INDLEDNING. Oplevelsesdesign tidens nye buzzword
|
|
- Nicklas Berg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lene Pettermann Kjæ ær & Nadja Lu und jeppesen n Designgruppen "Hello Neighbo our" præsenttererrer [ "HELLLO NEIG GHB BOURMBÅ ÅND DET"] ARM
2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Oplevelsesdesign tidens nye buzzword... 3 Metode... 5 Opgavens opbygning... 5 Begrebsafklaring... 6 KONCEPTBESKRIVELSE AF Hello Neighbour Armbåndet... 7 Armbåndets udformning... 7 Armbåndets funktioner... 8 Visuelt scenarie... 9 Tankerne bag Hello Neighbour-Armbåndet PROCESBESKRIVELSE Visuel præsentation af designprocessen DEFINITION AF BEGREBET "OPLEVELSE" DEFINITION AF TEMAET "NABOSKAB" TEORI Pragmatisme John Deweys pragmatisme Pragmatismen som inspirationskilde for designfeltet Harold G. Nelson og Erik Stolterman: The Design Way Fundamentals Opsummering John McCarthy og Peter Wright: Experience-Centered Design NEDSLAG: INSPIRATION CARD WORKSHOP Formålet med Inspiration Card Workshoppen Opbygning af workshoppen Workshoppens forløb Resultatet af workshoppen De oversete brugere NEDSLAG: FUTURE WORKSHOP Tankerne bag vores Future workshop Workshoppens forløb Workshoppens bidrag til vores koncept
3 Refleksioner over opbygningen af workshoppen Refleksioner over valget af en Future Workshop i en oplevelsesorienterede designproces Hvordan bidrog erfaringerne fra Future Workshoppen til det endelige koncept? Opsummering REFLEKSION KONKLUSION ABSTRACT LITTERATURLISTE Bøger Websites Ansvarsfordeling Nadja Lund Jeppesen s Lene Petermann Kjær s De resterende sider er udarbejdet i fællesskab. 2
4 INDLEDNING Oplevelsesdesign tidens nye buzzword "[Today] we don't just use technology; we live with it. Much more deeply than ever before, we are aware that interacting with technology involves us emotionally, intellectually, and sensually. For this reason, those who design, use, and evaluate interactive systems need to be able to understand and analyze people's felt experience with technology." 1 I "Technology as experience" (2004) argumenterer John McCarthy & Peter Wright for, at vi i stadigt større udstrækning bliver præsenteret for nye former for teknologiske artefakter, som vi skal forholde os til og interagere med. Teknologiens indtog i vores hverdagsliv har således bevirket, at vores verden i højere og højere grad bærer præg af at være formet og designet. Denne udvikling har inden for de senere år medført en trend mod at gøre oplevelsesdimensionen til en væsentlig parameter i designet af nye teknologier, hvorfor oplevelsesorienteret design har vundet indpas inden for designfeltet. 2 Denne stadigt stigende interesse i at designe teknologier, der ud over sine brugsmæssige funktioner rummer et betydeligt oplevelseselement for brugeren, har bevirket at flere teoretikere, som eksempelvis McCarthy og Wright, har givet sig i kast med at udvikle nye designtilgange. 3 Mange af disse nye tilgange tager bl.a. afsæt i den mere humanistiskorienterede agenda, der fik fodfæste inden for forskningsfeltet Human-Computer-Interaction (HCI) i forbindelse med studier i den skandinaviske designtradition; en agenda som rettede fokus mod brugerinddragelse for på den måde at skabe systemer, der bedre kunne opfylde krav om funktionalitet, effektivitet og gennemsigtighed. 4 Disse studier resulterede bl.a. i fremkomsten af designtilgange som Participatory Design (PD), User Centered Design og Cooperative Design. 5 Det øgede fokus på oplevelsesaspektet har medført nye krav til designidealer, hvorfor det ikke længere er tilstrækkeligt at have ovennævnte kvaliteter for øje. Netop fordi vi mennesker i langt højere grad end tidligere interagerer og involverer os med teknologien både følelsesmæssigt, intellektuelt og sanseligt, er det nødvendigt for designere at erkende og tage højde for den indvirkning, dette aspekt har på vores behov og ønsker ift. fremtidens teknologiske artefakter. 6 Udviklingen af nye designtilgange fordrer derfor et mere holistisk indblik i den aktuelle situation, der designes til, hvorfor følelses- og oplevelsesmæssige kvaliteter 1 McCarthy & Wright (2004): preface 2 Ibid.: pp Petersen et al (2004): p McCarthy og Wrights bud på en dialogbaseret tilgang, som bliver beskrevet i "Experience-Centered Design (2010) er et godt eksempel på en oplevelsesorienteret tilgang til design. Denne vil vi komme yderligere ind på senere. 5 Kensing & Blomberg (1998): p Petersen et al. (2004): p
5 også må overvejes. Et sådant indblik indebærer, i tråd med principperne bag PD, at designeren har en detaljeret forståelse af brugeren og dennes situation, men derudover også en grundig forståelse af brugerens følte oplevelser, altså de sansebaserede påvirkninger, som vedkommende får i interaktion med et givet produkt. 7 I forbindelse med udviklingen af designtilgange argumenterer Jonas Löwgren og Erik Stolterman dog for, at enhver designsituation er unik, hvorfor det er umuligt at udvikle en standardformel, der entydigt gør rede for, hvordan man tilgår en given designsituation. 8 Det er således op til den enkelte designer at håndtere det overvældende sammensurium af metodiske tilgange samt teoretiske terminologier og selv udforme sin designproces. Den dygtige designer er derfor hende, der lader sig inspirere af " [the] heterogenous pool of knowledge" 9 og på baggrund heraf er i stand til at sammensætte og tilpasse sin designtilgang på en måde, som giver hende mulighed for at udføre de mest hensigtsmæssige handlinger og træffe de mest optimale beslutninger i løbet af designprocessen. 10 Netop fordi alle designsituationer er unikke, kan de virke utrolig komplekse og ret uoverskuelige. Udfordringen for designeren bliver således at navigere mellem designfeltets væld af designtilgange og udvælge de metoder og teknikker, som kan bruges til at reducere kompleksiteten i den konkrete designsituation. Det stiller store krav til designeren at have et sådant komplekst udgangspunkt. Hvis ikke vedkommende formår at reducere den usikkerhed og uforudsigelighed, den aktuelle situation rummer, risikerer hun at havne i svært umedgørlige situationer, hvor det kan være vanskeligt at overskue næste handling i designprocessen. Vi oplevede selv i vores designproces at skulle forholde os til en høj grad af kompleksitet, hvilket gjorde det vanskeligt for os at træffe beslutninger om næste designmove. Vi blev således hæmmede i vores udviklingsproces og havde svært ved at se, hvad vi skulle gøre for at komme videre. Opgaven tager derfor udgangspunkt i følgende problemformulering: Hvordan kan designmoves i en designproces udvikle sig til paralyse for designeren, og hvad kan man som designer gøre for igen at komme videre? 7 McCarthy & Wright (2010): p Löwgren & Stolterman (2007): p Dalsgaard (2010): p Ibid. 4
