INDLEDNING. Oplevelsesdesign tidens nye buzzword

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDLEDNING. Oplevelsesdesign tidens nye buzzword"

Transkript

1 Lene Pettermann Kjæ ær & Nadja Lu und jeppesen n Designgruppen "Hello Neighbo our" præsenttererrer [ "HELLLO NEIG GHB BOURMBÅ ÅND DET"] ARM

2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Oplevelsesdesign tidens nye buzzword... 3 Metode... 5 Opgavens opbygning... 5 Begrebsafklaring... 6 KONCEPTBESKRIVELSE AF Hello Neighbour Armbåndet... 7 Armbåndets udformning... 7 Armbåndets funktioner... 8 Visuelt scenarie... 9 Tankerne bag Hello Neighbour-Armbåndet PROCESBESKRIVELSE Visuel præsentation af designprocessen DEFINITION AF BEGREBET "OPLEVELSE" DEFINITION AF TEMAET "NABOSKAB" TEORI Pragmatisme John Deweys pragmatisme Pragmatismen som inspirationskilde for designfeltet Harold G. Nelson og Erik Stolterman: The Design Way Fundamentals Opsummering John McCarthy og Peter Wright: Experience-Centered Design NEDSLAG: INSPIRATION CARD WORKSHOP Formålet med Inspiration Card Workshoppen Opbygning af workshoppen Workshoppens forløb Resultatet af workshoppen De oversete brugere NEDSLAG: FUTURE WORKSHOP Tankerne bag vores Future workshop Workshoppens forløb Workshoppens bidrag til vores koncept

3 Refleksioner over opbygningen af workshoppen Refleksioner over valget af en Future Workshop i en oplevelsesorienterede designproces Hvordan bidrog erfaringerne fra Future Workshoppen til det endelige koncept? Opsummering REFLEKSION KONKLUSION ABSTRACT LITTERATURLISTE Bøger Websites Ansvarsfordeling Nadja Lund Jeppesen s Lene Petermann Kjær s De resterende sider er udarbejdet i fællesskab. 2

4 INDLEDNING Oplevelsesdesign tidens nye buzzword "[Today] we don't just use technology; we live with it. Much more deeply than ever before, we are aware that interacting with technology involves us emotionally, intellectually, and sensually. For this reason, those who design, use, and evaluate interactive systems need to be able to understand and analyze people's felt experience with technology." 1 I "Technology as experience" (2004) argumenterer John McCarthy & Peter Wright for, at vi i stadigt større udstrækning bliver præsenteret for nye former for teknologiske artefakter, som vi skal forholde os til og interagere med. Teknologiens indtog i vores hverdagsliv har således bevirket, at vores verden i højere og højere grad bærer præg af at være formet og designet. Denne udvikling har inden for de senere år medført en trend mod at gøre oplevelsesdimensionen til en væsentlig parameter i designet af nye teknologier, hvorfor oplevelsesorienteret design har vundet indpas inden for designfeltet. 2 Denne stadigt stigende interesse i at designe teknologier, der ud over sine brugsmæssige funktioner rummer et betydeligt oplevelseselement for brugeren, har bevirket at flere teoretikere, som eksempelvis McCarthy og Wright, har givet sig i kast med at udvikle nye designtilgange. 3 Mange af disse nye tilgange tager bl.a. afsæt i den mere humanistiskorienterede agenda, der fik fodfæste inden for forskningsfeltet Human-Computer-Interaction (HCI) i forbindelse med studier i den skandinaviske designtradition; en agenda som rettede fokus mod brugerinddragelse for på den måde at skabe systemer, der bedre kunne opfylde krav om funktionalitet, effektivitet og gennemsigtighed. 4 Disse studier resulterede bl.a. i fremkomsten af designtilgange som Participatory Design (PD), User Centered Design og Cooperative Design. 5 Det øgede fokus på oplevelsesaspektet har medført nye krav til designidealer, hvorfor det ikke længere er tilstrækkeligt at have ovennævnte kvaliteter for øje. Netop fordi vi mennesker i langt højere grad end tidligere interagerer og involverer os med teknologien både følelsesmæssigt, intellektuelt og sanseligt, er det nødvendigt for designere at erkende og tage højde for den indvirkning, dette aspekt har på vores behov og ønsker ift. fremtidens teknologiske artefakter. 6 Udviklingen af nye designtilgange fordrer derfor et mere holistisk indblik i den aktuelle situation, der designes til, hvorfor følelses- og oplevelsesmæssige kvaliteter 1 McCarthy & Wright (2004): preface 2 Ibid.: pp Petersen et al (2004): p McCarthy og Wrights bud på en dialogbaseret tilgang, som bliver beskrevet i "Experience-Centered Design (2010) er et godt eksempel på en oplevelsesorienteret tilgang til design. Denne vil vi komme yderligere ind på senere. 5 Kensing & Blomberg (1998): p Petersen et al. (2004): p

5 også må overvejes. Et sådant indblik indebærer, i tråd med principperne bag PD, at designeren har en detaljeret forståelse af brugeren og dennes situation, men derudover også en grundig forståelse af brugerens følte oplevelser, altså de sansebaserede påvirkninger, som vedkommende får i interaktion med et givet produkt. 7 I forbindelse med udviklingen af designtilgange argumenterer Jonas Löwgren og Erik Stolterman dog for, at enhver designsituation er unik, hvorfor det er umuligt at udvikle en standardformel, der entydigt gør rede for, hvordan man tilgår en given designsituation. 8 Det er således op til den enkelte designer at håndtere det overvældende sammensurium af metodiske tilgange samt teoretiske terminologier og selv udforme sin designproces. Den dygtige designer er derfor hende, der lader sig inspirere af " [the] heterogenous pool of knowledge" 9 og på baggrund heraf er i stand til at sammensætte og tilpasse sin designtilgang på en måde, som giver hende mulighed for at udføre de mest hensigtsmæssige handlinger og træffe de mest optimale beslutninger i løbet af designprocessen. 10 Netop fordi alle designsituationer er unikke, kan de virke utrolig komplekse og ret uoverskuelige. Udfordringen for designeren bliver således at navigere mellem designfeltets væld af designtilgange og udvælge de metoder og teknikker, som kan bruges til at reducere kompleksiteten i den konkrete designsituation. Det stiller store krav til designeren at have et sådant komplekst udgangspunkt. Hvis ikke vedkommende formår at reducere den usikkerhed og uforudsigelighed, den aktuelle situation rummer, risikerer hun at havne i svært umedgørlige situationer, hvor det kan være vanskeligt at overskue næste handling i designprocessen. Vi oplevede selv i vores designproces at skulle forholde os til en høj grad af kompleksitet, hvilket gjorde det vanskeligt for os at træffe beslutninger om næste designmove. Vi blev således hæmmede i vores udviklingsproces og havde svært ved at se, hvad vi skulle gøre for at komme videre. Opgaven tager derfor udgangspunkt i følgende problemformulering: Hvordan kan designmoves i en designproces udvikle sig til paralyse for designeren, og hvad kan man som designer gøre for igen at komme videre? 7 McCarthy & Wright (2010): p Löwgren & Stolterman (2007): p Dalsgaard (2010): p Ibid. 4

6 Metode Sideløbende med undervisningen på 5. semester har vi i faget Oplevelsesdesign tilrettelagt og udført en designproces ud fra nogle overordnede krav fra vores underviser, Christian Dindler. Opgavens problemstilling belyses således ud fra praktiske erfaringer fra vores designproces suppleret af et teoretisk fundament. Det metodiske samt teoretiske afsæt for såvel designprocessen som opgaven har overordnet set rødder i pragmatismen, idet vi fandt pragmatikernes erfaringsorienterede samt yderst kontekstbaserede perspektiver på verden relevante til vores formål. Det er især aspekterne bag John Deweys begreber: Experience, Situation og Inquiry, der ligger til grund for opgavens pragmatiske afsæt. Desuden har perspektiverne bag Donald A. Schöns "Educating the reflective practitioner" (1987), Harald Nelson & Erik Stoltermans tanker bag "The Design Way" (2003) samt John McCarthy & Peter Wrights "Experienced-Centered Design" (2010) inspireret tilgangen til vores designproces. Disse publikationer er alle i høj grad inspireret af såvel pragmatikernes tanker som Deweys tanker mere specifikt. I modsætning til Deweys værker er ovennævnte dog udformet som mere håndgribelige designtilgange, hvorfor de belyser mere konkrete aspekter i forhold til designerens og brugerens rolle i en designproces samt forskellige antagelser vedrørende designidealer. Vi har hovedsageligt ladet os inspirere af pragmatismen samt ovenstående tre publikationer ud fra en vurdering af, at de metodiske tilgange bag disse er brugbare i forhold til udviklingen af oplevelsesorienteret design; desuden fandt vi de teoretiske perspektiver relevante i forhold til besvarelsen af vores problemformulering. Opgavens opbygning Indledningsvis indeholder opgaven en beskrivelse af vores endelige designkoncept samt et kort skitsering af designprocessens struktur og forløb. Efterfølgende defineres vores forståelse af begrebet oplevelse samt betegnelsen naboskab, da disse har fungeret som overordnede temaer for vores designproces. Herefter redegøres for opgavens teoretiske grundlag; med afsæt i denne redegørelse beskriver vi to udvalgte nedslag fra designprocessen; det være sig en afholdt Inspiration Card Workshop 11 samt en afholdt Future Workshop. 12 Disse workshops har begge bidraget til erkendelser, som har været centrale i forhold til besvarelsen af vores problemformulering. I hvert enkelt nedslag vil vi desuden reflektere over de designmoves, vi har foretaget i løbet af processen samt hvilken indvirkning, de har haft på vores designudvikling. På baggrund af vores nedslag vil vi reflektere over hvilken betydning vores designmoves samlet set har haft for vores proces. Afslutningsvis vil vi trække de væsentlige pointer ud og præsentere dem i en konklusion. 11 Madsen & Dalsgaard (2006) 12 Löwgren & Stolterman (2007): p

7 Begrebsafklaring Designmove: de handlinger handlinger og beslutninger man som designer foretager i løbet af sin designproces. Paralyse: en tilstand hvor man som designer er kørt fast i handlingslammelse og derfor har svært ved at komme videre i sin designproces. Dette begreb vil blive belyst yderligere i vores teoriafsnit. Foruden en afklaring af ovenstående to begreber, finder vi det væsentligt at gøre opmærksom på, at betegnelsen "folk med tilknytning til Mejlgade" i vores opgave betyder medarbejdere eller studerende, som er tilknyttet en virksomhed, organisation eller lignende i Mejlgade; udtrykket dækker altså ikke folk, der bare er bosat i gaden. 6

8 KONCEPTBESKRIVELSE AF Hello Neighbour Armbåndet Tanken bag vores koncept er, at alle, der er tilknyttet en virksomhed, organisation eller lignende i Mejlgade, skal udstyres med et Hello Neighbour-Armbånd ; dog under forudsætning af at de selv ønsker at indgå i, samt være med til at fremme naboskabet i gaden. Armbåndets udformning Vores designkoncept Hello Neighbour-Armbåndet er æstetisk et enkelt udformet design udført i et fleksibelt, silikonelignende materiale, der gør det nemt at trække ned over håndleddet, men svært at tabe. Materialet er valgt, fordi det er slidstærkt og behageligt at bære. Remmen på armbåndet er ca. 3-4 mm tyk og 1 cm bred. Der er indsat et display i armbåndet, der måler ca. 1 cm x 3 cm. På det stykke, hvor displayet er fæstnet, er armbåndet ca. 1 cm tykt. Inde bag displayet er armbåndets teknologier samt et batteri installeret. I selve remmen er navnet på vores designgruppe, Hello Neighbour, indgraveret, da dette navn indirekte synliggør målet med vores konceptudvikling, nemlig at skabe et produkt, der kunne bidrage til at fremme naboskabet i Mejlgade. Alle armbånd er fuldstændig ens, hvilket skal bidrage til at fremme følelsen af et særligt Mejlgade-fællesskab. 7

9 Armbåndets funktioner Armbåndet indeholder tre grundlæggende teknologiske funktioner: en lille computerchip som kan styre displayet samt armbåndets øvrige teknologier, og som samtidig kan gemme brugerens personlige informationer. Et eksempel på sådanne informationer kunne se således ud: Lise Sørensen, grafisk designer, L2Design, 'Jeg har vilde mørke krøller'. en bluetooth-enhed: denne vil muliggøre kommunikation mellem to armbånd, og ligeledes vil den gøre armbåndene i stand til at detektere hinanden indenfor en given rækkevidde. Når to brugere, der begge har et armbånd på, passerer hinanden, forbindes de to armbånd, og via bluetoothenheden sendes informationen fra det ene armbånd over i det andet og ligeledes omvendt. en vibrator: denne vibrerer kort, når to brugere, som bærer armbåndet, passerer hinanden, således at brugerne bliver opmærksomme på, at de passerer en anden person med tilknytning til Mejlgade. 8

10 Visuelt scenarie Vi har valgt at lave et visuelt fremtidsscenarie til at beskrive interaktionen med Hello Neighbour- Armbåndet. Dette scenarie viser, hvad sker, når to personer, som bærer armbåndet, mødes på gaden. 9

11 Tankerne bag Hello Neighbour-Armbåndet På baggrund af vores designproces og samarbejdet med domænets brugere kom vi frem til, at de oplevelsesmæssige kvaliteter, vores endelige design skulle fremme, var følgende: Øget synlighed mellem folk med tilknytning til Mejlgade. Styrkelse af fællesskabsfølelsen: den særlige "Mejlgade-ånd". Understøttelse af det uformelle møde. Gennem konfrontationer med praksis i vores designproces er vi blevet opmærksomme på, at Mejlgade er en "analog" gade, hvorfor brugerne ikke ønsker at anvende avancerede og prangende former for teknologi. Armbåndet er derfor udformet, således at den mere avancerede teknologi ligger skjult bag armbåndets display, hvorved det umiddelbart forekommer analogt. Fordelen ved at udforme konceptet som et armbånd er, at brugeren selv kan vælge, i hvor høj grad og hvornår vedkommende ønsker at bære dette. Således har den enkelte bruger mulighed for at være en del af fællesskabet, når vedkommende ønsker at være det, og ligeledes giver det vedkommende mulighed for til andre tider at være anonym. Vi har løbende i vores proces funderet over, hvordan man kunne designe et koncept, der synliggør naboskabet i Mejlgade for folk med tilknytning til gaden, men som samtidig er usynligt for udefrakommende. Vi synes, at Hello Neighbour-Armbåndet opfylder dette krav, da armbåndet som sagt kun er tiltænkt folk med tilknytning til Mejlgade; derved tilføjer det en ny dimension til naboskabet i gaden. På den måde mener vi, at vores designprodukt opfylder målet om synlighed. Desuden har vi arbejdet ud fra et ønske om at skabe en engagerende oplevelse; altså en oplevelse der kan engagere folk med tilknytning til Mejlgade til at indgå aktivt i et naboskab. Vi har således hele vejen gennem processen ønsket at skabe et design, som indbyder folk til at indgå aktivt i og engagere sig i naboskabet. På baggrund af erfaringer fra processen er vi løbende blevet opmærksomme på, at det er umuligt at skabe et design, der kan det hele. Vi har således ikke kunnet skabe et design, der uden videre kan etablere et godt naboskab, men derimod har vi kunnet skabe et koncept, der kan danne grobund for et godt naboskab. Konceptet fordrer således, at brugerne engagerer sig og tager aktivt del i naboskabet, hvis det endelige mål skal indfries. På baggrund af disse tanker om engagement og aktiv deltagelse har vi med Hello Neighbour-Armbåndet ydet et bidrag til at gøre naboerne synlige for hinanden; herefter er det op til dem selv at udbygge og tage 10

12 del i naboskabet. For som Mejlgades beboere flere gange har udtrykt det i løbet af vores designproces, så handler naboskab om: "gensidig, aktiv deltagelse". Afslutningsvis mener vi, at Hello Neighbour-Armbåndet understøtter vores designidealer, om at godt design med et oplevelsesorienteret aspekt for øje er: æstetisk transparent og simpelt funktionelt afpasset til brugernes behov og ønsker innovativt og giver således brugerne en mere udbytterig oplevelse i deres hverdagsliv Femte designideal er inspireret af McCarthy og Wrights forestillinger om at designe oplevelsesorienterede teknologier, der kan give folk "a richer experience" i deres hverdagsliv (McCarthy & Wright (2010): pp. 3-4) 11

13 PROCESBESKRIVELSE 5. semester på Informationsvidenskab blev skudt i gang, hvilket indebar opstart af bachelorfaget Oplevelsesdesign. Fagets forløb var bygget op omkring en procesorienteret tilgang til den endelige eksamensopgave, hvilket indebar, at vi sideløbende med semestrets forelæsninger skulle tilrettelægge og gennemføre en designproces. Vi glædede os begge til at komme i gang med det praktiske arbejde i processen og var desuden spændte på at undersøge vores overordnede tema samt designdomæne nærmere; det væres sig naboskabet i Mejlgade. Vi så det som en stor udfordring at skulle realisere et oplevelsesorienteret designprodukt, der kunne forandre en given praksis og give folk i Mejlgade en mere udbytterig oplevelse i deres hverdagsliv. En solbeskinnet dag i Mejlgade Med udgangspunkt i argumentationen om, at den dygtige designer er hende, der selv er i stand til at sammensætte sin designtilgang, har vi gennem designprocessen løbende ladet os inspirere af designfeltets væld af såvel teoretiske perspektiver som metodiske tilgange og dertilhørende teknikker. Vi har dog flere gange tilpasset disse, således at de passede til vores designsituation. Ydermere har vi turdet stole på vores intuition samt evne til at træffe gode beslutninger, selvom vores designmoves til tider har sat os i situationer, der har været svære at komme videre fra. Alt dette vil vi komme yderligere ind på senere i opgaven. For at skabe nogle overordnede rammer for vores designproces besluttede vi os for at tage afsæt i Jonas Löwgren og Erik Stoltermans bud på opbygning af en designproces i følgende fem faser: Inquiry, Explora- 12

14 tion, Composition, Assessment og Coordination. 14 Grundet semestrets begrænsede tidshorisont samt de til tider problematiske situationer, vi er havnet i, nåede vi dog ikke gennem alle faserne, hvorfor vores designproces måtte slutte i Composition-fasen. Visuel præsentation af designprocessen Vi har valgt at visualisere forløbet i vores designproces vha. en grafisk afbildning (se nedenfor). Vores hensigt med dette er at give et bedre overblik over, hvilke metoder og teknikker samt repræsentationer der har været anvendt i vores designproces. Denne afbildning kan endvidere bidrage til at anskueliggøre det iterative udviklingsforløb, vi har gennemgået i vores designproces. Således markerer indsnævringerne i figuren, hvordan udførte designmoves og afholdte events løbende har bidraget til at præcisere vores fokus og designproblem. Ligeledes viser perioderne efter indsnævringerne, hvordan nye undersøgelser og afprøvninger igen har udvidet vores fokus og genereret nye idéer til vores designkoncept. 14 Löwgren & Stolterman (2007): p

15 DEFINITION AF BEGREBET "OPLEVELSE" Hvad vil det sige at have en oplevelse? Kan der skelnes mellem forskellige former for oplevelse? Ja, hvad dækker begrebet oplevelse overhovedet over? Disse var blot nogle af de spørgsmål, vi stillede os selv i forbindelse med opstarten af faget Oplevelsesdesign. Vi blev hurtigt opmærksomme på, at vi havde at gøre med en yderst abstrakt størrelse, hvorfor det måtte være relevant at forsøge at formulere en mere præcis definition af dette begreb. Som udgangspunkt skelner Dewey i forbindelse med oplevelsesbegrebet mellem experience og det at have an experience. 15 Experience skal forstås som den allestedsnærværende og fortsatte strøm af indtryk, som vi udsættes for i vores kontinuerlige interaktion med hinanden og vores omgivelser. Experience skal således forstås som et konstant flow af oplevelser og indtryk, der forbinder de situationer, vi løbende er en del af. 16 Modsat experience beskriver Dewey an experience som distinkte og enkeltstående oplevelser, som hver især danner en helhed i forhold til vores øvrige oplevede liv. An experience skal dermed forstås som en afgrænset enhed, der har en begyndelse og en slutning. Sådanne oplevelser skiller sig ofte ud, hvorfor disse kommer til at fremstå som distinkte og selvstændige oplevelser i modsætning til det konstante flow af baggrundsoplevelser, der binder vores hverdagsliv sammen. 17 Ud fra denne opfattelse må begge former for oplevelse forstås som noget, der er bundet til subjektet, da de afhænger af individets væren i verden og af dettes handlinger og sansemæssige erfaringer i denne. Men hvis oplevelser er subjektive, og det således er individet, der afgør, om noget er en oplevelse eller ej, hvordan er det så muligt at tale om, hvilke kvaliteter der kendetegner den gode oplevelse? Og hvis det overhovedet er muligt at tale om sådanne kvaliteter, hvordan designer man så et oplevelsesorienteret produkt, der kan leve op til standarden? Terry Winograd beskriver sin opfattelse således: "Good design produces an object that works for people in a context of values and needs, to produce quality results and a satisfying experience." 18 Vi mener, at Winograds opfattelse af godt design stemmer godt overens med vores designidealer, om at godt design er afpasset til brugernes behov og ønsker, og desuden at godt design er innovativt og således giver brugerne en mere udbytterig oplevelse i deres hverdagsliv. Men hvordan skaber man et designkoncept, der kan opfylde sådanne krav? I og med at opfattelsen af den gode oplevelse er subjektiv, havde vi en fornemmelse af, at oplevelsen af et godt naboskab ligeledes må være knyttet til den konkrete situation. 15 Vi har bevidst valgt ikke at oversætte disse begreber, da meningen ikke er helt den samme på dansk. 16 Dalsgaard (2007): p Ibid. 18 McCarthy & Wright (2010): p

16 I den aktuelle designsituation fandt vi derfor gennem dialog med brugerne ud af, at hvis vi skulle skabe et designkoncept, der kunne give folk med tilknytning til Mejlgade en tilfredsstillende oplevelse af naboskabet i gaden, måtte vi fokusere på at skabe et produkt, der kunne engagere folk til at deltage aktivt i dette. På baggrund af vores erkendelser fra brugspraksis blev vi altså bevidste om, at den oplevelsesdimension, vi ønskede at realisere med vores designkoncept, var den engagerende oplevelse. Men hvordan designer man teknologier, der motiverer folk til at engagere sig? Albert Borgman argumenterer i "Discovering Design" for, at nye teknologier frarøver os vores engagement i hverdagslivet. Han mener, at problemet ved teknologien er, at den overtager vores motivation for at handle i verden og således gør os dovne. 19 I modsætning til Borgman plæderer Peter-Paul Verbeek i "What Things Do" for, at det er muligt at skabe teknologier, der motiverer mennesker til engagement i hverdagen. Han mener, at det blot handler om at anerkende mennesker som ressourcefulde individer, når man skaber nye teknologier. Man må derfor ifølge Verbeek designe teknologier, der indbyder til, at folk skal bruge deres evner. 20 I den sammenhæng argumenterer han for, at nye teknologier kan være med til at skabe nye former for engagement, der kan bidrage til at gøre folk mere intelligente og handlekraftige. I forlængelse af Verbeeks argumentation mener Yvonne Rogers, at det således er på tide at skifte fokus "( ) from a mindset that wants to make the environment smart and proactive to one that enables people, themselves, to be smarter and proactive in their everyday and working practices." 21 På baggrund af erfaringer fra designprocessen er vi som nævnt i konceptbeskrivelsen gradvist blevet opmærksomme på, at det er umuligt at skabe et design, der af sig selv kan fremme naboskabet i Mejlgade. Med afsæt i Verbeeks synspunkter har vi hele vejen gennem processen fokuseret på at skabe et design, som kan anspore folk til at indgå aktivt i naboskabet i Mejlgade. Vi ønskede altså at designe et koncept, der kan skabe grobund for et godt naboskab, men som samtidig forudsætter, at brugerne engagerer sig aktivt, hvis dette skal fungere. Med "Hello Neighbour-Armbåndet" har vi som tidligere omtalt gjort folk i Mejlgade synlige for hinanden og givet dem et middel til at udbygge og styrke naboskabet. Det er nu op til dem selv, hvor meget og hvornår de vil bruge det. 19 Borgman (1995) 20 Verbeek (2005) 21 Dalsgaard (2007): p. 2 15

17 DEFINITION AF TEMAET "NABOSKAB" Al menneskelig aktivitet er ud fra en pragmatisk synsvinkel situeret i verden, 22 hvorfor vi i hverdagen indgår i situationer, hvortil der bl.a. knytter sig forskellige sociale og kulturbærende strukturer. Oplevelsen af naboskab er derfor bundet til konkrete situationer, hvorfor der eksisterer forskellige værdigrundlag for godt naboskab og ydermere forskellige normer for, hvordan man omgås hinanden, alt afhængigt af hvor man bor. Netop derfor fandt vi det hensigtsmæssigt at opnå en grundig forståelse af, hvordan naboskabet i Mejlgade er etableret og fungerer. Vi så det som en stor udfordring at klarlægge dette, fordi norm- og værdisæt sjældent er noget, der bliver vedtaget og herefter skrevet ned, men derimod blot er et indforstået regelsæt for interaktionen mellem involverede parter. Desuden er naboskab ikke nødvendigvis en praksis, der udfolder sig åbenlyst, men derimod foregår mere i det skjulte, hvorfor det som udefrakommende kan være svært at få øje på. Således har vores forståelse af naboskabet i Mejlgade løbende taget form gennem designprocessen på baggrund af de erkendelser, vi gradvist er kommet til gennem konfrontation med brugerne i den aktuelle designsituation. Grundet de talrige kreative virksomheder og organisationer, der har til huse i Mejlgade, havde vi forud for vores designproces et indtryk af, at Mejlgade er et yderst kreativt og trendy miljø; denne opfattelse fostrede desuden en forestilling om, at naboskabet i gaden ville være særdeles velfungerende og således åbenlyst for udefrakommende. I forsøget på at undersøge, hvor og hvordan naboskabet i Mejlgade manifesterer sig, valgte vi at besøge gaden på forskellige tidspunkter af dagen. Vi håbede, at vi på den måde kunne få en god fornemmelse af livet og naboskabet i gaden. Gennem vores observationer gik det dog op for os, at selve gaden stort set kun fungerer som en passage for bilister og cyklister, hvorfor det kan være svært at skelne folk med tilknytning til gaden fra udefrakommende. Vi blev således bevidste om, at naboskabet i gaden udspiller sig i Mejlgades mange baggårde; hvis man vil opleve livet i gaden, må man derfor ind i baggårdene. Igennem vores indledende arbejde blev vi imidlertid klar om, at naboskabet i gaden stort set ikke eksisterer, og at folk med tilknytning til en af de mange virksomheder eller organisationer stort set ikke ved, hvem de deler baggård med. Vi fandt dette aspekt yderst interessant, hvorfor vi besluttede os for at undersøge naboskabsrelationen mellem virksomheder og organisationer nærmere. Alt dette vil blive beskrevet yderligere i de to nedslag senere i opgaven. Det skal understeges, at der, når vi i opgaven skriver naboskab, henvises til naboskabet mellem folk med en arbejdsmæssig tilknytning til de forskellige virksomheder og organisationer og ikke beboere i gaden. 22 Dalsgaard (2010): p. 5 16

18 TEORI Det metodiske samt teoretiske afsæt for vores designproces har som nævnt i metodeafsnittet rødder i pragmatismen, hvorfor følgende afsnit vil være en redegørelse for denne retning samt en redegørelse for, hvorledes pragmatiske aspekter kan være brugbare i forhold til designfeltet. Det er som sagt primært i Deweys arbejde, at man finder de tydeligste koblinger mellem pragmatismen og designfeltet, hvorfor det hovedsageligt er hans tanker, vi vil koncentrere os om. Desuden vil det teoretiske afsnit indeholde en redegørelse for de mere konkrete designtilgange og aspekter, som har inspireret os til udformningen af vores designproces. Pragmatisme Pragmatisme kan forstås som en hovedstrømning i 1900-tallets amerikanske filosofi, der dækker over en række fælles antagelser og perspektiver på verden. Blandt pragmatismens grundlæggere og største bidragydere kan nævnes: Charles Sanders Peirce ( ) og William James ( ) og senere John Dewey ( ) og George Herbert Mead ( ). Alle fire arbejdede de hver især med forskellige områder inden for pragmatismen, hvorfor de også fortolkede den filosofiske retning på forskellige måder. 23 Trods divergerende holdninger inden for den amerikanske pragmatisme herskede der en generel ensartethed i måden, hvorpå praksis og praksiserfaring blev vægtet frem for teoretiske doktriner. 24 Den sande viden om verden blev forbundet med succes og nytte, hvilket ses tydeligt i den pragmatiske læresætning kaldet Thomas teorem: If men define situations as real, they are real in their consequences. 25 En anskuelse er altså sand, hvis den er nyttig eller virker for den, der har den, men samtidig kan samme anskuelse være falsk for et andet menneske. Pragmatikerne mente derfor, at teorier og antagelser om verden måtte fastsættes ud fra deres følgevirkninger og konsekvenser i praksis: ( ) theories are formed in relation to specific situations and circumstances; they are not grasped from thin air. 26 Der blev således fokuseret på erfaring frem for ufravigelige grundsætninger. Desuden opfattede pragmatikerne verden som en størrelse, der var under konstant udvikling og derfor aldrig ville blive helt fuldendt. 27 Der blev dermed taget afstand fra den rationalistiske forestilling om, at al erkendelse er en objektiv afspejling af virkeligheden. I stedet mente pragmatikerne, at den sande erkendelse måtte skabes gennem aktiv handling i verden. Ingen erkendelse er med andre ord ufejlbarlig, men skal ses som en dynamisk proces, der som følge af nye erfaringer kan ændre sig. Dmitri N. Shalin beskriver for- 23 Ibid.: p Bossen & Lauritsen (2007): p Thomas & Thomas (1928): p Dalsgaard (2010): p Ibid. 17

19 skellen mellem rationalisme og pragmatisme således: For rationalism reality is ready-made and complete from all eternity, while for pragmatists it is still in the making. 28 I tråd med ovenstående mente pragmatikerne dermed, at det ville være usandfærdigt udelukkende at stole på eksisterende erkendelser, da disse formodentlig ville ændre sig i takt med verdens kontinuerlige udvikling. Pragmatikerne fremlagde således: "( ) a highly situated perspective on human interactions, in which our reciprocal capabilities of action and reflection form the basis for sensemaking." 29 De proklamerede altså, at begrebsdannelse er noget, der bliver skabt løbende i samspillet mellem refleksion og handling, og at det derfor er en ustabil størrelse, der ændres over tid på baggrund af nye erfaringer. 30 John Deweys pragmatisme Situation Dewey videreførte i sit arbejde inden for pragmatismen tankerne om, at al menneskelig aktivitet er situeret i verden. Han mente derfor, at: "( ) neither the subject, nor phenomena in the world, can be understood outside of a situation" 31, hvorfor man altid må undersøge disse størrelser ud fra den situation, de indgår i. En situation består dog ikke kun af et subjekt samt en række genstande. En situation må derimod forstås som en større helhed bestående af et subjekt samt dets omgivende miljø herunder andre mennesker, forskellige artefakter, fysisk-rumlige forhold samt sociale strukturer såsom normer og regler. Enhver situation må ud fra en sådan forståelse tilgås som unik. Den konkrete situation er altså det grundlæggende objekt for analyse, og menneskets adfærd og oplevelser i verden må derfor undersøges ud fra den pågældende situation. 32 Desuden skelnede Dewey mellem stabile og ustabile situationer. I stabile situationer skaber folk mening ud fra den sum af oplevelser og erfaringer, de bærer med sig til den pågældende situation, eksempelvis vaner fra tidligere situationer eller erfaringer med lignende oplevelser. Således bliver folk i stand til at forme en aktuel situation, så komponenterne i den stemmer overens med deres behov samt forventede fremtid. I stabile situationer kan individet derfor beskrives som veltilfreds. 33 I modsætning til stabile situationer hersker der i ustabile situationer uoverensstemmelse mellem de pågældende komponenter i situationen og 28 Ibid. 29 Ibid. 30 Ibid.: pp Ibid.: p Ibid. 33 McCarthy & Wright (2010): p

20 individets behov samt forestillede fremtid. Sådanne problematiske situationer danner ifølge Dewey udgangspunkt for Inquiry. 34 Inquiry Ifølge Dewey skal inquiry opfattes som: "( ) the engine of transformation (of both individual and situation)." 35 Inquiry-processen starter derfor i det øjeblik, hvor individet fornemmer en følelse af tvivl, angst eller lignende; altså på det tidspunkt hvor vedkommende indser, at noget ikke er helt, som det skal være, og dermed erkender, at der er tale om en problematisk situation. Efterfølgende forsøger individet at identificere de elementer i situationen, der er skyld i uoverensstemmelserne, og ud fra disse opstilles det umiddelbare problem. Når problemet er kortlagt, reflekterer individet over mulige løsninger. Dette sker i form af hypoteser, ideer og teorier, som kan være med til at forandre situationen. Næste skridt er at afprøve disse i praksis for at finde ud af, hvilken der bedst muligt kan bidrage til at forvandle den problematiske situation, således at der igen opnås stabilitet. I denne fase overvejes dermed, både hvorvidt den konkrete hypotese formår at løse den problematiske situation, men også hvordan situationen vil forandres, samt hvilke konsekvenser den pågældende forandring vil få for individerne i situationen. I den udstrækning en af de udformede hypoteser umiddelbart er i stand til at stabilisere den aktuelle situation, bliver denne omformet fra hypotese til et konkret løsningsforslag for til sidst at blive testet i praksis. Hvis løsningsforslaget består denne test og dermed viser sig at være anvendeligt, betyder det, at det aktuelle problem er løst. Den ustabile situation er således blevet forvandlet til en stabil situation, og individerne i denne har opnået nye erfaringer, som de kan benytte i senere situationer, hvor der igen bliver behov for at skabe mening. 36 Det skal dog nævnes, at en problematisk situation kun sjældent bliver løst efter så ukompliceret et forløb som det ovenfor skitserede. 37 Vores designproces er som nævnt i procesbeskrivelsen forløbet efter et iterativt udviklingsmønster; således har udførte designmoves og afholdte events kontinuerligt bidraget til at indsnævre fokus og designproblem samt til at teste vores designkoncept og generere nye ideer til dette. Vi har dermed hele vejen gennem processen bevæget os mellem det abstrakte og svært uhåndterlige og det mere konkrete. Ved at anvende denne form for eksperimentel og tillige iterativ tilgang var designproblemet og dermed også det endelige designkoncept noget, der fortløbende tog form på baggrund af erfaringer fra den aktuelle designsituation. Den pragmatiske læresætning har altså haft stor indflydelse på måden, hvorpå vi har valgt at gennemføre vores designproces og således også på det endelige designkoncept. 34 Ibid.: pp Ibid.: p Ibid.: pp Dalsgaard (2010): p. 5 19

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN 1/20 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af webudvikling-studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Design InspirationsBoksen Brugerinvolvering i design

Design InspirationsBoksen Brugerinvolvering i design Design InspirationsBoksen Brugerinvolvering i design Eksamensopgave i Design Afleveres d. 08. juni 2011 Vejleder og eksaminator: Peter Dalsgaard Udformet på: 4. semester Informationsvidenskab Institut

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Et par systemisk opmærksomheder Handlinger er relationelt forbundet med andre handlinger Alle er

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Hvordan genererer vi viden i projektet?

Hvordan genererer vi viden i projektet? #TEORIER Dagens program Hvad skal vi med teori? Hvad er teori ift. design? Hvordan genererer vi viden i projektet? Latour (online) Fallman 2003 Kimbell 2009 Zimmerman et al. 2007 Spørgsmål Hvad er en bruger?

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013 OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE Roskilde bibliotekerne 2013 1 FORSTÅ FORANDRINGSBEHOVET Det nye i opgaven? For mig som leder? krav til ledelse? Kulturen? For medarbejderne Arbejdsmetoderne? Kompetencer?

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Den udvidede koncertoplevelse

Den udvidede koncertoplevelse Den udvidede koncertoplevelse Denne artikel er skrevet på baggrund af produktspecialet i oplevelsesøkonomi v/ Aarhus Universitet: Den udvidede koncertoplevelse. Specialet er udarbejdet af Cand. Mag. i

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Sketching & Prototyping, forår 2011

Sketching & Prototyping, forår 2011 Sketching & Prototyping, forår 2011 Heidar Al-Zaidi 2011 Heidar Al-Zaidi (281189 haza) Gruppe 9 Antal tegn:14.455 Link til refleksionsrapport: http://bit.ly/spr-haza Link til visuelt materiale: http://bit.ly/spr-haza2

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

Innovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk

Innovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Innovativ undervisning med it hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Kilde: Politiken februar15 om Technucation Status på it Agenda Hvad taler vi om, når

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

Innovationsdagen 2013 Kommunal designchef udfordrer

Innovationsdagen 2013 Kommunal designchef udfordrer Innovationsdagen 2013 Kommunal designchef udfordrer Kolding Kommunes Designsekretariat Ulrik Jungersen Designchef Malene Kjær-Jepsen Design- og management konsulent Anne Schødts Design- og innovationskonsulent

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

At-vide-i-handling 3 Refleksion og handling 4 Framing 5. At designe teknologi til at hjælpe læring 6 Problemet med den situerede oversættelse 7

At-vide-i-handling 3 Refleksion og handling 4 Framing 5. At designe teknologi til at hjælpe læring 6 Problemet med den situerede oversættelse 7 Indhold Indledning... 1 Læringsteori på to niveauer 1 Fremgangsmåde 2 Refleksion-i-handling... 2 At-vide-i-handling 3 Refleksion og handling 4 Framing 5 italk og at-vide-i-handling... 5 At designe teknologi

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Hvil i dig selv og opnå bedre resultater

Hvil i dig selv og opnå bedre resultater Hvil i dig selv og opnå bedre resultater Autenticitet og integritet Lederne Nordsjælland 6. Juni 2012 - Rikke Hartmann-Bossen Hvor vil du hen med dit Lederskab? Workshop nr. 2: Hvil i dig selv og opnå

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

FabLab@school: Uddannelse af den næste generation af kreative tænkere

FabLab@school: Uddannelse af den næste generation af kreative tænkere @sejer FabLab@school: Uddannelse af den næste generation af kreative tænkere Prof. Ole Sejer Iversen Center for Participatory IT Development Aarhus Universitet Danske elever ( ) anvender computeren o5ere

Læs mere

Energiløsninger tilpasset brugernes hverdagspraksis

Energiløsninger tilpasset brugernes hverdagspraksis Energiløsninger tilpasset brugernes hverdagspraksis Toke Haunstrup Christensen Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Green Cities / Smarte byer teknologi og mennesker, 23. oktober 2014 Hvorfor

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

CERTIFICERINGER. En verden af nye muligheder på LEGOLAND Hotel & Conference.

CERTIFICERINGER. En verden af nye muligheder på LEGOLAND Hotel & Conference. MÅLET. 2+2=7 EN HIGH PERFORMANCE VIRKSOMHED ER EN VIRKSOMHED, DER KAN OVERSKUE OG MESTRE EN KOMPLEKS VIRKSOMHEDSKONTEKST OG SKABE UNIKKE RESULTATER GENNEM ANDRE, FOR ANDRE OG SAMMEN MED ANDRE. LEGO SERIOUS

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Design:Lab. En struktureret proces til dialog med brugere. INFORMATIK OSLO 24. September 2009. Eva Brandt, Ph.D. Lektor, Danmarks Designskole

Design:Lab. En struktureret proces til dialog med brugere. INFORMATIK OSLO 24. September 2009. Eva Brandt, Ph.D. Lektor, Danmarks Designskole Design:Lab En struktureret proces til dialog med brugere Eva Brandt Danmarks Designskole Dansk Center for Designforskning 1995-1999 User Centered Design Gr. Industrial Ph.D. Nessie Smart Window Vision

Læs mere

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Generelt: I denne opgave omhandler pensum generelt koblingen mellem IT-systemer, som et medium hvorved brugerne af disse systemer udfører sproghandlinger.

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

NUDGE. v/ ANDREAS MAALØE JESPERSEN CAND. MAG. / FILOSOFI FORSKNINGSASSISTENT / ISSP ADFÆRDSRÅDGIVER / KFST. Friday, August 30, 13

NUDGE. v/ ANDREAS MAALØE JESPERSEN CAND. MAG. / FILOSOFI FORSKNINGSASSISTENT / ISSP ADFÆRDSRÅDGIVER / KFST. Friday, August 30, 13 NUDGE v/ ANDREAS MAALØE JESPERSEN CAND. MAG. / FILOSOFI FORSKNINGSASSISTENT / ISSP ADFÆRDSRÅDGIVER / KFST PROGRAM Hvad er nudge? Hvordan kan du bruge det? Hvordan vil det blive brugt? Må man det? 2 ADFÆRD

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Fra viden til virkelighed

Fra viden til virkelighed Fra viden til virkelighed Dialog om hvordan alle elever lærer mere 2 Redaktionel opbygning Guiden indledes med en kort præsentation af baggrunden for udgivelsen samt af det datamateriale, der ligger til

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Ole Gregersen 26. november 2009 IT Universitetet

Ole Gregersen 26. november 2009 IT Universitetet Ole Gregersen 26. november 2009 IT Universitetet Hvorfor er det relevant at arbejde med? 5 minutter med sidemanden Kvalitetsegenskab Risikostyring Oplevelsesdesign En kontrolleret designproces Et brugercentreret

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

Kreative processer kan udvikle og styrke sproget. Birgitte Scheel Persson

Kreative processer kan udvikle og styrke sproget. Birgitte Scheel Persson Kreative processer kan udvikle og styrke sproget Jeg er Tosprogspædagog og vejleder Pædagogisk diplomuddannelse i dansk som andetsprog. Fokus på brug af billedsproglige arbejdsformer i sprogstimulering.

Læs mere

ARKITEKTSKOLEN AARHUS : INSTITUT IV : BACHELORUDDANNELSEN : E06 : HOTEL HJEMLIGHED

ARKITEKTSKOLEN AARHUS : INSTITUT IV : BACHELORUDDANNELSEN : E06 : HOTEL HJEMLIGHED TÆNK! BUDGETHOTELLET NU MOODBOARD...forsøger at imitere en følelse af hjemlighed, ved at genskabe en miniudgave af gæsternes hjem med discountprodukter. GRUPPENS MÅL...at understrege at man befinder sig

Læs mere

BRAINTRUST LABS. Braintrust LABS spænder fra et 1-times inspirationsoplæg til en 2-dages intensiv workshop.

BRAINTRUST LABS. Braintrust LABS spænder fra et 1-times inspirationsoplæg til en 2-dages intensiv workshop. Braintrust LABS er et konferencekoncept, som udruster deltagerne med nye værktøjer, som styrker deres evner til tværfagligt samarbejde og kommunikation. Ved at benytte Braintrust s Visual Lingua Franca-metode,

Læs mere

Cindie Mortensen, Merete Koudahl, Pernille Tramp Webdesign, gruppeprojekt exercise 7. Menu A/S

Cindie Mortensen, Merete Koudahl, Pernille Tramp Webdesign, gruppeprojekt exercise 7. Menu A/S Menu A/S Problemfelt MENU A/S (MENU) er en dansk design virksomhed og producent. MENU har specialiseret sig indenfor skandinavisk design samt deres evige stræben efter at lave noget originalt. De repræsenterer

Læs mere

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB MODELLEN HVAD ER KIE-MODELLEN? KIE-modellen er et pædagogisk, didaktisk redskab til planlægning af innovativ læring. Modellen kan bruges til at beskrive og styre

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

Innovation i et Samfundsog Helseperspektiv

Innovation i et Samfundsog Helseperspektiv Innovation i et Samfundsog Helseperspektiv Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@edu.au.dk Indhold

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Strategi for sociale medier

Strategi for sociale medier Strategi for sociale medier Præsentation og erfaringer Cases: Hvad gør andre? Læg en strategi Dos and don ts Hvad er det værd? 10 trin til at komme i gang sociale medier i praksis Spørgsmål Often those

Læs mere

Kan man omdanne undervisningen til et spil?

Kan man omdanne undervisningen til et spil? Kan man omdanne undervisningen til et spil? - Erfaringer fra VUC Storstrøm med at gøre undervisningssituationen til et spil samtidig med at kursisterne lærer ved selv at skabe spil. Charlotte Lærke Weitze,

Læs mere

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 1 INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 Fire dage fra 5. september til 2. oktober 2013 Kursusleder: Per Krull Undervisning og træning i: Procesdesign og ledelse Systemisk teori, -tænkning og -ledelse

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne?

Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne? Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne? Fremtidens biblioteksrum (temadag) v/ Rasmus Grøn 25. marts 2014 www.maerkk.aau.dk MÆRKK - Markedskommunikation & Æstetik: Kultur & Kognition

Læs mere

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi Artikel bragt i tidsskriftet Tankestreg, august 1993 (tidsskriftet er knyttet til KPF, Kristent Pædagogisk Fællesskab) Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi er en af de mange terapeutiske retninger,

Læs mere

LENE MØLLER ØSTER SNEDE IDRÆTS-SFO

LENE MØLLER ØSTER SNEDE IDRÆTS-SFO LENE MØLLER ØSTER SNEDE IDRÆTS-SFO 1 BØRNEHAVEKLASSELEDER PÅ ØSTER SNEDE SKOLE 2000-2007 ANSAT SOM SFO- LEDER 1. NOV 2007 2 HEDENSTED KOMMUNE INDFØRTE LEG & LÆRING I ÅR 2000 O. -1. - 2. OG 3. KLASSE GÅR

Læs mere

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Dato: Tidspunkt/lektion: Mediator: Mediatee: Observatør: Beskrivelse af setting: Intentionalitet og gensidighed Point 1-10 Beskrivelse Hvad gør mediator?

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

STRATEGISK UDVIKLING

STRATEGISK UDVIKLING STRATEGISK UDVIKLING ENDNU EN UNDERSØGELSE OM STRATEGIARBEJDE I ORGANISATIONER - UDFØRT BLANDT CA. 800 US TOPLEDERE 50% er utilfredse med deres strategiindsats 80% anser deres strategimetode for at være

Læs mere

Innovation på e-designuddannelsen

Innovation på e-designuddannelsen Innovation på e-designuddannelsen Innovation på e-design: Da vi er en uddannelse, som kombinerer entrepreneurship og design, så er begge begreber vigtige at medtænke, når vi skal definere, hvad vi forstår

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Sundhedsapp.dk. - I hvor høj grad, skal vi have fokus på de potentielle brugere af websitet?

Sundhedsapp.dk. - I hvor høj grad, skal vi have fokus på de potentielle brugere af websitet? Oplæg til vejledning Sundhedsapp.dk - I hvor høj grad, skal vi have fokus på de potentielle brugere af websitet? - Kan man overhovedet forestille sig at udarbejde en prototype uden nogle former for feedback?

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back 1 Indhold 1.1 Generelt i forhold til projektet 1.1.1 Problemformulering Kalundborg kommune har gennem de senere år

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere