nr. 193 juni 2012 tema: Velfærdsstaten

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "nr. 193 juni 2012 tema: Velfærdsstaten"

Transkript

1 nr. 193 juni 2012 tema: Velfærdsstaten

2 1 Anmeldelser 193 Klik på titlen for at komme direkte til anmeldelsen. Deniz Kitir, Ole Bjørn Petersen & Jens M. Steffensen: Tyrkiet. Historie. Samfund. Religion, Systime Jesper Bek: Gobelinernes danmarkshistorie, Gyldendal Mads Julius Elf: 1700-tallet sort på hvidt. Aarhus Universitetsforlag Thomas Oldrup og Åke Persson: 101 historiske myter. Nyt lys på afgørende begivenheder og personer. Askholms Forlag Temp nr. 2, 2011: Erindring og historiebrug. Slagmark: Historiepolitik. Erik Ulsig: Danmark Kongemagt og samfund. Aarhus Universitetsforlag 2012 Rikke Agnete Olsen: Danske middelalderborge. Aarhus Universitetsforlag Ole Rømer: I kongens og videnskabens tjeneste. Aarhus Universitetsforlag Jens Glebe-Møller: I kamp mod dumhed og hykleri. Om oplysningsmanden general W.H. von Schmettau. Museum Tusculanum 2011 Gertrud Hvidberg-Hansen og Gertrud Oelsner (Red.): Himmelgåder. Dansk kunst og astronomi Fuglsang Kunstmuseum Jørn Henrik Petersen, Klaus Petersen & Niels Finn Christiansen (red): Dansk Velfærdshistorie bd. 3. Velfærdsstaten i støbeskeen. Syddansk Universitetsforlag 2012 Nellie Vierhout: Fra kalif til konge års spansk historie fortalt gennem 24 personer. Siesta Hubert Mania: Kædereaktion. Historien om atombombens tilblivelse. Informations Forlag Alaa Al-Aswany: Egyptens tilstand. Årsagen til revolutionen. Hr. Ferdinand Steffen Jensen: Untold Stories. Billeder og beretninger fra Mellemøsten. Forlaget Ajour Louise Richardson: Hvad terrorister vil at forstå fjenden og at begrænse truslen. Ellekær Safet Bektovic: Islamisk filosofi. Baggrund, problemstillinger og moderne udformninger. Anis 2012.

3 2 Finn Warburg: I fulde åndedrag. En krigskirurgs erindringer. FADL s forlag Dino Knudsen: Amerikaniseringen af den danske fagbevægelse. Marshallhjælp, kold krig og transatlantiske forbindelser, Museum Tusculanum Claus Friisberg: Taler til tiden. 100 danske taler Vestjysk Kulturforlag Peter Øvig Knudsen: Hippie bind 1. Tre år og 74 dage der forandrede Danmark. Gyldendal 2011 Ernst Jünger: I stålstormen. Gyldendal Adam Zamoyski: Warszawa Lenins fejlslagne forsøg på at erobre Europa. Informations Forlag Roger Moorhouse: Berlin i krig. Liv og død i Hitlers hovedstad Kristeligt Dagblads Forlag Søren Billeschou Christiansen og Rasmus Hyllested: På den forkerte side. De danske landssvigere efter befrielsen. Aarhus Universitetsforlag Morten Thing: Sabotøren. Min fars historie. Nemos Bibliotek Susanne Zima Feierskov: Med vinger og våben. De fløj for Royal Air Force. Gyldendal Kirsten Drotner et al (red): Det interaktive museum. Samfundslitteratur Bjarne Salling Pedersen: I krig for fjenden, Informations Forlag 2011.

4 3 Tyrkiet - KS DENIS KITIR, OLE BJØRN PETERSEN & JENS M STEFFENSEN: Tyrkiet Historie, samfund, religion, Systime 2012, 150 sider, 148 kr. ekskl. moms Selv om det ikke skrives direkte i bogens forord, er det alene ud fra dens undertitel klart, hvor bogen vil finde sit primære anvendelsesområde: Kultur- og samfundsgruppen (KS) på HF, der omfatter netop de tre nævnte fag. I KS arbejder kursisterne med det samme emne i de tre fag, der hver især dog stadig har enkeltfaglige mål som skal opfyldes. Ved eksamen trækker eleverne en materialesamling om et af de gennemgåede emner og udarbejder herefter en fællesfaglig problemstilling, som danner grundlag for en mundtlig KS-eksamen, hvor lærere fra alle tre fag er repræsenteret. Som emne er Tyrkiet i den sammenhæng yderst velegnet, da alle tre fag er helt afgørende for at forstå landets særlige status og position mellem Europa, Mellemøsten og Asien. Til dette formål er bogen, som nævnt, helt oplagt, idet den er opdelt i tre med en historiedel (ca. 60 sider), en samfundsdel om Det moderne Tyrkiet (ca. 40 sider) og en religionsdel om Islams mange ansigter (ca. 30 sider). Hver del rummer grundige gennemgange og danner en solid basis for det videre projektarbejde med mange gode muligheder for at koble de tre fag. Det er i sig selv yderst kærkomment. KS fungerer nemlig også som HF s svar på AT efter at Eksamensprojektet som selvstændig disciplin er blevet nedlagt. Og lige som man af og til oplever i AT, kan det være ganske svært for HF-kursisterne at få øje på et konkret problem, der kalder på en logisk inddragelse af hele tre fag. Især hvis den grundlæggende viden ikke er helt på plads. Det kræver i hvert fald noget materiale der lægger op til det, og det gør denne bog. I hver fag-del er de brede og perspektivrige beskrivelser suppleret fint med billeder, fakta-bokse, tabeller og kilder, men dog lidt for få kort. Hvis man i forvejen synes at Tyrkiet er interessant som bro mellem vesten og omverden, mellem religion og sekularisering og mellem traditioner og fornyelse bliver man ikke mindre interesseret af denne bog. Det er tillige åbenlyst, at mange elever vil få et mere nuanceret billede af landets kultur og traditioner ligesom mange myter vil blive afmystificeret. Man bliver i det hele taget rigtig godt oplyst. Måske bliver man endog lidt for oplyst, især i den historiske del. Det er selvsagt en vanskelig opgave at beskrive Tyrkiets 1000-årige historie på 60 sider, og det bliver da også lidt for komplekst. Især de første kapitler er meget begivenhedstunge samtidig med, at der præsenteres lidt for mange begreber om samfundets organisation. En stor del af anmelderens egne KS-elever ville simpelt hen stå for hurtigt af, f.eks. over en sætning som denne: Trods en korrupt centraladministration, store økonomiske problemer og selvrådige lokaladministrationer og småfyrstelige storkøbmænd lykkedes det sultanen at gennemføre organisatoriske reformer, der på sigt skulle skabe en ny bureaukratisk klasse, der først og fremmest var loyal mod en stat, der ikke længere blev opfattet som identisk med sultanens person (side 28). Forfatternes meget store indsigt i emnet er helt tydelig, men den gør også, at de vil have lidt for meget med. Det bliver

5 4 dog bedre som kapitlerne skrider frem, og afsnittene om skabelsen af det moderne Tyrkiet virker mere passende i sværhedsgrad. Udover KS er bogen oplagt at bruge i AT-sammenhænge, eller i andre flerfaglige stx-forløb med de tre fag. Uanset hvad er emnet spændende og bogen appetitlig. Sebastian Lang-Jensen

6 5 Levende Danmarkshistorie JESPER BEK: Gobelinernes Danmarkshistorie, Gyldendal 2012, 112 sider, 199 kr. ex. moms. I 2000, da dronningen fyldte 60, blev der i Riddersalen på Christiansborg ophængt 9 store gobeliner vævet efter Bjørn Nørgaards skitser. Desuden fik Nørgaard lavet to mindre gobeliner med titlerne Nutiden og Fremtiden. Nørgaard havde frie tøjler, men opgaven var bunden: en fortælling om kongeriget Danmarks historie. Resultatet var og er imponerende, og man kan ikke undgå at blive benovet, når man ser dem i den flotte sal på Christiansborg, hvad enten man er der som privatperson eller med et historiehold. Jeg tror, at mange lærere (i Storkøbenhavn-området) har været der med klasser og brugt den officielle guidebog, Gobeliner til Danmarks Dronning (ved Peter Michael Hornung) der blev udgivet til formålet. Egentlig skulle man tro, at det var nok med den officielle guidebog (på 108 sider), men nu har Jesper Bek, der bl.a. er kendt for den i gymnasiet meget populære Magtens billeder (Gyldendal 2000), udgivet en bog, der ikke blot gengiver de flotte billeder i smukke illustrationer, men i 9 kapitler sætter dem ind i en danmarkshistorisk kontekst. Jesper Bek gengiver loyalt motiverne og, så vidt det er muligt, Nørgaards inspirationskilder (både fortællinger og billeder). Han problematiserer dels Nørgaards på mange punkter traditionelle historiesyn (med de mange myter), dels gengiver han forskellige syn på omdiskuterede emner såsom Scavenius rolle under besættelsen og Margrethe I s formål med Kalmarunionen. Nørgaard har som bekendt valgt at inddele Danmarkshistorien i 9 billeder: vikingetiden, ældre og yngre middelalder, reformationen, adelsvældet, ældre og yngre enevælde, ældre og yngre Glyksborgere. Hvert billede rummer selvsagt de vigtigste konger i perioderne, hovedbegivenhederne (i en personlig og som sagt ofte traditionel fortolkning), og som et ekstra scoop har Nørgaard søgt at ramme nogle af stilarterne inden for kunsten i de pågældende perioder lige fra gribedyret i vikingetiden til klassicismen i yngre enevælde og ældre glyksborgere. Bogens 9 hovedafsnit er på 8-12 sider, og i hvert gennemgås gobelinen, der gengives i de flotte farver, kortfattet. Bek gennemgår desuden de vigtigste problemer i den pågældende periode, ligesom han problematiserer forskellige temaer og emner og tydeligt gør læserne klart, hvilke vigtige motiver der mangler, f.eks. Christen Berg og fattigdommen på landet på ældre glyksborgere for slet ikke at tale om Påskekrisen 1920 på yngre glyksborgere. Bogen er i alle kapitler velillustreret. Som eksempel vil jeg bruge Yngre middelalder. Gobelinen viser bl.a. Valdemar Atterdag og Margrethe I i midten, mens ydersiderne af billedet bl.a. viser mordene på Erik Plovpenning og Erik Klipping foruden kongerne Erik af Pommern, Christoffer af Bayern og Christian I. Nederst ser man Niels Ebbesen som en anden St. Jørgen dræbe den kullede greve og Margrethe I som en beskyttende Madonna. Af symboler på det detaljerede billede ses bl.a. Visby, den gyldne gås fra Vordingborg samt kogger fra hansestæderne. Bek gennemgår perioden i små afsnit: kongefamilier i konflikt, kongen og kirken, kongemagt og adel, fra sammenbrud til rigssamling, Valdemar Atterdag, på vej mod et samlet Norden samt landbrug og bønder, byer og borgere og til sidst stændersamfundet. Myten om Niels Ebbesen tages under kyndig behandling

7 6 både med statuen i Randers og Kaj Munks skuespil samt et mærke, der blev solgt til fordel for modstandskæmpere under besættelsen. Bogens omslag har en komplet oversigt over kongerækken ikke bare fra Gorm den Gamle til i dag, men også over de mere end 10 konger, der er nævnt i de sparsomme kilder fra Angantyr før 714 til Hardeknud Svendsen, der er nævnt 909/935. Bogen slutter med et register og billedliste, og små kapitler er helliget gobelinernes tilblivelse og Nørgaards baggrund samt de to små gobeliner med dronning Margrethe og prins Henrik i Nutiden og de to prinser i Fremtiden. Det er en flot og meget anvendelig bog, og de kritiske bemærkninger er få og små. Svend Estridsen angives uden videre som død 1076 (det traditionelle år er 1074, men det er omstridt). Bek har på forhånd (af pladsmæssige grunde) fravalgt at kommentere portrætterne i rammen omkring gobelinerne, og det er i orden, for der skal vel også være noget overladt til læreren og vakse elever (eventuelt i form af små opgaver). Der mangler en oversigt over nyere værker om den brede Danmarkshistorie. En bog bør efter min mening principielt altid have forslag til videre læsning, men det kan diskuteres. Til gengæld kan det irritere en smule, at der på tegningerne over for hver gobelin kun er identificeret et selektivt antal af figurerne. Her må man søge til den officielle guidebog for yderligere oplysninger. Og skulle forfatteren ikke have givet en antydning af de anakronismer, Nørregaard har fået indplaceret på de enkelte gobeliner? I gymnasiet skal vi jo lave et kronologisk forløb, og jeg må tilstå, at jeg, der ofte har brugt Henrik Bonne Larsen & Torkil Smitt: Danmarkhistorisk Oversigt (Systime 2006) hertil, faktisk har mere lyst til at bruge Jesper Beks bog som en slags grundbog og introduktion til hele Danmarkshistorien. Den er velskrevet, den problematiserer omdiskuterede forhold, og den sætter i høj grad Nørgaards gobeliner ind i en større sammenhæng, så eleverne er klædt godt på i forbindelse med et besøg på Christiansborg eller skitsesamlingen i Køge. Supplerer man så bogen med den officielle cd-rom Dronningens Gobeliner fortæller Danmarks Historie (2003), vil der gå megen god tid med et danmarkshistorisk forløb. Ikke blot gobelinerne, men også nærværende bog er levende Danmarkshistorie, når det er bedst. Kai Verner Nielsen

8 tallet MADS JULIUS ELF (red.): 1700-tallet sort på hvidt, Aarhus Universitetsforlag 2012, 80 sider, 100 kr. for enkelteksemplarer / for klassesæt med 35 stk. (se nedenfor) Denne bog er noget af det mest spændende, flotte og overskuelige materiale jeg længe har set oven i købet samtidig med Nikolaj Arcels meget anmelderroste biografaktuelle film: En kongelig affære med bl.a. Mads Mikkelsen i en central hovedrolle. Og bogen er oven i købet billig på hjemmesiden fandt jeg følgende: Pris 1.000,- kr. for et klassesæt med 35 bøger, inklusive licens til e-bogsudgave og adgang til med lærerudviklet materiale for et ubegrænset antal klasser på samme gymnasium i 2 år. Der er med andre ord ingen undskyldninger for ikke at kaste sig over 1700-tallets historie i historietimerne dette forår! Det er desværre lidt for godt til at være sandt; jeg beklager, at jeg må dryppe lidt malurt i bægeret mere om det om et øjeblik. Bogen er godt tænkt: Den hedder netop sort på hvidt, fordi den ser 1700-tallet fra to spændende diametralt modsatrettede vinkler. Den indeholder 18 artikler, der er opsat i en spejlkomposition, så man kan læse den lyse side og læse om en bestemt vinkel på 1700-tallet, og derefter modsat åbne den mørke side og læse om den samme vinkel, men med et dystert fortegn. Det gode eksempel herpå er de fantastiske opdagelser 1700-tallets oplysning medførte, der dog, som Hans Hauge (mørk del s. 27) påpeger, nødvendigvis måtte følges af romantikken, der var et opgør med oplysningens lys uden varme. Kapitlerne er skrevet af universitetsforskere og gymnasielærere i fællesskab og dækker bredt inden for hovedområderne i især naturvidenskab og humaniora sigtet med bogen er da også uden tvivl til undervisningen i AT (udover fagene). Den todelte og tværfaglige opbygning er en både nytænkende og smart måde at komme ind på et emne, der ellers kan virke noget fremmed og gammeldags for eleverne. Samtidig er opsætningen, billederne og farvevalget af en meget spændende og magasinagtig karakter, der bestemt vil virke tiltalende på de unge mennesker. Desuden er bogen fulgt op af en hjemmeside med links til DR s arkiv og tv-udsendelser, der er lavet i forbindelse med udgivelsen. Der er tale om tv-foredrag af folkeuniversitetsmæssig karakter (Danskernes Akademi). Hvori består problemet da? Bogen præsenteres som et nyt flermedialt, elevhenvendt undervisningsmateriale til gymnasiet. Og det er desværre i begrebet elevhenvendt, at det kniber. Det er nemlig i den grad tydeligt, at meget af materialet er skrevet af universitetsforskere, og ikke mennesker, der har sin daglige gang i gymnasieskolen. Jeg vil ganske enkelt påstå, at mange af artiklerne nærmest vil være sort snak for eleverne. Bogen er terminologisk set på et meget højt og intellektuelt niveau, hvor uendelige mængder af viden og dannelse forudsættes kendt af læseren for at få udbytte af læsningen. De første sætninger på første side tjener som et glimrende eksempel: Kulturen er sjældent pedantisk. Det ligger ikke til den at gå op i små og ubetydelige detaljer. Det gælder især for de kulturelle fænomener, der kommer til at vandre hen over forskellige tidsaldre. Således tager fx renæssancen sig ud som noget ret homogent, når vi i dag skal karakterisere den ( ) (lys del s. 4).

9 8 Det vil kræve lang tids oversættelse at komme igennem stof af denne karakter til nød kunne det måske gå i en 3.g-klasse, men det er vel ikke det tidspunkt i gymnasieforløbet den typiske gymnasielærer tager tallet op. Her har man nok at gøre med at forsøge at karakterisere vor egen meget komplekse tidsalder og forberede eksamen, vil jeg mene. Jeg vil derfor på det varmeste anbefale bogen som lærerforberedelse og inspiration, men jeg ville gøre mig mange grundige, didaktiske tanker, før jeg uddelte bogen til eleverne. Anders Bærholm Frikke

10 9 Myter? THOMAS OLDRUP & ÅKE PERSSON: 101 historiske Myter. Nyt lys på afgørende begivenheder og personer. Askholms Forlag 2012, 224 sider, 199,95 kr. Var Per Hækkerup fuld, da han forærede nordmændene vores oliekilder? De fleste af os har nok en yndlingsmyte, vi elsker at fortælle eller elsker at tilbagevise. Det er en broget buket af myter, forfatterne Oldrup og Persson sammensætter i deres bog 101 historiske Myter. Nyt lys på afgørende begivenheder og personer. Forfatternes tilgang til den enkelte myte er kortfattet og enkel: Myten genfortælles, diskuteres og afvises ofte, helt eller delvis. Bogens særlige charme består i forfatternes forsøg på dernæst at spore de enkelte myters oprindelse og historie, netop som myter. Hvorfor er nogle historiske (u)sandheder opstået og blevet viderefortalt? Hvad var formålet? Overordnet kan man ud fra et historisk synspunkt dele bogens 101 myter i forskellige kategorier: Der er myter, der virkelig kaster nyt lys på historiske begivenheder (f.eks. Gutenberg opfandt bogtrykkerkunsten (myte 48) og Luther slog sine 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg (Myte 89). Der er andre myter, hvor forfatterparret løber åbne døre ind. ( Vikingerne havde horn på hjelmene (myte 3) og Dannebrog faldt ned fra himlen ved Lyndanise i 1219 (Myte 20)) Der er myter, der er fuldstændigt irrelevante for egentlig historieskrivning ( George Washington havde trægebis (myte 1), Katarina den Store døde mens hun havde sex med en hest (myte 85)) og så er der de myter, der er et tvist om ord (Karl 14. Johan af Sverige var født som Jean Baptiste Bernadotte (myte 33). Af eksemplerne vil det vist fremgå tydeligt, at de omhandlede begivenheder ikke er så afgørende endda. Bogens svaghed er dens manglende dokumentation. Man forventes som læser at gå ind på præmissen, at forfatterne ved bedre. Det er, jf. bogens forord, forfatternes bevidste valg af den populærvidenskabelige genre, der er årsagen hertil. Indimellem er det rigtigt ærgerligt, når f.eks. Nationalmuseets katalog til den aktuelle udstilling Europa møder verden viderebringer myterne om Luther og teserne og Gutenberg og bogtrykkerkunsten, - og så hverken Nationalmuseet eller 101 historiske myter gør sig den ulejlighed at dokumentere deres fremstillinger. 101 historiske myter er populærvidenskab og sigter ikke mod historieundervisningen. Men bogen kan være underholdende lekture på de snarligt kommende censorrejser. Og nej, ifølge Oldrup og Persson var det utænkeligt, at Per Hækkerup kunne have foræret oliekilderne væk på et enkelt møde Anne Melillo

11 10 Stadigt højt niveau fra TEMP THORSTEN BORRING OLSEN (ansv. red.): TEMP Tidsskrift for historie, Nyt Selskab for Historie, Aarhus, 2011: 2, 221 sider, abonnement 400 kr. årligt. Nærværende sted blev første nummer af det nye tidsskrift TEMP anmeldt, og den umiddelbare vurdering var positiv: Tidsskriftet opstod på baggrund af nedlæggelsen af tidsskrifterne Den Jyske Historiker og Historie, som var blevet ofre for inddragelsen af portostøtten. Det første nummer strittede tematisk set lidt i mange retninger, som et tidsskrift nu engang skal, men der var soliditet, og hvad der virkede som en redaktionel vilje til at lave historieformidling med en kant, som står i kontrast til den mere traditionelle tidsskriftsgenre, som bl.a. praktiseres af Historisk Tidsskrift, uden at dette dog skal forstås som en kritik. TEMP veksler mellem numre, hvor artiklerne ikke umiddelbart har nogen sammenhæng og numre, hvor der følges et skiftende tema. Det sidste er tilfældet i det seneste nummer, hvor emnet er erindring og historiebrug. Dette er lykkedes i meget overbevisende grad, og tidsskriftet har med disse to numre vist sin bredde, seriøsitet samt vilje og evne til at skubbe til genren og formidle solid historisk forskning i en konstruktiv form. Tidsskriftet hævede sig i sidste nummer over historie forstået som videnskabsfaget, men var meget relevant for historikere i vores profession. Dette nummer er endnu mere anvendeligt, da temaet jo netop falder direkte ned i de udfordringer og den forandring af faget, som opleves i disse år. Stadig mere af historieundervisningen kommer til at tage udgangspunkt i erindringssteder, erindringspolitik og andet, som kommer til at analysere både samfundets historiebrug, men som i høj grad også tager elevernes egen historiebrug alvorligt og bruger den i relationen til de konkrete undersøgelser af fortiden. Flere artikler er direkte anvendelige, men jeg vil her kun fremhæve to. For det første den indledende artikel, som naturligt nok er skrevet af Anette Warring, der om nogen er en af de centrale historikere inden for erindringshistorie her til lands. Artiklen er en forskningsoversigt, der meget grundigt kommer igennem de forskellige facetter af arbejdet inden for faget. Her beskrives genrens opståen som en kritik af den traditionelle opfattelse af mennesker som passive objekter for eliters historiepolitiske magtudøvelser, og helt overser den historiebrug, som kendetegner hverdagens rationalisering og bearbejdning af indtryk og erfaringer. Her bliver trukket nogle fine beskrivelser af forskellene i synet af den rationelle, kliniske, detaljerede og analytiske historievidenskab, som kan sættes overfor erindringens diffuse, spontane, vage og usystematiske erindring, som netop ikke levner plads til en forståelse af de to formers indbyrdes afhængighed. Et andet eksempel er Kim Esmarks artikel om relikvier og ritualiseret erindringsarbejde i middelalderen. Dette emne ligger så meget til højrebenet, at man næsten overser det pga. dets oplagthed. Esmark beskriver rigtig fint udfordringen, men også værdien, i at beskæftige sig med fjerne historiekulturer og fremhæver middelalderen som denne særlige "mindereligion", hvor især relikvier og deres anvendelse er

12 11 ganske tydelig og kan sætte nutidige erindrings anvendelser i perspektiv. Begrebet Memoria står centralt i artiklen som den erindring, der gør os i stand til at kende omverdenen, os selv og Gud. Med et citat fra Augustin: "Der er tre tider: en nutid med henblik på fortiden, en nutid med henblik på nutiden g en nutid med henblik på fremtiden". Man kan næsten høre Bernard Eric Jensen... Memoria bliver det fysiske sted eller relikvie, hvor ry, minde og eftermæle bruges til at minde den religiøse om det fællesskab, man havde med helgenen eller erindringsstedet. Med eksemplet fra inskriptionen ved Skt. Martins grav i Tours: "Her hviler Skt. Martin, hellig ihukommelse, hvis sjæl er i Guds hånd, men som er fuldstændig tilstede her og manifesterer al sin nåde gennem miraklernes kraft". Denne tilgang kan sagtens finde sin udfoldelse i historieundervisningen i gymnasiet. Man kan fx bruge de lokale middelalderkirker til at analysere de praksisser, der har været i nærmiljøet. Rigtig mange steder ligger det nærmest lige foran en. Herved kan man både se på artefakter eller mindeobjekter, der har været en del af tidens ritualer og som kan klarlægge mentaliteter, magtforhold og samtidens erindring og historiebrug. Det er et flot arbejde, der bliver lagt for dagen af folkene bag TEMP. Man må håbe, at det kan løbe rundt på den lange bane, så mange historieinteresserede kan få gavn af deres fine indsats. Mads Blom

13 12 Aldrig igen! Slagmark. Tidsskrift for idéhistorie Nummer 60. TEMA: HISTORIEPOLITIK. Aarhus Universitetsforlag, 224 sider, kr Historiepolitik er i dansk sammenhæng et nyt begreb. Bernard Eric Jensen, der er bidragyder til dette temanummer af Slagmark, konstaterer, at en søgning på bibliotek.dk kun fremkalder tre hits. Hvis man derimod googler det tyske Geschichtspolitik er resultatet en tsunami på hits. Ingen kan være i tvivl om, hvor og hvordan begrebet er opstået og udviklet. Det udspringer af den genopdragelse, der spillede en central rolle i efterkrigstidens Vesttyskland. At termen er ny, hindrer på ingen måde, at det sagforhold, den henviser til, er særdeles velkendt også i en dansk sammenhæng. Og fænomenet har stor relevans i en moderne historieundervisning på gymnasialt niveau, hvor elevernes evne til at forholde sig til historiebrug spiller en afgørende rolle. Redaktionen af Slagmark, der har hjemme på Afdeling for Idéhistorie ved Aarhus Universitet, har valgt at gøre historiepolitik til det bærende tema i den nyeste udgave af skriftet. Der er tale om peer review ede artikler på velfunderet videnskabeligt grundlag. Netop derfor er der på ingen måde tale om en læse-letbog. Det vil nok være en ret snæver kreds af elever, der i en opgavesammenhæng vil kunne gå ombord i en af artiklerne. Slagmark 60 kan til gengæld anbefales til den historielærer, der gerne vil være godt klædt på til at undervise i den historiepolitiske udnyttelse af arven fra nazismen, ideelt set for at undgå en gentagelse, men ofte for samtidig at fremme helt andre dagsordener. Rækken af artikler 12 i alt - spænder over et bredt felt af synsvinkler. Cecilie Felicia Stokholm Banke, der er seniorforsker ved Dansk Institut for internationale studier, Holocaust og Folkedrab (DIIS), har fået lov at åbne ballet med et problematiserende og frugtbart selvransagende essay med titlen Kustode. Med udgangspunkt i konkrete besøg i Bergen-Belsen og ved ICTY, den internationale krigsforbryderdomstol i Haag, stiller folkedrabsforskeren spørgsmålet: hvad er det egentligt vi husker, når vi fastholder mindekulturen, knyttet til holocaust: de, der døde, eller den vold, der skabte tabene? Når volden og ødelæggelsen kommer til at stå alene, forsvinder mindet om det, vi mistede, og de europæiske udyr bliver en tung mindesten, vi slæber af sted med. Her er der afsæt til en væsentlig og nødvendig debat, hvad enten eleverne på en ekskursion besøger et af mindestederne eller anvender det righoldige materiale fra f.eks. DIIS hjemmeside. Gennem de seneste par årtier er der sket et fokusskifte fra det oprindeligt europæiske holocaust til en global optagethed af folkedrab og politisk vold. Sociologen Amy Sodaro tager sit udgangspunkt i folkemordet i Rwanda, I artiklen Kigali Genocide Memorial Center påviser han, hvordan dette sofistikerede og veltilrettelagte museum, indviet i tiåret for folkemordet, i virkeligheden tjener til at

14 13 legitimere det nuværende regimes overgreb på oppositionelle grupper. Ondskaben er indkapslet i museumsmontrerne, og den nuværende magthaver, Paul Kagame, fremtræder ganske ufortjent - som nationens frelser. Et næsten parallelt eksempel på historiepolitisk manipulation bliver analyseret af Ditte Marie Munch- Hansen i artiklen Det negative omslag i aldrig igen. Krigene og de etniske udrensninger i ex-jugoslavien i 1990erne er stærke vidnesbyrd om, at aldrig igen kom til at klinge noget hult i europæiske øren. Artiklen tager sit udgangspunkt i den serbiske og kroatiske kamp om Vukovar. I begge landes nyhedsformidling anvendte man de samme billeder, men den underliggende speak etablerede to diametralt modsatte historieopfattelser, i begge tilfælde baseret på aldrig igen -argumentet: aldrig igen vil vi tillade, at kroaterne myrder uskyldige serbere og i kroatisk TV det samme med modsat fortegn. Holocaust-myten var blevet til slagkraftig og dødbringende - historiepolitik. Også moderne dansk politik kan være med på vognen. Ph.d.-studerende Rosanna Farbøl har undersøgt den historiske legitimering bag deltagelsen i Iraq-krigen. Her har vi et næsten rendyrket eksempel på politisk historiebrug. Det vil ligge lige til højrebenet i en nutidsorienteret historieundervisning. Omdrejningspunktet i argumentationen bag Danmarks deltagelse i Iraq-krigen, der jo blev vedtaget af et snævert VKO-flertal, var statsminister Anders Fogh Rasmussens parallelisering til besættelsestiden, specielt det afgørende valg 29. August 1943 og opgøret med den såkaldte samarbejdspolitik. Samtidig skete der en tilsvarende parallelisering til 1980ernes fodnotepolitik. Faghistorikere i stort tal vendte sig mod disse analogier. Fogh Rasmussen fejede kritikerne af bordet. Med en vis ret kunne han hævde, at historien ikke tilhører historikerne, den tilhører os alle. Det er en ganske vedkommende debat, der placerer den kritiske, videnskabeligt funderede historieundervisning i en nøgleposition. Den er vel det bedste bolværk mod, at historien bliver et politisk tage-selv-bord. En artikel af Claus Hass, DPU/Aarhus Universitet, om folkeskolens historieundervisning afdækker, hvordan VKO-blokken fra 2001 også på dette område førte en meget aktiv historiepolitik. Artiklen rummer en skarp analyse af den dobbelthed og splittelse, der blev tale om, kodificeret i Historie 09. Som en reaktion på globaliseringen skulle dansk kulturarv oprustes, men i ubestemt form og uden et egentligt brud med en flerkulturel åbning. En tilsvarende historiepolitisk analyse af den gymnasiale historieundervisning efter 2001 foreligger desværre ikke. Den afventer vi med spænding. Knud Holch Andersen

15 14 Solidt, men noget spredt fægtning ERIK ULSIG: Danmark Kongemagt og samfund. Aarhus Universitetsforlag 2012, 151 sider ill. vejl. pris 199,95 kr. På sin vis giver professor, dr. phil. Erik Ulsig fra det tidl. Historisk Institut, AU, os hvad han lover: en bog om Kongemagt og samfund. Da Ulsig er en meget omhyggelig og meget vidende mand, der kan sine kilder, supplerer han læserens viden på en meget lang række punkter. Det kan imidlertid komme til at fremstå som en række tangenter, hvis længde umiddelbart kan synes noget vilkårlig. En klar opdeling af indholdet med overskrifter på flere niveauer ville nok have sikret et mere stringent indtryk. Selv i korte kapitler kan Ulsig blive ganske vidtløftig. I kapitlet Nonneklostre (1 side) når Ulsig lige omkring mangt og meget. Samtidig vil en meget kritisk læser godt kunne efterlyse et overordnet formål med, at nonnerne skal have deres eget kapitel. Hovedindtrykket er med andre ord særdeles solidt, men samtidig en noget spredt fægtning. Nogle gange skriver Ulsig ret indforstået. I forbindelse med omtalen af, at Erik Menved blev myndig, og hans mor dronning Agnes giftede sig med grev Gerhard af Holsten, skriver Ulsig således, at for hertug Valdemar blev det en svækkelse, at der nu var en alliance mellem den danske konge og moderens nye holstenske mand. Hvem er nu lige hertug Valdemar? Skønt der var en udstrakt brug af navnet Valdemar i de kredse, kan det kun være den hertug Valdemar Eriksøn, der efter mordet på Erik Klipping i et par år var formynder for den umyndige prins. Hans evt. andel i mordet blev i øvrigt aldrig klarlagt, og heller ikke hans mulige planer for et ægteskab med dronning Agnes. Det er vel ikke rimeligt at forudsætte en sådan baggrundsviden hos læseren. Litteraturlisten er relativt fyldig; mens registret er yderst kortfattet dvs. på klart under én side. Man leder bl.a. forgæves efter henvisninger til personer. Det er ganske givet et bevidst valg, men det svækker bogens brugsværdi en del. Da der nævnes en del personer, kunne nogle stamtavler også have været nyttige. Vi møder én over hviderne, men ikke en over f.eks. kongeslægten. Bogen rummer ingen oplysninger om forfatteren. Man kunne vel forestille sig især yngre eller københavnske læsere, der ikke kender navnet Erik Ulsig. Man kan som læser godt overveje, hvem der er bogens umiddelbare målgruppe. Måske den interesserede lægmand, måske den studerende eller I den forstand ved vi egentlig ikke, hvad det er for en bog, Erik Ulsig har skrevet. Martin Salmonsen

16 15 Sådan skal en bog skrives RIKKE AGNETE OLSEN: Danske middelalderborge, Aarhus Universitetsforlag 2011, 297 sider ill., indb., 400 kr. Lad mig sige det med det samme, dette er en fremragende bog. Bogen er disponeret i 7 kapitler. Det første kapitel omhandler middelalderborgen som en befæstet bolig og det sidste kapitel hedder Borgen i brug. De øvrige 5 kapitler er en kronologisk fremstilling af borgens historie i Danmark. Herudover er der brugt knap 50 sider på kongerækker, slægtstavler, ordliste, bogkatalog, registre, kilder og litteratur. Umiddelbart kan dette syntes voldsomt, men det er det ikke. Det er i denne opdeling bogen har en stor styrke, det gør bogen tilgængelig også for folk der aldrig har beskæftiget sig med middelalderlige borge. Ordlisten er fantastisk. Der er fyldt med gode instruktive tegninger. Det er bare god formidling. I bogens første kapitel får læseren en blændende god indføring i borgens udviklingshistorie og borgens brug. Dette gøres på europæisk baggrund. Dette er en meget vigtig detalje, uden en forståelse for den europæiske historie kan man ikke beskæftige sig med borgbyggeriet i Danmark. I bogens 2. kapitel møder læseren de ældste borge i Danmark. Vikingetidens store borganlæg (ringvoldene, f.eks. Trelleborg) nævnes kort, hvorefter Rikke Agnete Olsen fastslår, at der ikke er nogen sikre vidnesbyrd om borganlæg før i første halvdel af 1100 tallet i Danmark. Borgbyggeriet bliver med sikker hånd kædet sammen med de uroligheder der var i denne periode i forbindelse med kampen om kronen og magten i riget. Dette er en af årsagerne til, at denne bog er så anbefales værdig. Det er ikke borgens historie, bare for borgens skyld, men borgbyggeri og borge indplaceres hele tiden i den historiske kontekst. Efter den politiske/historiske gennemgang bliver læseren præsenteret for et underkapitel Borge man kender til i første halvdel af 1100 tallet her får læseren en flot præsentation af tidens vigtigste borganlæg. Bogens tredje kapitel, Valdemartidens borge, givet et fint indblik i tidens borgbyggeri i Danmark. Her bliver der også plads til at nævne Valdemars-muren på Dannevirke. Det er et blændende godt kapitel, hvor Rikke ganske rigtigt fastslår, at Vordingborg ikke er en korsfarerborg den ligger jo ikke i erobret land til gengæld er det lidt for flot, at skrive: Det er imidlertid overdrevet at kalde Valdemar den Stores krigstogter for korstog (p. 63), argumentet for standpunktet er, at krigenes første formål var at sikkre fred og sikkerhed i Riget. Der er ingen der kan nægte, at dette var en del af formålet, men det udelukker ikke, at det samtidig var korstog. Forfatterens synspunkt neglierer også et pavebrev fra Alexander 3 til kong Valdemar hvori han tilkender samme aflad for kampe mod Østersøens hedninge, som at tage til det hellige land (DD I. række 3 bind nr. 27). I kapitel IV, V og VI følger vi borgens historie frem til middelalderens slutning. Her vil jeg gerne som et eksempel på bogens anvendelighed pege på kapitlet Jørgen Friis borge. Jørgen Friis var biskop i Viborg i de vanskelige reformations år og er af de fleste husket for hans stridigheder med Hans Tausen. I dette kapitel får læseren en grundig gennemgang af Jørgen Friis borgbyggerier Hald og Spøttrup, hvor ikke mindst

17 16 Spøttrup bruges til at beskrive de ændrede forhold for rigets borge, med udbredelsen af kanoner. Dette følges så op af et afsnit om Grevens Fejde, der igen er veloplagt historieskrivning. Bogens sidste kapitel (VII Borgen i Brug) er et stykke gedigen kulturhistorie i ordets bedste betydning. Forfatteren har endda fundet plads til en opskrift på pandekager. Rikke Agnete Olsen er en habil middelalderhistoriker og er absolut ekspert inden for borgerbyggeri i Danmark. Det kommer absolut læseren til gode. Normalt bryder jeg mig ikke om billedbøger i denne bog er der et væld af billeder, men det er ikke en billedbog. Bogens illustrationer skabt af Janne Klerk udvider teksten og så er det tilmed utroligt smukke fotos. Den bog man sidder med, er veloplagt skrevet, med et hav af oplysninger og er yderst anvendelig. Sproget er letflydende, der giver en lyst til at fortsætte læsningen. Bogen kan på det varmeste anbefales, i skrivende stund sidder jeg og forbereder en ekskursion til Nordvestjylland. Denne bog har givet mig mange gode input. Det vil den også gøre for andre. Torben Svendrup ph.d

18 17 Brudstykker af Ole Rømer TYBJERG, FRIEDRICHSEN & DANNESKIOLD-SAMSØE (red): Ole Rømer i kongens og videnskabens tjeneste, Aarhus Universitetsforlag 2011, 392 sider, 350 kr. Det var med hypotesen om lysets begrænsede hastighed, at Ole Rømer ( ) formulerede et vigtigt udgangspunkt for relativitetsteorien. Han lagde på den måde en grundsten for den moderne fysik. Dette påpegede A. Einstein i Det moderne verdensbillede (1939). Blandt andet derfor er en Rømer-biografi relevant. Der foreligger dog en meget kompliceret opgave for den historiker, der tager denne udfordring op. Vanskeligheden består i, at perfektionisten Ole Rømer aldrig fik skrevet bare et hovedværk om sit videnskabelige astronomiske arbejde. Hertil kommer at de fleste af hans afhandlinger, mekaniske animationer og personlige optegnelser gik tabt under Københavns brand Dermed står historikeren med et yderst beskedent kildemateriale til denne betydningsfulde naturvidenskabsmand. Det er på de præmisser at redaktørerne af Rømer-boger har samlet brudstykker til en undersøgelse af Rømers virke, uden at de på nogen måde hævder at levere en egentlig biografi. Ole Rømer var søn af en skibsejer. Som ung student kom han under professor Rasmus Bartolin ( ) ind i Københavns akademiske cirkler. Igennem R. Bartholin stiftede han bekendtskab med Descartes filosofi og med den franske astronom Jean Picard, da denne kom til København Picards ærinde var at bestemme Hvens præcise median for derved at kunne gøre brug af Tycho Brahes optegnelser på det nye parisiske observatorium indviet Rømer blev involveret i dette arbejde og blev efterfølgende introduceret til Ludvig d.16s magtfulde finansminister, Jaen-Baptiste Colbert, der inviterede Rømer til at arbejde i det ligeledes nyetablerede kongelige Akademi (1666). Rømer arbejdede der fra Det var her, at han fremsatte hypotesen om lysets begrænsede hastighed, uden dog at opnå almindelig anerkendelse fra de franske kollegaer. Støtte opnåede Rømer dog hos den engelske astronom John Flamsteed ( ), der var direktør på Greenwich observatoriet. Rømer traf ham under sit besøg i London i Dermed blev Rømers lysteori anerkendt fra autoritativt hold uden at Rømer hverken den gang eller siden beskrev sin opdagelse i noget værk. I Paris bekæmpede astronomen Jean-Dominique Cassini ( ) Rømers tese, trods det at J. Cassini selv formentlig var den første til at tænke tanken om lysets hastighed. Da Rømer kom hjem til Danmark fik han en række ærefulde og indbringende hverv i kongens tjeneste. Det strakte sig lige fra universitetsrektor til politimester. Han fik dog også tid til at foretage observationer med det formål at føre bevis for det keplerske, heliocentristiske verdensbillede (der stadig ikke var endeligt bevist). Han fik også bygget et lille observatorium ( Observatorium Tusculanum ) i Vridsløsemagle (1704), hvilket han forsynede med, for den tid, fremragende instrumenter, og hvor han foretog glimrende observationer.

19 18 Ovenstående er den meget korte udgave af Rømers liv og virke. I bogen går man anderledes grundigt til væks i de 18 artikler, der hver især er detailundersøgelser om alt fra Rømers mekaniske astronomimodeller, herunder tandhjulskonstruktioner, arbejdet med at bestemme medianer både under Picards københavnerbesøg og senere i Rømers liv, samt personer Rømer har kendt og/eller som forholdt sig til hans virke. Det føromtalte kildeproblem gør, at Rømers liv og arbejde må udledes gennem undersøgelser af de levn, der vidner om hans tilstedeværelse i mødereferater, brevvekslinger mellem tredje personer osv. Der er mange detailstudier i artikelsamlingen. Nogle er interessante for en lægmand. Blandt dem kan nævnes fx J.F.C. Danneskiold-Samsøes om det naturvidenskabelige miljø i København omkring Herunder hører også Frances Willmoths artikel om Flamsteed og Cassinis forhold til tesen om lysets hastighed. En anden kategori af artikler, der kunne anbefales til et AT-forløb med fysik og historie er f.eks. Dan Ch. Christensens artikel om de astronomiske instrumenters udvikling på Rømers tid. Hertil kommer så en anden række artikler tiltænkt de teknologiske husarer, der går tæt på den side af Rømer. Selv om redaktørerne med stor fordel kunne have luet ud i de ganske mange faktuelle gentagelser artiklerne imellem, må man medgive at projektet som helhed er lykkedes således at bogen tegner et billede af videnskabsmanden og administratoren Ole Rømer. Mange af Rømers indsatsområder mangler dog fortsat en kildekritisk levns analyse. Jeg kunne godt have tænkt mig, at hans arbejde med at designe springvandene i Versailles slottets var undersøgt, ligesom hans indsats for København efter skånske krig ( ), og kalenderreformen fra 1700 havde fået hver deres artikel. Om det må man så læse andre steder. Er man til teknik- og naturvidenskabshistorie er det tilsyneladende en god bog at plukke artikler fra. Jørgen Lassen

20 19 Om oplysningsmanden general W.H. von Schmettau JENS GLEBE-MØLLER: I kamp mod dumhed og hykleri. Om oplysningsmanden general W.H. von Schmettau. Museum Tusculanum sider, 125 kr. Den tyskfødte rigsgreve Woldemar Hermann von Schmettau ( ) var, ifølge forlagets pressemeddelelse, en af de mest farverige skikkelser i 1700-tallets Danmark. Han var inspireret af den franske oplysningstænkning, ikke mindst af La Mettrie, der bl.a. gjorde sig til talsmand for, at lykken består i fysisk velvære og ikke i intellektuelle værdier eller moralske principper. Også Voltaire, som han kendte, lod Schmettau sig inspirere af. Det lader dog ifølge Glebe-Møllers bog til, at han tog landsmanden, den tidlige oplysningsfilosof og Leibniz-adept Christian Wolffs ( ) parti imod Voltaires opfattelse i romanen Candide, i hvilken Voltaire satiriserer over den wolffske teodicé, der hævder, at den eksisterende verden er den bedste af alle mulige verdener og, hvis man ellers går fornuftigt og grundigt nok til sagen, at alt i verden i grunden vil vise sig at være såre viseligt indrettet, og alt er godt, som det nu engang er. Von Schmettau kalder nemlig dette skrift et af de skadeligste for sandheden, som Voltaire har forfattet. Gennem Glebe-Møllers bog får man ikke indtryk af nogen stor og slet ikke nogen original ånd, om end han var belæst. Heri vil Glebe-Møller heller ikke være uenig; han skriver således: I det hele taget må man nok sige, at den pensionerede general ikke var nogen stor og slet ikke systematisk tænker. I 'hans' deistisk prægede tankegods finder man dog interessante tankestykker, fx sådanne: at Gud vil menneskenes lyksalighed, han er ikke nogen almægtig, dømmende eller fordømmende Gud; at Gud ikke skabte menneskene for sin egen skyld, men for at gøre dem lykkelige; at lyksalighed for det enkelte menneske nås ved at følge sin samvittighed og sin fornuft; at mennesket (sjælen) er udødelig. Generelt om den teologiske retning deisme herunder også Schmettaus, der var udbredt i oplysningstiden, siger Glebe: Vi plejer at karakterisere deismen i almindelighed ved dens betoning af Gud, dyd og udødelighed. Alle tre temaer finder vi også hos Schmettau. Deismen var ikke i pagt med hverken katolsk eller protestantisk statsreligion. Dette fremgår også, når man betragter den interessante, om end umiddelbart ikke helt let forståelige, tanke hos Schmettau, at Gud ikke er til fra evighed, men er blevet til så at sige sammen med sin skabning. Dette må i realiteten betyde sådan noget som, at Gud i en vis forstand er lige så afhængig af sine menneskeskabninger eller rettere: af det, at han skaber dem, som de af ham; eksisterer de ikke, så eksisterer guden lige så lidt. Guden er altså, sådan må Schmettau tolkes, nærmest udødelig i samme forstand som mennesket er det; mennesket har ikke været til fra evighed, men er blevet til og vil fra dette tidspunkt leve evigt, og det samme kan siges om Gud. I oplysningstidens ånd var Gud som i samtiden ofte blot kaldtes 'Det Højeste Væsen' for Schmettau vel omtrent at betragte som den bedste blandt ligemænd (og -kvinder). Men komplementært til denne opfattelse kan det også hævdes, at Gud har den for Schmettau fornuftige funktion at være til for

21 20 mennesket snarere end omvendt. Samlet er Guds rolle ifølge Schmettau vel i princippet langt hen ad vejen nærmest sammenlignelig med den enevældige, oplyste monarks samfundsmæssige funktion i samtiden. Af øvrige tanker fra den religions- og kleresikritiske rigsgreve kan denne fremhæves: Størstedelen af de gode kristne, herunder de statsansatte præster, indbilder sig at tro på en Gud af frygt for djævelen! Konsekvensen af denne opfattelse synes at være, at broderparten af den dengang kendte kristenhed havde større respekt for den skinbarlige selv end for den af dem selv dyrkede Gud... Snarere end Schmettaus tankerigdom er det imidlertid uden tvivl hans personlighed, som i samtiden gav ham et fortjent og udbredt ry som oplysningsmand, om end han blev skoset for libertinisme og epikuræisme (uhæmmet lystsøgen) af pietister og andre mere ortodokst kristne. En samtidig skriver i 1795 således om ham: Vor hensigt er ikke at skrive en lovprisning og på smigrende biografers måde at vise, at vor mand var uden fejl og altså intet menneske. General von Schmettau havde fejl og begik forseelser, men aldrig en handling af ondskab, aldrig noget, som skadede æren. Han afskyede alt, hvad der bare havde skinnet af nederdrægtighed eller af en uredelig måde at tænke på. Derimod havde han gjort sig retskaffenhed og åben oprigtighed til bestandig pligt, og iagttagelsen af denne åbne oprigtighed skadede ham ofte. Der findes få mennesker, om hvem man kan sige, at de så ivrigt alle steder har søgt sandheden. Den, der som filosof har studeret menneskene og deres karakter, vil vide, hvor sjældent det er tilfældet. ( ) Hans ånds og hans sansers ualmindelige livlighed bidrog også meget til hin stærke følsomhed, som flegmatiske ånder og stumpe sanser kun i ringe grad kan udvise. Schmettaus civilcourage under det enevældige styre med protestantisk statsreligion kan også synes forbilledlig; en anden samtidig belyser dette på denne måde med anledning i et af Schmettaus skrifter: Forfatteren er den eneste fritænker, der understår sig i at modsige den kristne religion lige i ansigtet. Schmettau tog også del i tidens pædagogiske debat, og særligt hans idé om legen, må det tilstås, har fanget min personlige interesse, som på den anden side forhåbentlig ikke bare er personlig. I min bog fra 2010, Oplyst sport, har jeg nemlig forfægtet den opfattelse, at sportsudøvelse væsentligt lader sig aflæse dels som oplysning af kroppen, så at sige, og dels som udvikling af fornuftige regler for denne udøvelse, snarere end som reservat for uciviliseret adfærd, om man vil. Når jeg således taler om oplyst sport, er der ikke primært tale om en historisk henvisning til oplysningstiden, men derimod om det også i dag væsentlige ved sporten, som altså ifølge min tese er oplysning. Ikke desto mindre var det også min klare opfattelse, at min tese korresponderer med centrale, principielle ideer i oplysningstiden, om end sporten i sine nutidige former endnu ikke var opfundet i 1700-tallet, og uden at jeg havde fundet udsagn fra den tid, som direkte underbygger denne opfattelse. Hos Schmettau har jeg imidlertid øjensynlig fundet en kongenial tanke, når han siger, at børnene i skolen bør udføre lege, der dels kan tjene til at udvikle kroppen, dels til at indgyde kærlighed til orden og underkastelse under de for legene nødvendige love. Trods det noget bryske dels vel ret tidstypiske, men også militært prægede sprog, synes det oplagt, at oplysningsmanden i legen/sporten ser en mulighed for kroppens fornuftige opdragelse/læring og for erfaren indsigt i og udvikling af til sagen/sportsgrenen svarende konkrete, fornuftige regler. Generelt byder bogen nok ikke på så meget nyt om oplysningstiden, men noget kan der, som det turde være fremgået, hentes. I denne forbindelse skal det også nævnes, at det overrasker mig noget, at deismen øjensynlig ikke var så fremherskende på den tid, som jeg troede. Men den slags overraskelser kan selvfølgelig åbne ens øjne og, ja, tjene til oplysning.

22 21 Bogen henvender sig især til dem, der er meget interesserede i konkrete detaljer fra oplysningstiden samt interesserede i den personale og intellektuelle historie om von Schmettau. Poul Ferland

23 22 Himmelgåder GERTRUD HVIDBERG-HANSEN & GERTRUD OELSNER: Himmelgåder. Dansk kunst og astronomi Fuglsang Kunstmuseum / Fyns Kunstmuseum 2011, 218 sider, 148 kr. Bogen er udgivet i forbindelse med en udstilling som de to kunstmuseer, der står som udgivere, har lavet i fællesskab. Udstillingen og bogen skal belyse danske kunstneres interesse for astronomien og deres kosmologi, altså deres syn på verdens indretning. Der er hele 13 forskellige forfattere til de forskellige artikler. Først er der et kapitel der ridser astronomiens historie op fra oldtiden til nutiden, derefter følger en række kapitler der behandler de berørte kunstarter i de forskellige perioder inden for de sidste 230 år. Hele tiden bruger man den samme metode. Man pendler mellem beskrivelse af videnskabens syn på himmelrummet i de forskellige perioder og så beskrivelse af de kunstværker der fremkommer. Bogens hovedemne er altså astronomi og kunst i de sidste godt og vel 200 år. Desuden behandles de forskellige tiders forfattere og deres syn på det kosmiske i flere af kapitlerne. Oven i købet behandles den danske film Himmelskibet fra 1918 i et afsnit for sig. Hvert kapitel har sine egne noter og litteraturhenvisninger. Bogen indeholder en lang række gengivelser af de omtalte kunstværker. En stor og flot bog, tænker man umiddelbart, men layoutet er ikke særlig læsevenligt. Lange linjer på brede sider gør det vanskeligt at se hvor man er kommet til. Indholdet minder flere steder meget om de tekster man i vore dage sætter op ved malerier og kunstværker på museerne. De er ofte en blanding af baggrundsviden, beskrivelse og forsøg på fortolkning. Bogen pendler lige som disse tekster mellem det banale og det dybsindige. Faktisk er der ikke meget traditionel historie i bogen. Det er mest bevidsthedshistorie. Forfatterne skriver meget om hvilket syn på kosmos der ligger i de forskellige værker og hvordan dette syn hænger sammen med nye videnskabelige indsigter. Udgivelsen er først og fremmest beregnet på at udstillingens gæster kan få uddybet deres oplevelse af kunstværkerne. Det er meget dygtigt og kompetent, men det er svært at se sammenhængen mellem de forskellige kunstværker og kapitler. Snarere får man en række aha-oplevelser. Det er et ambitiøst forsøg på at koble alt muligt sammen der har med astronomien at gøre inden for billedkunst, litteratur og film. Så vidt jeg kan se behandles musikken ikke i bogen, men på udstillingen spiller de værker som Helios-ouverturen af Carl Nielsen og Sfærernes Musik af Rued Langgaard. Der er mange fine gengivelser af både gamle og nye kunstværker i bogen. Litteraturfolkene har fundet nogle spændende og sjældent læste tekster frem. Bogen indeholder både naturvidenskab og en række humanistiske fag, så den vil være velegnet til AT-opgaver. Jørgen Krøigård

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 4.-6. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 4.-6. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 4.-6. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 13-14 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF &VUC Vestegnen Hf 2. år Kulturfag (religionsfagligt

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Skive-Viborg Hf-enkeltfag Historie B- niveau

Læs mere

Målgruppe: 4. 6. klasse Kampen om magten

Målgruppe: 4. 6. klasse Kampen om magten Målgruppe: 4. 6. klasse Kampen om magten Fagområder: Historie, dansk og kristendomskundskab Kort beskrivelse: Kampen om magten er tre individuelle undervisningsforløb uden museumsunderviser med dertilhørende

Læs mere

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 1.-3. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at

Læs mere

Tema: Skolens og undervisnings Historie

Tema: Skolens og undervisnings Historie Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Skolen undervisningens historie Tema: Skolens og undervisnings Historie Indholdsfortegnelse s.2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18.

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. 1 Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. september 2011 Generel information i forbindelse med besøg på KunstCentret

Læs mere

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m.

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. Vejledning i projektskrivning Vejledning i rapportskrivning En hjælp til et lettere liv for studerende og undervisere Heini Havreki Verkætlanarfrágreiðing Skeið

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Vikingerne Lærervejledning og aktiviteter

Vikingerne Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

historie samfund religion Deniz Kitir Ole Bjørn Petersen Jens Steffensen

historie samfund religion Deniz Kitir Ole Bjørn Petersen Jens Steffensen BE T Sy Ast VE im R e S A/ IO S N Deniz Kitir Ole Bjørn Petersen Jens Steffensen Tyrkiet historie samfund religion Tyrkiet Historie, Samfund, Religion 2012 forfatterne og Systime A/S Kopiering og anden

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2014/2015 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Gunnar Møller. -den eventyrlige kolorist. I. Fragmenter af et kunstnerliv

Gunnar Møller. -den eventyrlige kolorist. I. Fragmenter af et kunstnerliv Gunnar Møller -den eventyrlige kolorist I. Fragmenter af et kunstnerliv GM Bind 1 - Fragmenter af et kunstnerliv Lidenskab for liv Et kunstværk er et hjørne af tilværelsen set gennem et temperament. Wilhelm

Læs mere

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen.

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen. Fortællingen om Danmarks historie Vi følger den eventyrlige Danmarkshistorie fra de ældste tider til nutiden i 20 fortællinger hver med sit tema. De væsentligste emner i Danmarks lange historie forbindes

Læs mere

Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding

Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding Aarhus Universitetsforlag Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Redigeret af Inge Kaufmann og Søren

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 VUC

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen ANSGAR på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2012 Forlagsredaktion:

Læs mere

Naturvidenskabelig grundforløb

Naturvidenskabelig grundforløb Naturvidenskabelig grundforløb Den naturvidenskabelige revolution 1500-1750 ISBN 13 9788761613813 Forfatter(e) Marie Sørensen, Nanna Dissing Bay Jørgensen Følger de fem videnskabsmænd Kopernikus, Brahe,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1hib15e 0814 Hi

Undervisningsbeskrivelse for: 1hib15e 0814 Hi Undervisningsbeskrivelse for: 1hib15e 0814 Hi Fag: Historie B, HFE Niveau: B Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Historie B enkeltfag koncentreret Termin: Juni 2015 Uddannelse: HF-enkeltfag

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden eller fås ved henvendelse til Middelaldercentret)

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden eller fås ved henvendelse til Middelaldercentret) Lærevejledning til forberedelse før besøg på Middelaldercentret. - Daglejren, Byens borgere og Middelalderen på egen hånd Før I kommer til daglejeren og til en dag i middelalderen, er det en god ide at

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Slutmål efter 9. klassetrin er identiske med folkeskolens:

Slutmål efter 9. klassetrin er identiske med folkeskolens: FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for historie Signalement af faget Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Pædagogisk vejledning

Pædagogisk vejledning Pædagogisk vejledning Sara Sejrskild Rejsenhus. Pæd. konsulent 1 Information til læreren Denne pædagogiske vejledning til romanen Rod i tiden af Esther Rützon, fra forlaget Gyldendal er tænkt som et samarbejde

Læs mere

Historiebrug. Historiekultur og -brug. Date : 1. oktober 2014

Historiebrug. Historiekultur og -brug. Date : 1. oktober 2014 HistorieLab http://historielab.dk Historiebrug Date : 1. oktober 2014 I en række blogindlæg vil Jens Aage Poulsen præsentere de tre hovedfokusområder for de nye læringsmål i historiefaget. Det første indlæg

Læs mere

Historie i fagligt samspil

Historie i fagligt samspil Historie i fagligt samspil Histories særlige forpligtelse Faget historie indgår i samtlige studieretninger og får derfor et særligt ansvar for at medvirke til at skabe helhed og sammenhæng i gymnasieforløbet.

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har prædiken til Nytårsdag fredag den 1/1 2016 II: Matt 6,5-13 i Ølgod Kirke. Ved Jens Thue Harild Buelund.

Læs mere

Skoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version 200901

Skoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version 200901 Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel: Version 200901 Forfatter: Mellemtrin, 3.-6. klasse Kold krig og kiksekage Lav en udstilling om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen Lav en udstilling på skolen,

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

KS konference 17. marts 2011. Lene Jeppesen Fagkonsulent i historie

KS konference 17. marts 2011. Lene Jeppesen Fagkonsulent i historie KS konference 17. marts 2011 Lene Jeppesen Fagkonsulent i historie Disposition Faggruppens identitet Faglighed og fagligt samspil Lærerplansændringerne: Slankning af fællesfagligt indhold og kernestof

Læs mere

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Introduktion Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Denne bog om køn i historien udspringer af en seminarrække, som blev afholdt ved Historisk Institut ved Aarhus Universitet i foråret 2002. Alle

Læs mere

Tema: Kulturmøde halvmånen og korset

Tema: Kulturmøde halvmånen og korset Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Kulturmøde korset og halvmånen Tema: Kulturmøde halvmånen og korset Indholdsfortegnelse s. 2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2014 VUC Vestegnen

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Lærervejledning 7.-9. klasse

Lærervejledning 7.-9. klasse Lærervejledning 7.-9. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at arbejde mere

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2013 VUC Skive-Viborg,

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel Udskoling, 7.-10. klasse Farlig Ungdom Version: 200901 Forfatter: Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen

Læs mere

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,

Læs mere

Harald og Broen Fra Jelling til Øland

Harald og Broen Fra Jelling til Øland Jens Ole Munk Pedersen Harald og Broen Fra Jelling til Øland Skriveforlaget Om bogen Der hviler en forunderlig tåge over 900-tallets danmarkshistorie. De sparsomme kilder er meget fåmælte. Tågen begyndte

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2011-2012 Institution Teknisk Gymnasium Christiansbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx Teknologihistorie

Læs mere

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg Lærervejledning Mit Østfyn Danehoffets by - Nyborg Historien om middelalderens Christiansborg Mit Østfyn Et samarbejde mellem museer, skoler og kommuner på Østfyn om formidling af egnens kulturarv. Målet

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Napoleon Lærervejledning og aktiviteter

Napoleon Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Fornuftens tidsalder Første og anden del af Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Thomas Paine Fornuftens tidsalder Første og anden del Forlaget Fritanken Originalens titel Age of Reason, Part First Udgivet

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Vi tillader os hermed at indstille følgende 2 kunstbøger til Den fynske Kulturpris 2011:

Vi tillader os hermed at indstille følgende 2 kunstbøger til Den fynske Kulturpris 2011: Faaborg-Midtfyn Kommune Tinghøj Allé 2 5750 Ringe Att. Peter Stenstrup Holm Faaborg d. 15. august 2011 Vi tillader os hermed at indstille følgende 2 kunstbøger til Den fynske Kulturpris 2011: KUNSTBILLEDBOG

Læs mere

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger.

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger. Religion Der undervises i religion på 2.- 8. klassetrin. Fra 5.- 8. klasse afholdes en ugentlig fagtime, hvor det i 2.- 4. klasse er integreret i den øvrige undervisning. Kompetencemål efter 9. klasse

Læs mere

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis. DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk SKRIV NYHEDSHISTORIER! Intern vejledning fra Publikations- og informationsenheden

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1s Termin: Juni 2014 Uddannelse: STX Lærer(e): Anders Lytzen Lassen (AL) Forløboversigt

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Forord... 7 Første del... 10

Forord... 7 Første del... 10 Indhold Forord... 7 Første del... 10 Videnskaben - om verden... 11 Universets skabelse... 11 Big Bang teorien... 13 Alternative teorier... 15 Universets skæbne?... 19 Galakserne... 20 Stjernerne... 22

Læs mere

Frederik den 6. Lærervejledning og aktiviteter

Frederik den 6. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter - Undervisningsmateriale 215 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C 5 Odense C www.meloni.dk post@meloni.dk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2013. Institution Teknisk Gymnasium Skive Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Idehistorie

Læs mere

ind i historien 3. k l a s s e

ind i historien 3. k l a s s e find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Hvidbog om dansk forskningsformidling. Viden giver velstand

Hvidbog om dansk forskningsformidling. Viden giver velstand Hvidbog om dansk forskningsformidling Viden giver velstand Hvidbog om dansk forskningsformidling Viden giver velstand af Jørgen Burchardt Dansk forskningsformidling Copyright - forfatteren 2007/2014. Forlaget

Læs mere

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Formålet for faget: Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold VUC Fredericia HF-e Historie niveau B Gregers

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Danmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering.

Danmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering. Danmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering. Forløbets faglige mål: Dette forløb dækker dels over den obligatoriske danmarkshistoriske oversigtslæsning og dels

Læs mere

Vejledning til underviseren

Vejledning til underviseren Vejledning til underviseren Der er i alt 6 undervisningsforløb, som henvender sig til 7.-9. klasse. Undervisningsforløbene kan bruges direkte som de står, eller underviseren kan tilføje/plukke i dem efter

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

Tilbage i tiden Middelalderprojekt med skole, bibliotek, kirke og museum. V/ Læringskonsulent Dorte Kamstrup Antvorskov Skole

Tilbage i tiden Middelalderprojekt med skole, bibliotek, kirke og museum. V/ Læringskonsulent Dorte Kamstrup Antvorskov Skole Tilbage i tiden Middelalderprojekt med skole, bibliotek, kirke og museum V/ Læringskonsulent Dorte Kamstrup Antvorskov Skole Levende historie, levende ord, levende lys og levende kirke Formål med eventen

Læs mere

Fra årsplan til emneudtrækning

Fra årsplan til emneudtrækning Fra årsplan til emneudtrækning Tema Problemstilling Tekster/andre udtryksformer Udvalgte Færdighedsog vidensmål Bibelske fortællinger/lig- nelser Hvad er lignelser og hvad kendetegner denne udtryksform?

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

SVÆRDKAMP PÅ SØBYGAARD SE DINE RIDDERE I AKTION PÅ SØBYGAARD

SVÆRDKAMP PÅ SØBYGAARD SE DINE RIDDERE I AKTION PÅ SØBYGAARD SVÆRDKAMP PÅ SØBYGAARD SE DINE RIDDERE I AKTION PÅ SØBYGAARD Middelalderen og renæssancen var spændende tider, for dengang fandtes rigtige riddere med sværd og skjolde. I krig og til ridderturneringer

Læs mere

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014.

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Ahi Internationale Skole 7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Formål: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Historie

Selam Friskole Fagplan for Historie Selam Friskole Fagplan for Historie Formål Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, lære dem kildekritik og styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Vild med Viden. 4 spændende foredrag der gør dig klogere. Nykøbing januar april 2016

Vild med Viden. 4 spændende foredrag der gør dig klogere. Nykøbing januar april 2016 Nykøbing januar april 2016 Vild med Viden 4 spændende foredrag der gør dig klogere Kom og hør foredrag med Thy-Mors HF & VUCS egne lærer helt gratis. Indledning Er du Vild med Viden? Thy-Mors HF & VUC

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen.

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Formidlingsartikel Redegørelse I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Målgruppe, medie og fokus Vores målgruppe er historielærere

Læs mere