HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version Oplyst forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012

Transkript

1 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 FLERFAMILIEHUSE Oplyst forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012

2 INDHOLDSFORTEGNELSE GYLDIGHED 02 Gyldighed 02 BYGNINGSDELE 03 Temperaturfaktor "b faktor" 03 DRIFTJOURNALER 06 Driftjournaler 06 VARMEFORDELINGSANLÆG 10 Varmefordelingsanlæg 10 PRÆCISERINGER 14 Bygningsdele 14 Varmefordelingsanlæg 18

3 GYLDIGHED GYLDIGHED Gyldighed Denne håndbog er gyldig fra d. 1. juli

4 BYGNINGSDELE TEMPERATURFAKTOR "B FAKTOR" Generelt Dele af klimaskærmen, som ikke vender mod det fri (fx terrændæk mod jord), har mindre varmetab end de arealer som vender mod det fri. Dele, som vender mod et uopvarmet rum med solindfald (fx en udestue), kan desuden få et varmetilskud herfra. Temperaturfaktoren, b, benyttes til at bringe varmetabsberegningen i overensstemmelse med sådanne forhold. Faktoren er da altid mindre end 1 og multipliceres på transmissionskoefficienten (Uværdien), som en afspejling af det reducerede varmetab m.v. b faktoren mellem opvarmet og uopvarmet rum skal altid beregnes, se dog underafsnittet Undtagelser. For tekniske installationer anvendes "rummets b faktor. Registrering Såfremt transmissionskoefficienter for vægge og vinduer med uopvarmet rum er større end kravene i bygningsreglement 1982, kan tabellerne i dette afsnit anvendes. Er transmissionskoefficienten lig med eller mindre end kravene i BR 82 kan b faktor 0,7 anvendes. Det anbefales at udregne b faktoren, specielt hvis kælderen indeholder varmeproducerende og fordelende anlæg. Registreringer ved beregning af b faktor For de dele af klimaskærmen, som ikke vender mod det fri, bestemmes: hvilken type uopvarmet rum der er tale om arealet af den pågældende del af klimaskærmen (arealer hvor forholdene er ens kan slås sammen) For bestemmelse af b faktoren, skal følgende data registreres, på samme måde som under afsnittet vægge, gulve og lofter: U værdi og areal af bygningsdel(e), som giver varmetab fra bygningen til uopvarmet rum U værdi og areal af bygningsdel(e), som giver varmetab fra uopvarmet rum til omgivelserne ventilationsforhold og udluftningsforhold Beregningen kan herefter foretages som angivet under faneblad Uopvarmede rum i de beregningsprogrammer, som er udviklet til brug for Energimærkningen. Eksempler på beregning af b faktor Eksempel 1 3

5 Bygning på 163 kvm, med fuld uopvarmet kælder. Etageadskillelse mod kælder er isoleret og vinduer i kælder er udskiftet til nye med lavenergiruder så ejendommen fremstår ensartet. Kælderens areal = 163 m². Ventilationstabet fra kælder er 0,5 l/sek/m² Transmissionstab fra bygningen Bygningsdel m² u værdi Ht (W/K) Uisoleret dør mod 2 3,2 6,40 kælder Isoleret bjælkelag 145 0,37 53,65 mod kælder Trappevæg mod kælder 45 2,1 94,50 Transmissionstab til omgivelserne Bygningsdel m² u værdi Ht (W/K) 30 cm beton 100 0,9 90,0 kældervæg Uisoleret yderdør 2 3,2 6,4 Betongulv mod jord 145 0,5 72,5 Vinduer lavenergi 20 1,5 30,0 B faktor for installationer i uopvarmet kælder, samt bygningsdele mod kælderen er beregnet til 0,56. Eksempel 2 Bygning på 226 kvm, 50 % opvarmet. Adskillelse imellem opvarmet og uopvarmet rum er en ny let skillevæg med 250 mm isolering og en ny isoleret dør. Uopvarmet rum = 113 m². Ventilationstabet fra uopvarmet rum er 0,3 l/sek/m² Transmissionstab fra bygningen Bygningsdel m² u værdi Ht (W/K) Væg mod lager ,26 20,28 mm isolering Isoleret dør mod lager 6 1,2 7,20 Transmissionstab til omgivelserne Bygningsdel m² u værdi Ht (W/K) Ydervæg i lager 78 0,6 46,80 Tag lager, letbeton ,47 53, mm isolering Gulv mod jord i lager ,00 Uisoleret yderdør 6 3,2 19,20 Termovinduer i lager ,00 4

6 B faktor for installationer i uopvarmet rum, samt bygningsdele mod uopvarmet rum er beregnet til 0,91. Undtagelser Såfremt alle transmissionskoefficienterne for vægge og vinduer mod det uopvarmede rum er mindre end kravene i bygningsreglement 1982 kan standdard b faktor på 0,7 benyttes. Der skal dog stadigvæk regnes med solindfald fra eksempelvis udestuer. Tabeller Standardværdier for temperaturfaktor, b, for klimaskærmen Bygningsdel Temperaturfaktor, b Terrændæk og kældergulve Terrændæk 0,7 Bygningsdele mod uopvarmet rum Etageadskillelse før BR82 skal beregnes Etageadskillelse efter BR82 0,7 Gulv mod krybekælder Uisoleret etageadskillelse 0,5 Isoleret etageadskillelse 0,7 Gulvvarme Tillæg for gulve med gulvvarme + 0,3 Bygningsdele mod uopvarmet rum Garager og udhuse 1,0 Tag og loftrum 1,0 Udeliggende trappeopgange og lign. 0,7 Udestue 0,7 Kældervæg mod uopvarmet kælder Som for etageadskillelsen Kælderydervægge Kælderydervæg mod jord 0,7 Ydervægge og fundamenter Bag radiatorer i brystninger som er 2,0* dårligere isoleret end resten af ydervæggen Ved konvektorgrave 2,0 * Dog kun for den del af bygningen som radiatoren dækker. For resten benyttes den normale b faktor, d.v.s. 1,0. Hvis radiatoren fx dækker 60% af brystningen bliver b (for hele brystningen) = 2,0 x 60% + 1,0 x 40% = 1,6 Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Temperaturfaktor "b faktor" 5

7 DRIFTJOURNALER DRIFTJOURNALER Generelt Driftjournalen udfyldes hver måned. Journalen skal afleveres til energikonsulenten i forbindelse med aftale om energimærkning. Hvis der er flere blandeanlæg eller varmtvandsbeholdere, må journalen kopieres de antal gange som er nødvendigt. Fjernvarmeanlæg Eksempel driftjournal fjernvarme Eksempel på minimumsdata på driftjournaler for fjernvarmeanlæg De nummererede rubrikker skal forstås således: 1. Dato for aflæsning 2. Fjernvarmetemperatur fra værk FF 3. Fjervarmereturtemperatur til værk FR 4. Fjernvarmetryk fra værk (ikke et krav) 5. Fjernvarmetryk retur til værk (ikke et krav) 6. Udetemperatur målt i skyggen f.eks. aflæst på vejrkompenseringsanlæg 6

8 7. Centralvarme fremløbstemperatur til radiatoranlægget, VF 8. Centralvarme returtemperatur fra radiatoranlægget, VR 9. Fjernvarmereturtemperatur retur til værk fra varmtvandsbeholder 10. Temperatur på varmt brugsvand når det forlader beholderen 11. Temperatur på brugsvandscirkulationen, når det kommer retur til beholderen 12. Aflæsning af vandmåler på varmtvandsbeholder 13. Aflæsning af hovedvandmåleren. 14. Fjernvarmemålerens visning Enhed indskrives f.eks. MWh eller GJ 15. Fjernvarmemålerens m³ visning 16. Aflæsning af bygningens fælles el måler Kedelanlæg Driftjournal kedelanlæg del 1 Nr Kedel 1 VVB Drifttimetæller Kedel Røgtemp C Forbrænding Sekundæ Lille Stor Temp Flamme Flamme Sodtal CO 2 Røgtab BV C Måned Dato Flamme Flamme C Lille Stor Tal % % Frem Cir Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Driftjournal kedelanlæg del 2 Blandeanlæg Måleraflæsninger Udetemp Vind VF Frem VR Retur Olie/Gas Varmt vand Koldt vand el el C C C liter/kg/m 3 m 3 m 3 kwh kwh 7

9 For at kunne udarbejde denne type energimærker skal der foreligge udfyldte driftjournaler Ved 1. gangs mærkningen skal der være udfyldt fyldestgørende for mindst 12 måneder indenfor de sidste 15 måneder før aftale om mærkning indgås. Ved efterfølgende mærkninger skal der foreligge udfyldte fyldestgørende driftjournaler for mindst de sidste 36 måneder inden aftale om mærkning indgås. Ved fyldestgørende driftjournaler forstås driftjournaler hvor alle relevante felter er udfyldt. Eksempel 1: Hvis centralvarmeanlægget har automatisk sommerstop ved f.eks. 20 C, er aflæsninger for blandeanlæg ikke relevante og kan derfor undlades Fjernvarmestik Blandeanlæg V C Tryk Sekundær Primæ FF FR FF FR Udetemp VF VR C dec jan feb mar dato frem retur frem retur C C C retur ,2 39,9 4, ,3 44,2 4, ,1 40,3 4, ,4 23,8 4 3,

10 apr maj jun jul aug sep okt nov dec ,4 22, ,2 5,3 4, ,8 32,9 5,3 4, ,3 31,3 5,1 4, , ,1 28,9 4,9 3, ,8 40,2 4,5 3, ,6 41,5 4,5 3, ,7 38,9 5,4 4, Eksempel 2: I dette eksempel frakobles oliekedlen om sommeren, hvor det varme vand produceres af solvarme. Driftforhold for denne kedel er derfor ikke relevante i denne periode. Desuden har måleapparaturet svigtet i januar måned, hvilket vurderes at være af mindre betydning for driftjournalens anvendelse hvorfor journalen accepteres Kedel 1 Drifttimetæller Kedel Røgtemp C Forbrænding lille stor temp flamme flamme sod CO2 R dato flamme flamme C lille stor tal % Ved efterfølgende mærkninger skal der foreligge udfyldte fyldestgørende driftjournaler for mindst de sidste 36 måneder inden aftale om mærkning indgås. 9

11 VARMEFORDELINGSANLÆG VARMEFORDELINGSANLÆG Registrering Registreringen omfatter: fordelingsanlæg pumper varmerør Det varmefordelende anlæg beskrives, så det er genkendeligt for ejeren. Anlægsbeskrivelse Det registreres, om anlægget er et 1 strengsanlæg eller 2 strengsanlæg. Eksempel på 1 strengsanlæg Undtagelser Eksempel på 2 strengsanlæg 10

12 Hvis anlægget er 1 strengsanlæg og dele er forsynet med lokale blandesløjfer, angives anlægget som 2 strengs. Dimensionerende temperatursæt Det dimensionerende temperatursæt er fremløbs og returtemperaturen ved en udetemperatur på 12 C. Dimensionerende fremløbstemperatur Den dimensionerende fremløbstemperatur er kun nødvendig under dimensionerende forhold. Reduktionen i fremløbstemperatur ved højere udetemperatur har især betydning for varmetabet fra rørene, se Varmerør. For fjernvarmetilsluttede anlæg vil fjernvarmeselskabet ofte have egne regler gældende på opførelsestidspunktet, som skal anvendes i stedet for standardværdierne. Fra 1995 stiller Bygningsreglementet, BR 95 krav til begrænsning af fremløbstemperaturen til højst 70 C i større bygninger. Det samme gælder for småhuse opført efter 1998 jfr. BR S 98. Hvis der eventuelt er lavere dimensionerende fremløbstemperatur i en del af varmefordelingsanlægget, angives den højeste af de dimensionerende temperaturer, som den dimensionerende fremløbstemperatur. Dimensionerende returtemperatur For den dimensionerende returløbstemperatur gælder samme forhold som for den dimensionerende fremløbstemperatur. Her stiller Bygningsreglementet krav om en dimensionerende returløbstemperatur på højst 40 C, for fjernvarmetilsluttede anlæg dog i stedet en afkøling på mindst 30 C. Den dimensionerende afkøling er forskellen mellem dimensionerende fremøbstemperatur og dimensionerende returløbstemperatur. Andre forhold Hvis bygningen er efterisoleret, bør det vurderes, om der til beregningen skal anvendes lavere temperaturer. I bygninger, hvor det er indlysende, at frem og returløbstemperaturer afviger fra ovenstående, for eksempel hvis der er dampvarme, hedtvand eller blandesløjfer, fastsættes temperaturerne efter forholdene. Hvis der ikke gælder samme temperatursæt overalt, angives det vægtede gennemsnit af værdierne i de forskellige dele af anlægget. For bygninger med gulvvarmeanlæg angives temperaturer for rørstrækningen fra opvarmningsenhed til blandesløjfe. Automatik Udetemperaturkompensering/vejrkompensering. Ved udetemperaturkompensering forstås kontinuerlig, automatisk justering af fremløbstemperaturen efter udetemperaturen, således at fremløbstemperaturen er høj ved lav udetemperatur og reduceres efter rum varmebehovet, når udetemperaturen stiger. Udetemperaturkompenseringen kan være i form af en blandesløjfe eller indbygget som en del af styringen i for eksempel en kedel eller en fjernvarmeveksler. 11

13 Mindre justeringer i fremløbstemperaturen i for eksempel fjernvarmeforsyningen, som også skal bruges til for eksempel brugsvandsopvarmning, anses ikke som udetemperaturkompensering. Rørtilslutninger til for eksempel gulvvarme, som konstant er holdt på lavere temperatur end resten af varmefordelingssystemet, angives som havende udetemperaturkompensering. Er der ikke udetemperaturstyring af fremløbstemperaturen, hæves indetemperaturen med 1 grad. Se under Tabeller. Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Varmefordelingsanlæg Sommerstop Det angives, om opvarmningen af rørstrækningen stoppes om sommeren dvs. uden for opvarmningssæsonen. Stikrør, som kun forbinder en enkelt radiator, en enkelt varmeflade, en enkelt gulvvarmeflade eller lignende, hvor varmetilførslen fra radiator, varmeflade eller gulvvarme reguleres automatisk efter rum eller indblæsningstemperaturen, således at vandstrømmen i stikrøret stopper ved høj rumeller indblæsningstemperatur, anses altid som havende sommerstop. Tilsvarende gælder dele af det overordnede varmefordelingssystem, som alene forsyner stikrør med sommerstop. Sommerstoppets længde afhænger af opvarmningssæsonen længde i den pågældende bygning, og beregnes automatisk af Be10. Sommerstoppet er minimum 3 måneder. Tabeller Varmefordelingsanlæg Nr. Beskrivelse Type Dim.frem² Dim.retur² 1 Radiatoranlæg før streng Radiatoranlæg efter streng Radiatoranlæg før streng Radiatoranlæg efter streng Gulvvarme ældre 2 streng Gulvvarme nyt 2 streng Automatik Korrektion af indetemperatur (20 o C) Termostatventiler 0 Ingen termostatventiler +1 C Ingen automatik til central styrimg +1 C 12

14 Ingen termostatventiler eller automatik +2 C Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Varmefordelingsanlæg Mindre rettelse: , se ovenstående link. 13

15 PRÆCISERINGER BYGNINGSDELE Præcisering: Linjetab > Tabeller Redigeret: Ikrafttræden: Før: (se under "Efter") Efter: Tekst tilføjet under tabellen "Linjetab for ydervægsfundamenter ved terrændæk": b faktor er 1. Ud for gulve med gulvvarme er b faktoren 1,3 Præcisering: Temperaturfaktor "b faktor" > Tabeller Redigeret: Ikrafttræden: Før: Standardværdier for temperaturfaktor, b, for klimaskærmen Bygningsdel Temperaturfaktor, b Terrændæk og kældergulve Terrændæk og kældergulv uden 0,7 gulvvarme Klinkegulve med gulvvarme i nyere 1,2 bygninger Trægulve og tæppegulve med gulvvarme i 2,0 ældre bygninger Bygningsdele mod uopvarmet rum Etageadskillelse før BR82 skal beregnes Etageadskillelse efter BR82 0,7 Gulv mod krybekælder Uisoleret etageadskillelse 0,5 Isoleret etageadskillelse 0,7 Garager og udhuse 1,0 Tag og loftrum 1,0 Udeliggende trappeopgange og lign. 0,7 Udestue 0,7 Kældervæg mod uopvarmet kælder Som for etageadskillelsen Kælderydervægge Kælderydervæg mod jord 0,7 Ydervægge og fundamenter Bag radiatorer i brystninger som er 2,0* dårligere isoleret end resten af ydervæggen Ved konvektorgrave 2,0 14

16 * Dog kun for den del af bygningen som radiatoren dækker. For resten benyttes den normale b faktor, d.v.s. 1,0. Hvis radiatoren fx dækker 60% af brystningen bliver b (for hele brystningen) = 2,0 x 60% + 1,0 x 40% = 1,6 Efter: Standardværdier for temperaturfaktor, b, for klimaskærmen Bygningsdel Temperaturfaktor, b Terrændæk og kældergulve Terrændæk 0,7 Bygningsdele mod uopvarmet rum Etageadskillelse før BR82 skal beregnes Etageadskillelse efter BR82 0,7 Gulv mod krybekælder Uisoleret etageadskillelse 0,5 Isoleret etageadskillelse 0,7 Gulvvarme Tillæg for gulve med gulvvarme + 0,3 Bygningsdele mod uopvarmet rum Garager og udhuse 1,0 Tag og loftrum 1,0 Udeliggende trappeopgange og lign. 0,7 Udestue 0,7 Kældervæg mod uopvarmet kælder Som for etageadskillelsen Kælderydervægge Kælderydervæg mod jord 0,7 Ydervægge og fundamenter Bag radiatorer i brystninger som er dårligere 2,0* isoleret end resten af ydervæggen Ved konvektorgrave 2,0 * Dog kun for den del af bygningen som radiatoren dækker. For resten benyttes den normale b faktor, d.v.s. 1,0. Hvis radiatoren fx dækker 60% af brystningen bliver b (for hele brystningen) = 2,0 x 60% + 1,0 x 40% = 1,6... Redigeret: Ikrafttræden: Før: Standardværdier for temperaturfaktor, b, for klimaskærmen Bygningsdel Temperaturfaktor, b 15

17 Terrændæk og kældergulve Terrændæk og kældergulv uden 0,7 gulvvarme Klinkegulve med gulvvarme i nyere 1,2 bygninger Trægulve og tæppegulve med gulvvarme i 2,0 ældre bygninger Etageadskillelse mod uopvarmet, uisoleret kælder Uisoleret etageadskillelse 0,5 Isoleret etageadskillelse 0,7 Etageadskillelse mod uopvarmet, isoleret kælder Uisoleret etageadskillelse 0,3 Isoleret etageadskillelse 0,6 Gulv mod krybekælder Uisoleret etageadskillelse 0,5 Isoleret etageadskillelse 0,7 Bygningsdele mod uopvarmet rum Garager og udhuse 1,0 Tag og loftrum 1,0 Udeliggende trappeopgange og lign. 0,7 Udestue 0,7 Kældervæg mod uopvarmet kælder Som for etageadskillelsen Kælderydervægge Kælderydervæg mod jord 0,7 Ydervægge og fundamenter Bag radiatorer i brystninger som er 2,0* dårligere isoleret end resten af ydervæggen Ved konvektorgrave 2,0 * Dog kun for den del af bygningen som radiatoren dækker. For resten benyttes den normale b faktor, d.v.s. 1,0. Hvis radiatoren fx dækker 60% af brystningen bliver b (for hele brystningen) = 2,0 x 60% + 1,0 x 40% = 1,6 Efter: Standardværdier for temperaturfaktor, b, for klimaskærmen Bygningsdel Temperaturfaktor, b Terrændæk og kældergulve Terrændæk og kældergulv uden 0,7 gulvvarme Klinkegulve med gulvvarme i nyere 1,2 bygninger Trægulve og tæppegulve med gulvvarme i 2,0 ældre bygninger Bygningsdele mod uopvarmet rum Etageadskillelse før BR82 skal beregnes Etageadskillelse efter BR82 0,7 Gulv mod krybekælder Uisoleret etageadskillelse 0,5 Isoleret etageadskillelse 0,7 16

18 Garager og udhuse 1,0 Tag og loftrum 1,0 Udeliggende trappeopgange og lign. 0,7 Udestue 0,7 Kældervæg mod uopvarmet kælder Som for etageadskillelsen Kælderydervægge Kælderydervæg mod jord 0,7 Ydervægge og fundamenter Bag radiatorer i brystninger som er 2,0* dårligere isoleret end resten af ydervæggen Ved konvektorgrave 2,0 * Dog kun for den del af bygningen som radiatoren dækker. For resten benyttes den normale b faktor, d.v.s. 1,0. Hvis radiatoren fx dækker 60% af brystningen bliver b (for hele brystningen) = 2,0 x 60% + 1,0 x 40% = 1,6 17

19 PRÆCISERINGER VARMEFORDELINGSANLÆG Præcisering: Varmefordelingsanlæg > Tabeller Redigeret: Ikrafttræden: Før: Ingen tabel for automatik. Efter: Automatik Korrektion af indetemperatur (20 o C) Termostatventiler 0 Ingen termostatventiler +1 C Ingen automatik til central styring +1 C Ingen termostatventiler eller automatik +2 C (Tabellen er tidligere ( ) flyttet fra "Varmefordelingsanlæg > Varmerør > Tabeller" til "Varmefordelingsanlæg > Varmefordelingsanlæg > Tabeller"). (Mindre ændring i layout samt rettelse af stavefejl: ) Præcisering: Varmefordelingsanlæg > Automatik Redigeret: Ikrafttræden: Før: Ingen tekst vedr. manglende udetemperaturkompensering. Efter: Tilføjet sidst i afsnittet: Er der ikke udetemperaturstyring af fremløbstemperaturen, hæves indetemperaturen med 1 grad. Se under Tabeller. (Titlen på dette præciseringsafsnit er redigeret d ) Præcisering: Varmerør > Registrering Redigeret: Ikrafttræden: Før: Registreringen skal omfatte rør, der ligger uden for den opvarmede del af bygningen, hvis der er afbrudt for varmen om sommeren. Er der ikke afbrudt for varmen om sommeren registreres også varmerør i opvarmede rum. Varmetab fra rør, som ligger i den opvarmede del af bygningen skal ikke registreres. Varmerør i terrændæk, som er udført i henhold til BR77 eller bedre, kan antages at ligge i opvarmet rum, indenfor klimaskærmen, og skal ikke registreres. Bemærk at 18

20 BR77 først trådte i kraft per 1.februar I beregningen kan benyttes den gennemsnitlige rørdimension. Efter: Rørstrækningerne opdeles i hensigtsmæssige sektioner afhængig af dimensionerende temperaturer, således at beregning af varmetabet kan ske på en enkel måde. Uisolerede rør registreres særskilt. Ved bestemmelse af rørlængderne kan der benyttes følgende, forenklede metoder: Rørlængden i et 1 strenget anlæg kan sættes til 2 x husets længde + 2 x husets bredde, begge dele målt udvendigt. Rørlængden i et 2 strenget anlæg kan sættes til 4 x husets længde + 2 x husets bredde, begge dele målt udvendigt. Rørlængderne for de enkelte rørstrækninger opgøres inklusive tillæg i form af ækvivalente rørlængder, som f.eks. ventiler, flanger mm. Gulvvarmeslanger og koblingsledninger til radiatorer, som samles i fordelerrør, skal ikke registreres. Forenklet metode til registrering af rørlængder for to strengs anlæg 19

21 Centralvarme: I uopvarmet kælder: 2x huslængde + ½ x husets bredde x 2 x antal stigestrengesæt (frem + retur) = 2 x (18,4+9,4) m + ½ x 8,4 x 2 x 8 m = 123 m Dimensionen er dn er 42 ved centralen og dn 25 ved stigestrenge. Gennemsnittet er dn 35. I opvarmede arealer: Afstand fra kælderloft til øverste gulv i det opvarmede areal x 2 x antal stigestrengssæt = 15 m x 2 x 8 stigestrengssæt = 240 m Gennemsnits rørdiameter er dn 20. Forenklet metode til registrering af rørlængder ved et strengs varmeanlæg 20

22 I uopvarmet kælder: (29,1 + 12,7)m x 10 x 8 = 82 meter I ord: Husets længde + ½ x husets bredde x antal stigestrenge. Gennemsnitlig rørdimension er dn 35. I opvarmede rum: Centralvarme frem: 20 m dn 20 (husets højde fra kælderloft til loftetages gulv). Centralvarme stigestrenge: 8 stk. af 20 m, gennemsnitsdimension dn 25.Varmt brugsvand: 4 x 16 m, dn 15 (2 køkkener og 2 badeværelser). De 16 meter er afstanden fra kælderetagen til afgreningspunkt fra cirkulationen. Præcisering: Varmerør > Tabeller Redigeret: Ikrafttræden: Før: Temperaturfaktor, b for varmeanlæg Placering b I jord Rør i jord 1,0 Terrændæk Rør under gulvbelægning, men over isolering 0,0 Rør under isolering 0,6 Uopvarmet uisoleret kælder Uisoleret etageadskillelse 0,5 Isoleret etageadskillelse 0,7 Uopvarmet isoleret kælder Uisoleret etageadskillelse 0,3 Isoleret etageadskillelse 0,6 21

23 Krybekælder Uisoleret 0,6 Isoleret 0,8 Andre rum Garager og udhuse 1,0 Tag og skunkrum 1,0 Udeliggende trappeopgange 1,0 b faktor for rør i uopvarmede rum er den samme som for den del af klimaskærmen fra det opvarmede rum, der vender mod det uopvarmede rum Efter: Temperaturfaktor, b for varmeanlæg Placering b I jord Rør i jord 1,0 Terrændæk Rør under gulvbelægning, men over isolering 0,0 Rør under isolering 0,6 Andre rum b faktor for rør i uopvarmede rum er den samme som for den del af klimaskærmen fra det opvarmede rum, der vender mod det uopvarmede rum 22