København en bæredygtig storby

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "København en bæredygtig storby"

Transkript

1 August 2001 København en bæredygtig storby Forslag til mål for en bæredygtig udvikling i Københavns Kommune Rådet for Bæredygtig Udvikling i Københavns Kommune

2 NORDISK MILJØMÆRKNING Udarbejdet af Rådet for Bæredygtig Udvikling i Københavns Kommune Juni Yderligere oplysning ved henvendelse til rådets medlemmer (se bagerst i publikationen) eller til rådets sekretariat: c/o Miljøkontrollen, Flæsketorvet 68 Postboks Kbh. V. Tlf miljoe@miljoe.kk.dk. Kontaktperson: Mariann Anderson. Grafisk tilrettelæggelse: Julie Wedderkopp. Trykt på miljøcertificeret og Svanemærket trykkeri: EksSkolens Trykkeri, København. 541 TRYKSAG 508

3 Indhold Forord...5 Miljø på tværs... 6 Et folkeligt anliggende... 7 Natur- og miljøundervisning Det globale klima Trafikken i byen Ren jord Rent drikkevand Vandområder til at bade og fiske i Kemiske stoffer og produkter Rene fødevarer Mindre affald Grønne områder for alle Om Rådet for Bæredygtig Udvikling... 28

4

5 Forord København vil være en bæredygtig storby. Ud fra denne målsætning har Borgerrepræsentationen nedsat et Råd for Bæredygtig Udvikling. Rådet skal rådgive og inspirere kommunen, så den bevæger sig i en bæredygtig retning. Ved bæredygtig udvikling forstår Rådet: En udvikling, der ikke belaster miljø og ressourcer på en måde, som forringer fremtidige generationers livsvilkår. En udvikling, hvor miljøbeskyttelse er en integreret del af udviklingsprocessen og ikke behandles adskilt herfra. En udvikling, der både omfatter det globale, det regionale og det lokale miljø i København. I henhold til sit kommissorium skal Rådet komme med forslag til Københavns Kommune om: Mål for en bæredygtig udvikling Hvordan borgerdeltagelsen fremmes Hvordan det tværsektorielle arbejde fremmes Hvordan Agenda 21 tanken udbredes til private virksomheder, organisationer og borgergrupper Som sin hovedopgave har Rådet for at opfylde kommissoriet valgt at formulere langsigtede mål og visioner på miljøområdet. Rådet har på grund af det begrænsede tidsperspektiv valgt at fokusere på mål for det fysiske miljø og ikke fremhæve sociale og økonomiske bæredygtighedsmål. En del af de langsigtede visioner kræver ikke alene store investeringer men også store omstillinger i samfundet. Disse typer af visioner kan ikke realiseres på kort sigt. Men Rådet finder det væsentligt både at fastholde målsætningen om et bæredygtigt København, og at konkrete tiltag hele tiden vurderes i lyset af de langsigtede mål. Rådet for Bæredygtig Udvikling har beskrevet visioner og mål inden for temaerne Det globale klima, Trafikken i byen, Jord, Drikkevand, Vandområder, Kemiske stoffer og produkter, Fødevarer, Affald og Grønne områder. Efter Rådets opfattelse repræsenterer disse områder de væsentligste miljøproblemer og indsatsområder i en storby som København. Rådet har i overensstemmelse med sit kommissorium derudover beskrevet sin vision for, hvordan det tværsektorielle samarbejde og borgerdeltagelsen fremmes, da Rådet ser dette som grundlæggende forudsætninger for, at der faktisk kan finde en bæredygtig udvikling sted. Rådets mål herfor er beskrevet under temaerne Miljø på tværs, Et folkeligt anliggende og Natur- og miljøundervisning. Rådet har peget på, hvordan Københavns Kommune og andre centrale aktører kan bidrage til at nå målene, da Rådet opfatter det som en væsentlig opgave at skabe debat med disse aktører. Rådet har i sine anbefalinger lagt vægt på, at Københavns Kommune som den største virksomhed i byen bør gå foran og feje for egen dør. Her er et stort potentiale for at spare ressourcer og mindske miljøbelastningen, og at feje for egen dør vil være et positivt signal at sende byens borgere. For at vise hvordan de langsigtede mål kan anvendes som pejlemærker i miljøarbejdet her og nu, har Rådet arbejdet videre med et projektforslag om grundvand. Det er et område med stor miljøbelastning og tillige et område, hvor grundlæggende forandringer er nødvendige for på længere sigt at opnå en bæredygtig udvikling. KØBENHAVN EN BÆREDYGTIG STORBY. ENDELIGT FORSLAG AUGUST

6 Miljø på tværs Skal København blive en bæredygtig storby, er det en forudsætning, at en lang række private og offentlige aktører i byen, og ikke mindst på nationalt og europæisk plan, udvider miljøindsatsen i forhold til i dag. Der er behov for omstilling af samfundet, så miljøindsatsen integreres i planer og aktiviteter så som finanspolitik, trafik- og energipolitik, boligpolitik, fødevarepolitik m.v. Især er det centralt, at de samfundsøkonomiske omkostninger af miljøforurening indregnes i produktions- og markedsføringsled med henblik på at fremme miljøvenlige produktioner og produkter. Med andre ord skal miljøbelastningen afspejles i prisen på produkter og tjenesteydelser. En snæver sektoriel fokusering på løsningen af et problem kan medføre, at man via denne løsning skaber en række andre problemer eller "låser" for fornuftige tiltag i andre sammenhænge. Der er behov for en koordineret indsats mellem sektorer, så mål, beslutningsstrukturer og procedurer i disse sektorer ikke (utilsigtet) modarbejder miljøpolitiske mål. Miljøpolitiske mål bør i højere grad integreres i en række andre centrale politikområder. Rådet for Bæredygtig Udvikling kommer i det følgende med nogle bud på, hvordan det kan ske. Såvel i den offentlige virksomhed Københavns Kommune som i private virksomheder bør miljø rangere på lige fod med andre hensyn i beslutningsprocesserne. Der bør f.eks. indføres procedurer, der synliggør, hvordan miljøhensyn prioriteres i forhold til økonomi og kvalitetshensyn. Rådet finder det vigtigt, at der i arbejdet med både mål og forslag til konkrete initiativer foretages økonomiske konsekvensberegninger for både borgere og virksomheder. Disse beregninger bør indgå i beslutningsgrundlaget, når der skal tages stilling til mål og forslag til initiativer. Københavns Kommune og de private virksomheder bør arbejde målrettet for at være med i den miljøpolitiske front. Et stærkt miljøpolitisk renommé er sammen med andre forhold med til at gøre det attraktivt at bo og arbejde i København. KØBENHAVN EN BÆREDYGTIG STORBY. ENDELIGT FORSLAG AUGUST

7 Et folkeligt anliggende Efter Rådets opfattelse kan København ikke blive en bæredygtig by uden, at den enkelte borger gives stærke incitamenter til at ændre adfærd, til at minimere sit forbrug af energi og vand og til at ændre forbrugsvaner. Der er derfor behov for en særlig indsats for at gøre miljøindsatsen til et folkeligt anliggende. Det er i denne sammenhæng Rådets grundtanke, at større virksomheder, foreninger, organisationer og nøglepersoner i byen bør påtage sig et særligt ansvar, fordi de kan fungere som "ambassadører" for miljøet i kraft af deres kontaktflade til borgerne. Erfaringerne viser, at en eller flere af nedenstående forudsætninger skal være opfyldt, hvis vi skal ændre vores adfærd i en mindre miljøbelastende retning: Der skal være tale om et problem, som aktuelt udgør en stor og dokumenteret trussel for mennesker eller natur. Der skal være tale om problemer, som vi mener, er vigtige. Der skal være tale om problemer, som vi vurderer, vi kan bidrage til at løse. Løsningen på problemet skal indeholde et økonomisk incitament. De pågældende problemer og løsninger skal have været omtalt markant i dagspressen. De adfærdsændringer, som ønskes fremmet, vil sjældent kunne nås alene ved at oplyse om, at der er et dokumenteret miljøproblem. Derimod er det Rådets overbevisning, at man ved hjælp af en omfattende dialog med borgerne kan udvikle de andre forudsætninger og dermed i højere grad inspirere beboere, institutioner og virksomheder til en mere miljøbevidst adfærd. KØBENHAVN EN BÆREDYGTIG STORBY. ENDELIGT FORSLAG AUGUST

8 En sådan dialog bør tage afsæt i et lokalområdes problemer og ressourcer og bør varetages af nøglepersoner med tilknytning til området. Forudsætningen for at skabe engagement og ejerskab er, at man kan se sig selv i en kendt social sammenhæng og se resultaterne af indsatsen på tæt hold. Rådet for Bæredygtig Udvikling holdt i november 2000 en idékonference om miljøsamarbejdet. Formålet med konferencen var, at deltagerne formulerede deres ønsker til det fremtidige samarbejde mellem de kommunale myndigheder og borgerne om miljøaktiviteter i København. I konferencen deltog 130 personer fra lokale Agenda 21 grupper, boligselskaber, byfornyelsesselskaber, kvarterløftområder, kommunale miljømyndigheder og andre miljøaktive borgere. Konferencens deltagere udarbejdede en række anbefalinger for det videre samarbejde mellem miljømyndigheder og borgere. Der blev bl.a. peget på, at der bør opbygges et netværk for miljøaktive i byen, og at der bør etableres lokale Agenda 21 centre i alle bydele. Disse lokale centre skal kunne informere, rådgive, igangsætte miljøprojekter i samarbejde med lokale aktører og koordinere den lokale indsats med de centrale kommunale miljømyndigheder. Man kan ikke forvente, at den kommunale administration alene kan nå ud til den enkelte borger i en storby som København, og heller ikke at etableringen af lokale Agenda 21 centre alene vil kunne nå den enkelte borger. Men de, der kan nå bredest ud, er de, der i forvejen har en etableret relation eller kontaktflade til bestemte grupper af befolkningen, dvs. personer, der i kraft af deres holdning eller tilknytning til organisationer, er interesseret i at gøre en indsats for miljøet. Det er f.eks. de grønne guider, aktive medlemmer i miljø-, sundheds- og forbrugerorganisationer, fagforeninger, boligforeninger, medlemmer i politiske partier og ungdomsorganisationer, deltagere i ungdomsprojekter m.fl. Det afgørende er, at der er tale om folk, der ikke kun appellerer til dem, der allerede er miljøbevidste, men som befinder sig i den "samme verden" og kan tale samme sprog, som de borgere, de skal samarbejde med. Dette er grundlaget for Rådets tanke om brug af "miljøambassadører". Rådet har anskueliggjort ideen med miljøambassadører i et projekt om rent grundvand. Projektet tager udgangspunkt i den indbyrdes afhængighed mellem land og by omkring rent grundvand. På den ene side hentes de københavnske borgeres drikkevand fra grundvandet på det meste af Sjælland, og det medfører belastning af grundvandsressourcen og af vådområder. På den anden side er rent grundvand bl.a. påvirket af landbrugets forbrug af pesticider. En grundtanke i projektet er, at hvis København skal reducere vandforbruget væsentligt i forhold til i dag, skal man etablere et meget tættere samarbejde med den enkelte borger end der findes på nuværende tidspunkt. Og man skal have et samarbejde med sjællandske landmænd og deres organisationer for at skabe forståelse for situationen i by og på land. I projektet arbejdes derfor med tanker om at involvere en lang række "miljøambassadører", bl.a. boligforeninger, detailhandelen, lokale miljø- og forbrugerorganisationer og landboforeninger i udførelsen af projektet. KØBENHAVN EN BÆREDYGTIG STORBY. ENDELIGT FORSLAG AUGUST

9 Anbefalinger til Københavns Kommune Inden år 2005 skal der være Agenda 21 medarbejdere/grønne guider i alle bydele. De skal være tilknyttet lokale Agenda 21 centre og fungere som samlingspunkt for miljøambassadører, Københavns Kommunes forvaltninger og borgere i bydelene. Agendacentrenes opgave skal være at forankre miljøarbejdet i byens lokalområder ved at igangsætte aktiviteter, formidle viden og styrke netværk. Derfor behøver centrene ikke nødvendigvis være stationære, men kan også være mobile. Vejledninger om gældende miljøregler, f.eks. om de regler, der gælder for anvendelse af regnvand, solvarme, affaldssortering m.m., skal samles og gøres let tilgængelige for lokale foreninger og borgere, der ønsker at sætte miljøprojekter i gang. Der skal vederlagsfrit en gang årligt gives oplysninger til borgere om vand- og elforbrug samt mængde indsamlet affald til brug for lokale grønne regnskaber. Der skal endvidere vederlagsfrit gives oplysninger om beboerantal, så det er muligt at opgøre et gennemsnitligt forbrug for dele af beboelsesejendomme eller for opgange. Formålet hermed er at kunne finde frem til, hvor der er et relativt stort forbrug, så indsatsen kan rettes herimod. Dette er især relevant i forbindelse med større boligkomplekser, hvor der kan være store udsving i forbruget. Der skal i den kommende Lokal Agenda 21 plan for Københavns Kommune indgå overvejelser om, hvordan kommunen kan anvende "miljøambassadør"-tanken i konkrete projekter. KØBENHAVN EN BÆREDYGTIG STORBY. ENDELIGT FORSLAG AUGUST

10 Natur- og miljøundervisning Borgerne i København skal have tilbud om en uddannelse i miljø og økologi. Det gælder især børn og unge. Børnene og de unge er fremtidens producenter og forbrugere, og det er vigtigt at påvirke deres adfærd og holdninger til miljø og økologi. Rådet er derfor af den opfattelse, at der bør gøres en særlig indsats i forhold til denne målgruppe allerede i børnehavealderen, men særligt i skoleårene. Børn og unge bør have førstehåndsoplevelser af natur og miljø, så de ikke oplever deres liv løsrevet fra naturen. Dette kan føre til lav prioritering af naturog miljøproblemer hos børn og unge. Der bør for skoleelever desuden lægges vægt på undervisning i miljøproblemernes årsager, så eleverne får forståelse for miljøproblemerne, deres omfang og kompleksitet. Samtidig bør eleverne præsenteres for handlingsorienterede løsningsmuligheder på individplan, sådan at den enkelte får en tro på, at egen handling er vigtig. Endelig bør miljøundervisningen forholde sig til fællesskabets muligheder og virkemidler i løsningen af miljøproblemerne, sådan at de unge får en forståelse for og accept af miljøpolitiske tiltag. Som overordnet målsætning foreslår Rådet, at den voksne befolkning og særligt børn og unge tilegner sig kompetencer og handler i overensstemmelse hermed for at opnå bæredygtig udvikling i København, og at de opnår forståelse for og accept af de nødvendige miljøpolitiske tiltag i København. Rådet foreslår, at Københavns Kommune arbejder for følgende konkrete mål: Alle fødevarer, som anvendes i Københavns Kommunes daginstitutioner, skoler og gymnasier, skal være økologisk produceret senest i Alle kommunens daginstitutioner, skoler og gymnasier er miljøcertificerede i Alle kommunens daginstitutioner har implementeret tankerne om det bæredygtige samfund i deres virksomhedsplaner og målsætninger i Alle kommunens daginstitutioner er i år 2005 knyttet til og besøger løbende et naturområde. Alle kommunens skoler har i 2005 implementeret tankerne om den grønne skole og det bæredygtige samfund i deres målsætning, udviklingsplaner og læseplaner. Alle kommunens skoler er i 2005 knyttet til og har mulighed for at modtage undervisning fra en mini-naturskole, en økobase samt anden naturskole. Antallet af skolebesøg på Miljøtjenestens institutioner er fordoblet frem til år 2005, herunder besøg på grønne virksomheder. Antallet af Grønt Flag skoler i København er 25 i år Inden år 2003 og løbende herefter er der etableret tilbud om efteruddannelses for de medarbejdere og nøglepersoner i kommunens administration, der skal medvirke ved realiseringen af rådets anbefalinger. Inden år 2003 og løbende herefter er der etableret tilbud f.eks. i samarbejde med de folkelige oplysningsforbund om miljøundervisning m.v. til græsrødder, foreninger m.v. KØBENHAVN EN BÆREDYGTIG STORBY. ENDELIGT FORSLAG AUGUST

11 Det globale klima Kuldioxid (CO2) er den væsentligste menneskeskabte drivhusgas. Alle erkender efterhånden, at den medfører klimaforandringer. Energiforbruget i boliger og erhvervsliv udgør hovedparten af energiforbruget. Men motortrafikken udgør en stor og hastigt voksende kilde til CO2-forurening. Det kræver en indsats nu. CO2-udledning er et globalt miljøproblem, men et problem myndigheder, virksomheder og organisationer skal medvirke til at løse på lokalt niveau. Som overordnet målsætning foreslår Rådet, at Københavns udledning af drivhusgasser skal reduceres mere end i nationale aftaler. Rådet foreslår, at Københavns Kommune arbejder for følgende langsigtede mål for reduktion af CO2-udledningen i kommunen: 2010: 25% reduktion i forhold til : 50% reduktion i forhold til : 80 90% reduktion svarende til det økologiske råderum for CO2 Med de virkemidler, Københavns Kommune selvstændigt råder over, vil det kun være muligt at påvirke CO2-udslippet marginalt. Kommunen vil således ikke alene ved egen drift kunne opfylde de nævnte mål. For at nå målet på 25% reduktion i 2010 handler det især om at få omlagt energiproduktionen, så der i væsentligt større omfang anvendes energikilder som biomasse, biogas, solceller, vindmøller og naturgas i stedet for kul. Ligeledes skal der konverteres fra damp til vand i fjernvarmesystemet. Et af de virkemidler Københavns Kommune selv råder over er indkøb af grøn strøm, jf. anbefaling herom nedenfor. Der skal også opnås væsentlige energibesparelser hos forbrugerne. Energiforbruget i persontransporterne kan på kort sigt reduceres betydeligt ved anvendelse af benzinøkonomiske motorer, som allerede er på markedet. Forøget anvendelse af kollektive transportmidler vil også bidrage. De ønskelige ændringer kan opnås ved økonomiske virkemidler som f.eks. en mere miljøorienteret motorbeskatning, kørselsafgifter, afskaffelse af befordringsfradrag og stærkere parkeringsrestriktioner. Anbefalinger til Københavns Kommune For at kunne opnå en markant reduktion (80-90%) i CO2-udledningen skal de fossile brændsler inden for energiproduktion og transport stort set udgå til fordel for vedvarende energi. De reelle virkemidler til en væsentlig begrænsning af energiforbruget og CO2- udslippet ligger især på nationalt niveau og i EU. Men det er samtidig nødvendigt at gøre en indsats også på lokalt niveau, især for at skabe forståelse og accept hos borgere og virksomheder af de drastiske tiltag, som nødvendigvis må komme fra nationalt og internationalt plan, hvis målene skal nås. KØBENHAVN EN BÆREDYGTIG STORBY. ENDELIGT FORSLAG AUGUST

12 Anbefalinger til Københavns Kommune om energiproduktion og -forbrug Der skal ske en hurtig omstilling fra kul til mindre forurenende energikilder herunder biomasse som brændsel i de sjællandske kraftværker. Det skal undersøges, hvorvidt biogas kan spille en større rolle i det københavnske energinetværk. Der skal ske en hurtig konvertering fra damp til vand i fjernvarmesystemet. Det foreslås, at Københavns Kommune tager emnet op overfor bl.a. Miljø- og Energiministeren for at sikre finansiering af projektet. Der skal satses massivt på vedvarende energi, bl.a. solceller i Elkraft området. Det foreslås, at Københavns Kommune tager emnet op overfor relevante parter i Elkraft området. Der skal købes "grøn" strøm til brug i kommunens forvaltninger og institutioner. Det foreslås, at Københavns Kommune i forbindelse med grønne budgetter i 2003 træffer en principiel beslutning om en årlig stigning i indkøb af grøn strøm i kwh på 2% af kommunens samlede strømforbrug. Samtlige forvaltninger skal være miljøcertificeret inden Der skal stilles krav til kommunens samarbejdspartnere om, at de arbejder hen mod at blive miljøcertificeret, og at der stilles krav til støttemodtagere om, at de er miljøcertificerede. Samarbejdspartnere forstås her som forskellige selskaber, hvor kommunen ofte har indflydelse via bestyrelsesposter. Støttemodtagere forstås her som organisationer mfl., som modtager økonomiske midler fra kommunen, f.eks. almene boligselskaber og byfornyelsesselskaber. Der skal i forbindelse med Københavns Kommunes eget byggeri, byfornyelse og støttet byggeri stilles krav om miljørigtig projektering samt miljøstyring af bygningerne i driftsfasen. Alt nybyggeri skal på sigt i videst mulig omfang anvende vedvarende energi, også i kontorbyggeri og luksuslejligheder. Evt. overskudsenergi skal kunne sendes tilbage på nettet til de øvrige forbrugere. Der skal laves forsøg med små decentrale biogasanlæg placeret i byen. Der skal ske en væsentlig udvidelse af energirådgivningen af Københavns Energis kunder. Det foreslås, at Københavns Kommune afsætter betydelige rådgivnings- og kampagnemidler for at sikre udnyttelse af det store potentiale for energibesparelser hos borgere, virksomheder og offentlige institutioner i kommunen. Energibesparelseshensyn skal ligestilles med økonomiske hensyn i forbindelse med udliciteringer. Der skal etableres et "demonstrationsbykvarter". Kvarteret skal ydes tilskud til bæredygtige bygge- og renoveringsløsninger (f.eks. lavenergihuse, højisolering, solfangere m.v.) og til decentrale energiog lagringsanlæg. Endelig skal kvarteret planlægges med prioritet for gående, cyklister og busser. Som et led i demonstrationsprojektet kan opføres en permanent by- og boligudstilling med alt, hvad dansk industri kan præstere indenfor miljøteknologi. KØBENHAVN EN BÆREDYGTIG STORBY. ENDELIGT FORSLAG AUGUST

13 Anbefalinger til andre centrale aktører Store energiforbrugere i Hovedstadsområdet opfordres til at satse på indkøb af "grøn" energi, når det indre energimarked giver forbrugerne mulighed for selv at vælge elleverandør. Industri og erhvervsliv opfordres til at styrke indsatsen for at udnytte det eksisterende tekniske potentiale for energibesparelser. De store boligselskaber opfordres til at arbejde aktivt for at reducere CO2-udledningen, dels ved at indføre miljøstyring i deres ejendomme, dels gennem etablering af vedvarende energianlæg f.eks. solvarme og solceller. De store boligselskaber og byfornyelsesselskaber opfordres til at projektere energi- og miljørigtigt ved nybyggeri og byfornyelse. Miljø- og Energiministeren opfordres til at støtte udviklingen bl.a. gennem medfinansiering af omstilling til biomasse samt konvertering fra damp til vand i fjernvarmesystemet. På sigt skal også husholdningsafffaldet genanvendes, og een af metoderne kan være driftsikre biogasanlæg. København har den nødvendige størrelse til at være spydspids for nationen på det felt. Regeringen opfordres til i nordisk sammenhæng at arbejde for at fremme et effektivt system for køb og salg af miljøcertificeret "grøn" strøm. Regeringen opfordres til at stille skrappere krav til anvendelse af energibesparende teknologi i bygningsreglementet og give kommunerne mulighed for gennem planloven at stille krav til private bygherrer om byøkologiske tiltag i nybyggeri. Regeringen opfordres til at gennemføre en revision af motorbeskatningen, så den i langt højere grad favoriserer anvendelsen af energiøkonomiske biler. KØBENHAVN EN BÆREDYGTIG STORBY. ENDELIGT FORSLAG AUGUST

14 Trafikken i byen Byens luft En reduktion af motortrafikken er i sig selv et primært mål - ikke blot af hensyn til det globale klima men også af hensyn til den lokale luftkvalitet og til trafikstøjen. Mulige virkemidler er kørselsafgifter på motortrafikken, skærpede parkeringsrestriktioner og støtte til den kollektive trafik. Det vil være et mål at modvirke bilpendling og understøtte den kollektive trafik uden at reducere erhvervslivets legitime behov for parkeringsmuligheder. En måde at reducere bilanvendelsen vil være at reducere muligheden for langtidsparkering i boligområder. Cykeltrafik er miljøvenlig. Forbedrede adgangsforhold for cykler til kollektiv trafik kan styrke begge transportformer. Trafikken er den væsentligste kilde til lokal luftforurening. Luftforureningens lokale effekter viser sig især i form af påvirkninger af menneskers sundhed, men også som skader på planter, materialer, bygninger m.v. Som overordnet målsætning foreslår Rådet, at luftkvaliteten i København for betydende stoffer skal ligge væsentligt under internationale og nationale grænseværdier for at sikre den lavest mulige sundhedsskadelige effekt samt effekt på natur og kultur. Målene om luftens indhold af NO2 og benzen svarer til de forventede EUgrænseværdier i 2010 og vurderes at blive opfyldt uden at gøre en særlig indsats. Den løbende overgang til nye køretøjer vurderes at sikre disse mål, med mindre der sker en drastisk ændring i fordelingen af transportmidler. Vejtrafikken, især dieseltrafikken, er den betydeligste kilde til forureningen med ultrafine partikler. Der vil kunne opnås en reduktion af antallet af partikler i gadeluften ved at begrænse vejtrafikken, men der skal meget store begrænsninger til for at opnå en mærkbar effekt. Tekniske løsninger i form af partikelfiltre på dieselkøretøjerne, anvendelse af gas i stedet for diesel m.v. vil kunne give væsentlige reduktioner. Københavns Kommune stiller i forbindelse med udbud m.v. krav om, at de anvendte dieselkøretøjer skal være forsynet med partikelfiltre. Tilsvarende gør HT i deres licitationsrunder. For at nå væsentlige reduktioner, er det nødvendigt at nå den øvrige bilpark, der kører i byen. Men det sker ikke af sig selv. Det vil være nødvendigt med økonomiske incitamenter, aftaler med brancherne m.v. Rådet foreslår, at Københavns Kommune arbejder for følgende mål for byens luft: 2005: Luftens indhold af NO2 skal i trafikerede gader være reduceret til 40 µg/m : Luftens indhold af benzen skal i trafikerede gader reduceres til 5 µg/m 3. Antallet af ultrafine partikler i gadeluften skal begrænses mest muligt. KØBENHAVN EN BÆREDYGTIG STORBY. ENDELIGT FORSLAG AUGUST

