BÆREDYGTIG UDVIKLING, MOTIVATION OG LÆRING

Transkript

1 BÆREDYGTIG UDVIKLING, MOTIVATION OG LÆRING Velux-fondens seminar 19. August 2014 Jeppe Læssøe Aarhus Universitet i Emdrup

2 Uddannelse for bæredygtig udvikling Et verdensomspændende årti Ikke kun om miljø og miljøpædagogik Fokus på udviklingen af uddannelser og pædagogik Vidensudveksling: Det globale RCE-netværk og det danske ( Teknik og teori

3 3 Bæredygtig udvikling Definition i Brundtland-rapporten (1988): En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare Konsensus om udfordringen men udbredt uenighed om hvad der skal gøres. Mange facts, men intet facit. Seks centrale dilemmaer: 1. Bevare vs forandre 2. Nuværende vs kommende generationer 3. Økonomisk, social og økologisk udvikling (kulturel, institutionel, teknologisk, materiel) 4. Det lokale vs det globale 5. Rige vs fattige 6. Videnskab vs borgerne og deres værdier Politisk konfliktfyldt: Vurderinger uden rigtige svar Dilemmaer har ikke rigtige svar Bæredygtig udvikling: OK men hvilken form for bæredygtig udvikling? Risici: Er det risikabelt? Skal vi gøre noget? Hvem? Hvad? Hvor meget? Hvor hurtigt?

4 Særlige udfordringer ved UBU Motivation og bæredygtig udvikling Lyst versus nød (affald, afkald, fravær af destruktion) Mig versus os versus den anden Her versus andre steder versus hele verden Nu versus ude engang i fremtiden Det overskuelige versus det uoverskuelige Det erfarede versus det fremmede Motivationsopgaven: At kunne koble Nogle principper og eksempler:

5 ERFARING Knytte an til og gøre erfaringer

6 6 SANSE-EMOTIONEL ERFARING Være til stede opleve mærke efter ift. tidligere erfaringer - forholde sig til sagen handle erfare effekt og sig selv som aktiv I skolen i lokalsamfundet - og globalt

7 7 Autentisk læring Eleverne ud af skolen for at se tingene i virkeligheden og snakke med folk som ved, kan og mener noget forskelligt Situeret, social læring: Konkret, meningsfuld og inspirerende Eksempel: Haver til maver konceptet

8 Aktionslæring Elever som aktører der handler og gør erfaringer Eksempel: København-Malmø- Lund: Bæredygtig byudvikling

9 Det eksemplariske princip Se det almene i det konkrete, se helheden i delen og delen i helheden Det konkrete og velkendte kan danne udgangspunkt for undersøgelser der går i dybden og bredden og afslører sammenhænge som ikke umiddelbart er erkendbare.

10 Fokus på hverdagens praksisser Hverdagslivets praksisser er selvfølgelige, men hvorfor gør vi, som vi gør? Fx hygiejnepraksis eller varmepraksis

11 Fokus på almindelige produkter Afdæk og fortæl historien bag de ting, vi køber og bruger Eks. dekonstruktion af happy meal

12 Historiske/kulturgeografiske eksempler på (u)bæredygtig udvikling Naturhistorie, Materiel kulturhistorie, Civilisationshistorie Eks. Tisvilde Hegn eller Sydeuropas eroderede områder

13 Den tilpasse forskel UBU er forandringsorienteret. Det stiller spørgsmål ved eksisterende viden, holdninger og praksisser Det blokerer læring hvis indholdet ligner det kendte til forveksling eller hvis det er for fremmedartet og truende. Det kan handle om: Det empatiske modspil Den saglige provokation Det ufærdige som forandrings- og læringsprincip. Kollektiv selvrefleksion Dilemma pædagogik

14 Dilemma bearbejdning I stedet for at fortrænge dilemmaer, så gøre dem acceptable og til en kilde til fælles refleksion og læring: Sætte ord på værdier/valg/etik Eks. Frijsenborg Efterskole: Medborgerskabsprøve med drøftelse af dilemmaer

15 JIU JITZU PRINCIPPET Udnytte modstanderens kraft til at vælte ham = Gøre bæredygtig udvikling attraktiv ved at udvikle det med den lærendes motiver i stedet for at negligere dem eller ligefrem modarbejde dem.

16 Socialøkologi Projekter som både har sociale formål og økologiske (og økonomiske formål. Eksempel: Kulturbyens socialøkologiske centre. Eksempel: Samsøs omstilling til vedvarende energi

17 Livskundskab UBU som livskundskab. Mig i fremtiden i verden: Hvordan leve livet? Hvordan lever andre? Tilværelsesstrategier. Hvordan bliver den verden, jeg skal leve i? Techne og Phronesis. Eks. Fag i Island og Sydafrika

18 KOBLE LEG OG ALVOR Serious games som vej til træning i dynamisk samspilstænkning

19 Eksempel: Ökolopoly

20 EN TRYG RAMME FOR EKSPERIMENTEREN OG UTOPISK SØGEN Sprogø-eksemplet

21 Arbejde med fremtidsscenarier Udvikle fremtidstro, innovationskompetence, Sociologisk fantasi, værdireflektion, konkrete utopier Eks. Byøkologiske fremtidsbilleder, Sim-city

22 Bæredygtig design Eksempel: Organisationen INDEX har udviklet et format for undervisning i Design to Improve Life til gymnasieskolen i DK. Målet er at give eleverne metoder til at forstå store, globale, regionale og lokale problemstillinger og redskaber til at tage del i løsningen af dem på en bæredygtig måde. At udvikle undervisningsmetoder, der engagerer og involverer den enkelte elev og bygger på innovation og entreprenørskab, kreativitet, nytænkning, tværfaglighed, kommunikation og nye måder at lære på.

23 Ak, så kort og overfladisk! Men der er enkelte ledige pladser på kurset Se nærmere på kursets Facebook-side

24 EKSTRA MATERIALE

25 Uddannelse Kan og skal skoler undervise i bestemte løsninger? Belæringens motivationsproblem: Information vs grundopfattelser Den gode borger Handlekompetence MUVIN: Det motiverer eleverne at gøre dem til deltagere, der konkret undersøger og handler i dialog med voksne i og udenfor skolen. Paternalisme versus populisme: Risiko for at ende i modsatte grøft Laissez faire: Ensidigt at tage udgangspunkt i eleverne og lade dem bestemme indhold og form

26 RCE-Danmark s definition af UBU Et nationalt netværk til udvikling og kvalificering af uddannelse for bæredygtig udvikling Åben for alle organisationer/institutioner der arbejder med UBU. Universiteter, professionshøjskoler, regioner, kommuner, virksomheder, forsyningsselskaber, NGO er m.fl. Gensidig læring og udvikling Med i globalt FN netværk af Regional Centre of Expertise (RCE) Uddannelse og folkeoplysning, der tager ønsket om bæredygtig udvikling alvorligt med henblik på, at deltagerne får det bedst mulige grundlag for at kunne overveje og handle kompetent og engageret i samspil med andre i forhold til komplekse, kontroversielle problemstillinger - relateret til samspillet mellem naturmæssige, sociale og økonomiske forhold - af betydning for nuværende og kommende generationers livskvalitet og den globale udvikling.

27 27 Vigtige kompetencer Refleksion af mål og værdier Sociologisk fantasi Tværfaglighed Innovativ problemløsning Deltagelse Balancere bæredygtighed og udvikling I stand til at medtænke langsigtet fremtid Forstå lokal global samspil Kunne arbejde med multi-faktorelle dynamikker Kunne håndtere risici og usikkerhed Samarbejde Kritisk refleksion Forandringsledelse Kombinere videnskabelig og erfaringsbaseret viden

28 28 UBU pædagogiske principper Demokratisk handlekompetence Deltagelse Autentisk læring aktionslæring Pluralisktisk deliberativ kommunikation Intellektuel kompetence: Udvikle dynamisk samspilstænkning Eksemplarisk læring: forstå det almene gennem det konkrete Bæredygtig innovation Sociologisk fantasi Design og aktiv eksperimenteren med forandring Tværfaglig helhedsorienteret problemløsning Udvikling og læring i netværk og samarbejde med det omgivende samfund Transformativ læring Dilemma bearbejdning Værdireflektion og kritisk analyse af egen viden og normer Dialog dannelse gennem mødet med det anderledes og fremmede Stærk faglig fundering Færdighed og kvalifikation i bæredygtige teknikker