EN HVIDBOG FOR UDVIKLINGEN AF FREMTIDENS BÆREDYGTIGE BY Det nye lokalsamfund Elev Bakker samt opsamling fra igangværende aktørdeltagelse. 2.

Transkript

1 EN HVIDBOG FOR UDVIKLINGEN AF FREMTIDENS BÆREDYGTIGE BY Det nye lokalsamfund Elev Bakker samt opsamling fra igangværende aktørdeltagelse. 2. udkast, Juli 2009 :HVIDBOG

2 Indhold forord... 3 Indledning Sådan er hvidbogen blevet til... 4 Hvidbogens formål og indhold... 6 drømmen om fremtidens by... 7 Hvordan ser fremtidens by ud... 7 Byen skal nedbryde grænser uden at nedbryde grupper... 7 Planlægningen skal sætte nogle rammer, der skaber liv og fællesskab... 8 Borgerne vil have indflydelse på byens udvikling... 8 Byen skal kunne danne ramme om hele livet... 9 Byen i forhaven og naturen i baghaven Byen skal være rummelig og invitere til møder mellem mennesker Byen skal have færre private rum og faciliteter og flere fælles Det sociale ansvar skal være et fælles ansvar Byliv opstå i et aktivt samspil mellem boliger, erhverv og institutioner Byen skal være fuld af god energi Byens infrastruktur skal bygges på et bæredygtigt fundament Byens borgere skal være med til at skabe byen Elev Bakker et bæredygtigt koncept Midtbyen med aktivitet og atmosfære Maxmix med villaer på tagene og udsigt over Engsøen Agrikulturkvarteret med selvforsyning og økologi Generationskvarteret forskellige familiemønstre og livssituationer Villakvarteret huludfyldning i det grønne Skovkvarteret med boliger i trækronerne Netværkskvarteret der lever døgnet rundt Sports- og Sundhedskvarteret Elev Bakker otte kvarterer, én helhed samspil med planlægningen i Århus kommune Planproces og samarbejde om en fælles helhedsplan Kommuneplan 2009 for Århus Kommune Befolkningsvolumen kvalificeres i helhedsplanen Udvidelse af perspektivarealets vestlige og sydlige afgrænsning Stationsnærhed Vejadgange Helhedsplan for Elev Bakker Rammer og retningslinjer Grundlag for parallelopdraget Handlingsplan/hvad sker der fremover... 32

3 Forord Af Jørn Tækker Jeg har en drøm om at bygge en ny by helt fra grunden. Det er en gammel drøm, og den har spøgt i mine tanker i årevis. Med den nye kommuneplan er det blevet muligt at gøre drømmen til virkelighed på Elev Bakker uden for Århus. Det skal være en bæredygtig by både i miljømæssig, økonomisk og social forstand. Det skal være en by, som udfordrer de eksisterende normer for bæredygtige byggerier og bebyggelser, en by, som udfordrer politikere og lovgivningen, bygningsreglement og den eksisterende teknologi på området og det skal frem for alt være en by, som danner en god ramme for de mennesker, der skal bo og arbejde i byen, en by, folk er stolte af at bo i og glade for at være naboer til. Hen over foråret 2008 har ca. 100 studerende på Arkitektskolen Aarhus arbejdet med projektet i deres semesteropgave, og i efteråret 2008 og vinteren 2009 har ca. 60 mennesker deltaget i et workshopforløb med det formål at udvikle drømmen om fremtidens bæredygtige by. Resultaterne kan I læse om i denne hvidbog. Jeg er taknemmelig for det store arbejde, der er blevet lagt i projektet indtil nu, og ser frem til alt det, som ligger foran os, inden vi kan tage det første spadestik til den nye by i Elev Bakker. Rigtig god læsning. De bedste hilsner fra Jørn Tækker November 2009

4 Indledning Sådan er hvidbogen blevet til I efteråret 2008 og vinteren 2009 har Tækker Group i samarbejde med CEBRA og NIRAS Konsulenterne afholdt et workshopforløb omkring udviklingen af fremtidens bæredygtige by ved Elev. I alt har der været afholdt tre workshops med deltagere på hver workshop. Afviklingen af de tre arrangementer er foregået som en vekselvirkning mellem oplæg og spil, hvor deltagerne har arbejdet i grupper med et emne eller en problemstilling. Det helt overordnede formål med aktørdeltagelsen har været at få input til udviklingen af fremtidens bæredygtige by, at komme med kvalificerede indspark til Kommunens planlægning af området og til programmet for den parallelskitsering, der igangsættes i foråret/sommeren 2009 samt at skabe opmærksomhed om projektet. Deltagerne i de tre workshops har omfattet en række eksperter inden for henholdsvis miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed samt en række kreative mennesker og en stor gruppe af helt almindelige borgere, der repræsenterer et bredt udsnit af den danske befolkning. Derudover har repræsentanter fra Det lokale Fællesråd og fra Elev-Haarup Skole deltaget i forløbet sammen med embedsmænd fra Århus Kommune, repræsentanter fra den almene sektor i Århus og nogle af de arkitektstuderende, der deltog i arbejdet med opgaven på Arkitektskolen. Der er lavet detaljerede opsamlingsnotater fra hver workshop, og både det rå og det bearbejdede materiale kan læses i Hvidbogens bilagsmateriale. Her findes også detaljerede beskrivelser af hele processen og de metoder, der er anvendt undervejs samt et Idékatalog, som oplister de konkrete idéer og forslag til projekter og praktiske løsninger, som er kommet frem under workshopforløbet.

5

6 Hvidbogens formål og indhold Hvidbogen præsenterer resultaterne af det arbejde, der er lavet indtil nu. Den skal ses som et forsøg på at konkretisere inputtet fra workshopforløbet i nogle retningslinjer, som kan skabe et afsæt for udviklingen af Elev Bakker. Hvidbogen beskriver det, vi skal arbejde hen imod. Den beskriver den opgave, byens udviklere, planlæggere, entreprenører, arkitekter og forskellige aktører skal søge at løse i fællesskab. Hvidbogen zoomer gradvist længere og længere ind på byen. Først beskrives byudviklingen i det åbne land generelt og nødvendigheden af at udvikle og bygge bæredygtigt. Så følger en beskrivelse af visionerne for fremtidens bæredygtige by og de værdier, der skal danne rammen om det gode liv i byen. Dernæst beskrives selve byens struktur og indretning, og til sidst er der en beskrivelse af byen, som den vil kunne se ud i foråret Hvert kapitel bliver fulgt op af et afsnit, der trækker de væsentligste pointer ud, og som i deres sammenhæng forsøger at komme med nogle svar på, hvordan man løser opgaven eller opgaverne i praksis. Uden om det hele sættes en ramme, som beskriver samspillet med planlægningen i Århus kommune og det arbejde, der skal gøres, inden den første spade stikkes i jorden for at påbegynde realiseringen af den drøm, Jørn Tækker beskriver i forordet. Rigtig god fornøjelse med læsningen. Hvis du har spørgsmål eller kommentarer, til det du læser, kan du ringe til: Carsten Primdahl, CEBRA, Telefon Peter Boe Hauggaard-Nielsen, Tækker Group, Telefon

7 Drømmen om fremtidens by Dette kapitel handler om drømmene og visionerne for den bæredygtige by. Om det, der skal kendetegne byen, og det, der skal gøre byen til et sted, man gerne vil bo og leve eller arbejde i. Hvordan ser fremtidens by ud Fremtidens by er bæredygtig. Det interessante er, at det ifølge deltagerne i høj grad er den sociale bæredygtighed, der er i centrum og skal være styrende for udviklingen af byen. Det er fællesskabet mellem mennesker, der er den altdominerende grundværdi, når eksperter, kreative sjæle og et bredt udsnit af den helt almindelige danske befolkning sætter sig sammen og diskuterer hvilke værdier og holdninger, der skal kendetegne fremtidens bæredygtige by. Deltagernes værdier handler om drømmen om det gode liv, og det er den sociale bæredygtighed, der er i fokus. Det er på ingen måde i modstrid med ønsket om både miljømæssig og økonomisk bæredygtighed, men det er de sociale og menneskelige værdier og fællesskabet, der er i centrum. Det er det, der skal være det grundlæggende og det bærende for byens dannelse. Det er det, der gør, at vi foretrækker at klumpe os sammen i byer i stedet for at bo så langt ude på landet som muligt, og når det er sådan, det er, bliver måden, vi lever sammen på, meget vigtig. Fremtidens bæredygtige liv bygger på nærhed. Nærhed mellem mennesker, nærhed til naturen, nærhed til funktioner og institutioner og nærhed til den infrastruktur, der binder alting sammen. Det betyder: At der skal planlægges på en måde, der sikrer, at mennesker mødes, og at der samtidig er mulighed for individuel udfoldelse Byen skal nedbryde grænser uden at nedbryde grupper Fællesskab er den altdominerende grundværdi. De bagvedliggende tanker er, at jo mere vi deler, jo mere har vi til rådighed. Fællesskab skal forstås som et ønske om at tilgodese alle befolkningsgrupper og ikke som konformitet og ensretning. Der skal være noget for alle, samtidig med at der også skabes et rum og nogle aktiviteter, hvor folk kan mødes på tværs af grupper. Der ligger et latent ønske om at ophæve institutionaliserede gruppetilhørsforhold såsom generationskløft, uddannelse og etnisk tilhørsforhold. Der er et udtalt ønske om mere fællesskab, samtidig med at der skal være plads til individuel udfoldelse. Man kan således konkludere, at der ligger en udfordring i at balancere individuel frihed over for fællesskabsfølelse. Samtidig ligger der en udfordring i at lave aktiviteter på tværs af segmenter og samtidig anerkende de andre deltageres forskellighed. Altså at nedbryde grænser uden at nedbryde grupper. Det betyder: At vi skal bygge boliger til alle slags mennesker, og at boligformerne blandes

8 Planlægningen skal sætte nogle rammer, der skaber liv og fællesskab Der er et udtalt ønske om, at fællesskabet understøttes gennem tilbud i de offentlige byrum. Der skal være rum, mødesteder og faciliteter, der understøtter eller måske ligefrem skaber fællesaktiviteter. Der skal være lokale servicetilbud og lokale indkøbsmuligheder. Planlagte rum som sportspladser, parker, torve og lignende, men også områder, som er uplanlagte og dermed åbne for det lokale initiativ, det selvgroede og brugerdrevne. Ønsket om nogle fysiske rammer, der skaber mulighed for liv og fællesskab i byen, kræver således både god og visionær arkitektur og en mangel på centraliseret byplanlægning eller et mere anarkistisk forhold til byplanlægning, end man traditionelt har haft. Arkitekturen skal være vedkommende, og den skal understøtte både et socialt og et miljømæssigt bæredygtigt liv. Det betyder: At der skal være tilbud til mennesker i alle livets og hverdagens stadier Borgerne vil have indflydelse på byens udvikling Sammen med ønskerne til byens fysiske indretning følger også ønsket om medindflydelse og medejerskab til byen. Disse ønsker følger to spor. Det første spor handler om fælles projekter og selvforsyning. Disse går ofte på miljøfremmende tiltag såsom et vindmøllelaug eller økologiske landbrug. Således ser deltagerne en mulighed for, at konkrete projekter omkring miljøfremmende tiltag kan bruges som løftestang eller ramme for opbygningen af et fællesskab og en fælles byidentitet. Det andet spor handler om byplanlægning og forandringstempo. Deltagerne ser det som meget væsentligt for byens udvikling, at planlægningen sker i et tæt samspil mellem den centrale (offentlige) planlægning og det mere bruger-/ borgerdeltagende. Det er en kerneværdi, at byen ikke tegnes færdig fra starten, men udvikles løbende på en måde, hvor byens borgere og aktører får medindflydelse og dermed ejerskab til byen. Det betyder: At planlægningen skal sætte nogle rammer, der sikrer det lokale initiativ og sikrer medindflydelse og ejerskab til byens udvikling hos byens beboere og aktører

9 Byen skal kunne danne ramme om hele livet Et sidste vigtigt fokus for deltagerne var, at byen skal være for alle på alle tidspunkter. Byen skal være multifunktionel. Den skal kunne facilitere de forskellige behov, som findes i de forskellige stadier i livet: barn/ung/på arbejdsmarkedet/børnefamilie/pensionist/rask/syg osv. og i forskellige stadier i hverdagen: arbejde/indkøb/fritid/morgen/middag/aften. Og samtidig skal disse stadier ses i forhold til ønsket om social bæredygtighed og det gode liv. Kernebegreberne er således stadig funktionalitet og fællesskab. Det betyder: At der skal være plads til det selvgroede og uplanlagte

10

11 BYEN I FORHAVEN OG NATUREN I BAGHAVEN Byen i Elev Bakker bliver skabt ud fra et stærkt ønske om at tænke og leve anderledes, om at tænke og leve grønt og bæredygtigt. Det er hele udgangspunktet for udviklingen af den nye by og det, der bliver eller allerede er byens identitet. Det er det, der vil få mennesker til at flytte ind i byen, det, der vil få de mennesker, der bor og opholder sig i byen, til at føle en betydelig livskvalitet ved netop at være en del at dette samfund. Det er det, der vil få mennesker til at tale om byen, når de opholder sig i andre byer, det, der vil få mennesker til at komme på besøg langvejs fra for at søge inspiration og viden om en ny og spændende måde at leve på. Det grønne og bæredygtige vil gøre byen i Elev Bakker til et sted, som planlægningen og udviklingen af byen skal arbejde hen imod. Kapitlet Byen i forhaven og naturen i baghaven beskriver det gode liv og det, der skal til for, at byen kan danne ramme om det gode liv. Byen skal være rummelig og invitere til møder mellem mennesker Rekreative områder/mødesteder/aktiviteter Fremtidens by skal på en lang række områder være bæredygtig, dynamisk og attraktiv. Samtidig er det en by, hvor der skal bo mennesker, som i stor udstrækning er ligesom de mennesker, der bor alle andre steder. Mennesker som skal mødes, hilse på hinanden, stoppe op og tale med hinanden i stedet for bare at gå tavse forbi hinanden. Det er vigtigt, at byens planlæggere skaber nogle (fysiske og sociale) rammer, som fremmer mødet mellem mennesker inde som ude. Rammer, der fremmer både det formelle møde i sportsklubben, sangforeningen og i fælleshuset og det uformelle møde samtalen på parkeringspladsen foran Brugsen, over hækken, på legepladsen. Det er vigtigt at operere med forskellige grader af offentlighed og privathed i byens rum. Der skal være offentlige rum som parken, torvet og skoven, halvoffentlige rum som skolen, sportshallen, fælleshuset og boldbanerne, halvprivate rum som byhaver i en karre eller et fælles friareal omkring en tæt-lav bebyggelse og private rum som for- eller baghaver, altaner etc. Det er vigtigt at arbejde med overgange og bevægelser. Udearealer og mødesteder skal være byens strukturerende og normdannende element. De skal indtænkes som katalysatorer for byudviklingen. Som den lim, der binder byen sammen og danner grobund for et bæredygtigt samfund, hvor folk føler sig trygge og velkomne og føler et ansvar for det sted, de bor, og for de mennesker, der bor omkring dem. Byens fundament er menneskers møde og det fællesskab og den sociale kontrol og ansvarlighed, der opstår, når man kender hinanden. Det er det, der binder byen og byens kvarterer sammen til en helhed og skaber (det gode) liv mellem husene. 11

12 Hvis man vender byen og planlægningen af byen om og gør det grønne og det rekreative til det betydningsskabende og betydningsbærende, således at det er det grønne, der giver mening til stedet og bebyggelsen, det, der fylder huller ud. Så får man på én gang mulighed for rent fysisk at manifestere byen i Elev Bakker eller projektet om at udvikle en bæredygtig by i Elev Bakker længe inden, byen rent faktisk bygges. På den måde er der allerede et markant sted, når de første spadestik til selve byen tages. Der er rammer for det tilfældige møde, der er steder, hvor man kan mødes, og hvor det er rart at mødes. Der er en park, der er en lund, der er natur af en vis kvalitet (ikke bare en græsmark) i baghaven, når man begynder at bygge by i forhaven. Det betyder: At grønne arealer og mødesteder skal være byens strukturerende element At grønne arealer og mødesteder skal bruges som katalysatorer for byudviklingen At der skal arbejdes med mange forskellige grader af offentlighed og privathed i byens rum At det er vigtigt at arbejde med overgange og bevægelser 12

13 Byen skal have færre private rum og faciliteter og flere fælles CITAT fra W2 Bebyggelse Byen skal kunne danne ramme om menneskers liv i mange forskellige livssituationer og på alle tider af døgnet. Man skal kunne bo, arbejde og holde fri i byen, både når man er barn, ung, voksen og gammel, syg eller rask, ressourcesvag eller ressourcestærk, aktivt bæredygtig idealist eller passiv bæredygtig pragmatiker Det er nogle af de kvaliteter, der kendetegner de tætte byer, som i kraft af deres tætte og heterogene karakter rummer mange forskellige boformer, arbejdspladser, offentlig service, handelsmuligheder og fritidsaktiviteter. Der er megen fornuft i at planlægge byer, som ikke fylder for meget, hvis vi skal fastholde en bæredygtig balance mellem byen, naturen og det åbne land. Hvis vi alle skal være fysisk tæt på hinanden og ikke bare tæt på hinanden i en virtuel verden, kræver det, at vi tænker tæthed i flere dimensioner end de tre, vi traditionelt arbejder med, når vi bygger byer og fysiske rammer for mennesker. En af de store udfordringer er, at parcelhuset er danskernes foretrukne boligform. Den fritliggende bolig, som almindeligvis er omkranset af et forholdsvis stort privat udeareal. Parcelhuset har mange kvaliteter. I arbejdet med planlægningen af den bæredygtige by er det derfor vigtigt, at både parcelhusets og parcelhuskvarterets kvaliteter nytænkes og sættes ind i den tættere bys kontekst. Det handler således om at tage det bedste fra den tætte by og det bedste fra parcelhuset. Om at bygge på en måde, så man får byen i forhaven og naturen i baghaven. Planlægningen skal sikre, at der er incitamenter til at eksperimentere med højteknologisk arkitektur og utraditionelle løsninger med både nye og allerede kendte teknologier. Måske behøver alle ikke at have små økologiske urtehaver bag husene. Byfarme, hvor man tænker i højden og bruger husenes overskudsvarme til at skabe optimale vækstbetingelser, kan være en løsning. Eller grønne tage, der kan fungere som by-lunge og mindske regningen til både opvarmning og nedkøling af boligerne nedenunder. Det er vigtigt, at man hele tiden tænker i løsninger, der også er økonomisk bæredygtige, og at man tænker i vugge til vugge -regnskaber, når man skal vurdere, om én løsning er mere bæredygtig end en anden. Det betyder: At byen skal være tæt og heterogen At parcelhusets og parcelhuskvarterets kvaliteter skal nytænkes og sættes ind i den tættere bys kontekst At planlægningen skal sikre, at der er incitamenter til at eksperimentere med problemløsende og nyskabende arkitektur og utraditionelle løsninger 13

14 Det sociale ansvar skal være et fælles ansvar CITAT fra W2 Offentlig service/institutioner Hvis byen ved Elev skal være både økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtig, er det vigtigt, at det sociale ansvar ikke bare overlades til institutionerne og de offentlige myndigheder. De største synergier opnås der, hvor de private aktører og de offentlige myndigheder mødes i et fælles ansvar og løfter nogle fælles opgaver på det sociale område, for eksempel ved at inkludere socialt udsatte mennesker i det nye samfund. Det kan både være privatpersoner, boligselskaber, erhvervsliv, fonde og andre, der indgår i forpligtende samarbejder med kommunale eller statslige institutioner med det fælles mål at få mest værdi for pengene frem for at få den højeste gevinst. Rent økonomisk kan projekterne med private/offentlige partnerskaber gennemføres på forsøgsbasis. Der findes mange gode eksempler med involverende sponsorater og Corporate Social Responsibility (CSR). Det betyder: At der skal arbejdes aktivt med at inkludere socialt udsatte mennesker i byen, for eksempel gennem offentlige/private partnerskaber Byliv opstå i et aktivt samspil mellem boliger, erhverv og institutioner Butikker/erhverv Hvis byen skal kunne tiltrække arbejdspladser til både pædagoger, akademikere, lærere, sygeplejersker, plejepersonale, HK ere, iværksættere, service, handel, it-virksomheder etc. er det helt nødvendigt, at områdets tilbud er så attraktive, at kundegrundlaget trækkes fra hele Østjylland. Det er vigtigt, at byen har en stærk identitet, der giver de virksomheder, der slår sig ned i byen, et helt særligt markedsføringspotentiale. Bæredygtighed er et fantastisk brand, især hvis det er mere end et brand. Ved at arbejde aktivt med sammenstillingen af bosætning, erhverv og offentlig service i bebyggelserne og samtidig arbejde med grønne teknologier og helhedsorienteret bæredygtighed, kan man sætte nogle meget attraktive rammer for etablering af mindre, netværksbaserede vidensfællesskaber. Det betyder: At planlægningen skal sikre, at boliger, erhverv og offentlig service tænkes sammen for at få en by med meget stor diversitet Byen skal være fuld af god energi CITAT fra W2 Energiforsyning Ligesom alle andre steder skal økonomien også vægtes i forhold til energiforsyningen. Hvordan er tilbage- 14

15 betalingstiden? Hvornår er der grundlag for en ekstra investering i energireduktion i forhold til energidrift af et konventionelt byggeri? Der er masser af teknologiske løsninger på området. Den største udfordring er at få et samlet overblik over hvilke løsninger, der kan betale sig, og hvilke der ikke kan. På energi- og forsyningsområdet er den overordnede planlægning særdeles vigtig. Således sættes ambitionsniveauet i høj grad i den kommunale planlægning. Det er bl.a. her, der skal gives mulighed for alternative energiløsninger på steder, hvor der er en realistisk mulighed for at tilvejebringe grundlaget. Der skal tænkes i lokale muligheder for energiforsyning, når vi planlægger en ny by og her er der gode muligheder for at arbejde forsøgsbaseret, eventuelt i udviklende samarbejder med energiselskaberne eller EU. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at netop energiforsyningsområdet har et stort identitetsskabende potentiale. Det betyder: At den kommunale planlægning skal sætte et højt ambitionsniveau og give mulighed for alternative og bæredygtige (lokale og forsøgsbaserede) løsninger på energi- og forsyningsområdet Byens infrastruktur skal bygges på et bæredygtigt fundament Infrastruktur/transport Gode kollektive transportmuligheder er helt centrale i et bæredygtigt bysamfund som Elev Bakker. Det er ikke realistisk på kort sigt at skabe en by, hvor al trafik foregår med miljørigtige køretøjer eller befordringsmidler. Men det er muligt at etablere en infrastruktur, der understøtter bæredygtige transportformer (miljørigtige personbiler, gode kollektive forbindelser, delebilordninger og lignende) og giver optimale muligheder for de bløde trafikanter, både internt og i forbindelserne til de omkringliggende bysamfund. Hvis den kollektive trafik skal blive en succes i Elev, så skal den have ordentlige forhold. Det skal være let at komme til og fra den offentlige transport (400 m svarer til ca. 5 minutters gang, som er den tid, det må tage at nå et offentligt transportmiddel). De offentlige transportmidler skal køre ofte og regelmæssigt. De skal have en god kvalitet og forbinde byen både internt og eksternt. Derudover er det vigtigt, at byen indrettes, så den giver optimale muligheder for de bløde trafikanter. Der skal så vidt muligt etableres cykel- og gangstier overalt i byen, og de bløde trafikanter skal bl.a. sikres gode parkeringsforhold, naturskønne ruter etc. Den store udfordring er privatbilismen. Den bæredygtige, måske ligefrem CO 2 -neutrale, privatbil er endnu ikke udviklet i en form, hvor den kan udbredes til alle. Og netop forstaden, den lille by uden for den store, er det sted, hvor privatbilismen er allermest udbredt. Derfor er det helt påkrævende, at der bliver tænkt i løsninger, der om ikke eliminerer privatbilismen, så i hvert fald begrænser den. 15

16 Det betyder: At byens infrastruktur skal understøtte bæredygtige transportformer At de bæredygtige transportformer skal have en kvalitet og en stabilitet, der gør dem til det bedste alternativ At infrastrukturen skal give optimale muligheder for bløde trafikanter, både internt og i forbindelserne til de omkringliggende bysamfund Byens borgere skal være med til at skabe byen CITAT fra W2 Bæredygtighed i planlægningsprocessen Det er vigtigt, at der efterlades rum til det private initiativ i planlægningen og realiseringen af den nye by. Det kan f.eks. være områder i byen, hvor der er plads til uplanlagte og selvgroede områder, hvor der er plads til det midlertidige og ufærdige. Områder, hvor byens borgere får mulighed for at være mere medbestemmende og aktivt medskabende. Det betyder: At planlægningen skal sætte nogle rammer, der sikrer, at byens borgere og aktører bliver inddraget aktivt i udviklingen af byen og på den måde får ejerskab til byens udvikling 16

17 ELEV BAKKER - ET BÆREDYGTIGT KONCEPT 2025 I den nye by, Elev Bakker, modtager alle husstande, virksomheder og offentlige institutioner grøn energi fra vindmøller, jordvarme, solfangere, mikrokraft- og bioethanolanlæg. Indtryk fra et besøg i den bæredygtige by, som bare var luftige tanker og streger på et stykke papir for 15 år siden [Et fremtidsscenarie]. Elev Bakker maj Vi er i Elev Bakker. Ti minutters kørsel med letbanen fra Århus H. I Danmarks første bæredygtige by, som er blevet foregangseksempel for mange andre byer og forstæder både i Danmark og i resten af Skandinavien og Nordeuropa. For 15 år siden havde Jørn Tækker en mark uden for Elev og en drøm om en bæredygtig by. Kommunen havde planer om byudvikling af arealerne og om en letbane til at betjene både Lisbjerg, Elev og Lystrup. I dag danner byen ramme mange forskellige menneskers liv og hverdag, og der kommer stadig flere til i takt med, at byen vokser. Letbanen kører til og fra Århus hvert 10. minut, og den lokale delebilordning er så populær, at halvdelen af alle byens biler er delebiler. 17

18 Midtbyen med aktivitet og atmosfære Letbanen har tre stop i Elev. Vi er stået af ved det andet stop Midtbyen har taget to bycykler foran stationen, hvor der også er omstigning til den gratis shuttlebus, som kører rundt i hele byen. Vi har sat os på en kaffebar på byens torv for at lægge en plan for dagen. Det er forår. Stemningen er overraskende urban, her er bygget højt og tæt, 4-8 etager med grønne terrasser i forskudte plan, og der er en stille summen af liv og aktivitet. Selv på en helt almindelig mandag er her mennesker. Vores kaffebar viser sig at være en del af byens bibliotek og hjemsted for både unge og gamle, der sidder med avisen eller en computer. Et par grupper holder møde, nogle andre sidder med småbørn på skødet. Biblioteket rummer også byens biograf og lokaler til flere foreninger. Gaden foran kaffebaren og biblioteket er anderledes end andre gader. Her er både erhverv, cafeer og boliger i stueetagerne. Flere steder er det folks private terrasser, der pryder gadebilledet ved siden af cafeborde og stole på de mange små pladsdannelser. 18

19 Gaderne omkring byens store torv er brede, og her er usædvanligt grønt. Byen er ny, men træerne er allerede oppe i sals højde. Og der er mange af dem. Atmosfæren i de smalle og intime sidegader er latineragtig og stadig meget grøn både nede og oppe. Her er usædvanligt mange altaner, både små altaner til en enkelt bolig og store altaner, som strækker sig over flere lejemål og nærmest har karakter af fælles terrassehaver. Der er påfaldende få biler i gadebilledet, men til gengæld tilsvarende mange cykler, pumpestationer og effektive cykelparkeringsanlæg. Indtil videre beholder vi dog cyklerne hos os. Vi skal videre. Har besluttet at bevæge os mod uret, begynde turen mod øst, følge den nye bys afgrænsning mod den gamle del i nord, videre mod Lisbjerg Skov i vest og slutte længst mod syd, inden vi skal hjem igen med letbanen. Maxmix med villaer på tagene og udsigt over Engsøen Maxmix er kvarteret i byens sydøstlige hjørne, som ligger tæt på Engsøen med det rige fugleliv. Her møder letbanen den gamle Grenåbane, og her er en afkørsel til motorvejen. Terrænet er stærkt skrånende. Udsigten er storslået. Ud over det lavtliggende motorvejsanlæg og udfletningen, over de to banestrækninger, der krydser hinanden i forskudte planer, til Engsøens blanke vandspejl tæt på og Århusbugten i horisonten. Bebyggelsen er høj og markant ind mod byens centrum og falder i takt med terrænet ned mod søen. Her er knap så grønt som i midtbyen. Til gengæld er der vand overalt. Det risler i gadebilledet, løber nedad i præcise kanaler, falder i trapper og udnyttes på torvene som vandspejl, der kan ændre bybilledet over en nat. Overfladevandet er synligt, og her er plads til meget vand eller til lidt vand, alt efter vejrforholdene. Et rodzoneanlæg renser vandet, inden det ledes ud i søen. Der er villaer på erhvervsbebyggelsernes tage og tæt-lave bebyggelser står klods op af etageejendomme. De grønne rum ligger primært på tagene og har en mere privat karakter, end vi så det i midtbyen. Husenes facader er beklædt med paneler, der viser hvor meget energi, de bruger, og hvor meget energi, de producerer. Det er tydeligt, at man her har forsøgt at sammenbygge funktioner, som normalt og tidligere ikke blev bygget sammen. Agrikulturkvarteret med selvforsyning og økologi Vi cykler fra Maxmix-kvarteret videre gennem et landskab, der ændrer sig fra at være blåt og med skarpe kanter til at blive mere og mere grønt, mere og mere organisk i sin form. Agrikulturkvarteret er endnu ikke færdigudbygget, og fremstår derfor meget åbent. Alligevel er det tydeligt at vi stadig er i en bymæssig sammenhæng. Den største forskel er at alle de grønne arealer mellem husene udnyttes til afgrøder og af den ene eller den anden art. Pileskov, bærbuske, frugtlunde, kolonihaver og græsningsarealer til får og kvæg. Stien snor sig gennem en tæt nyudsprunget pileskov, som omslutter os helt, hen over en stubmark, hvor pilen netop er blevet høstet, og videre på lave pælebroer gennem et større vådområde. Den snor sig helt ud til byens grænse mod det åbne land og tilbage, hvor det grønne område dyrkes som nyttehaver af områdets beboere. Pilen fungerer som en Grøn Byggemodning af arealerne. Den vokser op og tilfører området en rekreativ kvalitet med sit usædvanlige mikroklima. Det betyder, at området kan bruges til udflugter hele året og til 19

20 teltplads og andre midlertidige aktiviteter om sommeren. Hvert femte år høstes pilen som biobrændsel. Efterhånden som området udbygges, bliver en del af pilen stående og danner en grøn ramme om det byggeri, der fyldes ud imellem trærækkerne. Her er grøntmarked to gange om ugen, hvor landmændene i en radius af 3-5 km kommer ind med deres varer og sælger dem sammen med alt det der dyrkes indenfor området. Her er et mosteri, hvor man kan få sine æbler lavet til den skønneste friskpressede æblemost mod at aflevere 2 flasker ud af hver 10 til mosteriet. Bebyggelserne er varierede, tætte og høje som i resten af byen og alligevel intime. Ofte sammenbyggede med store og små væksthus.e Stedet bærer præg af, at beboerne har stor indflydelse på, hvordan deres kvarter skal udvikle sig. Hver eneste vandrette flade udnyttes optimalt. Her er spirende planter overalt og spor af dyr og børn. Her er ingen græsarealer, der skal slås af offentlige plæneklippere. Generationskvarteret forskellige familiemønstre og livssituationer Vi cykler forbi et område med børnehaver, vuggestuer og plejehjem. De ligger smukt på kanten af en tætlav bebyggelse, som fletter sig ind i det grønne område. Kvarteret kaldes Generationskvarteret og ligger mellem det gamle Elev og det nye Elev Bakker i byens nordøstlige hjørne. Lejligheder, rækkehuse og villaer fletter sig sammen i små fællesskaber. Bydelen er tydeligvis udformet til at imødekomme forskellige familiemønstre, livssituationer og livsstadier og er attraktiv for både unge familier, for enlige og for seniorer. Alle har adgang til enten en terrasse, en lille privat have eller en fælles have. Hækkene er lave, og der snakkes hen over dem. De fælles arealer har meget varierende karakterer. Nogle er grønne lunde, andre er befæstede med plads til at dyrke alle former for fritidsaktiviteter. Der er en multibane, boldbaner, udendørs skak og bordtennis, grillpladser, legepladser og bænke overalt. Arealerne bærer præg af, at de bliver brugt flittigt. Fællesarealerne bindes sammen af det stisystem, vi har cyklet på hele vejen, og som også fører os forbi et torv med indkøbsmuligheder og opslag som Lej en bedstemor og tilbage til de institutioner, vi lagde ud ved. Det er overskueligt og let tilgængeligt. Kvarteret emmer af fællesskab og nærhed på tværs af generationer. Villakvarteret huludfyldning i det grønne Fra generationskvarteret kommer vi ind i et mere traditionelt villakvarter. Al bebyggelse er i 1-2 etager, men det er tættere og grønnere end det traditionelle parcelhuskvarter. Villaerne her er et bæredygtigt alternativ til parcelhuset. Her er der arbejdet aktivt med at udnytte vind- og lysforhold, med materialevalg og med at få bolig og have til at spille sammen, så alle ressourcer udnyttes optimalt. Helt konkret er haverne tænkt ind i villaernes energiregnskab i forhold til lys/skygge, vindforhold etc. Hækkene er brede mod vest for at give læ til haverne, beplantningen i sydskellene er høj for at skygge for sommersolen og undgå overophedning og dermed behov for mekanisk køling inde i boligerne osv. osv. Her er et mindre vejareal end i en traditionel villabebyggelse. Matriklerne er dybere, og der er mange 20

21 stormatrikler med punkthuse, kædehuse, klyngehuse og rækkehuse. På denne måde adskiller strukturen sig fra de traditionelle områder ved at være meget tæt og meget åben på samme tid. I området findes også de nyeste tekniske løsninger. Affaldssortering er en integreret del af byen og bebyggelsen. Kvarteret og bebyggelsen er planlagt og indrettet således, at det er svært at leve ikke-bæredygtigt. På de centrale affaldsstationer viser digitale miljøbarometre hvor meget affald af den ene og den anden slags, kvarteret har produceret den sidste måned, hvor meget varme og kompost, affaldet er blevet omdannet til, og hvornår man næste gang kan ombytte husstandens lager af pap og gamle aviser til køkkenruller lavet af genbrugspapir. Skovkvarteret med boliger i trækronerne Hele byen er bygget op omkring et grønt skelet og grøn byggemodning har været en af de bærende tanker helt fra begyndelsen. Man har simpelthen indregnet anlæg af parker, alléer og lunde med frugttræer, rodzoneanlæg, skov og pilebeplantninger i den tekniske byggemodning på lige fod med veje og kloaker. Overalt i byen er træerne høje, selvom husene er forholdsvis nybyggede. Det samme gør sig gældende i Skovkvarteret, som ligger i byens vestlige del, tæt op ad Lisbjerg Skov. Skoven i skovkvarteret blev plantet som noget af det første i byen, allerede inden planerne var færdige og længe inden, man begyndte på den tekniske del af byggemodningen. Hvor Lisbjerg Skov i sin tid blev frøsået, er skoven i Skovkvarteret plantet, hvilket i praksis betyder, at træerne i dag er omkring 20 år gamle. Beplantningen består fortrinsvis af egetræer, hvad der er flere grunde til. For det første vokser egetræerne hurtigt i begyndelsen, og for det andet er egetræet lysåbent i modsætning til bøgetræet. Derfor fremstår skoven i dag med træer i op til 20 meters højde og matcher til fulde bebyggelsen, der fortrinsvis består af længehuse og punkthuse i op til 6 etager, placeret så at sige direkte i skovbunden. Man bor simpelthen i trækronerne. Etagerne skyder sig ud mellem træerne, og husene forbindes af gangbroer oppe i trækronerne. Biler er placeret i de nederste etager. I skovbunden er der løbestier, cykelstier og mountainbikebane, bålpladser, en tarzanbane, som udfordrer både børn og voksne, shelters, spejderhytter og en skovbørnehave. Der er ingen asfalterede veje i Skovkvarteret. Man kører mere eller mindre direkte på skovbunden, og bilernes hastighed reguleres automatisk til 15 km i timen ved hjælp af sensorer i skovbunden. Vi spiser frokost i trætoppene i en lille intim restaurant. Får skovsyre og gedeoste på friskbagt rugbrød. Meget enkelt, meget delikat, alt sammen lokalt selvfølgelig. 21

22 Netværkskvarteret der lever døgnet rundt Vi kommer til Netværkskvarteret midt i myldretiden. Selvom cykelstierne er brede i Elev Bakker, næsten ligeså brede som vejene i de fleste andre byer, er der trængsel. Netværkskvarteret har byens første letbanestop i forhold til Århus, og det er helt tydeligt, at mange bruger stationen til omstigning. Bebyggelsen er lige så høj som i midtbyen, men karakteren er meget anderledes. Bebyggelsen består af høje slanke tårne på kompakte baser, der indeholder den infrastruktur, der binder alting sammen, butikker, erhverv og offentlig service. Her er mange små cafeer, flere folkekøkkener, hvor man kan få et billigt lækkert hverdagsmåltid, som ofte tilberedes af beboerne på skift. Til forskel fra Midtbyen og mange af de andre kvarterer er biler meget synlige i gadebilledet. Her er parkeringshuse og centrale ladestationer til delebiler, her er varehuse og et stort transferia. Her bygges de store infrastrukturelle anlæg sammen på en ny måde og danner en port ind til byen. Her er kort afstand til alting. Kontorer ligger side om side med hotelværelser, kollegier, ungdomsboliger og bofællesskaber. Det er her, man skal befinde sig, hvis man vil have selskab ud på de sene aften- og nattetimer. Det er her, man finder natklubben og det lokale spillested. 22

23 Her er mange arbejdspladser, både til de folk, der bor i byen, og i høj grad også til alle dem, der kommer udefra. Her er mange kunstnere, mange studerende og mange enlige. Boligerne er små og overkommelige i pris. De er fleksible og kan ændres over tid, bygget på en måde, så de kan slås sammen og deles op i takt med de behov, der opstår hos de mennesker, der bor i lejlighederne. Det er i stor udstrækning lykkedes, at skabe det pulserende kvarter, man drømte om i begyndelsen. Her er mange mødesteder, både inde og ude, og her er i bogstaveligste forstand liv alle døgnets 24 timer. Vi har lyst til at blive hængende, men tager lige en tur omkring Sports- og Sundhedskvarteret, inden vi vender tilbage og slår os ned på det lokale spillested. Sports- og Sundhedskvarteret På en eller anden måde samles hele byen i Sports- og Sundhedskvarteret, som skråner ned mod det store naturtilpassede regnvandsbassin og Engsøen. Kvarteret har en fantastisk udsigt ind over Århus, Århusbugten og Mols. Bebyggelsen skærer sig ind i terrænet som terrasser, og de yderste boliger står på pæle ud i søen, som er dannet af regnvandsbassinet. Bassinet opsamler regnvand fra alle byens kvarterer, og byens spildevand ledes ud i søen efter have gennemløbet flere forskellige rodzoneanlæg. Dele af søen bruges til rekreative formål: badesø, fiskeri, sejlads 23

24 i småbåde og skøjtesø om vinteren. Søen er et samlende midtpunkt for det sociale liv i kvarteret og et rekreativt udflugtsmål for resten af byen. Det er på mange måder lykkedes at skabe et kvarter, som inviterer til et aktivt udeliv. De rekreative faciliteter er indpasset på smukkeste vis i både bebyggelse og fællesarealer. Stisystemet er opstreget som en løbebane med markeringer for hver 100 meter, der er springbaner og klatrebaner, boldbaner og sansehaver. Især sansehaverne er meget fascinerende. Geometriske rum efter japanske forbilleder, som indbyder til meditation og afslapning. Det er selvfølgelig her, vi finder motionscenteret og idrætshallen, halvt nedgravet i terrænet, der folder sig op over bygningen som en stor grøn plæne for at udnytte jordvarmen om vinteren og den kølende effekt om sommeren. Med lysindfald fra store vinduer mod nord og et skilt, der siger, at det er forbudt at slå telte op og overnatte på stedet. Sammen med hallen finder vi et sundhedscenter med bl.a. læge, fysioterapeuter, kiropraktor og zoneterapeut. Her er også et ældrecenter, en sportsforretning og et fælleshus, der danner ramme for både stavgængere og fluefiskere. Elev Bakker otte kvarterer, én helhed Elev Bakker har otte kvarterer, som forbindes af en grøn sammenhængende struktur. Det er her alting bindes sammen. Skolen, Multihallen, daginstitutionerne, boldbanerne og skolehaverne ligger i hver sit kvarter, men indgår samtidig i en campus-agtig helhed mellem kvartererne - på tværs af det grønne. Der er et lignende område mod nord med ollekolle, ældrecenter, forskellige institutioner, værksteder og nyttehaver og et mod syd. Det er en slags usynlige byer, der bliver synlige, da vi først har fået øje på dem. De binder helheden sammen og skaber rent fysisk forbindelse fra det ene kvarter til det andet. Vi følger hovedstien tilbage til letbanestationen. Afleverer cyklerne. Går på bæredygtig musikcafe. Det bliver sent, faktisk nærmest morgen, inden vi tager letbanen hjem. Vi har været gennem alle byens kvarterer, er mætte og trætte. Tænker på, hvordan det hele begyndte, med en mand og en drøm. Det er svært at tage tilbage. På en måde peger byen mod et helt andet liv. Det virker så let. Vi er bare ti minutters kørsel fra paradis. Der er ca mennesker, der allerede har taget turen. De 40, vi har talt med, har ingen planer om nogensinde at skulle tilbage. De synes, de har fået det bedste af alle verdener. Byen i forhaven og naturen i baghaven. Det bæredygtige taler ingen om. Det er bare sådan, det er. 24

25 SAMSPIL MED PLANLÆGNINGEN I ÅRHUS KOMMUNE Realiseringen af den nye by i Elev Bakker forudsætter, at der gennemføres et grundigt planlægningsarbejde i dialog og samarbejde med Århus Kommune. Som planlægningsmyndighed er det Århus Kommune, der skal godkende planerne for bebyggelse og anlæg i den nye by. Desuden kan der blive tale om at inddrage andre instanser som fx Miljøcenteret og forskellige sektormyndigheder som fx Vejdirektoratet, hvis der er forhold, der rækker uden for kommunens myndighedsområde. Planproces og samarbejde om en fælles helhedsplan Planlægningen af den nye by Elev Bakker er på flere måder utraditionel i forhold til den gængse planlægning af nye store byudviklingsområder. Her er det almindeligvis Kommunen, der varetager planlægningen af byudviklingsområderne fra begyndelsen og frem til udarbejdelsen og vedtagelsen af lokalplaner for området. Sådan er det ikke i Elev Bakker. Her har Tækker Group stået for udarbejdelsen af de første visionsoplæg og planer samt borgerinddragelsen i forbindelse med udviklingen af grundlaget for den nye by. Som det fremgår af det foregående, bygger de foreløbige planer for Elev Bakker på en utraditionel og koncentreret inddragelse af en række inviterede borgere, foreninger, råd og organisationer. 25

26 Århus Kommune har deltaget aktivt i denne inddragelsesproces, både hvad angår oplæg og dialog. Resultaterne fra processen, der i høj grad understøtter kommuneplanens målsætninger på klimaområdet og om en bæredygtig udvikling og infrastruktur, er omtalt andre steder i denne redegørelse. En mere konkret og bindende planlægning for den nye by fordrer imidlertid, at Århus Kommune nu kommer mere på banen og varetager sine myndighedsbeføjelser i forhold hertil. I forslaget til Kommuneplan 2009 er området ved Elev udlagt som et perspektivareal, der vil blive planlagt i perioden og herefter inddraget successivt i kommuneplanens rammer. Grundlaget for denne planlægning kan ske ved udarbejdelse af en fælles helhedsplan for området tilvejebragt i et samarbejde mellem i første række Århus Kommune og Trækker Group. I bemærkningerne til forslaget til Kommuneplan 2009 (der refereres efterfølgende) anbefales det således at udarbejde en helhedsplan, der kan danne grundlag for den efterfølgende kommune- og lokalplanlægning. Processen vil kunne se ud som beskrevet i skemaet nedenfor. 1 Planlægning Ansvar Tid 1. Vision for Elev Bakker Tækker Group Forår Forslag til Kommuneplan 2009 Århus Kommune 2008/09 3. Kommuneplan 2009 (endeligt vedtaget) Århus Kommune Udarbejdelse af Helhedsplan for Elev Bakker Århus Kommune / 2009/10 Tækker Group 5. Udarbejdelse af kommuneplantillæg Århus Kommune 2010/11 6. Offentlig høring og vedtagelse af kommuneplantillæg Århus Kommune 2011/12 7. Udarbejdelse og vedtagelse af de første lokalplaner Århus Kommune / 2011/12 8. Realisering af de første bebyggelser mv. Tækker Group Tækker Group m.fl. 2011/12 Kommuneplan 2009 for Århus Kommune Det forventes, at Kommuneplan 2009 efter en genfremlæggelse vil kunne vedtages endeligt omkring årsskiftet 2009/10. Det følgende er derfor delvist baseret på kommuneplanforslaget, som har været i offentlig høring i perioden fra 12. november 2008 til 23. januar 2009, og på Teknik & Miljøs anbefalinger på baggrund af et høringssvar fra Tækker Group indsendt i høringsperioden. Høringssvaret omfattede nedenstående fem punkter, som Tækker Group ønskede blev taget i betragtning i forbindelse med udfærdigelsen af Kommuneplan Tidsmæssig opprioritering af Elev Bakker 2. Befolkningsvolumen kvalificeres i helhedsplanen 3. Udvidelse af perspektivarealets vestlige og sydlige afgrænsning 4. Stationsnærhed 5. Vejadgange 1 Den beskrevne proces er ikke godkendt af Århus Kommune, men skal ses som en mulighed. 26

27 I det følgende resumeres indholdet samt Teknik & Miljøs kommentarer og anbefalinger til de enkelte punkter med en afsluttende vurdering af konsekvenser og forslag til fremtidige aktiviteter. Tidsmæssig opprioritering af Elev Bakker I kommuneplanforslaget fremgår det, at perspektivarealet ved Elev vil blive planlagt i perioden , således at arealet helt eller delvist kan inddrages i rammerne i forbindelse med Kommuneplan Tækker Group efterspørger samtidighed i udviklingen af Elev Bakker og infrastrukturen som en meget vigtig og gensidig præmis for bæredygtighed. Det handler især om at igangsætte en positiv spiral for letbanen og derved sikre dens bæredygtighed og succes. Desuden er det aktuelt af stor betydning at kunne markedsføre den nye bys bæredygtige profil og herved medvirke til at styrke Århus kommune som et foregangseksempel i en bæredygtig udvikling. Teknik & Miljø: Kommentarer og anbefaling Officielt kan der tages hul på helhedsplanlægningen for området, når Kommuneplan 2009 er vedtaget. Teknik & Miljø ser positivt på en evt. tidsmæssig opprioritering. Hvor meget af arealet, der i første omgang inddrages i kommuneplanrammerne og hvornår det sker, vil indgå i processen om helhedsplanen. Fundamentet for udviklingen af Elev Bakker er helhedsplanen og forudsætningen for, at den nye by inddrages i byudviklingen i den aktuelle planlægningsproces. Befolkningsvolumen kvalificeres i helhedsplanen Antallet af beboere i Elev Bakker skal fastsættes ud fra de kvaliteter byen skal have frem for de kvaliteter, byen kan få med udgangspunkt i en prædefineret befolkningsvolumen. Det er vigtigt, at Elev Bakker får sin egen identitet, og at bykvartererne sikres individuelle egenskaber med tilbud af forskelligartet karakter. Dette forudsætter et befolkningsgrundlag. En øget tæthed og koncentreret bydannelse sikrer positive følgevirkninger for bl.a. letbanestationer, et aktivt byliv i bymæssig forstand, ressourcebesparelser i anlægsfase/drift mv. Desuden kan energiforbruget reduceres, og der kan ske en øget energiudnyttelse, hvilket kan medvirke til at indfri de ambitiøse klimamål. Teknik & Miljø: Kommentarer og anbefaling Med udarbejdelse af helhedsplanen er der tale om en særskilt planlægningsproces, der samlet set ikke er bundet op på en overordnet kommuneplanproces frem mod I forbindelse med helhedsplanlægningen vil der også blive taget stilling til byens bebyggelsesmæssige tæthed og befolkningsmæssige volumen. Udvidelse af perspektivarealets vestlige og sydlige afgrænsning For at sikre en mere harmonisk udvikling af Elev Bakker bør der ske en justering af perspektivarealets vestlige og sydlige afgrænsning. Den nuværende grænse forekommer dels uheldig i forhold til en hensigts- 27

28 mæssig udnyttelse af tilgrænsende arealer, dels begrænsende i forhold eksperimenterende bebyggelser og beplantninger. Endelig vil selv mindre grænseændringer kunne forbedre arealanvendelsesmulighederne væsentligt omkring motorvejen (park and ride, erhverv osv.) Teknik & Miljø: Kommentarer og anbefaling Grænsedragningen og evt. justeringer omkring Elev Bakker vil ud fra et mere konkret vurderingsgrundlag indgå som et led i helhedsplanlægningen. Desuden kan der i forbindelse med fastlæggelsen af det kommende letbanetracé ske justeringer i byudviklingsområdets afgrænsning. Stationsnærhed Nærhed til kollektiv transport er en bærende værdi i udviklingen af Elev Bakker. I modsætning til kommuneforslagets meters maksimal afstand til stationer fra boliger opereres der med 400 meter i Elev Bakker (5-minutters-byen). Derfor er det et ønske, at der placeres to eller optimalt tre stationer i byområdet. Teknik & Miljø: Kommentarer og anbefaling Ønskerne om to eller tre stationer vil indgå i arbejdet med letbanen og vil være en del af den kommende helhedsplan. Vejadgange Selvom det er et ønske at begrænse privatbilismen i Elev Bakker, er det for mange mennesker en nødvendig transportform i dagligdagen. Derfor vil det være optimalt med en tilslutning til motorvejen. Samtidig bør der sikres en god infrastrukturel kontakt via lokalveje til de omkringliggende nabobyer såsom Lisbjerg og Lystrup. Stisystemet, som er en meget væsentlig bestanddel i Elev Bakker, bør ligeledes udbygges med gode stiforbindelser til nabobyerne og mål længere væk. Teknik & Miljø: Kommentarer og anbefaling Der er umiddelbart mulighed for et nyt tilslutningsanlæg til motorvejen fra Elev Bakker, hvor Elstedvej i dag er ført over motorvejen. Den fremtidige vej- og stistruktur i Elev Bakker herunder forbindelser til nabobyerne vil skulle afklares i helhedsplanen for den nye by. Helhedsplan for Elev Bakker 2010 På baggrund af udmeldingerne fra Århus Kommune i forbindelse med behandlingen af forslaget til Kommuneplan 2009 anbefales det at igangsætte udarbejdelsen af Helhedsplanen for Elev Bakker. 28

29 Som nævnt forventes der at ske en genfremlæggelse af kommuneplanforslaget, men det bør ikke få nævneværdige konsekvenser for helhedsplanlægningen. Det er vigtigt at få fastlagt et bæredygtighedskoncept og en overordnet struktur for Elev Bakker i samarbejde med Århus Kommune og under behørig hensyntagen til resultaterne fra det involverende forarbejde. Når strukturen er på plads efter en evt. parallelskitsering og dialog med Århus Kommune vil det være muligt at planlægge for et detaljeret indhold i den nye by. Planlægningen for byen vil fortsat ske med udgangspunkt i principperne for den bæredygtige by og vil f.eks. omfatte afklaring af (muligvis med andre benævnelser): Boliger og offentlig service Kultur og fritid Byens grønne områder Erhverv Detailhandel Trafikinfrastruktur Tekniske anlæg Miljø Helhedsplanen vil samtidig indeholde forslag til rammebestemmelser, der kan indgå i et kommuneplantillæg og danne grundlag for en efterfølgende lokalplanlægning for (etapedelte) områder i Elev Bakker. 29