Årsberetning 2013 for Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Transkript

1 Årsberetning 2013 for Sundhed og Bæredygtig Udvikling Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling er en tværgående forvaltning, der har ansvar for udvikling og drift af sundhedsfremme og forebyggelse, landdistriktsudvikling, kollektiv trafik og kørsel samt klima, energi og bæredygtighed. Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling skiftede navn til Sundheds- og Kulturforvaltningen i forbindelse med strukturændringen ved årsskiftet 2013/14. Den nye struktur betyder, at kultur- og fritidsområdet samt Aalborg Bibliotekerne er en del af den nye forvaltnings opgaveportefølge, mens HR, Personale og Arbejdsmiljø samt Miljø og energi overgik til andre forvaltninger. Aalborg Kommunes sundhedspolitik for blev vedtaget af byrådet i januar Politikken har som målsætning at sikre borgerne de bedst mulige rammer og betingelser for et sundt og aktivt liv i kommunen. Politikken indeholder en række indsatser og fokusområder fordelt på fire spor: Det nære sundhedsvæsen Bevægelse i Aalborg Kommune Lighed i sundhed Sundhed ind i kommunens tilbud. Samtidig arbejder kommunen i stadig større grad på at tænke sundhed ind i driftsopgaverne. Indsatserne er mangeartede, og de koordineres i samarbejde med de forvaltninger, der har tilknytning til målgrupperne for de konkrete områder. For at understøtte udmøntning af sundhedspolitikken blev der i 2013 holdt en stor konference om mental sundhed, som er et tema, der går på tværs af politikkens fire spor, og som er relevant for alle forvaltninger. Mental sundhed forventes at blive en tydelig del af den kommende sundhedspolitik. Sundhedscenter Aalborg tilbyder en række tilbud til borgere med diabetes, hjertesygdom, KOL, kræft, ryglidelser samt degenerative rygsygdomme. Fra 2013 er kræftrehabilitering et permanent tilbud i Aalborg Kommune. I 2013 blev der udviklet tre nye rehabiliteringstilbud for følgende målgrupper: Borgere med multisygdom enten hjerte/kol-sygdom eller hjerte/diabetes. Borgere med anden lungesygdom end KOL. Borgere med prædiabetes i Mou og Holtet. Sundhed og Bæredygtig Udvikling var med til at etablere telemedicinprojektet Telecare Nord sammen med Ældre- og Handicapforvaltningen, Region Nordjylland, de øvrige nordjyske kommuner, Aalborg Universitet samt de praktiserende læger.

2 Projektet har til formål at involvere borgerne i egen pleje og omsorg. Målet er at give borgerne et bedre liv samt reducere antallet af indlæggelser på sygehus og behovet for plejeydelser. Ved udgangen af 2013 understøttes de første 110 lungesyge borgere ved hjælp af ny it-teknologi. Den ny teknologi opsamler digitaliserede målinger af iltmætning og vægt. Målingerne formidles til egen læge, sygehus og ældreplejen. For den enkelte lungesyge borger er indsigten i måleværdier med til at øge forståelse og mestring af egen sygdom. I løbet af 2014 udbredes tiltaget i takt med, at flere borgere får tilbuddet. Telecare Nord er et fælles projekt med Sundheds- Kulturforvaltningen, Ældre- og Handicapforvaltningen, Region Nordjylland, de øvrige nordjyske kommuner, Aalborg Universitet samt de praktiserende læger i Nordjylland. De borgerrettede indsatser udvikles og tilpasses fortsat til forskellige målgrupper og forebyggelsesarenaer. Kommunen har løbende fokus på social ulighed i sundhed, som principielt skal tænkes ind i alle projekter og indsatser. Der har været et stort fokus på rygning, fra sundhedspolitikken blev vedtaget. Det drejer sig - udover Sundhedscentrets borgerrettede tilbud - om udvikling af rygestopindsatser, der er målrettet sundhedsmæssigt udsatte borgere. Når det handler om rygestop ligger Sundhedsværkstedet i Aalborg Øst i top på landsplan med satspuljeprojektet Sundhedspilen i hjertet af Aalborg Øst. Projektet har til formål at inddrage erfaringer med proaktiv rekruttering til rygestop, fysisk aktivitet, alkohol og mental sundhed. Arbejdet i boligområderne indeholder også en sundhedsindsats i forbindelse med helhedsplanerne i Løvvangen og Grønnegården samt sundhedstjek på bibliotekerne i Løvvangen, Haraldslund og Sundheds- og Kvarterhuset. Der er desuden fokus på rygereduktion på sociale væresteder i samarbejde med Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. Sundhedscentret har udviklet et særligt samtaletilbud til borgere med et uhensigtsmæssigt forbrug af alkohol på baggrund af erfaringerne fra et alkoholprojekt, som Sundhedscentret har lavet sammen med Trygfondens Forebyggelsescenter. Forebyggende hjemmebesøg skal ifølge loven tilbydes til kommunens borgere over 75 år der ikke i forvejen modtager hjemmehjælp eller praktisk bistand. Besøget tilbydes en gang årligt med henblik på, at forebygge eller løse eventuelle udfordringer som borgeren selv oplever i hverdagen. Formålet er dermed at støtte borgeren i at være selvhjulpen og yde den rette egenomsorg for derved at få øget livskvalitet i hverdagen og undgå behovet for praktisk hjælp eller pleje. I 2013 har knap halvdelen af borgerne i målgruppen takket ja til tilbuddet og et forebyggende hjemmebesøg. Der er således gennemført ca hjemmebesøg. 2/6

3 På børn- og ungeområdet fortsætter en række tilbud, der skal forebygge rygestart. Indsatsen over for de unge er intensiveret med en fælles indsats for alle ungdomsuddannelser med skiltning om rygeforbud og uddannelse af rygestopinstruktører for unge. Vanebryderne, som er et tilbud for børn og unge med svær overvægt har fået større kapacitet. I forlængelse af projekt Sund mad i haller og klubhuse medvirker Aalborg Kommune i det landsdækkende projekt SMIL (Sundere mad i idrætslivet). Som noget nyt gik Aalborg Kommune i 2013 i gang med at arbejde med seksuel sundhed for unge. Gennem denne indsats får unge på ungdomsuddannelserne undervisning og mulighed for at deltage i kampagner samt tilbud om individuel anonym rådgivning. Det betyder, at unge får langt bedre forudsætninger for at passe på sig selv og for at få et sundt og sjovt ungdomsliv. Puljen til Udvikling og Forskønnelse blev i 2013 udbudt for anden gang. Det resulterede i projekter i Brændskov, Tylstrup, Vester Hassing, Nørholm, Vokslev (Huul Mølle) og Vaarst. Midlerne frigives pr. januar I forhold til projekterne fra 2012, hvor midlerne blev frigivet i januar 2013, er følgende projekter gennemført: Vaarst, Barmer, Bislev, Hou (delvist), mens fundraising og projektforberedelse stadig foregår i Vadum, Fjellerad, Ferslev og Farstrup. Gadekærsoprensningen blev i 2013 forsinket på grund af nye vilkår for at bortskaffe opgravet materiale fra gadekærene, når grænseværdierne overskrides for deponering på matriklen. I øjeblikket er arbejdet begyndt i Nr. Kongerslev, Komdrup, Sdr. Tranders og Gunderup, da sedimentet her kan deponeres på matriklerne. De øvrige gadekær forventes oprenset i Projektet Udvikling i din by blev ikke gennemført i nye byer i I stedet blev der arbejdet med opfølgning på og afslutning af projekter i byerne fra 2011 (Farstrup, Kølby, Staun, St. Ajstrup og Lundby) og 2012 (Gudum, Gudumlund og Gudumholm her blev midlerne til projekter først bevilget primo 2013). I projekt Udvikling i din By er det byerne selv, der definerer og gennemfører de konkrete projekter, og der vil derfor være stor forskel på, hvor hurtigt de enkelte projekter gennemføres. Mange store og små projekter, er gennemført, andre er stadig i gang, mens enkelte er nedlagt, og midlerne omfordelt til andre projekter. I forbindelse med Projekt Landsbyløft blev der i 2013 etableret større og mindre projekter i Nr. Kongerslev, Sulsted og Ellidshøj, herunder bl.a. etablering af busholdeplads med busskur og beplantning i Nr. Kongerslev. I Sulsted blev der i efteråret plantet forårsløg i rabatten i idrætsforeningens farver, samt indgået aftale om at etablere aktivitetsrum ved stadion og langs den nye rekreative sti. I Ellidshøj er der etableret 40 km/t zone i den centrale del af byen og etableret et opholdsareal på græsarealet foran byens kirke samt stier og opholdsareal i Præstehaven. Projekt landsbyløft forventes afsluttet i de tre byer i /6

4 I 2012 kortlagde forvaltningen de forfaldne boliger i landdistriktet, som vurderes som nedrivningsparate (eller sandsynligvis). Opfølgningen herpå er placeret i By og Landskabsforvaltningen, som i 2013 gik i gang med at forberede indsatsen. Det forventes, ved hjælp af både statslige og kommunale midler, at mange af de forfaldne boliger bliver nedrevet i de kommende år. Sundheds- og Kulturforvaltningen deltager i arbejdsgruppen, som skal løse opgaven. Der arbejdes desuden fortsat på udmøntning af arven efter Hanne Mortensen, som skal anvendes af samrådene i den gamle Hals Kommune til konkrete projekter. Også i 2013 har der været mulighed for at søge puljen til lokale projekter (AKA-puljen). Der blev i 2013 givet støtte til 50 lokale projekter. I 2013 blev der ved hjælp af overførselsmidler fra 2012 gennemført følgende ekstraordinære projekter: Opfølgning på Fremtidens Forsamlingshus i Gudum og Halkær, som begge blev gennemført i Vadum Banesti, som bliver etableret i løbet af 2014, og forventes indviet i starten af efteråret. Kolkærhytten, som er etableret, men følgearbejde og adgang til hytten mangler, før den kan tages i brug. Rekreativt projekt på Kridtbakken i Gudumholm, hvor finansiering er på plads, og projektet er ved at blive gjort klar til at blive gennemført. Energibesparelser i kommunale bygninger I 2012 blev lånepuljen til solceller øget fra 5 mio. kr. til 15 mio. kr. efter gode erfaringer i Ændringen af lovgivningen på solcelle området medførte imidlertid en total opbremsning af solcelleprojekter i 2013, og der er ikke startet nye projekter. I Aalborg Kommunes årlige pulje til energibesparelser, hvor der som udgangspunkt er afsat 10 mio. kr., blev der i 2013 behandlet energispareprojekter med en samlet forventet investering på kr. 9,9 mio. kr. og en forventet årlig energibesparelse på kr. 1,2 mio. kr. Energibesparelser gennem ESCO samarbejde Aalborg Kommune har som klimakommune forpligtet sig til at reducere kommunens CO2- udledning. En af kommunens målsætninger er, at alle kommunale bygninger skal være energirenoverede inden Som supplement til kommunens øvrige energispareprojekter blev der i 2013 sat et ESCO (Energy Service Company) pilotprojekt i gang, hvor energirenoveringen gennemføres af en privat ESCO leverandør. De første projekter blev i 2013 igangsat på Ferslev og Vester Hassing skoler og har et samlet budget på 14,5 mio. kr. Det forventes, at energiforbruget på skolerne efter renoveringen vil være reduceret med hhv. 50 % og 30 %. 4/6

5 Pilotprojektet skal afdække, hvilken ESCO-model, der passer bedst i Aalborg Kommune, og erfaringerne skal bruges i fremtidige ESCO-projekter. Et nyt ESCO II projekt med et samlet budget på ca. 18 mio. kr., der omfatter flere kommunale bygninger, er allerede i støbeskeen og forventes sat igang i Energiledelse Byrådet har med Bæredygtighedsstrategi besluttet, at der skal indføres energi- og miljøledelse i alle forvaltninger inden Den indsats er allerede godt i gang. I de kommunale bygninger er energiledelse indført på kommunens 50 skoler, og i 2013 blev indsatsen udvidet til også at omfatte børnehaver, vuggestuer og ældreinstitutioner. Her er der tale om et langt større antal og mindre bygninger. I 2013 blev der ligeledes sat et pilotprojekt med et mindre udsnit af institutioner i gang for at finde ud af, hvordan man får indført energiledelse. Klimastrategi I december 2011 vedtog byrådet Aalborg kommunes Klimastrategi , som Sundhed og Bæredygtig Udvikling har været ansvarlig for. Klimastrategien indeholder mål og indsatser for, hvordan hele Aalborg Kommune kan styrke indsatsen for mere vedvarende energi i energiforsyningen og reducere energiforbruget samt arbejde hen imod, at kommunen bliver fri og uafhængig af fossile brændsler i Klimastrategiens tilpasningsdel handler om, hvordan kommunen skal tilpasse sig klimaforandringer i form af højere havvandstand og mere ekstremt nedbør. Det gælder i byplanlægningen, vedrørende kloakering, naturbeskyttelse mv. Strategien udpeger de mest oversvømmelsestruede områder i Aalborg Kommune og påpeger hvordan klimatilpasning skal indtænkes i kommunens planlægning. Tilpasningsdelen er i 2013 indarbejdet i kommuneplanen som et tillæg (Klimatilpasningsplan) der supplerer Klimastrategien med en risikokortlægning, der kombinerer sandsynligheden for oversvømmelse med de værdier, der er i spil. Klimatilpasningsplanen indeholder også en vurdering af kloaksystemets kapacitet i forhold til skybrud. Planen følges i 2014 op af en række konkrete handlingsplaner for de områder med størst oversvømmelsesrisiko. Bæredygtighedsstrategi lokal indsats for en bæredygtig udvikling Bæredygtighedsstrategi afløser Bæredygtighedsstrategi , som har haft stor betydning for den lokale indsats for en bæredygtig udvikling. Det gælder både som en integreret del af kommunens planlægning og forskellige projekter, men også i form af konkrete bæredygtighedsaktiviteter i kommunen, erhvervslivet og detailhandelen. Enkelte indsatser fra Bæredygtighedsstrategi videreføres i den nye strategi. Bæredygtighedsstrategi er kommunens overordnede strategi for Aalborg Kommunes miljø-, natur- og klimapolitik, der skal sikre sammenhæng og helhed i den kommunale planlægning indenfor disse områder, men også i forhold til kommunens øvrige planlægning, herunder planstrategi, kommuneplan, erhvervsplan og landdistriktspolitik m.fl. Strategierne på miljø-, natur- og klimaområdet skal sikre, at der samtidig skabes økonomisk grøn vækst og social udvikling i kommunen, bl.a. indenfor uddannelse, beskæftigelse og sundheds- 5/6

6 fremme. Strategien, der tager sit afsæt i Aalborg Commitments, indeholder strategier og strategiske fokusområder indenfor følgende seks temaer: By og bolig, mobilitet, forsyning, natur og miljø, grøn vækst og borgerne. Strategierne viser retning for den bæredygtig planlægning frem i tiden. NT, Aalborg Kommune (Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Teknik og Miljøforvaltningen) og regionen færdiggjorde i samarbejde foranalysen til den kommende letbane i Analysen viser, at Aalborg forsat er i spil til at få etableret en letbane. Udgifterne deltes mellem SBU (1,5 mio. kr.), NT (1,5 mio. kr.) og regionen (1,0 mio. kr.). Foranalysen handlede både om Letbane og BRT (Bus RapidTransit), som er en slags sporvogn på gummihjul. Letbanen kan stå færdig 2021 til åbningen af det nye universitetshospital. Foranalysen følges op af en VVM redegørelse, som sættes i gang i 2014, og løber frem til Samtidigt udarbejdes en udredningsrapport til staten allerede inden sommerferien 2014 med henblik på, at en letbane i Aalborg kan indgå i den kommende finanslov. Staten har givet tilsagn til VVM og udredningsrapport, og betaler 50% af udgifterne. I 2011 blev der ansøgt om puljemidler til Trafikstyrelsens Passagerpulje til forbedring af otte stoppesteder i City Syd og Frejlev. Projektet blev afsluttet endeligt i Dog udbetales støtten først i Kørselskontor Siden midten af 2010 har SBU administreret særlig kørsel med borgere betalt af Aalborg Kommune og andre kommuner. Samling af administrationen har bl.a. bevirket, at der nu er et samlet økonomisk overblik over de forskellige kommunale kørsler. Det muliggør en effektiv planlægning på tværs af forvaltningernes kørsel, som overordnet giver Aalborg Kommune en optimal udnyttelse af midlerne. Aalborg Kommunes andel af udgifter til personkørsel i regi af Kørselskontoret var i 2013 ca. 57,6 mio. kr et fald på 0,3% siden 2012 i løbende priser. Det svarer til et fald på ca. 1,0 % i faste priser. 6/6