ESSAY KALEIDOSKOP Billeder af bæredygtighed i virksomheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ESSAY KALEIDOSKOP Billeder af bæredygtighed i virksomheder"

Transkript

1 ESSAY KALEIDOSKOP Billeder af bæredygtighed i virksomheder Christian Preuthun Pedersen og Trine Mønsted Nielsen

2 Essay Kaleidoskop Billeder af bæredygtighed i virksomheder Copyright februar skrevet og publiceret af Christian Preuthun Pedersen og Trine Mønsted Nielsen Arbejdet er udført i Videncenter for Virksomheders Globalisering under VIA University College Vi vil gerne sende en stor tak til både de virksomheder som direkte har deltaget i vores undersøgelse og de som indirekte har medvirket i vores arbejde. Trine Mønsted Nielsen og Christian Preuthun Pedersen Februar

3 Indhold Indledning...4 Billeder af bæredygtighed...6 Billede 1: de afventende...6 Billede 2: interesserede aktive - passive...7 Billede 3: bevidste og igang...9 Opsummering Modeller og teoretisk grundlag Forskellige undersøgelser og baggrundsdata Bag scenen hvad gjorde vi! Bibliografi Trine Mønsted Nielsen og Christian Preuthun Pedersen Februar

4 Indledning Forenede Nationers (FN) generalforsamling vedtog i 2002, at perioden fra 2005 til 2014 skulle udgøre tiåret for uddannelse for bæredygtig udvikling. Hensigten hermed var at styrke indsatsen for en bæredygtig udvikling overalt i verden gennem uddannelse og læring. Et af målene med indsatsen var at styrke befolkningens forståelse, engagement og viden om begrebet bæredygtig udvikling under inddragelse af samspillet mellem økonomiske, sociale, politiske og kulturelle forhold, således at den generelle debat om emnet kvalificeres (Undervisningsministeriet, 2009). Siden er der med mere eller mindre fokuseret indsats blevet gjort tiltag om undervisning i bæredygtighed i mange forskellige dele af uddannelsessektoren. Men hvad med virksomhederne hvor er de på dette område? Meget tyder på, at mange virksomheder er i gang med emnet, at det er på agendaen. Det ses af de mange organisationer og tiltag på området bl.a. i forbindelse med World Economic Forum og Green Growth Leaders for at nævne et par eksempler. Men hvad med alle de mindre virksomheder med en presset hverdag - er de lige så fokuserede på, at bæredygtighed er noget de skal forholde sig til, eller er det blot en gang blød, grøn vås, som hippierne endnu ikke har glemt? Dette essay vil gerne bidrage til, at debatten ikke bliver så generel eller unuanceret længere. Vi som forfatterne mener, at der er evidens nok til at proklamere, at virksomheder såvel som uddannelsesinstitutioner, som har indarbejdet den 3-dobbelte bundlinje som en integreret del af deres forretningsmodel i 2020, vil have en markant højere værdiskabelse end dem, der kører business as usual. Tiden er altså moden til konkrete handlinger i forhold til at indarbejde bæredygtighed som en de faktum del af forretningsstrategien. Dette er det bagvedliggende postulat og udgangspunkt i dette essay. Historierne i virksomhederne som allerede er på et højt bæredygtighedsniveau er fascinerende. De udkonkurrerer de andre er mere attraktive for de dygtigste medarbejdere og har det højeste afkast. Det ser faktisk ud til, at de får det bedste af alle verdener det som mange vil kalde en vind/vind situation. Det fantastiske er, at alle kan være med hvis de vil! Postulatet fra forfatterne er derfor - start med at se din virksomhed med 3-dobbelte bundlinje briller og udarbejd din fremtidige strategi derefter. Begynd på nogle initiativer der er i harmoni med strategien, og start hvor du selv og din virksomhed kan være med. Så er du allerede rigtigt godt i gang. Moralen bliver, at hvis du som interessent italesætter din egen virksomhed i konteksten af bæredygtighed, kan du gøre en stor forskel og starte en meget værdifuld proces. Det er tid til handling. I dette essay ser vi på personer, som er en del af en virksomhed. Personerne er blevet stillet nogle åbne spørgsmål i en bæredygtigheds kontekst. De er blevet bedt om at give deres umiddelbare reaktion på, hvad de mener, og på hvad de går og gør lige nu, idag. Ud fra disse Trine Mønsted Nielsen og Christian Preuthun Pedersen Februar

5 data, har vi som analytikere og forfattere besluttet at bruge essayformen til at formidle vores resultater. Resultatet er blevet til forskellige billeder på bæredygtighed, som vi har valgt at kalde Kalejdoskop. Det er en analogi på de omskiftelige strukturer og billeder der opstår, alt efter hvordan det bliver påvirket (i dette tilfælde af rystelser) - meget lignede det, vi har oplevet i de virksomheder, som er i fokus her. De indsamlede data og vores tolkninger af dem er blevet kogt ned til 3 forskellige billeder (kalejdoskoper), som vi oplever, er udtryk for arbejdet med bæredygtighed i mindre virksomheder anno Vores undersøgelse er ikke statistisk repræsentativ. Billederne er forsøgt formidlet så objektivt som muligt, om end vi er klar over, at den opdeling essayet har, giver udtryk for forskellige niveauer af bæredygtighed. Vores research formidler dermed, hvad virksomheder gør i forhold til bæredygtighed i deres forretning i en skriftlig kalejdoskopisk form. Det er vores hensigt og håb, at det kan sætte en bevidstliggørelse i gang og vække genkendelse hos dig som læser, så du får idéer og ikke mindst lyst til at gå i gang med bæredygtighedsimplementeringen med det samme. Der er ikke grund til andet. Trine Mønsted Nielsen og Christian Preuthun Pedersen Februar

6 Billeder af bæredygtighed Takket være mødet med de spændende mennesker i de udvalgte virksomheder og deres villighed til at åbne op og bidrage med deres tanker, har vi dannet os disse billeder kaleidoskoper til inspiration. Billede 1: de afventende relationsmennesket den reaktionære At overholde lovgivning kan for nogen typer af virksomheder være udgangspunktet i forhold til bæredygtighedstænkning. Ikke at disse virksomheder slet ikke vil høre, hvad bæredygtighedselementet kan bidrage til i forhold til forretningsvinklen. Der er dog en vis portion skepsis mange vil sige en sund skepsis man skal ikke bare hoppe med på en hvilken som helst bølge. Kendetegnet for de interviewede virksomheder er en meget stor grad af ansvarsbevidsthed i forhold til deres medarbejdere og det at have en økonomisk sund virksomhed med tilfredse kunder. I bund og grund er en god arbejdsplads, hvor man har det sjovt og tjener penge lig en bæredygtig arbejdsplads i deres optik. Den er ikke så meget længere forretningen kan næsten koges ind til det det giver nemlig også tilfredse kunder, som er endnu en væsentlig forudsætning. Derudover virker det ikke som om bæredygtighed ses som en mulighed og vej til øget forretningspotentiale. Bortset fra det oplagte at spare energi, behandle medarbejdere ordentligt og overholde gældende lov, ses bæredygtighedsaspekter mest som omkostninger og begrænsninger for konkurrenceevnen. Vi kunne nemt rynke lidt på næsen af disse virksomheder: fint nok at de tænker økonomisk, men de bør jo også komme videre i deres udvikling, vil man måske nok så fornemt hævde. Men måske er det en læring: at udgangspunktet for disse virksomheder netop kan være, at bæredygtigheds- tænkningen i bund og grund handler om ansvarlighed ikke bare overfor sig selv men også overfor andre. En andet oplevelse vi har fået er, at vi opfatter dem som afventende i deres tilgang. Man holder sig til det der virker, det man har erfaring for, og som virksomheden er etableret på basis af. Det er ikke her, man nødvendigvis dyrker at udvikle de langsigtede strategiplaner på fler-dages tværfaglige virksomhedsseminarer. Det handler om den daglige forretning, kunderne, medarbejderne og nogle gode produkter. Udvikling jo, det sker jo. Hvis de vil udvikling er drivkraften og indgangsvinklen for disse virksomheders bæredygtige udvikling måske den økonomiske motivation, krav fra kunderne og øget pres fra omverdenen. Der skal nok noget til at skubbe dem i gang. Trine Mønsted Nielsen og Christian Preuthun Pedersen Februar

7 En anden brugbar vinkel kan også være den, der er udtrykt i Mandag Morgens publikation Bæredygtig ledelse et navigationsværktøj, s. 3: Meningen med denne publikation er ikke at sætte spørgsmålstegn ved den grundlæggende præmis for al virksomhedsdrift: At økonomisk overskud er en forudsætning for eksistensen, et væsentligt motiv for alle strategier og en vigtig drivkraft for udvikling af forretningen. Men profitten bliver i stigende grad betinget af en langsigtet opmærksomhed på en meget bred interessentkreds. Samfundsansvar og bæredygtighed, der fra starten indtænkes i hele værdikæden, rummer en kæmpe mulighed for innovation, ny vækst og indtjening. Med udgangspunkt i de andre historier kan man spørge sig selv, om denne type virksomheder og personer kommer nogen nye veje uden erkendelse? Skal der ikke en erkendelse af, at bæredygtighed er en fremadrettet, nyttig og positiv aktivitet i ens forretningudvikling fremfor en begrænsende byrde, for at disse virksomheder bevæger sig? Faktisk er et væsentligt bidrag fra disse virksomheder, at de rejser en række interessante spørgsmål også mere end de giver svar - såsom: Er deres udprægede ansvarhedsfølelse nok til at skabe nødvendig bevægelse til overlevelse? Eller skal de netop igangsættes af udfra kommende faktorer f.eks. krav fra kunder skal de opleve en brændende platform? Eller vil det vise sig, at deres verdensbillede bliver bekræftet er det blot en fis i en hornlygte og det sidste nye skrig al den bæredygtighedssnak? Billede 2: interesserede aktive - passive den venlige men passive the rookie med interesse en søger - aktiv Jeg er virkelig blevet bidt af det her det er meget spædnende hvordan kommer jeg videre? Sådan et citat er karakteristisk for en type af virksomheder. Udsagnet dækker over en interesse for emnet og for at se ens virksomhed og forretningsområde med nye briller konkret bæredygtighedsbriller. Interessen og kendskabet kan være på meget forskelligt niveau. Fra virksomheden, der er eksperter på nogle områder og har miljø- og miljømålinger som et af deres hovedforretningsområder til andre som er med på, at emnet er aktuelt, men som ikke endnu er begyndt at associere det med ens egen forretning. Disse virksomheders oplevelse kan bidrage til, at man måske kan se erkendelsen om brugbarheden af at inddrage bæredygtigheden som en integreret del af ens forretning som en trinvis udvikling. Et første skridt er at forholde sig og få kendskab til bæredygtighed. Overhovedet at vide, hvad sagen drejer sig om, er naturligt nok en forudsætning for at agere. Vores oplevelse er, at blot Trine Mønsted Nielsen og Christian Preuthun Pedersen Februar

8 det at italesætte sin egen virksomhed i konteksten af bæredygtighed er et startskud for erkendelse og en igangsætter af en lyst til at vide mere. Næste skridt er at erkende og beslutte sig for at ville integrere bæredygtighed i sin forretningsudvikling. Denne fase kan være mere eller mindre aktiv virksomhedens og personens udgangspunkt vil bl.a. gøre en forskel. Den meget aktive vil opsøge informationer og muligheder, der kan hjælpe til at få en viden om emnet åbnet op, søge efter idéer til initiativer, søge efter midler til at starte initiativer, se på hvad man p.t. gør i virksomheden og se på nye muligheder for at udvikle virksomheden og forretningsmodellen. En af vores respondenter repræsenterer denne aktive søger. Den mindre proaktive opfatter vi som mere afventende i sin tilgang. Bestemt nysgerrig og imødekommende og meget interesseret i at vide noget om hvad bæredygtighed i forretningssammenhæng er for en størrelse. Også i en erkendelse af at emnet kan få og skal have en betydning for ens arbejde. Den mindre proaktive kan bedst anskueliggøres i forhold til at være mindre konkret og målrettet i sin søgning efter, hvordan bæredygtigheden kan og skal indarbejdes det er en mere luftig størrelse. Et par af deltagerne i undersøgelsen har denne tilgang. Derefter fortsætter faserne med at blive til beslutning, initiativer og handlinger ingen af disse deltagende virksomheder er særlig langt eller er gået i gang her. Trinene som skitseret får nemt karakter af en lineær proces man starter i en erkendelsesfase for at slutte i en handlingsfase. En tanke, der opstår ud af denne databearbejdning, er, at dette skal tænkes cirkulært altså en erkendelse sætter nogle processer i gang, for at skabe nye erkendelser til nye handlinger osv. Ved en sådan beskrivelse kan man måske afbøde risikoen for, at arbejdet går istå ved et endemål. Vi mener, at et endegyldigt slutpunkt med et fasttømret resultat, er en mindre frugtbar og levedygtig vej at gå. I stedet skal man holde sine muligheder åbne dette gælder for arbejdet med bæredygtig forretningsudvikling som for al innovation. Et andet aspekt, der kendtegner de Interesserede aktive-passive er deres optagethed af den kontekst, de er en del af og den værdiskabelse, der kan komme ud af de konstellationer. Følgende eksempler bidrager til denne tanke. I en af de repræsenterede virksomheder (international revisionsvirksomhed) er bæredygtighed i forretningsudvikling en velkendt og etableret størrelse vel at mærke globalt-nationalt (eller Corporate). Historien er en ganske anden, når vi entrerer den lokale scene, hvor revisionen og rådgivningen foregår til hverdag med alle mulige forskellige virksomheder, små som store. Her er bæredygtig forretningsudvikling ikke et produkt på hylden. Kunne man forestille sig, at den globale/corporate ydelse kunne finde en lokaltilpasset form, og at dette kunne blive et nyt forretningsområde for virksomheden? Dvs. at udover at integrere bæredygtighed i virksomheden fås også en ydelse på hylden, der kan være med til at kvalificere ens kunder. Trine Mønsted Nielsen og Christian Preuthun Pedersen Februar

9 Revisorer er i kontakt med mange virksomheder. Som respondenten sagde: vi kommer jo hos alle mindst én gang om året. De kan have en ganske stor indflydelse og har mulighed for at påvirke mange. En udvikling i værdiskabelsen kunne her tænkes at komme fra spændnignsfeltet eller relationen mellem det globale/corporate og det lokalt implementerbare. Det andet eksempel handler om den værdi, der skabes mellem virksomheder-studerenderammerne de sættes i. Dette er et af formålene for denne organisation. Bæredygtigheden handler bl.a. her om værdiskabelsen for alle parter, der skal være en mening i relationen, og der skal være en balance i, hvilken værdi de forskellige parter får ud af interaktionen. I en anden af virksomhederne er interaktionen mellem det eksterne det arbejde man gør med og for kunderne og det interne det man selv udlever i organisation, der hvor der kan opstå nogle nye muligheder. Hvordan kan det, vi er eksperter i, præge vores egen organisation, bidrage til at udvikle vores forretning for igen at blive til gavn for kunderne? Uden tvivl har disse virksomheder sået frøene til deres fortsatte udvikling. For at slutte som historien begyndte: our research shows that sustainability is a mother lode of organizational and technological innovations that yield both bottom-line and top-line returns (Prahalad, et al., 2009) Billede 3: bevidste og igang ansvarsbevidsthed karmakongerne den lille kompetente de tillukkede proffer practice what she preach - den nye forretningsmodel Det er i virkeligheden bare sund fornuft er svaret fra en respondent, når han bliver spurgt om, hvordan han opfatter bæredygtighed. I det følgende handler det om de virksomheder, som på ingen måde er i tvivl om, at en bæredygtig forretningsmodel er vejen frem imod en vedvarende konkurrencemæssig fordel på lang sigt. De er bevidste om, at de påvirker deres omgivelser, og at medarbejderne skal have det godt. De er også overbeviste om, at det fører til, at deres kunder er tilfredse og lønsomme. De er altså langt i processen omkring de bagvedliggende tanker omkring bæredygtighed. Fællesnævneren for dem er, at de alle har fokus på bæredygtighed men i hver deres kontekst. De er alle overbeviste om, at der er en optimal balance, der kan opnås ved at tænke på den tredobbelte bundlinje i et balanceret perspektiv. Desuden starter de alle med at have fokus på den sociale dimension. Der er dog én undtagelse! Jeg mener der er en fjerde dimension, udtaler en anden af vores respondenter. Hun er så langt i sine tanker om bæredygtighed, at der med det samme bliver koblet en fjerde dimension på bæredygtighedsmodellen. En stor forhindring for mange Trine Mønsted Nielsen og Christian Preuthun Pedersen Februar

10 virksomheder er efter hendes opfattelse den kulturelt menneskelige dimension, som påvirker de tre andre i væsentlig grad. Her er der fokus på, hvordan en faktor kan være med til at booste en virksomheds vej imod bæredygtighed. Her diskureres altså ikke om bæredygtighed er vejen frem eller ej!! Nej, det handler om, hvad de psykologiske aspekter af bæredygtighed er. Udfordringen for hendes virksomhed er, at hun skal få mange til at forstå, hvad det er, hun kan bidrage med. Men der er stort potentiale i det, er vores opfattelse. I kontakten med en anden type virksomhed var vi godt klar over, at vi havde at gøre med en virksomhed, som har beskæftiget sig med CSR i mange år. Igennem de senere år har de udarbejdet CSR rapporter hvilket er et klart udtryk for, at de vil signalere til omgivelserne, at dette er vigtigt. Virksomheden betragter vi derfor som en professionel bæredygtighedsaktør, og vi var derfor spændte på, hvordan deres reaktion på vores spørgsmål ville være. Vi oplevede at få professionelle svar i samklang med de anbefalinger, der er i tankegangen omkring den tredobbelte bundlinje. Men vi oplevede også en form for grundlæggende overbevisning om, at de mener at have fundet metoden at gøre tingene på gældende for hele selskabet på globalt plan. Hvis man kigger på anbefalingerne fra mange af undersøgelserne om bæredygtighed, ligger der måske en stor fare i ikke at se dette som en kontinuert proces, hvor der skal stilles spørgsmålstegn hver gang en milepæl er nået. Man kunne få en fornemmelse af, at de er nået til et niveau, hvor de er tilfredse. Det er tydeligt at de virksomheder, som har arbejdet med bæredygtighed som et omdrejningspunkt i mange år, har nogle indgroede værdier, som er meget stærke og en del af kulturen. Det, der alligevel gør dem forskellige, er, at nogle er meget bevidste om at bruge det i deres kommunikation til deres omverden, hvor andre slet ikke fokuserer på det. I vores interviewproces påvirkede vi dem ikke meget i forhold til det ståsted, de kom fra. Mange af vores spørgsmål kunne besvares med henvisning til rapporter eller andre fakta samt grundlæggende overbevisninger. Mange forstår ikke, at vi sætter medarbejderne i fokus i stedet for kunderne. Dette udsagn kommer en anden af vores interviewede virksomheder med en mellemstor bank. De har et enstrenget fokus på medarbejderdimensionen og en ukuelig tro på, at bundlinjen så automatisk følger med. En brændende overbevisning om at virksomhedens medarbejdere er den vigtigste ressource gennemsyrer alt. Er de så i en bæredygtig balance? De virker ikke frelste tvært imod. De var godt klar over, at der blev finansieret arrangementer, som ikke har bæredygtighed i sig. Og meget af det, der bliver gjort, er ikke anvendt i brandingmæssig øjemed eller med andet eksternt fokus. Udefra kommer det derfor ikke så tydeligt frem, som hvis man er en del af virksomheden. Set fra vores stol undrer det os, at de ikke bruger sig selv mere på den eksterne kommunikation ligesom den føromtalte virksomhed. Desuden ville de komme endnu længere, hvis de begyndte at tage deres interne holdning til CSR med ind i valg af kundearrangementer. Det ville gøre dem endnu stærkere i deres langsigtede strategi om at være ansvarlige. Kigger man på deres finansielle præstationer over tid, er de heller ikke nogen højdespringer. De har Trine Mønsted Nielsen og Christian Preuthun Pedersen Februar

11 klaret sig igennem krisen og er stadig velpolstrede men den økonomiske del af bæredygtigheden må de aldrig glemme. Husk at det er en balance imellem alle tre (måske fire) dele. En stor inspiration for finansielle institutioner kunne være at finde i at acceptere den magt og det ansvar, der er i at være långiveren (se Weybrecht, 2010, p. 161). Dette forhold giver nemlig pengeinstituttet muligheden for at allokere risikovillig kapital til bæredygtig vækst og udvikling. Anden inspiration kunne og findes ved at se på de seneste resultater fra de mest bæredygtighedsorienterede banker, da de ser ud til at lave exceptionelle finansielle resultater ( (Korslund, 2012) - Global Alliance for Banking Values, 2012) Det er bare sådan det er det er naturligt det giver mening!! Dette er holdningen fra ejeren af denne lille virksomhed i Julesminde. Ejeren er ikke i tvivl om, hvorvidt det ene er vigtigere end det andet. Altså er de meget bevidste omkring bæredygtighed. Men ikke bevidst på den måde som kan opleves i virksomheder, som har lavet en strategi ud fra den tredobbelte bundlinje såsom de ovenfor nævnte virksomheder nej, mere en indgroet del af virksomheden hvor det bare er sådan, det er. Fra hans familie stiftede firmaet har der altid været en grundlæggende holdning til, at medarbejderne er den vigtigste ressource, og at det forpligtede at have en virksomhed, og at der da også skulle tjenes penge. Medarbejderne skal inddrages og have det godt, samtidig med at der skal stilles krav til, at de kan styre tingene selv. Samtidig skal du påvirke dine omgivelser så lidt som muligt og er der mulighed for at gøre noget ja så gør det. Vi har valgt at se på, hvordan virksomhederne opfattede sig selv i en bæredygtig kontekst, samt om det påvirkede dem at være med i vores projekt. Vores opfattelse er, at vi ikke har flyttet så meget hos dem. Vi har måske haft indflydelse på et idégenereringsplan, men vi har ikke ændret deres grundlæggende antagelser eller flyttes deres opfattelse af, hvad der skal inkorporeres i deres forretningsplan i fremtiden. Vi kan have en forhåbning om, at der er elementer fra dette essay, som de kan tage med. Dette kan enten være synspunkter fra andre virksomheder eller nogle teoretiske betragtninger. Da disse virksomheder er langt i deres bæredygtighedsbestræbelser er deres fokus måske mere i retningen af at finde måder at måle effekten af deres bæredygtighedsinvesteringer på linje med finansielle måltal eller andre konkrete nøgletal, som kan bringe dem ind i fremtiden. Hvor er vi så? Er det godt nok eller kunne der være andre vinkler? Hvis man er villig til at tage ansvar, er der masser af muligheder endnu. For det første fremstår man som et forbillede som andre kan spejle sig i. Det kunne være man skulle tilbyde sig som sparringspartner for at hjælpe andre til at komme på det samme spor - se f.eks. Det er også muligt at dele sin viden ved indgå i og skabe industrielle symbioser - for inspiration. Ergo bliver det vigtigt for de bevidste, der er i gang, at de tilstræber en konstant inspiration udefra og vil være med til at skabe og indgå i nye læringsmiljøer i forhold til bæredygtig forretningsudvikling. Trine Mønsted Nielsen og Christian Preuthun Pedersen Februar

12 Opsummering Et spørgsmål man altid kan stille sig selv er, om det er muligt at opsummere resultaterne på en anden måde. Vi har derfor taget nogle forskellige variabler ud, som kan være med til at karakterisere de billeder, som er beskrevet. Måske kan de også give mulighed for yderlige analyse, f.eks. af hvilke faktorer der gør, at de tager sig ud, som de gør. Der er sikkert mange andre variabler, der påvirker billederne, men vi mener at det opsummerer meget godt med følgende kalibrering fra billede til tabel. Tabel 1: Oversigt over virksomheder Virksomhed (billede 1) Virksomhed 1 Virksomhed 2 Størrelse (antal ansatte) Ydelse Metalkonstruktioner Salg/Udlejning/ Reparation Alder (år) Soliditet/Indtjening God/God Nedad/Nedad Bevidst/Gør Ja/Nej Nej/Nej Fokus Skanner Ikke fokusområde Integreret i strategi Nej Nej Virksomhed (billede 2) Virksomhed 3 Virksomhed 4 Virksomhed 5 Størrelse (antal ansatte) Ydelse Udlejning af Ingeniørrådgivning Revision kontorer Alder (år) Soliditet/Indtjening Fond/Offentlig God/Gns God/Gns Bevidst/Gør Delvist/Nej Ja/Nej Delvist/Nej Fokus Skanner Eksternt Eksternt Integreret i strategi Nej Delvist Delvist Virksomhed (billede 3) Virksomhed 6 Virksomhed 7 Virksomhed 8 Virksomhed 9 Størrelse (antal ansatte) Ydelse Tagløsninger Finansiel service Ingredienser til Psykologhjælp fødevareindustrien Alder (år) Soliditet/Indtjening God/God God/Gns God/God God/God Bevidst/Gør Nej/Ja Ja/Ja Ja/Ja Ja/Ja Fokus Internt Internt Begge Begge Integreret i strategi Ja Ja Ja Er strategien I mange situationsbetingede modeller er størrelsen en afgørende faktor, men umiddelbart giver tabellen indtryk af, at det ikke er størrelsen, der afgør, om man arbejder med implementering af bæredygtighed. Selve ydelsen ser heller ikke ud til at være det afgørende - lige som alder heller ikke nødvendigvis spiller en rolle. Der er nye som starter på et bæredygtighedsgrundlag, og der er gamle forretninger som ubevidst altid har været det. Trine Mønsted Nielsen og Christian Preuthun Pedersen Februar

13 En anden tese, der har været gennemgående, er, om bæredygtige virksomheder er mere rentable. Heller ikke dette kan vi sige noget om på kort sigt. Andre globale undersøgelser har dog klare konklusioner, der viser at bæredygtige virksomheder har en højere indtjening (Kiron, et al., 2013). Når vi kommer til om de er bevidste om deres bæredygtighedsindsats, og om de gør noget ved det, begynder der at vise sig et meget klart billede. Her udskiller nogle virksomheder sig klart fra de andre. I billede 3 er de meget fokuserede på at gøre noget ved det. Nogle af dem gør det endda ubevidst som en naturlig forlængelse af deres kultur og opstartsgrundlag. Også på fokus dimensionen er der store forskelle, hvor virksomhederne i billede 3 enten gør det for deres egen skyld (intern) eller med både omgivelser og dem selv i fokus (begge). Her ser vi, at billede 1 virksomhederne enten slet ikke har fokus på det, ej heller skanner de muligheder, der kan være i det for dem. Den allersidste variabel handler om, hvorledes det er integreret i forretningsmodellen og strategien. Det er det fuldt ud i billede 3 virksomhederne, delvist i billede 2 og slet ikke i billede 1. Følgelig svarer billeder og tabellen godt på hinandens budskab og bekræfter, at der ikke er grund til andet. Trine Mønsted Nielsen og Christian Preuthun Pedersen Februar

14 Modeller og teoretisk grundlag Følgende modeller har spillet en grundlæggende rolle i vores arbejde og er rammesættende for tolkningerne. Definitionen på bæredygtighed i forretningssammenhæng er: for the business enterprise, sustainable development means adopting business strategies and activities that meet the needs of the enterprise and its stakeholders today while protecting, sustaining and enhancing the human and natural resources that will be needed in the future Definitionen er baseret på den originale definition af bæredygtighed formuleret i Brundland rapporten fra The International Institute for Sustainable Development udarbejdede senere denne mere erhvervsrettede version. (Weybrecht, 2010, p. 14) Denne definition har manifesteret sig i værktøjet, den tredobbelte bundlinie eller Triple Bottom Line ofte forkortet til TBL, som blev formuleret af John Elkington første gang i 1994 og bl.a. er beskrevet i kapitel 1 i bogen The Triple Bottom Line: does it all add up (Henriques & Richardson, 2004, pp. 1-16). Elkington har i partnerskab det engelsk firma SustainAbility, som arbejder med virksomheder og bæredygtighed. Figur 1: Den tredobbelte bundlinie Ofte bruges disse begreber: Profit = Economic = Economy People = Social = Employees Planet = Environment = Ecological Kilde: Illustration fra (Open Sustainability, 2009) og John Elkington (Henriques & Richardson, 2004, pp. 1-16) En anden af vores store inspiratorer er amerikanske Stuart Hart. Den følgende model er en af hans nøglemodeller, og vi synes den giver en god rammesætning for nogle hovedparametre i skabelsen af virksomheders bæredygtige værdi. 1 Under FN arbejdede the World Commission on Environment and Development som også blev kendt som Brundtland Kommisionen. De udkom med rapporten Our Common Future eller Brundtland Rapporten i Trine Mønsted Nielsen og Christian Preuthun Pedersen Februar

15 Figur 2: Rammen for bæredygtighedsværdi Kilde: tilpasset fra Stuart Hart (Hart, 2010, p. 82) Den vertikale akse viser firmaets behov for ledelse i dag samtidig med, at der skal være udsyn i forhold til fremtidige muligheder. Den afspejler det spændignsfelt, der er mellem kravet om kortsigtede resultater og fokuset på sikringen af fremtidens vækstpotentiale. Den horisontale aske viser firmaets behov for at sikre og fremme interne organisatoriske kompetencer samtidig med, at der skal være åbenhed og fornyelse i forhold til eksterne strømninger og interessenter. Således er der et spændingsfelt mellem at bevare og sikre virksomhedens nuværende kernekompetencer samtidig med at der indfanges og anvendes ny viden, tendenser og teknologi. At der er er tale om progression og processer i arbejdet med at skabe en bæredygtig verden har Peter Senge et.al. beskæftiget sig med bl.a. i bogen The necessary revolution. Herfra har følgende model spillet en rolle for vores tænkning. En af pointerne med denne model er, at uanset hvad der får en virksomhed i gang med at tænke i bæredygtighed, så starter de på et af fem trin frem mod fuld intergration af bæredygtighed i strategi og formål. Trine Mønsted Nielsen og Christian Preuthun Pedersen Februar

16 Figur 3: De fem trin og kommende drivkræfter Kilde: (Willard, 2005, p. 28) Den progressions tænkning er yderligere konkretiseret til virksomhedsudvikling af Nidumolu, Prahalad, Rangaswami. Deres artikel Why sustainability is now the key driver of innovation publiceret i Harvard Business Review, september 2009, har været en af igangsætterne på vores arbejde er. Herunder gengivet i en dansk version fra Mandag Morgen, september Essensen af denne artikel er medvirkende til at gøre bæredygtighedssnakken til et spørgsmål om at gøre verden til et bedre sted til at være konkrete forretningsudviklingsmæssige tiltag. Trine Mønsted Nielsen og Christian Preuthun Pedersen Februar

17 Figur 4: Innovativ bæredygtighed På baggrund af undersøgelser af 30 store bæredygtige selskaber fastslår C.K. Prahalad, at transformationen fra traditionel forretning og innovation til bæredygtig innovation typiske består af fem trin, der alle rummer innovationspotentialer. Fase 1 Se lovgivning og krav som muligheder Fase 2 Gør værdikæderne bæredygtige d Fase 3 Design bæredygtige produkter og services Kilde: egen tilvirkning efter Mandag Morgen (Schacht, 2010) Fase 4 Udvikle nye forretnings modeller Fase 5 Udvikl next practise platforme Forskellige undersøgelser og baggrundsdata Udover det nævnte modelapparat, har vores arbejde støttet sig op ad diverse undersøgelser. Vores tolkninger er således baseret på en række andre data. Herunder fremhæves nogle af dem alle globale undersøgelser. For alle de øvrige kilder, teori, praktikere og organisationer vi har haft som baggrundsviden, henviser vi til bibliografien. Trine Mønsted Nielsen og Christian Preuthun Pedersen Februar

18 MIT Sloan Mgt Review Annual Survey p. 80 viser at væsentligheden af bæredygtighed svinger meget fra industri til industri, men er stigende i alle industrier. Desuden viser forskningen, at større virksomheder gør mere ved bæredygtighed end små (sustainability near a tipping point). Den største grund til at fokusere på bæredygtighed, er ifølge undersøgelserne fra MIT, for at forbedre sit ry og rygte (brand reputation). Figur 5: Fordele for virksomheden i arbejdet med bæredygtighed Kilde: (MIT Sloan Review, 2012) Se mere Trine Mønsted Nielsen og Christian Preuthun Pedersen Februar

19 I vinterudgaven 2012 af MIT Sloan Management Review bliver 4000 ledere i 113 lande spurgt om, hvornår bæredygtighed for første gang kom på dagordenen i deres forretning. Figur 6: Emnet bæredygtighed på virksomhedens dagsorden Kilde: (Haanaes, et al., 2012) Som det tydeligt fremgår, er det et emneområde, der er kommet stort fokus på. Dette gælder i den grad også i Danmark. Nogle vil måske så sige: Er vi ikke alt for små til den slags? Det tyder det ikke på ifølge Mandag Morgen. I deres undersøgelser fremgår det at danske virksomheder skal forberede sig på mange af bæredygtighedskravene bliver afgørende for adgang til fremtidens vækstmarkeder (MandagMorgen, 2010) Det er altså tydeligt at evnen til at udvikle bæredygtige forretningsmodeller bliver afgørende for virksomhedernes fremtidige indtjeningsevne. Og der er mange indikationer på, at de virksomheder som allerede har veludviklede bæredygtige forretningsmodeller klarer sig bedre, end dem der ikke har. Dette kan ses af McKinsey Global Survey Capturing value from sustainability, 2012 (McKinsey&Company, 2012), hvor det klart fremgår, at den fremtidige værdiskabelse skal komme gennem øget fokus på bæredygtighed samt i MIT Sloan Management Review Winter 2012 (Haanaes, et al., 2012), hvor der ligefrem er skabt en ny gruppe af virksomheder, som de kalder høstere (harvesters). Dette er virksomheder som får overnormal afkast af at have særligt fokus på en bæredygtig forretningsmodel. Der er heller ikke nogen af de virksomheder der er i tvivl om, at dette er afgørende for deres fremtidige overlevelse, som det ses af nedenstående figur 7. Den viser netop, hvordan virksomheder, der har bæredygtighed indbygget i deres business case har en større sandsynlighed for at profitere af den. Trine Mønsted Nielsen og Christian Preuthun Pedersen Februar

20 Figur 7: Organisationers bæredygtighedsaktiviteters afsmitning på profitabilitet Are unsure if their companies has made a business case Have not made a business case for sustainability Have tries to make a business case, but it was too difficult to develop Have made a business case for sustainability K Are unsure if their companies have made a business case Have not made a business case for sustainability Have tried to make a business case, but it was too difficult to develop Have made a business case for sustainability Kilde: (Haanaes, et al., 2012) Disse resultater og konklusioner bliver løbende underbygget med flere data. Seneste MIT Sloan Management Review og The Boston Consulting Group research publiseret i vinteren 2013 undersøger nærmere How companies that see sustainability as both necessity and an opportunity, and change their business models in response, are finding success også på bundlinien (Kiron, et al., 2013). Trine Mønsted Nielsen og Christian Preuthun Pedersen Februar

21 Bag scenen hvad gjorde vi! Udgangspunktet for vores projekt er en nysgerrighed for emnet. Denne satte baggrunden for den grundramme, vi har arbejdet udfra og som har givet basis for vores undersøgelse. Den første model, der præsenteres, er en model som fortæller om, hvordan vi tænker. Den er inspireret af sociologen David Émile Durkheim. Figur 8: Gør / Bevidst Kilde: egen tilvirkning I Durkheims argumentation er der i det traditionelle samfund en "fælles bevidsthed", der indfanger individets bevidsthed. Sociale normer er stærke, og social adfærd er reguleret til at passe ind i den fælles bevidsthed (Filloux, 2001) og (Greve, 2001). Vi antager derfor, at det samme gør sig gældende for virksomheder som på samme måde har en indbygget kultur eller en spirende bevidsthed omkring bæredygtighed. En anden dimension i modellen handler om at gøre eller ikke at gøre. Her er det det handlingsorienterede, der stiles imod. Altså om det er noget, der konkret arbejdes med i virksomheden. Denne dimension er inspireret af blandt andet Stuart Hart, Peter Senge og Bob Willards modeller som alle har den fællesnævner, at de fokuserer på hvor langt virksomheder eller institutioner er i deres til stræben efter at integrere bæredygtighed i deres forretningsmodel alias at gøre noget ved det. Trine Mønsted Nielsen og Christian Preuthun Pedersen Februar

22 Disse tanker satte rammerne for vores problemstilling, som i en forkortet version blev som følger: At få bæredygtighed ind som en naturlig del af arbejdet i den travle, realistiske hverdag af budgetter, konkurrenter, produkter, deadlines og stakeholders. Formålet er at finde metoder for, hvordan virksomheder kan indarbejde bæredygtighed i deres forretningsmodeller. Metoderne skal være praktiske brugbare. Det er en antagelse, at en virksomhed lettere kommer i gang med at arbejde systematisk og langsigtet med bæredygtighed ved at starte dér, hvor de allerede er i gang, eller det umiddelbart er mest tydeligt, at det giver et afkast. Derfor tager projektet sit afsæt i, hvad virksomhederne gør altså hvordan virksomhederne i dag håndterer bæredygtighed mere eller mindre bevidst. For at undersøge dette har vi anvendt kvalitative metoder. Ni små-mellemstore virksomheder er blevet tilfældigt udvalgt til interview. De kommer fra forskellige industrier, da vi finder det meget vigtigt, at der er diversitet i den udvalgte gruppe i og med, at problemstillingen er gældende for alle industrier. Vi har desuden heller ikke ønsket at spørgsmålet om bæredygtighed skulle være farvet af specifikke industrielle problemstillinger. Det har altså ikke været intentionen at lave en industrianalyse. Interviewene har været åbne interview af 45 minutter, hvor vi begge har været til stede. De interviewede har alle været personer med stor indflydelse på de beslutninger, der skal træffes i forhold til bæredygtighed (ledere, ejere, direktører, specialister). Den ene af os har interviewet, den anden taget noter på en skitseramme som den interviewede hele tiden visuelt har kunnet følge med i. Efterfølgende er noterne renskrevet og godkendt af respondenten som værende repræsentativ for interviewets ånd. Interviewene er tilstræbt en stor grad af objektivitet via korte åbne spørgsmål. Spørgsmålene var: Hvad gør I indenfor disse 3 områder? (social, økonomi, miljø) Hvordan opfatter du bæredygtighed? Hvad er bæredygtighed i din forretning? Arbejder I bevidst med at kommunikere og lave tiltag omkring bæredygtighed? Er bæredygtighed en del af jeres forretningsmodel eller skal det være det? Hvordan vil bæredygtighed komme til at udvikle sig i din forretning i fremtiden? Efterfølgende er alle interviewede inviteret til en workshop ledet af en professionel facilitator. Denne workshop skulle primært bidrage med masser af læring og videndeling for alle parter. Trine Mønsted Nielsen og Christian Preuthun Pedersen Februar

23 Vores rolle var hovedsageligt som observatører, og dermed fik vi yderligere bekræftelse af tidligere indsamlede kvalitative datas validitet. Samlet kan det, vi har gjort, opsummeres i følgende model. Figur 9: Samspil af data Interview Resultat Workshop Teori/andre kilder Kilde: egen tilvirkning Modellen viser altså, hvordan samspillet imellem interviewene (sporadiske prikker, hvor vi har fået hver virksomheds individuelle syn på bæredygtighed) workshoppen (prikker med sammenhæng som symboliserer vidensdeling og en større forståelse af fællesnævnere, forskellighed og problematikker) vores studier (symboliseret ved modellen om bør/gør dimensionen samt bevidst/ikke bevidst) skaber det endelige billede, som vi kommunikerer igennem dette essay og derved skaber de kalejdoskopiske billeder af bæredygtighed i virksomheder. Trine Mønsted Nielsen og Christian Preuthun Pedersen Februar

24 Bibliografi Braungart, M. & McDonough, W., Cradle to Cradle edition red. London: Vintage Books. Dow Jones Sustainability Indexes, Dow Jones Sustainability Indexes. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 5 februar 2012]. Ellis, T., The New Pioneers. 1 red. Chichester, West Sussex, England: John Wiley and Sons Ltd. EU, 2000 from generic. EU-European Commission-Environment. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 5 februar 2012]. Figge, F., Hahn, T., Schaltegger, S. & Wagner, M., The sustainability balanced Scorecard - linking sustainability management to business strategy. Business Strategy and the Environment, pp Filloux, J.-C., Emile Durkheim. UNESCO: International Bureau of Education, pp Generation Investment Management LLP, Sustainable Capitalism, London: Generation Investment Management. Greve, A., Review-essay: Émile Durkheim. Dansk Sociologi, 12(1), pp Haanaes, K. et al., first look: The Second Annual Sustianability & Innovation Survey. MITSloan Management Review, 52(2), pp Haanaes, K. et al., Sustainability Nears a Tipping Point, Boston: MIT Sloan Management Review. Hart, S. L., Capitalism at the crossroads. third edition red. s.l.:wharton School Publishing. Henriques, A. & Richardson, J., The Triple Bottom Line: does it all add up. s.l.:earthscan. International Institute for Sustainable Development, International Institute for Sustainable Development. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 20 januar 2011]. Johnson, M. W., Seizing the white space ed. red. Boston: Harvard Business Press. Kiron, D. et al., The Innovation Bottom Line, Boston: MIT Sloan Management Review. Korslund, D., Strong and Straightforward: The Business Case for Sustainable Banking. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 13 December 2012]. MandagMorgen, Bæredygtig ledelse - et navigationsværktøj, København: Mandag Morgen. McKinsey&Company, The business of sustainability, Boston: McKinsey Quarterly. McKinsey&Company, Capturing value from sustainability, Boston: McKinsey Quarterly. MIT Sloan Review, MIT Sloan Management Review. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 13 December 2012]. Open Sustainability, Open Sustainability. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 1 november 2011]. Porter, M. E. & Kramer, M. R., Creating shared value. Harvard Business Review, January- February, pp Trine Mønsted Nielsen og Christian Preuthun Pedersen Februar

25 Prahalad, C., Nidumolu, R. & Rangaswami, M., Why sustainability is now the key driver of innovation. Harvard Business Review, Årgang September 01, pp Schacht, M. K., Bæredygtighed er den nye innovationsdriver. Mandag Morgen, 6. september(mm30), pp Senge, P. et al., 2008/2010. Den nødvendige revolution. 1. udgave red. Aarhus: Klim. Undervisningsministeriet, Ministeriet for børn og undervisning. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 26 februar 2013]. United Nations Global Compact, Blueprint - For Corporate Sustainability Leadership, New York: The UN Global Compact. Weybrecht, G., The Sustainable MBA. The manager's guide to green business. s.l.:john Wiley & Sons Ltd.. Willard, B., The Next Sustainability Wave. Gabriola Island, British Columbia: New Society Publishers. World Business Council for Sustainable Development, Transformation in the turbulent teens /2011 review, Geneva, Switzerland: wbcsd. World Business Counsil for Sustainable Development, 2010/2011. wbcsd - Transformation in turbulent teens. [Online] Available at: [Senest hentet eller vist den 20 januar 2011]. Trine Mønsted Nielsen og Christian Preuthun Pedersen Februar

FORMÅL MED DAGENS PROGRAM

FORMÅL MED DAGENS PROGRAM FORMÅL MED DAGENS PROGRAM Give en smagsprøve på CSR Vise hvordan CSR og business kan gå hånd i hånd Give inspiration til at arbejde videre med med CSR 1 Aarhus School of Business Aarhus University ONS

Læs mere

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse Potsdam Berlin Madrid Kolding En lederuddannelse med format Lederuddannelsen har tre moduler Med den nyeste viden om ledelse,

Læs mere

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse Potsdam Berlin Madrid Kolding En lederuddannelse med format Med den nyeste viden om ledelse, innovation og forretningsudvikling

Læs mere

Balanced scorecard på dansk

Balanced scorecard på dansk e-bog Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders erfaringer PER NIKOLAJ D. BUKH JENS FREDERIKSEN MIKAEL W. HEGAARD www.borsensforlag.dk BALANCED SCORECARD PÅ DANSK 3 Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders

Læs mere

UDDANNELSE FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I DANMARK OG INTERNATIONALT

UDDANNELSE FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I DANMARK OG INTERNATIONALT UDDANNELSE FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I DANMARK OG INTERNATIONALT Status, udfordringer og nyt UNESCO OM TIÅRET The DESD aims to integrate values, activities and principles inherently linked to SD in all

Læs mere

Bæredygtig virksomhed 12. oktober 2011. Mogens Lindhard CSR Manager Grundfos A/S

Bæredygtig virksomhed 12. oktober 2011. Mogens Lindhard CSR Manager Grundfos A/S Bæredygtig virksomhed 12. oktober 2011 Mogens Lindhard CSR Manager Grundfos A/S Agenda Introduktion og proces Grundfos kort fortalt Hvad er bæredygtighed? Bæredygtighed virksomhed 2 Proces GRUNDFOS KORT

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING SEMINAR OG WORKSHOPFORLØB Evnen til at udnytte nye markedsmuligheder og digitale forretningsområder har afgørende betydning for en virksomheds potentiale og konkurrenceevne.

Læs mere

Fremtidens bedste ledelsespraksis. Sådan bliver du klar Nye indsigter nye resultater. Helle Rosdahl Lund. CBAF

Fremtidens bedste ledelsespraksis. Sådan bliver du klar Nye indsigter nye resultater. Helle Rosdahl Lund. CBAF Fremtidens bedste ledelsespraksis Sådan bliver du klar Nye indsigter nye resultater Helle Rosdahl Lund. CBAF Baggrund. CBAF har sat fokus på fremtidens arbejdsplads og fremtidens bedste ledelsespraksis

Læs mere

ARTIKEL AF KATHRINE WEICKER TIL DEN DANSKE MODEBRANCHE: BRUG JERES FANTASTISKE KREATIVITET TIL AT UDVIKLE FREMTIDSSIKREDE FORRETNINGSMODELLER

ARTIKEL AF KATHRINE WEICKER TIL DEN DANSKE MODEBRANCHE: BRUG JERES FANTASTISKE KREATIVITET TIL AT UDVIKLE FREMTIDSSIKREDE FORRETNINGSMODELLER ARTIKEL AF KATHRINE WEICKER TIL DEN DANSKE MODEBRANCHE: BRUG JERES FANTASTISKE KREATIVITET TIL AT UDVIKLE FREMTIDSSIKREDE FORRETNINGSMODELLER 64 De kreative erhverv, og herunder modebranchen, er et af

Læs mere

smart cities rnetdrevet innovation ital demokrati global interne overnanceoutlook rens digitale forretningsmodel Dansk IGF 2013

smart cities rnetdrevet innovation ital demokrati global interne overnanceoutlook rens digitale forretningsmodel Dansk IGF 2013 rnetdrevet innovation ital demokrati global interne overnanceoutlook smart cities rens digitale forretningsmodel Program 9.00 Registrering og morgenkaffe 9.30 Velkomst ved Erhvervsstyrelsens direktør,

Læs mere

Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers

Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

Ledelse starter med dig!

Ledelse starter med dig! Ledelse starter med dig! Ledelse starter med dig! af Christian Dinesen, cd@danskcoachinginstitut.dk, Dansk Coaching Institut, Center for Inner Leadership Denne artikel fokuserer på hvordan vi i større

Læs mere

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring?

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Programoversigt 15:00 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske stemmer på traditionel

Læs mere

SPØRGSMÅL: KONTAKT: Esben Hørning Spangsege Tlf: 2989 5560 ehs@twins.net @spangsege

SPØRGSMÅL: KONTAKT: Esben Hørning Spangsege Tlf: 2989 5560 ehs@twins.net @spangsege SPØRGSMÅL: KONTAKT: Esben Hørning Spangsege Tlf: 2989 5560 ehs@twins.net @spangsege WORKSHOP 1 UDNYTTER DIN VIRKSOMHED DE DIGITALE MULIGHEDER? MMV Dagen, 20. januar 2016 TWITTER? #DANSKINDUSTRI @TWINS_SOLUTIONS

Læs mere

Om børn og unges karrierelæring

Om børn og unges karrierelæring Om børn og unges karrierelæring Rita Buhl Lektor og studie- og karrierevejleder VIA University College Hvordan kan vejledning i grundskolen understøtte, at de unge får det bedst mulige afsæt for deres

Læs mere

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund)

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund) Dette projekt har modtaget midler fra den Europæiske Unions syvende Ramme-program, for forskning, teknologisk udvikling og demonsration, under tilskudsaftale nr 612789 RICHES Renewal, innovation & Change:

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Executive lederudviklingsprogram

Executive lederudviklingsprogram NO.99 Executive lederudviklingsprogram 2. har ledere fordelt på 98 hold ikke taget fejl Business Insight er et executive lederudviklingsprogram med en klar global og forretningsmæssig orientering. Det

Læs mere

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig INDHOLD INTRODUKTION NY MÅDE AT TÆNKE OG HANDLE 2 2 VÆRDISKABELSE UDVIKLING OPMÆRKSOMHED SAMLINGSPUNKT PARTNERSKABER VIDEN

Læs mere

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne

Læs mere

Erhvervsleder i Praktik og IBM

Erhvervsleder i Praktik og IBM Pia Rønhøj Manager CSR and Employer Branding IBM Danmark Erhvervsleder i Praktik og IBM 1 Our Strategy and Values: Working for a Smarter Planet IBM er Danmarks største it- og konsulentvirksomhed 2 IBM

Læs mere

D1.1 Strategisk ledelse af menneskelige ressourcer. D1.2 Medarbejderomsætning og effektivitet

D1.1 Strategisk ledelse af menneskelige ressourcer. D1.2 Medarbejderomsætning og effektivitet BA Projekter i organisation 6. December 2011 Bo H. Eriksen/Frank Brandt Kristensen Institut for Marketing & Management www.sdu.dk/sod www.sdu.dk/iim 1 Emner D1.1 Strategisk ledelse af menneskelige ressourcer

Læs mere

I n s p i r a t i o n s & U d v i k l i n g s f o r l ø b

I n s p i r a t i o n s & U d v i k l i n g s f o r l ø b I n s p i r a t i o n s & U d v i k l i n g s f o r l ø b Velkommen til vækstgruppeforløbet vækst via oplevelser Fremtidens konkurrenceparameter i turisme-erhvervet Mange taler om kundeoplevelsen som et

Læs mere

Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk

Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk Ringsted (Erhvervsforums) CSR Konference hos A/S Bevola, Sleipnersvej 22, Ringsted. 21. november 2012 Introduktion: CSR

Læs mere

Praktisk Ledelse. Børsen Forum A/S, 2010. Børsen Forum A/S Møntergade 19, DK 1140 København K Telefon 70 127 129, www.blh.dk

Praktisk Ledelse. Børsen Forum A/S, 2010. Børsen Forum A/S Møntergade 19, DK 1140 København K Telefon 70 127 129, www.blh.dk Praktisk Ledelse Uddrag af artikel trykt i Praktisk Ledelse. Gengivelse af dette uddrag eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

IPR TURNAROUND. - et vidensskabende projekt om hvordan danske virksomheder udnytter viden

IPR TURNAROUND. - et vidensskabende projekt om hvordan danske virksomheder udnytter viden IPR TURNAROUND - et vidensskabende projekt om hvordan danske virksomheder udnytter viden Fakta om projektet Navn: IPR Turnaround i danske virksomheder Forløb: 2012-2014 Finansiering: Industriens Fond (4,5

Læs mere

Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk. 12 meter 7 personer. Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk

Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk. 12 meter 7 personer. Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk VELKOMMEN The investment in time and energy creating a network will only be worth while if you are genuinely interested in the people in it sustaining it for purely selfish reasons won t work VELKOMMEN

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

BLIV MEDLEM AF FORUM FOR BÆREDYGTIG FORRETNING. Side 1

BLIV MEDLEM AF FORUM FOR BÆREDYGTIG FORRETNING. Side 1 BLIV MEDLEM AF FORUM FOR BÆREDYGTIG FORRETNING Side 1 Virksomheder mener: At CSR er relevant for forretning og bundlinje. At de gerne vil videre med deres CSR-arbejde. At de kan lære noget af andre virksomheders

Læs mere

Sustainable Business Change Manager

Sustainable Business Change Manager Infomateriale Sustainable Business Change Manager En 5- måneders meritgivende uddannelse i forandringsledelse og CSR ver. 2.0 Introduktion Hvad er CSR ver. 2.0? Fra velgørenhed 6l forretning At arbejde

Læs mere

www.pwc.com Finansiering v/ellen Marie Vestergaard Partner PwC Herning Business coach seminar Væksthus Midtjylland 24/2 2011

www.pwc.com Finansiering v/ellen Marie Vestergaard Partner PwC Herning Business coach seminar Væksthus Midtjylland 24/2 2011 www.pwc.com Finansiering v/ellen Marie Vestergaard Partner Herning Business coach seminar Indhold 1. Præsentation mv. 2. Forretningsplaner og krav til iværksætteren 3. Budgetter 4. Kreditvurdering af Mogens

Læs mere

Sustainable Business Change Manager

Sustainable Business Change Manager Infomateriale Sustainable Business Change Manager Et meritgivende 5- måneders kursus i forandringsledelse og CSR ver. 2.0 Introduktion Hvad er CSR ver. 2.0? Fra velgørenhed 6l forretning At arbejde med

Læs mere

Udvikling af ejendommen indenfor rammerne Indre vækst

Udvikling af ejendommen indenfor rammerne Indre vækst Udvikling af ejendommen indenfor rammerne Indre vækst Årsmøde for svineproducenter på Gefion. 25. februar 2015 F R I I S & P A R T N E R S ApS Virksomhedsrådgivning. Forretningsudvikling. Turnaround. Turn

Læs mere

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde

Læs mere

KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012. REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk

KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012. REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012 REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk OM PROGRAMMET I dag betragtes udvikling af klynger som en af de vigtigste

Læs mere

Innoveillance med sociale medier og mobilprobing. Ida Borch og Louise Harder Partnere, Viden Nu Eksterne lektorer på CBS www.vidennu.

Innoveillance med sociale medier og mobilprobing. Ida Borch og Louise Harder Partnere, Viden Nu Eksterne lektorer på CBS www.vidennu. Innoveillance med sociale medier og mobilprobing Ida Borch og Louise Harder Partnere, Viden Nu Eksterne lektorer på CBS www.vidennu.dk Harvard Business Review har konkluderet at ringe indsigt i folks liv

Læs mere

Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system

Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system Ved at deltage i Rethink Business er Rheinzink Danmark A/S blevet overbevist om, at der er god forretning i at tage brugt zink tilbage. Næste skridt

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Masterclass i 2013 Tænk ud af boksen Idégenerering Oplevelsesøkonomi Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Kort Om RUC MasterClass Kontakt Berit Nørgaard Olesen beritn@ruc.dk - Tilmelding

Læs mere

Sociale medier som en del af kommunikationsstrategien

Sociale medier som en del af kommunikationsstrategien KUNDELOGO Sociale medier som en del af kommunikationsstrategien Den 2. december 2010 Copyright 2010 Discus Communications A/S Conventional marketing wisdom long held that a dissatisfied customer tells

Læs mere

Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3

Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3 Side 1/16 Indhold Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3 Analysens resultater... 4 1. CSR i virksomheden... 4 Erfaring med CSR... 4 Forankring i organisationen... 4 Betydning

Læs mere

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Controlleren Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns-

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

Skab forretning med CSR

Skab forretning med CSR VELKOMMEN I DANMARKS CSR HUS Skab forretning med CSR Opbyg de rette CSR kompetencer og løsninger i samarbejde med Green Network GREEN NETWORK MAKE CSR YOUR BUSINESS NÅ I MÅL MED CSR Få styr på kvaliteten

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15tirsdag

Læs mere

De næste 4 år bliver meget anderledes. 50% reglen. What are the most important ingredients in a successful Supply Chain partnership?

De næste 4 år bliver meget anderledes. 50% reglen. What are the most important ingredients in a successful Supply Chain partnership? 19-09-2011 NYE TIDER NYE METODER UDFORDRING A Passion er lig prestige De næste 4 år bliver meget anderledes Copyright Soulaima Gourani, Soulaima Gourani Aps UDFORDRING B UDFORDRING C 50% reglen UDFORDRING

Læs mere

Lean Ledelse. Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer.

Lean Ledelse. Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer. Lean Ledelse Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer. 2013 Lean Akademiet - Danmark Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Om os Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er en del af Økonomi-

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier Februar 2014 INDHOLD KONKLUSION............................................ 3 OM ANALYSEN...........................................

Læs mere

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 FORORD Dansk Byggeri har udarbejdet en ny strategi. Efter en lang periode med krise og tilpasninger ser vi nu fremad og fokuserer på udvikling. Derfor

Læs mere

Employer Branding ift. de digitale unge via Social Media

Employer Branding ift. de digitale unge via Social Media Employer Branding ift. de digitale unge via Social Media Og så deler vi masser af viden Agenda Social Media et af dine ansigter udad til Social Media Value Chain Strategisk indgang ift. de digitale unge

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Årsberetning for året 2008.

Årsberetning for året 2008. Årsberetning for året 2008. Så er det igen blevet tid til at se tilbage på endnu et år i NOCA, og jeg vil derfor her gøre status over foreningens aktiviteter i 2008. Som også vil være temaet for konferencen

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

Medarbejderens værdisæt

Medarbejderens værdisæt 1. Hvad er værdier? EFQM: Værdier værdigrundlag Fælles forståelse og forventninger til medarbejdernes adfærd hvad de interne og eksterne relationer er baseret på (fx. tillid, støtte og ærlighed) Værdierne

Læs mere

INNOVATION RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING. Vi skal blive bedre til at finde alle de sprækker og muligheder, der faktisk findes allerede i dag.

INNOVATION RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING. Vi skal blive bedre til at finde alle de sprækker og muligheder, der faktisk findes allerede i dag. Vi skal blive bedre til at finde alle de sprækker og muligheder, der faktisk findes allerede i dag. Klaus Majgaard RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING INNOVATION Lars Munch Svendsen Manager, Attractor Nordic

Læs mere

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats Tryksag 541-643 Gode råd Her er nogle gode råd til, hvordan I griber CSR-processen an. Kom godt i gang med standarder > > Sæt et realistisk ambitionsniveau > > Sørg for, at CSR er en integreret del af

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Porters nye budskab til erhvervslederne

Porters nye budskab til erhvervslederne Porters nye budskab til erhvervslederne Harvard-professor Michael Porter, en af verdens førende vækststrateger, opfordrer erhvervslederne til at engagere sig mere direkte i samfundsudviklingen. Politikerne

Læs mere

Hvad er en socialøkonomisk virksomhed?

Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Skal socialøkonomiske virksomheder defineres ud fra hvad de producerer? Skal socialøkonomiske virksomheder defineres ud fra

Læs mere

KICK-OFF-MØDE NY BORNHOLMSK INNOVATIONSPLATFORM BÆREDYGTIG FORRETNINGSUDVIKLING

KICK-OFF-MØDE NY BORNHOLMSK INNOVATIONSPLATFORM BÆREDYGTIG FORRETNINGSUDVIKLING NY BORNHOLMSK INNOVATIONSPLATFORM BÆREDYGTIG FORRETNINGSUDVIKLING FRA KL. 13-15 PÅ BRIGHT PARK SKIFT GEAR. KOM I GANG MED EN BÆREDYGTIG FORRETNINGSUDVIKLING. BLIV EN DEL AF BRIGHT GREEN ISLAND-VISIONEN.

Læs mere

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor?

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? af Tove Brink, cand.merc., MBA, tb@brinkdevelopment.dk, Brink Development Aps. 1. Hvad kræver forretningen? Eksternt

Læs mere

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Agenda Kort introduktion til Teknologisk Institut og undertegnet Hvordan socialt

Læs mere

6 trends der ændrer din organisation og kræver en ny bedste ledelsespraksis NU. Work Life Balance 2.0. Performance. Afbalancering

6 trends der ændrer din organisation og kræver en ny bedste ledelsespraksis NU. Work Life Balance 2.0. Performance. Afbalancering Fremtidens bedste ledelsespraksis Sådan bliver DU fremtidens vinder Nye indsigter nye resultater Helle Rosdahl Lund. CBAF 6 trends der ændrer din organisation og kræver en ny bedste ledelsespraksis NU

Læs mere

Sådan skal København (og Danmark) brandes internationalt

Sådan skal København (og Danmark) brandes internationalt Sådan skal København (og Danmark) brandes internationalt INTERNT Copenhagen GWA Capacity SEMINAR Presentation to Agents 24. August 2009 09 September 2009 Wonderful Copenhagen Copenhagen anno 2009 Goodwill

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold International Business College Fredericia-Middelfart

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Forudsætninger for innovation ved Trine Nielsen

Forudsætninger for innovation ved Trine Nielsen Forudsætninger for innovation ved Trine Nielsen Mine to verdener u Innovation til alle tider Vinderkoncepter - Brugerdrevet innovation og forretningsudvikling Hvordan identificerer vi fremtidens behov

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

DIGITALISERING, DANNELSE OG DEMOKRATI

DIGITALISERING, DANNELSE OG DEMOKRATI DIGITALISERING, DANNELSE OG DEMOKRATI HVAD SKAL DER TIL FOR AT LYKKES MED DIGITAL BORGER KOMMUNIKATION? EJVIND JØRGENSEN, DIREKTØR, EJJ@RAMBOLL.COM, +4551617871 TORSDAG DEN 24. APRIL 2014 TEMAER Fakta

Læs mere

RQ1: Hvilke årsager kan være til grund for virksomhedernes brug af CSR?

RQ1: Hvilke årsager kan være til grund for virksomhedernes brug af CSR? Bilag 2: Fortolkning af data: Ved tolkning af data, skal det bestemmes, hvilke parametre, der tolkes ud fra. I dette tilfælde vil der blive tolket ud fra begreber og dermed relevans i forhold til de fire

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

Få Succes med dit salg!

Få Succes med dit salg! Breaking Rules Få Succes med dit salg! Challenger Sale & Rule Breaking Strategy Lise Grevenkop-Castenskiold og Nicolai Jacques Sørensen hos BrainsBusiness 11/2/2015 Sådan får du succes med dit salg 09.00-09.45

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management?

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Hvem er jeg? Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda

Læs mere

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen Fortællinger om etnicitet i folkeskolen folkeskolelæreres fortællinger om oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse end dansk Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut

Læs mere

VL89 Executives Changing the Game

VL89 Executives Changing the Game VL89 Executives Changing the Game VL89 Executives Changing the Game Opgradér til Leadership 2.0, den nye virkelighed "What got you here, won t get you there" Hvad er din virksomheds eksistensberettigelse

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

Følgende generelle principper udgør kernen i dialogen med vores interessenter:

Følgende generelle principper udgør kernen i dialogen med vores interessenter: Interessentpolitik 1. Formål Danske Bank har en lang række interessenter, som er vigtige for vores succes. Vi betragter en tæt dialog med vores interessenter som værende en integreret og naturlig del af

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

3 Vi et styrker medarbejderne

3 Vi et styrker medarbejderne Virksomhedstyper 3 Vi et styrker medarbejderne Medarbejderne er i centrum i de gode virksomheder. Det er ikke kun ingeniørerne, der er med til at sikre virksomhedens produkt- og serviceinnovation; det

Læs mere

Compliance Agenda 2014 - Bæredygtig leverandørstyring i Nordea. Maria Hejde Færgemann Berlingske Business og Deloitte, Compliance Agenda 2014

Compliance Agenda 2014 - Bæredygtig leverandørstyring i Nordea. Maria Hejde Færgemann Berlingske Business og Deloitte, Compliance Agenda 2014 Compliance Agenda 2014 - Bæredygtig leverandørstyring i Nordea Maria Hejde Færgemann Berlingske Business og Deloitte, Compliance Agenda 2014 Bæredygtig leverandørstyring i Nordea Fakta om Nordea Baggrunden

Læs mere

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed?

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Danske Gymnasiers ledelseskonference Den 15. april 2015 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs-simi.dk, barlebokon.dk) Perspektiv/erfaringer:

Læs mere

Velkomst ved fondssymposium onsdag den 11. maj 2011

Velkomst ved fondssymposium onsdag den 11. maj 2011 Velkomst ved fondssymposium onsdag den 11. maj 2011 Flemming Borreskov FN s Global Compact I år har vi valgt at sætte fokus på filantropiske fonde og foreningers samfundsansvar. Eller rettere - hvordan

Læs mere

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Aarhus Universitet Forårssemesteret 2011 Master i offentlig ledelse INNOVATIONSLEDELSE Undervisere: Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Professor Christian

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor Konklusion Komparativt syn på s og s mikrofinans sektor For både den danske og norske sektor gør de samme tendenser sig gældende, nemlig: 1. Private virksomheders engagement i mikrofinans har været stigende.

Læs mere

Nudging - fra land til mave. Et effekfuldt puf i situationen. Plantekongres i Herning. 20.01.16 Henrik Dresbøll

Nudging - fra land til mave. Et effekfuldt puf i situationen. Plantekongres i Herning. 20.01.16 Henrik Dresbøll Nudging - fra land til mave. Et effekfuldt puf i situationen. Plantekongres i Herning. 20.01.16 Henrik Dresbøll Supermarkeder fremmer salg af frugt og grønt med 20% Vi kan ikke ændre holdninger. Men vi

Læs mere