Egen lille mølle eller andele i en stor?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Egen lille mølle eller andele i en stor?"

Transkript

1 TEMA HUSSTANDSMØLLER privatøkonomi Egen lille mølle eller andele i en stor? Af Torgny Møller Er sparepengene bedre placeret i andele i en stor mølle end i køb af en lille husstandsmølle? Svaret blæser bogstavelig talt i vinden forstået på den måde, at mens det tidligere var det fornuftigste at købe andele i en stor mølle, kan en moderne, lille mølle på en vindmæssigt god placering og med optimal tårnhøjde og rotor faktisk i dag betale sig lige så godt som andele i en stor mølle, siger DV s økonomirådgiver Jørn Larsen. Udgangspunktet for valget kan være et andet spørgsmål: Hvad er den rigtige pris for en vindmølle-andel på de typiske kwh? Her er to priser: Køberetsordningens og det frie markeds priser. Og her har det vist sig, at prisen på andele, der skal udbydes til naboerne i nye møller typisk er kr. lavere end prisen på andele, der handles frit senere. VE-loven dikterer, at køberets-andelene sælges til kostprisen, og denne pris kan med andre ord tolkes som den reelle kostpris i dag, mener Jørn Larsen. Arbejde selv eller købe færdig mølle Hvis man selv stiller en mølle op i privat eller laugs-regi, kan man primært spare penge, hvis man selv ejer jorden, og dermed sparer jordleje. Det administrative arbejde omkring planlægning, opstart og drift af møllen skal stadig betales, påpeger han, men der kan man naturligvis også spare penge, hvis man selv kan udføre det. Når en lidt større husstandsmølle kan være en ligeså fornuftig investering som andele i en stor mølle, handler det om, at nogle husstandsmøller har været med til at give begrebet et dårligt ry, fordi de er blevet købt af folk, der ikke har undersøgt forholdene tilstrækkeligt - og solgt af sælgere, der burde være bedre til at vurdere vindforholdene på opstillingsstedet. Langt den hyppigste årsag til problemerne er 6 kw husstandsmølle lægges ned ved service... manglende vind eller en forkert vurdering af ruheden i landskabet bl. a. på grund af læ fra bygninger og træer. Men hvis man har en god vindplacering og sørger for den rigtige tårnhøjde, kan det være en god investering, siger Jørn Larsen. Priser på andele og husstandsmøller I dag svinger priserne på en kwh andel i en nyetableret mølle fra til kr., og ligger ofte på kr. De laveste priser finder man i projekter, hvor møllen eller møllerne rejses nær kysten eller i Vestjylland. Det er den vindmæssigt gode placering, der spiller ind og faktisk har størst indflydelse på andelsprisen, vurderer DV-konsulenten. Når det gælder husstandsmøller på op til og med 6 kw under tilbageløbs- eller nettomåler-ordningen, er det flere faktorer, der bærer dem frem i disse år: Den store fordel er, at møllen er indenfor ejerens egen installation, dvs. at den primært forsyner ejerens husstand og kun leverer evt. overskudsproduktion ud i nettet. Den kan hentes tilbage igen uden omkostninger. Egetforbruget fra møllen sparer dermed indkøb af elektricitet til mellem 2 og 2,25 kr./kwh inkl. afgifter og moms. Til sammenligning er afregningsprisen for el fra nyopstillede store møller markedsprisen på ca. 30 øre/kwh plus et pristillæg på 25 øre/kwh i syv til ni år. Derefter er afregningsprisen for møller markedsprisen på el, som for tiden er ca. 30 øre/kwh. Ligeså stor betydning tillægger Jørn Larsen, at man har samme skattevilkår for små møller som for store, dvs. at en 6 kw husstandsmølle til kr., der producerer kwh, kan afskrives skattemæssigt over ejerens almindelige skattepligtige indkomst med 25% af møllens anskaffelses- og restværdi årligt. Afskrivningerne er i de første år med til at reducere den skattepligtige indkomst. 6 kw- og 25 kwafregningspriser For husstandsmøller over 6 kw og op til og med 25 kw skal man også være opmærksom på, hvordan vindforholdene er på opstillingsstedet ligesom ved de små møller, understreger Jørn Larsen. For at få god økonomi i den type husstandsmøller er det vigtigt, at man kan udnytte så stor en del af møllens produktion som muligt direkte til erstatning for køb af el til mellem 2 og 2,25 kr. Den elektricitet fra møllen, der er solgt til nettet, kan ikke købes tilbage på samme vilkår som for møller på 6 kw og derunder. Solgt elektricitet afregnes her til 60 øre/kwh. Økonomien kan være lidt sværere at vurdere, men har man en god placering, hvor møllen producerer optimalt, og hvor man kan udnytte en stor del af produktionen direkte fra møllen, er økonomien også god for den type møller. Og hertil kommer sidst, men bestemt ikke mindst, for mange den psykologiske værdi af selv at kunne dække sit elforbrug ved hjælp af en vindmølle. 8

2 TEMA HUSSTANDSMØLLER!"#$%&"'( )"'*+",(*$-$ små vindmøller 25 kw HSWind ApS ringen mod løbskkørsel. Mens godkendelsesproceduren for de to mindre mølletyper er danske, godkendes møller med op til 200 kvm bestrøget areal efter de europæiske og mere detaljerede normer. Grænsen på 200 kvm bestrøget areal betyder, at der i denne gruppe befinder sig både husstandsmøller med en effekt på op til 25 kw og større møller helt op til de 55 kw-møller, der blev opsat i tusindvis for år siden, men som i dag ikke godkendes som husstandsmøller. Godkendelsen af møller mellem fem og 40 kvm foretages af Danmarks Vindmølleforenings mangeårige tekniske konsulent, Strange Skriver, som er bemyndiget hertil af Energistyrelsen. Han har siden 1990 fulgt udviklingen af både små og store møller herhjemme og i udlandet. Når det gælder de mindste møller, som er blevet populære i de senere år, understreger han, at disse møller ikke er godkendte eller afprøvede, men alene anmeldte. Betegnelsen på Risø-listen er blevet ændret efter at skuffede købere af små møller kritiserede, at godkendte møller ikke levede op til fabrikanterne eller sælgernes løfter. Derfor er det også især omkring disse møller, at en køber skal være omhyggelig med at få dokumentation for møllens kvalitet og især dens produktion, som er det, der oftest har skuffet, siger Strange Skriver. Derudover bør man være opmærksom på, at der både for denne gruppe og de lidt større husstandsmøller bør være et fornuftigt for-.-(-/' (6$$-01- Rotor [m] 789-$:;&<= 25 kw HSWind ApS HSWind ver.1 Niels Willumsen ZEW , rev.1 Forlang dokumentationrisø-dtu Zeteco Energy ZEW , a for små møllers produktion HSWind Areal!"#$% &'#&()* +, E8B&-'B-01-1 '*DD-$ ;D= :F44$8?"0 >*D#-$ Risø-DTU rev.1 G"(8:+8$ *B1(-B-01-: H11*"',- B"( Af Torgny Møller Kun godkendte vindmøller må opstilles i Danmark, men godkendelsen er ingen garanti for kvaliteten, når det gælder de mindste møller. Generelt opdeles mini- og husstandsmøller i fire grupper efter deres bestrøgne areal: Møller under 1 kvadratmeter skal ikke godkendes. Møller med et bestrøget areal på en til fem kvadratmeter skal anmeldes til Godkendelsessekretariatet på Prøvestationen for Vindmøller på Risø. Og møller med fem til 40 kvm og møller over 40 til 200 kvm rotorareal skal typegodkendes. Når det gælder møller med op til fem kvadratmeter bestrøget areal, er godkendelsen mest en formsag, forstået på den måde, at der ikke foretages afprøvning af møllen eller kontrol af dens kvalitet eller produktionsevne. For disse møller kræves alene, at de overholder det såkaldte maskindirektiv, er CE-mærkede, og at der følger en dansk installations- og brugermanual med møllen, når den sælges. Først for møller med op til 40 kvm rotorareal suppleres med en egentlig godkendelsesprocedure. Den omfatter styrkeprøver af vingerne og tårnet til møllen. Hertil kommer krav om dokumentation for kvaliteten af tårn, fundament og maskinkabine. Fabrikanten eller importøren skal levere dokumentation for mindst tre måneders eller 500 fuldlasttimers drift, heriblandt to perioder med vindhastigheder på over 12 sekundmeter. Endelig afprøves denne mølletypes sikkerhedssystemer, primært sik-!"#$%&"'( )"'*+",(*$-$ G"(8:+8$ *B06# IJ4%$3:B"(-.-(-/' (6$$ $:;&<= Rotor [m] Areal!"#$% &'#& )* +, C*# ;D= E8B&-'B-01-1 '*DD-$ :F44$8?"0 >*D#-$ G"(8:+8$ G"(8:+8$ *B1(-B-01-: *B06# H11*"',- IJ4%$3:B"(- B"(- Vindby ApS Cyclon 2 kw N.A. SO-DV rev 1 THYmøllen TEP 6 kw 6 7,13 39,9 21 SO-DV THYmøllen TEP 6 kw 6 7,13 39,9 18 SO-DV Edgeflow Edgeflow *** SO-DV Dong Energy S&D Windspire 1.2 kw *** 1,2 1,2 3,66 - SO-DV Henrik Lyngaard TEP 6kW 6 7,13 39,9 21 SO-DV Dansk Vindmølleformidling TEP 6 kw 6 7, SO-DV Dybbøl Skolen Ropatec Big Star Vertikal 20 kw *** ,2 - SO-DV Stella Anita Mark Bornay 6 kw ,56 - SO-DV Wind Power Tree Aps Wind Power Tree - WPT SO-DV rev Sonkyo Carsten Søndergård Windspot 6, ,5 21 SO-DV Dong Energy S&D Winspire 1.2 kw*** x N.A. SO-DV Zeteco ZEW SO-DV Arne Damgård KVA Vind Beck-Ballum I/S Beck-Ballum I/S Hybrid Energi AB, HE-WT- 1,5A Hybrid Energi AB, HE-WT- 1,5A SO-DV rev SO-DV SO-DV Carsten Sørensen KVA Vind SO-DV Brian Hinrichesen Thomas Schmidt Scandinavian Wind Evance Iskra R9000 Braun Antaris 5.5 kw Scandinavian Wind, FDW- 5kW*** SO-DV SO-DV x SO-DV rev Blacksmith Heyde Windtechnik, Heywind 5, SO-DV kw Charles Gjørup Senwei Energy Technology SO-DV Inc., SWT- 5kW *** VAWT (Vertical Axis Wind Turbine).!"#$%&"'( )"'*+",(*$-$ HSWind ApS HSWind ApS 25 kw HSWind 25 kw HSWind.-(-/' (6$$-01- Rotor [m] 789-$:;&<= Areal!"#$% &'#&()* +, Niels Willumsen ZEW , Zeteco Energy ZEW , E8B&-'B-01-1 '*DD-$ ;D= :F44$8?"0 >*D#-$ Risø-DTU rev.1 Risø-DTU ver.1 Risø-DTU rev.1 Risø-DTU a Møller, som underkastes egentlig kontrol, afhængigt af det bestrøgne areal. G"(8:+8$ *B1(-B-01-: H11*"',- B"(- G"(8:+8$ *B06# IJ4%$3:B"( !"#$%&"'( )"'*+",(*$-$.-(-/' (6$$ $:;&<= Rotor [m] Areal C*# &'#& E8B&-'B-01-1 '*DD-$ :F44$8?"0 G"(8:+8$ G"(8:+8$ *B1(-B-01-: *B06# H11*"',- IJ4%$3:B"(-

