Budgetopfølgning August 2013

Transkript

1 Budgetopfølgning August 2013 Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender 4. november 2013

2 1. Indledning Nærværende budgetopfølgning indeholder en gennemgang af indtægter og udgifter i de første 8 måneder af Formålet med budgetopfølgningen er, at give Naalakkersuisut grundlag for at reagere på budgetafvigelser på de enkelte hovedkonti. Eftersom budgetopfølgningen vedrører ultimo august 2013, så kan prognoser for årsforbruget betragtes som værende valide, med mindre særlige forhold gør sig gældende omkring, hvordan forbrug og indtægter registreres for de enkelte hovedkonti. Der skal gøres opmærksom på, at tillægsbevillinger godkendt af Finansudvalget frem til og med 23. august 2013 er medtaget. Der har i perioden frem til denne dato været 26 tillægsbevillinger. En af disse har ændret det budgetterede resultat i FL2013. Det vedrører en forbedring af det budgetterede resultat med 25 mio. kr. jf. TB-sagsnr Konsekvensrettelse af administrativ fejl vedr. FU - afgørelse nr , godkendt d. 09. december Desuden har Inatsisartuts Udvalg for Forretningsorden godkendt en merbevilling på i alt 3,2 mio. kr. under hovedkonti Politisk arbejde og Inatsisartut. Som bilag er der vedlagt budgetopfølgning fordelt på bevillingstyper for de enkelte områder af Naalakkersuisut. Såfremt medlemmer af Naalakkersuisut ønsker en budgetopfølgning for hver enkelt hovedkonto for deres område, så bedes det enkelte medlem rette henvendelse til de budgetansvarlige for deres område. Skattestyrelsen estimerer pt., at der er et samlet merprovenu fra direkte skatter på omkring 6,4 mio. kr. i Årsagen skyldes større selskabsskat end forventet fra et specifikt selskab på 11,4 mio. kr. samt et fald i provenu fra landskatten på 5,0 mio. kr. som følge af landsskattens nedsættelse fra 11% til 10%. Provenuet er dog af en vis usikkerhed, idet der endnu kun er registreret 7 af årets 12 løbende indberetninger af A-skat, ligesom hverken provenu fra selskabs- eller udbytteskatter kendes fuldt ud på nuværende tidspunkt. Endelig vil hensættelser til tab/tilbageførsel af tidligere hensættelser til tab i forbindelse med årsregnskabets afslutning kunne påvirke årets provenu. De indirekte skatter forventes at bidrage med ca. 21,9 mio. kr. mere end budgetteret. Årsagen til dette skyldes primært et merprovenu fra reje-, stempel- og arbejdsmarkedsafgifter. Indførsels- og 1

3 havneafgifter samt afgifter på hellefisk forventes dog at indbringe et mindre provenu end budgetteret. Der forventes endvidere et mindre provenu på 13,0 mio. kr. fra indbetalinger på tidligere afskrevne øvrige fordringer. Det er stadigt opfattelsen, at den stigende effektivisering på inkassoområdet gennem de senere år, har medført at gevinsten fra en lang række af de lette inkassosager nu er høstet, således at mange af de sager der resterer, er mere komplekse ligesom det vurderes, at betalingsevnen i disse sager er væsentligt mere begrænset. Samlet set forventes DAU-saldoen for hovedafsnit 24 at udvise et samlet merprovenu for 2013 på ca. 15,7 mio. kr. i forhold til finansloven for 2013, svarende til en afvigelse på 0,89%. 2. Driftsbevillinger Driftsbevillingerne i Finansloven anvendes bl.a. til dækning af driften af selvstyrets administration og drift af institutionerne, der ligger under Grønlands Selvstyre. Bevillingstypen er styrbar, idet aktivitet og udgiftsniveau under denne bevillingstype kan reguleres gennem finansåret. Der kan være hovedkonti, hvor der er anvendt væsentligt mere end 50 % af bevillingen ved udgangen af juni, men det har ofte baggrund i, at udgiften ikke afholdes ligeligt gennem året. Departementet for Sundhed og Infrastruktur Departementet har ved udgangen af august anvendt 66,0 % af sine bevillinger til driftskonti, hvilket svarer til driftsudgifter på 866,9 mio. kr. Samlet set viser prognosen et merforbrug på 10,0 mio. kr. på sundhedsområdet. Dette merforbrug kommer fra budgetoverskridelser på hovedkonti Patientbehandling i udlandet, somatisk, Fællesudgifter, evakueringer mv, Landsapotek og Sundhedsdistrikter, tandlægebetjening. Der forventes dog et mindre forbrug på hovedkonti Patientbehandling, udland, psykiatri, Alkoholbehandlingscentre, Eksperimentel behandling, Sundhedsregioner, lægebetjening og Udvikling og Projekter. Der er iværksat flere tiltag for at bringe balance mellem bevillinger og udgifter. Der er bl.a. blevet strammet op på visitationerne til patientbehandlingerne i udlandet. Merforbruget vil blive dækket ved budgetneutrale rokeringer i henhold til tekstanmærkningerne til område 34 Finanslov 2013, og 2

4 der vil efter budgetopfølgningen for ultimo oktober 2013 ske en vurdering af, hvorvidt det er nødvendig at fremsende en tillægsbevilling, som vil påvirke DAU-resultatet. Denne ventes i givet fald at blive i størrelsesorden mio. kr. Årsagen til merforbruget skyldes bl.a. markante prisstigninger på evakueringer, samt 2 patienters medicinske behandling beløber sig til ca. 4 mio. kr. På infrastrukturområdet forventes et mindre forbrug på kr. på hovedkonto Bygherremyndighed - Trafikanlæg samt et mindre forbrug på kr. på hovedkonto Overvågning og monitorering, trafikområdet. Mindreforbruget skyldes vakance i stillinger. Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling Departementet har ved udgangen af august anvendt 57,8 % af sine bevillinger til driftskonti, hvilket svarer til driftsudgifter på 321,8 mio. kr. For hovedkonto Vedligehold af Selvstyrets bygninger forventes et forbrug tæt på 100 %. Da hovedkontoen dog primært benyttes til store vedligeholdelsesopgaver reguleret af tilbudsloven, kan selv små forskydninger betyde et mer- eller mindreforbrug på 3-5 %. Dette forhold er der i øvrigt taget hensyn til i tekstanmærkningerne, i forhold til at overføre mer- eller mindreforbrug mellem finanslovsår. For hovedkonto Vejlederuddannelse forventes et mindreforbrug på cirka 1 mio. kr. Mindreforbruget skyldes, at det ikke har været muligt at udmønte de ekstraordinære midler, der blev tildelt via TB i starten af 2013 i fuldt omfang. Centerlederen oplyser, at de midler, der er foreslået afsat på FFL2014 vil udmøntes, da det nu har været tid til at planlægge disse. For hovedkonto til og med hovedkonto gælder, at der er tale om selvstændige offentlige institutioner, der overfører hhv. overskud og underskud fra år til år, inden for de rammer og begrænsninger, der er fastsat i finansloven. For hhv. hovedkonto Levnedsmiddelskolen Inuili og hovedkonto Grønlands Maritime Skole forventes dog merforbrug i På begge skoler er der tiltrådt ny forstander inden for det sidste år, der i samarbejde med de stedlige bestyrelser arbejder på at sikre balance i driften i

5 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Departementet har ved udgangen af august anvendt 63,4 % af sine bevillinger til driftskonti, hvilket svarer til driftsudgifter på 30,2 mio. kr. På hovedkonto Grønlands Fiskerilicenskontrol forventes et mindreforbrug på ca kr., som følge af 2 ikke besatte observatør stillinger. Der er lavet en budgetneutral omrokering på ca. 2,0 mio. kr. fra til denne konto, da licens betalingen er bortfaldet. 3. Tilskudsbevillinger Betalingsmønsteret for de fleste tilskud er, at de udbetales med 1/12 af bevillingen hver måned og er derfor ikke interessante i forbindelse med en opfølgning på hvor stor en del af bevillingen, der er forbrugt. Herudover omfatter bevillingstypen tilskud reserver, som er budgettekniske konti, hvor der ikke bogføres forbrug. Endelig omfatter bevillingstypen tilskud kapitalindskud i virksomheder, renteudgifter, rentetilskud, erhvervsstøtte, afskrivninger, udlån mv. I modsætning til driftskonti er det kun en lille andel af de samlede tilskudsbevillinger på 2.030,9 mio. kr., hvor der reelt er risiko for budgetoverskridelser. Udgifter til tilskud var ultimo august 2013 på ca ,7 mio. kr., hvilket svarer til 62,9 % af bevillingen. Departementet for Uddannelse, Kultur, Kirke og Ligestilling Departementet har ved udgangen af august anvendt 55,6 % af sine bevillinger til tilskudskonti, hvilket svarer til udgifter på 154,5 mio. kr. Forbrugsprocenten på hovedkonto Særydelser, rejseudgifter mm., institutionerne er 72 % og det skyldes mestendels, at en forholdsvis stor del af omkostningen er placeret i forbindelse med studiestart. Det kan dog først ved budgetopfølgning, der inkluderer september, endeligt anslås, hvorvidt der må forventes et merforbrug. Hovedkontoen dækker i al væsentlighed over ydelser til studerende, der er lovhjemlede, og der kan derfor ikke foretages korrigerende tiltag for at mindske aktiviteten på hovedkontoen, såfremt et forventet merforbrug konstateres. 4

6 På hovedkonto Tilskud til NBC-afgifter forventes et væsentligt mindre forbrug grundet færre ansøgninger til puljemidlerne end forventet. På hovedkonto tilskud til udgivelse af grønlandsksprogede bøger forventes et mindre forbrug på cirka kr., da ansøgningsrunden har været gennemført, og der derfor ikke forventes uddelt yderligere midler. Midlerne vil søges overført til konto Andre tilskud til kultur, hvortil der også søges tilskud til bl.a. bogudgivelser. Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Departementet har ved udgangen af august anvendt 65,0 % af sine bevillinger til tilskudskonti, hvilket svarer til udgifter på 64,3 mio. kr. Pr. 1. oktober 2013 er der forbrugt 8,1 mio. kr. af midlerne på hovedkonto Driftsaftaler produktionsanlæg. Der resterer således en rest på ca. 6,2 mio. kr.. Afhængig af indkomne ansøgninger forventes resterende midler ikke opbrugt i indeværende år. Det kan til orientering meddeles, at Royal Greenland forventer at ansøge om dækning af sit underskud for igangsatte opgaver som har været foranlediget af politiske ønsker. Ansøgningen forventes behandlet denne måned. Departementet for Erhverv Råstoffer og Arbejdsmarked Departementet har ved udgangen af august anvendt -3,4 % af sine bevillinger til tilskudskonti, hvilket svarer til udgifter på -4,4 mio. kr. Den primære årsag til dette resultat er, at der i henhold til tekstanmærkningen til hovedkonto Aluminiumsprojektet er overført et mindreforbrug fra tidligere år på ca. 45 mio. kr.. Der forventes et mindreforbrug på Hovedkonto Arbejdsmarkedsydelse. Bevillingen er på kr. og på nuværende tidspunkt er der en forventning til at skulle disponere over ca kr. på hovedkontoen. 5

7 Departementet for Boliger, Natur og Miljø Departementet har ved udgangen af august anvendt 58,1 % af sine bevillinger til tilskudskonti, hvilket svarer til udgifter på 48,5 mio. kr. På hovedkonto Udviklingsprojekter indenfor vedvarende energi og klima er godt halvdelen af bevillingen disponeret på nuværende tidspunkt til 5 projekter. Ansøgningsfristen er 30. november På nuværende tidspunkt forventes højst 1 mio. kr. af bevillingen på 1,6 mio. kr. udmøntet i Tilskuddene udbetales først, når projekterne er gennemført og dokumenteret typisk ved udgangen af året. 4. Indtægtsbevillinger I forbindelse med Partnerskabsaftalen modtager Selvstyret ca. 200 mio. kr. årligt i støtte fra EU til gennemførelse af aktiviteter i Uddannelsesplanen. Støtten er opdelt i to dele: 80 % af beløbet er en fast støtte, der alene afhænger af at Selvstyret udarbejder en arbejdsplan på uddannelsesområdet til EU for det kommende år. 20 % af beløbet kan variere afhængigt af, om en række årligt fastsatte mål om fx aktive studerende og frafald opnås. Det opnåede mål i procent for året 2012 er endnu ikke fastsat, men den forventes at lande på ca %. Dermed kan indbetalingen for den variable del forventes at blive ca mio. kr., hvilket er omkring 6 mio. kr. mindre end budgetteret. Skattestyrelsen har foretaget skøn over årets forventede merskatteindtægter for hele året som viser, at der kan forventes merskatteindtægter i forhold til budgetterne på omkring 15,7 mio. kr. for hele Skønnet skal tages med et forbehold, da der stadig mangler fire måneder af finansåret til at få realiseret merskatteindtægten. Det er dog givet, at der er tale om merskatteindtægter primært fra særlig landsskat og rejeafgifter. Departementet for Boliger, Natur og Miljø Grundet lavere aktivitet på ansøgere via lejer til ejer-ordningen forventes indtægten på hovedkonto Salg af boliger nettoudbetaling at være mindre end budgettet. På hovedkonti Nukissiorfiit, Grønlands Energiforsyning, renter og Nukissiorfiit - Grønlands Energiforsyning, afdrag forventes indtægterne overordnet at blive som forudsat. Dog 6

8 forventes en mindre afvigelse, som skyldes, at Nukissiorfiit ikke forventer at udnytte hele anlægslånerammen i Lovbundne bevillinger Lovbundne udgifter vedrører ydelser, hvor der ved særskilt lov er fastsat, at en bestemt modtagerkreds har erhvervet ret til, samt hvor ydelsens størrelse eller beregningsgrundlag er fastsat ved særskilt lov. De lovbundne bevillinger på finansloven repræsenterer et skøn over den forventede udgift i finansåret. De lovbundne bevillinger udgør 1.009,4 mio. kr. for Der er i perioden forbrugt 673,2 mio. kr. svarende til 66,7 % af de lovbundne bevillinger. Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender Der forventes et mindre forbrug på 2,0 mio. kr. på hovedkonto Lovpligtig arbejdsskadeforsikring og rejse- og ulykkesforsikring. Departementet for Familie og Justits På de lovbunde ydelser forventes der for nuværende et samlet mindreforbrug. Men langt størstedelen af forbruget på de enkelte hovedkonti afviger ikke væsentligt fra den afsatte bevilling. Generelt er det vanskeligt helt at forudsige forbruget på de lovbundne ydelser, da disse varierer afhængig af modtagergruppens indtægtsforhold og antallet af personer omfattet af ydelsen. Ligeledes vanskeliggøres budgetopfølgningen af bogføringsmæssige periodeforskydninger i de kommunale regnskaber. På grund af færre modtagere end forventet eller ændret indtægtsprofil blandt modtagerne af ydelserne forventes på nuværende tidspunkt et lille mindreforbug på hovedkonti Børnetilskud, Underholdsbidrag, adoption, bisidder, Barselsdagpenge, Boligsikring, Offentlig pension til alderspensionister, Førtidspension og Førtidspensionister i Danmark. 7

9 På hovedkonto Ydelser, Nordisk Konvention forventes for nuværende et overforbrug. Årsagen til overforbruget skyldes primært en stigning i antallet af modtagere kombineret med en øget sagsbehandlingstid og en øget gennemsnitslig brøkpension. Bevillingen er korrigeret i FFL 2014, så der forventes større overensstemmelse imellem forbrug og bevilling. 6. Anlægsbevillinger I finansloven er der for hvert anlægsprojekt anført den samlede totalbevilling til projektet og den forventede udgift i finansåret. I begyndelsen af finansåret udgiftsføres anlægsbevillingen i finansåret i landskassens regnskab og den indtægtsføres i anlægs- og renoveringsfonden. Bilag: A. Budgetopfølgning oversigt fordelt på bevillingstype, august

10 Bilag A, budgetopfølgning ultimo august 2013 opdelt på bevillingstype (t.kr.) BEVILLING FORBRUG FORBRUG I 2012 Bevillingstype Naalakkersuisutområder Bevilling FL 2013 Tillægsbevillinger TB 2013 Samlet FL+TB 2013 Forbrugsprocent Driftsbevillinger Formandsskabet for Inatsisartut ,2% Formandens Departement ,3% Finanser og Indenrigsanliggender ,1% Familie og Justits ,0% Sundhed og Infrastruktur ,0% Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling ,8% Fiskeri, Fangst og Landbrug ,4% Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked ,5% Boliger, Natur og Miljø ,9% Driftsbevillinger i alt ,1% Indtægtsbevillinger Formandens Departement ,7% Finanser og Indenrigsanliggender ,6% Familie og Justitsvæsen Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling ,2% Fiskeri, Fangst og Landbrug ,7% Boliger, Natur og Miljø ,3% Indtægtsbevillinger i alt ,7% Lovbundne bevillinger Finanser og Indenrigsanliggender ,2% Familie og Justits ,6% Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling ,1% Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked ,8% Lovbundne bevillinger i alt ,7% Tilskudsbevillinger Formandsskabet for Inatsisartut ,5% Formandens Departement ,8% Finanser og Indenrigsanliggender ,5% Familie og Justits ,9% Sundhed og Infrastruktur ,8% 0 0 Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling ,6% Fiskeri, Fangst og Landbrug ,0% Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked ,4% Boliger, Natur og Miljø ,1% Tilskudsbevillinger i alt ,9% Anlægsbevilling Boliger, Natur og Miljø ,1% Anlæg, overført til anlægs- og renoveringsfonden ,1% DAU - resultat ,4% Forbrug aug 2013 Forbrug aug 2012 Forbrug hele 2012