Resiliens og bæredygtig udvikling i Mekong Deltaets risproduktion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Resiliens og bæredygtig udvikling i Mekong Deltaets risproduktion"

Transkript

1 Resiliens og bæredygtig udvikling i Mekong Deltaets risproduktion

2 Fagmodulsprojekt på TekSam, forår 2015 Gruppe 18 Asta Hooge Poulsen Sara Breum Wagner Simon Hartkopp Sissel Marie Hallig Vejleder: Henrik Hauggaard- Nielsen Bivejleder: Søren Lund

3 Abstract This report describes how the salinity affects the production of rice in the Mekong Delta in Viet Nam. Climate changes are causing increasing water levels in the coastal areas of the Mekong Delta. This affects the irrigation water resources used for the production of rice in the fields nearby. The salt from the irrigation accumulates in the soil and inhibits the growth of the rice plants resulting in a reduced yield. The reduced yield of rice may have major consequences for the global food security. The DPSIR- model is used to describe the scale of the problem and to find Responses to these. The project outlines and evaluates reduced use of irrigation, salt tolerant rice varieties and crop rotation as proposals to create resilience in the production of rice within the boundaries of sus- tainable development. The three proposals are analysed and discussed through collected em- pirical data being expert interviews. The project states that the three proposals need to be combined in the desire to establish a re- silient sustainable development. The proposed solutions do not meet the requirements for sus- tainable development why these proposals will not define a long- term solution. 1

4 Resumé Dette projekt omhandler salinitetsproblematikken i det vietnamesiske rislandbrug i Mekong Deltaet. Klimaforandringer har forårsaget øgede vandstande ved de kystnære områder i Me- kong Deltaet. Dette påvirker kunstvandingsressourcerne til produktionen af ris på de omkring- liggende marker. Salten fra kunstvandingen ophobes i jorden, og risplanternes vækstevner hæmmes, hvilket resulterer i et reduceret udbytte. Det reducerede udbytte af ris kan have sto- re konsekvenser for den globale fødevaresikkerhed. DPSIR- modellen bruges til at beskrive problemets omfang og finde løsninger. I projektet redegøres samt vurderes reduceret kunst- vanding, salttolerante rissorter og afgrøderotation som løsningsforslag med henblik på at skabe resiliens i risproduktionen inden for et bæredygtig udviklingsparadigme. De tre løsningsfor- slag bliver analyseret og diskuteret gennem indsamlet empiri i form af ekspertinterviews. Det fremgår af projektet, at de tre løsningsforslag skal kombineres i ønsket om en modstandsdygtig bæredygtig udvikling. Dog opfylder løsningsforslagene ikke kravene til en bæredygtig udvik- ling, hvorfor disse forslag ikke ses som langsigtede løsninger. 2

5 Indholdsfortegnelse Abstract... 1 Resumé Indledning Afgrænsning Metode DPSIR-modellen Det kvalitative forskningsinterview Interview personer Forberedelser Det faktiske interview Transskription Analyse og afrapportering Bæredygtig udvikling Succeskriterier Udvikling af løsningsforslag Resiliens Tilpasning Forebyggelse Principper til at opnå resiliens DPSIR-modellen Driver Pressure State Impact Response Situationsbilleder Samfund Reformer og markedsliggørelse Implementering af lovgivning Økonomisk skævvridning og social skel Økonomi Vietnams økonomiske udvikling Strukturelle ændringer i Mekong Deltaets rislandbrug Landmændenes private økonomi Landmændenes økonomiske begrænsninger ved omstilling af landbrug Miljø Pressure State Landmand Analyse og diskussion Vurdering af løsningsforslag Vandtilførsel Salttolerant ris Afgrøderotation Samlet vurdering Løsningsforslag som bæredygtig udvikling Vurdering ud fra interview med Yasin

6 7.4 Vurdering ud fra interview med Schroll Kvalitetsvurdering Konklusion Perspektivering Referenceliste Indledning Nærværende rapport har sit udspring i Vietnams risproduktion. Ris spiller en væsentlig rolle på det globale fødevaremarked, da denne afgrøde er med til at brødføde over en tredjedel af Jordens befolkning, hvor Asien udgør den største del (Barker, Herdt, & Rose, 1985:1). I dag er Vietnam en af verdens største eksportører af ris (Economist Intelligence Unit, 2014). Halvdelen af Vietnams risproduktion dyrkes i Mekong Deltaet, også kendt som the Rice Bowl, da produktionen af ris i dette område udgør den mest betydningsfulde økonomiske indtægt. Derfor tages der i dette projekt udgangspunkt i Mekong Deltaet. Den øgede befolkningstilvækst lægger pres på produktiviteten hos flere landmænd i Mekong Deltaet. 60 millioner mennesker i den nedre del af Mekong Deltaet er afhængige af risproduktion som primær erhverv. Risproduktionen fra Mekong Deltaet producerer ris til at brødføde 300 millioner mennesker om året. Risen har derfor stor betydning for fødevaresikkerheden på globalt plan, hvorfor afgrøden også er en stor økonomisk profit for Vietnam som eksportvare. (Food and Agriculture Organization of the United Nation, 2012). Mekong Deltaets eksportindtægter udgør 33 procent af den nationale produktionsværdi (Prota & Beresford, 2012). Således står Mekong Deltaet i kontrast til de mere selvforsynende produktionsformer, der dominerer i nord samt det centrale Vietnam (Gorman 2013: 503). Denne udvikling er et resultat af en række reform politikker, hvor landbruget, navnlig risproduktionen, har spillet en central rolle. Doi Moi politikken lagde i 1986 grundstenen til denne omstilling, der har medført en enorm intensivering i Mekong Deltaets rislandbrug. Dette har betydet en forøgelse af input i landbrugssystemet derunder kunstgødning, pesticider og kunstvanding (Kamakawa & Yamazaki, 2014). Nærværende rapport arbejder med kunstvandingens betydning for saliniteten i Mekong Deltaets rismarker. Saliniteten er et stigende problem i Mekong Deltaet. Dette skyldes, at der med den globale opvarmning sker en stigning af verdenshavene. Dette presser Mekong Deltaets ferskvandsressourcer, da brakvandszonen trænger længere ind i floddeltaet (Renaud, Le, Lindener, Guong, & Sebesvari, 2014). Vietnam ligger i en zone, der formodes at være meget påvirkelige overfor klimaforandringer (Quang Vu, Lund, Schroll, & Andersen, 2013). De vejrmæssige forandringer, som resultat af menneskets miljøpåvirkning, har store konsekvenser for klimaet og vandtilførslen i den nedre del af Me- 4

7 kong Deltaet, der historisk i høj grad har været afhængig af Monsunregnen fra maj til slut september samt tørken fra april til maj (Food and Agriculture Organization of the United Nation, 2012: 3). Med de øgede temperaturer, dermed den øgede fordampning og øget efterspørgsel på vandtilførsel, bliver saltkoncentrationen i jorderne større (Dong et al., 2012). Den øgede salinitet i rismarkerne er et miljøproblem, der kan have store konsekvenser for Mekong Deltaet og Vietnam. Risproduktionen er, som skitseret ovenfor, rygraden i Vietnams økonomi, og spiller en stor rolle som basisfødevare og primær indtægt for landets mange rislandmænd. Der er et behov for at tænke i helheder, når et komplekst problem som salinitet i Mekong Deltaets jorde skal håndteres. En omstilling mod en mere bæredygtig risproduktion kræver derfor en viden om alle de faktorer, der knytter sig til rissystemet. Denne viden skal bruges til at undersøge, hvordan resiliens i rismarkerne kan opbygges, så den fremtidige produktion kan fortsætte. Resiliensbegrebet er i denne rapport således en opperationalisering af bæredygtig udvikling. Dette leder frem til problemformuleringen: Hvordan kan der bæredygtigt udvikles resiliens mod øget salinitet forsårsaget af kunstvanding, i et givent rislandbrug i Mekong Deltaet? For at besvare problemformuleringen er der lavet en række afgrænsninger. 1.1 Afgrænsning I projektet tages der udgangspunkt i et specifikt område i Vietnam, Mekong Deltaet. Dette medfører en geografisk afgrænsning fra risproduktion i andre områder i Vietnam, samt andre lande. Herunder synes det relevant at afgrænse problemfeltet til de landmænd, som har begrænset adgang til ferskvand til kunstvanding på grund af forringede vandressourcer. Dette medfører, at der bliver taget udgangspunkt i landbrug, som ligger ved de kystnæreområder, hvor vandmiljøet primært består af brakvand. Brakvandet i Mekong Deltaets vandressourcer er et resultat af saltvandsindtrængning fra det stigende havniveau ( Partners for Water, Netherlands: Mekong Delta Plan 2013: 95). Øget saltindhold i landbrugsjorden, som en konsekvens af klimaforandringer, er én i en lang række af konsekvenser af klimaforandringer. De øvrige konsekvenser af klimaforandringer i risproduktionen, herunder direkte oversvømmelse af marker, vil ikke blive belyst i dette projekt. Dertil er der forskellige former for salinitet. I projektet vil der ikke blive adskilt imellem forskellige typer, men blive set overordnet på salinitet som et problem i landbruget. Risproduktionen har indflydelse på klimaforandringerne igennem udledning af drivhusgasser fra marken. Udledning af metan og andre drivhusgasser vil ikke blive inddraget i dette projekt, da fokus er på salinitet, som konsekvens af klimaforandringer men ikke på klimaforandringer overordnet. 5

8 Derfor afgrænses der også fra forebyggelse og tilpasning til klimaforandringer, dog ikke salinitet som resultat af klimaforandringer. Begrebet bæredygtig udvikling dækker over en lang række principper. I projektet vil der blive redegjort for bæredygtig udvikling og resiliens i relation til risproduktionen i Vietnam. Der tages udgangspunkt i Bundtlandsrapportens definition af bæredygtig udvikling, og der afgrænses derfor fra andre definitioner af begrebet samt en overordnet teoretisk diskussion af bæredygtighedsbegrebet. I produktionen af ris kan andre fødevaresystemer indgå, herunder fiskeproduktion. I forbindelse med dette projekt, vil der kun blive sat fokus på agerbrugsproduktion, herunder risproduktion, og hvordan landbrugstekniske metoder inden for dette felt kan øge modstandsdygtighed i produktionen. Dermed følger en afgrænsning fra alternative metoder, hvori symbioser med andre systemer indgår. Dertil afgrænses der også fra GMO er. Dette er grundet en vurdering af, at implementering af GMO-ris åbner op for en diskussion, som ligger uden for projektets problemfelt. Derudover vil der i projektet blive taget udgangspunkt i landmanden, og hvilke teknikker denne kan bruge til at øge resiliens mod salinitet i produktionen. Derved fokuseres der på de lokale omlægninger på den enkelte mark fremfor at se på reguleringer og planer på et nationalt plan. Dette kan dog være væsentligt at inddrage i diskussionen, men vil fortsat være i relation til landmandens praksis. Derudover kræver en række bearbejdningsteknikker på marken en øget gødningstilførsel. Dette kan have konsekvenser for, hvor bæredygtige løsningsforslagene er. Derfor vil gødningstilførsel, som input, blive berørt i diskussionen men vil ikke derudover blive vurderet i forhold til løsningsforslagene. 2 Metode I dette afsnit vil vores to metodiske tilgange til projektet blive præsenteret. Dette er henholdsvis DPSIR-modellen og kvalitativt forskningsinterview 2.1 DPSIR-modellen DPSIR-modellen kan bruges til at anskueliggøre forholdet mellem miljø og samfund, hvilket er nødvendigt i arbejdet med bæredygtighed (UNEP, 2012). DPSIR-modellen er opdelt i fem stadier. Stadierne er Driver, Pressure, State, Impact og Response. Driver dækker over de socio-økonomiske aspekter, der kendetegner basale menneskelige behov. Det er således her, drivkræfterne bag miljøproblemerne skal findes. Pressure betegner de antropogene aktiviteter, der er forbundet med at opfylde de fremstillede behov. State defineres som økosystemers ændringer, som følge af de menneskelige aktiviteter (som regel er der tale om miljøskader, som utilsigtede følgevirkninger). Impact er ændringer i økosystemernes ydelsers påvirkning af den menne- 6

9 skelige velfærd. Sidste stadie er Response, der forsøger at give svar på de forudgående stadiers problematikker (Pierce, 1998). Når hvert afsnit benævnes som stadie, er dette fordi afsnittene er afhængige af hinanden. Modellen har således elementer af kausalitetsmodeller. DPSIR-modellen adskiller sig ved at være løsningsorienteret og rummer muligheder for en genfortolkning af de fire første stadier, efter Response er fundet. I nærværende projektrapport er modellen blevet brugt som styringsredskab for rapporten. Dette indebærer, at alle redegørende, analyserende og diskuterende afsnit i rapporten, relaterer sig til de fem stadier. Dette metodiske valg afspejler et ønske om at formidle et meget komplekst problemfelt på en overskuelig måde. Dertil bruges DPSIR-modellen til at identificere, hvilke tre løsningsforslag der skal reducere saliniteten i landbrugsjorderne i Mekong Deltaet. Disse tre løsningsforslag konstrueres med udgangspunkt i resiliensbegrebet og dertil de tre måder, hvorpå resiliens kan opbygges i et økosystem, såsom rismarken. Response vil derfor være tre løsningsforslag, hvor salinitet håndteres med forskellige indfaldsvinkler. 2.2 Det kvalitative forskningsinterview Styrken ved det kvalitative interview skal findes i dens evne til at få konkret viden om en specifik problemstilling (Kvale & Brinkmann 2009: 31). I modsætning til kvantitative undersøgelser skaber det kvalitative interview en dynamisk samtale mellem intervieweren og interviewpersonen. Dette medfører, at metodevalgene ikke er struktureret fra start til slut, men mange af de metodiske valg træffes i interview situationen (Kvale & Brinkmann 2009: 32). I dette afsnit præsenteres læseren over for de overvejelser, der ligger forud for interviewet og en refleksion over de metodiske valg der siden blev truffet. Til projektet blev der gennemført to interviews. Interviewpersonerne er Ph.d. studerende Muhammad Yasin fra Instituttet Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet og professor emeritus biolog Henning Schroll fra Roskilde Universitet. Interviewesne er planlagt som semi-strukturerede eksplorative ekspertinterview. Formålet var at få en faglig vurdering af projektets analyse. Begge interviews indgår således i diskussionen af rapportens analyse. Kvale og Brinkmann præsenterer syv faser til et interview i bogen InterView Introduktion til et håndværk (2009: 114). Herunder redegøres der kort for de refleksioner der er blevet gjort i forbindelse med de omtalte syv faser: 1. Tematisering: Yasin: Vinkling på det biologiske aspekt af risproduktionen. Faglig diskussion af de i projektet fremlagte løsningsforslag. Schroll: Vietnam som felt. Hvordan forankres politikker i omstruktureringer af landbruget. 7

10 2. Design: Begge interviews er eksplorativt semistruktureret ekspertinterviews. 3. Interview: Begge interviews gennemføres efter interviewguiden (Bilag 3 & 4). Interviews af cirka 1 times varighed. Det hele optages. 4. Transskription: Målet for begge interviewudskrifter er en let læsbar transskription, dog med respekt for det faktiske sprogbrug. 5. Analyse: Anvendes som ekspertinterview. Tager del i diskussionen, der konkret knytter an til projektets problemfelt. 6. Verifikation: Ekspertviden inden for projektets genstandsfelt anvendes med eventuelle forbehold. 7. Rapportering: Interviewsne anvendes i en semesterprojektrapport på TekSam på RUC. Rapporten og transskriptionerne bliver offentlig tilgængelige Interview personer Muhammad Yasin har konkret erfaring med bæredygtig risproduktion i Sydøstasien, hvilket kvalificerer ham som part i diskussion af projektets løsningsforslag. Yasins styrke ligger i hans indgående viden til risproduktions biologiske system. Vi fandt frem til Yasin gennem en række mails til biologer, der havde arbejdet med ris. Efter et par viderestillinger endte gruppen hos Yasin. Det vurderes, at Yasins viden inden for feltet er fuldt ud dækkende, for det gruppen gerne ville bruge interviewet til. Interviewet med Yasin blev gennemført på engelsk. Henning Schroll er uddannet biolog, men har gennem sit virke i tværfaglige samarbejder et godt kendskab til Vietnam og risproduktionen i et bredere perspektiv. Da det ikke økonomisk eller tidmæssigt har været muligt for gruppen at være i felten, er Schroll vores bindeled til denne. Derfor omhandler interviewet Vietnams politiske system i praksis og den kultur, der omslutter risproduktionen og Schrolls erfaringer som forsker i Vietnam. Henning Schroll er, som nævnt, professor på RUC, men det er vores faglige vurdering, at dette ikke havde en indvirkning på interviewet. Vi valgte Schroll på baggrund af en artikel vedrørende omstilling af landbrug i Quang Nam provinsen, han er medforfatter på (Quang Vu et al., 2013) Forberedelser Interview stiller store krav til interviewerens forhåndsviden om det tema, der interviewes om (Kvale & Brinkmann 2009: 125). Derfor var der et stort arbejde i at indhente viden om risproduktion og Vietnam som samfund. Interviewsne indgår i vores projektdesign i diskussionsdelen, og det var derfor nødvendigt, at gruppen havde en klar ide om, hvad analysen skulle indebære for end, at interviewsne kunne realiseres. Interviewsne blev opbygget efter temaer, projektgruppen gerne ville igennem. I forhold til interviewet med Yasin, var det centrale han skulle forholde sig til de konkrete løs- 8

11 ningsforslag for reducering af jordens salinitet. Schrolls interview bar mere præg af, at gruppen ønskede en mere erfaringsbaseret tilgang til emnet. Formålet var i højere grad at diskutere den virkelighed en forsker møder, når denne er i felten, end en konkret faglig vurdering af vores løsningsforslag. Formålet med dette var at placere rapportens løsningsforslag i en ramme, der var realistisk i forhold til det virkelige Vietnam. På den måde tjente Schroll som sekundær kilde til et stykke feltarbejde. Gruppen var hele tiden opmærksomme på, at Mekong Deltaet adskiller sig fra Quang Nam provinsen på adskillige områder. Dette fremgår af interview udskriften. Før påbegyndelse af begge interviews blev en interviewguide udført (Se bilag 3 og 4). Som styringsredskab blev der brugt en simpel model med en tematisk opdeling af interviewsnes faser samt disses formål (Bilag 3 og 4). Grundet etiske overvejelser startede hvert interview med en gennemgang af, hvordan og i hvilken sammenhæng interviewet skulle bruges (Kvale & Brinkmann 2009: 89) Det faktiske interview Interviewesne var på baggrund af de forskellige interviewguides, emner samt sprog af meget forskellig karakter. Da begge interviews er ekspertinterviews, knytter der sig nogle bestemte udfordringer til. I ekspertinterviews kan der forekomme en skæv fordeling af magt mellem samtalepartnerne. Eksperter er godt inde i de temaer, der diskuteres, og de kan derfor let tage styring og sætte dagsorden. På det punkt var der stor forskel mellem de to interviews. Interview med Yasin bar præg af, at Yasin havde læst interviewguiden og forberedt svar. Dette gjorde det svært for interviewerne at tage styringen samtidig med, at opfølgende spørgsmål blev besvaret meget sparsomt, da interviewpersonen var meget opmærksom på interviewets forløb. Den anden udfordring, interviewerne stod overfor, var en uligevægt i viden, hvilket resulterede i et asymmetrisk magtforhold; Interviewerne blev således belært, mere end de indgik som ligeværdige samtalepartnere. Dette problem kunne muligvis have været imødekommet gennem et grundigere studie af interviewpersonens emnefelt (Kvale & Brinkmann 2009: 167). Hvis interviewerne i højere grad havde mestret fagsproget omkring risproduktion, havde interviewet sandsynligvis været mere ligeværdigt. Desuden blev interviewet gennemført på engelsk, hvilket skabte en mindre sproglig barriere. Anderledes var interviewet med Schroll. Schroll havde ikke haft adgang til interviewguiden, men var blot blevet sat ind i interviewets tema. Han havde forberedt sig med supplerende litteratur til gruppen samt fundet landkort over Vietnam frem. Interviewet bar præg af en mere ligeværdig samtale, selvom interviewpersonen på nogle punkter undrede sig over spørgsmålene. Men da formålet med interviewet netop var at få en ide om Vietnam fra en forsker i feltens synsvinkel, var dette validt; formålet var netop at møde ham med nogle af de fordomme, interviewerne havde dannet sig af Vietnams landbrugssektor. 9

12 2.2.4 Transskription Med transskriptionen forsøger gruppen at komme så tæt på det talte sprog som muligt, men uden at lade det gå ud over læsbarheden. Med dette forstås, at interview udskriften skal være sammenhængende og let læsebar, men samtidig give et indtryk af de stemninger, der udspillede sig under det faktiske interview. Tabel er oversigt over de brugte tegn i transskriptionen samt deres betydning. Tabel Tabel over tegn brugt i transskribering Tegn Betydning - Afbræk i ellers sammenhængende tale Pause Brugt til at illustrere sammentrækning (især på engelsk) [ord] Brugt til at forklare handlinger, lyde eller udfald, der har betydning for sammenhængen. (ord? tid) Brugt i passager hvor der er et transskriberet bud på det hørte, men stor usikkerhed om interviewpersonens faktiske udtalelse (? tid) Brugt i passager hvor ord ikke er hørbare Særligt interviewet med Yasin var forbundet med store udfordringer. Dels bliver der i interviewet brugt en del fagsprog på engelsk. For udenforstående kan dette medføre en del usikkerhed. Trods oplæsning på emnet var de mange kemiske betegnelser, jordarter og lignende med til at give vanskeligheder. Det andet problem var Yasins pakistanske accent, der til tider gav anledning til en del undren og vanskeligheder ved transskribering Analyse og afrapportering Begge interviews anvendes i et diskussionsafsnit. Interviewet med Yasin bliver anvendt som udpræget ekspertvurdering af rapportens resultater. Dette indebærer, at vores faglige vurdering diskuteres mod indholdet af interviewet og de konkrete løsningsforslag, Yasin bidrog med. Dette betyder, at analysen ikke er centret om meningsfortolkning af interviewpersonernes udsagn (som fx Kvale & Brinkmann 2009: ), men derimod en efterprøvelse og kritisk stillingtagen til disse. Interviewet med Schroll bruges til at diskutere Vietnams politiske, kulturelle og til dels økonomiske vilkår op mod litteraturen på området. Dette gøres ud fra en tanke om, at løsningsforslagne skal kunne implementeres i virkelighedens Vietnam. Som sagt er Schroll vores mand i felten. Det bemærkes imidlertid, at Mekong Deltaet og Quang Nam provinsen, hvor Schroll har forsket, er svært sammenlignelige foruden det politiske system. Begge interviews bliver offentliggjort, anvendt i projektrapporten og som transskriptioner i Roskilde Universitets databaser. 10

13 3 Bæredygtig udvikling Projektet har til formål at udarbejde tre løsningsforslag til et givent rislandrug i Mekong Deltaet. Løsningsforslagene skal kunne skabe modstandsdygtighed i risproduktionen, så risproduktionen bevares. Løsningsforslagene skal kunne være en del af en bæredygtig udvikling, og i dette afsnit vil der derfor blive redegjort for, hvordan en bæredygtig udvikling defineres i denne kontekst. Sustainable development seeks to meet the needs and aspirations of the present without compromising the ability to meet those of the future. (World Commission on Environment and Development, 1987:39) I Brundtlandrapporten (1987) defineres bæredygtig udvikling, som en udvikling der tilgodeser både nuværende og fremtidige generationers behov. Begrænsninger ses blandt andet i forbindelse med hvor meget naturen kan absorbere antropogene ændringer i økosystemer. For en bæredygtig udvikling skal den antropogene påvirkning på Jorden holdes indenfor økosystemernes grænser, hvortil der samtidig kan blive skabt økonomisk vækst, så basale behov kan dækkes (World Commission on Environment and Development, 1987:16). I Brundtlandrapporten lægges der vægt på, at situationsbilledet for et land afgør, hvordan et behov defineres. Der vil være en række begrænsende faktorer og rammer, som defineres af samfundets opbygning og økonomiske situation, men også de fysiske rammer af teknologi og miljø har betydning for en bæredygtig udvikling. Det kan udledes af Brundtlandrapporten, at en bæredygtig udvikling skal anses som en planlægningshorisont, defineret af situationsbilledet af landets samfund, økonomi og miljø. Den bæredygtige udvikling skal derfor ikke anses som en definition man kan sætte facitstreger under, men et mål der stiles efter og konstant kræver forbedring i takt med, at situationsbilledet, behovet og teknologien ændres (World Commission on Environment and Development, 1987: 18). Bæredygtig udvikling ses derfor som en forandringsproces, hvor ressourcerne, investeringerne, den teknologiske udvikling og institutionelle ændringer skal justeres i forhold til hinanden og fremtiden (World Commission on Environment and Development, 1987: 17) 11

14 Figur 3.1 Når de tre aspekter miljø, det sociale og økonomi bliver opfyldt, opnås der bæredygtighed (Green Building Council Denmark, 2013) Figur 3.1 viser hvordan samspillet i mellem de tre faktorer bør understøtte hinanden på etisk og realistisk vis. Er økonomien dårlig, kan denne ikke tilgodese miljøet. Tilgodeses miljøet, uden hensyn til samfund og økonomi, kan en befolkning trues af ringe indtægtskilde. Den mest bæredygtige løsning er derfor ikke nødvendigvis den løsning, der kun tilgodeser miljøet. Der må indgås et symbiotisk kompromis, for at nutidens behov bliver mødt (World Commission on Environment and Development, 1987) 3.1 Succeskriterier Succeskriterierne fastholder løsningsforslagene inden for vores definition af bæredygtig udvikling. Dette betyder, at den bedste løsning bliver den, der ikke går på kompromis med hverken økonomi, miljø eller samfundet. Bevare eller øge den nuværende produktivitet i risproduktionen. Skal være økonomisk muligt for landmanden at implementere. Skal være foreneligt med eksisterende samfundsstruktur og kultur. Må ikke være på bekostning af andre økosystemer. Må ikke lede til forøgelse af andre forureningstyper. Skal kunne opretholdes som en langsigtet løsning. Succeskriterierne er vurderet ud fra teori om bæredygtig udvikling med fokus på projekts problemfelt. 3.2 Udvikling af løsningsforslag Projektet omfavner salinitets problematikken ved at udarbejde nogle løsningsforslag til et givent rislandbrug i Mekong Deltaet. Løsningsforslagene skal medvirke til en bæredygtig udvikling, og derfor skal der udarbejdes situationsbilleder for Vietnams samfund, økonomi og miljø. 12

15 I projektet sigtes der mod at udvikle en brugbar løsning på, hvordan der kan opbygges modstandsdygtighed overfor øget salinitet, forårsaget af klimaændringer, i en bæredygtig udvikling. For at udvikle den mest holdbare løsning skal der tages forbehold for følgende kriterier: - Skal opfylde kriterierne for bæredygtig udvikling. - Skal udvikles ud fra det situationsbillede rislandmanden dyrker sine ris i og tilpasses dertil. Således at implementering af løsningen er realistisk og resilient i forhold til situationsbilledet. - Skal forbedre resiliens mod øget salinitet nu og på sigt. Anbefalingerne vil senere i projektet blive vurderet af Yasin (Bilag 1), hvilket efterfølgende vil blive diskuteret for at kunne finde den optimale løsning for rislandmanden. 4 Resiliens I dette afsnit vil der blive redegjort for begrebet resiliens. Begrebet vil blive defineret og sat i relation til, hvordan anbefalinger bør udarbejdes. Resiliens defineres som: The ability of a system and its component parts to anticipate, absorb, accommodate, or recover from the effects of a hazardous event in a timely and efficient manner (Food and Agriculture Organization of the United Nation, 2013: 555) Ovenstående citat fremhæver det mest grundlæggende i resiliensbegrebet. Det tager udgangspunkt i økosystemers evne til at modstå ydre påvirkninger. I dette projekt er ordet resiliens valgt frem for robusthed, modstandsdygtighed eller lignende. Landbrugs- og fødevaresystemerne presses af de aktuelle klimaforandringer. De stigende temperaturer og ekstreme vejrforhold vil reducere udbyttet af flere afgrøder, herunder ris, og derved mindske fødevaresikkerheden (Brown & Funk 2008: 580). Ydermere bliver naturens processer udnyttet i stor grad. Grundet intensivering af fødevareproduktion kan naturen ikke nå at regenerere sig selv (Walker & Salt 2006: 4). Disse problematikker tydeliggør resiliensbegrebets aktualitet, som et svar på økosystemers øgede sårbarhed og overudnyttelse. Centralt for resiliensbegrebets anvendelse er, at en løsning er meget case specifikt; Resiliens opbygget i ét system lader sig ikke nødvendigvis overføre til et andet system. For at forstå hvordan resiliens opbygges i et økosystem, er konteksten og de påvirkninger systemet udsættes for af afgørende betydning. Et system eller en ressource kan betegnes som resilient, når alle funktioner i denne bevares trods forandringer af påvirkninger på systemet (Walker & Salt, 2006:1). 13

16 Inden for resiliensbegrebet arbejdes der med tilpasning og forebyggelse, som er to sider af resiliensbegrebet, hvor begge skal indtænkes for at opnå et resilient økosystem (Tubiello & Velde 2011: 28). 4.1 Tilpasning Klimaet ændrer sig i en sådan grad, at mennesker ikke kan benytte sig af de samme økosystemer som førhen. Derfor er der kommet et behov for en tilpasning til klimaet flere steder i verden. Tilpasningen kan foregå på mange måder afhængigt af de enkelte problematikker. Inden for landbruget er landmændene afhængige af økosystemerne og må derfor tilpasse sig de nye betingelser for at kunne bevare en produktion (Food and Agriculture Organization of the United Nation, 2013). Der er allerede udviklet flere strategier til at opnå en bevarelse af produktionen, som er truet af de kommende klimaforandringer. For at bæredygtig tilpasning skal kunne udføres succesfuldt, er det ikke nok at landmændene benytter strategierne alene. Tilpasningen skal planlægges, hvilket inkluderer: Politiske tiltag, som økonomisk incitament og infrastrukturelle ændringer. Landmændene kan benytte nye metoder, som klimaet forandres. Den private og offentlige sektor kan omstille sig til ændringerne og derved være støttende. På den måde opnås der en holdbar og langsigtet udbytte af tilpasningen (Tubiello & Velde 2011 :20). 4.2 Forebyggelse Måder at forebygge og reducere påvirkningen af fremtidige klimaforandringer på. Herunder at mindske udslip af drivhusgasser i atmosfæren, og derved minimere fremtidige temperaturstigninger og klimaforandringer (Food and Agriculture Organization of the United Nation, 2013). Den tilpasning der skal ske i landbruget, skal sideløbende kunne reducere udledning af drivhusgasser og derved sikre en mere bæredygtig produktion (Tubiello & Velde, 2011:23). 4.3 Principper til at opnå resiliens For at opnå et resilient system er der behov for at reducere sårbarheden igennem forebyggelse og øge tilpasningsevnen. Dette kan gøres ved at: Reducer eksponering for risiko - Her er der tale om at mindske det medium som forårsager problemet. Reducere sensitiviteten - Et system skal kunne holde til et pres i form af for eksempel tørke. Systemet skal være modstandsdygtig over for risikoen. Øge tilpasningsevnen 14

17 - Forudsete pres kan imødekommes ved at omstrukturere systemet (Food and Agriculture Organization of the United Nation, 2013: 22). De tre overstående principper er nødvendige for at opnå et resilient økosystem. I dette projekt vil disse tre principper blive anvendt, som ramme for tre anbefalinger til at opbygge resiliens i risproduktion med fokus på kunstvandingens betydning for agerjordens salinitet. 5 DPSIR-modellen I dette afsnit vil projektets problemstillingen blive sat ind i DPSIR-modellen. Hvis der skal opbygges en øget modstandsdygtighed overfor salinitet i risproduktionen, bør der tages forbehold for risici som følger med et landbrug, der gennemgår en sådan omstilling. Omstillingen indebærer en reduktion i påvirkningen af disse øgede saltkoncentrationer i landbrugsjorden, der kan medføre reduceret udbytte (Renaud et al., 2014). Hvis ikke der tages forbehold for risici i landbruget, såsom reduceret udbytte som resultat af klimaændringer, bliver produktionen sårbar. Denne sårbarhed sker som resultat af stress på systemet, hvor systemet ikke kan håndtere stressen. Sårbarheden gør det eksisterende landbrug mindre modstandsdygtigt i fremtiden. Dermed minimerer sårbarheden kapaciteten til at håndtere fremtidig stres (Gowing et al., 2006). Det kan derfor have konsekvenser for fremtidige landbrug, hvis ikke der sker ændringer i det nuværende landbrugssystem (Renaud et al., 2014). På figur 5.1 er stadierne i DPSIR-modellen sat i relation til hinanden i forhold til risproduktionen og problematikken med øget salinitet. Ud fra beslutningen om at sætte salinitet som State, vil stadierne blive forklaret nedenfor. Dette er en kort gennemgang af de forskellige led, hvor en længere beskrivelse af stadierne vil blive gennemgået i de forskellige situationsbilleder. 15

18 Figur 5.1 DPSIR-modellen illustreret med de tre løsningsforslag som Response. 5.1 Driver Dette stadie defineres blandt andet som de tiltag, der skal tages for at opfylde krav fra mennesket. Dette indbefatter blandt andet fødevaretilgængelighed/-sikkerhed. For at imødekomme en voksende population er produktionen nødt til at være optimal, så der er mad nok til at brødføde alle. Dertil er ris en essentiel fødevare, og en reduktion i risproduktionen vil have konsekvenser for mange mennesker. En anden Driver, som påvirker saltkoncentrationen på markerne, er global opvarmning. Global opvarmning medfører klimaforandringer, som kan have betydning for, hvor optimale forholdene til risproduktionen er. 5.2 Pressure Med bevarelse af risproduktion som Driver, for at opretholde fødevaretilgængelighed, vil en Pressure dermed være vandtilførsel. Dette er for at opretholde et stort udbytte så risproduktionen kan opretholdes. Denne Pressure ligger pres på landbrugsjorden, da jorden bliver påvirket af en øget tilførsel af vand. Dertil medfører klimaforandringer som Driver, at der er et øget saltindhold i vandet som bruges til kunstvanding på risterrasserne. Derudover vil de højere temperaturer medføre et større behov for kunstvanding, og dette kan resultere i øget saltindhold i landbrugsjorden. Dette er også grunden til, at der er fokus på kunstvanding, da kunstvanding i dette projekt vurderes til at være kilde til øget salinitet. 16

19 5.3 State Den øgede salinitet i jorderne, som resultat af Pressure, har konsekvenser for miljøet. Det er i dette stadie, at projektets centrale miljøproblem skal findes. Højere saltkoncentrationer kan medføre forringede vækstbetingelser for risen og dermed forringe frugtbarhed. 5.4 Impact På grund af salinitet og reduceret frugtbarhed er forholdene ikke længere gunstige for en optimal produktion af ris. Dette kan dermed medføre et forringet udbytte, som kan påvirke den samlede produktion. Ved forringet udbytte reduceres produktionen, og dermed kan der forekomme fødevareknaphed. Dette har konsekvenser for fødevaresikkerheden, som i første omgang var Driver for at øge vandtilførslen, der medførte øget salinitet og fødevareknaphed. 5.5 Response I dette stadie tages der udgangspunkt i de tre løsningsforslag, som skal hjælpe landmanden til at reducere saliniteten i landbrugsjorden for at opretholde en produktion. De tre løsningsforslag tager udgangspunkt i følgende tre indfaldsvinkler: 1. Mindske medium 2. Mindske sensitivitet 3. Omlægning af systemet For at opnå en bæredygtig udvikling i systemet skal løsningsforslagene sigte mod ændringer i Drivers og Pressures. På figur 5.1 ses løsningsforslagene. Disser sigter som udgangspunkt mod en ændring i Pressures. En yderligere gennemgang og vurdering af de tre løsningsforslag vil foretages herefter. De tre løsningsforslag vil blive sat op imod succeskriterierne for en bæredygtig udvikling for at vurdere holdbarheden af de tre metoder. Derudover vil fordele og ulemper blive sat op mod hinanden for at identificere den mest optimale løsning at implementere i Mekong Deltaet. 6 Situationsbilleder 6.1 Samfund Afsnittet skal danne et billede af, hvilken indflydelse lovgivningen har på den enkelte landmand, samt hvad dette betyder for en omstilling af landmænds risproduktion. I dette afsnit skabes der et overblik over de vigtigste reformer i Vietnams moderne historie og lovgivningens implementering i landbruget. Der peges på en udvikling mod højere grad af markedsliggørelse. Afslutningsvis diskuteres konsekvenserne af dette. 17

20 6.1.1 Reformer og markedsliggørelse Dette afsnit vil give læseren et indblik i de vigtigste reformer, der vedrører Vietnams udvikling. Kronologien afgrænser sig fra reformer før 1986, da det er året hvor Doi Moi reformen blev gennemført. Det er en reform der udmærker sig ved at være grundstenen i det moderne Vietnams landbrugsbasserede økonomi (Adger et al., 2001). Doi Moi er en samling af reformer, der havde til opgave at løfte Vietnams økonomi som svar på den økonomiske krise i 80 erne. Det var første skridt på vej ud af det socialistiske styre, som havde kendetegnet Vietnam siden slutningen af Anden Verdenskrig (Adger et al., 2001; Kamakawa & Yamazaki, 2014). I 1988 blev en overbygning tilføjet. Beslutningen medførte en kontrakt mellem landmænd og staten. Staten kunne således regulere driften af markerne, samt fastsætte landmændenes løn uafhængigt af rispriserne. I 1993 blev Land Lovs reformen vedtaget. I tråd med de andre reformer omhandler denne reform stat- og landmandsforholdet med det mål at drive den økonomiske udvikling i landbrugssektoren frem. Reformen muliggjorde langtidskonktrakter samt handel af disse (Adger et al., 2001). I 1989 dækkede Vietnams risproduktion deres ejet forbrug. I 2001 åbnede Vietnam op for, at udenlandske investorer kunne leje jord af staten. Dette blev siden reguleret i 2004 for at undgå en økonomisk boble. I den forbindelse blev mere jord inddraget til landbrugsarealer for at holde priserne nede (Kamakawa & Yamazaki 2014: 83-84). Den øgede liberalisering af markedet for landbrugsjord kan ses som en Driver, da den vietnamesiske stat samtidig giver afkald på ejerskabs privilegier og derfor handlerum over, hvordan jorden udnyttes Implementering af lovgivning Vietnams lovgivningsproces omfatter en kæde af administrative led. Der er stadig spor efter det kommunistiske Vietnam. Det kommunistiske parti har en central rolle i al lovgivning. Den Nationale Forsamling er en partikongres og landets centrale lovgivende organ. Denne udpeger Præsident, Premierminister og Partiets generalsekretær. Præsidenten varetager udenlandsanliggender, Premierministeren, ministerierne og deres respektive ministre, mens Parties generalsekretær leder de nationale forsamlinger, der udsteder love (Tan, 1998: 2). Disse love behandles af en komite. Herefter sørger Premierministeren for, at ministrene og deres embedsværk får forankret loven i de provinsielle styre. Der er 61 provinser i Vietnam, der hver især implementerer lovgivningen, først på regionalt niveau siden på byniveau. Det bemærkes, at lovgivningen som den er udformet af den Nationale Forsamling er usammenlignelig eller inkonsistent med Provinsernes fortolkninger af denne. Provinserne er altså til dels autonome enheder, der på grund af dårlige kommunikative systemer har rig mulighed for at tolke på lovgivningen (Tan, 1998: 4). 18

21 Denne lovgivningsproces har betydning for Mekong Deltaets landmænds muligheder for omstilling. Den enkelte provins fortolkning af lovene har betydning for hvordan landmanden kan skaffe kapital til sin produktion og hvilke praksisser, navnlig i forhold til gødning og pesticidforbrug, han må anvende. Denne form for styring kan ses som en Driver i risproduktionen. Lovgivningerne er med til at sætte pres på risproduktionen ved at ændre den påvirkning, som enkelte landmand sætter på sin mark Økonomisk skævvridning og social skel Som nævnt har den øgede markedsliggørelse af risproduktion i Mekong Deltaet skabt økonomisk fremdrift. Men der ses også en tendens til skævvridning af land og ressourcer (Prota & Beresford, 2012). Prota og Beresford (2012) peger på, at de rigeste 20% i Mekong Deltaet er i besiddelse af op mod 60-80% af landbrugsarealerne i Mekong Deltaet. Forklaringen er, at der i Mekong Deltaet, navnligt nogle provinser, er stærke traditioner for kollektiv drift af jorden. Dette er et levn fra tidligere tider, som til dels er blevet fastholdt af det socialistiske styre. Da Vietnam åbner sig mod de globale markeder, stiller dette nye krav til produktionen. De gamle familieejede gårde og de kollektive landbrug bliver presset i den globale konkurrence (Prota & Beresford, 2012). Dette medfører, at investorerne investerer i de større landbrug, og derved bliver de små landbrug mere sårbare over for de udfordringer, der er forbundet med at omstille sig fra selvforsynende familielandbrug til eksportøre. Mange af de landmænd, der før har kunne leve af deres smålandbrug, må nu gå som daglejere på de andre landbrug. Dette skaber en ophobning af kapital hos de landmænd, der er jordejere. De profiterer på deres risproduktion og når Vietnam oplever en økonomisk opgang, får de del af profitten. Daglejerene må derimod gå for den samme løn, uanset hvordan forretningen i det enkelte landbrug ellers må se ud (Prota & Beresford 2012: 64). Den økonomiske ulighed er en konsekvens af markedsliggørelsen og kan ses som en balance mellem økonomisk vækst og social retfærdighed (Adger et al., 2001). En ændring i udbytte som Impact kan derfor have store konsekvenser for små landbrug med lille kapital. Reformerne foretaget fra 1986 og frem har primært omhandlet ejerskabsforhold imellem stat, landmand og private investorer. Der er en tendens, der peger mod øget liberalisering af Vietnams rislandbrug, da både ejerskab af jord og handel af ris gradvist bliver flyttet fra statens hånd til markedet. Dette har medført en vækst i landbruget og en øget intensivering og monokultur i risproduktionen. Dette kan betyde, at de mindre kapitalstærke landbrug kan blive hårdt ramt, da de afgrøder, de ellers substituerede sig med, er omlagt til ris. Ydermere har intensiveringen medført en afhængighed af et stort input for at få den forventede høst i hus. Med liberaliseringen er der sket en økonomisk skævvridning landmændene i Mekong Deltaet imellem. Dette kommer til udtryk i en ophobning af kapital 19

22 og jord hos de rigeste landmænd. Intensivering af landbrug kan ses som en Driver, da det sker på baggrund af et ønske om øget produktion. Ved intensivering påvirkes landbrugsjorden yderligere, hvilket skaber Pressure, som kan føre til øget salinitet. 6.2 Økonomi Afsnittet har til formål at danne et billede af, hvilken indflydelse den økonomiske udvikling har for landbruget i Mekong Deltaet. Dette afsnit omhandler landmandens økonomiske begrænsninger, samt muligheder for omlægning til en resilient risproduktion. Læseren præsenteres for de miljøbelastninger, der er forbundet med Vietnams hurtigt voksende økonomi og rislandbrug Vietnams økonomiske udvikling Vietnam har oplevet økonomisk vækst, hvilket har ført til bedre levestandard og en øget produktivitet hos befolkningen. Dog er færdighedsniveauet lavt, da store dele af befolkningen ingen uddannelse har, hvilket kan være en barriere i ønsket om en bæredygtig udvikling (Nguyen & Ye, 2015:398). Vietnams økonomi forventes at vokse med 6,6% om året i de to kommende årtier. Dette er dog med henblik på business as usual, hvor fremtidige påvirkninger som for eksempel klimaforandringer ikke er medregnet (Rutten et al. 2014: 34). Miljøets naturlige ressourcer er en vigtig faktor for en bæredygtig udvikling. Den socioøkonomiske udvikling betegnes som Driver, da den skaber øget efterspørgsel på fødevarer. Måden efterspørgslen håndteres på er afgørende for at gøre udviklingen i landbruget bæredygtig. Dette skaber et pres på landbruget, da der skal tages hensyn til de naturlige ressourcers produktionskapacitet (Nguyen & Ye, 2015: 392). Landbruget har været og er stadig en vigtig del i Vietnams økonomiske udviklingsproces. Ifølge statistikker fra 2007 til 2011 var fødevareindustrien, med produktion i landbruget, den vigtigste industrielle sektor i Vietnam (Nguyen & Ye, 2015: 397). Landbruget udgør i dag cirka 20% af Vietnams bruttonationalprodukt, og omkring 70% af den vietnamesiske befolkning bor i landdistrikterne, hvor størstedelen lever af risproduktion. Afhængigheden af ris som fødevare er en Driver. Det er derfor nødvendigt at gøre risproduktion resilient. Derudover vil en resilient risproduktion være med til at opretholde den betydningsfulde landbrugsøkonomi (Rutten et al. 2014: 35) Strukturelle ændringer i Mekong Deltaets rislandbrug De førnævnte reformpolitikker har medført en strukturel ændring i risproduktionen (Prota & Beresford, 2012). Andelen af hektar anvendt af små landbrug i Mekong Deltaet (landbrug på 0,1 ha) er i perioden 1993 til 2001 blevet større. Samtidig er de mellemstore (1 til 1,5 ha) gået frem. Dette er sket på bekostning af mellemsmå landbrug (0,5 til 1 ha). De store landbrug på >3 ha, har ligeledes haft gode vilkår. De store landbrug har, på grund af liberaliseringen, haft mulighed for at foretage 20

23 omfattende investeringer i risproduktion. En del af dem er gået over til enten svineproduktion eller sukkerrørsplantager. Når de store landbrug har mulighed for at omlægge deres landbrug vidner det om, at de råder over betydelig kapital. Det betyder, at de større landbrug i højere grad end mindre landbrug, kan tilpasse sig marked og de udfordringer, der kan være forbundet med produktion af ris (Kamakawa & Yamazaki, 2014). Der tegner sig et billede af, at som reguleringen af ejerforholdene har ændret sig, og Vietnam er blevet omstillet til det globale marked, er der sket en intensivering af risproduktion. Dels er inputsiden til rismarkerne i Mekong Deltaet øget med de øgede investeringer, og dels er mange af de små og mellemstore landbrug gået væk fra andre biafgrøder, som de før har kunne tjene penge på. Når disse biafgrøder ikke længere dyrkes, er det et udtryk for et øget fokus på risproduktionen, navnlig med hensigt på eksport (Kamakawa & Yamazaki, 2014). Rislandmænd i Mekong Deltaet er altså blevet mere afhængige af udefrakommende kapital samtidig med, at de i højere grad dyrker monokultur. Dette medfører nogle problematikker i form af Impact. Dels er landmændene mere afhængige af, at rismarkerne giver et forudsigeligt afkast. Hvis en høst slår fejl, rammer det mange af landmændene hårdt, da de ikke længere har afgrøder, de kan substituere med. Det bemærkes også, at der er sket en stratificering af kapitalen. De store landbrug er derfor mere fleksible i forhold til at ændre til andre afgrøder, som for eksempel de mindre arbejdskrævende sukkerrør (Kamakawa & Yamazaki 2014: 85). Som saliniteten bliver et større problem, vil de små landbrug blive ramt hårdest, da de er meget fastlåst på produktionen af ris og ikke har kapital til at lægge produktion om. Udviklingen i Mekong Deltaets risproduktion peger imod, at kunstvandingen bliver øget på lige fod med andre inputs (Kamakawa & Yamazaki, 2014) Landmændenes private økonomi Vietnams økonomiske vækst har resulteret i stigende efterspørgsel på arbejdskraft. Dette ses i form af stigende lønninger, samt mangler flere gårde mandskab til det daglige arbejde (Dawe, 2005: 222). Den øgede efterspørgsel på arbejdskraft skyldes blandt andet at jorden skal bearbejdes mere, som resultat af øgede saltkoncentrationer. Bearbejdning sker for at opretholde højt udbytte, som er en nødvendighed for at imødekomme efterspørgslen på ris (Dawe, 2005). Den gennemsnitlige månedlige indkomst per indbygger i Vietnam er 46 USD (Binh, 2011: 14). Den højeste indkomst per indbygger er at finde i det sydøstlige Vietnam. Her er den gennemsnitlige månedlige indkomst 77 USD. Sydøstvietnams høje indkomst skyldes områdets tætte placering på landets største område for produktion af fødevarer, nemlig Mekong Deltaet (Binh, 2011). Den gode infrastruktur i dette område gør det lettere for indbyggerne at handle med landmændene i Mekong 21

24 Deltaet og derefter tjene penge på at eksportere varerne. Dette har resulteret i efterspørgsel på især ris fra Mekong Deltaet, hvilket betegnes som en Driver, da landmændene skal leve op til den forventede økonomiske omsætning og øgede produktion. Det øgede produktion ses som en Pressure i form af et øget pres på landbrugsjorden på grund af intensiveringen af denne. En landbrugsfamilie tjener i gennemsnit 43 USD om måneden i Mekong Deltaet (Binh, 2011: 15), hvoraf over en tredjedel bliver brugt på ris til de daglige måltider. Dette er forholdsvis meget sammenlignet med landmændene i det nordvestlige Vietnam. Her er den gennemsnitlige månedlige indkomst 25 USD. Dette område har i modsætningen til Mekong Deltaet en ringere tilgængelighed grundet områdets geografiske placering med omkringliggende bjerge. Det er primært den dårlige infrastruktur, der er skyld i landmændenes lavere indkomst (Binh 2011: 16) Landmændenes økonomiske begrænsninger ved omstilling af landbrug Med fødevaresikkerheden som Driver er der blevet forsket i udvikling af moderne teknikker samt mere producerbare rissorter for at opretholde produktionen af ris i de vietnamesiske landbrug (De Datta 1987: 550). Denne ændring i Pressure kan have være med til at ændre State og dermed ændre påvirkningen af øget salinitet i landbrugsjorden. Flere forskellige rissorter er udviklet med henblik på at disse kan gro i den saltholdige jord, så landmændene kan levere det forventede risudbytte og derfor den forventede omsætning. Derudover er der forsket i moderne teknikker i ønsket om at udnytte landbrugsjorden bedre (De Datta 1987: 556). Dog har implementeringen af de forbedrede teknikker med modstandsdygtige rissorter været en langvarig proces i Asien (Yen et. al 2013: 411). På baggrund af dette synes det interessant at se på mulighederne samt begrænsningerne inden for landmændenes omstillingsevne. De lokale vietnamesiske myndigheder bedømte i 2008, hvilke begrænsninger der har størst betydning for det vietnamesiske landbrug: teknikker (teknologi), jorden, kunstvanding, markedskendskab, økonomi og arbejdskraft (Yen et al., 2013: 410). Begrænsningerne er sat i rækkefølge, hvor teknikker (teknologi) er den største begrænsning, og arbejdskraft er den mindst betydningsfulde begrænsning. Efterfølgende foretog en række vietnamesiske forskere interviews med landmændene med henblik på at erhverve socioøkonomisk data (Yen et al., 2013: 408). Forskerne udvalgte tilfældigt 25% af husholdningerne og interviewede disses landmænd ansigt til ansigt. Der var ingen folk fra myndighederne til stede under interviewsne (Yen et al., 2013: 408). Det fremgik af disse interviews, at landmændene mener, at økonomi er deres største begrænsning i deres arbejde (90%). Derefter kommer manglende landbrugsteknikker (40%), manglende arbejdskraft (38%), manglende kunstvandingssystemer (18%), lavudbyttede rissorter (14%), pest og sygdom (10%), og manglende markedstilgang (8%). Undersøgelsen viser, at manglende kapital er landmændenes hovedsagelige begrænsning. Denne begrænsning vil blive forstærket, hvis produktionen forringes, som 22

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Vand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn

Vand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn Økonomisk analyse 7. juni 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vand - det 21. århundredes olie Verden præget af ubalancer Verden står i det

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014 university of copenhagen Københavns Universitet Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle

Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle Af Direktør Henrik Zobbe Fødevareøkonomisk Institut Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Disposition Indledning Malthus

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Fokus på de fire naturfaglige kompetencer

Fokus på de fire naturfaglige kompetencer Fokus på de fire naturfaglige kompetencer Ved planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen frem mod prøven skal de naturfaglige kompetenceområder være i fokus. Nedenfor er beskrevet

Læs mere

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Notat vedr. resultaterne af specialet: Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles

Læs mere

Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne

Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

I DENNE UDGAVE Epicuro-byerne i aktion! Byerne om den lokale træning Epicuro international træning Lokal tilpasningsplan

I DENNE UDGAVE Epicuro-byerne i aktion! Byerne om den lokale træning Epicuro international træning Lokal tilpasningsplan 2 I DENNE UDGAVE Epicuro-byerne i aktion! Byerne om den lokale træning Epicuro international træning Lokal tilpasningsplan Pilottest og monitoreringsplan EPICURO-BYERNE I AKTION! Nu hvor The Urban Resilience

Læs mere

Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult

Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Mål 2: Udrydde sult, opnå fødevaresikkerhed, sikre bedre ernæring og et mere bæredygtigt landbrug 23: afslutte

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Sådan forbedrer vi konkurrenceevnen

Sådan forbedrer vi konkurrenceevnen Rammevilkår vs. driftsledelse Sådan forbedrer vi konkurrenceevnen KvægKongres 2016 29. februar - 1. marts, Herning Kongrescenter Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Small in a Small Island State

Small in a Small Island State Small in a Small Island State Klimaændringer og human security i Salomonøerne Thomas Birk, Ph.d.-studerende Institut for Geografi og Geologi Københavns Universitet Klima og sikkerhed Klimavariationer,

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi

På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi Exact Invest Research & Analyse Artikel 02. marts 2011 På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi KONTAKT: Exact Invest A/S info@exactinvest.dk +45 70 22 87 77 Research & Analyse Søren Møller- Larsson

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Velkommen til statskundskab

Velkommen til statskundskab københavns universitet institut for statskundskab Velkommen til statskundskab 1 Velkommen til statskundskab 3 Bliv uddannet problemløser På Statskundskab i København bliver du uddannet til problemløser.

Læs mere

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender

Læs mere

Evaluering af virksomhedssamarbejde med vores 5 semester HA, EBA og Top-Up studerende

Evaluering af virksomhedssamarbejde med vores 5 semester HA, EBA og Top-Up studerende Evaluering af virksomhedssamarbejdet 5 semester HA - EBA - Top-Up Evaluering af virksomhedssamarbejde med vores 5 semester HA, EBA og Top-Up studerende Udarbejdet af: Keld A. Christensen, 4. april 2016

Læs mere

Hvilken betydning kan de globale megatrends have for dansk landbrug og udviklingen i landdistrikterne?

Hvilken betydning kan de globale megatrends have for dansk landbrug og udviklingen i landdistrikterne? Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 (Omtryk - 25-09-2013 - Powerpoint præsentation fra foretrædet den 24/9-13 vedlagt) ULØ Alm.del Bilag 199 Offentligt Sustainable Agriculture Hvilken betydning

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

INVESTORER I DANSK LANDBRUG - HVAD ER PERSPEKTIVERNE. Kristian Skov

INVESTORER I DANSK LANDBRUG - HVAD ER PERSPEKTIVERNE. Kristian Skov INVESTORER I DANSK LANDBRUG - HVAD ER PERSPEKTIVERNE Kristian Skov FORMÅL MED ARBEJDSPAKKEN Effekten af arbejdspakken skal være at opnå en yderligere styrkelse af vækstpotentialet, der i et samfundsmæssigt

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK

Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK Ole Stokholm Jepsen Seniorrådgiver NIRAS International Consulting 10. december 2008 Global Fødevarekrise National

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Fremtidens bæredygtige landbrug

Fremtidens bæredygtige landbrug Fremtidens bæredygtige landbrug I fremtiden forventes det, at landbruget ikke blot producerer fødevarer men bæredygtige fødevarer, der skaber merværdi for både landmanden, forbrugerne og samfundet som

Læs mere

Analysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen

Analysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen Center for fremtidsforskning: Produktionen kan øges 30 pct. eksporten kan stige 42 mia. kr. og 30.000 flere kan få sig et job En scenarieanalyse af potentialet for produktion i dansk landbrug blev i 2012

Læs mere

Den delegerede retsakt vurderes ikke at medføre konsekvenser for Danmark.

Den delegerede retsakt vurderes ikke at medføre konsekvenser for Danmark. Europaudvalget 2018-19 EUU Alm.del - Bilag 613 Offentligt Notat til Folketingets Europaudvalg Dato 5. april 2019 Europa-Kommissionens delegerede retsakt om fastlæggelse af kriterier for biobrændstoffer

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret

Læs mere

Sådan HÅNDTERER du forandringer

Sådan HÅNDTERER du forandringer Sådan HÅNDTERER du forandringer Værktøjskasse til forandringsledelse FOKUS: Simple værktøjer der understøttes af konkrete handlinger! Kort forklaring: GEVINSTDIAGRAM - metode Gevinstdiagrammet er et værktøj

Læs mere

Opgaver til SAMFUNDSØKONOMI OG INTERNATIONALE FORHOLD 7. udgave

Opgaver til SAMFUNDSØKONOMI OG INTERNATIONALE FORHOLD 7. udgave 6.1 Redegør for de forhold, der påvirker konkurrenceforholdene for virksomhederne i et land. 6.2 Beskriv, hvilke hovedformer for økonomisk politik, der normalt anvendes i forbindelse med politiske bestræbelser

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009? Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Tilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse

Tilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

- Særlige danske konkurrenceparametre - Bæredygtig ressourceudnyttelse

- Særlige danske konkurrenceparametre - Bæredygtig ressourceudnyttelse Ny GUDP-strategi - Særlige danske konkurrenceparametre - Bæredygtig ressourceudnyttelse Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns

Læs mere

ET PROBLEM MANGE LØSNINGER

ET PROBLEM MANGE LØSNINGER LEKTION 5E ET PROBLEM MANGE LØSNINGER DET SKAL I BRUGE Tegneredskaber Billeder om ulighed LÆRINGSMÅL 1. I kan fortælle om, hvordan vores måde at leve på er forskellig alt e er, hvor i verden vi bor, og

Læs mere

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse 1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,

Læs mere

Kvalitativ Introduktion til Matematik-Økonomi

Kvalitativ Introduktion til Matematik-Økonomi Kvalitativ Introduktion til Matematik-Økonomi matematik-økonomi studiet 1. basissemester Esben Høg I17 Aalborg Universitet 7. og 9. december 2009 Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet Esben

Læs mere

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Program Intro om Systemafgrænsning og brug af LCA med fokus på kobling mellem arealindtag og

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA B8-0360/1. Ændringsforslag. Paolo De Castro, Ulrike Rodust, Isabelle Thomas for S&D-Gruppen

DA Forenet i mangfoldighed DA B8-0360/1. Ændringsforslag. Paolo De Castro, Ulrike Rodust, Isabelle Thomas for S&D-Gruppen 27.4.2015 B8-0360/1 1 Betragtning C a (nyt) Ca. der henviser til, at temaet for Milanoudstillingen i 2015 hovedsageligt er fødevarer, herunder også fiskeri, der lige som landbrug hænger tæt sammen med

Læs mere

Mellemøsten og klimaforandringerne

Mellemøsten og klimaforandringerne dfdf ANALYSE December 2009 Mellemøsten og klimaforandringerne Martin Hvidt Verdens statsledere og klimaforhandlere samt demonstranter og pressefolk er netop nu samlet til klimatopmødet i København, hvor

Læs mere

Det fremgår af kommunestrategien, at en af forudsætningerne for at nå denne vision, er en velfungerende kommune i økonomisk balance.

Det fremgår af kommunestrategien, at en af forudsætningerne for at nå denne vision, er en velfungerende kommune i økonomisk balance. GLADSAXE KOMMUNE Økonomisk Sekretariat Økonomisk strategi NOTAT Dato: 8. april 2014 Af: ØKS Indledning Byrådets vision for Gladsaxe Kommune er at Gladsaxe Kommune skal medvirke til, at kommunens borgere

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

Landbrugets fremtidsmuligheder

Landbrugets fremtidsmuligheder Landbrugets fremtidsmuligheder Efterårskonference: Landbruget på katastrofekurs? Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab den 17. november 2015 Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

BYGGERIET 2035 EN FORESIGHT-ANALYSE FRI ÅRSMØDE /03/2018

BYGGERIET 2035 EN FORESIGHT-ANALYSE FRI ÅRSMØDE /03/2018 BYGGERIET 2035 EN FORESIGHT-ANALYSE FRI ÅRSMØDE 01.03.2018 AGENDA 1. Formål og tilgang til analysen 2. Overordnede megatrends 3. Vigtige sikre drivkræfter 4. Vigtige usikre drivkræfter og mulige udfaldsrum

Læs mere

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen

Læs mere

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN

VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet

Læs mere

Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse

Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med

Læs mere

Opråb fra Magtens Maskinrum: Der er for lidt tid til at gennemføre

Opråb fra Magtens Maskinrum: Der er for lidt tid til at gennemføre 20 Djøf Dokumentation // 1 Opråb fra Magtens Maskinrum: Der er for lidt tid til at gennemføre reformerne September 2019 Tænk længere 2 // 20 Djøf Dokumentation 20 Djøf Dokumentation // 3 Introduktion I

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Faktaark: Kvinder i bestyrelser

Faktaark: Kvinder i bestyrelser Marts 2015 Faktaark: Kvinder i bestyrelser DeFacto har analyseret udviklingen af kvinder i bestyrelser. Analysen er foretaget på baggrund af data fra Danmarks Statistiks database over bestyrelser samt

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om et klimaråd, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger.

Høringssvar til forslag til lov om et klimaråd, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger. SDE, Sammensluttede Danske Energiforbrugere Forbrugernes stemme i energidebatten! Energistyrelsen dwc@ens.dk, skn@ens.dk, klimasekr@ens.dk Herrestrup, den 27. februar 2014. Høringssvar til forslag til

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0178/3. Ændringsforslag. Jacques Colombier, Angelo Ciocca, Olaf Stuger for ENF-Gruppen

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0178/3. Ændringsforslag. Jacques Colombier, Angelo Ciocca, Olaf Stuger for ENF-Gruppen 28.5.2018 A8-0178/3 3 Betragtning P P. der henviser til, at landbrugere i de seneste år er blevet ramt af stigende prisvolatilitet, hvilket har afspejlet sig i prisudsving på de globale markeder og usikkerhed

Læs mere

heho14ae Exam name CBS Mikroøkonomi Europæisk Business Henrik Priebe Hold heho14ae Copenhagen Business School

heho14ae Exam name CBS Mikroøkonomi Europæisk Business Henrik Priebe Hold heho14ae Copenhagen Business School Exam name CBS Europæisk Business Henrik Priebe Hold heho14ae 27-06-2016 Copenhagen Business School ComputerName: AS2A-057 Page 0 of 4 SPØRGSMÅL 1: FORBERED EN OMVERDENS-ANALYSE MED FOKUS PÅ HVILKE CENTRALE

Læs mere

Bæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene

Bæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene Bæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene fra bøgens brede top til fyrrens finrødder Vivian Kvist Johannsen KU-IGN, Skov, Natur og Biomasse 14-11-2017 2 Bæredygtighedens balancegang

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Private investeringer og eksport er altafgørende

Private investeringer og eksport er altafgørende Private investeringer og eksport er altafgørende for presset på arbejdsmarkedet Af, JSKI@kl.dk Side 1 af 22 Formålet med dette notat er at undersøge, hvilke dele af efterspørgslen i økonomien, der har

Læs mere

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Forandringsledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen

Læs mere

Side 1 af 6 Jorden koger og bliver stadig varmere, viser ny klimarapport. 2015 var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

GLOBAL AGINVESTING EUROPE 2016

GLOBAL AGINVESTING EUROPE 2016 5-7 DECEMBER 2016 LONDON DIGITALISATION SUPPLY 1 INTERNATIONAL INVESTERINGS KONFERENCE FOR LANDBRUG OG FØDEVARER (AGRICULTURE) En netværks og lærings konference for trends og investeringer i landbruget

Læs mere

Forretningsudvikling i landbruget Ansvarlig GUB Oprettet Projekt: 7483 forretningsudvikling i landbruget Side 1 af 5

Forretningsudvikling i landbruget Ansvarlig GUB Oprettet Projekt: 7483 forretningsudvikling i landbruget Side 1 af 5 Notat SEGES P/S SEGES Økonomi & Virksomhedsledelse Forretningsudvikling i landbruget Ansvarlig GUB Oprettet 22.12.2015 Projekt: 7483 forretningsudvikling i landbruget Side 1 af 5 Forretningsudvikling i

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Landbrug i Kina visioner og politik. De store linjer i den 13. femårsplan 8. Marts 2017 Louise Krogh Johnson

Landbrug i Kina visioner og politik. De store linjer i den 13. femårsplan 8. Marts 2017 Louise Krogh Johnson Landbrug i Kina visioner og politik De store linjer i den 13. femårsplan 8. Marts 2017 Louise Krogh Johnson Nogle af Kinas udfordringer Migration fra land til by har efterladt mange landområder relativt

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 94 Offentligt ØKOLOGI MYTER & FAKTA

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 94 Offentligt ØKOLOGI MYTER & FAKTA Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 94 Offentligt ØKOLOGI MYTER & ØKOLOGI MYTER & NR. 1 Økologisk landbrug giver et lavere udbytte, og derfor fører økologisk landbrug til sult og mindre

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august og

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Forpagtning af nød og lyst

Forpagtning af nød og lyst Juni 2017 Forpagtning af nød og lyst Baggrund Landbruget har siden starten af 80 erne oplevet en støt stigning i arealet af forpagtet jord. Notatet gengiver den hidtidige udvikling, den forventede udvikling

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i Juni 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i Juni 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i 2009 Juni 2011 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning

Læs mere

Årsplan for Biologi i 7. klasse

Årsplan for Biologi i 7. klasse Årsplan for Biologi i 7. klasse Undervisningen i biologi i 7. klasse, er bygget op som en blanding af klasseundervisning, gruppearbejde og individuel arbejde. Elevernes er medspiller og undervisningen

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere