REGION SJÆLLANDS STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "REGION SJÆLLANDS STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING"

Transkript

1 REGION SJÆLLANDS STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING LOKAL AGENDA 21-STRATEGI DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDGANGSPUNKT OVERORDNET STRATEGI TEMASTRATEGIER DEN TILGÆNGELIGE REGION BY OG LAND I EN SAMMENHÆNGENDE REGION DEN SUNDE REGION DEN LÆRENDE REGION

2 2 UDGANGSPUNKT

3 Innovation for en bæredygtig udvikling central rolle i arbejdet for at få skabt de nødven- I 2007 har Region Sjælland udarbejdet sin første Lokal Agenda 21-strategi. Strategien skal være tigt samfund. dige forandringsprocesser, på vej mod et bæredyg- med til at fremme en bæredygtig udvikling en Formålet med Lokal Agenda 21-strategien er at udvikling, der på én og samme tid gavner mennesker, miljø og økonomi. sektorer. Det kræver at strategien tager udgangs- fremme helhedstænkning og handling på tværs af Bæredygtig udvikling er én af de helt store punkt i de regionale behov og potentialer, og at globale udfordringer. Bæredygtig udvikling blev den forankres hos borgere, virksomheder, organisationer og institutioner. sat på dagsordenen ved FN s Riokonference tilbage i Riokonferencen markerede både et 2007 taget pulsen på den bæredyg- Region Sjælland har i løbet af vendepunkt og et startskud i forhold til politiske prioriteringer på bindelse har været afholdt i alt seks tige udvikling i regionen. I den for- en lang række områder. workshops med to overordnede Vi står i dag over for en række formål. Formålene har været, dels udfordringer, som kræver en integreret tænkning og indsats. Den kal Agenda 21-arbejdet nu og for at få involveret nøglepersoner i Lo- store klimaudfordring, udfordringer fremtiden, dels at få inspiration til på sundheds- og uddannelsesområdet og mange andre områder kalder på et bredt samarbejde De seks workshops gav mange gode input og Lokal Agenda 21-strategien. mellem en række aktører. De lokale myndigheder stof til eftertanke, og det er mit håb, at det samarbejde der er indledt vil blive udviklet yderligere herunder kommuner og regioner har fået en i de kommende år. OVERORDNET STRATEGI LOKALAGENDA 21 REGION SJÆLLAND DELSTRATEGIER Kristian Ebbensgaard Formand for Regionsrådet

4 UDGANGSPUNKT xx xx 4

5 Indhold Hvad er bæredygtig udvikling og Lokal Agenda 21?... 6 Vision og samspil mellem de regionale strategier... 8 Involveringsprocessen...10 Lokal Agenda 21-kriterier Lokal Agenda 21 generelt Klima og vedvarende energi Bæredygtig erhvervsudvikling Borgerinvolvering og bevidsthed om bæredygtig udvikling Kvalitetsturisme og gode oplevelser Naturkvalitet Levende lokalsamfund Lokal Agenda 21 internt Internationalt samarbejde Den videre proces UDVIKLING & STRATEGI TEMASTRATEGIER»Lokal Agenda 21«udgives af Region Sjælland Ansvarshavende: Jan Huus Vestergaard Grafisk design: Karin Sander Foto: Colorbox. Region Sjælland Ekstra eksemplarer af strategien fås hos Region Sjælland Alléen 15, 4180 Sorø tlf

6 Hvad er bæredygtig udvikling og Lokal Agenda 21? De danske regioner er forpligtet til hver at lave en strategi for bæredygtig udvikling en såkaldt Lokal Agenda 21 strategi. Samarbejde og synergieffekter er nøgleordene i Region Sjællands Lokal Agenda 21 strategi. Region Sjælland ønsker at samle gode kræfter i regionen i arbejdet for en bæredygtig udvikling Nøglebegrebet for Lokal Agenda 21 er bæredygtig udvikling, som blev knæsat som politisk koncept af For at tydeliggøre begrebet tales der om tre dimensioner af bæredygtig udvikling: FN i 1987 gennem Brundtland-rapporten:»En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.«den økonomiske dimension Den sociale dimension, herunder den kulturelle dimension Den miljømæssige dimension Økonomisk dimension Miljømæssig dimension Social dimension Bæredygtig udvikling handler om et bredt og langsigtet udviklingsperspektiv, som kræver helhedstænkning og handling på tværs af økonomisk vækst, social forbedring og øget miljøkvalitet. Den største udfordring består i at sammenkoble disse tre dimensioner i samfundsmæssige løsninger og Kulturel dimension forandringsprocesser. Bæredygtig udvikling handler i høj grad om værdier og holdninger som grundlag for den UDGANGSPUNKT 6 Agenda 21 I 1992 afholdt FN konferencen for miljø og udvikling i Rio de Janeiro. Det centrale dokument var Agenda 21, som står for»dagsorden for det 21. århundrede«. Der er tale om en Global handlingsplan for bæredygtig udvikling, hvor de lokale myndigheder er en af flere nøgleaktører. De opfordres derfor til at udvikle en Lokal Agenda 21, det vil sige en lokal handlingsplan for bæredygtig udvikling, i samspil med borgere, virksomheder og organisationer. På 10-året for Rio-konferencen afholdt FN i 2002 et verdenstopmøde i Johannesburg for at gøre status og tilføje supplerende indsatsfelter til Agenda 21-planen.

7 globale innovationsproces, der er påkrævet for at håndtere de globale problemer. Omdrejningspunktet for bæredygtig udvikling er ændrede produktions- og forbrugsmønstre, som sigter mod et reduceret ressourceforbrug. Der tages desuden udgangspunkt i det enkelte menneske, idet der sigtes mod bedre levevilkår og livskvalitet. Det er samtidig væsentligt at pointere, at bæredygtig udvikling omfatter alle samfundets sektorer og alle aktørgrupper. Lokal Agenda 21 kan karakteriseres ved tre kriterier: Handlingsplan, som vedtages af den lokale myndighed Involvering af borgere, virksomheder og organisationer Skabelse af bevidsthed om bæredygtig udvikling Disse tre elementer skal være til stede i processen, for at der er tale om en Lokal Agenda 21. Krav til Lokal Agenda 21-strategien Danmark har som det eneste land i verden vedtaget en særlig lovgivning for Lokal Agenda 21- indsatsen. Det fremgår heraf, at regionerne skal udvikle en Lokal Agenda 21-strategi, og der opridses et bredt felt af indsatsmuligheder. Der er ingen formelle krav til, på hvilken måde strategien skal udvikles. Den høje grad af metodefrihed med hensyn til indsatsfelter, involveringsformer og regionalt samarbejde giver dermed vide rammer for regionens udvikling af en Lokal Agenda 21-strategi. Kommunerne skal tilsvarende udvikle en Lokal Agenda 21-strategi, og der gælder omtrent enslydende lovkrav. Mens regionen skal fremme en bæredygtig regional udvikling, skal kommunerne fremme en bæredygtig byudvikling. Det skaber mulighed for samarbejde og synergi mellem den regionale og den kommunale Lokal Agenda 21-indsats. Specielt kan regionen som facilitator medvirke til at sikre samspil, videndeling og deltage i udviklingen af fælles projekter og aktiviteter for derigennem bedst muligt at udnytte de fælles ressourcer. Lokal Agenda 21-strategien er således en faciliterende strategi, der skal virke gennem samspil og mobilisering af aktørernes fælles kræfter, i modsætning til en regulerende plan, der kan pålægge forskellige aktører bestemte rammer for deres aktiviteter. Lokal Agenda 21-området er derfor en velegnet platform for at udvikle regionens rolle som koordinator og facilitator. UDVIKLING & STRATEGI TEMASTRATEGIER Planlovens krav til Lokal Agenda 21 Ifølge Lov om Planlægning( 33a) skal Lokal Agenda 21-strategien indeholde:»regionsrådets politiske målsætninger for det fremtidige arbejde inden for følgende indsatsområder: Mindskelse af miljøbelastningen, fremme af en bæredygtig regional udvikling, inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde og fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold.«7

8 Vision og samspil mellem de regionale strategier Bæredygtig udvikling og Lokal Agenda 21-strategien kan ikke afgrænses til bestemte geografier eller sektorer. Lokal Agenda 21 strategien virker i Regionsrådets arbejde for en sammenhængende regional udvikling, i samspil med regionens øvrige strategier og i samspil med lokale, internationale og andre regionale strategier Regionsrådet har vedtaget en vision for Region Sjælland som brobygger: mellem aktører på tværs af sektorer og fagområder med videre. Der skal også bygges bro mellem fremtid og»region Sjælland vil i kraft af sin særlige placering og gennem dialog og videndeling skabe de bedste rammer for bæredygtig vækst og for borgernes livskvalitet.«nutid, idet bæredygtig udvikling skal ses i et langsigtet perspektiv, men samtidig tager afsæt i regionens nutidige behov og udfordringer. Bæredygtig vækst udtrykker ønsker om at kombinere hensynet til bæredygtig udvikling med fremme af økonomiske vækstmuligheder. På denne måde bygges bro mellem de to centrale Lokal Agenda 21-indsatsen bidrager til at realisere denne vision på flere måder. En af strategiens hovedopgaver er at fremme sammenhængen og samspillet mellem samfundets forskellige sektorer som for eksempel miljø-, sundheds-, erhvervs-, uddannelses- og kulturområdet. De initiativer, der udvikles, sigter mod at involvere og skabe samspil EU-politikker: Gøteborg-strategien for bæredygtig udvikling og Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse. Samspil mellem regionale strategier Lokal Agenda 21-strategien indgår i et dyna misk samspil med Den Regionale Udviklingsstrategi UDGANGSPUNKT 8 Den Regionale Udviklingsstrategi Lokal Agenda 21-strategien spiller sammen med den Regionale Udviklingsstrategi især med hensyn til indsatsfelterne»den bæredygtig region«,»den innovative region«og»den lærende region«.»den bæredygtig region«fastlægger mål for blandt andet bæredygtig erhvervsudvikling inden for energi, byggeri, landbrug og turisme, transport, fødevareproduktion og naturkvalitet.»den innovative region«fastlægger mål for innovation og styrkelse af innovationskultur. Desuden er der særligt fokus på oplevelsesøkonomien.»den lærende region«fastlægger mål for blandt andet et højere uddannelsesniveau og udvikling af nye læringsformer.

9 og Vækstforum Sjællands Erhvervsudviklingsstrategi. Disse tre forskellige strategier for regional udvikling kan levere input til hinanden, ligesom de i fællesskab danner rammen om indsatsen i forhold til tværgående indsatsfelter. Samspillet kan udvides til at omfatte andre regionale strategier, som bliver udviklet, og kan især videreudvikles på det konkrete projekt- og aktivitetsniveau. Den Regionale Udviklingsstrategi beskriver overordnet den fremtidige, ønskelige udvikling for regionens byer, landdistrikter og udkantsområder samt for natur og miljø, erhverv, turisme, beskæftigelse, uddannelse og kultur. Strategien skal ses i sammenhæng med kommuneplanerne, der ikke må være i modstrid med beskrivelsen af den fremtidige, ønskelige udvikling i den regionale udviklingsstrategi. Endvidere kan regionen komme med forslag til kommune- og lokalplanlægningen. Erhvervsudviklingsstrategien udgør rammen om den regionale erhvervsudvikling med udgangspunkt i områdets rammevilkår og erhvervsspecialisering og med særligt fokus på yderområderne. Strategien, der udgør en del af grundlaget for udarbejdelsen af Den Regionale Udviklingsstrategi, har virksomhederne som primær målgruppe og sigter især på at fremme teknologiudvikling, innovation og virksomhedsudvikling. Målgruppen for Lokal Agenda 21-strategien er regionens borgere og virksomheder i bred forstand. En central opgave for strategien er at skabe motivation og facilitere indsatsen for den langsigtede og tværsektorielle udvikling. Det kan ske gennem forskellige involveringsformer; dels i forhold til de indsatsområder, der er identificeret i Lokal Agenda 21-processen; dels i forhold til indsatsområder i de andre regionale strategier. Lokal Agenda 21 Strategi Den Regionale Udviklingsstrategi Indsatsfelter og projekter Erhvervsudviklingsstrategi UDVIKLING & STRATEGI TEMASTRATEGIER Vækstforum Sjællands Erhvervsudviklingsstrategi Lokal Agenda 21-strategien spiller sammen med Erhvervsudviklingsstrategien med hensyn til indsatsfelterne»erhvervsmæssige styrkepositioner og fremtidige vækstområder«,»innovation«og»viden, uddannelse og kompetencer«. Dette samspil kan føre til styrkelse af regionens klimaindsats, bæredygtig erhvervsudvikling og uddannelse og kompetenceudvikling for bæredygtig udvikling. 9

10 Involveringsprocessen Forudsætningen for en bæredygtig udvikling er en fælles erkendelse af udfordringer og nødvendige handlinger. Dialogfase i 2007 viste, at der er forventninger om at Region Sjælland udvikler og udbreder ny viden om bæredygtig udvikling, til gavn for fælles forståelse og handling I løbet af september 2007 har Region Sjælland gennemført i alt seks tematiske Lokal Agenda 21- workshops med det formål at sikre involvering af Generelt pegede dialogen under de seks workshops på forventninger til regionen som en aktør, der nøgleaktører i regionen og opnå bidrag og inspiration fra disse til udvikling af Strategien for bæredygtig udvikling Projekter; dels Lokal Agenda 21-fyrtårnsprojekter, det vil sige projekter af strategisk karakter; dels andre relevante projekter. Det var hensigten at få et førstehåndindtryk af de initiativer, der findes og er under udvikling i regionen, og ikke mindst at identificere de behov for og ønsker til indsats, som kunne være relevant at inkludere i den regionale Lokal Agenda 21-strategi. Det var samtidig formålet at udvikle et fælles ejerskab som forudsætning for at kunne realisere Udvikler inspirerende strategier og planer og samler regionens aktører omkring en fælles indsats. Skaber ny viden, hjemtager viden og erfaring fra udlandet og den øvrige del af Danmark, samt formidler viden og erfaringer inden for en lang række områder til inspiration for kommuner, virksomheder, lokalsamfund m.fl. Vejleder aktører i regionen med hensyn til at udvikle projekter, etablering af samarbejdsstrukturer og søgning af tilskud. indsatsen for en bæredygtig udvikling. UDGANGSPUNKT 10 Lokal Agenda 21-workshops Udviklingen af Lokal Agenda 21-strategien er sket i perioden marts-oktober Omdrejningspunktet var seks tematiske Lokal Agenda 21-workshops med deltagelse af nøgleaktører fra lokalsamfund, kommuner, virksomheder, organisationer og institutioner. De seks workshops omhandlede:»klima og energi«,»bæredygtig erhvervsudvikling«,»borgerinvolvering og bevisthed om bæredygtig udvikling«,»kvalitetsturisme og oplevelsesøkonomi«,»naturkvalitet«og»levende lokalsamfund«. Der har været tale om en involveringsproces, hvor deltagerne har udtrykt interesse for det videre arbejde og realiseringen af initiativer inden for strategien.

11 Lokal Agenda 21-kriterier Lokal Agenda 21 og bæredygtig udvikling er en kompleks størrelse. Alene antallet af Lokal Agenda 21 kriterier taler for sig selv, og det stiller store udfordringer til de aktiviteter, der igangsættes i regi af Lokal Agenda 21 Der kan peges på en række kriterier, som karakteriserer Lokal Agenda 21-projekter. Kriterierne kan betragtes som vejledende principper til vurdering af projekterne. Netværk og samarbejde: De lokale og regionale menneskelige og organisatoriske ressourcer rummer potentialer for fælles læring og handling. Reduktion af ressourceforbrug: Der er behov for Helhedsorientering: Løsninger skal tænkes på tværs af sektorer og fagområder med videre. Der skabes resultater inden for alle dimensioner af bæredygtig udvikling. Involvering: Bæredygtig udvikling kræver aktiv borgerdeltagelse og dialog. Borgerinvolvering forstås som et bredt begreb for alle aktører i et lokalsamfund. Bevidsthed om bæredygtig udvikling: En forudsætning for at ændre adfærd er både en forståelse af bæredygtig udvikling og handlingskompetence. Herunder hører læring og uddannelse. markante omlægninger i produktions- og forbrugsmønstre for at reducere forbruget af naturens ressourcer. Kredsløb: Bæredygtig udvikling indebærer, at der skabes lukkede kredsløb. Mindre kredsløb giver typisk anledning til de færreste miljøproblemer. Det lange sigt: Bæredygtig udvikling lægger op til strukturelle og organisatoriske ændringer på lang sigt, men kræver samtidig handling på kort sigt. Det globale perspektiv: En lang række problemer kræver både lokal handling og internationalt samarbejde. UDVIKLING & STRATEGI TEMASTRATEGIER Eksempel på det gode Lokal Agenda 21-projekt Projektet»Ren Natur Ren Strand«har sat fokus på affald på regionens strande. Der er sket strandrensning og lavet udstillinger på de større strande. Herved er der skabt bevidsthed om forurening. Den globale udfordring om bæredygtig udvikling er koblet til en lokal indsats. Mange aktører har været involveret, frivillige organisationer, borgergrupper, kommuner og region med flere. Projektet er gennemført som led i et Østersø-samarbejde. 11

12 Lokal Agenda 21 generelt Målsætningen i Region Sjællands Lokal Agenda 21 strategi er at motivere og engagere gennem et bredt forpligtende samarbejde. Regionen ser det desuden som sin rolle, at udbrede viden og erfaring samt god praksis i arbejdet for en bæredygtig udvikling Hovedopgaven for den generelle Lokal Agenda 21- indsats er at skabe de optimale betingelser for realisering af strategien. Det drejer sig i første række om organisering og forankring af arbejdet, både internt i den regionale organisation og i forhold til regionale aktører. Opgaven udspringer, dels af Region Sjællands Lokal Agenda 21-model, dels af de projekter og aktiviteter, som er udviklet og løbende vil blive udviklet. Hovedopgaver for Lokal Agenda 21 Hovedopgaven for Lokal Agenda 21-strategien bliver at Motivere og engagere regionale aktører i handlingsorienterede og strukturerede processer afstemt efter indsatsfelter, aktiviteter og aktører Medvirke til demokratiudvikling, idet involvering af borgere og andre aktører er omdrejningspunktet i Lokal Agenda 21-indsatsen Skabe samspil på tværs af sektorer og mellem regionale aktører Udvikle samarbejde herunder gennem dannelse, ledelse af og deltagelse i netværk og forskellige partnerskaber Skabe og gennemføre initiativer og forandringsprocesser Udbrede god praksis for bæredygtig omstilling og bidrage til at udvikle ny praksis Skabe bevidsthed om bæredygtig udvikling gennem målrettede aktiviteter, projekter og synliggørelsesindsats Regionens Lokal Agenda 21-model Region Sjælland har udviklet følgende model for Lokal Agenda 21-indsatsen i Region Sjælland: UDGANGSPUNKT Lokal Agenda 21-koordinator Regionens Lokal Agenda 21-koordinator varetager udvikling og facilitering af Lokal Agenda 21-indsatsen. Service Borgere, virksomheder, organisationer og institutioner kan få information og vejledning om Lokal Agenda 21, bæredygtig udvikling og udvikling af projekter. 12 Synliggørelse Lokal Agenda 21-indsatsen synliggøres gennem artikler, foredrag, kampagneindsats og projekter. Herved fremmes en bevidsthed om bæredygtig udvikling.

13 Synliggørelse og skabelse af bevidsthed LA 21-strategi proces og strategiske LA 21-projekter Platform for bæredygtig udvikling Regionens Lokal Agenda 21-model Hovedprocessen udgøres af udvikling, gennemførelse og løbende tilpasning af Lokal Agenda 21-strategien. Denne mere overordnede proces ledsages af udvikling af projekter og andre aktiviteter, dels Lokal Agenda 21-fyrtårnsprojekter, det vil sige projekter af strategisk karakter; dels andre relevante projekter. Samtidig med de forskellige udviklings- og samarbejdsprojekter iværksættes forskellige supplerende aktiviteter, som skaber bevidsthed om bæredygtig udvikling og synliggør regionens indsats. Endelig vil Platform for Bæredygtig Udvikling i Region Sjælland, som er etableret i samarbejde med kommunernes Lokal Agenda 21-koordinatorer, udgøre en central samarbejdsstruktur for udvikling af en fælles indsats. Der vil blive sat fokus på videndeling, erfaringsudveksling og kompetenceudvikling mellem Lokal Agenda 21-koordinatorer i kommunerne og regionen. Andre deltagere kan være forskere og repræsentanter for institutioner, virksomheder og organisationer. Målsætninger Region Sjælland vil bidrage til en høj kvalitet i koordineringen, udviklingen og faciliteringen af Lokal Agenda 21-indsatsen i regionen. Der lægges vægt på samspil med regionale aktører og specielt kommunernes Lokal Agenda 21-koordinatorer. Tilsvarende vil det tværorganisatoriske samarbejde for bæredygtig udvikling internt i den regionale organisation løbende blive udviklet. UDVIKLING & STRATEGI TEMASTRATEGIER Lokal Agenda 21-samarbejde i regionen I samarbejde med kommunernes Lokal Agenda 21-koordinatorer er dannet en Platform for Bæredygtig Udvikling i Region Sjælland. I dette forum foregår videndeling, erfaringsudveksling og kompetenceudvikling. Lokal Agenda 21-samarbejde internt i organisationen Lokal Agenda 21-indsatsen omfatter alle de interne driftsområder og forankres gennem dialog, koordinering og udvikling af fælles projekter. 13

14 Klima og vedvarende energi Klimaudfordringen stiller i disse og kommende år store krav til vores omstillingsevne. Region Sjælland har allerede markeret sig på en række områder inden for vedvarende og alternativ energi. Styrkepositionerne skal udbygges, og Region Sjælland vil understøtte samarbejde på området Klima - en global udfordring De globale klimaændringer kræver en indsats på alle niveauer af verdenssamfundet. Klimaløsninger bliver dermed også en central opgave i Lokal Agenda 21-indsatsen for region og kommuner. Fire centrale klima-sektorer Klimaændringerne påvirker alle dele af vores natur og samfund, men når det drejer sig om årsagerne, skiller fire sektorer sig ud: energisystemet, herunder boligområdet industri landbrug transport Fra disse sektorer stammer de største bidrag til den CO2-udledning, som er med til at skabe temperaturstigningen. Potentialer og indsatsmuligheder i Region Sjælland Der er mange års erfaring i regionen med at udnytte de vedvarende energikilder ikke mindst biomasse og vind og med at spare på energien. Men der er fortsat en lang række uudnyttede potentialer inden for bioenergi, havenergi, vind, solenergi samt energibesparelser og energieffektivisering. Mange steder findes initiativer, som fremmer bæredygtig energiforsyning og -anvendelse. Tre projekter er særligt markante. I»Community Test Facility-projektet«på Lolland afprøves nye energiteknologier, som for eksempel verdens første projekt for brintbaseret energiforsyning af et bysamfund.»industriel symbiose-konceptet«i Kalundborg er et modelprojekt for, hvordan virksomheder kan UDGANGSPUNKT Klimastrategi Regionen udvikler en klimastrategi, som tager afsæt i en generel vurdering af klimaeffekter og potentielle indsatsfelter. En energibalance og et CO2-regnskab vil indgå i dette arbejde. Vedvarende energiprojekter Regionen fremmer vedvarende energiprojekter inden for biomasse-energiområdet, byggeri, transportstruktur med videre. 14 Mødepladser og dialog om klimaløsninger Gennem konferencer og temamøder fremmes regionale aktørers indsigt og engagement i klimaområdet.

15 spiller sammen om at udnytte blandt andet overskudsenergi og andre restprodukter fra produktionen på en optimal måde. Inden for energi- og miljøvenligt byggeri er Danmarks første parcelhuskvarter med svanemærkede huse i Herfølge ved Køge helt i front med hensyn til innovation på dette felt. Regional klimastrategi Klimaindsatsen kræver indsats på alle niveauer i samfundet. Der er behov for at fokusere på både tilpasning til de klimaændringer, der finder og vil finde sted, og forebyggelse af disse klimaændringer. Region Sjælland vil i samspil med regionens aktører medvirke til, at der udvikles en koordineret indsats. Særligt tre aktørgrupper er vigtige: Virksomheder, især virksomheder inden for energisektoren, transport, landbrug og industri, som anvender og udvikler teknologi, der medfører udledning af drivhusgasser. Myndigheder, der arbejder med at gennemføre direktiver og lovgivning, der er rettet mod drivhusgasproblematikken. Borgere, idet klimaindsatsen kræver, at der skabes bred forståelse og accept. Her vil der være behov for oplysnings- og kampagneindsats. Målsætninger Region Sjælland vil bidrage til en koordineret indsats på klimaområdet, hvor både regionens kommuner og Vækstforum har igangsat en lang række initiativer. Region Sjælland vil i løbet af 2008 og 2009 udvikle en klimastrategi, som både vil indeholde forebyggende initiativer, som sigter mod at reducere klimapåvirkningen, og tilpasning til de klimaeffekter, der vil opstå som følge af de igangværende klimaændringer. Klimaindsatsen skal foretages på en sådan måde, at innovationspotentialer med hensyn til teknologiudvikling og lokale energisystemer udnyttes optimalt. Region Sjælland vil desuden skabe samspil med kommuner og andre regionale aktører og understøtte deres indsats på klima- og energiområdet. UDVIKLING & STRATEGI TEMASTRATEGIER Metoder og værktøjer Lokale klima- og energiplaner kan være et led i kommunernes Lokal Agenda 21-indsats. Region Sjælland ønsker at støtte kommunerne i dette arbejde. Energivenlig transport Det skal overvejes, at undersøge en mulig indsats for at udvikle energivenlige transportsystemer. Internationalt samarbejde: Regionen foretager videnhjemtagning og -formidling til regionens aktører. Klimatopmødet 2009 udnyttes som en mulighed for at fremme det internationale samarbejde. Nærmere beskrivelse findes på 15

16 Bæredygtig erhvervsudvikling Innovation og et bredt funderet samarbejde er forudsætningen for en bæredygtig erhvervsudvikling. Eksisterende netværk skal understøttes, og nye opbygges i arbejdet for at fremme den bæredygtige udvikling i Region Sjælland Omstilling til bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre Der er en international forståelse af, at udvikling af mindre belastende, bæredygtige produktionsog forbrugsmønstre er afgørende for den langsigtede udvikling. Mest markant kom det til udtryk på FNs verdenstopmøde i Johannesburg 2002, hvor et omfattende program blev igangsat. Tilsvarende har EU udviklet en række politikker og programmer, som sigter mod at skabe bæredygtig produktion. En bæredygtig regional udvikling bygger på bæredygtige virksomheder, som er internationalt konkurrencedygtige. Fra miljø til samfundsansvar Den grundlæggende indsats for en bæredygtig produktion er rettet mod at undgå miljøfarlige stoffer og mindske omkostninger gennem mindre forbrug af energi og materialer. Her handler det om renere teknologi, renere produktion og miljøledelse. Udover miljøvinklen er der kommet mere fokus på det sociale ansvar for de ansatte, det lokalsamfund produktionen foregår i, etiske forhold med videre. Og med»corporate social responsibility«er det brede samfundsansvar blevet introduceret. I dag går udviklingen mod integrerede former for ledelse og produktion, for eksempel gennem konceptet»de tre bundlinier«, som kombinerer de miljømæssige, sociale og økonomiske dimensioner i virksomhederne. Virksomhederne går foran Mange virksomheder i Region Sjælland har lang tids erfaring med udvikling af miljørigtig og bæredygtig produktion. Det gælder både de større UDGANGSPUNKT Det gode eksempel Gennem synliggørelse af»de gode eksempler«fremmes bæredygtig erhvervsudvikling i regionen. Udveksling af læring og erfaring mellem virksomheder Virksomheder giver hinanden inspiration til den»bæredygtige start«.»ambassadør-virksomheder«fortæller om, hvordan en omstilling gennemføres, og»mentor-virksomheder«hjælper kollegaer i mindre erfarne virksomheder med at håndtere produktionskæden, markedsføring, netværk med andre virksomheder med videre. 16

17 virksomheder, som opererer globalt, og mindre virksomheder, som både har et nationalt og et internationalt marked. I de senere år har der været en voksende interesse for det sociale ansvar, det såkaldte»corporate social responsibility«. Fælles for mange virksomheder er, at de ser bæredygtig udvikling som en grundforudsætning for deres fortsatte eksistens. Innovation for bæredygtig udvikling Miljøhensyn og social ansvarlighed har en voksende betydning for forbrugere og samarbejdspartnere. Samtidig skærpes kravene til produktionen løbende gennem EU direktiver. Disse krav betyder også nye markedsmuligheder. Derfor er det vigtigt at sikre, at virksomhederne opnår optimale muligheder for innovation for bæredygtig udvikling. Det kan ske gennem målrettet og virksomhedstilpasset støtte til innovation, viden- og kompetenceudvikling samt ny inspiration gennem utraditionelle samspil mellem aktører. Netværk og nye samarbejdsformer Industriel symbiose i Kalundborg er et eksempel på et samarbejde mellem en række virksomheder, som kan udnytte hinandens restprodukter på grund af deres placering i nærheden af hinanden. Denne form for samarbejde kan også udvikles på regionalt niveau. Konceptet kaldes»regional industriel økologi«. Der kan også udvikles erhvervsklynger med fokus på at udvikle nye bæredygtige produkter og produktionsmetoder, inden for udvalgte brancher og på tværs af brancher. Netværk for Grøn Erhvervsudvikling med ca. 100 virksomheder i det tidligere Storstrøms Amt har med succes styrket indsatsen for miljørigtig produktion gennem projekter og kompetenceudvikling. Denne netværksmodel kan tjene som inspiration for en indsats i Region Sjælland. Målsætninger Region Sjælland ønsker at fremme bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre, og derigennem fremme innovation og skabe nye job. For at integrere bæredygtig udvikling i virksomhedernes strategier og forretningsområder vil Region Sjælland sætte fokus på synliggørelse af gode praksiseksempler til inspiration for virksomhederne. UDVIKLING & STRATEGI TEMASTRATEGIER Innovationssystemet og bæredygtig erhvervsudvikling Innovationssystemet i regionen skal udvikles, så virksomhederne kan opnå vejledning og inspiration med hensyn til innovation for bæredygtig udvikling. Der er specielt behov for udvikling af metoder, værktøjer og projekter til at fremme denne form for innovation. Netværk På tre områder er der identificeret særlige potentialer og behov: Mindre industrielle symbiose-projekter, netværk, som kan facilitere virksomheder med hensyn til Eco-innovation og bæredygtig udvikling samt læringsplatforme til spredning af kompetencer. 17

18 Borgerinvolvering og bevidsthed om bæredygtig udvikling Lokal Agenda 21 strategien bevæger sig på mange niveauer fra globalt til lokalt. Det lokale perspektiv er i de senere år bragt i forgrunden af de mange lokalråd og lignende, der i disse år etableres. Det markerer borgernes stigende interesse i at tage ansvar for udvikling af eget lokalområde Borgerinvolvering et nøglebegreb i Lokal Agenda 21 Udviklingen af Lokal Agenda 21 bygger på involvering af borgerne og andre aktører i kommunen eller regionen. Lokal Agenda 21 har de sidste 15 år mange steder ført til afprøvning af nye former for demokrati, og nye metoder og værktøjer til involvering er blevet udviklet. I de seneste år kan der ses flere andre bevægelser, som fremmer det lokale demokrati. Med strukturreformen er der sat fokus på at udvikle politikker for nærdemokrati, landsbyer etablerer moderne bylaug og netværk, og gennem kvarterløft-projekter er der også i byerne skabt nye fora for dialog og deltagelse. Udfordringen for borgerinvolvering er at engagere borgere, som ikke deltager i traditionelle beslutningsprocesser. Unge og demokrati En særlig problematik knytter sig til de unges deltagelse og engagement i det lokale demokrati. Meget tyder på, at de unge og de ældre generationer har vidt forskellige forestillinger om, hvordan man opnår indflydelse på egne forhold og det område, man bor i. Nogle unge ønsker at gøre en forskel i deres lokalsamfund. De er på den anden side ikke så interesserede i at deltage i traditionelle møder, men vil hellere lave praktiske aktiviteter. Flere steder i regionen er der gode erfaringer med at kombinere demokrati og ungdomskultur. Bevidsthed om bæredygtig udvikling Det at skabe forståelse af bæredygtig udvikling hos borgerne er en anden vigtig faktor i Lokal Agen- UDGANGSPUNKT Kompetenceudvikling inden for borgerinvolvering Udvikling af kompetencer hos Lokal Agenda 21-koordinatorer og andre facilitatorer og forandringsagenter. Ungdomskultur og demokrati Der sættes fokus på unges involvering i det lokale demokrati og bæredygtig udvikling. 18 Læringsforløb for demokrati-facilitatorer Uddannelse af»demokrati-konsulenter«, som kan medvirke til at fremme lokale initiativer. For at udvikle konceptet kan der startes med en»demokrati Event«.

19 da 21-arbejdet. Hvad er bæredygtig udvikling? Hvorfor er den vigtig? Hvordan skaber vi positive forandringsprocesser? Denne bevidsthed vil kunne føre til udvikling af handlingskompetence og i sidste ende til ændret adfærd, som fremmer bæredygtige produktionsog forbrugsmønstre. Hermed bliver Lokal Agenda 21 også et oplysningsprojekt, hvor særlige kampagner, dialogprocesser, vejledning af husholdninger og virksomheder samt demonstrationsprojekter bliver vigtig aktiviteter. Uddannelse for bæredygtig udvikling I Agenda 21 fremgår det, at»uddannelse er afgørende for at fremme en bæredygtig udvikling og forbedre menneskers evne til at løse miljø- og udviklingsproblemer«. Der er tale om et koncept, som er væsentligt bredere end miljøundervisning. Her sigtes der på at fremme værdier, adfærd og livsstile, der kræves for en bæredygtig fremtid. Uddannelse for bæredygtig udvikling (UBU) blev introduceret i 2005, idet FN udnævnte som 10-året for UBU. Målsætninger Borgerinvolvering og bevidsthed om bæredygtig udvikling er de to centrale elementer i Lokal Agenda 21-indsatsen. Region Sjælland vil derfor fremme en fortsat udvikling inden for disse områder, som retter sig mod især Lokal Agenda 21-koordinatorer og undervisere, men også aktive i lokalsamfund og inden for kulturområdet. En særlig indsats skal udvikles inden for bæredygtig udvikling, demokrati og ungdomskultur, idet der her er en række uudnyttede ressourcer, som kan skabe nye vinkler på Lokal Agenda 21-arbejdet. Region Sjælland vil spille en aktiv rolle i udviklingen af Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - UBU, og dermed støtte op om FNs 10-år for UBU. Udfordringen henvender sig til alle niveauer af det danske skolesystem fra daginstitutioner over skoler til de videregående uddannelser. Der findes flere lokale, men spredte initiativer i Region Sjælland. UDVIKLING & STRATEGI TEMASTRATEGIER Uddannelse for bæredygtig udvikling (UBU) Uddannelse for bæredygtig udvikling skal udbredes i Region Sjælland - fra daginstitution til universitet. Første fase er identifikation af aktørerne i regionen. Kampagner som fremmer forståelsen af bæredygtig udvikling Gennem en kampagneindsats skal der skabes bevidsthed om bæredygtig udvikling og udvikles handlingskompetence. Ved brug af oplevelsesøkonomiske metoder skabes engagerende aktiviteter. 19

20 Kvalitetsturisme og gode oplevelser Turismeerhvervet rummer store muligheder for omstilling mod en bæredygtig udvikling. Flere og flere turister efterspørger oplevelser, og økonomer taler i stigende grad om en egentlig økonomi baseret på disse behov hos turister og forbrugere. Fremtidens udfordring bliver at udvikle bæredygtige produkter og services, der samtidig tilbyder unikke og meningsfulde oplevelser Kvalitetsturisme En god turismeoplevelse forudsætter nogle grundlæggende kvaliteter ved selve opholdet: Overnatningen, attraktionerne og aktiviteterne. Den basale service skal være i orden. Der kan også anlægges et bredt perspektiv på turismen, hvorefter kvalitetsturisme ikke kun skal rumme servicekvalitet og oplevelsesmuligheder, men også skal omfatte nogle samfundsmæssige kvaliteter ved at fremme en bæredygtig udvikling. I denne forstand kan bæredygtig turisme kaldes en udvidet form for kvalitetsturisme. Bæredygtige destinationer Destinationer kan beskrives som lokalsamfund eller regioner af en størrelse, hvor turismeaktørerne har mulighed for at spille sammen i udviklingen af området. Destinationer er dermed en meget velegnet ramme for at udvikle bæredygtig turisme. Flere destinationer i Region Sjælland har erfaringer med at udvikle destinationen efter principperne om bæredygtig udvikling. Og der er et stort potentiale for denne form for innovation mange steder i regionen. Helårsdestinationer Et landsdækkende projekt om udvikling af helårsdestinationer er igangsat i Det omfatter også Region Sjælland. Odsherred deltager som udviklingsdestination, hvor en omfattende produktudviklingsindsats vil finde sted, mens Møn og Næstved er blandt læringsdestinationerne, som deltager i erfaringsudveksling. Perspektivet med at skabe turisme uden for højsæsonen er en udfordring for alle regio- UDGANGSPUNKT Nye turismeoplevelser Der skabes nye turismeoplevelser ved nye koblinger inden for kultur, historie, natur, miljø og med fokus på gæstens oplevelser. Region Sjælland kan medvirke til at sætte fokus på kombinationen bæredygtig udvikling og oplevelsesøkonomi. 20 Bæredygtige destinationer Som inspiration til udvikling af bæredygtige destinationer vil regionen bidrage med formidling af viden og metoder. Internationalt samarbejde er en nødvendig kilde til ny viden.

21 nens destinationer. Det er vigtigt at bygge videre på den viden, der høstes gennem projektet. Samtidig kan der opnås yderligere innovation ved at kombinere helårsturisme og bæredygtig destinationsudvikling. Gode oplevelser Oplevelsesøkonomien sætter fokus på den enkelte persons værdier, identitet og behov. Oplevelser tilfører»produktet«nye værdier, og oplevelser kan endda udgøre hovedparten af eller hele produktet. Med produkt tænkes der både på råstoffer, egentlige produkter, servicetilbud og oplevelser. Oplevelser er dermed ikke et fænomen for en bestemt sektor eller branche. Oplevelsesøkonomien rummer muligheder for alle produktionsområder. I Region Sjælland findes mange aktører, som kan spille sammen inden for oplevelsesøkonomien. Der knytter sig desuden en særlig udfordring til at udvikle oplevelsesbaserede perspektiver i regionens landdistrikter. Kulturdimensionen Bæredygtig udvikling er langt mere end blot at lave nogle tekniske ændringer. Det kræver både forståelse af lokalsamfundet og engagement hos borger- Målsætninger Region Sjælland ønsker at fremme kvalitetsturisme og bæredygtig turisme, som rummer store innovationspotentialer for regionens turismeaktører. Der skal sættes særlig fokus på destinationer, som ramme for en udviklingsindsats. Her kan perspektiverne for den bæredygtige destination og helårsturismen kombineres. Region Sjælland vil fremme en kulturbaseret Lokal Agenda 21-indsats, som bygger på lokale og regionale kulturelle værdier og ressourcer. Specielt kan kreative og oplevelsesøkonomiske metoder medvirke til at styrke Lokal Agenda 21. ne. Kultur kan netop forstås i bred forstand som levemønstre, fælles værdier, lokale traditioner og lokale ressourcer, som udgør grundlaget for lokalsamfundet. Hermed bliver en kulturbaseret tilgang meget vigtig for Lokal Agenda 21-indsatsen. Kultur forstået som kunst, udtryksformer og formidling kan bidrage til at skabe ny forståelse af bæredygtig udvikling, og kulturområdet kan med dets kreative styrker være med til at gøre Lokal Agenda 21-arbejdet mere spændende. UDVIKLING & STRATEGI TEMASTRATEGIER Oplevelsesøkonomi og Lokal Agenda 21 Ved hjælp af oplevelsesøkonomiske metoder udvikles aktiviteter, der kan involvere og engagere borgere og gæster i bæredygtig udvikling. Kulturel Symbiose Et læringssted for innovation og udfoldelse sted og aktiviteter, som fremmer samarbejde på kryds og tværs i regionen, med nye metoder, kobling af amatører og professionelle, kunstnere, borgere og erhvervsliv. 21

22 Naturkvalitet Det er vigtigt at værne om naturen, samtidig med at der gives plads til de meget forskellige interesser, der mødes netop i naturen. Den danske natur skal rumme jordbrugsproduktion og være rekreativt fristed for mange mennesker. Naturen må gerne betrædes, men skal betrædes med omtanke Den smukke natur og biologisk mangfoldighed Landskabet opfattes som en afgørende naturkvalitet. En særlig rolle spiller regionens naturparker og beskyttede naturområder, som områder for bevaring af landskabstræk, plante- og dyrearter og som oplevelsesrum. Samtidig er det afgørende at bevare den biologiske mangfoldighed for at opretholde en levende natur og i sidste instans for at sikre en bæredygtig udvikling. Det er baggrunden for, at EU har besluttet, at forringelser af den biologiske mangfoldighed stoppes inden Bevaring og udvikling af økologiske forbindelseslinier er en metode til at fastholde den biologiske mangfoldighed i et regionalt perspektiv. Der er etableret en del cykel- og vandreruter gennem de senere år. Det mest markante projekt er Sjællandsleden, som indgår i et sammenhængende vandrerutesystem omkring Nordsøen. Meget tyder på, at der er en voksende interesse for disse turismeformer og måder at opleve landskabet på. Regionale og lokale fødevarer Regionale og lokale fødevarer er et område i udvikling. Der tales om regional madkultur, gastronomisk turisme, og der etableres netværk og nye former for samarbejde. Fokus rykker i stigende grad fra råvarer til forædlede produkter med en historie og højere værdi. Den lokale forankring af produktion og forbrug med mindre transportindhold bidrager til et bæredygtigt produktionsmønster. Hertil kommer økologisk og miljøvenlig produktion med mindre brug af råstoffer og miljøbelastende stoffer. UDGANGSPUNKT Udvikling af naturparker Region Sjælland vil bidrage til at udvikle større naturområder og naturparker som destinationer samtidig med en styrkelse af naturindholdet. Rekreative ruter Regionen ønsker at fremme rekreative ruter med særligt fokus på vandreruten Sjællandsleden. 22 Den fælles natur Region Sjælland vil bidrage til videndeling og udvikling af koncepter og projekter, hvor borgere tager hånd om»deres egen natur«.

23 Samtidig er arbejdet med produkternes egnsspecifikke identitet med til at styrke den kulturelle dimension af bæredygtig udvikling. I Region Sjælland findes mere end ti projekter og netværk, der fremmer regionale og lokale fødevarer. For at skabe synergi mellem de mange aktiviteter er desuden etableret Fødevareplatform Region Sjælland. Ren Natur Minimering af miljøbelastning er afgørende for at undgå ødelæggelse af naturen og forebygge sygdomme. En central myndighedsopgave, som varetages af Region Sjælland, er at fjerne jordforurening og derigennem forurening af grundvand, vandløb og søer. I 2007 har en række kommuner og Region Sjælland gennemført en fælles kampagne,»ren Natur Ren Strand«. Sigtet har været at skabe miljøbevidsthed gennem indsamling af affald i naturen. Flere andre initiativer på dette indsatsfelt findes i regionen. Borgernes bevidsthed om naturen og miljøbelastning er en vigtig forudsætning for at fremme en langsigtet omlægning til bæredygtige forbrugsog produktionsmønstre. Et yderligere samspil Målsætninger En bæredygtig region bygger på et velfungerende naturgrundlag. Derfor vil Region Sjælland bidrage til at fremme indsatsen for biologisk mangfoldighed, som udover bevaring af de mange forskellige planteog dyrearter omfatter alle de livsvigtige økosystemfunktioner. Gennem et sundt naturgrundlag fremmes desuden på en gang borgernes livskvalitet og grundlaget for det lokale erhvervsliv. Lokale og regionale fødevarer er et indsatsfelt i vækst i Region Sjælland. Velsmag, variation, lokal oprindelse med en historie og håndværksmæssig produktion er blevet kodeord for høj kvalitet. Samtidig kan det konstateres at økologisk produktion med fokus på miljøvenlighed og dyrevelfærd oplever en voksende interesse. Region Sjælland ønsker en styrkelse af det regionale samspil om lokale og regionale fødevarer. mellem de mange aktører, som arbejder med formidling på disse områder, kan medvirke hertil. UDVIKLING & STRATEGI TEMASTRATEGIER Råstoffer og ny natur I 2008 vedtages en Råstofplan, som blandt andet sigter mod at reducere miljøbelastningen fra råstofindvinding. Ren Natur Region Sjælland foretager oprensning af forurenet jord. Desuden ønsker regionen at indgå i projekter, som fremmer en ren natur. Lokale og regionale fødevarer Gennem Lokal Agenda 21-indsatsen samarbejdes med Fødevareplatform Region Sjælland, som fremmer lokal fødevareproduktion. 23

24 Levende lokalsamfund Region Sjælland er en kompleks geografi, der både rummer store forstadsområder tæt på København, mange større og mindre købstæder, landsbyer og spredt bebyggelse i det åbne land. Mange af områderne har i de senere år været inde i en særdeles positiv udvikling, mens andre har været præget af stagnation eller tilbagegang Lokalsamfundenes udfordringer Lokale initiativer blomstrer overalt i Region Sjælland. Projekter udvikles, og netværk dannes. Hensigten er at fremme en positiv udvikling og modvirke de forskellige problemer, som især lokalsamfundene uden for byerne står overfor. Nogle lokalsamfund oplever afvandring og funktionstømning, andre har tilflytning og omdannes til»sovebyer«for de nærliggende byer, og atter andre skaber udvikling baseret på lokale ressourcer og lokalt engagement. Også i mange bykvarterer findes forskellige former for lokale initiativer. Fælles for alle lokalsamfund er ønsket om at opretholde, omdanne eller videreudvikle området som et levende lokalsamfund med positiv udvikling af bosætning, gode levevilkår og tilfredsstillende aktivitetsmuligheder. Lokal Agenda 21 for lokalsamfund Enkelte lokalsamfund har udviklet Lokal Agenda 21-projekter, hvilket for eksempel er sket på Bogø. Andre steder er det sket under andre overskrifter. Denne slags initiativer kunne være en mulighed for endnu flere lokalsamfund. Pointen er, at der sættes fokus på alle tre dimensioner af bæredygtig udvikling på én gang: Styrkelse af den lokale økonomi, forbedring af sociale forhold og reduktion af miljøbelastning. Gennem involvering af alle styrkes den fælles indsats, som bygger på lokale værdier og ressourcer. Samspil udvikle og lære sammen I Landdistriktsprogrammet er der etableret lokale aktionsgrupper, de såkaldte LAG er. I Region Sjælland bliver der i alt 9 grupper, som omfat- UDGANGSPUNKT Mødesteder det inspirerende møde Region Sjælland vil medvirke til at etablere mødesteder for ildsjæle og lokalsamfundsaktører for at skabe inspiration, udveksling af erfaring og gensidig støtte. Mødestedet kan være en inspirationskonference, en temadag eller besøg hos forskellige lokalsamfund i regionen eller naboregioner. Hermed spredes det gode eksempel inden for for eksempel kultur- og miljøindsats, motion i nærmiljøet og andre aktiviteter, som involverer borgerne. 24

25 Målsætninger Der findes mange lokalsamfundsinitiativer i regionen, og samtidig også mange lokalsamfund, som er mindre aktive. Region Sjælland ønsker at bidrage til at styrke disse forskellige lokalsamfunds handlingskapacitet, dvs. deres evne til at fremme lokalt engagement, fremme social innovation og skabe synlige resultater. Desuden vil Region Sjælland medvirke til at udbrede gode erfaringer fra regionens lokalsamfund, så de kan lære af hinanden. For at optimere indsatsen for bæredygtig udvikling udvikles et bedre samspil mellem alle aktører i regionen det enkelte lokalsamfund, netværk af lokalsamfund, de lokale aktionsgrupper, Lokal Agenda Yderkommuner Landkommuner Mellemkommuner Bykommuner Kilde: Nationalstrategi for det danske landdistriktsprogram indsatsen, organisationer, kommuner og region. Landdistriktsinddeling ter 12 kommuner. Mange landsbyer laver projekter og går sammen i netværk. Derudover har de 17 kommuners og regionens Lokal Agenda 21-indsats relevans for lokalsamfundene. Dette brede felt af aktører og aktiviteter peger på et potentiale for at skabe samspil og synergi. UDVIKLING & STRATEGI TEMASTRATEGIER Fælles læring kompetencenetværk Det skal undersøges, om der kan udvikles et projekt i form af et kompetencenetværk som kan styrke lokalsamfundenes nøglepersoner og»ildsjæle«gennem fælles læringsaktiviteter. Igangsætningsstøtte og vejledning Lokal Agenda 21-indatsen kan medvirke til at støtte lokale initiativer. En særlig mulighed er udvikling af en vejledning for Lokal Agenda 21-projekter i lokalsamfundene. 25

26 Lokal Agenda 21 internt Region Sjælland skal være en troværdig samarbejdspartner inden for bæredygtig udvikling. Derfor er det afgørende, at regionen har orden i eget hus. Som regionens største virksomhed har Region Sjælland et særligt ansvar for at gå foran og vise vejen frem mod en bæredygtig udvikling. Som regional ansvarlig for Lokal Agenda 21-indsatsen i Region Sjælland som helhed er det meget vigtigt, at den regionale organisation efterlever intentionerne i Lokal Agenda 21 for at fremstå som troværdig i samspillet med regionens aktører. Den interne Lokal Agenda 21-indsats omfatter alle aktiviteter, som medfører miljøbelastning eller i øvrigt påvirker eller bidrager til en bæredygtig udvikling. Som en stor indkøber og forbruger af en lang række produkter og serviceydelser kan virksomheden og organisationen Region Sjælland spille en vigtig rolle i forhold til en bæredygtig erhvervsudvikling. Med ansatte har Region Sjælland som organisation desuden en betydelig mulighed for at sprede»lokal Agenda 21-bevidsthed«rundt om i regionen. Målsætninger Region Sjælland som organisation vil reducere miljøbelastningen fra driftsaktiviteter og anlægge miljøbetragtninger ved investeringer og anskaffelser. Fødevarer produceret på et bæredygtigt grundlag søges udbredt i de regionale driftsenheder. Med afsæt i regionshuset udvikles et praksiseksempel for bæredygtig udvikling, der på længere sigt udvides til at omfatte hele den regionale organisation. Den interne indsats skal organiseres i løbet af Regionsrådets planer og væsentlige beslutninger ønskes vurderet med hensyn til bæredygtig udvikling. UDGANGSPUNKT Miljøledelse og Energiledelse Et regulativ for miljøledelse og energiledelse vedtages i Indkøb Region Sjælland har vedtaget en indkøbspolitik, som lægger vægt på at mindske miljøbelastningen. 26 Bæredygtighedsvurdering af planer og beslutninger Der udvikles en metode til at vurdere Regionsrådets beslutninger med hensyn til bæredygtig udvikling.

27 Internationalt samarbejde Videndeling og udveksling af erfaringer til fremme af en bæredygtig udvikling er ikke begrænset til det lokale, regionale eller nationale perspektiv. Vi kan lære af hinanden på tværs af landegrænser.region Sjælland arbejder for at etablere de nødvendige netværk, der sikrer international videndeling og samarbejde Målsætninger Gennem internationale projekter og deltagelse i internationale netværk vil Region Sjælland understøtte Lokal Agenda 21-strategiens indsatsfelter og bæredygtig udvikling i regionen i øvrigt. De internationale aktiviteter har til opgave at bidrage til videnudvikling, videndeling og kompetenceudvikling til gavn for den regionale udvikling. Den nyeste viden om bæredygtig udvikling og inspirerende koncepter, som tilføres regionen, skal videreformidles til relevante regionale aktører. Ligesom aktørerne kan involveres direkte i internationale projekter. Internationalt samarbejde bliver i stigende grad en forudsætning for at sikre ny viden og kompetenceudvikling. Det gælder ikke mindst inden for bæredygtig udvikling, som er en global opgave, hvor indsatsen forgår overalt i verden. Der arbejdes således på mange niveauer med indsatsfeltet, og det er vigtigt løbende at have et overblik over nye initiativer. Specielt er det vigtigt at have mulighed for at anvende ny viden i praksis ved at indgå i forskellige internationale samarbejdsrelationer - fra uformelle kontakter og møder, over netværkssamarbejde til egentlig udviklingsprojekter. Netværk for bæredygtig udvikling Region Sjælland indgår i en række samarbejdende innovations- og videndelingsnetværk, som arbejder for at fremme bæredygtig udvikling. UDVIKLING & STRATEGI TEMASTRATEGIER Lokal Agenda 21 generelt Baltic 21 Eco-Region Project er et modelprojekt for nye praksisser med deltagelse af blandt andet udvalgte regioner. Biomasse-energisystemer Udvikling af politikker og strategier for anvendelse af biomasse-energisystemer i Østersø-regionen. Kvalitetsturisme og oplevelsesøkonomi DestInnovation udvikling af bæredygtige turismedestinationer, med fokus på pilotindsats i destinationer i Region Sjælland. 27

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER 1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt

Læs mere

VELKOMMEN TIL 12 TIL MIDDAG

VELKOMMEN TIL 12 TIL MIDDAG LAG Odder-Hedensted VELKOMMEN TIL 12 TIL MIDDAG Middagsinvitationen er en del af Gentænk Landsbyen, der gennemføres i forbindelse med, at Aarhus er udnævnt som europæisk kulturhovedstad i 2017. I Gentænk

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

Den grønne industrikommune

Den grønne industrikommune Den grønne Kalundborg Kommunes Erhvervs- og udviklingspolitik 2011 2014 Den grønne INDHOLD 3 Forord 4 Den grønne Kalundborg kommune Det internationale perspektiv Det lokale/ regionale perspektiv Udgangspunkt

Læs mere

Strategi for bæredygtig udvikling

Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for Lokal Agenda 21 arbejde Forord Agenda 21-strategien er en væsentlig del af Middelfartplanen. Middelfartplanen er kommuneplanen, der integrerer og samler politikker

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Varde Kommune har med fornøjelse gennemlæst høringsudkastet, der sætter fokus på det gode liv i Syddanmark - med en vision og de tre mål

Læs mere

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Sjællad sleden Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Hvad skal I bl.a. høre om? Naturparker som mulighed Regional Udviklingsstrategi Regional analyse Naturparknetværk Støtte

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Udkast. Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved

Udkast. Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Udkast Høringssvar til Forslag til Næstved Kommuneplan 2013-2025 Region Sjælland har modtaget Forslag til Næstved Kommuneplan 2013 i høring og har med interesse

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Erhvervsservicedøgnet den 7. april Den kommunale indsats Herning Kommune. Udviklingschef Mette Højborg

Erhvervsservicedøgnet den 7. april Den kommunale indsats Herning Kommune. Udviklingschef Mette Højborg Erhvervsservicedøgnet den 7. april Den kommunale indsats Herning Kommune Udviklingschef Mette Højborg Erhvervspolitikken Et velfungerende og konkurrencedygtigt erhvervsliv er en forudsætning for vores

Læs mere

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder. UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en

Læs mere

Bæredygtighed i Billund Kommune

Bæredygtighed i Billund Kommune Bæredygtighed i Billund Kommune Indsatsprogram for 2013 2020 Bæredygtighed for fremtiden Vækst og udvikling er nøgleord i Billund Kommune - og kommunens udviklingsstrategi "5 veje til vækst sætter kursen

Læs mere

Et eksempel på planlægning for naturen mm.

Et eksempel på planlægning for naturen mm. Natur og Miljø 2013 Session 1: Borgeren og naturen Et eksempel på planlægning for naturen mm. Jørgen Jørgensen Chef for Natur og Vand, Viborg Kommune Grønne Sammenhænge Natur- og Parkpolitik for Viborg

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

Region Sjælland har modtaget Forslag til Faxe Kommuneplan 2013 i høring og har med interesse læst kommuneplanen.

Region Sjælland har modtaget Forslag til Faxe Kommuneplan 2013 i høring og har med interesse læst kommuneplanen. Faxe Kommune Center for Erhverv og Udvikling Frederiksgade 9 4690 Haslev kommunen@faxekommune.dk Dato: 6. februar 2014 Brevid: 2243265 Udkast Høringssvar til Forslag til Faxe Kommuneplan 2013 Region Sjælland

Læs mere

Lokal udviklingsstrategi for. LAG Billund. under landdistriktsprogrammet for perioden 2007-2013. 2. udgave - november 2008.

Lokal udviklingsstrategi for. LAG Billund. under landdistriktsprogrammet for perioden 2007-2013. 2. udgave - november 2008. Lokal udviklingsstrategi for LAG Billund under landdistriktsprogrammet for perioden 2007-2013. 2. udgave - november 2008 Pixiudgave Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Formalia... 3 Strategi...

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

Region Midtjylland. Skitse til Den regionale Udviklingsplan. Bilag. til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007. Punkt nr. 7

Region Midtjylland. Skitse til Den regionale Udviklingsplan. Bilag. til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007. Punkt nr. 7 Region Midtjylland Skitse til Den regionale Udviklingsplan Bilag til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007 Punkt nr. 7 FORELØBIG SKITSE TIL DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN FOR REGION MIDTJYLLAND 1 FORELØBIG

Læs mere

overskrift Destinationsudvikling med hjertet Christa Brønd Den 30. oktober 2013 Christa Brønd Manto A/S

overskrift Destinationsudvikling med hjertet Christa Brønd Den 30. oktober 2013 Christa Brønd Manto A/S overskrift Destinationsudvikling med hjertet Christa Brønd Christa Brønd Den 30. oktober 2013 Manto A/S Agenda Manto & jeg. Vækstteamets anbefalinger: Et (blandt flere) svar på dansk turismes udfordringer.

Læs mere

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 INDHOLD 1. Introduktion og proces 2. Et holistisk perspektiv på grøn omstilling og vækst 3. Eksempler på grøn

Læs mere

Bestræbelserne skal give flere arbejdspladser, som er funderet i løsninger, der kan skabe et bæredygtigt samfund; økonomisk, miljømæssigt

Bestræbelserne skal give flere arbejdspladser, som er funderet i løsninger, der kan skabe et bæredygtigt samfund; økonomisk, miljømæssigt LAG Odder-Hedensted Søg støtte til dine projekter vedrørende jobog vækstskabende erhvervsudvikling, samt forbedring af rammevilkårene i landdistrikterne hos LAG Odder-Hedensted! LAG Odder-Hedensted er

Læs mere

Udviklingsstrategi år 2009

Udviklingsstrategi år 2009 Kulturstærke børn i Vesthimmerland Udviklingsstrategi år 2009 Børn gør en forskel i Vesthimmerlands Kommune. Kultur er en kilde til livskvalitet for alle børn. I Vesthimmerland er børnene aktive og ligeværdige

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Overordnede formål med innovationsnetværk:

Overordnede formål med innovationsnetværk: De danske innovationsnetværk og partnerskaber hjælper virksomheder med at gøre en unik idé til et konkurrencedygtigt produkt eller serviceydelse. Overordnede formål med innovationsnetværk: 1. At styrke

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Et helt Danmark. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk

Et helt Danmark. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk Et helt Danmark Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk Den kongelige forestilling at bestemme at der oprettes et Ministerium for By, Bolig og Landdistrikter,

Læs mere

Lokal Udviklingsstrategi for. LAG Vejen. Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2008. Kongeåen ved Foldingbro. Version 2, 2009 - pixiudgave

Lokal Udviklingsstrategi for. LAG Vejen. Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2008. Kongeåen ved Foldingbro. Version 2, 2009 - pixiudgave Lokal Udviklingsstrategi for LAG Vejen Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2008 Kongeåen ved Foldingbro Version 2, 2009 - pixiudgave 1 Indhold Formalia; Navn og adresse... 3 Strategi... 4 Overordnede

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management?

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Hvem er jeg? Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Friluftsrådet kort Oprettet af statsministeren i 1942 Paraply for 90 organisationer indenfor

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sæt din by i bevægelse 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk Telefon: 8940 2796

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg Hvordan skaber vi en ny kommuneplan for det åbne land? De danske kommuner er godt i gang med processen om at skabe en ny generation af kommuneplaner,

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Partnerskabet for brint og brændselsceller Hobro den 3. april 2014 Margrethe Høstgaard Udviklingskonsulent Regionens opgaver Regional Udviklingsplan: Ny plan

Læs mere

FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN

FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN 1. Socioøkonomiske karakteristika for Region Hovedstaden Region Hovedstaden har godt 1,7 mio. indbyggere, og indbyggertallet har været stigende de senere år. Beskæftigelsen

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Vestjyske Fødevarer og Oplevelser Fase 2

Vestjyske Fødevarer og Oplevelser Fase 2 Vestjyske Fødevarer og Oplevelser Fase 2 Oplysninger om ansøger Vestjyske Fødevarer og Oplevelser er et projekt under Region Midtjyllands indsats vedrørende profilering af små fødevareproducenter og netværk

Læs mere

I synopsis beskriver vi kort indholdet i den kommende handlingsplan. Teksten er ikke færdigbearbejdet.

I synopsis beskriver vi kort indholdet i den kommende handlingsplan. Teksten er ikke færdigbearbejdet. Bilag til sagsfremstilling Dato: 7. august 2012 Synopsis for Handlingsplan 2013-2014 for den regionale udviklingsstrategi I synopsis beskriver vi kort indholdet i den kommende handlingsplan. Teksten er

Læs mere

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Der arbejdes målrettet og strategisk med kulturudviklingen i kommunen. I forlængelse af byrådets beslutning af juni 2011 udnyttes synergien i sammenhæng

Læs mere

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016 Landsbyklynger Pilotprojektet 2015-2016 Baggrund I en situation hvor ændrede erhvervsmæssige og demografiske strukturer i yderområderne øger presset på tilpasning af den kommunale servicestruktur, er det

Læs mere

Tidsplan 2007-2009 for Ballerup Kommunes erhvervspolitik

Tidsplan 2007-2009 for Ballerup Kommunes erhvervspolitik Tidsplan 2007-2009 for Ballerup Kommunes erhvervspolitik Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets medlemmer: (A) Henrik Bolberg Formand (A) Ley Plum Næstformand (A) Dorris

Læs mere

Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast

Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast Dato: 22. september 2011 Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast Brevid: 1490218 Indledning Region Sjælland er den største virksomhed i regionen med et budget på ca. 17 mia. kr. og godt 17.000

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

Bæredygtighed - fra strategi til undervisning. Steffen Lervad Thomsen Bæredygtighedskoordinator Miljø og Energiforvaltningen

Bæredygtighed - fra strategi til undervisning. Steffen Lervad Thomsen Bæredygtighedskoordinator Miljø og Energiforvaltningen Bæredygtighed - fra strategi til undervisning Steffen Lervad Thomsen Bæredygtighedskoordinator Miljø og Energiforvaltningen Disposition - Organisering - Strategier og mål - Initiativer - Resultater Organisation

Læs mere

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK 1 1. Indledning Denne visionspolitik er den overordnede ramme for arbejdet med erhverv og beskæftigelse i Varde Kommunes organisation, for kommunens samarbejde

Læs mere

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland Informations- og kommunikationsstrategi for Fødevareplatformens mål er at sikre en koordinering mellem relevante aktører og videninstitutioner samt at fungere som katalysator og inspirator indenfor fødevareområdet

Læs mere

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål:

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål: International strategi for Syddjurs Kommune Med denne internationale strategi ønsker Syddjurs Kommune at spille en aktiv rolle i internationaliseringen af området og dermed understøtte kommunens image

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere