REGION SJÆLLANDS STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "REGION SJÆLLANDS STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING"

Transkript

1 REGION SJÆLLANDS STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING LOKAL AGENDA 21-STRATEGI DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDGANGSPUNKT OVERORDNET STRATEGI TEMASTRATEGIER DEN TILGÆNGELIGE REGION BY OG LAND I EN SAMMENHÆNGENDE REGION DEN SUNDE REGION DEN LÆRENDE REGION

2 2 UDGANGSPUNKT

3 Innovation for en bæredygtig udvikling central rolle i arbejdet for at få skabt de nødven- I 2007 har Region Sjælland udarbejdet sin første Lokal Agenda 21-strategi. Strategien skal være tigt samfund. dige forandringsprocesser, på vej mod et bæredyg- med til at fremme en bæredygtig udvikling en Formålet med Lokal Agenda 21-strategien er at udvikling, der på én og samme tid gavner mennesker, miljø og økonomi. sektorer. Det kræver at strategien tager udgangs- fremme helhedstænkning og handling på tværs af Bæredygtig udvikling er én af de helt store punkt i de regionale behov og potentialer, og at globale udfordringer. Bæredygtig udvikling blev den forankres hos borgere, virksomheder, organisationer og institutioner. sat på dagsordenen ved FN s Riokonference tilbage i Riokonferencen markerede både et 2007 taget pulsen på den bæredyg- Region Sjælland har i løbet af vendepunkt og et startskud i forhold til politiske prioriteringer på bindelse har været afholdt i alt seks tige udvikling i regionen. I den for- en lang række områder. workshops med to overordnede Vi står i dag over for en række formål. Formålene har været, dels udfordringer, som kræver en integreret tænkning og indsats. Den kal Agenda 21-arbejdet nu og for at få involveret nøglepersoner i Lo- store klimaudfordring, udfordringer fremtiden, dels at få inspiration til på sundheds- og uddannelsesområdet og mange andre områder kalder på et bredt samarbejde De seks workshops gav mange gode input og Lokal Agenda 21-strategien. mellem en række aktører. De lokale myndigheder stof til eftertanke, og det er mit håb, at det samarbejde der er indledt vil blive udviklet yderligere herunder kommuner og regioner har fået en i de kommende år. OVERORDNET STRATEGI LOKALAGENDA 21 REGION SJÆLLAND DELSTRATEGIER Kristian Ebbensgaard Formand for Regionsrådet

4 UDGANGSPUNKT xx xx 4

5 Indhold Hvad er bæredygtig udvikling og Lokal Agenda 21?... 6 Vision og samspil mellem de regionale strategier... 8 Involveringsprocessen...10 Lokal Agenda 21-kriterier Lokal Agenda 21 generelt Klima og vedvarende energi Bæredygtig erhvervsudvikling Borgerinvolvering og bevidsthed om bæredygtig udvikling Kvalitetsturisme og gode oplevelser Naturkvalitet Levende lokalsamfund Lokal Agenda 21 internt Internationalt samarbejde Den videre proces UDVIKLING & STRATEGI TEMASTRATEGIER»Lokal Agenda 21«udgives af Region Sjælland Ansvarshavende: Jan Huus Vestergaard Grafisk design: Karin Sander Foto: Colorbox. Region Sjælland Ekstra eksemplarer af strategien fås hos Region Sjælland Alléen 15, 4180 Sorø tlf regionsjaelland@regionsjaelland.dk 5

6 Hvad er bæredygtig udvikling og Lokal Agenda 21? De danske regioner er forpligtet til hver at lave en strategi for bæredygtig udvikling en såkaldt Lokal Agenda 21 strategi. Samarbejde og synergieffekter er nøgleordene i Region Sjællands Lokal Agenda 21 strategi. Region Sjælland ønsker at samle gode kræfter i regionen i arbejdet for en bæredygtig udvikling Nøglebegrebet for Lokal Agenda 21 er bæredygtig udvikling, som blev knæsat som politisk koncept af For at tydeliggøre begrebet tales der om tre dimensioner af bæredygtig udvikling: FN i 1987 gennem Brundtland-rapporten:»En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.«den økonomiske dimension Den sociale dimension, herunder den kulturelle dimension Den miljømæssige dimension Økonomisk dimension Miljømæssig dimension Social dimension Bæredygtig udvikling handler om et bredt og langsigtet udviklingsperspektiv, som kræver helhedstænkning og handling på tværs af økonomisk vækst, social forbedring og øget miljøkvalitet. Den største udfordring består i at sammenkoble disse tre dimensioner i samfundsmæssige løsninger og Kulturel dimension forandringsprocesser. Bæredygtig udvikling handler i høj grad om værdier og holdninger som grundlag for den UDGANGSPUNKT 6 Agenda 21 I 1992 afholdt FN konferencen for miljø og udvikling i Rio de Janeiro. Det centrale dokument var Agenda 21, som står for»dagsorden for det 21. århundrede«. Der er tale om en Global handlingsplan for bæredygtig udvikling, hvor de lokale myndigheder er en af flere nøgleaktører. De opfordres derfor til at udvikle en Lokal Agenda 21, det vil sige en lokal handlingsplan for bæredygtig udvikling, i samspil med borgere, virksomheder og organisationer. På 10-året for Rio-konferencen afholdt FN i 2002 et verdenstopmøde i Johannesburg for at gøre status og tilføje supplerende indsatsfelter til Agenda 21-planen.

7 globale innovationsproces, der er påkrævet for at håndtere de globale problemer. Omdrejningspunktet for bæredygtig udvikling er ændrede produktions- og forbrugsmønstre, som sigter mod et reduceret ressourceforbrug. Der tages desuden udgangspunkt i det enkelte menneske, idet der sigtes mod bedre levevilkår og livskvalitet. Det er samtidig væsentligt at pointere, at bæredygtig udvikling omfatter alle samfundets sektorer og alle aktørgrupper. Lokal Agenda 21 kan karakteriseres ved tre kriterier: Handlingsplan, som vedtages af den lokale myndighed Involvering af borgere, virksomheder og organisationer Skabelse af bevidsthed om bæredygtig udvikling Disse tre elementer skal være til stede i processen, for at der er tale om en Lokal Agenda 21. Krav til Lokal Agenda 21-strategien Danmark har som det eneste land i verden vedtaget en særlig lovgivning for Lokal Agenda 21- indsatsen. Det fremgår heraf, at regionerne skal udvikle en Lokal Agenda 21-strategi, og der opridses et bredt felt af indsatsmuligheder. Der er ingen formelle krav til, på hvilken måde strategien skal udvikles. Den høje grad af metodefrihed med hensyn til indsatsfelter, involveringsformer og regionalt samarbejde giver dermed vide rammer for regionens udvikling af en Lokal Agenda 21-strategi. Kommunerne skal tilsvarende udvikle en Lokal Agenda 21-strategi, og der gælder omtrent enslydende lovkrav. Mens regionen skal fremme en bæredygtig regional udvikling, skal kommunerne fremme en bæredygtig byudvikling. Det skaber mulighed for samarbejde og synergi mellem den regionale og den kommunale Lokal Agenda 21-indsats. Specielt kan regionen som facilitator medvirke til at sikre samspil, videndeling og deltage i udviklingen af fælles projekter og aktiviteter for derigennem bedst muligt at udnytte de fælles ressourcer. Lokal Agenda 21-strategien er således en faciliterende strategi, der skal virke gennem samspil og mobilisering af aktørernes fælles kræfter, i modsætning til en regulerende plan, der kan pålægge forskellige aktører bestemte rammer for deres aktiviteter. Lokal Agenda 21-området er derfor en velegnet platform for at udvikle regionens rolle som koordinator og facilitator. UDVIKLING & STRATEGI TEMASTRATEGIER Planlovens krav til Lokal Agenda 21 Ifølge Lov om Planlægning( 33a) skal Lokal Agenda 21-strategien indeholde:»regionsrådets politiske målsætninger for det fremtidige arbejde inden for følgende indsatsområder: Mindskelse af miljøbelastningen, fremme af en bæredygtig regional udvikling, inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde og fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold.«7

8 Vision og samspil mellem de regionale strategier Bæredygtig udvikling og Lokal Agenda 21-strategien kan ikke afgrænses til bestemte geografier eller sektorer. Lokal Agenda 21 strategien virker i Regionsrådets arbejde for en sammenhængende regional udvikling, i samspil med regionens øvrige strategier og i samspil med lokale, internationale og andre regionale strategier Regionsrådet har vedtaget en vision for Region Sjælland som brobygger: mellem aktører på tværs af sektorer og fagområder med videre. Der skal også bygges bro mellem fremtid og»region Sjælland vil i kraft af sin særlige placering og gennem dialog og videndeling skabe de bedste rammer for bæredygtig vækst og for borgernes livskvalitet.«nutid, idet bæredygtig udvikling skal ses i et langsigtet perspektiv, men samtidig tager afsæt i regionens nutidige behov og udfordringer. Bæredygtig vækst udtrykker ønsker om at kombinere hensynet til bæredygtig udvikling med fremme af økonomiske vækstmuligheder. På denne måde bygges bro mellem de to centrale Lokal Agenda 21-indsatsen bidrager til at realisere denne vision på flere måder. En af strategiens hovedopgaver er at fremme sammenhængen og samspillet mellem samfundets forskellige sektorer som for eksempel miljø-, sundheds-, erhvervs-, uddannelses- og kulturområdet. De initiativer, der udvikles, sigter mod at involvere og skabe samspil EU-politikker: Gøteborg-strategien for bæredygtig udvikling og Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse. Samspil mellem regionale strategier Lokal Agenda 21-strategien indgår i et dyna misk samspil med Den Regionale Udviklingsstrategi UDGANGSPUNKT 8 Den Regionale Udviklingsstrategi Lokal Agenda 21-strategien spiller sammen med den Regionale Udviklingsstrategi især med hensyn til indsatsfelterne»den bæredygtig region«,»den innovative region«og»den lærende region«.»den bæredygtig region«fastlægger mål for blandt andet bæredygtig erhvervsudvikling inden for energi, byggeri, landbrug og turisme, transport, fødevareproduktion og naturkvalitet.»den innovative region«fastlægger mål for innovation og styrkelse af innovationskultur. Desuden er der særligt fokus på oplevelsesøkonomien.»den lærende region«fastlægger mål for blandt andet et højere uddannelsesniveau og udvikling af nye læringsformer.

9 og Vækstforum Sjællands Erhvervsudviklingsstrategi. Disse tre forskellige strategier for regional udvikling kan levere input til hinanden, ligesom de i fællesskab danner rammen om indsatsen i forhold til tværgående indsatsfelter. Samspillet kan udvides til at omfatte andre regionale strategier, som bliver udviklet, og kan især videreudvikles på det konkrete projekt- og aktivitetsniveau. Den Regionale Udviklingsstrategi beskriver overordnet den fremtidige, ønskelige udvikling for regionens byer, landdistrikter og udkantsområder samt for natur og miljø, erhverv, turisme, beskæftigelse, uddannelse og kultur. Strategien skal ses i sammenhæng med kommuneplanerne, der ikke må være i modstrid med beskrivelsen af den fremtidige, ønskelige udvikling i den regionale udviklingsstrategi. Endvidere kan regionen komme med forslag til kommune- og lokalplanlægningen. Erhvervsudviklingsstrategien udgør rammen om den regionale erhvervsudvikling med udgangspunkt i områdets rammevilkår og erhvervsspecialisering og med særligt fokus på yderområderne. Strategien, der udgør en del af grundlaget for udarbejdelsen af Den Regionale Udviklingsstrategi, har virksomhederne som primær målgruppe og sigter især på at fremme teknologiudvikling, innovation og virksomhedsudvikling. Målgruppen for Lokal Agenda 21-strategien er regionens borgere og virksomheder i bred forstand. En central opgave for strategien er at skabe motivation og facilitere indsatsen for den langsigtede og tværsektorielle udvikling. Det kan ske gennem forskellige involveringsformer; dels i forhold til de indsatsområder, der er identificeret i Lokal Agenda 21-processen; dels i forhold til indsatsområder i de andre regionale strategier. Lokal Agenda 21 Strategi Den Regionale Udviklingsstrategi Indsatsfelter og projekter Erhvervsudviklingsstrategi UDVIKLING & STRATEGI TEMASTRATEGIER Vækstforum Sjællands Erhvervsudviklingsstrategi Lokal Agenda 21-strategien spiller sammen med Erhvervsudviklingsstrategien med hensyn til indsatsfelterne»erhvervsmæssige styrkepositioner og fremtidige vækstområder«,»innovation«og»viden, uddannelse og kompetencer«. Dette samspil kan føre til styrkelse af regionens klimaindsats, bæredygtig erhvervsudvikling og uddannelse og kompetenceudvikling for bæredygtig udvikling. 9

10 Involveringsprocessen Forudsætningen for en bæredygtig udvikling er en fælles erkendelse af udfordringer og nødvendige handlinger. Dialogfase i 2007 viste, at der er forventninger om at Region Sjælland udvikler og udbreder ny viden om bæredygtig udvikling, til gavn for fælles forståelse og handling I løbet af september 2007 har Region Sjælland gennemført i alt seks tematiske Lokal Agenda 21- workshops med det formål at sikre involvering af Generelt pegede dialogen under de seks workshops på forventninger til regionen som en aktør, der nøgleaktører i regionen og opnå bidrag og inspiration fra disse til udvikling af Strategien for bæredygtig udvikling Projekter; dels Lokal Agenda 21-fyrtårnsprojekter, det vil sige projekter af strategisk karakter; dels andre relevante projekter. Det var hensigten at få et førstehåndindtryk af de initiativer, der findes og er under udvikling i regionen, og ikke mindst at identificere de behov for og ønsker til indsats, som kunne være relevant at inkludere i den regionale Lokal Agenda 21-strategi. Det var samtidig formålet at udvikle et fælles ejerskab som forudsætning for at kunne realisere Udvikler inspirerende strategier og planer og samler regionens aktører omkring en fælles indsats. Skaber ny viden, hjemtager viden og erfaring fra udlandet og den øvrige del af Danmark, samt formidler viden og erfaringer inden for en lang række områder til inspiration for kommuner, virksomheder, lokalsamfund m.fl. Vejleder aktører i regionen med hensyn til at udvikle projekter, etablering af samarbejdsstrukturer og søgning af tilskud. indsatsen for en bæredygtig udvikling. UDGANGSPUNKT 10 Lokal Agenda 21-workshops Udviklingen af Lokal Agenda 21-strategien er sket i perioden marts-oktober Omdrejningspunktet var seks tematiske Lokal Agenda 21-workshops med deltagelse af nøgleaktører fra lokalsamfund, kommuner, virksomheder, organisationer og institutioner. De seks workshops omhandlede:»klima og energi«,»bæredygtig erhvervsudvikling«,»borgerinvolvering og bevisthed om bæredygtig udvikling«,»kvalitetsturisme og oplevelsesøkonomi«,»naturkvalitet«og»levende lokalsamfund«. Der har været tale om en involveringsproces, hvor deltagerne har udtrykt interesse for det videre arbejde og realiseringen af initiativer inden for strategien.

11 Lokal Agenda 21-kriterier Lokal Agenda 21 og bæredygtig udvikling er en kompleks størrelse. Alene antallet af Lokal Agenda 21 kriterier taler for sig selv, og det stiller store udfordringer til de aktiviteter, der igangsættes i regi af Lokal Agenda 21 Der kan peges på en række kriterier, som karakteriserer Lokal Agenda 21-projekter. Kriterierne kan betragtes som vejledende principper til vurdering af projekterne. Netværk og samarbejde: De lokale og regionale menneskelige og organisatoriske ressourcer rummer potentialer for fælles læring og handling. Reduktion af ressourceforbrug: Der er behov for Helhedsorientering: Løsninger skal tænkes på tværs af sektorer og fagområder med videre. Der skabes resultater inden for alle dimensioner af bæredygtig udvikling. Involvering: Bæredygtig udvikling kræver aktiv borgerdeltagelse og dialog. Borgerinvolvering forstås som et bredt begreb for alle aktører i et lokalsamfund. Bevidsthed om bæredygtig udvikling: En forudsætning for at ændre adfærd er både en forståelse af bæredygtig udvikling og handlingskompetence. Herunder hører læring og uddannelse. markante omlægninger i produktions- og forbrugsmønstre for at reducere forbruget af naturens ressourcer. Kredsløb: Bæredygtig udvikling indebærer, at der skabes lukkede kredsløb. Mindre kredsløb giver typisk anledning til de færreste miljøproblemer. Det lange sigt: Bæredygtig udvikling lægger op til strukturelle og organisatoriske ændringer på lang sigt, men kræver samtidig handling på kort sigt. Det globale perspektiv: En lang række problemer kræver både lokal handling og internationalt samarbejde. UDVIKLING & STRATEGI TEMASTRATEGIER Eksempel på det gode Lokal Agenda 21-projekt Projektet»Ren Natur Ren Strand«har sat fokus på affald på regionens strande. Der er sket strandrensning og lavet udstillinger på de større strande. Herved er der skabt bevidsthed om forurening. Den globale udfordring om bæredygtig udvikling er koblet til en lokal indsats. Mange aktører har været involveret, frivillige organisationer, borgergrupper, kommuner og region med flere. Projektet er gennemført som led i et Østersø-samarbejde. 11

12 Lokal Agenda 21 generelt Målsætningen i Region Sjællands Lokal Agenda 21 strategi er at motivere og engagere gennem et bredt forpligtende samarbejde. Regionen ser det desuden som sin rolle, at udbrede viden og erfaring samt god praksis i arbejdet for en bæredygtig udvikling Hovedopgaven for den generelle Lokal Agenda 21- indsats er at skabe de optimale betingelser for realisering af strategien. Det drejer sig i første række om organisering og forankring af arbejdet, både internt i den regionale organisation og i forhold til regionale aktører. Opgaven udspringer, dels af Region Sjællands Lokal Agenda 21-model, dels af de projekter og aktiviteter, som er udviklet og løbende vil blive udviklet. Hovedopgaver for Lokal Agenda 21 Hovedopgaven for Lokal Agenda 21-strategien bliver at Motivere og engagere regionale aktører i handlingsorienterede og strukturerede processer afstemt efter indsatsfelter, aktiviteter og aktører Medvirke til demokratiudvikling, idet involvering af borgere og andre aktører er omdrejningspunktet i Lokal Agenda 21-indsatsen Skabe samspil på tværs af sektorer og mellem regionale aktører Udvikle samarbejde herunder gennem dannelse, ledelse af og deltagelse i netværk og forskellige partnerskaber Skabe og gennemføre initiativer og forandringsprocesser Udbrede god praksis for bæredygtig omstilling og bidrage til at udvikle ny praksis Skabe bevidsthed om bæredygtig udvikling gennem målrettede aktiviteter, projekter og synliggørelsesindsats Regionens Lokal Agenda 21-model Region Sjælland har udviklet følgende model for Lokal Agenda 21-indsatsen i Region Sjælland: UDGANGSPUNKT Lokal Agenda 21-koordinator Regionens Lokal Agenda 21-koordinator varetager udvikling og facilitering af Lokal Agenda 21-indsatsen. Service Borgere, virksomheder, organisationer og institutioner kan få information og vejledning om Lokal Agenda 21, bæredygtig udvikling og udvikling af projekter. 12 Synliggørelse Lokal Agenda 21-indsatsen synliggøres gennem artikler, foredrag, kampagneindsats og projekter. Herved fremmes en bevidsthed om bæredygtig udvikling.

13 Synliggørelse og skabelse af bevidsthed LA 21-strategi proces og strategiske LA 21-projekter Platform for bæredygtig udvikling Regionens Lokal Agenda 21-model Hovedprocessen udgøres af udvikling, gennemførelse og løbende tilpasning af Lokal Agenda 21-strategien. Denne mere overordnede proces ledsages af udvikling af projekter og andre aktiviteter, dels Lokal Agenda 21-fyrtårnsprojekter, det vil sige projekter af strategisk karakter; dels andre relevante projekter. Samtidig med de forskellige udviklings- og samarbejdsprojekter iværksættes forskellige supplerende aktiviteter, som skaber bevidsthed om bæredygtig udvikling og synliggør regionens indsats. Endelig vil Platform for Bæredygtig Udvikling i Region Sjælland, som er etableret i samarbejde med kommunernes Lokal Agenda 21-koordinatorer, udgøre en central samarbejdsstruktur for udvikling af en fælles indsats. Der vil blive sat fokus på videndeling, erfaringsudveksling og kompetenceudvikling mellem Lokal Agenda 21-koordinatorer i kommunerne og regionen. Andre deltagere kan være forskere og repræsentanter for institutioner, virksomheder og organisationer. Målsætninger Region Sjælland vil bidrage til en høj kvalitet i koordineringen, udviklingen og faciliteringen af Lokal Agenda 21-indsatsen i regionen. Der lægges vægt på samspil med regionale aktører og specielt kommunernes Lokal Agenda 21-koordinatorer. Tilsvarende vil det tværorganisatoriske samarbejde for bæredygtig udvikling internt i den regionale organisation løbende blive udviklet. UDVIKLING & STRATEGI TEMASTRATEGIER Lokal Agenda 21-samarbejde i regionen I samarbejde med kommunernes Lokal Agenda 21-koordinatorer er dannet en Platform for Bæredygtig Udvikling i Region Sjælland. I dette forum foregår videndeling, erfaringsudveksling og kompetenceudvikling. Lokal Agenda 21-samarbejde internt i organisationen Lokal Agenda 21-indsatsen omfatter alle de interne driftsområder og forankres gennem dialog, koordinering og udvikling af fælles projekter. 13

14 Klima og vedvarende energi Klimaudfordringen stiller i disse og kommende år store krav til vores omstillingsevne. Region Sjælland har allerede markeret sig på en række områder inden for vedvarende og alternativ energi. Styrkepositionerne skal udbygges, og Region Sjælland vil understøtte samarbejde på området Klima - en global udfordring De globale klimaændringer kræver en indsats på alle niveauer af verdenssamfundet. Klimaløsninger bliver dermed også en central opgave i Lokal Agenda 21-indsatsen for region og kommuner. Fire centrale klima-sektorer Klimaændringerne påvirker alle dele af vores natur og samfund, men når det drejer sig om årsagerne, skiller fire sektorer sig ud: energisystemet, herunder boligområdet industri landbrug transport Fra disse sektorer stammer de største bidrag til den CO2-udledning, som er med til at skabe temperaturstigningen. Potentialer og indsatsmuligheder i Region Sjælland Der er mange års erfaring i regionen med at udnytte de vedvarende energikilder ikke mindst biomasse og vind og med at spare på energien. Men der er fortsat en lang række uudnyttede potentialer inden for bioenergi, havenergi, vind, solenergi samt energibesparelser og energieffektivisering. Mange steder findes initiativer, som fremmer bæredygtig energiforsyning og -anvendelse. Tre projekter er særligt markante. I»Community Test Facility-projektet«på Lolland afprøves nye energiteknologier, som for eksempel verdens første projekt for brintbaseret energiforsyning af et bysamfund.»industriel symbiose-konceptet«i Kalundborg er et modelprojekt for, hvordan virksomheder kan UDGANGSPUNKT Klimastrategi Regionen udvikler en klimastrategi, som tager afsæt i en generel vurdering af klimaeffekter og potentielle indsatsfelter. En energibalance og et CO2-regnskab vil indgå i dette arbejde. Vedvarende energiprojekter Regionen fremmer vedvarende energiprojekter inden for biomasse-energiområdet, byggeri, transportstruktur med videre. 14 Mødepladser og dialog om klimaløsninger Gennem konferencer og temamøder fremmes regionale aktørers indsigt og engagement i klimaområdet.

15 spiller sammen om at udnytte blandt andet overskudsenergi og andre restprodukter fra produktionen på en optimal måde. Inden for energi- og miljøvenligt byggeri er Danmarks første parcelhuskvarter med svanemærkede huse i Herfølge ved Køge helt i front med hensyn til innovation på dette felt. Regional klimastrategi Klimaindsatsen kræver indsats på alle niveauer i samfundet. Der er behov for at fokusere på både tilpasning til de klimaændringer, der finder og vil finde sted, og forebyggelse af disse klimaændringer. Region Sjælland vil i samspil med regionens aktører medvirke til, at der udvikles en koordineret indsats. Særligt tre aktørgrupper er vigtige: Virksomheder, især virksomheder inden for energisektoren, transport, landbrug og industri, som anvender og udvikler teknologi, der medfører udledning af drivhusgasser. Myndigheder, der arbejder med at gennemføre direktiver og lovgivning, der er rettet mod drivhusgasproblematikken. Borgere, idet klimaindsatsen kræver, at der skabes bred forståelse og accept. Her vil der være behov for oplysnings- og kampagneindsats. Målsætninger Region Sjælland vil bidrage til en koordineret indsats på klimaområdet, hvor både regionens kommuner og Vækstforum har igangsat en lang række initiativer. Region Sjælland vil i løbet af 2008 og 2009 udvikle en klimastrategi, som både vil indeholde forebyggende initiativer, som sigter mod at reducere klimapåvirkningen, og tilpasning til de klimaeffekter, der vil opstå som følge af de igangværende klimaændringer. Klimaindsatsen skal foretages på en sådan måde, at innovationspotentialer med hensyn til teknologiudvikling og lokale energisystemer udnyttes optimalt. Region Sjælland vil desuden skabe samspil med kommuner og andre regionale aktører og understøtte deres indsats på klima- og energiområdet. UDVIKLING & STRATEGI TEMASTRATEGIER Metoder og værktøjer Lokale klima- og energiplaner kan være et led i kommunernes Lokal Agenda 21-indsats. Region Sjælland ønsker at støtte kommunerne i dette arbejde. Energivenlig transport Det skal overvejes, at undersøge en mulig indsats for at udvikle energivenlige transportsystemer. Internationalt samarbejde: Regionen foretager videnhjemtagning og -formidling til regionens aktører. Klimatopmødet 2009 udnyttes som en mulighed for at fremme det internationale samarbejde. Nærmere beskrivelse findes på 15

16 Bæredygtig erhvervsudvikling Innovation og et bredt funderet samarbejde er forudsætningen for en bæredygtig erhvervsudvikling. Eksisterende netværk skal understøttes, og nye opbygges i arbejdet for at fremme den bæredygtige udvikling i Region Sjælland Omstilling til bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre Der er en international forståelse af, at udvikling af mindre belastende, bæredygtige produktionsog forbrugsmønstre er afgørende for den langsigtede udvikling. Mest markant kom det til udtryk på FNs verdenstopmøde i Johannesburg 2002, hvor et omfattende program blev igangsat. Tilsvarende har EU udviklet en række politikker og programmer, som sigter mod at skabe bæredygtig produktion. En bæredygtig regional udvikling bygger på bæredygtige virksomheder, som er internationalt konkurrencedygtige. Fra miljø til samfundsansvar Den grundlæggende indsats for en bæredygtig produktion er rettet mod at undgå miljøfarlige stoffer og mindske omkostninger gennem mindre forbrug af energi og materialer. Her handler det om renere teknologi, renere produktion og miljøledelse. Udover miljøvinklen er der kommet mere fokus på det sociale ansvar for de ansatte, det lokalsamfund produktionen foregår i, etiske forhold med videre. Og med»corporate social responsibility«er det brede samfundsansvar blevet introduceret. I dag går udviklingen mod integrerede former for ledelse og produktion, for eksempel gennem konceptet»de tre bundlinier«, som kombinerer de miljømæssige, sociale og økonomiske dimensioner i virksomhederne. Virksomhederne går foran Mange virksomheder i Region Sjælland har lang tids erfaring med udvikling af miljørigtig og bæredygtig produktion. Det gælder både de større UDGANGSPUNKT Det gode eksempel Gennem synliggørelse af»de gode eksempler«fremmes bæredygtig erhvervsudvikling i regionen. Udveksling af læring og erfaring mellem virksomheder Virksomheder giver hinanden inspiration til den»bæredygtige start«.»ambassadør-virksomheder«fortæller om, hvordan en omstilling gennemføres, og»mentor-virksomheder«hjælper kollegaer i mindre erfarne virksomheder med at håndtere produktionskæden, markedsføring, netværk med andre virksomheder med videre. 16

17 virksomheder, som opererer globalt, og mindre virksomheder, som både har et nationalt og et internationalt marked. I de senere år har der været en voksende interesse for det sociale ansvar, det såkaldte»corporate social responsibility«. Fælles for mange virksomheder er, at de ser bæredygtig udvikling som en grundforudsætning for deres fortsatte eksistens. Innovation for bæredygtig udvikling Miljøhensyn og social ansvarlighed har en voksende betydning for forbrugere og samarbejdspartnere. Samtidig skærpes kravene til produktionen løbende gennem EU direktiver. Disse krav betyder også nye markedsmuligheder. Derfor er det vigtigt at sikre, at virksomhederne opnår optimale muligheder for innovation for bæredygtig udvikling. Det kan ske gennem målrettet og virksomhedstilpasset støtte til innovation, viden- og kompetenceudvikling samt ny inspiration gennem utraditionelle samspil mellem aktører. Netværk og nye samarbejdsformer Industriel symbiose i Kalundborg er et eksempel på et samarbejde mellem en række virksomheder, som kan udnytte hinandens restprodukter på grund af deres placering i nærheden af hinanden. Denne form for samarbejde kan også udvikles på regionalt niveau. Konceptet kaldes»regional industriel økologi«. Der kan også udvikles erhvervsklynger med fokus på at udvikle nye bæredygtige produkter og produktionsmetoder, inden for udvalgte brancher og på tværs af brancher. Netværk for Grøn Erhvervsudvikling med ca. 100 virksomheder i det tidligere Storstrøms Amt har med succes styrket indsatsen for miljørigtig produktion gennem projekter og kompetenceudvikling. Denne netværksmodel kan tjene som inspiration for en indsats i Region Sjælland. Målsætninger Region Sjælland ønsker at fremme bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre, og derigennem fremme innovation og skabe nye job. For at integrere bæredygtig udvikling i virksomhedernes strategier og forretningsområder vil Region Sjælland sætte fokus på synliggørelse af gode praksiseksempler til inspiration for virksomhederne. UDVIKLING & STRATEGI TEMASTRATEGIER Innovationssystemet og bæredygtig erhvervsudvikling Innovationssystemet i regionen skal udvikles, så virksomhederne kan opnå vejledning og inspiration med hensyn til innovation for bæredygtig udvikling. Der er specielt behov for udvikling af metoder, værktøjer og projekter til at fremme denne form for innovation. Netværk På tre områder er der identificeret særlige potentialer og behov: Mindre industrielle symbiose-projekter, netværk, som kan facilitere virksomheder med hensyn til Eco-innovation og bæredygtig udvikling samt læringsplatforme til spredning af kompetencer. 17

18 Borgerinvolvering og bevidsthed om bæredygtig udvikling Lokal Agenda 21 strategien bevæger sig på mange niveauer fra globalt til lokalt. Det lokale perspektiv er i de senere år bragt i forgrunden af de mange lokalråd og lignende, der i disse år etableres. Det markerer borgernes stigende interesse i at tage ansvar for udvikling af eget lokalområde Borgerinvolvering et nøglebegreb i Lokal Agenda 21 Udviklingen af Lokal Agenda 21 bygger på involvering af borgerne og andre aktører i kommunen eller regionen. Lokal Agenda 21 har de sidste 15 år mange steder ført til afprøvning af nye former for demokrati, og nye metoder og værktøjer til involvering er blevet udviklet. I de seneste år kan der ses flere andre bevægelser, som fremmer det lokale demokrati. Med strukturreformen er der sat fokus på at udvikle politikker for nærdemokrati, landsbyer etablerer moderne bylaug og netværk, og gennem kvarterløft-projekter er der også i byerne skabt nye fora for dialog og deltagelse. Udfordringen for borgerinvolvering er at engagere borgere, som ikke deltager i traditionelle beslutningsprocesser. Unge og demokrati En særlig problematik knytter sig til de unges deltagelse og engagement i det lokale demokrati. Meget tyder på, at de unge og de ældre generationer har vidt forskellige forestillinger om, hvordan man opnår indflydelse på egne forhold og det område, man bor i. Nogle unge ønsker at gøre en forskel i deres lokalsamfund. De er på den anden side ikke så interesserede i at deltage i traditionelle møder, men vil hellere lave praktiske aktiviteter. Flere steder i regionen er der gode erfaringer med at kombinere demokrati og ungdomskultur. Bevidsthed om bæredygtig udvikling Det at skabe forståelse af bæredygtig udvikling hos borgerne er en anden vigtig faktor i Lokal Agen- UDGANGSPUNKT Kompetenceudvikling inden for borgerinvolvering Udvikling af kompetencer hos Lokal Agenda 21-koordinatorer og andre facilitatorer og forandringsagenter. Ungdomskultur og demokrati Der sættes fokus på unges involvering i det lokale demokrati og bæredygtig udvikling. 18 Læringsforløb for demokrati-facilitatorer Uddannelse af»demokrati-konsulenter«, som kan medvirke til at fremme lokale initiativer. For at udvikle konceptet kan der startes med en»demokrati Event«.

19 da 21-arbejdet. Hvad er bæredygtig udvikling? Hvorfor er den vigtig? Hvordan skaber vi positive forandringsprocesser? Denne bevidsthed vil kunne føre til udvikling af handlingskompetence og i sidste ende til ændret adfærd, som fremmer bæredygtige produktionsog forbrugsmønstre. Hermed bliver Lokal Agenda 21 også et oplysningsprojekt, hvor særlige kampagner, dialogprocesser, vejledning af husholdninger og virksomheder samt demonstrationsprojekter bliver vigtig aktiviteter. Uddannelse for bæredygtig udvikling I Agenda 21 fremgår det, at»uddannelse er afgørende for at fremme en bæredygtig udvikling og forbedre menneskers evne til at løse miljø- og udviklingsproblemer«. Der er tale om et koncept, som er væsentligt bredere end miljøundervisning. Her sigtes der på at fremme værdier, adfærd og livsstile, der kræves for en bæredygtig fremtid. Uddannelse for bæredygtig udvikling (UBU) blev introduceret i 2005, idet FN udnævnte som 10-året for UBU. Målsætninger Borgerinvolvering og bevidsthed om bæredygtig udvikling er de to centrale elementer i Lokal Agenda 21-indsatsen. Region Sjælland vil derfor fremme en fortsat udvikling inden for disse områder, som retter sig mod især Lokal Agenda 21-koordinatorer og undervisere, men også aktive i lokalsamfund og inden for kulturområdet. En særlig indsats skal udvikles inden for bæredygtig udvikling, demokrati og ungdomskultur, idet der her er en række uudnyttede ressourcer, som kan skabe nye vinkler på Lokal Agenda 21-arbejdet. Region Sjælland vil spille en aktiv rolle i udviklingen af Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - UBU, og dermed støtte op om FNs 10-år for UBU. Udfordringen henvender sig til alle niveauer af det danske skolesystem fra daginstitutioner over skoler til de videregående uddannelser. Der findes flere lokale, men spredte initiativer i Region Sjælland. UDVIKLING & STRATEGI TEMASTRATEGIER Uddannelse for bæredygtig udvikling (UBU) Uddannelse for bæredygtig udvikling skal udbredes i Region Sjælland - fra daginstitution til universitet. Første fase er identifikation af aktørerne i regionen. Kampagner som fremmer forståelsen af bæredygtig udvikling Gennem en kampagneindsats skal der skabes bevidsthed om bæredygtig udvikling og udvikles handlingskompetence. Ved brug af oplevelsesøkonomiske metoder skabes engagerende aktiviteter. 19

20 Kvalitetsturisme og gode oplevelser Turismeerhvervet rummer store muligheder for omstilling mod en bæredygtig udvikling. Flere og flere turister efterspørger oplevelser, og økonomer taler i stigende grad om en egentlig økonomi baseret på disse behov hos turister og forbrugere. Fremtidens udfordring bliver at udvikle bæredygtige produkter og services, der samtidig tilbyder unikke og meningsfulde oplevelser Kvalitetsturisme En god turismeoplevelse forudsætter nogle grundlæggende kvaliteter ved selve opholdet: Overnatningen, attraktionerne og aktiviteterne. Den basale service skal være i orden. Der kan også anlægges et bredt perspektiv på turismen, hvorefter kvalitetsturisme ikke kun skal rumme servicekvalitet og oplevelsesmuligheder, men også skal omfatte nogle samfundsmæssige kvaliteter ved at fremme en bæredygtig udvikling. I denne forstand kan bæredygtig turisme kaldes en udvidet form for kvalitetsturisme. Bæredygtige destinationer Destinationer kan beskrives som lokalsamfund eller regioner af en størrelse, hvor turismeaktørerne har mulighed for at spille sammen i udviklingen af området. Destinationer er dermed en meget velegnet ramme for at udvikle bæredygtig turisme. Flere destinationer i Region Sjælland har erfaringer med at udvikle destinationen efter principperne om bæredygtig udvikling. Og der er et stort potentiale for denne form for innovation mange steder i regionen. Helårsdestinationer Et landsdækkende projekt om udvikling af helårsdestinationer er igangsat i Det omfatter også Region Sjælland. Odsherred deltager som udviklingsdestination, hvor en omfattende produktudviklingsindsats vil finde sted, mens Møn og Næstved er blandt læringsdestinationerne, som deltager i erfaringsudveksling. Perspektivet med at skabe turisme uden for højsæsonen er en udfordring for alle regio- UDGANGSPUNKT Nye turismeoplevelser Der skabes nye turismeoplevelser ved nye koblinger inden for kultur, historie, natur, miljø og med fokus på gæstens oplevelser. Region Sjælland kan medvirke til at sætte fokus på kombinationen bæredygtig udvikling og oplevelsesøkonomi. 20 Bæredygtige destinationer Som inspiration til udvikling af bæredygtige destinationer vil regionen bidrage med formidling af viden og metoder. Internationalt samarbejde er en nødvendig kilde til ny viden.

21 nens destinationer. Det er vigtigt at bygge videre på den viden, der høstes gennem projektet. Samtidig kan der opnås yderligere innovation ved at kombinere helårsturisme og bæredygtig destinationsudvikling. Gode oplevelser Oplevelsesøkonomien sætter fokus på den enkelte persons værdier, identitet og behov. Oplevelser tilfører»produktet«nye værdier, og oplevelser kan endda udgøre hovedparten af eller hele produktet. Med produkt tænkes der både på råstoffer, egentlige produkter, servicetilbud og oplevelser. Oplevelser er dermed ikke et fænomen for en bestemt sektor eller branche. Oplevelsesøkonomien rummer muligheder for alle produktionsområder. I Region Sjælland findes mange aktører, som kan spille sammen inden for oplevelsesøkonomien. Der knytter sig desuden en særlig udfordring til at udvikle oplevelsesbaserede perspektiver i regionens landdistrikter. Kulturdimensionen Bæredygtig udvikling er langt mere end blot at lave nogle tekniske ændringer. Det kræver både forståelse af lokalsamfundet og engagement hos borger- Målsætninger Region Sjælland ønsker at fremme kvalitetsturisme og bæredygtig turisme, som rummer store innovationspotentialer for regionens turismeaktører. Der skal sættes særlig fokus på destinationer, som ramme for en udviklingsindsats. Her kan perspektiverne for den bæredygtige destination og helårsturismen kombineres. Region Sjælland vil fremme en kulturbaseret Lokal Agenda 21-indsats, som bygger på lokale og regionale kulturelle værdier og ressourcer. Specielt kan kreative og oplevelsesøkonomiske metoder medvirke til at styrke Lokal Agenda 21. ne. Kultur kan netop forstås i bred forstand som levemønstre, fælles værdier, lokale traditioner og lokale ressourcer, som udgør grundlaget for lokalsamfundet. Hermed bliver en kulturbaseret tilgang meget vigtig for Lokal Agenda 21-indsatsen. Kultur forstået som kunst, udtryksformer og formidling kan bidrage til at skabe ny forståelse af bæredygtig udvikling, og kulturområdet kan med dets kreative styrker være med til at gøre Lokal Agenda 21-arbejdet mere spændende. UDVIKLING & STRATEGI TEMASTRATEGIER Oplevelsesøkonomi og Lokal Agenda 21 Ved hjælp af oplevelsesøkonomiske metoder udvikles aktiviteter, der kan involvere og engagere borgere og gæster i bæredygtig udvikling. Kulturel Symbiose Et læringssted for innovation og udfoldelse sted og aktiviteter, som fremmer samarbejde på kryds og tværs i regionen, med nye metoder, kobling af amatører og professionelle, kunstnere, borgere og erhvervsliv. 21

22 Naturkvalitet Det er vigtigt at værne om naturen, samtidig med at der gives plads til de meget forskellige interesser, der mødes netop i naturen. Den danske natur skal rumme jordbrugsproduktion og være rekreativt fristed for mange mennesker. Naturen må gerne betrædes, men skal betrædes med omtanke Den smukke natur og biologisk mangfoldighed Landskabet opfattes som en afgørende naturkvalitet. En særlig rolle spiller regionens naturparker og beskyttede naturområder, som områder for bevaring af landskabstræk, plante- og dyrearter og som oplevelsesrum. Samtidig er det afgørende at bevare den biologiske mangfoldighed for at opretholde en levende natur og i sidste instans for at sikre en bæredygtig udvikling. Det er baggrunden for, at EU har besluttet, at forringelser af den biologiske mangfoldighed stoppes inden Bevaring og udvikling af økologiske forbindelseslinier er en metode til at fastholde den biologiske mangfoldighed i et regionalt perspektiv. Der er etableret en del cykel- og vandreruter gennem de senere år. Det mest markante projekt er Sjællandsleden, som indgår i et sammenhængende vandrerutesystem omkring Nordsøen. Meget tyder på, at der er en voksende interesse for disse turismeformer og måder at opleve landskabet på. Regionale og lokale fødevarer Regionale og lokale fødevarer er et område i udvikling. Der tales om regional madkultur, gastronomisk turisme, og der etableres netværk og nye former for samarbejde. Fokus rykker i stigende grad fra råvarer til forædlede produkter med en historie og højere værdi. Den lokale forankring af produktion og forbrug med mindre transportindhold bidrager til et bæredygtigt produktionsmønster. Hertil kommer økologisk og miljøvenlig produktion med mindre brug af råstoffer og miljøbelastende stoffer. UDGANGSPUNKT Udvikling af naturparker Region Sjælland vil bidrage til at udvikle større naturområder og naturparker som destinationer samtidig med en styrkelse af naturindholdet. Rekreative ruter Regionen ønsker at fremme rekreative ruter med særligt fokus på vandreruten Sjællandsleden. 22 Den fælles natur Region Sjælland vil bidrage til videndeling og udvikling af koncepter og projekter, hvor borgere tager hånd om»deres egen natur«.

23 Samtidig er arbejdet med produkternes egnsspecifikke identitet med til at styrke den kulturelle dimension af bæredygtig udvikling. I Region Sjælland findes mere end ti projekter og netværk, der fremmer regionale og lokale fødevarer. For at skabe synergi mellem de mange aktiviteter er desuden etableret Fødevareplatform Region Sjælland. Ren Natur Minimering af miljøbelastning er afgørende for at undgå ødelæggelse af naturen og forebygge sygdomme. En central myndighedsopgave, som varetages af Region Sjælland, er at fjerne jordforurening og derigennem forurening af grundvand, vandløb og søer. I 2007 har en række kommuner og Region Sjælland gennemført en fælles kampagne,»ren Natur Ren Strand«. Sigtet har været at skabe miljøbevidsthed gennem indsamling af affald i naturen. Flere andre initiativer på dette indsatsfelt findes i regionen. Borgernes bevidsthed om naturen og miljøbelastning er en vigtig forudsætning for at fremme en langsigtet omlægning til bæredygtige forbrugsog produktionsmønstre. Et yderligere samspil Målsætninger En bæredygtig region bygger på et velfungerende naturgrundlag. Derfor vil Region Sjælland bidrage til at fremme indsatsen for biologisk mangfoldighed, som udover bevaring af de mange forskellige planteog dyrearter omfatter alle de livsvigtige økosystemfunktioner. Gennem et sundt naturgrundlag fremmes desuden på en gang borgernes livskvalitet og grundlaget for det lokale erhvervsliv. Lokale og regionale fødevarer er et indsatsfelt i vækst i Region Sjælland. Velsmag, variation, lokal oprindelse med en historie og håndværksmæssig produktion er blevet kodeord for høj kvalitet. Samtidig kan det konstateres at økologisk produktion med fokus på miljøvenlighed og dyrevelfærd oplever en voksende interesse. Region Sjælland ønsker en styrkelse af det regionale samspil om lokale og regionale fødevarer. mellem de mange aktører, som arbejder med formidling på disse områder, kan medvirke hertil. UDVIKLING & STRATEGI TEMASTRATEGIER Råstoffer og ny natur I 2008 vedtages en Råstofplan, som blandt andet sigter mod at reducere miljøbelastningen fra råstofindvinding. Ren Natur Region Sjælland foretager oprensning af forurenet jord. Desuden ønsker regionen at indgå i projekter, som fremmer en ren natur. Lokale og regionale fødevarer Gennem Lokal Agenda 21-indsatsen samarbejdes med Fødevareplatform Region Sjælland, som fremmer lokal fødevareproduktion. 23

24 Levende lokalsamfund Region Sjælland er en kompleks geografi, der både rummer store forstadsområder tæt på København, mange større og mindre købstæder, landsbyer og spredt bebyggelse i det åbne land. Mange af områderne har i de senere år været inde i en særdeles positiv udvikling, mens andre har været præget af stagnation eller tilbagegang Lokalsamfundenes udfordringer Lokale initiativer blomstrer overalt i Region Sjælland. Projekter udvikles, og netværk dannes. Hensigten er at fremme en positiv udvikling og modvirke de forskellige problemer, som især lokalsamfundene uden for byerne står overfor. Nogle lokalsamfund oplever afvandring og funktionstømning, andre har tilflytning og omdannes til»sovebyer«for de nærliggende byer, og atter andre skaber udvikling baseret på lokale ressourcer og lokalt engagement. Også i mange bykvarterer findes forskellige former for lokale initiativer. Fælles for alle lokalsamfund er ønsket om at opretholde, omdanne eller videreudvikle området som et levende lokalsamfund med positiv udvikling af bosætning, gode levevilkår og tilfredsstillende aktivitetsmuligheder. Lokal Agenda 21 for lokalsamfund Enkelte lokalsamfund har udviklet Lokal Agenda 21-projekter, hvilket for eksempel er sket på Bogø. Andre steder er det sket under andre overskrifter. Denne slags initiativer kunne være en mulighed for endnu flere lokalsamfund. Pointen er, at der sættes fokus på alle tre dimensioner af bæredygtig udvikling på én gang: Styrkelse af den lokale økonomi, forbedring af sociale forhold og reduktion af miljøbelastning. Gennem involvering af alle styrkes den fælles indsats, som bygger på lokale værdier og ressourcer. Samspil udvikle og lære sammen I Landdistriktsprogrammet er der etableret lokale aktionsgrupper, de såkaldte LAG er. I Region Sjælland bliver der i alt 9 grupper, som omfat- UDGANGSPUNKT Mødesteder det inspirerende møde Region Sjælland vil medvirke til at etablere mødesteder for ildsjæle og lokalsamfundsaktører for at skabe inspiration, udveksling af erfaring og gensidig støtte. Mødestedet kan være en inspirationskonference, en temadag eller besøg hos forskellige lokalsamfund i regionen eller naboregioner. Hermed spredes det gode eksempel inden for for eksempel kultur- og miljøindsats, motion i nærmiljøet og andre aktiviteter, som involverer borgerne. 24

25 Målsætninger Der findes mange lokalsamfundsinitiativer i regionen, og samtidig også mange lokalsamfund, som er mindre aktive. Region Sjælland ønsker at bidrage til at styrke disse forskellige lokalsamfunds handlingskapacitet, dvs. deres evne til at fremme lokalt engagement, fremme social innovation og skabe synlige resultater. Desuden vil Region Sjælland medvirke til at udbrede gode erfaringer fra regionens lokalsamfund, så de kan lære af hinanden. For at optimere indsatsen for bæredygtig udvikling udvikles et bedre samspil mellem alle aktører i regionen det enkelte lokalsamfund, netværk af lokalsamfund, de lokale aktionsgrupper, Lokal Agenda Yderkommuner Landkommuner Mellemkommuner Bykommuner Kilde: Nationalstrategi for det danske landdistriktsprogram indsatsen, organisationer, kommuner og region. Landdistriktsinddeling ter 12 kommuner. Mange landsbyer laver projekter og går sammen i netværk. Derudover har de 17 kommuners og regionens Lokal Agenda 21-indsats relevans for lokalsamfundene. Dette brede felt af aktører og aktiviteter peger på et potentiale for at skabe samspil og synergi. UDVIKLING & STRATEGI TEMASTRATEGIER Fælles læring kompetencenetværk Det skal undersøges, om der kan udvikles et projekt i form af et kompetencenetværk som kan styrke lokalsamfundenes nøglepersoner og»ildsjæle«gennem fælles læringsaktiviteter. Igangsætningsstøtte og vejledning Lokal Agenda 21-indatsen kan medvirke til at støtte lokale initiativer. En særlig mulighed er udvikling af en vejledning for Lokal Agenda 21-projekter i lokalsamfundene. 25

26 Lokal Agenda 21 internt Region Sjælland skal være en troværdig samarbejdspartner inden for bæredygtig udvikling. Derfor er det afgørende, at regionen har orden i eget hus. Som regionens største virksomhed har Region Sjælland et særligt ansvar for at gå foran og vise vejen frem mod en bæredygtig udvikling. Som regional ansvarlig for Lokal Agenda 21-indsatsen i Region Sjælland som helhed er det meget vigtigt, at den regionale organisation efterlever intentionerne i Lokal Agenda 21 for at fremstå som troværdig i samspillet med regionens aktører. Den interne Lokal Agenda 21-indsats omfatter alle aktiviteter, som medfører miljøbelastning eller i øvrigt påvirker eller bidrager til en bæredygtig udvikling. Som en stor indkøber og forbruger af en lang række produkter og serviceydelser kan virksomheden og organisationen Region Sjælland spille en vigtig rolle i forhold til en bæredygtig erhvervsudvikling. Med ansatte har Region Sjælland som organisation desuden en betydelig mulighed for at sprede»lokal Agenda 21-bevidsthed«rundt om i regionen. Målsætninger Region Sjælland som organisation vil reducere miljøbelastningen fra driftsaktiviteter og anlægge miljøbetragtninger ved investeringer og anskaffelser. Fødevarer produceret på et bæredygtigt grundlag søges udbredt i de regionale driftsenheder. Med afsæt i regionshuset udvikles et praksiseksempel for bæredygtig udvikling, der på længere sigt udvides til at omfatte hele den regionale organisation. Den interne indsats skal organiseres i løbet af Regionsrådets planer og væsentlige beslutninger ønskes vurderet med hensyn til bæredygtig udvikling. UDGANGSPUNKT Miljøledelse og Energiledelse Et regulativ for miljøledelse og energiledelse vedtages i Indkøb Region Sjælland har vedtaget en indkøbspolitik, som lægger vægt på at mindske miljøbelastningen. 26 Bæredygtighedsvurdering af planer og beslutninger Der udvikles en metode til at vurdere Regionsrådets beslutninger med hensyn til bæredygtig udvikling.

27 Internationalt samarbejde Videndeling og udveksling af erfaringer til fremme af en bæredygtig udvikling er ikke begrænset til det lokale, regionale eller nationale perspektiv. Vi kan lære af hinanden på tværs af landegrænser.region Sjælland arbejder for at etablere de nødvendige netværk, der sikrer international videndeling og samarbejde Målsætninger Gennem internationale projekter og deltagelse i internationale netværk vil Region Sjælland understøtte Lokal Agenda 21-strategiens indsatsfelter og bæredygtig udvikling i regionen i øvrigt. De internationale aktiviteter har til opgave at bidrage til videnudvikling, videndeling og kompetenceudvikling til gavn for den regionale udvikling. Den nyeste viden om bæredygtig udvikling og inspirerende koncepter, som tilføres regionen, skal videreformidles til relevante regionale aktører. Ligesom aktørerne kan involveres direkte i internationale projekter. Internationalt samarbejde bliver i stigende grad en forudsætning for at sikre ny viden og kompetenceudvikling. Det gælder ikke mindst inden for bæredygtig udvikling, som er en global opgave, hvor indsatsen forgår overalt i verden. Der arbejdes således på mange niveauer med indsatsfeltet, og det er vigtigt løbende at have et overblik over nye initiativer. Specielt er det vigtigt at have mulighed for at anvende ny viden i praksis ved at indgå i forskellige internationale samarbejdsrelationer - fra uformelle kontakter og møder, over netværkssamarbejde til egentlig udviklingsprojekter. Netværk for bæredygtig udvikling Region Sjælland indgår i en række samarbejdende innovations- og videndelingsnetværk, som arbejder for at fremme bæredygtig udvikling. UDVIKLING & STRATEGI TEMASTRATEGIER Lokal Agenda 21 generelt Baltic 21 Eco-Region Project er et modelprojekt for nye praksisser med deltagelse af blandt andet udvalgte regioner. Biomasse-energisystemer Udvikling af politikker og strategier for anvendelse af biomasse-energisystemer i Østersø-regionen. Kvalitetsturisme og oplevelsesøkonomi DestInnovation udvikling af bæredygtige turismedestinationer, med fokus på pilotindsats i destinationer i Region Sjælland. 27

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 strategi Forslag. Tjørnevej Uldum T:

Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 strategi Forslag. Tjørnevej Uldum T: Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede Agenda 21 strategi 2020-24 Forslag Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Forord Hedensted Kommune ønsker en bæredygtig vækst og velfærd. Det gør vi blandt andet ved

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER 1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

G FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA

G FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA NDLAG U R G S G IN N T E FORR FOR EVENTS I SØNDERBORG Indhold 1. Formål med et forretningsgrundlag for events 2. Politisk og strategisk sammenhæng 3. Formål og mål for arbejdet med event 4. Organisering

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Ringsted Kommune Rådhuset Sct. Bendtsgade Ringsted

Ringsted Kommune Rådhuset Sct. Bendtsgade Ringsted Ringsted Kommune Rådhuset Sct. Bendtsgade 1 4100 Ringsted Side 1 UDKAST Høringssvar til Ringsted Kommunes udkast til Strategi 2011 for Plan- og Agenda 21 Region Sjælland har modtaget Ringsted Kommunes

Læs mere

En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan

En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan 2018-2022 Forord Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance skal medvirke til at indfri Byrådets vision om at skabe: rammerne for det

Læs mere

Godkendelse af Ældre- og Handicapforvaltningens mål og indsatser Bæredygtighedsstrategi

Godkendelse af Ældre- og Handicapforvaltningens mål og indsatser Bæredygtighedsstrategi Punkt 5. Godkendelse af Ældre- og Handicapforvaltningens mål og indsatser Bæredygtighedsstrategi 2016-2020 2016-000983 Forvaltningen indstiller til, At Forvaltningens forslag til bæredygtighedsmål og -indsatser

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

Den regionale udviklingsplan - en vision for Tel regional udvikling i Region Midtjylland

Den regionale udviklingsplan - en vision for Tel regional udvikling i Region Midtjylland Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Procesbeskrivelse for udarbejdelse af 1. generation af Den regionale udviklingsplan for Region Midtjylland Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728

Læs mere

Planstrategi 19. Program. Følgegruppemøde, den 15. august 2018

Planstrategi 19. Program. Følgegruppemøde, den 15. august 2018 Planstrategi 19 Følgegruppemøde, den 15. august 2018 Program 1. Velkommen - Dagsorden 2. Oplæg Status og proces, herunder sommerhuse Layout Cittaslow og temaer 3. Gruppearbejde 4. Opsamling Evt. Status

Læs mere

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab

Læs mere

Politik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser

Politik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur rammebetingelser er en af tre politikker

Læs mere

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har

Læs mere

ERHVERVSPOLITIKS RAMME

ERHVERVSPOLITIKS RAMME ERHVERVSPOLITIKS RAMME Oplæg til erhvervspolitik for Inden finanskrisen oplevede erhvervslivet i en positiv udvikling med vækst, stigende produktivitet og meget lav ledighed. Det er et godt udgangspunkt

Læs mere

Udviklingsstrategi. for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden November 2017

Udviklingsstrategi. for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden November 2017 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 November 2017 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

VELKOMMEN TIL 12 TIL MIDDAG

VELKOMMEN TIL 12 TIL MIDDAG LAG Odder-Hedensted VELKOMMEN TIL 12 TIL MIDDAG Middagsinvitationen er en del af Gentænk Landsbyen, der gennemføres i forbindelse med, at Aarhus er udnævnt som europæisk kulturhovedstad i 2017. I Gentænk

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies... SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Strategi for bæredygtig udvikling

Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for Lokal Agenda 21 arbejde Forord Agenda 21-strategien er en væsentlig del af Middelfartplanen. Middelfartplanen er kommuneplanen, der integrerer og samler politikker

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

GG strategi 27. juli Forord

GG strategi 27. juli Forord GG strategi 27. juli 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og unge

Læs mere

BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI

BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI 2016-2019 BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI i Fredericia Kommune Fredericia vil være en bæredygtig by og kommune. Derfor har Fredericia Byråd vedtaget en strategi med rammer og mål for, hvordan

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Sjællad sleden Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Hvad skal I bl.a. høre om? Naturparker som mulighed Regional Udviklingsstrategi Regional analyse Naturparknetværk Støtte

Læs mere

Landsplanredegørelse 2013

Landsplanredegørelse 2013 Miljøminister Ida Auken nst@nst.dk U D K A S T 27-09-2013 Sag nr. 12/996 Dokumentnr. 40395/13 Landsplanredegørelse 2013 Under forhøringen til denne landsplanredegørelse i 2012 fremførte Danske Regioner

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Erhvervspolitik for Fanø Kommune

Erhvervspolitik for Fanø Kommune Erhvervspolitik for Fanø Kommune 2015-2020 Vedtaget i Fanø Byråd den 16.02.2015 Vision Fanø kommunes vision er at være mødested for et mangfoldigt, kvalitetsbevidst og bæredygtigt erhvervsliv. Udviklingen

Læs mere

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi

Læs mere

UDVIKLINGSPOLITIK

UDVIKLINGSPOLITIK UDVIKLINGSPOLITIK 2018-2021 3 FORORD INDHOLD FORORD Forord 3 Vision 4 Bæredygtighed og cirkulær kommune 5 Demokrati og borgerinddragelse 6 Erhvervslivets herunder turisterhvervets - vilkår 7 Helhedssyn

Læs mere

Den grønne industrikommune

Den grønne industrikommune Den grønne Kalundborg Kommunes Erhvervs- og udviklingspolitik 2011 2014 Den grønne INDHOLD 3 Forord 4 Den grønne Kalundborg kommune Det internationale perspektiv Det lokale/ regionale perspektiv Udgangspunkt

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der viser vejen for, hvordan kommunens fritids- og kulturliv skal

Læs mere

Den internationale handlingsplan (forside)

Den internationale handlingsplan (forside) Den internationale handlingsplan 2012-2013 (forside) 1 Indholdsfortegnelse Indledning s. 3 Temaer 1. Kompetence og uddannelse - Slip internationaliseringen løs s. 4 2. Grøn satsning s. 4 3. Sundhed s.

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet

Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD AFTALENS PARTER... 2 PRÆAMBEL... 2 AFTALENS INDHOLD... 3 Fremtidens turisme... 3 Innovation, vækst og ny teknologi... 3 Landbrug

Læs mere

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Varde Kommune har med fornøjelse gennemlæst høringsudkastet, der sætter fokus på det gode liv i Syddanmark - med en vision og de tre mål

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

GG strategi 17. august Forord

GG strategi 17. august Forord GG strategi 17. august 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og

Læs mere

gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi

gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi Forsidefoto: I 2018 har foreningen Lokal Agenda 21 med hjælp fra Gladsaxe Kommune startet et høslætlaug. Lauget slår med le en gang

Læs mere

Vejen Byråd Politikområder

Vejen Byråd Politikområder Vejen Byråd 1 Lay out: Vejen Kommune Tekst: Vejen Kommune Foto: Colourbox og Vejen Kommune Ordrenr.: 863-18 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Juni 2018 Vejen Byråd Vejen Kommune er et godt sted, hvor det gode

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Disposition for Vækstforums Handlingsplan Bilag 3b Juni 2011

Disposition for Vækstforums Handlingsplan Bilag 3b Juni 2011 Disposition for Vækstforums Handlingsplan 2012-13 Bilag 3b Juni 2011 Medlemmerne af Syddansk Vækstforum Forord Omstillingsdagsorden (produktivitet) Handlingsplanen som udmøntning af erhvervsudviklingsstrategien

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Planstrategi 2015 Den 4. november 2015, Langeskov

Planstrategi 2015 Den 4. november 2015, Langeskov Fællesskab i Kerteminde Kommune Velkommen til Dialogmøde Planstrategi 2015 Den 4. november 2015, Langeskov Aftens program 18.30-19.30 Kommunernes planlægning, ved Jesper Hempler, Formand for Teknik- og

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 13-05-2008 Dato: 07-04-2008 Sag nr.: KB 122 Sagsbehandler: Ingibjörg Huld Halldórsdóttir Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

Strategi og FN s 17 verdensmål

Strategi og FN s 17 verdensmål Strategi og FN s 17 verdensmål - Hvad har FN s verdensmål at gøre med dansk planlægning? Byggelovsdag 2018 Britt Vorgod Pedersen, Bychef Gladsaxe Kommune FN - 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling FN

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

Regional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) KKR-Nordjylland 24. april 2015

Regional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) KKR-Nordjylland 24. april 2015 Regional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) KKR-Nordjylland 24. april 2015 Udarbejdet pba af Forretningsudvalgets anbefaling til Regionsrådets møde 28/4-15 En ny regional vækst- og udviklingsstrategi

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Mulighedernes Danmark

Mulighedernes Danmark Mulighedernes Danmark Stine Lea Jacobi Programchef Realdania 12. oktober 2017 Agenda Hvem er Realdania? Udfordringer og muligheder Tre tilgange til udvikling To nye indsatser Opsamling Realdanias mission

Læs mere

Smart Greater Copenhagen

Smart Greater Copenhagen Smart Greater Copenhagen Vision for fremtidens "Smart Greater Copenhagen" Greater Copenhagen er en grøn og innovativ metropol, hvor ny teknologi og data anvendes i partnerskaber på en sikker og etisk måde

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013) HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...

Læs mere

Fælles retning for turismen i Region Sjælland. Fælles viden Fælles kernefortælling Fælles indsatser Anbefalinger

Fælles retning for turismen i Region Sjælland. Fælles viden Fælles kernefortælling Fælles indsatser Anbefalinger Fælles retning for turismen i Region Sjælland Fælles viden Fælles kernefortælling Fælles indsatser Anbefalinger Version 16. juni 2017 1 Motivation Turisme vækster i Danmark og internationalt, men i Region

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Fokus for Friluftsrådet. frem mod 2020

Fokus for Friluftsrådet. frem mod 2020 Vores vision FRILUFTSLIV FOR ALLE i en rig natur på bæredygtigt grundlag. Friluftsrådets vision er, at alle har gode muligheder for at dyrke friluftsliv i en spændende natur. Naturen er grundlaget for

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

Hvem kan søge LAG midler. Foreninger Enkeltpersoner Virksomheder Organisationer Almennyttige sammenslutninger Offentlige myndigheder

Hvem kan søge LAG midler. Foreninger Enkeltpersoner Virksomheder Organisationer Almennyttige sammenslutninger Offentlige myndigheder LAG Skive-Viborg Hvad er LAG? Lokale aktionsgrupper (LAGer) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene ved blandt andet at tildele tilskudsmidler til relevante

Læs mere

Agenda 21 plan

Agenda 21 plan Forord Roskilde Kommune vedtog sin første Agenda 21 plan februar 1999. Nu foreligger udkastet til den anden Agenda 21 plan, som gælder frem til 2006. Planen er inddelt i to dele: Organisation, økonomi

Læs mere

Bornholms UdviklingsStrategi Kommuneplan Grønt Dialogforum 10. september 2018

Bornholms UdviklingsStrategi Kommuneplan Grønt Dialogforum 10. september 2018 Bornholms UdviklingsStrategi 2019 Kommuneplan 2020 Grønt Dialogforum 10. september 2018 Disposition Hvad er en kommuneplan og en udviklingsstrategi Tids- og procesplan for Bornholms udviklingsstrategi

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Realiseringsplan Marts 2019

Realiseringsplan Marts 2019 Realiseringsplan Marts 2019 1 Visionen Tæt på hinanden - tæt på naturen skal sætte retningen for fremtidens Allerød I 2019 har Allerød Kommune fået en ny vision. Visionen er blevet til gennem en bred involveringsproces,

Læs mere

Skanderborg en international kommune

Skanderborg en international kommune Skanderborg en international kommune I Skanderborg Kommune ønsker vi at tage del i de muligheder, som et samspil med vores internationale omgivelser byder os. Vi er åbne for at se tingene med andre briller

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Realiseringsplan. Vores vision for hele Allerød Tæt på hinanden - tæt på naturen sætter retningen for fremtidens Allerød.

Realiseringsplan. Vores vision for hele Allerød Tæt på hinanden - tæt på naturen sætter retningen for fremtidens Allerød. Realiseringsplan 1 I 2019 får Allerød Kommune en ny vision. Visionen er blevet til gennem en bred involveringsproces. Det er sket i løbet af 2018, hvor byrådet har involveret borgere, børn og unge, foreningslivet,

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

Ny, ambitiøs erhvervsturismesatsning: Fra turismeøkonomi til erhvervs- og vidensturismeøkonomi

Ny, ambitiøs erhvervsturismesatsning: Fra turismeøkonomi til erhvervs- og vidensturismeøkonomi Ny, ambitiøs erhvervsturismesatsning: Fra turismeøkonomi til erhvervs- og vidensturismeøkonomi Baggrund Kongres- og mødeindustrien er et væsentligt forretningsområde for dansk turisme, og markedet er i

Læs mere

SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG. Norske gæster den 22. juni 2017

SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG. Norske gæster den 22. juni 2017 SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG Norske gæster den 22. juni 2017 Temadrøftelse i Kommunalbestyrelsen 28. september 2015 Indledende temadrøftelse om strategi for kommuneplanlægningen

Læs mere

STRATEGI FOR VADEHAVET SOM VERDENSARV

STRATEGI FOR VADEHAVET SOM VERDENSARV STRATEGI FOR VADEHAVET SOM VERDENSARV 2016-2020 21 April 2017 BAGGRUND Med optagelsen af den danske del af Vadehavet på UNESCOs verdensarvsliste i 2014 og etableringen af Nationalpark Vadehavet i 2010

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Sund By Netværkets strategi

Sund By Netværkets strategi s strategi 2017-2020 Vision og mission s vision er at styrke folkesundheden og sikre et sundere Danmark. s mission er at samskabe, eksperimentere, udvikle ny viden og dele erfaringer og ideer generøst

Læs mere

UDKAST. Mulighederne for en balanceret udvikling i Region Sjælland

UDKAST. Mulighederne for en balanceret udvikling i Region Sjælland UDKAST Mulighederne for en balanceret udvikling i Region Sjælland 1. Formål I forbindelse med udarbejdelsen af den nyligt vedtagne regionale udviklingsstrategi 2012-2015 blev Det regionale Billede udarbejdet.

Læs mere

Klimastrategi Politiske målsætninger

Klimastrategi Politiske målsætninger Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj

Læs mere

Børne- og Skoleudvalget Langsigtede mål

Børne- og Skoleudvalget Langsigtede mål Børne- og Skoleudvalget 1. BSU vil i samarbejde med forældre og civilsamfundet hjælpe alle børn til at realisere deres potentiale. Det skal ske i et innovativt læringsmiljø, der understøtter børnenes åbenhed,

Læs mere

Agenda 21 - fra proces til resultater

Agenda 21 - fra proces til resultater Agenda 21 - fra proces til resultater Nyt samarbejde Danske kommuner er i gang med at omsætte lokal Agenda 21 i handling, det er en stor udfordring for mange. Vi er tre rådgivende organisationer, som har

Læs mere