Vi lærer om en bæredygtig fremtid

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vi lærer om en bæredygtig fremtid"

Transkript

1 Vi lærer om en bæredygtig fremtid Elevuniversitetet om klima og energi Skoleelever går på universitetet SAUCE-håndbogen University for Climate and Energy (SAUCE)

2 Indhold Indledning 4 At lære om og for en bæredygtig fremtid Et mål syv eksempler Det europæiske SAUCE-Projekt elevuniversitetet om klima og energi 6 SAUCE-programmerne SAUCE merværdi for partneruniversitetet At udvikle et SAUCE-program 10 Find underviserne: Universitetets forskere, eksterne eksperter og jævnaldrende Målgruppen Udvikling af workshops og oplæg Organisation og logistik: Sådan planlægges et SAUCE-arrangement 14 Organisatorerne: Sammensæt et SAUCE-team Programstruktur: Enkeltarrangement eller heldagsprogram? Rigtig timing: Hvornår og hvor længe? Valg og forberedelse af primære partnere Engagerede lærere: Lærerne før og efter SAUCE Ind på laboratoriet! Spot den rigtige lokalitet Teknisk bistand Organiser tilmelding til arrangementet Kontakt til team et inden arrangementet Materiale til selve dagen Når programmet er slut: Tak for denne gang og oprydning Netværk, sponsorer og PR 20 Sponsorer og anden finansiering Kontakt til skoler og lærere PR-aktiviteter Tjekliste og kontakt

3 Indledning: At lære om og for en bæredygtig fremtid Et mål syv eksempler På et tidspunkt, hvor vi står over for klimaforandringer, svindende oliereserver og sikkerhedsproblemer som ved katastrofen i Fukushima, er det en kæmpemæssig politisk udfordring at skabe en bæredygtig fremtid med en sikker og miljøvenlig energiforsyning. Et skift til et bæredygtigt energisystem kan kun lade sig gøre med støtte fra både lokalsamfundene og lokale og globale politiske aktører, og det kræver forandring både politisk og samfundsmæssigt. Vi er nødt til at justere vores energipolitik og prioritere brugen af vedvarende energikilder, samtidig med at vi øger energieffektiviteten. Det betyder, at vi skal udvikle en ny politik, der virker til fordel for en omlægning hen imod en fossilfri økonomi. Det er nødvendigt, at vi overbeviser den enkelte, familierne, forbrugerne, borgerne, fagfolk, direktører, ledere og politikere alle skal være aktive i denne forandringsproces. Det kan kun lade sig gøre, hvis vi får vores medborgere i alle aldre til at forstå den energipolitiske udfordring, og til at ændre adfærd og handle mere æredygtigt. Vores opgave er at gå foran med praktiske eksempler og som rollemodeller, som børn og unge kan lære af og efterligne, nu og i fremtiden. En af nøglerne, der åbner døre i retning af målet, er Education for Sustainable Development (ESD), som er anerkendt i UNESCOs Tiår for Uddannelse i Bæredygtig Udvikling ( ). Uddannelse kan styrke bevidstheden om energi- og klimaspørgsmål og støtter udviklingen af færdigheder og adfærd, der er baseret på bæredygtige værdier. SAUCE-programmet 1 for Climate and Energy arbejder for samme mål som ESD og peger på problemer, samtidig med at fokus primært ligger på at tilbyde løsninger og vise, hvor børnene selv kan spille en rolle. Programmet viser, hvordan nye metoder og undervisningsformer til undervisning i klima- og energispørgsmål kan integreres i undervisningen. SAUCE er desuden et springbræt for nye lokale kontakter og netværk mellem undervisere i energi- og miljøspørgmål, som kan assistere ved afviklingen af arrangementerne og bistå med undervisning i energi og klima på skolerne.»dette århundredes største udfordring ligger i at gøre et tilsyneladende abstrakt koncept den bæredygtige udvikling til dagligdags adfærd.«kofi Annan tidl. generalsekretær i FN Forskere fra syv europæiske universiteter demonstrerer her, hvordan de løfter denne vigtige opgave. Til dagligt er forskerne beskæftiget med f.eks. økonomiske eller energipolitiske analyser og nye energitekniske løsninger, og målgruppen for deres aktiviteter er typisk andre forskere og studerende, men sjældent skolebørn. Men i forbindelse med udviklingen af SAUCE-programmet har de udviklet et nyt undervisningsformat, der gør abstrakte ord som klimaforandringer og energispørgsmål til håndgribelige og forståelige begreber for skoleeleverne. Forskerne inviterede skoleklasser ind på deres universiteter og viste eleverne, at de højere læreanstalter og universiteterne blot er en ramme om kritisk tænkning, læring og forskning. Elevuniversitetets format dokumenterer, at hele vidensspektret, fra humaniora til naturvidenskaber, bidrager til menneskets bevidsthed om og forståelse af ener giog klimatemaer. Når man kombinerer de forskellige indfaldsvinkler, opstår nye eksperimentelle tilgange til det at lære og undervise kinæstetiske, visuelle og auditive, der hver for sig er gearet til at vække børns interesse og gøde jorden for et senere engagement i deres egen bæredygtige fremtid. Denne håndbog er et overblik over et spændende projekt, og vi håber, læserne vil tage ideen op og være med til at iværksætte elevuniversiteter på mange flere universiteter i Europa og andre lande. I håndbogen har vi samlet essensen af vores partneres erfaringer med at udvikle, organisere og afholde vellykkede elevuniversiteter og stiller dem her til rådighed for alle, der er blevet inspireret til at afholde et elevuniversitet på deres eget uddannelsessted eller som lærer vil henvende sig til det lokale universitet og starte et nyt elevuniversitet der. Lutz Mez og Annette Piening, projektkoordinatorer, SAUCE 1 Der er to SAUCE-programmer i Danmark: SKUB på Aalborg universitet (www.skub.aau.dk/) og Roskilde Universitet (www.schools-at-university.eu/roskilde/) London Twente Hvert enkelt SAUCE-program er unikt og genspejler lokale behov inden for nationale rammebetingelser. De europæiske SAUCE-partnere er: Aalborg Technische Universität Wien, Østrig Aalborg Universitet, Danmark Roskilde Universitetscenter, Danmark Freie Universität Berlin, Tyskland Energieagentur Berlin, Tyskland Letlands universitet, Letland Universitet i Twente, Holland London Metropolitan University, UK Roskilde Berlin Vienna Riga 4 5

4 Vi formidler viden og begejstring for klima og energi SAUCE er reaktionen på, at der mangler konkret viden på folkeskoleniveau om klima- og energiforhold, to nøgleområder for den bæredygtige udvikling. Vi ved fra forskningsresultater, at skolens pensum ikke indeholder nok om årsager, virkninger og konkrete løsninger på aktuelle problemer, selv om klimaforandringer og klimabeskyttelse er erklærede politiske udfordringer. Universiteter som et eksternt læringsmiljø for klima- og energispørgsmål SAUCE har som mål at vække en varig interesse for klima- og energispørgsmål hos skoleelever, og midlerne består af tilbud om utraditionel undervisning i nye og spændende omgivelser uden for klasseværelset. Vi bruger universiteternes lokaler auditorier, laboratorier og solcelleanlæg og elevuniversitetet formidler praktisk viden om komplekse emner.»jeg kan godt lide, at SAUCE tager børnene alvorligt og anerkender dem som problemknusere. Den intense diskussion om klima og energi ud fra så forskellige metoder og vinkler har været meget spændende for mig som kunstner. Alle både lærere og elever lærer meget om tværfagligt samarbejde.«ellen Roters, kunstpædagog, Tyskland Uddannelsestilbud til elever og lærere Børneuniversiteterne tilbyder mest fritidsaktiviteter for børn, medens SAUCE henvender sig til skoler og lærere (og derigennem til eleverne) med tilbud, som supplerer det normale pensum. SAUCE er derfor et værktøj, som støtter læreren i arbejdet med at integrere klima- og energitemaer i læreplanen. Adgang til universitetet også uden tradition for studier Børn, der deltager i børneuniversiteter, kommer tit fra akademikerfamilier. SAUCE henvender sig derimod aktivt til alle skoleelever. Og programmet er derfor en vigtig kontaktmulighed i forhold til børn fra familier uden tradition for videregående uddannelser. 6 Det europæiske SAUCE-projekt elevuniversitetet om klima og energi Fokus på klima og energi Forskningscentret for miljøpolitik ved Freie Universität Berlin organiserede det første elevuniversitet om klima og energi i anledning af 20-årsdagen for reaktorkatastrofen i Tjernobyl. Elevuniversitetet er baseret på et populært forbillede, nemlig europæiske børneuniversiteter (se faktaboks). Den tilgrundliggende ide er at skabe forbindelse mellem universiteterne som forsknings institutioner og folkeskolen som læringssted samt at formidle viden og kundskaber ind i skolen, som gør klima og energi til dagligdags temaer for børn. Fra pilotprojekt til EU-dækkende uddannelsesprogram De positive reaktioner på det første program i Berlin inspirerede en europæisk gruppe af forskere i energipolitik, REFORM-gruppen, til at bygge videre på ideen. I samarbejde med Berliner Energieagentur udviklede forskerne et koncept for et fælleseuropæisk tiltag. Takket være støtte fra EU-programmet»Intelligent Energy Europe«har man med stor success holdt elevuniversiteter inden for rammerne af projektet - for climate and energy (SAUCE) på syv forskellige europæiske partneruniversiteter.»sauce introducerer klimabeskyttelse i skoleelevernes dagligdag. For os er det vigtigt at undgå katastrofescenarier om den globale opvarmning, vi vil i stedet for præsentere udfordringerne som en opgave, der kan løses og måske endda åbne for nye perspektiver, f.eks. uddannelse og job inden for vedvarende energi.«karola Braun-Wanke, Freie Universität Berlin, Tyskland Formålet med workshoppen,»en dag som arkitekt«: Eleverne bygger en model af et hus og ser potentialet i bæredygtig arkitektur og byplanlægning.»det berørte mig dybt at se virkningen af kreativ skrivning i kombination med klima- og energispørgsmål hos børn fra meget forskellige kulturelle og uddannelsesmæssige baggrunde fortællinger skrevet af børn med immigrationsbaggrund.«susanne Diehm, lærer i kreativ skrivning, Tyskland SAUCE inspiration fra euroæiske børneuniversiteter Et børneuniversitet går ud på, at børn inviteres ind på universitetet, hvor professorerne gennem klassiske forelæsninger i børnevenlig form fortæller om videnskabelige og samfundsreevante emner. Mange europæiske universiteter anvender børneuniversiteter deres offentlighedsarbejde. Læs mere om børneuniversiteter på 7

5 SAUCE-programmerne SAUCE merværdi for partneruniversitetet Programstruktur SAUCE omfatter en lang række forskellige workshops og forelæsninger, som afholdes på universitetets campus. I løbet af en SAUCE-uge afvikles fra 25 op til 50 enkeltarrangementer, hvor der deltager mellem og skoleelever. Arrangementerne henvender sig til skoleelever i aldersgruppen og deres lærere, og hver klasse deltager på en normal skoledag i programmet som gruppe. Tematisk fokus Programmet fokuserer på de videnskabelige, tekniske, samfundsmæssige og kulturelle dimensioner af klimaforandringerne samt vedvarende energiformer og energieffektivitet. Alle aktiviteter har til formål at engagere eleverne i en kreativ søgen efter løsninger og ideer, som vi hver især kan bidrage med i hverdagen i skolen eller derhjemme. Fakta om SAUCE Siden 2009 har der været afholdt i alt 900 arrangementer i seks europæiske lande. Der har deltaget skoleelever og lærere. Mange har deltaget i to af de i alt udbudte workshops og arrangementer.»når vi vælger temaer, er kvaliteten af indholdet altid et meget vigtigt punkt. Vi tilstræber en vekselvirkning mellem hands-on aktiviteter og eksperimenter, kreative indslag og aktioner, så eleverne lærer, hvorden deres dagligdag hænger sammen med klima- og energiproblemer.«raphael Bointner, Technische Universität Wien, Østrig Stor variation i temaer og tilgange Kernetemaet energiforbrug er pr. definition tværfagligt, og man kan vælge at betragte det fra mange forskellige vinkler; derfor inddrager programmet et stort antal forskelligartede fag og discipliner. For at kunne nå eleverne på det personlige og emotionelle plan anvendes interaktive metoder: Praktiske aktiviteter og videnskabelige eksperimenter, rollespil, lege, kreativ skrivning og science shows. Service og hjælp til lærere For nemt at kunne overføre SAUCE-temaer og -metoder til klasseværelset og fortsætte arbejdet tilbyder vi tværfaglige undervisningsmaterialer og kontakt til lokale undervisere med særlig kompetence på energiområdet.»det er en stor støtte i arbejdet som lærer, at der findes steder uden for skolen, hvor eleverne kan lære noget om klima og energi, som SAUCE tilbyder det.«lærer, UK Der er flere gode grunde til at programmer som SAUCE er en værdifuld og vigtig erfaring for partneruniversiteterne: I en workshop om fremtidens energiforsyning eksperimenterer eleverne på laboratariet og undersøger forskellige typer lyskilder samtidig med at de lærer om vedvarende energisystemer. SAUCE er et tilbud til universiteterne, hvor de kan indgå i nærsamfundets bæredygtige udvikling og støtter forandringstiltag i retning af bæredygtige økonomi- og samfundsstrukturer. Programmet kan fungere som rekrutteringsplatform for den kommende generation af studerende: Skoleeleverne lærer universitetet at kende, forhåbentlig får de et godt førstehåndsindtryk og vælger måske at studere her. At undervise skoleelever kan være en givende erfaring for forskere og videnskabsfolk, fordi den interaktive tilgang i SAUCE kan forbedre deres undervisnings- og kommunikationsfærdigheder. De skal forklare deres forskning for andre end eksperter og bidrager til en øget forståelse af natur- og samfundsvidenskaberne i det offentlige rum. Universiteterne kommer til at spille en aktiv rolle i de lokale netværk og på lokalpolitisk plan hos de lokale aktører, der arbejder for mere effektive energistrukturer og bæredygtighed. Det støtter den positive opfattelse af universitetet som en vigtig medspiller, når det gælder lokaludviklingen, og det skaber nye kontakter til skoler og andre organisationer. SAUCE udbreder kendskabet til videnskabeligt arbejde, akademikere og forskningsinstitutter, og deltagerne oplever, at forskere beskæftiger sig med samfundsrelevante spørgsmål. På universitetet oplever skoleeleverne den enestående atmosfære, og det er derfor en meget velegnet ramme for undervisning uden for skolens rammer. Det er en fordel for workshops om klima og energi, idet elevernes opmærksomhed og nysgerrighed stimuleres.»hvad har jeg personligt fået ud af det? Uventede spørgsmål, som fik mig til at overveje mine undervisningsmetoder.«annette Grunwald, Aalborg Universitet, Danmark Mix af undervisning og læring Fokus på klima + energi Udforske klima + energi Målgruppe: Elever (10 13) og deres lærer Typiske elementer i SAUCE-programmet Interaktive og interdisciplinære foredrag og workshops En uges program Service til lærere Energi- og klimapolitik Klimavidenskab Bæredygtig mobilitet Klima- og energispørgsmål, som er relevante i og for elevernes hverdag Vedvarende energi SAUCE: Bredt temavalg Bæredygtig arkitektur og byplanlægning Beskyttelse af ressourcer og genbrug Produktdesign Energibesparelser og energieffektivitet i dagligdagen 8 9

6 Find underviserne: Universitetets forskere, eksterne eksperter og jævnaldrende At udvikle et SAUCE-program Et elevuniversit kan tilpasses lokale forhold og ressourcer. Indledningsvis bør du afklare de mere principielle spørgsmål og berede vejen for et godt samarbejde med undervisere, skoleelever og skolelærere. SAUCE-programmer er fleksible og kan tilpasses næsten hvilken som helst kontekst. Det er ønskværdigt, at temaerne angribes og behandles fra tværfaglige og uortodokse vinkler. Hvert eneste SAUCE-program tager udgangspunkt i de lokale forhold: I de læreplaner, der gælder lokalt, i den lokale opfattelse af»miljøunder visning«og i den forskningsekspertise, universitet kan tilbyde. Vi ved af erfaring, at der findes eksperter i klima og energi på mange universiteter. Det skal eleverne have med hjem fra SAUCE-programmet: Kendskab til de vigtigste fakta om klimaforandring og klimabeskyttelse, om energieffektivitet og vedvarende energiformer; Bevidsthed om og en positiv indstilling til at begrænse klimaforandringer og viden om vedvarende energisystemer; Vilje til personligt at interesse sig for og engagere sig i klima- og energispørgsmål; Motivation til at fremme bæredygtighed i det personlige nærmiljø og bevidsthed om, at de kan ændre noget gennem konkret handling både egenhændigt og i fællesskab; Selvbevidsthed - turde stille spørgsmål til eksperter; Positiv indstilling til universitetet som et sted, hvor man kan lære noget og finde svar på væsentlige spørgsmål, og Se universiteterne som spændende og tilgængelige steder. Det skal lærerne have med hjem fra SAUCE-programmet: Incitamenter til at integrere komplekse temaer klima og energi i undervisningen; Gode ideer, materialer, metoder til egen undervisning samt værktøjer og kontakter til yderligere informationssøgning; Følelsen af, at de bliver støttet i deres indsats for at forme elevernes og samfundets fremtid; Bevidsthed om at de kan undervise i bæredygtighed både i teori og praksis; Øget forståelse for samfunds- og adfærdsmæssige forandringer i forhold til klimaforandringerne ved at udnytte chancerne i vedvarende energier og større energieffektivitet. SAUCE er en spændende aktivitet, hvor du kan trække på mange forskellige akademiske og ikke-akademiske samarbejdspartnere, som hver især bidrager til et levende og bredt program med deres personlige og faglige synsvinkler. I praksis defineres programstrukturen af de til rådighed værende undervisere sammen med de finansielle ressourcer, de valgte arrangementstyper og andre lokale forhold. Underviserne kan f.eks. være forskere på universitetet, fra lokalområdet og naturligvis eksterne eksperter i klima og energi: Undersøg i første omgang, hvilke kompetencer og forskningsprojekter universitetet råder over. Det er grundlaget for at kunne udvikle et interdisciplinært videnskabeligt SAUCE-netværk. Med udgangspunkt i viden og kompetencer in-house sikres programmet høj kvalitet og god kontakt mellem eleverne og universitet og dets forskere. Organisatorisk er det en fordel at bruge interne medarbejdere, men de kommer ud for problemer, fordi de måske ikke har erfaring i at undervise skoleelever. Undervisere på universitetet undervurderer tit, at sprogbrugen skal tilpasses, og at der er brug for flere pauser. På den anden side er forskerne måske nemmere at få med i projektet og skal ikke have dyre honorarer for deres indlæg. Og da SAUCE ikke mindst handler om at opleve universitetet, er det afgørende at få universitetets egne eksperter med i programmet. Ved siden af universitetets eksperter er der brug for et SAUCE-netværk for miljøuddannelse, som etableres gennem kontakter i lokalsamfundet og til eksterne uddannelses- og klimaeksperter. Universiteter i storbyerne har for det meste umiddelbar fysisk adgang til mange fagfolk og netværksdeltagere, som passer ind i programkonceptet. Det er nødvendigt at etablere og koordinere dette samarbejde mellem de eksterne energipædagoger og -videnskabsfolk. Det vil være en stor gevinst for SAUCE-programmet, hvis det kan lykkes at integrere eksterne pædagogers metoder i det akademiske miljø. Og når der skabes kontakter uden for universitetets mure, styrkes det lokale klimaog energinetværk samtidig det er en vigtig del af SAUCE-programmet. Interne og eksterne eksperter kan inddrages i forskelligt omfang. Der findes ingen standardopskrift på SAUCE man ser med det samme på eleverne, om man har brugt de rigtige krydderier! Louise Willneff (16) fortææller om sin rejse til Arktis med det internationale ungdomsprogram, Cape Farewell. Hun fortæller om inuitternes liv, og sammen med eleverne udvikler hun ideer og løsninger, der bremser afsmeltningen fra gletscherne. Universiteter: Professorer Forskere og studerende Lærere Jævnaldrende: Andre elever Lokalt: Energi- og klimaeksperter fra politik, erhvervsliv og NGO er Kunstnere teater, dans, billedkunst, cirkus Undervisere med forskellig baggrund 10 11

7 Målgruppen Udvikling af workshops og oplæg Hovedmålgruppen for SAUCE er børn og unge. Vi har valgt skolebørn i aldersgruppen år, fordi der faktisk ikke fandtes materiale eller skolepensum om klima og energi for denne gruppe skoleelever, da projektet blev sat igang. På trods af at der ikke findes egentligt undervisningsmateriale, er netop denne aldersgruppe ofte meget interesseret i klima- og energispørgsmål; de kender til problemerne, vil gerne lære noget og er mindre fastlåste i deres holdninger end ældre elever. Det er nemt at få kontakt med børnene i denne alder, og det giver et godt resultat. Men SAUCE-formatet kan også nemt tilpasses til ældre eller yngre aldersgrupper. Når man vurderer åriges»bæredygtighedskompetence«, er det nødvendigt at tage en del faktorer med i betragtning. I udviklingspsykologien og navnlig i Jean Piagets værker ( ) finder vi vigtige oplysninger om, hvordan børn i denne alder oplever verden. Fra man er ca. 11, til man er 15 år gammel, sker der en kvalitativ ændring i menneskets måde at tænke på, fra konkretoperationel til formel-operationel. Det er en ændring, som sætter børnene i stand til at tænke mere abstrakt og således forstå komplekse problemer og forklaringer.»eleverne introduceres til en spændende verden på universitetet, som de mente var forbeholdt de voksne ; de går hjem med fornemmelse af at have oplevet noget helt specielt.«sabine Kranzl, miljøministeriet, Østrig Ved udvikling af de enkelte SAUCE-arrangementer skal der tages hensyn til undervisernes styrker, ressourcerne og lokalerne, hvilke temaer der ønskes behandlet og børnenes evner og viden. Her følger en vejledende liste, der kan bruges til at udvikle et sjovt, spændende og oplysende elevuniversitet. Brug konkrete eksempler og klart sprog. Gør undervisningen relevant med henvisninger til elevernes hverdag Brug alle børnenes sanser i undervisningen, da det sikrer god indlæringseffekt. Bruge gerne fagudtryk, fremmedord eller teoretiske argumenter, men husk at alle skal kunne forstå det. Husk at deltagerne på elevuniversitetet mødermed forskellige forudsætninger og tilpas materialet hertil. Energi = arbejde: Eleverne oplever, at det er både anstrengende interessant selv at skulle producere elektricitet til at se en film. Prøv en leg, f.eks. en klimaquiz. Det skaber en god atmosfære fra begyndelsen og støtter hurtig indlæring. Brug de positive vinkler! Hent eleverne, der hvor de er. Energiworkshop om papir: Eleverne følger forløbet fra træ til papir og forsøger at finde skjulte energi- og ressourcerøvere i fremstillingsprocessen. Lege, quiz og forestillinger Teater, film, dans Eksperimenter, f.eks. i forskningslaboratorier Uanset, hvordan workshoppen er struktureret, så husk, at en bredt eksperimenterende undervisning uden for klasseværelset bevisligt fører til bedre indlæringsresultater. Der er ligeledes dokumentation for, at denne type undervisning egner sig godt til miljøuddannelse og dermed indlæring om klima og energispørgsmål. Med SAUCE får eleverne således mulighed for at tilegne sig væsentlig og vigtig viden, som de vil kunne huske. Fokuser på de positive virkninger af at ændre dårlige vaner og nyvurdere egne behov. Vær et godt eksempel, men ikke bedre, end du er. Lad eleverne selv finde frem til deres holdning og støt dem i deres personlige engagement. Læg ikke for stor vægt på at formidle tal og fakta. Praktiske erfaringer Kreativ skrivning Udflugter og rundvisninger Indfaldsvinkler til aktiviteter om klima og energi i SAUCE Kreative og innovative læringsmetoder Simulationsspil og visionsøvelser Kunst- og designworkshops SAUCE Resources Guide er en sammenfattende beskrivelse af workshops og oplæg: var heldige, at det var solskin, mens vi havde solarprojekt, så vi kunne teste solarradioen. Eleverne havde det rigtigt sjovt; de begyndte at danse!«korinna Sievert, UfU (Det uafhængige institut for miljøspørgsmål), Tyskland 12 13

8 Organisatorerne: Sammensæt et SAUCE-team Kernegruppe Det organisatoriske arbejde afvikles mest praktisk i en mindre gruppe, hvor hver især har klart afgrænsede ansvarsområder (f.eks. indbyde talere, booke lokaler, informere og invitere lærerne, finde sponsorer). Alt efter elevuniversitetets planlagte omfang bør kernegruppen bestå af to-tre personer. Assistenter Under elevuniversitetet har kernegruppen desuden brug for aktiv støtte og medvirken fra et antal frivillige assistenter (f.eks. studerende). Assistenternes opgaver kan f.eks. gå ud på at stå for lokalerne (før, under, efter) arrangementerne, tage imod skoleklasser eller vise dem vej på campus. Husk at finde og informere assistenterne i god tid inden elevuniversitetet. Dokumentation Elevuniversitetet skal naturligvis dokumenteres, for at alle aktører, pressen og sponsorerne kan få et varigt udbytte af dit universitets program. Vi anbefaler at bruge professionelle fotografer (tidsrum: ca. 2 3 timer), som dokumenterer forskellige aktiviteter og begivenheder. Vi har også gode erfaringer med video. Husk at indhente forældresamtykke til filmoptagelse og fotografering mv., inden elevuniversitetet starter. Organisation og logistik: Sådan planlægges et SAUCE-arrangement Trash it up : Eleverne bruger indsamlet plastikaffald til kunstneriske skulpturer og lærer samtidig om energiforbruget i produktionen, om beskyttelse af ressourcer og bæredygtigt forbrug. Som ved ethvert andet arrangement er god organisering lige så vigtig som selve programmet. Det gælder om at spotte og fjerne»forhindringer», inden de dukker op. Dette kapitel beskæftiger sig med det mere grundlæggende, f.eks.:»hvordan viser jeg klassen vej til auditoriet«eller»hvor er nøglen til laboratoriet?«. I praksis er det konteksten og forholdene på universitetet, som sætter rammerne for, hvordan elevuniversitetet organiseres. Det giver udfordringer og muligheder. Vores SAUCE-partnere deler gerne ud af deres erfaringer, og vi har samlet de allervigtigste af dem her.»det er ikke nok at have et godt program. Lærerne skal vide, hvor rejsen går hen, og have god kontakt. Personlig kontakt er alfa og omega, hvis vi skal forbedre vores programtilbud og skabe et åbent læringsmiljø på universitetet.«annette Piening, Freie Universität Berlin, Tyskland Eksperiment med organisk affald: Eleverne fylder hakket brokkoli og roeflis i deres»biogasanlæg«. Programstruktur: Enkeltarrangement eller heldagsprogram? SAUCE-programmerne har været udbudt i to forskellige formater med workshops, foredrag og andre aktiviteter: Et»åbent format», hvor de deltagende skoler kunne booke enkelte foredrag eller workshops. Formatet passer godt til klasser, som ikke kan blive på universitetet en hel dag. Det kræver dog, at universitetet ikke ligger for langt væk. Et»lukket» program, som i varighed svarer til en hel skoledag; programmet starter normalt med en velkomst (f.eks. videnskabeligt eksperiment), derefter går eleverne ud i parallele workshops og slutter med en fælles runde i plenum. Det afhænger af de lokale forhold, hvilket format man vil bruge, f.eks. rejsetid til elevuniversitetet, ønsket indhold og intensitet, samt det antal elever, man vil henvende sig til. Formatet skal desuden være så attraktivt som muligt for lærerne, så de har et incitament til at deltage i SAUCE-programmet.»Det var meget mere arbejdsintensivt at forberede SAUCE, end jeg troede. Børn reagerer ikke altid som vi forventer, så det var også kaotisk. Men når eleverne morer sig, og undervisere og lærere er glade, så er det hver time værd.«julia Kotzebue, Twente universitet, Holland 14 15

9 Rigtig timing: Hvornår og hvor længe Ind på laboratoriet! Spot den rigtige lokalitet Elevuniversitets datoer afhænger af den lokale ske maplanlægning på skolen og af, hvornår det passer bedst på universitetet. Erfaringerne viser, at det bedste tidspunkt ligger uden for skoleferierne og i den forelæsningsfri tid på universitetet, hvor der er passende lokaler til rådighed og skoleeleverne ikke konkurrerer med eller griber forstyrrende ind i universitetets andre aktiviteter. Valg og forberedelse af primære partnere Skolerne planlægger ofte på meget lang sigt, tjek tidsrammen i god tid. I nogle lande organiseres skoleåret i løbet af de første uger efter ferien. Det kan være nødvendigt at vælge og annoncere elevuniversitetets datoer lang tid i forvejen. Husk at der skal være tid til at eleverne kan komme fra det ene til det andet arrangement og glem ikke (lange!) pauser. På nogle universiteter skal eleverne registreres ved ankomst tag hensyn til evt. administrative procedurer i tidsplanlægningen. Når du har valgt, hvor elevuniversitet skal afholdes og reserveret de rigtige lokaler i god tid har du klaret en af de vigtige organisatoriske opgaver, som er afgørende for et vellykket elevuniversitet. Husk, at lokaler til work shops og foredrag skal være: lyse og venlige og store nok til det forventede antal deltagere; forsynet med det nødvendige udstyr og apparater (beamer, laptop, flipchart, håndvask) og være egnet til den aktivitet, som underviseren har tænkt sig at gennemføre (f.eks. plads til teater eller mulighed for håndvask, hvis der skal limes eller arbejdes med klæbrige fødevarer eller eleverne i øvrigt har brug for det); i nærheden af hinanden med nem adgang, i samme eller tilstødende bygninger; i nærheden af et tilstrækkeligt antal toiletter og i nærheden af friarealer, hvor eleverne kan udfolde sig. For at kunne hverve undervisere til elevuniversitetet har du brug for et overblik over det lokale netværk af relevante udbydere af uddannelse og undervisning. Tænk her på energi- og klimarelateret forskning og aktiviteter på miljøuddannelsesområdet både naturvidenskabeligt, men også inden for humaniora! I næste skridt kontaktes potentielle undervisere. Alt efter hvordan det lokale netværk ser ud, kan det være personer fra dit eget universitet, fra andre universiteter, NGO er indenfor miljøområdet eller fra forskningsinstitutioner. Partnerne i SAUCE projektet havde desuden gode erfaringer med at indbyde kunstnere og andre alternative undervisere (f.eks. klovne, skuespillere, musikere). Det er din opgave at formidle programkonceptet og tilgangene til underviserne, og det er derfor nødvendigt at afsætte tid til personlig kontakt. Skriftlige guidelines er også nyttige. I denne fase skal du også undersøge, hvilket teknisk udstyr der er brug for til elevuniversitetet, og om programpartnernes underviserne eller aktører evt. har krav på honorar. Teknisk bistand Det er en stor hjælp, når der er god kontakt til universitetets tekniske tjenester. Det er lige så vigtigt at etablere et godt samarbejde med andre vigtige medarbejdergrupper, f.eks. teknikere, jurister (hjælp til udformning af kontrakter, copyright etc.) og sidst, men ikke mindst, rengøringspersonalet. Et godt forhold til nøglepersoner blandt universitetets personale kan vise sig at være særdeles værdifuldt, når det uforudsete sker (eller uheldet er ude). Eleverne får et umiddelbart indtryk af de fysiske dimensioner af varmeanlæg i store bygninger og solpaneler på taget. Engagerede lærere: Lærerne før og efter SAUCE Lærerne indtager en absolut nøgleposition, fordi det er dem, der holder elevuniversitetets budskab levende i klassen, når SAUCE-arrangementet er forbi, og det er dem, der formidler indholdet og metoderne fra SAUCE-programmet til børnene på skolerne. For det meste er lærerne meget interesserede i baggrundsinformationer og undervisningsmaterialer.»sauce er en fantastisk mulighed for udbydere af uddannelse på energiområdet, til at skabe nye kontakter, og lærerne får et godt overblik over de forskellige indlæringsmetoder for temaet, og frem for alt nyder eleverne godt af en levende introduktion til et kompleks tema.«angelika Beer, IG Windkraft, Østrig Det afhænger af de lokale forhold, hvordan lærerne forbereder sig. I nogle lande er lærerne interesserede i informationsmøder og kurser om eftermiddagen, som de nogle steder kan få godskrevet som efteruddannelse. I andre lande er informationsmøder ikke attraktive. Der kan man alternativt kommunikere via nettet eller uddele undervisningsmaterialet og andre supplerende informationer til lærerne i løbet af selve elevuniversitetet. Oplægsholderne på lærer-informationsmøderne (og forfatterne til informations- og undervisningsmaterialet) kan f.eks. være akademikere, som er engageret i energi- og miljøundervisning. Velegnet undervisningsmateriale præsenteres bedst af uddannelseseksperter (og optimalt set dem, der underviser på elevuniversitetet), som samtidig kan vejlede i praktiske forhold og formidle personlige erfaringer. Er der mulighed for det i budgettet, kan det desuden være en god idé at tilbyde en sund snack i løbet af dagen

10 Organiser tilmelding til arrangementerne Når programmet er slut: Tak for denne gang og oprydning Ved større arrangementer fungerer det godt med en webbaseret onlinetilmelding, hvor alle relevante data samles, f.eks. skolens navn og kontaktperson for lærerne. Mindre arrangementer og informationsmødet for lærerne kan klares med tilmelding pr. mail. Uanset omfanget har lærerne brug for at få tilsendt detaljerede oplysninger om tid og sted samt oversigtskort over lokalernes placering. Det forenkler forløbet, når man opretter en separat mailadresse og udpeger en kontaktperson, som besvarer alle eventuelle spørgsmål fra lærerne i tilmeldingsfasen. I den periode er det absolut nødvendigt at have et kontaktnummer, hvor telefon-opkald besvares af en velinformeret medarbejder. Klimamorgenmad: Morgenmad på en Care Farm. Efter workshops er der brug for mad og drikke uden duer helten ikke! Afsted til kantinen! Kontakt til team et inden arrangementet Det er nødvendigt at tage personlig kontakt til to af de vigtigste grupper, inden arrangementet starter: Underviserne og assistenterne. spørgsmål besvares, og alle opgaver og poster på elevuniversitetet fordeles. Husk at sørge for stedfortrædere i tilfælde af sygdom eller frafald. En til to uger inden elevuniversitetet bekræftes tid/sted og program over for underviserne. Tag personlig kontakt, om muligt en mail kan gå tabt. Assistenterne skal informeres om planer og temaer. Erfaringen viser, at det er bedst at holde et fælles planlægningsmøde for alle assistenter og medarbejdere på en gang. På mødet lærer man hinanden at kende, evt. Materiale til selve dagen Kontroller, at alt materiale er på plads på det rigtige sted: Plakater og vejvisere til de forskellige lokaliteter. Telefonlister med alle nødvendige oplysninger om undervisere, hjælpere, lærere, skoler, teknikere og førstehjælp. Individuel plan for hvert teammedlem med opgaver, tid/sted og kontaktoplysninger for hele programugen. Gør elevuniversitetet til noget helt særligt, som børnene ikke glemmer. F.eks. med buttons eller et klima- og energidiplom Lister over de tilmeldte klasser og lærere sikrer hurtig registrering ved ankomsten. Evt. individuel skiltning og særskilt programinformation til klasser, der deltager i workshops, som afvikles i eksterne lokaler, og spørgeskema til evaluering af programmet, som udleveres til deltagerne ved arrangementets afslutning. Et godt resultat af elevuniversitet og SAUCE står og falder med den enkeltes indsats i team et, støtte fra dine partnere og de eksterne medarbejdere ved universitetet osv. Det er vigtigt at sige tak til alle, når arrangementet er godt overstået. Skriv f.eks. en mail til alle undervisere og tak for, at deres indsats har gjort det til en success. Husk også personalet på universitetet rengøring og teknikere og studentermedhjælperne. Alternativt kan du sende en mindre gave, slik eller chokolade, eller fotos fra elevuniversitetet som tak for indsatsen. Når elevuniversitetet er slut, består resultatet også af en stor samling spændende undervisningsmateriale. Ryd pænt op efter arrangementet så kan du komme igen til næste år! Sorter og gem alle materialer det er et godt grundlag for næste års elevuniversitet. Og glem ikke at tage hele team et med en tur i byen!»vi var fascinerede af børnenes åbenhed og villighed til at beskæftige sig aktivt med klima- og energispørgsmål. Og det var herligt at se, hvordan eleverne pludseligt fik en ide med inspiration fra medbragt affald og værktøj og blev så optaget af det, at de helt glemte at holde pause.«rebecca Fässler, kunstner, Tyskland 18 19

11 Sponsorer og anden finansiering Hvert land har sine egne former og muligheder for finansiering og sponsorering, f.eks.: interne midler og fonde m.v. på universitetet; nationale og regionale offentlige midler (f.eks. undervisningsministeriet); Elforsyningsselskaber, især sådanne, der selv arbejder med vedvarende energi Pengeinstitutter, medievirksomheder, forsikringsselskaber, telekommunikationsudbydere og virksomheder i det private erhvervsliv, der har forpligtet sig til et socialt ansvar (CSR). Fonde og legatadministrationer, der støtter klimabeskyttelse og bæredygtig udvikling. Udover finansiel støtte er der nyttig hjælp at hente hos miljøorganisationer og erhvervssammenslutninger med netværk og resourcer, som kan skabe kontakt til sponsorer og yde anden støtte. Kontakt til skoler og lærere Det kræver en velovervejet indsats og forskellige tiltag for at få lærere og skoler integreret i programmet. Det kan vise sig at være svært at få direkte kontakt til programmets hovedmålgruppe, lærerne, og det er måske nødvendigt at gå gennem skoleinspektører, forældre, faglige kontakter, uddannelsesråd eller kolleger. Vælg egnet materiale (trykte programhefter og flyers eller digital information) alt efter den lokale kontekst. Muligheder for PR og information om programmet: Brug skolernes distributionssystem til forsendelse af flyers og anden information. Tag kontakt til universitetets pressetjeneste, brug lokale medier til offentliggørelse af artikler; medie-partnerskaber giver bredere offentlig opmærksomhed. Netværk, sponsorer og PR En væsentlig del af SAUCE-programmet består i at opbygge netværk og skabe kontakt til de rigtige mennesker: Lærere, undervisere, sponsorer, PR-eksperter, teknisk bistand på universitetet etc. Programstrukturen skal tilpasses de lokale forhold, og det er vigtigt at få et bredt udvalg af forskellige ressourcer og mennesker med i projektet fra begyndelsen. På universitetssiden kan det f.eks. være undervisere fra forskellige fakulteter og medarbejdere fra presse ser vice, bygnings- og teknikmedarbejdere, forvaltningen og juridisk kontor. Vigtige eksterne partnere kan være kommuner, lærere og skoler (og måske skolernes bæredygtighedsnetværk) samt eksterne uddannelseseksperter i bæredygtig udvikling, der kan give universitetslærere sparring om undervisning af børn i den pågældende aldersgruppe. SAUCE-netværket er et vigtigt redskab. Find partnere, der skaber opmærksomhed og informerer om programmet i lokalsamfundet. Et godt netværk er bedre end mange dyre brochurer det er det levende ord!»for mig betyder SAUCE at vise børn, hvordan man kan have det sjovt og leve godt uden at ødelægge miljøet.«diana Sulga, Letlands universitet PR-aktiviteter En professionel reklameindsats for SAUCE-aktivite terne er samtidig en interessant mulighed for at præsentere universitetet i det offentlige rum. PR øger synligheden både af programmet og universitetet. PR-aktiviteter kan desuden fungere som en kontakt til lærere og forældre. Vælg medier med lokal forankring, f.eks. presse og radio, eller universitetes egne formater eller fora, som allerede findes. Publikationer for lærere eller unge er generelt velegnede. Overvej eventuelt et partnerskab med medievirksomheder, som får særrettigheder til at dække arrangementerne. Inddrag organisationer og initiativer, der arbejder med undervisning på miljø- og teknologiområdet og brug deres distributionskanaler (f.eks. adresselister eller nyhedsbreve). Nyhedsbrevene kan formidle opmærksomhed omkring særlige aktiviteter og informere lærerne om ledige pladser i programforløbet. Det er nemt at interviewe tilfredse elever og lærere om SAUCE i radio eller TV. Det vellykkede arrangement skaber positiv opmærksomhed om jeres universitet! 20 21

12 Supported by I N T E L L I G E N T E N E R G I E U R O P A Kolofon Forfattere: Raphael Bointner, Manfred Duchkowitsch, Lukas Kranzl, Technische Universität Wien Karola Braun-Wanke, Annette Piening, Freie Universität Berlin Nicholas Watts, London Metropolitan University Grafiske præsentationstekster: Karola Braun-Wanke Redaktionel bearbejdning: Annette Grunwald, Aalborg Universitet Thomas Budde Christensen, Tyge Kjær, Roskilde Universitetscenter Oversættelse fra engelsk og redaktionel bearbejdning: Sprachendienst GmbH, Berlin Denne håndbog er offentliggjort som en bestanddel af det europæiske projekt,»schools at University for Climate and Energy«(SAUCE) Design: onfire-design, Berlin, Tyskland (artwork: Thomas Senft, layout: Ricarda Wallhäuser) Tryk: Laserline, Berlin, Tyskland Produktion: Joachim Lüning, SAUCE-tjekliste Programdatoer: Tjek skoleåret /-ferie og lærernes planlægning, inden datoerne for SAUCE-arrangementerne fastsættes; Programstruktur fastlægges: Husk kommunikation med undervisere og lærere om egnede programstrukturer (heldagsarrangement eller enkeltworkshops); Kommunikation med undervisere: Bekræft tid og sted for programmet til underviserne, inden programmet begynder; Teknisk udstyr: Kontroller, at dit udstyr er kompatibelt med undervisernes, og at underviserne har afsat tid til at afprøve udstyret, inden arrangementet starter; Kontakt med universitetets medarbejdere: Sørg for god kontakt til universitetets medarbejdere, navnlig medieteknikere, teknisk inspektør og rengøringen, hvis der bliver brug for hjælp ved uventede problemer; Informationer til skoleleverne: Præcise oplysninger, skiltning, oplys telefonnumre til information om ændringer med kort varsel; Dokumentation af arrangementet: Brug et godt digitalkamerea, hvis du vil offentliggøre dine fotos. Trykt på 100% genbrugspapir Kontakt Ansvarsfraskrivelse: Det presseretlige ansvar for håndbogens indhold ligger udelukkende hos forfatterne. Indholdet giver ikke nødvendigvis udtryk for EUs holdning. EACI og EU-kommissionen påtager sig intet ansvar for evt. anvendelse af håndbogens informationer. Fotos Titel: Hans Schürmann, Zürich, Schweiz S. 2, 21: Technische Universität Wien, Østrig S. 5 foroven, 11, 12: Klara Manjock, Berlin, Tyskland S. 5 nederst, S. 18 nederst: Aalborg Universitet, Danmark S. 6, 10: Cornelia Wolter, Berlin, Tyskland S. 7, 9: Thor Bagger, Aalborg, Danmark S. 13, 14, 15, 17, 19, 20: Karola Braun-Wanke, Berlin, Tyskland S. 18 foroven, S. 22: Twente Universitet, Holland Projektkoordinatorer, Freie Universität Berlin, Tyskland: Lutz Mez, Annette Piening, Technische Universität Wien, Østrig: Raphael Bointner, Aalborg Universitet, Danmark: Annette Grunwald, RUC, Roskilde Universitetscenter, Danmark: Tyge Kjaer, Freie Universität Berlin, Tyskland: Karola Braun-Wanke, Berliner Energieagentur GmbH, Tyskland: Jenny Kupfer, Letlands universitet, Letland: Raimonds Ernsteins, Twente Universitet, Holland: Maarten Arentsen, London Metropolitan University, UK: Nicholas Watts,

13 Om SAUCE Elevuniversitet om klima og energi Det europæiske SAUCE-program for skoleelever er et samarbejde om klima- og energipolitik mellem syv europæiske universiteter og Energieagentur Berlin. Projektpartnerne har fra udviklet og etableret elevuniversitetet som et nyt værktøj i undervisningen, der formidler viden om og forståelse for bæredygtige energiformer og motiverer skoleeleverne til at bruge energi på en mere intelligent måde. Programmet henvender sig gennem et utraditionelt og spændende læringsmiljø til skoleelever, lærere, forskere og pædagoger og skaber interesse for lokal udveksling af ideer, viden og erfaringer om klima- og energispørgsmål. Denne håndbog er en erfaringsrapport om udvikling og organisering af vellykkede SAUCE-aktiviteter. Et udvalg af SAUCEworkshops og -foredrag offentliggøres i en særskilt publikation. SAUCE er støttet af det europæiske program, Intelligent Energy Europe. Dette program har som målsætning at fremme øget energieffektivitet og anvendelsen af vedvarende energi. Det er en håndsrækning til os alle, når vi skal producere og forbruge energi mere intelligent og øge andelen af vedvarende energi i vore samfund. Læs mere her: Supported by I N T E L L I G E N T E N E R G I E U R O P A

Vi lærer om en bæredygtig fremtid

Vi lærer om en bæredygtig fremtid Vi lærer om en bæredygtig fremtid Elevuniversitetet om klima og energi Skoleelever går på universitetet SAUCE-håndbogen Schools @ University for Climate and Energy (SAUCE) 2 Indhold Indledning 4 At lære

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Efteruddannelsestilbud

Efteruddannelsestilbud Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage

Læs mere

SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL

SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL Linjeklasser Lind Skole skoleåret 2013-14 nye veje for skolens ældste elever Motivation Engagement Læring Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9628 7510 lind-skole@herning.dk

Læs mere

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet ÅBEN SKOLE ROSKILDE VEJLEDNING Erhvervslivet Indholdsfortegnelse Om Åben Skole 3 Hvad siger reformen? 4 Hvorfor samarbejde? 5 Hvad med faciliteter? 6 Hvad med økonomien? 6 Hvad kan virksomhederne gøre?

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb.

Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Skøn Skole giver jer gratis hjælp til selvhjælp. Alt materiale på hjemmesiden

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Fælles - om en god skolestart

Fælles - om en god skolestart Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til

Læs mere

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG Efterskoler deltager på Frivillig Fredag FRIVILLIG FREDAG OG EFTERSKOLERNE Hvert år, den sidste fredag i september fejres Frivillig Fredag, Danmarks nationale Frivillighedsdag

Læs mere

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil

Læs mere

ROSKILDE VEJLEDNING. Skoler og kulturinstitutioner

ROSKILDE VEJLEDNING. Skoler og kulturinstitutioner ÅBEN SKOLE ROSKILDE VEJLEDNING Skoler og kulturinstitutioner Indholdsfortegnelse Om Åben Skole 3 Hvad siger reformen? 4 Hvorfor samarbejde? 5 Hvordan samarbejde? 6 Eksempler på aktivitetstyper 7 Hvad med

Læs mere

LEG OG LÆRING MED DIGITALE MEDIER I DAGTILBUD

LEG OG LÆRING MED DIGITALE MEDIER I DAGTILBUD LEG OG LÆRING MED DIGITALE MEDIER I DAGTILBUD DISPOSITION Præsentation af den nye uddannelse Baggrund Vinkel på uddannelsen Kompetencemål Uddannelsen i praksis et eksempel Inspirationsmateriale udkast

Læs mere

Rapport for Herlev kommune

Rapport for Herlev kommune Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende

Læs mere

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene

Læs mere

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International Motivation Engagement Læring Linjeklasser Lind Skole 2012-13 nye veje for skolens ældste elever Science Innovativ International Lind Skole Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9626 6610 lind-skole@herning.dk

Læs mere

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD START 3 INDLEDNING Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Derudover henvender

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via autenticitet og kontakt til eksterne partnere

Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via autenticitet og kontakt til eksterne partnere Rapport for Projekt Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag Ribe Katedralskole Projektnr.: 129635 Sagsnr.: 049.65L.391 Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via

Læs mere

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan

Læs mere

HANDS-ON TOUR HÅNDBOG

HANDS-ON TOUR HÅNDBOG HANDS-ON TOUR HÅNDBOG FORORD Danske produktionsvirksomheder har brug for dygtige faglærte. Men erhvervsuddannelserne, som skal uddanne de dygtige industriteknikere, plastmagere, tekniske designere og

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Den Frivillig Gældsrådgivning Skive

Den Frivillig Gældsrådgivning Skive Den Frivillig Gældsrådgivning Skive Indledning Dette notat beskriver et forslag til etablering af en frivillig gældsrådgivning i Skive. Formål, indhold og organisering er kort beskrevet, ligesom der er

Læs mere

Få det bedste ud af din INNOVATIONS- PRAKTIK

Få det bedste ud af din INNOVATIONS- PRAKTIK UGE 37 Få det bedste ud af din INNOVATIONS- PRAKTIK >>>>>>>> Innovationspraktik uge 37 >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> Innovationspraktikken er en ny og anderledes mulighed for at udveksle erfaringer mellem offentlige

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 58 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 5 50 % - Observatører 1 % Forældre 19 34 % Ældste børn 2 29 % Rapporten

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 11 69 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 9 64 % - Observatører 1 % Forældre 38 43 % Ældste børn 10 50 % Rapporten

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 15 65 % - Ledere 1 100 % - Medarbejdere 10 56 % - Observatører 4 100 % Forældre 43 45 % Ældste børn 8 35

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 13 35 % Ældste børn 4 44 % Rapporten består

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 19 41 % Ældste børn 4 36 % Rapporten består

Læs mere

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 88% - Ledere 0 - Medarbejdere 7 100% - Observatører 0 Forældre 65 58% Rapporten består af fem afsnit,

Læs mere

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 89 89 % - Ledere 8 89 % - Medarbejdere 66 90 % - Observatører 15 83 % Forældre 205 41 % Ældste børn

Læs mere

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 84 97 % - Ledere 8 100 % - Medarbejdere 61 97 % - Observatører 15 94 % Forældre 211 46 % Ældste børn

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 10 91 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 88 % - Observatører 2 % Forældre 23 43 % Ældste børn 11 58 % Rapporten

Læs mere

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 17 100% - Ledere 1 100% - Medarbejdere 16 100% - Observatører 0 Forældre 37 38% Ældste børn 13 38% Rapporten

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 9 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 % - Observatører 1 % Forældre 11 31 % Ældste børn 0 0 % Rapporten består

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Kommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Kommunerapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 433 82% - Ledere 47 56% - Medarbejdere 386 86% - Observatører 0 Forældre 1.041 44% Ældste

Læs mere

HANDS-ON TOUR HÅNDBOG

HANDS-ON TOUR HÅNDBOG HANDS-ON TOUR HÅNDBOG FORORD Der er mange myter om erhvervsuddannelser blandt unge i folkeskolens afgangsklasser, der skal til at vælge uddannelse. Myter, der påvirker de unges uddannelsesvalg og derved

Læs mere

Samarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole

Samarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole Samarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole Det siger Folkeskole- og Haderslevreformen Med folkeskolereformen forpligtes kommunerne til at sikre et samarbejde mellem folkeskolerne og det lokale

Læs mere

Ny energi i det nye skoleår

Ny energi i det nye skoleår Ny energi i det nye skoleår Kære lærere, elever, forældre, virksomheder Velkommen tilbage til ny energi, nye idéer, nye chancer og muligheder - et nyt skoleår. Vi har tanket godt op i ferien og er 100%

Læs mere

55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune

55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune 55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune Greve Kommune ARBEJDSMARKED BAGGRUND EFTERLØN PENSION I Danmark har både offentlige og private virksomheder en stor udfordring med at fastholde og udvikle

Læs mere

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side Studiejob Hvordan finder jeg et relevant studiejob? Det spørgsmål er der mange studerende, der stiller sig selv. Nogle har måske et par gode bud men ved du også, at kan hjælpe? Fokus I 2008 har vi sat

Læs mere

Rapport for Svendborg kommune. Legestuen 'Dagplejen Østre'

Rapport for Svendborg kommune. Legestuen 'Dagplejen Østre' Rapport for Svendborg kommune Legestuen 'Dagplejen Østre' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Legestuen Dagplejen Østre 1 = I meget lille grad 2 = I lille grad 3 = I nogen grad =

Læs mere

Aktiviteter i Learning Lab

Aktiviteter i Learning Lab Aktiviteter i Learning Lab Efteråret 2012 1 Lær nyt i Learning Lab Learning Lab i Skolegade er rigtig godt i gang efter en lang sommerferie, og vi har igen en masse spændende aktiviteter på tapetet i løbet

Læs mere

Elevcentreret undervisning i det flerstemmige klasserum V/ Marie Lohmann- Jensen

Elevcentreret undervisning i det flerstemmige klasserum V/ Marie Lohmann- Jensen 9.00-9.20 9.20-9.30 9.30-9.45 Registrering og morgenkaffe Velkomst V/ Helle Gammelgaard Den flippede grundskole V/ Anders Schunk Hvilke muligheder og fordele er der ved at bruge Flipped Classroom i grundskolen?

Læs mere

Projektlederuddannelse

Projektlederuddannelse Projektlederuddannelse Ryslinge Efterskole Fra Viden til Handling Telefon: 6267 1020 www.ryslinge-efterskole.dk Det er sjovt at være projektmager - og få HELT frie tøjler Til handling På Ryslinge Efterskole

Læs mere

TUSIND TAK, fordi du hjælper med husstandsindsamlingen

TUSIND TAK, fordi du hjælper med husstandsindsamlingen TUSIND TAK, fordi du hjælper med husstandsindsamlingen Kære indsamlingskoordinator Tusind tak, fordi du vil være en del af Gigtforeningen og Scleroseforeningens husstandsindsamling i Region Midtjylland

Læs mere

plus image marketing og kommunikation Image Plus Agernvej 65 DK-8330 Beder T: 2016 9010 E: cp@imageplus.dk W: www.imageplus.dk

plus image marketing og kommunikation Image Plus Agernvej 65 DK-8330 Beder T: 2016 9010 E: cp@imageplus.dk W: www.imageplus.dk marketing og kommunikation Copyright Image Plus 2003 image plus Image Plus Agernvej 65 DK-8330 Beder T: 2016 9010 E: cp@imageplus.dk W: www.imageplus.dk Image Plus Profil Image Plus ejes og profileres

Læs mere

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i

Læs mere

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr Smart Energy Campaign cosmo flash_flickr Hvad er SMERGY En europæisk EU-støttet energikampagne for 18-29 årige Danmark: Cirka 0,7 millioner personer - 12 % af befolkningen. I studiebyerne Århus og København

Læs mere

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Vil du gerne være blandt fremtidens ledere, der gør en markant forskel og evner at skabe nye og innovative resultater? Vil du øge værdien af

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

Kontakt Heidi M. Rasmussen Koordinator Mandag Morgen 33 93 93 23 heidi@mm.dk

Kontakt Heidi M. Rasmussen Koordinator Mandag Morgen 33 93 93 23 heidi@mm.dk Kontakt Heidi M. Rasmussen Koordinator Mandag Morgen 33 93 93 23 heidi@mm.dk Oversigt over vigtige deadlines 3 Om logospecifikationer 4 Om tekst om udstilling til trykt program 5 Om logistik og indretning

Læs mere

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 lærer vejledning 1 lærervejledning Indhold side 1 2 3 4 5 Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 introduktion På Experimentarium er vi vilde med at

Læs mere

Horsens Gymnasium. ekskursion til udlandet må jeg indrømme, at jeg tog fejl. Du er velkommen til at kontakte skolen, hvis du har spørgsmål.

Horsens Gymnasium. ekskursion til udlandet må jeg indrømme, at jeg tog fejl. Du er velkommen til at kontakte skolen, hvis du har spørgsmål. Må vi præsentere... Horsens Gymnasium Horsens Gymnasium er et godt sted at lære og et godt sted at være. Vi ved, at hvis vores elever trives på skolen og oplever et godt fællesskab med deres klassekammerater

Læs mere

Lokaludvalgenes puljer

Lokaludvalgenes puljer Lokaludvalgenes puljer At arbejde med evalueringen På de næste sider skal du evaluere det projekt, som du har fået støtte til. Du vil blive bedt om at vurdere og beskrive, hvordan projektet efter din opfattelse

Læs mere

Undervisning i danske naturparker

Undervisning i danske naturparker Undervisning i danske naturparker Tirsdag den 19. maj 2015 Nyborg Strand Ved projektleder i Friluftsrådet: Jannik Tovgaard-Olsen Program for inspirationsdagen 10.00-10.15 Velkomst og præsentationsrunde

Læs mere

Partnerskab 2. Politisk seminar okt COK, Den Kommunale Højskole, Kystvej, 8500 Grenå, tlf

Partnerskab 2. Politisk seminar okt COK, Den Kommunale Højskole, Kystvej, 8500 Grenå, tlf PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab 2 Politisk seminar 30.-31. okt. 2007 COK, Den Kommunale Højskole, Kystvej, 8500 Grenå, tlf. 8959 5959 Formål med seminaret Partnerskab om Folkeskolen er nu ved at

Læs mere

Før under efter - kommunikation

Før under efter - kommunikation Før under efter - kommunikation 1 Få mere ud af arrangementet med kommunikation FØR UNDER - EFTER Vi afholder et arrangement for at gøre opmærksom på et emne eller et budskab Tænk arrangementet som én

Læs mere

LIVSBANENS FRIVILLIGSTRATEGI

LIVSBANENS FRIVILLIGSTRATEGI LIVSBANENS FRIVILLIGSTRATEGI Mobil 61 39 97 64/21 24 48 88 Mail info@livsbanen.dk CVR 34639469 Web www.livsbanen.dk www.facebook.com/livsbanen www.youtube.com/livsbanen www.soundcloud.com/livsbanen Livsbanens

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

SKROTROBOT DREJEBOG TIL DE MEDLEMSVALGTE OG BUTIKKEN FOR PLANLÆGNING OG AFVIKLING AF AKTIVITET

SKROTROBOT DREJEBOG TIL DE MEDLEMSVALGTE OG BUTIKKEN FOR PLANLÆGNING OG AFVIKLING AF AKTIVITET SKROTROBOT DREJEBOG TIL DE MEDLEMSVALGTE OG BUTIKKEN FOR PLANLÆGNING OG AFVIKLING AF AKTIVITET INDHOLD S. 3 BESKRIVELSE AF AKTIVITEN S. 4 UNDERVISNINGSMATERIALE S. 5 PROGRAM FOR WORKSHOPPEN S. 6 SÅDAN

Læs mere

Kunst på UCC Campus Carlsberg

Kunst på UCC Campus Carlsberg Kunst på UCC Campus Carlsberg 1 Tomás Saraceno: In Orbit : Installationsview. Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, K21 Ständehaus, Düsseldorf, 2013 2015. Foto: Studio Tomás Saraceno. Courtesy kunstneren

Læs mere

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Ambitionen Det er MacMann Bergs vision at være dagsordensættende

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Valgfag Innovation. Fra menneske til menneske - Medborgerskab - Kommunikation & formidling Birkerød Skole

Valgfag Innovation. Fra menneske til menneske - Medborgerskab - Kommunikation & formidling Birkerød Skole Valgfag Innovation F Fra menneske til menneske - Medborgerskab - Kommunikation & formidling Birkerød Skole 1 Valgfaget Innovation Indledning Formål med valgfaget Overordnet opbygning af valgfaget Overordnede

Læs mere

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Vurderingskriterier til brug i udvikling af undervisning og formativ og summativ evaluering af elevpræstationer [Version 1.0] Jan Alexis Nielsen August 2013

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

MEDBESTEMMELSE SKABER TRIVSEL

MEDBESTEMMELSE SKABER TRIVSEL MEDBESTEMMELSE SKABER TRIVSEL DCUM anbefaler, at elever inddrages ved indretningsmæssige ændringer. Medbestemmelse kan være med til at sikre ejerskab og øge elevernes lyst til at lære. På Præstø Skole

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I SKIVE JEG LÆSER OGSÅ TIL LÆRER I SKIVE LÆRERUDDANNELSEN UDDANNELSEN I SKIVE ER TÆT PÅ SKOLENS HVERDAG! VIAUC.

LÆRERUDDANNELSEN I SKIVE JEG LÆSER OGSÅ TIL LÆRER I SKIVE LÆRERUDDANNELSEN UDDANNELSEN I SKIVE ER TÆT PÅ SKOLENS HVERDAG! VIAUC. LÆRERUDDANNELSEN I SKIVE JEG LÆSER OGSÅ TIL LÆRER I SKIVE LÆRERUDDANNELSEN UDDANNELSEN I SKIVE ER TÆT PÅ SKOLENS HVERDAG! Giver dig et fremtidigt fundament Og åbner op for nye muligheder... VIAUC.DK/LAERERISKIVE

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere