SOLVIT er et problemløsningsnetværk

Transkript

1 Årsrapport 2006 for SOLVIT 1. Baggrund SOLVIT er et problemløsningsnetværk SOLVIT er et EU/EØS-netværk af myndigheder med 30 kontaktpunkter (1 i hvert land), hvor virksomheder og borgere, der støder på (ulovlige) barrierer i Det Indre Marked, kan henvende sig for at få hjælp. Netværket, der blev etableret i 2002, er forankret i EU-Kommissionen, DG Markt (Indre Marked). Det danske SOLVIT Center er placeret i Erhvervs- og Byggestyrelsen (EBST), område Internationale Erhvervsvilkår (INT). Der er til centeret knyttet 2 jurister. SOLVIT hjælper i de tilfælde, hvor offentlige myndigheder anvender reglerne, skrevne som uskrevne, for Det Indre Marked forkert. Det gælder både danske og udenlandske myndigheder. SOLVIT søger at løse problemerne på et uformelt grundlag i samarbejde med de øvrige medlemsstater i SOLVIT-netværket og myndighederne i Danmark. SOLVIT tager som udgangspunkt ikke sager af rent national karakter. Det sker dog, at sådanne sager tages op af SOLVIT i Danmark, når der samtidig er en klar EU-sammenhæng. Karakteristisk for netværket er, at det er SOLVIT-centret i det medlemsland, der klages over, det ledende SOLVIT-center, der retter henvendelse til myndighederne. Det SOLVIT-center, der anlægger sagen, kaldes hjemme-solvit-centret, fordi det er det SOLVIT-center, hvortil klageren har sin stærkeste tilknytning, og det, hvortil klageren typisk vil rette henvendelse. Sagen anlægges i en database, som kun kan benyttes af netværket og Kommissionen. Som noget nyt er det dog nu blevet muligt for virksomheder og borgere at lægge sager direkte ind i databasen fra hjemmesiden: SOLVIT-netværket har som målsætning at løse virksomhedens eller borgerens problemer inden for 10 uger. Fristen kan eventuelt forlænges med op til 4 uger. I det omfang, sagerne ikke kan løses uformelt, gives en vurdering af, hvorvidt klageren bør anvende en eventuel administrativ rekursadgang eller gå videre med sagen til EU-Kommissionen, eventuelt til domstolene. Danske eksportører, der støder på hindringer i 3. lande, kan eventuelt henvises til Danmarks Eksportråds 1

2 Markedsåbneren, navnlig i forbindelse med sager, der involverer ambassader og konsulater. 2. Oplysningsaktiviteter i 2006 Præsentation af SOLVIT Det vurderes løbende, ved hvilke arrangementer m.m., det vil være formålstjenligt at informere om SOLVIT. I 2006 har EBST givet en præsentation af SOLVIT til relevante ministerier og styrelser samt til decentrale myndigheder og organisationer inden for rammerne af oplysningsaktiviteterne i forbindelse med informationsproceduren. Endvidere blev der givet en præsentation af SOLVIT på Euro Info Centrenes årsmøde i maj 2006 samt på mødet i Nordisk Ministerråds regi i september Hjemmesiden og links til interessenter: Hjemmesiden opdateres løbende og i forbindelse hermed sikres det, at der linkes hertil fra alle relevante aktører, herunder særligt Euro Info Centrene og ministerier og styrelser. 3. Kommissionens oplysningsaktiviteter 2006 Kommissionen har i 2006 fortsat sin oplysningskampagne. Fokus har været på at øge kendskabet til SOLVIT i såvel Kommissionen selv som i f.eks. Europa-Parlamentet. Formålet hermed har været at få henvist flest mulig sager til SOLVIT. Samtidig er der fortsat brugt ressourcer på at forenkle og effektivisere samarbejdsprocedurerne i SOLVIT-netværket gennem tre årlige workshops. 4. Antal sager i sager og ca. 50 forespørgsler behandlet i 2006 I 2006 har det danske SOLVIT-center behandlet 25 sager og ca. 50 forespørgsler. Bilag 1 giver en kort beskrivelse af et udpluk af sagerne. 1 Af de 25 registrerede sager blev 13 sager ligesom i 2005 behandlet i SOLVITdatabasen. 5 af disse sager var sager, hvori danske borgere eller virksomheder var stødt på barrierer i et andet EU/EØS-land, mens 8 var sager, hvor danske myndigheder lagde hindringer i vejen for den frie bevægelighed. 1 I forhold til 2005 er sagsmængden opgjort lidt anderledes, idet kun henvendelser, der har krævet en længerevarende sagsbehandling, er blevet registreret som enkeltsager, mens henvendelser, der har kunnet løses relativt hurtigt og enkelt, er blevet registreret på en samlet sag som forespørgsler. 2

3 De resterende 12 sager er håndteret uden om SOLVIT-databasen, enten fordi de har kunnet løses så hurtigt, at det ikke har været relevant at lægge dem ind i databasen, eller fordi de involverede SOLVIT-centre har været i tvivl om, hvorvidt der overhovedet var tale om en SOLVIT-sag. Af disse 12 sager var 4 sager, hvor danske borgere eller virksomheder var stødt på hindringer for den frie bevægelighed i et andet EU/EØS-land, mens danske myndigheder i 7 sager lagde hindringer i veje for den frie bevægelighed. Den sidste sag var en sag, hvor et andet EU/EØS-land ikke var direkte involveret, men der var stadig et aspekt af hindring for den fire bevægelighed i Det Indre Marked, hvorfor SOLVIT-centret i sådan et tilfælde kan yde bistand. De 25 sager fordeler sig som følger, idet a = sager mod andre EU/EØS-lande; b = sager mod Danmark; og c = Danmark mod Danmark: Sagstype Antal i alt Borger Virksomhed Handelshindring 8 6a/2b Uddannelsesstøtte 2 2b Tjenesteydelser 1 1b Opholdstilladelse 3 3b Opholdstilladelse 1 1c Skat og moms 5 2b 1a/2b Ulykkesforsikring 1 1a Kørsel i Danmark i udenlandsk registreret bil 2 2b Socialsikringsydelser 1 1a Udstationering af arbejdstagere 1 1b I alt SOLVIT-sager i 2006 Som nævnt håndterede det danske SOLVIT-center i alt 13 SOLVIT-sager i 2006, altså summen af sager som hjemme-solvit-center (5 sager) og som ledende SOLVIT-center (8 sager). Af sidstnævnte 8 sager blev 3 sager løst inden for rammerne af SOLVIT-databasens systematik 2, mens 1 af de resterende 5 sager fortsætter efter udløbet af tidsfristen og derfor er lukket som uløst i databasen. De resterende 4 sager kunne ikke løses, fordi klagerne ikke ville fremkomme med den dokumentation, som de danske myndigheder bad om. Disse 4 sager er derfor også lukket som uløste i SOLVIT-databasen. 2 En SOLVIT-sag er kun løst, hvis det ledende SOLVIT-centers løsningsforslag accepteres af hjemme- SOLVIT-centret. Hvis løsningsforslaget f.eks. er at lukke sagen inden for tidsfristen på 10 uger, men fortsætte sagsbehandlingen uden for SOLVIT-databasens systematik, fordi det står klart, at den ikke kan løses inden fristens udløb, vil den figurere som uløst i databasen, hvis hjemme-solvit-centret ikke vil acceptere dette, også selvom den løses efterfølgende. 3

4 5. Planlagte aktiviteter i 2007 Følgende aktiviteter planlægges/overvejes: Alle Euro Info Centre, informationscentre (Europe Direct), samt biblioteker med en udvidet samling af EU-information, tilbydes pjecer om SOLVIT på dansk til levering 2007/II. Direkte kontakt med centrale og decentrale myndigheder. 4

5 Bilag 1: Udpluk af sager vedr. barrierer i det indre marked A. SOLVIT-sager. I. SOLVIT Danmark som hjemme-solvit-center. 1) Danmark mod Polen mærkning af flisemørtler SOLVIT-sag nr /06/DK. De polske myndigheder krævede en dansk producents flisemørtel B-mærket som et byggeprodukt efter byggevaredirektivet. Efter SOLVIT s indblanding blev det klargjort, at flisemørtel af den omhandlede slags ikke betragtes som et byggeprodukt i henhold til byggevaredirektivet. Efter hårdt pres fra SOLVIT blev kravet derfor frafaldet af de polske myndigheder. Sagen blev løst på 69 dage. 2) Danmark mod Frankrig mærkning af kunstig laks SOLVIT-sag nr /06/DK. Et fiskeprodukt fremstillet af tang kunne på grund af sit navn forveksles med det franske ord for kaviar (Cavi-Art udtales uden t på fransk og dermed som kaviar). Det mente myndighederne i Frankrig kunne forvirre forbrugerne, hvorfor de nedlagde forbud mod salg og markedsføring. SOLVIT påviste, at disse forholdsregler dels skulle have været notificeret til EU- Kommissionen efter beslutning 3052/95/EF om import- og markedsføringsforbud, dels ikke var nødvendige og proportionale i henhold til EFT art. 30. Herefter trak myndighederne markedsføringsforbuddet tilbage. Sagen blev løst på 98 dage. 3) Danmark mod Tyskland krav om yderligere tests og dokumentation SOLVIT-sag nr /06/DK. De tyske myndigheder krævede ekstra afprøvning og dokumentation for at tillade markedsføring af fibercement-bølgeplader. SOLVIT påviste, at kravet var i strid med EFT art. 28, fordi produktet allerede var lovligt markedsført i Danmark. Efter forskellige forviklinger, bl.a. omkring forståelse af en europæisk standard og testmetoder, lykkedes det for SOLVIT at overbevise 5

6 myndighederne om, at de på basis af den eksisterende dokumentation skulle tillade markedsføringen af produktet. Herefter trak de tyske myndigheder kravet om ekstra afprøvning og dokumentation tilbage. Sagen blev løst på 106 dage II. SOLVIT Danmark som ledende SOLVIT-center. 1) Grækenland mod Danmark beskatning SOLVIT-sag nr /06/GR. En græsk statsborger, som skulle studere i Danmark, tog et midlertidigt job i Danmark forud for studierne. De danske skattemyndigheder betragtede den græske statsborger som begrænset skattepligtig, hvorved han ikke havde den samme fradragsret som fuldt skattepligtige borgere. Efter SOLVIT s mellemkomst blev det klart, at den græske statsborger skulle opholde sig i Danmark i længere tid med henblik på studier. På baggrund af disse oplysninger ændrede skattemyndighederne deres skatteansættelse af den græske statsborger, hvorved han blev betragtet som fuldt skattepligtig med fuld fradragsret. Sagen blev løst på 20 dage. 2) Italien mod Danmark afslag på opholdstilladelse til brasiliansk hustru SOLVIT-sag nr /06/IT. En italiensk statsborger, som har permanent opholdstilladelse i Danmark, tog sin brasilianske kæreste til Danmark og giftede sig kort tid efter med hende. Umiddelbart efter brylluppet ansøgte parret om opholdstilladelse til hustruen, hvilket blev nægtet af statsamtet under henvisning til, at hustruen ikke allerede havde opnået en permanent opholdstilladelse i et andet EU-land, jf. bekendtgørelse nr. 358 af 21. april 2006 om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler (EU-opholdsbekendtgørelsen). Bekendtgørelsen, der bl.a. gennemfører Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område m.v., indeholder i 7, stk. 1, en bestemmelse om, at familiemedlemmer i forvejen har fast, lovligt ophold i et andet EU-land. Da denne bestemmelse ikke ses at have hjemmel i direktivet, har SOLVIT bedt de danske myndigheder om at se på sagen, herunder den ovennævnte bestemmelse i bekendtgørelse nr

7 På grund af sagens karakter, først og fremmest muligheden for, at bekendtgørelse nr. 358 indeholder en bestemmelse, som er i konflikt med EU-retten, vil myndighederne overveje sagen grundigt, herunder sammen med Justitsministeriet. Da dette har medført, at sagen er trukket i langdrag, har SOLVIT Danmark foreslået sagen lukket i SOLVIT-databasen, selvom sagen fortsætter uden om databasen. Det italienske SOLVIT-center har afvist denne løsning, hvorfor sagen er lukket i databasen som uløst. Det tog 113 dage at nå frem til denne ikke-løsning. 3) Litauen mod Danmark moms-registrering i forbindelse med oprettelse eller start af egen virksomhed i Danmark SOLVIT-sag nr /06/LT. En litauisk statsborger ønskede at etablere selvstændig erhvervsvirksomhed i Danmark. Hertil kræves bl.a. momsregistrering. De danske skattemyndigheder anmodede om supplerende materiale for at kunne vurdere, om betingelserne for at opnå momsregistrering var opfyldte. Den litauiske statsborger mente, at dette krav var i strid med hans rettigheder som EU-borger, hvorfor han nægtede at indsende materialet. Efter at fristen for indsendelse af materialet var udløbet, nægtede skattemyndighederne at momsregistrere vedkommende. Da kravet svarede til de krav, der stilles til danske statsborgere, kunne det ikke anses for at være diskriminerende, hvorfor det danske SOLVIT-center anbefalede i sit løsningsforslag, at dokumentationen nu blev fremlagt af den litauiske statsborger. Dette blev støttet af EU-Kommissionen. Da det litauiske SOLVIT-center afslog dette løsningsforslag, blev sagen lukket som uløst. Det tog 33 dage at nå frem til denne ikke-løsning. 7

8 B. Ikke SOLVIT-sager. I. Sager mod andre EU/EØS-lande. 1) Danmark mod Nederlandene tegning af ulykkesforsikring. En svensk statsborger, ansat af et dansk firma og udsendt af dette til NL, hvor hun også har taget bopæl, ønskede at tegne en sygeforsikring. De danske myndigheder henviste den svenske statsborger til de nederlandske myndigheder, hvorfra hun skulle få en formular E 101. Men de nederlandske myndigheder tilbageviste hende til Danmark. SOLVIT fandt frem til, at en undtagelse i EU-reglerne medførte, at den svenske statsborgers nærmeste tilknytning i denne sag var til NL. Herefter udstedte de nederlandske myndigheder en sygeforsikring på basis af en formular E 101, som de selv udstedte. På dette grundlag blev sagen afsluttet uden om SOLVIT-databasen. 2) Danmark mod Nederlandene medicinske anordningers adgang til markedet. En dansk producent af en medicinsk anordning til rensning af tandlægeinstrumenter kunne ikke markedsføre sit produkt i NL, førend det havde gennemgået en yderligere test af et bestemt britisk laboratorium. Problemet var, at den førende kapacitet på det, der svarer til Tandlægehøjskolen her i landet, i fagblade frarådede de nederlandske tandlæger at anvende anordningen, fordi den ikke kunne desinficere instrumenterne lige så effektivt som ved brug af de kendte metoder. Først såfremt det ved en test på det nævnte britiske laboratorium viste sig at være lige så godt som anerkendte metoder, ville det kunne anbefales. SOLVIT undersøgte sagen og kunne oplyse, at denne form for handelshindring var reel nok, idet tandlægerne rettede sig efter rådet, men da den skyldtes en privat persons udtalelser på egne vegne som kendt kapacitet, var der ikke tale om en ulovlig teknisk handelshindring. De nederlandske myndigheder stillede nemlig ikke yderligere krav til anordningen, som var CE-mærket og godkendt på alle ledder og kanter i Danmark, så der kunne ikke siges at foreligge en hindring, forårsaget af en offentlig myndighed, og dermed en ulovlig teknisk handelshindring. På det grundlag blev den danske producent rådet til at anvende injurielovgivningen i Nederlandene, f.eks. ved at kræve sandhedsbevis for den nederlandske eksperts udtalelser, og sagen blev afsluttet på dette grundlag uden om SOLVIT-databasen. 3. Danmark mod Frankrig, Portugal og Spanien beflyvningsrestriktioner baseret på flykaptajners alder. 8

9 Et dansk flyselskab har via et tilknyttet organ 3 bedt SOLVIT Danmark om at undersøge lovligheden af, at Frankrig, Portugal og Spanien opretholder regler om, at kaptajner på fly, der beflyver disse lande, ikke må være over 60 år. Disse beflyvningsrestriktioner gør den logistiske planlægning af bemandingen på flyene meget vanskelig for flyselskabet og indeholder både en diskriminering over for kaptajnerne og en hindring for den frie bevægelighed, når det gælder flyselskabets muligheder for at tilbyde sine ydelser i de pågældende lande. Diskrimination på grund af alder er forbudt i henhold til direktiv 2000/78/EF om generelle rammebestemmelser for ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv. Direktivet skulle være implementeret ultimo 2003, men gav medlemslandene mulighed for at udsætte iværksættelsen af enkeltdele af direktivet med 3 år efter anmodning til Kommissionen. SOLVIT s undersøgelser, herunder kontakt med Kommissionen, viste, at ingen af de 3 lande havde ansøgt om eller fået udsættelse med iværksættelsen af den del af direktivet, der handler om alder. Denne oplysning blev videreformidlet til det tilknyttede organ med besked om, at der på det anførte grundlag kunne startes en SOLVIT-sag. Virksomheden har endnu ikke besluttet sig for, om der skal startes en SOLVIT-sag mod hvert af de tre lande II. Sager mod Danmark. 1) UK mod Danmark indregistrering af bil på britiske nummerplader. En britisk statsborger, gift med en dansk statsborger, brugte sin britisk indregistrerede bil i Danmark i forbindelse med, at ægteparret havde købt et sommerhus i Danmark, hvor de ville tilbringe en del tid. I forbindelse med det længere ophold i Danmark overvejede den britiske statsborger at lære dansk, så han kunne tage sig et midlertidigt arbejde her i landet. For at kunne deltage i sådan et kursus, skulle han optages i Folkeregisteret. Efter nogen tid i Danmark blev den britiske statsborger standset af politiet og fik både et bødeforlæg og et krav om betaling af registreringsafgift til den danske stat. SOLVIT blev involveret og undersøgte sagen nærmere. 3 Et tilknyttet organ er en slags SOLVIT-ambassadør, der dels kan gøre reklame for SOLVIT, dels kan fremsende sager på andres vegne til SOLVIT-centrene. 9

10 Det viste sig, at den britiske statsborger ved optagelsen i Folkeregisteret blev betragtet som havende bopæl i og dermed sin stærkeste tilknytning til Danmark (sædvanligt opholdssted). Herved blev han underlagt de danske reglers krav om, at bilen skulle registreres senest 14 dage efter indførslen til Danmark. Selvom EU-reglerne giver mulighed for kørsel i et andet EU-land end det EU-land, hvortil EU-borgeren har sin stærkeste tilknytning, i op til ½ år, viste SOLVIT s undersøgelser, at Danmark har en undtagelse, hvorved de skrappe danske regler kan finde anvendelse, uden at dette bryder med EU s regler. De særlige danske regler, der indeholder undtagelsen fra EU s regler, drejer sig om definitionen af sædvanligt opholdssted. Rigspolitiets færdselsafdeling lovede, at de ville tage stilling til dette spørgsmål på baggrund af de oplysninger, der var kommet frem i forbindelse med bl.a. SOLVIT s undersøgelser. Denne afgørelse ville kunne påklages til Færdselsstyrelsen. På dette grundlag blev sagen afsluttet uden om SOLVIT-databasen. 2) Ungarn mod Danmark SU til ungarsk studerende. En ungarsk studerende i Danmark klagede til det ungarske SOLVIT-center over de danske regler for statens uddannelsesstøtte, som han mente diskriminerede ham, da han blev nægtet understøttelse og ret til at arbejde i mere end 15 timer om ugen. SOLVIT s undersøgelser viste, at reglerne om uddannelsesstøtte er et nationalt anliggende, hvorfor de danske regler herom ikke er EU-stridige (når de blot ikke er diskriminerende). Det gælder også reglen om, at man som studerende maksimalt må arbejde 15 timer om ugen. Eftersom reglerne ikke kunne siges at diskriminere den ungarske uddannelsessøgende i forhold til danske studerende, var de heller ikke af denne grund i strid med EUretten. På det grundlag kunne sagen afsluttes uden om SOLVIT-databasen. 3) Italien mod Danmark krav om efterbetaling af skat. En italiensk statsborger bad det italienske SOLVIT-center om at undersøge et krav på betaling af ca Euro, som han havde modtaget fra Danmark gennem det italienske finansministerium. Den italienske statsborger havde arbejdet i Danmark i 2001 og havde derfor været skattepligtig her i landet. SOLVIT undersøgte sagen, og det viste sig, at opkrævningen fra de danske skattemyndigheder vedrørte en restskat plus gebyrer, som nu var sendt til opkrævning 10

11 gennem de italienske myndigheder, da den italienske statsborger i mellemtiden var flyttet tilbage til Italien. Da den italienske statsborger fik den rette forklaring gennem det italienske SOLVITcenter, accepterede han at betale restskatten uden videre ophævelser. På det grundlag kunne sagen afsluttes uden om SOLVIT-databasen. 11