6 Metode Sideløbende med undervisningen på 5. semester har vi i faget Oplevelsesdesign tilrettelagt og udført en designproces ud fra nogle overordnede krav fra vores underviser, Christian Dindler. Opgavens problemstilling belyses således ud fra praktiske erfaringer fra vores designproces suppleret af et teoretisk fundament. Det metodiske samt teoretiske afsæt for såvel designprocessen som opgaven har overordnet set rødder i pragmatismen, idet vi fandt pragmatikernes erfaringsorienterede samt yderst kontekstbaserede perspektiver på verden relevante til vores formål. Det er især aspekterne bag John Deweys begreber: Experience, Situation og Inquiry, der ligger til grund for opgavens pragmatiske afsæt. Desuden har perspektiverne bag Donald A. Schöns "Educating the reflective practitioner" (1987), Harald Nelson & Erik Stoltermans tanker bag "The Design Way" (2003) samt John McCarthy & Peter Wrights "Experienced-Centered Design" (2010) inspireret tilgangen til vores designproces. Disse publikationer er alle i høj grad inspireret af såvel pragmatikernes tanker som Deweys tanker mere specifikt. I modsætning til Deweys værker er ovennævnte dog udformet som mere håndgribelige designtilgange, hvorfor de belyser mere konkrete aspekter i forhold til designerens og brugerens rolle i en designproces samt forskellige antagelser vedrørende designidealer. Vi har hovedsageligt ladet os inspirere af pragmatismen samt ovenstående tre publikationer ud fra en vurdering af, at de metodiske tilgange bag disse er brugbare i forhold til udviklingen af oplevelsesorienteret design; desuden fandt vi de teoretiske perspektiver relevante i forhold til besvarelsen af vores problemformulering. Opgavens opbygning Indledningsvis indeholder opgaven en beskrivelse af vores endelige designkoncept samt et kort skitsering af designprocessens struktur og forløb. Efterfølgende defineres vores forståelse af begrebet oplevelse samt betegnelsen naboskab, da disse har fungeret som overordnede temaer for vores designproces. Herefter redegøres for opgavens teoretiske grundlag; med afsæt i denne redegørelse beskriver vi to udvalgte nedslag fra designprocessen; det være sig en afholdt Inspiration Card Workshop 11 samt en afholdt Future Workshop. 12 Disse workshops har begge bidraget til erkendelser, som har været centrale i forhold til besvarelsen af vores problemformulering. I hvert enkelt nedslag vil vi desuden reflektere over de designmoves, vi har foretaget i løbet af processen samt hvilken indvirkning, de har haft på vores designudvikling. På baggrund af vores nedslag vil vi reflektere over hvilken betydning vores designmoves samlet set har haft for vores proces. Afslutningsvis vil vi trække de væsentlige pointer ud og præsentere dem i en konklusion. 11 Madsen & Dalsgaard (2006) 12 Löwgren & Stolterman (2007): p
7 Begrebsafklaring Designmove: de handlinger handlinger og beslutninger man som designer foretager i løbet af sin designproces. Paralyse: en tilstand hvor man som designer er kørt fast i handlingslammelse og derfor har svært ved at komme videre i sin designproces. Dette begreb vil blive belyst yderligere i vores teoriafsnit. Foruden en afklaring af ovenstående to begreber, finder vi det væsentligt at gøre opmærksom på, at betegnelsen "folk med tilknytning til Mejlgade" i vores opgave betyder medarbejdere eller studerende, som er tilknyttet en virksomhed, organisation eller lignende i Mejlgade; udtrykket dækker altså ikke folk, der bare er bosat i gaden. 6
8 KONCEPTBESKRIVELSE AF Hello Neighbour Armbåndet Tanken bag vores koncept er, at alle, der er tilknyttet en virksomhed, organisation eller lignende i Mejlgade, skal udstyres med et Hello Neighbour-Armbånd ; dog under forudsætning af at de selv ønsker at indgå i, samt være med til at fremme naboskabet i gaden. Armbåndets udformning Vores designkoncept Hello Neighbour-Armbåndet er æstetisk et enkelt udformet design udført i et fleksibelt, silikonelignende materiale, der gør det nemt at trække ned over håndleddet, men svært at tabe. Materialet er valgt, fordi det er slidstærkt og behageligt at bære. Remmen på armbåndet er ca. 3-4 mm tyk og 1 cm bred. Der er indsat et display i armbåndet, der måler ca. 1 cm x 3 cm. På det stykke, hvor displayet er fæstnet, er armbåndet ca. 1 cm tykt. Inde bag displayet er armbåndets teknologier samt et batteri installeret. I selve remmen er navnet på vores designgruppe, Hello Neighbour, indgraveret, da dette navn indirekte synliggør målet med vores konceptudvikling, nemlig at skabe et produkt, der kunne bidrage til at fremme naboskabet i Mejlgade. Alle armbånd er fuldstændig ens, hvilket skal bidrage til at fremme følelsen af et særligt Mejlgade-fællesskab. 7
9 Armbåndets funktioner Armbåndet indeholder tre grundlæggende teknologiske funktioner: en lille computerchip som kan styre displayet samt armbåndets øvrige teknologier, og som samtidig kan gemme brugerens personlige informationer. Et eksempel på sådanne informationer kunne se således ud: Lise Sørensen, grafisk designer, L2Design, 'Jeg har vilde mørke krøller'. en bluetooth-enhed: denne vil muliggøre kommunikation mellem to armbånd, og ligeledes vil den gøre armbåndene i stand til at detektere hinanden indenfor en given rækkevidde. Når to brugere, der begge har et armbånd på, passerer hinanden, forbindes de to armbånd, og via bluetoothenheden sendes informationen fra det ene armbånd over i det andet og ligeledes omvendt. en vibrator: denne vibrerer kort, når to brugere, som bærer armbåndet, passerer hinanden, således at brugerne bliver opmærksomme på, at de passerer en anden person med tilknytning til Mejlgade. 8
10 Visuelt scenarie Vi har valgt at lave et visuelt fremtidsscenarie til at beskrive interaktionen med Hello Neighbour- Armbåndet. Dette scenarie viser, hvad sker, når to personer, som bærer armbåndet, mødes på gaden. 9
11 Tankerne bag Hello Neighbour-Armbåndet På baggrund af vores designproces og samarbejdet med domænets brugere kom vi frem til, at de oplevelsesmæssige kvaliteter, vores endelige design skulle fremme, var følgende: Øget synlighed mellem folk med tilknytning til Mejlgade. Styrkelse af fællesskabsfølelsen: den særlige "Mejlgade-ånd". Understøttelse af det uformelle møde. Gennem konfrontationer med praksis i vores designproces er vi blevet opmærksomme på, at Mejlgade er en "analog" gade, hvorfor brugerne ikke ønsker at anvende avancerede og prangende former for teknologi. Armbåndet er derfor udformet, således at den mere avancerede teknologi ligger skjult bag armbåndets display, hvorved det umiddelbart forekommer analogt. Fordelen ved at udforme konceptet som et armbånd er, at brugeren selv kan vælge, i hvor høj grad og hvornår vedkommende ønsker at bære dette. Således har den enkelte bruger mulighed for at være en del af fællesskabet, når vedkommende ønsker at være det, og ligeledes giver det vedkommende mulighed for til andre tider at være anonym. Vi har løbende i vores proces funderet over, hvordan man kunne designe et koncept, der synliggør naboskabet i Mejlgade for folk med tilknytning til gaden, men som samtidig er usynligt for udefrakommende. Vi synes, at Hello Neighbour-Armbåndet opfylder dette krav, da armbåndet som sagt kun er tiltænkt folk med tilknytning til Mejlgade; derved tilføjer det en ny dimension til naboskabet i gaden. På den måde mener vi, at vores designprodukt opfylder målet om synlighed. Desuden har vi arbejdet ud fra et ønske om at skabe en engagerende oplevelse; altså en oplevelse der kan engagere folk med tilknytning til Mejlgade til at indgå aktivt i et naboskab. Vi har således hele vejen gennem processen ønsket at skabe et design, som indbyder folk til at indgå aktivt i og engagere sig i naboskabet. På baggrund af erfaringer fra processen er vi løbende blevet opmærksomme på, at det er umuligt at skabe et design, der kan det hele. Vi har således ikke kunnet skabe et design, der uden videre kan etablere et godt naboskab, men derimod har vi kunnet skabe et koncept, der kan danne grobund for et godt naboskab. Konceptet fordrer således, at brugerne engagerer sig og tager aktivt del i naboskabet, hvis det endelige mål skal indfries. På baggrund af disse tanker om engagement og aktiv deltagelse har vi med Hello Neighbour-Armbåndet ydet et bidrag til at gøre naboerne synlige for hinanden; herefter er det op til dem selv at udbygge og tage 10
12 del i naboskabet. For som Mejlgades beboere flere gange har udtrykt det i løbet af vores designproces, så handler naboskab om: "gensidig, aktiv deltagelse". Afslutningsvis mener vi, at Hello Neighbour-Armbåndet understøtter vores designidealer, om at godt design med et oplevelsesorienteret aspekt for øje er: æstetisk transparent og simpelt funktionelt afpasset til brugernes behov og ønsker innovativt og giver således brugerne en mere udbytterig oplevelse i deres hverdagsliv Femte designideal er inspireret af McCarthy og Wrights forestillinger om at designe oplevelsesorienterede teknologier, der kan give folk "a richer experience" i deres hverdagsliv (McCarthy & Wright (2010): pp. 3-4) 11
13 PROCESBESKRIVELSE 5. semester på Informationsvidenskab blev skudt i gang, hvilket indebar opstart af bachelorfaget Oplevelsesdesign. Fagets forløb var bygget op omkring en procesorienteret tilgang til den endelige eksamensopgave, hvilket indebar, at vi sideløbende med semestrets forelæsninger skulle tilrettelægge og gennemføre en designproces. Vi glædede os begge til at komme i gang med det praktiske arbejde i processen og var desuden spændte på at undersøge vores overordnede tema samt designdomæne nærmere; det væres sig naboskabet i Mejlgade. Vi så det som en stor udfordring at skulle realisere et oplevelsesorienteret designprodukt, der kunne forandre en given praksis og give folk i Mejlgade en mere udbytterig oplevelse i deres hverdagsliv. En solbeskinnet dag i Mejlgade Med udgangspunkt i argumentationen om, at den dygtige designer er hende, der selv er i stand til at sammensætte sin designtilgang, har vi gennem designprocessen løbende ladet os inspirere af designfeltets væld af såvel teoretiske perspektiver som metodiske tilgange og dertilhørende teknikker. Vi har dog flere gange tilpasset disse, således at de passede til vores designsituation. Ydermere har vi turdet stole på vores intuition samt evne til at træffe gode beslutninger, selvom vores designmoves til tider har sat os i situationer, der har været svære at komme videre fra. Alt dette vil vi komme yderligere ind på senere i opgaven. For at skabe nogle overordnede rammer for vores designproces besluttede vi os for at tage afsæt i Jonas Löwgren og Erik Stoltermans bud på opbygning af en designproces i følgende fem faser: Inquiry, Explora- 12
14 tion, Composition, Assessment og Coordination. 14 Grundet semestrets begrænsede tidshorisont samt de til tider problematiske situationer, vi er havnet i, nåede vi dog ikke gennem alle faserne, hvorfor vores designproces måtte slutte i Composition-fasen. Visuel præsentation af designprocessen Vi har valgt at visualisere forløbet i vores designproces vha. en grafisk afbildning (se nedenfor). Vores hensigt med dette er at give et bedre overblik over, hvilke metoder og teknikker samt repræsentationer der har været anvendt i vores designproces. Denne afbildning kan endvidere bidrage til at anskueliggøre det iterative udviklingsforløb, vi har gennemgået i vores designproces. Således markerer indsnævringerne i figuren, hvordan udførte designmoves og afholdte events løbende har bidraget til at præcisere vores fokus og designproblem. Ligeledes viser perioderne efter indsnævringerne, hvordan nye undersøgelser og afprøvninger igen har udvidet vores fokus og genereret nye idéer til vores designkoncept. 14 Löwgren & Stolterman (2007): p
15 DEFINITION AF BEGREBET "OPLEVELSE" Hvad vil det sige at have en oplevelse? Kan der skelnes mellem forskellige former for oplevelse? Ja, hvad dækker begrebet oplevelse overhovedet over? Disse var blot nogle af de spørgsmål, vi stillede os selv i forbindelse med opstarten af faget Oplevelsesdesign. Vi blev hurtigt opmærksomme på, at vi havde at gøre med en yderst abstrakt størrelse, hvorfor det måtte være relevant at forsøge at formulere en mere præcis definition af dette begreb. Som udgangspunkt skelner Dewey i forbindelse med oplevelsesbegrebet mellem experience og det at have an experience. 15 Experience skal forstås som den allestedsnærværende og fortsatte strøm af indtryk, som vi udsættes for i vores kontinuerlige interaktion med hinanden og vores omgivelser. Experience skal således forstås som et konstant flow af oplevelser og indtryk, der forbinder de situationer, vi løbende er en del af. 16 Modsat experience beskriver Dewey an experience som distinkte og enkeltstående oplevelser, som hver især danner en helhed i forhold til vores øvrige oplevede liv. An experience skal dermed forstås som en afgrænset enhed, der har en begyndelse og en slutning. Sådanne oplevelser skiller sig ofte ud, hvorfor disse kommer til at fremstå som distinkte og selvstændige oplevelser i modsætning til det konstante flow af baggrundsoplevelser, der binder vores hverdagsliv sammen. 17 Ud fra denne opfattelse må begge former for oplevelse forstås som noget, der er bundet til subjektet, da de afhænger af individets væren i verden og af dettes handlinger og sansemæssige erfaringer i denne. Men hvis oplevelser er subjektive, og det således er individet, der afgør, om noget er en oplevelse eller ej, hvordan er det så muligt at tale om, hvilke kvaliteter der kendetegner den gode oplevelse? Og hvis det overhovedet er muligt at tale om sådanne kvaliteter, hvordan designer man så et oplevelsesorienteret produkt, der kan leve op til standarden? Terry Winograd beskriver sin opfattelse således: "Good design produces an object that works for people in a context of values and needs, to produce quality results and a satisfying experience." 18 Vi mener, at Winograds opfattelse af godt design stemmer godt overens med vores designidealer, om at godt design er afpasset til brugernes behov og ønsker, og desuden at godt design er innovativt og således giver brugerne en mere udbytterig oplevelse i deres hverdagsliv. Men hvordan skaber man et designkoncept, der kan opfylde sådanne krav? I og med at opfattelsen af den gode oplevelse er subjektiv, havde vi en fornemmelse af, at oplevelsen af et godt naboskab ligeledes må være knyttet til den konkrete situation. 15 Vi har bevidst valgt ikke at oversætte disse begreber, da meningen ikke er helt den samme på dansk. 16 Dalsgaard (2007): p Ibid. 18 McCarthy & Wright (2010): p
16 I den aktuelle designsituation fandt vi derfor gennem dialog med brugerne ud af, at hvis vi skulle skabe et designkoncept, der kunne give folk med tilknytning til Mejlgade en tilfredsstillende oplevelse af naboskabet i gaden, måtte vi fokusere på at skabe et produkt, der kunne engagere folk til at deltage aktivt i dette. På baggrund af vores erkendelser fra brugspraksis blev vi altså bevidste om, at den oplevelsesdimension, vi ønskede at realisere med vores designkoncept, var den engagerende oplevelse. Men hvordan designer man teknologier, der motiverer folk til at engagere sig? Albert Borgman argumenterer i "Discovering Design" for, at nye teknologier frarøver os vores engagement i hverdagslivet. Han mener, at problemet ved teknologien er, at den overtager vores motivation for at handle i verden og således gør os dovne. 19 I modsætning til Borgman plæderer Peter-Paul Verbeek i "What Things Do" for, at det er muligt at skabe teknologier, der motiverer mennesker til engagement i hverdagen. Han mener, at det blot handler om at anerkende mennesker som ressourcefulde individer, når man skaber nye teknologier. Man må derfor ifølge Verbeek designe teknologier, der indbyder til, at folk skal bruge deres evner. 20 I den sammenhæng argumenterer han for, at nye teknologier kan være med til at skabe nye former for engagement, der kan bidrage til at gøre folk mere intelligente og handlekraftige. I forlængelse af Verbeeks argumentation mener Yvonne Rogers, at det således er på tide at skifte fokus "( ) from a mindset that wants to make the environment smart and proactive to one that enables people, themselves, to be smarter and proactive in their everyday and working practices." 21 På baggrund af erfaringer fra designprocessen er vi som nævnt i konceptbeskrivelsen gradvist blevet opmærksomme på, at det er umuligt at skabe et design, der af sig selv kan fremme naboskabet i Mejlgade. Med afsæt i Verbeeks synspunkter har vi hele vejen gennem processen fokuseret på at skabe et design, som kan anspore folk til at indgå aktivt i naboskabet i Mejlgade. Vi ønskede altså at designe et koncept, der kan skabe grobund for et godt naboskab, men som samtidig forudsætter, at brugerne engagerer sig aktivt, hvis dette skal fungere. Med "Hello Neighbour-Armbåndet" har vi som tidligere omtalt gjort folk i Mejlgade synlige for hinanden og givet dem et middel til at udbygge og styrke naboskabet. Det er nu op til dem selv, hvor meget og hvornår de vil bruge det. 19 Borgman (1995) 20 Verbeek (2005) 21 Dalsgaard (2007): p. 2 15
17 DEFINITION AF TEMAET "NABOSKAB" Al menneskelig aktivitet er ud fra en pragmatisk synsvinkel situeret i verden, 22 hvorfor vi i hverdagen indgår i situationer, hvortil der bl.a. knytter sig forskellige sociale og kulturbærende strukturer. Oplevelsen af naboskab er derfor bundet til konkrete situationer, hvorfor der eksisterer forskellige værdigrundlag for godt naboskab og ydermere forskellige normer for, hvordan man omgås hinanden, alt afhængigt af hvor man bor. Netop derfor fandt vi det hensigtsmæssigt at opnå en grundig forståelse af, hvordan naboskabet i Mejlgade er etableret og fungerer. Vi så det som en stor udfordring at klarlægge dette, fordi norm- og værdisæt sjældent er noget, der bliver vedtaget og herefter skrevet ned, men derimod blot er et indforstået regelsæt for interaktionen mellem involverede parter. Desuden er naboskab ikke nødvendigvis en praksis, der udfolder sig åbenlyst, men derimod foregår mere i det skjulte, hvorfor det som udefrakommende kan være svært at få øje på. Således har vores forståelse af naboskabet i Mejlgade løbende taget form gennem designprocessen på baggrund af de erkendelser, vi gradvist er kommet til gennem konfrontation med brugerne i den aktuelle designsituation. Grundet de talrige kreative virksomheder og organisationer, der har til huse i Mejlgade, havde vi forud for vores designproces et indtryk af, at Mejlgade er et yderst kreativt og trendy miljø; denne opfattelse fostrede desuden en forestilling om, at naboskabet i gaden ville være særdeles velfungerende og således åbenlyst for udefrakommende. I forsøget på at undersøge, hvor og hvordan naboskabet i Mejlgade manifesterer sig, valgte vi at besøge gaden på forskellige tidspunkter af dagen. Vi håbede, at vi på den måde kunne få en god fornemmelse af livet og naboskabet i gaden. Gennem vores observationer gik det dog op for os, at selve gaden stort set kun fungerer som en passage for bilister og cyklister, hvorfor det kan være svært at skelne folk med tilknytning til gaden fra udefrakommende. Vi blev således bevidste om, at naboskabet i gaden udspiller sig i Mejlgades mange baggårde; hvis man vil opleve livet i gaden, må man derfor ind i baggårdene. Igennem vores indledende arbejde blev vi imidlertid klar om, at naboskabet i gaden stort set ikke eksisterer, og at folk med tilknytning til en af de mange virksomheder eller organisationer stort set ikke ved, hvem de deler baggård med. Vi fandt dette aspekt yderst interessant, hvorfor vi besluttede os for at undersøge naboskabsrelationen mellem virksomheder og organisationer nærmere. Alt dette vil blive beskrevet yderligere i de to nedslag senere i opgaven. Det skal understeges, at der, når vi i opgaven skriver naboskab, henvises til naboskabet mellem folk med en arbejdsmæssig tilknytning til de forskellige virksomheder og organisationer og ikke beboere i gaden. 22 Dalsgaard (2010): p. 5 16
18 TEORI Det metodiske samt teoretiske afsæt for vores designproces har som nævnt i metodeafsnittet rødder i pragmatismen, hvorfor følgende afsnit vil være en redegørelse for denne retning samt en redegørelse for, hvorledes pragmatiske aspekter kan være brugbare i forhold til designfeltet. Det er som sagt primært i Deweys arbejde, at man finder de tydeligste koblinger mellem pragmatismen og designfeltet, hvorfor det hovedsageligt er hans tanker, vi vil koncentrere os om. Desuden vil det teoretiske afsnit indeholde en redegørelse for de mere konkrete designtilgange og aspekter, som har inspireret os til udformningen af vores designproces. Pragmatisme Pragmatisme kan forstås som en hovedstrømning i 1900-tallets amerikanske filosofi, der dækker over en række fælles antagelser og perspektiver på verden. Blandt pragmatismens grundlæggere og største bidragydere kan nævnes: Charles Sanders Peirce ( ) og William James ( ) og senere John Dewey ( ) og George Herbert Mead ( ). Alle fire arbejdede de hver især med forskellige områder inden for pragmatismen, hvorfor de også fortolkede den filosofiske retning på forskellige måder. 23 Trods divergerende holdninger inden for den amerikanske pragmatisme herskede der en generel ensartethed i måden, hvorpå praksis og praksiserfaring blev vægtet frem for teoretiske doktriner. 24 Den sande viden om verden blev forbundet med succes og nytte, hvilket ses tydeligt i den pragmatiske læresætning kaldet Thomas teorem: If men define situations as real, they are real in their consequences. 25 En anskuelse er altså sand, hvis den er nyttig eller virker for den, der har den, men samtidig kan samme anskuelse være falsk for et andet menneske. Pragmatikerne mente derfor, at teorier og antagelser om verden måtte fastsættes ud fra deres følgevirkninger og konsekvenser i praksis: ( ) theories are formed in relation to specific situations and circumstances; they are not grasped from thin air. 26 Der blev således fokuseret på erfaring frem for ufravigelige grundsætninger. Desuden opfattede pragmatikerne verden som en størrelse, der var under konstant udvikling og derfor aldrig ville blive helt fuldendt. 27 Der blev dermed taget afstand fra den rationalistiske forestilling om, at al erkendelse er en objektiv afspejling af virkeligheden. I stedet mente pragmatikerne, at den sande erkendelse måtte skabes gennem aktiv handling i verden. Ingen erkendelse er med andre ord ufejlbarlig, men skal ses som en dynamisk proces, der som følge af nye erfaringer kan ændre sig. Dmitri N. Shalin beskriver for- 23 Ibid.: p Bossen & Lauritsen (2007): p Thomas & Thomas (1928): p Dalsgaard (2010): p Ibid. 17
19 skellen mellem rationalisme og pragmatisme således: For rationalism reality is ready-made and complete from all eternity, while for pragmatists it is still in the making. 28 I tråd med ovenstående mente pragmatikerne dermed, at det ville være usandfærdigt udelukkende at stole på eksisterende erkendelser, da disse formodentlig ville ændre sig i takt med verdens kontinuerlige udvikling. Pragmatikerne fremlagde således: "( ) a highly situated perspective on human interactions, in which our reciprocal capabilities of action and reflection form the basis for sensemaking." 29 De proklamerede altså, at begrebsdannelse er noget, der bliver skabt løbende i samspillet mellem refleksion og handling, og at det derfor er en ustabil størrelse, der ændres over tid på baggrund af nye erfaringer. 30 John Deweys pragmatisme Situation Dewey videreførte i sit arbejde inden for pragmatismen tankerne om, at al menneskelig aktivitet er situeret i verden. Han mente derfor, at: "( ) neither the subject, nor phenomena in the world, can be understood outside of a situation" 31, hvorfor man altid må undersøge disse størrelser ud fra den situation, de indgår i. En situation består dog ikke kun af et subjekt samt en række genstande. En situation må derimod forstås som en større helhed bestående af et subjekt samt dets omgivende miljø herunder andre mennesker, forskellige artefakter, fysisk-rumlige forhold samt sociale strukturer såsom normer og regler. Enhver situation må ud fra en sådan forståelse tilgås som unik. Den konkrete situation er altså det grundlæggende objekt for analyse, og menneskets adfærd og oplevelser i verden må derfor undersøges ud fra den pågældende situation. 32 Desuden skelnede Dewey mellem stabile og ustabile situationer. I stabile situationer skaber folk mening ud fra den sum af oplevelser og erfaringer, de bærer med sig til den pågældende situation, eksempelvis vaner fra tidligere situationer eller erfaringer med lignende oplevelser. Således bliver folk i stand til at forme en aktuel situation, så komponenterne i den stemmer overens med deres behov samt forventede fremtid. I stabile situationer kan individet derfor beskrives som veltilfreds. 33 I modsætning til stabile situationer hersker der i ustabile situationer uoverensstemmelse mellem de pågældende komponenter i situationen og 28 Ibid. 29 Ibid. 30 Ibid.: pp Ibid.: p Ibid. 33 McCarthy & Wright (2010): p
20 individets behov samt forestillede fremtid. Sådanne problematiske situationer danner ifølge Dewey udgangspunkt for Inquiry. 34 Inquiry Ifølge Dewey skal inquiry opfattes som: "( ) the engine of transformation (of both individual and situation)." 35 Inquiry-processen starter derfor i det øjeblik, hvor individet fornemmer en følelse af tvivl, angst eller lignende; altså på det tidspunkt hvor vedkommende indser, at noget ikke er helt, som det skal være, og dermed erkender, at der er tale om en problematisk situation. Efterfølgende forsøger individet at identificere de elementer i situationen, der er skyld i uoverensstemmelserne, og ud fra disse opstilles det umiddelbare problem. Når problemet er kortlagt, reflekterer individet over mulige løsninger. Dette sker i form af hypoteser, ideer og teorier, som kan være med til at forandre situationen. Næste skridt er at afprøve disse i praksis for at finde ud af, hvilken der bedst muligt kan bidrage til at forvandle den problematiske situation, således at der igen opnås stabilitet. I denne fase overvejes dermed, både hvorvidt den konkrete hypotese formår at løse den problematiske situation, men også hvordan situationen vil forandres, samt hvilke konsekvenser den pågældende forandring vil få for individerne i situationen. I den udstrækning en af de udformede hypoteser umiddelbart er i stand til at stabilisere den aktuelle situation, bliver denne omformet fra hypotese til et konkret løsningsforslag for til sidst at blive testet i praksis. Hvis løsningsforslaget består denne test og dermed viser sig at være anvendeligt, betyder det, at det aktuelle problem er løst. Den ustabile situation er således blevet forvandlet til en stabil situation, og individerne i denne har opnået nye erfaringer, som de kan benytte i senere situationer, hvor der igen bliver behov for at skabe mening. 36 Det skal dog nævnes, at en problematisk situation kun sjældent bliver løst efter så ukompliceret et forløb som det ovenfor skitserede. 37 Vores designproces er som nævnt i procesbeskrivelsen forløbet efter et iterativt udviklingsmønster; således har udførte designmoves og afholdte events kontinuerligt bidraget til at indsnævre fokus og designproblem samt til at teste vores designkoncept og generere nye ideer til dette. Vi har dermed hele vejen gennem processen bevæget os mellem det abstrakte og svært uhåndterlige og det mere konkrete. Ved at anvende denne form for eksperimentel og tillige iterativ tilgang var designproblemet og dermed også det endelige designkoncept noget, der fortløbende tog form på baggrund af erfaringer fra den aktuelle designsituation. Den pragmatiske læresætning har altså haft stor indflydelse på måden, hvorpå vi har valgt at gennemføre vores designproces og således også på det endelige designkoncept. 34 Ibid.: pp Ibid.: p Ibid.: pp Dalsgaard (2010): p. 5 19
Banalitetens paradoks
MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk
Læs mereNyhedsbrev. Kurser i VækstModellen
MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen
Læs mereAnalyse af værket What We Will
1 Analyse af værket What We Will af John Cayley Digital Æstetisk - Analyse What We Will af John Cayley Analyse af værket What We Will 17. MARTS 2011 PERNILLE GRAND ÅRSKORTNUMMER 20105480 ANTAL ANSLAG 9.131
Læs mereVidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund
Vidensdeling om - og med - IKT Denne workshop vil give indblik i, hvordan lærere på gymnasiet kan fremme og systematisere vidensdeling omkring brug af IKT i undervisningen, samt hvordan gymnasiers ledelser
Læs mereCATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN
CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN HVAD: What we talk about when we talk about context HVEM: Paul Dourish, Antropolog og professor i Informatik og Computer Science HVOR: Pers Ubiquit
Læs mereSCENARIER. Forelæser: Nanna Inie September 2015
SCENARIER Forelæser: Nanna Inie September 2015 dagsorden: feedback på skriveøvelse dagens case ontologi // epistemologi scenarier - åh min gud det er fedt herlighedscitater Når det er sagt, så er det afgørende
Læs mereEvalueringsresultater og inspiration
Evalueringsresultater og inspiration Introduktion Billund Bibliotekerne råder i dag over en ny type udlånsmateriale Maker Kits hedder materialerne og findes i forskellige versioner. Disse transportable
Læs mereSeminar 1 Dag 2 AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016
Seminar 1 Dag 2 AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 8.30 Velkommen tilbage Introduktion til Karl Tomm samt gruppeøvelse med spørgsmålstyper i f.t.
Læs mereKolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt
Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som
Læs mereFølgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur:
1 Af Lisbeth Alnor Når vi ønsker at justere og udvikle en organisations måde at arbejde med mobning på, er organisationskulturen et betydningsfuldt sted at kigge hen, da kulturen er afgørende for, hvordan
Læs merestrategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2
KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi
Læs mereMetoder til refleksion:
Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor
Læs mereTeknologiforståelse. Måloversigt
Teknologiforståelse Måloversigt Fagformål Eleverne skal i faget teknologiforståelse udvikle faglige kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de konstruktivt og kritisk kan deltage i udvikling
Læs mereBibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Læs mereTeknologiforståelse præsentation af faglighed og pædagogik
Teknologiforståelse præsentation af faglighed og pædagogik DENNE KORTE, INTRODUCERENDE TEKST PRÆSENTERER TEKNOLOGFORSTÅELSE SOM FAGLIGHED OG PEGER PÅ NOGLE AF DE DIDAKTISKE FORSTÅELSER, SOM ER EN KONSTITUERENDE
Læs mereStart med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.
At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse
Læs mereFaglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed?
Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Danske Gymnasiers ledelseskonference Den 15. april 2015 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs-simi.dk, barlebokon.dk) Perspektiv/erfaringer:
Læs mereHoney og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori
Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereFrom Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design
? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mereFra opgave til undersøgelse
Fra opgave til undersøgelse Kan man og skal man indrette læringsmiljøer med undersøgende tilgang til matematik? Er det her en Fed Fobilooser? Det kommer an på! Hvad kan John Dewey bruges til i dag? Et
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereKommunikation at gøre fælles
Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale
Læs mereStudieforløbsbeskrivelse
1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereIDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring
IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende
Læs mereDygtige pædagoger skabes på uddannelsen
Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige
Læs mereDidaktisk design i dansk
Didaktisk design i dansk i gang med det digitale Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stip., Kilde: Politiken februar15 om Technucation Agenda
Læs mereEt paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?
Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år
Læs mereIndledning... 4. Beskrivelse af spillet: Århus største lyseslukker... 6. Spillets udformning... 6. Spillets forløb... 7
Indhold Indledning... 4 Beskrivelse af spillet: Århus største lyseslukker... 6 Spillets udformning... 6 Spillets forløb... 7 Tankerne bag Lyselukkerspillet... 11 Definition af betegnelsen hyperlokale medier...
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereFælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament
Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereHold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:
Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:
Læs mereKapitel 2: Erkendelse og perspektiver
Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår
Læs mereJeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?
Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret
Læs mereScience i børnehøjde
Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,
Læs mereLæseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål
Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle
Læs mere16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse
WORKSHOP: EMBODIMENT NÅR KROPPEN ER MED I LÆREPROCESSEN Jørn Dam - Brian Olesen, Mona Petersen, Dorthe Kvetny, Lise Rasmussen Midtsjællands Gymnasium, Haslev 16/01/15 Embodiment - som pædagogisk, didaktisk
Læs mereGreve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen
Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen
Læs mereSpændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?
Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk
Læs mereKOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Modul 1 10.9.2015 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere til kollegial supervision
Læs mereAT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5
AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 1. 2. 3. 4. AT-1. Metodemæssig baggrund. Oktober 09. (NB: Til inspiration da disse papirer har været anvendt i gamle AT-forløb med
Læs mereUNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.
UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion
Læs mereHvil i dig selv og opnå bedre resultater
Hvil i dig selv og opnå bedre resultater Autenticitet og integritet Lederne Nordsjælland 6. Juni 2012 - Rikke Hartmann-Bossen Hvor vil du hen med dit Lederskab? Workshop nr. 2: Hvil i dig selv og opnå
Læs mereEksperimentel systemudvikling. Uge 1 Bjarke Jungberg Madsen bjarkejm@cs.au.dk Kontor:? Kontortid:?
Eksperimentel systemudvikling Uge 1 Bjarke Jungberg Madsen bjarkejm@cs.au.dk Kontor:? Kontortid:? Dagsorden Om kurset Projekt erfaringer Stolterman Benyon vs. Stolterman PACT analyse af NEM-ID Spørgsmål?
Læs mereNatur og naturfænomener i dagtilbud
Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereFormål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1
Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte
Læs mereSociallæring Hvorfor og med hvilket formål?
Sociallæring Hvorfor og med hvilket formål? Sociale historier:) Hvorfor og hvordan? Mit fokus bliver at perspektivere hvordan vi kan arbejde med sociallæring - i respekt for autismen. Det må blive i et
Læs mereVideo, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation
Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Program Kl. 13:00-13:40 Kl. 13:40-14:55 Kl. 14:55-15:40 Kl. 15:40-16:00 Hvordan og hvornår anvender vi video til indsamling af data inkl. observation-,
Læs mereUNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET
UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder
Læs mereKOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere
Læs mereSkriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda
Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan
Læs merePræstation vs. Resultat
Drømmen We want to be competitive at the highest international level, and by that achieve the opportunity to play against the best players in the world. Præstation vs. Resultat Inflection Point 10x change
Læs mereGuide: Udformning af gode Multiple Choice Tests
Guide: Udformning af gode Multiple Choice Tests Generelt om Multiple Choice Tests: Multiple Choice Tests indeholder som hovedregel et spørgsmål (stem), hvilket i nogle tilfælde kan have en anden form,
Læs mereAt at skabe narrativer
At at skabe narrativer En fælles fortælling som mål og middel Interkulturel Sundhedsfremme og Rehabilitering Dagens praktiske program Introduktion Etniske minoriteter i sundhedsystemet et studie af kulturel
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier
Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur,
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mere10 principper bag Værdsættende samtale
10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,
Læs mereLow Arousal. implementering i praksis
L Æ R I N G S B O G Low Arousal implementering i praksis LÆRINGSBOGENS FORMÅL FRA GRUNDLAG TIL PRAKSIS Læringsbogen hjælper jer med at implementere Low Arousal i jeres konkrete, lokale praksis. I ender
Læs mereInnovations- og forandringsledelse
Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger
Læs mereBilag. Resume. Side 1 af 12
Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største
Læs mereAppendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX
Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX Esben Nedenskov Petersen og Caroline Schaffalitzky de Muckadell Der er gode grunde til at introducere Den
Læs mereSkub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015
Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Programoversigt 08:30 Kaffe, the og brød 09:00 Velkommen til morgenmøde Kort præsentation formål og ambitioner Kompleksitet
Læs mereCOACHING. v./ Kenneth Esbensen AC-Medarbejder UCN Energi og Miljø
+ COACHING v./ Kenneth Esbensen AC-Medarbejder UCN Energi og Miljø + Disposition - Hvad skal vi igennem på de næste 45 minutter? Dialogforståelse Coaching: Som redskab Coaching: Værktøjer Coaching: Øvelse
Læs mereHvad er formel logik?
Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt
Læs mereObservationsark: Intentionalitet og gensidighed
Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Dato: Tidspunkt/lektion: Mediator: Mediatee: Observatør: Beskrivelse af setting: Intentionalitet og gensidighed Point 1-10 Beskrivelse Hvad gør mediator?
Læs mereOPGAVE 1: Den gode arbejdsdag
OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag INSTRUKTION Aftal interviews med makker inden for de næste 2 dage. Hvert interview varer 10 min. Hold tiden! I behøver ikke nå helt til bunds. Makkerne interviewer hinanden
Læs mereDen sproglige vending i filosofien
ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,
Læs mereDe 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November
De 5 positioner Af Birgitte Nortvig, November 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. EVNEN TIL AT POSITIONERE SIG HEN MOD DET VÆSENTLIGE... 3 2. EKSPERT-POSITIONEN... 4 3. POSITIONEN SOM FAGLIG FORMIDLER... 5 4.
Læs mereUSERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION
USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION P E R H E I S E L BERG I N S T I T U T F OR BYGGERI OG A N L Æ G BEREGNEDE OG FAKTISKE FORBRUG I BOLIGER Fra SBi rapport 2016:09
Læs mereRefleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:
Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion
Læs mereØjebliksindflydelse. eller vedvarende adfærdsændring? Det handler om kontekst
Øjebliksindflydelse eller vedvarende adfærdsændring? Det handler om kontekst Jeg er: Navn: Sandra Burri Gram-Hansen Nuværende stilling: Studieadjunkt/Phd, e-learning Lab, Center for User driven Innovation,
Læs mereFEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE
FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE Modul 1 4.4.2017 Karen Wistoft, professor, ph.d. Formål - Feedback At introducere til feedback i form af kollegial supervision eller sparring
Læs merePORTEFØLJEOPGAVE 1 Brugsdesign. Digital Design 1. semester Bui (Kasper), Victor, Amanda og Christina. 30. September 2015 Uge 40. Anslag: 12.
PORTEFØLJEOPGAVE 1 Brugsdesign Digital Design 1. semester Bui (Kasper), Victor, Amanda og Christina 30. September 2015 Uge 40 Anslag: 12. 860 Indholdsfortegnelse Indledning Analyse af Stiftens skærm Nutids-
Læs mereEt par håndbøger for naturfagslærere
96 Ole Goldbech Et par håndbøger for naturfagslærere Ole Goldbech, UCC Anmeldelse af Naturfagslærerens håndbog, Erland Andersen, Lisbeth Bering, Iben Dalgaard, Jens Dolin, Sebastian Horst, Trine Hyllested,
Læs mereI faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.
Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter
Læs mereEmil Salto. Udsmykningsskitse til Niels Bohr Bygningen, 2013
Emil Salto Udsmykningsskitse til Niels Bohr Bygningen, 2013 1 Emil Salto Udsmykningsskitse til Niels Bohr Bygningen, 2013: Min udsmykning til Niels Bohr Bygningen The Argument afsøger paralleler mellem
Læs mereMogens Jacobsen / moja@itu.dk
BIID11 Lektion 7 Personas & scenarios Mogens Jacobsen / moja@itu.dk Dagens program 2 8:00-8:20: Exemplarium 10,11 og 12 8:20-8:30: Feedback på visioner 8:30-8:50: Dourish kap 4. 8:50-9:00 Pause 9:00-10.00
Læs mereUndervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole
Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang
Læs mereALGORITMER OG DATA SOM BAGGRUND FOR FORUDSIGELSER 8. KLASSE. Udfordring
ALGORITMER OG DATA SOM BAGGRUND FOR FORUDSIGELSER 8. KLASSE Udfordring INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Overordnet beskrivelse tre sammenhængende forløb... 3 1.2 Resume... 5 1.3 Rammer
Læs mereSygeplejestuderendes oplevelse af anvendeligheden og relevansen af sygeplejeteori i det kliniske arbejde
Sygeplejestuderendes oplevelse af anvendeligheden og relevansen af sygeplejeteori i det kliniske arbejde Ellen Holmen Mouritsen, sygeplejerske, cand.cur Underviser på sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg
Læs mereVærdsættende Samtale et fælles projekt
Cand.mag. læring og forandringsprocesser Aalborg Universitet - Institut for uddannelse, læring og filosofi 10. semester - juni 2008 Værdsættende Samtale et fælles projekt Artikel Udarbejdet af Tine Bilgram
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen
Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et
Læs mereVidensmedier på nettet
Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet
Læs mereSom mentalt og moralsk problem
Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system
Læs mereBrænd igennem med dit budskab
Brænd igennem med dit budskab - et redskabskursus i formidling og kommunikation Gentofte Hovedbibliotek Den 27. april 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver klædt
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereTilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse
Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag
Læs mereBegynderens Guide Til Chatbots
Begynderens Guide Til Chatbots Spørgsmål eller brug for hjælp? hejanton Ring på 31 56 43 21 Skriv til info@hejanton.com mere på hejanton.com Indholdsfortegnelse Side 3 - Side 9 - Side 11 - Side 12 - Hvad
Læs mereNotat vedr. resultaterne af specialet:
Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles
Læs mereDe Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST
De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til
Læs mereER GODT STRATEGIARBEJDE GULD VÆRD?
12 TEMA: STRATEGI ER GODT STRATEGIARBEJDE GULD VÆRD? ARTIKEL AF MIKAEL VEST Oplever I som virksomhed ofte, at dagligdagens udfordringer overskygger langsigtet tænkning? Hvis ja, så er her en række tips
Læs mereParticipation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation
Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation Sammendrag Denne PhD afhandling omhandler organisatorisk implementering
Læs mere