Bæredygtig udvikling. et indsatsområde inden for almen voksenuddannelse. Inspirationsskrift

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bæredygtig udvikling. et indsatsområde inden for almen voksenuddannelse. Inspirationsskrift"

Transkript

1 et indsatsområde inden for almen voksenuddannelse Inspirationsskrift Januar 2010

2 INDHOLD BAGGRUND... 3 PROBLEMSTILLING... 3 FORMÅL OG MÅL... 5 BÆREDYGTIG UDVIKLING I FAGENE... 5 Dansk... 6 Dansk som andetsprog... 7 Engelsk... 7 Fransk... 8 Historie... 9 Matematik Naturvidenskab Samfundsfag Tysk Billedkunst Formidling Grundlæggende it Idræt Latin Livsanskuelse Psykologi Samarbejde og kommunikation Side 2 af 17

3 Med Bekendtgørelse om almen voksenuddannelse (avu-bekendtgørelsen) af 1. april 2009 er bæredygtig udvikling et af de emner, der skal indgå i fagenes uddannelsestid (jf. 4, stk. 1, se også bilag 50 i avu-bekendtgørelsen). Dette lille skrift fortæller om baggrunden for, at bæredygtig udvikling er blevet et indsatsområde inden for almen voksenuddannelse, og giver nogle bud på, hvordan man som underviser kan inddrage emnet i fagene. BAGGRUND Brundtland-kommissionen definerede i 1987 bæredygtig udvikling som en udvikling, som opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres behov i fare. Siden da har Danmark forpligtet sig på at styrke den bæredygtige udvikling ved at tiltræde resolutioner og sluterklæringer fra en række internationale topmøder i regi af såvel FN som Nordisk Råd. Inden for uddannelsesområdet deltager Danmark i FN-10-året (UNESCO ) for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling. Allerede i Agenda 21 fra FN s konference i Rio de Janeiro 1992 skrev man i slutdokumentet, at uddannelse er afgørende for at fremme en bæredygtig udvikling og forbedre menneskers evne til at løse miljø- og udviklingsproblemer. Efter FN-topmødet i Johannesburg 2002 besluttede FN s generalforsamling at lade UNESCO koordinere et internationalt 10-år for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling: United Nations Decade of Education for Sustainable Development. Miljøkomiteen under FN s økonomiske kommission for Europa (UNECE) har som opfølgning på generalforsamlingens vedtagelse udarbejdet en strategi for indsatsen vedrørende uddannelse for bæredygtig udvikling (2005). Denne strategi har de enkelte lande forpligtet sig på at forme og udbygge i nationalt regi, og det er som et led i den nationale strategi (jf. Undervisningsministeriets publikation Uddannelse for bæredygtig udvikling strategi for FN s tiår ), at bæredygtig udvikling nu også skal indgå i alle fag inden for almen voksenuddannelse. PROBLEMSTILLING Ud fra en samlet betragtning oplever verdenssamfundet i dag en overflod af materielle goder og teknisk kapacitet. Det er en foreløbig kulmination af en lang udviklingsproces, og der er umiddelbart ingen grund til at tro, at denne udvikling ikke fortsætter. Problemet er imidlertid, at udviklingen vil slide på naturens ressourcer i en sådan grad, at fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres behov bringes i fare, altså lige modsat Brundtland-kommissionens begreb om bæredygtig udvikling. Traditionel miljøundervisning fokuserer på de nære, aktuelle omgivelser og understreger vigtigheden af at behandle naturen miljørigtigt af hensyn til egne livsbetingelser. Uddannel- Side 3 af 17

4 se for Bæredygtig Udvikling adskiller sig herfra ved også at tænke langsigtet og i større skala. Strategien bygger på en etisk forpligtelse til at forhindre, at forbrugersamfundets livsformer nedbryder det naturgrundlag, som fremtidige generationer skal leve af. Vi skal altså i højere grad vurdere de langsigtede følger af vores beslutninger og handlinger. Samtidig erkender vi i stigende grad, at vi som menneskehed lever på én og samme klode, der er sårbar og har begrænsede ressourcer. Det medfører en anden etisk forpligtelse, der drejer sig om en socialt retfærdig fordeling af Jordens ressourcer. Det er et globalt ansvar at sikre en mere ligelig fordeling af Jordens ressourcer. Viden om bæredygtig udvikling må derfor suppleres med en ansvarlig holdning til udfordringen. Viden Holdning Værdier (etik) Handling er et kompliceret samspil mellem menneske, natur og samfund. Den menneskelige verdens fremtid er blevet en udfordring, som presser sig på. Forbrug er i den vestlige verden en tung identitetsfaktor, som er accelereret med globaliseringen og forbrug slider. Samtidig bygger verdensøkonomien på forbrug. Udfordringen er derfor omfattende, idet den indbefatter såvel miljø, økonomi som social retfærdighed. Økonomi Miljø Samfund Miljøperspektivet gælder det naturgrundlag, vi lever af. Forurenet jord og vand, ændrede klimabetingelser, usunde kemiske stoffer i menneskekroppen etc. truer såvel naturressourcerne som menneskets sundhed. Økonomiperspektivet gælder stabile økonomiske forhold, der kan sikre beskæftigelse, materiel velstand, fred etc. Samfundsperspektivet gælder den sociale organisering, der kan sikre tryghed og trivsel, en velkendt kulturel identitet midt i globaliseringen, social retfærdighed og rimelige levevilkår for alle etc. handler om fremtiden, forvaltet nu! Om at tage højde for resultatet af nutidige handlinger, der rammer en anden, til en anden tid og på et andet sted. (www.balanceakten.dk) Side 4 af 17

5 FORMÅL OG MÅL Det overordnede formål med Uddannelse for Bæredygtig Udvikling er at sætte en proces i gang, at skabe en mentalitetsændring fra børnehave til universitet. Formålet lyder i sin helhed således: Formålet med at inddrage perspektiver på bæredygtig udvikling i fagene er, at kursisten tilegner sig et videns- og værdibaseret grundlag for at kunne forholde sig til bæredygtig udvikling. Kursisten skal opnå en bevidsthed om, at bæredygtig udvikling er en kompleks udfordring, der kræver, at alle parter i samfundet påtager sig et fælles ansvar for at medvirke til denne udvikling. (Bilag 50 i avu-bekendtgørelsen) Formålet peger på, at både viden og værdier (jf. et videns- og værdibaseret grundlag ) og handling (jf. fælles ansvar for at medvirke til denne udvikling ) er nødvendige for at kunne håndtere den komplekse udfordring, som bæredygtig udvikling udgør. Formålet konkretiseres med målene i bilag 50: Målet er, at kursisten gennem deltagelse i almen voksenuddannelse: a) tilegner sig viden om de faktorer, der indgår i bæredygtig udvikling b) forholder sig til bæredygtig udvikling som en kompleks udfordring c) ser muligheder for som borger at fremme en bæredygtig udvikling d) foretager ansvarlige handlinger i forhold til den fælles natur e) forstår, at vejen til det bæredygtige samfund involverer såvel lokale som globale løsninger. Målene omfatter tilsammen kundskaber (viden), færdigheder (handling), perspektiver (overblik) og værdier (etik). Disse kompetenceområder er nødvendige for at kunne medvirke til at fremme bæredygtige livsformer. Undervisningen skal derfor sætte en ramme, der gør det muligt meningsfuldt at inddrage emnet bæredygtig udvikling. Formålets omtale af et værdibaseret grundlag udtrykker et etisk perspektiv, der involverer begreber som fællesskab og ansvarlighed. Hermed bliver Uddannelse for Bæredygtig Udvikling også et dannelsesprojekt, da dannelse netop gælder et afbalanceret forhold mellem individ og fællesskab. BÆREDYGTIG UDVIKLING I FAGENE På institutionsniveau kan man eksempelvis inddrage bæredygtig udvikling ved at indskrive normer og mål om bæredygtig udvikling i institutionens værdigrundlag, som efterfølgende kan gøres synligt rundt omkring på institutionen. De komplekse problemstillinger, der knytter sig til bæredygtig udvikling, lægger op til nogle tilrettelæggelsesformer, hvor det er kursistens tilgang til problemstillingerne, der udfordres. Side 5 af 17

6 De didaktiske overvejelser lægger op til, at idéer, refleksioner og løsninger kan fremsættes og bearbejdes kritisk og konstruktivt. Dermed bliver kursisten nødt til at sammenholde en erhvervet indsigt i bæredygtig udvikling (viden) med personlige overvejelser (værdier, holdning og handling). I anden omgang kan det være hensigtsmæssigt at dele fagenes tilgang til bæredygtig udvikling op i to grupper. Den ene gruppe af fag kan inddrage bæredygtig udvikling direkte som undervisningens genstand. Det gælder for fag som naturvidenskab og samfundsfag. Øvrige fag udgør en anden gruppe, som kan inddrage bæredygtig udvikling indirekte som et led i undervisningen, uden at emnet isoleres til at være en selvstændig undervisningsgenstand i disse fag. Arbejdet med bæredygtig udvikling i fagene forudsætter, at det er de enkelte fags faglige mål, der bestemmer tilgangen til bæredygtig udvikling. På den måde forbliver det synligt for kursisterne, at det stadig er det enkelte fags faglige mål og kernestof, man arbejder ud fra også når man inddrager emnet bæredygtig udvikling. Nedenfor følger på kort form nogle idéer til, hvordan de enkelte fag inden for almen voksenuddannelse kan inddrage emnet bæredygtig udvikling i fagenes uddannelsestid. Dansk Arbejdet med bæredygtig udvikling kan indgå i danskfaget som et emne, eventuelt i samspil med andre fag som livsanskuelse, historie, samfundsfag og naturvidenskab. De danskfaglige områder: sprog, litteratur, kommunikation og medier kan alle rumme emner, der vedrører bæredygtig udvikling, og kursisterne kan optræde som både modtagere og afsendere. Arbejdet med bæredygtig udvikling kan rummes inden for danskfaglige områder som sproghistorie og nye ord faglig læsning teksttyper og genrer mundtlig og skriftlig formidling information, argumentation og holdningstilkendegivelse journalistiske genrer, trykte som elektroniske visuelle og auditive udtryksformer nyhedsformidling fiktionstekster, herunder science fiction. Side 6 af 17

7 Dansk som andetsprog Emnet bæredygtig udvikling kan indgå som et naturligt led i faget dansk som andetsprog, da undervisningens indhold bl.a. berører problemstillinger som forståelse af samspillet mellem sprog og kultur. I arbejdet med det kulturelle aspekt, hvor holdninger og værdier er centrale elementer, inddrages den globale dimension, der berører såvel miljømæssige, samfundsmæssige som menneskelige aspekter. En undervisning, hvor fokus rettes mod samspillet mellem det globale perspektiv, æstetik og bæredygtig udvikling, bidrager til en viden og indsigt i såvel nationale som globale samfundsforhold og udvikler handlemuligheder i forhold til udfordringer i begge. Viden og indsigt giver muligheder for opnåelse af kompetencer i at handle ansvarsbevidst og kreativt i forbindelse med såvel lokale som globale miljøproblematikker set i et fremtidsperspektiv. I dansk som andetsprog kan emnet bæredygtig udvikling inddrages, når man eksempelvis arbejder med mundtlig og skriftlig formidling kommunikation, talehandlinger og modtagerbevidsthed argumentationsteknikker nyhedsgenrer og deres funktion kritisk og hensigtsmæssig informationssøgning succesfuld kommunikation i forskellige sociokulturelle kontekster, mundtligt og skriftligt kursisterfaringer med brug af sprog i forskellige sociokulturelle sammenhænge faglig læsning tekster skrevet i forskellige sociokulturelle kontekster. Engelsk kan indgå i engelsk i forbindelse med emner, der berører såvel miljømæssige, samfundsmæssige som menneskelige aspekter i engelsksprogede kulturer og i globale forhold. Engelsk som globalt kommunikationsmiddel er et vindue mod verden, som giver mulighed for at sætte sig ind i debatten i engelsktalende lande og sammenligne med udviklingen og forståelsen af bæredygtig udvikling i egne forhold. Engelsk er desuden et vidensfag, der giver indsigt i kulturelle mønstre i engelsktalende lande. Viden og indsigt giver mulighed for at sætte egen kultur i relief og kan anspore til en større global forståelse og ansvarsfølelse. I engelsk kan emnet bæredygtig udvikling inddrages, når man eksempelvis arbejder med Side 7 af 17

8 A Greener Environment herunder forskellige former for tiltag til grøn energi og spareforanstaltninger Rich and Poor Countries herunder sammenligning mellem levevilkår i for eksempel Indien og USA Homelessness herunder for eksempel tradition for frivillige hjælpeorganisationer og statens rolle i GB og USA Health Care herunder for eksempel forslag til reformer af sundhedssystemet i USA Fair Trade herunder for eksempel handelssamarbejdets sikring af gode arbejdsbetingelser, menneskerettigheder samt bæredygtig produktion. Alle eksempler kan relateres til og sammenlignes med danske forhold. Fransk Emnet bæredygtig udvikling kan indgå i faget fransk i forbindelse med emner, der berører såvel miljømæssige, samfundsmæssige som kulturelle aspekter i fransksprogede lande. Arbejdet med bæredygtig udvikling kan med afsæt i forskellige frankofone baggrunde og fransk som kommunikationsmiddel bidrage til en større forståelse af og bevidsthed om forholdet mellem miljø, livsstil og levevilkår på såvel et nationalt som på et globalt niveau. Gennem arbejdet med faget opnås viden om og indsigt i kultur og samfundsforhold i fransktalende lande, der bidrager til at udvikle den interkulturelle forståelse og derved forståelse af egen kultur. Denne indsigt og forståelse giver yderligere muligheder for at opnå kompetencer i at handle ansvarsbevidst og kreativt med såvel lokale som globale miljøproblematikker set i et fremtidsperspektiv. I fransk kan emnet bæredygtig udvikling inddrages, når man arbejder med kommunikation forskellige typer fiktive og nonfiktive tekster mundtlig og skriftlig formidling. natur og kultur herunder katastrofeforebyggelse og evakueringsmuligheder forbrug og overforbrug herunder familiens husholdning, ferievaner og transportmuligheder affald og energi herunder genbrug på såvel det personlige som på det mere overordnede plan, boligens indretning med alternative varmekilder Side 8 af 17

9 miljø og demokrati som for eksempel ligeberettigelse af minoritetsgrupper og kulturelle/sproglige mindretal kulturelle møder som for eksempel udvekslingsbesøg i fransktalende lande den tredje verden herunder formidling af erfaring og viden til verdens fattige lande i forbindelse med forebyggelse af klimakatastrofer. Historie Historiefaget beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge i Danmarks historie. Hvor det er relevant inddrages et lokalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Både mål og kernestof kan rumme emner inden for området bæredygtig udvikling. Et af fagets mål er, at kursisten kan anvende historisk viden i nutidsperspektiv. For at forstå nutidens velfærds- og forbrugersamfund er det relevant at arbejde med forskellige sider af udviklingen i fortidens samfund. At tænke langsigtet og værdibaseret i forbindelse med bæredygtig udvikling kan derfor bestå i at inddrage og beskæftige sig med forudsætningerne for tilstande, vi kender i dag, for på den baggrund at forstå og forholde sig til eventuelle ønsker om og behov for forandringer. Den faktuelle viden, kursisten tilegner sig i historie, bør altid sættes ind i en større sammenhæng med den hensigt at sætte nutiden i perspektiv og gøre fortiden nærværende på en konkret og relevant måde. Det kan blandt andet ske ved at vise ligheder og/eller forskelle imellem centrale problemstillinger før og nu. Arbejdet med bæredygtig udvikling kan rummes inden for områder som historiens spor i kulturlandskabet udbygningen af jernbanenettet i og 1900-tallet teknologisk og økonomisk udvikling produktion og afsætning afvandings- og opdyrkningsprojekter i og 1900-tallet politiske partiers opståen og historie land og by energikilder fra lukkede købstæder til næringsfrihed. Side 9 af 17

10 Matematik Emnet bæredygtig udvikling kan naturligt inddrages i emner, der kan være med til at pege på, hvordan matematikken har mulighed for at virke som beskrivelsesmiddel og medvirke som beslutningsgrundlag. Noget af matematikkens væsen består i at skabe overblik over komplicerede sammenhænge på baggrund af en kvantificering, eventuelt med efterfølgende grafisk afbildning. Et sådant overblik kan hjælpe til, at vi som enkeltindivider eller som samfund kan træffe beslutninger på et mere oplyst grundlag. Matematik kan, blandt meget andet, bruges til at pege på, hvor meget forskellige menneskelige aktiviteter belaster jordens naturressourcer. Den viden kan være med til at pege på, hvordan vi så godt som muligt sikrer kommende generationer samme livsbetingelser som os selv. I matematik kan emnet bæredygtig udvikling inddrages, når man eksempelvis arbejder med energiforbrug i forbindelse med transport og opvarmning energiforbrug ved benyttelse af forskellige el-artikler forskellige dagligvarers miljømæssige belastning vores muligheder for i større grad at anvende vedvarende energi til afløsning af fossile brændstoffer. Naturvidenskab Emnet bæredygtig udvikling kan indgå naturligt i naturvidenskab, når undervisningens indhold berører miljø, teknologi og sundhed. Her kan bæredygtig udvikling indgå i beskrivelsen af samspillet mellem menneske, natur og samfund. Det vil endvidere være oplagt at sætte fokus på naturvidenskabernes arbejdsmetoder, når man skal forklare, hvordan forskellige data vedrørende bæredygtig udvikling bliver til. Emnet bæredygtig udvikling vil i almindelighed være motiverende for kursisterne, da det giver flere muligheder for at bringe hverdagen ind i undervisningen. Emnet kan derved støtte og fremme kursisternes nysgerrighed over for naturvidenskabelige problemstillinger. I naturvidenskab kan emnet bæredygtig udvikling inddrages, når man eksempelvis arbejder med klima- og miljøpåvirkninger naturressourcer, herunder økosystemer menneskets sundhed energikilder teknologiske forandringer årsag eller løsning på problemerne? Side 10 af 17

11 kredsløb i naturen. Samfundsfag Emnet bæredygtig udvikling kan typisk indgå i samfundsfag, når undervisningens indhold berører de politiske interesser og tiltag vedrørende naturen, genbrug og internationale aftaler. Dynamikken og vækstideologien i det moderne, globaliserede samfund indebærer dels et ressourceproblem, dels et stigende forbrug, der påvirker vores naturgrundlag. Samfundsfag kan sætte fokus på holdninger og handlinger, således som de kommer til udtryk i den politiske verden og i internationale forhold (jf. mål a), d) og e) på niveau D). I en mindre målestok kan samfundsfag medvirke til at gøre det klart, at vi selv og andre gennem vores hverdagsliv er en del af samfundet. Det viser sig især gennem de forskellige livsformer og familietyper, hvorudfra vi organiserer vores hverdag (jf. mål d) på niveau G). Her kan samfundsfag sættes fokus på værdier og viden, idet kombinationen af faktuel viden og globalt ansvar som grundværdi kan bringe begrebet bæredygtig udvikling ind i kursistens hverdag. I samfundsfag kan emnet bæredygtig udvikling inddrages, når man eksempelvis arbejder med internationale aftaler om klima og bæredygtig udvikling eller generelt med globale forhold fattigdom og social udstødelse politiske partiers syn på natur og bæredygtig udvikling forskellige livsformer, således som de bl.a. kommer til udtryk i familielivet, herunder forholdet til genbrug og ens forbrugsmønster forholdet mellem individ og samfund med særligt fokus på forpligtelser og ansvar, muligheder og handlinger. Tysk Emnet bæredygtig udvikling kan indgå i faget tysk i forbindelse med emner, der berører såvel miljømæssige og samfundsmæssige som kulturelle aspekter i tysksprogede lande. Arbejdet med bæredygtig udvikling kan med afsæt i en tysksproget baggrund og tysk som kommunikationsmiddel bidrage til en større forståelse af og bevidsthed om forholdet mellem miljø, livsstil og levevilkår på såvel et nationalt som på et globalt niveau. Gennem arbejdet med faget opnås viden og indsigt i kultur og samfundsforhold i tysktalende lande, der bidrager til at udvikle den interkulturelle forståelse og derved forståelse af egen kultur. Denne indsigt og forståelse giver yderligere muligheder for at opnå kompeten- Side 11 af 17

12 cer i at handle ansvarsbevidst og kreativt med såvel lokale som globale miljøproblematikker set i et fremtidsperspektiv. I tysk kan emnet bæredygtig udvikling inddrages, når man arbejder med kommunikation forskellige typer fiktive og nonfiktive tekster mundtlig og skriftlig formidling forbrug og overforbrug herunder familiens husholdning, ferievaner og transportmuligheder affald og energi herunder genbrug på såvel det personlige som på det mere overordnede plan, boligens indretning med alternative varmekilder miljø og demokrati som for eksempel ligeberettigelse af minoritetsgrupper og kulturelle/sproglige mindretal kulturelle møder som for eksempel udvekslingsbesøg i tysktalende lande den tredje verden herunder formidling af erfaring og viden til verdens fattige lande i forbindelse med forebyggelse af klimakatastrofer natur og kultur herunder katastrofeforebyggelse og evakueringsmuligheder. Billedkunst Emnet bæredygtig udvikling kan indgå i billedkunst i forbindelse med emner, der udfordrer eksisterende forestillinger om verden i miljømæssig, samfundsmæssig og menneskelig henseende. Kunst har gennem historien haft tradition for at udfordre og forandre vores syn på verden gennem sansning og erkendelse. Igennem arbejdet med beskrivelse og fortolkning af kunstværker, af visuelle udtryk fra populærkulturen eller af visuelle udtryk fra andre kulturer end den vesteuropæiske, der forholder sig til det at være en del af denne verden eksempelvis moralsk eller politisk, kan der opnås en større global indsigt, forståelse, refleksion og ansvarsfølelse. I billedkunst kan emnet bæredygtig udvikling inddrages, når man for eksempel arbejder med menneske og natur herunder forskellige tiders forestillinger om forholdet mellem menneske, civilisation, kultur og natur landskaber herunder forskellige kunstneres opfattelse af naturen i kunsthistorisk perspektiv Side 12 af 17

13 problematiserende kunst herunder forskellige tiders brug af kunst som politisk kampmiddel over for ikke-bæredygtige faktorer i samtiden tværfagligt emne om bæredygtig udvikling herunder samarbejde med for eksempel samfundsfag eller livsanskuelse, hvor der arbejdes med produktion af egne visuelle udtryk for bæredygtig udvikling. Formidling Emnet bæredygtig udvikling kan indgå i formidling som tale- og debatemne. Det er således talernes indhold og ikke talernes form og teknik, der kan bringe bæredygtig udvikling ind i undervisningen i formidling. I forbindelse med indhentning af stof (informationer, viden) kan kursisterne lære mere om emnet, som må ses som væsentligt for at kunne deltage aktivt og kvalificeret i et demokratisk samfund. Emnet bæredygtig udvikling vil være oplagt som et debatemne, som kursisterne skal kunne argumentere for ud fra forskellige synsvinkler. Samtidig vil emnet kunne lægge op til belysning af forskellige talegenrer så som den informative tale, den argumenterende tale og debatformen. I formidling kan emnet bæredygtig udvikling inddrages, når man eksempelvis arbejder med argumentation, herunder appelformer retorikkens fem forarbejdningsfaser, især finde-fasen (inventio) disposition anvendelse af visuelle hjælpemidler, for eksempel illustration af bæredygtige pointer via billeder og grafer. Grundlæggende it Emnet bæredygtig udvikling kan med fordel indgå i grundlæggende it i forbindelse med en bevidstgørende diskussion om, at både produktion, bortskaffelse og brug af it-udstyr kræver brug af energi og naturens ressourcer. Specielt energiforbruget ved mange internetaktiviteter, for eksempel søgning ved hjælp af store søgemaskiner, vil vække undren hos mange kursister. En diskussion af mulighederne for, at it kan være med til at sikre det papirløse samfund, kan tilsvarende være med til at perspektivere emnet. For at faget kan løfte sin del af opgaven omkring bæredygtighed, er det derfor nødvendigt, at der indgår elementer af denne karakter i undervisningen. Det kan bl.a. ske ved at indtænke følgende i undervisningen: oplysning om, hvorledes strømforbruget for de enkelte it-apparater kan undersøges Side 13 af 17

14 oplysning om strømbesparende foranstaltninger (stand-by/sluk, strømskinne m.m.) besøge hjemmesider, der omhandler bæredygtighed og miljøbevidsthed tjek af el-forbrug, for eksempel på være omhyggelig med udskrifter tillad ikke unødvendige udskrifter. Anvend udelukkende Vis udskrift, hvor det er muligt oplyse om blæk-/toner- besparelse ved at anvende kladdeudskrift. Idræt Emnet bæredygtig udvikling kan typisk indgå i idræt, når undervisningen berører sammenhængen mellem motion og livsstil. Menneskets sundhed er en central del af forestillingerne om bæredygtig udvikling. Benyttelse af kroppens egen energi i transportsammenhænge ved for eksempel gang eller cykling kræver en vis mængde overskud, der kan opnås ved jævnligt at dyrke motion. På denne måde styrkes den ressource, som mennesket udgør. I faget idræt arbejdes med fysiske aktiviteter i bredeste forstand. Dette arbejde kan være med til at give en bevidsthed om mulighederne for og fordelene ved at fravælge nogle af de motoriserede hjælpemidler, vi har til rådighed i hverdagen, til fordel for benyttelse af muskelkraft. I idræt kan emnet bæredygtig udvikling inddrages, når man eksempelvis arbejder med sammenhængen mellem kost, motion og livsstil sundhedsfremmende tiltag, herunder afsøgning af fysiske og mentale muligheder og begrænsninger forskellige idrætsaktiviteter og deres kvaliteter til- og fravalg af daglig motion. Latin Emnet bæredygtig udvikling kan indgå i faget latin i forbindelse med emner, der berører samfundsmæssige og kulturelle aspekter i romersk kultur. Læsning af lettere latinske tekster giver mulighed for indsigt i romersk kultur og dens indflydelse på europæisk kultur og historie og derved egen kultur og interkulturel forståelse. Denne indsigt og forståelse giver yderligere muligheder for at opnå kompetencer i at handle ansvarsbevidst og kreativt med såvel lokale som globale kultur- og samfundsmæssige problematikker set i et fremtidsperspektiv. I arbejdet med tekster, der beskriver den romerske kultur, er begrebet borger et centralt element, der beskriver den romerske borger som en ansvarlig og handlingsorienteret person Side 14 af 17

15 med rettigheder og pligter. Endvidere giver faget muligheder for læsning af tekster, der beskriver fædrelandets betydning for det enkelte menneske, hvor centrale problemstillinger som identitet og tilhørsforhold beskrives, hvilket kan perspektiveres til samme aspekter i kulturelle forhold i en globaliseret verden. I latin kan emnet bæredygtig udvikling inddrages, når man eksempelvis arbejder med Vesuvs udbrud i året 79, beskrevet af Plinius den Yngre i breve til den romerske historiker Tacitus herunder forebyggelse af naturkatastrofer og evakueringsmuligheder den romerske borgers rettigheder og pligter klimadebat som historisk dokumentation/indlæg i debatten: smeltning af isen i Alperne, viser nye arkæologiske fund og giver ny viden om fortiden. Livsanskuelse Emnet bæredygtig udvikling kan typisk indgå i livsanskuelse, når undervisningens indhold berører værdier og etik. Her kan både ateistiske og religiøse perspektiver bringes i spil. Faget har fokus rettet mod tilværelsens værdimæssige aspekter, og i forlængelse heraf bliver menneskets samspil med naturen en central problemstilling. Endvidere skal livsanskuelse medvirke til at udvikle kursistens omverdensforståelse, der indebærer en international dimension, og bæredygtig udvikling er netop en international udfordring. Begrebet medborgerskab i betydningen at være en både ansvarlig og handlingsorienteret person i et demokratisk samfund vil ligeledes kunne rumme perspektiver på bæredygtig udvikling, idet bæredygtig udvikling foruden viden fordrer ansvarlig handling. I livsanskuelse kan emnet bæredygtig udvikling inddrages, når man eksempelvis arbejder med forskellige kulturers natursyn som en del af en samlet livsanskuelse medborgerskab, herunder forpligtelsen til engagement og beskyttelse af medmenneskets værdighed (jf. menneskerettighederne) etiske betragtninger, for eksempel i relation til begreberne pligt og ansvar over for den anden, der lever et andet sted i en anden tid samfundsmæssige overvejelser om ulighed, især med henblik på adgang til Jordens ressourcer livsfilosofi, herunder overvejelser om fælles værdier og det gode liv. Side 15 af 17

16 Psykologi Emnet bæredygtig udvikling kan indgå i psykologi, når undervisningens indhold berører menneskets psykiske sundhed, herunder kulturpåvirkning samt personlige kompetencer som selvstændighed og ansvarlighed. Det er jo netop de menneskelige ressourcer og holdninger, der skal initiere og forvalte en bæredygtig udvikling under hensyntagen til naturens ressourcer. Såvel naturgrundlaget som menneskets psykiske sundhed, herunder nære sociale relationer som udtryk for tryghed og psykisk stabilitet, indgår i bæredygtig udvikling. Styrkelse af de menneskelige ressourcer er en stor udfordring i en tid, hvor stressende dyder som fleksibilitet, effektivitet, omstillingsparathed og tempokrav er i højsædet og dermed influerer på selvopfattelsen og de sociale relationer. Den sunde vending må indebære overblik, engagement, kreativitet og motivation, der kan føre til psykisk velbefindende. De personlige ressourcer hos børn og unge og i sammenhæng hermed også hos forældre må udvikles med henblik på at danne det optimale grundlag for kompetente og ansvarlige handlinger til gavn for menneskehedens fremtid. I psykologi kan emnet bæredygtig udvikling inddrages, når man eksempelvis arbejder med sund livsstil herunder for eksempel sammenhæng mellem psyke og soma, selvværd og sundhed samt personlighed og sygdom familie og opdragelse herunder for eksempel forskellige opdragelsesformers betydning for individet, familiens belastninger og udfordringer samt individets kulturelle frisættelse stress herunder for eksempel akutte og kroniske stressorer, stresssårbarhedsfaktorer og coping socialisering og kulturpåvirkning, herunder for eksempel betydningen for forståelse af naturgrundlaget, af valget af livsstil og kommunikationsformer. selvstændighed og ansvarlighed herunder for eksempel personlige grundholdninger, selvopfattelse, selvværd, konformitet og etnocentrisme. Samarbejde og kommunikation Emnet bæredygtig udvikling kan indgå i samarbejde og kommunikation, når undervisningen eksempelvis berører arbejdsmiljø og kommunikation. handler i bund og grund om at bruge samfundets ressourcer på den bedst mulige måde og derigennem skabe bedre livsvilkår for sig selv, sin omverden og fremtidige generationer. Ressourcer omfatter her både naturgrundlaget og de menneskelige ressourcer. Arbejdsmiljø og kommunikation mellem mennesker er centrale faktorer i forhold til de menneskelige ressourcer, der indgår i en organisation. Til arbejdsmiljøet kan man spørge: Behandler vi vores menneskelige ressourcer, så arbejdet mod bedre livsvilkår har de optimale betingelser nu og fremover? Hvad kendetegner en sund arbejdsplads? Til Side 16 af 17

17 kommunikationen kan man spørge: Kommunikerer vi hensynsfuldt (ansvarligt og respektfuldt) og hensigtsmæssigt (dvs. kun om det værdifulde og det brugbare)? I samarbejde og kommunikation kan emnet bæredygtig udvikling inddrages, når man eksempelvis arbejder med arbejdsmiljø, både det fysiske og det psykiske om arbejdsvaner, det sociale liv, stress, trivsel, synergieffekt og den sunde arbejdsplads virksomhedens værdigrundlag, hvori visioner om bæredygtig udvikling inden for organisationens rammer kan indskrives beskæftigelse og økonomisk robusthed i virksomheden faglig bæredygtighed, der sikrer en høj grad af målopfyldelse i forhold til interne og politiske målsætninger om strategisk ledelse og fokus på opgavens organisering (ledelsesformer) kommunikation, hvor man har en anerkendende og hensynsfuld tilgang til hinanden (internt), og hvor man som virksomhed bestræber sig på at kommunikere sine budskaber transparent og utilsløret (eksternt). Side 17 af 17

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

Forenklede Fælles Mål og Den Interna3onale Dimension

Forenklede Fælles Mål og Den Interna3onale Dimension Forenklede Fælles Mål og Den Interna3onale Dimension Færdigheds- og vidensmål DANSK Danskfagets iden3tet og rolle indeholder en dannelsesdimension forstået i en na

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

færdigheds- og vidensområder

færdigheds- og vidensområder FÆLLES mål Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9.

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Linie: Global økonomi Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Innovation C På linjen arbejdes der især med virksomhedens økonomiske

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

8. Engelsk A, Samf B, Psykologi C

8. Engelsk A, Samf B, Psykologi C Studieretningsbeskrivelse for 8. Engelsk A, Samf B, Psykologi C I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere fag

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling

BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling Et projekt fra Idébanken, Ekocentrum og Øko-net til FN s tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling 2005-2014 Vil I være med i

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Materiale til FILOSOFI i PRAKSIS af Henrik Krog Nielsen på Forlaget X www.forlagetx.dk FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Herunder følger en beskrivelse af FILOSOFI i PRAKSIS i forhold til almene kvalifikationer.

Læs mere

STUDIERETNINGER PÅ RIBE KATEDRALSKOLE

STUDIERETNINGER PÅ RIBE KATEDRALSKOLE STUDIERETNINGER PÅ RIBE KATEDRALSKOLE På Ribe Katedralskole er grundforløbet tilrettelagt ens for alle elever, så eleverne uden problemer kan ændre deres foreløbige ønske om studieretning, når der til

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Deutsch ist cool. Der er meget sjovere at lære tysk, når man samarbejder med børn fra et andet land

Deutsch ist cool. Der er meget sjovere at lære tysk, når man samarbejder med børn fra et andet land Deutsch ist cool Der er meget sjovere at lære tysk, når man samarbejder med børn fra et andet land Formål med engelsk - tysk - fransk Engelsk Tysk Fransk Eleverne skal i faget engelsk udvikle sproglige,

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B STX - MENNESKET I DEN GLOBALE VERDEN SAMMENHÆNGEN MELLEM MENNESKE OG NATUR Studieretningen sætter fokus på menneskets biologi og sundhed. I biologi og kemi

Læs mere

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Juni 2013: Det Internationale udvalgs oplæg til: Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Vi lever i en globaliseret og foranderlig verden, hvor vore elever har eller vil

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 FAG: Samfundsfag KLASSE:

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fælles Mål 2009 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fagformål Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er, at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår

Læs mere

Læseplan for faget biologi

Læseplan for faget biologi Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte vus@vus.

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte vus@vus. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte vus@vus.dk S T R A N D G A D E 5 6 1 4 0 1 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Historie

Faglige delmål og slutmål i faget Historie Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er

Læs mere

Læseplan for historie. 4. 9. klassetrin

Læseplan for historie. 4. 9. klassetrin Læseplan for historie 4. 9. klassetrin Læseplanen angiver historiefagets progression over fire forløb, og i hvert forløb arbejdes med fagets tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. I det daglige

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

INDHOLD. 3 Kære kommende elev. 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende. 4 Den overordnede struktur. 4 Dine valg - hvad og hvornår?

INDHOLD. 3 Kære kommende elev. 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende. 4 Den overordnede struktur. 4 Dine valg - hvad og hvornår? GYMNASIET SORØ AKADEMI 2015 1 INDHOLD 3 Kære kommende elev 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende 4 Den overordnede struktur 4 Dine valg - hvad og hvornår? 5 Grundforløbet 5 Valgfag 6 Studieretningerne

Læs mere

Fra elev til student 2010

Fra elev til student 2010 Fra elev til student 2010 Optagelse Når du har afsluttet 9. eller 10. klasse, har du krav på at blive optaget i gymnasiet, hvis du l har udarbejdet en uddannelsesplan l har søgt om optagelse i umiddelbar

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål)

Udkast til bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål) Udkast til bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål) I medfør af 10, stk. 1, og 9, stk. 8, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik Vanløse den 1. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige

Læs mere

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Børnepolitik for Tårnby Kommune Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.

Læs mere

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1 11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Samfundsfag C. 1. Fagets rolle

Samfundsfag C. 1. Fagets rolle Samfundsfag C 1. Fagets rolle Samfundsfag handler om grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse af det moderne, globaliserede

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Fælles obligatoriske moduler 15 ECTS-point Praksis videnskabsteori og metode Undersøgelse af sundhedsfaglig

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

KS konference 17. marts 2011. Lene Jeppesen Fagkonsulent i historie

KS konference 17. marts 2011. Lene Jeppesen Fagkonsulent i historie KS konference 17. marts 2011 Lene Jeppesen Fagkonsulent i historie Disposition Faggruppens identitet Faglighed og fagligt samspil Lærerplansændringerne: Slankning af fællesfagligt indhold og kernestof

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Silkeborg den 10.11.2015 Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Vejledende uddannelsestid: 12 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål

Læs mere

Årsplan for gruppe 3 2013-14

Årsplan for gruppe 3 2013-14 Årsplan Denne årsplan er udarbejdet med udgangspunkt i Undervisningsministeriets Fælles mål for Folkeskolen. Jeg har taget udgangspunkt i trinmålene efter 5. eller 6. årgang. Årsplanen er endvidere udarbejdet

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C

Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C Bedømmelseskriterierne tager afsæt i fagets mål i relation til de fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere