Økologisk makroøkonomi og bæredygtig omstilling kritiske og konstruktive perspektiver (EcoMac projektet)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økologisk makroøkonomi og bæredygtig omstilling kritiske og konstruktive perspektiver (EcoMac projektet)"

Transkript

1 Økologisk makroøkonomi og bæredygtig omstilling kritiske og konstruktive perspektiver (EcoMac projektet) PROJEKTETS BAGGRUND OG FORMÅL Det globale samfund står over for en række alvorlige og indbyrdes forbundne miljømæssige og økonomiske kriser, der tilsammen kan ses som en systemisk krise. Da dominerende økonomiske teorier såvel som aktuelle politiske tiltag tilbyder helt utilstrækkelige svar på denne, er der brug for en gentænkning af økonomisk teori og for udformning af mere radikale forslag til institutionelle forandringer, der håndterer de forskellige kriser i sammenhæng. For de rige lande er det nødvendigt, at ressourceforbruget reduceres betydeligt, hvis de planetære grænser for gode livsbetingelser for mennesker skal respekteres, og hvis den globale fordelingsudfordring skal tages alvorligt. Dette har vist sig svært at kombinere med økonomisk vækst: der er ganske vist opnået relativ afkobling gennem teknologisk og organisatorisk forandring, men ikke absolut (Jackson 2009, Krausmann et al. 2009). I øjeblikket bremses ressourceforbruget af den økonomiske krise, men den medfører til gengæld store sociale problemer. Udfordringen består i at opløse det dilemma, at økonomisk vækst på den ene side øger de globale miljø- og fordelingsproblemer, og at negativ økonomisk vækst på den anden side fører til store sociale problemer og risiko for egentlige samfundsmæssige sammenbrud på længere sigt. Det drejer sig derfor om at omforme samfundet på måder, der gør det velfungerende uden økonomisk vækst (Kallis et al. 2012, Seidl & Zahrnt 2010). Den dominerende diskurs og politik fokuserer imidlertid slet ikke på dette perspektiv. Den økonomiske diskurs er optaget af at få økonomien tilbage på vækstsporet gennem fokus på højere produktivitet, øget arbejdsudbud og bedre konkurrenceevne, mens den miljømæssige dagsorden nærmest er udgrænset af den økonomiske diskurs og behandles særskilt i form af energiplaner og andre miljømæssige tiltag. De to dagsordener krydses i interessen for at bruge grønne satsninger som afsæt for økonomisk vækst og særlige danske konkurrencepositioner, men miljø for ikke at tale om fordeling bringes ikke på banen som en begrundelse for at holde igen med den økonomiske vækst. Både på europæisk og på dansk plan er der klart kritiske røster over for den aktuelt dominerende økonomiske politik (Weise & Strandgaard 2012). Uenigheden drejer sig om, hvordan man bedst kommer tilbage på vækstsporet: gennem besparelser på de offentlige budgetter, begrænsninger i det sociale sikkerhedsnet, løntryk og skattelettelser med henblik på at forbedre konkurrenceevnen eller gennem en mere keynesiansk orienteret vækstpolitik med fokus på øget efterspørgsel kombineret med innovationspolitik og i nogle tilfælde med begrænsninger af den finansielle sektors magt. Imidlertid er det karakteristisk, at også den kritiske fløj kun i begrænset omfang medtænker globale miljø- og fordelingsproblemer, og her primært som muligheder for vækst gennem investeringer i energisystemet og renovering af boligmassen. Der er klart brug for at udvikle nye måder at tale om kriserne på og for at foreslå nye løsningsmodeller. Det overordnede formål med forskningsindsatsen er således at bidrage til udviklingen af en tredje position, der i modsætning til både den dominerende diskurs og den keynesianske kritik giver løsningen af de globale miljø- og fordelingsproblemer højeste prioritet i krisepolitikken. Den primære teoretiske forståelsesramme for projektet er økologisk økonomi (Røpke 2004, 2005), der både kan anvendes til at udfordre traditionelle forståelser af aktuelle økonomisk-politiske problemstillinger og som afsæt for at udforme konstruktive bud på alternative udviklingsveje. På det makroøkonomiske område kan der bygges på en række nyere bidrag med tilknytning til økologisk økonomi (Jackson 2009, Kallis et al. 2012, Victor 2008, NEF 2008, Lawn 2010, Harris 2013, van den Bergh 2013), men projektet trækker også på bredere makroøkonomisk diskussion 1

2 (Colander et al. 2009, Colander 2011, Stiglitz 2012, Chang 2010). Desuden trækker projektet på markedssociologiske perspektiver (Çalışkan & Callon 2009, 2010) og på teori om bæredygtig omstilling (Markard et al. 2012). PROJEKTETS INDSATSOMRÅDER Som bidrag til fremme af bæredygtig omstilling og til udviklingen af en økologisk makroøkonomi har projektet tre formål: 1. Kritisk diskussion af præmisserne for den økonomiske rådgivning, der har betydning for bæredygtig omstilling med henblik på udvikling af alternative præmisser. 2. Kritisk diskussion af økonomiske institutioners rolle for bæredygtig omstilling og af mulighederne for at ændre dem. 3. Popularisering af grundsynspunkter i økologisk økonomi og beslægtede heterodokse retninger som markedssociologi. Præmisserne for økonomisk rådgivning På en lang række områder, der har væsentlig betydning for bæredygtig omstilling, spiller den økonomiske rådgivning en stor rolle for politikudviklingen. Rådgivningen hviler generelt på mainstream økonomiens forståelser, der i høj grad kan problematiseres ud fra biofysiske og markedssociologiske perspektiver. Gennem forskellige delprojekter belyses baggrunden for og konsekvenserne af den økonomiske rådgivning, samtidig med at alternative perspektiver udfoldes. Kritisk diskussion af økonomiske nødvendigheder I den danske debat om økonomisk politik fremstår en række økonomiske nødvendigheder og selvindlysende sandheder i relation til emner som forbedring af konkurrenceevnen, behovet for produktivitetsforbedringer, forøgelse af arbejdsudbuddet, offentlige besparelser, finansieringen af velfærdsstaten mv. Det er karakteristisk for langt de fleste af disse nødvendigheder, at de ikke indtænker miljømæssige og globale fordelingsmæssige overvejelser, og det samme gælder sådan set for den kritik, der trods alt rejses over for nødvendighederne. Ikke desto mindre kan den politik, der føres ud fra sådanne forestillinger, have væsentlig betydning for mulighederne for en bæredygtig omstilling. Da det biofysiske perspektiv i økologisk økonomi åbner for at se nogle andre sammenhænge, end man gør med traditionelle økonomiske perspektiver, kan perspektivet fungere som en slags kritisk redskab over for traditionelle forståelser. Det kan gøres ved at vise, hvordan de dominerende forståelser konstruerer økonomiske nødvendigheder, der samtidig er højst problematiske fra et biofysisk og et fordelingspolitisk synspunkt. Da nødvendighederne udspringer af givne institutionelle strukturer og sammenhænge, kan analysen ydermere sigte på at identificere de institutioner (regulative, kognitive og normative), der står i vejen for en mere bæredygtig udvikling, og som bør forandres for at opløse nødvendighederne. Frie markeder i forsyningen med biofysiske ressourcer? Forestillingen om det frie marked som en effektiv allokeringsmekanisme er blevet til en præmis i den internationale og nationale regulering af de biofysiske systemer inden for fx energi-, affalds- og vandområderne. Ved at konkurrenceudsætte energi-, affalds- og vandområderne forventer man, at forsyningen kan gøres mere effektiv og dermed billigere for slutbrugerne. Denne bevægelse fra stat til marked omfatter en privatisering, kommercialisering og varegørelse af disse biofysiske ressourcer, således at de bliver gjort til økonomiske goder. Dette fordrer ikke alene en lang række institutionelle ændringer fx i ejerforhold og normer, men også at de biofysiske ressourcer kvalificeres som varer, der kan sælges til en pris baseret på markedstransaktioner. Sådanne markeder kan imidlertid ikke ses uafhængigt af den institutionelle kontekst, hvori de er indlejret. Formålet med dette projekt er således at undersøge, hvorledes markeder for biofysiske ressourcer som fx 2

3 energi, vand og affald bliver skabt. Særligt rettes opmærksomheden mod at undersøge samspillet mellem ændringerne af de institutionelle rammer og materialiteten af de biofysiske ressourcer (og de dertil knyttede sociotekniske systemer) med henblik på at udfordre forestillingerne om det frie marked som reguleringsmekanisme. Tværsektorielle styrings- og udviklingslogikker I løbet af 1980erne udviklede statsadministrationen en række nye tværsektorielle styrings- og udviklingsmekanismer. I regi af finansministeriet udvikledes en ny finanspolitisk styringslogik baseret på makroøkonomiske balancer. Samtidig udvikledes en innovationsorienteret erhvervsudviklingslogik som svar på et stigende europæisk og internationalt konkurrencepres. Ingen af disse logikker har i udgangspunktet været orienteret mod bæredygtighed og ressourceeffektivitet. Mens disse logikker handlede om at skabe aktivitet og vækst med respekt for de makroøkonomiske balancer, er spørgsmålet om samfundsudviklingens økologiske, ressourcemæssige og fordelingsmæssige konsekvenser i stigende grad blevet anerkendt som et relevant styringskriterium. Dette nybrud har i første omgang fundet sted inden for klimapolitikken, og senest har regeringen udviklet et udfordringsdrevet innovationskoncept, der er centreret omkring socio-økologiske udfordringer knyttet til vand, luft, fødevarer og mobilitet. Formålet med dette projekt er at analysere institutionaliseringsprocesserne omkring de dominerende økonomiske styrings- og udviklingslogikker, at analysere konsekvensen af disse logikker i et socio-økologisk perspektiv, samt at identificere muligheder for at reformere disse logikker med henblik på at sikre en mere bæredygtig samfundsudvikling. Makroøkonomisk modellering Modeller er vigtige værktøjer, der skaber billeder af virkeligheden ved hjælp af antagelser, variable og årsagsforklaringer. Inden for økonomi benyttes makroøkonomiske modeller ofte i argumentationen for særlige økonomiske nødvendigheder. På den måde bliver modellerne instrumenter i bestræbelserne på at skabe bestemte virkeligheder, der sætter rammer for beslutningstagerne, og som har stor indflydelse på de politiske prioriteringer. Modeller er imidlertid ikke udtryk for en objektiv virkelighed, men for bestemte teoretiske retningers verdensbilleder og værdier. I øjeblikket sidder mainstream økonomien tungt på konstruktionen af den økonomiske virkelighed, men fremkomsten af en række krisesituationer på det økonomiske, miljømæssige og sociale område har tydeliggjort disse modellers mangler og ført til fornyet kritik af modellerne. Dette skaber mulighed for fremkomsten af nye modeller. Inden for økologisk økonomi har arbejdet med at udvikle makroøkonomiske modeller, der i højere grad kan håndtere de miljø- og fordelingsmæssige udfordringer, taget fart siden den finansielle krise i Første skridt har været at omforme eksisterende økonomiske modeller ved at indarbejde en række supplerende variable i disse. Modeludviklingen er imidlertid stadig i sin indledende fase, og der mangler meget arbejde, før konturerne af udbyggede modeller inden for økologisk makroøkonomi for alvor tager form. Det er en central opgave at bidrage til denne udvikling. Denne del af projektet søger derfor at bidrage til denne udvikling ved at diskutere hvilke krav der må stilles til en økologisk økonomisk makromodel og undersøge en række allerede eksisterende makroøkonomiske modellerings-tilgange med henblik på at vurdere deres potentiale og diskutere måden hvorpå de fremstiller den økonomiske virkelighed. Ydermere er det hensigten med denne del af projektet at undersøge de herskende makroøkonomiske modellers rolle i den politiske beslutningsproces og udforske muligheden for at øge alternative modellers indflydelse på denne. 3

4 Økonomiske institutioners rolle for bæredygtig omstilling Forskningen i bæredygtig omstilling drejer sig som regel om produktion og forbrug, og der er i stigende grad fokus på de sociotekniske systemer, der forsyner samfundet med vigtige materielle ydelser, især systemer til tilvejebringelse af energi, transport, fødevarer samt boliger og andre bygninger. Begrebet socioteknisk system lægger op til at se på økonomien på en anden måde end opdelingen i produktionssektorer (eller brancher) gør. Mens produktionssektorer i princippet er baseret på at dele produktionen op efter teknisk beslægtede produktkategorier og at skelne skarpt mellem produktion og forbrug, sætter sociotekniske systemer fokus på samspillet mellem produktion og forbrug inden for integrerede systemer. I analysen af omstillingsprocesser i retning af øget bæredygtighed er der således fokus på, hvordan både produktion og forbrug må ændres, og hvordan en lang række aktører med relation til systemet må spille sammen. Fokuseringen på socio-tekniske systemer lægger op til en mere aktiv planlægningsindsats end den mere simple prisregulering, som økonomer ofte foreslår. Beskatning af ressourcer og forurening kan bidrage til strukturudvikling i en mere bæredygtig retning, men det er risikabelt alene at forlade sig på denne mekanisme. Dels kan processen gå for langsomt, dels kan tilpasningen til stigende ressourcepriser blive unødvendigt svær, hvis den ikke forberedes gennem en planlægningsindsats. Samtidig med at stigende ressourcepriser er en utilstrækkelig anbefaling, er det imidlertid også utilstrækkeligt at fokusere alene på omstilling af de sociotekniske forsyningssystemer. Som supplement er der brug for at fokusere på de samfundsmæssige systemer og institutioner, der går på tværs af de materielle forsyningssystemer. Det gælder ikke mindst de institutioner, der regulerer fordelingen i samfundet, som fx skattesystemet, arbejdsmarkedet, det sociale sikringssystem, pensionssystemet og det finansielle system. Så længe de tværgående økonomiske institutioner ikke reformeres, er der risiko for, at fremskridt på forsyningsområderne undergraves, og at tendenser til ikke-bæredygtig omstilling forstærkes. Desuden er det afgørende for den politiske legitimitet af omstillingen, at den ikke gennemføres med store omkostninger for de svageste i samfundet, mens en lille gruppe sikrer sig privilegier. Formålet med forskningsindsatsen er således at øge forståelsen af de tværgående økonomiske institutioners betydning for bæredygtig omstilling og at diskutere, hvordan sådanne institutioner kan udformes, så samfundet kan være velfungerende uden vækst. Herunder er det hensigten at diskutere, hvordan der kan bygges bro over den afgrund, der i øjeblikket er mellem de forslag, der indgår i alternative visioner om bæredygtig økonomi, og de små skridt, der kunne tænkes at blive politisk mulige i en overskuelig fremtid. Projektgruppen vil indledningsvis vurdere, hvilke institutionelle forandringer det kunne være særlig relevant at belyse. Fokus vil være på følgende overordnede problemstillinger: Hvilke institutionelle forhold er særlig væsentlige for at foretage en omstilling fra forbrug til investeringer? at begrænse rebound-effekter af store investeringer i grøn omstilling? at sikre tilfredsstillende beskæftigelsesmuligheder i en økonomi uden vækst, der samtidig er miljømæssigt bæredygtig? Tre områder for omstilling vil blive udvalgt til nærmere belysning gennem inddragelse af ekspertise udefra. For hvert spørgsmål vil en lille gruppe eksperter blive inviteret til at udarbejde korte responsa og deltage i en workshop, der kan danne baggrund for en sammenfattende fremstilling udarbejdet af projektgruppen. Popularisering af grundsynspunkter Der kan i øjeblikket spores en betydelig interesse for økologisk økonomi og en efterspørgsel efter undervisningsmaterialer, gerne skrevet på dansk og egnet til brug i gymnasiet og på bachelor niveau. Projektgruppen sigter på at skrive små kapitler om de grundlæggende perspektiver i økologisk økonomi og i 4

5 beslægtede heterodokse retninger som markedets sociologi og offentliggøre dem på nettet til fri afbenyttelse. PROJEKTGRUPPENS DELTAGERE Projektgruppen består af: Inge Røpke, professor (mso) i økologisk økonomi. Hun er uddannet økonom og har en ph.d. i samfundsvidenskab med fokus på forbrug og miljø. Susse Georg, professor i bæredygtig innovation. Hun er uddannet geograf og har en ph.d. i miljøpolitik og økonomi. Jens Stissing Jensen, postdoc i bæredygtig omstilling. Han er uddannet cand.mag. og har en ph.d. i industriudviklingspolitik. Emil Urhammer, ph.d. studerende i økologisk makroøkonomi. Han er uddannet ingeniør med en bachelor i matematik. Referencer Çalışkan, K. & Callon, M. 2010, "Economization, part 2: a research programme for the study of markets", Economy and Society, vol. 39, no. 1, pp Çalışkan, K. & Callon, M. 2009, "Economization, part 1: shifting attention from the economy towards processes of economization", Economy and Society, vol. 38, no. 3, pp Chang, H. 2010, 23 Things They Don't Tell You about Capitalism, Bloomsbury Press, New York. Colander, D. 2011, "Is the fundamental science of macroeconomics sound?", Review of Radical Political Economics, vol. 43, pp Colander, D., Goldberg, M., Haas, A., Juselius, K., Kirman, A., Lux, T. & Sloth, B. 2009, "The financial crisis and the systemic failure of the economics profession", Critical Review: A Journal of Politics and Society, vol. 21, no. 2-3, pp Harris, J.M. 2013, "The macroeconomics of development without throughput growth" in Innovations in Sustainable Consumption. New Economics, Socio-technical Transitions and Social Practices, eds. M.J. Cohen, H.S. Brown & P.J. Vergragt, Edward Elgar, Cheltenham, pp Jackson, T. 2009, Prosperity Without Growth: Economics for a Finite Planet, Earthscan, London. Kallis, G., Kerschner, C. & Martinez-Alier, J. 2012, "The economics of degrowth", Ecological Economics, vol. 84, pp Krausmann, F., Gingrich, S., Eisenmenger, N., Erb, K., Haberl, H. & Fischer-Kowalski, M. 2009, "Growth in global materials use, GDP and population during the 20th century", Ecological Economics, vol. 68, no. 10, pp Lawn, P. 2010, "Facilitating the transition to a steady-state economy: Some macroeconomic fundamentals", Ecological Economics, vol. 69, no. 5, pp

6 Markard, J., Raven, R. & Truffer, B. 2012, "Sustainability transitions: An emerging field of research and its prospects", Research Policy, vol. 41, no. 6, pp NEF 2008, A Green New Deal. Joined-up policies to solve the triple crunch of the credit crisis, climate change and high oil prices, The new economics foundation, The green new deal group, London. Røpke, I. 2004, "The early history of modern ecological economics", Ecological Economics, vol. 50, no. 3-4, pp Røpke, I. 2005, "Trends in the development of ecological economics from the late 1980s to the early 2000s", Ecological Economics, vol. 55, no. 2, pp Seidl, I. & Zahrnt, A. (eds) 2010, Postwachstumsgesellschaft. Konzepte für die Zukunft, Metropolis-Verlag, Marburg. Stiglitz, J.E. 2012, The Price of Inequality, W. W. Norton & Co., New York and London. van den Bergh, J.C.J.M. 2013, "Econonomic-financial crisis and sustainability transition: Introduction to the special issue", Environmental Innovation and Societal Transitions, vol. 6, pp Victor, P.A. 2008, Managing Without Growth: Slower by Design, not Disaster, Edward Elgar, Cheltenham. Weise, K. & Strandgaard, P.B. 2012, Europæiske kriseløsninger, Cevea, København. 6

Fra kapitlet Naturforvaltning og biologisk mangfoldighed, Dansk Økonomi, efterår 2000

Fra kapitlet Naturforvaltning og biologisk mangfoldighed, Dansk Økonomi, efterår 2000 272 Der er begrænsede midler til naturforvaltning, og derfor foretages der prioriteringer. Spørgsmålet er derfor ikke, om natur og biologisk mangfoldighed (biodiversitet) bør og kan prioriteres i forhold

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03

Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03 Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning Esther Martin Dam Roth, Wied, Erik Alsema, Gate 21 W/E Consultants Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03 Indhold af Session

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

DI Energibranchens opskrift på grøn vækst

DI Energibranchens opskrift på grøn vækst Den 24. februar 2010 DI Energibranchens opskrift på grøn vækst Grundlæggende må det konstateres, at den grønne vækstdagsorden ikke er en sparedagsorden, men en investeringsdagsorden, hvor Danmark skal

Læs mere

UDDANNELSE FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I DANMARK OG INTERNATIONALT

UDDANNELSE FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I DANMARK OG INTERNATIONALT UDDANNELSE FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I DANMARK OG INTERNATIONALT Status, udfordringer og nyt UNESCO OM TIÅRET The DESD aims to integrate values, activities and principles inherently linked to SD in all

Læs mere

Økonomididaktik. Birgitte Sloth Prodekan for uddannelse Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, KU. men erfaringerne er altså fra SDU i Odense

Økonomididaktik. Birgitte Sloth Prodekan for uddannelse Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, KU. men erfaringerne er altså fra SDU i Odense Økonomididaktik Birgitte Sloth Prodekan for uddannelse Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, KU men erfaringerne er altså fra SDU i Odense Fagdidaktik for økonomer Kridt-og-tavle nu med opgaveløsning på

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20 Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Ressourceforbrug i Europa: Status, trends, udfordringer og muligheder

Ressourceforbrug i Europa: Status, trends, udfordringer og muligheder Et bæredygtigt ressourceforbrug i en globaliseret verden: Hvad kan EU og Danmark gøre? Debatmøde NOAH, fredag den 29. november 2013 Ressourceforbrug i Europa: Status, trends, udfordringer og muligheder

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Nordisk perfektion i en ustabil omverden

Nordisk perfektion i en ustabil omverden Nordisk perfektion i en ustabil omverden Oplæg om Krise, kunnskap og konkurrencekraft Den 28. August 2013, Oslo Bengt-Åke Lundvall Aalborg Universitet Min baggrund Professor i Økonomi ved Aalborg Universitet

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

CLEAN SDSD. Innovating Green Solutions

CLEAN SDSD. Innovating Green Solutions CLEAN SDSD Innovating Green Solutions STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster og Copenhagen Cleantech Cluster. CLEAN er et naturligt omdrejningspunkt

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings Det danske produktivitetsproblem Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation på Kommunernes Landsforenings Erhvervskonference i Bella Centret d. 8. februar 2013 Dagsorden Produktiviteten

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

Globaliseringens udfordringer

Globaliseringens udfordringer Globaliseringens udfordringer Politiske og administrative processer under pres Redigeret af Martin Marcussen og Karsten Ronit Hans Reitzels Forlag Indhold Forord 11 Martin Marcussen og Karsten Ronit 1

Læs mere

Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring

Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring Lektor Viola Burau Workshop ved Århus-seminar 2010 20. august 2010 1 Overblik (1) Komparative studier Historien bag komparativ sundhedspolitik

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Overblik Kort introduktion til makroøkonomiske klima/energimodeller Epistemiske og ontologiske perspektiver Etiske perspektiver Politiske overvejelser

Overblik Kort introduktion til makroøkonomiske klima/energimodeller Epistemiske og ontologiske perspektiver Etiske perspektiver Politiske overvejelser Overblik Kort introduktion til makroøkonomiske klima/energimodeller Epistemiske og ontologiske perspektiver Etiske perspektiver Politiske overvejelser Modelintroduktion Makroøkonomisk model Energisystemmodel

Læs mere

WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP BÆREDYGTIGT BYGGERI

WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP BÆREDYGTIGT BYGGERI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI BYGGEPOLITISK STRATEGI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI KONTORCHEF MARIE LOUISE HANSEN ENERGISTYRELSEN

Læs mere

Bilag B - Interview m. Inge Røpke d. 11.11.2013

Bilag B - Interview m. Inge Røpke d. 11.11.2013 Bilag B - Interview m. Inge Røpke d. 11.11.2013 A: Det vi ønsker at undersøge er økonomisk væksts betydning på velfærd i dagens Danmark og dit syn på hvad der skaber bedst velfærd. Den problemformulering

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

Problemforståelser i arbejdsmiljøarbejdet

Problemforståelser i arbejdsmiljøarbejdet Problemforståelser i arbejdsmiljøarbejdet - Der er intet så praktisk som en god teori Grane Gregaard Rasmussen Rikke Seim Liv Starheim DTU s Masteruddannelse i Miljøog arbejdsmiljøledelse Formål At udforske

Læs mere

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs?

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Stofmisbrug 2012 Bedre behandling for færre penge Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management

Læs mere

Lærervejledning til Samfundsfag

Lærervejledning til Samfundsfag Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling samt Undervisningsministeriets Udlodningsmidler Undervisningsmaterialet Grøn Energi til Bæredygtig Udvikling, GEBU er udarbejdet af Dansk AV Produktion, 2015.

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

KONKURRENCE I ELSEKTOREN?

KONKURRENCE I ELSEKTOREN? Ole Jess Olsen Peter Fristrup Jesper Munksgaard Klaus Skytte KONKURRENCE I ELSEKTOREN? Jurist- og Økonomforbundets Forlag I bogen analyseres en række vigtige problemstillinger for elliberaliseringen i

Læs mere

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Er den markedsdirigerede vækst overhovedet løsningen? Hvad ved vi om den markedsstyrede vækst? For

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15tirsdag

Læs mere

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed?

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Danske Gymnasiers ledelseskonference Den 15. april 2015 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs-simi.dk, barlebokon.dk) Perspektiv/erfaringer:

Læs mere

FM og bæredygtighed. Susanne Balslev Nielsen, CFM DTU. Claes Brylle Hallqvist, DFM, Bispebjerg Hospital. Kirsten Ramskov Galamba, CFM DTU

FM og bæredygtighed. Susanne Balslev Nielsen, CFM DTU. Claes Brylle Hallqvist, DFM, Bispebjerg Hospital. Kirsten Ramskov Galamba, CFM DTU FM og bæredygtighed 6. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen, CFM DTU Claes Brylle Hallqvist, DFM, Bispebjerg Hospital Kirsten Ramskov Galamba, CFM DTU Jesper Ole Jensen, SBI/Aalborg universitet Program:

Læs mere

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Aarhus Universitet Forårssemesteret 2011 Master i offentlig ledelse INNOVATIONSLEDELSE Undervisere: Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Professor Christian

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15

Læs mere

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER 10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER BÆREDYGTIGHED ER BLEVET EN GLOBAL TREND SSI report 2014: Bæredygtighedsmærkninger vinder

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund)

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund) Dette projekt har modtaget midler fra den Europæiske Unions syvende Ramme-program, for forskning, teknologisk udvikling og demonsration, under tilskudsaftale nr 612789 RICHES Renewal, innovation & Change:

Læs mere

STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2010-2014 - SIDE 1. Strategi- og handlingsplan

STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2010-2014 - SIDE 1. Strategi- og handlingsplan STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2010-2014 - SIDE 1 Strategi- og handlingsplan 2010-2014 STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2010-2014 - SIDE 2 Forord Bestyrelsen for Forsikring & Pension vedtog i september 2009 en revideret

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen

Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen (hæftes sammen med forsideblanketten) Nedenstående spørgsmål besvares for at give din personlige beskrivelse af dine mål med uddannelsen, de studieaktiviteter

Læs mere

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE INDIREKTE ANVENDELSE NETE KROGSGAARD NISS PROGRAM Intro om betydningen af anvendelse Nedslåethed Håb for professionen SFI s (gode) måde at håndtere det på Fælles

Læs mere

November 2011 UDKAST PROJEKTBESKRIVELSE. (ej godkendt af Teknologirådets bestyrelse p.t.) Innovation med omtanke Danmark som foregangsland

November 2011 UDKAST PROJEKTBESKRIVELSE. (ej godkendt af Teknologirådets bestyrelse p.t.) Innovation med omtanke Danmark som foregangsland November 2011 UDKAST PROJEKTBESKRIVELSE (ej godkendt af Teknologirådets bestyrelse p.t.) Innovation med omtanke Danmark som foregangsland Innovation er en af drivkræfterne i det moderne samfund. Innovation

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Klimapolitiske udfordringer

Klimapolitiske udfordringer Klimapolitiske udfordringer Økonomiske styringsmidler og lobbyisme Aarhus-seminar 2012 Gert Tinggaard Svendsen Professor, PhD 1 Oversigt 1. Indledning 2. Afgift og VE 3. Lobbyisme 4. Klimaforhandlinger

Læs mere

Fra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27

Fra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27 Fra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27 Dagens temaer: Den historiske udvikling i korte træk. De nye krav til og rammer for fagprofessionelle jer. På vej fra fagprofessionelle

Læs mere

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk Lean Energy Cluster Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk 1 Lean Energy er en forening Vores formål er vækst og nye arbejdspladser Vi samler interessenter/medlemmer, der kan se en forretning

Læs mere

Bæredygtigt forbrug: Ny bæredygtig app

Bæredygtigt forbrug: Ny bæredygtig app 22. februar 2012 /cwg Sag Høringssvar: Ideer og input til national handlingsplan for 'Open Government' Erhvervsstyrelsen har ideer til tre initiativer, der kunne indgå i handlingsplanen for Open Government.

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Strategiplan 2010 2013

Strategiplan 2010 2013 Strategiplan 2010 1. Kunden i centrum Fredensborg Forsyning A/S har som primær opgave at forsyne kunderne inden for vores tre områder: Vandforsyning Spildevand Affald Det gør vi gennem en teknisk kvalificeret

Læs mere

Vismandsspillet og makroøkonomi

Vismandsspillet og makroøkonomi Vismandsspillet og makroøkonomi Dette notat om makroøkonomi er skrevet af Henrik Adrian, Helge Gram Christensen, Morten Gjeddebæk og Ernst Jensen på et udviklingsseminar mellem matematik og samfundsfag

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

Fremtidsbilleder i energisektoren

Fremtidsbilleder i energisektoren Fremtidsbilleder i energisektoren Af Villy Søgaard Lektor Institut for Miljø-og Erhvervsøkonomi Det er svært at spå Men nødvendigt at forsøge Og vigtigt at vide, hvordan vi gør det - for fremtiden afhænger

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Mastercase 2011 Samfundsudvikling, økonomi og organisation Problemet i dansk turisme. Mastercase 2011. Samfundsudvikling, økonomi og organisation

Mastercase 2011 Samfundsudvikling, økonomi og organisation Problemet i dansk turisme. Mastercase 2011. Samfundsudvikling, økonomi og organisation Mastercase 2011 Copenhagen Economics Kunde: Turismenetværket c/o Københavns Lufthavne Samarbejdet har fungeret godt. De [Copenhagen Economics] var meget behagelige, meget direkte, og de var også med til

Læs mere

EFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

EFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE INDLEVELSE SKABER UDVIKLING EFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE OPLÆGSHOLDERE Andreas Østergaard Poulsen, Senior Manager i BDO o o o Omfattende erfaring med indførsel af effektbaseret styring i offentlige organisationer Har bistået kommuner

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor

Læs mere

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management Markedsbaseret Konkurrence Udbud Frit valg BUM Ledelsesformer fra den private sektor Styrket ledelse Lydhørhed overfor borgerne

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management?

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Hvem er jeg? Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda

Læs mere

FLERE INVESTERINGER I DANMARK

FLERE INVESTERINGER I DANMARK M&Q Analytics Svanemøllevej 88 2900 Hellerup, DK Tel (+45) 53296940 Mail info@mqa.dk Web mqa.dk FLERE INVESTERINGER I DANMARK Mathias Kryspin Sørensen Partner, M&Q Analytics Spring 2013 Preface: Europa

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet,

Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om: Fordeling af

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE

Læs mere

KL S LEDERTRÆF 2013 Strategisk relationel ledelse (workshop/boglancering)

KL S LEDERTRÆF 2013 Strategisk relationel ledelse (workshop/boglancering) KL S LEDERTRÆF 2013 Strategisk relationel ledelse (workshop/boglancering) Programoversigt 10:50 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

Forord. Maj 2006 Forfatterne

Forord. Maj 2006 Forfatterne Forord Dansk offentlig forvaltning har siden 1990 erne været igennem omfattende forandringer og reformer. Kommunalreformen er den mest gennemgribende. Men også på andre områder er der gennemført radikale

Læs mere

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring?

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Programoversigt 15:00 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske stemmer på traditionel

Læs mere

International økonomi HH2A&C Undervisningsbeskrivelse

International økonomi HH2A&C Undervisningsbeskrivelse International økonomi HH2A&C Undervisningsbeskrivelse Termin Sommer 2012 Institution ZBC-Vordingborg Uddannelse HHX Fag og niveau International økonomi, B Lærer Torben Jensen Hold International økonomi

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Højskoleelever som globale historiefortællere

Højskoleelever som globale historiefortællere Højskoleelever som globale historiefortællere Højskoleelever som globale historiefortællere er FFD s udspil til et fælles internationalt projekt for højskolerne. Projektet går ud på at styrke højskolernes

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

> TEMA 1 (Junge, Severgnini og Sørensen 2012) > Betydningen af innovation for produktivitetsvækst > Samt vigtighed af uddannet arbejdskraft

> TEMA 1 (Junge, Severgnini og Sørensen 2012) > Betydningen af innovation for produktivitetsvækst > Samt vigtighed af uddannet arbejdskraft Viden, uddannelse og produktivitetsvækst Anders Sørensen FRI s årsdag 1. marts 2012 INTRODUKTION: TO TEMAER > TEMA 1 (Junge, Severgnini og Sørensen 2012) > Betydningen af innovation for produktivitetsvækst

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater PROJEKT LYSLYD Spørgeskema Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater Der gennemføres en kortlægning af omfanget af virksomheder, arbejdspladser, omsætning samt forskning

Læs mere

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September

Læs mere