Forslag til Natura 2000-plan

Transkript

1 Forslag til Natura 2000-plan Agger Tange, Nissum Bredning, Skibtved Fjord og Agerø Natura 2000-område nr. 28 bitatområde H 28 Fuglebeskyttelsesområde F 23, F 27, F 28 og F 39

2 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø Natura 2000-område nr. 28 bitatområde H28 Fuglebeskyttelsesområde F23, F27, F28, F39 Emneord: bitatdirektivet, Miljømålsloven, målsætninger, indsatsprogram, Natura 2000-planer, Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord, Agerø Udgiver: Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen Ansvarlig institution: Miljøcenter Aalborg Niels Bohrs Vej Aalborg Ø Copyright: By- og Landskabsstyrelsen, Miljøministeriet Sprog: Dansk År: 2009 ISBE nr ISBN nr Dato: Forsidefoto: Spættede sæler i Krik Vig. I baggrunden overdrevsskrænter ved Helligsø. Fotograf: Peter Bundgaard Jensen Resume: Forslag til Natura 2000-plan for Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø (nr. 28). Natura 2000-planen skal sikre gunstig bevaringsstatus for områdets udpegede arter og naturtyper. Området og truslerne mod de udpegede naturtyper og arter beskrives, og der fastlægges målsætninger og indsatser for naturtyperne og arterne. Der foretages en strategisk miljøvurdering af planen. Må citeres med kildeangivelse

3 Natura 2000 plan Indhold Forord...4 Natura 2000-planlægning...5 Natura 2000-planen er bindende for myndighederne...6 Områdebeskrivelse...6 Trusler mod områdets naturværdier Igangværende pleje og genopretning Tilstand og bevaringsstatus/prognose Vurdering af tilstand Vurdering af bevaringsstatus/prognose Målsætning Overordnet målsætning for Natura 2000-området Konkrete målsætninger for naturtyper og arter Modstridende interesser Indsatsprogram Generelle retningslinjer Konkrete retningslinjer Forslag til mulige virkemidler Sammenhæng og synergi med vandplan Strategisk miljøvurdering Bilag 1. Kort over Natura 2000-områdets placering og afgrænsning Bilag 2. Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler Bilag 3. Væsentlige naturforvaltningsmæssige opgaver Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 3

4 Natura 2000 plan Forord Forordet indskrives i den endelige plan. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 4

5 Natura 2000 plan Natura 2000-planlægning EU s Natura 2000-direktiver (Fuglebeskyttelses- og bitatdirektiverne) forpligter Danmark til at gøre den nødvendige indsats for at sikre eller genoprette en række sjældne, truede eller karakteristiske naturtyper og arter. Gennem en målrettet indsats i de udpegede Natura 2000-områder bidrager Danmark til at sikre den europæiske natur og dens mangfoldighed. Med henblik på at prioritere den nødvendige indsats udarbejder staten en Natura 2000-plan, der dækker hvert af de udpegede beskyttelsesområder. Natura 2000-planen er en sammenfattende plan, som både indeholder Natura 2000-skovplan for de skovbevoksede fredskovpligtige arealer og Natura 2000-plan for øvrige områder. Skovog Naturstyrelsen er ansvarlig for de dele af den sammenfattende Natura 2000-plan, som vedrører skovbevoksede fredskovspligtige arealer. By- og Landskabsstyrelsen er ansvarlig for de øvrige dele af planen. Planen omfatter udpegningsgrundlaget, dvs. de naturtyper og arter, som området er udpeget for. Natura 2000-planens indhold er vist i figur 1. Natura 2000-planen består af følgende delelementer: BASISANALYSEN Beskrivelse af området Vurdering af trusler Igangværende naturpleje Vurdering af tilstand/ status Målsætning Indsatsprogram Strategisk miljøvurdring Figur 1. Opbygning af en Natura 2000-plan. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 5

6 Natura 2000 plan Natura 2000-planen er bindende for myndighederne Natura 2000-planen er bindende, således at alle myndigheder i deres arealdrift, naturforvaltning eller ved udøvelse af deres beføjelser i henhold til lovgivningen i øvrigt skal lægge Natura 2000-planen til grund. Planen forventes vedtaget i 2010, hvorefter kommunerne og Skov- og Naturstyrelsen udarbejder bindende handleplaner, som skal sikre gennemførelsen af Natura 2000-planen. Direkte statslig opfølgning i form af bekendtgørelser o.l. sker dog på grundlag af Natura 2000-planen. Offentlige lodsejere kan vælge at gennemføre Natura 2000-planen direkte i deres drifts- og plejeplaner. Planens målsætninger er bindende og skal desuden anvendes ved konsekvensvurdering i forbindelse med myndighedsudøvelse, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Indsatsprogrammets retningslinjer er ligeledes bindende og danner grundlag for områdets handleplan og eventuelle drifts- og plejeplaner. Natura 2000-planen koordineres med vandplanen for hovedvandopland Limfjorden samt Nordlige Kattegat og Skagerrak og bliver ligesom denne revideret hvert 6. år. De dele af Natura 2000-planen, der vedrører skovbevoksede fredskovspligtige arealer, revideres dog kun hvert 12. år. Områdebeskrivelse Natura 2000-området har et areal på hektar og afgrænses som vist på bilag 1. Natura 2000-området består af bitatområde nr. H28 og Fuglebeskyttelsesområde nr. F23, F27, F28 og F39. På Byog Landskabsstyrelsens hjemmeside ( samt i figur 2 og bilag 2 er der angivet hvilke naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget for dette område. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 6

7 Natura 2000 plan Udpegningsgrundlag for bitatområde nr. H28 Naturtyper: Sandbanke (1110) Vadeflade (1140) * Lagune (1150) Bugt (1160) Rev (1170) Strandvold med enårige planter (1210) Strandvold med flerårige planter (1220) Enårig strandengsvegetation (1310) Strandeng (1330) Forklit (2110) Hvid klit (2120) * Grå/grøn klit (2130) Arter: Stavsild (1103) Stor vandsalamander (1166) Odder (1355) * Klithede (2140) vtornklit (2160) Grårisklit (2170) Klitlavning (2190) Næringsrig sø (3150) Vandløb (3260) Tør hede (4030) Kalkoverdrev (6210) * Surt overdrev (6230) Hængesæk (7140) * Kildevæld (7220) Rigkær (7230) Spættet sæl (1365) Blank seglmos (1393) Gul stenbræk (1528) Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. F23 Fugle: Rørdrum (Y) Sangsvane (T) Pibesvane (T) Kortnæbbet gås (T) Lysbuget knortegås (T) Pibeand (T) Krikand (T) Spidsand (T) Rørhøg (Y) Klyde (Y/T) Hjejle (T) Lille kobbersneppe (T) Almindelig ryle (Y) Brushane (Y) Fjordterne (Y) vterne (Y) Dværgterne (Y) Splitterne (Y) Mosehornugle (Y) Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. F27 Fugle: Lysbuget knortegås (T) Hvinand (T) Toppet skallesluger (T) Klyde (Y) Hjejle (T) vterne (Y) Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. F28 Fugle: Hvinand (T) Toppet skallesluger (T) Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 7

8 Natura 2000 plan Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. 39F Fugle: Sangsvane (T) Kortnæbbet gås (T) Bramgås (T) Lysbuget knortegås (T) Klyde (Y/T) Hvidbrystet præstekrave (Y) Almindelig ryle (Y) Brushane (Y) Fjordterne (Y) Dværgterne (Y) Mosehornugle (Y) Figur 2. Naturtyper, fugle og andre arter, der udgør udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Natura 2000-området har en kystlinie mod Limfjorden på ca. 80 km. Området består af flere store marine delområder bl.a. Nissum Bredning, som ligger stort set ubeskyttet for vestenvinden og består af lavvandede grunde mod vest, samt Limfjordens dybeste område Oddesund mod øst med dybder ned til omkring 32 meter. Midt i området ligger den beskyttede og lavvandede Skibsted Fjord og længst mod nordøst ligger det vidt forgrenede farvand omkring Agerø. Længst mod vest ligger på Agger og rboøre Tange med en række kystlaguner, som er meget vigtige levesteder for fugle. Strandenge, strandvolde og strandoverdrev dominerer landdelen af området. Strandengene varierer mellem smalle bræmmer langs fjorden og større sammenhængende strandengsarealer med alle strandengenes karakteristika (zoneringer og lo-systemer). Langs skræntfoden og i Dover Kil området findes de fleste af områdets værdifulde kildevæld og rigkær, mens områdets klittyper findes på Agger Tange. Udsigt over Munkholm Odde med naturtypen strandeng. Foto: Peter Bundgaard Jensen. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 8

9 Natura 2000 plan Vigtigste naturværdier I området findes flere naturtyper, som i kraft af deres store arealmæssige udstrækning eller deres høje naturkvalitet er af stor betydning. Således forekommer en stor del af Nordjyllands samlede areal med strandenge i området. Strandengene er vigtige levesteder for de truede fuglearter alm. ryle (også kaldet eng-ryle) og brushane. Der er store marine værdier i området i kraft af forekomsten af nogle af landets største lavvandede fjordområder. Disse arealer har tidligere rummet vidtstrakte flader med ålegræs. De lavvandede marine områder omkring Agerø er af international betydning for lysbuget knortegås, mere end halvdelen af verdens samlede bestand raster her i forårsmånederne. Lagunesøerne på Agger og rboøre Tange, som er nationale forstyrrelsesfrie områder, er vigtige ynglepladser for især alm. ryle, brushane, klyde og hav- og dværgterne. Tidligere har også brushane, mosehornugle, split- og fjordterne haft væsentlige yngleforekomster her. Tangerne huser desuden væsentlige trækbestande af specielt spids-, krik- og pibeænder, kortnæbbet gås og lysbuget knortegås, pibesvane, alm. ryle og hjejler. Dertil kommer, at flere af Natura 2000-områdets uforstyrrede holme udgør vigtige ynglelokaliteter for fjord-, dværg- og havterne. Dover Kil området er unikt i kraft af sine store sammenhængende, men heterogene arealer med habitatnatur. Blandt Kilens vigtigste naturtyper er de store blandede, ofte tilgroede, forekomster af kildevæld og rigkær. Forekomsterne af rigkær og kildevæld i dette område rummer flere naturperler med meget varieret flora, som er karakteristisk for naturtyperne. De to bilag II-arter gul stenbræk, der har været kendt fra området, og blank seglmos som findes i området, er på landsplan meget sjældne. Odder er vidt udbredt i området. Kortnæbbet gås er en af flere ansvarsarter, som raster i Natura Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 9

10 Natura 2000 plan 2000-området. Foto: Peter Bundgaard Jensen I basisanalyserne for Natura 2000-området Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø findes der en mere detaljeret gennemgang af området. Se By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside Natura 2000-området ligger i Thisted, Morsø, Struer og Lemvig Kommune og indenfor vandplanområdet hovedvandopland Limfjorden samt Nordlige Kattegat og Skagerrak. Blank seglmos findes ligesom gul stenbræk i lysåbne sumpkilder enkelte steder i Jylland, og er stærkt afhængig af fortsat afgræsning. Det ene af to kendte levesteder nord for Limfjorden er ved Doverkil. Foto: Torben Ebbensgaard. Trusler mod områdets naturværdier I det følgende afsnit skal de oplistede trusler forstås som påvirkninger af naturtyper og arter, der er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Trusler er i den forbindelse aktuelt forekommende og konkrete påvirkningsfaktorer, der enkeltvis eller i samvirkning vil kunne forhindre, at naturtyperne og arterne opnår gunstig bevaringsstatus. Det kan dog også være potentielle påvirkningsfaktorer i det Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 10

11 Natura 2000 plan omfang, at der er viden om, at påvirkningerne periodevis er forekommet i området, men aktuelt ikke er til stede. Aktuelle påvirkninger, der f.eks. reguleres internationalt eller i anden sammenhæng, og derfor ikke er et anliggende for Natura 2000-planen, kan også fremgå, men vil ikke være en del af denne Natura 2000-plans indsatsprogram. Arealreduktion/fragmentering. Arealerne med kildevæld samt de truede naturtyper kalkoverdrev, surt overdrev og rigkær er relativt små og ligger isolerede. Arealerne er reduceret væsentligt i areal i de sidste årtier på grund af tilgroning med høje urter, træer og buske samt afvanding, tilplantning og opdyrkning. Naturtypernes tilknyttede plante- og dyrearter, herunder blank seglmos og gul stenbræk, har derved en øget risiko for at uddø/forsvinde fra området, fordi de beskedne arealer ikke kan opretholde så mange og så store bestande af de pågældende arter, og da der er dårlige spredningsmuligheder.. Velegnede levesteder for flere af områdets fugle er ligeledes forringet f.eks. på grund af næringsbelastning, afvanding eller tilgroning som beskrevet i nedenstående. Næringsstofbelastning og deraf følgende eutrofiering er en trussel mod de marine naturtyper i Nissum Bredning, Skibsted Fjord og farvandet omkring Agerø. Hele Limfjorden er påvirket af for store tilledninger af næringsstoffer fra land. I de mest lavvandede områder, som de nævnte, resulterer det i masseopblomstring af enårige makroalger, der er med til at nedsætte ålegræssets fladeudbredelse. I områder med større vanddybde resulterer det i masseopblomstring af planteplankton, som medfører nedsat sigtdybde, hvilket reducerer dybdeudbredelsen for ålegræs og flerårige tangarter. I de dybe dele af farvandet omkring Agerø medfører masseopblomstringerne med flere års mellemrum tilfælde af iltsvind ved bunden, som påvirker bunddyrene. Tilførslen med næringsstoffer er ligeledes en trussel mod kystlagunen Søndervig, som periodevist får næringsrigt vand fra Limfjorden. På trods af at flere af fuglearterne er skiftet til at fouragere på tilstødende landarealer, er problemerne med eutrofiering stadig en trussel for fugle, der fouragerer på ålegræs og bunddyr i området. Særligt for ansvarsarten lysbuget knortegås er reduktion af fødegrundlaget i form af ålegræs en alvorlig trussel. Eutrofiering af vandområder, bl.a. lagunesøerne på Agger Tange, er af samme årsag en trussel for områdets rastende ænder, hvinand, pibeand, krikand og spidsand. På det terrestriske plan er en række naturarealer samt mulige levesteder for gul stenbræk og blank seglmos truet af randpåvirkning med næringsstofbelastning fra tilstødende dyrkede arealer. Næringsstofbelastning fra luften udgør desuden en alvorlig trussel mod forekomsterne af grå/grøn klit, klithede, grårisklit, tør hede og surt overdrev idet laveste tålegrænse er overskredet på hele arealet. På baggrund af den kommunale baggrundsdeposition vurderes laveste tålegrænse også at være overskredet på arealer med forklit og Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 11

12 Natura 2000 plan hvid klit. En lang række naturtyper er følsomme overfor kvælstofnedfald, som medfører at de små nøjsomme organismer fortrænges af næringselskende højstaude-planter. Her er det, det for grå/grøn-klitter karakteristiske mos, klit-snotand. Foto: Torben Ebbensgaard. Pesticider og gifte i form af en række miljøfarlige stoffer påvirker plante og dyrelivet i områdets marine naturtyper sandbanke, vadeflade, bugt og rev negativt. De miljøfarlige stoffer kan have mange negative effekter. Nogle af effekterne kan eksempelvis være kønsmæssige forstyrrelser som følge af hormonlignende og hormonforstyrrende stoffer. Nær gennemsejlingsruter er der risiko for alvorlige kroniske effekter af organisk tin, som afgives fra skibes bundmaling. På det terrestriske plan er en række naturarealer randpåvirket med pesticider fra tilstødende dyrkede arealer. Tilgroning med græs og høje urter er en trussel i store områder med lysåbne naturtyper på både kort og lang sigt, herunder mange strandenge, kildevæld og rigkær. Flere af de tilstandsvurderede arealer er domineret af middelhøj-høj vegetation, hvilket er for høj en vegetation, hvis de lyskrævende arter skal bibeholdes. Tilgroning med vedplanter er ligeledes en trussel mod flere af de lysåbne naturtyper. Udover naturtyperne er levesteder for gul stenbræk og blank seglmos også truet af tilgroning. For fuglene er tilgroning af yngle- og rasteområder en trussel mod Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 12

13 Natura 2000 plan flere arter. Tilgroning af tidligere afgræssede engarealer er især en stor trussel for de ynglende vadefugle alm. ryle, klyde og brushane, men tilgroning er også en trussel mod mange trækfugle, fordi fourageringsmulighederne forringes. Store arealer af strandenge, overdrev, klitter og rigkær i området er groet til med træer og buske. Her ses et tidligere kær og kildeområde ved Doverkil, som nu er stærkt tilgroet med pile- og birketræer. I forgrunden ses opvækst af sitkagraner på et surt overdrev. Foto: Torben Ebbensgaard. Uhensigtsmæssig hydrologi. Overordnet set vurderes eksisterende, såvel som nyere dræning med efterfølgende ændrede hydrologiske forhold at udgøre en akut trussel for rigkær i området samt for levesteder for gul stenbræk og blank seglmos. Uhensigtsmæssig hydrologi som følge af dræning og grøftning udgør også en trussel mod områdets store arealer med strandenge. På en stor del af arealerne er afvandingen så fremskredet, at karakteristiske strukturer som loer, naturlige strandsøer og mindre laguner kun forekommer enkelte steder. Uhensigtsmæssig hydrologi i form af udtørring og ustabil vandstand som følge af uhensigtsmæssig slusepraksis er en stor trussel mod flere fuglearters mulighed for at genoprette eller bevare stabile bestande i området. Især for de ynglende vadefugle klyde, alm. ryle og brushane er periodiske problemer med for lav og for ustabil vandstand på engarealer og lagunesøer en trussel, da det fører til udtør- Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 13

14 Natura 2000 plan ring af fuglenes fourageringsarealer og redepladser. For de trækkende fugle krikand, spidsand og pibeand kan ændret vandstand i fourageringsområderne ligeledes være problematisk, idet deres fødegrundlag herved påvirkes. Hindring af landskabsdynamik som følge af anlæg ved Agger Tange er en trussel mod forklit og hvid klit i området, idet naturtypernes naturlige dynamik påvirkes. Invasive arter. For de marine naturtyper sandbanke, vadeflade, bugt og rev er invasive arter en alvorlig trussel. Den store brunalge butblæret sargassotang fortrænger de oprindelige arter fra voksestederne på stenet bund og er nu den mest dominerende flerårige tangplante i fjorden. Stillehavsøsters findes flere steder i Nissum Bredning. Det frygtes, at den vil brede sig og fortrænge den almindelige (europæisk) østers. For nylig er masseforekomster af japansk gracillariatang, som kvæler ålegræsset, observeret flere steder, og den har potentiale til at udvikle massive bestande i hele Limfjorden. Det gælder også dræber-goplen, der ernærer sig ved plankton og fiskeæg, og dermed udgør en trussel mod fiskebestanden. På landjorden er især bjerg- og klitfyr samt rynket rose og mosset stjerne-bredribbe en trussel mod naturtyperne strandeng, grå/grøn klit, klithede, tør hede, kalkoverdrev og surt overdrev. Udsigt over strandeng og Nissum Bredning fra Agger Tange som så mange andre steder med den invasive rynket rose i forgrunden. Foto: Torben Ebbensgaard Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 14

15 Natura 2000 plan Forstyrrelser af fuglelivet i form af rekreative aktiviteter vurderes at udgøre en trussel for en række af områdets fuglearter. For flere af ynglefuglene, herunder især områdets terner og vadefugle er forstyrrelse, f.eks. i form af løse hunde på strande og strandenge, en alvorlig trussel i yngletiden. Forstyrrelse er ligeledes en trussel for flere af områdets trækfugle. På Agger Tange er jagt i området en betydelig trussel for især områdets rastende ænder, pibeand, spidsand, krikand og for kortnæbbet gås og lysbuget knortegås. For hvinand og toppet skallesluger, der er afhængige af tilstrækkelige arealer på åbent vand med tilfredsstillende fødegrundlag og uforstyrrethed er surfing i området forstyrrende. Især under fældningen er forstyrrelsen kritisk. For spættet sæl er forstyrrelse på rastepladserne i yngletiden juni/juli formentlig den største trussel mod denne art. Prædation, jagt og fiskeri. Prædation på ynglesteder fra bl.a. ræve, rotter, krager, store måger og mink udgør en alvorlig trussel mod især de jordrugende vadefugle og terner, idet prædatorerne æder fuglenes æg og unger. For de marine naturtyper sandbanke og bugt kan fiskeri med bundslæbende redskaber, hvorved der sker en fysisk ødelæggelse af naturtyperne, dels ved fjernelse af bundflora og bundlevende dyr, og dels ved fjernelse af hårdbund, sten og skaller, være en trussel. På rev, inklusive biogene rev, er fiskeri med bundslæbende redskaber af samme årsager en trussel mod naturtypen. Fiskeri er endvidere vurderet som en trussel for stavsild, idet fiskeriet kan medføre reduktion i bestanden af arten. For nogle fuglearter er fiskeri desuden vurderet som en trussel i nogle områder mod arternes levested, herunder fødegrundlaget. Omfanget af det aktuelle fiskeri kendes ikke. Igangværende pleje og genopretning Dele af Natura 2000-området er omfattet af fredninger. Agger Tange er fredet med det formål at sikre naturværdierne samt de naturvidenskabelige og rekreative hensyn. Boddum bakker, Brokær, Dover Kil og Ydby Skjold er fredet med det formål at sikre de landskabelige, arkæologiske og biologiske hensyn. Af hensyn til de truede engfuglearter har Skov- og Naturstyrelsen gennem en længere årrække foretaget pleje af engarealerne ved afgræsning og rydninger. Plejen af engarealerne forventes fortsat i de kommende år. Ved Dover Kil har man i 2006 igangsæt et plejeprojekt med høslet af tagrørene. På rboøre Tange er der i forbindelse med et LIFE-engfugleprojekt etableret en automatisk sluseport. Ved hjælp af sluseporten søges vandstanden på engene og i lagunesøerne reguleret således, at arter Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 15

16 Natura 2000 plan og naturtyper på udpegningsgrundlaget tilgodeses bedst muligt. Derudover er der af hensyn til de truede engfuglearter iværksat pleje af engarealerne ved afgræsning og slæt. Plejen af engarealerne forventes intensiveret i de kommende år. Skov- og Naturstyrelsen har erhvervet Tissing Vig, som tidligere var en del af Limfjorden, og som efter tørlægning har været udnyttet landbrugsmæssigt, med den hensigt at omdanne området til en ferskvandssø. Der er indgået 193 MVJ-aftaler på i alt 916 ha indenfor Natura området. Tilstand og bevaringsstatus/prognose For nogle naturtyper er der udviklet et system til vurdering af den enkelte naturtypes tilstand, som er et udtryk for typens aktuelle naturindhold og en række andre målbare faktorer. Bevaringsstatus for naturtyper og arter er derimod en vurdering af, hvordan deres tilstand vil være i fremtiden, såfremt der ikke sker ændringer i udnyttelsen og i de trusler, der eksisterer i dag. Der er således tale om en prognose for arternes og naturtypernes udviklingsretning. I de følgende afsnit er der nærmere beskrevet tilstand og bevaringsstatus/prognose for områdets naturtyper og arter. Vurdering af tilstand Der er foretaget en vurdering af tilstanden i 23 lysåbne naturtyper og 10 skovtyper. Naturtyperne er kortlagt i dels basisanalyserne, dels i en efterfølgende kortlægning. Desuden er tilstanden vurderet for udvalgte forekomster af 5 søtyper. Vurderingen bygger på et system, der inddeler forekomster af bitatdirektivets naturtyper i 5 tilstandsklasser (figur 3), hvor I (høj) er bedst og V (dårlig) er værst. Som led i beregningen af tilstanden beregnes både et artsindeks, baseret på indholdet af plantearter i en cirkel med radius på 5 m og et strukturindeks, baseret på vegetationshøjden, opvækst af vedplanter, forekomst af drængrøfter m.m. For skovnaturtyperne baseres strukturindeks bl.a. på omfang af jordbearbejdning, afvandingsforhold, forekomst af invasive arter og trækronernes lagdeling i forskellige etager. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 16

17 Natura 2000 plan Vurdering af naturtypers tilstand V IV III II I Dårlig Ringe Moderat God Høj Naturtyper i tilstandsklasse I og II opfylder kravet om gunstig bevaringsstatus, forudsat at der gennemføres den for naturtyperne nødvendige indsats. Figur 3. Tilstandsklasser for naturtyper. Strukturindeks og artsindeks sammenvejes til et samlet udtryk for natur/skovtilstanden på arealet. Et højt strukturindeks kombineret med et lavt artsindeks viser, at naturarealet har forudsætninger for et højt naturindhold, men at de karakteristiske arter ikke er til stede. Et højt artsindeks kombineret med et lavt strukturindeks kan anvendes som et redskab til at lokalisere artsrige forekomster med et stort behov for pleje eller anden indsats. I figur 4 er vist natur/skovtilstanden for Natura 2000-områdets naturtyper. Kun en mindre del af vandhullerne er tilstandsvurderet og er derfor ikke medtaget i figuren. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 17

18 Natura 2000 plan Strandeng Grå/grøn klit Klithede Tør hede Kalkoverdrev Areal (hektar) Surt overdrev Kildevæld Rigkær Natur-/skovtilstand: Ej vurderet Figur 4a. Natur-/skovtilstand for de af Natura 2000-områdets naturtyper, som er tilstandsvurderet. Areal (hektar) Grå/grøn klit Klithede Tør hede Kalkoverdrev Surt overdrev Kildevæld Rigkær Natur-/skovtilstand: Ej vurderet Figur 4b. Natur-/skovtilstand for de af Natura 2000-områdets naturtyper, som er tilstandsvurderet. Figuren er her vist uden strandeng for at tydeliggøre de andre naturtyper. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 18

19 Natura 2000 plan Generelt fremgår det af figur 4, at naturtilstanden er ugunstig i store dele af den kortlagte natur i Natura 2000-området. Endvidere viser data, at arealer med kalkoverdrev og surt overdrev generelt er vurderet til højere tilstand ud fra artsindekset end ud fra strukturindekset. Det viser, at der er et stort potentiale for at hæve naturtilstanden for disse naturtyper via målrettet pleje, da artspuljen er til stede, mens der f.eks. er problemer med tilgroning med høje græsser, urter og vedplanter. Der findes i alt ca. 356 søer og vandhuller i området, hvoraf blot 15 søer med et samlet areal på knap 24 ha, er blevet tilstandsvurderet. De fordeles på følgende typer: lagune (12 stk) og næringsrig sø (3 stk). Se kort med tilstandsvurdering af de enkelte forekomster i Natura 2000-området på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside under Se på kort. Der er endnu ikke udviklet et system til vurdering af tilstanden for en række lysåbne naturtyper, marine naturtyper, større søer, vandløb samt fugle og andre arter. Vurdering af bevaringsstatus/prognose Miljømålsloven og EU s bitatdirektiv fastsætter som et overordnet mål, at naturtyper og arter, som Natura 2000-områderne er udpeget for, skal have en gunstig bevaringsstatus. Gunstig bevaringsstatus er defineret i bitatdirektivet (figur 5) på det biogeografiske niveau. Gunstig bevaringsstatus En naturtype har en gunstig bevaringsstatus, når: det naturlige udbredelsesområde og samlede areal med naturtypen er stabilt eller stigende de særlige strukturer og funktioner, der er nødvendige for typens opretholdelse på langt sigt, er til stede nu og i overskuelig fremtid typens karakteristiske arter har en gunstig bevaringsstatus En art har en gunstig bevaringsstatus, når: den på langt sigt kan opretholde sig selv som en levedygtig bestanddel af dens naturlige levesteder dens naturlige udbredelsesområde hverken er i tilbagegang, eller at der er sandsynlighed herfor inden for en overskuelig fremtid der både nu og i fremtiden vil være tilstrækkeligt store levesteder til at bevare dens bestande Figur 5. Definition af gunstig bevaringsstatus på biogeografisk niveau for naturtyper og arter. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 19

20 Natura 2000 plan Gunstig bevaringsstatus skal dog ifølge EU s vejledning til direktivets artikel 6 også anvendes på de enkelte Natura 2000-områder, men der findes ingen retningslinjer for, hvorledes denne vurdering skal foretages. Den første Natura 2000-plan laves på grundlag af tilgængelig viden og derfor alene ud fra en prognose for de enkelte naturtypers og arters udvikling. Prognosen for de kortlagte naturtyper er bestemt ud fra deres natur/skovtilstand og de aktuelle trusler og inddeles i gunstig eller ugunstig prognose. Naturtyper i tilstandsklasse I (høj tilstand) eller II (god tilstand) har en gunstig prognose, hvis det vurderes, at tilstanden også kan opretholdes på langt sigt. I mange tilfælde forudsætter det, at der gennemføres den for naturtyperne nødvendige indsats i form af naturpleje, begrænsning af næringsstoftilførsel, forbedring af hydrologiske forhold m.m. Prognosen for de øvrige naturtyper og alle arterne er baseret på den bedste tilgængelige viden. Her benyttes begreberne vurderet gunstig, vurderet ugunstig og ukendt prognose. I Natura 2000-området er der foretaget følgende vurdering af prognosen for naturtyper og arter: Prognosen er gunstig eller vurderet gunstig for: Odder på grund af stor og stabil bestand. Rørhøg pga. stabile ynglebestande. Sangsvane, krikand og hjejle pga. stabile bestande i træktiden. Lille kobbersneppe på trods af svingende bestande idet forholdene for arten lokalt er gode. Prognosen er ugunstig eller vurderet ugunstig for: De tre marine typer: sandbanke, vadeflade og bugt på grund af for stor tilførsel af næringsstoffer fra oplandet og tilstødende havområder, forhøjede niveauer af miljøfarlige stoffer og invasive arter. Betydningen af fiskeriets påvirkning er ukendt. både i forhold til fiskeriets omfang og påvirkning samt hvilken naturtilstand der skal sikres i forhold til direktivets krav om gunstig bevaringsstatus. Rev på grund af for stor tilførsel af næringsstoffer fra oplandet og tilstødende havområder, forhøjede niveauer af miljøfarlige stoffer og invasive arter. Endvidere som følge af fiskeri med bundslæbende redskaber. Lagune på grund af næringsstofbelastning og tilgroning med græs og høje urter. Strandeng på grund af afvanding, invasive arter samt tilgroning. Forklit og hvid klit da det vurderes, at den laveste tålegrænse Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 20

21 Natura 2000 plan for kvælstofdeposition er overskredet på hele arealet og på grund af anlægsaktiviteter, som hindrer fri dynamik Grå/grøn klit, på grund invasive arter, tilgroning, at den laveste tålegrænse for kvælstof deposition er overskredet på hele arealet, samt fordi over 25 % af arealet er i strukturklasse III- V. Klithede på grund af invasive arter, tilgroning, at den laveste tålegrænse for kvælstof deposition er overskredet på hele arealet, samt fordi over 25 % af arealet er i strukturklasse III-V. Grårisklit da det vurderes at den laveste tålegrænse for kvælstof deposition er overskredet på hele arealet. Vandløb på grund af grødeskæring og vandløbsoprensning. Tør hede på grund af tilgroning, at den laveste tålegrænse for kvælstof deposition er overskredet på hele arealet, samt fordi over 25 % af arealet er i strukturklasse III-V. Kalkoverdrev på grund af fragmentering, tilgroning, invasive arter, samt fordi over 25 % af arealet er i strukturklasse III-V. Surt overdrev på grund af fragmentering, tilgroning, invasive arter samt at den laveste tålegrænse for kvælstof deposition er overskredet på hele arealet. Kildevæld på grund af lille areal og tilgroning. Rigkær på grund af fragmentering, afvanding og tilgroning Blank seglmos og gul stenbræk på grund af afvanding, tilgroning samt fordi gul stenbræk ikke er fundet i området i en årrække. Klyde på grund af svingende eller aftagende yngle- og trækbestand, afvanding og tilgroning af fouragerings- og ynglepladser samt prædation. Hvidbrystet præstekrave da arten er forsvundet som ynglefugl i området, muligvis på grund af forstyrrelse og tilgroning af levesteder. Alm. ryle og brushane på grund af svingende eller aftagende ynglebestand, tilgroning, afvanding, udtørring af ynglepladser og prædation. Splitterne og fjordterne på grund af at arterne er forsvundet som ynglefugle, muligvis pga. forringet fødegrundlag, forstyrrelse, færre hættemågekolonier og prædation. vterne på grund af svingende eller aftagende ynglebestand, pga. afvanding, oversvømmelse, forstyrrelse og prædation på ynglepladserne. Dværgterne på grund af svingende eller aftagende ynglebestand, forstyrrelse og prædation på ynglepladserne. Pibesvane på grund af svingende eller aftagende bestand. Pibeand og spidsand på grund af svingende eller aftagende bestand, samt eutrofiering af vandområderne, afvanding, tilgroning og forstyrrelse på levestedet. Lysbuget knortegås bestanden er i fremgang, men den væsentligste fødekilde ålegræs er stærkt begrænset og i tilbagegang Kortnæbbet gås på grund af aftagende bestand. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 21

22 Natura 2000 plan Mosehornugle på grund af forsvinden som ynglefugl og forringelser af levestedet. Prognosen er ukendt for: Strandvold med enårige planter og strandvold med flerårige planter på grund af mangelfuldt vidensgrundlag. Enårig strandengsvegetation på grund af mangelfuldt vidensgrundlag. vtornklit, klitlavning og hængesæk da naturtyperne ikke er registreret i forbindelse med kortlægningen Næringsrig sø da naturtypen ikke er kortlagt i området. Stavsild på grund af mangelfuldt vidensgrundlag. Spættet sæl på grund af mangelfuldt vidensgrundlag. Stor vandsalamander på grund af mangelfuldt vidensgrundlag. Bramgås, rørdrum, hvinand og toppet skallesluger på grund af mangelfuldt vidensgrundlag. Området har en god, stabil bestand af odder. Foto: Ib Nord Målsætning Det overordnede mål er at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget i de enkelte Natura 2000-områder (jf. dog nedenfor om eventuelle modstridende interesser). Der opstilles en overordnet målsætning for området. Den overordnede målsætning angiver det overordnede sigte for, hvorledes området skal udvikle sig både for at sikre områdets integritet og en gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper. Målsætningen skal endvidere fremhæve de naturtyper og arter, der udgør den største arealandel af området, og endelig fremhæves forekomster af naturtyper og arter, der har stor vigtighed på nationalt og/eller biogeografisk niveau. En vurdering af denne betydning foretages efter følgende kriterier: Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 22

23 Natura 2000 plan - Stort areal, levested eller bestand - Få forekomster - Truede naturtyper og arter - Særlige danske ansvarsområder Der opstilles desuden mere konkrete målsætninger, der fastlægger de langsigtede mål for udviklingen i areal og tilstand for de enkelte naturtyper og arters levesteder. Målfastsættelsen tager udgangspunkt i den tilstand, som er vurderet for naturtyper og arters levested efter tilstandsvurderingssystemet. Hvor der ikke er udviklet et sådant system, skal gunstig bevaringsstatus sikres eller genoprettes på baggrund af bedste faglige viden. Målsætningerne rækker ud over 1. planperiode og beskriver en tilstand, der tager hensyn til potentialet i de lokale naturforhold. Målsætningerne afspejler desuden en afvejning af eventuelle modstridende interesser efter retningslinjer angivet i By- og Landskabsstyrelsen 2007: Natura 2000-retningslinjer for målfastsættelse og indsatsprogram. Overordnet målsætning for Natura 2000-området Baggrund for den overordnede målsætning: I dette Natura 2000-området er der særlig fokus på, at Limfjorden samt Agger og rboøre Tanger med deres vidtstrakte strandenge og store marine havområder sikres som velegnede, vigtige levesteder for de mange yngle- og trækfugle på udpegningsgrundlaget. Området har international betydning som rasteområde for de nationale ansvarsarter lysbuget knortegås, kortnæbbet gås, sangsvane, pibesvane, krikand, pibeand og spidsand. Områdets udpegningsgrundlag omfatter endvidere de truede ynglefugle alm. ryle, brushane, splitterne, dværgterne og mosehornugle samt den sjældne ynglefugl hvidbrystet præstekrave ( få forekomster ). Strandengene er i sig selv biogeografisk væsentlige idet der i området er kortlagt over 5% (8,9%) af Danmarks samlede areal af strandeng i den atlantiske region. Der er også fokus på området omkring Doverkil med fine kildevæld og den truede naturtype rigkær. Området er levested for gul stenbræk og blank seglmos. Gul stenbræk er ikke på udpegningsgrundlaget andre steder i den atlantiske region ( få forekomster ), hvorfor artens levevilkår i området bør ofres stor opmærksomhed. I Natura 2000-området er der ligeledes fokus på kystskrænterne langs Limfjorden med de truede naturtyper kalkoverdrev og surt overdrev. I Natura 2000-området er der kortlagt over 5% (8,3%) af Danmarks samlede areal af kalkoverdrev i den atlantiske region. Området indeholder et potentiale for udvidelse af arealet med klittyper, kalkoverdrev, surt overdrev, kildevæld og rigkær. En udvidelse og sammenkædning af arealerne forbedrer muligheden for at bevare og sikre spredningsmuligheder for naturtypernes karakteristiske og meget sjældne arter. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 23

24 Natura 2000 plan Det overordnede mål for området er: Det overordnede mål for Natura 2000-området er, at naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget opnår gunstig bevaringsstatus. Områdets hav- og kystnatur udgør et stort, sammenhængende naturområde med vægt på dynamisk kystudvikling og retablering af de hydrologiske og naturmæssige sammenhænge mellem havet og kysten, med velegnede, udbredte yngle- og rasteområder for hav- og kystfugle samt havpattedyr. De i området arealmæssigt dominerende marine naturtyper i Nissum Bredning, Skibsted Fjord og farvandet omkring Agerø, samt søer og laguner sikres. De i biogeografisk henseende vidstrakte strandenge på Agger Tange, rboøre Tange, Agerø og langs hele Limfjorden sikres ligeledes. Fuglebeskyttelsesområderne sikres som vigtige, velegnede levesteder for ansvarsarterne pibesvane, sangsvane, kortnæbbet gås, lysbuget knortegås, pibeand, krikand og spidsand samt for de truede eller sjældne ynglefugle brushane, alm. ryle, hvidbrystet præstekrave, splitterne, dværgterne og mosehornugle. Kystskrænterne med fine overdrev og klitter, herunder de truede naturtyper kalkoverdrev og surt overdrev sikres. Doverkil sikres som karakteristisk landskabselement i området med meget fine kildevæld og rigkær og som velegnet levested for den biogeografisk sjældne art gul stenbræk. Arealet afsurt overdrev, kalkoverdrev, kildevæld og rigkær, herunder arealet af ovenstående levesteder, søges øget, og der skabes så vidt muligt skabes sammenhæng mellem forekomsterne. Arealet med klitnaturtyper øges på længere sigt. Områdets økologiske integritet sikres i form af en for naturtypen hensigtsmæssig hydrologi og drift/pleje, som indebærer bekæmpelse af invasive arter/problemarter, en lav næringsstofbelastning samt gode sprednings og etableringsmuligheder. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 24

25 Natura 2000 plan Strandenge og strandsøer på Agger Tange, rboøre Tange, Agerø og langs hele Limfjorden er bl.a. vigtige levesteder for den truede ynglefugl brushane. Arten er tæt på at forsvinde som ynglefugl i området. Foto: Peter Bundgaard Jensen. Konkrete målsætninger for naturtyper og arter Der opstilles følgende konkrete målsætninger for naturtyper og arter i Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø: Naturtyper og arter skal have en gunstig bevaringsstatus. For naturtyper og for arters levesteder, der er vurderet til natur/skovtilstandsklasse I eller II og gunstig prognose skal udviklingen i deres areal og tilstand være stabil eller i fremgang. For naturtyper og arters levesteder, der er vurderet til natur/skovtilstandsklasse III-V og/eller ugunstig prognose skal udviklingen i deres natur/skovtilstand være i fremgang, således at der opnås natur/skovtilstand I-II og gunstig bevaringsstatus, såfremt de naturgivne forhold giver mulighed dertil. Det samlede areal af naturtypen/levestedet skal være stabilt eller i fremgang, hvis naturforholdene tillader det. For naturtyper og arter uden tilstandsvurderingssystem og/eller med en ukendt prognose er målsætningen gunstig bevaringsstatus. For arterne betyder det, at deres levesteder skal kunne danne grundlag for en ynglebestand/antal rastende fugle som minimum svarende til tilstanden ved direktivernes ikrafttræden eller et højere bestandsniveau, der siden da har afspejlet levestedernes bæreevne. Naturtypeforekomster i artsklasse I målsættes til tilstandsklasse I og skal søges udvidet/sammenkædet, hvis de naturgivne forhold gør det muligt. Dette drejer sig om forekomster med strandeng, tør hede kalkoverdrev og rigkær. Tilstanden og det samlede areal af levestederne for ynglefuglene skal være stabilt eller i fremgang. Der sikres følgende an- Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 25

26 Natura 2000 plan tal delområder med tilstrækkeligt egnede yngle- og fourageringssteder, så de kan danne grundlag for en bestand på følgende antal ynglepar (se tabel 1): Tilstanden og det samlede areal af levestederne for trækfuglene sikres stabilitet eller fremgang, således at der er grundlag for rastende/fouragerende bestande på mindst (se tabel 1): Tabel 1: Specifikke mål for yngle- og trækfuglenes levesteder og bestande i område N 28 (Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø). Levestederne skal have en størrelse og struktur, som muliggør opnåelse af det nævnte antal. Yngle- og bestandsstørrelserne er et samlet minimumsmål for Natura området. YNGLEFUGLE Antal ynglepar Rørdrum * Rørhøg * Klyde 380 Hvidbrystet præstekrave * Alm. Ryle Brushane vterne Fjordterne Dværgterne Splitterne Mosehornugle TRÆKFUGLE Antal trækfugle Pibesvane Sangsvane Kortnæbbet gås Bramgås Lysbuget knortegås Pibeand Krikand Spidsand Hvinand Toppet skallesluger Hjejle Lille Kobbersneppe Klyde *) Tilstanden og det samlede areal af levesteder for rørdrum, rørhøg, hvidbrystet præstekrave, brushane og mosehornugle som ynglefugle stabiliseres eller øges, således at der er tilstrækkeligt med egnede yngle- og fourageringssteder for arterne i området. Arealet med rigkær og kildevæld udvides med sammenlagt ca. 100 %, hvor de naturgivne forhold gør det muligt. Arealet med surt overdrev og kalkoverdrev søges udvidet og forekomsterne sammenkædet, hvor de naturgivne forhold gør Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 26

27 Natura 2000 plan det muligt. Arealet med klitnaturtyper søges på længere sigt udvidet og forekomsterne sammenkædet, hvor de naturgivne forhold gør det muligt. Levesteder for de sjældne bilag II-arter gul stenbræk og blank seglmos udvides og sammenkædes. For arterne sikres 1-3 levesteder af en sådan størrelse (ca. 1 ha) og kvalitet, at de som minimum samlet vil kunne opretholde en levedygtig bestand. Modstridende interesser En målsætning om gunstig bevaringsstatus for en bestemt naturtype kan indebære en nedprioritering af en anden naturtype eller art, og det er nødvendigt at foretage et valg. Visse naturtyper kan antagelig kun opretholdes på bekostning af andre naturmæssige interesser. I dette Natura 2000-område medfører den naturlige succession, at habitatnaturtypen grårisklit langsomt breder sig på bekostning af mere lysåbne naturtyper. Ved naturpleje i området skal der tages hensyn til dette forhold, så balancen mellem naturtyperne på udpegningsgrundlaget opretholdes og målsætningen om gunstig bevaringsstatus for alle typerne opfyldes. Udviklingen skønnes dog at være beskeden. I særlige tilfælde kan naturtypen vandløb med vandplanter nedprioriteres til fordel for andre våde habitatnaturtyper. Dette gælder kun i tilfælde, hvor vandløbet er kunstigt anlagt, kanaliseret og har ringe naturindhold. I forhold til fuglene er der i Natura 2000-området en aktuel afvejning af, om der på enge og strandenge skal skabes gunstige levevilkår for rørhøg og rørdrum, som yngler i veludviklet rørsump, eller for f.eks. brushane og alm. ryle, som yngler på velafgræssede enge. I langt de fleste tilfælde er de afgræssede enge under tilgroning, og vadefuglene er truede og i tilbagegang, så her prioriteres også i de tilfælde at genskabe de afgræssede, gunstige forhold for engfuglene. De gamle, veludviklede rørsumpe, hvor rørhøg og rørdrum yngler bevares naturligvis urørte. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 27

28 Natura 2000 plan Store områder med strandeng, rigkær og kilder mangler drift og pleje og er tilgroet med tagrør. Foto: Torben Ebbensgaard Indsatsprogram Indsatsprogrammet beskriver indsatsen i den første planperiode (for skovbevoksede fredskovspligtige arealer dog frem til 2021). Indsatsprogrammet er baseret på sigtelinjerne for indsatsen i 1. planperiode, som er beskrevet i bilag 3 og i nedenstående retningslinjer. Indsatsprogrammet består af en række generelle retningslinjer, som skal sikre den eksisterende naturtilstand. De generelle retningslinjer gælder for alle arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget, og den nødvendige indsats vil efterfølgende blive konkretiseret i de kommunale/statslige handleplaner. Indsatsprogrammet består desuden af en række konkrete retningslinjer, som skal sikre små naturarealer, ubeskyttede naturarealer og særligt truede arter og naturtyper. De konkrete retningslinjer giver en nærmere beskrivelse af den indsats, som i disse særlige tilfælde skal indarbejdes i de kommende handleplaner. Indsatsprogrammet indeholder ikke bindende krav til kommunernes, Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 28

29 Natura 2000 plan Skov- og Naturstyrelsens eller statslige lodsejeres brug af de virkemidler og tiltag, som skal sikre den nødvendige indsats. Virkemidler og tiltag prioriteres og konkretiseres i handleplanerne eller i andre opfølgende tiltag. Indsatsprogrammet for Natura 2000-området omfatter nedenstående generelle og konkrete retningslinjer, som tillige er vist oversigtligt i bilag 2. Generelle retningslinjer 1. Areal og tilstand af udpegede naturtyper og levesteder for udpegede arter må ikke gå tilbage eller forringes. 1.1 Reduktion af kvælstof-deposition på områdets habitatnaturtyper forventes at ske gennem en kommende ændring af husdyrgodkendelsesloven jf. regeringsudspillet Grøn Vækst, april Den øvrige tilførsel af næringsstoffer til typerne reduceres, herunder fra dræntilløb, dyrkede marker, overfladevand, spildevand og fodring. For marine naturtyper, større søer og vandløb reguleres tilførslen af næringsstoffer via vandplanen. Via vandplanens tiltag nedbringes desuden mængden af miljøfarlige stoffer. 1.2 Der sikres den for naturtyperne mest hensigtsmæssige hydrologi på arealer med strandeng, kildevæld og rigkær, samt på levesteder for gul stenbræk, blank seglmos, alm. ryle, klyde, brushane, havterne, krikand, spidsand, pibeand, rørdrum. 1.3 De terrestriske naturtyper skal sikres en hensigtsmæssig ekstensiv drift og pleje, og vandløb med vandplanter sikres gode fysiske og kemiske forhold samt kontinuitet og miljøvenlig vandløbspleje. 1.4 Der sikres velegnede levesteder for Stavsild Sikre fri vandring samt gunstige gyde- og fourageringsområder. Stor vandsalamander sikre velegnede vandhuller uden væsentlig skygge og tilgroning samt gode spredningsmuligheder mellem levesteder. Odder sikre tilpas uforstyrrede opholdsteder omkring vandløb med et minimum af trafikdrab og gode fysiske forhold i vandløb. Spættet sæl sikre uforstyrrede yngle- og hvileområder samt tilstrækkeligt fødegrundlag Blank seglmos, gul stenbræk sikre velegnede levesteder med høj vandstand og lav vegetation. Rørdrum, rørhøg - sikre velegnede, uforstyrrede ynglesteder af rørskov med rigeligt fødegrundlag og vanddækket rørsump. Alm. ryle, brushane, hvidbrystet præstekrave - sikre velegnede, uforstyrrede ynglesteder med rigeligt fødegrundlag, lav vegetation, uden udtørring og med et minimum af Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 29

30 Natura 2000 plan prædation. Splitterne, fjordterne, havterne, dværgterne - sikre velegnede, uforstyrrede ynglesteder med rigeligt fødegrundlag med et minimum af prædation samt stabil vandstand. Mosehornugle sikre velegnede uforstyrrede ynglesteder med rigeligt fødegrundlag og lav vegetation. Klyde - sikre velegnede uforstyrrede ynglesteder samt raste- og fourageringsarealer med rigeligt fødegrundlag, lav vegetation, uden udtørring og med et minimum af prædation. Lysbuget knortegås sikre velegnede uforstyrrede rasteog fourageringsarealer med rigeligt fødegrundlag i form af store bevoksninger af ålegræs og lav vegetation. Kortnæbbet gås, bramgås sikre velegnede uforstyrrede raste- og fourageringsarealer med rigeligt fødegrundlag og lav vegetation. Pibesvane, sangsvane sikre velegnede raste- og fourageringsarealer med rigeligt fødegrundlag. Pibeand, Krikand, Spidsand - sikre velegnede uforstyrrede raste- og fourageringsarealer med rigeligt fødegrundlag, med lav vegetation og uden afvanding. Hvinand, Toppet Skallesluger - sikre velegnede uforstyrrede raste- og fourageringsarealer med rigeligt fødegrundlag. Lille kobbersneppe - sikre velegnede, uforstyrrede raste og fourageringarealer, uden udtørring og med rigeligt fødegrundlag. Hjejle - sikre velegnede raste og fourageringarealer med lav vegetation og rigeligt fødegrundlag. Klyde er en af de mange ynglende vadefugle i området, som er sårbar overfor tilgroning, lav vandstand og forstyrrelser. Foto: Ib Nord Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 30

31 Natura 2000 plan 1.5 Der sikres levesteder med individuel hensyntagen til den enkelte arts sårbarhed overfor forstyrrelser for spættet sæl, klyde, hvidbrystet præstekrave, alm. ryle, brushane, fjordterne, havterne, splitterne, dværgterne, lysbuget knortegås, pibeand, krikand, spidsand, hvinand, toppet skallesluger og mosehornugle. 1.6 Invasive arter som mink, rynket rose, bjerg-fyr, klit-fyr, stjerne-bredribbe, butblæret sargassotang, japansk gracillaria-tang og dræber-gople skal bekæmpes med bedst kendte metode og deres spredning forebygges. 1.7 For de marine naturtyper skal det sikres, at projekter og aktiviteter ikke skader lokaliteten. 1.8 For stavsild skal det sikres, at projekter og aktiviteter ikke har væsentlige påvirkninger på forekomsten af fiskene i området. Området er vigtigt for en lang række yngle- og trækfugle. Her ses flokke af krik- og pibeænder i Doverkil. Foto: Torben Ebbensgaard Konkrete retningslinjer 2. Små og fragmenterede habitatnaturtyper og levesteder for arter, som ikke kan opretholdes ved drift af det nuværende areal alene, sikres ved arealudvidelse, sammenkædning af arealer, pleje af Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 31

32 Natura 2000 plan naboarealer og/eller etablering af spredningskorridorer. 2.1 Forekomsterne af kalkoverdrev, surt overdrev, kildevæld og rigkær søges udvidet og sammenkædet, hvor de naturgivne forhold gør det muligt. 2.2 Velegnede Levesteder for den sjældne og truede bilag IIart gul stenbræk udvides eller sammenkædes. 3. Naturtyper og levesteder, som ikke er beskyttet af naturog miljølovgivningen skal sikres. 3.1 Konstaterede forekomster af habitatnaturtyper, der ikke er omfattet af lovgivningen, skal sikres mod ødelæggelse. 3.2 Der sikres beskyttelse mod ødelæggelse af rev. 4. Der skal gøres en særlig indsats for naturtyper og arter, hvis biogeografiske status er i fare for at blive alvorligt forringet i 1. planperiode. 4.1 Arealet med rigkær udvides sammen med arealet med kildevæld (levested for gul stenbræk) med sammenlagt ha, hvor de naturgivne forhold gør det muligt. 4.2 Arealet med kalkoverdrev og surt overdrev udvides, hvor de naturgivne forhold gør det muligt. 4.3 Gul stenbræk sikres, ved at potentielle levesteder opnår en kvalitet og størrelse (ca. 1 ha, 1-3 levesteder) i området omkring Doverkil. Herved sikres også levesteder for blank seglmos. 4.4 For mosehornugle skal der på nationalt plan iværksættes en nærmere undersøgelse af artens bestandsmæssige flaskehalse og dens krav til levesteder i beskyttelsesområderne med henblik på indsatser til sikring af gunstig bevaringsstatus. 4.5 De truede ynglefugle: alm. ryle, brushane, splitterne, dværgterne og mosehornugle sikres gunstig bevaringsstatus ved at sikre levestederne en kvalitet og størrelse, så de minimum kan understøtte de i målsætningen angivne antal ynglende par i området hvert år. 4.6 Fugle under kriteriet om få forekomster : hvidbrystet præstekrave. Der sikres tilstrækkeligt store, uforstyrrede og velegnede yngle- og fourageringsområder til, at en stabil ynglebestand af hvidbrystet præstekrave kan etableres. Forslag til mulige virkemidler Kommunerne, Skov- og Naturstyrelsen og statslige lodsejere/myndigheder udarbejder handleplaner, vælger virkemidler og foretager den konkrete forvaltning indenfor rammerne af indsatsprogrammet. Mulige virkemidler nævnt i bilag 2 skal derfor betragtes som eksempler på, hvorledes indsatsprogrammet kan gennemføres. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 32

33 Natura 2000 plan Sammenhæng og synergi med vandplan De kommende vandplaner bidrager til at løfte indsatsen med hensyn til forbedret vandkvalitet, herunder reduktioner i tilførslen af næringsstoffer og håndteringen af miljøfremmede stoffer i større søer, vandløb, fjorde og kystvande. Vandplanerne vil derudover bidrage til at sikre kontinuitet i vandløb. En nærmere beskrivelse af konkrete sammenhænge og synergier med den vandplan, der omfatter dette Natura 2000-område, afventer færdiggørelsen af vandplanforslaget. Strategisk miljøvurdering I medfør af lov nr. 316 af 5. maj 2004 skal der foretages en miljøvurdering af planer og programmer, der omhandler fysisk planlægning og arealanvendelse, eller som kan påvirke et internationalt beskyttelsesområde væsentligt. I bilag 4 er der udarbejdet en miljørapport, der belyser konsekvenserne ved at gennemføre Natura 2000-planen for område nr. 28 Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 33

34 Natura 2000 plan Bilag 1. Kort over Natura 2000-områdets placering og afgrænsning Natura 2000-område Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø, N28 Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 34