BOLIGMARKEDET UDEN FOR DE STORE BYER SAMMENFATNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BOLIGMARKEDET UDEN FOR DE STORE BYER SAMMENFATNING"

Transkript

1 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN BOLIGMARKEDET UDEN FOR DE STORE BYER SAMMENFATNING SBI 2014:04

2

3 Boligmarkedet uden for de store byer Sammenfatning Hans Thor Andersen Jacob Norvig Larsen Jesper Ole Jensen Karin Haldrup SBi 2014:04 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2014

4 Titel Boligmarkedet uden for de store byer Undertitel Sammenfatning Serietitel SBi 2014:04 Format Tryksag Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2014 Forfattere Hans Thor Andersen, Jacob Norvig Larsen, Jesper Ole Jensen, Karin Haldrup Redaktion Pia Dyregaard Sprog Dansk Sidetal 39 Emneord Boligmarked, yderområder, boligpolitik, bypolitk, regionspolitik, landdistrikter, småbyer, vækstcentre, udtjente boliger, byfornyelse, partnerskaber ISBN Layout Tegninger Omslagsillustration Tryk Udgiver Finn Gattmann Bo Amstrup Vestergaard Karin Haldrup Oberthur Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet A.C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV E-post Der gøres opmærksom på, at denne publikation er omfattet af ophavsretsloven

5 Indhold Forord... 6 Baggrund... 7 Boligmarkedet i dag... 7 Regional udvikling og social kapital... 7 Formål... 8 Regionaludvikling og regionalpolitik... 9 Fra land til by Boligmarkedet i Danmark Priser på parcelhuse Udbuddet af parcelhuse til salg Liggetider Et polariseret boligmarked Befolkningsudviklingen i Danmark Aftagende befolkningstilvækst Flere ældre De unge koncentreres i byerne Flyttemønstrenes store betydning Erhverv og beskæftigelse Store forskelle i erhvervsfrekvensen Byudviklingen Udvikling i alle dele af landet Landsplanredegørelse "Vækst og udvikling i hele landet" Stor interesse for boligmarkedet Betydningen af rentetilpasningslån og afdragsfrie lån Dyre boliger i de store byer Finanskrisen genoprettede den stabile udvikling Prisudviklingen i de tre undersøgte kommuner Resume og perspektiver Resume Perspektiver

6 Forord Denne publikation er resultatet af et forskningsprojekt om udvikling af landets yderområder, og om hvordan man skaber investeringssikkerhed i områder med stor affolkning, mange tomme boliger og overflødige bygninger. Målet med projektet har været at give kommuner, kreditforeninger og investorer et realistisk billede af situationen og et kvalificeret grundlag for at vurdere mulighederne for at skabe liv og udvikling i områderne. Den fulde afrapportering af projektet (herunder alle kildehenvisninger) kan findes på sbi.dk/analyse. SBi har udarbejdet både analysen og denne publikation. SBi vil gerne takke alle lokalsamfundenes interviewpersoner, deltagerne i projektets følgegruppe, som tæller medarbejdere fra Faaborg-Midtfyn, Hjørring og Thisted kommuner samt medarbejdere fra Nykredit. Også tak til Nykredit Fond, som har finansieret projektet. Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet København By, Bolig og Ejendomme Februar 2014 Hans Thor Andersen Forskningschef 6

7 Baggrund Boligmarkedet i dag Projektets udgangspunkt er boligmarkedets drastiske skift i udbud og efterspørgsel med voksende liggetider og stadigt færre salg til følge i dele af landet. Mange landdistrikter er præget af Til salg-skilte, der antyder en igangværende afvandring. Store dele af landet har siden boligmarkedets højdepunkt i 2007 oplevet markant tilbagegang i både priser og omsætning på boligmarkedet. I dele af landet er der nærmest tale om, at boligmarkedet er brudt sammen. Det er som oftest eksempler fra disse dele af landet, der dominerer historierne i medierne. Områderne fremstilles som nedslidte, opgivet af lokalbefolkningen og uden fremtid. Men mediebilledet tegner ikke hele sandheden om landdistrikterne. I nogle område er der lokale kræfter, der trodser den negative iscenesættelse og med frivillig arbejdskraft, eksterne fonde og kommunal støtte evner at fastholde gode levekår for borgerne trods det undertiden vanskelige udgangspunkt. Regional udvikling og social kapital Der er behov for en nuanceret forståelse af forandringerne på landsog lokalplan. Landdistrikter og småbyer i Danmark har forskellige baggrunde og forskellige muligheder. Nogle overordnede tendenser deler de på godt og ondt, andre afhænger af de lokale forhold, herunder ikke mindst lokalbefolkningen. Den første type forhold er de regionale udviklingstendenser; den anden er den sociale kapital. Den regionale forandring er tæt forbundet med erhvervsmæssig omstilling og den demografiske udvikling. Begge er langsigtede tendenser, der gennem det 20. århundrede har fremmet urbaniseringen. Effekten af disse forandringer afhænger af de konkrete forhold i de enkelte byer og den indsats, der gøres lokalt. Den anden type forhold omfatter den sociale kapital, det vil sige befolkningens evne til at forstå lokale forudsætninger og muligheder, evnen til at organisere sig og handle. Den kan på lokalt plan have stor betydning for mindre byers tilstand. 7

8 Formål På baggrund af den fortsatte afvandring fra landdistrikterne til byerne er formålet at undersøge lokale handlemuligheder for at skabe et boligmarked i balance uden for vækstområderne. Det er også formålet at afdække hovedtræk af boligmarkedets udvikling uden for de store byer. Afgrænsningen er i denne sammenhæng defineret som de dele af landet, der ikke er funktionelt integreret i Hovedstaden, det Østjyske bybånd (bybåndet fra Randers til Kolding) eller det regionale opland til Ålborg og Odense. Endvidere er formålet at beskrive landets nyere regionale og lokale udvikling og drivkræfterne bag denne med henblik på at kunne redegøre for den langsigtede udvikling. Dermed får man en bedre funderet forståelse for udviklingen af boligmarkederne på tværs af landet. I mediedebatten er det ofte på et unuanceret grundlag, at diskussionen om såvel problemernes omfang, deres årsager som deres afhjælpning foregår. I projektet er derfor udarbejdet et vidensbaseret grundlag, der kan bruges til en mere nøgtern analyse af udviklingen og dens konsekvenser, end den undertiden stærkt optimistiske tro på lokale kvaliteter eller det sortsyn, der let kan udvikles på baggrund af de seneste opgørelser over bl.a. flytninger, manglende efterspørgsel på boligmarkedet og vigende boligpriser. Med dette for øje har en stor del af projektet taget udgangspunkt i lokale forhold og forståelser i tre kommuner: Faaborg-Midtfyn, Thisted og Hjørring kommuner. Kommunerne er valgt dels ud fra deres placering uden for de store byer, dels fordi de har arbejdet bevidst med problemstillingen og forholdt sig til de lokalt-regionale udfordringer, som de nuværende forandringer medfører. 8

9 Regionaludvikling og regionalpolitik Den store velfærdsstatslige ekspansion fra 1960 erne, og ikke mindst kommunalreformen i 1970, sikrede sammen med industrispredningen gennem 1970 erne og 1980 erne en markant erhvervsog velfærdsmæssig fremgang i størstedelen af landet uden for de større byer. Tidligere landbrugsområder i Jylland blev hjemsted for en mængde nye virksomheder, der dannede rygraden i en moderne, eksportorienteret industri. Opbygningen af en stor kommunal velfærdssektor gav et betydeligt bidrag til den regionale udligning, der har sikret Danmark en geografisk balance med gode muligheder for beskæftigelse, uddannelse og levekår i alle dele af landet. Den regionale ulighed i Danmark hører til blandt de mindste i Europa BNP årlig ændring Landdistrikter årlig befolkningstilvækst Storbyer årlig befolkningstilvækst 2-årigt glidende gnsn. (BNP årlig ændring) 2-årigt glidende gnsn. (Landdistrikter) 2-årigt glidende gnsn. (Storbyer) Figur 1. Årlig ændring i bruttonationalproduktet og den årlige befolkningstilvækst i landdistrikter og storbyer under ét Kilde: Noegletal.dk og Danmarks Statistik, Statistikbanken. 9

10 Fra land til by I det lange perspektiv fra anden verdenskrigs ophør og frem til i dag er de store linjer i Danmarks regionale udvikling entydige og uden den store dramatik: Der er gennem hele perioden sket en koncentration i de store og større byer, mens de mindste byer generelt har vigende befolkning. To vigtige forandringer har gjort sig gældende: Strukturforandringen På den ene side den langsigtede, regionale udvikling som led i erhvervsmæssige forandringer, demografiske forskydninger og ændrede efterspørgsel på grund af ændret livsstil. Denne udvikling kan under ét karakteriseres som strukturforandring eller urbanisering. Fra landbrug og fremstillingserhverv mod offentlig og privat service, mod mere vidensbaserede erhverv, mod storbyens kulturliv og voksende koncentration i bestræbelserne for at opnå konkurrencefordele gennem specialisering. På den anden side dagens situation med et kollapset boligmarked i landdistrikter og småbyer. Der er ikke tale om en lineær udvikling, men flere fluktuationer undervejs: Den kraftige koncentration i de store og større byer, der gjorde sig gældende i de første årtier efter anden verdenskrig, blev til manges forundring afløst af en omfattende decentralisering i 1970 erne og 1980 erne. Pludselig var det de stærke industribyer, der tabte terræn til mindre byer i udprægede landdistrikter. Her, især i Vest- og Nordjylland, buldrede nye industrigrene frem, mens de gamle industribyer mistede i titusindvis af arbejdspladser i hæderkronede industribrancher. I anden halvdel af 1990 erne blev det tydeligt, at serviceerhvervene i storbyerne fik stor fremgang og tiltrak i stigende omfang ikke blot arbejdskraft, men også unge i kraft af et større udbud af uddannelsesmuligheder, kulturtilbud og andet. I de mindre og mellemstore byer forsvandt de unge, mens forældregenerationen blev tilbage. Herved forøges gennemsnitsalderen markant uden for de store byer; der er blevet færre erhvervsaktive, færre børnefamilier, flere enlige og generelt et svagt vigende antal borgere i den erhvervsaktive alder. Velstandsstigningen har medført større frihedsgrader for den enkelte, hvad der kan aflæses som senere pardannelse samt færre og senere børnefødsler. Generelt synes velstandsstigningen at medføre en forskydning i livsfaserne. Ungdommen forlænges gennem uddannelsesårene, familiedannelsen indtræder relativt sent (i trediverne), og den stigende levealder har betydet en relativ længere periode uden børn i de enkelte husstande. Karriere spiller en betydelig rolle for begge parter i husstandene i kombination med ændret smag i retning mod ur- 10

11 bane kvaliteter; typisk restaurant, bar, underholdning, kultur i bred forstand. Alt sammen har trukket udviklingen i retning af de større byer. Kollapset boligmarked i landdistrikter og småbyer Den anden side udgøres af den øjeblikkelige dramatiske udvikling på boligmarkedet i en række kommuner. Der sker en kraftig afvandring af især unge, andelen af boliger til salg er steget markant samtidig med, at boligsalget er dykket i forhold til situationen for blot få år siden. Det er en ændring, der især accelererede i kølvandet på krisen i En række landdistrikter og småbyer uden for pendlingsafstand til større byer oplever en hastig afvandring af unge, et anstrengt og undertiden kollapset boligmarked samt en markant tilbagegang i den erhvervsaktive befolkning. Også i fremtiden vil der ske en betragtelig nedgang i arbejdsstyrkens størrelse som følge af strukturforandringen. 11

12 Boligmarkedet i Danmark I det følgende præsenteres først hovedtrækkene af boligmarkedets udvikling og dernæst den demografiske udvikling, begge dele i et regionalt perspektiv. Boligmarkedet i Danmark domineres af parcel- og stuehuse; kun i og omkring de største byer udgør rækkehus- eller etagehusboliger den største kategori. I landdistrikter og mindre byer er andelen af parcelog stuehuse typisk omkring 70 %, mens etagehusboliger typisk omfatter % af boligmassen. I storbyerne er boliger i etagehuse den absolut dominerende form; således udgør de tæt på 90 % af alle boliger i København og på Frederiksberg samt omkring halvdelen i de fleste forstadskommuner. I de øvrige storbyer er andelen af etagehusboliger ligeledes omkring 50 %. Tabel 1. Beboede bolig i Danmark fordelt på hovedtyper, 2013 (%). Parcelhuse Rækkehuse Etagehuse Fritidshuse Andet I alt Hele landet 44,4 14,6 38,2 0,8 2,0 100,0 Region Hovedstaden 22,9 12,8 61,1 0,8 2,4 100,0 Landsdel Københavns omegn 25,0 18,8 53,6 0,0 2,5 100,0 Landsdel Nordsjælland 45,9 22,1 27,5 3,1 1,4 100,0 Landsdel Bornholm 61,5 26,0 10,2 0,5 1,8 100,0 Landsdel Østsjælland 49,5 19,0 28,2 0,9 2,5 100,0 Landsdel Vest- og Sydsjælland 57,3 16,0 23,3 2,2 1,2 100,0 Landsdel Fyn 51,6 20,1 25,5 0,3 2,6 100,0 Landsdel Sydjylland 56,9 14,7 26,8 0,3 1,3 100,0 Landsdel Østjylland 46,4 14,4 36,1 0,6 2,5 100,0 Landsdel Vestjylland 62,6 13,0 22,7 0,3 1,4 100,0 Landsdel Nordjylland 57,5 13,6 26,5 0,7 1,7 100,0 Kilde: Danmarks Statistik,Statistikbanken Priser på parcelhuse Boligmarkedet i Danmark er stærkt påvirket af befolkningens koncentration i de store bysamfund, først og fremmest Hovedstaden og Århus. Desuden træder de store byer klart frem med højere boligpriser end de omkringliggende landkommuner. Omvendt har yderkommunerne de laveste boligpriser, undertiden helt ned til en femtedel af prisniveauet i Hovedstaden, se figur 2. 12