3 hold mellem generatorstørrelsen og det bestrøgne areal, dvs. vingernes længde. Vi har 5 kw-møller med en vingediameter på 5,5 meter, dvs. knap 24 kvm bestrøget areal, hvor det optimale for en 6 kw-mølle jo er et bestrøget areal op til f. eks. 39,6 kvm, som en vingediameter på 7,1 kan imødekomme. Det gør det bestrøgne areal, der er langt vigtigere end generatorstørrelsen, 70% større og øger produktionen tilsvarende. Men det er selvfølgelig den samlede økonomi ved indkøb, drift og elsalg, der er med til at bestemme, hvilken mølle man køber. Kvalitetsmæssigt er det Strange Skrivers indtryk, at møllerne i mellemstørrelsen generelt er af passende kvalitet, ligesom godkendelsesproceduren sikrer, at gruppen med op til 200 kvm rotorareal er det. Når det gælder de helt små møller, aner vi til gengæld ingenting om kvaliteten, så der bør man i hvert fald sikre sig dokumentation for ikke at handle i blinde, understreger Strange Skriver. Og endelig bør der i denne som i andre sammenhænge naturligvis være et fornuftigt forhold mellem møllen og dens pris.!"#$%&"'()*"'+,"-(+$.$ /.(.0' (7$$ :.$ ;&<= Rotor [m] Areal!"#$% &'#& () * + Procure A/S WG Procure A/S WG Futurenergy FE Toria ApS og SJ Service 1012/1024/1048 Logik og Co ApS Logik og Co ApS Venco-Twister 1000-T *** Venco-Twister 1000-TL *** x x Build a Mill ApS BAM Build a Mill ApS BAM Carlo Gavazzi Handel A/S Zeteco Energy Zeteco Energy Mistral 3K ZEW03-6/ FD ZEW05-6/ FD E'D.1B.12.2 C+# '+DD.$ )F.0%2($"(%9' '+D#.$ Risø DTU Risø DTU Risø DTU Risø DTU Risø DTU Risø DTU Risø DTU Risø-DTU Risø-DTU Risø-DTU G"(9),9$ +B2(.B.12.) H22+"'-. B"( ** For anmeldte små vindmøller indgår ikke krav om dokumentation af elproduktion. *** VAWT (Vertical Axis Wind Turbine). De helt små møller, der kun skal anmeldes og ikke bliver kvalitetskontrolleret. G"(9),9$ +B17# IJ5%$4 B"(. 11

4 TEMA HUSSTANDSMØLLER små møller Pas på forskellen på miniog husstandsmøller Af Torgny Møller Nogle fabrikanter og importører af små vindmøller har følt sig uretfærdigt ramt af den kritik af små vindmøllers produktionsevne, som er kommet til udtryk på Danmarks Vindmølleforenings temamøde om mini- og småmøller i september og her i bladet i oktober. Og deres møller kan faktisk godt være i stand til at producere mere, end utilfredse mølleejere beretter, erkender økonomikonsulent i Danmarks Vindmølleforening, Jørn Larsen. Men ofte har sælgeren et medansvar, hvis produktionen alligevel ikke lever op til salgs-løfterne. Problemet er at sælger i mange tilfælde ikke er kritisk nok i vurderingen af nærliggende terræn, bygninger og træers påvirkning af møllens produktion. Derfor anbefaler Jørn Larsen, at interesserede altid får lavet en uvildig vurdering af, hvad en given mølle kan producere på placeringen. Når det gælder de små møller, bør man i dag skelne mellem de helt små mini- og mikromøller med en effekt på nogle få kw på den ene side og på den anden side de små husstandsmøller, hvor effekten typisk er de 6 kw, der tillader møllen at komme under nettomåler-ordningen, og møller på op til 25 kw, der er grænsen for husstandsmøller, siger han. fakta om nettomåler-ordningen Nettomåler-ordningen omfatter elproducerende solcelleanlæg og vindmøller med en installeret effekt på højst 6 kw, som giver ejeren ret til koble anlægget til husets elforsyning og lade el-måleren løbe baglæns, når produktionen er højere end forbruget. Dermed får man får fuld pris, inkl. afgifter og moms for produktionen. Husstandsmøller på over 6 kw men... og rejses igen ved hjælp af en traktor. maksimalt 25 kw og med 25 meter maksimal højde og et bestrøget areal på op til 200 kvadratmeter sender også primært produktionen ind til ejerens forbrug. Ejeren skal købe el som alle andre ved vindstille, mens overskudsproduktion kan sælges til nettet for 60 øre/kwh eller op mod det dobbelte af afregningsprisen for el fra større møller, der afregnes med markedspriser. Når konverteren æder produktionen For de små mikro- og mini-møller har klager lydt på, at møllens konverter æder en forholdsmæssig stor del af produktionen fra møllen. Der findes i dag dog mølletyper, hvor konverterforbruget er reduceret væsentligt. Og udviklingen af konvertere er nok langt fra færdig. Desværre har det - trods talrige opfordringer - ikke været muligt for os at få dokumentation for en reel produktion fra de små minimøller, som svarer til, hvad sælgerne ofte stiller køberne i udsigt, oplyser Jørn Larsen. Hans indtryk er da også, at salget af mindre møller i dag er koncentreret om de lidt større husstandsmøller, enten på 6 KW under nettomålerordningen eller møller på kw. Hvad sælgerne burde fortælle Når det gælder disse husstandsmøller skal man imidletid være opmærksom på, at også produktionen fra en velfungerede husstandsmølle bliver katastrofalt lavere, hvis en køber stiller den op på et for lille tårn eller på en placering, hvor den ikke får vinden frit ind. Et aktuelt eksempel er sælgeren, der fortæller en kunde, at en given 6 kw-mølle producerer kwh om året; underforstået, at det vil kundens mølle så også kunne. Hvorefter produktionen hos køberen kun bliver det halve, fordi møllens placering er for ringe vindmæssigt. Så det kan måske godt være rigtigt, at møllen på en god placering og med et tilstrækkeligt højt tårn kan producere kwh, men skuffelsen hos køberen er forståelig, når det viser sig, at sælgeren ikke var realistisk i sin vurdering af kundens placering til møllen. Og så er det, at møllen eller fabrikanten gerne får skylden. Jørn Larsen konkluderer, at man ikke kan understrege kraftigt nok, hvor vigtig en tilstrækkelig tårnhøjde og bestrøget areal sammen med en fri vindplacering til en lille mølle er. Og det må være i fabrikanternes egen interesse at oplyse, hvad møllen reelt kan producere på den givne placering. Så har køberen en reel mulighed for at vurdere, om der skal investeres i en vindmølle eller i andre energiløsninger f. eks. solceller, siger han. 12

5 fakta ingen moms-registrering ved egenforsyning Når ulykken er sket Hvis møllen ikke lever op til fabrikantens løfter i købekontrakten, som i øvrigt skal bestå af en minimums-produktion og være skriftlig for at den kan bruges til noget, skal køberen uden tøven gøre fabrikanten opmærksom på det Det må anbefales, at der i kontrakten samtidig er taget stilling til, hvordan der skal ske godtgørelse for en mangelsituation. Der er i øjeblikket møllekøbere, som overvejer at gøre krav gældende over for deres møllesælgere, oplyser Jørn Larsen. Her er problemet blot, at købekontrakter almindeligvis ikke tager stilling til en minimumsproduktion på den givne placering, Hvis ejeren af en husstandsmølle udelukkende bruger strømmen fra sin mølle selv, vil han eller hun ikke kunne momsregistreres, heller ikke selvom en del af strømmen i perioder lagres i nettet og senere tages ind til ejerens forbrug. Det fremgår af et svar fra Skatterådet. Ejere af husstandsmøller kan godt blive momsregistreret, selvom omsætningen er under de kr., der normalt er omsætningsgrænsen. Nogle sælgere og rådgivere omkring husstandsmøller har haft den opfattelse, at ejere af små møller også kunne blive momsregistreret, selvom de ikke havde noget netto-salg af elektricitet, men brugte hele produktionen selv, set på årsbasis. Det har Skatterådet nu afvist med henvisning til, at husstandsmøllen ikke er etableret med henblik på at opnå varig indtægt, og at der ikke sælges el mod et vederlag, når sælgeren samlet set leverer elektriciteten til sig selv. Kirsten Cato Jensen, Agro Nord, havde spurgt Skatterådet på vegne af Danmarks Vindmølleforening. men som brochurematerialet fortæller, hvad møllen har vist, at den kan producere. Det kan sidst, men ikke mindst være en billig forsikring mod en fejlinvestering at få fortaget en uvildig vurdering af, hvad en given mølle kan producere på placeringen. Den kan bestilles hos Danmarks Vindmølleforenings uvildige konsulenter for ca kr. Sammen med en økonomiberegning til ca kr. har man som møllekøber dermed et seriøst grundlag for at vurdere, om det er den investering, man vil foretage, mener Jørn Larsen. MØD DINE KUNDER Få en stand på Danmarks Vindmølleforenings årsmøde den 24. marts og mød nye og eksisterende kunder. Firmaerne annonceres både i programmet i Naturlig Energi (se midteropslaget) og på vores hjemmeside (helt til efteråret 2012). I et særligt årsmødehæfte vil hvert firma desuden blive præsenteret med logo, kontaktdata og en kort beskrivelse. Prisen i 2012 er 3.200,- kr. Deadline til næste nummer af Naturlig Energi er 12. december. Kontakt Linette Riis på tlf eller for at få tilsendt uforpligtende materiale. 13

6 Tema husstandsmøller Af Per Nielsen EMD International og Danmarks Vindmølleforening produktionsmålinger Husstandsvindmøller med god energiproduktion Der har været rejst spørgsmål omkring de forventede produktionstal for husstandsvindmøller, som bl. a. undertegnede har præsenteret, dels ved husmølleseminar i Fredericia sidste år, dels refereret i artikel i dette blad tidligere. Jeg har derfor tilbudt at sammenligne faktisk med beregnet produktion for to udvalgte Proven 11 (6 kw møller med,2 m navhøjde og 5,6 meter rotordiameter), med henblik på at efterprøve modellens brugbarhed i forhold til husstandsvindmøller. Det skal indledningsvis nævnes, at de to udvalgte møller begge står på placeringer, der må betegnes som over middel, da de står meget frit, dvs. med lav ruhedsklasse i hovedvindretninger og uden nævneværdige lokale lægivere. Når disse forbehold er nævnt, skal det også siges, at jeg er positivt overrasket over den gode produktion. Især at møllerne, som har kørt ca. 1 år, faktisk slet ikke har haft 1 driftsstop. Der har generelt været rejst spørgsmål om kvaliteten af husstandsvindmøller, og her må man konstatere, at Proven 11 med nærværende eksempel har bevist, at den lever op til sit navn som godkendt. Jeg har oprettet møllerne i beregningsprogrammet WindPRO, hvor man etablerer det lokale terræn omkring mølleplaceringerne, og via generelle vinddata for Danmark beregner vindforholdene lige netop på møllens placering i navhøjde. Med den beregnede vindfordeling og møllens effektkurve beregnes forventet årsenergiproduktion. Metoden kaldet Vindatlasmetoden er udviklet af Risø tilbage i 1979 og har siden været anvendt verden over som den foretrukne metode til beregning af vindmøllers energiproduktion, såvel små som store vindmøller. Selv udførte jeg som konsulent for Danmarks Vindmølleforening min første beregning i 1980 på en 30 kw Nordtank vindmølle ved Åbybro. Den kørte i 20 år fra Siden har jeg udført adskillige tusinde beregninger, men frem for alt fulgt op på beregningerne, dvs. sammenlignet faktisk og beregnet produktion for løbende at blive klogere på, hvor problemområderne i beregningerne ligger. Placeringerne De to kontrolberegnede husstandsmøller står henholdsvis ved Græsted i Nordsjælland, ca. 4 km fra vestkysten og på Samsø, ca. 1,5 km fra vestkysten. Græsted-møllen står højt, kote 25 m med et fald på ca. 8 m over et stræk på 350 meter i hovedvindretning. Samsø-møllen står ligeledes på en lille bakke i ca. kote 10 m, med et fald på ca. 2,5 meter over et stræk på 100 meter i hovedvindretning. Der er ret frit omkring de to møller, især i hovedvindretningen vest, se Google Earth-billederne, hvor man dog kan have svært ved at se læhegn. Der er for Samsømøllen nogle læhegn og også lidt tættere bevoksning mod sydvest. Til gengæld er der så kort til kysten, at den gode vind over havet når at få markant positiv indflydelse. Det er meget væsentligt at der er frit et pænt langt stykke ud i terrænet. For Samsø-møllen er de første 1-2 km ca. ruhedsklasse 2, mens de tilsvarende for Græsted-møllen er ca. klasse 1 til 1,5. Når begge ender op med ca. ruhedsklasse 1-produktion, skyldes det kombinationen af bakke og ruheder i forskellige afstande. Produktionen fra de to møller ses på de to kuver på side. Regner man lidt mere detaljeret på det, tages gennemsnitsproduktion for alle måneder og divideres med gennemsnitsindeks over alle måneder. Herved får man den vindindeks -korrigerede gennemsnitlige månedsproduktion. Ganges med 12 har man forventet gen- Placeringen af husstandsmøllen ved Græsted på Nordsjælland. Placeringen af husstandsmøllen på Samsø. 14

7 3 nemsnits -årsenergiproduktion, forudsat vindindekset er 100% i gennemsnit over den periode møllen kører. I 2011 var indekset præcist 100%, men ser man over de seneste 10 år har det været nede omkring 94% - omvendt var det oppe omkring 106% fra , så der kan være store udsving fra årti til årti, og ingen ved hvordan det næste årti bliver. Det er glædeligt at se produktionen følge vindenergiindekset så pænt, det vidner bl.a. om, at der ikke har været længere driftsstop, da disse ville vise sig som en lav produktion i forhold til vindenergiindeks. Beregninger/sammenligning til faktisk produktion I tabel 1 på side 16 er vist den vindindekskorrigerede produktion sammen med beregnet produktion. Faktisk produktion er simpelt månedsgennemsnit for alle måneder i drift (uden indkøringsmåneden) gange 12, dvs. det er det, møllen indtil nu reelt har præsteret. Men da dette afhænger meget af vindforholdene måned for måned, er i næste linje vist den vindindekskorrigerede årsproduktion. Endelig den beregnede produktion. Møllernes faktiske energiproduktion. Møllernes faktiske energiproduktion. kwh kwh kwh kwh feb/ okt/14 mar/ nov/14 Græsted, Græsted, Proven Proven dec/14 apr/ jan/ maj/ feb/ mar/ jun/ apr/ Produktion, Gilleleje Produktion, Gilleleje jul/ jul/ maj/ aug/ jun/ Månedlige energiproduktionstal energiproduktionstal for de to møller vist sammen for med de det to regionale møller vindenergi-indeks. vist sammen Hvis kurverne med falder oven det regiona Månedlige i hinanden, er årsproduktionen energiproduktionstal korrigeret med vindenergiindeks for 12 de x 1000 to møller = kwh/år. vist sammen Dette ses næsten med at være det tilfældet indeks. for begge Akseskalering møller. er valgt, så 1000 kwh/måned svarer til indeks 100%, d regiona indeks. Akseskalering er valgt, så 1000 kwh/måned svarer til indeks 100%, kurverne falder oven i hinanden, er årsproduktionen korrigeret med vindenergi kurverne falder oven i hinanden, er årsproduktionen korrigeret med vindenerg kwh/år. Dette ses næsten at være tilfældet for begge møller 1000 = kwh/år. Dette ses næsten at være tilfældet for begge møller lidt mere detaljeret på det, tages gennemsnitsproduktion for alle måneder og lidt mere detaljeret på det, tages gennemsnitsproduktion for alle måneder og gennemsnitsindeks over alle måneder. Herved får man den vindindeks korriger gennemsnitsindeks over alle måneder. Herved får man den vindindeks korriger gennemsnitlige månedsproduktion. Ganges med 12 har man forventet gennem gennemsnitlige månedsproduktion. Ganges med 12 har man forventet gennem årsenergiproduktion, forudsat vindindekset er 100% i gennemsnit over den pe årsenergiproduktion, forudsat vindindekset er 100% i gennemsnit over den pe kører. I 2011 var indekset præcist 100%, men ser man over de seneste 10 år kører. I 2011 var indekset præcist 100%, men ser man over de seneste 10 år været nede omkring 94% - omvendt var det oppe omkring 106% fra været nede omkring 94% - omvendt var det oppe omkring 106% fra være store udsving fra årti til årti, og ingen ved hvordan det næste årti bliver. være store udsving fra årti til årti, og ingen ved hvordan det næste årti bliver Det er glædeligt at se produktionen følge vindenergiindekset så pænt, det vid Det er glædeligt at se produktionen følge vindenergiindekset så pænt, det vid at der ikke har været længere driftsstop, da disse ville vise sig som en lav pro at der ikke har været længere driftsstop, da disse ville vise sig som en lav pro forhold til vindenergiindeks. forhold til vindenergiindeks. jul/ jul/ sep/ Samsø, Samsø, Proven Proven aug/ okt/ Produktion, Samsø Produktion, Samsø sep/ okt/ nov/ nov/ dec/ dec/ 200% 180% 200% 160% 180% 140% 160% 120% 140% 100% 120% 80% 100% 60% 80% 40% 60% 20% 40% 20% 0% 200% 180% 200% 160% 180% 140% 160% 120% 140% 100% 120% 80% 100% 60% 80% 40% 60% 20% 40% 20% 0% naturlig energi Februar 2012

8 Tema husstandsmøller kwh % okt/ 14 dec/ 14 feb/ apr/ jun/ aug/ okt/ dec/ Græsted Samsø Relativ *) Faktisk produktion, kwh/år ,07 Vindindeks korrigeret, kwh/år ,02 Beregnet produktion, kwh/år ,98 Godhed 1,01 0,97 1,04 *) Relativ er Græsted divideret med Samsø Tabel 1. Faktiske og beregnede produktioner Godhed er forholdet mellem vindindekskorrigeret og beregnet produktion. Er godhed over 1 produceres mere end beregnet, er den under 1 produceres mindre. Der er en meget flot overensstemmelse mellem beregnet og vindkorrigeret produktion for begge møller. Det ses også, at hvor Græsted møllen beregnes 2% lavere end Samsø møllen, producerer denne 2% mere, hvilket dog er småtterier, som klart ligger indenfor beregningsusikkerhed. Man må nok for husstandsmøller leve med en beregningsusikkerhed i størrelsesordenen %. At det går så godt her skyldes i høj grad de meget rene placeringer, uden nævneværdig indflydelse af lokale lægivere, dvs. lægivere indenfor ca. 500 meters afstand. Er der sådanne, øges usikkerheden betragteligt. Lægivere længere væk er med til at øge ruhedsklassen, som er meget afgørende, men her er modellen ikke så usikker, som når det angår de meget nære lægivere. Men at der regnes så præcist skyldes også en stor grundighed omkring kalibrering af beregningsresultatet med nærved liggende eksisterende 3 møller med mange års driftserfaring. Her gennemgås kortfattet, hvorledes dette gøres, eksemplificeret med Samsø, hvor der er mange vindmøller. Præcisionens betydning Når vi i dag regner på nye store mølleprojekter, er præcisionen i beregningen meget afgørende. Et projekt på f. eks. 12 MW (4 x 3MW-møller) producerer eksempelvis 40 GWh/år blot 5% fejl har da en værdi af 2 GWh/år. Da projekter sælges for priser omkring 5000 kr./mwh/år, er værdien af fejlen 10 mio. kr. dvs. det er det, projektet er mere eller mindre værd afhængig af, hvilken side fejlen falder ud til. Det er derfor pengene værd at udføre en grundig analyse i forbindelse med beregningen for at minimere fejlen (usikkerheden). Der vil det imidlertid næppe være realistisk økonomisk at gennemføre så grundige analyser ved husstandsmøller, da en sådan beregning vil koste i størrelsesordenen kr. Men ønskes en rimelig beregning, hvor man reducerer på analyse-delen og dermed accepterer en større usikkerhed, kan man nok få gennemført en beregning for i størrelsesordenen kr. Graferne i figur 1 og 2 viser, hvorledes der er en potentiel risiko for såvel over- som undervurdering ud fra forskellen mellem husmøllen og de eksisterende større møllers produktion i forhold til beregnet. Figur 3 viser slutresultatet, hvor der er korrigeret for såvel forholdet mellem faktisk og beregnet produktion for de eksisterende møller som med erfaringsbaserede fejl i de anvendte møllers effektkurver. Det skal afslutningsvist nævnes, at den beregnede modelkorrektion i de to eksempler her er + 7,8% for Samsø-placering og + 13% for Græsted-placering. Det er forholdsvis høje korrektioner, der normalt ligger indenfor +/- 5%. Forklaringen er for Samsø s vedkommende formodentlig, at man her grundet det meget hav omkring øen har et bedre vindklima end datagrundlaget/model forudsiger. For Græsted-placeringen er datagrundlaget generelt meget usikkert, fordi der næsten Figur 1. Højden over havet er erfaringsmæssigt en mulig fejlkilde. Erfaringsmæssigt producerer møller lidt bedre i forhold til beregnet jo højere over havet rotoren er placeret. I dette tilfælde vil der derfor være et "rødt flag", fordi den beregnede mølle (rød søjle) er væsentligt lavere end kontrolmøllerne. 16

9 ingen eksisterende møller er i området. Da datagrundlaget i sin tid blev kalibreret med nogle hundrede møllers faktiske produktion fordelt over landet, var der måske kun en enkelt i Nordsjælland, og denne faldt så uheldigt ud, at den trak korrektionen ned i dette område. I denne beregning er der kun én kontrolmølle, en 600 kw Micon-mølle 4 km sydvest for husmøllen, der producerer 13% mere end beregnet ud fra datagrundlaget. Det er således et meget spinkelt grundlag at korrigere ud fra. Selve kalibreringen af vinddata-grundlaget ligger helt tilbage til 1992 denne kalibrering burde naturligvis opdateres, Figur 2. Omvendt er den beregnede bakkeeffekt for den nye mølle (husstandsmøllen vist med rød streg), væsentligt højere end for kontrolmøllerne. Erfaringsmæssigt undervurderes bakkevirkning i beregning, og der er derfor en upside her. Figur 3. Godhed, dvs. faktisk vindkorrigeret produktion divideret med beregnet for de eksisterende grupper af møller viser, at disse ligger indenfor +/-2,5%. Modellen kalibreres, så gennemsnit af disse er 1,00, med mindre specielle forhold taler for, at den skal være større eller mindre, f. eks. hvis de mølletyper, der indgår, erfaringsmæssigt producerer bedre eller ringere end beregnet (effektkurve-fejl). Der vises også hvor meget, der beregnes produceret pr. kw og pr rotorareal disse værdier er gode pejlemærker for, om beregningen er realistisk. For husmøllen er beregnet produktion f. eks. 500 kwh/m2/år, mens den for de store offshore-møller er 3 gange højere. Det er vanskeligt at vurdere, om det er realistisk grundet den store forskel i mølletype og højde men da den nye mølle jo allerede har kendte produktionsdata, ved vi nu, at det er realistisk.figur 3 Godhed, dvs. faktisk vindkorrigeret produktion divideret med beregnet for de eksisterende grupper af møller viser, at disse ligger indenfor +/-2,5%. Modellen kalibreres, så gennemsnit af disse er 1,00, med mindre specielle forhold taler for, at den skal være større eller mindre, f. eks. hvis de mølletyper, der indgår, erfaringsmæssigt producerer bedre eller ringere end beregnet (effektkurve-fejl). Der vises også hvor meget, der beregnes produceret pr. kw og pr rotorareal disse værdier er gode pejlemærker for, om beregningen er realistisk. For husmøllen er beregnet produktion f. eks. 500 kwh/m2/år, mens den for de store offshore-møller er 3 gange højere. Det er vanskeligt at vurdere, om det er realistisk grundet den store forskel i mølletype og højde men da den nye mølle jo allerede har kendte produktionsdata, ved vi nu, at det er realistisk. 17

10 Tema husstandsmøller 4 såvel baseret på de nye meget store møller som de nye små møller. En omfattende opgave, som man desværre ikke lige udfører på et par uger. Man kunne også overveje at få beregnet et detaljeret vindressource-kort for husmøller, f. eks. i højderne 5, 10, og 20 m, med et beregningspunkt for hver 10 meter. Datagrundlaget hertil findes ved KMS, hvor hvert et træ og hver en bygning i Danmark findes i digital form med placering og højde. Derfor kan lægivereffekten, som er så væsentlig for husmøllerne, indregnes. Men det er et endnu mere omfattende projekt. Det vil imidlertid kunne resultere i et produkt, hvor man blot ved at udpege placering på Google-kort og vælge mølletype og navhøjde, ville kunne fortælle forventet årsenergiproduktion med en rimelig stor præcision. Herved kunne sikres mod fejlinvesteringer og frem for alt kunne man sikre, at møllen placeres præcist der ved ejendommen, hvor den giver mest energi. Og her kan kommunerne også være behjælpelige. Der er, som jeg forstår det, en vis fleksibilitet i retningslinjerne for, hvor tæt ved bygninger husmøllerne skal stå. Ved ikke at kræve, at møllerne skal stå meget tæt ved bygninger, er mulighederne for en god energiproduktion langt bedre. Pas på de lokale lægivere Konkluderende kan man sige at beregningsmodellen, vindatlas-metoden, virker meget præcist, også på husstandsmøller. Men det er væsentligt at kalibrere datagrundlaget med erfaringsdata fra eksisterende møller i området, med den unøjagtighed, der pt. er i datagrundlaget for Danmark. Det må dog pointeres, at de to kontrolberegnede møller står på meget gode og dermed beregningsmæssigt ukomplicerede placeringer. Der er således gennem denne kontrol ingen sikkerhed for, hvor godt metoden virker på placeringer med megen lokal lævirkning. Hvis en husmølle-ejer har et sådant eksempel, stiller jeg gerne op til en kontrol Figur 4. Energiproduktion som funktion af vindhastighed i navhøjde. Tilhørende ruhedsklasse er vist for navhøjde meter. Her er forudsat helt fladt terræn. Så når de beregnede møller i denne artikel producerer svarende til lidt bedre end ruhedsklasse 1 skyldes det de står på bakker. Tilsvarende vil møller placeret i f. eks. Vestjylland producere bedre i forhold til ruhedsklassen, da vindforholdene her generelt er bedre. Dette indgår i beregningsmodellen som en landsdelskorrektion, af beregningsmetoden i denne terræntype. Med de to eksempler er økonomien groft opstillet: Hvis man har et elforbrug på kwh om året og betaler 2 kr./kwh er besparelsen kr./år. Tager man højde for der er nogle driftsomkostninger og måske knap så højt energiforbrug, er besparelsen i meget runde tal kr./ år. Med en investering i runde tal på kr. er den simple tilbagebetalingstid år. Det synes helt fornuftigt, taget i betragtning at man sikrer sig mod fremtidige stigninger på elprisen. Ved udnyttelse af skattemæssige afskrivninger kan den reelle tilbagebetalingstid være mindre, men jeg vil ikke her forsøge en nærmere udredning af økonomien. Man skal dog huske, at det er gode placeringer med lav ruhed og god bakkeeffekt. Mange steder i Danmark er ruheden væsentlig højere, og er produktionen eksempelvis kun den halve (se figur over energiproduktion), så vokser den simple tilbagebetalingstid til 30 år. Det betyder at vindmøllen set som rent investeringsobjekt næppe er attraktiv, men glæden ved selvforsyning er der. Så blot man er bevidst, om hvorfor man køber en husmølle, og kender de økonomiske konsekvenser, kan det være ganske fornuftigt også på ringere vindmæssige placeringer. Det skal bemærkes, at Proven 11 i dag sælges under navnet KW6. Ruhedsklasserne Tabel 2 på næste side viser beskrivelsen af ruhedsklasserne. Som det fremgår falder energiniveauet markant med ruhedsklassen. Og det er væsentligt at bemærke, at det ikke kun er ruhedsklassen helt tæt ved møllen, men ruhedsklassen i en afstand på omkring 20 km, der bestemmer vindforholdene. Dog vil det for husmøller være de første par km, der er mest afgørende. 18

11 Ruheds- Ruheds- Relativ klasse længde energi 0 0, Vand. 0,5 0, Landskab med blandet vand og land. 1 0,03 52 Åbne landbrugsarealer uden tværgående hegn og med ingen eller meget spredt bebyggelse. Kun "bløde" bakker. Men som et eksperiment har jeg for Samsø-møllen prøvet at regne uden vand omkring øen, dvs. erstattet havet med en ruhedsklasse 2 i beregningen. Beregnet produktion falder da med ca. 20% - så der er altså en væsentlig gevinst ved at være tæt ved havet, også selv om det som her ligger ca. 2 km fra mølleplaceringen. Tilsvarende vil et skovområde et par km fra møllen kunne reducere energiproduktionen væsentligt. 1,5 0, Landbrugsland med nogen bebyggelse og tværgående 8 m høje læhegn med afstanden ca m. 2 0,10 39 Landbrugsland med nogen bebyggelse og tværgående 8 m høje læhegn med afstanden ca. 500 m. 2,5 0,20 31 Landbrugsland med mange gårde med kraftig bevoksning eller tværgående 8 m høje hegn med 250 m afstand. 3 0,40 24 Landsbyer, mindre byer, landbrug med mange eller høje læhegn, skovområder og meget "kantet" terræn. 3,5 0,80 18 Større byer, med høje bygninger. 4 1,6 13 Meget store byer (millionbyer). Storbyområde med højhuse. Tabel 2. Ruhedsklasser og tilhørende relative energi, hvor ruhed 0, hav, er sat til 100% G0111_Vindmølleann_185x136.indd :35:29 naturlig energi Februar

Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde

Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde Af Per Nilesen v.0 1-8-2013 Indholdsfortegnelse: Resultat/opsummering:...1 Baggrund...2 Datagrundlaget...2

Læs mere

Økonomien i ejerskab (også) set i lyset af de fremtidige afregningsregler

Økonomien i ejerskab (også) set i lyset af de fremtidige afregningsregler Økonomien i ejerskab (også) set i lyset af de fremtidige afregningsregler VERDENS-REKORD: 1) SWT82,4 2,3 MW: 84,6 GWh 9,7 år, 8750 MWh/år = 3800 Fuldlasttimer 2) V80 2 MW 78,5 GWh 9,8 år, 8000 MWh/år =

Læs mere

Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug

Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug Peter Bolwig Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug Solindfald kwh/m2 pr. år Solvarme = varmt vand Solceller = miljørigtig el Solvarme Konventionel solfanger Vakuumrørsolfanger Fra

Læs mere

Online WAsP. Projekteringsværktøj for husstandsmøller. Et nyt initiativ fra DTU og EMD

Online WAsP. Projekteringsværktøj for husstandsmøller. Et nyt initiativ fra DTU og EMD Projekteringsværktøj for husstandsmøller Online WAsP Et nyt initiativ fra DTU og EMD til beregning af energiproduktion, støjemission og økonomiske nøgletal for små og mellemstore vindmøller Projekteringsværktøj

Læs mere

ENERGIPRODUKTIONSBEREGNING

ENERGIPRODUKTIONSBEREGNING Bølå, Åbenrå kommune, DANMARK 16 MW Vindmølleprojekt 8 x Vestas V80 2MW, 60 m navhøjde ENERGIPRODUKTIONSBEREGNING 8 Vestas V80 2MW vindmøller illustreret med Google Earth som baggrund. Kunde: EMD: Dato:

Læs mere

Regler for investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg)

Regler for investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) Regler for investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) Efterfølgende redegørelse vedrører solcelleanlæg og husstandsvindmøller med en effekt på højst 6 kw. Reglerne gælder kun anlæg, som udelukkende

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste

Læs mere

Dansk Energi F:\Statistikdata\Uddata\Energipriser\Elpris-sammensætning-måned-4000kWh.xlsx/Elpris Side 1 af 6

Dansk Energi F:\Statistikdata\Uddata\Energipriser\Elpris-sammensætning-måned-4000kWh.xlsx/Elpris Side 1 af 6 Denne opgørelse viser den gennemsnitlige elpris pr. kwh - abonnement er indregnet. Øre/kWh jan-13 feb-13 mar-13 apr-13 maj-13 jun-13 jul-13 aug-13 sep-13 okt-13 Kommerciel el (fpligt) 38,43 38,43 38,43

Læs mere

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Mange danske parcelhusejere har i den senere tid fået øjnene op for, at investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) kan være en skattemæssigt

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle)

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg kan for eksempel være solcelleanlæg, vindmøller, biomasseanlæg og biogasanlæg. Ejer du vedvarende energianlæg eller har andele i et

Læs mere

Solceller og vindmøller. Nye beregningsregler

Solceller og vindmøller. Nye beregningsregler Solceller og vindmøller Nye beregningsregler Hvornår medregnes VE-anlæg Fælles VE-anlæg Etableres en ny bebyggelse med et fælles VE-anlæg, kan dette indregnes i energirammen under forudsætning af, at ejerne

Læs mere

Detailanalyser bag justering fra ver.06 til ver.13 indeks

Detailanalyser bag justering fra ver.06 til ver.13 indeks Detailanalyser bag justering fra ver.06 til ver.13 indeks Fakta om forringelse af møllernes produktion i tid og inddragelse af Merra og EMD_ConWx model vinddata til kalibrering af vindindeks niveauet.

Læs mere

Bølgekraft kommerciel med elmåler ordningen i Danmark. Enkelt og billigt.

Bølgekraft kommerciel med elmåler ordningen i Danmark. Enkelt og billigt. Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 277 Offentligt Resen Waves LOPF Bøjer Bølgekraft kommerciel med elmåler ordningen i Danmark. Enkelt og billigt. Af: Per Resen Steenstrup prs@resen.dk

Læs mere

Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v.

Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v. Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v. Den forøgede fokus på grøn energi samt stigende el- og varmepriser har betydet større fokus på private parcelhusejeres investeringsmuligheder

Læs mere

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Dansk Vindenergi ApS Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Frederikshavn Kommune Att.: Lene Morthensen Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn

Læs mere

Er det i dag en god ide at etablere solceller på Region Sjællands afværgeanlæg?

Er det i dag en god ide at etablere solceller på Region Sjællands afværgeanlæg? 3 hurtige spørgsmål? Er det i dag en god ide at etablere solceller på Region Sjællands afværgeanlæg? Kan Regionen bygge et lige så stort solcelleanlæg, som de har lyst til? På hvilke afværgeanlæg skal

Læs mere

Agenda. Beierholm og solceller. Lovgivningens udvikling. Overvejelser ved etablering af solcelleanlæg

Agenda. Beierholm og solceller. Lovgivningens udvikling. Overvejelser ved etablering af solcelleanlæg Solcelleanlæg Agenda Beierholm og solceller Lovgivningens udvikling Overvejelser ved etablering af solcelleanlæg 2 17.09.13 November 2012 Solar Day, Mastersæt. statsaut. Power revisor Point Torben Pedersen

Læs mere

INVESTERING I SOLCELLEANLÆG (VE-ANLÆG) Værd at vide om skatte- og afgiftsmæssige regler

INVESTERING I SOLCELLEANLÆG (VE-ANLÆG) Værd at vide om skatte- og afgiftsmæssige regler INVESTERING I SOLCELLEANLÆG (VE-ANLÆG) Værd at vide om skatte- og afgiftsmæssige regler AFGIFTSMÆSSIGE REGLER FOR PRIVATE (REGLERNE OM NETTOAFREGNING) Investering i VE-anlæg til en privat husstand er omfattet

Læs mere

F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G

F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED R EGERI NG ENS FO RS L AG TI L EN NY MO DE L FO R S TØ TTE TIL SOLCELLE ANLÆG OG ØVRIGE SMÅ VE- AN L Æ G 12. november 2012 J.nr. Ref. rzs I

Læs mere

Husstandsmøller & Solcelleanlæg

Husstandsmøller & Solcelleanlæg Husstandsmøller & Solcelleanlæg Infoaften - Solid Wind Power, SWP 10 kw og SWP 25 kw Anders Ztorm, Adm. Direktør Solenergi Danmark A/S, Dagsorden 1. Præsentation af Solenergi Danmark 2. Politiske målsætninger

Læs mere

Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 2003. Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba

Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 2003. Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 23 Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba Dagsorden Præsentation af DV-Energi DV-Energis strategi Tilrettelæggelse af salg og afregning

Læs mere

Regler for investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg)

Regler for investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) Regler for investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) E erfølgende redegørelse vedrører solcelleanlæg og husstandsvindmøller med en effekt på højst 6 kw. Reglerne gælder kun anlæg, som udelukkende

Læs mere

Attraktive vindmøller og solanlæg til salg 2014 Opdateret 01/04 2014

Attraktive vindmøller og solanlæg til salg 2014 Opdateret 01/04 2014 Attraktive vindmøller og solanlæg til salg 2014 Opdateret 01/04 2014 PROJEKTER TIL SALG Vi har en række attraktive vindmølle- og solprojekter og andele i vindmølleprojekter til salg, til meget attraktive

Læs mere

Nye regler for afregning og opsætning af solceller

Nye regler for afregning og opsætning af solceller (½ Nye regler for afregning og opsætning af solceller Hvem er Energitjenesten? Energitjenestens hovedopgave er at yde gratis og uvildig information om energibesparelser og vedvarende energi til den enkelte

Læs mere

Samsø kommune har en målsætning om at spare på varme, el, benzin og diesel frem til 2007.

Samsø kommune har en målsætning om at spare på varme, el, benzin og diesel frem til 2007. Vedvarende Energi 0 I 1997 blev Samsø udpeget til Vedvarende Energi 0. Samsøs areal anvendes, som vist i tabellen. Arealanvendelse på Samsø Areal i ha Byer, landsbyer, campingpladser m.m. 1715 Fredede

Læs mere

ENERGIPRODUKTION, STØJ, LAVFREKVENT STØJ OG SKYGGEKAST BEREGNING

ENERGIPRODUKTION, STØJ, LAVFREKVENT STØJ OG SKYGGEKAST BEREGNING Gammelstrup, Viborg kommune, DANMARK 3 x Siemens SWT 3.0 MW - 101, nav: 89.5 m Rev.2 ENERGIPRODUKTION, STØJ, LAVFREKVENT STØJ OG SKYGGEKAST BEREGNING Gammelstrup møllepark illustreret med Google Earth

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 11. ordinære generalforsamling lørdag den 17. april 2010

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 11. ordinære generalforsamling lørdag den 17. april 2010 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 11. ordinære generalforsamling lørdag den 17. april 2010 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. 2009 Året har som

Læs mere

PRIVATE HUSSTANDE. www.energisol.dk ENERGISOL SOLCELLEANLÆG OG RÅDGIVNING I TOPKVALITET. det er ren energi

PRIVATE HUSSTANDE. www.energisol.dk ENERGISOL SOLCELLEANLÆG OG RÅDGIVNING I TOPKVALITET. det er ren energi PRIVATE HUSSTANDE www.energisol.dk ENERGISOL SOLCELLEANLÆG OG RÅDGIVNING I TOPKVALITET det er ren energi Monokrystallinsk anlæg installeret af EnergiSOL. Installeret effekt 7.020 Wp. SOLCELLEANLÆG ER STADIG

Læs mere

Kingspan 6/15(10) kw Husstandsmølle. Robust Støjsvag Gennemtestet

Kingspan 6/15(10) kw Husstandsmølle. Robust Støjsvag Gennemtestet Kingspan 6/15(10) kw Husstandsmølle Robust Støjsvag Gennemtestet CBC Energy hjælper dig til at blive en CO 2 -venlig husstand Vil du have egen vindmølle? -og spare miljøet for ca. 9 ton CO 2 om året Bor

Læs mere

INVESTERING I VEDVARENDE ENERGIANLÆG (VE-ANLÆG) Værd at vide om skatte- og afgiftsmæssige regler

INVESTERING I VEDVARENDE ENERGIANLÆG (VE-ANLÆG) Værd at vide om skatte- og afgiftsmæssige regler INVESTERING I VEDVARENDE ENERGIANLÆG (VE-ANLÆG) Værd at vide om skatte- og afgiftsmæssige regler 27.04.2012 Reglerne i det følgende materiale er gældende for investering i VE-anlæg, der udelukkende producerer

Læs mere

Private solcelleanlæg grøn energi med god økonomi

Private solcelleanlæg grøn energi med god økonomi Private solcelleanlæg grøn energi med god økonomi Stigende energipriser for private gjort det attraktivt at investere i vedvarende energi (VE) herunder solceller. Samtidig har nedbringelse af miljøbelastningerne

Læs mere

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27/11-12 fra Henrik Borreby, MHH Solar, Svendborg, jf. L 86 - bilag 8.

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27/11-12 fra Henrik Borreby, MHH Solar, Svendborg, jf. L 86 - bilag 8. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86, endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Christiansborg 1240 København K Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev

Læs mere

Solcelleanlæg i andelsboligforeninger

Solcelleanlæg i andelsboligforeninger Solcelleanlæg i andelsboligforeninger Hvem er Energitjenesten? Energitjenestens hovedopgave er at yde gratis og uvildig information om energibesparelser og vedvarende energi til den enkelte borger, virksomhed

Læs mere

Solcelleanlæg til elproduktion

Solcelleanlæg til elproduktion Energiløsning Solcelleanlæg til elproduktion SEPTEMBER 2011 Solcelleanlæg til elproduktion Det anbefales at overveje installation af solcelleanlæg mod syd. Især hvis de ikke er udsat for nævneværdig skygge

Læs mere

Solceller - et område i konstant udvikling

Solceller - et område i konstant udvikling Oktober 2013 Solceller - et område i konstant udvikling Muligheden for at få leveret strøm via solceller har været diskuteret meget i medierne. Klima-, energi-, og bygningsministeren har i flere omgange

Læs mere

Vedrørende husstandsmøller

Vedrørende husstandsmøller Ellemarksvej 47 8000 Århus C Telefon 8611 2600 Telefax 8611 2700 info@dkvind.dk www.dkvind.dk Giro 6 33 79 10 CVR. 88 46 85 11 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 Til Klima-, energi- og bygningsminister

Læs mere

Velkommen til borgermøde 2. juni 2015. Planlægning for vindmøller på Københavnerhede ved Isenvad. www.ikast-brande.dk

Velkommen til borgermøde 2. juni 2015. Planlægning for vindmøller på Københavnerhede ved Isenvad. www.ikast-brande.dk Velkommen til borgermøde 2. juni 2015 Planlægning for vindmøller på Københavnerhede ved Isenvad www.ikast-brande.dk Program for borgermødet 16.00 16.05 16.50 16.55 17.20 Velkomst - Carsten Kissmeyer, borgmester

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune

Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-kjern Kommune 3. december 13 Best Energy A/ Heimdalsvej A 7 Grindsted Tlf / Fax 7 7 7 best@best-energy.dk www.best-energy.dk Alternativ placering af møller ved Hoven I forlængelse af tidligere

Læs mere

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER 5. maj 2008 - Første spadestik / Maj 2008 - Første fundament Juli/aug. 2008 - Kabelarbejde indledes Aug. 2008 - Transformerstation installeres HORNS REV

Læs mere

Beregning af solcelleanlæg

Beregning af solcelleanlæg Forside Beregning af solcelleanlæg Navn: Email: hans@mail.dk Bemærkninger: Isofoton 6 KW - 14.995 kr. Denne publikation er skrevet i generelle vendinger og skal alene betragtes som generel vejledning.

Læs mere

Beregning af solcelleanlæg

Beregning af solcelleanlæg Forside Beregning af solcelleanlæg Navn: Email: hans@mail.dk Bemærkninger: Renesola 6 KW - 89.995 kr. Denne publikation er skrevet i generelle vendinger og skal alene betragtes som generel vejledning.

Læs mere

Viking Husstandsvindmøller. Temadag Husstandsmøller, Fredericia 18. september 2015

Viking Husstandsvindmøller. Temadag Husstandsmøller, Fredericia 18. september 2015 Viking Husstandsvindmøller Viking VS10 Viking VS10 er en helt ny husstandsvindmølle Stærk, driftssikker og godt skruet sammen. De sidste fire år har vi høstet masser af gode erfaringer med produktion og

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Gaia-Wind 133-10/11 kw. Lydsvag, effektiv dansk designet husstandsmølle tilpasset danske forhold med årlig gennemsnitlig vindhastighed på 5,5 m/s.

Gaia-Wind 133-10/11 kw. Lydsvag, effektiv dansk designet husstandsmølle tilpasset danske forhold med årlig gennemsnitlig vindhastighed på 5,5 m/s. Gaia-Wind 133-10/11 kw Lydsvag, effektiv dansk designet husstandsmølle tilpasset danske forhold med årlig gennemsnitlig vindhastighed på 5,5 m/s. Intelligent og decentral forsyning af miljørigtig energi

Læs mere

Solcelleanlæg i andelsboligforeninger

Solcelleanlæg i andelsboligforeninger Solcelleanlæg i andelsboligforeninger Program Kort om solceller Regler for opsætning af solceller Økonomien i solcelleanlæg Sådan kommer man igang Øget interesse for solceller Udbygningen på verdensplan

Læs mere

Nye møller på Bornholm

Nye møller på Bornholm Prospekt 2002 Nye møller på Bornholm Kort orientering om projektet Bornholms Vindmøllelaug I/S har i de sidste 2 år i samarbejde med Nordex Energy GmbH arbejdet på at udskifte de gamle møller på Bornholm

Læs mere

BOM/JLI. Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 8. oktober 2010 samledes Taksationsmyndigheden på Mådevej 67.

BOM/JLI. Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 8. oktober 2010 samledes Taksationsmyndigheden på Mådevej 67. Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. eksisterende vindmøller på Mådevej 67, 6705 Esbjerg Ø, matrikel nr. 2i, Måde, Esbjerg Jorder som følge af opstilling af vindmøller i henhold til lokalplan

Læs mere

Markedsanalyse af markedet for større husstandsmøller i Danmark

Markedsanalyse af markedet for større husstandsmøller i Danmark Markedsanalyse af markedet for større husstandsmøller i Danmark Præsentation af rapportens resultater Temadag for Husstandsmøller Fredericia d. 18 september 2015 Arrangement v/ Danmarks Vindmølleforening

Læs mere

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag Vedvarende Energianlæg Investering i VE-anlæg med skattefradrag Investering i VE-anlæg med skattefradrag Med afsæt i den danske energipolitik og i Lov om fremme af vedvarende energi gives der i visse

Læs mere

Projektansøgning på vindmølleprojekt ved Nybro

Projektansøgning på vindmølleprojekt ved Nybro Projektansøgning på vindmølleprojekt ved Nybro På vegne af SFP Wind Denmark ApS fremsendes hermed ansøgning om opstilling af 5 møller med en totalhøjde på 107 meter i området øst for Nybro i den nordlige

Læs mere

Tariferingsmetode for egenproducenter uden produktionsmåling

Tariferingsmetode for egenproducenter uden produktionsmåling Dok. ansvarlig: NMJ Sekretær: Sagsnr: Doknr: 11. december 2014 Tariferingsmetode for egenproducenter uden produktionsmåling 1. Kortfattet beskrivelse af tariferingsmetoden Dansk Energi anmelder hermed

Læs mere

Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning

Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning Regionsmøde Konklusionen først: At planlægge for nye møller - er ikke en stor og vanskelig opgave - er populært hos borgerne - er økonomisk fordelagtig

Læs mere

ENERGIPRODUKTIONSBEREGNING + STØJ OG SKYGGE BEREGNING

ENERGIPRODUKTIONSBEREGNING + STØJ OG SKYGGE BEREGNING Ilshøj, Randers kommune, DANMARK 14-16,1 MW Vindmølleprojekt 7 x Vestas V90/2MW 80 m navhøjde 7 x Siemens SWT 2,3MW/93 80 m navhøjde ENERGIPRODUKTIONSBEREGNING + STØJ OG SKYGGE BEREGNING 7 Vestas V90/2MW

Læs mere

www.pwc.dk Solcelleanlæg En guide til optimering af moms-, afgifts- og skattemæssige forhold Juni 2013

www.pwc.dk Solcelleanlæg En guide til optimering af moms-, afgifts- og skattemæssige forhold Juni 2013 www.pwc.dk Solcelleanlæg En guide til optimering af moms-, afgifts- og skattemæssige forhold Juni 2013 Denne publikation udgør ikke og kan ikke erstatte professionel rådgivning. PricewaterhouseCoopers

Læs mere

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark VE NET SOL, konference: Solelparker i Danmark VE NET SOL som er en gruppe under Forsknings og Innovationsstyrelsens Innovationsnetværk VE NET SOL, har

Læs mere

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag Vedvarende Energianlæg Investering i VE-anlæg med skattefradrag Investering i VE-anlæg med skattefradrag Med afsæt i den danske energipolitik og i Lov om fremme af vedvarende energi gives der i visse

Læs mere

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses INVESTERINGER I VINDKRAFT Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 NOTATET Baggrund for opgaven Natur Energi er et el handelsselskab der sælger produkter med klimavenlig strøm

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

Vindmøller ved Lyngbygård Medejerskab, værditab og grøn pulje

Vindmøller ved Lyngbygård Medejerskab, værditab og grøn pulje Vindmøller ved Lyngbygård Medejerskab, værditab og grøn pulje 13. August 2013 Aftenens emner Vindmølleområdet Værditab Grøn pulje Vindmølleanparter - køberetsordningen Økonomi i en vindmølleanpart Vedtægter

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET Sikker gevinst hver dag! Nu kan du få solcelleanlæg i Sonnenkraft kvalitet www.sonnenkraft.dk SOLENS KRAFT Og energi. Helt gratis! Solen er stået op i mere end 4,57 milliarder år. Og hver dag udsendes

Læs mere

Hav-vindmøllepark ved Samsø. Økonomisk vurdering af 4 alternative placeringer.

Hav-vindmøllepark ved Samsø. Økonomisk vurdering af 4 alternative placeringer. Hav-vindmøllepark ved Samsø. Økonomisk vurdering af 4 alternative placeringer. 16. marts 1999E:\EUwind\økonot3.doc 1. Indledning enne økonomiske vurdering er udarbejdet af Green Globe Int. ved Hans Chr.

Læs mere

Samsø Havvindmøllepark. Nøgletal for projektøkonomi. Marts 2001

Samsø Havvindmøllepark. Nøgletal for projektøkonomi. Marts 2001 Green Globe International I/S BILAG 1 BJ J/2-3-1 Samsø Havvindmøllepark Nøgletal for projektøkonomi Marts 21 Baggrund for projektet Samsø Energiselskab Smba forbereder for øjeblikket opførelsen af en hawindmøllepark

Læs mere

www.pwc.dk Solcelleanlæg En guide til optimering af moms-, afgifts- og skattemæssige forhold

www.pwc.dk Solcelleanlæg En guide til optimering af moms-, afgifts- og skattemæssige forhold www.pwc.dk Solcelleanlæg En guide til optimering af moms-, afgifts- og skattemæssige forhold Juni 2012 Denne publikation udgør ikke og kan ikke erstatte professionel rådgivning. PricewaterhouseCoopers

Læs mere

Til Energistyrelsen E-mail: ens@ens.dk, cc. koep@ens.dk. Gode hensigter

Til Energistyrelsen E-mail: ens@ens.dk, cc. koep@ens.dk. Gode hensigter Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk Notat / FCL Den 26. november 2012 Til Energistyrelsen E-mail: ens@ens.dk, cc. koep@ens.dk BL - Danmarks Almene

Læs mere

VE-loven Lov nr. 641 af 12/06/2013

VE-loven Lov nr. 641 af 12/06/2013 VE-loven Lov nr. 641 af 12/06/2013 De fire ordninger: Værditabsordning Køberetsordning (forkøbsret for lokale) Lokal grøn ordning Garantifond v. oprettelse af møllelav Værditabsordning Hvad kan der søge

Læs mere

Vejledning i forhold til nettilslutningen af et solcelleanlæg. Version 60 MW pulje 19. marts 2015

Vejledning i forhold til nettilslutningen af et solcelleanlæg. Version 60 MW pulje 19. marts 2015 Formål. Med hæftet Nettilslutning af solcelleanlæg ønsker Dansk Solcelleforening, TEKNIQ og Dansk Energi at give en samlet oversigt over administrative krav og regler m.m. som gælder for nettilslutning

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1 Udsnit af cirkulærets

Læs mere

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 25. juni 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Hovedvejen 35, 8990 Fårup.

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 25. juni 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Hovedvejen 35, 8990 Fårup. Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. ejendommen Hovedvejen 35, 8990 Fårup som følge af opstilling af vindmøller ved Trikelshøj i henhold til lokalplan nr. 573 for Randers Kommune sagsnr.

Læs mere

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Sagsnummer: Lokalitet: Ansøger: Konsulent: 01.02.20-G01-7-12 sydvest for Sæsing eksisterende vindmølleområde med 6 stk. 660 kw 4 eksisterende mølleejere bl.a. Niels Jørgen

Læs mere

OPDATERET ANMELDELSE AF TESTMØLLEPROJEKT

OPDATERET ANMELDELSE AF TESTMØLLEPROJEKT OPDATERET ANMELDELSE AF TESTMØLLEPROJEKT Dato: Oprindelig 07.08.2013, opdateret 17. februar 2014 Projekt: 4 prototypemøller og en målemast i Velling Mærsk i Ringkøbing-Skjern Kommune Projektopstiller:

Læs mere

Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi og anden miljøvenlig elproduktion

Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi og anden miljøvenlig elproduktion NOTAT 17. september 2014 Forsyning og ressourcer Ref: rzs, slp, lin, pcj, tth, mni Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi og anden miljøvenlig elproduktion Dette notat

Læs mere

Økonomi for vindmøller i Danmark

Økonomi for vindmøller i Danmark Økonomi for vindmøller i Danmark Risø-R-1247(DA) Etablerings-, drifts- og vedligeholdelsesomkostninger for udvalgte generationer Peter Hjuler Jensen, Poul Erik Morthorst, Strange Skriver, Mikkel Rasmussen,

Læs mere

Investeringer ERHVERVSAKADEMI

Investeringer ERHVERVSAKADEMI ERHVERVSAKADEMI Investeringer En virksomheds daglige regnskabsføring består af en lang række kedsommelige ekspeditioner af små og store fakturaer. Enhver cykelsmed med nogle få timers kursus i bogføring

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne 1 KAPITEL 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i dette bilag uddybet udvalgte beregningerne i rapporten om markedet for el til forbrugerne. Bilaget er

Læs mere

Når du søger om opførelse af en husstandsvindmølle Teknik & Miljø

Når du søger om opførelse af en husstandsvindmølle Teknik & Miljø Vejledning om byggesager Når du søger om opførelse af en husstandsvindmølle Teknik & Miljø Udgivet af: Bornholms Regionskommune, Teknik & Miljø, Byg Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Udgivet : 26. januar

Læs mere

Individuel varmeforsyning

Individuel varmeforsyning Individuel varmeforsyning Transport Køretøjer på Ærø Færgerne De energimæssige udfordringer fremover Energibesparelser i slutforbruget Omlægning af den individuelle varmeforsyning / udbygning af den kollektive

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

Støj og lavfrekvent støj beregning

Støj og lavfrekvent støj beregning , Faxe kommune, DANMARK 5 x Vestas V112-3,075, nav: 94m 6 x Vestas V90-3,0, nav: 75m Støj og lavfrekvent støj beregning møllepark (V112 layout) illustreret med Google Earth som baggrund Kunde: EMD: Dato:

Læs mere

Temaaften - SOLCELLER. En skattemæssig og økonomisk vinkel

Temaaften - SOLCELLER. En skattemæssig og økonomisk vinkel Temaaften - SOLCELLER En skattemæssig og økonomisk vinkel Agenda Definition af VE-anlæg Skatteregler vedrørende VE-anlæg Servicefradrag Andre skattemæssige konsekvenser Tilbagebetalingstid, rentabilitet

Læs mere

VE-loven vedtaget 30. maj 2013

VE-loven vedtaget 30. maj 2013 VE-loven vedtaget 30. maj 2013 De fire ordninger: Værditabsordning Forkøbsret for lokale Lokal grøn ordning Garantifond v. oprettelse af møllelav Nye regler i VE-loven Værditabsordning: Kun værditab ved

Læs mere

Attraktive vindmøller til salg i 2012

Attraktive vindmøller til salg i 2012 Attraktive vindmøller til salg i 2012 Vi har en række attraktive vindmølleprojekter og andele i vindmølleprojekter til salg, til meget attraktive afkast. Alle projekterne er kendte af os og møllerne er

Læs mere

VE-loven vedtaget 30. maj 2013

VE-loven vedtaget 30. maj 2013 VE-loven vedtaget 30. maj 2013 De fire ordninger: Værditabsordning Forkøbsret for lokale Lokal grøn ordning Garantifond v. oprettelse af møllelav Værditabsordning Hvad kan der søge til og af hvem Fast

Læs mere

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 6. september 2012 samledes Taksationsmyndigheden på Hovedgaden 1, 7260 Sdr. Omme.

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 6. september 2012 samledes Taksationsmyndigheden på Hovedgaden 1, 7260 Sdr. Omme. Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. eksisterende mølle 3, nr. 1301, beliggende på matriekl 5u, Urup By, som følge af opstilling af vindmøller ved Urup Hede i henhold til lokalplan nr. 246

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske 1. september Midtjyske virksomheder mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland er mindre optimistiske i år end sidste år. Der er fortsat mere end tre

Læs mere

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator Et minikraftvarmeanlæg producerer el og varme. Det fås i mange størrelser, og det koster fra 150.000 kr. og opad. Brændstoffet er dieselolie, naturgas eller planteolie. Maj 2007 I forbindelse med investering

Læs mere

Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller

Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller Vindenergi Danmark Niels Dupont Februar 2014 Vindenergi Danmark Navn Dato Markedsopdatering Dagsorden Om Vindenergi Danmark Vindmøller efter 1.1. 2014 Valg af

Læs mere

TEGNINGSMATERIALE UHRE WINDPOWER 2 I/S etablerer 4 stk. 3 MW SIEMENS møller i FLØ, Brande

TEGNINGSMATERIALE UHRE WINDPOWER 2 I/S etablerer 4 stk. 3 MW SIEMENS møller i FLØ, Brande TEGNINGSMATERIALE UHRE WINDPOWER 2 I/S etablerer 4 stk. 3 MW SIEMENS møller i FLØ, Brande Side 1 af 14 Juni 2012 Indledning og kort orientering om projektet Indledning UHRE WINDPOWER 2 I/S tilbyder dig

Læs mere

Lise Overby Nørgård. AxelA.Petersen@vattenfall.com Sendt: 25. februar 2011 10:36 Til: Fra: Lise Overby Nørgård Cc:

Lise Overby Nørgård. AxelA.Petersen@vattenfall.com Sendt: 25. februar 2011 10:36 Til: Fra: Lise Overby Nørgård Cc: Lise Overby Nørgård Fra: AxelA.Petersen@vattenfall.com Sendt: 25. februar 2011 10:36 Til: Lise Overby Nørgård Cc: per.stenholt@vattenfall.com; JesperKyed.Larsen@vattenfall.com Emne: Vindmøllepark Klim;

Læs mere

Værd at vide om investering i solcelleanlæg

Værd at vide om investering i solcelleanlæg SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg Gælder kun for anlæg, der er indgået efter de gamle regler. Aftale med leverandør skal være indgået senest den 19. november 2012. 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Attraktive vindmøller og solanlæg til salg 2012

Attraktive vindmøller og solanlæg til salg 2012 Attraktive vindmøller og solanlæg til salg 2012 Opdateret 10/12 2012 Vi har en række attraktive vindmølle- og solprojekter og andele i vindmølleprojekter til salg, til meget attraktive afkast. Alle projekterne

Læs mere

Vindmølle-ordninger. Køge Bugt området. 5. September 2011. Joachim Holten Palvig Vindmøllesekretariatet

Vindmølle-ordninger. Køge Bugt området. 5. September 2011. Joachim Holten Palvig Vindmøllesekretariatet Vindmølle-ordninger Køge Bugt området 5. September 2011 Joachim Holten Palvig Vindmøllesekretariatet VE-lovens 4 ordninger Garantifond Værditabsordning Køberetsordning Grøn ordning Garantifond Der kan

Læs mere

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Velkommen - aftenens program Gassens fremtid i Blommenslyst og Holmstrup v. Pernille Høgstrøm Resen, Naturgas

Læs mere

Hvem er han? Leo Holm Maskinmester Har siden 1988, arbejdet med fjernvarme og alternative energikilder

Hvem er han? Leo Holm Maskinmester Har siden 1988, arbejdet med fjernvarme og alternative energikilder Hvem er han? Leo Holm Maskinmester Har siden 1988, arbejdet med fjernvarme og alternative energikilder Marstal Fjernvarme Opstart 1962 A.m.b.a. selskab 1.420 forbrugere Ca. 32 km hovedledning Normaltårsproduktion

Læs mere

Solcelleanlæg til erhverv fra Relacom. relacom.dk. Relacom Mårkærvej 1-3 2630 Taastrup. 70 10 85 85 solcelle@dk.relacom.com. Innovative power.

Solcelleanlæg til erhverv fra Relacom. relacom.dk. Relacom Mårkærvej 1-3 2630 Taastrup. 70 10 85 85 solcelle@dk.relacom.com. Innovative power. Version 3, maj 2013 Solcelleanlæg til erhverv fra Relacom Innovative power. Relacom Mårkærvej 1-3 2630 Taastrup 70 10 85 85 solcelle@dk.relacom.com relacom.dk Hvorfor solceller og hvorfor nu? I dag gør

Læs mere