Samfundets udviklingsafdeling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samfundets udviklingsafdeling"

Transkript

1 Jan Holm Ingemann (red.) Samfundets udviklingsafdeling bæredygtig udvikling gennem eksperimenter Aalborg Universitetsforlag 2001

2 Samfundets Udviklingsafdeling bæredygtig udvikling gennem eksperimenter 2001 Forfatterne og Aalborg Universitetsforlag ISBN Udgiver: Aalborg Universitetsforlag Sats og tryk: Narayana Press, Gylling Lay-out: Jan Holm Ingemann Forsideillustration: Sonja Strange Distribution: Aalborg Universitetsforlag Langagervej 6, 9220 Aalborg Øst Bogen er udgivet med støtte fra Center for Miljø og Udvikling ved Aalborg Universitet

3 Indhold Forord I. Ideen Samfundets udviklingsafdeling en introduktion Jan Holm Ingemann Økologiske eksperimentelle zoner samfundets husholdningsskole og udviklingsafdeling Claus Heinberg II. Begrebsmæssige overvejelser Mellem det aktuelle, det historiske og det universelle et ideteoretisk og idehistorisk perspektiv på forestillingen om eksperimentalzoner Jens Christensen Institutionelt og strukturelt design bidrag til en samfundsvidenskabelig teori om mismatch i det postindustrielle samfund Jan Holm Ingemann III. Erfaringer, barrierer og muligheder Økologiske samfundseksperimenter set i et kritisk-utopisk perspektiv Erik Christensen Økosamfund et svar på Agenda 21 barrierer og muligheder i dagens Danmark Troels Dilling-Hansen

4 7. Økologiske eksperimentalzoner i landdistrikter? Hanne W. Tanvig Erfaringer fra dansk energipolitik et eksempel på en succesrig økologisk eksperimentalzone Frede Hvelplund og Henrik Lund Frirum i produktkæderne Ulla Eikard og Klaus Lindegaard Samfundsmæssige ændringsstrategier via lokale forsøg/eksperimenter, analyseret på en socialpolitisk erfaringsbaggrund Tore Jacob Hegland

5 Forord Med denne antologi søges en ny forskningsfront åbnet. Den vedrører økologiske eksperimentalzoner, der er udtryk for en idé som i de følgende kapitler søges gransket og begrebsliggjort på et samfundsvidenskabeligt grundlag. Når forfatterne således vover at åbne en ny forskningsfront, så er der selvfølgelig tale om et eksperiment. I eksperimentet er man åben for fejltagelser og ufuldstædige betingelser, lige som det ofte må munde ud i en konklusion om, at der må foretages nye, justerede eksperimenter på grundlag af indhøstede erfaringer. Derved når man sjældent frem til endegyldige og tilstrækkelige svar, men ofte til flere spørgsmål. Sådanne ydmyge begrænsninger gælder også for denne antologi, og på det grundlag bør den læses. Antologien er blevet til med udgangspunkt i et seminar, som Center for Miljø og Udvikling ved Aalborg Universitet afholdt i det tidlige forår På baggrund af oplæg og diskussion ved seminaret blev der etableret en forfattergruppe. I den mellemliggende periode er der afholdt forfattermøder med udgangspunkt i skriftlige oplæg til de enkelte kapitler. Endvidere er der i den sidste skrivefase anvendt et internt referee-system, lige som undertegnede har forsøgt at leve op til rollen som redaktør, hvilket også har indebåret løbende formulering af et fælles grundlag, jfr. kapitel 1. Alligevel skal det understreges, at også hvert enkelt kapitel bevidst fremstår som en eksperimentalzone, hvoraf følger forskellighed med hensyn til analytisk tilgang og genstandsfelt kapitlerne imellem. Bogen er opbygget således, at kapitel 1 introducerer ideen og skitserer et fælles forståelses- og diskussionsgrundlag for de efterfølgende kapitler. Kapitel 2 fremstiller ideen og den problemformulering, som den er tænkt ud fra. I kapitel 3 og 4 præsenteres henholdsvis et idéhistorisk og samfundsteoretisk forsøg på begrebsliggørelse, mens de resterende kapitler indeholder mere afgrænsede og konkrete analyser af ideen holdt op mod forskellige genstandsfelter. I de enkelte kapitler diskuterer, udvikler og supplerer forfatterne ideen om økologiske eksperimentalzoner, og de præmisser den hviler på, primært gennem forsøg på at behandle tre temaer med ledsagende spørgsmål:

6 8 Forord Problemerne: Hvilke samfundsmæssige problemstillinger kan begrunde et behov for økologiske eksperimentalzoner? Værdierne: Hviket værdigrundlag danner, og/eller bør danne, grundlag for sådanne zoner? Strategien/visionen: Hvordan er det muligt at realisere ideen, og inden for hvilke rammer kan det hensigtsmæssigt finde sted? Hvert kapitel indledes med et kort abstract, hvor ovenstående tre temaer udgør den fælles form. Der er tilstræbt en fortløbende sammenhæng, således læseren får optimalt udbytte af at læse bogen fra ende til anden. Hvert kapitel har dog også sin egen begyndelse og slutning, og det er derfor også muligt at læse udvalgte kapitler og anvende den rækkefølge, som læseren måtte finde hensigtsmæssig. Bogen er et resultat af en fælles proces, men det skal understreges, at undertegnede alene bærer ansvaret for bogen som helhed, mens de enkelte forfattere bærer det faglige ansvar for de respektive kapitlers indhold. Forfatterne er kort præsenteret ved de enkelte kapitler som første note(r). Mange personers og institutioners indsats og vejvilje har været en forudsætning for resultatet. Center for Miljø og Udvikling har stillet sine rammer til rådighed for arbejdet og bidraget væsentligt til finansieringen. Deltagerne ved det indledende seminar har bidraget med konstruktive spørgsmål og ideer. Forfatterne har ydet en meget stor individuel såvel som fælles indsats i forberedelses- og skrivefasen. Institut for Sociale forhold og Organisation, Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning samt Institut for Samfundsudvikling og Planlægning har støttet udgivelsen. Sonja Strange har med stor kreativitet og indlevelse udført illustrationen til omslaget, og Pia Johansen har været min praktiske støtte i den redaktionelle fase. Tak også til de mange, der i øvrigt har bidraget med opmuntring og inspiration gennem den lange proces. Eksperimentet overlades hermed til læserne. Aalborg Universitet, 2. marts 2001 Jan Holm Ingemann

7 I Ideen

8

9 1 Samfundets udviklingsafdeling en introduktion AF JAN HOLM INGEMANN 1 Abstract: Dette indledningskapitel har til formål at give en kort introduktion til ideen om, og baggrunden for, økologiske eksperimentalzoner som samfundets udviklingsafdeling. Dernæst at skitsere forfatternes fælles udgangspunkt og endelig tematisk at ridse diskussionen om økologiske eksperimentalzoner op, sådan som den foregår i og imellem de efterfølgende kapitler. Ideen om økologiske eksperimentalzoner udspringer af de seneste årtiers tiltagende erkendelse af, at et samfund som det danske nødvendigvis må indrettes således, at det befordrer bæredygtighed. Dette kræver ikke blot symbolske handlinger eller marginale justeringer, men mere grundlæggende forandringer. Det er i denne forbindelse eksperimentalzonernes opgave at udvikle viden og erfaring om, hvori disse forandringer består, og hvorledes de kan iværksættes. I forfatternes fælles grundlag indgår, at demokratisk folkestyre er et grundvilkår, der bør tilføjes et sidestillet, nemlig bæredygtighed. Det fælles grundlag indeholder ligeledes en forståelse af samfundets udvikling som bestemt af et samspil mellem på den ene side givne betingelser og på den anden valg mellem mulige beslutninger og handlinger. Sidstnævnte indebærer således, at de givne betingelser inden for naturgivne rammer kan forandres over tid, og at det politiske praksisfelt derfor fremstår som essentielt. Endelig indeholder det fælles grundlag anerkendelse af den folkelige innovationsevnes styrke i almindelighed og af dens potentialer i forhold til kobling mellem demokrati og bæredygtighed i særdeleshed. Den tematiske diskussion indeholder hovedsageligt en undersøgelse af de tre elementer i begrebet: Økologisk, Eksperimentel, Zone. Økologisk angiver et formål, eksperimentel et middel og zone en afgrænsning. Undersøgelsen finder sted med udgangspunkt i det fælles grundlag og forfatternes forskellige genstandsfelter og faglige erfaringsgrundlag.

10 12 Kapitel 1 D enne antologi omhandler eksperimenter som grundlag for bevidst design af samfundsmæssige institutioner og strukturer, der understøtter bæredygtig udvikling. Anledningen er en idé om økologiske eksperimentalzoner, der som en samfundets udviklingsafdeling båret af folkelig idékraft skal skaffe praktisk viden og erfaring om dette design. Formålet med antologien er med et samfundsvidenskabeligt udgangspunkt at undersøge ideens indhold, muligheder og begrænsninger. Udgangspunktet for den behandlede problemstilling er, at der gennem en intensiv debat i de seneste tre årtier er udviklet en vis erkendelse af, at den vestlige livsstil medfører negative påvirkninger af miljøet, hvilket tegner uønskede perspektiver for klodens tilstand. Debatten har sat sig konkrete spor i form af enkeltteknologier, såsom vedvarende energi og økologisk landbrug, der kan betegnes som værende i overensstemmelse med Brundtland-kommissionens anvisninger for en bæredygtig udvikling. Det er i forlængelse heraf anført, at det næste skridt må indebære, at sådanne enkeltteknologier knyttes sammen til hele teknologisystemer, og at der generelt tilvejebringes samfundsmæssige rammer, der som helhed fremmer bæredygtig udvikling. Det vil sige samfundsmæssige institutioner og strukturer, som indeholder anvisninger på og incitamenter til, at alle vores individuelle såvel som samfundsmæssige handlinger er miljømæssigt, økonomisk og socialt bæredygtige på kortere og længere sigt. Samtidigt kan det konstateres, at samfund som det danske er ved at have udlevet den industrielle epoke og er under transformation ind i en postindustriel 2. I denne forbindelse er de samfundsmæssige rammer under forandring, og samfundet er således i forvejen inde i en mere fundamental omstillingsproces, hvor såvel private som offentlige aktørers betingelser og virkemåder ændres. Når samfundet er under en sådan forandring, kan man naturligvis lade sig rive med af strømmen for passivt at iagttage og tilpasse sig udviklingen. Men man kan også bevidst vælge at påvirke disse forandringer i ønskværdig retning. Behovet for forandringer under hensyn til krav om bæredygtig udvikling kan derfor kobles sammen med de mere fundamentale forandringsprocesser, der i forvejen forløber. Denne sammenkobling indebærer mulighed for bevidste forsøg på at lede forandringsprocesserne således, at de tilgodeser målet om bæredygtig udvikling. Det er netop denne kobling, som søges i herværende antologi, hvor hovedsigtet er at undersøge et simpelt og i princippet let operationaliserbart redskab, der som idé er anvist til formålet: At skabe et videns- og erfaringsgrundlag for bevidst forandring. Redskabet er benævnt som økologiske eksperimentalzoner. Bag ideen ligger flere konstateringer. For det første, at behovet for bæ

11 Samfundets udviklingsafdeling 13 redygtig udvikling er presserende. For det andet, at dette behov ikke imødekommes ved blot at tale om det eller ved symbolske handlinger. Der fordres også konsekvent handling. For det tredje, at den nødvendige forandring kræver viden og erfaring, som vi ikke er i besiddelse af. For det fjerde, at der i Danmark er tradition for et folkeligt engagement, idérigdom og ansvarlighed, der kan og bør udnyttes som grundlag for at skaffe sig denne viden og erfaring. Ideen, og de præmisser den hviler på, præsenteres, diskuteres, udvikles og suppleres i denne antologi. Ideen Ideen om økologiske eksperimentalzoner, i den form der er genstand for dette og de efterfølgende kapitler, kan føres tilbage til en distinktion mellem små og store teknologier (Heinberg, 1997b). Distinktionen tager udgangspunkt i den konstatering, at forskellige teknologityper har forskellig rækkevidde med hensyn til negative effekter. Således har små teknologier kun en begrænset rækkevidde, idet de potentielle effekter er overskuelige, gennemskuelige og tendentielt reversible. Store teknologier er derimod uoverskuelige og uigennemskuelige samt tendentielt ledsaget af irreversible effekter (Ingemann, 1998). Disse principielle forskelle giver ikke kun anledning til forskellige miljømæssige effekter, men også til forskellige samfundsmæssige implikationer. Således fremmer små teknologier ansvarlighed alene af den grund, at ansvaret er åbenlyst, når det skal placeres, hvorimod store teknologier alene i kraft af deres uigennemskuelighed gør det vanskeligt at placere ansvar, hvorved de befordrer ansvarsforflygtigelse. Også med hensyn til samfundsmæssige organisationsformer optræder væsensforskelle. Således inviterer små teknologier tendentielt til demokratiske og lokale former under hensyn til lokal forskellighed, hvorimod store teknologier tendentielt nødvendiggør centraliserede og topstyrede organisationsformer baseret på enslighed. Denne begrebsliggørelse af teknologier og deres samfundsmæssige implikationer var i 1997 introduceret ved et seminar afholdt af Det økologiske Råd, der blev fulgt op af en række seminarer organiseret af foreningen Øko-Net 3. I denne forbindelse arrangerede sidstnævnte en samling på Kolding Højskole under overskriften Skal tumperne redde verden, når nu de kloge ikke vil? 4. Udgangspunktet var ovennævnte distinktion mellem små og store teknologier samt den konstatering, at de dominerende samfundsmæssige institutioner tendentielt og latent frem

12 14 Kapitel 1 mer store teknologier og en udvikling, der ikke generelt harmonerer med kravet om bæredygtighed. Introduktionen af begrebet tumper henviste til et folkeligt begreb for bottom up potentialer og kan ses i forlængelse af den danske tradition for folkelig deltagelse og folkeligt initiativ i relation til omfattende samfundsmæssige problemstillinger og forandringer 5. Et af resultaterne af samlingen på Kolding Højskole var nedsættelse af en arbejdsgruppe, der på grundlag af debatten og efterfølgende diskussioner udarbejdede Kolding Manifestet (Anonym, 1998). Manifestet søger primært at formulere en kritik af den hidtidige, og mål for den fremtidige, udvikling, samt angive hvorledes disse mål kan operationaliseres gennem anvendelse af teknologikriterier formuleret på grundlag af teknologiernes miljømæssige og samfundsmæssige implikationer. Ved en samling i 1998 blev arbejdet med konkretisering af Kolding Manifestet fortsat. I denne forbindelse blev forslaget om økologiske eksperimentalzoner sat til debat og en arbejdsgruppe nedsat med henblik på videre konkretisering af ideen 6. I relation til Kolding Manifestet og forslaget om eksperimentalzoner er tumpe-begrebet blevet indrulleret som udtryk for et folkeligt engagement, der kan omfatte udvikling af samfundsmæssige bæredygtighedsstrategier, herunder en syntese mellem økonomisk og økologisk rationalitet. Rationalet omkring eksperimentalzoner er således, at sidstnævnte syntese fordrer viden og erfaring, der må fremskaffes gennem eksperimenter en samfundets udviklingsafdeling vedrørende natur- og samfundsmæssig husholdning båret af folkeligt engagement og idékraft. Det skal tilføjes, at den almene debat, der er udgangspunkt for denne antologi, kan fortolkes således, at den implicit baserer sig på to idealtypiske positioner med et kontinuum af mellemformer. De modstående idealtyper har fælles udspring i en erkendelse af bæredygtighedens nødvendighed og konstatering af, at den nuværende samfundsudvikling ikke i tilstrækkeligt omfang kan imødekomme denne nødvendighed. Forskellen i de to positioner fremtræder herefter i følgeslutningerne. Den ene position slutter, at de personer, der har nået denne erkendelse må melde sig ud af samfundet og dermed gøre sig fri af dets strukturelle og institutionelle åg for at realisere deres eget liv. Den anden position slutter derimod, at erkendelsen må lede til etablering af samfundsmæssige aktiviteter, eksperimentalzoner, der kan danne kognitivt grundlag for anvisninger på, hvorledes samfundet kan/bør udvikles med henblik på bæredygtighed. Det er denne sidstnævnte position, der er genstand for analyse i herværende antologi.

13 Samfundets udviklingsafdeling 15 Det fælles grundlag Antologiens bidrag baserer sig på en fælles problemformulering, der i stort omfang er inspireret af Brundtland-rapporten (World Commission, 1987). Denne rapport bragte den miljømæssige problematik samt den intra- og intergenerationelle fordeling højt på den internationale dagsorden. Den var ikke udtryk for nogen revolutionerende ny erkendelse, idet miljøproblematikken var flittigt diskuteret et par årtier forud. Rapportens påpegning af den ulige fordeling mellem i- og u-lande var heller ikke ny. Det erkendelsesmæssige fremskridt må derfor primært tilskrives rapportens nyfortolkning af begrebet bæredygtighed, hvorved de to problemstillinger blev kædet tæt sammen. Således blev der skabt et begrebsmæssigt grundlag for international debat om hensigtsmæssige løsningsmodeller for at opnå et i tid og rum bæredygtigt, globalt samfund. Den internationale debat fik også sit udtryk i Danmark, hvor bæredygtighedsbegrebet indtog en central position i 1990 erne og blev koblet sammen med et væld af problemstillinger. I forbindelse med denne debat kunne der iagttages en kamp om at lægge nærmere specificeret indhold i begrebet og således fortolke det ind i forhold til forskelligartede interesser (se kapitel 4). Det foreløbige resultat har været en række mere eller mindre segmenterede forsøg på at applicere fortolkninger af begrebet ved aktiviteter såsom grønne regnskaber, Agenda 21, miljømæssig vurdering af finansloven m.v. Ligeledes er der iværksat udviklings- og forsøgsprogrammer inden for afgrænsede resortområder som Socialministeriets SUM-midler, By- og Boligministeriets byøkologipuljer, Energiministeriets midler til renere teknologi, etablering af Grønne Familier etc. (se også kapitel 9 og 10). Det synes imidlertid karakteristisk, at der kun i begrænset omfang er søgt appliceringer, der inkluderer bæredygtighed i den brundtlandske forstand som et basalt, integreret element i hele den samfundsmæssige struktur og i samfundsmæssige institutioner (sammenlign med begreberne 1. og 2. ordens energiforbrug i kapitel 8). Således er det karakteristisk, at erfaringer fra udviklings- og forsøgsprogrammer kun i begrænset omfang overføres til og implementeres i samfundets normer og regelsæt. Bæredygtighed er med andre ord nærmere udviklet som et appendiks til andre samfundsmæssige og individuelle beslutnings- og handlingsgrundlag. Parallelt med ovennævnte aktiviteter har folkelige miljøfora debatteret bæredygtighed i et mere helhedsorienteret perspektiv. Det kan udledes heraf, at der kaldes på nærmere omtanke med hensyn til at finde hensigtsmæssige løsninger og omsætte viden herom til mere generel og

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers Mænd Køn under forvandling Kenneth Reinicke unı vers Mænd Køn under forvandling unı vers Mænd Køn under forvandling Af Kenneth Reinicke Mænd Køn under forvandling Univers 14 Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

Retur til indholdsfortegnelse

Retur til indholdsfortegnelse Retur til indholdsfortegnelse Den ustyrlige psykiatri per vestergaard Den ustyrlige psykiatri Mellem adfærdsforstyrrelse og sygdoms- problem: en idehistorisk analyse aarhus universitetsforlag Den ustyrlige

Læs mere

Gruppeudviklingssamtaler på Københavns Universitet

Gruppeudviklingssamtaler på Københavns Universitet Gruppeudviklingssamtaler på Københavns Universitet HR & Organisation September 2009 GRUS-koncept GRUS er en organiseret gruppesamtale af nogle timers varighed, der kan sikre sammenhæng mellem enhedens

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Jesper Jespersen. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Jesper Jespersen. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jesper Jespersen Jurist- og Økonomforbundets Forlag Bogen er en lærebog i miljøøkonomi, der giver en ikke-teknisk fremstilling af de væsentligste miljøøkonomiske problemstillinger. Ved hjælp af simple

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Konkurrence tatens pædagogik

Konkurrence tatens pædagogik Brian Degn Mårtensson Konkurrence tatens pædagogik En kritik og et alternativ Aarhus Universitetsforlag Konkurrencestatens pædagogik En kritik og et alternativ Brian Degn Mårtensson Konkurrencestatens

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE

UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Christian Helms Jørgensen UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Skoleledelse og læringsmiljø

Skoleledelse og læringsmiljø Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels

Læs mere

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Dagsorden for i dag PROJEKTFORMIDLING. Øvelse 1. Typer af formidling. Hvad siger erfaringerne (1) Hvad siger erfaringerne (2)

Dagsorden for i dag PROJEKTFORMIDLING. Øvelse 1. Typer af formidling. Hvad siger erfaringerne (1) Hvad siger erfaringerne (2) PROJEKTFORMIDLING 7mm i SLP Lars Peter Jensen Dagsorden for i dag Forelæsnings- og øvelsestema: Hvad er god skriftlig formidling af projektarbejdet. Forelæsnings- og øvelsestema: Kritiske punkter i rapportskrivning.

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Spørgsmål til refleksion kapitel 1

Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv 1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den

Læs mere

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Bioteknologi Opfattelser og holdninger blandt danskere, 1989-2000 Notat 2001/3 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies in Research

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Et arbejdsliv i acceleration. Og så giver bogen bud på, hvordan vi skaber arbejdslivskvalitet gennem formning af arbejdspladsens tidsmiljø.

Et arbejdsliv i acceleration. Og så giver bogen bud på, hvordan vi skaber arbejdslivskvalitet gennem formning af arbejdspladsens tidsmiljø. Bogen baserer sig på et forskningsprojekt, som i samarbejde med seks virksomheder har indsamlet erfaringer med og teoretisk viden om Tiden i det grænseløse arbejde. Derudover er der gennemført eksperimenter

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport E-markedspladser et springbræt for dansk eksport Reimer Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen Reimar Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen E-markedspladser et springbræt for dansk eksport 1. udgave

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Fra sogn til velfærdsproducent

Fra sogn til velfærdsproducent Fra sogn til velfærdsproducent Fra sogn til velfærdsproducent Kommunestyret gennem fire årtier Jens Blom-Hansen Marius Ibsen Thorkil Juul Poul Erik Mouritzen Syddansk Universitetsforlag 2012 Forfatterne

Læs mere

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune 2016 Indhold Indledning - Den folkeoplysende virksomhed i Skanderborg Kommune.. 3 Vision. 4 Mål.. 4 Folkeoplysningsudvalget. 6 Rammer for den folkeoplysende virksomhed..

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 13 Offentlig gode eksperiment Relevant pensum: Mankiw & Taylor kapitel 11 Claus Thustrup Kreiner & Thomas Markussen www.econ.ku.dk/ctk/principperi

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Sammenfatning. Projektets formål. Begrebet strategisk miljøvurdering

Sammenfatning. Projektets formål. Begrebet strategisk miljøvurdering Sammenfatning Projektets formål Projektet har til formål at videreudvikle de erfaringer med miljøvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag, der hidtil er opnået i Danmark, og medvirke til en dialog

Læs mere

1. at skabe en langsigtet aftale om Danmarks deltagelse i international idræt og idrætspolitik,

1. at skabe en langsigtet aftale om Danmarks deltagelse i international idræt og idrætspolitik, Kulturudvalget 2014-15 KUU Alm.del Bilag 143 Offentligt FULD TALE Arrangement: Åbent eller lukket: Samråd om spørgsmål S vedr. Idan/Play the Games internationale oplæg: Den globale idræts krise er Danmarks

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Guide til tryghedsvandringer

Guide til tryghedsvandringer Forfatter: Tine Sønderby. Guide til tryghedsvandringer S. 1 / 14 Lokale aktører Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup ISBN: 978-87-92966-10-0 April 2013 S. 2 / 14 Kopiering er tilladt

Læs mere

EFTERRETNINGSNOTAT. DATO : 1. oktober 2007. : Teknik- og Miljøudvalget. : Center for Miljø. EMNE : Agenda 21-plan 2008-2011 Resultat af udvalgshøring

EFTERRETNINGSNOTAT. DATO : 1. oktober 2007. : Teknik- og Miljøudvalget. : Center for Miljø. EMNE : Agenda 21-plan 2008-2011 Resultat af udvalgshøring EFTERRETNINGSNOTAT DATO : 1. oktober 2007 TIL FRA : Teknik- og Miljøudvalget : Center for Miljø EMNE : Agenda 21-plan 2008-2011 Resultat af udvalgshøring RESUMÈ Dette efterretningsnotat beskriver i store

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag 13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik 10.klasse Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Projektpræsentation. Formidling og statusseminar. Hvad siger erfaringerne (1) Hvad siger erfaringerne (2) Kropssprog (1) Hvad siger erfaringerne (3)

Projektpræsentation. Formidling og statusseminar. Hvad siger erfaringerne (1) Hvad siger erfaringerne (2) Kropssprog (1) Hvad siger erfaringerne (3) Formidling og statusseminar Projektpræsentation SLP 3 foråret 2011 MedIS og Medicin Lars Peter Jensen Indhold: Projektpræsentation Projektskrivning Statusseminar For projektdeltagere For bevillingshavere

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Miljøstrategisk Årsmøde: På vej. vej mod et mere bæredygtigt Danmark?.

Miljøstrategisk Årsmøde: På vej. vej mod et mere bæredygtigt Danmark?. Rammepapir februar 2015 om grundlag, elementer, organisation og økonomi: Miljøstrategisk Årsmøde: På vej mod et mere bæredygtigt Danmark? Grundlag Baggrund for initiativet I 2014 blev der taget initiativ

Læs mere

Principper for god fondspraksis

Principper for god fondspraksis Principper for god fondspraksis 2-3 4-5 6-7 8-9 10-11 12-13 14-15 14-15 16-17 16-17 18-19 20-21 22-23 Indledning Baggrund Hvem er omfattet Principper for god fondspraksis for uddelingsvirksomheden PRINCIP

Læs mere

Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger

Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger Finn Arler Institut for Planlægning Aalborg Universitet Hvorfor har bæredygtighed været et centralt tema siden 1960 erne? Hvad med bæredygtig udvikling?

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Uro og disciplin i skolen

Uro og disciplin i skolen Uro og disciplin i skolen 1 Uro og disciplin i skolen Niels Egelund, Helle Jensen og Erik Sigsgaard Tilrettelæggelse: Carsten Bendixen og Gerd Christensen Roskilde Universitetsforlag 3 Niels Egelund, Helle

Læs mere

Materialiseringer. Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse. Redaktion. Tine Damsholt. Dorthe Gert Simonsen. Aarhus Universitetsforlag

Materialiseringer. Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse. Redaktion. Tine Damsholt. Dorthe Gert Simonsen. Aarhus Universitetsforlag Materialiseringer Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse Redaktion Tine Damsholt Dorthe Gert Simonsen Aarhus Universitetsforlag Camilla Mordhorst Materialiseringer Materialiseringer Nye perspektiver

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

Naturfagenes egenart

Naturfagenes egenart Naturfagenes egenart konference, Odense 26. august 2010 Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet Naturvidenskabernes egenart Hvad kan naturvidenskaberne bibringe de unge, som

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne. Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende

Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne. Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende Hvem er jeg? Uddannet Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda 21

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Frivilligrådets mærkesager 2015-16

Frivilligrådets mærkesager 2015-16 Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Jørgen Christiansen og Brian Degn Mårtensson (red.) Pædagogik i døgninstitutionen

Jørgen Christiansen og Brian Degn Mårtensson (red.) Pædagogik i døgninstitutionen Jørgen Christiansen og Brian Degn Mårtensson (red.) Pædagogik i døgninstitutionen Laila Gardezi Aggergaard, Lisbeth Bruus-Jensen, Jørgen Christiansen (red.), Lene Eriknauer, Helle Fisker, Steen Gaardsted,

Læs mere

I HVAD ER SAMFUNDSVIDENSKABELIGE METODER?

I HVAD ER SAMFUNDSVIDENSKABELIGE METODER? Indhold Forord............................................. 7 Kapitel I HVAD ER SAMFUNDSVIDENSKABELIGE METODER?.......... 11 Kapitel II HVORDAN KAN MAN TILRETTELÆGGE UNDERSØGELSEN?..... 25 Kapitel III

Læs mere

sociale samfundsansvar

sociale samfundsansvar (B)CSR Byggebranchens sociale samfundsansvar Byens Netværk 23.2.2010 Tekst og foto: Nanna Jardorf Byens Netværk og Dansk Arkitektur Center sætter skarpt fokus på de betingelser, standarder og problematikker

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG

FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG PLAN Proces og refleksioner i udvikling af de nye mål Målene, som de endte med at blive Implementering? Spørgsmål, kommentarer

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I. 1. årsprøve, 1. semester. Forelæsning 13 Offentlig gode eksperiment Relevant pensum: Mankiw & Taylor kapitel 11

ØKONOMISKE PRINCIPPER I. 1. årsprøve, 1. semester. Forelæsning 13 Offentlig gode eksperiment Relevant pensum: Mankiw & Taylor kapitel 11 ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 13 Offentlig gode eksperiment Relevant pensum: Mankiw & Taylor kapitel 11 Claus Thustrup Kreiner & Thomas Markussen www.econ.ku.dk/ctk/principperi

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Torben Weinreich. Børnelitteratur. mellem kunst og pædagogik. Roskilde Universitetsforlag

Torben Weinreich. Børnelitteratur. mellem kunst og pædagogik. Roskilde Universitetsforlag Torben Weinreich Børnelitteratur mellem kunst og pædagogik Roskilde Universitetsforlag Torben Weinreich Børnelitteratur mellem kunst og pædagogik 2. udgave 2004 Roskilde Universitetsforlag, 2004 Omslag:Torben

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Parat til. Parat til design // Formål & indhold 1

Parat til. Parat til design // Formål & indhold 1 Parat til DESIGN FORMÅL & INDHOLD Parat til design // & indhold 1 INDHOLD Målgruppe Elever med erhvervs- og husholdningsfaglig interesse for design og sund livsstil 3 Parat til Design vil gøre eleven mere

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 8. december 2015 Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 1. Baggrund for analysen I Ældre og Sundhed har opgaverne udviklet sig meget over de senere år. Ældrebefolkningen

Læs mere