13 Kr. pr. m Hele landet Landsdel Nordjylland Århus Hjørring Landsdel Fyn Faaborg-Midtfyn København Thisted Figur 2. Parcelhuse, kr. pr. kvadratmeter i fri handel Hele landet, Landsdel Fyn, Landsdel Nordjylland, København, Århus samt Faaborg-Midtfyn, Hjørring og Thisted kommuner. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Store udsving i boligpriserne Boligpriserne i storbyerne og de større byer har også haft en dramatisk op- og nedgang gennem de sidste ti år. Mens perioden frem til fremviste imponerende prisstigninger især i storbyerne, så betød krisen på boligmarkedet fra 2008 også et omtrent ligeså drastisk fald i boligpriserne, se figur 3. På to år faldt priserne i Hovedstaden mellem 25 og 30 %, enkelte steder endda mere. Uden for de store byer har udviklingen været knapt så dramatisk, det gælder både hvad angår prisstigninger og de efterfølgende prisfald. I perioden fra 2009 er boligmarkedet igen under forandring. I Hovedstaden og Århus 13

14 Parcelhuspriser % ændring ,3-24,9 % -24,9-12,5 % -12,5 0,0 % 0,0 12,3 % 12,3 24,7 % 24,7 37,1 % Kilde: Danmarks statistik Figur 3. Parcelhusprisudviklingen fordelt på kommuner. Det fremgår, at de store storbyregioner, Herning og Billund samt store dele af Nordjylland, har oplevet en positiv udvikling i boligpriserne efter Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. er udbud og salg af parcelhuse stigende med en positiv afsmitning på boligpriserne, men i store dele af landet er udbuddet vokset markant samtidig med, at boligsalget er faldet betydeligt. I disse områder er boligpriserne vigende. Udbuddet af parcelhuse til salg Antallet af parcelhuse udbudt til salg var generelt faldende frem til 2005, hvorefter udbuddet steg markant de næste par år og har holdt sig relativt stabilt på knap parcelhuse til salg pr. år. Igen er der betydelig variation mellem de enkelte landsdele. Mens udbuddet har været svagt faldende fra 2009 i Hovedstaden, har resten af landet oplevet et stigende udbud. Til gengæld er antal solgte parcelhuse, der på landsplan er reduceret betragteligt siden 2005, svagt stigende i Hovedstaden, Østsjælland og Århus samt Nordjylland. 14

15 Udbuddet af parcelhuse til salg er steget markant på Fyn allerede inden boligmarkedet vendte i Det samlede udbud i landsdelen er mere end fordoblet i årene fra 2006 til Der kan først i slutningen af perioden ses en afmatning. Denne udvikling står i skærende kontrast til udviklingen i antallet af solgte parcelhuse i samme periode. Her er omfanget faldet fra ca i 2006 til knap 600 pr. år fra 2009 og frem. Med andre ord har landsdel Fyn oplevet en fordobling af udbuddet af parcelhuse og en halvering af antallet af solgte parcelhuse. Samlet en situation, der presser priserne. Udviklingen i landsdel Nordjylland er helt parallel til den fynske. Udbuddet af parcelhuse er steget i perioden fra 2006 og på samme måde er salget af parcelhuse gået noget tilbage, næsten 40 % for landsdelen under ét. Men det er især de søndenfjordske kommuner og Morsø, der har oplevet den mest markante tilbagegang. Antal boliger udbudt og solgt 910 Årets 1. kvartal Thisted - Solgt Faaborg-Midtfyn - solgt Hjørring - solgt Thisted - udbudt Faaborg-Midtfyn - udbudt Hjørring - udbudt Figur 4. Antal parcelhuse udbudt til salg og solgte parcelhuse i perioden i kommunerne Faaborg-Midtfyn, Thisted og Hjørring. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. 15

16 Liggetider En måde at illustrere udviklingen på de lokale boligmarkeder fremgår af figur 5, der viser de gennemsnitlige liggetider for parcelhuse i perioden Generelt var liggetiderne ret ensartede frem til Det tog typisk dage at sælge et parcelhus i Danmark. I det ophedede københavnske boligmarked var der dog markant lavere salgstider, hvor handlerne undertiden fandt sted ved første fremvisning, evt. i udbudsrunde. I 2008 stiger den gennemsnitlige liggetid generelt; krisen på boligmarkedet slår igennem med voksende udbud og liggetider, men også med faldende priser. Trods markante fald i priserne sker der som helhed en markant forøgelse af liggetiderne, og denne udvikling fortsætter uden for de store byer, mens København og Århus allerede i 2010 oplever kortere liggetider. Den gennemsnitlige liggetid er omtrent fordoblet i 2013 i forhold til situationen i Men i Københavns Kommune er liggetiderne stort set de samme som i Dage Årets 1. kvartal København Guldborgsund Faaborg-Midtfyn Hjørring Thisted Figur 5. Gennemsnitlige liggetider for parcelhuse i udvalgte kommuner. Kilde: Realkreditrådet. Antallet af tvangsauktioner kan ligeledes give en indikation på det regionale boligmarkeds situation. Antallet af tvangsauktioner i Hovedstaden har toppet for flere år siden, og niveauet nærmer sig situationen fra før boligkrisen satte ind. Der er ligeledes indtrådt en mindre nedgang i omfanget af tvangsauktioner i Region Sjælland, mens de øvrige regioner, Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland, endnu ikke har oplevet en nedgang i antallet af tvangsauktioner. 16

17 Et polariseret boligmarked Samlet set har udviklingen efter 2008 medført et polariseret boligmarked, hvor de to dominerende storbyområder, Hovedstaden og Østjyllands bybånd, er ved at være tilbage i den gode gænge fra før 2008, omend til noget mere dæmpede priser. Og så en stor del af landet, uden for de store byer, hvor liggetiderne stadig synes at øges i takt med, at udbuddet stiger, og køberne er tilbageholdne. I dette marked sker der en udskillelse af de mindst attraktive boliger, der reelt er usælgelige. Figur 4, der viser udbud og solgte parcelhuse i de tre kommuner, Faaborg-Midtfyn, Thisted og Hjørring, illustrerer klart situationen. Med så markant et overudbud er det vanskeligt at forestille sig en stabil efterspørgsel og prisforhold på kortere sigt. Medvirkende til at fastholde ubalancen mellem udbud og efterspørgsel er i særdeleshed fraflytningen fra land til by. 17

18 Befolkningsudviklingen i Danmark Befolkningen i Danmark har været svagt stigende gennem de sidste årtier. Den naturlige befolkningstilvækst, der i starten af 1970 erne udgjorde ca årligt er i dag reduceret til årligt. Ind- og udvandring er i samme periode steget betydeligt; mens der i 1970 erne under indtryk af den økonomiske afmatning skete en nettoudvandring, så har udviklingen efterfølgende været en støt stigende nettoindvandring. Nettoindvandringen udgør i takt med færre fødsler omkring 80 % af den samlede befolkningstilvækst. Aftagende befolkningstilvækst Den samlede befolkningsvækst for landet som helhed er markant aftagende. Den regionale udvikling indebærer derfor, at flytningen mod byerne medvirker til at reducere befolkningens størrelse i afvandringskommunerne. I flere af disse er den naturlige befolkningsvækst således blevet negativ. Det gælder især yderkommunerne. Figur 6 viser udviklingen gennem de seneste fem år. Her fremgår det, at storbyregionerne samt Midtjylland har oplevet den største tilvækst og omvendt de større øer samt Lolland og Tønder kommuner den største nedgang i indbyggertallet. Tilbagegangen er siden 2007 tredoblet og skyldes fraflytninger og færre fødsler. Begge dele har betydning for befolkningsudviklingen. Det svindende antal borgere i den fødedygtige alder og de unges fraflytning resulterer i en koncentration af ældre borgere. 18

19 Folketal % ændring -8,2-2,4 % -2,4-0,6 % -0,6 1,8 % 1,8 3,8 % 3,8 19,3 % Kilde: Danmarks statistik Figur 6. Befolkningstilvækst i Danmark på kommuneniveau Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Flere ældre Den danske befolkning er på vej mod en generel aldring. Gennemsnitsalderen stiger i kraft af et dalende antal fødsler. Fertiliteten for danske kvinder har længe været under de ca. 2,1 barn pr. kvinde der anses for nødvendigt for at reproducere befolkningen på langt sigt. Men også længere middellevetid øger gennemsnitsalderen. Den geografisk skæve fordeling af unge og ældre slår kraftigt igennem i specielt Lolland-Falster, Langeland, Ærø, Bornholm, Samsø, Læsø, Vendsyssel og mere afdæmpet i store dele af Vest og Sønderjylland. Danmarks statistik foretager løbende befolkningsfremskrivninger. Disse sker på baggrund af de kendte træk ved den demografiske udvikling, eksempelvis den aldersbetingede fertilitet, til- og fraflytninger og dødshyppighed. Figur 7 viser befolkningsfremskrivningen på baggrund af de nuværende udviklingstendenser: Befolkningsfremskrivningen ligger i klar forlængelse af de seneste års udvikling med en markant tilbagegang på øerne, Nordvestsjælland, Lolland-Falster, sydlige Sønderjylland, Vestjylland og det nordlige Vendsyssel. Omvendt for- 19

20 Befolkningsfremskrivning % til ,6-4,8 % -4,8-0,7 % -0,7 4,1 % 4,1 10,5 % 10,5 35,1 % Kilde: Danmarks statistik Figur 7. Danmarks statistiks befolkningsfremskrivning til Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. ventes storbyerne at skulle opleve en markant fremgang; det gælder ikke mindst Ålborg, det Østjyske bybånd samt de centrale dele af Hovedstaden. Derimod synes den forventede udvikling for Odenses vedkommende at være mere behersket. De unge koncentreres i byerne Det er især de unge, der bidrager til befolkningstilvæksten i storbyerne. Herved tilføres disse områder en yderligere dynamik for de kommende år, mens de fravandrede kommuner mangler de årgange, der med tiden skal udgøre kernearbejdskraften og økonomisk og socialt bære lokalsamfundene. Andelen af unge i 20 erne varierer mellem knap 4 % og knap 24 % af befolkningen i de enkelte kommuner; øerne samt de storbynære kommuner omkring Århus og København har den laveste andel. Til gengæld er andelen høj netop i Århus og København, men også i de øvrige storbyer. Der er antagelig en klar sammenhæng med udbuddet af uddannelsestilbud i de samme storbyer. 20

21 Figur 8 viser et markant træk ved udviklingen i Danmark gennem de seneste seks år. De kommuner, der i forvejen havde en relativ høj andel af unge, har oplevet den største tilvækst i samme alderssegment. De unge, der er den mest mobile aldersgruppe, koncentreres i storbyerne og nogle få større byer. Dette vil sandsynligvis få markante, langsigtede effekter på den regionale udvikling i landet og dermed boligmarkedet. Andel unge % ændring -18,3-3,1 % -3,1 1,0 % 1,0 4,5 % 4,5 12,1 % 12,1 33,1 % Kilde: Danmarks Statistik Figur 8. Ændringen i antal unge fordelt på kommuner. De lyseste kommuner på figuren har oplevet den største tilbagegang, de mørkeste den kraftigste tilvækst. Sidstnævnte er især sket i storbyregionerne, men interessant nok også i Norddjurs kommune. NB: usikkerhed vedr. unge på efterskoler og lign. Flyttemønstrenes store betydning I takt med befolkningens stigende aldersgennemsnit og den stadigt faldende fertilitet er flytninger kommet til at spille den afgørende rolle for befolkningsudviklingen, især på lokalt plan. Mobiliteten i Danmark er stærkt præget af befolkningens alderssammensætning; således er flyttefrekvensen forholdsvis beskeden indtil års alderen, hvorefter den stiger dramatisk. Efter få år falder flyttefrekvensen kraftigt, og trods megen fremhævelse af ældres frihed til at flytte efter lyst og interesser, ikke mindst italesat af ejendomsudviklere med sigte på ældresegmentet, har det et beskedent omfang. Flyttefrekvensen falder støt med alderen. 21

22 Nettomigration 2012 % af folketallet -2,8-1,1 % -1,1-0,5 % -0,5 0,1 % 0,1 0,7 % 0,7 1,3 % Kilde: Danmarks Statistik Figur 9. Til- og fraflytningen 2012 i Danmark fordelt på kommuner. Figuren viser flyttebalancen i procent af befolkningen i De lyse kommuner har en nettofraflytning, de mørke kommuner har en nettotilflytning. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Figur 9 viser til- og fraflytningen for Her ses en entydig bevægelse fra landdistrikter samt mindre og mellemstore byer til storbyerne. Det er i særdeleshed de fire store byer, der oplever den kraftigste befolkningsfremgang. Store dele af region Sjælland, Syddanmark og det meste af Jylland oplevede i 2012 en nettofraflytning. Ingen massiv flugt fra yderområderne En nærmere analyse af flyttestrømmene viser for det første, at nettostrømmene er sammensat af to betydeligt større og næsten lige store bruttostrømme (til- og fraflytninger). Ses der nærmere på det aldersbetingede flyttemønster, træder et klart mønster frem: Der er stort set tale om balance mellem til- og fraflytning i de tre kommuner i undersøgelsen, Faaborg-Midtfyn, Hjørring og Thisted. Den udslagsgivne faktor er reelt aldersgruppen af de 17 til 24-årige. Der er som udgangspunkt stort set balance, og da til- og fraflytningen er omtrent lige stor, kan det konstateres, at der fortsat er mange, der faktisk bosætter sig i disse kommuner. 22

23 Erhverv og beskæftigelse Den erhvervsmæssige omstilling, der har været den primære årsag til beskæftigelsens regionale forskydning, har skiftet kurs flere gange. Generelt er der sket en neddrosling af landbrugets beskæftigelse, mens byerhvervene som helhed er vokset markant det sidste århundrede. Men byerhvervene er ikke stedsbundne på samme måde som fx landbrug og fiskeri. Sidst i 1960 erne begyndte en geografisk spredning af industrien, der ellers var koncentreret i storbyerne, til hidtidige landdistrikter. Et par årtier senere er det videnstunge erhverv, der er særlige for de større byer. Tabel 2. Befolkningens beskæftigelse i Danmark fordelt på hovederhverv 2012 og udviklingen fordelt på hovederhverv. Andel af samlet beskæftigelse Udvikling Landbrug m.m. 2,8-8,9 Industri m.m. 11,8-17,6 Byggeri og anlæg 5,8-13,9 Handel og transport 20,4-7,4 Hotel & restaurant 3,3 2,5 Kommunikation, tele, it 3,7-2,8 Finans, ejdendomshandel 4,7-2,1 Rådgivning F&U 5,4-2,0 Anden service 7,9-3,7 Offentlig virksomhed 34,2 1,5 I alt 100-5,1 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken Siden krisen slog igennem i 2008 har Danmark mistet 5 % af arbejdspladserne, men tabet er ikke ligeligt fordelt på erhvervssektorer: Industri, byggeri og anlæg samt landbrug m.v. har oplevet den største tilbagegang i beskæftigelsen. Det er erhverv, der navnlig gør sig gældende uden for de store byer. Derimod har forretningsservice, finansiering, konsulentvirksomhed samt offentlig virksomhed klaret sig betydeligt bedre. Og det er de erhverv, der dominerer de store byers arbejdsmarked. Selvom landbrug m.v. nationalt har mindre betydning i kraft af sektorens beskedne tyngde, så er det lokalt af stor betydning for beskæf- 23

24 tigelse og omsætning. Landbruget sikrer ikke blot beskæftigelsen for gårdejerne, forsyningsvirksomheder og eventuelt et slagteri, men, gennem efterspørgsel efter offentlig og privat service, også omsætningen i mange lokalsamfund. Den samlede beskæftigelse har udviklet sig noget forskelligt i de enkelte landsdele. I Hovedstaden og i Østjylland omkring Århus har der været en positiv udvikling, mens øerne og det øvrige Yderdanmark har haft en markant tilbagegang. Det skyldes den før omtalte nedgang i navnlig fremstillingserhverv og bygge- og anlægsvirksomhed. Store forskelle i erhvervsfrekvensen Erhvervsfrekvensen, se figur 10, er et udtryk for, hvor stor en andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder der er tilknyttet arbejdsmarkedet, dvs. enten er i beskæftigelse eller på dagpenge som følge af ledighed. Der er en betydelig forskel på tværs af landet; den højeste erhvervsfrekvens (knap 83 %) findes omkring de to storbyer Århus og København, men også Østsjælland, Midt- og Vestjylland har en høj erhvervsfrekvens. Derimod er erhvervsfrekvensen markant lavere i yderdanmark; Lolland, Guldborgsund samt Vordingborg kommuner, Østfyn med Ærø og Langeland og det sydlige Sønderjylland har en erhvervsfrekvens helt nede omkring 70 %. Disse egne af landet rummer omvendt en relativt stor andel personer på førtidspension. Erhvervsfrekvensen er ligeledes lav i København, Århus og Odense som følge af den traditionelle koncentration af marginalgrupper i storbyerne. Den langsigtede udvikling, der præger Danmarks regionale udvikling, har bl.a. markeret sig gennem lokal vækst og tilbagegang. En del kommuner og byer er stagneret som følge af de erhvervsmæssige og demografiske forandringer, andre har oplevet vækst i en kortere eller længere periode. 24

25 Erhvervsfrekvens 2012 % i erhverv 66,1 72,1 % 72,1 74,5 % 74,5 76,2 % 76,2 78,2 % 78,2 82,8 % Kilde: Danmarks Statistik Figur 10. Erhvervsfrekvens Andelen af årige med arbejdsmarkedstilknytning. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. 25

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Ejendomspriser 1. kvartal 2009 21. april 2009 Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Ejendomspriser 4. kvartal 2008 27. januar 2009 Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. De gennemsnitlige kvadratmeterpriser for parcel- og rækkehuse

Læs mere

Denne analyse fokuserer på prisudviklingen i de større kontra prisudviklingen i resten af landet.

Denne analyse fokuserer på prisudviklingen i de større kontra prisudviklingen i resten af landet. BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 5 VIDENCENTER BOLIGPRISERNE I 1. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for 4. gang et prisindeks for boliger. Indekset har det særlige kendetegn, at ændringer i sammensætningen

Læs mere

Priserne på ejerboliger falder fortsat

Priserne på ejerboliger falder fortsat Pressemeddelelse 23. oktober 2008 Priserne på ejerboliger falder fortsat Den nye opgørelse af ejendomspriser fra Realkreditrådet viser, at priserne på ejerboliger fortsat falder. På landsplan er priserne

Læs mere

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 9 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 4. KVARTAL 215 Sammenfatning For første gang ser Boligøkonomisk

Læs mere

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Ejendomspriser 2.. kvartal 2009 30. juli 2009 Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. På landsplan faldt priserne på parcel- og rækkehuse fra

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

5. Vækst og udvikling i hele Danmark 5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring

Læs mere

BOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 7 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 2. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for

Læs mere

Befolkningsprognose 2016-2028. 1. Indledning

Befolkningsprognose 2016-2028. 1. Indledning Befolkningsprognose -2028 1. Indledning Økonomiafdelingen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Randers Kommune fordelt på alder og forskelligt definerede delområder frem til 1. januar

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2015 2026 Dato12.05.2014 Befolkningsprognoser er behæftet med en vis usikkerhed, idet prognosens forudsætninger om fødselshyppighed, dødelighed, boligmassen samt ind og udvandring kan

Læs mere

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen

Læs mere

Stabile priser for parcel- og rækkehuse

Stabile priser for parcel- og rækkehuse Pressemeddelelse 23. april 2008 Stabile priser for parcel- og rækkehuse Priserne for parcel- og rækkehuse ligger stabilt med et mindre fald på 0,4 procent i 1. kvartal 2008 i forhold til samme kvartal

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed 11. august 16 16:9 Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed Af Anne Kaag Andersen og Henning Christiansen Danskerne samles i stigende grad i de større byer, men Danmark ligger i den halvdel af de

Læs mere

Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015

Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 24 Formålet med analysenotat er at belyse de forskellige årsager til den enkelte kommunes befolkningsudvikling.

Læs mere

Boligmarkedet er stadigvæk varmt

Boligmarkedet er stadigvæk varmt Boligmarkedet er stadigvæk varmt Boligpriserne bevæger sig stadig op på tværs af hele landet. Efter et vinterhalvår med moderat udvikling er der igen en vis fart på priserne til trods for, at der handles

Læs mere

BOLIG&TAL 8 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 8 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 8 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 3. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for

Læs mere

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse Opfølgningsnotat på sanalyse Indledning Rådet og Beskæftigelsesregion Syddanmark fik i november 2012 udarbejdet en strukturanalyse af arbejdsmarkedet på. Dette notat er en opdatering på nogle af de udviklingstendenser,

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi 2015-2020 Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi for Lolland Kommune - Tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af borgere 2015-2020 1. Indholdsfortegnelse 2. Baggrund...

Læs mere

I 2019 vil ønske at bo i landområderne, mens dette vil være næste halveret til i Det svarer til en reducering fra 19 % til 9 %

I 2019 vil ønske at bo i landområderne, mens dette vil være næste halveret til i Det svarer til en reducering fra 19 % til 9 % Resume af Krakas notat Hvor skal flygtninge bo? 1 17. august 2016 J-nr.: 211808 / 2311393 Hvor skal flygtningene bo? Regeringen forventer, at flygtningestrømmen fortsætter fra 2015 til 2019. Samlet set

Læs mere

Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen

Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen N O T A T Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen Med introduktionen af den nye boligmarkedsstatistik fra Realkreditforeningen og tre andre organisationer er en række interessante tal blevet

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 346 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 346 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 15-16 EFK Alm.del Bilag 346 Offentligt Notat om energiforbedringer i yderområder Kontor/afdeling Center for Erhverv og Energieffektivitet Dato 21. juni 16 J nr. 16-787

Læs mere

Demografi giver medvind til københavnske huspriser

Demografi giver medvind til københavnske huspriser 2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold

Læs mere

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026 Befolkningsprognose Vallensbæk Kommune 214-226 223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 1975 5 1 15 2 25 3 35 4 45 5 55 6 65 7 75 8 85 9 95 1971-5 5-1 1-15 15-2 2-25 25-3 3-35 35-4 Prognosen

Læs mere

Regionalt boligoverblik Bornholm, Vest- og Sydsjælland

Regionalt boligoverblik Bornholm, Vest- og Sydsjælland Regionalt boligoverblik Bornholm, Vest- og Sydsjælland Boligmarkedsanalytiker Jacob Isaksen jai@nykredit.dk 44 55 13 64 28. november 2016 Huspriserne steg pænt i 2015, og pilen peger fortsat op Vendingen

Læs mere

Flere ældre kræver bedre boliger

Flere ældre kræver bedre boliger Notat Flere ældre kræver bedre boliger En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at den nuværende boligmasse ikke er gearet til den stigende andel af ældre, der kommer i Danmark. De ældre ønsker boliger

Læs mere

Bosætning som strategi

Bosætning som strategi Bosætning som strategi Hans Thor Andersen 22. NOVEMBER 2013 Bosætning som strategi Baggrund hvorfor bosætningsstrategi? Udfordringerne funktionel og regional forandring Det regionale billede Lokale akvisitionsstrategier

Læs mere

Fremgang på boligmarkedet i landdistrikterne

Fremgang på boligmarkedet i landdistrikterne 27. september 2016 Fremgang på boligmarkedet i landdistrikterne Boligmarkedet har generelt været i fremgang over de senere år, og selv om bedringen især har været koncentreret omkring de største by-områder,

Læs mere

Formanden mener. Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011. Hjørring i den bedste tredjedel side 2

Formanden mener. Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011. Hjørring i den bedste tredjedel side 2 NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011 Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). Hjørring i den bedste tredjedel side 2 Boligmarkedet er ikke dødt, men heller ikke helt rask side 4 Boligpriser

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner 22. maj 2014 Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner Danskernes friværdier i ejerboligerne er i øjeblikket på 1.022 mia. kroner. Friværdierne har overordnet set været i fremgang over det

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

N OTAT. Hovedkonklusioner: Yderområder er attraktive for børnefamilier

N OTAT. Hovedkonklusioner: Yderområder er attraktive for børnefamilier N OTAT Yderområder er attraktive for børnefamilier D en 11. nov ember 2014 Sags I D : 1922991 D ok. ID : 1922991 Hovedkonklusioner: J N C @k l.dk D irek t e 3370 3802 Mobil 3131 1749 Befolkningsforskydningerne

Læs mere

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at der i fremtiden vil være et stort behov for flere boliger i storbyerne, da danskerne fortsat

Læs mere

BOLIGPRISFALD SPREDER SIG REGIONALT

BOLIGPRISFALD SPREDER SIG REGIONALT 31. oktober 28 Jeppe Druedahl og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: BOLIGPRISFALD SPREDER SIG REGIONALT De seneste tal fra Realkreditrådet viser et fortsat fald i boligpriserne på landsplan. Udviklingen

Læs mere

Februar 2009. dog med store regionale forskelle. Visse jyske byer som Randers, Aalborg og Århus adskiller sig fra den generelle nedadgående tendens.

Februar 2009. dog med store regionale forskelle. Visse jyske byer som Randers, Aalborg og Århus adskiller sig fra den generelle nedadgående tendens. Februar 2009 Boligudbuddet steg svagt i februar Efter 3 måneder med fald steg boligudbuddet svagt gennem februar. En stigning i udbuddet af parcel- og rækkehuse var årsag til dette, idet udbuddet af ejerlejligheder

Læs mere

Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark

Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Mange af de udsatte grupper, som bor i udkantsdanmark, er tilflyttere fra andre kommuner. På Lolland udgør udsatte tilflyttere 6,6 pct. af generationen af

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

August Udbudsprisen for fritidshuse er steget med 3,7 pct. siden august 2006.

August Udbudsprisen for fritidshuse er steget med 3,7 pct. siden august 2006. August 2007 Fortsat stort boligudbud Der var udbudt 30.235 parcel- og rækkehuse, 15.289 ejerlejligheder og 8.437 fritidshuse til salg på internettet ved udgangen af august. Med i alt 53.961 boliger til

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

Aalborg Universitet. Publication date: 2014. Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication from Aalborg University

Aalborg Universitet. Publication date: 2014. Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication from Aalborg University Aalborg Universitet Boligmarkedet uden for de store byer Larsen, Jacob Norvig; Andersen, Hans Thor; Haldrup, Karin; Hansen, Anders Rhiger; Jacobsen, Mette Hove; Jensen, Jesper Ole Publication date: 2014

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

Ny boligmarkedsstatistik: Faldende huspriser og større enighed mellem sælger og køber

Ny boligmarkedsstatistik: Faldende huspriser og større enighed mellem sælger og køber PRESSEMEDDELELSE 20. december Ny boligmarkedsstatistik: Faldende huspriser og større enighed mellem sælger og køber Det seneste kvartal er det blevet lidt billigere at købe hus. Der er dog store regionale

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt

By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt NOTAT Dato: 15. april 2015 Kontor: Boligøkonomi Sagsnr.: 2015-345 Skøn over konsekvenserne ved ophævelse af maksimalprisbestemmelsen ud fra DREAM (2012)

Læs mere

December 2009. I forhold til november 2009 er udbudspriserne for parcelog rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse stort set uændrede.

December 2009. I forhold til november 2009 er udbudspriserne for parcelog rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse stort set uændrede. December 2009 Boligudbuddet falder fortsat 54.371 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af 2009. Udbuddet fordelte sig med 36.982 parcel- og rækkehuse, 8.851 ejerlejligheder og

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 2015-2027 2025 2019 2013 2007 2001 1995 1989 1983 1977 0 6 12 18 24 30 36 42 48 54 60 66 72 78 84 90 1971 0-100 100-200 200-300 300-400 400-500 500-600 600-700 700-800

Læs mere

Befolkningsprognose 2013 for Frederikssund Kommune

Befolkningsprognose 2013 for Frederikssund Kommune Marts 2013 Befolkningsprognose 2013 for Frederikssund Kommune Befolkningsprognose 2013 for Frederikssund Kommune Befolkningsprognose 2013 er udarbejdet af Kirsten Mohr i samarbejde med Mads laursen fra

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Juni 2007. fjernet, fordi sælger har valgt opgive salget eller sælge hos en anden ejendomsformidler.

Juni 2007. fjernet, fordi sælger har valgt opgive salget eller sælge hos en anden ejendomsformidler. Juni 2007 Fortsat mange ejerboliger til salg Der er 30.381 parcel- og rækkehuse, 15.493 ejerlejligheder og 8.512 fritidshuse i alt 54.386 boliger til salg på internettet. Det viser Realkreditrådets boligudbudsstatistik,

Læs mere

Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består

Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består 26. januar 215 Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består Det diskuteres til tider, om bedringen på boligmarkedet blot dækker over fremgang i landets største by-områder,

Læs mere

December Antallet af udbudte fritidshuse er steget 18 procent i forhold til december 2006.

December Antallet af udbudte fritidshuse er steget 18 procent i forhold til december 2006. December 2007 Flere boliger til salg I slutningen af december var der 54.308 boliger til salg på internettet fordelt på 31.740 parcel- og rækkehuse, 14.516 ejerlejligheder og 8.052 fritidshuse. Det samlede

Læs mere

Notat 20. september 2016 MSB/ J-nr.: /

Notat 20. september 2016 MSB/ J-nr.: / Notat 20. september 2016 MSB/ J-nr.: 211808 / 2318179 178.000 boliger skal bygges frem mod 2025 Vi bliver flere danskere, og vi klumper os sammen i byerne. Derfor er behov for at bygge flere boliger frem

Læs mere

Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011

Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT POL., MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal

Læs mere

Fremtidens bosætningsmønstre og Kalundborg kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Fremtidens bosætningsmønstre og Kalundborg kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Fremtidens bosætningsmønstre og Kalundborg kommune Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0

Læs mere

Januar 2010. Udbudsprisen for et typisk parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter var i januar 2010 ca. 2.130.000 kr.

Januar 2010. Udbudsprisen for et typisk parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter var i januar 2010 ca. 2.130.000 kr. Januar 2010 Boligudbuddet falder fortsat 53.932 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af januar 2010. Udbuddet fordelte sig med 36.740 parcel- og rækkehuse, 8.703 ejerlejligheder

Læs mere

P Å F O R K A N T. PÅ FORKANT Januar 2016 For-/bagside: Søren Garner

P Å F O R K A N T. PÅ FORKANT Januar 2016 For-/bagside: Søren Garner Halsnæs Kommune 2 P Å F O R K A N T PÅ FORKANT Januar 2016 For-/bagside: Søren Garner Indhold #1 Indledning 4 #2 Den lokale udvikling i Halsnæs Kommune 6 #3 Befolkningens størrelse 8 #4 Befolkningens aldersfordeling

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER 84 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER BOLIGPRISER De svenske boligpriser mindre attraktive for danskere Billigere boliger, mere og bedre bolig for pengene var drivkraften bag den flyttestrøm af danskere,

Læs mere

November Der er fritidshuse til salg på internettet, hvilket er et beskedent fald på 106 siden oktober.

November Der er fritidshuse til salg på internettet, hvilket er et beskedent fald på 106 siden oktober. November 2007 Samme antal boliger til salg på internettet I november var der 55.223 boliger til salg på internettet fordelt på 32.104 parcel- og rækkehuse, 14.959 ejerlejligheder og 8.160 fritidshuse.

