Danskerne: Politikerne skaber utryghed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danskerne: Politikerne skaber utryghed"

Transkript

1 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER NYHEDSBREV JUNI 2012 Danskerne: Politikerne skaber utryghed Tre ud af fire danskere mener, at politikerne skaber usikkerhed på boligmarkedet, når de diskuterer boligskat. Danmarks Statistik har for Boligøkonomisk Videncenter medio maj spurgt danskerne om deres holdninger til en eventuel skattereform. LÆS SIDE 6 Prisen for ikke at gøre noget Hvis den internationale økonomiske afmatning fortsætter i en årrække og Danmark vælger ikke at gøre noget som modforanstaltning, får det betydeligt værre følger for boligmarkedet, end hvis man griber ind også selv om indgrebet vil omfatte boligmarkedet. Det viser hovedkonklusionerne i en rapport fra det uafhængige forsknings- og analysecenter CEBR. LÆS SIDE 10 Pessimismen aftager Vi har fortsat ikke meget tiltro til, at priserne på boligmarkedet vil stige i løbet af det næste år. Men i forhold til en tilsvarende undersøgelse fra Danmarks Statistik i december 2011 er der blevet lidt længere mellem pessimisterne, viser nye tal fra maj LÆS SIDE 3 LÆS OGSÅ Rune og de mikroøkonomiske modeller Portræt af en ung forsker og underviser ved Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet. LÆS SIDE 12 Kina og boligmarkedet Det kommunistiske styre har på 35 år skabt forudsætningerne for et privat bolig- og ejendomsmarked. På godt og ondt. LÆS SIDE 15 Realdania har etableret Boligøkonomisk Videncenter, der gennem en række aktiviteter frem til 2017 skal skabe bedre overblik over, indsigt i og debat om de boligøkonomiske problemer og udfordringer i Danmark.

2 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER NYHEDSBREV JUNI 2012 SIDE 2 Den svære balancekunst Muligheden for, at en ny skattereform vil ramme boligejerne, har længe hængt over boligmarkedet som en sort sky. VK-regeringen gennemførte med Forårspakke 2.0 i 2009 en begrænsning af skatteværdien af negativ kapitalindkomst med 8 procentpoint fra 33,7 til 25,7 pct. Den gennemføres trinvis fra 2012 til S-R-SF regeringen har med sit skatteudspil lagt op til en yderligere reduktion med 5 procentpoint. Før Danmark i 1987 gennemførte en skattereform med forskellig beskatning af personlig indkomst og kapitalindkomst havde renteudgifterne en skatteværdi på op til 73 pct. Efter reformen blev skatteværdien sat ned til 50 pct. De seneste tiltag følger altså en tendens, der har stået på i 25 år. I EU-lande som Tyskland, England og Frankrig er der ikke længere fradragsret for renteudgifter på boliggæld. Set i et internationalt perspektiv er der således ikke tvivl om, at Danmark begunstiger ejerboligen skattemæssigt. De fleste fagøkonomer ser gerne skattereformer, der kan nedsætte de høje marginalskatter høje i en international sammenhæng. De ønsker, at finansieringen typisk fremkommer ved at udvide skattegrundlaget ved at rydde op i fradrag, øge ejendomsskatterne og de grønne afgifter. Ejendomsskatterne indgår i en sådan omlægning, fordi ejendom ikke er et flytbart aktiv, og fordi de medvirker til en bedre indkomstfordeling. Set ud fra en fagøkonomisk synsvinkel, vil det være for populistisk at frede boligmarkedet for tid og evighed for en strammere beskatning. Der er imidlertid store problemer ved at inddrage boligmarkedet her-og-nu i en skattereform anno Problemerne handler mere om timing, psykologi og skatteteknik end om det rigtige eller forkerte i at inddrage øgede boligskatter i en samlet skattereform. Boligøkonomisk Videncenter har gennemført et projekt, hvor Centre for Economic and Business Research (CEBR) har gennemregnet konsekvenserne af forskellige økonomiske indgreb. Beregningerne er omtalt i dette nyhedsbrev. De viser, at der på kort sigt ikke kan hentes et provenu ved hjælp af øgede boligskatter. Højere boligskatter er således mere et spørgsmål om en strukturel tilpasning af skattesystemet, end det drejer sig om at finde finansiering til en skatteomlægning, i hvert fald på kort og mellemlangt sigt. I løbet af de næste par år står boligmarkedet overfor en række udfordringer. De er hver for sig alvorlige, men problemet er, at de samlet forstærker hinandens negative effekt. Det er for det første udløbet af den 10-årige afdragsfrihed for de første afdragsfrie lån. For det andet er det udsigten til en fremtidig rentestigning, og for det tredje handler det om effekten af VKregeringens begrænsning af skatteværdien af renterne. Hertil kommer, at realkreditten tvinges til at introducere nye initiativer a la Nykredits tolags lånemodel, der også alt andet lige vil hæve renteudgifterne for boligejerne. Samlet er det en uheldig cocktail. Risikoen er, at politikerne forstærker den negative psykologi på boligmarkedet og udløser et større prisfald. Et sådant prisfald vil fastlåse endnu flere i 'sorte' huse, ramme byggeaktiviteten og privatforbruget og hæmme mulighederne for, at Danmark kan komme i vækst ovenpå recessionen. Det kunne skabe en 'negativ boble'. Man kunne kalde det at gamble med markedet. Det er vanskeligt at diskutere boligbeskatning rent fagligt, fordi det ofte ender i en følelsesmæssig diskussion, hvor argumenter lukkes ude og fordi partipolitiske vinkler og symbolpolitik blandes ind i det. Det hele bliver ikke lettere af, at det er teknisk vanskeligt at forudsige boligmarkedets udvikling. Sekretariatschef, cand. polit. CURT LILIEGREEN Det er netop derfor, Videncentret tog initiativ til projektet med CEBR. Før politikerne gennemfører en skattereform, bør de overveje, om de i løbet af et par år står i den situation, at der bliver behov for at hjælpe titusinder, måske hundredtusinder af danske boligejere. Boligejere, der kommer i klemme som følge af boligboblens kollaps, som følge af skattereformer, rentestigninger og udløb af afdragsfrihed. Så længe vi taler om hundreder, eller måske tusinder af sådanne trængte boligejere, kan politikerne tillade sig at sige nej. I det øjeblik, at problemerne rammer større dele af befolkningen, kan politikerne blive tvunget til at tænke anderledes. I USA har man således gennemført hjælpeordninger for at bistå boligejere med konverteringer til billigere lån, selvom lånebeløbene langt overstiger værdien af boligerne. Vi skulle nødigt ende i den situation, at politikerne må føre en slingrekurs mellem skiftevise stramninger og lempelser overfor boligmarkedet. Det vil efterlade boligmarkedet endnu mere utrygt, og mange ganske almindelige mennesker vil uforskyldt komme i klemme. Det taler for, at man i den nuværende situation bør holde boligen ude af en reform, for senere at tænke i større og mere gennemgribende omlægninger af skattesystemet end det, der for øjeblikket diskuteres. Her vil boligen også kunne indgå, sammen med alle de andre centrale elementer i vort skattesystem.

3 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER NYHEDSBREV JUNI 2012 SIDE 3 Pessimismen på boligmarkedet aftager Nettotallet, hvor man sammenvejer positive og negative forventninger til prisudviklingen 1 år frem, faldt fra minus 22 til minus 8, viser Boligøkonomisk Videncenters nye forventningsundersøgelse Danskerne har stadigvæk et negativt syn på udviklingen, når det drejer sig om boligpriserne i det næste års tid. Men der er blevet lidt længere mellem pessimisterne i forhold til den forrige undersøgelse fra december Boligøkonomisk Videncenter har i maj 2012 ladet Danmarks Statistik undersøge, hvordan et repræsentativt udsnit af den danske befolkning forventer, at det vil gå på boligmarkedet på kort og mellemlangt sigt. Undersøgelsen er gennemført, før der fremkom oplysninger om regeringens skatteudspil den 29. maj. 17 pct. af de adspurgte forventer, at boligpriserne om et år vil ligge højere. 48 pct. mener, de vil være uændrede. 30 pct. siger, de bliver lavere. Resten svarer 'ved ikke' (3 pct.) eller tror på større fald (2 pct.). OVERRASKENDE UDVIKLING Det er en smule overraskende, at der lige nu viser sig tegn på en spirende optimisme. Det kan være påvirket af de mange udmeldinger, der traditionelt kommer om foråret fra boligmarkedets parter. Det kan også skyldes den senere tids rentefald. For at vurdere, hvilke forhold, som spiller ind, spørges der rutinemæssigt i undersøgelsen til, hvad de adspurgte har tænkt på, når de vurderer de fremtidige boligpriser. Man kan godt nævne mere end ét forhold. 78 pct. svarer Danmarks økonomiske situation, 77 pct. henviser til den konstaterede boligprisudvikling igennem det sidste halve år, mens 41 pct. siger renteudviklingen. I december 2011 var de respektive tal 78 pct., 73 pct. og 43 pct. I december 2011 svarede 40 pct., at de tænkte på de økonomiske eksperters udtalelser. I maj 2012 er det kun 35 pct., der tænker herpå, når de udtaler sig om boligpriserne. De væsentligste ændringer siden sidste undersøgelse er således, at danskerne ikke mere tænker helt så meget på den faktisk konstaterede prisudvikling eller på eksperternes vurderinger, når de udtaler sig om boligprisernes fremtid. VÆSENTLIGT TRENDBRUD De positive og de negative forventninger sammenvejes til et såkaldt 'nettotal'. I december 2011 lå dette nettotal, hvad angår prisforventningerne 1 år frem i tiden, på minus 22,17. De ligger nu på minus 8,33. Dette er et væsentligt trendbrud, for forventningerne har været for nedadgående gennem længere tid. Ser man på prisforventningerne fem år ud i fremtiden, har nettotallet ændret sig fra plus 15,23 i december 2011 til plus 22,32 i maj NETTOTALLET FOR PRISFORVENTNINGER PÅ 1 ÅRS SIGT FORDELT PÅ ALDERSGRUPPER Alder Nettotal dec Nettotal maj 2012 Ændring å -4,38-2,91 1, år -16,06-7,25 8, år -25,14-11,89 13, år -26,12-12,30 13, år -25,91-5,82 20,09 Alle -22,17-8,33 13,84

4 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER NYHEDSBREV JUNI 2012 SIDE 4 FALD I ALLE ALDERSGRUPPER Samtlige aldersgrupper er blevet mindre pessimistiske i løbet af foråret. Størst forandring er der dog sket for de ældre mellem 60 og 75 år. Dermed er det velkendte billede af forventningerne med de yngste og de ældste som de mest optimistiske, genskabt. Det er svært at se, hvad der skulle have udløst disse forskydninger mellem aldersgrupperne. Boligøkonomisk Videncenter vil derfor afvente næste undersøgelse, førend der konkluderes ud fra tallene. HVOR MEGET FALDER PRISERNE I 2012 Normalt er Boligøkonomisk Videncenters målinger tendensundersøgelser, hvor man spørger, om der fx forventes en meget højere pris eller en lavere pris. Fra og med undersøgelsen i december 2011 er der også spurgt til, hvor stor en ændring i priserne, der forventes. Videncentret opfatter svarene som udtryk for de forventede nominelle priser, altså før korrektion for inflation. PRISFORVENTNINGERNE PÅ ET ÅRS SIGT OG PÅ FEM ÅRS SIGT, MAJ % 55% 50% 48% 40% 30% 25% 30% 20% 17% 14% 10% 0% 3% 2% 3% 3% 0% 1% Meget højere Højere På samme niveau Lavere Meget lavere Ved ikke Priser om 1 år Priser om 5 år HVAD TÆNKER DANSKERNE PÅ, NÅR DE UDTALER SIG OM DERES FORVENTNINGER TIL BOLIGPRISERNE OM 1 ÅR 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Danmarks økonomiske situation Prisudviklingen på boliger indenfor det seneste halve år Renteudviklingen Økonomiske eksperters udtalelser Familie/Venner/Bekendtes udtalelser om boligpriserne En ejendomsmæglers annoncer eller udtalelser Realkreditinstitutternes annoncer eller udtalelser Din bankrådgivers breve eller udtalelser Maj 2012 December 2011 September 2011 Maj 2011 December 2010

5 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER NYHEDSBREV JUNI 2012 SIDE 5 Svarene fra december 2011 svarede til en forventning om et realt prisfald i løbet af det næste år på 6 pct. Svarene i maj 2012 svarer til forventninger om et realt prisfald på 4 pct., altså lidt mindre, om end det må kaldes en gradbøjning af begrebet pessimisme. Når Videncentret sammenvægter svarene, gøres det med en vis forsigtighed. Således antages det, at forventningerne om en stigning på mere end 8 pct. svarer til 8 pct. Tilsvarende sættes et forventet fald på mere end 8 pct. til 8 %. For et svar på fx 'mellem 0 og 4 pct. stigning' sættes tallet til 2 pct. midt i intervallet. FORVENTNINGER TIL PRISÆNDRINGER December 2011 Maj 2012 Forventning % af adspurgte Stiger mere end 8 % 1 2 Stiger mellem 4 og 8 % 6 12 Stiger mellem 0 og 4 % 5 19 Falder mellem 0 og 4 % Falder mellem 4 og 8 % Falder mere end 8 % 13 8 Ved ikke 3 5 Under 'Boligboblen' i midten af 2000 erne kunne prognosemagerne ikke forudsige de voldsomme udsving i boligpriserne. Der var en stor afstand mellem, hvad markedet og dermed befolkningen kunne acceptere som prisudvikling, og det som den økonomiske sagkundskab sagde. I 2012 er afstanden mellem befolkningens forventninger og de økonomiske eksperter i fx De Økonomiske Råd ganske lille, når det drejer sig om forventede boligprisstigninger.

6 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER NYHEDSBREV JUNI 2012 SIDE 6 Danskerne nærer mistillid til politikerne og deres løfter Forud for de politiske drøftelser om en skattereform har Boligøkonomisk Videncenter spurgt danskerne om, hvordan de vurderer, at de politiske udmeldinger vil påvirke boligmarkedet Tre ud af fire danskere mener, at politikerne skaber usikkerhed på boligmarkedet, når de diskuterer skat på bolig. Og samtidig siger et flertal (62 pct.), at de ikke kan stole på politikerne. En ny skattereform vil under alle omstændigheder betyde, at de kommer til at betale mere i skat, vurderer de. Det viser en undersøgelse, Danmarks Statistik har udarbejdet for Boligøkonomisk Videncenter som supplement til Videncentrets sædvanlige kvartalsvise undersøgelse af boligmarkedet. Forud for fremlæggelsen af regeringens udspil til en skattereform lod Videncentret Danmarks Statistik stille en række spørgsmål om, hvordan de politiske diskussioner om en skattereform vil påvirke boligmarkedet. POLITIKERNE SKABER USIKKERHED 75 pct. af danskerne erklærer sig 'Helt enig' eller 'Enig' i udsagnet»det skaber usikkerhed på boligmarkedet, når politikerne diskuterer skat på bolig«. En høj andel af de adspurgte mener altså, at talen om boligskatter i sig selv virker skadeligt for udviklingen på boligmarkedet. Mange politikere diskuterer imidlertid kun boligskatter i relation til en samlet reform af skattesystemet, hvor stigende boligskatter bruges til at finansiere nedsættelse af andre skatter. Man kunne forestille sig, at den almindelige dansker ville stille sig tilfreds, blot han netto ikke skulle betale mere i skat. Derfor har vi også stillet spørgsmålet»bare jeg alt i alt ikke skal betale mere i skat, er jeg ligeglad med, hvor de tager pengene fra«. Kun 7 pct. erklærer sig 'Helt enig', og 17 pct. er enige. Derimod er 60 pct. 'Helt uenig' eller 'Uenig'. Dette er umiddelbart lidt overraskende, men det kan forstås sådan, at danskerne ikke har den helt store tillid til politikerne, og derfor ikke stoler på løfter om en neutral skatteomlægning. Derfor har vi formuleret udsagnet»jeg stoler generelt ikke på politikernes løfter. Kommer der en ny skattereform, ender det bare med, at jeg skal betale mere i skat«. Det er der 62 pct., der er helt enige eller enige i. For at se om usikkerheden generelt kan medføre den meget omtalte 'lammelse af boligmarkedet', spørger vi også:»kunne du finde på at udskyde beslutningen om at købe bolig, så længe der er debat om en eventuel skattereform«. Her svarer 52 pct. 'Ja', mens 41 pct. siger 'Nej'. 7 pct. 'Ved ikke'. DOBBELTHED I BESVARELSERNE De udsagn, som vi har formuleret, kan godt virke som 'ledende spørgsmål', det vil sige at man forfører folk til at svare i én bestemt retning. Derfor lader Videncentret altid Danmarks Statistik udføre undersøgelserne, da Danmarks Statistik har ansat folk, der er eksperter i at undgå sådanne problemer. Man må imidlertid altid have øjnene åbne for, at dette kan ske. Vi har undersøgt, om danskerne bare generelt er imod enhver form for skattereform, eller om de har en vis forståelse for, at det kan være nødvendigt at røre ved det bestående skattesystem. Det har vi gjort ved at formulere udsagnet»det er nødvendigt at ændre vort skattesystem, så skatten på arbejde bliver lavere for at styrke konkurrenceevne og beskæftigelse«. Med dette udsagn tales der kun om skattelettelser, og der nævnes ikke finansiering. 68 pct. svarer, at de er helt enige eller enige heri. Det er, når folketingsmedlemmerne her i salen eller udenfor begynder at diskutere boligindgreb, at der i befolkningen opstår usikkerhed og mistillid over for politikerne. Foto: Henrik Sørensen/BAM/Scanpix

7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER NYHEDSBREV JUNI 2012 SIDE 7 Vi formulerer derefter et andet udsagn, hvor vi minder de adspurgte om, at der netop er gennemført omfattende reformer. Udsagnet er»vi har lige fået en tilbagetrækningsreform. Der er ikke behov for at gøre mere lige nu«. Her viser det sig, at 30 pct. er helt enige eller enige, mens 38 pct. er uenige eller helt uenige. 28 pct. er hverken enige eller uenige. Når de adspurgte bliver mindet om tilbagetrækningsreformen, er enigheden om, at der skal gennemføres reformer, altså lidt mindre. Men der er stadig flere, der mener, at der skal gøres noget, end dem, der mener, at der allerede er gjort nok. BOLIGEJERNE OG DE ANDRE Det er også undersøgt, hvordan befolkningen forholder sig til, at en skattereform inddrager ejerboligen. Her har vi formuleret udsagnet, at»det er godt med en skattereform, hvis den netto ikke øger skatten, men skattereformen bør ikke inddrage ejerboliger«. Det erklærer 43 pct. sig helt enige eller enige i. 28 pct. har ingen holdning. 24 pct. er helt uenige eller uenige. Vi formulerer også et andet udsagn, som de adspurgte skal forholde sig til. Det lyder:»det er forkert at øge beskatningen på ejerboliger. Den ene boligform skal ikke beskattes mere end andre«. Dette er et stærkt, normativt udsagn, som appellerer til folks retfærdighedssans. 63 pct. erklærer sig da også 'Helt enig' eller 'Enig'. Kun 3 pct. er 'Helt uenig'. Spørgsmålet viser, at der hurtigt kan rejses en folkelig opinion her, men der er tale om en fremprovokeret reaktion. Udsagnet antyder, at øger man skatten på ejerboliger, vil den blive højere end på andre boligtyper. Med andre ord antyder spørgsmålet, at vi i dag har balance mellem skatter og subsidier mellem forskellige boligformer. EN ADVARSEL TIL POLITIKERNE Det samlede billede, som denne undersøgelse tegner, er mistillid til politiske løfter og tjener som en advarsel til politikerne om ikke at undervurdere den enorme kommunikationsopgave, der er knyttet til boligskatter. Danskerne kan overordnet godt forstå, at skattesystemet skal reformeres for at styrke konkurrenceevnen. Der er netto flere danskere, der godt vil bruge boligskatter til at udjævne prisudsving på boligmarkedet, end dem, der er imod. Samtidig sender en klar majoritet på 63 pct. et signal om, at ejerboligen ikke er et område, der skal bruges som en 'cash cow' af politikerne. En skattereform skal være afbalanceret mellem boligmarkedets forskellige delmarkeder. Netto er der flere danskere, som ønsker ejerboligen holdt helt ude af en skattereform end de, der ønsker den inddraget. HOVEDPUNKTER I REGERINGENS UDSPIL Den 29. maj fremlagde regeringen et udspil til en ny skattereform, der indebærer en fortsat fastfrysning af ejendomsværdiskatten, mens skatteværdien af negativ kapitalindkomst i forslaget nedsættes fra 2017 til 2020 til 20,5%. I regeringens forslag sker dette for 'store renteudgifter', der i regeringens terminologi er renteudgifter over kr. for singler og over kr. for par. Man følger her grænserne fra den tidligere regerings 'Forårspakke 2.0' fra Vi har også stillet et spørgsmål med henblik på, om boligskatter kunne udjævne prisudsving på boligerne. Det lyder»det er vigtigt at bruge skattesystemet aktivt til at begrænse prisudsving og værdigevinster på boliger«. Her er 38 pct. helt enige eller enige. 34 pct. af dem en relativ stor gruppe er hverken 'Enig' eller 'Uenig'. Det kan tolkes sådan, at spørgsmålet er for vanskeligt at gennemskue, fordi det vedrører den tekniske brug af skatter i forhold til et marked. 22 pct. erklærer, at de er 'Helt uenig' eller 'Uenig'.

8 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER NYHEDSBREV JUNI 2012 SIDE 8 Prisen for at gøre eller ikke gøre noget Rapport med hovedkonklusioner om de økonomiske modellers evne til at konsekvensberegne forskellige politikker og»udfaldsrummet«for boligmarkedet er klar Boligøkonomisk Videncenter gennemfører i 1. halvår 2012 et projekt med Centre for Economic and Business Research (CEBR) på CBS om boligmarkedet under forskellige politikforløb. Projektet har to hovedelementer. For det første analyserer det, hvor følsomt boligmarkedet er for ændringer i den økonomiske politik. For det andet ser det på, hvor gode værktøjer i form af de økonomiske modeller som vi har, til at beregne konsekvenserne for boligmarkedet. Hvad angår boligmarkedets følsomhed, ses der på: Hvordan går det boligmarkedet, hvis EU rammes af en ny økonomisk krise, og Danmark og de andre europæiske lande ikke gennemfører nye politiske tiltag for at rette op på de offentlige finanser Hvordan går det boligmarkedet, hvis Danmark reagerer på krisen ved at gennemføre en omfattende række af reformer af både arbejdsmarkedet og skattesystemet Hvordan virker de enkelte politiske tiltag hver for sig ind på boligmarkedet, fx i form af ændrede boligskatter Projektet er ikke kun en traditionel konsekvensberegning af, hvordan ændringer i den økonomiske politik påvirker resten af økonomien. Den slags beregninger ser man jævnligt fra De Økonomiske Råd og fra Økonomiministeriet. Som noget specielt indeholder projektet en sammenlignende analyse af, hvordan de to forskellige og mest anvendte økonomiske modeller beskriver udviklingen: ADAM (Annual Danish Aggregate Model) og DREAM (Danish Rational Economic Agents Model). ADAM udvikles af Modelgruppen på Danmarks Statistik, mens DREAM udvikles af DREAM-gruppen, en uafhængig forskningsinstitution. MEGET FORSKELLIGE MODELLER Disse to modeller er tænkt meget forskelligt og anvendes til forskellige formål. Derfor var det forventeligt, at modellerne ikke ville være enige i deres forudsigelser. Ét af formålene med projektet er at vise disse forskelle, som definerer et udfaldsrum for de økonomiske forudsigelser for boligmarkedet. DREAM er formuleret med henblik på langsigtede strukturanalyser af dansk økonomi. ADAM er lavet til analyser på kort og mellemlangt sigt. Den eksakte udformning af ligningerne i ADAM er sket ud fra udviklingen i historiske data. Det kan være en svaghed, hvis der sker afgørende forandringer i den måde, økonomien fungerer på. Da modellerne er bygget til forskellige opgaver, kan man ikke sige, at den ene er mere rigtig end den anden. Til praktiske formål som her, hvor effekten på boligpriserne skal måles, kan sandheden ligge et sted midt imellem de to modellers beregninger. Boligøkonomisk Videncenter præsenterede CEBR-rapporten den 24. maj, samme dag som trepartsdrøftelserne gik i gang og fire dage før regeringens udspil til en skattereform blev lanceret. Fra pressebriefingen ses her de tre medlemmer af forskergruppen, som har rådgivet CEBR under tilblivelsen af rapporten. Fra venstre professor Nikolaj Malchow-Møller, professor og tidligere vismand Jan Rose Skaksen og professor og tidligere overvismand Torben M. Andersen.

9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER NYHEDSBREV JUNI 2012 SIDE 9 Tre scenarier Her gennemgås tre forskellige forløb: Et grundforløb, et laden-stå-til-forløb og en reform, der modvirker krisen og påvirker de offentlige finanser positivt Grundforløbet er et forløb, der svarer til de beregninger, Finansministeriet har lavet med DREAM i Her fortsætter den økonomiske politik, der allerede er vedtaget, uden at der kommer nye indgreb fra Christiansborg. Det negative»laden-stå-til-forløb«forudsætter en ny krise i EU, hvor den økonomiske vækst falder, om end væksten forbliver positiv med blot 1 pct. årligt i perioden Renten stiger i en periode med 3 procentpoint, 300 basispoint, som følge af uro på finans- og valutamarkeder. Derefter falder renten tilbage til startniveauet, ligesom den økonomiske vækst på ny tager til. Scenariet er kendetegnet ved, at politikerne ikke kan enes om nye initiativer til at rette op på økonomien. Scenariet indeholder en meget lang periode med lavvækst. Det skal understreges, at dette ikke er en prognose. Der er tale om en beregningsteknisk øvelse. For at vi tydeligt kan se effekten af en laden-stå-tilpolitik, lader vi den afdæmpede vækst vare ved i en lang periode. Det vil ikke give megen mening blot at regne på lavvækst i et par år, eller at bruge kræfter på at finde ud af, præcis hvor lav væksten ville blive som følge af en ny europæisk krise. Når det gælder boligbeskatningsområdet, omfatter den samlede pakke, at skattestoppet for ejendomsværdiskatten ophører, at grundskylden forhøjes med 0,5 procentpoint og at skatteværdien af negativ kapitalindkomst nedsættes med 8 procentpoint allerede i (I VK-regeringens Forårspakke 2.0 blev skatteværdien af negativ kapitalindkomst nedsat fra 33,5 pct. i en gennemsnitskommune inklusiv kirkeskat til 25,5 pct., men først fra 2019) Samtidig fjernes skattestoppet for afgifter. På arbejdsmarkedsområdet sker der en fuldstændig afskaffelse af efterlønnen fra 2015, og samtidig indføres en såkaldt indeksering af pensionsalderen. Det vil sige, at folkepensionsalderen sættes i vejret i takt med, at levetiden stiger. IKKE PROGNOSE, MEN BEREGNINGER Overfor disse stramninger og skattestigninger forhøjes beskæftigelsesfradraget til kr., og beløbsgrænsen for topskatten forhøjes med kr. Igen: Det er vigtigt at huske, at dette ikke er en prognose for, hvordan et nyt indgreb kunne se ud, men blot en illustrativ beregning. Den pakke, der regnes på, er altså ikke kun kriseindgreb. Den har også elementer af en omlægning af skattesystemet. POLITIKERNES VÆRKTØJSKASSE I det tredje forløb tilrettelægges den økonomiske politik, så den modvirker effekten fra krisen, og de offentlige finanser genoprettes. Det sker gennem en lang række arbejdsmarkeds- og skattereformer. Den samlede effekt af denne pakke beregnes for boligpriser og offentlig saldo. Der er imidlertid også set på den isolerede effekt af hvert enkelt indgreb. Man kan opfatte pakken som politikernes værktøjskasse, når krisen skal bekæmpes. I projektet ser vi altså på, hvor effektivt hele dette arsenal af værktøjer er tilsammen. Vi kigger imidlertid også på de enkelte værktøjer i kassen. Det specielle ved vores projekt er, at disse værktøjer ikke kun bedømmes på, hvor effektive de er til at rette de offentlige finanser op, men også på, hvad konsekvensen heraf bliver for boligpriserne. De enkelte indgreb er ikke urealistiske. Der er tale om forslag, der er blevet diskuteret af de politiske partier på Christiansborg.

10 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER NYHEDSBREV JUNI 2012 SIDE 10 Boligpriserne under scenarierne Virkningerne af de tre scenarier på boligpriserne som ADAM og DREAM modellerne beregner dem Grundforløbet er det benchmark, som de to andre scenarier holdes op imod. Under det negative laden-stå-til-forløb sker der i ADAM modellen en voldsom nedgang i boligpriserne, kulminerende i Der er tale om et fald på mere end 40 pct. Derimod er reaktionen i DREAM mere behersket, ca. 10 pct. s nedgang. Forskellen skyldes, at boligejerne i DREAM modellen er rationelle og forudseende. De gennemskuer, at rentestigningen er midlertidig og»går ikke i panik«. I begge modeller vil priserne rette sig op igen, når renten normaliseres. I Adam sker der yderligere det, at priserne rent faktisk stiger til et højere niveau end ved starten af perioden. Det skyldes et efterslæb i boligforsyningen. De meget lave boligpriser omkring får boligbyggeriet til at dykke, og boligforsyningen halter bagud i forhold til efterspørgslen. Derfor kommer der en periode, hvor der bliver mere pres på boligbyggeriet og boligpriserne. Det ligger dog mange år ude i fremtiden efter FORUDSEENDE FORBRUGERE I det scenarie, hvor politikerne griber ind med omfattende reformer, sker der også et fald i boligprisen. Nedgangen er på ca. 25 pct. Værst går det ifølge ADAM, men også DREAM har en markant nedgang. DREAM reagerer hurtigst. Det skyldes, at forbrugerne her er forudseende. Selv om man indfaser indgrebene over flere år, kommer effekten med det samme på boligprisen. Mange ejendomsmæglere og andre, der arbejder med boligmarkedet, vil kunne genkende en sådan sammenhæng. Men i nogle situationer er der dog også set meget mere træge reaktionsmønstre, fx ovenpå Kartoffelkuren i Så en blanding af modellerne er måske det mest rigtige her. STORE FORSKELLE Der er to ting, man kan lære af denne modeløvelse. For det første, er der væsentlige forskelle mellem modellerne. Der er ikke kun tale om små tekniske justeringer. Det tjener til advarsel om at bruge modellerne med forsigtighed og forstå den enkelte models begrænsninger. For det andet er et laden-stå-til forløb under en alvorlig og længerevarende international afmatning værre for boligmarkedet end en situation, hvor der gribes ind også selvom indgrebene omfatter boligmarkedet. SAMLET EFFEKT PÅ KONTANTPRISEN VED ET 'LADEN-STÅ-TIL FORLØB', HVOR Y-AKSEN ER ET INDEKS FOR BOLIGPRISEN (2008 ER LIG 100) SAMLET EFFEKT PÅ KONTANTPRISEN VED REFORM OG GENOPRETNINGSFORLØBET, HVOR Y-AKSEN ER ET INDEKS FOR BOLIGPRISEN (2008 ER LIG 100) Et boligprisfald på 25 pct. lyder af meget. Det er dog næppe sandsynligt, at politikerne på én og samme tid ville ramme boligejerne med både højere grundskyld, ejendomsværdiskat og indgreb over for rentefradraget. En så giftig kombination vil man i virkelighedens verden kun se, hvis der er voldsomme trusler fra udlandet mod Danmarks velfærd. Og dér viser laden-stå-til forløbet, at hvis politikerne blot sidder på deres hænder, kan det potentielt gå endnu værre for boligmarkedet.

11 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER NYHEDSBREV JUNI 2012 SIDE 11 Effekten af øgede boligskatter Her gennemgås konsekvenserne af tre forskellige boligskattestigninger sådan som ADAM og DREAM modellerne beregner dem RENTEFRADRAGET Negativ kapitalindkomst har en skattemæssig værdi i Danmark, det folk populært kalder»rentefradraget«. Som led i VK regeringens Forårspakke 2.0 er det vedtaget at nedsætte skatteværdien fra 33,5 pct. til 25,5 pct. fra 2012 til I disse modelkørsler fremrykkes nedsættelsen til Følgen heraf er en nedgang i boligpriserne på 5 pct. i ADAM og 8 pct. i DREAM. I ADAM modellen retter boligpriserne sig op igen, men det sker uendelig langsomt - over 20 år. Denne genopretning skyldes, at de lavere boligpriser får boligbyggeriet til at falde. På meget langt sigt vil der derfor opstå en underforsyning med boliger en underfrsyning, der presser efterspørgselsprisen op. Det har nok mest modelteknisk interesse, og er en ringe trøst for de berørte boligejere. I DREAM modellen er der ikke det samme reaktionsmønster, og priserne forbliver lave. De, der rammes, er altså ikke nye købere af boliger. De vil have en lavere»rentefradragsret«, men de betaler også mindre for deres bolig. De, der rammes, er dem, der ejer en bolig i dag. De får et formuetab. For et trængt boligmarked som nu, lyder prisfald i denne størrelsesorden alarmerende. Det er dog vigtigt at forstå, at beregningerne viser ændringer i forhold til grundforløbet, hvor de nominelle boligpriser (boligpriserne før korrektion for inflationsudviklingen) er stigende. Derfor vil indgrebet ikke blive oplevet helt så voldsomt af boligejerne, som det er beskrevet her. GRUNDSKYLD I modelkørslerne er der regnet på, at grundskylden permanent sættes op med 0.5 procentpoint. De to økonomiske modeller reagerer her nogenlunde ens på kort og mellemlangt sigt. Der indtræffer et fald i boligpriserne på ca. 6 pct. på mellemlangt sigt. På meget langt sigt vil boligpriserne stige igen, hvis man tror på ADAM modellen. Som nævnt i det foregående forløv skyldes det, at der opstår et manglende udbud af boliger, som presser priserne op. Men priserne kommer ikke helt op på det niveau, de lå på før skattestigningen. I DREAM forbliver priserne lave. Her er der ingen tegn på bedring. EJENDOMSVÆRDISKAT Der er regnet på, hvad en forøgelse af ejendomsværdiskatten med 0.5 procentpoint vil medføre. De to modeller reagerer igen ret ensartet på kort og mellemlangt sigt. DREAM indikerer et prisfald i størrelsesordenen 6 pct., mens ADAM viser et prisfald på over 8 pct. I ADAM fortager prisfaldet sig, men uendelig langsomt. 20 år efter indgrebet har priserne stadig ikke rettet sig helt op. Hvis man er tilhænger af at øge boligskatterne for at rette den offentlige saldo op, vil man ikke være glad for DREAM modellen. Både når det drejer sig om grundskyld, ejendomsværdiskat eller rentefradragsret, er effekten på de offentlige kassers saldo negativ på kort sigt ifølge DREAM. På længere sigt det vil sige efter mere end 10 år viser den positive effekt sig. Det viser sig, at hvis man vil bringe boligskatter i spil, hører dette hjemme i en langsigtet reform af skattesystemet. Derimod hører de ikke hjemme i et kriseindgreb, der skal skaffe skatteprovenu her-og-nu. Det vil virke stik imod hensigten. MODELLER, MEN IKKE REGNEMASKINER Boligøkonomisk Videncenter fremlagde hovedresultaterne fra rapporten ved en pressebriefing den 24. maj Det er centrets håb, at rapporten kan demonstrere over for offentligheden, at økonomiske modeller ikke kan sammenlignes med regnemaskiner, men er forskellige i deres opbygning og hver især repræsenterer et valg af, hvordan man mener økonomien er indrettet. Projektet ventes færdigt omkring 1. juli LÆS MERE Man kan downloade en forkortet udgave af rapporten på under»analyser/ artikler«. Den er udarbejdet af analysechef, Ph.d Rasmus Højbjerg Jacobsen og seniorrådgiver, Ph.d kandidat Henrik Barslund Fosse, CEBR.

12 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER NYHEDSBREV JUNI 2012 SIDE 12 Rune og de mikroøkonomiske modeller Ph.d i økonomi og adjunkt står der på Rune Majlund Vejlins visitkort. Han har brugt mikromodellerne til at analysere arbejdsmarkedet, men er netop gået i gang med at belyse samspillet mellem arbejdsmarkedet og husmarkedet på mikroplan Der er ikke mange af dem. Ja, faktisk kan de tælles på to hænder. Og når boligøkonomien har fået en stadig større plads i medierne, hvad enten der er tale om priser, konverteringer eller beskatning, betyder det, at det er de samme navne og ansigter, boligøkonomiens intelligentsia eller»eksperterne«, om man vil, der dukker op, hver gang der sker noget på boligmarkedet. Men er der overhovedet nye afløsere parat til ikke kun at udlægge teksten for menigmand, men også til at undervise, fastholde og udvide kendskabet til Danmarks boligøkonomi? For slet ikke at tale om forskning på området? I betragtning af området størrelse og vigtighed den danske boligmasse er ca mia. kr. værd er beredskabet til at overse. Et af de steder, hvor der udklækkes nye talenter på det boligøkonomiske område er ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet. Godt nok fylder de meget lidt i forhold til de knap 100 uddannede, der hvert år forlader instituttet som cand.oecon. er. Men de er lige så velrenommerede og efterspurgte som andre studerende, der har gennemgået en tilsvarende økonomisk uddannelse i Danmark. UDDANNELSE MED ET GODT RY Jeg tror, man generelt må sige, at vi har et rimeligt godt ry, vi, der kommer fra et økonomisk universitetsmiljø i Danmark. Og en af årsagerne er, at vi har bygget uddannelsen anderledes op, fortæller Rune Vejlin, der som cand.oecon. og ph.d fra samme institut ved, hvad han taler om. Udover at forske underviser han som adjunkt på instituttet. Andre steder fx i USA, som vi ellers plejer at fremhæve har man 4-årige college-uddannelser, hvor du ikke specialiserer dig ret meget. Herhjemme er det økonomi forfra og bagfra i hele studieperioden. Vi starter med nogle redskabsfag, som gør, at de studerende bliver dygtige til sidenhen at gå i dybden og tackle de BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER OG MIKROMODELLERNE Boligøkonomisk Videncenter har for nylig bevilget penge til at etablere en database, der skal indeholde data på mikroplan om de enkelte husstande og boliger i Danmark. Databasen bliver placeret på Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet og skal bl.a. bruges i forbindelse med to delprojekter, som Boligøkonomisk Videncenter også står bag. Det ene projekt går ud på at opbygge en dynamisk mikroøkonomisk model for boligefterspørgslen i Danmark. Modellen forudsætter bl.a., at boligpriserne og de forskellige karakteristika for nabokvarterer vil ændre sig over tid. Det andet delprojekt ser på interaktionen mellem arbejdsmarkedet og boligmarkedet. Bl.a. skal de eksisterende arbejdsmarkedsmodeller udbygges med variable, der skal udtrykke de overvejelser, man gør sig om bolig og geografi, når man er i færd med at skifte job. Det er Rune Vejlin, der skal stå for oprettelsen databasen, men det er tanken, at også andre kan bruge de data, der indsamles, herunder ph.d-studerende og andre forskere, der beskæftiger sig med boligøkonomi. Boligøkonomisk Videncenter står også bag et ph.d-projekt om prisdannelsen på ejerboliger i Danmark. Projektet skal se på mekanismerne bag boligprisdannelsen. Også dette projekt er knyttet til Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet. Jeg tror, man generelt må sige, at vi har et rimeligt godt ry, vi, der kommer fra et økonomisk universitetsmiljø i Danmark matematiske og statistiske problemer, de senere kommer ud for. Her får de virkeligt et forspring i forhold til andre studerende ude i verden. Det kan vi gøre, fordi vi har dem i fem år, hvor de andre steder måske kun får to år til at specialisere sig. Derfor er danske økonomistuderende generelt dygtige og velanskrevne. Det viser sig også, når de relativt få, der søger ind på de amerikanske forskerskoler, ikke har problemer med at komme ind. VIGTIGT MED NETVÆRK Rune Vejlin har selv gået den vej. Han blev færdig med sin ph.d i 2009 og opholdt sig i et halvt af de tre år, det tager at opnå en ph.d eksamen, i USA, nærmere bestemt på University of Wisconsin-Madison. I den periode opbyggede han en række kontakter, som han bruger den dag i dag. Kontakterne og netværket er vigtige, når man som forsker skal hente informationer og inspiration hos andre forskerkolleger. Rune Majlund Vejlin Foto: Martin Busborg

13 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER NYHEDSBREV JUNI 2012 SIDE 13 Runes område er først og fremmest arbejdsmarkedsøkonomi, men hans fascination af de dynamiske mikroøkonomiske modeller har ført ham over mod housing economy og den sammenhæng, der er mellem disse to områder. SAMSPILLET MELLEM HUS OG ARBEJDE Det, jeg brænder for, er specielt samspillet mellem arbejdsmarkedet og husmarkedet et område, som er underbelyst, hvad der kan undre. Også fordi krisen har gjort emnet meget aktuelt. Mange af de eksisterende arbejdsmarkedsmodeller tager ikke højde for, at folk arbejder et sted og har et job et andet sted. Modellerne opererer ikke med, at man rent faktisk skal flytte, når man skal ha et nyt job. Ifølge Rune er det så meget mere bemærkelsesværdigt set i lyset af, at modelleringerne viser, at en stor del af den vækst, man har kunnet registrere i den industrialiserede verden, skyldes, at arbejdere rent faktisk flytter fra mindre produktive virksomheder til mere produktive. Den gradvise allokering fra dårlige til gode arbejdspladser, står for en tredjedel af BNPvæksten i disse lande! Det siger noget om, hvor vigtigt det er, at arbejdsmarkedet fungerer. Men det siger også noget om, hvor vigtigt det er, at husmarkedet fungerer. Hvis vi fx ser på Danmark i dag, er situationen jo den, at mange arbejdere bor i huse, som de ikke kan komme af med, uden at de lider et stort tab. De er altså, hvad vi kalder teknisk insolvente. Hvad betyder det for mobiliteten? Her er nogle sammenhænge, som trænger til at blive belyst. Formentlig vil det påvirke arbejdsmarkedsdynamikken, hvis folk bliver insolvente. Bor jeg fx nede på Lolland og bliver tilbudt et bedre job i København, kan jeg ikke tage imod tilbuddet, fordi jeg bor i et hus, jeg ikke kan sælge. Hvad er idéen og fordelene ved mikromodellerne? Mikromodellerne tager udgangspunkt i de enkelte husstande og boliger i Danmark. I forhold til de gammelkendte modeller kan de modellere en eller anden sammenhæng mellem nogle variable og et resultat. På den måde kan vi modellere en relation. Hvis jeg fx ændrer på en politikparameter, vil de forskellige agenter i økonomien ændre adfærd. Tag fx finanspolitikken: Hvis vi lader de offentlige udgifter stige, sker der et eller andet, men det afhænger af, hvordan det bliver annonceret. Hvis du gør det pludseligt, vil ændringen være meget anderledes, end hvis du annoncerer det 10 år i forvejen. I modsætning til de gamle modeller tager mikromodellerne altså højde for fx forventningsdannelsen. Som forskere vil vi gerne lave, hvad vi kalder»kontrafaktiske«eksperimenter. Hvad vil der ske, hvis vi ændrede på en af de her variable, og holdt de andre fast? I de»gamle«modeller var der en relation, men pointen med mikromodellerne er, at de godt ved, at ændringer ét sted påvirker andre variable. Og det er den adfærd, vi modellerer ind i et mikro-segment. BETALINGSVILLIGHEDEN Rune henviser til et projekt, han og ph.dstuderende Simon Hviid, kører sammen med en amerikansk forsker, Chris Timmins, fra DUKE-universitet i North Carolina. Projektet går ud på at vise, hvor meget man er villig til at betale for at bo i et dyrt kvarter, hvis stedet er forbundet med ikke-handlede aktiver, der er højt i kurs hos huskøberne. Fx et godt skoledistrikt (til ens børn) eller mindre kriminalitet i forhold til andre kvarterer. Man kan altså vælge ud fra et givet boligmarked, hvor man vil bo. Og hvis man vælger et dyrt område, som fx Risskov ved Aarhus eller Holte i Nordsjælland, får man i tilgift nogle ekstra goder, som man ikke nødvendigvis betaler direkte for. De matematiske modeller fanger ikke alt, men de fanger det, som vi mener er det væsentligste... Foto: Martin Busborg

14 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER NYHEDSBREV JUNI 2012 SIDE 14 Rune Vejlin (th) sammen med to af de kandidater, der begynder at læse ph.d efter sommerferien. Simon Hviid (tv) er blevet koblet på det projekt, som er skildret i artiklen. Palle Sørensen (i midten) skal bl.a. i den treårige periode, ph.d-uddannelsen tager, undersøge, i hvilket omfang de afdragsfrie lån påvirker boligpriserne. Foto: Martin Busborg Der findes nogle mikromodeller af boligmarkedet, der kan estimere her. Problemet er, at de ikke passer til den verden, vi lever i. De udvikler sig ikke, er ikke dynamiske. Men sådan er virkeligheden jo ikke. Huspriserne kan ændre sig. Der kan komme nye og måske mindre respekterede naboer til området. For år siden var Brabrand et relativt fashionabelt kvarter udenfor Aarhus. Men så kom Gellerup-planen. GODE DATA I DANMARK Så idéen er at bygge en dynamisk model. Her havde Chris Timmins allerede gjort forarbejdet, men han løb ind i problemer med at få modellen estimeret på amerikanske data. Den amerikanske lovgivning på området, den decentrale opbygning og forskelligheden staterne imellem gjorde det svært for ham at komme videre. Men takket være netværket i det her tilfælde kendte han en kollega på Aalborg Universitet, som igen kendte en herfra, som vidste, at jeg var i gang med noget tilsvarende blev der knyttet en forbindelse mellem ham og mig. I Danmark er det statistiske materiale heldigvis anderledes brugbart takket være Danmarks Statistik, som suppleret med materiale fra Rockwool Fonden, giver os mulighed for at hente meget specifikke data hjem om observerede emner i små firkant-inddelte områder. Vi opstiller altså en matematisk model, hvor individer vælger, hvor de vil bo og kan flytte rundt, og derefter matcher vi den med de observerede data. Sigtet er at få et mål for de her betalingsvilligheder. Men hvad kan man bruge et sådant mål til? Hvis vi antager, at det, der driver priserne i vejret her i Risskov eller i Nordsjælland, er en god folkeskole, tyder det måske på, at vi underprioriterer ressourcerne til folkeskolen. At vi simpelthen investerer for lidt i den. Det kunne også dreje sig om kriminaliteten i området. I begge tilfælde skal det ses i forhold til det, du ellers køber i form af mursten. Mursten har jo en værdi, men hvad betyder denne værdi i forhold til det andet? Det er det, vi gerne vil prøve at give nogle bud på med den her model. GOD KOBLING Siger Rune, der i sin tid valgte økonomi-uddannelsen, fordi der her var tale om den perfekte kobling mellem matematik og samfundsvidenskab. Man kan godt snakke om de her ting uden at forbinde det med matematik. Men det gør økonomer som oftest. Man er meget præcis og eksplicit med, hvad der foregår. Så er der ikke noget at være i tvivl om. Om det så passer er jo en anden sag. At prøve at beskrive verden ud fra nogle matematiske modeller er selvfølgelig en forsimplet metode. De matematiske modeller fanger ikke alt, men de fanger det, som vi mener er det væsentligste. Når man arbejder med så komplekse problemstillinger, bliver man nødt til at begrænse sig til de faktorer, som man mener, er essentielle.

15 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER NYHEDSBREV JUNI 2012 SIDE 15 Vejen til et privat boligmarked Det kommunistiske Kina har i løbet af en 35-årig periode bevæget sig i en mere markedsorienteret retning. Også når det gælder bolig- og ejendomsmarkedet Af sekretariatschef Curt Liliegreen, Boligøkonomisk Videncenter Da det kommunistiske parti kom til magten i 1949, overtog staten retten til at eje jord. I de sidste to årtier er der imidlertid vokset et ejendomsmarked frem i Kina. I praksis lejer man jorden for en længere periode for at opføre en bolig med ret til at sælge eller udleje denne bolig. Perioden er 70 år for boliger, og 50 år for kontor- og butiksejendomme. Siden 1988 har man 'solgt' lejeretten til jord. Fra og med 2002 er det sket via auktioner efter en model, man har kopieret fra Hong Kong. Salget finder sted gennem byernes 'Land bureau'. Historisk har der været en del problemer med korruption et problem, som også Hong Kong har oplevet på trods af auktionssystemet, som ellers netop skulle forhindre dette. Indtægterne fra auktionerne udgør en væsentlig andel af myndighedernes samlede indtægter. Det skal understreges, at det alene er lejeretten, der sælges. Der er altså ikke tale om en ubegrænset ejendomsret. FORDOBLING AF BOLIGPRISER HVERT 5. ÅR I et marked, hvor prisstigningerne er meget voldsomme, og hvor der er et klart investeringsmæssigt/spekulativt element, er en lejeperiode på 70 år mere end tilstrækkeligt. At der bygges på jord, man i princippet ikke ejer, har på ingen måde holdt de private markedskræfter tilbage. I de fleste kinesiske storbyer fordobles ejendomspriserne hver femte år. FOKUS PÅ VERDENS- ØKONOMIERNE OG DERES BOLIGMARKEDER En af opgaverne for Boligøkonomisk Videncenter er at følge udviklingen på de internationale boligmarkeder. I 2011 besøgte centret USA og gennemførte en række møder med repræsentanter for den finansielle sektor i Washington. Studieturen omfattede også Detroit, hvor målet var at studere, hvordan boligmarkedet reagerer på en langvarig og ekstrem svækkelse af efterspørgslen som følge af befolkningsafvandring og økonomisk krise. I 2012 har centret været i Kina for at studere et boligmarked under høj økonomisk vækst og et ekstremt efterspørgselspres på grund af øget velstand og vandring til byerne. Lige som det var tilfældet med turen til USA havde Udenrigsministeriet i Danmark bistået med at tilrettelægge en lang række møder med repræsentanter fra den finansielle sektor, offentlige myndigheder, universiteter, developere og rådgivningsvirksomheder i Shanghai og Hong Kong. I et forsøg på at komme væk fra tidligere tiders boligpolitik, hvor staten og de store statslige virksomheder skaffede subsidierede boliger til befolkningen, oprettede Kina i 1995 den såkaldte Housing Provident Fund, HPF. Gennem indbetalinger til fonden knyttet til den enkelte kinesers ansættelsesforhold, opsparer han midler, der skal gøre ham i stand til at skaffe sig en bolig på et frit marked. Med andre ord har man

16 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER NYHEDSBREV JUNI 2012 SIDE 16 fjernet støtten fra murstenene, og flyttet den over til personerne, om end der fortsat findes særlige boliger med subsidieret lav husleje for vanskeligt stillede. HPF omfatter i princippet både ansatte i private og offentlige virksomheder. Undtaget er farmere, selvstændige og migrant-arbejdere. ARBEJDSGIVEREN BETALER BIDRAG Housing Provident Fund er rygraden i forsøgene på at tilnærme sig et privat boligmarked. HPF er et program, som der er paralleller til i andre asiatiske lande så som Indien, Singapore og Thailand. Programmet indebærer, at arbejdsgiveren er forpligtet til at indbetale et bidrag til fonden, beregnet som en procentandel af lønnen. Procentandelen suppleres af bidrag fra den ansatte. Det præcise procenttal varierer fra region til region. I Beijing er arbejdsgiverens betaling 12 pct. De virksomheder, der har etableret sig i Kina vil vide, at der eksisterer et omfattende system af sikringsordninger. De omfatter indbetalinger til pension (20 pct.), til arbejdsløshedsforsikring, sygeforsikring, barselsfond, ulykkesforsikring samt Housing Provident Fund. I praksis har det vist sig, at der er store forskelle i indbetalingerne til HPF for forskellige grupper af ansatte. Det ser således ud til, at ordningen har haft en begrænset succes med at sikre lav- og middelindkomstgrupperne en bolig på det private marked. Det skyldes bl.a. boligprisernes himmelflugt. DYRT AT BO I EGEN BOLIG De kraftige prisstigninger på boliger, samt en efter danske forhold betydelig ulighed i indkomstfordelingen, gør, at en almindelig bolig i en kinesisk storby bliver meget dyr for en familie med en almindelig indkomst. I boligøkonomi definerer man begrebet 'affordability' (om man har råd til at betale en bolig) ud fra en brøk bestående af medianen af alle boligpriser divideret med medianen af alle indkomster. Medianen er den pris/indkomst, hvor halvdelen ligger under og halvdelen ligger over et begreb, som ikke må forveksles med gennemsnittet. I Kinas større byer giver denne brøk en værdi på 5,6. Det betragtes internationalt som normalt med en værdi mellem 3 og 5. I de store kinesiske byer er der i dag en meget høj ejerandel i boligmarkedet. Forsøget på at kommercialisere boligmarkedet er derfor isoleret set en succes. Men der er en kronisk underforsyning med billigere boliger. På dette punkt har markedskræfterne svigtet. Det frie marked har presset jordpriser og byggeomkostninger så højt, at de lavere indkomster bliver holdt ude af ejerboligmarkedet. Samtidig har mange developere satset på markedet for de højere indkomster. I Hongkong mødtes sekretariatschef Curt Liliegreen, Boligøkonomisk Videncenter, med direktøren for Hong Kong Housing Authority, D.W. Prescot, der her overrækker en symbolsk gave. I baggrunden ses den danske ambassadør, generalkonsul Torben A. Gettermann.

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2011

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2011 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2011 60% 50% 51% 47% 40% 30% 22% 25% 28% 20% 15% 10% 0% 1% 4% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 70% 60% 62% 50% 44% 40% 36% 30% 20% 10% 0% 1% 8% 14% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik august 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik august 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik august 2010 70% 60% 61% 50% 40% 33% 41% 30% 20% 10% 0% 0% 4% 19% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

DANSKERNES FORVENTNINGER

DANSKERNES FORVENTNINGER DANSKERNES FORVENTNINGER TIl BOlIGMARKEDET En undersøgelse af forventningerne og deres baggrund februar 2010 SEPtEmBEr 2012 Boligøkonomisk Videncenter Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Tabeloversigt...

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik december 2010 70% 60% 60% 50% 49% 40% 30% 27% 20% 10% 0% 1% 6% 21% Meget højere Højere På samme

Læs mere

EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD

EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD 27. marts 2006 af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 og Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD Hvis boligpriserne over de kommende syv år falder nominelt

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Totalforvirring om prognoser

Totalforvirring om prognoser BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Totalforvirring om prognoser Danskerne har svært ved at holde styr på de mange prognoser om boligpriserne, der i en jævn strøm lanceres i medierne. Hele 80 pct. af de adspurgte

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Demografi giver medvind til københavnske huspriser

Demografi giver medvind til københavnske huspriser 2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Bekymring tynger boligmarkedet

Bekymring tynger boligmarkedet NR. 8 OKTOBER 2014 Bekymring tynger boligmarkedet Kun 2,7 pct. af danskerne overvejer at købe hus, ejerlejlighed eller fritidsbolig det næste halve år. Dermed er købsinteressen nede på et af de laveste

Læs mere

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse 6. oktober 2008 Jeppe Druedahl, Martin Madsen og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: AERÅDETS PROGNOSE FOR BOLIGMARKEDET, OKTOBER 2008: BOLIGPRISFALD VIL PRESSE VÆKST OG BESKÆFIGELSE Priserne på

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Det langsigtede prispotentiale på boligmarkedet er begrænset

Det langsigtede prispotentiale på boligmarkedet er begrænset 7. februar 11 Det langsigtede prispotentiale på boligmarkedet er begrænset Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 8 Kgs. Lyngby Risikostyring og funding

Læs mere

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.

Læs mere

Denne analyse fokuserer på prisudviklingen i de større kontra prisudviklingen i resten af landet.

Denne analyse fokuserer på prisudviklingen i de større kontra prisudviklingen i resten af landet. BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 5 VIDENCENTER BOLIGPRISERNE I 1. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for 4. gang et prisindeks for boliger. Indekset har det særlige kendetegn, at ændringer i sammensætningen

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Frygt for højere boligskatter

Frygt for højere boligskatter BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER NYHEDSBREV JUNI 2011 Danskerne: Frygt for boligskatter Der venter skattestigninger forude for folk med fast ejendom. Det mener danskerne i en ny undersøgelse, som Danmarks Statistik

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN,

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

To streger under facit Nyt kapitel

To streger under facit Nyt kapitel To streger under facit Nyt kapitel Udfordringen frem mod 2020 Sund økonomi er fundamentet for holdbar vækst og varig velfærd. Det går igen fremad for dansk økonomi, men de offentlige finanser er presset

Læs mere

RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE

RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE Når man stifter familie, følger nye behov. Et samfund, der stiller sig i vejen for, at disse behov kan opfyldes, stiller sig i vejen for, at familier kan stiftes og trives.

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN 9. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN Der har været kraftige merstigninger i hovedstadens boligpriser igennem de sidste fem år. Hvor (f.eks.) kvadratmeterprisen

Læs mere

Vedrørende renteeksperimenter i ADAM

Vedrørende renteeksperimenter i ADAM Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane H. Høegh, Tony M. Kristensen og Dan Knudsen 12. september 2012 Vedrørende renteeksperimenter i ADAM Resumé: Når man foretager et rentestød er det vigtigt

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Spar 27 % på boligudgiften med forældrekøb

Spar 27 % på boligudgiften med forældrekøb 5. august 2008 Spar 27 % på boligudgiften med forældrekøb Mandag den 30. juli dumpede det længe ventede brev ind af brevsprækken hos de mange unge, der har søgt ind på en videregående uddannelse, og dermed

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

Boligboblen i bakspejlet

Boligboblen i bakspejlet NR. 9 NOVEMBER 2014 Boligboblen i bakspejlet Når boligpriserne steg med 25 pct. om året i midten af sidste årti, burde politikere og långivere så ikke have indset, at der var tale om en boble, som kaldte

Læs mere

BOLIGPRISUDVIKLINGEN I 2. KVARTAL 2006

BOLIGPRISUDVIKLINGEN I 2. KVARTAL 2006 20. juli 2006 af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: BOLIGPRISUDVIKLINGEN I 2. KVARTAL 2006 Boligpriserne steg fortsat kraftigt i 2. kvartal 2006, selvom stigende renter har reduceret folks købsmulighed

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00 Vismandsrapport indeholder denne gang fire kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering samt anbefalinger vedrørende

Læs mere

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik februar 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik februar 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik februar 2010 60% 57% 50% 48% 40% 30% 26% 20% 20% 17% 10% 9% 6% 6% 11% 0% 0% 1% 1% Meget lavere Lavere

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Boligmarkedet nu og fremover

Boligmarkedet nu og fremover Boligmarkedet nu og fremover V. cheføkonom Jens Christian Nielsen BRFkredit e-mail: chr@brf.dk 25. november 2004 Vi vil forsøge at besvare følgende spørgsmål: Kan vi forklare de seneste års prisstigninger

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Markante sæsonudsving på boligmarkedet

Markante sæsonudsving på boligmarkedet N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige

Læs mere

Analyse 12. marts 2012

Analyse 12. marts 2012 12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag

Læs mere

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv NR. 2 FEBRUAR 2011 Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv Sædvanligvis har sælgere og købere et nogenlunde præcist billede af forholdene på boligmarkedet. Ejendomsmæglerne rammer

Læs mere

Regional boligprisboom i 0 erne: Vores bud på de centrale årsager og mekanismer?

Regional boligprisboom i 0 erne: Vores bud på de centrale årsager og mekanismer? Regional boligprisboom i 0 erne: Vores bud på de centrale årsager og mekanismer? Christian Heebøll d. 4. juni 2014 NB. Foreløbige resultater Motivation: Boligprisudvikling har haft en central betydning

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner 22. maj 2014 Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner Danskernes friværdier i ejerboligerne er i øjeblikket på 1.022 mia. kroner. Friværdierne har overordnet set været i fremgang over det

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Beskatning af jord og fast ejendom?

Beskatning af jord og fast ejendom? En artikel fra KRITISK DEBAT Beskatning af jord og fast ejendom? Skrevet af: Bent Greve Offentliggjort: 15. april 2011 "You may sit down and smoke your pipe; you may lie around like the lazzaroni of Naples

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Afdragsfrihed er oftest midlertidig

Afdragsfrihed er oftest midlertidig NR. 9 DECEMBER 2013 Afdragsfrihed er oftest midlertidig Godt 40 pct. af låntagere med afdragsfrihed planlægger at betale afdrag når 10-årsperioden udløber. Ny undersøgelse foretaget for Realkreditforeningen

Læs mere

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING 15. april 2003 Af Thomas V. Pedersen og Agnethe Christensen Resumé: STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING De regionale konsekvenser af skattestoppet specielt vedrørende ejendomsværdiskatten

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

Flere på udkig efter en ejerbolig

Flere på udkig efter en ejerbolig NR. 5 JUNI 2015 Flere på udkig efter en ejerbolig Selv om foråret fortsat viser sig fra sin kølige side, tegner boligmarkedet en del lunere end for tre måneder siden. Det næste halve år kan ejendomsmæglere

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

17.000 færre offentligt ansatte i 2011

17.000 færre offentligt ansatte i 2011 17.000 færre offentligt ansatte i 2011 Regeringens økonomiske plan skrider med ca. 10 mia. kr. alene i 2010 ifølge en række prognoser som følge af overskridelsen af regeringens målsætning om nulvækst i

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger 14. august 2008 Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger Det giver stadig god mening at købe en andelsbolig. Men med den seneste udvikling på boligmarkedet er der grund til at tænke sig ekstra godt

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Akademiet for talentfulde unge

Akademiet for talentfulde unge Akademiet for talentfulde unge Cand. Scient. Stud, detrullende UNIVERSITET HVEM ER JEG?, 26 år Startede på Matematik-Økonomi på Aarhus Universitet i 2010 Vil undervise jer i Hvem skal betale for din uddannelse?

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt

By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt NOTAT Dato: 15. april 2015 Kontor: Boligøkonomi Sagsnr.: 2015-345 Skøn over konsekvenserne ved ophævelse af maksimalprisbestemmelsen ud fra DREAM (2012)

Læs mere

Metodenotat. Rentefradrag 1980-2012

Metodenotat. Rentefradrag 1980-2012 JAQ / August 2014 vs. 1.0 Metodenotat om Rentefradrag 1980-2012 August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Forord I Danmark kan afholdte renteudgifter delvist fradrages i den indkomst

Læs mere

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 DANMARKS NATIONALBANK DET TALTE ORD GÆLDER Væksten i den globale økonomi er fortsat robust og i stigende grad selvbærende.

Læs mere

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170 Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden

Læs mere

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale 5. december 2011 Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Ved månedens udgang bliver rentefradragsretten nok engang reduceret.

Læs mere

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked 9. marts 2012 Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked De usikre tider på både boligmarkedet og arbejdsmarkedet har gennem de seneste år bevirket til, at flere

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

Time-out øger holdbarheden

Time-out øger holdbarheden F Time-out øger holdbarheden AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME De offentlige finanser er under pres. Regeringen har fremlagt

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere