ET UDVIKLINGSPROJEKT OM AT INTEGRERE ENTREPRENØRSKAB I ARKITEKTUDDANNELSEN I PRAKSIS PUBLIKATION

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ET UDVIKLINGSPROJEKT OM AT INTEGRERE ENTREPRENØRSKAB I ARKITEKTUDDANNELSEN I PRAKSIS PUBLIKATION"

Transkript

1 ET DVIKLINGPROJEKT OM AT INTEGRERE ENTREPRENØRKAB I ARKITEKTDDANNELEN I PRAKI PBLIKATION dviklingsprojektet og publikationen PEAK er udarbejdet af Arkitektskolen Aarhus med støtte fra Fonden for Entreprenørskab

2 2 PEAK publikation darbejdet af Charlotte Bundgaard, prorektor på Arkitektskolen Aarhus Margrete Bak, rådgiver og partner i Karlbak Misja Barnow, karrierevejleder og udviklingsmedarbejder på Arkitektskolen Aarhus Grafisk layout Mathias Meldgaard,

3 3 Indholdsfortegnelse 1: INTRO TIL PBLIKATIONEN... IDE 7 PEAK KONTRA ROKILDE FETIVAL..... IDE 8 OM PEAK ET DVIKLINGPROJEKT..... IDE 8 OM ROKILDE FETIVAL EN TDIEOPGAVE... IDE 8 2: TDIEOPGAVEN..... IDE 10 TDIEOPGAVEN FAER OG TRKTR..... IDE 11 TDIEOPGAVEN AKTØRER OG DERE ROLLER.... IDE 12 TDIEOPGAVEN AKTIONER... IDE 13 3: NDERVIERNE, NDERVININGEN OG DE NDERVITE.... IDE 16 NDERVIERTEAMET REFLEKIONER OG INTENTIONER..... IDE 16 REFLEKIONTEAMET OBERVATIONER IDE 20 HVORDAN DE TDERENDE OPLEVER NDERVININGEN... IDE 32 NDERVIERTEAMET EVALERER..... IDE 36 4: REFLEKIONTEAMET ARBEJDE, ANBEFALINGER OG EFTERTANKER... IDE 38 OM REFLEKIONTEAMET AKTIVITETER.... IDE 38 OM REFLEKIONTEAMET ROLLE OM OBERVATØRER... IDE 38 ANBEFALINGER DLEDT AF PEAK.... IDE 39 ANBEFALINGER VEDRØRENDE TDIEFORLØBET KOREOGRAFI OG TRKTR... IDE 39 ANBEFALINGER VEDRØRENDE AKTØRER IDE 39 ANBEFALINGER VEDRØRENDE AKTIONER..... IDE 40 EFTERTANKER.... IDE 41 5: OTRO VED TDIENÆVNFORMAND HELENE BANG NIELEN..... IDE 42

4 4 PEAK publikation i forståelsen: (de studerende evne til at udvikle et potentia fra idé til realisering, at udfold initiativ, udøve selvstændighe tage ansvar og ejerskab. anvender vi om handleevne, d bygger på handlingstillid ( se efficacy ifølge Albert Bandura Troen på, at man er i stand til udføre en bestemt opgave ( se efficacy må ikke forveksles me selvtillid, som baserer sig p menneskers selvværd og syn p sig selv).

5 5 s) le e d, er lf- ): at lfd å å 12 semester pause/rewind/play roskilde festival fase 1 13 rasmus grønbæk hansen roskilde christian carlsen musicon roskilde misja barnow thomas juel clemmensen charlotte bundgaard musicon teori poriøsitet og midlertidighed s 15 margrete bak R undervisere reflektionsteamet undervisere studerende annette thomas svaneklink juel clemmensen jakobsen roskilde boris brorman musicon roskilde teori midlertidighed s 15 lene kondrup sørensen musicon roskilde stefan darlan boris boris musicon roskilde stefan rask nors jensen roskilde teori modulariter s 151 helle helle christensen christensen peter dahl musicon

6 6 PEAK publikation

7 Intro til studieopgaven 7 1: Intro til studieopgaven om reflekterende team (herefter Refleksionsteam) følger vi i PEAK projektet et underviserteams (herefter nderviserteamet) innovative arbejdsproces med at indlejre entreprenørielle aspekter i den arkitektfaglige undervisning via en konkret studieopgave på Arkitektskolen Aarhus (herefter AAA). Denne publikation er et sammenfattende udtræk af vores arbejde, hvor vi følger, observerer, reflekterer og er i dialog med nderviserteamet om deres arbejdsproces. Vi vil gerne give adgang til det, vi har set og erfaret så direkte og retfærdigt som muligt. Derfor er denne publikation udarbejdet som et empirisk vidnesbyrd fra et refleksionsteam bestående af 3 personer med kombineret praktisk og teoretisk viden inden for entreprenørskab, pædagogik og arkitektfaglighed. I udviklingsprojektet PEAK og denne publikation arbejder vi med begreberne: Vi tager os den frihed at anvende visse arkitektfaglige termer, men bestræber os gennemgående på at gøre publikationen tilgængelig uanset faglig baggrund. Her i afsnit 1 definerer vi udviklingsprojektet PEAK og studieopgaven Roskilde Festival. Afsnit 2 beskriver studieopgavens opbygning for at give indblik i de opgavemæssige rammer, som nderviserteamet sætter for de studerende. Afsnit 3 omhandler nderviserteamets pædagogiske sigte for studieopgaven før opgavestart, Refleksionsteamets observationer af undervisningssituationer, hvor underviserne afprøver intentionerne i praksis. I dette afsnit bringer vi også citater fra studerende, der sætter ord på deres oplevelse af undervisningen og endelig gengiver vi i afsnittet uddrag af nderviserteamets egen evaluering af opgaveforløbet. entreprenørskab i forståelsen: (de studerendes) anvender evne til at udvikle et potentiale fra idé til realisering, at udfolde initiativ, udøve selvstændighed, tage ansvar og ejerskab. foretagsomhed vi om handleevne, i der bygger på handlingstillid ( self-efficacy ifølge Albert Bandura): Troen på, at man er i stand til at udføre en bestemt opgave ( self-efficacy må ikke forveksles med selvtillid, som baserer sig på menneskers selvværd og syn på sig selv). innovation betydningen at gå forrest og træde nye veje og udvikle nyt potentiale I publikationen har vi valgt at udlede facts, refleksioner og anbefalinger til inspiration og brug for undervisere og andre, der er optagede af at udvikle entreprenørskab gennem opgavevalg, opgavestruktur og pædagogisk praksis i (videregående) uddannelser generelt og i arkitektuddannelserne i særdeleshed. Publikationen bidrager således ikke med en entydig konklusion eller opskrift på, hvordan man som underviser integrerer entreprenørskab i videregående uddannelser, men er et forsøg på at indfange, hvordan en gruppe undervisere håndterer udfordringen i et konkret undervisningsforløb på AAA. Afsnit 4 beskriver vores arbejde som Refleksionsteam, vores tilgang til observatørrollen og vi udleder konkrete anbefalinger og fremkommer med eftertanker på baggrund af vores erfaringer som reflekterende team og observatører. Med afsnit 5 perspektiverer AAAs studienævnsformand dette projekts betydning for den fremtidige debat blandt lærer og studerende om undervisningen i entreprenørskab, innovation og foretagsomhed som pædagogisk praksis.