Læs mere

Befolkningsprognose 2014

Befolkningsprognose 2014 Befolkningsprognose Tune Det åbne land Greve Hundige Karlslunde Center for Byråd & Økonomi Befolkningsprognosen offentliggøres på Greve Kommunes hjemmeside www.greve.dk. Greve Kommune Befolkningsprognose

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

Flytninger i Danmark

Flytninger i Danmark Flytninger i Danmark Hvert år flytter ca. 2½ pct. af befolkningen til en anden del af landet. Det svarer til omkring 150.000 personer. Det kan blandt andet være, fordi man skal begynde på en uddannelse,

Læs mere

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige.

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige. GENTOFTE KOMMUNE 7. marts STRATEGI OG ANALYSE LEAD NOTAT Befolkningsprognose Efter et år med en moderat vækst i befolkningstallet, er befolkningstallet nu 75.350. I ventes væksten dog igen at være næsten

Læs mere

Aldrig har du fået så få kvadratmeter ejerlejlighed sammenlignet med parcelhus

Aldrig har du fået så få kvadratmeter ejerlejlighed sammenlignet med parcelhus 8. august 2014 Aldrig har du fået så få kvadratmeter ejerlejlighed sammenlignet med parcelhus I dag koster 80 kvadratmeter ejerlejlighed på landsplan omtrent det samme som 140 kvadratmeter parcelhus. Aldrig

Læs mere

Økonomisk Barometer for Region Midtjylland, marts 2013

Økonomisk Barometer for Region Midtjylland, marts 2013 Økonomisk Barometer for, marts 2013 AF KONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA., MA & PRAKTIKANT CHRISTOFFER RAMSDAL HANSEN, STUD. SCIENT. POL Nøgletal for Danmark oplevede i 2012 en recession

Læs mere

Bilag 1. Demografix. Beskrivelse af modellen

Bilag 1. Demografix. Beskrivelse af modellen 4. Bilagsdel 55 Bilag 1 Demografix Beskrivelse af modellen 56 Om befolkningsfremskrivninger Folketallet i Danmark har været voksende historisk, men vækstraten har været aftagende, og den kom tæt på nul

Læs mere

Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet

Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet 23. november 2015 Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet Fremgangen på boligmarkedet gennem 2015 sætter sine tydelige positive spor i danskernes friværdier. Alene i årets første halvår

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Svagt fald i ledigheden i december 1 Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Knap hver fjerde offentligt ansat er over år Industrien

Læs mere

Kommunenotat. Randers Kommune

Kommunenotat. Randers Kommune Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

De nye flyttemønstre og kravene for at blive et godt bosætningsområde. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

De nye flyttemønstre og kravene for at blive et godt bosætningsområde. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk De nye flyttemønstre og kravene for at blive et godt bosætningsområde Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks 8000 7000

Læs mere

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser 1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra

Læs mere

Kontur. Esbjerg Kommune Region Syddanmark Strategi og analyse. Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark

Kontur. Esbjerg Kommune Region Syddanmark Strategi og analyse. Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark Kontur Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark Esbjerg Kommune 2008 1 Region Syddanmark Strategi og analyse Forord I arbejdet med Den Regionale Udviklingsplan og visionen om Det gode liv har

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Målrettet erhvervsindsats

Målrettet erhvervsindsats Målrettet erhvervsindsats Et af initiativerne i regeringens strategi om vækst og udvikling i hele Danmark vedrører en målrettet erhvervsindsats i områder, der er præget af tilbagegang, men har et erhvervsgrundlag

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-

Læs mere

Det nye Lolland borgermøde 19. april 2016 Udkast til Plan- og Udviklingsstrategi for 2016-2030

Det nye Lolland borgermøde 19. april 2016 Udkast til Plan- og Udviklingsstrategi for 2016-2030 Det nye Lolland borgermøde 19. april 2016 Udkast til Plan- og Udviklingsstrategi for 2016-2030 Aftenens program Program 17:00-17:05 Ankomst 17:05-17:15 Velkomst ved borgmester Holger Schou Rasmussen 17:15-17:45

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Analyser af situationen i yderområderne

Analyser af situationen i yderområderne Analyser af situationen i yderområderne Præsentation af kapitel IV i Dansk Økonomi, Forår 2015 19. august 2015 Plan Hvor er yderområderne? Hvilke udfordringer har de? Hvilke økonomiske argumenter er der

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Låneudviklingen i landdistrikterne

Låneudviklingen i landdistrikterne Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 339 Offentligt N O T A T Låneudviklingen i landdistrikterne 15. juni 2016 På mødet den 23. maj 2016 mellem erhvervs- og vækstministeren og

Læs mere

fødsler dødsfald flyttemønstre (herunder forventninger vedr. indvandrere/flygtninge) det forventede boligbyggeri i kommunen (boligprogrammet)

fødsler dødsfald flyttemønstre (herunder forventninger vedr. indvandrere/flygtninge) det forventede boligbyggeri i kommunen (boligprogrammet) 1 2017-2029 1. Indledning Økonomiafdelingen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Randers Kommune fordelt på alder og forskelligt definerede delområder frem til 1. januar 2029. n beskriver

Læs mere

April parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter udbydes således til knap kr.

April parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter udbydes således til knap kr. April 2009 Boligudbuddet øget i april Udbuddet af ejerboliger til salg på internettet fortsatte i april stigningen gennem de seneste måneder. Parcel- og rækkehuse og fritidsboliger trækker fortsat stigningen,

Læs mere

Befolkningsudvikling i forskellige landsdele

Befolkningsudvikling i forskellige landsdele Befolkningsudvikling i forskellige landsdele Der bor i dag godt 5,7 mio. mennesker i Danmark. Siden 1980 er befolkningen steget med omkring 600.000. Tre fjerdedele af befolkningsvæksten skyldes indvandring.

Læs mere

Danmark Regional boligprisprognose

Danmark Regional boligprisprognose Danmark Regional boligprisprognose 26. oktober 2015 Investeringsanalyse Boligøkonom Joachim Borg Kristensen, jbkr@nykredit.dk, 44 55 11 53 Vi forventer, at huspriserne vil stige med næsten 7% i 2015 oven

Læs mere

Målrettet erhvervsindsats

Målrettet erhvervsindsats Målrettet erhvervsindsats Et af initiativerne i regeringens strategi om vækst og udvikling i hele Danmark er en målrettet erhvervsindsats i områder, der er præget af tilbagegang, men har et erhvervsgrundlag

Læs mere

Økonomisk regionalbarometer for Midtjylland, marts 2011

Økonomisk regionalbarometer for Midtjylland, marts 2011 Økonomisk regionalbarometer for Midtjylland, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere