Indhold. Indhold. Amager Hospital. Årsrapport Direktionens forord: Øget patienttilfredshed 4-5

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Indhold. Amager Hospital. Årsrapport 2005 3. Direktionens forord: Øget patienttilfredshed 4-5"

Transkript

1 Årsrapport 2005

2 Indhold Indhold Direktionens forord: Øget patienttilfredshed 4-5 Kvalitetsarbejdet: Høj bevidsthed om kvalitet hver dag! 6-7 Digitalisering: Landets mest moderne røntgenafdeling 8-9 Rehabilitering: Genoptræning med nytænkning Psykiatri: Nyskabelser for psykiatriske patienter I + II Færdighedstræning: Færdighedslaboratoriet løfter kvaliteten Sammedagskirurgi: Planlægning er kodeordet I Færdighedslaboratoriet har de hospitalsansatte mulighed for at øve sig på fantomer. Læs om det nye færdighedslaboratorium på side 18 Åbent hus: KOL-dagen blev et tilløbsstykke Joint Care: Det var nærmest en fornøjelse at få to nye knæ Nøgletal: s nøgletal Årsrapport

3 Direktionens forord Direktionens forord Øget patienttilfredshed Hospitalsdirektør Peder Christian Mogensen og sygeplejedirektør Kirsten Poulsen. På har året 2005 båret præg af arbejdet med kvalitetsudvikling og patientsikkerhed, og vi har fået klare beviser på, at vi bevæger os i den rigtige retning. Kvalitet er som bekendt svær at måle. Men vi måler på mange parametre, og i det omfang hårde tal kan belyse kvaliteten, går det den rigtige vej. Patienternes tilfredshed med hospitalet er en af de væsentlige pejlinger på vores kvalitet, og netop øget patienttilfredshed er meget centralt i Vision 2007 en del af s virksomhedsgrundlag. Det var derfor med stor glæde, at vi kunne konstatere en bemærkelsesværdig stigning i patienttilfredsheden, da H:S analysen for patienttilfredshed udkom i Andelen af patienter, der i 2005 angiver, at den samlede behandling på har været virkelig god eller god, er steget til 88,8%, hvor vi blot to år tidligere i den landsdækkende undersøgelse lå på 78,9%. Fremgangen i patienttilfredshed, vores mange interne målinger på kvaliteten af det daglige arbejde og genakkrediteringen, som vi i 2005 bestod med flotte karakterer alle disse resultater peger på, at hospitalet bevæger sig i den rigtige retning. At alle medarbejdere hver dag gør en stor indsats og arbejder med på visionen om, at vi skal have en endnu højere patienttilfredshed ved næste offentliggørelse i I arbejdet for at nå Vision 2007 er den evidensbaserede behandling helt central. Vi tilstræber altid at tilbyde det højst tilgængelige evidensniveau i vores behandling og pleje, og vi lykkes faktisk ret godt hermed. Vi opdaterer løbende vores tilbud til patienterne netop på baggrund af den nyeste forskning. Udviklingen af nye metoder, medikamenter og teknik går fantastisk hurtigt, samtidig med at vi arbejder hårdt på, at hospitalets ansatte skal have det nødvendige udsyn. At de skal kende de allernyeste udviklinger på deres felt og beherske teknikkerne. Det kræver, at medarbejderne konstant dygtiggør sig, og det kræver naturligvis også, at hospitalet stiller de nødvendige rammer for dette til rådighed. Patienterne har krav på, at vi på alle felter lever op til dagens standardniveau og ikke gårsdagens. Fremtiden tegner lys. Med indbyggere på Amager, en kraftig befolkningstilvækst i sigte og det faktum, at Amager er en ø, hvor broer forsinker ambulancetrafikken til fastlandet, er det hospitalsdirektionens klare opfattelse, at der også i fremtiden vil være brug for som et akutsygehus. Et akutsygehus med skadestue samt medicinske og kirurgiske akutmodtagelser. Ud over akutfunktionerne skal vi naturligvis fortsat bygge videre på vores ekspertise inden for de medicinske, kirurgiske og anæstesiologiske områder samt de tilhørende servicefunktioner såsom klinisk biokemisk laboratorium og vores gennemdigitaliserede røntgenafdeling. Når vi her ikke nævner vores psykiatriske afdeling med de flotte faciliteter på Digevej, er det fordi Regionsrådet i Region Hovedstaden har besluttet at udskille alle regionens psykiatriske hospitaler i en særskilt organisation. Afdelingerne vil derfor fra 2007 ikke høre under. I Årsrapporten 2005 har vi valgt at se nærmere på nogle af de mange nye tiltag og udviklingsområder, som har præget 2005 på alle har de fokus på at kombinere menneskelighed med høj kvalitet og effektivitet. God læselyst. Med venlig hilsen Hospitalsdirektionen Peder Christian Mogensen, hospitalsdirektør Kirsten Poulsen, sygeplejedirektør 4 Årsrapport

4 Kvalitetsarbejdet Kvalitetsarbejdet Hospitalets kvalitetsarbejde bestod en vigtig eksamen i 2005 genakkrediteringen. Samtidig satte hele hospitalet fokus på medicinering og der blev uddannet interne kvalitetskontrollører. Kvalitetsarbejdet sætter fokus på de daglige arbejdsgange. Høj bevidsthed om kvalitet hver dag! Ingen kan være uenige i, at et hospitals kvalitet skal være i top, både når det gælder behandling, omsorg, hygiejne og ernæring. Men vejen til målet kan der være flere holdninger til. Nogle mener, at det er nødvendigt med standarder og tjek udefra. Andre er overbeviste om, at en stærkt værdibaseret ledelse automatisk betyder arbejde af højeste kvalitet. s direktør er ikke i tvivl om, hvad der skal til. På en arbejdsplads som vores, hvor patienterne er afhængige af, at arbejdsgangene fungerer optimalt, og at journalerne er udfyldt korrekt, ser jeg systematisk kvalitetskontrol som et helt nødvendigt redskab. Værdibaseret ledelse kan på glimrende vis understøtte den kontante tilgang til kvalitetsarbejdet, men kan ikke stå alene, siger direktør for Peder C. Mogensen. Auditorer fra USA Den største af opgaverne inden for kvalitetsarbejdet i 2005 har været forberedelserne til den såkaldte genakkreditering. Fire auditorer fra Joint Commission International, USA brugte i foråret tre dage på at gennemgå hospitalets dokumentation og arbejdsgange. Auditorerne besøger alle afdelingerne og tjekker, om journalerne indeholder de oplysnin- ger, de skal ifølge standarderne. De spørger ind til vurdering, behandling og medicinering. De vurderer rengøring, håndtering af mad og brandsikring af bygninger alt det, der har indflydelse på patienten. I månederne op til auditorernes ankomst står hospitalet på gloende pæle. Det ville være et alvorligt problem, hvis vi ikke fik det blå kvalitetsstempel og blev genakkrediterede, siger kvalitetschef Anne Gram. Når man først har sagt ja til at deltage i et akkrediteringssystem som Joint Commission, så fanger bordet. Vi bliver tjekket hvert tredje år. Det er med til at opretholde den høje bevidsthed omkring kvalitet, siger hospitalsdirektøren. Kvalitetschefen indrømmer, at arbejdet med at opnå akkreditering og genakkreditering til en vis grad kan opleves som en slags stokkemetode. Der bliver arbejdet meget hårdt op til genakkrediteringen. Men det er også her, vi rykker, siger Anne Gram. Fokus på medicinering bestod genakkrediteringen med bravur, men efterfølgende har man selvfølgelig kigget på de områder, som ikke fik topkarakterer. Vi har tre områder, hvor vi skal stramme op. Her kan det blive endnu bedre. Det er ernæring, smertebehandling og medicinering. Derfor har sidste del af 2005 været præget af opfølgninger på akkrediteringen ude på afdelingerne. På eksempelvis medicineringsområdet har vi gennemført et tværfagligt forløb for hele hospitalet med temadage og oprydning i samtlige medicinskabe, siger kvalitetschefen. Intet område er fredet. Alle skal sammen med deres faglighed altid have en bevidsthed om arbejdsgange og kvalitet. For at det ikke skal blive til tomme ord i en travl hverdag, har hospitalets kvalitetsafdeling i 2005 uddannet 12 interne auditorer, altså en slags kontrollører, der tjekker op på de vedtagne standarder imellem besøgene fra USA. Derudover er dokumentationen, altså udfyldelse af journalerne altid et område, vi har et stærkt fokus på. En journal er en god indikator på vores omhyggelighed, siger kvalitetschefen, som også har brugt 2005 til at omlægge hele hospitalets kvalitetsorganisation, så den er blevet langt mere effektiv og fleksibel. EPM (Elektronisk Patient Medicinering) mindsker risikoen for fejlmedicinering. 6 Årsrapport

5 Digitalisering Digitalisering Landets mest moderne røntgenafdeling På er alle røntgenrum nu fuldt digitaliserede. For patienterne betyder den ny teknologi kortere ventetid og undersøgelsestid samt færre røntgenstråler. Røntgenafdelingen har med digitaliseringen opnået et langt bedre patientflow. Du befinder dig på Danmarks mest moderne røntgenafdeling, nærmest jubler ledende overlæge Anna Rosted. I løbet af to et halvt år er Røntgenafdelingen gået fra at være meget gammeldags til at være absolut førende på det teknologiske område var året, hvor de fire, nye, fuldt digitaliserede røntgenrum blev taget i brug, og i december ankom så det rullende vidunder det mobile, digitale røntgenapparat. Når vi skal tage røntgenbilleder af meget dårlige patienter på f.eks. Intensivafsnittet, kan vi i dag gøre det lynhurtigt og har billedet på apparatets display efter få sekunder. Tidligere havde vi også mobile røntgenapparater, men vi skulle løbe tilbage til Røntgenafdelingen med kassetten og fremkalde billederne, tilbage igen og tage nye, hvis de ikke var gode nok osv. I nogle tilfælde kan det redde liv, at det kan gå så hurtigt, siger ledende overlæge Anna Rosted. Store fordele Røntgenafdelingen har med digitaliseringen opnået et langt bedre patientflow, og det skyldes ikke kun, at man springer fremkaldelsen over, men også at radiograferne kan finpudse og rette op på de digitale billeder. Tidligere måtte patienten blive liggende på det hårde røntgenleje, indtil billedernes kvalitet var godkendt. Nu kan man i de fleste tilfælde gå ind og rette i billedet på skærmen. Det betyder virkelig noget for en patient med meget dårlig ryg, at han sparer 15 minutter på lejet. Ligesom det er væsentligt, at alle vores patienter får en langt lavere dosis røntgenstråler med den ny teknologi, og endelig har billederne simpelthen en højere kvalitet, forklarer Anna Rosted. Kæmpe omlægning Men Røntgenafdelingen er ikke blevet landets mest moderne, uden at det har kostet. Det har været belastende for personalet at lære så mange nye apparater at kende på så kort tid, og samtidig har vi ligget i byggerod. Alligevel nåede vi faktisk flere undersøgelser i 2005 med det nye udstyr end året før med det gamle. Det er fantastisk flot af personalet, siger Anna Rosted. Maskinstormere har hun ikke mødt nogen af. Alle har glædet sig til at se billeder på skærm. Der er ingen her, der er bange for ny teknologi heller ikke vores ældre medarbejdere. De er jo vant til computere, siger Anna Rosted. Populær arbejdsplads Som leder glæder hun sig også over, at den højteknologiske afdeling har langt lettere ved at tiltrække kvalificeret arbejdskraft end tidligere. Tidligere har vi oplevet at have ledige stillinger. Nu er der mange ansøgere. Det rygtes åbenbart hurtigt i byen, at vi har fået nyt udstyr, siger den ledende overlæge. PACS og RIS Men alt er jo ikke gjort med digital fotografering og billedbehandling. I efteråret 2005 gik Røntgenafdelingen desuden i gang med at indføre PACS (arkivering af digitalbilleder) og i 2006 skal man så endelig kobles på RIS (Røntgen Informations- Systemet i H:S). Indtil da kan man stadig ind imellem se sekretærer slæbe rundt på de store brune kuverter med gammeldags røntgenbilleder taget før Ledende overlæge Anna Rosted indtaler sine kommentarer til de digitale røntgenbilleder. 8 Årsrapport

6 Rehabilitering Rehabilitering Tidlig aktivering, teamsamarbejde, respekt for patientens privatsfære og en god kommunikation med patient og pårørende. Det er konceptet bag en ny rehabiliteringsklinik med succes. I Daghospitalet kommer patienterne typisk ti gange, inden de overgår til eventuel fortsat genoptræning i primærsektoren. Genoptræning med nytænkning Allerede samme dag som patienterne kommer fra en akutafdeling over på Klinik for Rehabilitering efter f.eks. en blodprop, en hjerneblødning eller en anden form for operation, aktiverer personalet dem fysisk, og på daghospitalet kommer mennesker om året for at genoptræne. Den tidlige aktivering har en stor del af æren for, at man inden for fem år har reduceret dødeligheden for apoplektiske patienter (patienter med blodpropper og hjerneblødninger) fra 30% til 10%, siger klinikchef Jens Ole Jarden, Klinik for Rehabilitering. Klinikken for rehabilitering er af nyere dato og en sammenlægning af genoptræningen for apopleksi-, gigt- og ældresygdomme. Den består af både en sengeafdeling og et daghospital. På klinikken arbejder man meget bevidst med kvalitetsudvikling og nytænkning. Omkring patienten har vi opbygget en tværfaglig organisation, som er helt essentiel. En læge, en sygeplejerske, en fysioterapeut, en ergoterapeut og i mange tilfælde en socialrådgiver danner et team. Vi lægger en samlet behandlingsplan og ser på alle aspekter af patientens tilstand. Det kan være regulering af andre sygdomme, medicinering, fysisk træning, ernæring, hjælp til rygestop, sociale omstændigheder osv., siger klinikchef Jens Ole Jarden. Det tværfaglige team Det er også det tværfaglige team, der hver morgen gennemgår den enkelte patients tilstand, ligesom teamet afholder pårørendesamtaler ca. en uge efter indlæggelsen. Det er meget vigtigt, at vi får de pårørende med. At de ikke er mere ængstelige end nødvendigt, at de stoler på os som behandlere, og at de ikke modarbejder men støtter op om behandlingen, siger Jens Ole Jarden. Nye internationale undersøgelser har vist, at mange patienter oplever, at deres privatliv i for høj grad udbasuneres til medpatienterne under stuegang. Denne nye viden har ført til, at Klinik for Rehabilitering i 2005 har indført såkaldt konsultationsstuegang. I stedet for at lægen går rundt på stuerne, bringes patienten til lægen og sygeplejersken, og gennemgangen af patientens situation foregår på kontoret i respekt for patientens privatsfære. Det handler om bedre patientservice. Det er selvfølgelig væsentligt, at patienten føler sig godt tilpas på afdelingen, siger Jens Ole Jarden. Sikker medicinering EPM Klinikchefen er meget glad for et andet nyt tiltag EPM (Elektronisk Patient Medicinering). Rundt på afdelingernes kontorer står små computere på smarte rulleborde. Heri er den enkelte patients medicinering altid fuldt opdateret, og patienten bærer et armbånd med stregkode, der matcher en kode på skærmen. En del af vores ældre patienter får mange forskellige slags medicin. Det er fantastisk vigtigt, at det er den helt rigtige medicin, og at de forskellige slags medicin spiller rigtigt sammen. Det har vi en meget bedre sikkerhed for med det nye EPM, siger klinikchef Jens Ole Jarden. Klinikchef Jens Ole Jarden foran en del af det store vægmaleri, der pryder trappeopgangen i den gamle Sct. Lukas Stiftelse, som i dag huser Klinik for Rehabilitering. 10 Årsrapport

7 Rehabilitering Psykiatri Bente Jørgensen træner hver dag for at komme til at gå igen efter sin tredie blodprop. En patients historie Bente Jørgensen har været på genoptræningsafdelingen i to måneder. Hun er et eksempel på, at der i komplicerede tilfælde er mulighed for at beholde patienterne ud over den gennemsnitlige indlæggelsestid på 20 dage. Bente Jørgensen er 57 år og fik for to måneder siden sin tredje blodprop, der har lammet hende i højre side og gjort det meget svært for hende at huske. Hun har desuden diabetes samt en blodsygdom, ligesom hun tidligere har fået antidepressiv medicin. Bente Jørgensens mand er på vej på efterløn, og i en samtale mellem familien og lægen er man enedes om, at Bente Jørgensen kan komme hjem, når hun kan bruge en rollator og komme op til sin lejlighed på 1. sal. I starten kunne jeg bare ligge i sengen. Nu kan jeg snakke med personalet og træne. Jeg har været oppe på at gå tre gange frem og tilbage i gangbarrerne, og så træner jeg min højre hånd ved at prøve at strække fingrene ud. De er meget tilfredse med mig, men jeg skal stadig have hjælp til at komme på toilettet. Jeg er bange for at falde, siger Bente Jørgensen. Hun glæder sig meget til at komme hjem til sin lejlighed med altan og nøjes med at blive hentet i minibus til den regelmæssige genoptræning på Daghospitalet. Det der mangler er, at hun skal gangtræne noget mere, hun skal kunne håndtere toiletbesøg, kunne tage ansvar for det hun spiser i forhold til sin diabetes, være opmærksom på ikke at ryge i sengen og den slags. Der er mange kognitive ting, der skal bearbejdes her. Med flere efter hinanden følgende blodpropper eller hjerneblødninger sker det ofte, at evnen til at tage vare på egne interesser, tænke og få hverdagen til at hænge sammen altså de kognitive evner tager skade. Vi kalder det den skjulte sygdom, og det arbejder vi meget med i den del af genoptræningen, som har med apopleksi at gøre, forklarer klinikchef Jens Ole Jarden. Nyskabelser for psykiatriske patienter Nye behandlings tilbud skaber bedre muligheder for både patienter med lette psykiske lidelser og de svært psykotiske svingdørspatienter. Menneskelige relationer er omdrejningspunktet. På de følgende sider besøger vi først Opsøgende Psykoseteam, der cykler rundt og forsøger at få kontakt med de tunge patienter. Derefter tager vi til de nye bygninger på Digevej ved Amager Fælled, hvor patienter med lette psykiske lidelser kommer i Dagafsnittet fire dage om ugen og forsøger at få hverdagen til at hænge sammen igen. De helt moderne bygninger på Digevej, der huser Amager Hospitals psykiatriske afdelinger samt Psykiatrisk Skadestue. 12 Årsrapport

8 Psykiatri Psykiatri Nyskabelser for psykiatriske patienter I Socialrådgiver og konstitueret teamleder i Opsøgende Psykoseteam, Karen Paldrup på vej ud til en patient. Svære lidelser: Posedamen og... Når Københavns Energi ikke må komme ind i en lejlighed og installere bygas 2 komfur, fordi beboeren er bange for, at de spionerer, bliver der ringet til det Opsøgende Psykoseteam. Hvis man har en svær psykose, så kan man ikke bære at få en henvendelse om et nyt komfur eller få sat et stillads op uden for vinduerne. Her kan vi gå ind og hjælpe. Prøve at få kontakt med personen på vedkommendes egne præmisser. Det kan i starten bare være en kort daglig kommunikation gennem dørtelefonanlægget eller brevsprækken, siger den psykiatriske bydelsoverlæge Ole Garsdal. Ballade i opgangen Det Opsøgende Psykoseteam holder til i Lyongade på Amager og deler reception med distriktspsykiatrien. Men i en stor del af tiden bevæger medarbejderne sig rundt i bydelen på cykel eller til fods. De opsøger syge mennesker, som de har fået et tip om mangler hjælp. Det kan være en praktiserende læge eller en boligforening, der har henvendt sig. Mange af disse mennesker er skizofrene. De vender op og ned på nat og dag, og det giver konflikter i opgangen, når de spiller høj musik og tager bad i fire timer om natten. Her kan vi arbejde på at ændre deres døgnrytme, siger socialrådgiver og konstitueret teamleder Karen Paldrup. På bænken Hun har patienter, som hun mødes med på en bestemt bænk, fordi de er hjemløse. Eller fordi de simpelthen ikke tør bo i deres lejlighed. Det er ofte meget begavede men utroligt sårbare mennesker, der ikke kan sige fra. De lader måske en fremmed flytte ind for en enkelt nat og ender så med selv at blive skubbet ud, siger Karen Paldrup. Hun har også smidt chokolade ind af brevsprækken til en gammel totalt isoleret dame simpelthen for at få en form for kontakt. Det tog en måned, men så begyndte de også at tale lidt sammen. Det virker I disse tilfælde er terapiformen simpelthen den menneskelige kontakt. Vores målgruppe er røget ud og ind af psykiatriske sengeafdelinger og har en genindlæggelsesprocent på op mod 80. Vi prøver at lære dem, hvordan de skal forholde sig til deres sygdom, passe deres medicin og få lidt form på tilværelsen. Vores omdrejningspunkt er den menneskelige kontakt. Vi besøger dem også, hvis de bliver indlagt igen og holder kontakten, når de bliver udskrevet. Vi kan se, at det nytter. Mange af vores patienter har været ude af afdelingen i flere år, siger Ole Garsdal. Han, Karen Paldrup, pædagogen, sygeplejersken, psykologen og de andre medarbejdere i det 9-11 personer store Opsøgende Psykoseteam tager gerne en pædagogisk opvask hjemme hos en patient, når det giver mening. Det kan være flere måneder siden, at der sidst er blevet vasket op og så giver det også en god kontakt at stå og vaske op sammen, siger Karen Paldrup. Det Opsøgende Psykoseteam dækker Sundby Nord og resultaterne er så gode, at man i 2006 udvider med endnu en bydel på Amager. En del af Opsøgende Psykoseteams patienter har isoleret sig og lukker ikke umiddelbart behandlerne ind. I de første uger kan kommunikationen derfor komme til at foregå gennem dørtelefonen eller brevsprækken. 14 Årsrapport

9 Psykiatri Psykiatri Nyskabelser for psykiatriske patienter II Lettere lidelser: Unge piger der skærer sig og... Afdelingen på Digevej er indrettet efter moderne principper med enestuer, fællesarealer, træningsfaciliteter og gode udenomsarealer. Patienterne, der kommer på Dagafsnittet fire dage om ugen, er ikke sindssyge, men lider af angst, depressioner eller personlighedsforstyrrelser. Det er mennesker, der har svært ved at fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet eller et uddannelsesforløb. Umiddelbart små problemer kan virke uoverkommelige og så bliver patienten hellere i sengen. Sagsbehandlerens tålmodighed er ofte ved at være opbrugt, så personen har brug for en vej ud, siger overlæge Randi Luggin, Specialiseret Enhed. På Dagafsnittet mødes patienterne med det velkendte personale mandag, tirsdag, torsdag og fredag fra kl De tre dage står programmet på terapi i faste seksmandsgrupper og praktisk arbejde såsom at anrette morgenmaden, rydde væk efter et måltid, hente aviser og vande blomster. De praktiske opgaver og samarbejdet med andre giver os et godt indblik i deres problemer med at omgås andre mennesker. Her kan vi se, hvem der har svært ved at sige fra, hvem der dirigerer rundt med de andre, og hvem der ofte løber ind i en konflikt. Og så tager vi fat på problematikkerne enten i terapigrupperne eller i andre sammenhænge, siger overlæge Randi Luggin. Vende negative tanker Der anvendes flere forskellige terapiformer i løbet af det fire måneders forløb. Mange af patienterne døjer med negative automatiske tanker. De har en indre pladespiller, der hele tiden fortæller dem, at de ikke duer til noget. Møder de en gammel veninde, der siger hej og går videre, tænker de straks: Hun vil hellere videre til noget mere spændende end mig... Vi prøver at vende den negative tankegang og give plads til den mulighed, at veninden måske skulle skynde sig til tandlæge, siger afdelingssygeplejerske Mette Stevns, Specialiseret Enhed. En del af terapien har også som mål at lære patienterne at være til stede i nuet. Mange af dem er ofte optaget af en episode, som fandt sted i går eller planlægger hele tiden ud i fremtiden i et forsøg på at få styr på det kaos, der er i deres hoveder. Det betyder, at de aldrig er nærværende. Det er meget frustrerende for andre mennesker og skaber dårlig kontakt, siger overlæge Randi Luggin. Vejen til et job Andre terapiformer tager udgangspunkt i følelser og kan afhjælpe følger af en voldelig opvækst, svigt og omgivelsernes mangel på accept af det enkelte menneske. Vi har patienter, som i årevis eller altid har haft det elendigt, og derfor er kommet ud i et misbrug simpelthen for at slippe for de kaotiske tanker. Dem prøver vi også at rumme, men misbrugere af hårde stoffer er nødt til at blive afvænnet, før de kommer til os, siger afdelingssygeplejerske Mette Stevns. I Dagafsnittet gør man meget ud af patienternes samlede situation. Hver morgen åbnes med et fællesmøde, hvor ordet er frit og fredag kan man vælge mellem powerwalk, afspænding, billedværksted, musikterapi og hjælp til at tackle problemer med børnene derhjemme. Desuden kan patienterne i den sidste måned deltage i en udslusningsgruppe, der har fokus på arbejdsmarkedet. Succesen Mange med lettere psykiske sygdomme kom i klemme, da man nedlagde et stort antal psykiatriske sengepladser. Men undersøgelser i bl.a. Norge og England viser nu, at et intensivt dagtilbud som vores i mange tilfælde er bedre end en indlæggelse for disse patienter. Når man bliver indlagt, sker der ofte det, at man slipper noget af ansvaret for sig selv. I vores tilbud skal de stadig fungere hjemme, men vi hjælper dem med at få nogle kompetencer, så de kan klare livet på egen hånd igen, siger Randi Luggin. Som det ser ud nu, er det i H:S kun Amager og Bispebjerg Hospital, der har dagafsnit som dette, men andre er på vej, og på Digevej kunne man sagtens bruge mere kapacitet. Vi har op til et halvt års ventetid på Dagafsnittet. Det er meget, hvis man er psykisk syg, siger overlæge Randi Luggin. Overlæge Randi Luggin: Intensive dagtilbud giver ofte bedre resultater for de lette psykiatriske patienter end en indlæggelse. 16 Årsrapport

10 Færdighedstræning Færdighedstræning Færdighedslaboratoriet løfter kvaliteten Grisefødder, fantomer og kunstigt blod. I det nye færdighedslaboratorium øver det kliniske personale sig i at sy, lægge kanyler til drops og aflæse den nyeste røntgenteknologi. Her udgør fejl ingen risiko. I Færdighedslaboratoriets fryser ligger grisefødder. Disse er meget anvendelige, når der skal øves sutur. Det nyindrettede færdighedslaboratorium sender et signal til personalet om, at det er legalt og nødvendigt at øve praktiske færdigheder og nye metoder. For en nyansat læge kan det handle om at øve sig i sutur (syning). For en garvet sygeplejerske kan det dreje sig om betjening af nyt materiel eller nye måder at informere patienter på. Færdighedslaboratoriet skal på ingen måde afløse den læring, der foregår ude på afdelingerne, hvor de rutinerede personaler oplærer de unge. Laboratoriet er derimod et supplement. Her kan læger, sygeplejersker, fysioterapeuter og social- og sundhedsassistenter træne nogle færdigheder i ustressede omgivelser uden kimende telefoner og patienter, der råber av, siger sygeplejerske Janne Dynesen, der har det daglige ansvar for laboratoriet. Hun ser færdighedslaboratoriet som en vigtig brik i hospitalets fokus på kvalitet. Nyeste viden Lige siden august 2005, hvor det nyindrettede færdighedslaboratorium slog døren op, har en lang række forskelligartede kurser været udbudt. De er typisk af to timers varighed og har bl.a. handlet om lægning og pleje af blærekatetre, sutur (syning), modtagelse af medicinforgiftede patienter, røntgendiagnostik og blodprøvetagning. Vi satser på at have kursustilbud fast én gang om ugen, og derudover kan man altid sige til mig, at man har en underviser og gerne vil låne lokalet, eller at man selv gerne vil øve sig i eksempelvis sutur. Men grundlæggende vil vi gerne have, at der er en underviser med. Det sikrer, at det er den nyeste viden i forhold til teknik, materialer, hygiejne, pleje og information til patienter, som bliver indlært. Det er meget væsentligt, når vi snakker evidensbaseret behandling og kvalitet, siger Janne Dynesen. Vidensdeling Kurset i blodprøvetagning er et eksempel på læringsmetoden. Først øver læger og sygeplejersker sig under instruktion i Færdighedslaboratoriet på en dukke, derefter øver de sig på hinanden og senere inviterer bioanalytikerne deltagerne med rundt på en af deres daglige blodtagningsture rundt på hospitalet. Her kan deltagerne så under vejledning prøve at tage blodprøver på forskellige patienter. Almindeligvis er det jo bioanalytikerne selv, der tager blodprøver på patienterne, men det kan være praktisk, at lægen eller sygeplejersken også kan gøre det. Med denne læringsmetode udnytter vi viden, som allerede findes internt i huset. Man lærer nye kolleger at kende og skaber netværk, siger Janne Dynesen. Hun lægger også meget vægt på, at Færdighedslaboratoriet har sat fokus på nogle grundlæggende kliniske færdigheder. Det var da urimelige vilkår, hvis helt unge læger på skadestuen ikke havde mulighed for at træne suturteknik i fred og ro, før de stod og skulle sy en patient på en nattevagt, siger Janne Dynesen, som selv tidligere arbejdede som sygeplejerske på skadestuen. Det kræver øvelse og vejledning at få stingene lagt helt korrekt. 18 Årsrapport

11 Sammedagskirurgi Sammedagskirurgi Planlægning er kodeordet På Sammedags - kirurgisk Afdeling arbejder man målrettet med det velplanlagte patientforløb. Det giver tilfredse patienter og få aflysninger. Hvis operationen foretages på Sammedagskirurgisk Afdeling skal en pårørende kunne hente patienten og tage med patienten hjem og overnatte. Ventetidsgarantien for brokoperationer i H:S er to måneder, men på går der som regel kun seks uger, fra patienten henvises fra egen lægen, til han/hun er færdigbehandlet og hjemme igen. Derfor har på dette område også en del patienter udefra. Det er meget vigtigt for patienterne at få besked med det samme. Derfor sender vi altid besked ud om mødetid på vores ambulatorium senest to døgn efter, at vi har modtaget henvisningen fra lægen, siger ledende oversygeplejerske Lena Kristensen, Mavetarmkirurgisk Afdeling. Fremmødet på ambulatoriet vil typisk være sat til 2-3 uger senere. Speciallægen i front I ambulatoriet bliver brokpatienten undersøgt af en speciallæge med det samme. Det er en prioritering, at få speciallægerne frem i front. Vi mener, at det er vigtigt, at få eksperten på banen helt fra begyndelsen. Speciallægen er i stand til at vurdere, hvorvidt der skal anbefales en operation eller ej, og om det eventuelt skal være en kikkertoperation, siger Lena Kristensen. Hun indrømmer, at dagen i ambulatoriet med undersøgelser, blodprøvetagning, eventuelt røntgen og samtale med lægen om det videre forløb godt kan blive lang for patienten. Men de måske 2-3 timer i ambulatoriet op- vejes af, at patienten bliver undersøgt fuldstændig og går fra ambulatoriet med en præcis viden om, hvad der videre skal ske, og hvis operation er aftalt, har patienten en operationsdato med hjem. Ikke som tidligere, hvor man fik besked på at komme igen en anden dag og få taget f.eks. blodprøve og først endnu senere fik et operationstidspunkt, siger Lena Kristensen. Sammedagskirurgi eller overnatning Når speciallægen og patienten i ambulatoriet er blevet enige om, at der skal opereres, tager man stilling til, om det skal foregå ambulant eller over to døgn med en overnatning på hospitalet. Hvis operationen foretages på Sammedagskirurgisk Afdeling, er der krav om, at der skal der være en pårørende til at hente patienten efter operationen, lige som vedkommende skal overnatte sammen med patienten. En sygeplejerske fra sammedagskirurgi ringer næste dag for at høre til patientens tilstand, og patienten har desuden telefonnummeret til den vagthavende læge. Det er selvfølgelig ikke senildemente patienter og patienter med konkurrerende sygdomme som dårligt hjerte eller svær diabetes, der kommer på Sammedagskirurgisk Afdeling. Den slags patienter bliver indlagt på Mavetarmkirurgisk Afdeling og bliver hos os natten over efter operationen, siger Lena Kristensen. Ingen aflysninger Når patienterne i Sammedagskirurgisk Afdeling er meget tilfredse, skyldes det i høj grad, at planlægningen er foregået i samarbejde med patienten, mener Lena Kristensen. De oplever næsten aldrig, at operationen må udsættes. Her på hospitalet er de ambulante operationer adskilt fra de større planlagte operationer og akutte operationer. Det betyder, at en akut operation ikke medfører aflysninger i den ambulante kirurgi. På den måde sparer vi patienterne for mange frustrationer, samtidig med at effektiviteten højnes, siger ledende oversygeplejerske Lena Kristensen. På Sammedagskirurgisk Afdeling kan man stort set undgå aflysning af operationer. 20 Årsrapport

12 Åbent hus Åbent hus KOL-dagen blev et tilløbsstykke Amagerkanerne stod i lange køer for at få målt deres lungefunktion, da holdt åbent hus om forebyggelse af Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL). Afdelingssygeplejerske Puk Vestergaard måler lungefunktionen på en af de mange fremmødte. Interessen oversteg vores største forventninger. Der kom mindst 200 mennesker, så vi bød på kaffe for at forsøde ventetiden lidt, siger afdelingssygeplejerske Puk Vestergaard, Intern Medicinsk Klinik. Hun vil gøre sit for, at man tænker større, når afdelingen holder åbent hus næste gang. Vi skal have flere apparater til måling af lungefunktionen og mere plads, siger hun. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) er en sygdom i stærk vækst, og patienterne bliver yngre og yngre. Stigningen i sygdommen skyldes næsten udelukkende rygning. Det er vigtigt for os at sætte fokus på KOL. Vi vil både fortælle, at sygdommen kan forebygges med rygestop, men også at vi rent faktisk kan gøre noget for at hjælpe mennesker, der er hårdt angrebet af KOL, siger overlæge Allan Victor, Intern Medicinsk Klinik. Væk med skylden Afdelingssygeplejerske Puk Vestergaard ved fra sit daglige arbejde med indlagte KOL-patienter, at det er en sygdom, som desværre er behæftet med stor skyldfølelse. Mennesker, der er virkelig syge af KOL og dårligt kan gå ud at handle på grund af vejrtrækningsbesvær, isolerer sig ofte og har dårlig samvittighed. Det er synd og skam, når vi rent faktisk kan hjælpe dem. Her ranglister vi ikke mennesker efter, hvor mange cigaretter de har haft lyst til at ryge gennem deres liv. Vi behandler folk ligeværdigt og gør meget for at skabe en god stemning, siger Puk Vestergaard. KOL-dagen har netop vist sig at være en mulighed for mange til at komme ud af busken og få undersøgt, hvordan lungerne egentlig har det. Her er man mere anonym, end hvis man går op til sin egen læge. Vi kan se, at en del kommer med en veninde, ligesom ægtefæller tager hinanden under armen og kommer hen og bliver tjekket, siger Puk Vestergaard. Rygestop, kost, motion... De flere hundrede amagerkanere, der mødte op på KOL-dagen den 16. oktober 2005, var både unge og gamle. Ud over at få målt deres lungefunktion og få en snak med en af de tilstedeværende læger om resultatet var der også fokus på motion, vejrtrækning og kost. Det handler både om at motivere til rygestop og om motions gode indvirkning på KOL. For de, som allerede er svært handicappede af sygdommen, er det desuden vigtigt at lære nogle vejrtrækningsteknikker, så de kan slippe noget af angsten for pludselig ikke at kunne få vejret. Og så er der kosten. En del af disse mennesker får al for lidt mad. De bruger så meget energi på at trække vejret, at der er meget få kræfter tilbage til selve det at spise. Derfor er f.eks. koldskål fantastisk godt. Det kræver meget lidt energi at spise og er samtidig en energibombe, siger afdelingssygeplejersken. Når lungefunktionen er målt, får alle en snak med en læge om resultatet. 22 Årsrapport

13 Joint Care Joint Care Det var nærmest en fornøjelse at få to nye knæ Udtalelsen kommer fra 82-årige Henry Klintorp. Han indgik i 2005 i Ortopædkirurgisk Afdelings nye Joint Careprogram. Henry Klintorp er tidligere kaproer, så det passer ham fantastisk godt nu at kunne bruge sine ben igen. Henry Klintorp elsker sort humor, så han fortæller med glæde i stemmen om, hvordan han nåede på operationsbordet hele fire gange, inden han havde sine to nye knæ. Første gang var det et væskende sår på benet, som udsatte knæoperationen. Anden gang fik han hjertestop på operationsbordet, allerede inden knæoperationen var gået i gang. De fik mig livet op igen, og så måtte jeg have en pacemaker, inden de kunne ordne først det ene, så det andet knæ. Men personalets måde at reagere på over for alt dette uventede fortalte meget om deres professionalisme og menneskelighed. Det gjorde mig helt tryg, ler Henry Klintorp. Du er ikke syg Henry Klintorp havde længe døjet med en jagende smerte i højre knæ og var godt træt af ikke at kunne spille fodbold med børnebørnene. Han bor i Værløse men valgte, dels fordi hospitalet havde den korteste venteliste og dels på anbefalinger fra andre i pensionistklubben. Da Henry Klintorp i december 2005 fik sit første nye knæ havde Ortopædkirurgisk Afdeling lige indført det nye behandlingsprogram Joint- Care, og det kom Henry Klintorp til at nyde godt af. Tankerne bag Joint Care er, at patienterne gen- nemgår et nøje fastlagt forløb, hvor de følges med andre patienter, så de gensidigt kan motivere og støtte hinanden. Begreber som fællesskab, motivation, konkurrence og menneskelig støtte er ifølge ledende overlæge på Ortopædkirurgisk Afdeling, Jens Bagger helt afgørende i forløbet. Du er ikke syg, du skal blot have et nyt led, og du har selv stor indflydelse på, at du kommer hurtigt på benene igen! Sådan er holdningen til de patienter, der skal have nye knæ eller hofter, hvis de indgår i afdelingens Joint Care-program. Præcis sådan fungerede det. Jeg var ikke en ynkelig patient men et menneske, der skulle have udskiftet en reservedel. Et menneske som læger og sygeplejersker interesserede sig indgående for. Stemningen var rar og humoristisk. Det passede mig fint, siger Henry Klintorp. Spørg om alt Konceptet bag Joint Care-programmet er, at 3-5 personer, der skal have eksempelvis nyt knæ, følges ad. De opereres alle mandag eller tirsdag og bliver udskrevet fredag. De bliver en del af en klasse, træner sammen, ligger på samme stue og udskrives sammen. Efterfølgende mødes de eventuelt igen hos fysioterapeuten til træning. Allerede samme dag, som jeg var blevet opereret, gik jeg med gangstol på toilettet. Næste dag trænede jeg med krykker i gangene, og onsdag gik jeg på trapper, fortæller Henry Klintorp. Han var den i gruppen, der gjorde de hurtigste fremskridt, så motivationen fik han mere fra sig selv end fra gruppen, men så kunne han måske motivere de andre lidt. Det, tror jeg nu ikke, var så meget. Men til informationsmødet før operationen gjorde jeg åbenbart lidt gavn. En kvinde i 50 erne sagde til mig bagefter, at hun var mægtig glad for alle de spørgsmål, jeg havde stillet til lægerne, fysioterapeuten og sygeplejersken. Kvinden turde nemlig ikke selv stille spørgsmål, men var blevet beroliget af svarene. Jeg var ellers helt flov over at spørge så Før operationen inviteres de 4-5 patienter, der skal opereres for samme lidelse til et fælles informationsmøde. Her kan man spørge om alt. 24 Årsrapport

14 Joint Care Nøgletal Henry Klintorp er pensioneret overingeniør, så han var meget interesseret i alt det tekniske. Han fik bl.a. lov til at tage billeder af delene til det kunstige knæ. meget, men jeg er meget interesseret i det tekniske, så jeg måtte vide alt, siger han. Islandsk sweater og træningsbukser Både sproget og de fysiske rammer lægger op til en ændret patientrolle. Vi opfordrer deltagerne til at tage eget tøj og kondisko på, så de kommer ud af sygerollen. Man bliver let ekstra sygeliggjort i en bleg hospitalsskjorte og et par underbukser. Faktisk er bukser ikke en del af hospitalets udvalg inden for tøj, og uden bukser er man mere tilbøjelig til at ligge i sengen. Det bliver man ikke rask af efter en knæeller hoftealloplastik, siger ledende overlæge, Jens Bagger. Henry Klintorp havde også både træningsbukser, sko, islandsk sweater og regnjakke med på hospitalet. Det havde min kone sørget for, og hospitalspersonalet var vældig begejstrede for mine sko, fordi de var så lette at få af og på, siger Henry Klintorp. Menneskeligheden i centrum I dag har han fået endnu et nyt knæ og kan igen spille fodbold med børnebørnene. Det var faktisk en ren fornøjelse at få to nye knæ, ler han. Tænk, afdelingssygeplejersken ringede hjem til mig lige før jul, for at høre, hvordan det gik om jeg fik lavet mine øvelser og var ved godt mod. Jeg blev helt varm om hjertet. Menneskeligheden var virkelig i centrum, siger Henry Klintorp. Nøgletal Rapportoversigt Aktivitetstal Udskrivninger Ambulante besøg Ændring Ændring Akut Medicinsk Modtage Klinik % % Kardiologisk Klinik % % Rehabiliterings Klinik % % Intern Medicinsk Klinik % % Medicinsk Center i alt % % Anæstesiologisk Afdeling % % Ortopædkirurgisk Afdeling % % Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling % % Børneafdelingen % % Psykiatrisk Afdeling % % I alt % % Skadestuen, antal skader somatik Skadestuen, antal skader psykiatri Skadestuen, antal skader i alt Kapacitet og kapacitetsudnyttelse Norm.seng Belægning Liggetid Medicinsk Center % 6,4 Anæstesiologisk Afdeling 5 70% 3,9 Ortopædkirurgisk Afdeling 40 80% 7,2 Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling 38 62% 3,7 Børneafdelingen 28 65% 2,0 Psykiatrisk Afdeling % 30, % 6,8 26 Årsrapport

15 Nøgletal Nøgletal Servicemål Opfyldt Opfyldt I Skadestuen er behandling påbegyndt indenfor 1 time 76% 96% Patienten modtager indkaldelse senest 7 hverdage efter henvisning 86% 87% Patienten modtager tid til behandling senest 8 hverdage efter forundersøgelse 94% 93% Patienten modtager behandling/operation senest 2 mdr. efter henvisning 83% 84% Udskrivningsbrev sendes senest 3 kalenderdage efter udskrivning 78% 79% Operationer Indlagte Sammedagskirurgi I alt Ortopædkirurgisk Kirurgisk gastroenterologisk Samlet Økonomi 2005 Lønudgift Antal ansatte, årsværk Mio. kr. Læger Sygepleje Øvrige I alt Anæstesiafdeling 44, Ortopædkirurgisk Afdeling 38, Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling 26, Børneafdeling 19, Psykiatrisk Afdeling 131, Medicinsk Center i alt 199, Skadestue* 20, Røntgenafdeling 18, Klinisk Biokemisk Afdeling 17, Driftsafdeling 15, Administration 12, IT-afdeling 5, HR-afdeling 8, Kvalitetsafdeling 2, Øvrige, dagpengerefusioner m.v. -11,4 I alt 549,9 I alt *Læger på Skadestuen tilkaldes fra andre afdelinger. Udgifter til vare- og tjenesteydelser Mio. kr. Medicin 15,5 Øvrige lægelige artikler 21,8 Apparatur og instrumenter 4,5 EDB-udstyr 5,3 Patientbefordring 14,4 Kostforplejning 15,3 Rengøring 30,6 Samlet drift Mio. kr. El, varme og vand 10,1 Driftsudgifter i alt 762,9 Øvrige 87 Indtægter 8,5 I alt 204,5 Nettoudgifter 754,4 28 Årsrapport

16 Nøgletal Nøgletal Aktiviteter fordelt på sygdomsgrupper Børneambulatorium personer mistænkt for sygdom 14% Astma 8% Akut bronkit 5% Forsinket fysiologisk udvikling 4% Fedme, overvægt 4% Øvrige 64% Ortopædkirurgisk Ambulatorium Kontrolundersøgelse efter behandling af andet end ondartet svulst 33% Lidelser i knæled 6% Anden ortopædisk efterbehandling 6% Ledskred og forvridning af led og ligamenter i knæ 5% Slidgigt i knæ 4% Øvrige 46% Ortopædkirurgisk Sammedagskirurgi Lidelser i knæled 22% Ledskred og forvridning af led og ligamenter i knæ 19% Sygd. i ledkapselhinder og sener, andre 8% Erhvervede deformiteter i fingre og tæer 6% Skulderlidelser 5% Øvrige 40% Børneafdelingen, sengeafsnit Akut bronkit 11% personer mistænkt for sygdom 10% Astma 10% Lungebetændelse, agens ikke specificeret 7% Pseudokrup og akut strubelågsbetændelse 4% Øvrige 57% Ortopædkirurgisk Afdeling, sengeafsnit Brud på lår 19% Kontrolundersøgelse efter behandling af andet end ondartet svulst 16% Komplikation til interne ortopædiske proteser og transplantater 12% Slidgigt i knæ 5% Behandling med anvendelse af genoptræningsforanstaltninger 5% Øvrige 42% Kirurgisk Gastroenterologisk Ambulatorium Lyskebrok 16% personer mistænkt for sygdom 14% Galdesten 13% Udposning og betændelse af udposning på tarm 5% Smerter i mave og underliv 5% Øvrige 47% Kirurgisk Gastroenterologisk Sammedagskirurgi Lyskebrok 77% Navlebrok 6% Fissur og rift i og omkring endetarm 4% Hårrede over halebenet 3% Bugvægsbrok i operationsar 2% Øvrige 9% Akut Medicinsk Ambulatorium personer mistænkt for sygdom 20% Slagtilfælde uden oplysning om blødning eller infarkt 7% Lungebetændelse, agens ikke specificeret 6% Anæmier, andre 5% Udtørring og nedsat ekstracellulærvolumen 4% Øvrige 57% Kirurgisk Gastroenterologisk Afd., sengeafsnit Kræft i tyktarm 9% Galdesten 8% personer mistænkt for sygdom 5% Smerter i mave og underliv 5% Udposning og betændelse af udposning på tarm 5% Øvrige 68% Akut Medicinsk Klinik, sengeafsnit Psykiske lidelser og adfærdsforstyrrelser, alkoholbetingede 7% Lungebetændelse, agens ikke specificeret 7% personer mistænkt for sygdom 6% Slagtilfælde u/ opl. om blødning/infarkt 6% Kronisk obstruktiv lungesygdom, anden 5% Øvrige 70% 30 Årsrapport

17 Nøgletal Nøgletal Kardiologisk Ambulatorium Hjertesvigt 21% personer mistænkt for sygdom 19% Flimren og flagren af hjertets forkamre 14% Blodtryksforhøjelse af ukendt årsag 10% Kronisk iskæmisk hjertesygdom 6% Øvrige 29% Kardiologisk Klinik, sengeafsnit Akut hjerteinfarkt 13% Hjertesvigt 10% personer mistænkt for sygdom 8% Lungebetændelse, agens ikke specificeret 8% Flimren og flagren af hjertets forkamre 7% Øvrige 53% Intern Medicinsk Ambulatorium personer mistænkt for sygdom 12% Sukkersyge, ikke insulinkrævende 12% Årebetændelse 9% Anæmier, andre 5% Kronisk obstruktiv lungesygdom, anden 5% Øvrige 57% Intern Medicinsk Klinik, sengeafsnit Lungebetændelse, agens ikke specificeret 13% Kronisk obstruktiv lungesygdom, anden 8% Anden blodforgiftning 5% Udtørring og nedsat ekstracellulærvolumen 4% Slagtilfælde uden oplysning om blødning eller infarkt 3% Øvrige 66% Rehabilitering Daghospital Behandling med anvendelse af genoptræningsforanstaltninger 68% Infarctus cerebri 7% Slagtilfælde uden oplysning om blødning eller infarkt 2% Periodisk depression 2% Sympt og abnorme fund fra nerve- og bevægelsessyst, andre 2% Øvrige 20% Rehabilitering Ambulatorium personer mistænkt for sygdom 22% Behandling med anvendelse af genoptræningsforanstaltninger 13% Sygdom i brusk mellem andre ryghvirvler end halsens 9% Rygsmerter 8% Demens ved Alzheimers sygdom 5% Øvrige 43% Rehabiliteringsklinik, sengeafsnit Behandling med anvendelse af genoptræningsforanstaltninger 61% Infarctus cerebri 6% Demens ved Alzheimers sygdom 2% Demens uden specifikation 2% Slagtilfælde uden oplysning om blødning eller infarkt 2% Øvrige 27% Psykiatrisk Daghospital Periodisk depression 27% Demens uden specifikation 14% Demens ved Alzheimers sygdom 12% Demens vaskulær 10% Depressiv enkeltepisode 8% Øvrige 29% Psykiatrisk Ambulatorium Periodisk depression 28% Specifikke forstyrrelser af personlighedsstruktur 26% Depressiv enkeltepisode 18% Vedvarende (kroniske) affektive tilstande 3% Demens uden specifikation 3% Øvrige 22% Psykiatrisk Afdeling, sengeafsnit Skizofreni 37% Depressiv enkeltepisode 11% Periodisk depression 8% Bipolar affektiv sindslidelse 7% Psykoser, akutte og forbigående 5% Øvrige 32% 32 Årsrapport

18 Nøgletal Kolofon Distriktpsykiatrisk Dagcenter Skizofreni 60% Psykose, ikke organisk uden specifikation 9% Periodisk depression 7% Sedativa-hypnotikabetingede psykiske forstyrrelser 6% Psykoser, skizo-affektive 5% Øvrige 13% Distriktpsykiatrisk Ambulatorium Skizofreni 40% Bipolar affektiv sindslidelse 8% Skizotypisk sindslidelse 8% Periodisk depression 8% Psykoser, akutte og forbigående 6% Øvrige 29% Anæstesiologisk Smerteklinik Smerter ikke klassificeret andetsteds Intensiv Respirationsinsufficiens ikke klassificeret andetsteds 47% Sygdom i åndedrætsorganer efter indgreb, ikke klassiciceret andetsteds 19% personer mistænkt for sygdom 6% Shock ikke klassificeret andetsteds 6% Lungebetændelse, agens ikke specificeret 4% Øvrige 17% Udgiver: Hospitalsdirektionen, Årstal: Redaktionen sluttet maj 2006 Oplag: 1000 eksemplarer Redaktion: Journalist Merete Rømer Engel, EngelMedia Fotos: Christian Grønne, clips.dk Flemming Kroos Mikal Schlosser Layout: clips.dk grafisk service aps Tryk: KLS Grafisk Hus A/S 34 Årsrapport

19 Italiensvej København S Hans Bogbinders Allé København S Psykiatrisk Afdeling Digevej København S Distriktspsykiatrisk Center Amt Amager Landevej Kastrup Distriktspsykiatrisk Center Syd Kirkegårdsvej 25 B 2300 København S Distriktspsykiatrisk Center Nord Lyongade sal 2300 København S Telefon

Indhold. Indhold. Amager Hospital. Årsrapport 2005 3. Direktionens forord: Øget patienttilfredshed 4-5

Indhold. Indhold. Amager Hospital. Årsrapport 2005 3. Direktionens forord: Øget patienttilfredshed 4-5 Årsrapport 2005 Indhold Indhold Direktionens forord: Øget patienttilfredshed 4-5 Kvalitetsarbejdet: Høj bevidsthed om kvalitet hver dag! 6-7 Digitalisering: Landets mest moderne røntgenafdeling 8-9 Rehabilitering:

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Personaer af patienter

Personaer af patienter Personaer af patienter Persona: Et fiktivt eksempel på en patient, som illustrerer patientens udfordringer og andre ting, man skal være opmærksom på, når man skal udvikle løsninger til den pågældende patientgruppe

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Vest. Susie Schouw Petersen & Michael Schmidt

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Vest. Susie Schouw Petersen & Michael Schmidt Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Vest Susie Schouw Petersen & Michael Schmidt Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Vest Psykiatrisk akutmodtagelse Slagelse: 12 sengepladser Sengeafsnit V1

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

Velkommen til Medicinsk Sengeafsnit 2

Velkommen til Medicinsk Sengeafsnit 2 Velkommen til Medicinsk Sengeafsnit 2 Beliggende på plan 8 Til patienter og pårørende Regionshospitalet Randers Medicinsk Afdeling I denne pjece er der oplysninger, som kan have betydning for dig og dine

Læs mere

Afsnit G2 Vordingborg

Afsnit G2 Vordingborg Afsnit G2 Vordingborg Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

OPERATION FOR SLIDGIGT I STORETÅEN

OPERATION FOR SLIDGIGT I STORETÅEN OPERATION FOR SLIDGIGT I STORETÅEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk SPØRG HVIS DU ER I TVIVL Fødder er forskellige fra person til person, og derfor

Læs mere

OPERATION VED NEDSUNKEN FORFOD

OPERATION VED NEDSUNKEN FORFOD OPERATION VED NEDSUNKEN FORFOD Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk De indledende undersøgelser på Københavns Privathospital har vist, at du har udviklet

Læs mere

Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne

Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Hvorfor er samarbejdet med de somatiske afdelinger sås vigtigt? Patienter med psykiatrisk lidelse har væsentlig kortere levetid end andre

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende. Regionshospitalet Silkeborg

Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende. Regionshospitalet Silkeborg Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Indhold Velkommen til Medicinsk

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus

Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus Indhold 1. Projektets formål... 2 2. Projektets målgruppe/patientgruppe... 2 3. Beskrivelse af projektets

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Velkommen til Urologisk Afdeling

Velkommen til Urologisk Afdeling Frederikssund Hospital Velkommen til Patientinformation Velkommen til, Frederikssund Hospital I denne pjece finder du nogle af de informationer, du kan få brug for under din indlæggelse. Ønsker du yderligere

Læs mere

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr.

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. Bilag 1 Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Øst. Karin Højen Johannesen & Michael Bech-Hansen

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Øst. Karin Højen Johannesen & Michael Bech-Hansen Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Øst Karin Højen Johannesen & Michael Bech-Hansen Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Øst Psykiatrien Øst Roskilde, Lejre, Greve, Solrød, Køge, Stevns, Faxe

Læs mere

Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov

Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov Afdeling for Depression og Angst indgår som en del af Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013 Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013 1 Dette notat giver et indblik i Faxe Kommunens brug af sygehuse og praktiserende læger under sygesikringen sammenlignet med andre

Læs mere

HOSPITALS- OG PSYKIATRIPLAN 2020

HOSPITALS- OG PSYKIATRIPLAN 2020 Region Hovedstaden HOSPITALS- OG PSYKIATRIPLAN 2020 KORT FORTALT DE VÆSENTLIGSTE TEMAER OG ÆNDRINGER FREM MOD 2020 APRIL 2013 HOSPITALERNE 2020 REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 2020 PC Sct. Hans PC Nordsjælland

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

VELKOMMEN BØRNEAFSNITTET. Regionshospitalet Horsens Ortopædkirurgisk afdeling

VELKOMMEN BØRNEAFSNITTET. Regionshospitalet Horsens Ortopædkirurgisk afdeling VELKOMMEN BØRNEAFSNITTET Regionshospitalet Horsens Ortopædkirurgisk afdeling Afdelingen: Ortopædkirurgisk børneafsnit modtager patienter i alderen 0-18 år. Afsnittet er placeret på Ortopædkirurgisk sengeafdeling

Læs mere

Psykiatri. VELKOMMEN til OPUS - et behandlingstilbud for unge med psykose

Psykiatri. VELKOMMEN til OPUS - et behandlingstilbud for unge med psykose Psykiatri VELKOMMEN til OPUS - et behandlingstilbud for unge med psykose 2Billederne i pjecen viser patienter og medarbejdere i situationer fra hverdagen i Region Hovedstadens Psykiatri. Navn: Kontaktlæge:

Læs mere

Januar 2015. Midlertidigt ophold

Januar 2015. Midlertidigt ophold Januar 2015 Midlertidigt ophold Foto: Kenneth Jensen og Kaarsberg Midlertidigt ophold Frederikssund Kommune tilbyder midlertidigt ophold på Rehabiliteringsafdelingen og på Afdeling C. I denne pjece kan

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013 Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013 1 Som udgangspunkt for Social- og Sundhedsudvalgets ønske om en nøgletalsrapport for aktivitetsbestemt medfinansiering/finansiering

Læs mere

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft Sundhedssikring giver virksomheden et ekstra løft Sundhedssikring i Topdanmark Vi er ikke bange for at kalde vores sundhedsforsikring for markedets bedste. Hos os er dag til dag-service, fleksibilitet

Læs mere

Du kan læse mere om Psykiatriplanen og statusfolderen på dette link:

Du kan læse mere om Psykiatriplanen og statusfolderen på dette link: Beskrivelse af uddannelsesforhold i relation til grunduddannelserne. Den første side beskriver generelle forhold i Psykiatrien Region Sjælland. Resten af dokumentet beskriver forhold i: Distriktspsykiatrisk

Læs mere

FORBEREDELSE TIL OPERATION

FORBEREDELSE TIL OPERATION FORBEREDELSE TIL OPERATION Hvis du planlægger at få en operation, er der nogle grundlæggende ting, du skal vide. Hver slags operation ligesom hver patient - adskiller sig fra hinanden. Forskellighederne

Læs mere

Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK. Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK. Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest I Neurologisk Afdeling er patienter og pårørende i centrum. Vi lægger stor vægt

Læs mere

Den akut indlagte patient - til operation

Den akut indlagte patient - til operation Ortopædkirurgisk Afdeling Den akut indlagte patient - til operation Patientinformation www.sygehuslillebaelt.dk Når du sidder med denne folder, er det fordi, du er blevet indlagt akut på vores afdeling

Læs mere

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1 Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med

Læs mere

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Introduktion Med etablering af Nordsjællands Hospital i 2013 har vi samlet den sundhedsfaglige ekspertise i Nordsjælland for at sikre den bedst

Læs mere

Operation i spiserøret (oesophagus)

Operation i spiserøret (oesophagus) Du skal have foretaget en operation i dit spiserør eller din mavemund. I denne pjece kan du og dine pårørende finde information om det at skulle opereres, og om det forløb du skal igennem. Når du har læst

Læs mere

Fysioterapi og genoptræning - TKA

Fysioterapi og genoptræning - TKA Fysioterapi og genoptræning - TKA DET AKTIVE PATIENTFORLØB - kort fortalt Fokus på sundhed frem for sygdom patienterne informeres om, at de betragtes som raske, der har behov for hjælp til at få udskiftet

Læs mere

Primær knæledsprotese

Primær knæledsprotese Patientinformation Primær knæledsprotese - Førstegangs ledudskiftning af knæ Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Primær knæledsprotese (Førstegangs ledudskiftning af knæ). Vigtige oplysninger

Læs mere

Dilemmakort. Et værktøj til at skabe refleksion og dialog om kvalitet i forløb for patienter og pårørende. Vejledning og udvalgte eksempler

Dilemmakort. Et værktøj til at skabe refleksion og dialog om kvalitet i forløb for patienter og pårørende. Vejledning og udvalgte eksempler Dilemmakort Et værktøj til at skabe refleksion og dialog om kvalitet i forløb for patienter og pårørende Vejledning og udvalgte eksempler Januar 2013 Version 1.02 Kontakt os vi modtager gerne feedback:

Læs mere

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven Skyggeforløb af patienter med ondt i maven 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Hvad er skyggemetoden?... 3 Fremgangsmåde... 3 Resultater... 4 Den faktiske ventetid... 4 Oplevelsen

Læs mere

Velkommen til Afdeling for Neurorehabilitering

Velkommen til Afdeling for Neurorehabilitering Velkommen November 2012 Afd. for Neurorehabilitering Frederikssund Hospital Afdeling for Neurorehabilitering Velkommen til Afdeling for Neurorehabilitering Velkommen Med denne pjece vil vi gerne byde dig

Læs mere

Patientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi

Patientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi Patientvejledning Meniskskade Knæartroskopi Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse. Uden menisken ville knoglebrusken

Læs mere

Operation for diskusprolaps/stenose i nakken

Operation for diskusprolaps/stenose i nakken Operation for diskusprolaps/stenose i nakken Vigtig information til dig og din pårørende før indlæggelse og operation på Neurokirurgisk Afdeling Hvad er en diskusprolaps? Mellem nakkehvirvlerne ligger

Læs mere

Stabiliserende operation i nakken

Stabiliserende operation i nakken (Cervikal dese) Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende oplysninger om din indlæggelse og operation i Neurokirurgisk Afdeling. Ligeledes vil vi informere om din genoptræning og forholdsreglerne

Læs mere

Opgave 1. På hospital, case

Opgave 1. På hospital, case Opgave 1. På hospital, case I arbejder som social- og sundhedsassistenter på medicinsk afdeling A1 på Odense Universitetshospital. Det er et stort hospital med mange specialer. Afdeling A1 er en almenmedicinsk

Læs mere

Geriatrisk afdeling G1

Geriatrisk afdeling G1 Geriatrisk afdeling G1 Geriatri (græsk: geras (alderdom), iatreia (helbredelse) er et medicinsk speciale omhandlende læren om sygdomme hos ældre. Velkommen til afdeling G1 På denne afdeling indlægges de

Læs mere

OPERATION VED PLATFOD

OPERATION VED PLATFOD OPERATION VED PLATFOD Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk De indledende undersøgelser på Københavns Privathospital har vist, at du har platfod i en

Læs mere

Generel projektinformation for satspuljeprojekt. Brugerstyrede Senge

Generel projektinformation for satspuljeprojekt. Brugerstyrede Senge Generel projektinformation for satspuljeprojekt Brugerstyrede Senge August 2015 Generel projektinformation for satspuljeprojekt Brugerstyrede Senge Indhold Projekttitel, -varighed og -organisering.. 2

Læs mere

Hofteprotese. Gentofte Hospital Ortopædkirurgisk afdeling. Patientinformation

Hofteprotese. Gentofte Hospital Ortopædkirurgisk afdeling. Patientinformation Gentofte Hospital Ortopædkirurgisk afdeling Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Hofteprotese Formålet med denne information er, at fortælle dig og dine pårørende om, hvad det vil sige

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Velkommen til Ernæringsenheden

Velkommen til Ernæringsenheden Til patienter og pårørende Velkommen til Ernæringsenheden Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Velkommen til Ernæringsenheden Velkommen til Ernæringsenheden, som er placeret på Patienthotellet.

Læs mere

Har du behov for smertebehandling?

Har du behov for smertebehandling? Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger

Læs mere

Velkommen til. Onkologisk ambulatorium 0862/0661. Onkologisk ambulatorium 0862/0661 Hillerød Hospital. Her er der plads til at notere din læges navn

Velkommen til. Onkologisk ambulatorium 0862/0661. Onkologisk ambulatorium 0862/0661 Hillerød Hospital. Her er der plads til at notere din læges navn Her er der plads til at notere din læges navn Onkologisk ambulatorium 0862/0661 Hillerød Hospital Lægen. Med venlig hilsen Personalet Onkologisk og Palliativ Afdeling 0862/0661 Velkommen til Onkologisk

Læs mere

Efter indsættelse af kunstigt hofteled Hjælpemidler ORTOPÆDKIRURGISK AFDELING

Efter indsættelse af kunstigt hofteled Hjælpemidler ORTOPÆDKIRURGISK AFDELING Efter indsættelse af kunstigt hofteled Hjælpemidler ORTOPÆDKIRURGISK AFDELING Hensigten med denne pjece er, at give information om forskellige hjælpemidler, som anvendes efter operation med indsættelse

Læs mere

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Center for Rygkirurgi Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Vores patienter går efter eksperterne Kvalitet gennem specialisering Center for Rygkirurgi er det første

Læs mere

Klinik for selvmordsforebyggelse

Klinik for selvmordsforebyggelse Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker

Læs mere

Emne & Ansvarlig Hvad skal vi opnå med mødeemnet? Tid (min.) Beslutning og hvem gør hvad? At dele gensidige oplevelser og erfaringer

Emne & Ansvarlig Hvad skal vi opnå med mødeemnet? Tid (min.) Beslutning og hvem gør hvad? At dele gensidige oplevelser og erfaringer Dagsorden og beslutningsreferat for Møde i Dialogforum for sindslidende på Amager Dato og tidspunkt: 12. december 2013, kl. 16.00-17.20 Sted: PC Amager, Centerledelsen, Digevej 110, 1. sal, 2300 København

Læs mere

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig

Læs mere

Velkommen til afdeling 242

Velkommen til afdeling 242 Information til patienter og pårørende Velkommen til afdeling 242 Kardiologi, Endokrinologi og Nefrologi Marts 2010 Medicinsk afd. 242 Ris eller ros modtager vi gerne: VELKOMMEN Med denne pjece vil vi

Læs mere

patient information til voksne patienter opereret for rygskævhed (Skoliose) Rygsektionen Ortopædisk Hospital afd. E

patient information til voksne patienter opereret for rygskævhed (Skoliose) Rygsektionen Ortopædisk Hospital afd. E patient information til voksne patienter opereret for rygskævhed (Skoliose) Rygsektionen Ortopædisk Hospital afd. E Århus Kommunehospital 1993 patient information FORMÅL MED OPERATIONEN Rygskævhed af typen

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV)

Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV) Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, (HEV) Denne skrivelse omfatter et bud på de kompetencer der skal være til stede fremover hos sygeplejersker i Akutafdelinger i Regionen. Det overordnede mål

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Velkommen til Infektionsmedicinsk Afsnit 42

Velkommen til Infektionsmedicinsk Afsnit 42 Velkommen til Infektionsmedicinsk Afsnit 42 Velkommen til Infektionsmedicinsk Afsnit 42 Vi er en infektionsmedicinsk afdeling med 18 senge, der udover at modtage infektionsmedicinske patienter også modtager

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Sådan kan hospitalsbyggerierne hjælpe geriatrien til fordel for patienterne

Sådan kan hospitalsbyggerierne hjælpe geriatrien til fordel for patienterne Sådan kan hospitalsbyggerierne hjælpe geriatrien til fordel for patienterne Else Marie Damsgaard Professor, ledende overlæge Aarhus Universitetshospital Akut Centeret Geriatrisk Afdeling Fru Christensen

Læs mere

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Uddannelsesregion Syd PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Klinisk uddannelsesvejleder tilknyttet afsnittet Navn: Mirjam Gade, distriktssygeplejerske

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken

Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken Aarhus Universitetshospital NK Tlf. 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende nogle

Læs mere

Velkommen til Ortopædkirurgisk Sengeafsnit

Velkommen til Ortopædkirurgisk Sengeafsnit Velkommen til Ortopædkirurgisk Sengeafsnit Til patienter og pårørende Regionshospitalet Randers Ortopædkirurgisk Sengeafsnit Telefon 7842 2020 Vi vil hermed byde velkommen til Ortopædkirurgisk Sengeafsnit.

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri. Psykiatrisk Rådgivningstelefon

Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri. Psykiatrisk Rådgivningstelefon Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri Psykiatrisk Rådgivningstelefon Patienter og pårørende, der står i en akut psykiatrisk krise, kan ringe til Psykiatrisk

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Information til operationspatienter og pårørerende

Information til operationspatienter og pårørerende Rev. april 2013 LFA/IM/KØ Information til operationspatienter og pårørerende I dette materiale har vi samlet en række generelle informationer omkring operationer på Nordsjællands Hospital. Operationsdato

Læs mere

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Specialuddannelsen for psykiatriske sygeplejersker Uddannelsesregion Syd ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Velkommen til Karkirurgisk Afdeling DKC

Velkommen til Karkirurgisk Afdeling DKC Til patienter og pårørende Velkommen til Karkirurgisk Afdeling DKC Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Hvor stor er afdelingen? Afdelingen har plads til 20 patienter, fordelt på stuerne 51-61.

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed 0808_AMADEUS_brochure1.indd 1 9/16/08 10:55:13 AM Amadeus Speciallægecenter Amadeus er et speciallægecenter, som hjælper dig eller

Læs mere

Udskrivelse efter kar-operation

Udskrivelse efter kar-operation Til patienter og pårørende Udskrivelse efter kar-operation Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk afdeling 2 På Karkirurgisk Afdeling er du nylig blevet opereret for: Hvad sker der efter operationen? Fra

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted Botilbuddet Parkvænget

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted Botilbuddet Parkvænget Beskrivelse af det kliniske undervisningssted Botilbuddet Parkvænget Adresse: Byparkvej 87 Postnummer: 2600 Telefonnr.til afd./ stedet: 45 11 70 65 Telefaxnr.: 45 11 70 99 Hjemmeside: Lederen Navn og titel:

Læs mere

Afsnit S1, indgang 32 Psykiatrien Syd

Afsnit S1, indgang 32 Psykiatrien Syd Afsnit S1, indgang 32 Psykiatrien Syd Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på,

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

Opgave 1 (dag 1) På hospital, baggrund

Opgave 1 (dag 1) På hospital, baggrund Opgave 1 (dag 1) På hospital, baggrund I arbejder som social- og sundhedsassistenter på medicinsk afdeling MN på X-købing sygehus. Det er et stort provinshospital med mange specialer, røntgenafdeling,

Læs mere

Forældreinformation. Velkommen til Børneafsnit A8

Forældreinformation. Velkommen til Børneafsnit A8 Forældreinformation Velkommen til Børneafsnit A8 Velkommen til Børneafsnit A8 Børneafsnit A8 er en blandet medicinsk og kirurgisk specialafdeling, der modtager børn i alderen 0 15 år, med urinvejs- og

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Kikkertoperation for svulst i leveren (laparoskopisk leverresektion)

Kikkertoperation for svulst i leveren (laparoskopisk leverresektion) Kikkertoperation for svulst i leveren (laparoskopisk leverresektion) Sygdom og behandling Mave- og Tarmkirurgi behandler patienter med kirurgiske sygdomme i leveren, galdevejene og bugspytkirtlen. Med

Læs mere