8 8 PEAK publikation PEAK KONTRA ROKILDE FETIVAL I denne publikation sondrer vi mellem PEAK projektet, som er udviklingsprojektet og Roskilde Festival, som er studieopgaven: roskilde festival OM PEAK et udviklingsprojekt Antagelsen om, at foretagsomhed dels er forenelig med og dels kan virke befordrende for et højt arkitektfagligt ambitionsniveau i arkitektuddannelsen, undersøges og afprøves i udviklingsprojektet PEAK. I forårssemesteret 2011 følger vi som Refleksionsteam nderviserteamets arbejde med at udvikle, tilrettelægge og gennemføre et 10-ugers studieforløb med titlen Roskilde Festival. Refleksionsteamet fungerer som observatører og sparrende udviklingsagenter for nderviserteamet vedrørende undervisningsformen, og vi er særligt opmærksomme på motivationsfaktorer for de studerendes evne til løbende at udfolde initiativ, tage ansvar og ejerskab, udøve selvstændighed og udvikle handletillid som afsæt for handlekraft. Desuden er vi særligt opmærksomme på nderviseteamets udvidede rolle fra arkitektfaglige vejledere til også at fungere som sparringspartnere og rollemodeller vedrørende arkitekturens praksis for de studerende. OM ROKILDE FETIVAL en studieopgave Roskilde Festival er den konkrete arkitektfaglige studieopgave, som PEAK projektet afprøves i regi af, og som således udgør udviklingsprojektets forankringsstreng for arkitektfaglig undervisning, foretagsomhed og innovation. I februar 2011 søsætter et team på 10 undervisere en studieopgave på bacheloruddannelsens 4. semester på AAA, hvor cirka 140 studerende arbejder i 10 uger med en virkelig case - fra teori og idé til realisering. En ekstern aktør, Roskilde Festival, er bygherre. tudieopgaven mimer et konkurrenceforløb, tegnestuers organisering og introducerer arkitektens muligheder og vilkår i praksis. tudieopgaven har 9 faser og starter som 140 soloprojekter, der gradvist indsnævres og efter 10 uger munder ud i ét vinderprojekt, som alle 140 studerende samarbejder om at realisere, tage i brug og rive ned igen! PEAK projektet er tilrettelagt som et udviklingsorienteret samarbejde med nderviserteamet. For at kvalificere vores bidrag som observatører og sparringspartnere, initierer vi en række aktiviteter, der kan frembringe viden til gavn for underviserne. Vores tilgang er undersøgende, dialogbaseret og anerkendende.

9 Intro til studieopgaven 9 PEAK roskilde festival

10 10 PEAK publikation 2: tudieopgaven tudieopgaven har en særlig karakter, idet en meget stor gruppe studerende skal udvikle og opføre et krævende projekt i en teambaseret proces, hvor selvstændighed, handlekraft, ansvarlighed og ejerskab er i centrum. Forløbet er meget nøje koreograferet i forhold til at sikre transparente udvælgelsesprocesser og åbne gruppesammensætninger. amtidig er der krav om en høj grad af arkitektfaglighed, om høj intensitet for at fastholde de studerendes engagement og om klare faser for at styre logistikken: studieopgavens Faser og struktur tudieopgaven strækker sig over 10 uger i forårssemestret Den er delt op i en række faser: prefase (1 uge) rummer en introduktion til hele forløbet, en ekskursion til Roskilde, et kick-off seminar med en række oplægsholdere bl.a. fra kunstog kulturlivet. fase 1 (1 (2 uger) består af to runder med konceptudvikling og afsluttes med kritik. De studerende nominerer 20 koncepter til bedømmelse, hvoraf bygherren vælger 9 koncepter til videre bearbejdning. fase 2 uge) På baggrund af oplæg og forelæsninger om temaet Modularitet og Readymades bearbejdes koncepterne. Arbejdet foregår individuelt eller i grupper á max. 3 studerende, altså cirka 60 grupper, der hver arbejder med 3 forskellige elementer. Resultat: Et elementbibliotek til fælles brug med 180 forskellige måder at bruge moduler og ready-mades på. De studerende præsenterer deres arbejde/viden for hinanden og udvælger ved afstemning det materiale, der skal præsenteres for bygherren. Denne fremhæver 10 elementer, der virker interessante at have med i den videre udvikling. I denne fase er der ikke tale om en decideret udvælgelse fra bygherres side. fase 3 (2 uger) har temaet Rum, Form & truktur. I denne fase udvikles de 9 koncepter fra FAE 1 til egentlige projekter i grupper á 3 studerende. Begreber som form, rum, materialitet og kontekst inddrages i projektudviklingen. Fasen afsluttes med kritik og de studerende nominerer 10 projekter til bedømmelse, hvoraf bygherren udvælger 3 til videre bearbejdning.

11 tudieopgaven 11 fase 4 (2 uger) har temaet Projektudvikling/ Arkitektkonkurrence. Individuelt eller i grupper á max. 3 studerende arbejdes der videre med de af bygherren valgte projekter, hvor også statik og økonomi nu inddrages. Fasen forløber som en arkitektkonkurrence og afsluttes med kritik og udvælgelse af ét vinderprojekt, der skal færdigbearbejdes til opførelse på musikeventen Roskilde Festival Bygherren udpeger vinderforslaget. fase 5 (1 uge) har overskriften Tegnestuen, hvor alle arbejder på vinderprojektet med henblik på realisering. De studerende er organiseret i et tegnestuefællesskab og løfter forskellige opgaver i grupper: darbejdelse af tegningsog præsentationsmateriale, pressemeddelelse, web-side, logistik, materialebestilling, økonomi m.m. Afsluttes med en ceremoniel overrækkelse af projektet til bygherren. fase 6 (5 dage) er (1 Projektrealiseringen, hvor projektet bygges på festivalpladsen. De studerende har organiseret sig i teams med definerede opgaver. fase 7 uge), hvor projektet indtages og bruges af gæsterne under musikeventen Roskilde Festival fase 8 (1 dag), hvor projektet nedrives.

12 12 PEAK publikation TDIEOPGAVEN Aktører OG DERE ROLLER tudieopgaven rummer de klassiske aktører fra et studieprojekt på AAA: Den studerende, vejlederen og eksperten samt bygherren, der i andre projektsammenhænge ofte ikke er så konkret personificeret og direkte til stede som her. Aktørerne har imidlertid lidt ændrede eller skærpede roller, som kort karakteriseres her: Den studerende De studerende har hovedrollen i projektforløbet. De skal lære at gribe og forvalte den særlige situation, der her etableres. De skal lære at tage initiativ og udvise handlekraft, ligesom de skal lære at have en høj grad af selvstændighed kombineret med evne til at leve sig ind i andres ideer. Bygherrens tilstedeværelse betyder, at de studerende skal være ekstra opmærksomme på at formidle præcist og forståeligt. De skal lære at agere professionelt i skiftende situationer og kunne håndtere uforudsigelighed og skiftende udfordringer. trukturen med de hyppige skift og nye gruppekonstellationer betyder, at den enkelte studerende i høj grad selv skal sørge for aktivt at melde sig ind og hænge på. Vejlederen tudieforløbets organisering skal være gennemtænkt, og nderviserteamets egne studie- og praksiserfaringer har betydning for udviklingen af forløbet. En forudsætning, for at et forløb som dette lykkes er, at underviserne har et godt samarbejde, er tydelige i og opmærksomme på deres roller, fleksible og stærkt motiverede - under hele forløbet! Desuden forudsættes pædagogisk nysgerrighed og udviklingsorientering! Vejlederens rolle udvides fra at være arkitektfaglig projektvejleder til også at fungere som sparringspartner, facilitator og rollemodel for de studerende. Vejledningen forudsætter derfor en høj grad af samarbejde, sparring, åbenhed samt en undersøgende og spørgende tilgang. Vejlederen skal hjælpe de studerende på vej, eksempelvis ved at formidle overblik, stille sin viden til rådighed, gøre opmærksom på rammer, klargøre præmisser osv. De studerende skal betragte og bruge denne vejledertype anderledes end den traditionelle, og det kræver derfor klar kommunikation fra vejlederens side om, hvad denne vejlederrolle indebærer, og hvordan han/hun vil fungere og bruges. Når vejlederen er sparringspartner og facilitator mere end traditionel vejleder, kræver det ekstra opmærksomhed på, hvordan vejlederen formidler og overdrager sin arkitektfaglige viden til de studerende, da der ellers er risiko for, at de studerende ikke får tilstrækkeligt udbytte af vejlederens viden og erfaring. Bygherrerollen kan fritage underviseren fra dommer/leder -positionen og dermed styrke vejlederens rolle som sparringspartner. Hvordan sikrer vejlederen en arkitektfaglig progression og vidensopbygning? Den åbne vejlederrolle kræver en høj grad af fleksibilitet, overblik og parathed til at handle smidigt og aflæse skiftende situationer. Vejlederen skal hele tiden sikre fremdrift og insistere på åbenhed i den arkitektfaglige diskussion og i det konkrete projektarbejde. Vejlederen har også en særlig opgave i forhold til undvigerne, altså de, der er svære at fastholde i et forløb med hyppige skift. Vejlederen skal kunne spotte og samle op på studerende, som ikke kan fastholde engagementet, f.eks. når de gentagne gange skifter gruppe og/eller oplever, at deres projektforslag ikke går videre efter afstemning. Risikoen kan nderviserteamet minimere ved løbende individuel vejledning. Vejlederrollen er ikke nødvendigvis ens i alle faser. Eksempelvis kan der med fordel vejledes på tværs af grupperne i FAE 4 Projektudvikling/ Arkitektkonkurrence for at sikre kendskab til andre end egne studerende og for at opnå helikopterblik, bredere indsigt og større nærvær. I FAE 5 Tegnestuen, kan vejlederne indtage en chef-rolle frem for coach-rolle. Her skabes snarere et samarbejde, som man ser det mellem tegnestuechef og medarbejder, hvilket er nødvendigt for at få projektet gjort færdigt og overdraget til bygherren til tiden. Vejledernes valg af selve studieprojektet er vigtigt at arbejde med Roskilde Festival er et ambitiøst, men godt valg, da der er tale om en progressiv bygherre og om midlertidig arkitektur, der er umiddelbar realiserbar. At der samtidig er tale om et attraktivt univers for de studerende, er en fordel. Opgavens stramme struktur og mange skift vægtes højt i dette forløb, og det koster på den arkitektfaglige fordybelse, hvilket nderviserteamet tilgodeser i semesterets følgende aktiviteter. Eksperten I studieforløbet hentes folk ind udefra, som leverer både arkitektfaglig og anden faglig viden og input. Forelæsere giver faglig inspiration og belyser relevante emner, og ingeniører vejleder de studerende i konstruktionsprincipper, statiske beregninger, materialeegenskaber, dimensionering m.m. Hertil kommer, at de studerende af eget initiativ opsøger eksempelvis producenter, genbrugsspecialister, håndværkere m.fl. med henblik på at indhente priser, facts og vejledning. Eksperten spiller en særdeles vigtig rolle i denne proces og må i sin rådgivning agere professionelt og seriøst, eftersom det endelige projekt skal opføres og leve op til strenge krav vedrørende sikkerhed, holdbarhed og pris.

13 tudieopgaven 13 Bygherren Bygherren, tre repræsentanter fra Roskilde Festival, spiller en central rolle i studieforløbet. I samarbejde med nderviserteamet formulerer de opgaven, og de stiller specifikke krav til funktionalitet, sikkerhed, deadlines, økonomi osv. De er desuden i stand til at formidle vigtig viden om eksempelvis forhold på og stemninger fra festivalen. Bygherren har stor autoritet overfor de studerende, idet han har indsigten og erfaringen med festivalen, og ikke mindst har bygherren det sidste ord i forhold til projektudvælgelser og udpegning af den endelige vinder. Det viser sig, at bygherrerepræsentanterne er arkitekter, hvilket er en styrke for den arkitektfaglige forståelse og dialog og måske en forudsætning på dette tidlige studietrin, hvor det er vigtigt, at der vedvarende sker arkitektfaglig refleksion og læring. Bygherren skal dog holde sig til sin rolle og undgå at træde ind i vejlederrollen, da det kan skabe forvirring hos de studerende. TDIEOPGAVEN Aktioner En række fælles seancer og handlinger, aktioner, løber igennem hele studieopgaven. Det er typisk dér, hvor idéer fremlægges, beslutninger træffes, viden og inspiration udveksles, samarbejder aftales osv. Aktionerne kan beskrives således: Viden De studerende præsenteres indledningsvist for eksterne og interne oplægsholdere, der introducerer til arkitektfaglige specialeområder (midlertidig arkitektur, byplanlægning m.v.) og andre faglige bidrag (iscenesættelse, social entreprenørskab m.v.) for at skabe et fælles afsæt for opgaven. I enkelte faser suppleres med relevant videninput (om f.eks. prototypologi) og ekspertbistand (f.eks. ingeniører). Kritik Kritiksituationen er et vigtigt element i studieforløbet; det er her, de studerende får lejlighed til at præsentere deres arbejde og få arkitektfaglig respons fra både bygherre, vejledere og medstuderende. Med det store hold på 140 studerende er det en udfordring at skabe gode rammer for afholdelsen af kritik. Ophængningen af projekter og disponeringen af rummet er vigtig, således at intensiteten fastholdes, og alle kan se og høre. Der anvendes forskellige former for kritik store, samlede kritikker for hele holdet og opdelte kritikker i mindre lokaler. For fastholdelse af engagement, selvstændighed og medejerskab hos de studerende er det vigtigt at skabe en vis bevægelse og variation i måden at bruge rummet. En ikke-hierarkisk opstilling, hvor vejlederne sidder blandt de studerende og ikke sidder forrest samlet på række, kan styrke de studerendes engagement og aktive deltagelse i de arkitektfaglige diskussioner. Det er ligeledes en udfordring for vejlederne at være arkitektfagligt kommenterende uden at være vurderende. Arkitektfaglige dialoger mellem vejlederne for åbent tæppe, vejledere, der udtrykker egen tvivl, stiller spørgsmål, har forskellige holdninger, giver arkitektfaglige kommentarer uden værdidom og trækker arkitektfaglige tråde på tværs af projekterne, er befordrende for at holde projekterne åbne og få de studerende til at tage aktivt del i de arkitektfaglige samtaler. Afstemning og udvælgelse Et af de centrale principper i studieforløbets set-up er udvælgelsen af de projekter, der skal bearbejdes videre i efterfølgende faser. dvælgelserne foretages dels af de studerende og dels af bygherren. nderviserteamet har placeret udvælgelsen hos de studerende, dels for at sikre den faglige kvalificering i processen, og dels for at bevare ejerskab hos flest mulige studerende, der kan vælge at fortsætte i et projekt, som de selv har stemt videre. De studerende foretager enten individuel afstemning ved håndsoprækning eller gruppevis afstemning. Når afstemningen foregår i grupperne, har de mulighed for at diskutere og kvalificere deres stemmeafgivelse. Afstemning og udvælgelse giver et tydeligt konkurrencemoment i studieforløbet og skaber energi men det kræver samtidig, at de studerende har evnen til at mobilisere åbenhed, entusiasme og medejerskab overfor andres projekter, når deres eget er blevet vraget. Her er det også vigtigt, at bygherren formår at motivere deres udvælgelser og gøre dem transparente. Bygherremøder Bygherremøderne styrker graden af realisme i studieforløbet. Bygherren stiller præmisser op, som de studerende har mulighed for at få uddybet ved at stille afklarende spørgsmål. Præsentationsog dialogmøderne gør virkelighedsdimensionen meget tydelig. Vi oplever seriøsitet og høj grad af opmærksomhed på møderne, som på fornyende vis bidrager til de studerendes forståelse af praksisvilkår og betydningen af deadlines, projektpræsentation og arkitektfaglig formidling. Bygherren udtrykker meget ros, der bliver valideret af ris/udviklingspunkter. Bygherremøderne giver tydelige videre præmisser og virker som klare nedslag i forløbet her sker udskillelse af projekter eller elementer, og en ny fase starter.

14 14 PEAK publikation Vejledning Vejledningen af de studerende foregår oftest i grupper, og her indleder de studerende med på skift at præsentere deres arbejde. De studerende i en gruppe har ofte inddelt sig i ekspert-undergrupper, der varetager bestemte faglige aspekter. I selve vejledningssituationen fungerer vejlederen som sparringspartner, inspirator m.m. og stiller vigtige spørgsmål, der kan få de studerende til at reflektere over og videreudvikle deres projekt. Den individuelle vejledning supplerer gruppevejledning og finder sted, når de studerende har behov for det. nogle studerende særlige kompetencer, eksempelvis håndværksmæssig kunnen, overblik, evner for kommunikation med festivalfolkene m.m. Gruppemøder ærligt når grupperne er store, har de studerende brug for at afholde gruppemøder, der fungerer som deres arkitektfaglige og beslutningsdygtige forum. Her fremlægger de for hinanden, diskuterer frit og træffer beslutninger. Ofte tager enkeltpersoner styringen af mødet, og vejlederen indtager en tilbagetrukket rolle, i det omfang han/hun deltager. Til tider er der behov for, at vejlederen guider til at fokusere diskussionen, eksempelvis ved at spørge, hvad mødet skal munde ud i, hvor bygherren står, hvilken strategi, der skal vælges osv. Tegnestuesimulering I FAE 5 etableres én stor tegnestue med deltagelse af alle holdets studerende. Her skal alle arbejde sammen om et fælles mål, nemlig at gøre alt klar til realisering af vinderprojektet. Der etableres grupper med forskellige, afgrænsede ansvarsområder og opgaver. Her skærpes den studerendes bevidsthed om, at ikke kun selve projektet, tegningerne osv. er vigtige, men også at alt det udenom, dvs. PR, sponsoraftaler, økonomi, styklister osv. er en del af realiseringen. De studerende har her mulighed for at vise helt andre sider af sig selv og at bringe andre kompetencer i spil, som normalt ikke kommer frem under almindelige studieopgaver. Fasen er præget af selvorganisering og stiller krav til underviserne om at understøtte netop dette. Projektrealisering Dét, at vinderprojektet skal realiseres, bygges og bruges af en masse mennesker, er et vilkår, der er kendt fra starten af forløbet et vilkår, der i høj grad medvirker til at skabe entusiasme og drive i hele processen. Det lægger et virkelighedsnært perspektiv på projektudviklingen og skaber nogle særlige rammer og udfordringer. Den uventede faktor opstår, da ikke blot ét men tre projekter skal realiseres parallelt. nder selve realiseringen på festivalpladsen indgår alle de studerende i teams, der på forhånd har planlagt arbejdsgange m.m. Også i denne fase fremviser

15 tudieopgaven 15 polyparty fase 4 projektmateriale dokumentation visualisering fase 5 projektering kommunikation økonomi logistik roskilde build it baby

16 16 PEAK publikation 3: nderviserne, undervisningen og de underviste NDERVIERTEAMET REFLEKIONER OG INTENTIONER Ved den indledende workshop med nderviserteamet fremkommer en række overvejelser og intentioner fra undervisernes side. Vi gengiver her de spørgsmål, vi stiller og et uddrag af deres besvarelser, som vi finder væsentlige som inspiration og forståelse af deres pædagogiske tilgang:

17 nderviserne, undervisningen og de underviste 17 De studerende skal opleve, at vi undervisere tager dem seriøst, f.eks. ved at de har den primære kontakt til bygherren. Og vi viser tillid gennem tilrettelæggelsen af opgaven og vores nye vejlederrolle. Det, at projektet realiseres på Roskilde Festival, er inspirerende, det giver ejerskab og giver de studerende oplevelsen af, at de tages alvorligt. Projektet eksponeres. Realiseringen har en værdi: De kan pege på produktet, dele det med venner og hele verden. Det skaber stolthed at være med til at skabe noget sammen med andre. Og noget, som er til alle publikummer på Roskilde Festival. Projektet trækker på forskellige fagligheder, og det har værdi for, at projektet kan lykkes. At vi som undervisere påtager os en ny vejlederrolle vil skabe et mere åbent udviklingsmiljø, hvor den studerende i højere grad kan tage styring initiativ, handlekraft og ansvar. De studerende forpligter sig overfor bygherre ikke kun overfor sig selv/vejleder. R Den enkelte studerendes egne erfaringer sættes i spil, hvilket øger motivationen. De studerende får en høj grad af ansvar fra os, og vi fortæller dem, at de kan løse opgaven. Konkurrenceelementet, som er indlejret i projektforløbet, er en aktiv medspiller. Konkurrence kan påvirke mennesker forskelligt, men det er et vilkår for arkitektbranchen og vigtigt, at vi introducerer det på 2. studieår, og at de studerende lærer at agere/finde motivation i det konkurrerende rum. I det hele taget simulerer projektforløbet et tegnestueprojekt i organisering og vilkår, proces og vurdering/beslutningstagning. Det er motiverende for de studerende, at projektet (arkitektur) bygger bro til egen kultur (musikfestival). Arkitektfaglighed og personlighed flettes i projektet faget er ikke adskilt fra, hvem du er (professionelt og personligt). Hvordan motiverer den nye undervisningsform metode, tilgang og resultat de studerende til løbende at udfolde initiativ, handlekraft og ansvar? Inspiration: Vi bruger aras arasvathys lemonadeprincip i projektets FAE 2: Du får ofte noget andet, end det du efterspørger og det ser vi så potentialet i og bruger som nyt afsæt. Det er et konkret projekt, som er sjovt og relevant. Vi skal give ansvaret (overordnet) til den studerende for at vælge den sammenhæng, som den enkelte ønsker at indgå i mhp. at skabe befordrende rammer for læring: Valg af samarbejdspartnere gruppe eller individ + beslutningskompetence eget projekt eller fælles projekt. Vi er som en bisværm 140 kan flytte et bjerg! 140 nybegyndere har et potentiale som er værdifuldt det er motiverende at skabe i FLOK. Det har en værdi at være mange, der kan producere en masse i løbet af no time. Vi er mange, der skal lykkes, for at projektet lykkes. Og vi lykkes alle, når projektet lykkes. Kritik efter 1. fase har fokus udelukkende på det arkitektfaglige potentiale, og alle studerende får derved en succesoplevelse, hvilket vil give empowerment. Projektet realiseres et offentligt sted, hvor mange kommer. Projektet rammer segmentet de studerende er målgruppen for Roskilde Festival. De studerende skal opleve at have hovedansvaret, men hvis de snubler, er det os undervisere, der skal gribe dem. Ansvaret for egne beslutninger om, i hvor høj grad man vælger at arbejde selvstændigt eller i gruppe, giver øget selvstændighed. Ansvaret bliver foranledningen til, at den studerende tager initiativ. Ansvaret vil give de studerende en oplevelse af reel beslutningskompetence. Medindflydelse på det personlige forløb er motiverende. Vi lader de studerende gå forrest sætte dagsorden have styring. Og er åbne for det, som de bringer frem!

18 18 PEAK publikation R Hvordan kan du som underviser bedst bidrage til udviklingen af initiativ, handlekraft og ansvar hos den studerende/i grupperne? Jeg skal - sammen med resten af undervisergruppen - være helt afklaret vedrørende min/vores nye rolle som sparringspartner/vejleder. Og vi skal være klare overfor vores studerende i denne rolle. Vi skal have fokus på rollen som vejleder. Jeg vil tage ÆRLIGHEDEN alvorligt, lade projektprocessen være transparent og lade de studerende høste frugten af deres ansvarlighed eller konfrontere studerende, hvis ikke de påtager sig ansvar. ørge for AHA-oplevelser: Vi kan! Og vi fejrer det! Vi skal tale om, hver gang vi lykkes. Lade de studerende være selvorganiserende. Jeg skal sammen med mine kolleger være parat til at gribe studerende, der snubler. Jeg skal stille spørgsmål i stedet for at give svar! At vi gør de studerende bevidste om arkitekternes arbejdsform: At vi kan arbejde med problemstillinger, vi ikke kender løsningen på det rokker på vores forståelse af, hvad en lærer skal (pensumorienteret), frem for en vejleder/sparringspartner. Vi har i nderviserteamet en støttende og anerkendende tilgang til de studerende. Vi sætter rammerne og skaber grundlaget for, at de studerende kan tage stilling. Vi skal være ligeså smidige som undervisere, som de studerende skal være som opgavedeltagere. Jeg vil udvise engagement, ro og tillid til, at den studerende kan håndtere opgaven. De studerende skal selv løbe, men vi skal sikre, at de løber ud i det fagligt ukendte og lærer nye metoder. Jeg skal træde ud af lærerrollen og agere sparringspartner for de studerende. Vi skal turde arbejde med kalkuleret risiko. Vi er så mange i lærerteamet, at vi legalt suspenderer konsensus. Vi udsætter de studerende for mange forskellige svar/bud og fagligheder. Jeg skal være opmærksom på undvigere - studerende, der gemmer sig. Det er dem, vi kan lære mest! Kommunikere klart, at de studerende har redskaberne til det - gøre det tydeligt for dem. nderviserne skal optræde som et team. Jeg skal spille med åbne kort og være klar i mælet om usikkerhed: Jeg kan ikke og skal ikke løse alle situationer. Vi skal aldrig stille en opgave, som vi ved, den studerende ikke har forudsætningen for at løse. De studerende skal mødes på det rette faglige niveau. Og de skal mindes om, at de har potentialet til at løse opgaven.

19 nderviserne, undervisningen og de underviste 19 P R Hvordan adskiller denne nye omverdensrettede undervisningsform sig fra tidligere mht. metode, tilgang og resultat? Man skal være forsigtig med at sige nye undervisningsform, for der er sikkert flere før os, der har arbejdet med en eller flere af samme tilgange/projektstrukturer. Vi praktiserer en erfaringsopbyggende, øvelsesbaseret undervisningsform. ndervisningsstruktur og form understøtter integration af teori og viden løbende, så det tilpasses den aktuelle situation. Resultatet af undervisningsformen er meget håndgribeligt 1:1 og indgår i en virkelig brugerrelateret situation. De studerende vil opleve deres omsatte læring og produkt blive testet af brugere på Roskilde Festival. ndervisningsformen er forpligtende, meriterende og synlig ikke kun på Roskilde Festival, men også via virtuelle og analoge mediekanaler. ndervisningsformen nedbryder skel mellem teori og praksis vi anerkender, at tingene/ fagfelterne lever sideløbende som en del af samme virkelighed. En inkluderende model og bred/åben faglighed. Vi adskiller ikke faglige discipliner, metoder, tilgange men integrerer løbende det stof, der er relevant for netop det tidspunkt, den fase, den situation. En ny pædagogisk praksis for overførsel af faglig og empirisk viden. Tidligere var 2. studieår opdelt i to semestre hhv. arkitektonisk design og arkitektonisk planlægning. I dette projekt arbejder vi fra helhed/koncept til detalje og tester det på brugerne. Nu er overgangen sammenhængende - skalaerne sammensmeltes umærkeligt og bliver indbyrdes relaterede. R Hvilket udbytte forventer du af den nye undervisningsform? I projektet udfordres det at fastholde læringsrummet: Tegnesalen simulerer tegnestue med værksted. Vi bruger virkeligheden som læringsrum. Og registrerer/ observerer produktet på brugerne. Vi praktiserer en pædagogik, der etablerer relevans - en instant relevans! Nu-og-her-viden og erfaring. om undervisere vil vi se studerende foretage en hurtig og direkte omsætning af teori, metode og viden til praksis.

20 20 PEAK publikation REFLEKIONTEAMET OBERVATIONER om observatører er vi vidner til forskellige undervisningssituationer, stemninger, reaktioner og konstellationer af aktører og aktioner. I afsnit 4 beskriver vi, hvordan vi går til opgaven som observatører. Vi gengiver her nogle snapshots fra vores feltarbejde: FAE 1 / BYGHERREMØDE Den 18. februar 2011 etting Vi befinder os i en stor sal på AAA, hvor de 140 studerende, 10 undervisere og 3 bygherrerepræsentanter er mødt op. dvalgte projektgrupper præsenterer deres forslag. Det er de studerendes første møde med bygherren i rollen som dommer. Observationer Vi bemærker, at de studerende bruger arkitektfaglige termer og udtryksformer: Intimsfæren er manipuleret, jeg så en øvelse i at arbejde med grænser. enere går det op for os, at de tre bygherrerepræsentanter alle er uddannede arkitekter, og at de studerende er klar over dette. Der er koncentreret ro og opmærksomhed på bygherrens udtalelser, og vi erfarer, at også bygherrerne anvender arkitektsprog: Vi vil bede jer i højere grad tænke kontekstuelt i stedet for værkorienteret. enere går det op for os, at den ene repræsentant også indgår i nderviserteamet. Det forklarer brugen af sprog. Vi ser, at de studerende stort set altid starter med at redegøre for deres proces. Enten kronologisk eller tematisk. Først til sidst kommer budskabet Vi vil præsentere et siddetårn. Det påtvinger tilhørerne et langt forspil før budskabet. De studerende er saglige og undlader at påvirke bygherrerne emotionelt. Kun en enkelt studerende bruger aktivt humor og personlige erfaringer i præsentationen. Vi bemærker stor opmærksomhed hos de studerende, der stiller uddybende spørgsmål til bygherrerepræsentanterne, da disse voterer, kommenterer og udvælger 9 forslag blandt de mange. Bygherrerne underbygger og forklarer deres behov, vilkår (som f.eks. sikkerhed) og ønsker. De studerende lytter opmærksomt. Vi ser, at underviserne vælger en faciliterende vejlederrolle, hvor de tydeligt er ansvarlige for rammer (tid, deadlines, regler og aftaler) og i øvrigt vælger en mere tilbagetrukket facilitatorrolle. De undlader at vurdere og være dommere. Det forekommer naturligt i situationen og skaber en vældig ro om emne og indhold. tuderende og vejledere virker fælles undersøgende og opmærksomme. FAE 3 / KRITIK OG AFTEMNING Den 10. marts 2011 etting De studerende præsenterer deres projektforslag for hinanden og nderviserteamet. Derefter afholder de en afstemning om, hvilke projekter, der kvalificerer sig til den følgende dags præsentation for bygherren. dskillelsesprocessen foregår i tre adskilte spor med hver 2-3 vejledere, som er rammesættende. En studerende er tidtager der er afsat 7 minutter pr. projektpræsentation. Derefter stiller vejlederne og de studerende spørgsmål. Observationer Lokalerne er tæt pakket med studerende. I det ene spor bruges lokalet med stolerækker og et præsentationssted. I et andet lokale tvinger pladsmangel til, at alle fire vægge tages i brug, og at tilhørerne flytter sig rundt flere gange. Dette giver bevægelse i rummet og bevirker, at også vejledere og studerende flere gange blandes på stolerækkerne, hvilket synes at understøtte den studerendes aktive deltagelse og den fælles arkitektfaglige refleksion. Engagement og deltagelse fra de studerende er påfaldende i dette spor. Vi møder studerende, der udtrykker stærk motivation og tydeligt har arbejdet meget med deres forslag i den mellemliggende tid, hvor de også har haft kursusmoduler i emnerne modularitet, readymades og prototypologi. Mange præsentationer indeholder information og overvejelser om pris, materialeforbrug, spild og genbrugsmuligheder. De kender alle max. bevillingen på kr ,-. Vi overværer to forskellige afstemningsmetoder: Først en håndsoprækning, hvor hver studerende har én stemme. Vi observerer en vis tendens til at lurepasse, og at stemmerne derfor samler sig om få forslag. enere oplever vi en metode, hvor hver gruppe (1 4 personer) skal tildele én stemme til ét projekt fra hver kategori. Det giver anledning til engagerede arkitektfaglige diskussioner og synes umiddelbart at kvalificere den arkitektfaglige argumentation og diskussion.

21 nderviserne, undervisningen og de underviste 21 studie situation kritik bedømmelse

22 22 PEAK publikation Vi oplever underviserne eksperimentere med den nye vejlederrolle. De påpeger arkitektfaglige stærke aspekter eller holder sig til at kommentere og påpege tværgående muligheder i de enkelte projekter. Vurderinger fokuserer på projektets potentiale og tværgående muligheder. Vi griber os selv i at sidde og lytte efter thumbs up/thumbs down-kommentarer og gætter på, at vi deler dette med de studerende. Vi hører, at vejlederne i deres respons til det præsenterede bl.a. tænker højt i dialog med hinanden de studerende lytter. Dialogen afslutter med afklarende spørgsmål til projektgruppen. Vi hører et eksempel på, at nderviserteamet praktiserer fra tvivl og dom til potentiale og læring. En studerende præsenteres for vejlederens tvivl overfor egenskaber i projektet. Tvivlen følges op med spørgsmålet: Er tvivlen berettiget? Har du forholdt dig til det, jeg påpeger? pørgsmålet stilles i et afklarende tonefald uden ladning: Hvor høje er stolperne? Den studerende erkender i sin besvarelse af spørgsmålet, at stolpens højde skal justeres læringen finder sted gennem egen refleksion i kraft af spørgsmålet. ndervejs refererer både studerende og vejledere til bygherrens udtalelser. Vi oplever niveauet meget højt både mht. engagement, omfanget af research, overvejelser og afprøvningsevne men har retfærdigvis intet sammenligningsgrundlag, da vi ikke tidligere har foretaget lignende observationer af undervisning på studiets 2. år. Vi hører kommentarer fra de studerende som f.eks. det er spændende, det her det er vildt at tænke på, at det ender med at blive opført etc. forventet! Vi har vejledt dem i de første dage i denne fase, og nu er det som om, at vores tilstedeværelse er mere forstyrrende end gavnlig! Lige nu opleves det som om, at det er os, der opsøger de studerende i stedet for omvendt de har simpelthen ikke behov for os som vejledere! Lige nu skal vi faktisk slippe dem. På en tegnesal overværer vi et møde, hvor 3 grupper i et team koordinerer deres indsats i alt cirka 25 studerende. Der er ingen vejleder tilstede. Efter en lidt famlende start, tager en studerende ordet og sætter struktur for mødet: Meningen med det her møde er, at vi præsenterer, hvad vi foreløbigt har fundet ud af i grupperne, og så må vi finde ud af, hvordan vi gør derfra. Vi skal jo helst undgå at lave det samme arbejde for at bruge tiden bedst muligt. dsagnet får opbakning. Derfra forløber mødet uden ordstyrer. Grupperne fremlægger på skift deres research de studerende supplerer hinanden. Mange studerende kommer i tale, og flere skandinaviske sprog er i brug. De studerende er seriøse og engagerede. De har fokus på at finde de bedste løsninger. Der synes at være fællesskab og fælles fokus. Vi hører, at mødet herefter bruges til at afklare materialer - egenskaber, størrelse, pris og antal. Gruppen konkluderer flere gange, at materialerne er for dyre. Budgetrammen er kr ,-. Mulige veje til prisnedslag diskuteres. ponsorering er jo ikke en mulighed heller ikke samarbejde, hvor et firma flashes via medieomtale (bygherre forbyder firmareklame, red.), Hvem er gode til at forhandle er der nogen, der har nogle tips?, Er der nogen, der kender nogen? Vi ser dagen afsluttes ved, at 4 projekter ved afstemning har kvalificeret sig til at blive præsenteret for bygherren. temningen er intens og høj, der klappes og diskuteres. FAE 4 / GRPPEMØDE Den 17. marts 2011 etting Alle studerende har meldt sig ind på at videreudvikle ét af de fire projekter, der senest er blevet udpeget af bygherren. Arbejdet foregår i grupper af varierende størrelse. Vi besøger de 4 tegnesale, der er i brug. Der er 7 dage til aflevering. Observationer På vej til observation på tegnesal møder vi en vejleder: Vores hensigt er jo at understøtte vores studerendes selvstændighed. Men de er langt mere selvkørende end FAE 4 / VEJLEDNING Den 17. marts 2011 etting På en anden tegnesal samles 5 grupper i et andet team til et fælles møde. En vejleder deltager. Observationer Efter en hovedkulds start på mødet, hvor de studerende taler i flere retninger, foreslår vejlederen, at de studerende afklarer mødets formål. De studerende tager hurtigt styringen igen og bliver enige om, at hver gruppe fremlægger sit arbejde, og at formålet er at afklare den videre strategi. Mødets fokus er arkitektfagligt: Principper, materialer, kvaliteter og konstruktioner diskuteres ud fra modeller. Mødet karakteriseres nu af fællesskab. Ordet er frit,

23 nderviserne, undervisningen og de underviste 23 gruppe vejledning gruppemøde

24 24 PEAK publikation og der vurderes i fællesskab. De studerende krediterer hinandens forslag og har en arkitektfaglig diskussion. Engagementet er tydeligt. De studerende er fokuserede, undersøgende og åbne overfor nye potentialer i hinandens modeller. Vejlederen indtager en diskret rolle, men supplerer teamet med 3 kommentarer: 1) Fagligt anbefaler vejlederen teamet fortsat at være åbent for arkitektfaglig innovation...benspænd rummer ofte store kvaliteter, og I skal have en opmærksomhed i at skelne mellem det generelle og specifikke. Vejlederen udfordrer de studerendes mindset. 2) Vejlederen minder teamet om det seneste bygherremøde: Hvad udtalte bygherren om kvalitet? Hvad vægter bygherren? Og hvordan forholder I jer til det nu? 3) Vejlederen sætter strategiske spørgsmål i spil: Vil I vælge at aflevere et gennemarbejdet projekt, eller vil I vælge at præsentere bygherren for flere udgaver af samme projekt, hvor kvaliteter og muligheder udfoldes? Hvad er hensigtsmæssigt for at bevare en gunstig position hos bygherren? præsentation og vejledning. Præsentationen er grundig, der stilles presserende spørgsmål til vejlederne, og mange materialer diskuteres: Rio-net, plexiglas, voksdug etc. Vi kæmper med økonomien og overvejer at hente flere priser hjem, Er de inkl. eller ekskl. moms? det giver jo en forskel på 25 %.. Vi kalkulerer med at kunne hente gratis møbler enten som kluns eller sponsorat, hvis vi lægger flere paller ovenpå, kommer vi derop, hvor vi skal etablere rækværk. Det vil vi gerne undgå både af økonomiske og æstetiske grunde. Lysgruppen gør rede for deres overvejelser om placering af tre lyskilder i hver pavillon med tre forskellige formål. Gruppen har en samlet diskussion af, hvordan pallerne kan beklædes for at undgå, at fødder kommer i klemme, eller ting bliver tabt. dover gruppens egne forslag husker vejlederne dem på tidligere præsenterede muligheder, så som at bruge vita-wrap (som tilbud til kufferter i lufthavne), presenninger eller voksdug. Vejlederne minder gruppen om, at og I skal huske, at vi er 100 mennesker, der kan bygge i byggeperioden, så denne gang kan I roligt kalkulere med tidskrævende processer og metoder. To ingeniører går rundt på tegnesalene og er til rådighed som eksperter. De studerende henvender sig og trækker på deres viden: Dimensionering, belastning, tryk- og trækkræfter i materialer undersøges. Mulige løsninger på udfordringer søges. Det er vejlederne, der har sørget for, at ingeniørbistand er til rådighed. FAE 4 / VEJLEDNING Den 22. marts 2011 etting De studerende arbejder i grupper af varierende størrelse og videreudvikler ét af de fire projekter, der senest er blevet udpeget af bygherren. Vi befinder os på en tegnesal, hvor alle er blevet bedt om at lave modeller (1:100). Der er 1,5 dag til deadline. Vi støder på engagerede diskussioner i alle grupper. Vejledere placerer vejledningen tidsmæssigt efter gruppernes behov. Vejledningen foregår i de studerendes arbejdsmiljø på tegnesalen. Observationer Vi møder en gruppe på 13 studerende og to vejledere. Vi overværer, at de studerende præsenterer projektets enkelte dele på skift. De har organiseret sig i ekspertgrupper om henholdsvis lys, landskab, konstruktion, indretning m.v. 11 af de 13 studerende bidrager mundtligt til FAE 4 / VEJLEDNING Den 22. marts 2011 etting Vi observerer samme dag to grupper á 10 studerende og to vejledere. Observationer Gruppen har organiseret sig i ekspert-grupper og fremlægger på skift. Der er umiddelbar anerkendelse fra vejlederne. De studerende præsenterer, hvor langt de er kommet med deres forslag vha. flere modeller og plancher med digitale billeder af projektet, som det vil se ud, når det er realiseret. Konstruktionsgruppen har bl.a. haft kontakt til en ingeniør, der har hjulpet dem med at beregne spændstyrken i deres konstruktion. Gruppen har arbejdet både med konstruktion, kontekst, æstetik og sikkerhed, f.eks. hvad vil friste brugerne til at klatre op på konstruktionen? Og er det ønsket eller uønsket? Lysgruppen præsenterer forslag til lyssætning om natten, hvor pallerne bruges som effekt, og igen diskuteres økonomien. Gruppen gør rede for antallet af paller i forskellige versioner og diskuterer forskellige besparelsesmuligheder. Muligheden af at præsentere tre versioner for bygherren diskuteres.

25 nderviserne, undervisningen og de underviste 25 gruppe vejledning ekspert bistand

26 26 PEAK publikation Vi ser vejlederne veksle mellem en diskret rolle og styring. Vejlederne har besluttet, at de i denne fase vil give korte og klare opfordringer til de studerendes præsentationer for bygherren: I har 7 minutter! Brug jeres særlige kundskab til at præsentere henholdsvis helhed, konstruktion, sikkerhed, lys etc. I må meget gerne være 2-4, der præsenterer. tart med at give bygherren overblik. Eksplicitér også det, som I selv tager for givet. Nævn, hvad I har taget med fra det oprindelige forslag. Fremhæv de særlige kvaliteter i jeres konstruktion. Forklar siddestillinger, hvis de er vigtige. Vær tydelige og pædagogiske. Brug plancher, power points og modeller til det, som disse medier er særligt velegnede til at vise. Vær parate til at svare på spørgsmål om antal, økonomi m.m., men lad være med at overlæsse præsentationen med tal. De studerende lytter opmærksomt også til denne del af vejledningen. FAE 4 / BYGHERREMØDE 25. marts 2011 etting FAE 4 afsluttes med, at de studerende præsenterer bygherrerepræsentanterne for den endelige bearbejdelse af foregående fases udvalgte projekter. Bygherre, studerende og vejledere er samlet i Arkitektskolens store modelbyggerum, Mock p. Præsentationen foregår mundtligt med plancher og 1:1 modeller. Bygherren voterer derefter i lukket rum. Voteringen angår udvælgelse af det endelige vinderprojekt, som indkøbes til opførelse på musikeventen Roskilde Festival Vejledere og studerende er samlet og afventer bygherrens ankomst og udpegning af vinderprojektet. Observationer Vejlederne taler til alle studerende. De anerkender de studerendes arbejdsindsats og det høje niveau, som kendetegner præsentationsmateriale. Det er imponerende at se, at det afleveringsmateriale I som 4. semester studerende har produceret, er noget, der niveaumæssigt nærmer sig det, vi ser fra vores afgangsstuderende her på Arkitektskolen... Bygherrerepræsentanterne ankommer til rummet, og al samtale forstummer. Før annoncering af vinderprojektet giver bygherren anbefalinger og generelle kommentarer til alle projektgrupperne. I uddrag: været til møder med jer om projekterne, har det nærmest været som at tale med arkitekter på en professionel tegnestue. Vi har ikke alene fået projekter, der opfylder vores ønsker og mange krav. I har også givet os besvarelser, der har givet os noget helt nyt nogle muligheder, som vi ikke havde forestillet os, at vi havde Vi hører bygherren komme med anbefalinger til de studerende om den professionelle relation: Vedrørende projektpræsentation: Husk, at det I fremsender af forslag skal kommunikere og sælge projektet! Alt væsentligt skal med i plancherne! Vi oplevede, at når vi havde været det fremsendte materiale igennem, så havde vi én holdning til projekterne, som blev flyttet ved de mundtlige præsentationer. For under de mundtlige præsentationer kom der væsentligheder frem, som påvirkede vores beslutning. Vær opmærksom på, at man som arkitekt ikke altid har mulighed for at præsentere sit projekt mundtligt! Det fremsendte skal kunne stå alene og kommunikere projektet! Budgetrammen skal altid overholdes! Et projektforslag, der overskrider budgetrammen er diskvalificeret. å enkelt er det! Det er fint, at I kommer med kommentarer om de videre muligheder, der ligger i projektet, men det er op til bygherren at vurdere, hvorvidt man vil prioritere disse muligheder. Det er bygherren og kun bygherren, der ved hvordan midler skal prioriteres det skal I ikke gøre på vegne af bygherren! Derefter griber bygherren vinderkonvolutten: And the winner is. Rummet er larmende stille af spænding, som forløses i klapsalver og tilråb, da vinderprojektet Vintergatan udpeges, og vindergruppen jubler. Bygherren tilføjer: Vi er faktisk så begejstrede for de præsenterede projekter, at vi udover indkøb af vinderprojektet også gerne vil købe to andre projekter til andre områder af Roskilde Festival, nemlig NatureBox og Nordlys.... Dette udløser en ny bølge af jubel og klapsalver. Bygherrens uventede valg af ikke et, men tre vinderprojekter har konsekvenser for vejledernes planlægning af den følgende uge: FAE 5 (Tegnestuen) fælles detailprojektering af vinderprojekt. Vi observerer vejlederne straks tale sammen om, hvordan den uventede situation planlægningsmæssigt bedst håndteres. Vejlederne annoncerer snart igangsætning og ydre rammer for FAE 5 og meddeler, at de studerende må afvente detailplanlægning, idet det forudsætter, at vejlederne i fællesskab afklarer en række spørgsmål. Vi er meget imponerede over kvalitetsniveauet, og vi er særdeles tilfredse med jeres arbejde og projekter. Faktisk er jeres projekter så gode, at det har været svært kun at vælge ét vinderprojekt irriterende svært. Når vi har

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Innovationskompetence

Innovationskompetence Innovationskompetence Innovation i skolen Når vi arbejder med innovation i grundskolen handler det om at tilrette en pædagogisk praksis, der kvalificerer eleverne til at skabe og omsætte nye idéer, handle

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Ledelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte

Ledelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte Ledelsesbjælken omsat til praksis for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte 1 Ledelse i praksis på leder+-niveau i HPS Indhold Politiske... 3 Strategiske... 3 Administrative... 4 Personale...

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Aktionslæringskonsulent uddannelse

Aktionslæringskonsulent uddannelse Aktionslæringskonsulent uddannelse Strategisk Aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen gennem praksis Strategisk aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD 2012 Ungdomsuddannelser DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD Regler for deltagelse Alle elever og studerende, danske og udenlandske, samt undervisere og ledere tilknyttet en dansk

Læs mere

ARKITEKTSKOLEN AARHUS. Studieordning for kandidatuddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus Revideret udgave gældende fra 1.

ARKITEKTSKOLEN AARHUS. Studieordning for kandidatuddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus Revideret udgave gældende fra 1. ARKITEKTSKOLEN AARHUS Studieordning for kandidatuddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus Revideret udgave gældende fra 1. september 2014 Indholdsfortegnelse 1 UDDANNELSENS MÅL... 2 2 UDDANNELSENS LÆRINGSMÅL...

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN PRØVE I PRAKTIKKEN INDHOLD Status på prøveerfaringer Summegruppe Regler og rammer for prøven Forskelle på rollen som vejleder og som eksaminator Prøvens forløb DRØFT MED DEM SOM SIDDER VED SIDEN AF DIG.

Læs mere

Håndværk og design KiU modul 2

Håndværk og design KiU modul 2 Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk

Læs mere

IVA København 24.November 2010

IVA København 24.November 2010 IVA København 24.November 2010 Hovedbiblioteket Aarhus Jannik Mulvad Overvejelser for brugerinddragelse Konkrete eksempler på metoder til brugerinddragelse og brugerdreven innovation Materialer og værktøjer

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

eleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder

eleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder Inno-elev SÅDAN KOMMER DU I GANG! Drejebog til undervisningsforløb i innovative arbejdsmetoder Projektleder: Annie Bekke Kjær Faglig projektleder: Alan Proschowsky Inno-Agent: Lene Gundersen Inno-Agent:

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Efteruddannelsestilbud

Efteruddannelsestilbud Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel

Læs mere

Når traditionel undervisning spiller fallit

Når traditionel undervisning spiller fallit Når traditionel undervisning spiller fallit Forsøg med undervisning tilpasset læringsstile på Roskilde Handelsskoles hg- uddannelse i perioden 2009 11. Ansvarlige deltagere: Klaus Puls Johansen og Kristina

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Ledelse af frivillige - introduktion

Ledelse af frivillige - introduktion Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige - introduktion V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD 2014 SÅDAN DELTAGER DU I IDÉKONKURRENCEN OG DA VINCI UNGDOMSUDDANNELSERNE DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD Regler for deltagelse Alle elever og studerende, danske og udenlandske,

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

En oversigt over, hvornår du arbejder med processkemaet. Opgaveark med spørgsmål til arbejdet med processkemaet

En oversigt over, hvornår du arbejder med processkemaet. Opgaveark med spørgsmål til arbejdet med processkemaet Processkema Processkema Hvorfor og hvordan Processkemaet er gennemgående i kurset og har til hensigt at binde kursets indhold sammen med din dagligdag, så læring omsættes til din daglige praksis og derved

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Brænd igennem med dit budskab

Brænd igennem med dit budskab Brænd igennem med dit budskab - et redskabskursus i formidling og kommunikation Gentofte Hovedbibliotek Den 27. april 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver klædt

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Kompetenceopbygning af pædagogiske ledere og medarbejdere

Kompetenceopbygning af pædagogiske ledere og medarbejdere Kompetenceopbygning af pædagogiske ledere og medarbejdere Kompetenceopbygningen er tilrettelagt og afvikles i samarbejde med LSP LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis,

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Center for dagtilbud Bente Jørgensen bente@slagelse.dk 13. august 2010 1. Udfordringen Den Sammenhængende Børne

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Modultitel: Evaluering i organisationer

Modultitel: Evaluering i organisationer Modultitel: Evaluering i organisationer Uddannelse PD (Pædagogisk Diplomuddannelse) Retning 17.3 Modul (Valgfrit) 3 Tidspunkter Alle undervisningsdage: 9:00-14:00 Undervisningssted Innovest, Ånumvej 28,

Læs mere

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015 Deltagerhæfte Navn Program Onsdag d. 30. september 10.00-11.00 Indskrivning 11.00-11.40 Velkomst v. formand Majbrit

Læs mere

Uddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære. Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande.

Uddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære. Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande. Uddannelsesplan Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande.dk Praktikkoordinator: Jan Moth: 30258672 Jan.Moth@skolekom.dk

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

SamtaleAkademiets Inspirationskatalog. Foredrag workshops kursusforløb til seminarier, skoler og institutioner

SamtaleAkademiets Inspirationskatalog. Foredrag workshops kursusforløb til seminarier, skoler og institutioner SamtaleAkademiets Inspirationskatalog Foredrag workshops kursusforløb til seminarier, skoler og institutioner Innova tion og Entreprentrsk ab et koncept Hvad står der her? Der står: Innovation og Entreprenørskab

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE 010-2015 FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE LEJRE MUSIKSKOLES MISSION: At give den enkelte elev instrumentale og/eller vokale færdigheder, udvikle et universelt sprog, til personlig musikalsk udfoldelse, individuelt

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Overordnet Studieplan

Overordnet Studieplan Overordnet Studieplan 1. Introduktion til hf-studieplanen for VUC Vestsjælland Nord. Hf-studie-planen for VUC Vestsjælland Nord beskriver, hvorledes vi her på stedet løbende planlægger, gennemfører og

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb

Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb Indholdsfortegnelse Beskrivelse af sagsforløb... 2 Fra idé til forslag... 3 Opstilling af krav... 4 et... 5 n... 6... 7 Januar 2001 Beskrivelse

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1 3 GDJRJLVNYHMOHGQLQJIRU3URMHNWNRRUGLQDWRUIRU8GYLNOLQJ6DPVSLORJ 5HVXOWDWHU %HJUXQGHOVHIRUXGGDQQHOVH Projekter er blevet almindelige i danske virksomheder. Hvor projekter før i tiden var af mere teknisk

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER

TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER HOLD 4 - FORÅRET 2016 TRAC S INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FOR LEDERE AF PROFESSIONEL KREATIVITET 2 HVOR MEGET SKAL DU STYRE? HVAD SKAL DU STYRE? HVEM SKAL DU STYRE? LÆR

Læs mere

De fem understøttende Innovationskompetencer

De fem understøttende Innovationskompetencer Erhvervsrettet innovation Version 1.1 2015 De fem understøttende Innovationskompetencer Elektrikeruddannelsen 2015 Hvad er en understøttende innovationskompetence? Alle kan i en vis udstrækning finde på

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1

Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1 Introdag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 1 Læringsmål At deltagerne får præsenteret sig selv og egne forventninger til kurset At deltagerne får viden om visionen for BOOST At deltagerne

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 GODT SPROG - EVALUERING EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG Denne rapport indeholder en evalueing af projektet Godt Sprog, der blev iværksat for at forbedre den skriftlige

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores multimediedesignere. Her har vi samlet

Læs mere

Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole

Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole Vision og mission for Silkeborg Ungdomsskole Silkeborg Ungdomsskole skal være kraft- og videnscenter for og om de 14-18-årige i Silkeborg

Læs mere