Bæredygtighedsanalyse Rubenlund Agro A/S, Korsvej 3, 5953 Tranekær

Transkript

1 Bæredygtighedsanalyse 2015 Rubenlund Agro A/S, Korsvej 3, 5953 Tranekær

2 Indhold Forord - Ny tendenser i markedet...2 Ledelsens redegørelse...3 Rubenlund Agro A/S...3 Nøgleinformationer...4 Bedriftsbeskrivelse...5 Markdrift...5 Afgrødefordeling og udbytte Naturkvalitet omkring bedriften... 8 Planteværn... 9 Svineproduktion Næringsstofregnskab for bedriften Markregnskab Staldregnskab Sammenligningstal Sammenhæng stald og mark Energiforbrug El Diesel Halm Vand CO 2 - Klimaaftryk for bedriften Hvad gøres der på bedriften? CO 2 -aftryk for bedriften RISE-bæredygtighedsmodel Opsamling Bilag Rubenlund Agro A/S og B. Produktion ApS Side 1

3 Forord - Ny tendenser i markedet Gennem de sidste par år, er flere bedrifter begyndt at ændre fokus fra blot at producere svin til at tænke begreber som økologi, klima og bæredygtighed ind i deres produktion. Denne tendens afspejles også i, at flere bedrifter har valgt at omlægge til økologisk produktion. Men selvom økologi er godt for nogle ting, er det ikke det ikke kun det der skal til, hvis vi skal værne om miljøet og naturen. Det handler ligeså meget om, at tænke klima og bæredygtighedsperspektivet ind i produktionen. Købe foder lokalt eller dyrke det på egne marker, undgå import af soja fra Sydamerika og vælge anden proteinkilde, der kan dyrkes hjemme. I det store hele handler det om at være bevidst om sine valg. Det er også derfor at tendenserne rykker sig fra blot økologi til noget helt andet, i hvert fald, hvis vi ser på andre produktionsgrene. Her tales der om industriel symbiose, klimaftryk, CSR osv. Denne udviklingstendens vil forventeligt også være noget som landbrugserhvervet skal forholde sig til og fokus vil ændre sig fra traditionel/konventionel produktion til en mere niche præget produktion, hvor bedrifterne har fokus på at skabe et bedre brand af netop deres bedrift, sælge historien om bæredygtig- eller klimavenlig produktion til forbrugerne. En produktion, hvor der ikke kun er fokus på dyrevelfærd, men hele værdikæden. Netop denne tendens og en formodning om, at fremtiden vil betyde et større fokus på klima og bæredygtighed gør, at Rubenlund Agro og B. Produktion ApS ønsker at være på forkant og arbejde med disse parametre. Arbejdet med det grønne regnskab, har i mange år været anvendt som pejlesnor for bedriftens arbejde med miljøforbedrende foranstaltninger, og derfor er det helt naturligt, at tage skidtet videre, og se på klima og bæredygtighed. Derfor vil det traditionelle grønne regnskab blive udbygget med nye værktøjer fra LCA og RISE bæredygtighedsmodellen, og hvor en kombination af de tre værktøjer, vil give et godt fundament for et videre arbejde. En kombination af de tre værktøjer/modeller, vil gøre det muligt at vise omverden (samt forbrugerne), at det er muligt at arbejde med miljø på et højere niveau, og at bedriften tager ansvar. Målgruppen for analysen er primært ejer og ansatte, men også afsætningskanaler, offentlige myndigheder og diverse organisationer vil kunne få udbytte af regnskabet. Ledelsens redegørelse er udarbejdet af Ulrik Bremholm. Analysen giver efter Patriotisk Selskabs vurdering et retvisende billede af aktiviteterne på bedriften. Vort arbejde kan ikke påregnes at afsløre, om der forekommer fejl, mangler eller ulovlige forhold, men vi vil informere om et hvert væsentligt forhold, som vi bliver opmærksomme på. Odense, december 2016 Patriotisk Selskab Tine Zimmermann Teamleder Natur, Miljø og Husdyr Rubenlund Agro A/S og B. Produktion ApS Side 2

4 Ledelsens redegørelse Udfærdigelsen af Bæredygtighedsanalysen skal opfattes som bevidsthed om fokus på miljøet og påvirkningen heraf fra vor virksomhed. Året 2015 er uden markante ændringer i den samlede drift. Mission: At arbejde for målet om bedst mulige produktionsresultater til lavest mulige omkostninger under sikre og ordnede forhold for både dyr, miljø og mennesker. At tiltrække de bedste og mest engagerede medarbejdere i teamet. Ud fra hovedområderne næringsstoffer, energi og vand samt anvendelse af plantebeskyttelsesmidler kan følgende med tilfredshed konkluderes for 2015; Et fald i elforbruget pr DE på 2 % ift gennem fokus på drift og investeringer i diverse tiltag og et fald på 5 % fra 4 års gennemsnit. Overskuddet af kvælstof og fosfor er i absolut laveste ende af markedet. At fastholde det lave brændstofforbrug ved øget jordbehandling. Et fald på 47 % i anvendelse af glyfosat fra 2014 til Målsætninger for de kommende år er som udgangspunkt; at effektivisere virksomheden generelt med 2 %. I forhold til Bæredygtighedsanalysen og historikken i de senere år vil målsætningen dog være; At relativt tilnærme os måltallet for BI dvs. 1,90 yderligere hhv. begrænse mængde aktivstof pr. ha. De meget voldsomme udfordringer pga. specielt rævehale skal løses via ny strategi med øget mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Dette med en forventet stigning i anvendelse af brændstof. Effektuering af potentielle energibesparende tiltag i svineproduktionen. Af konkrete tiltag kan nævnes; Sensorbaseret planteværnsindsats for planteavlen. Specielt fokus på energiforbrug til ventilation i staldanlæg. Vi bliver aldrig færdige med at finde potentialer for forbedringer i vor produktion, hvorfor vi glæder os over udviklingen, som konstant bidrager med ideer med kort eller længere tilbagebetalingstid. Rubenlund Agro A/S Dir. Ulrik Bremholm Rubenlund Agro A/S og B. Produktion ApS Side 3

5 Nøgleinformationer Rubenlund Agro A/S og B. Produktion ApS Ejer Henning og Ulrik Bremholm Areal ha agerjord Hovedaktivitet Svineproduktion og planteavl. Øvrige aktiviteter Bygge- og anlægsopgaver Maskinstation Kloakmester Anlægsgartner Tømrer Udlejningsaktiviteter Guidede ture på Segway Produktion og dyrehold I 2015 var det samlede dyrehold på ejendommen årssøer, smågrise (6,7-34,2 kg) og slagtesvin (34,2-106,7 kg). Det samlede dyrehold svarer til DE. Vægtgrænserne er beregnet som gennemsnit for alle ejendommene. Godkendelser Selskabet driver flere ejendomme med svineproduktion, og den tilladte produktion i henhold til miljøgodkendelserne for ejendommene er 1.621,8 DE. En mere detaljeret beskrivelse af de enkelte ejendommes produktionstilladelse ses senere i analysen. Rubenlund 3: Søer og smågriseproduktion 391,3 DE Sønderskovvej 2: Slagtesvineproduktion 209,3 DE Nedergård: Smågrise- og slagtesvineproduktion 463,1 DE Højvang: Slagtesvinproduktion 148,2 DE Plovgården: Smågrise- og slagtesvineproduktion 169,1 DE Longsgaard: Slagtesvinproduktion 240,8 DE Tilladt produktion i henhold til godkendelser ,8 DE Antal ansatte Rubenlund Agro A/S beskæftiger 26 medarbejdere inkl. ejere. Rubenlund Agro A/S og B. Produktion ApS Side 4

6 Miljømyndighed NaturErhvervstyrelsen har tilsyn med produktionen, fx harmoniregler, gødnings- og sprøjteplaner, udbringning og opbevaring af husdyrgødning og braklægning. Svendborg Kommune/Langeland Kommune er ansvarlig for, at miljøreglerne for produktionsomfang, dræningsforhold, dyrkningsfrie bræmmer ved vandløb, opbevaring af kemikalier, spildevand, affaldshåndtering og kloakker overholdes. Bedriftsbeskrivelse Rubenlund Agro A/S blev stiftet i 2005 og ejes af far og søn, Henning og Ulrik Bremholm. I april 2012 blev B. Produktion ApS stiftet, og der blev overført forpagtede arealer fra Rubenlund Agro A/S til B. Produktion ApS. Selskaberne ejer i dag gårdene Rubenlund, Sønderskovgaard, Hestehave, Bregnegård og Jesbjerggård, mens øvrige ejendomme er forpagtede eller indgår i fast pasning. I april 2012 startede leje af Nedergård, Plovgården og Højvang, hvor der både kan produceres smågrise og slagtesvin. I 2015 er yderligere stalde på ejendommen Longsgaard lejet. Bedriften er beliggende på Nordlangeland og består primært af svineproduktion og planteavl, sekundært af bygge/anlæg, maskinstation samt udlejningsvirksomhed. Planteavlen består af ha med alsidigt afgrødevalg geografisk fordelt over ca. 30 km på Langeland. Markdrift Planteavlen udgør ha, hvoraf 518 ha er ejet. Arealerne er fordelt geografisk fordelt over 30 km på det nordlige Langeland. Afgrødevalget har stor betydning for bedriftens samlede økonomi, så en kritisk vurdering af ejendommens valg af afgrøder er et helt naturligt led i en tilpasning. Hvilke afgrøder der på bundlinjen giver det bedst økonomiske resultat afhænger helt af de individuelle forhold på ejendommen. Følgende forhold har især betydning: Afgrødernes udbytte Mulighed for opnåelse af ekstra pris Afgrødernes krav til arbejds- og maskinkapacitet Sædskifteplanlægning og sortsvalg er derfor særdeles vigtigt. Hvis der planlægges et alsidigt og omhyggeligt sædskifte, med fokus på de individuelle forhold på ejendommens arealer, er det muligt at begrænse opformering af sygdomme, ukrudt og skadedyr. Sædskiftet har endvidere i høj grad indvirkning på, hvor godt man kan holde hus med næringsstofferne. Den valgte sorts modstandsdygtighed over for sygdomme er afgørende for, at angreb af sygdomme Rubenlund Agro A/S og B. Produktion ApS Side 5

7 kan holdes på et lavt niveau. Den valgte sorts stråstyrke er afgørende for behovet for vækstregulering. Begge dele har stor betydning for behandlingsindekset. I det nedenstående ses fordeling af afgrøderne for året 2015, samt det samlede udbytte i kg pr. ha. Mængde af udbytte hænger utrolig meget sammen med vejret igennem vækstsæsonen. Afgrødefordeling og udbytte 2015 Fordeling af afgrøder % 1% 1% Kornafgrøder Rødsvingel 1% 1% 5% 3% 6% 58% Græs Hestebønner Energipil Strandsvingel Hundegræs Roefrø 7% Andet Raps Af ovenstående figur ses afgrødefordelingen for Mængden af kornafgrøder er meget lig de tidligere år, men udbyttet i kg pr. ha er betydeligt lavere end tidligere. Det skyldes bl.a. hårdt angreb af havrerødsot og de vejrmæssige forhold. Derudover er der i 2015 dyrket et større areal med hestebønner, for at erstatte tidligere importeret soja, der anvendes som proteinkilde til svinene. Vinterbyggen i 2015 har været plaget af havrerødsot, hvilket har haft stor indflydelse på udbyttet. Generelt har udbyttet i 2015 været lidt lavere på de fleste afgrøder end i Det skyldes bl.a. at en del af vinterbyggen skulle pløjes om grundet sygdom. Rubenlund Agro A/S og B. Produktion ApS Side 6

8 kg per ha. Bæredygtighedsanalyse 2015 Udbytte i kg pr. ha Afgrøde Vinterhvede Vårbyg Vårhavre Vinterraps Vinterbyg Hundegræs Engrapgræs Rødsvingel Strandsvingel Hestebønner Roefrø Markærter Udbytter fordelt på år Udbytteniveauet på den enkelte bedrift har stor indflydelse på resultatet i næringsstofbalancen, der behandles nærmere i afsnittet herom. Jordtyper Ha Jb. 5 - Grov sandblandet lerjord 141,24 Jb. 6 - Fin sandblandet lerjord 671,76 Jb. 7 Lerjord 579,07 Rubenlund Agro A/S og B. Produktion ApS Side 7

9 Jb. 8 - Svær lerjord 54,59 Jb. 11 Humus 26,99 I alt 1.505,94* *Fordelingen af jordbundstyper stammer fra indsendte 16 ansøgning og oplysninger fra Troels Toft. Det samlede areal for Rubenlund Agro A/S og B. Produktion er ca ha. Naturkvalitet omkring bedriften Kommunen og staten har gennem tiden foretaget forskellige geografiske udpegninger, såsom 3 natur, Natura 2000-områder, inddeling af oplande i forhold til husdyrtryk m.v. Disse udpegninger kan have effekt på den måde, ejendommen kan drives på nu og i fremtiden. I relation til landbrugsdrift er det specielt følgende udpegninger, der er interessante: Natura 2000 områder SFL-områder Randzoner omkring søer og vandløb 3 naturtyper og naturkvalitetsmåls Fosforfølsomme oplande Drikkevandsinteresser Nitratklassekort - overfladevand Skovrejsning Markerne, der drives under bedriften, spreder sig over et stort geografisk område på den nordlige del af Langeland. Derfor er udpegningerne, der har betydning for landbrugsdriften, kun beskrevet i hovedtræk. Ved konkrete projekter eller aktiviteter bør der altid foretages en detailanalyse af udpegninger. Se oversigtskort bagerst. Ingen af bedriftens arealer eller ejendomme ligger indenfor et Natura 2000 område, men der findes en række højt målsatte naturområder, hvoraf særligt bemærkes Helletofte Mose og Svalebølle Lung. Der er gennemført et større naturgenopretningsprojekt ved Botofte, hvor et større sammenhængende areal er udlagt som våde enge. Dertil kommer, at en del af farvandet mellem Langeland og Fyn er udlagt som Fuglebeskyttelsesområde (Vresen og havet mellem Fyn og Langeland) og Habitatområde (Centrale Storebælt og Vresen). Disse udpegninger har indirekte indflydelse på de vilkår, der er stillet i bedriftens 16 godkendelse af udbringningsarealerne. Spredt over området, hvor arealer ligger, er der udpegninger for Særligt Følsomt Landbrugsområde. Udpegningerne giver ingen begrænsninger i den nuværende eller fremtidige drift, men giver mulighed for at kunne søge MVJ-midler til ekstensivering af driften. De fleste af arealerne udpeget under SFLordningen er desuden omfattet af udpegninger, hvor skovrejsning er uønsket. Det betyder, at der kun må rejses skov mod dispensation, og at der i givet fald kun er begrænsede støttemuligheder. Rubenlund Agro A/S og B. Produktion ApS Side 8

10 Alle markerne er omfattet af en udpegning med drikkevandsinteresser, og kun en mindre del syd for Lejbølle er omfattet af udpegning for Nitratfølsomt område - Grundvand. Ingen af arealerne er omfattet af udpegninger for fosforfølsomt område eller nitratklasser til overfladevand efter Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug. Udbringningen af husdyrgødning fra produktionerne, vil blive reguleret igennem den indsendte 16 tillægsgodkendelse. Det er dog værd at bemærke, at der i forbindelse med den nuværende regerings Fødevare- og Landbrugspakke arbejdes på at forenkle reglerne på husdyrområdet, således at udbringningsarealer fremadrettet ikke skal godkendes efter Lov om miljøgodkendelse, og at arealerne ikke i forbindelse med godkendelse af en husdyrproduktion også skal godkendes. I stedet skal de administreres efter en ny målrettet arealregulering. Det forventes at den nye målrettede regulering træder i kraft 1. august Planteværn Behandlingsindeks Ved vurderingen af årets forbrug af planteværn er det vigtigt at huske, at behandlingsbehovet kan variere fra år til år. Behandlingsindekset afhænger stærkt af afgrødesammensætningen og vejret. Derfor vil behandlingsindekset (BI) ofte svinge. Set over flere år, kan bedriften danne sig et indtryk af, om målene i Pesticidhandlingsplanen kan overholdes. Behandlingsindekset beregnes som det antal gange en afgrøde kan behandles med normaldosis af et aktuelt middel i dyrkningsåret. Måltallene er beregnet ud fra gennemsnitstal for hele landet. Hvis det samlede BI kommer under måltallet, svarer det til, at Pesticidhandlingsplanens generelle mål er opfyldt på ejendommen. Alle beregningerne på planteværn er foretaget ud fra bedriftens egne registreringer i Næsgaard Mark. I 2015 er der anvendt planteværn svarende til et behandlingsindeks (BI) på 4,79. Når der ses bort fra forbrug af glyphosatmidler, er der anvendt planteværn svarende til et behandlingsindeks (BI) på 4,38 for bedriften. Årsagen til stigende behandlingsindeks skyldes, bl.a. en del græsukrudt i marken, et særdeles vådt år, men også at 65 ha vinterbyg, er sået om pga. grundet havrerødsot. Til det omsåede vinterbyg alene er der et (BI) på 0,92. Med den valgte afgrødesammensætning er måltallet 1,53 og behandlingsindekset er dermed 2,85 enheder mere end måltallet, hvorved de generelle mål i Pesticidhandlingsplanen ikke er opfyldt i Rubenlund Agro A/S og B. Produktion ApS Side 9

11 BI Behandlingsindeks Bæredygtighedsanalyse 2015 Behandlingsindeks aktuelle år Høstår 2015 Afgrøde Ha Ukrudt Svampe Skadedyr Vækstreg. I alt Mål Hundegræs 69,37 0 1,52 0 3,07 4,59 1,55 Roefrø 16,92 1,26 0,64 1,00 0 2,90 2,60 Rødsvingel 109,33 3,37 0 0,36 2,58 6,30 1,50 Strandsvingel 45,90 1,78 0,66 0 1,52 3,96 1,00 Vinterbyg 220,42 1,8 0,5 0,11 0,39 2,80 1,20 Vinterhvede, foder 501,8 2,66 1,77 0,51 0,62 5,55 1,75 Vinterraps 259,41 2,61 1,55 1,17 0 5,33 1,55 Vårbyg, foder 154,43 2,11 0,92 0,72 0,40 4,14 1,30 Vårbyg, malt 26,37 1,42 0,60 0,43 1,40 3,84 1,30 I alt 1.403,95 1,89 0,91 0,48 1,11 4,38 1,53 Glyphosatmidler 0,42 0,25 Flyvehavre 0,40 0 I alt 0,41 0,13 Behandlingsindeks ved afgrøder BI Måltal Nedenfor ses udviklingen i behandlingsindekset (BI) og sammenligningstal for de foregående år. For at give et retvisende billede og give mulighed for sammenligning af BI, er behandlingsindekset angivet for den samlede bedrift. Det er planlagt, at ukrudtsstrategien for bedriften i 2016 skal revideres grundet meget græsukrudt på visse arealer. Rubenlund Agro A/S og B. Produktion ApS Side 10

12 År BI, i alt 4,42 3,93 4,77 4,16 4,79 Måltal, i alt 1,83 1,48 1,80 1,38 1,53 * Alle landbrug Svineproduktion Bedriften driver en række ejendomme, både ejede og lejede, med produktion af årssøer, smågrise og slagtesvin. Produktionen var i årssøer (incl. gylte), smågrise og slagtesvin. De årssøer har i 2015 fravænnet 33 grise pr. årsso. Smågrisene fravænnes i gennemsnit ved 28 dage og vejer i gennemsnit 6,4 kg ved fravænning. DE Årssøer Produceret smågrise Produceret slagtesvin DE i alt (nyest DE) ,4 1368, Dødeligheden blandt pattegrisene indtil fravænning er faldet betydeligt siden sidste år, hvor den var 19 %. Den er i 2015 blot, 12,9 %, hvilket er under landsgennemsnittet på 14 %. Så der er sket en stor forbedring. Rubenlund Produktionsanlægget producerer årligt søer, smågrise, fra 7-30 kg, samt ca slagtesvin, fra 30 kg til 110 kg. Anlægget er godkendt til produktion af kød til UK, hvilket betyder, at grisene har mere plads i staldene, og derved øget dyrevelfærd ift. dansk standard. På ejendommen hjemmeblandes foder, hvor en stor del af kornet kommer fra de omkringliggende marker. Blandingen af fodret sker på energioptimeret mølleri. Der anvendes overvejende restløs vådfodring til grisene, således at fodret altid er helt frisk. På anlægget anvendes der forsuringsanlæg, hvor der tilsættes svovlsyre til gyllen, hvilket bevirker at ammoniakreduktionen fra stald og lager reduceres med 70 %. At gyllen forsures sikrer også større udnyttelse af kvælstof i husdyrgødningen. Sønderskovgård Der produceres årligt ca slagtesvin fra kg på Sønderskovgård. Ligesom på Rubenlund blandes foderet på ejendommen, hvor korn fra de omkringliggende marker anvendes. Blandingen af kornet sker på energioptimeret mølleri. Grisene fodres udelukkende med vådfoder. Anlægget er godkendt til produktion af kød til UK, så grisene har mere plads i staldene, hvilket betyder øget dyrevelfærd ift. dansk standard. Rubenlund Agro A/S og B. Produktion ApS Side 11

13 Plovgaarden (lejet anlæg) På Plovgaarden produceres der årligt ca svin, fra kg. Grisene fodres med færdigproduceret tørfoder ad libitum. Den producerede husdyrgødningen afsættes til lokalt biogasanlæg. Anlægget er godkendt til produktion af kød til UK. Højvang (lejet anlæg) Produktionsanlægget producerer årligt ca svin fra 7 kg til 110 kg. Ligesom på Plovgaarden anvendes der færdigproduceret foder, såvel tør som vådfoder til smågrisene og slagtesvinene. Anlægget er godkendt til produktion af kød til UK. Nedergaard (lejet anlæg) På Nedergaard produceres der ca svin fra 7 kg til 110 kg. Der anvendes restløs vådfodring til slagtegrisene, således at fodret altid er helt frisk. Smågrisene fodres med frisk tørfoder. Al foder på ejendommen hjemmeblandes og indeholder bl.a. korn fra de omkringliggende marker. På anlægget findes også forsuringsanlæg, der medfører at emission af ammoniak fra stald er reduceres med 70 procent. Dertil sikrer forsuringen større udnyttelse af kvælstof i husdyrgødningen. Husdyrgødningen opbevares i overdækket gylletanke. Anlægget er godkendt til produktion af kød til UK. Longsgaard (lejet anlæg) Produktionsanlæg til ca svin fra 30 kg til 110 kg. Der anvendes færdigproduceret foder til tørfoder ad libitum til alle grise. For at sikre minimal udledning af ammoniak fra stalde og lager anvendes der Active NS. Udover at reducere ammoniak fra produktion med ca procent, viser nyeste forsøg også, at Active NS reducerer lugt fra produktion med ca %. Dertil bevirker anvendelsen også at kvælstoffet i husdyrgødningen kan udnyttes mere optimal. Anlægget er godkendt til produktion af kød til UK. Stougaard (lejet anlæg) På produktionsanlægget produceres der årligt ca slagtesvin fra 30 kg til 110 kg. Slagtesvinene fodres med færdigproduceret tørfoder ad libitum. Anlægget er godkendt til produktion af kød til UK. Rubenlund Agro A/S og B. Produktion ApS Side 12

14 Næringsstofregnskab for bedriften Da bedriften er delt op i en markdrift og en svineproduktion, er der udarbejdet et næringsstofregnskab for henholdsvis stald og mark. En del af kvælstoftilførslen sker fra atmosfæren, og der er regnet med en standardmængde på 15 kg N pr. ha. Overskuddet af fosfor og kalium skal ses i forhold til puljen i jordbunden. Næringsstofregnskab anvendes til at analysere, hvordan næringsstofferne omsættes på bedriften og til at belyse, om de eventuelt kan udnyttes bedre. Markregnskab De faktorer, som har indflydelse på markbrugets overskud af kvælstof, fosfor og kalium, er mængden af handelsgødning, udbragt husdyrgødning (DE/ha) samt udbytteniveauet det enkelte år. Hvis der eksempelvis dyrkes brødhvede og maltbyg, vil en høj proteinprocent i afgrøderne medvirke til et forbedret næringsstofregnskab, da der vil blive fjernet mere protein med afgrøderne. Der kan ske 4 ting med kvælstofoverskuddet i marken: Denitrifikation til fri N 2 i atmosfæren Binding i jordpuljen Fordampning til atmosfæren som NH 3 Udvaskning Næringsstofregnskab - mark Input Mark Kg Kvælstof Kg Fosfor Kg Kalium Handelsgødning Husdyrgødning Udsæd Tilført med nedbør Kvælstoffiksering Total input Output Mark Afgrøder Halm Total output Balance Pr. ha Når næringsstofferne skal fordeles pr. ha, fratrækkes arealerne med juletræer, MVJ-græs og udyrkede arealer. I alt fordeles næringsstofferne således på ha. Kvælstofregnskab for markbruget viser i år 2015 et kvælstofoverskud på 87 kg N pr. ha, et fosforoverskud på -1 kg P pr. ha. og et kaliumoverskud på 95 kg K pr. ha. Rubenlund Agro A/S og B. Produktion ApS Side 13

15 Staldregnskab Det beregnede næringsstofregnskab for svineproduktionen viser i år 2015 en udskillelse af gødning på 86 kg N ab dyr pr. DE. Fosfor udskillelsen er på 22 kg P pr. DE. Kalium, der alene har dyrkningsmæssig interesse, viser et overskud på 47 kg K pr. DE. Alle værdier er væsentlig lavere end for år tilbage, men er steget siden sidste år. Hvis en næringsstofbalance på stalden generelt skal forbedres, kan ændringer i følgende faktorer påvirke: Proteinindhold i blandingerne Foderforbrug Tilsætning af enzymet fytase Fasefodring Avl Næringsstofregnskab - stald Kg Kvælstof Kg Fosfor Kg Kalium Input Stald Foder Halm Dyr Total input Output Stald Solgte dyr Total output Gødning ab dyr i alt Gødning ab dyr pr DE Sammenligningstal Mark Kg pr. ha N-overskud P-overskud K-overskud Stald Kg pr. DE N-overskud P-overskud K-overskud Da dyreenhedsberegningen løbende ændres i takt med normerne, kan det være svært at sammenligne de forskellige år. Derfor henvises der til vedlagte bilag over næringsstofregnskabet 2015 for en mere detaljeret oversigt. Nærringsstoftab i stalden er faldet siden sidste år. Resultatet viser, at indsatsen for implementeringen af nye foderblandinger og foderoptimering har været en succes. Næringsstofoverskuddet for marken er også faldet siden sidste år. Når næringsstofoverskuddet på markniveau sammenlignes med andre bedrifter, skal man være opmærksom på, at kvælstof- og fosforoverskuddet stiger med stigende anvendelse af husdyrgødning. Det skyldes, at der er en lavere udnyttelsesgrad på husdyrgødning end på handelsgødning. Bedrifter på lerjord har typisk også lavere kvælstofoverskud end bedrifter på sandjord. Referencen for kgn i marken er mellem for Rubenlund Agro A/S og B. Produktion ApS Side 14

16 svineproduktion og for planteavl 1. Grundet det tørre vejr var vandprocenten i det høstede korn 14,5 %. Sammenhæng stald og mark I nedenstående tabel er vist, hvorledes markregnskabet er koblet til staldregnskabet. Linjen Produceret i 2015 er output fra stalden, mens Overført til mark kan genfindes i markregnskabet. Husdyrgødning til rådighed Kg N Kg P Kg K Start lager Købt husdyrgødning Produceret i Solgt husdyrgødning Slut lager 31/ Overført til mark Overført til mark per harmoniareal Det skal noteres, at den producerede mængde husdyrgødning i tabellen er beregnet på baggrund af normtal og gødningsregnskabet på baggrund af en omregningsfaktor. 1 Rubenlund Agro A/S og B. Produktion ApS Side 15

17 kwh pr. DE Bæredygtighedsanalyse 2015 Energiforbrug Bedriftens energiforbrug er opgjort i totaler for de forskellige energityper og efterfølgende omregnet til MJ. På den måde kan det samlede energiforbrug sammenlignes korrekt indenfor ejendommen. El Størstedelen af elforbruget på bedriften anvendes i svineproduktionen, men dækker også over korntørring og forsuring. Elforbruget til særligt korntørring kan variere fra år til år, alt efter de vejrlige forhold omkring høst. Hvis der ses på det samlede energiforbrug på bedriften, har det været stigende de sidste 5 år. Men ved at sammenholde det årlige forbrug for hele bedriften med antallet af dyreenheder viser opgørelsen, at elforbruget faktisk er faldet med 3 %. Ved at gå et skridt dybere ned, og holde elforbruget til tørreriet adskilt fra den reelle produktion, så afslører tallene faktisk, at energiforbruget til svineproduktionen og forsuringen er faldet med næsten 19 %. Svineproduktionens energiforbrug i 2015 var kwh (stalde + forsuring), hvilket svarer til et årligt forbrug på 850 kwh pr. producerede DE. I 2014 var tallet 868 kwh. pr. DE. Hvis der kigges på de generelle normer for energiforbrug til svineproduktion, så er elforbruget på bedriften 9 % lavere end normerne. Det gennemsnitlige normforbrug for svineproduktion ligger på 267 kwh pr. årsso, med 7 kg produktion, 10 kwh pr. smågris, produceret fra 7-30 kg og 15 kwh pr. slagtesvin, produceret fra 30 kg til slagt 2. Elforbruget til korntørring er steget i 2015, hvilket hænger sammen med det våde vejr. Derfor har behovet for tørring af kornet være større end året før, hvor året var præget af en varmere sommer og efterår Elforbrug kwh pr. DE kwh pr. DE samlet elforbrug Kwh pr. DE svineproduktion %20Nyheder/Nyhed_210116_EnergirigtigProjektering_Indledning.pdf Rubenlund Agro A/S og B. Produktion ApS Side 16

18 kwh MJ kwh pr. DE Svineproduktion Forsuring Korntørring I alt Diesel For at få et realistisk tal på dieselforbruget pr. ha. er forbrug af diesel til korntørring fratrukket det samlede forbrug. Baggrunden for dette skyldes, at anvendelsen af diesel til tørring kan variere fra år til år, grundet de vejrmæssige forhold Tørring Mark MJ Antal ha , Liter pr. ha Normtal pr. ha** ** Normtallene er taget fra driftsanalyser. Her er regnet med mellem liter pr. ha for brug med svineproduktion Dieselforbruget er steget lidt i 2015, men det skyldes, at der i 2015 har været jordbearbejdning og at jorden er blevet dybdehavret. Generelt gøres der meget for at reducere anvendelse af fossile brændsler på bedriften, hvilket har betydet, at forbruget siden 2012 er faldet med 14 %. Halm Rubenlund Agro anvender halmfyr til opvarmning. Halmfyret er udskiftet i slutningen af 2013, og som det ses af nedenstående, er der sket et fald af forbruget af halm de sidste par år. Halm Kg MJ * 4.248* *Anvendt nyeste brændværdi for halm Rubenlund Agro A/S og B. Produktion ApS Side 17

19 Vand Som det fremgår af nedenstående tabel, så er vandforbruget steget i Bedriften forsøger dagligt, at indtænke vandbesparende initiativer, og at der ikke foregår et vandspild. Investeringen af vaskerobotten i 2012 har en positiv effekt på forbruget af vand. Vandbruget er derfor acceptabelt, i forhold til bedriftens samlede størrelse, sammensætningen af dyr, og at der skal anvendes en del vand til drikkevand samt vask af staldene. Udvikling vandforbrug Vand Totalt vandforbrug Marken, m Stalden, m Vand Marken, m 3 pr. ha 1,11 1,01 1,01 Stalden, m 3 pr. DE Rubenlund Agro A/S og B. Produktion ApS Side 18

20 CO 2 - Klimaaftryk for bedriften Til at redegøre for bedriftens påvirkning af miljøet/naturen er der anvendt en Life Cycle Assessment, livscyklusvurdering, der er en metode til at vurdere, hvilke potentielle miljøpåvirkninger og ressourceforbrug der er knyttet til et produkt eller en service. LCA bygger på livscyklustankegangen, dvs. at man tænker hele produktets/servicens livscyklus ind fra vugge til grav i miljøvurderingen. Det handler om at se på de ting, der sker i hele produktets livscyklus og ikke kun fokusere på en enkelt del heraf som f.eks. sin egen produktion på virksomheden. Det er netop det, der adskiller tankegangen fra den traditionelle tilgang til miljøarbejdet i virksomhederne. For at beregne klimaaftrykket fra bedriften er det valgt at systemafgrænse til scope 1 og scope 2. Scope 1 omfatter alle direkte udledningskilder, hvilket er udledninger relateret til afbrændingen af fossile brændsler på produktionssteder og transport, der ejes eller lejes. Scope 2 er de udledninger, der knytter sig til brug af varme og el på bedriften. Det er intentionen at bedriftens CO 2 -aftryk måles på alle tre scope. Denne beregning vil gennemføres ved hjælp af enten softwaren GaBi eller SimaPro. Begge værktøjer kan mere konkret udregne CO 2 -aftrykket pr. kg svinekød. Denne beregning vil også indeholde scope 3, hvorved alle indirekte udledninger medtages. Det er underleverandører, anvendelse af foder, affaldsbehandling, transport af varer m.v. Når scope 3 implementeres i beregningen, vil alle oplysninger over bedriftens direkte og indirekte forbrug kunne aflæses af diagrammet. Hvad gøres der på bedriften? Generelt er den store klimasynder ved svineproduktion forbrug af vand, energi og foder. Dertil kommer emissionerne fra husdyrgødningen. For at reducere klimabelastningen på bedriften dyrkes en stor del af fodret til svinene på markerne omkring ejendommene. Foder der indkøbes til svinene, er primært foderblandinger og mineraler. Dertil har bedriften i år dyrket hestebønner på ca. 18 ha, for at supplere grisenes forbrug af protein, og derved minimere indkøbet af soja fra Sydamerika. Rubenlund Agro A/S og B. Produktion ApS Side 19

21 Bedriften holder generelt løbende øje med forbruget af energi, og igangsætter løbende initiativer, der kan bidrage til en reduktion. Der er f.eks. installeret LED-belysning i alle stalde, optimeret på mølleriet, så det er blevet mere energieffektivt, og der blandes kun foder, når svinene skal fodres. Bedriften anvender derudover vedvarende energi i form af halm, træpiller og vind. Halm og træpiller anvendes til opvarmning af staldene og vind til elproduktionen. Generelt tænkes der meget over forbruget af fossile brændsler, hvilket også ses af bedriftens årlige forbrug af diesel. CO 2 -aftryk for bedriften Opgørelsen af CO 2 -aftrykket for bedriften kan gøres på mange måder, enten ved en opgørelse pr. produceret kg kød eller pr. DE. Denne beregning tager afsæt i dyreenheder på bedriften, da belastningen til miljøet kommer fra hele bedriften. Ved anvendelse af kg kød vil den årlige produktion af søer ikke blive indregnet, hvilket vurderes at give et misvisende billede. Der gøres opmærksom på, at beregningen ikke inkluderer elementerne i forhold scope 3. På sigt vil det være sigende, at gøre det. Beregningen viser, at klimaaftrykket for bedriften, regnet på scope 1 og scope 2, er 0,29 kg CO 2 pr. DE. RISE-bæredygtighedsmodel For bedre at illustrere de initiativer, som bedrifter løbende iværksætter for naturen/miljøet, deres medarbejdere og dyrene, er det valgt at omsætte bedriftens indsats til værktøjet RISE. RISE er et internationalt værktøj, der måler bæredygtigheden af bedriften på 50 forskellige parametre fordelt på ti områder. De forskellige områder omhandler husdyrbrug, næringsstoffer, økonomi, jord, biodiversitet, energi og klima, arbejdsforhold, livskvalitet, vand samt driftsledelse alle forhold, som der dagligt arbejdes med på bedriften. Graden af bæredygtighed Indikatorer Rubenlund Agro A/S og B. Produktion ApS Side 20

22 Lav præstation Medium præstation God præstation Analysen udarbejdes på baggrund af 369 spørgsmål, der bl.a. vedrører naturkvaliteter i og omkring markerne, initiativer til at fremme biodiversiteten, dyrevelfærd, forbrug af energi samt afgrødefordeling. Resultatet af analysen indtegnes derefter i et ti-kantet 'spindelvæv' og jo tættere på spindelvævets yderkant, bedriftens resultat ligger, jo mere bæredygtig er den. Som det ses af resultatet så har bedriften god præsentation på de fleste områder, hvilket også hænger godt sammen med det arbejde, der er for at reducere forbruget af el, varme, vand og anvendelse af pesticider. Dertil er produktionen af svin underlagt strengere krav ift. danske standarder, da staldene er godkendt til UK produktion. Samtidig har alle dyr adgang til halm, rodebeskæftigelsesmateriale, vand og foder, hvilke også er forhold, som der vægtes højt i RISE analysen. På området for biodiversitet viser resultatet af præsentationen er middel, og at der på dette område kan gøres en indsats for, at igangsætte initiativer til at øge biodiversiteten i området. En del af områderne er kategoriseret som 3 natur, men der findes også en række højt målsatte naturområder, hvoraf særligt bemærkes Helletofte Mose og Svalebølle Lung. Dertil kommer, at en del af farvandet mellem Langeland og Fyn er udlagt som Fuglebeskyttelsesområde (Vresen og havet mellem Fyn og Langeland) og Habitatområde (Centrale Storebælt og Vresen). Ved kategorien Energi og klima viser resultatet, at bedriften på dette område har en medium præsentation. Dette til trods for at bedriften arbejder med energimanagement og via energieffektive foranstaltninger løbende reducerer bedriftens energiforbrug. Derudover er el anvendt på bedriften vedvarende energi fra vind, samt at der anvendes halm og træpiller til varme. Årsagen til at resultatet bliver medium præsentation er, at der anvendes diesel i produktionen til køretøjer og tørreriet. På området for jord illustrerer resultatet det arbejde, som bedriften gør for at anvende viden og teknologi til at fremme en produktiv og stedtilpasset jordbrugsproduktion. Dette gøres ved at anvende jordbundsanalyser, se på omsætningen af det organiske materiale samt de vejrmæssige forhold. Generelt ligger bedriftens udbytter højere end de normer, der findes i RISE. Resultatet viser, at bedriften på området Vandforbrug har en god præsentation. Det stemmer godt overens med bedriftens arbejde for løbende at have et overblik over forbrug, og at der løbende implementeres vandbesparende foranstaltninger. I kategorien Næringsstoffer og miljøbeskyttelse har bedriften også en god præsentation, men stregen er dog tæt på medium præsentation. De kriterier der ses på her, er bl.a. brugen af maskiner, gødning/pesticider og foder. En stor del af det foder, som svinene får, er fra egen produktion, og al øvrig foder er købt lokalt. For at undgå import af soja, er bedriften begyndt at dyrke hestebønner. Der arbejdes med at reducere anvendelsen af pesticider (aktive stoffer) på markerne, og sorter vælges efter resistens over for skadedyr og sygdomme. Der dyrkes ingen GMO-afgrøder på bedriften. Bedriften har stort fokus på dyrenes velfærd, og derfor får de god præsentation i kategorien Husdyr. Der arbejdes målrettet med systematisk overvågning og dokumentation af husdyrbruget. Data indsamles og anvendes målrettet i avl og opdræt, med henblik på at forbedre produktionen. Tempera- Rubenlund Agro A/S og B. Produktion ApS Side 21

23 tur, ventilation, luftkvalitet m.v. i staldene overvåges, og ingen af svinene lever med smerte og sygdom uden at blive behandlet. I kategorierne Bedriftsledelse, Livskvalitet og Arbejdsvilkår viser resultatet, at der er god præsentation. Bedriften forsøger løbende at sikre, at alle medarbejdere trives på arbejdspladsen, og der har de sidste år været et fremmøde på 98 %. I høstsæsonen serveres der aftensmad med de medarbejdere, der er i marken og medarbejderne bliver løbende tilbudt efteruddannelse. Alle medarbejdere er ansat på lovlige vilkår. Der træffes passende foranstaltninger for at sikre, at arbejdsulykker forebygges. Opsamling Som en note til beregningen kan det nævnes, at den ikke tager højde for de teknologier Klima og bæredygtighed har en stor betydning for bedriften, hvilket nærværende analyse også afspejler. Foranstaltninger til at reducere energiforbrug, vandforbrug og genanvendelse af materialer, er inkorporeret i den daglige drift på bedriften, og der igangsættes løbende nye initiativer for at forbedre bedriftens påvirkning af naturen og miljøet. Det er derfor vigtigt for bedriften, at tage skridtet videre og begynde at arbejde med begreber som bæredygtighed og klima. Begge vil i fremtiden få større betydning i samfundet og forventeligt være parametre, som forbrugeren har fokus på. På nuværende tidspunkt er økologisk- og frilandsproduktion det, som forbrugerne efterspørger, men i takt med at deres viden om området vokser, vil de også se, at disse produktionsformer også belaster miljøet. Det handler derfor om, at kombinere den konventionelle produktion, hvor det er muligt via teknologi, at reducere emissionerne fra produktionen, og implementere bæredygtighedsbegrebet; Men også belyse bedriftens samlede CO 2 -påvirkning. Som nærværende analyse belyser, så vurderes bedriftens præsentation indenfor bæredygtighedsbegrebet som god på de fleste analyseparametre. Enkelte områder kan der ske forbedring på, og der arbejdes løbende med at finde metoder til, at øge bedriftens samlede bæredygtighed. For at underbygge det arbejde bedriften gør for naturen og miljøet, har der i nærværende analyse været regnet på bedriftens CO 2 -påvirkning. Beregningen tager afsæt i antal DE, og inkluderer scope 1 og 2. På sigt vil denne beregning være baseret på scope 1, 2 og 3, således alle indirekte og direkte faktorer medregnes. Alligevel vurderes det, at beregningen giver en indikation på, at bedriften er klimamæssig bæredygtig, og at bedriften er på rette vej. Rubenlund Agro A/S og B. Produktion ApS Side 22

24 Bilag Rubenlund Agro B. Produktion I alt Additiver Ammoniumsulfat-opl 273,73 216,92 490,65 l Atplus 14,56 0,00 14,56 l Dash HC 105,94 42,03 147,97 l DLG Contact 135,76 87,53 223,29 l NovoBlance 110,82 44,84 155,66 l PG 26N 17,29 18,42 35,71 l Renol 12,78 95,60 108,38 l Sprede/klæde-middel 53,50 34,66 88,16 l Sun-Oil 33E 0,21 0,21 l Team Up 268,26 0,00 268,26 l Næringsstof BioCrop Opti 100,46 195,15 295,61 l BioMangan ,83 302,81 576,64 l NitraMan 235 0,00 75,92 75,92 l Solubor 20% 0,00 45,16 45,16 l Skadedyrsmidler Avaunt 6,71 0,00 6,71 l Biscaya OD 240 0,00 42,58 42,58 l Cyperb 100 0,00 31,47 31,47 l Karate 2,5 WG 43,88 42,11 85,99 l Mavrik 2 F 26,68 8,87 35,55 l Pirimor 2,59 4,74 7,33 kg Svampemidler Amistar 20,24 165,28 185,52 l Bell 102,92 108,77 211,69 l Bumper 25 EC 37,00 42,02 79,02 l Cantus 0,00 68,74 68,74 kg Ceando 57,08 39,32 96,40 l Comet 39,81 45,72 85,53 l Folicur EC 250 0,00 127,80 127,80 l Opera 0,00 3,89 3,89 l Orius 200 EW 39,07 25,84 64,91 l Proline 250 EC 141,54 75,33 216,87 l Rubric 125,37 52,53 177,90 l Signum WG 8,49 0,00 8,49 kg Rubenlund Agro A/S og B. Produktion ApS Side 23

25 Rubenlund Agro B. Produktion I alt Ukrudtsmidler Agil 91,29 88,91 180,20 l Agil 100 EC 12,77 0,00 12,77 l Ariane FG 145,80 0,00 145,80 l Atlantis OD 58,23 16,58 74,81 l Betanal Classic 0,00 23,12 23,12 l Boxer 557,19 512, ,56 l Broadway , , ,85 g Catch 36,24 0,00 36,24 l Command CS 3,61 51,56 55,17 l DFF 36,21 21,49 57,70 l Espress SX 649,57 0,00 649,57 g Fighter ,45 0,00 39,45 l Focus Ultra 283,52 73,95 357,47 l Foxtrot 52,00 75,35 127,35 l Goltix 0,00 15,41 15,41 l Grasp 40 SC 0,00 34,85 34,85 Hussar OD 0,00 3,09 3,09 l Kerb 400 SC 0,00 277,22 277,22 l Lexus 50 WG 1.857, , ,20 g Lodin 3,64 0,00 3,64 l Matrigon 72 SG 0,00 17,58 17,58 kg M-750 0,76 0,00 0,76 l MCPA 750 (udgået) 100,40 0,00 100,40 l Monitor 574,30 0,00 574,30 g Nuance WG 970,62 0,00 970,62 g Oxitril CM 1,49 0,00 1,49 l Primera Super 61,71 0,00 61,71 l Primus 5,36 0,00 5,36 l Roundup 1.116,68 342, ,02 l Starane XL 31,90 27,67 59,57 l Stomp 0,89 0,00 0,89 l Stomp CS 213,91 284,22 498,13 l Vækstregulering CCC 750 0,00 138,74 138,74 l Cuadro 25 EC 205,07 138,90 343,97 l Cycocel ,06 11,25 470,12 l Moddus Start 33,49 0,00 33,49 l Rubenlund Agro A/S og B. Produktion ApS Side 24

26 Nærringsstofregnskab - mark Kg Kvælstof Kg Fosfor Kg Kalium Input Mark Handelsgødning Husdyrgødning Udsæd Tilført med nedbør Kvælstoffiksering Total input Output Mark Afgrøder Halm Total output Balance Pr. ha Rubenlund Agro A/S og B. Produktion ApS Side 25

27 Input Handelsgødning Bæredygtighedsanalyse 2015 Mængde Kilo kvælstof Kilo fosfor Kilo kalium NPK m.s , NPK m.s , NPK S Svovlsur amm. (21N-24S) NS 27 4S Total i handelgødning Husdyrgødning Overført til mark 1329,79 DE Total i husdyrgødning Udsæd Græs Hestebønner Vinterbyg Vinterhvede, foder Vinterraps Svingel Vårbyg Hvidkløver Rapgræs Rødsvingel Hundegræs Total udsæd Tilført med nedbør Kvælstoffiksering Total Input total Rubenlund Agro A/S og B. Produktion ApS Side 26

28 Output Mængde Kg kvælstof Kg fosfor Kg kalium Afgrøder Kg pr. ha Total kg Vinterhvede Vårbyg Vinterraps Vinterbyg Hundegræs Rødsvingel Strandsvingel Hestebønner Roefrø Slæt Total afgrøder Halm Halm til halmfyr Halm til grisene Halm solgt Total halm Output total Balance i mark I alt pr. ha *1.515 ha Rubenlund Agro A/S og B. Produktion ApS Side 27

29 Primo Ultimo Købt kg Forbrugt kg Kg kvælstof Kg fosfor Kg kalium Input Foder* Hvede Byg Soja Hestebønner Fr konc. + hp Fiskemel Roer Polt class Porkido Zink Svin slut Svin class Mineral Vand Total foder Halm Halm anvendt i stald Total halm Dyr Kg Antal Polte Total Input total Output Kg kvælstof Kg fosfor Kg kalium Dyr Kg Antal Søer solgt Orner solgt Døde søer Døde pattegris Solgte smågrise Døde smågrise Slagtesvin solgt 109, Døde/kass. Slagtesvin 59, /- besætningsforskydning Output total Husdyrgødn. ab dyr i alt Husdyrgødn. ab dyr pr. DE Stald og lager tab Husdyrgødn. ab lager i alt Husdyrgødn. ab lager pr. DE Rubenlund Agro A/S og B. Produktion ApS Side 28