15 Trafikstøj Vejtrafikken er årsag til, at knap boliger i Københavns Kommune er udsat for en uacceptabel støjbelastning på over 65 db(a). Endvidere er 2/3 af alle byens boliger belastet med et støjniveau over 55 db(a). Støj påvirker nattesøvn, hvile, fritidsaktiviteter, indlæring og andet koncentreret arbejde og kan give stress, hovedpine og forhøjet blodtryk m.v. Som overordnet målsætning foreslår Rådet en væsentlig reduktion af trafikstøjen i boligområder, institutioner, på arbejdspladser og i rekreative områder, sådan at trafikstøjen ikke giver anledning til sundhedsskader. Rådet foreslår, at Københavns Kommune arbejder for følgende mål for reduktion af trafikstøj: for at give den kollektive trafik et kvalitetsløft, hastighedsnedsættelser, cykelforbedringer i form af nye cykelstier og ruter, jævne vejbelægninger og anvendelse af støjsvage belægninger. Målet om et støjniveau i følsomme områder på max 55 db(a) i 2030 kan ikke opfyldes med de virkemidler, som kommunen råder over. Det er nødvendigt med en massiv indsats fra regional, national og EU s side. Det drejer sig om virkemidler som f.eks. indførelse af afgifter, så vejtrafikken halveres i forhold til i dag, yderligere støjkrav til de enkelte køretøjer, udvikling og anvendelse af støjsvage dæk, massive investeringer i mere miljøvenlig kollektiv trafik og cykeltrafik og stor anvendelse af elbiler og elbusser. 2010: Maksimalt boliger belastet med trafikstøj over 65 db(a) (en halvering i forhold til 1995) 2030: Trafikstøjbelastningen i områder med boliger, institutioner, rekreative områder og øvrige følsomme områder må maksimalt være 55 db(a). Støjkravene for 2010 og 2030 kan ikke opnås uden en kraftig reduktion af trafikkens omfang i de støjbelastede områder. For at opnå det, kan man ud over de virkemidler, som allerede er nævnt pege på lokale virkemidler med en mere begrænset effekt. Det drejer sig blandt andet om trafikstyring til begrænsning af trafikken og at sikre en mere glidende trafikafvikling, busprioritering og terminalforbedringer KØBENHAVN EN BÆREDYGTIG STORBY. ENDELIGT FORSLAG AUGUST

16 Anbefalinger til Københavns Kommune om reduktion af trafikarbejdet Der skal foretages helhedsplanlægning af arealanvendelsen i regionen med henblik på at reducere pendlertrafikken, dvs. en arbejdsplads-bosætningspolitik, som fører til en bedre bolig-arbejdsstedsbalance. Der skal investeres kraftigt i udbygningen af den kollektive trafik. Metroens sidste faser bør gøres færdig. HT's basisnetplan bør være udgangspunkt for yderligere udbygning af den kollektive trafik. Bustrafikken bør gives høj prioritet i trafikreguleringen, f.eks. med busbaner. Udvidet anvendelse af havnebusser skal overvejes. Parkeringspolitikken bør indebære reducerede pladskrav til parkering ved nybyggerier. Mulighederne for langtidsparkering i de centrale bydele bør reduceres. Parkeringsrestriktioner bør anvendes, især hvor den kollektive betjening er god, og der bør etableres flere parkeringspladser ved S-togsstationer i Københavns omegn. Anvendelse af samkørsel bør fremmes gennem parkeringspolitikken. Alle stationer og andre trafikterminaler skal have gode adgangsforhold og gode parkeringsforhold for cyklister. Der bør også ske en udvidelse af adgangen til at medbringe cykler i S-tog. Der skal indføres kørselsafgifter i hovedstadsområdet. Københavns Kommune bør gå foran og sikre, at al egen transport i kommunens virksomhed foregår på den mest miljøvenlige måde. Anbefalinger til Københavns Kommune om reduktion af trafikstøj Vejvedligeholdelsen skal forbedres, så der sikres mere jævne vejbelægninger. Anvendelsen af støjsvage belægninger på de regionale gader skal øges, og der bør rettes henvendelse til Trafikministeriet om medfinansiering heraf. Der skal ske en dæmpning af tilladte kørselshastigheder. Anbefalinger til Københavns Kommune om reduktion af luftforurening Københavns Kommune bør overfor regeringen anbefale en forhøjelse af den grønne ejerafgift med henblik på at skaffe finansiering af støtte til montering af partikelfiltre på eksisterende dieselkøretøjer. Anbefalinger til andre centrale aktører Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) opfordres til at udarbejde en helhedsplan, som integrerer de forskellige kollektive trafiksystemer med den fysiske planlægning. Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) og de øvrige regionale enheder opfordres til at arbejde for lovhjemmel til anvendelse af kørselsafgifter i hovedstadsområdet, og at disse midler anvendes til investeringer i kollektiv trafik. Transportbranchen og virksomheder med et stort transportforbrug opfordres til mere konsekvent ved nyindkøb at vælge de mindst støjende og forurenende køretøjer. Transportbranchen og virksomheder med et stort transportforbrug opfordres til at udarbejde transportplaner. Trafikministeren opfordres til at understøtte kommunens indsats gennem medfinansiering af etablering af støjsvage belægninger. Regeringen opfordres til i sin investeringsplanlægning at prioritere ressourcer til udbygning af kollektiv transport og vedligeholdelse heraf. KØBENHAVN EN BÆREDYGTIG STORBY. ENDELIGT FORSLAG AUGUST

17 Ren jord Som i mange andre storbyer er jorden i København forurenet af gammel industri. Nogle steder truer forureningen grundvandet. Forureningen er yderligere spredt i byen ved opfyldninger og byggeog anlægsaktiviteter gennem årene. Tillige findes en diffus, luftbåren forurening fra bl.a. trafikken i al overfladejord i byen. Som overordnet målsætning foreslår Rådet, at jordens kvalitet og håndtering ikke skal være en trussel mod befolkningens sundhed eller mod grundvandsinteresser. Jordens kvalitet skal på lang sigt genoprettes i byen, så bl.a. dyrkning af jorden er mulig. Rådet foreslår, at Københavns Kommune arbejder for følgende mål: Inden 2005 skal alle forurenede arealer til følsom anvendelse (daginstitutioner, legepladser mv.) være oprenset. Inden 2010 skal alle kendte grundvandstruende forureninger være oprenset. Inden 2020 skal alle affaldsdepoter (arealer, der er kortlagt på "Vidensniveau 2") være oprenset. Det skal sikres, at nye jordforureninger ikke opstår. Den offentlige oprensningsindsats sker i prioriteret rækkefølge, og tempoet er i første række et bevillingsspørgmål. En forebyggende indsats med henblik på at forhindre ny forurening i at opstå bør være højt prioriteret. Det indebærer bl.a. yderligere tiltag overfor eksisterende og nye virksomheder for at sikre, at de ikke giver anledning til jord- og grundvandsforurening. Rent drikkevand KØBENHAVN EN BÆREDYGTIG STORBY. ENDELIGT FORSLAG AUGUST

18 Rent drikkevand Københavns drikkevand indvindes i dag fra store områder af Sjælland, og Københavns Kommune indvinder ikke grundvand under selve kommunen. Grundvandsressourcen er naturligt begrænset i mængde og begrænses yderligere af, at mange boringer er lukket eller truet af jordforureninger. Hertil kommer forurening af grundvandet med pesticider og nitrat. Et for stort træk på grundvandsressourcen kan i sig selv medføre lavere grundvandskvalitet, og sænkning af grundvandsspejlet medfører udtørring af vandløb og engarealer. Der er altså en gensidig afhængighed mellem land og by, og der bør derfor udvikles et samarbejde mellem land og by for at sikre rent grundvand og undgå udtørring af vådområder. Som overordnet målsætning foreslår Rådet, at de tilstrækkelige drikkevandsressourcer fortsat sikres ved en simpel vandbehandling (filtrering, iltning), der samtidig er ressourcebesparende. Det er ikke bæredygtigt at satse på udvidet rensning af grundvandet for pesticider. Desuden skal der sikres gode naturbetingelser i vandindvindingsområder. I dag ledes regnvandet fra alle befæstede arealer i København til kloakken. For at beskytte grundvandet er det nødvendigt at udnytte regnvandet bedre enten ved at bruge regnvand direkte til toiletskyl eller vask, eller indirekte ved bedre muligheder for nedsivning for at øge grundvandsmængden. For at nå målene er det tillige nødvendigt at reducere forbruget væsentligt i alle sektorer, bl.a. ved afgiftsforhøjelser. Københavns Kommune bør endvidere for at reducere "trækket" på vandressourcerne på Sjælland, i det omfang det er muligt, indvinde drikkevand under København. Dette skal naturligvis ske, så det ikke medfører negative virkninger for vandområderne i København. Rådet foreslår, at Københavns Kommune arbejder for følgende kort- og langsigtede mål: I 2003 er brugen af pesticider på offentlige arealer afviklet bortset fra områder, hvor der er væsentlige negative sikkerhedseller sundhedsmæssige konsekvenser ved at undlade at bruge midlerne. I 2005 skal brugen af pesticider på private arealer i Københavns Kommune være afviklet. Senest i 2005 skal vandforbruget i husholdninger i Københavns Kommune være reduceret til 125 liter pr. indbygger pr. døgn (mod 131 liter i 1999). Senest i 2010 skal vandforbruget i husholdninger i Københavns Kommune være reduceret til 110 liter pr. indbygger pr. døgn. I år 2030 skal vandforbruget i husholdninger være reduceret til 50 liter pr. indbygger pr. døgn. Senest i 2010 skal vandforbruget i københavnske industrivirksomheder være reduceret med 10%. I 2030 skal grundvandet i alle indvindingsområder være sikret således, at grundvandet direkte kan anvendes til drikkevandsfremstilling ved simpel vandbehandling af rent grundvand. I år 2030 skal mindst 5% af Københavns vandforbrug indvindes af kommunens eget grundvand. KØBENHAVN EN BÆREDYGTIG STORBY. ENDELIGT FORSLAG AUGUST

19 Anbefalinger til Københavns Kommune om grundvand Der skal i samarbejde med aktører i byens lokalområder og i samarbejde med aktører i de sjællandske landområder gennemføres kampagner, der synliggør afhængigheden mellem land og by. Der skal i samarbejde med aktører i byens lokalområder udvikles og gennemføres aktiviteter for at reducere vandforbrug, øge genbrug af regnvand og øge nedsivning af regnvand. Der skal stilles krav om opsætning af separate vandmålere i alle kommunale institutioner og ejendomme i virksomheden Københavns Kommune. Københavns Kommune skal arbejde positivt for indførelse af grønne vaskerier i boligselskaber. Der skal gennemføres kampagner for at stoppe privates brug af pesticider i samarbejde med aktører i byens lokalområder. Anbefalinger til andre centrale aktører Industri og erhvervsliv opfordres til at styrke indsatsen for at udnytte det eksisterende tekniske potentiale for vandbesparelser og anvendelse af sekundavand. De store boligselskaber opfordres til at arbejde aktivt for at reducere vandforbruget, dels gennem grønne regnskaber (bevidstgørelse af ejendomsfunktionærer og beboere), dels gennem etablering af genbrugsanlæg for regnvand, nedsivningsanlæg, grønne vaskerier m.m. De store boligselskaber og byfornyelsesselskaber opfordres til at projektere miljørigtigt ved nybyggeri og byfornyelse. Kommunerne i indvindingsområderne opfordres til at gennemføre kampagner for at stoppe privat forbrug af pesticider. Miljø- og Energiministeren og Fødevareministeren opfordres til at arbejde for at stoppe forbruget af pesticider, særligt i indvindingsoplandene til kildepladser og øge andelen af økologiske landbrug. KØBENHAVN EN BÆREDYGTIG STORBY. ENDELIGT FORSLAG AUGUST

20 Vandområder til at bade og fiske i Som overordnet målsætning foreslår Rådet, at søer, vandløb, havn og hav i København skal have et mangfoldigt dyre- og planteliv og samtidig have en høj rekreativ værdi for københavnerne. De ferske vande Søer og vandløb er forsat kraftigt påvirket af udledninger af næringsstoffer og tungmetaller, selv om udledningen er reduceret væsentligt i de senere år. Påvirkningen ses bl.a. som ringe sigtedybde og stor algevækst. Rådet foreslår, at Københavns Kommune arbejder for følgende langsigtede mål: En stabil sammensætning af fiskefaunaen, sådan som den kendes fra andre danske uforurenede søer Et naturligt dyre- og planteliv De vigtigste tiltag for at nå målsætningen er reduktion af eksternt tilførte næringsstoffer (spildevand, udvaskning), fjernelse af det nuværende bundsediment og opbygning af fiskebestanden ved udsætning. Københavns søer og vandløb udgør i realiteten ét sammenhængende vandsystem. Det er derfor afgørende, at der sker en koordineret og helhedsorienteret indsats for at nå de ønskede resultater. De marine vande Københavns vidtstrakte havneområder rummer store rekreative muligheder. Blandt hovedproblemerne er, at der fortsat udledes urenset spilde- og regnvand direkte til havnen under kraftige regnskyl, hvor kloaksystemet overfyldes. Et andet problem er kviksølvforureningen i Sydhavnen og den sydlige del af Inderhavnen. Kviksølvet er udledt med spildevand fra den nu nedlagte Soyakagefabrik. Et tredje problem er TBT-forurening, som stammer fra skibenes bundmaling. Rådet foreslår, at Københavns Kommune arbejder for følgende kortsigtede mål: 2005: Der skal være bademuligheder i Svanemøllebugten 2006: Der skal være bademuligheder i Sydhavnen 2006: Der skal være fiskemuligheder i Sydhavnen 2010: Der skal være bademuligheder i Kalveboderne under hensyntagen til, at det rekreative tryk på det fredede område ikke bliver for stort, hvis både Københavns Amt (Kystagerparken) og Københavns Kommune åbner for bademuligheder. Rådet foreslår endvidere, at Københavns Kommune undersøger de langsigtede muligheder for, at følgende mål realiseres: Fiskemuligheder i hele havnen Bademuligheder omkring Holmen Bademuligheder i Frihavnen Havnen ikke tilføres forurening fra landbaserede kilder KØBENHAVN EN BÆREDYGTIG STORBY. ENDELIGT FORSLAG AUGUST

21 Målene om bademuligheder kræver investeringer i regnvandsbassiner, så den lejlighedsvise udledning af spildevand til havnen reduceres. Desuden er det nødvendigt enten at oprense eller overdække det kviksølvforurenede havnesediment. Begge disse tiltag kræver betydelige investeringer. Af hensyn til badning er det kun nødvendigt at overdække den del af bunden i Sydhavnen, der skal bruges som badeområde. Den menneskelige organisme optager ikke kviksølv gennem huden. Når bunden skal overdækkes i forbindelse med badning er det mest af æstetiske hensyn på grund af slam. Men ved at løse sedimentproblematikken i Sydhavnen, kan der også fiskes i området. Det langsigtede mål kræver endvidere, at alle forureninger fra kystnære kilder stoppes, ligesom det er nødvendigt med såvel regionale som internationale indgreb imod TBT i bundmaling til skibe. Det bør også undersøges, hvor stort forureningsbidraget er fra separat kloakerede systemer. Anbefalinger til Københavns Kommune om byens vandområder Overløbshændelser skal stoppes gennem etablering af regnvandsbassiner, sådan som det er foreslået i Spildevandsplan Der skal ske en oprensning eller en overdækning af Sydhavnen og det sydligste af Inderhavnen. Der skal etableres afværgeforanstaltninger mod forureninger fra kystnære forureningskilder. Anbefalinger til andre centrale aktører Kommunerne i oplandet til Damhusåen samt de nordlige recipienter (Fæstningskanalen, Utterslev Mose, Søborghusrenden og Emdrup Sø) opfordres til at afskære overløbshændelser. Kommunerne i oplandet til Damhusåen opfordres til i forbindelse med miljøgodkendelser at sikre, at virksomhedernes udledning af spildevand nedbringes til et minimum, samt at der sikres økonomiske incitamenter herfor. Den statslige ejer af havnen opfordres til at tage stilling til kommunens krav til havnens miljø. KØBENHAVN EN BÆREDYGTIG STORBY. ENDELIGT FORSLAG AUGUST

22 Kemiske stoffer og produkter Der markedsføres verden over ca kemiske stoffer, heraf ca. halvdelen i EU. Kun for en brøkdel af dem kender vi deres miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser. Som overordnet målsætning foreslår Rådet, at der skal anvendes og produceres materialer, som ikke forringer sundheden og den biologiske mangfoldighed og som ikke truer begrænsede eller ikke genoprettelige ressourcer. For at nå målene kræves kortlægning af hvilke, og i hvilket omfang de uønskede stoffer produceres og anvendes i København. Der kræves anvendelse af renere teknologi, og miljøcertificeringer skal indeholde skærpede krav om udelukkelse af uønskede stoffer. Tilsvarende krav skal tillige indgå i offentlige indkøb og i brancheaftaler, f.eks. med forretningskæder, handelsstandsforeninger og brancheforeninger. Disse tiltag kan ikke gennemføres uden en omfattende indsats og indgreb på både nationalt plan og på EU-niveau. Reduktion af forbruget i virksomheden Københavns Kommune med en faktor 4 og 10 kræver en radikal omlægning af kommunens forbrugsmønster. Rådet foreslår, at Københavns Kommune arbejder for følgende langsigtede mål: 2010: Produkter, som anvendes i virksomheden Københavns Kommune, skal være økologi-, miljø- eller energimærkede eller på anden måde miljømæssigt vurderet og må ikke indeholde stoffer, som optræder på Miljøstyrelsens til enhver tid gældende liste over uønskede stoffer. 2010: Mindst 25% af stofferne på Miljøstyrelsens til enhver tid gældende liste over uønskede stoffer må ikke anvendes i produktionsvirksomheder i København. 2010: 50% af detailhandelens forretninger har opnået en miljømærkning, som bl.a. indebærer, at de ikke sælger produkter med indhold af stoffer, som optræder på Miljøstyrelsens til enhver tid gældende liste over uønskede stoffer. 2020: Ingen stoffer på Miljøstyrelsens til enhver tid gældende liste over uønskede stoffer må anvendes af produktionsvirksomheder i København eller sælges i detailhandelen. KØBENHAVN EN BÆREDYGTIG STORBY. ENDELIGT FORSLAG AUGUST

