P RO JE K TRE D E G Ø RE LS E

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "P RO JE K TRE D E G Ø RE LS E"

Transkript

1 P I X I H AV E B Y S U N D H O L M P RO JE K TRE D E G Ø RE LS E

2 Projektet er udarbejdet af Bertelsen & Scheving Arkitekter Aps Bredgade 76A 1260 København K tlf medarbejdere: Tom W. Hansen Jonas Hesse Asger Aabenhus Anne Pind Hans Scheving Jens Bertelsen sammen med Ingeniører: Buro Happold ApS Strategisk planlægning: Ekstrakt Aps Landskabsarkitekter: Breimann & Bruun Billedkunstnerisk belysning: Hans E. Madsen 2

3 S U N D H O L M PROJEKTREDEGØRELSE INDHOLD FORMÅL BAGGRUND KULTURMILJØ OG HISTORIE BAGGRUND, HOVEDGREB OG ARKITEKTUR Formål Baggrund Kulturmiljø og historie Anvendelse og bebyggelse oversigt og taldata Hovedgreb Placering og sammenhæng med byen Veje og stiforbindelser Feltsystemet Ydre afgrænsning af lokalplanområdet Naboer og matrikler Felterne Altaner Tagudformning Materialer og konstruktion Bevaringsværdige bygninger og beplantning Integration af bæredygtighedsteknologi Udendørs belysning Diverse praktisk-arkitektoniske forhold Hegn Beplantning Jordvarme Bydelsplads ved brændeladen Affaldshåndtering Byøkologiske anlæg Oprensende beplantning Denne projektredegørelse beskriver nærmere baggrunden for projektet, det arkitektoniske hovedgreb og det arkitektoniske indhold i forslaget. I et særskilt notat beskrives de sociale og byøkologiske tanker i projektet. Og endelig er det i et tredje notat afprøvet, om forslaget kan beskrives i en lokal-planlignende form. De tre notater danner tilsammen med planchematerialet og den fysiske model et samlet og differentieret billede af forslaget, med fokus på såvel planmæssige, funktionelle, arkitektoniske og sociale aspekter. Fra startredegørelsen vedtaget i Teknik- og Miljøudvalget : Borgerrepræsentationen vedtog i marts 2006 indstilling om billige boliger, hvori det besluttedes at alle egnede kommunale grunde reserveres til etablering af boliger. I indstillingen blev udpeget 7 kommunale grunde. Borgerrepræsentationens beslutning i november 2007 om at flere kommunale grunde skal anvendes til boligudvikling herunder billige boliger betyder at Sundholm Syd kan gøres anvendelig til boligbyggeri med op til 250 boliger. Med udpegningen af bl.a. Sundholm Syd til boliger forudsættes det, at Væksthusets, Socialforvaltningens og Københavns Ejendommes aktiviteter på arealet flyttes om muligt til andre steder på Sundholm. Kulturfabrikkens aktiviteter på arealet forudsættes bibeholdt. Der optages endvidere forhandlinger med Københavns Energi om erhvervelse af tilstødende areal. Det er et udtrykkeligt ønske bag beslutning om udformning af lokalplanen at etablere og sikre sammenhæng mellem lokalplanområdet og det omgivende kvarter. Lokalplanområdet er på godt og ondt skabt af en række historiske omstændigheder, som har efterladt sine fysiske mærker på området. Endvidere er området præget af store forskelle mellem de tilgrænsende bebyggelsers karakter og fremtræden, og selve lokalplanområdets afgrænsning mod de omgivende arealer er formet af en hidtidig anvendelse, som er væsensforskellig fra den omgivende bys overvejende karakter af boligkvarter. Lokalplanområdet må opfattes som en grænse- og overgangszone mellem Sundholm-anlæggets historisk betingede lejragtige plan, og den mod syd beliggende boligbebyggelse Hørgårdens karakter af fritliggende og i arkitektonisk forstand selvrefererende anlæg, typisk for 1960 ernes bolig- og byplanlægning. Den ny bebyggelse i lokalplanområdet respekterer områdets historie og de store forskelle mellem karakteren af Sundholm-anlægget og Hørgården, ved at etablere et tredje sæt spilleregler for bebyggelse ud over de nævnte to. Det ny sæt spilleregler skal sikre: At den ny bebyggelse indpasser sig i de irregulære rum mellem de eksisterende bebyggelser. At den ny bebyggelse får en tilstrækkelig stærk funktionsmæssig, social og arkitektonisk egenart til at skabe et nyt lokalt kraftcenter og derved kan binde de tilstødende bebyggelser bedre sammen end hidtil. 3

4 HOVEDGREB VEJ- OG STIFORBINDELSER Det planmæssige og arkitektoniske hovedgreb er at tilbygge den stærkt asymmetriske og sine steder meget rand-lignende byggegrund med et antal punkthuse, af forskellige højde. Punkthusene lægges overordnet set jævnt fordelt, i en netplan, som definerer såvel byggefelter som friarealer. Netplanen og alt hvad der står på den underkastes herefter en række geometriske manipulationer, vridning, parallelforskydning, distortion og så videre. der opnås derved flere ting på en gang: bebyggelsen løftes for alvor fri af at skulle følge form eller retning på de vidt forskellige, men hver for sig meget formstærke bebyggelser mod nord (Sundholm) og syd (Hørgården). derved etableres en tredje karakter i området, som er i stand til at formidle grundens særegne form, og overgangen mellem de to tilstødende bebyggelser. ved vridningerne opnås det at placere de ny bygningskroppe således, at skyggedannelse på friarealerne minimeres. der etableres en række dynamiske rumforløb, og tilsvarende stiforbindelser muliggøres i hele lokalplanområdet. der skabes en række muligheder for kig på tværs af bebyggelsen. bebyggelsen fjerner sig fra en streng geometrisk, vinkelret planlægning, som på hver sin historiske måde er repræsenteret i de nære omgivelser. derved fremmes den ny bebyggelses udsigelseskraft i retning af uformelle og demokratiske principper som grundlæggende for det ny områdes karakter. Placering og sammenhæng med byen Området er placeret på den sydlige af den oprindelige Sundholmplan. Indenfor og afgrænset af den tidligere, nu sløjfede voldgrav i mod de sydlige, østlige og vestlige matrikelskel. I nord afgrænses området af en øst-vestlig adgangsvej. Adgangsvejen er pt. en forlængelse af Sundholmsvej, og den navngives ifm. lokalplanens gennemførelse ligesom alle øvrige interne veje på Sundholm for på den måde at understrege områdets sammenfletning med den omgivende bystruktur. Amagerbro: I øst grænser området op til Amagerbro, ved Sundholmsvej. Det er forslagets intention at styrke forbindelsen til Amagerbro ved anlæg af vejog stiforbindelser som knytter an til Amagerbro-siden. Der etableres lyskryds i krydset Sundholmsvej / Kornblomstvej. Med et veldefineret bygaderum langs den øst-vestlige adgangsvej på Sundholm syd etableres også en rumlig sammenhæng med det grønne rum langs Kornblomstvej. Endelig skal det sikres, at adgangen til Metro Amagerbro og Amagercentret, såvel som til skoler og fritidsaktiviteter i dette område, forbedres og understreges, på byens betingelser. Ørestad Nord: I vest grænser området op til Ørestad Nord, ved Amager Fælledvej. En let og smidig adgang fra lokaplanområdet til denne bydels faciliteter Metro, DR-byen og Metro Islands brygge, Koncerthuset, Amager Fælled etc. skal sikres. Passage sker i dag via lyskryds ved Ørestad Nords primære adgangsveje. Forslaget etablerer i tilgift til disse forbindelser forbindelse til Hørgårdens trafikareal fra forlængelsen af den interne hovedfordelingsvej i lokalplanområdets vestlige side. Derved får hele Sundholm Syd en fælles, grøn facade mod Amager Fælledvej og Ørestad Nord, som markerer områdets selvstændige karakter og øger gadeforløbets attraktivitet. Samtidig muliggøres en tværforbindelse for cykler og gående, mellem lokalplanområdet og Ørestad Nord. Sundholm: I nord grænser lokalplanområdet op til Sundholm, som det byhistorisk er en del af. Lokalplanens bebyggelse skal på tværs af den østvestlige hovedfordelingsvej videreføre de klassiske, nationalromantiske byrum i Sundholm-anlægget, med en række mere uformelle halv- og heloffentlige byrum og stiforbindelser, der binder Sundholm-anlægget sammen med Hørgården. Hørgården: Lokalplanen redefinerer skellet langs den tidligere voldgrav mod Hørgården, som et bælte af nyttehaver, for at åbne denne kant og øge sammenknytningen mellem de to matrikler. I forbindelse hermed optimeres parkeringarealerne for begge bebyggelser ved mageskifte/tinglyst fælles parkeringszone i grænseområdet mellem Hørgården og lokalplanområdet. Derved etableres desuden en naturlig sammenhæng med Hørgårdens butiks- og institutionsgade, i direkte forlængelse af en ny uformel pladsdannelse på sydsiden af Fabrikken. Sundholm Syd vil fremstå som en tæt og meget urban haveby, en ægte storby-hybrid, som danner den naturlige overgang mellem de tunge karrebebyggelser på Amagerbro og den åbne, offentligt orienterede bydannelse Ørestad Nord, på kanten af Amager Fælled og den sidste rest åbent land. Udover lokalplanområdets primære øst-vestlige forbindelsesvej, som udbygges til forbindelse med Amager Fælledvej, anlægges alle p-arealer, redningsveje og stiforbindelser på feltsystemet, som udlægges over hele lokalplanområdets friarealer. Felt-systemet er nærmere forklaret efterfølgende, og andetsteds i de to øvrige notater, der tilsammen udgør tekstbeskrivelsen til forslaget. Bil: For bil gives der adgang dels fra den øst-vestlige adgangsvej med videre forbindelse via stik- og brandveje til p-pladser på felter, dels fra Brydes Allé med videre forbindelse via stikog brandveje gennem bæltet af nyttehaver i skel til p-pladser på felter. Der er gennemkørsel forbudt fra Sundholmsvej til Amager Fælledvej. Udkørsel til Amager Fælledvej fra Hørgården foreslås nedlagt (se ovenfor), og evt. lagt sammen med ny udkørsel fra den øst-vestlige forbindelsesvej til Amager Fælledvej. Cykel: For cykel skabes forbindelse ad øst-vestlig adgangsvej mellem Sundholmsvej og Amager Fælledvej, som del af en ny tværgående cykelrute fra Amagerbro til Ørestad Nord. Gennem området nord-syd eller diagonalt etableres cykelstier til langsom kørsel på fodgængernes betingelser. Fodgængere: Tværgående forbindelse sker via den øst-vestlige adgangsvej, der udformes som en københavnergade mht. belysning, fortove etc. I det øvrige område færdes fodgængere på de stier som dannes mellem felterne ved skubning af disse i planen. 4

5 FELTSYSTEMET YDRE AFGRÆNSING AF LOKAL- PLANOMRÅDET NABOER OG MATRIKLER Stier udlægges generelt med grusbelægning, dog befæstes knudepunkter og særlige strækninger med fliser eller anden fast belægning til sikring af tilgængelighed for alle i alle vejrlig. Udlæg af bygninger og alle friarealer mellem bygningerne og mod matrikelskel samt mod de omgivende veje, er opnået ved manipulering af en række figurer. Hensigten er at etablere et helt nyt mønster og hovedgreb for al rumlig organisation i lokalplanområdet. Et hovedgreb, der afviger fra såvel de styrende principper bag anlægget af Sundholm, som fra den omliggende karrebebyggelse og endelig fra de fritliggende boligblokke i Hørgården og den geometri, der har styret Hørgårdens planmæssige og rumlige organisation. Åbenhed i bebyggelsesstrukturen og vridning af brikkerne, eller felterne, for at optage lokalplanområdets særegne geometri er de to hovedtræk, der opnås ved dette overordnede greb. Opdelingen af friarealer og interne trafikarealer har den klare konsekvens, at der ikke opstår generelle og svagt definerede uderum, som ikke påkalder sig ejerskab eller en tiltænkt bestemt funktion. Et åbent friareal med parklignende karakter ville i modsætning hertil for det første ikke være urbant nok til dette område, og det ville efterlade et ingenmandsland i bogstavelig og overført betydning i dette socialt set sårbare område. Alle friartealer, stikveje, p-pladser, stier og placering af lette bygninger i terræn udlægges og defineres i henhold til et feltsystem. Feltsystemet består af en række rektangulære brikker, hver med sin klare identitet. Som regel er de forskellige brikker tilknyttet en konkret funktion (adgangsareal, ophold, græs, parkering etc.), men der er også brikker, som skal danne ramme om en rumkunstnerisk udformning. Grænsen langs Amager Fælledvej defineres som et grønt rum, jf. ovenstående. På Sundholm syds arealer indeholder dette grønne bælte foruden p-pladser også havefelter, private såvel som offentlige, og samtidig gives herved adgang til en øst-vestlig forbindelse for gående og cyklister. Det grønne bælte friholdes af støjmæssige årsager for bebyggelse. Mod Sundholmsvej defineres bebyggelsen af et tilsvarende grønt bælte, som strækker sig gennem hele bebyggelsen. Her markeres overgangen mellem Sundholm og Amagerbro s blokbebyggelse dog yderlige af et par markante beboelsesejendomme i lokalplanområdet. Mod Sundholm i nord defineres bebyggelsens grænse primært af den eksisterende øst-vestlige gade, som ud-bygges til egentlig bygade og forlænges til mødet med Hørgårdens nyopførte medborgerhus. Fabrikken spiller en markant rolle ift. denne vej og i overgangen til Sundholm. Derudover defineres grænsen også af havefelter, som her grænser mod Sundholm-anlæggets mere formelt organiserede, nationalromantiske have- og pladsrum. Se efterfølgende beskrivelse af havefelterne og deres karakter. Mod Hørgården defineres overgangen af et bælte af nyttehaver. Disse placeres langs matrikelskel mellem lokalplanområdet og Hørgårdens arealer. Desuden etableres stikveje til brand og redning samt p-pladser i grænseområdet, hvorved skellet mellem de tilstødende bebyggelser i lokalområdets sydlige ende blødes yderligere op. Lokalplanområdets bebyggelse er såvel mod Hørgården i syd som mod Sundholm-anlægget mod nord åben for gående og cyklister og naboers brug af de offentlige arealer. Rumligt skal den ny bebyggelse endvidere fortsat muliggøre direkte visuel kontakt mellem Sundholm-anlægget og Hørgården. Ved Fabrikken anlægges et større byrum som betjener Fabrikken og som giver mulighed for at samle kvarteret til større udendørs arrangementer. Det skal ifm. lokalplanudarbejdelsen nærmere undersøges om der er mulighed for i samråd med Hørgården at optimere p-pladser (for begge bebyggelser), byrum og adgang til private og offentlige haver langs med matrikelskellet i syd. Ligeledes forudsætter lokalplanen, at der indgås aftale med DONG/Københavns Energi. En udnyttelse/bebyggelse af grundstykket i sydøstlige hjørne af Sundholm ifm. med denne lokalplan bør ligeledes undersøges. En bebyggelse kan forbedre bebyggelsens samlede greb og forhold til Sundholm ligesom der hermed gives mulighed for en yderligere bymæssig fortættelse og dermed grundudnyttelse. Det bør ligeledes undersøges om udnyttelsen af p-forhold nordligst på Sundholm mellem de to porte kan optimeres ved at udligne belægningstæthed med den nye bebyggelse. Det skal overordnet med lokalplanen sikres at bebyggelsen opnår den størst mulige integration i området uden dogmatiske forbehold overfor eksisterende retslige grænser. 5

6 FELTER ALTANER TAGUDFORMNING MATERIALER OG KONSTRUKTION BEVARINGSVÆRDIGE BYGNIN- GER OG BEPLANTNING Felterne danner grundlag for bebyggelsens overordnede greb: det rationelle grid af underdelte grundstykker som muliggør et individuelt tilhørsforhold til det fælles byrum. Det rationelle grid udsættes for en skubbende bevægelse som organisk følger en bevægelse omkring Sundholm, overordnet følgende de to sydlige kanter af anlæggets pentagon. Felterne varierer i en mangfoldighed af indretninger og funktioner. Principielt er bygninger også felter (byggefelter) som indgår i skubbelegen. Felterne og principperne er også beskrevet i ovenstående afsnit om hovedgreb, samt i tekstnotat med lokalplanindhold, og tillige i særskilt notat om sociale og funktionelle hensigter med forslaget. Mellem glasfacader og tunge bygningsdele etableres altaner af varierende dybde fra min. 1,0 m til max. 2,0 m. Også selv om disse arealer ikke figurerer i friarealberegningen vil de i særlig grad bidrage til et aktivt udeliv eftersom de som uopvarmede, men beskyttede, bolignære udearealer giver mulighed for sæsonforlængelse og for dyrkning af planter med nytteværdi. Der bør planlægges med varmeindvinding i forbindelse med tunge bagvægge for altaner/udestuer. Tage på ny blokke udføres flade eller med lav, ensidig hældning. Tage skal så vidt muligt udføres som grønne tage, og kan rumme opholdsmulighed for bygningens beboere og gæster. Bygninger opføres i tidssvarende materialer og skal vælges i henhold til cradle-to-cradle principperne, dvs. rumme så god mulighed for genanvendelse som muligt. Bygningernes primære konstruktion tænkes som søjle-drager konstruktioner i armeret beton, og forventet meget lang levetid. Facader kan derimod tænkes udført med henblik på foranderlighed over tid, og indeholdende mulighed for medbyggeri fra beboernes side. Som udgangspunkt tænkes facaderne disponeret som en flerlagskonstruktion, med muligheder for ophold og klimaregulering mellem lagene. I den tæt bebyggede by fungerer flerlagsfacaden også som et system af slør, der sikrer højere grad af afskærmethed og privatliv ind mod rummene bag slørene. Som konsekvens af bebyggelsens disponering, der bevidst afviger fra den omgivende eksisterende bebyggelse, skal facadeudtryk og materialevalg ligeledes afvige fra pudset og malet murværk (som det kendes fra Sundholm-anlægget) og fra betonelementfacader med vinduesbånd (som det kendes fra Hørgården). Bebyggelsens facader skal fremtræde så åbne som muligt, og med ligeligt fordelte åbninger/vinduer på alle sider. De på kortbilag angivne bevaringsværdige træer skal bevares, og det skal sikres ved projekterne for den fremtidige bebyggelse, at de ikke skades i forbindelse med eller som følge af byggeaktiviteten. Bevaringsværdige bygninger skal indpasses i den fremtidige bebyggelsesplan og så vidt muligt anvendes til service- og institutionsformål. 6

7 INTEGRATION AF BÆREDYG- TIGHEDSTEKNOLOGI UDENDØRS BELYSNING DIVERSE PRAKTISK- ARKITEKTONISKE FORHOLD BYØKOLOGISKE ANLÆG Bebyggelsen skal i sin helhed reflektere ønsket om at integrere og planlægge ud fra en bæredygtighedsbetragtning. Dette gælder såvel optimering af bebyggelsens placering mht. solindfald og skyggedannelse i de omgivende rum, som mht. valg af bygnings- og installationsteknologi. Projekter for den fremtidige bebyggelse skal dokumentere omfang og arten planlagte tiltag i denne retning. Udendørs belysning skal udføres ud fra følgende principper: alle områder mellem bygninger skal have et min. belysningsniveau på 25 lux, målt på terræn. stiforløb, pladsdannelser, adgangsveje og indgange til bygninger, herunder butikslejemål og offentlig service, skal lysmæssigt dimensioneres med et højere lysniveau, dog maks. 75 lux, målt på terræn. lysforurening skal undgås, men omvendt skal det gennem en bevidst belysningsstrategi sikres, at alle rum mellem bygninger føles trygge for brugerne. etablering af et integreret kunstog funktionsprojekt vedrørende belysning i det offentlige rum bør indgå som en oplagt mulighed for identitets- og kvalitetsskabende tiltag i lokalområdets planlægning. Herunder opstilles en række kriterier for udformning af delelementer og kritiske detaljer, som på den ene eller anden måde vil udgøre en væsentlig del af oplevelsen af det samlede område. Der henvises i øvrigt til tekstnotat i lokalplan-format. Hegn Hegn omkring felterne skal, når uigennemsigtige, have en højde på max. 1,50-1,60 m, således at der for en voksen er mulighed fra stående at se henover hegnet. Samtidig med at siddende er beskyttet mod indblik. Beplantning Beplantning af enhver art (træer, buske, hegn o.a.) skal så vidt muligt have en nytteværdi. Særligt lægges der vægt på frugt-, bær-, rod- og andre spiselige planter. daginstitutionen, adgang til fabrikken og forbi garagen videre ind i området. Her vil der være aflevering/hentning af børn, kunstnere der går til og fra og cykel- og gangtrafik mellem Sundholm og Hørgården. Affaldshåndtering Der skal være mulighed for at kildesortere husholdningsaffaldet. Fra de enkelte boliger skal der være seperate affaldsskakte til komposterbart og ikke-komposterbart affald, mens glas, papir, opløsningsmidler mv. afleveres i kvartersmiljøhuset. (se 13. særlige fællesanlæg) Der er udlagt særlige affaldsstationer, fordelt over området, med affaldssortering etc. IHT Der udføres IHT i hele bebyggelsen. IHT (interseasonal heat transfer) er et anlæg til opsamling af solvarme fra f.eks. asfaltflader, betondæk mv. Med en varmepumpe gemmes varmen i jorden under husene. Når der er opvarmningsbehov overfører varmepumpen varmen til varmeslanger indstøbt i i husenes betondæk. Varmen kan også overføres til stier og veje som alternativ til saltning til at fjerne is og sne. Oprensende beplantning Der udføres oprensende pilebeplantninger hvor der efter nærmere undersøgelser konstateres mere end let forurenet jord. Jordvarme Der udlægges under alle felter jordvarmeslanger i en dybde af min. 1,0 m. Dels til produktion af energi, men også som lager for energi akkumuleret i tunge bygningsdele. En plan udarbejdes for den samlede bebyggelse før byggestart og de enkelte felter og deres bygherrer tilslutter sig det samlede anlæg ifølge etapeplanen. Fællesanlægget er under fællesforeningens administration og er tilsluttet byens fjernvarmenetværk Bydelsplads ved brændeladen Mellem den gamle brændelade (der indrettes som hovedbygning for daginstitutionen), garagen (der overgår til udstillingsrum for fabrikken) og fabrikken etableres en plads/torv. Fra pladsen er der hovedadgang til 7

8 S U N D H O L M P RO JE K TRE D E G Ø RE LS E INDHOLD BORGERINDDRAGELSE EKSISTERENDE PLANGRUND- LAG, KVARTERLØFT OG ANDRE LOKALE BRUGERGRUPPER/ INTERESSENTER S O CIALT O G B Y Ø K O LO G IS K INDHOLD Formål Baggrund Borgerinddragelse Eksisterende plangrundlag, kvarterløft og andre lokale brugergrupper/interessenter. Fabrikken og andre aktører i området Området i social kontekst Placering og sammenhæng med byen Feltsystemets rolle i brugernes liv Naboerne Bydel for byen Funktionsdiversitet Boliger Sekundære funktioner i forbindelse med boliger Veje og stier Felter Nyttehaver Fællesfunktioner i terræn mv. Udviklingen af bebyggelsen skal foregå med en høj grad af borger- og brugerinddragelse, såvel under lokalplanarbejdet, som i de efterfølgende realiseringsfaser, jf. efterfølgende. Nærværende lokalplangrundlag er således baseret på erfaringer og synsvinkler etableret i bl.a. Kvarterløft-projektet og det af kommunen gennemførte parallelopdrag, hvor en række workshops med deltagelse af såvel lokale interessenter, kommunale myndigheder og tre rådgiverteams har udviklet projektgrundlaget. Lokalplanen forudsætter successiv gennemførelse i henhold til en etapedeling. Tilpasning og udformning af de enkelte deletapers bebyggelse skal foregå i samarbejde mellem og ved inddragelse af lokale interessenter (såsom beboerforeninger, tilstødende lodsejere og brugere, Kvarterløftprojektet o.a.). Ligeledes skal beboere og brugere af de først realiserede etaper i lokalplanen aktivt inddrages i udformningen af de efterfølgende etaper. Bebyggelsen skal udstykkes og den samlede lokalplan fasedeles således, at også mindre investorer kan finde det attraktivt at påtage sig ejerskab til dele af bebyggelsen. Herunder skal der være mulighed for, at bofællesskaber, andelsforeninger, detailhandlende, mindre håndværksvirksomheder og private serviceerhverv kan finde interesse for projektet og byde ind på deletaperne, efterhånden som de realiseres. Derudover er visse delområder i bebyggelsen disponeret med henblik på etablering af almene boliger efter AlmenBolig+ principperne. Det pålægges de enkelte lodsejere i lokalplanområdet at etablere og drive en fælles grundejerforening, hvis for mål er at varetage bebyggelsens fællesinteresser, herunder at definere og efterleve rammerne for anvendelse og drift af friarealer og trafikarealer i bebyggelsen, på basis af lokalplanens rammebetingelser. Se efterfølgende afsnit om feltningen som styrende princip for udlægning og anvendelse af friarealerne. Den videre planlægning af hver deletape bør indebære aktiv inddragelse af lokale interessenter: etablerede grupperinger i området i dag, den pågældende deletapes kommende beboere/brugere, samt naboer fra de øvrige deletaper. Der foreligger ikke lokalplan for området. Nærværende forslag er udarbejdet af det ene af de tre rådgiverteams, som Københavns Kommune har anmodet om udarbejdelse af projektoplæg, i forbindelse med afholdelse af diverse workshops mv. Lokalplanforslaget baserer sig udover de ovenfor anførte work shops og parallelopdrag på Københavns Kommunens Visionsplaner og by- og boligpolitikker, som nedfældet i bl.a.: Forslag til Kommuneplan09 Kommuneplanstrategi 2007 Den tænkende storby Den tilgængelige by Handlingsplan for Københavns Byrum Metropol for mennesker Miljømetropol Vision CPH 2015 Trafikplan for Amager Cykelstier og grønne cykelruter Boligbyggeri og arkitektonisk kvalitet Bydesign i København Designmanual Byrum og Parker Byskabsatlas 2003 Natten i byens lys Affaldsplan 2012 Miljø i byggeri og anlæg Kvarterplan Sundholmsvej Kvarterløft Sundholm og de lokale brugergrupper/interessenter, som direkte og indirekte har været medvirkende til lokalplanens udformning, skal sikres høringsret og deltagelse i den fremtidige dialog om udformning af de enkelte deletaper i lokalplanen, og skal have observatørstatus i den ovenfor nævnte grundejerforening. De nævnte grupper har ikke påtaleret, i det denne og tilsvarende rettig- 8

9 FABRIKKEN OG ANDRE AKTØRER I OMRÅDET OMRÅDET I SOCIAL KONTEKST FELTSYSTEMETS ROLLE I BRUGERNES LIV NABOERNE heder påhviler de relevante kommunale myndigheder, herunder Københavns Kommunes planlægningsfunktion. Fabrikken for Kunst og Design udgør en betydende og veletableret virksomhed i området. Som center for kunstnere, designere, arkitekter og andre har den en positiv indflydelse på livet i og omkring Sundhom syd. Fabrikkens virke skal med forslaget bekræftes og udbygningsmuligheder sikres i lokalplanen. Dette gælder såvel i form af mulige udvidelser af bygningsmassen som sikring af de nødvendige uderum omkring Fabrikken til produktion af kunst og lignende. Men også at tilgodese potentialer for interaktion med omgivelserne, være det som fælles udnyttelse af rumligheder ude og inde eller som deltagelse i fælles administration af bebyggelsen. Insitutionen Sundholm præges af fint gartnerarbejde og pleje af de offentlige rum mellem bygningerne. Denne aktivitet, der udføres af beboerne i samarbejde med ansatte ved Sundholm, bør medtænkes i den fremtidige bebyggelse i lokalplanområdet. Lokalplanen kan ikke stille krav eller formalisere dette, men det bør indgå som en mulighed med betydelig social gevinst for det samlede område og for alle brugere af lokalområdet, hvis der etableres driftsaftaler med Sundholms gartneriafdeling vedrørende den ny bebyggelses friarealer. Derved sikres tillige en del af den for områdets succes så vigtige sociale tilstedeværelse i det offentlige rum. Tilstedeværelse i det offentlige rum og stadig vedligehold af fælles arealer understøtter beboernes ejerskab til lokalområdet. Lokalområdet Sundholm Syd er placeret mellem den sociale institution Sundholm i nord og det sociale boligbyggeri Hørgården en del af Urbanplanen i syd. I en større sammenhæng er lokalområdet beliggende i et socialt ret udsat kvarter, som blandt andre sociale problemer slås med en gennemsnitlig høj arbejdsløshed. Derfor indgår lokalområdet i kommunens Kvarterløft-planer, og derfor pågår der en række tiltag i bydelen for at højne og fremme områdets kvaliteter og løse dets problemer. I den sammenhæng er det vigtigt for lokalplanområdet Sundholm Syd, at: de eksisterende funktionelle og sociale kvaliteter og kompetencer i området styrkes. fremtidig bebyggelse giver plads til og er i stand til at tiltrække velfungerende børnefamilier. fremtidig bebyggelse har plads til områdets nuværende beboere og brugere, såvel i overført som i bogstavelig forstand. social interaktion, fællesskabsfølelse og fælles omsorg for de fysiske omgivelser og for området styrkes og bekræftes. lokalområdet bliver i stand til at tilbyde mulighed for beskæftigelse og et godt, synligt socialt liv. Med feltsystemet er det tanken at skabe et fysisk system, som kan rumme og fremme fællesskab, ikke blot mellem lokalplanområdets beboere, men også i forhold til allerede eksisterende funktioner i området (Fabrikken for Kunst og Design) samt for naboer og brugere af området i al almindelighed. Ved at opdele alle friarealer i meget små, let identificerbare og håndterlige enheder felter skal fællesskabets ejerskab til friarealerne underbygges og forstærkes. Derved undgås onde spiraler i form af tiltagende nedslidning, ligegyldighed og utryghed i det offentlige rum. Desuden skal feltsystemet og kataloget over funktioner muliggøre et væld af små, lokale tiltag i det offentlige rum, som først og fremmest bliver mulige på grund af det overskuelige fysiske format. Feltsystemet skal udformes så robust, at dets egenart ikke tabes, uanset den mere præcise art af de lokale tiltag. Det skal være muligt for naboer og andre at sive gennem området, og det skal ligeledes være muligt at udlægge felter og afsnit til fælles anvendelse med andre end de faste beboere i lokalplanområdet. Projektet tilsigter at skabe og fastholde åbne grænser mellem den ny bebyggelse og naboejendommene mod nord og syd, og etablere en række tværgående åbenlyse forbindelser gennem projektområdet, som skal fremme naboernes mulighed for at bruge hele lokalområdet, og derved lære hinanden at kende. Endvidere rummer projektet med sit forslag om etablering af et bælte af nyttehaver langs matrikelskel mod Hørgården et direkte tiltag med tanke på skabelse af et fælles projekt med delt ejerskab. Nyttehaverne vil endvidere have den effekt, at socialt set svage beboergrupper i området får en mulighed for at blive inddraget i et både nyttebetonet og socialt netværk. 9

10 BYDEL FOR BYEN FUNKTIONSDIVERSITET BOLIGER I både overført og håndgribelig forstand skal Sundholm Syd lokalområdet fungere som katalysator for en forbedring af den omgivende by: ved at skabe forbindelser på kryds og tværs mellem hidtil adskilte kvarterer og sektorer. ved at tilbyde et socialt og funktionelt rum, der kan udnyttes af andre end beboerne i projektområdet. ved at etablere en zone, hvor brugernes fælles ejerskabsfølelse til deres del af byen kan få afsmittende virkning på de omgivende lokalområder. I håndgribelig forstand kan initiativer fra lokalplanområdet og elementer i områdets planlægning på længere sigt smitte af på de omgivende kvarterer. Ligesom aktiviteter i de omgivende lokalområder og for Sundholm-kvarteret som helhed kan placeres i Sundholm Syd lokalområdet. Den bevidste planlægning af mange boformer, supplerende anvendelsesmuligheder af beboelsesejendomme (butik, service etc.) samt mangfoldigheden af funktioner på friarealerne er tilsammen rettet mod følgende mål: - At planlægge så smidigt som muligt, for derved at fremtidssikre bebyggelsen så godt som muligt. - At tænke så rummeligt som muligt i social og funktionel forstand, for at understøtte den lovmæssighed om dynamik, som tilsiger, at hvor der er aktivitet og liv kommer der mere aktivitet og liv til. Dette redegøres der nærmere for i den følgende gennemgang af projektets tanker om de forskellige funktioner. Boliger kan opføres om familieboliger, ældreboliger (fortrinsvis stueetage eller elevatorbetjente), kollegie/ungdomsboliger (såfremt disse indrettes som delelejligheder). Der tilstræbes variation i beboelsen, således at enkelte bygninger så vidt muligt indeholder flere forskellige boformer eller lejligheder indrettes således at de generelt egner sig til brug for flere boformer. Det er vigtigt, at friarealerne i bebyggelsens enkelte deletaper og i den samlede plan er aktivt i drift og beboet døgnet rundt, året rundt. Derfor er det af betydning for bebyggelsens påtænkte rolle som katalysator for en højere kvalitet i det offentlige rum i området generelt, at funktionerne i alle bygningernes nederste etage fordeles og tænkes således, at der er liv og opmærksomhed ud mod de fælles rum morgen, middag og aften. Stueetagernes udformning, herunder funktionssammenhænge og nøje planlægning af zonerne umiddelbart rundt om bygningerne er vigtige områder for opnåelse af det rigest mulige sociale liv i bebyggelsen. Vaskeri Bygninger med mere end ti lejligheder indrettes med fælles vaskeri i kælder. Vaskeri udstyres med vaskemaskiner, tørretumbler og centrifuge. Tørrerum I bygninger med vaskeri indrettes i kælder aflåselige og vel udluftede tørrerum med mulighed for ophængning af vasketøj. Pulterrum Til alle boliger indrettes pulterrum iht. bestemmelserne i Bygningsreglementet, og fortrinsvis i kælder. Cykelrum Til alle bygninger indrettes aflåselig og overdækket cykelparkering. Det er denne lokalplans mål, at så mange som muligt så ofte som muligt foretrækker cykel som dagligt transportmiddel. Og derfor skal bebyggelsen også tilbyde de bedst mulige forhold for dette transportmiddel. Supplerende funktioner i bygninger Teknikrum (varme, el etc.) indrettes i kælder eller i del af tagetage. Byøkologiske tiltag, redskabsskure etc. kan indrettes i småbygninger i terræn. I stueetage af alle bygninger, med undtagelse af bolig+, gives der mulighed for indretning af offentlige funktioner så som: Butik Restaurant, Café, tehus etc. Institution decentrale institutioner såsom mindre vuggestuer etc. Kontor for små, liberale erhverv, foreninger og serviceorganger Klinik primært læge, tandlæge og beslægtede funktioner Kommunalt kontor/off. Service det kan være lokalkontor for hjemmeplejen etc. Klub- og foreningslokaler. Liberalt erhverv såsom revisor, køreskole etc. På 1. sal af alle bygninger, med undtagelse af bolig+, gives der mulighed for indretning af offentlige funktioner så som: Klinik Kontor Liberalt erhverv Fra og med 2. sal indrettes alle bygninger (med undtagelse af bolig+) til boliger med tilknyttet erhverv. 10

11 VEJE OG STIER FELTER NYTTEHAVER KUNSTNERISK UDSMYKNING Udlægget af veje og stier i lokalplanområdet er hierarkisk organiseret og tager dels sigte på at fastholde og forbedre den primære øst-vestlige forbindelsesvej gennem området, og at skabe mulighed for på de svageste trafikanters vilkår at skaffe optimal mulighed for at sive gennem området på kryds og tværs. Det er for områdets sociale succes vigtigt, at friarealer ikke afspærres for andre brugere af området end beboerne, og omvendt er det afgørende, at disse arealer udtrykkes på en måde, så der opstår ejerskab til dem, for at modvirke forfald og utryghed. I denne sammenhæng spiller stiforbindelser og et system af mere eller mindre uformelle opholdsarealer og pladsdannelser en vigtig rolle. Felterne, eller brikkerne, danner grundlag for bebyggelsens overordnede greb: det rationelle grid af underdelte grundstykker som muliggør speciel lokal karakter, og samtidig tilhørsforhold til det fælles byrum og dermed til det større fællesskab, se også nedenfor. Det rationelle grid eller netplan udsættes for en skubbende bevægelse som overordnet følger de to sydlige kanter af anlæggets pentagon. Felterne varierer i en mangfoldighed af indretninger og funktioner. Principielt er bygninger også felter (byggefelter) som indgår i skubbelegen. Brikkernes primære rolle er at give hver del af det samlede friareal sin bestemte karakter og afgrænsning, for således at medvirke aktivt til, at alle beboere og brugere af området føler medejerskab til friarealerne, og at omsorg for friarealerne således fremmes mest muligt. Friarealer indrettes på felterne i henhold til netplanen, og skal tilbyde en vifte af halv- og heloffentlige funktioner. Disse defineres i et katalog, som skal udvikles i samarbejde med beboere og ejere, samt med brugerne af de allerede eksisterende funktioner i lokalplanområdet. Interne stiforbindelser og parkering etableres i henhold til principperne i samme netplan, og skal udformes på de blødeste trafikanters vilkår. Blandt overskrifterne i felt-kataloget nævnes: Legepladser Tørrepladser Boldpladser Nyttehaver Skøjtepladser Cykelparkering Bilparkering Fællesbygninger og anlæg Fælleshus Gæsterum Mødelokale Værksteder Offentlig Religiøse Pladser Opholdspladser Småinstitutioner/anneksanlæg til institutioner Kunstudstilling Lommeparker Driften af friarealer kan helt eller delvis ske i henhold til driftsoverenskomst med institutionen Sundholm, som har stor succes med sin gartnerafdeling. Ud over at få den høje vedligeholdelsesstandard, der i dag kendetegner institutionens indre grønne områder, med over i den ny bebyggelse, vil denne aktivitet have en gensidig gunstig social effekt, og på et praktisk operativt plan skabe grobund for en social alliance mellem eksisterende grupper i området og nytilkomne. Nyttehaver anlægges i et bånd langs den sydlige grænse mod Hørgården og tillige spredt ud som enkeltfelter mellem andre felter mellem bygningerne. Nyttehaver har varierende størrelser m2. Nyttehaver betragtes som private og kan erhverves fra de indehavende ejerforeninger. De administreres af fællesforeningen. Beboere i bebyggelsen, og i Hørgården så vidt der opnås forståelse med denne, har fortrinsret til nyttehaverne. Ikke brugte nyttehaver kan midlertidigt overgå til fællesfelter eller udbydes til brugere fra kvarteret i almindelighed. Der skal formodentlig lyses servitutter på ejendommene på begge sider af matrikelskel for at etablere de fornødne juridiske rammer for udlægning og drift af nyttehaverne. Med omdrejningspunkt og udgangspunkt i det aktive og lokale miljø omkring Fabrikken for Kunst og Design tænkes et integreret og socialt integrerende element i områdets udformning at være kunstnerisk udsmykning i og ved friarealerne. Det foreslås, at der ved hver deletapes gennemførelse reserveres et beløb, svarende til de reserverede 1,2% i forbindelse med offentligt finansieret byggeri, som anvendes til kunstnerisk udsmykning. Kunstnerne skal medvirke fra et tidligt tidspunkt i processen og dels indarbejde kunstnerisk udsmykning i områdets funktionelle bestanddele huse, veje, friarealer, belysning etc. Dels kan den kunstneriske udsmykning ske i form af fritstående værker i den ene eller anden form som skulptur, installation, hegn, inventar, belægning etc. 11

12 S U N D H O L M LOKALPLANTEKST INDHOLD FORMÅL OMRÅDET LOKALPLANTEKST Formål Området Anvendelse Vej- og stiforhold Bebyggelsens omfang og placering Bebyggelsens ydre fremtræden Ubebyggede arealer Ledningsforhold mv. Foranstaltninger mod forureningsgener Retsvirkninger Kommentarer af generel karakter Lokalplantegninger kortbilag mv. Lokalplan Sundholm Syd skal danne grundlag for opførelsen af op til 268 helårsboliger, samt udlægning af offentlig institution og kulturinstitution i byrummet mellem Sundholm, Hørgården, Amagerbro og Ørestad Nord. Lokalplanen fastlægger desuden rammer for mulig etablering af liberalt erhverv, detailhandel og privat servicevirksomhed i bebyggelsen. Bebyggelsen skal være karakteriseret som varieret, både med hensyn til boligtype, ejerforhold, bygningsudformning og friarealer samt infrastruktur. På terræn skal uderum til et stærkt varieret brug etableres. Det er tillige formålet at fastholde og udbygge eksisterende lokale aktiviteter i området af social og arbejdsmæssig art, foruden at etablere nye sådanne. Lokalplanen skal udgøre det planmæssige grundlag for, at udvikling af området sker ud fra følgende overordnede formål: Bebyggelse skal udformes som punkthusbebyggelse i varierende højde, placeret i henhold til et overordnet, geometrisk manipuleret plannet, som passer sig ind mellem de to bebyggelser henholdsvis nord og syd for lokalplanområdet. Det geometrisk manipulerede plannet og placeringen af de enkelte bygninger i nettet skaber en sammenhængende og stormasket struktur for bebyggelsen, som formidler overgangen mellem de to meget forskellige eksisterende bebyggelser nord og syd for lokalplanområdet, og tilpasser sig samtidig såvel grundens geometri som eksisterende bebyggelse på grunden, der skal bevares. Nye boliger skal i overensstemmelse med kommunens boligpolitik være attraktive familiegnede helårsboliger. Eksisterende bebyggelse og funktioner i lokalplanområdet, som skal bevares, skal tillægges en fremtrædende rolle i udviklingen af området. Friarealer indrettes i henhold til netplanen, og skal tilbyde en vifte af private, halv- og heloffentlige funktioner. Disse defineres i et katalog, som skal udvikles i samarbejde med beboere og ejere, samt med brugerne af de eksisterende funktioner i lokalplanområdet. Interne stiforbindelser og parkering etableres i henhold til principperne i samme netplan, og skal udformes på de blødeste trafikanters vilkår. Området afgrænses som vist på lokalplantegningen og omfatter matriklerne XXXX, samt alle parceller, der efter den XX.YY.2010 udstykkes i området. Den øst-vestlige forbindelsesvej skal i sin forlængede form afskrives i matriklen til offentlig vej. Anvendelse Området fastlægges til helårsboliger, samt til offentlig insitution, kulturel virksomhed samt i begrænset omfang til liberalt erhverv og privat service, herunder detailhandel. Den gennemsnitlige boligstørrelse skal være mindst 95m 2. Ingen bolig må være mindre end 60m 2, med undtagelse af, at der er mulighed for etablering af ungdomsboliger/kollektivboliger/kollegie i en mindre del af bebyggelsen, som angivet på tegningsbilag. Af de i alt planlagte 268 boliger skal ca. 60 kunne etableres i henhold til principperne i AlmenBolig+. Bebyggelse af lokalplanområdet kan ske i henhold til etapeplan. De mulige deletapers udstrækning er angivet på tegningsbilag. Der kan opføres eller indrettes kollektive anlæg og institutioner samt andre sociale, kulturelle og miljømæssige servicefunktioner, der er forenelige med områdets anvendelse til boliger. Institutioner og lignende må ikke indrettes over etager med boliger, mens liberale erhverv af kontor- eller kliniklignende karakter gerne må indrettes på 1.sal, også hvor der forekommer bolig i stueetagen. 12

13 BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING BEBYGGELSENS YDRE FREM- TRÆDEN Vej- og stiforhold Eksisterende øst-vestlig forbindelsesvej forlænges til forbindelse med Amager Fælledvej. Vejadgang til områdets nordlige del skal ske fra nævnte forbindelsesvej, mens vejadgang til områdets sydlige del kan ske via overkørsler fra naboejendommen Hørgårdens interne parkerings- og trafikområde. Overkørsler skal placeres som vist principielt på planbilag. Vejadgang til Fabrikken for Kunst og Design skal ske via hhv. nævnte østvestlige forbindelsesvej, samt for godstrafik via stikvej med adgang fra overkørsel mod naboejendommen Hørgårdens interne parkerings- og trafikhøjde. Fælles gangstier, cykelstier og siveveje for biltrafik skal have en bredde som angivet i kataloget over feltning og felternes udformning. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 120 for det samlede område. Ny bebyggelse skal opføres i henhold til principperne vist på tegningsbilag. Bebyggelsen skal opføres i bygninger af varierende højde: Op til 3 etager for AlmenBolig+ punkthuse. Mellem 6 og 10 etager for øvrige punkthuse, hvor tagetage kan udføres som penthouse, tagterrasse eller tekniketage. Ved etablering af åbne forbindelser i stueetagen eller som vandrette forskydninger oppe i etagerne kan bebyggelsesprocenten overskrides med det hertil medgående areal på terræn/i etageforskydningerne. Lejlighedsdybden må ikke overstige 10m. Boliger skal placeres i parvist placerede bygningskroppe, med fælles, centralt trappe- og elevatorrum. Alle lejligheder skal have vinduesåbninger mod minimum to sider. Efter Teknik- og Miljøforvaltningens tilladelse kan der desuden påbygges bygningskroppene med faste bygningsdele som fx karnapper, altaner eller lignende, i op til 1,2m dybde. Uden for byggefelterne kan der opføres mindre bygninger og konstruktioner i en etage, såsom pergolaer, skure, udhuse og lignende, herunder byøkologiske anlæg. Sådanne bygninger og konstruktioner skal placeres i henhold til netplanen og kataloget for feltningen (underdeling, anvendelse og udformning af felter i det geometrisk manipulerede plannet). Områdets grønne præg skal fastholdes og placering af mindre bygninger og konstruktioner skal understøtte områdets funktionsfordeling, rumlige opbygning og i øvrigt medvirke som støjafskærmning for primære opholdsarealer. Ny bebyggelse skal fremstå i et nutidigt formsprog i en høj arkitektonisk kvalitet, og skal med hensyn til materialer, udformning, farver og øvrige ydre fremtræden medvirke til at understøtte bebyggelsens karakter af selvstændig, varieret bebyggelse, med byarkitektonisk rolle som formidlende element mellem de to forskellige bebyggelser mod nord og syd, samt i mindre omfang som formidlende element mellem Amagerbros tunge murstenskarrebebyggelse mod øst, og Ørestad Nord, øst for lokalplanområdet. Eksisterende bebyggelse i lokalplanområdet hhv. Fabrikken for Kunst og Design samt to mindre, bevaringsværdige bygninger, må ændres efter nærmere tilladelse fra Teknik- og Miljøforvaltningen, og for de bevaringsværdige bygningers vedkommende ud fra de begrænsninger, som den bevaringsværdige status medfører. Alle sider af samtlige bygninger i bebyggelsen skal behandles som facader. Tage skal fremstå flade. Tagbeklædning kan udføres i materialer iht. nærmere tilladelse fra Teknik- og Miljøforvaltningen. Der kan udføres taghaver. Boliger skal forsynes med forsynes med opholdsaltaner eller terrasser. Vindues-, facade- og dørpartier skal udformes med en maksimal grad af åbenhed og i feltinddelinger således, at facader på hver bygning fremtræder så indbyrdes ligeværdige som muligt, men gerne med stor indbyrdes variation mellem de enkelte bygninger/etaper. Materialer til facader skal vælges og bygningernes ydre behandling skal ske således, at bebyggelsen ikke tilstræber slægtskab med de eksisterende bebyggelser nord og syd for lokalplanområdet. Udover nyttebetonede mindre bygninger og konstruktioner i terræn skal der i hver etape af den samlede bebyggelsesplan indgå planlagt kunstnerisk udsmykning. Denne kan udføres i form af lysinstallationer, kunstnerisk udformning af småbygninger og konstruktioner, installaltioner i terræn samt kunstnerisk bearbejdning af overflader i terræn og på bygninger. Kunstnerisk projekt for hver etape skal forelægges Teknik- og Miljøforvaltningen som led i den almene myndighedsbehandling. Opsætning af facadebelysning, markiser, solafskærmning og andet facadeudstyr må ikke ske uden Teknik- og Miljøforvaltningens tilladelse. Facadeudstyr skal udformes således, at der opnås en god helhedsvirkning i forhold til bebyggelsens arkitektoniske udtryk og intentionerne i feltningen. Belysning ved bygningers indgangspartier og i terræn, herunder langs stiforbindelser og stikveje/siveveje, skal udføres i henhold til en samlet plan for den pågældende etape. Belysning skal følge følgende hovedprincipper: Ved indgangspartier til bygninger, langs stiforbindelser, stik- og siveveje samt pladsdannelser skal det generelle belysningsniveau være 50 lux målt på terræn. Belysning skal udføres, så det ikke medfører luminansblænding i boliger. Vinduesglas skal være klart glas uden spejlende virkning. 13

14 ANDRE BYØKOLOGISKE TILTAG, UBEBYGGEDE AREALER Tekniske anlæg og installationer skal placeres inden for bygningsvoluminerne, med følgende undtagelser: Jordvarmeanlæg Solfangeranlæg Evt. central sug for dagrenovation Idet sådanne anlæg dog skal godkendes af Teknik- og Miljøforvaltningen. Anlæg og installationer placeret oven på tag kræver Teknik- og Miljøforvaltningens godkendelse og skal udformes således, at de efter forvaltningens skøn fremtræder som integrerede dele af bygningens arkitektur. Elevatortårne og trappehuse skal udformes med lette og transparente facader og skal fremtræde således, at de efter forvaltningens skøn fremtræder som lette voluminer, integreret i de tilstødende punkthuse. Ibrugtagning af bebyggelse kan efter Miljø- og Teknikforvaltningens nærmere bestemmelse betinges af etablering af fællesantenneanlæg, hvis placering og udformning skal godkendes af forvaltningen, eller af tilslutning til et godkendt fællesantenneanlæg. Placering og udformning af antenner, herunder paraboler, der ikke må placeres på facader eller på friarealer, skal ske så diskret som muligt og under hensyntagen til bygningens arkitektoniske udtryk. Placering og udformning af antenner skal godkendes af Teknikog Miljøforvaltningen. Omfanget af friarealer skal være minumum 40% for det samlede område. De ubebyggede arealer defineres med undtagelse af øst-vestlig forbindelsesvej som sammensat af en lang række brikker, eller felter, som udlægges i henhold til den geometrisk manipulerede netplan. Brikkerne er ordnet i et katalog, som redegør for en grundlæggende form og en tilhørende funktion. Kataloget indgår som bilag til lokalplanen. Brikkerne kan i forbindelse med udvikling af projekter for de enkelte deletaper kombineres frit, med følgende begrænsninger: De på lokalplantegningen viste stiforbindelser, stik- og siveveje samt redningsarealer omkring bygninger skal respekteres i den endelige udformning. Friarealerne skal udformes i henhold til lokalplantegningen, der i så henseende er at betragte som en principplan, og skal detaljeres nærmere i hver deletape, til godkendelse af Miljø- og Teknikforvaltningen. Miljø- og Teknikforvaltningen afgør i forbindelse hermed, i hvilket omfang ubebyggede arealer og parkeringsanlæg indgår i fællesanlæg. Brikkernes primære rolle er at give hver del af det samlede friareal sin bestemte karakter og afgrænsning, for således at medvirke aktivt til, at alle beboere og brugere af området føler medejerskab til friarealerne, og at omsorg for friarealerne således fremmes mest muligt. Brikkerne/felterne skal derfor markeres tydeligt ved belægningsskift, mindre niveauforskelle, stakitter, hegn eller andre fysiske elementer. P-pladser i terræn udgør ca.130, svarende til en plads pr. 300m 2 etageareal. Placering af parkeringen er ved to større samlede p-pladser mod hhv. Amager Fælledvej og Sundholmsvej og i øvrigt fordelt på små p-pladser i bebyggelsen. Ca. 40 pladser skal derudover tilvejebringes enten ved servitutmæssig aftale med naboejendomme, eller ved opførelse af p-pladser i konstruktion i lokalområdet. Dette skal i givet fald primært ske ved etablering af underjordiske p-anlæg, eller subsidiært ved indretning af parkeringsdæk i bygning over terræn. Der skal etableres mindst 2,5 cykelparkeringspladser pr. 100m2 etageareal. Se ovenfor mht. placering, omfang og udformning, som skal godkendes af Miljø- og Teknikforvaltningen. Adgangs- og opholdsarealer skal udformes således, at de tilgodeser bevægelseshæmmedes færdsel på arealerne. Adgangsarealer skal udføres med fast belægning. Eksisterende træer skal bevares i videst muligt omfang, i det de på lokalplantegningen udpegede bevaringsværdige træer under ingen omstændigheder må fældes. Området ved matrikelskel mellem lokalplanområdet og naboejendommen Hørgården udlægges efter nærmere aftale med naboejendommens ejer til nyttehaver iht. lokalplantegningen. Nyttehaverne, som er beliggende på Hørgårdens matrikel, skal tinglyses ved servitut. Nyttehaverne er at opfatte som fællesanlæg og skal drives i henholdhertil. Der forudsættes tinglyst fornødne deklarationer vedrørende sikring mv. af ledninger. 14

Sundholm Syd Skema A AB+

Sundholm Syd Skema A AB+ Sundholm Syd Skema A AB+ september 2010 Bertelsen & Scheving arkitekter Almen Bolig + Sundholm Skema A 1 Helhedsplan AB+ 2 AB+ 1 2 Almen Bolig + Sundholm Skema A Bertelsen & Scheving arkitekter Introduktion

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 9 Forslag til ændringer På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen 5 præcisering af fordeling

Læs mere

Lokalplan nr. 129 for et areal i Stenhusstræde, Østerhøj

Lokalplan nr. 129 for et areal i Stenhusstræde, Østerhøj Lokalplan nr. 129 for et areal i Stenhusstræde, Østerhøj I henhold til Planloven (Lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009) fastsættes følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område i Stenhusstræde,

Læs mere

LOKALPLAN NR. 227. For ældrecenter og ældreboliger i Grønnegade. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR. 227. For ældrecenter og ældreboliger i Grønnegade. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning LOKALPLAN NR. 227 For ældrecenter og ældreboliger i Grønnegade Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning Grundlaget for lokalplanen Indledning Hillerød Byråd har i henhold til planlægningslovens bestemmelser

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Sundholmvej Områdeløft 2008-2014

Sundholmvej Områdeløft 2008-2014 Skitse til Haveby i Sundholm Syd, juni 2009 hvad skal vi lave? - hensigtsmæssig udvikling af Sundholm Syd - boliger i størst muligt omfang - en børneinstitution på 1.000 m² - god sammenhæng med omgivelserne

Læs mere

DRAGØR KOMMUNE LOKALPLAN 51. for et område ved Wiedergarden.

DRAGØR KOMMUNE LOKALPLAN 51. for et område ved Wiedergarden. DRAGØR KOMMUNE LOKALPLAN 51 for et område ved Wiedergarden. INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning side 3 Lokalplanens redegørelse side 4 Lokalplanområdet Lokalplanens indhold Forholdet til anden planlægning Lokalplanens

Læs mere

23. juni 2011. Sagsnr. 2011-51278. Intern høring vedrørende udarbejdelse af lokalplantillæg nr. 5 til lokalplan nr.

23. juni 2011. Sagsnr. 2011-51278. Intern høring vedrørende udarbejdelse af lokalplantillæg nr. 5 til lokalplan nr. 23. juni 2011 Intern høring vedrørende udarbejdelse af lokalplantillæg nr. 5 til lokalplan nr. 301 Ørestad Nord Introduktion og formål Denne høring omhandler et projekt for en rækkehusbebyggelse i Ørestad

Læs mere

Lokalplan nr. 80. for et område mellem Nitivej og Mariendalsvej

Lokalplan nr. 80. for et område mellem Nitivej og Mariendalsvej Lokalplan nr. 80 for et område mellem Nitivej og Mariendalsvej September 1993 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen går ud på at ændre den gældende lokalplan nr. 67, som udlægger hele området

Læs mere

DUDME KOMMUNE LO KALPLAN. nrml9 BO LIG OM R Å&DE GARTNERVÆNGET HESSELAGER.

DUDME KOMMUNE LO KALPLAN. nrml9 BO LIG OM R Å&DE GARTNERVÆNGET HESSELAGER. DUDME KOMMUNE LO KALPLAN nrml9 BO LIG OM R Å&DE VED GARTNERVÆNGET I HESSELAGER. INDHOLD Indholdet af Lokalplanens Lokaiplanens Lokalplan nr lokalpianen forhold retsvirkninger 19 1. Lokaiplanens formål

Læs mere

LOKALPLAN NR. 225. For et område ved Rylevænget i Alsønderup. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR. 225. For et område ved Rylevænget i Alsønderup. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning LOKALPLAN NR. 225 For et område ved Rylevænget i Alsønderup Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning Grundlaget for lokalplanen Indledning Hillerød Byråd har i henhold til planlægningslovens bestemmelser

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 212

ROSKILDE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 212 ROSKILDE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 212 ROSKILDE KOMMUNE Lokalplan nr, 212 Boligbebyggelse ved Ringstedvej 70-74, REDEGØRELSE FOR LOKALPLANEN: Lokalplanens baggrund: Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af

Læs mere

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-3-9901.doc

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-3-9901.doc SØNDERBORG KOMMUNE SØNDERBORG KOMMUNE Forslag til LOKALPLAN NR. 3-9901 Boligområde ved Sønderskoven mellem Borgmester Andersens Vej og Hiort Lorenzens Vej BESKRIVELSE AF FORSLAGET I forbindelse med udarbejdelsen

Læs mere

Lokalplan nr. 99. for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej

Lokalplan nr. 99. for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej Lokalplan nr. 99 for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej Marts 1999 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen udlægger området til boligformål i form af villabebyggelse.

Læs mere

LOKALPLAN NR. 356 KOMMUNE HOLSTEBRO. for et boligområde Uffesvej 3-15

LOKALPLAN NR. 356 KOMMUNE HOLSTEBRO. for et boligområde Uffesvej 3-15 LOKALPLAN NR. 356 for et boligområde Uffesvej 3-15 HOLSTEBRO KOMMUNE HOLSTEBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR. 356 FOR ET BOLIGOMRÅDE UFFESVEJ 3-15 INDHOLDSFORTEGNELSE side Beskrivelse af hæftets indhold Hvad er

Læs mere

"Sundholm Syd" Startredegørelse

Sundholm Syd Startredegørelse "Sundholm syd" Startredegørelse Bilag 1 til indstilling om redegørelse for igangsætning af forslag til lokalplan - eventuelt efter forudgående parallelopdrag. Området ligger i bydelen Amager Vest. Sundholmsvej

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Gundsø byråd har d. 11.06.1997 vedtaget Lokalplan 1.38 endeligt.

Gundsø byråd har d. 11.06.1997 vedtaget Lokalplan 1.38 endeligt. LOKALPLAN NR. 1.38 l B2 Hotel Søfryd i Jyllinge. Gundsø byråd har d. 11.06.1997 vedtaget Lokalplan 1.38 endeligt. Lokalplanens baggrund og formål Baggrunden for at udarbejde denne lokalplan for området

Læs mere

LOKALPLAN NR. 91. For Dådyrvej nr. 12-70 SKIBBY KOMMUNE

LOKALPLAN NR. 91. For Dådyrvej nr. 12-70 SKIBBY KOMMUNE LOKALPLAN NR. 91 For Dådyrvej nr. 12-70 SKIBBY KOMMUNE Indholdsfortegnelse Redegørelse Lokalplanens indhold... 3 Lokalplanens forhold til den øvrige planlægning for området... 5 Bestemmelser 1 Lokalplanens

Læs mere

LOKALPLAN NR. 265. for et erhvervsområde ved Milnersvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR. 265. for et erhvervsområde ved Milnersvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning LOKALPLAN NR. 265 for et erhvervsområde ved Milnersvej Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning Grundlaget for lokalplanen Indledning Hillerød Byråd har i henhold til planlægningslovens bestemmelser udarbejdet

Læs mere

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-10-9705.doc

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-10-9705.doc SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-9705 for et boligområde ved Dybbølsten BESKRIVELSE AF FORSLAGET En privat andelsboligforening har søgt om opførelse af andelsboliger på en grund ved Dybbølsten på hjørnet

Læs mere

LOKALPLAN NR. 229. For en daginstitution ved Ålholmparken. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR. 229. For en daginstitution ved Ålholmparken. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning LOKALPLAN NR. 229 For en daginstitution ved Ålholmparken Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning Grundlaget for lokalplanen Indledning Hillerød Byråd har i henhold til planlægningslovens bestemmelser udarbejdet

Læs mere

LOKALPLAN 12.07 for Greve Strandby Øst Greve kommune

LOKALPLAN 12.07 for Greve Strandby Øst Greve kommune LOKALPLAN 12.07 for Greve Strandby Øst Greve kommune Skole. fritidsinstitution. socialt servicecenter. tandklinik m. m Dokumentet har gennemgået en bearbejdning, for at komme på anvendelig digital form.

Læs mere

LOKALPLAN NR. 002.239

LOKALPLAN NR. 002.239 LOKALPLAN NR. 002.239 For et område ved Christinedalsvej og Niels Hansens Vej ~ (Jr / SVENDBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning plan- og udviklingsafdelingen august 1991 Hvad er en lokalpian En lokaiplan er

Læs mere

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden

Læs mere

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 34-215 FOR ET OMRÅDE VED STENLØSEVEJ OG SKOVBRYNET I STENLØSE.

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 34-215 FOR ET OMRÅDE VED STENLØSEVEJ OG SKOVBRYNET I STENLØSE. ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 34-215 FOR ET OMRÅDE VED STENLØSEVEJ OG SKOVBRYNET I STENLØSE. INDHOLDSFORTEGNELSE AFSNIT 1 Lokalplanens formål Side 1 AFSNIT 2 Område - zonestatus i AFSNIT 3 Områdets anvendelse

Læs mere

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. '

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' LOKALPLAN 1.35 1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' Lokalplanens baggrund og formål. Gundsø byråd har vedtaget denne lokalplan for ejendommen Sværdagergård i det gamle Jyllinge for at give

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. 339. Rødkilde Skole. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Vanløse

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. 339. Rødkilde Skole. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Vanløse KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 339 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Skole Vanløse Bevaring, udbygning m.v. Offentlige formål Juni 2001 Københavns Kommune Planorientering

Læs mere

LOKALPLAN 07-015 BOLIGOMRÅDE, TH. SAUERS VEJ AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

LOKALPLAN 07-015 BOLIGOMRÅDE, TH. SAUERS VEJ AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING LOKALPLAN 07-015 BOLIGOMRÅDE, TH. SAUERS VEJ AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS AFDELING NOV 1985 INDHOLDSFORTEGNELSE ------------------------------ Redegørelse Lokalplanens Lokalplanens baggrund og område indhold

Læs mere

LOKALPLAN 112. For Jægersborgvej 11-15 i Lyngby bydel (tidligere Lungehospital) Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 112. For Jægersborgvej 11-15 i Lyngby bydel (tidligere Lungehospital) Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 112 For Jægersborgvej 11-15 i Lyngby bydel (tidligere Lungehospital) Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen................... 1 Lokalplanens indhold.......................

Læs mere

LOKALPLAN NR. 182. For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR. 182. For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning LOKALPLAN NR. 182 For et område ved Petersborgvej Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning GRUNDLAGET FOR LOKALPLANEN Hillerød kommune har i henhold til kommuneplanlovens bestemmelser ladet udarbejde lokalplan

Læs mere

Lokalplan nr. 93 for en ny boligbebyggelse i Søndervig

Lokalplan nr. 93 for en ny boligbebyggelse i Søndervig Lokalplan nr. 93 for en ny boligbebyggelse i Søndervig INDHOLD LOKALPLANENS REDEGØRELSE... 1 Lokalplanens baggrund... 1 Offentlig fremlæggelse... 1 Lokalplanområdet... 2 Planens formål og indhold... 2

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Lokalplan nr. 103. for et område mellem Nyvej, Frederiksberg Allé, Dr. Priemes Vej, Hollændervej, Edisonsvej og Gammel Kongevej

Lokalplan nr. 103. for et område mellem Nyvej, Frederiksberg Allé, Dr. Priemes Vej, Hollændervej, Edisonsvej og Gammel Kongevej Lokalplan nr. 103 for et område mellem Nyvej, Frederiksberg Allé, Dr. Priemes Vej, Hollændervej, Edisonsvej og Gammel Kongevej Februar 1999 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold. Lokalplanen udlægger området

Læs mere

LOKALPLAN NR. 288 HERMANN STILLINGSVEJ

LOKALPLAN NR. 288 HERMANN STILLINGSVEJ 1 LOKALPLAN NR. 288 HERMANN STILLINGSVEJ EN KORTFATTET BESKRIVELSE Beliggenhed Tidligere Klædefabrik Lokalplanområdet omfatter ejendommen Hermann Stillingsvej 1, der har tilhørt Forsvarets Bygningstjeneste.

Læs mere

Lokalplanen indeholder, som vist på kortbilaget, mulighed for opførelse af yderligere 5 pavillionbygninger, hvis dette bliver nødvendigt.

Lokalplanen indeholder, som vist på kortbilaget, mulighed for opførelse af yderligere 5 pavillionbygninger, hvis dette bliver nødvendigt. Formålet med denne lokalplan er, at sikre det planmæssige grundlag for en udvidelse af Dansk Rød Kors asylcenter på Sanholmlejren, til brug for rigspolitiets sagsbehandling i forbindelse med modtagelse

Læs mere

LOKALPLAN. nr.37 RINGE KOMMUNE. område til BOLI GFORMAL ve.d SVINGET RINGE

LOKALPLAN. nr.37 RINGE KOMMUNE. område til BOLI GFORMAL ve.d SVINGET RINGE LOKALPLAN nr.37 område til BOLI GFORMAL ve.d SVINGET RINGE RINGE KOMMUNE RINGE KOMMUNE.. LOKALPLAN NR. 37 INDHOLDSFORTEGNELSE Lokaiplanens redegørel ser Beskrivelse af lokalpianens indhold Bilag A Lokalpianens

Læs mere

HOLSTEBRO KOMMUNE. Lokalplan nr. 374. Lokalplan for et område ved Vesterbrogade i Holstebro. (Etageboliger mellem Helgolandsgade og jernbanen)

HOLSTEBRO KOMMUNE. Lokalplan nr. 374. Lokalplan for et område ved Vesterbrogade i Holstebro. (Etageboliger mellem Helgolandsgade og jernbanen) HOLSTEBRO KOMMUNE Lokalplan nr. 374 Lokalplan for et område ved Vesterbrogade i Holstebro (Etageboliger mellem Helgolandsgade og jernbanen) Offentligt bekendtgjort den 29. januar 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Deklaration. 2. Området udgør en del af Borupgårds jorder matr. nr. l a Borupgård samt alle parceller, der udstykkes fra det.

Deklaration. 2. Området udgør en del af Borupgårds jorder matr. nr. l a Borupgård samt alle parceller, der udstykkes fra det. Matr. nr.: la Borupgård Egebæksvang sogn Anmelder: Tikøb Sogneråd Espergærde Deklaration Tikøb kommune pålægger herved de kommunen tilhørende parceller nr. 2-243 af matr. nr. la Borupgård følgende servitutter,

Læs mere

Hvis du er fritaget for digital post, kan du få folderen tilsendt ved at kontakte os.

Hvis du er fritaget for digital post, kan du få folderen tilsendt ved at kontakte os. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Heidi Friis Jerichausgade 32 1777 København V Matr.nr. 878 Udenbys Vester Kvt. 26-10-2015 Sagsnr. 2015-0241563 Dokumentnr. 2015-0241563-2

Læs mere

LOKALPLAN NR. 188. For et område ved P.Mogensenvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR. 188. For et område ved P.Mogensenvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning LOKALPLAN NR. 188 For et område ved P.Mogensenvej Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning GRUNDLAGET FOR LOKALPLANEN Indledning Hillerød byråd har i henhold til kommuneplanlovens bestemmelser udarbejdet

Læs mere

Planen omfatter en fremtidig udbygning med 80 boliger opført som tæt/lav bebyggelse opdelt i mindst 8 enklaver med adgang til de fælles friarealer.

Planen omfatter en fremtidig udbygning med 80 boliger opført som tæt/lav bebyggelse opdelt i mindst 8 enklaver med adgang til de fælles friarealer. Lokalplan nr. 14.2. For et boligområde i Uvelse (Lystrupgård) REDEGØRELSE Lokalplanens formål: Det er lokalplanens formål i overensstemmelse med kommuneplanen at fastlægge retningslinier for en bebyggelsesog

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Lundehusskolen. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Emdrup. Nybyggeri, bevaring m.v.

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Lundehusskolen. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Emdrup. Nybyggeri, bevaring m.v. KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 355 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Lundehusskolen Emdrup Nybyggeri, bevaring m.v. Offentlige formål September 2002 Københavns Kommune Planorientering

Læs mere

LOKALPLAN NR. Boligområdet Bellisvænget i Vindinge. 9;~7 NYBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning 1992

LOKALPLAN NR. Boligområdet Bellisvænget i Vindinge. 9;~7 NYBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning 1992 LOKALPLAN NR. 77 Boligområdet Bellisvænget i Vindinge 9;~7 NYBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning 1992 INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalpianens redegørelse Lokalpianens indhold Forholdet til anden planlægning Lokalpianens

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE

INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE Lokalplanområdet side 3 Lokalplanens formål side 3 Lokalplanens baggrund side 3 Lokalplanens indhold.. side 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning. side 4 LOKALPLANEN

Læs mere

Lokalplan nr. 94. for et område ved Sallingsundvej i Roslev. Indhold: REDEGØRELSE * Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området *

Lokalplan nr. 94. for et område ved Sallingsundvej i Roslev. Indhold: REDEGØRELSE * Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området * Lokalplan nr. 94 for et område ved Sallingsundvej i Roslev. Indhold: REDEGØRELSE * Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området * Formålet med lokalplanen * Lokalplanens indhold * Lokalplanens

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr. 36. Ple jeboliger. Klippinge

Stevns kommune. Lokalplan nr. 36. Ple jeboliger. Klippinge Stevns kommune Lokalplan nr. 36 O 1- a 3- Ple jeboliger i Klippinge STEVNS KOMMUNE LOKALPLANNR. 36 Lokalplan for en bebyggelse af plejeboliger i Klippinge. INDHOLDSFORTEGNELSE. Lokalplanens område og formbl

Læs mere

LOKALPLAN 4-18.1 Støttecenter og bofællesskab ved Søsvinget

LOKALPLAN 4-18.1 Støttecenter og bofællesskab ved Søsvinget LOKALPLAN 4-18.1 Støttecenter og bofællesskab ved Søsvinget KØGE KOMMUNE 2003 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 4-18.1, Støttecenter og bofællesskab ved Søsvinget Indholdsfortegnelse Redegørelse Oversigtskort...6

Læs mere

LOKALPLAN 3-05 Omsorgscenter Møllebo

LOKALPLAN 3-05 Omsorgscenter Møllebo LOKALPLAN 3-05 Omsorgscenter Møllebo KØGE KOMMUNE 1978 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 3-05 OMSORGSCENTER MØLLEBO REDEGØRELSE LOKALPLANENS FORHOLD TIL ØVRIG PLANLÆGNING FOR OMRÅDET Områdets be liggenhed Dispositionsplanen

Læs mere

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole.

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999 Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk Kommune Tillæg nr. 4 til Videbæk Kommuneplan 1997 Lokalplan nr. 51.tillæg nr. 1

Læs mere

Århus Kommune. Lokalplan nr. Århus Amtssygehus - udvidelse, Tage Hansens Gade i Århus. August 1979 KONGSBAK INFORMATIK

Århus Kommune. Lokalplan nr. Århus Amtssygehus - udvidelse, Tage Hansens Gade i Århus. August 1979 KONGSBAK INFORMATIK Århus Kommune Lokalplan nr. 088 Århus Amtssygehus - udvidelse, Tage Hansens Gade i Århus KONGSBAK INFORMATIK August 1979 hhus kommune Lokalplan nk: 88 Århus Amtssygehus Tage Hansens Gade i Arhus,. tatistlkområde/distrikt

Læs mere

LOKALPLAN 11.36 Tilbygning til Greve Privatskole

LOKALPLAN 11.36 Tilbygning til Greve Privatskole LOKALPLAN 11.36 Tilbygning til Greve Privatskole Dokumentet har gennemgået en bearbejdning, for at komme på anvendelig digital form. Derfor kan afvigelser fra den tinglyste plan ikke udelukkes. GREVE KOMMUNE

Læs mere

Lokalplan nr. 3.20 Område til offentlige formål v. Bredgade, Gandrup; beskyttede boliger og institution

Lokalplan nr. 3.20 Område til offentlige formål v. Bredgade, Gandrup; beskyttede boliger og institution Lokalplan nr. 3.20 Område til offentlige formål v. Bredgade, Gandrup; beskyttede boliger og institution Fremlagt fra den 02.01.2003 til den 27.02.2003. Endelig godkendt den 26.03.2003 HVAD ER EN LOKALPLAN?

Læs mere

LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel

LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel KØGE KOMMUNE 2002 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 3-41, Hotel Niels Juel INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund, formål og indhold........... 3 Lokalplanens

Læs mere

LOKALPLAN 11.33 for 10 nye rækkehuse ved Porsvej

LOKALPLAN 11.33 for 10 nye rækkehuse ved Porsvej LOKALPLAN 11.33 for 10 nye rækkehuse ved Porsvej Dokumentet har gennemgået en bearbejdning, for at komme på anvendelig digital form. Derfor kan afvigelser fra den tinglyste plan ikke udelukkes. GREVE KOMMUNE

Læs mere

LOKALPLAN NR. 52 NYT BOLIGOMRÅDE REGSTRUPVEJ AVNSLEV VED

LOKALPLAN NR. 52 NYT BOLIGOMRÅDE REGSTRUPVEJ AVNSLEV VED LOKALPLAN NR. 52 NYT BOLIGOMRÅDE REGSTRUPVEJ I AVNSLEV VED NYBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning 1987 I NDHOLDS FORTEGNELSE Indledning Lokaiplanens indhold 2 Forholdet til anden planlægning 3 Lokalplanens

Læs mere

21-04-2015. Bilag 3. Sagsnr. 2015-0090662. Dokumentnr. 2015-0090662-2. Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden

21-04-2015. Bilag 3. Sagsnr. 2015-0090662. Dokumentnr. 2015-0090662-2. Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign NOTAT Bilag 3 Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden Der er modtaget 19 henvendelser, jf. bilag 2 Henvendelser modtaget i

Læs mere

LOKALPLAN NR. 77. August 2002. Parcelhusbebyggelse ved Storkens Kvarter

LOKALPLAN NR. 77. August 2002. Parcelhusbebyggelse ved Storkens Kvarter LOKALPLAN NR. 77 August 2002 Parcelhusbebyggelse ved Storkens Kvarter Lokalplan nr. 77 Indhold Indhold: Redegørelse: Forhold til anden planlægning Lokalplanlægning Lokalplanloven Varmeplan Forurening Vandforsyning

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

K L O S T E R V E J I R Y

K L O S T E R V E J I R Y K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Hidtil lovlig anvendelse kan fortsætte Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens

Læs mere

LOKAL PLAN 09-013 AUGUST 1988

LOKAL PLAN 09-013 AUGUST 1988 I LOKAL PLAN 09-013 AUGUST 1988 I REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og område Baggrund Nærværende lokalplan er udarbejdet på baggrund af Boligselskabet Limfjorden s aktuelle planer om at opføre ca. 50

Læs mere

" J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej

 J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej / " J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård Vinderup Kommune Lokalplan nr. 53 Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej BESKRIVELSE LOKALPLANENS BAGGRUND Denne lokalplan gælder for området mellem Grønningen

Læs mere

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Bydesign Islands Brygge 35 2300 København S Njalsgade 106, 2. sal, lok. 17.3.242 2300 København S www.avlu.dk HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN

Læs mere

Bilag Lokalplan nr. 1091 ODDER KOMMUNE TILLÆG NR. 38 TIL KOMMUNEPLAN 1994-2006 PLANLÆGNINGSAFDELINGEN, APRIL 2006

Bilag Lokalplan nr. 1091 ODDER KOMMUNE TILLÆG NR. 38 TIL KOMMUNEPLAN 1994-2006 PLANLÆGNINGSAFDELINGEN, APRIL 2006 Bilag Lokalplan nr. 1091 OER KOMMUNE TILLÆG NR. 38 TIL KOMMUNEPLAN 1994-2006 PLANLÆGNINGSAFELINGEN, APRIL 2006 FOROR Forslag til tillæg nr. 38 til kommuneplan 1994-2006 er en mindre ændring af planens

Læs mere

LOKALPLAN 11-002 AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING APR 1982

LOKALPLAN 11-002 AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING APR 1982 E LOKALPLAN 11-002 PLEJEHJEM, VEJGÅRD AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING APR 1982 INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE Side Lokalplanens baggrund og område Lokalplanens indhold Lokalplanens forhold til

Læs mere

Behandling af høringssvar og emner fra borgermøde

Behandling af høringssvar og emner fra borgermøde Teknik og Miljø Plan og Byggesag Planafsnittet Sagsnr. 86665 Brevid. 1072876 Ref. SOAN Dir. tlf. 46 31 35 06 soerena@roskilde.dk NOTAT: Behandling af bemærkninger og indsigelser til lokalplan 596 for boliger

Læs mere

Lokalplan nr. 55.3 for et boligområde ved Nygade i Videbæk.

Lokalplan nr. 55.3 for et boligområde ved Nygade i Videbæk. Videbæk i januar 2003 D.nr. 28673 Rev. den 30. april 2003 Lokalplan nr. 55.3 for et boligområde ved Nygade i Videbæk. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 55.3 med tilhørende tillæg nr. 13 til Videbæk Kommuneplan

Læs mere

Lokalplan 328 LOKALPLAN NR. 328 BOLIGOMRÅDE PÅ ENERGIVEJ EN KORTFATTET BESKRIVELSE

Lokalplan 328 LOKALPLAN NR. 328 BOLIGOMRÅDE PÅ ENERGIVEJ EN KORTFATTET BESKRIVELSE LOKALPLAN NR. 328 BOLIGOMRÅDE PÅ ENERGIVEJ ULLERSVEJ NYVANGSVEJ VIDARSVEJ FRIGGSVEJ ENERGIVEJ Lokalplan 328 EN KORTFATTET BESKRIVELSE Beliggenhed Planen går ud på 42 nye boliger kan opføres på arealet

Læs mere

LOKALPLAN 51. For Magasin/Fog-karreen i Lyngby bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 51. For Magasin/Fog-karreen i Lyngby bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 51 For Magasin/Fog-karreen i Lyngby bydel Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen.................... 1 Lokalplanens indhold........................ 2 Lokalplanens

Læs mere

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 1993-2004

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 1993-2004 Indhold Lokalplan nr. 1. 4-3 for et boligområde ved Bredekildevej Indledning Lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens retsvirkninger Lokalplanens bestemmelser 1 Lokalplanens formål 2 Lokalplanens

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Lokalplan nr. B 05.08.01 Børneinstitution i Neder Vindinge, Kastrup

Lokalplan nr. B 05.08.01 Børneinstitution i Neder Vindinge, Kastrup Lokalplan nr. B 05.08.01 Børneinstitution i Neder Vindinge, Kastrup Januar 2013 1 Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som indeholder overordnede målsætninger for kommunens

Læs mere

L OKALPLAN ET BOLIG -, CENTER - OG VÆRKSTEDSOMRADE. for VED NYRAD BYCENTER. (Lokalplan nr. B-102.2 i Vordingborg kommune) VORDINGBORG 1984

L OKALPLAN ET BOLIG -, CENTER - OG VÆRKSTEDSOMRADE. for VED NYRAD BYCENTER. (Lokalplan nr. B-102.2 i Vordingborg kommune) VORDINGBORG 1984 L OKALPLAN for ET BOLIG -, CENTER - OG VÆRKSTEDSOMRADE VED NYRAD BYCENTER (Lokalplan nr. B-102.2 i Vordingborg kommune) VORDINGBORG 1984 DELVIST AFLYST Pris 20.00 kr. AFLYSNING Lokalplan nr. B - 102.2,

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

Ryslinge Kommune Lokalplanforslag nr. 1.31

Ryslinge Kommune Lokalplanforslag nr. 1.31 Ryslinge Kommune Lokalplanforslag nr. 1.31 For et center- og boligområde beliggende ved Ryslinge gl. kro på Rødamsvej i Ryslinge Teknisk afdeling Maj 2004 Side 1 Indholdsfortegnelse Side: Hvornår skal

Læs mere

Studietur til Århus/Odder

Studietur til Århus/Odder Studietur til Århus/Odder Teknik- og miljøudvalget onsdag d. 1. oktober 2003 kl. 8.30 - ca. 16 Århus: Emiliedalen Sandbakken Søsterhøj Ny Moesgårdvej Holme Parkvej Odder: Stampmølleparken Søkrogen Emiliedalen

Læs mere

for et område omkring kirken i Vindinge,

for et område omkring kirken i Vindinge, 1-2.. )..Q Lokalplan nr, 249 for et område omkring kirken i Vindinge, Redegørelse, Indledning: Vindinge 1782. Vindinge landsby bestod oprindelig af både tre- og firlængede gårde og enkelte småhuse, der

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

LOKALPLAN 205. for Kløckershave og Salem

LOKALPLAN 205. for Kløckershave og Salem LOKALPLAN 205 for Kløckershave og Salem GENTOFTE KOMMUNE Gentoftegade INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE FOR LOKALPLAN 205 LOKALPLANENS BAGGRUND EKSISTERENDE FORHOLD LOKALPLANENS FORMÅL OG INDHOLD LOKALPLANENS

Læs mere

Startredegørelse. "Amagerfælledvej" Bilag 1

Startredegørelse. Amagerfælledvej Bilag 1 Startredegørelse "Amagerfælledvej" Bilag 1 Bilag 1 til indstilling om Redegørelse for igangsætning af 6 lokalplanforslag - Amagerfælledvej, "Ragnhildgade Vest", "Beauvaisgrunden", "Østre Gasværk", "Torveporten"

Læs mere

Forslag til lokalplan O-201.1 - Institutions- og idrætsformål i Ørslev.

Forslag til lokalplan O-201.1 - Institutions- og idrætsformål i Ørslev. Til modtagere af lokalplanforslag O-201.1. Rådhuset Postboks 200 4760 Vordingborg T. 55 36 36 36 F. 55 36 27 00 www.vordingborg.dk Journalnr. 2008-30204 Torben Andersen +45 55 36 24 21 TA@vordingborg.dk

Læs mere

LOKALPLAN NR. 10-0201 BOLIGBEBYGGELSE PÅ DYBBØL LANGBRO SØNDERBORG KOMMUNE

LOKALPLAN NR. 10-0201 BOLIGBEBYGGELSE PÅ DYBBØL LANGBRO SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-0201 BOLIGBEBYGGELSE PÅ DYBBØL LANGBRO SØNDERBORG KOMMUNE Plan- og Teknikforvaltningen Rådhuset 6400 Sønderborg Tlf. 74 12 64 00 Fax 74 12 64 02 E-mail raadhus@sonderborg.dk 1 SØNDERBORG

Læs mere

Lokalplan nr. 104 SUNDSØRE KOMMUNE. - Furcentret. December 2003

Lokalplan nr. 104 SUNDSØRE KOMMUNE. - Furcentret. December 2003 Lokalplan nr. 104 - Furcentret December 2003 SUNDSØRE KOMMUNE Lokalplan nr. 104 - Furcentret. Indhold Lokalplanens baggrund...side 3 Lokalplanområdet...side 3 Lokalplanens indhold...side 4 Lokalplanens

Læs mere

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 17.03.2011 boligbebyggelse på kjelding høj i struer 2 OVERORDNET DISPONERING Den udbudte, smukt placerede storparcel på Kjelding Høj er karakteriseret ved et fint kuperet

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE. Ungdomsboliger ved Kildemarksvej LOKALPLAN NR. B-22.1. 20,00 kr.

VORDINGBORG KOMMUNE. Ungdomsboliger ved Kildemarksvej LOKALPLAN NR. B-22.1. 20,00 kr. VORDINGBORG KOMMUNE N LOKALPLAN NR. B-22.1 Ungdomsboliger ved Kildemarksvej November 2004 20,00 kr. Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som omfatter hele kommunen. Den fastlægger

Læs mere

Lokalplan nr. 1.48.B. Boligområde ved Føllegården i Skævinge. Kommuneplantillæg nr. 9

Lokalplan nr. 1.48.B. Boligområde ved Føllegården i Skævinge. Kommuneplantillæg nr. 9 Lokalplan nr. 1.48.B Boligområde ved Føllegården i Skævinge Kommuneplantillæg nr. 9 28.05.2003 f Lokalplan - Skævinge side 1 Skævinge Kommune lokalplan nr. 1.48.B Boligområde ved Fødegården Delaf matr.

Læs mere

AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN N R. 5.03 WT/.AV

AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN N R. 5.03 WT/.AV AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN N R. 5.03 WT/.AV Aabybro kommune Lokalplan nr. 5.03 Område til tæt-lav boligbebyggelse ved Kj6bmandstoften i Birkelse by. Indledning... side 3 Lokalplanens sammenhæng med anden

Læs mere

Lokalplan 215.1. Lokalplan for ældreboliger i Rødbyhavn. Lokalplanområde

Lokalplan 215.1. Lokalplan for ældreboliger i Rødbyhavn. Lokalplanområde Lokalplan 215.1 Lokalplan for ældreboliger i Rødbyhavn Havnegade K H Kofoedsvej Færgevej Lokalplanområde Skolegade Jernbanegade Nordre Kaj 19. december 2005 Indholdsfortegnelse Lokalplanens formål...2

Læs mere

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

Lokalplan nr. 106. for et område mellem Virginiavej, Andebakkesti og Frederiksberg Have

Lokalplan nr. 106. for et område mellem Virginiavej, Andebakkesti og Frederiksberg Have Lokalplan nr. 106 for et område mellem Virginiavej, Andebakkesti og Frederiksberg Have November 1999 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen udlægger området mellem Virginiavej, Andebakkesti og

Læs mere

Lokalplan 230- Forslag

Lokalplan 230- Forslag Lokalplan 230- Forslag Boliger ved Søbjergvej Haraldsted Sø oktober 2009 Hvad er en lokalplan? En lokalplan er en plan, hvori Byrådet kan fastsætte bindende bestemmelser for et område, f.eks. om - anvendelse,

Læs mere

LOKALPLAN 10-004 BRANDSTATION AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING SEP 1978

LOKALPLAN 10-004 BRANDSTATION AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING SEP 1978 I LOKALPLAN 10-004 BRANDSTATION M.V. AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING SEP 1978 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E REDEGØRELSE Side Lokalplanens baggrund og område Lokalplanens forhold til øvrig

Læs mere

Kongevejen 21. Oplæg til forhøring. Dato: 08.09.2014. Over Byen Arkitekter ApS +45 3393 0730 info@overbyen.dk

Kongevejen 21. Oplæg til forhøring. Dato: 08.09.2014. Over Byen Arkitekter ApS +45 3393 0730 info@overbyen.dk Kongevejen 21 Oplæg til forhøring Dato: 08.09.2014 Over Byen Arkitekter ApS +45 3393 0730 info@overbyen.dk INDHOLDSFORTEGNELSE LOKALPLANOMRÅDET - MATR.NR. 7O, 7X OG 7GO S. 3 LOKALPLANOMRÅDET OG NÆROMRÅDET

Læs mere

Lokalplan nr. 7.25 Område til sommerhuse v. Skovsgårdsvej/ Sydvestvej

Lokalplan nr. 7.25 Område til sommerhuse v. Skovsgårdsvej/ Sydvestvej Lokalplan nr. 7.25 Område til sommerhuse v. Skovsgårdsvej/ Sydvestvej SKOVSGÅRSVEJ BRENELSIG Fremlagt fra den 10.11.2004 til den 05.01.2005 Endelig vedtaget den 02.02.2005 Hals Kommune :: 7.25 http://www.halskom.dk/dk/planer_visioner/find_planen/lokalplaner/725.htm?mode=...

Læs mere

Lokalplan 68. Ved Ahornvej

Lokalplan 68. Ved Ahornvej Lokalplan 68 Ved Ahornvej INDLEDNING Lokalplan nr. b$ omfatter et areal på ca. 4000 m2 på nordsiden af Ahornvej. Det afgrænses mod syd af Ahornvej, mod vest af en parcelhusgrund (matr.nr. 1ax), mod nord

Læs mere

LOKALPLAN NR. 051.295

LOKALPLAN NR. 051.295 I~ISvendborg ~ Kommune ij~d~li -U541~ LOKALPLAN NR. 051.295 For et område mellem Bregningevej, Syrenvej, Vindeby Pilevej og Eskærvej Teknisk Forvaltning - Plan- og Udviklingsafdelingen November 1996 Hvad

Læs mere