Lokalråd for SSP-indsatsen i Århus Årsrapport Afrapportering af kriminalitetstal

Transkript

1 ÅRHUS KOMMUNE Lokalråd for SSP-indsatsen i Århus Årsrapport 2009 Afrapportering af kriminalitetstal årige i Århus Kommune Sigtede Sigtelser SSP Århus, Børn og Unge, Grøndalsvej 2, 8260 Viby J. Telefon: ssp@fk.aarhus.dk

2 2

3 FORORD Denne rapport indeholder data om udviklingen i ungdomskriminaliteten i Århus Kommune i 2009 og en vurdering af nogle hovedtendenser. Når vi taler om ungdomskriminaliteten i Århus skal det indledningsvist bemærkes, er der tale om små tal og mindre bevægelser. På den baggrund viser rapporten, at den faldende tendens i ungdomskriminaliteten i Århus Kommune fortsætter. Der har således været et konstant fald i den registrerede ungdomskriminalitet i de seneste tre år. Dette gælder både antallet af sigtede og antallet af sigtelser mod unge under 18 år. Det samlede fald i ungdomskriminaliteten dækker over en række delvis modsatrettede tendenser. Når ungdomskriminaliteten splittes op på køn, alder, gerningsindhold og geografi synliggøres nogle specifikke udfordringer. Dette fremgår af de kommenterede tabeller i rapporten. Disse udfordringer vil blive en del af grundlaget for det kommende års prioritering af SSPs indsats. Det er først og fremmest det lokale samarbejde, der bærer de kriminalpræventive indsatser i det daglige. SSPs ydelser i sig selv udgør kun en mindre del af de kriminalpræventive aktiviteter i Århus Kommune. SSPs opgave er at understøtte det decentrale arbejde og samarbejdet i områder, skoler, institutioner mv. Det skal også nævnes, at 2009 har været et roligt år i de socialt udsatte boligområder. Samarbejdet på tværs i de udsatte boligområder er inde i en god udvikling. En stor del af denne udvikling kan tilskrives aktørerne i lokalområderne, der gennem det gode lokale samarbejde udfører et stort kriminalitetsforebyggende arbejde. Det brede tryghedsskabende samarbejde i lokalområderne er centralt for at fastholde den positive udvikling. Fremover vil der blive afrapporteret for hvert kalenderår. SSPs årsrapporter vil indgå i grundlaget for den samlede fremadrettede handlingsplan for Det Tværgående Områdesamarbejde, der forventes at foreligge i begyndelsen af maj måned. Februar 2010 Børn og Unge-chef Ole Kiil Jacobsen Formand for styregruppen Lokalråd Århus SSP 3

4 SSPs Årsrapport 2009 Afrapportering af kriminalitetstal for kalenderåret 2009 Proportioner, status og udvikling årige i Århus Kommune Figuren på forsiden og her viser udviklingen i antal sigtede årige og deres sigtelser over de seneste fire år Udviklingen viser et fald i både antal sigtede og deres sigtelser Over de seneste tre år har der været et konstant fald i antal sigtede årige og i antallet af deres sigtelser - samt i de sigtedes andel af populationen. I 2009 var de sigtedes andel 2,19 % af samtlige årige i Århus Kommune. 97,81 % af de unge i aldersgruppen år blev ikke sigtet i Politiet rejste i sigtelser mod 594 af de i alt unge årige. Politiet rejste i sigtelser mod 642 af de i alt unge årige. Den generelle faldende tendens i antal sigtede og antal sigtelser fordeler sig jævnt over hele Der kan ikke påvises specielle sæsonudsving. Der kan heller ikke påvises nogen effekt af, at en stor del af den århusianske politistyrke var bundet af opgaver i København i december måned. Antal sigtede årige og antallet af deres sigtelser i december 2009 svarer nogenlunde til tallene fra december Vurdering af tendenser Der skal tages forbehold for, at sigtede/sigtelser er et udtryk for politiets ressourceanvendelse, prioriteringer mv. Det skal bemærkes, at der er tale om små tal med mindre bevægelser. På grund af de små udsving i det statistiske materiale er SSP forsigtig med at pege på detaljerede tendenser. Hovedtendenser i åriges kriminalitet Århus Kommune Faldende tendens over tre år - både i antal sigtede og deres sigtelser. Faldende tendens over tre år i sigtedes andel af populationen. Fald i antal børn og unge med gentagne sigtelser. Drenge udgør cirka tre fjerdedele af de sigtede. Faldet i antal sigtede fra 2008 til 2009 ligger hos de årige piger. De årige drenge har en lille stigning fra 2008 til 2009 i antal sigtede. For første gang i flere år er der et generelt fald i antal sigtede/sigtelser for butikstyveri. I det vestlige Århus er der en større andel sigtede årige end gennemsnittet. Personfarlig kriminalitet under ét: Mindre stigninger i både antal sigtede og antal sigtelser, som begge kan tilskrives de årige. Berigelseskriminalitet under ét: Mindre fald i antal sigtede og lidt større fald i antal sigtelser, som begge kan tilskrives de årige. Konklusion Selv om de generelle tal for kriminaliteten blandt årige viser fald, gemmer der sig alligevel stigninger, når tallene udfoldes mere detaljeret. Dette giver anledning til at SSP vil anbefale nogle fokusfelter for specielle forebyggende indsatser eller forstærkning af eksisterende indsatser, som skal indgå i den næste handlingsplan for Lokalråd Århus SSP. Ligeledes vil SSP via Informationsportalen løbende monitorere den statistiske udvikling indenfor disse fokusfelter for at vurdere, om der er tale om blivende tendenser. Geografisk er der kun få områder, som skiller sig tydeligt ud med hensyn til stigende kriminalitet blandt årige. Område 11 (Gellerup/Tovshøj) og Område 2 (Møllevang/ 4

5 Frydenlund/Hasle) skal have særlig bevågenhed i de næste handlingsplaner for Det Tværgående Områdesamarbejde og Lokalråd Århus SSP. Anbefalede fokuspunkter i 2010 SSP vil fastholde den tætte monitorering af ungdomskriminaliteten i samarbejde med Politiets Forebyggelsessektion og lokale samarbejdspartnere. SSP vil forstærke den forebyggende indsats i forhold til de årige generelt. Sigtede med alvorligt bekymrende kriminalitet bringes systematisk op på 115 møderne. SSP vil bidrage til at fastholde fokus på de kriminalpræventive indsatser i Århus Vest i samarbejde med Lokalråd Århus Vest. SSP vil undersøge unge med mange tilbagefald til ny kriminalitet for at finde frem til eventuelle mønstre eller særlige risikofaktorer. SSP vil fortsat monitorere gaderøverier begået af unge. Specielt udviklingen i de årige drenges gaderøverier vil blive fulgt via enkeltsagsbehandlingskonceptet og Socialforvaltningens resultatdokumentation. Sammenligning på landsplan Desværre er det pt. ikke muligt at sammenligne tallene fra Århus Kommune med landstal eller tal fra øvrige storbyer. Der eksisterer ikke tilgængelige og valide data, da opgørelsesmetoderne er vidt forskellige. SSP-storbysamarbejdet mellem Aalborg, Vejle/Kolding, Odense, København og Århus er i gang med at udarbejde fælles definitioner og opgørelsesmetoder, således at en egentlig sammenligning bliver mulig. 5

6 UNGDOMSKRIMINALITETEN I TAL 2009 Tabellerne nedenfor viser data fra Århus Kommunes Informationsportal vedrørende politiets sigtelser mod børn og unge under 18 år med bopæl i Århus Kommune i 2009 med sammenligningstal fra Der er særskilt anført data vedrørende unge under den kriminelle lavalder på 15 år, fordi denne gruppe er af særlig kriminalpræventiv interesse. De under 15 årige betegnes officielt som mistænkte, men indgår i denne rapport under fællesbetegnelsen sigtede. De viste data repræsenterer den ungdomskriminalitet, der er registreret hos politiet. Der vil derfor være et ukendt mørketal i forhold til den totale eller faktiske ungdomskriminalitet. Man skal også tage i betragtning, at opgørelserne over sigtede og sigtelser i høj grad er et billede på politiets ressourceanvendelse og samfundets anmeldelsestilbøjelighed. Endelig skal man være opmærksom på, at ungdomskriminaliteten er et produkt af en lang række sociale, psykologiske og økonomiske faktorer. Selvom de anførte data ikke giver et fuldstændigt billede af kriminalitetsbelastningen, så belyser de trods alt en række relevante forhold vedrørende de unges registrerede kriminalitet, så som køn, alder, gerningsindhold, hyppighed, demografi og recidiv. Selvom SSP-samarbejdet gerne ville afdække ungdomskriminalitetens mørketal og de bagved liggende årsager, så er vi i øjeblikket nødt til at støtte os på nationale selvrapporteringsstudier, forskning mv. Når man arbejder med forebyggelse, er det et vilkår, at det stort set er umuligt at dokumentere den kriminalitet, der ikke blev begået, fordi den blev forebygget. Tabellerne 1-3 viser antal sigtede i forhold til populationen i udvalgte aldersgrupper Tabel 1: Sigtede 10 til 17 årige i Århus Kommune årige Population Antal sigtede Sigtede i procent 2,47 % 2,47 % 2,37 % 2,19 % Antal sigtelser Tabel 2: Sigtede unge over den kriminelle lavalder i Århus Kommune årige Population Antal sigtede Sigtede i procent 4,08 % 4,12 % 3,88 % 3,47 % Antal sigtelser Tabel 3: Sigtede unge under den kriminelle lavalder i Århus Kommune årige Population Antal sigtede Sigtede i procent 1,56 % 1,51 % 1,48 % 1,41 % Antal sigtelser Ovenstående tre tabeller viser: år: Konstant fald over tre år i antal sigtede, antal sigtelser og %-andel år: Konstant fald over tre år i antal sigtede, antal sigtelser og %-andel år: Konstant fald over fire år i antal sigtede, antal sigtelser og %-andel år: Antal sigtede fald på 7,48 %. Antal sigtelser fald på 10,12 % år: Antal sigtede fald på 8,97 %. Antal sigtelser fald på 7,08 % år: Antal sigtede fald på 5,16 %. Antal sigtelser fald på 16,36 %. 6

7 Tabel 4: Populationen af årige i Århus Kommune fordelt på alder og køn Population juli 2008 juli årige DRENGE årige PIGER årige i alt årige DRENGE årige PIGER årige i alt årige DRENGE årige PIGER årige i alt Tabel 5: Antal sigtede fordelt på aldersgruppe og køn Alder år år år Drenge % % Piger % % I alt % % Ovenstående tabel viser: Drenge udgør cirka tre fjerdedele af de sigtede. Det samlede fald i antal sigtede fra 2008 til 2009 ligger hos pigerne. Drengene har samlet en lille stigning i antal sigtede. Tabellerne 6 til 10 viser SIGTEDE og deres SIGTELSER for typer af kriminalitet, aldersgruppe og køn. Bemærk at den samme sigtede i disse tabeller godt kan optræde som sigtet for flere typer af kriminalitet. Tabel 6: Antal sigtede årige DRENGE og PIGER og deres sigtelser fordelt på typer af kriminalitet Sigtelser mod årige DRENGE og PIGER Butikstyveri Tyveri Indbrud Brugstyveri Hærværk Røveri Gaderøveri Vold Våbenlov Brandstiftelse Narkotika Personfarlig i øvrigt Retsplejelov Andre straffelov SIGTEDE SIGTELSER Gruppen "Personfarlig i øvrigt" omfatter andre forbrydelser mod liv og legeme og den personlige frihed: fx trusler på livet, vold mod vidner, vold mod offentlig myndighed, uagtsom legemsbeskadigelse, fare for andres liv og førlighed, ulovlig tvang, frihedsberøvelse mv. Gruppen "Andre straffelov" omfatter blandt andet: forbrydelser mod den offentlige orden og fred, falsk forklaring og anklage, forbrydelser vedrørende betalingsmidler og bevismidler, almenfarlige forbrydelser, freds- og æreskrænkelser, ulovlig omgang med hittegods, underslæb, bedrageri, afpresning, smugleri, hæleri, selvtægt mv. 7

8 Tabel 7: Antal sigtede årige DRENGE og deres sigtelser fordelt på typer af kriminalitet Sigtelser mod årige DRENGE Butikstyveri Tyveri Indbrud Brugstyveri Hærværk Røveri Gaderøveri Vold Våbenlov Brandstiftelse Narkotika Personfarlig i øvrigt Retsplejelov Andre straffelov SIGTEDE SIGTELSER Bemærkninger til tabel 7: Uventet stigning i antal sigtede for gaderøveri. Tabel 8: Antal sigtede årige DRENGE og deres sigtelser fordelt på typer af kriminalitet Sigtelser mod årige DRENGE Butikstyveri Tyveri Indbrud Brugstyveri Hærværk Røveri Gaderøveri Vold Våbenlov Brandstiftelse Narkotika Personfarlig i øvrigt Retsplejelov Andre straffelov SIGTEDE SIGTELSER Bemærkninger til tabel 8: Uventet markant fald i antal sigtede og sigtelser for gaderøveri. Tabel 9: Antal sigtede årige PIGER og deres sigtelser fordelt på typer af kriminalitet Sigtelser mod årige PIGER Butikstyveri Tyveri Indbrud Brugstyveri Hærværk Røveri Gaderøveri Vold Våbenlov Brandstiftelse Narkotika Personfarlig i øvrigt Retsplejelov Andre straffelov SIGTEDE SIGTELSER

9 Tabel 10: Antal sigtede årige PIGER og deres sigtelser fordelt på typer af kriminalitet. Sigtelser mod årige PIGER Butikstyveri Tyveri Indbrud Brugstyveri Hærværk Røveri Gaderøveri Vold Våbenlov Brandstiftelse Narkotika Personfarlig i øvrigt Retsplejelov Andre straffelov SIGTEDE SIGTELSER Bemærkninger til tabellerne 6-10: For første gang i flere år er der et generelt fald i antal sigtede/sigtelser for butikstyveri. Faldet i antal sigtede/sigtelser for butikstyveri kan kun tilskrives pigerne. De årige drenge har nærmest status quo. Men de årige drenge har mere end fordoblet både antal sigtede og antal sigtelser. Personfarlig kriminalitet under ét: Mindre stigninger i både antal sigtede og antal sigtelser, som begge kan tilskrives de årige. Berigelseskriminalitet under ét: Mindre fald i antal sigtede og lidt større fald i antal sigtelser, som begge kan tilskrives de årige. Brandstiftelse generelt er halveret. Personfarlig i øvrigt, der blandt andet dækker over andre forbrydelser mod liv og legeme, den personlige frihed og trusler på livet, er i stigning hos de årige drenge. Tabel 11: Antal årige, der begik kriminalitet i uden eller med nye sigtelser i 2009 Sammenlignet med samme perioder 12 måneder tidligere Alder på afhøringsdato Sigtelser Antal sigtede Antal sigtede år Ingen nye sigtelser år år 1 ny sigtelse nye sigtelser nye sigtelser 8 7 Flere nye sigtelser 11 8 Nye sigtelser i alt Ingen nye sigtelser ny sigtelse nye sigtelser nye sigtelser 11 5 Flere nye sigtelser 18 9 Nye sigtelser i alt Ingen nye sigtelser ny sigtelse nye sigtelser nye sigtelser Flere nye sigtelser Nye sigtelser i alt Ovenstående tabel viser: Fald i antal børn og unge med gentagne sigtelser. Tilbagefald vil i øvrigt blive analyseret i 2010 med hensyn til mønstre og faktorer. 9

10 GEOGRAFI og UNGDOMSKRIMINALITETEN Den kommunale organisering i distrikter og områder er grundlæggende vigtig for at kunne løfte den fælles kriminalpræventive opgave. Derfor opgør SSP ungdomskriminaliteten geografisk på blandt andet Socialdistrikter og Områder. Den kommunale organisering i socialdistrikter, områder og skoledistrikter. Det kriminalpræventive arbejde er karakteriseret ved at det går på tværs af magistratsafdelinger. Nedenfor ses hvordan skoledistrikter og områder fordeler sig i socialdistrikterne. Se også kort på sidste side. Socialdistrikt Centrum Område 1 Læssøesgade Skole N.J. Fjordsgade Skole Samsøgade Skole Område 2 (Frydenlund) Hasle Skole Møllevangskolen Socialdistrikt Nord Område 3 Bakkegårdskolen Elev Skole Elsted Skole Hårup Skole Lystrup Skole Virupskolen Område 4 Skæring Skole Skødstrup Skole Sølystskolen Område 5 Jellebakkeskolen Risskov Skole Strandskolen Vejlby Skole Område 6 Katrinebjergskolen Lisbjergskolen Skovvangskolen Vorrevangskolen Socialdistrikt Syd Område 7 Beder Skole Malling Skole Mårslet Skole Solbjergskolen Område 8 Grønløkkeskolen Hasselager Skole Højvangskolen Kolt Skole Tranbjerg Skole Område 9 Rosenvangskolen Søndervangskolen Vestergårdskolen Viby Skole Område 10 Holme Skole Kragelundskolen Rundhøjskolen Skåde Skole Socialdistrikt Vest Område 11 (Nordgård) Tovshøjskolen Område 12 Engdalskolen Gammelgårdskolen Næshøjskolen Sødalskolen Åby Skole Område 13 Ellekærskolen Sabro-Korsvejskolen Skjoldhøjskolen Tilst Skole Bemærk: Frydenlund og Nordgård er ikke længere skoledistrikter, da skolerne er nedlagt. Distrikterne er medtaget som bopælsdistrikter. Tabel 12: Udviklingen i antal sigtede børn og unge i socialdistrikterne årige Antal sigtede Population Sigtede i procent Centrum ,78 2,83 Nord ,70 1,55 Syd ,84 1,55 Vest ,83 3,74 Århus 2,37 2,19 Ovenstående tabel viser: Der bemærkes et lille fald i antal sigtede årige i Socialdistrikt Vest. I det vestlige Århus er der en større andel sigtede årige end gennemsnittet. 10

11 Tabel 13: Udviklingen i antal sigtede i Børn og Unges 13 administrative områder årige Antal sigtede Population Sigtede i procent Område ,76 1,61 Område ,77 3,48 Område ,79 1,91 Område ,26 0,88 Område ,35 1,35 Område ,25 2,28 Område ,03 0,99 Område ,00 1,13 Område ,30 2,27 Område ,10 1,62 Område ,82 8,38 Område ,24 1,62 Område ,32 3,23 Århus 2,37 2,19 Ovenstående tabel viser: Område 9 har et flot fald i antal sigtede årige. Antallet af sigtede årige i Område 11 er fortsat klart det største med fortsat stigende tendens. Område 2 har en ny stigning i antal sigtede årige og en stigning i procentandel. Nærmere eftersyn af Område 2: Stigning i antal sigtede årige drenge (25 til 33 = +32 %). Stor stigning i antal sigtelser hos årige drenge (46 til 109 = +137 %). Stigning i antal sigtede årige drenge (15 til 21 = +40 %). Stor stigning i antal sigtelser hos årige drenge (26 til 84 = +223 %). Nærmere eftersyn af Område 11: Generelt et stort fald i antal sigtelser hos årige (346 til 228 = -34 %). Lille fald i antal sigtede årige drenge (65 til 58 = -11 %). Stort fald i antal sigtelser hos årige drenge (249 til 133 = -47 %). Større stigning i antal sigtede årige drenge (40 til 54 = +35 %). Lille stigning i antal sigtelser hos årige drenge (67 til 72 = +7 %). 11

12 12