23 Anbefalinger til Københavns Kommune om kemiske stoffer og produkter Miljøbevidst indkøbspolitik skal gennemføres i alle institutioner i Københavns Kommune, hvilket bl.a. indebærer udfasning af produkter med uønskede stoffer. Et nødvendigt middel hertil er, at kommunen centraliserer indkøbspolitikken. Der skal udarbejdes et grønt indkøbskatalog som redskab for gennemførelse af indkøbspolitikken. Der skal i den forbindelse fastsættes præcise kriterier, herunder krav til producenter om ISO eller EMAScertificeringer. Der skal iværksættes efteruddannelse af indkøbere i Københavns Kommune med henblik på at sikre omstilling til miljøbevidst indkøb, jf. i øvrigt afsnittet om Naturog miljøundervisning. Anbefalinger til andre centrale aktører Produktionsvirksomheder i Københavns Kommune opfordres til at indføre miljøstyring, hvor bl.a. udfasningen af uønskede stoffer er et centralt indsatsområde. Handelsstandsforeninger i København opfordres til at indlede en kampagne for sine medlemmer om at indføre miljømærkning eller miljøstyringssystemer, der indeholder krav om udfasning af uønskede kemiske stoffer og produkter. Boligselskabernes Landsforening opfordres til at sikre reduktion af brugen af uønskede kemiske stoffer ved at opstille kriterier herfor i den nye diplomordning, som er under udvikling. De store boligselskaber og byfornyelsesselskaber opfordres til at projektere energi- og miljørigtigt ved nybyggeri og byfornyelse. De store boligselskaber opfordres til løbende at gennemføre efteruddannelse af ejendomsfunktionærer bl.a. med henblik på at sikre, at disses indkøb og anvendelse af kemiske stoffer reduceres og/eller erstattes af miljøvenlige produkter. Københavns Kommune bør endvidere arbejde målrettet for at påvirke dansk og europæisk politik, som kan understøtte en udfasning af uønskede kemiske stoffer. Miljømærkningssekretariatet, detailhandelens brancheforeninger m.fl. opfordres til at udvikle kriterier for miljømærkning af detailhandelen. Miljømærkningen skal indeholde krav om, at forretningen har miljømærkede varer på hylderne, om udfasning af brug af uønskede kemiske stoffer og produkter, og at de arbejder med miljøstyring og lignende. Dansk Industri opfordres til at indlede en kampagne for sine medlemsvirksomheder om at indføre miljøstyringssystemer, der indeholder krav om udfasning af uønskede kemiske stoffer og produkter. I forbindelse med kampagnen bør der fastsættes præcise kriterier for hvilke kemiske stoffer, der er tale om, og der bør tages udgangspunkt i Miljøstyrelsens lister over uønskede kemiske stoffer. KØBENHAVN EN BÆREDYGTIG STORBY. ENDELIGT FORSLAG AUGUST

24 Rene fødevarer Der skal sættes ind imod uønskede kemiske stoffer, som anvendes i landbrugs- og fødevareproduktionen. Desuden skal forbruget af fossilt brændsel til produktion og transport af fødevarer reduceres. Målene kræver mere lokalt orienterede produktions- og distributionsled, bl.a. baseret på aftaler med lokale landmænd. Energiforbrug til produktion og transport af fødevarer skal indgå i miljømærkning af fødevarerne. Endvidere kræves på længere sigt, at dansk landbrug helt og holdent omlægges til økologisk drift og bedre udnyttelse af vedvarende energi. Anbefalinger til Københavns Kommune om fødevarer Der skal indarbejdes krav i en miljøbevidst indkøbspolitik om indkøb af økologiske fødevarer, bl.a. krav til leverandører om, at der til økologiske grøntsager, som produceres i drivhus, kun anvendes vedvarende energi. Der skal iværksættes efteruddannelse af kantinepersonale m.fl. med henblik på at sikre omstilling til brug af økologiske fødevarer, jf. i øvrigt afsnittet om Natur- og miljøundervisning. Der skal etableres et økologisk indkøbstilbud for ældre, f.eks. koordineret med den kommunale madudbringning. Anbefalinger til andre centrale aktører Større virksomheder opfordres til i sine kantiner at indføre økologiske fødevarer og indkøbsordninger for økologiske fødevarer som et tilbud til sine ansatte. Rådet foreslår, at Københavns Kommune arbejder for følgende langsigtede mål: 2003: Alle fødevarer, som anvendes i Københavns Kommunes daginstitutioner, skoler og gymnasier, skal være økologisk producerede. 2004: Alle fødevarer, som anvendes i resten af virksomheden Københavns Kommune, skal være økologisk producerede. 2010: 50% af omsætningen af fødevarer i detailhandelen inden for Københavns Kommune skal være baseret på økologisk produktion. 2030: 100% af omsætningen af fødevarer i detailhandelen inden for Københavns Kommune skal være baseret på økologisk produktion. Større boligselskaber indenfor Københavns Kommune opfordres til at tilbyde indkøbsordninger for økologiske fødevarer som et tilbud til sine beboere. Miljømærkningssekretariatet m.fl. opfordres til i forbindelse med arbejdet med miljømærkning af detailhandelen (se ovenfor under kemiske stoffer og produkter) at indarbejde krav om salg af økologiske fødevarer. Københavns Kommune bør endelig arbejde målrettet for, at man på nationalt plan indarbejder krav i økologimærket om reduceret energiforbrug til transport og anvendelse af vedvarende energi til produktion af grøntsager produceret i drivhus. Københavns Kommune bør arbejde for at fødevarerne på længere sigt tillige er produceret så tæt på forbrugsstedet som muligt af hensyn til CO2-regnskabet. KØBENHAVN EN BÆREDYGTIG STORBY. ENDELIGT FORSLAG AUGUST

25 Mindre affald Affaldsmængderne stiger i disse år. Denne udvikling skal vendes. Samtidig skal der sættes ind imod de miljøskadelige stoffer i affaldet. Af ressourcemæssige grunde skal genanvendelsen desuden øges ved bedre kildesortering. I 1999 blev der produceret tons affald i København. Heraf blev 63% genanvendt fordelt med 20% genanvendelse af husholdningsaffaldet, 51% af erhvervsaffaldet og 89% af bygge- og anlægsaffaldet. Rådets mål på kort sigt følger Affaldsplan Rådet foreslår, at Københavns Kommune arbejder for følgende langsigtede mål: 2025: Affaldsmængden i København skal reduceres med 25% i forhold til år : Den samlede genanvendelse af Københavns affald skal være på 75% fordelt med 50% husholdningsaffald, 65% på erhvervsaffald samt 90% på bygge- og anlægsaffald. 2025: Indsamlingsprocenten for genbrugelige fraktioner (papir, pap, karton og glas) fra husholdninger og erhverv skal øges til 95%. Indsamlingen af plast fra erhverv skal øges til 95%. 2025: Udsorteringen af elektronikaffald og farligt affald fra husholdninger og erhverv skal øges til 98%. Efter Rådets opfattelse bør den kommende affaldsbehandling i Københavns Kommune rumme både en central og en lokal behandling og styring. Derfor bør der i langt højere grad end i dag gøres en indsats for at styrke affaldssortering og genanvendelse i byens lokalområder og i virksomhederne. Der bør desuden gøres en indsats for at inddrage daginstitutioner og skoler i affaldssortering og genanvendelse. KØBENHAVN EN BÆREDYGTIG STORBY. ENDELIGT FORSLAG AUGUST

26 Anbefalinger til Københavns Kommune om affald Informationen og dialogen med borgere og virksomheder om genbrug og materialevalg, som giver mindre affaldsdannelse, skal styrkes. Overfor borgere, daginstitutioner og skoler kan det bl.a. ske gennem rådgivning og igangsættelse af projekter fra lokale Agenda 21 centre. (se anbefalinger i afsnittet Et folkeligt anliggende). Der skal stilles krav til kommunens institutioner om udarbejdelse af en grøn indkøbspolitik, som tager højde for affaldsdannelse, herunder at prioritere reparation højere end nyindkøb og at stille krav til holdbarheden af de enkelte produkter ved nyindkøb. Ved nybyggeri og byfornyelse skal der sikres mulighed for lokal anvendelse af organisk affald, og der skal sikres arealer til affaldssortering. Indsatsen for at fremme anvendelse af grønne regnskaber og livscyclusanalyser i private virksomheder skal fremmes yderligere, herunder at fremme indsatsen for at bruge genbrugsmaterialer i produktionen, f.eks. ved at etablere et "affaldsmægler marked". Det skal sikres, at en kommende takststruktur på affaldsområdet ikke bliver en hindring for at nå de foreslåede mål. Der skal afsættes tilstrækkelige midler til forskning og udvikling af metoder til affaldsforebyggelse, herunder øget decentral affaldssortering, og midlerne skal administreres af en kommunal fond. Anbefalinger til andre centrale aktører Miljø- og Energiministeriet opfordres til at arbejde for at: indføre afgifter, som tilskynder til mindre materialeforbrug. styrke den produktorienterede miljøindsats. indføre økonomiske omlægninger, som gør reparationer rentable i forhold til indkøb af nye produkter, samt sætte krav til design, som muliggør reparationer. øge garantiperioden for varer fra 1 år til 3 år. sætte loft over virksomheders affaldsdannelse samt skærpe krav til virksomheder og butikkers indsamling af emballage til genbrug. sikre udbredelse af miljømærkning til flere produkter. sikre krav til valg af emballagetype og mængden af emballage på produkter både primær emballage og transportemballage. øge vidensniveauet om materialevalg, som betyder mindre affaldsdannelse. indføre mærkning af produkter med affaldspiktogrammer og indrette sorteringspladser med samme piktogrammer over hele landet. Formålet er at gøre det lettere for borgere og virksomheder at sortere affaldet korrekt. Københavns Kommune skal arbejde for at påvirke den nationale lovgivning og/eller EU lovgivning. KØBENHAVN EN BÆREDYGTIG STORBY. ENDELIGT FORSLAG AUGUST

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Byens Grønne Regnskab 2012

Byens Grønne Regnskab 2012 Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

NEVF. Udvalg: TPU MAHA PIOD. Udvalg: ØU PIOD NEVF. Udvalg: KMU. FLKL, Park&Vej HARE MAHA NEVF. Udvalg: KMU

NEVF. Udvalg: TPU MAHA PIOD. Udvalg: ØU PIOD NEVF. Udvalg: KMU. FLKL, Park&Vej HARE MAHA NEVF. Udvalg: KMU 21.5.2010/ Green Cities status 2. kvartal 2010 Green Cities mål nr. 1 Vandforbrug i husholdninger Vi vil inden 2012 reducere vores vandforbrug i husholdninger til maksimalt 100 liter pr. døgn pr. indbygger

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Vandforbrug Vandmængder Vandforsyning og vandtab Vandkvalitet November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab Forbrug af drikkevand Københavnernes

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune

Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune Agenda 1. 2. 3. 4. 5. 6. Hvorfor strategisk energiplanlægning og hvorfor nu? FN s verdensmål Roadmap for strategisk energiplanlægning

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Strategi for Miljø og Energi 2015 2020 (udkast)

Strategi for Miljø og Energi 2015 2020 (udkast) Strategi for Miljø og Energi 2015 2020 (udkast) Oprettet den 1. juni 2015, rev. 16.11.2015 Dokument nr. 480-2015-353524 Sags nr. 480-2014-139587 Indhold Indledning... 2 Udvikling gennem samarbejde... 2

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Strategi for Miljø og Energi (UDKAST) Oprettet den 1. juni 2015, rev. 02.09.2015 Dokument nr. 480-2015-215842 Sags nr.

Strategi for Miljø og Energi (UDKAST) Oprettet den 1. juni 2015, rev. 02.09.2015 Dokument nr. 480-2015-215842 Sags nr. Strategi for Miljø og Energi (UDKAST) Oprettet den 1. juni 2015, rev. 02.09.2015 Dokument nr. 480-2015-215842 Sags nr. 480-2014-139587 Strategi for Miljø og Energi Forord Nordfyns Kommune har i mange år

Læs mere

Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet fremgår det, at:

Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet fremgår det, at: NOTAT Dato J. nr. 15. august 2012 2012-2131 Beskrivelse af fælles projektbeskrivelser og vurderinger af løsningsforslag Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af

Læs mere

Der er modtaget svar fra to borgere og fra Lokal Agenda 21 Gladsaxe.

Der er modtaget svar fra to borgere og fra Lokal Agenda 21 Gladsaxe. Notat: Miljøudvalget 31.10.2013 Pkt. 81, bilag 1 Katja Mesterton 01-10-2013 Høringssvar til CO 2 og Miljøplanen Bilag til Miljøudvalgets dagsorden CO 2 - og Miljøplanen har været i høring i perioden 7.

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Agenda 21 plan

Agenda 21 plan Forord Roskilde Kommune vedtog sin første Agenda 21 plan februar 1999. Nu foreligger udkastet til den anden Agenda 21 plan, som gælder frem til 2006. Planen er inddelt i to dele: Organisation, økonomi

Læs mere

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj Byens Grønne Regnskab 2013 Byens grønne regnskab 2013 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN

KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN August 2019 /sagsnr. 19/28991 Baggrund Den strategiske energiplanlægning, som blev defineret af KL og Energistyrelsen i 2010, er en målsætning om at udbrede omlægningen

Læs mere

Inspirationskatalog: Lokalområdernes arbejde med Lokal Agenda 21

Inspirationskatalog: Lokalområdernes arbejde med Lokal Agenda 21 Holbæk kommune Lokalforumkonsulenterne 13. oktober 2008 Inspirationskatalog: Lokalområdernes arbejde med Lokal Agenda 21 Byrådets temamøde den 9. oktober 2008 Holbæk Kommune vil fremme en bæredygtig udvikling.

Læs mere

Miljøscreeningsskema for Tillæg 1 til lokalplan nr. 177 i henhold til bilag 2 i Lov om miljøvurdering.

Miljøscreeningsskema for Tillæg 1 til lokalplan nr. 177 i henhold til bilag 2 i Lov om miljøvurdering. Miljøscreeningsskema for Tillæg 1 til lokalplan nr. 177 i henhold til bilag 2 i Lov om miljøvurdering. Kriterier for bestemmelse af den sandsynlige betydning af den indvirkning på miljøet, der er omhandlet

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i

Læs mere

Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 strategi Forslag. Tjørnevej Uldum T:

Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 strategi Forslag. Tjørnevej Uldum T: Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede Agenda 21 strategi 2020-24 Forslag Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Forord Hedensted Kommune ønsker en bæredygtig vækst og velfærd. Det gør vi blandt andet ved

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Klimastrategi Politiske målsætninger

Klimastrategi Politiske målsætninger Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj

Læs mere

Vedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi

Vedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi Vedtaget af Byrådet den 22. december 2009 Klimastrategi 2 Indledning Viborg Kommune ønsker at forstærke sin indsats for forbedring af klimaudviklingen. Klimaet er under forandring, blandt andet kendetegnet

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Agenda 21 - fra proces til resultater

Agenda 21 - fra proces til resultater Agenda 21 - fra proces til resultater Nyt samarbejde Danske kommuner er i gang med at omsætte lokal Agenda 21 i handling, det er en stor udfordring for mange. Vi er tre rådgivende organisationer, som har

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand

GRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand GRØNT GRUNDVAND... 3 Mål for området... 3 Opgørelser af vandforbrug... 3 Opgørelser af ledningstab...4 Konklusion...5 Årets aktiviteter...5 HERNING VAND A/S... 6 Miljø- og fødevaresikkerhedspolitik...

Læs mere

Der udpeges en gruppeansvarlig for hver arbejdsgruppe, som skal være fra kommissionen.

Der udpeges en gruppeansvarlig for hver arbejdsgruppe, som skal være fra kommissionen. Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet NOTAT Dato J. nr. 20. juni 2012 2012-732 Forslag til temaer og arbejdsgrupper I forbindelse

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014. Bilag 1 Rebild Kommunes Affaldsplan 2014-24: udkast til målsætninger og handlingsplaner Affaldsplanen skal udarbejdes i henhold til reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Affaldsplanen skal bestå af 3 dele:

Læs mere

Bæredygtige byer -Hvordan?

Bæredygtige byer -Hvordan? Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet

Læs mere

AFFALDSSTRATEGI December 2003

AFFALDSSTRATEGI December 2003 AFFALDSSTRATEGI December 2003 Forsvarsministeriets Affaldsstrategi FORORD Vi lever i et miljøbevidst samfund i en tid, hvor der konstant arbejdes for en bæredygtig udvikling. Fokus er rettet mod alle dele

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt

Læs mere

BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI

BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI 2016-2019 BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI i Fredericia Kommune Fredericia vil være en bæredygtig by og kommune. Derfor har Fredericia Byråd vedtaget en strategi med rammer og mål for, hvordan

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Høring om organiseringen af affaldssektoren Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget

Høring om organiseringen af affaldssektoren Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 EFK Alm.del Bilag 27 Offentligt 11. oktober 2018 Høring om organiseringen af affaldssektoren Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 3 CENTRALE POINTER FOR CIRKULÆR

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Grøn omstilling katalog over indsatser

Grøn omstilling katalog over indsatser Grøn omstilling katalog over indsatser September 2019 Indhold Forord.................................................. 3 Indledning.............................................. 4 Status..................................................

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for NATUR OG MILJØ

TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for NATUR OG MILJØ TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk Politik for NATUR OG MILJØ VISION Kommunens overordnede natur- og miljøvision: Vordingborg Kommune har et smukt kystlandskab og en mangfoldig natur, der får kommunen

Læs mere

Tiltag Start Opfølgnings- Slut Økonomi. Etablering af lokalt grønt virksomhedsnetværk og eksponering af virksomheder i netværket

Tiltag Start Opfølgnings- Slut Økonomi. Etablering af lokalt grønt virksomhedsnetværk og eksponering af virksomheder i netværket Bilag 2. Forslag til Klimaplan 2030 Implementering af handlinger Flere af handlingsplanens indsatsområder er allerede igangsat. Det gælder bl.a. den løbende indsats for el- og varmebesparelser i kommunale

Læs mere

GRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN

GRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN GRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN Udarbejdet af Esbjerg Kommune, Klima & Bæredygtighed. Foto: Esbjerg Byhistorisk Arkiv, Kystinspektoratet/Hunderup Luftfoto, Fiskeri- og Søfartsmuseet

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om københavnerne og kommunen Egen miljøindsats Vurdering af kommunens miljøindsats Holdningen til miljømål Økologi Miljøledelse Renhold Økologi Baggrund for data om økologiforbrug

Læs mere

Klimaambassadørernes bidrag til 2030-panelets SDG-baseline

Klimaambassadørernes bidrag til 2030-panelets SDG-baseline Klimaambassadørernes bidrag til 2030-panelets SDG-baseline Opgaven fra 2030-panelet Klima Ambassadør Uddannelsen er et undervisningsforløb for københavnske 7. klasser. Uddannelsen inddrager eleverne i

Læs mere

Ny bæredygtighedspolitik for Syddjurs

Ny bæredygtighedspolitik for Syddjurs Ny bæredygtighedspolitik for Syddjurs Det Radikale Venstre, Socialdemokratiet, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti i Syddjurs Kommune går til valg på en fælles politik for Bæredygtig Udvikling en målrettet

Læs mere

Temadag i Albertslund Kommune 30. august Klimastrategi og energirigtig bygningsrenovering. Miljø- og teknikforvaltningen

Temadag i Albertslund Kommune 30. august Klimastrategi og energirigtig bygningsrenovering. Miljø- og teknikforvaltningen Temadag i Albertslund Kommune 30. august 2007 -Klimastrategi og energirigtig bygningsrenovering Miljø- og teknikforvaltningen Temadag 30. august 2007 i Albertslund Klimastrategi og energirigtig renovering

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt MILJØstyrelsen 15. september 1997 Klima- og Transportkontoret Brk/Soo/17 Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt Med det formål at styrke sammenhængen i miljøindsatsen på statsligt og kommunalt niveau har Miljøstyrelsen

Læs mere

GOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid...

GOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid... GOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid... GO2GREEN Svendborg Kommune er partner i GO2Green. GO2Green er en nonprofitorganisation, som arbejder for den grønne omstilling. Organisationen finansieres

Læs mere

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08 Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen Regeringens pejlemærke Transportsektorens CO 2 udslip skal

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

Klimastrategi for Hovedstadsregionen Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.

Læs mere

Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0

Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0 Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og 2030 ÅR VIND SOL BIOGAS FJERNVARME 2010 (Baseline) 2010 360 TJ 0 TJ 230 TJ 45 % vedvarende energi Energiplan 2.0

Læs mere

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed Gyrite Brandt GB Consult Hovedsynspunkter (1) Grundvandet skal beskyttes der hvor det dannes, og der hvor det hentes op. Boringsnære

Læs mere

Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille

Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille Pia Frederiksen, Seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab, AU Medlem af Klimarådet Biomassens betydning for grøn omstilling Klimaperspektiver og anbefalinger

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Det Energipolitiske Udvalg 2007-08 (2. samling) EPU alm. del Bilag 104 Offentligt Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere

Læs mere

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar. KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder

Læs mere

MILJØKODEKS FOR DANMARKS IDRÆTS-FORBUND

MILJØKODEKS FOR DANMARKS IDRÆTS-FORBUND MILJØKODEKS FOR DANMARKS IDRÆTS-FORBUND Danmarks Idræts-Forbund Årsmøde 2008 INDLEDNING Danmarks Idræts-Forbund og en række specialforbund har siden 1997, hvor den første kodeks blev vedtaget af repræsentantskabet,

Læs mere

FREMTIDENS PRODUKTION

FREMTIDENS PRODUKTION FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en

Læs mere

BORNHOLMERMÅL? HVORFOR BRIGHT GREEN ISLAND OG

BORNHOLMERMÅL? HVORFOR BRIGHT GREEN ISLAND OG HVORFOR BRIGHT GREEN ISLAND OG BORNHOLMERMÅL? Vi står på en brændende platform; vi skal sikre øens og samfundets bæredygtighed i dag og i morgen. Det er afgørende at vi forholde ros til den lokale bæredygtighed,

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Netværket for bygge- og anlægsaffald

Netværket for bygge- og anlægsaffald Netværket for bygge- og anlægsaffald Arbejdsprogram 2015-2017 Idégrundlag og formål Bygge- og anlægsaffald (B&A- affald) betragtes som en ressource. Ressourcerne skal i hele værdikæden håndteres således,

Læs mere

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet.

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet. Miljøledelse Hvad er Miljøcertificering Det er et værkstøj der under en samlet miljøpolitik medvirker til at systematisere og forbedre en virksomheds miljømål og højne miljøbevidstheden. Ideen bag systemet

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO

KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN 2013-25 FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO VÆKST OG BÆREDYGTIGHED PLAN OG STRATEGISK FORSYNING Grundkortet findes her:

Læs mere

26. november Miljø- og Planudvalgets arbejdsprogram På vej mod en bæredygtig og cirkulær Skanderborg Kommune

26. november Miljø- og Planudvalgets arbejdsprogram På vej mod en bæredygtig og cirkulær Skanderborg Kommune Miljø- og Planudvalgets arbejdsprogram 2019 På vej mod en bæredygtig og cirkulær Skanderborg Kommune 1 Forord Dette er Miljø- og Planudvalgets dynamiske arbejdsprogram for proces, ideer og konkrete handlinger

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Ressourcestrategi med fokus på organisk affald v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Køreplan for et ressourceeffektivt EU fra 2011 - Vision frem til 2050 I 2020 bliver affald forvaltet som en ressource. Affaldet

Læs mere

Det vurderes endvidere, at anlægget af genbrugspladsen drejer sig om anvendelsen af et mindre område på lokalt plan.

Det vurderes endvidere, at anlægget af genbrugspladsen drejer sig om anvendelsen af et mindre område på lokalt plan. Miljøscreening af Affaldsplan 2014-24 Affaldsplanen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer nr. 936 af 3. juli 2013, idet den indeholder en ombygning af kommunens

Læs mere

Den nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference

Den nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference Den nationale ramme for bæredygtig udvikling Green Cities efterårskonference Claus Torp Vicedirktør,Miljøstyrelsen Tænk globalt handl lokalt Bæredygtig udvikling handler fortsat om at tænke globalt og

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem Mere energi Mindre CO2 Sund økonomi Affald som ressource bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund.

Læs mere

Bidrag til Statens Vandplan

Bidrag til Statens Vandplan Bidrag til Statens Vandplan November 2007 Frederiksberg Kommune Bidrag til Statens Vandplan November 2007 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund 1 1.1 Eksisterende planer for området 1 1.1.1 Bæredygtighedsstrategi

Læs mere

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion 1. Motivation/baggrund for temagruppens arbejde Region Hovedstaden har som politisk målsætning at gøre den regionale energisektor fossilfri i 2035 og tilsvarende

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft

Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt Projektleder Annette Egetoft Fakta om Amager Fælled Bykvarter Amager Fælled Bykvarter 2 Faser i projektet 3 Konklusion Vi kan

Læs mere

Frederiksberg Energi A/S vindmøller ved Næstved

Frederiksberg Energi A/S vindmøller ved Næstved Byens Grønne Regnskab 215 Frederiksberg Energi A/S vindmøller ved Næstved Byens grønne regnskab 215 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 24 for første gang et grønt regnskab for kommunen som

Læs mere

Godkendelse af Ældre- og Handicapforvaltningens mål og indsatser Bæredygtighedsstrategi

Godkendelse af Ældre- og Handicapforvaltningens mål og indsatser Bæredygtighedsstrategi Punkt 5. Godkendelse af Ældre- og Handicapforvaltningens mål og indsatser Bæredygtighedsstrategi 2016-2020 2016-000983 Forvaltningen indstiller til, At Forvaltningens forslag til bæredygtighedsmål og -indsatser

Læs mere

Høring vedrørende forpligtelse til indsamling af småt WEEE i detailhandlen

Høring vedrørende forpligtelse til indsamling af småt WEEE i detailhandlen Att.: Lasse Sehested Jensen Miljøministeriet / Miljøstyrelsen Strandgade 29, 1401 København K Email: lasje@mst.dk 29. april 2011 Høring vedrørende forpligtelse til indsamling af småt WEEE i detailhandlen

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere