Økologisk makroøkonomi og bæredygtig omstilling kritiske og konstruktive perspektiver (EcoMac projektet)
|
|
- Dorte Astrup
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Økologisk makroøkonomi og bæredygtig omstilling kritiske og konstruktive perspektiver (EcoMac projektet) PROJEKTETS BAGGRUND OG FORMÅL Det globale samfund står over for en række alvorlige og indbyrdes forbundne miljømæssige og økonomiske kriser, der tilsammen kan ses som en systemisk krise. Da dominerende økonomiske teorier såvel som aktuelle politiske tiltag tilbyder helt utilstrækkelige svar på denne, er der brug for en gentænkning af økonomisk teori og for udformning af mere radikale forslag til institutionelle forandringer, der håndterer de forskellige kriser i sammenhæng. For de rige lande er det nødvendigt, at ressourceforbruget reduceres betydeligt, hvis de planetære grænser for gode livsbetingelser for mennesker skal respekteres, og hvis den globale fordelingsudfordring skal tages alvorligt. Dette har vist sig svært at kombinere med økonomisk vækst: der er ganske vist opnået relativ afkobling gennem teknologisk og organisatorisk forandring, men ikke absolut (Jackson 2009, Krausmann et al. 2009). I øjeblikket bremses ressourceforbruget af den økonomiske krise, men den medfører til gengæld store sociale problemer. Udfordringen består i at opløse det dilemma, at økonomisk vækst på den ene side øger de globale miljø- og fordelingsproblemer, og at negativ økonomisk vækst på den anden side fører til store sociale problemer og risiko for egentlige samfundsmæssige sammenbrud på længere sigt. Det drejer sig derfor om at omforme samfundet på måder, der gør det velfungerende uden økonomisk vækst (Kallis et al. 2012, Seidl & Zahrnt 2010). Den dominerende diskurs og politik fokuserer imidlertid slet ikke på dette perspektiv. Den økonomiske diskurs er optaget af at få økonomien tilbage på vækstsporet gennem fokus på højere produktivitet, øget arbejdsudbud og bedre konkurrenceevne, mens den miljømæssige dagsorden nærmest er udgrænset af den økonomiske diskurs og behandles særskilt i form af energiplaner og andre miljømæssige tiltag. De to dagsordener krydses i interessen for at bruge grønne satsninger som afsæt for økonomisk vækst og særlige danske konkurrencepositioner, men miljø for ikke at tale om fordeling bringes ikke på banen som en begrundelse for at holde igen med den økonomiske vækst. Både på europæisk og på dansk plan er der klart kritiske røster over for den aktuelt dominerende økonomiske politik (Weise & Strandgaard 2012). Uenigheden drejer sig om, hvordan man bedst kommer tilbage på vækstsporet: gennem besparelser på de offentlige budgetter, begrænsninger i det sociale sikkerhedsnet, løntryk og skattelettelser med henblik på at forbedre konkurrenceevnen eller gennem en mere keynesiansk orienteret vækstpolitik med fokus på øget efterspørgsel kombineret med innovationspolitik og i nogle tilfælde med begrænsninger af den finansielle sektors magt. Imidlertid er det karakteristisk, at også den kritiske fløj kun i begrænset omfang medtænker globale miljø- og fordelingsproblemer, og her primært som muligheder for vækst gennem investeringer i energisystemet og renovering af boligmassen. Der er klart brug for at udvikle nye måder at tale om kriserne på og for at foreslå nye løsningsmodeller. Det overordnede formål med forskningsindsatsen er således at bidrage til udviklingen af en tredje position, der i modsætning til både den dominerende diskurs og den keynesianske kritik giver løsningen af de globale miljø- og fordelingsproblemer højeste prioritet i krisepolitikken. Den primære teoretiske forståelsesramme for projektet er økologisk økonomi (Røpke 2004, 2005), der både kan anvendes til at udfordre traditionelle forståelser af aktuelle økonomisk-politiske problemstillinger og som afsæt for at udforme konstruktive bud på alternative udviklingsveje. På det makroøkonomiske område kan der bygges på en række nyere bidrag med tilknytning til økologisk økonomi (Jackson 2009, Kallis et al. 2012, Victor 2008, NEF 2008, Lawn 2010, Harris 2013, van den Bergh 2013), men projektet trækker også på bredere makroøkonomisk diskussion 1
2 (Colander et al. 2009, Colander 2011, Stiglitz 2012, Chang 2010). Desuden trækker projektet på markedssociologiske perspektiver (Çalışkan & Callon 2009, 2010) og på teori om bæredygtig omstilling (Markard et al. 2012). PROJEKTETS INDSATSOMRÅDER Som bidrag til fremme af bæredygtig omstilling og til udviklingen af en økologisk makroøkonomi har projektet tre formål: 1. Kritisk diskussion af præmisserne for den økonomiske rådgivning, der har betydning for bæredygtig omstilling med henblik på udvikling af alternative præmisser. 2. Kritisk diskussion af økonomiske institutioners rolle for bæredygtig omstilling og af mulighederne for at ændre dem. 3. Popularisering af grundsynspunkter i økologisk økonomi og beslægtede heterodokse retninger som markedssociologi. Præmisserne for økonomisk rådgivning På en lang række områder, der har væsentlig betydning for bæredygtig omstilling, spiller den økonomiske rådgivning en stor rolle for politikudviklingen. Rådgivningen hviler generelt på mainstream økonomiens forståelser, der i høj grad kan problematiseres ud fra biofysiske og markedssociologiske perspektiver. Gennem forskellige delprojekter belyses baggrunden for og konsekvenserne af den økonomiske rådgivning, samtidig med at alternative perspektiver udfoldes. Kritisk diskussion af økonomiske nødvendigheder I den danske debat om økonomisk politik fremstår en række økonomiske nødvendigheder og selvindlysende sandheder i relation til emner som forbedring af konkurrenceevnen, behovet for produktivitetsforbedringer, forøgelse af arbejdsudbuddet, offentlige besparelser, finansieringen af velfærdsstaten mv. Det er karakteristisk for langt de fleste af disse nødvendigheder, at de ikke indtænker miljømæssige og globale fordelingsmæssige overvejelser, og det samme gælder sådan set for den kritik, der trods alt rejses over for nødvendighederne. Ikke desto mindre kan den politik, der føres ud fra sådanne forestillinger, have væsentlig betydning for mulighederne for en bæredygtig omstilling. Da det biofysiske perspektiv i økologisk økonomi åbner for at se nogle andre sammenhænge, end man gør med traditionelle økonomiske perspektiver, kan perspektivet fungere som en slags kritisk redskab over for traditionelle forståelser. Det kan gøres ved at vise, hvordan de dominerende forståelser konstruerer økonomiske nødvendigheder, der samtidig er højst problematiske fra et biofysisk og et fordelingspolitisk synspunkt. Da nødvendighederne udspringer af givne institutionelle strukturer og sammenhænge, kan analysen ydermere sigte på at identificere de institutioner (regulative, kognitive og normative), der står i vejen for en mere bæredygtig udvikling, og som bør forandres for at opløse nødvendighederne. Frie markeder i forsyningen med biofysiske ressourcer? Forestillingen om det frie marked som en effektiv allokeringsmekanisme er blevet til en præmis i den internationale og nationale regulering af de biofysiske systemer inden for fx energi-, affalds- og vandområderne. Ved at konkurrenceudsætte energi-, affalds- og vandområderne forventer man, at forsyningen kan gøres mere effektiv og dermed billigere for slutbrugerne. Denne bevægelse fra stat til marked omfatter en privatisering, kommercialisering og varegørelse af disse biofysiske ressourcer, således at de bliver gjort til økonomiske goder. Dette fordrer ikke alene en lang række institutionelle ændringer fx i ejerforhold og normer, men også at de biofysiske ressourcer kvalificeres som varer, der kan sælges til en pris baseret på markedstransaktioner. Sådanne markeder kan imidlertid ikke ses uafhængigt af den institutionelle kontekst, hvori de er indlejret. Formålet med dette projekt er således at undersøge, hvorledes markeder for biofysiske ressourcer som fx 2
3 energi, vand og affald bliver skabt. Særligt rettes opmærksomheden mod at undersøge samspillet mellem ændringerne af de institutionelle rammer og materialiteten af de biofysiske ressourcer (og de dertil knyttede sociotekniske systemer) med henblik på at udfordre forestillingerne om det frie marked som reguleringsmekanisme. Tværsektorielle styrings- og udviklingslogikker I løbet af 1980erne udviklede statsadministrationen en række nye tværsektorielle styrings- og udviklingsmekanismer. I regi af finansministeriet udvikledes en ny finanspolitisk styringslogik baseret på makroøkonomiske balancer. Samtidig udvikledes en innovationsorienteret erhvervsudviklingslogik som svar på et stigende europæisk og internationalt konkurrencepres. Ingen af disse logikker har i udgangspunktet været orienteret mod bæredygtighed og ressourceeffektivitet. Mens disse logikker handlede om at skabe aktivitet og vækst med respekt for de makroøkonomiske balancer, er spørgsmålet om samfundsudviklingens økologiske, ressourcemæssige og fordelingsmæssige konsekvenser i stigende grad blevet anerkendt som et relevant styringskriterium. Dette nybrud har i første omgang fundet sted inden for klimapolitikken, og senest har regeringen udviklet et udfordringsdrevet innovationskoncept, der er centreret omkring socio-økologiske udfordringer knyttet til vand, luft, fødevarer og mobilitet. Formålet med dette projekt er at analysere institutionaliseringsprocesserne omkring de dominerende økonomiske styrings- og udviklingslogikker, at analysere konsekvensen af disse logikker i et socio-økologisk perspektiv, samt at identificere muligheder for at reformere disse logikker med henblik på at sikre en mere bæredygtig samfundsudvikling. Makroøkonomisk modellering Modeller er vigtige værktøjer, der skaber billeder af virkeligheden ved hjælp af antagelser, variable og årsagsforklaringer. Inden for økonomi benyttes makroøkonomiske modeller ofte i argumentationen for særlige økonomiske nødvendigheder. På den måde bliver modellerne instrumenter i bestræbelserne på at skabe bestemte virkeligheder, der sætter rammer for beslutningstagerne, og som har stor indflydelse på de politiske prioriteringer. Modeller er imidlertid ikke udtryk for en objektiv virkelighed, men for bestemte teoretiske retningers verdensbilleder og værdier. I øjeblikket sidder mainstream økonomien tungt på konstruktionen af den økonomiske virkelighed, men fremkomsten af en række krisesituationer på det økonomiske, miljømæssige og sociale område har tydeliggjort disse modellers mangler og ført til fornyet kritik af modellerne. Dette skaber mulighed for fremkomsten af nye modeller. Inden for økologisk økonomi har arbejdet med at udvikle makroøkonomiske modeller, der i højere grad kan håndtere de miljø- og fordelingsmæssige udfordringer, taget fart siden den finansielle krise i Første skridt har været at omforme eksisterende økonomiske modeller ved at indarbejde en række supplerende variable i disse. Modeludviklingen er imidlertid stadig i sin indledende fase, og der mangler meget arbejde, før konturerne af udbyggede modeller inden for økologisk makroøkonomi for alvor tager form. Det er en central opgave at bidrage til denne udvikling. Denne del af projektet søger derfor at bidrage til denne udvikling ved at diskutere hvilke krav der må stilles til en økologisk økonomisk makromodel og undersøge en række allerede eksisterende makroøkonomiske modellerings-tilgange med henblik på at vurdere deres potentiale og diskutere måden hvorpå de fremstiller den økonomiske virkelighed. Ydermere er det hensigten med denne del af projektet at undersøge de herskende makroøkonomiske modellers rolle i den politiske beslutningsproces og udforske muligheden for at øge alternative modellers indflydelse på denne. 3
4 Økonomiske institutioners rolle for bæredygtig omstilling Forskningen i bæredygtig omstilling drejer sig som regel om produktion og forbrug, og der er i stigende grad fokus på de sociotekniske systemer, der forsyner samfundet med vigtige materielle ydelser, især systemer til tilvejebringelse af energi, transport, fødevarer samt boliger og andre bygninger. Begrebet socioteknisk system lægger op til at se på økonomien på en anden måde end opdelingen i produktionssektorer (eller brancher) gør. Mens produktionssektorer i princippet er baseret på at dele produktionen op efter teknisk beslægtede produktkategorier og at skelne skarpt mellem produktion og forbrug, sætter sociotekniske systemer fokus på samspillet mellem produktion og forbrug inden for integrerede systemer. I analysen af omstillingsprocesser i retning af øget bæredygtighed er der således fokus på, hvordan både produktion og forbrug må ændres, og hvordan en lang række aktører med relation til systemet må spille sammen. Fokuseringen på socio-tekniske systemer lægger op til en mere aktiv planlægningsindsats end den mere simple prisregulering, som økonomer ofte foreslår. Beskatning af ressourcer og forurening kan bidrage til strukturudvikling i en mere bæredygtig retning, men det er risikabelt alene at forlade sig på denne mekanisme. Dels kan processen gå for langsomt, dels kan tilpasningen til stigende ressourcepriser blive unødvendigt svær, hvis den ikke forberedes gennem en planlægningsindsats. Samtidig med at stigende ressourcepriser er en utilstrækkelig anbefaling, er det imidlertid også utilstrækkeligt at fokusere alene på omstilling af de sociotekniske forsyningssystemer. Som supplement er der brug for at fokusere på de samfundsmæssige systemer og institutioner, der går på tværs af de materielle forsyningssystemer. Det gælder ikke mindst de institutioner, der regulerer fordelingen i samfundet, som fx skattesystemet, arbejdsmarkedet, det sociale sikringssystem, pensionssystemet og det finansielle system. Så længe de tværgående økonomiske institutioner ikke reformeres, er der risiko for, at fremskridt på forsyningsområderne undergraves, og at tendenser til ikke-bæredygtig omstilling forstærkes. Desuden er det afgørende for den politiske legitimitet af omstillingen, at den ikke gennemføres med store omkostninger for de svageste i samfundet, mens en lille gruppe sikrer sig privilegier. Formålet med forskningsindsatsen er således at øge forståelsen af de tværgående økonomiske institutioners betydning for bæredygtig omstilling og at diskutere, hvordan sådanne institutioner kan udformes, så samfundet kan være velfungerende uden vækst. Herunder er det hensigten at diskutere, hvordan der kan bygges bro over den afgrund, der i øjeblikket er mellem de forslag, der indgår i alternative visioner om bæredygtig økonomi, og de små skridt, der kunne tænkes at blive politisk mulige i en overskuelig fremtid. Projektgruppen vil indledningsvis vurdere, hvilke institutionelle forandringer det kunne være særlig relevant at belyse. Fokus vil være på følgende overordnede problemstillinger: Hvilke institutionelle forhold er særlig væsentlige for at foretage en omstilling fra forbrug til investeringer? at begrænse rebound-effekter af store investeringer i grøn omstilling? at sikre tilfredsstillende beskæftigelsesmuligheder i en økonomi uden vækst, der samtidig er miljømæssigt bæredygtig? Tre områder for omstilling vil blive udvalgt til nærmere belysning gennem inddragelse af ekspertise udefra. For hvert spørgsmål vil en lille gruppe eksperter blive inviteret til at udarbejde korte responsa og deltage i en workshop, der kan danne baggrund for en sammenfattende fremstilling udarbejdet af projektgruppen. Popularisering af grundsynspunkter Der kan i øjeblikket spores en betydelig interesse for økologisk økonomi og en efterspørgsel efter undervisningsmaterialer, gerne skrevet på dansk og egnet til brug i gymnasiet og på bachelor niveau. Projektgruppen sigter på at skrive små kapitler om de grundlæggende perspektiver i økologisk økonomi og i 4
5 beslægtede heterodokse retninger som markedets sociologi og offentliggøre dem på nettet til fri afbenyttelse. PROJEKTGRUPPENS DELTAGERE Projektgruppen består af: Inge Røpke, professor (mso) i økologisk økonomi. Hun er uddannet økonom og har en ph.d. i samfundsvidenskab med fokus på forbrug og miljø. Susse Georg, professor i bæredygtig innovation. Hun er uddannet geograf og har en ph.d. i miljøpolitik og økonomi. Jens Stissing Jensen, postdoc i bæredygtig omstilling. Han er uddannet cand.mag. og har en ph.d. i industriudviklingspolitik. Emil Urhammer, ph.d. studerende i økologisk makroøkonomi. Han er uddannet ingeniør med en bachelor i matematik. Referencer Çalışkan, K. & Callon, M. 2010, "Economization, part 2: a research programme for the study of markets", Economy and Society, vol. 39, no. 1, pp Çalışkan, K. & Callon, M. 2009, "Economization, part 1: shifting attention from the economy towards processes of economization", Economy and Society, vol. 38, no. 3, pp Chang, H. 2010, 23 Things They Don't Tell You about Capitalism, Bloomsbury Press, New York. Colander, D. 2011, "Is the fundamental science of macroeconomics sound?", Review of Radical Political Economics, vol. 43, pp Colander, D., Goldberg, M., Haas, A., Juselius, K., Kirman, A., Lux, T. & Sloth, B. 2009, "The financial crisis and the systemic failure of the economics profession", Critical Review: A Journal of Politics and Society, vol. 21, no. 2-3, pp Harris, J.M. 2013, "The macroeconomics of development without throughput growth" in Innovations in Sustainable Consumption. New Economics, Socio-technical Transitions and Social Practices, eds. M.J. Cohen, H.S. Brown & P.J. Vergragt, Edward Elgar, Cheltenham, pp Jackson, T. 2009, Prosperity Without Growth: Economics for a Finite Planet, Earthscan, London. Kallis, G., Kerschner, C. & Martinez-Alier, J. 2012, "The economics of degrowth", Ecological Economics, vol. 84, pp Krausmann, F., Gingrich, S., Eisenmenger, N., Erb, K., Haberl, H. & Fischer-Kowalski, M. 2009, "Growth in global materials use, GDP and population during the 20th century", Ecological Economics, vol. 68, no. 10, pp Lawn, P. 2010, "Facilitating the transition to a steady-state economy: Some macroeconomic fundamentals", Ecological Economics, vol. 69, no. 5, pp
6 Markard, J., Raven, R. & Truffer, B. 2012, "Sustainability transitions: An emerging field of research and its prospects", Research Policy, vol. 41, no. 6, pp NEF 2008, A Green New Deal. Joined-up policies to solve the triple crunch of the credit crisis, climate change and high oil prices, The new economics foundation, The green new deal group, London. Røpke, I. 2004, "The early history of modern ecological economics", Ecological Economics, vol. 50, no. 3-4, pp Røpke, I. 2005, "Trends in the development of ecological economics from the late 1980s to the early 2000s", Ecological Economics, vol. 55, no. 2, pp Seidl, I. & Zahrnt, A. (eds) 2010, Postwachstumsgesellschaft. Konzepte für die Zukunft, Metropolis-Verlag, Marburg. Stiglitz, J.E. 2012, The Price of Inequality, W. W. Norton & Co., New York and London. van den Bergh, J.C.J.M. 2013, "Econonomic-financial crisis and sustainability transition: Introduction to the special issue", Environmental Innovation and Societal Transitions, vol. 6, pp Victor, P.A. 2008, Managing Without Growth: Slower by Design, not Disaster, Edward Elgar, Cheltenham. Weise, K. & Strandgaard, P.B. 2012, Europæiske kriseløsninger, Cevea, København. 6
Sammenfatning af udvalgets konklusioner
KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt
Læs mereFIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen.
FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium 15. 16. marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen udfoldes? 1 Jan Thykær Baggrund - Jan Thykær Statskundskab AU 1991
Læs mereSamrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt
Læs mereStrategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.
Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige
Læs mereFIP i samfundsfag marts 2018
FIP i samfundsfag marts 2018 Mundtlig prøve på C-niveau fra 2018 Eksamensbekendtgørelsen om netadgang Nye punkter i læreplaner og vejledninger med eksempler på udfoldelse Studieområdet Produktudvikling
Læs mereDisruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform
Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer
Læs mereSamlenotat vedrørende dop 5 - Rådsmødet (GAC) den
Det Udenrigspolitiske Nævn 2018-19 UPN Alm.del - Bilag 133 Offentligt 31.01.2019 Samlenotat vedrørende dop 5 - Rådsmødet (GAC) den 19.02.19 Dagsordenspunkt 5: Kommissionens refleksionspapir vedr. et bæredygtigt
Læs mere17159/09 lv/av/an/aa/av/bh 1 DG C II
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 7. december 2009 (15.12) (OR. en) 17159/09 RECH 449 COMPET 514 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Tidl. dok.
Læs mereKommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans
Kommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans 1. Baggrund Med vedtagelse af Parisaftalen om klimaændringer og FN s 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling i 2015 har verdens ledere
Læs mereFra kapitlet Naturforvaltning og biologisk mangfoldighed, Dansk Økonomi, efterår 2000
272 Der er begrænsede midler til naturforvaltning, og derfor foretages der prioriteringer. Spørgsmålet er derfor ikke, om natur og biologisk mangfoldighed (biodiversitet) bør og kan prioriteres i forhold
Læs mere"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne
"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt
Læs merePh.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU
Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har
Læs mereartikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL
SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.
Læs mereFremgår af semesterplanen for det enkelte bachelorhus.
basiskursus 4: Samfundsvidenskabeligt grundkursus i økonomi Om kurset Uddannelse Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Kursustype Basiskursus Kursus starter 07-02-2014 Kursus slutter 13-03-2014
Læs mereEt stærkt og effektivt tilsyn. Strategi for Forsyningstilsynet
Et stærkt og effektivt tilsyn Strategi for Forsyningstilsynet 2019-2021 MISSION Med love og regler som baggrund for vores tilsyn med energiforsyningerne, skaber vi rammer, der tilskynder forsyningsvirksomhederne
Læs mereForskningsmetodik og principper for økologisk jordbrug
Forskningsmetodik og principper for økologisk jordbrug Hugo F. Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug www.foejo.dk Email: hugo.alroe{a}agrsci.dk www.alroe.dk/hugo Oversigt Er forskning i økologisk
Læs mereKONFERENCE ADFÆRDSVIDENSKAB - EN VEJ TIL BEDRE REGULERING
KONFERENCE ADFÆRDSVIDENSKAB - EN VEJ TIL BEDRE REGULERING Adfærdsvidenskab en vej til bedre regulering Fredag den 24. november 2017 inviterer Erhvervsministeriet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til
Læs mereFordi vores klima er et fælles ansvar. BRANCHEFORENINGEN DANSK LUFTFART LUFTFART OG KLIMAUDFORDRINGER
Som branche er vi bevidst om, at der hviler et særligt ansvar på de aktører, der udleder meget CO 2 Vi er i BDL derfor klar til at give indsatsen for et bedre klima luft under vingerne Fordi vores klima
Læs mereTendenser i politisk ledelse i kommunerne
Tendenser i politisk ledelse i kommunerne - og konsekvenser for administrativ ledelse Eva Sørensen Roskilde Universitet Den brændende platform Nye borgere Ny mission Ny styringstænkning Nye borgere Fra
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereSamfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati
Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv
Læs mereDANMARK STYRKET UD AF KRISEN
RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange
Læs mereF15 basiskursus 4: Samfundsvidenskabeligt grundkursus i økonomi. Studerende på 2. semester vil automatisk blive tilmeldt til kurset.
F15 basiskursus 4: Samfundsvidenskabeligt grundkursus i økonomi Om kurset Uddannelse Kursustype Tilmelding Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Basiskursus Studerende på 2. semester vil automatisk
Læs mere- Særlige danske konkurrenceparametre - Bæredygtig ressourceudnyttelse
Ny GUDP-strategi - Særlige danske konkurrenceparametre - Bæredygtig ressourceudnyttelse Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns
Læs mereDI Energibranchens opskrift på grøn vækst
Den 24. februar 2010 DI Energibranchens opskrift på grøn vækst Grundlæggende må det konstateres, at den grønne vækstdagsorden ikke er en sparedagsorden, men en investeringsdagsorden, hvor Danmark skal
Læs mereDanske bidrag til økonomiens revolutioner
Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.
Læs mereMange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.
Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set
Læs mereCLEAN SDSD. Innovating Green Solutions
CLEAN SDSD Innovating Green Solutions STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster og Copenhagen Cleantech Cluster. CLEAN er et naturligt omdrejningspunkt
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereUdviklingsstrategi 2015
Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde
Læs mereGLOBAL UDVIKLING AF KNOWHOW OG KOMMERCIALISERING GENNEM SAMARBEJDE
Workshop IV VÆRDISKABELSE I SAMARBEJDET MED EKSTERNE INTERESSENTER OG SAMARBEJDSPARTNERE GLOBAL UDVIKLING AF KNOWHOW OG KOMMERCIALISERING GENNEM SAMARBEJDE Claus Homann Aarhus Vand bidrager til samfund,
Læs mereProblemforståelser i arbejdsmiljøarbejdet
Problemforståelser i arbejdsmiljøarbejdet - Der er intet så praktisk som en god teori Grane Gregaard Rasmussen Rikke Seim Liv Starheim DTU s Masteruddannelse i Miljøog arbejdsmiljøledelse Formål At udforske
Læs mereSundhed på tværs? Oplæg for Sund By Netværkets tobaksgruppe. Den 22. maj 2017 Ditte Heering Holt
Sundhed på tværs? Oplæg for Sund By Netværkets tobaksgruppe Den 22. maj 2017 Ditte Heering Holt Centret er støttet af TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse Dagsorden Kort om studiet baggrund, formål og design
Læs mere14320/17 taa/js/mta 1 DG G 3 C
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. november 2017 (OR. en) 14320/17 RECH 359 COMPET 751 NOTE fra: til: formandskabet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet Vedr.: Forberedelse af samlingen
Læs mereEnergiscenarier for 2030
Energiscenarier for 2030 Niels Træholt Franck, Forskning og udvikling 30. november 2016. Dok 15/08958-162 1 Agenda Kort introduktion? Hvorfor lave scenarier? Tilblivelse af scenarierne De fire scenarier
Læs mereØkonomididaktik. Birgitte Sloth Prodekan for uddannelse Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, KU. men erfaringerne er altså fra SDU i Odense
Økonomididaktik Birgitte Sloth Prodekan for uddannelse Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, KU men erfaringerne er altså fra SDU i Odense Fagdidaktik for økonomer Kridt-og-tavle nu med opgaveløsning på
Læs mereGrønne nationalregnskaber og det grønne BNP
Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 332 Offentligt Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP Ole Gravgård Danmarks Statistik Det grønne nationalregnskab er på den internationale dagsorden Grøn økonomi
Læs mereForskning. For innovation og iværksætteri
Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk
Læs mereAalborg Universitet - København november 2015
. MILJØSTRATEGISK ÅRSMØDE 2015 ER GRØN ØKONOMI ET BRUGBART VÆRKTØJ TIL UDVIKLING AF BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI? Miljøøkonomi vs. Økologisk Økonomi Aalborg Universitet - København 23. 24. november 2015 Lars
Læs mereViden og uddannelse i EU 2020 strategien
09-1411 - ersc - 21.04.2010 Kontakt: - ersc@ftf.dk@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Viden og uddannelse i EU 2020 strategien Uddannelse, videnudvikling og innovation spiller en afgørende rolle i Kommissionens
Læs mereAt tage lederskab og udvikle en By. Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen
At tage lederskab og udvikle en By Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen At udvikle sin by Kræver Lederskab og retning Viden, vision og mål Mod, vilje og stålsathed
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 7
Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................
Læs mereVELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i
VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der
Læs mereWorkshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20
Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk
Læs mereDET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24
24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer
Læs mereAlle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.
Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle
Læs mereAAU AKTIONSFORSKNING N E T V Æ R K F OR KRITISK TEORI OG AK T I ONSFORSKNING
AAU AKTIONSFORSKNING N E T V Æ R K F OR KRITISK TEORI OG AK T I ONSFORSKNING D E M OKRAT I S K AK T I ONSFORSKNING P R Æ S E N TAT I O N A F N E T V Æ R K E T S G R U N D L A G T O M B Ø R S E N EFTERMIDDAGENS
Læs mereTIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering
TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,
Læs mereEuropaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt
Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative
Læs merePost-keynesiansk vækstteori og den metodologiske forankring.
Jesper Jespersen Jesperj@ruc.dk 14. maj 2007 Post-keynesiansk vækstteori og den metodologiske forankring. Gæsteforelæsning, Københavns Universitet, auditorium A Tirsdag, den 15. maj 2007, kl. 10.15-12.00
Læs mereANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver?
ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver? AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Der tales meget om digitalisering, nye forretningsmodeller og en lang række andre forandringer og tendenser i erhvervslivet. Mange
Læs mereFra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27
Fra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27 Dagens temaer: Den historiske udvikling i korte træk. De nye krav til og rammer for fagprofessionelle jer. På vej fra fagprofessionelle
Læs mereForord. Maj 2006 Forfatterne
Forord Dansk offentlig forvaltning har siden 1990 erne været igennem omfattende forandringer og reformer. Kommunalreformen er den mest gennemgribende. Men også på andre områder er der gennemført radikale
Læs mereKommissorium for Dataetisk Råd 30. januar 2019
Kommissorium for Dataetisk Råd 30. januar 2019 Baggrund Der har i de seneste år været en stigende offentlig debat og et stort fokus på forskellige dataetiske spørgsmål, som brugen af digitale løsninger
Læs mereProjekt. X-fag. X-fag. X-fag. Grundkursus. Projekt. VT mv. Metodik. projekt. projekt. projekt. projekt
3 K Projekt X-fag 2 K K F P X-fag 1 Grundkursus Projekt X-fag projekt VT mv. projekt GK projekt Metodik projekt 3 K K Projekt X-fag 2 K K F P X-fag 1 Bachelorkursus Projekt X-fag projekt VT mv. projekt
Læs mereTransforming DONG Energy to a Low Carbon Future
Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400
Læs mereLæseplan Organisatorisk Forandring og Innovation i det Offentlige
SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2014 3. semester Læseplan Organisatorisk Forandring og Innovation i det Offentlige 4. juni 2015 Undervisere: Ekstern lektor Henrik Bendix og Ekstern lektor Dan Bonde
Læs mereCURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed
Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat
Læs mereWORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP BÆREDYGTIGT BYGGERI
WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI BYGGEPOLITISK STRATEGI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI KONTORCHEF MARIE LOUISE HANSEN ENERGISTYRELSEN
Læs mereVÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor
VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse
Læs mereCHEFØKONOM TIL TÆNKETANKEN DEA
København september 2018 Job- og personprofil CHEFØKONOM TIL TÆNKETANKEN DEA GENITOR KØBENHAVN & AARHUS WWW.GENITOR.DK TLF. 3141 0178 KONTAKT@GENITOR.DK CVR-NUMMER: 3552 4258 1. INDLEDNING Tænketanken
Læs mereEt dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC
Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet v. Sissel Kondrup, RUC Forskningsinteresse: Hvad indebærer det at være velfærdsteknologisk dannet? Hvad betyder velfærdsteknologier i praktiseringen af
Læs mereKONKURRENCE I ELSEKTOREN?
Ole Jess Olsen Peter Fristrup Jesper Munksgaard Klaus Skytte KONKURRENCE I ELSEKTOREN? Jurist- og Økonomforbundets Forlag I bogen analyseres en række vigtige problemstillinger for elliberaliseringen i
Læs mereGlobaliseringens udfordringer
Globaliseringens udfordringer Politiske og administrative processer under pres Redigeret af Martin Marcussen og Karsten Ronit Hans Reitzels Forlag Indhold Forord 11 Martin Marcussen og Karsten Ronit 1
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt
Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Fælles samråd ( nationalt semester
Læs mereTilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside
Arbejde og reguleringsformer (samlæst st med Arbejdslivet et mellem, magt og styring) Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Arbejdslivsstudier kandidatkursus Dansk Der sker
Læs mereGenerelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.
Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag
Læs mereDefinition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03
Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning Esther Martin Dam Roth, Wied, Erik Alsema, Gate 21 W/E Consultants Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03 Indhold af Session
Læs mereUDDANNELSE FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I DANMARK OG INTERNATIONALT
UDDANNELSE FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I DANMARK OG INTERNATIONALT Status, udfordringer og nyt UNESCO OM TIÅRET The DESD aims to integrate values, activities and principles inherently linked to SD in all
Læs mereRessourceforbrug i Europa: Status, trends, udfordringer og muligheder
Et bæredygtigt ressourceforbrug i en globaliseret verden: Hvad kan EU og Danmark gøre? Debatmøde NOAH, fredag den 29. november 2013 Ressourceforbrug i Europa: Status, trends, udfordringer og muligheder
Læs mereSamfundsfag B htx, juni 2010
Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.
Læs mereBehovet for politisk handlekraft. Theresa Scavenius, PhD, Lektor Institut for Planlægning, AAU København
Behovet for politisk handlekraft Theresa Scavenius, PhD, Lektor Institut for Planlægning, AAU København Klimapolitik: hvad er det? Montreal Protokol (1989): Ozone regulering and Freon (CFCs) udfasningsplan.
Læs mereOverblik Kort introduktion til makroøkonomiske klima/energimodeller Epistemiske og ontologiske perspektiver Etiske perspektiver Politiske overvejelser
Overblik Kort introduktion til makroøkonomiske klima/energimodeller Epistemiske og ontologiske perspektiver Etiske perspektiver Politiske overvejelser Modelintroduktion Makroøkonomisk model Energisystemmodel
Læs mereI Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.
Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og
Læs mereUndervisningsplan 1617
Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer
Læs mereVIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på baggrund af VIAs koncernstrategi med de fire udfordringer:
Gør tanke til handling VIA University College Dato: 30.04.2015 U0200-7-02-1-14 Aftryk på verden Sådan arbejder vi med strategien VIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på
Læs mereEuropaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt
Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i
Læs mereDerfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen
Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere
Læs mereLærervejledning til Samfundsfag
Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling samt Undervisningsministeriets Udlodningsmidler Undervisningsmaterialet Grøn Energi til Bæredygtig Udvikling, GEBU er udarbejdet af Dansk AV Produktion, 2015.
Læs mereMastercase 2011 Samfundsudvikling, økonomi og organisation Problemet i dansk turisme. Mastercase 2011. Samfundsudvikling, økonomi og organisation
Mastercase 2011 Copenhagen Economics Kunde: Turismenetværket c/o Københavns Lufthavne Samarbejdet har fungeret godt. De [Copenhagen Economics] var meget behagelige, meget direkte, og de var også med til
Læs mereHvad er bæredygtighed? Brundtland
Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige
Læs mereTale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat
Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat
Læs merePERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING
SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE
Læs mereDIGITAL OMSTILLING. 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk
DIGITAL OMSTILLING 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk Søg om gratis deltagelse på: www.finanskompetencepulje.dk DIGITAL OMSTILLING 3 forløb, som understøtter
Læs mereDel 2: Ordregivernes værktøjer i forbindelse med offentlige
18. april, 2011 DI s høringssvar til Grønbog om modernisering af EU's politik for offentlige Mod et mere effektivt europæisk marked for offentlige (KOM(2011) 15 endelig) Evaluering gennemføres frem mod
Læs mereDIGITAL OMSTILLING. 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk
DIGITAL OMSTILLING 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk Søg om gratis deltagelse på: www.finanskompetencepulje.dk DIGITAL OMSTILLING 3 forløb, som understøtter
Læs mereDanske Fysioterapeuter og faget har et stærkt brand, der står klart for fysioterapeuter og for omverdenen
Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Strategiplan 2018 Formål Strategiplan 2018 skal sætte retning for det politiske og administrative arbejde i alle dele af Danske Fysioterapeuter og sikre
Læs mere8987/15 shs/cos/hm 1 DG G 3 C
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. maj 2015 (OR. en) 8987/15 RECH 143 COMPET 230 NOTE fra: til: De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling) Rådet Tidl. dok. nr.: 8562/15 RECH 104 COMPET
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereRealistisk inddragelse af studerende i forsknings- og udviklingsprojekter
Realistisk inddragelse af studerende i forsknings- og udviklingsprojekter national konference om læreruddannelsen 2019 rene b christiansen absalon fire positioner Adskillelse (forskning og undervisning
Læs mereLøsninger til fremtidens landbrug
STRATEGI SEGES Løsninger til fremtidens landbrug SEGES SEGES er en del af. Derfor er strategien for også det øverste niveau i SEGES strategi. For at understøtte den fælles strategi er der udarbejdet en
Læs mereAftale mellem regeringen og Socialdemokratiet,
Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om: Fordeling af
Læs mereSemesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18
, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studieordning: Bacheloruddannelsen i Politik og administration 2017 Semesterets organisering og forløb
Læs mereWorkshop om Studieområde del 1
Workshop om Studieområde del 1 SAMFUNDSØKONOMISKE/SAMFUNDSFAGLIGE OMRÅDE 14. OG 15. APRIL SØ/SA en del af studieområdet Studieområdet består af tre dele 7 overordnede mål: anvende teori og metode fra studieområdets
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereDIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel
DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk
Læs mereErhvervsudvalget ERU alm. del Bilag 194 Offentligt
Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 194 Offentligt Europaudvalget, Udvalget for Videnskab og Teknologi, Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere
Læs mereSTRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2010-2014 - SIDE 1. Strategi- og handlingsplan
STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2010-2014 - SIDE 1 Strategi- og handlingsplan 2010-2014 STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2010-2014 - SIDE 2 Forord Bestyrelsen for Forsikring & Pension vedtog i september 2009 en revideret
Læs mereRICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund)
Dette projekt har modtaget midler fra den Europæiske Unions syvende Ramme-program, for forskning, teknologisk udvikling og demonsration, under tilskudsaftale nr 612789 RICHES Renewal, innovation & Change:
Læs mereKORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.
KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige
Læs mere