Nedgangen i bestanden af ynglende Spurvehøg Accipiter nisus på Oksbøl Skydeterræn fra
|
|
- Christine Winther
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nedgangen i bestanden af ynglende Spurvehøg Accipiter nisus på Oksbøl Skydeterræn fra Per Bomholt Indledning. På Oksbøl Skydeterræn og i plantagerne under Oksbøl Statsskovdistrikt har jeg årligt fra optalt antallet af ynglepar af rovfugle: Spurvehøg, Accipiter nisus, Duehøg Accipiter gentilis, Musvåge Buteo buteo, Tårnfalk Falco tinnunculus samt 3 kærhøgearter. Oksbøl området blev undersøgt i forbindelse med ringmærkning af Finn Birkholm Clausen fra Finn konstaterede overvejende nedgang i Spurvehøgebestandens størrelse og ungeproduktion mellem 1962 og 1966, hvorefter bestanden steg og ungeproduktionen blev normal på 3,5 til 4 unger pr. ringmærket kuld.( Bomholt og Nielsen 86). En undersøgelse af Finn s ringmærkningsprotokoller fra viser det samme, ca. 4 unger pr. rede med unger i Vestjylland. I Atlas undersøgelsen konstateredes Musvågen med enkelte par i området, Tårnfalken med 3-5 par, og Hedehøgen ( Circus pyrgargus) ynglede for sidste gang i I 1970 etableredes Oksbøl Skydeterræn. Det medførte, at landsbyerne Vejers, Grærup, Børsmose, Kærgård, Bordrup og Mosevrå blev nedlagt.markerne groede til med græs og mange ejendomme stod tomme med adgang for Tårnfalk. Evakueringen af befolkningen medførte, at de større rovfugle kunne indvandre stort set uden risiko for menneskelig efterstræbelse. Formålet med denne artikel er at vise, at indvandring af Duehøg tilsyneladende har haft indflydelse på Spurvehøgebestandens størrelse, alderssammensætning og habitatvalg. Beskrivelse af undersøgelsesområdet. Undersøgelsesområdet er på 145 km 2. Der er 55 km 2 plantage, 26 km 2 eng, strandeng, hedemoser og søer, 4 km 2 hede og klithede, 27 km 2 marker og overdrev. Resten omfatter sommerhusområder ved Grærup, Vejers, Bordrup, Oksby og Ho samt Oksbøl by. Det er et meget varieret naturområde. Områdets østlige dele med Vrøgum og Ål plantage er gammel hedeslette og de vestlige dele er aflejret flyvesand fra Vesterhavet. Området grænser op til Fiilsø med store landbrugsarealer. Der er ligeledes landbrugsarealer øst for Vrøgum og Oksbøl.områdets rovfugle anvender i et vist omfang de tilstødende arealer som fourageringsarealer. Skovene har ikke ændret udseende meget i perioden De fleste bevoksninger er i løbet af de 20 år blevet mere lysåbne.der er fældet en del sitka i alderen år ved udtynding i blandede bevoksninger med Skovfyr og Sitka. Materiale og Metode. Jeg har årligt fra registreret bestanden af Spurvehøg og Duehøg og deres ynglesucces. Det gennemsnitlige årlige tidsforbrug har været timer i månederne april til august. Fra 1977 mener jeg at have kendskab til alle Spurvehøgeterritoriers årlige bestand. Da Spurvehøge yngler i redeområder ( defineret som et område, indenfor hvilket spurvehøgerederne gennem en årrække bygges nær gamle reder) med flere gamle reder, kan bestanden fra 1975 og 1976 estimeres. Reder fundet i senere ynglesæsonner kan tilbagedateres til året før på grundlag af fund af føderester og fældefjer i redeskålen og under reden, og det kan fastslåes, om der har været unger i reden. Jeg har som definition på et ynglepar anvendt begrebet et redebyggende par. Antal udfløjne Spurvehøgeunger blev frem til 1990 fastslået ved ringmærkning, herefter måtte jeg p.g.a. sygdom opgive at klatre op til rederne, hvorfor ungetallet blev sat lig antal registrerede udfløjne unger. I de 1
2 tilfælde, hvor et kuld er registreret så sent, at ungetallet ikke kunne fastslås med sikkerhed, er kuldet blevet estimeret til at være lig det i det pågældende år fundne gennemsnit pr. registrerede kuld. Denne metode er anvendt af Rasmussen og Storgaard Jeg har i et vist omfang optalt de to arters byttedyr, og jeg har ved hjælp af hunnernes fældefjer og iagttagelse fastslået, om ynglehunnen var en 2k fugl eller en gammel fugl. Den anvendte metode er beskrevet Rasmussen og Storgaard: Rasmussen Redetræernes art og alder er fastslået ved hjælp af forstvæsnets kort fra 1974, hvor bevoksningerne er angivet med frøårgange. Resultater Udviklingen i Spurvehøgebestanden Spurvehøgebestanden voksede i 1970-erne og kulminerede i med redebyggende par(tab 1). Herefter fluktuerede arten på et lidt lavere niveau i perioden for at bryde næsten totalt sammen i årene Det var især i de vestvendte plantager Vejers, Oksby-Bordrup og Ho, at udviklingen var katastrofal for arten, både med hensyn til antal redebyggende par og unger pr. redebyggende par. Jeg kunne således ikke konstatere succesfulde reder i disse skove i , i 1995 dog 2kuld. Faldet i antal reder med udfløjne unger er også signifikant, og de få succesfulde kuld er mindre end tidligere. I tabel 1 ses desuden en oversigt over de tilfælde, hvor jeg konstaterede, at unger og gamle fugle blev taget af hovedsageligt Duehøg. I 2 tilfælde kunne det konstateres, at Musvågen var redeplyndrer af spurvehøgekuld. Før 1983 sås kun 1 tilfælde af drab på Spurvehøge og plyndrede spurvehøgereder. Udvilkingen i Duehøgebestanden I perioden gik Duehøgen markant frem og etablerede sig bogstaveligt talt i centrum af de bedste spurvehøgeterritorier(tab.2). Spurvehøgen blev gradvist fordrevet fra de redebevoksninger, de havde haft faste redeområder i gennem de første 10 år. Bestanden af Duehøg steg i perioden fra 1 til 6 par. 6 af 7 redeområder har i mindst 1 år produceret udfløjne unger. Det maksimale antal Duehøgekuld på et år var 4 med i alt 11 unger. Spurvehøgehunnernes alder fra Tabel 4 viser, at antallet af 2 årrige hunner var stigende i perioden fra efter Duehøgen blev fast ynglefugl i området, og at antallet af ældre hunner gradvist blev reduceret fra mellem 80-84% de første 10 år til mellem 56 og 60 % de sidste 10 år. Byttedyr hos Spurvehøg og Duehøg og Duehøgens prædation af Spurvehøge Tabel 5 viser en oversigt over Spurvehøgens byttedyr, opdelt i 2 perioder. Jeg har valgt at dele ved 1987, da der dette år var 5 par Duehøg for første gang. Det betød, at alle produktive par af Spurvehøg måtte konkurrere med Duehøg om føden. Tabellen viser de 10 mest almindelige arter i Spurvehøgens føde fordelt på de to perioder. Mens de før 1987 udgjorde 81,6 % af Spurvehøgens føde, udgjorde de i årene ,8%. Spurvehøgen var efter 1987 mere varieret i sit valg af byttedyr, idet de 10 mest almindelige arter procentuelt faldt og flere arter bytte blev registreret i alt. I tabel 6 vises Duehøgens byttedyr ved Oksbøl. Drosler, Stær, Bogfinke og Gulspurv udgjorde tilsammen 34,5 % af Duehøgens byttedyr. Disse arter betød vægtmæssigt ikke så meget for Duehøgen, mens de var de vigtigste byttedyr for Spurvehøgen, hvor de udgjorde 45% af antallet af byttedyr og over 50 % af Spurvehøgens hjembragte bytte opgjort efter vægt. Tabel 6 viser desuden, at 7% af Duehøgens byttedyr er Spurvehøg. De dræbte voksne Spurvehøge var som 2
3 oftest de gamle hunner, der gennem en årrække havde haft redeterritorium der, hvor Duehøgen rykkede ind (bestemt ved fældefjer). I tabel 4 ses, at mens jeg før 1984 registrerede 11 2 årige og 55 gamle ynglehunner, fandt jeg fra unge og 26 gamle ynglehunner. Når de gamle Spurvehøge blev ædt, blev bestandssammensætningen således ændret og der blev plads til, at flere unge hunner kunne etablere sig i et redeterritorium. Duehøgens tilstedeværelse påførte således Spurvehøgen en ny dødelighedsfaktor i området. Den betød, at 7 kuld Spurvehøgeunger blev ødelagt i årene , og at 6 ynglefugle blev fundet dræbt. ( Tabel 1 ). Spurvehøgeungerne blev normalt først taget, når de var mellem 14 og 28 dage gamle. Hvis ungerne ikke er flyvefærdige, dræbes hele kuldet. Er ungerne flyvefærdige, vil de små hanner have en større chance for at slippe væk. I et tilfælde ombragte Duehøgehunnen i Bordrup indenfor få dage 4 redeunger og den gamle hun ved en rede og plyndrede 2 af 5 unger i en anden rede. De 2 reder lå henholdsvis 4 og 2 km. fra Bordrup- Duehøgens rede. Ændringer i Spurvehøgens valg af redetræ og redehabitat. I tabel 7 fremlægges data for Spurvehøgens valg af redetræ og redehabitatens alder i to 10 -års perioder. I perioden var der to primærhabitater: Skovfyr og Sitkagran. Mens der i første periode var knap 40 % yngleforsøg i Skovfyr og 55 % i Sitka, var biotopsvalget ændret radikalt i anden periode til 4 % Skovfyr og 71% Sitka. Der kunne konstateres en klar sammenhæng mellem Duehøgens prædation og Spurvehøgens forsvinden fra Skovfyrbevoksningerne, idet Spurvehøge, der ynglede i Skovfyr i områder med Duehøg, kun i begrænset omfang undgik prædation fra Duehøgen.I Oksbøl området er arealerne af sitka de sidste 20 år blevet indskrænket, mens arealerne af skovfyr er forøget gennem selektiv hugst af sitka i blandede bevoksninger. Der vises ligeledes fordelingen på redebiotop i relation til bevoksningens alder. Der kan konstateres en nogenlunde ens fordeling på de forskellige aldre af Sitkagran. Alle 7 Duehøgepar har ynglet eller yngler i bevoksninger, hvor der tidligere ynglede Spurvehøg i en periode. 5 af 7 par har ynglet i Sitka, kun 3 af 7 par har haft rede i andre bevoksninger, ældre Skovfyr og Lærk. Også Spurvehøgepar, der ynglede i områder, hvor Duehøgereden var placeret sådan, at Spurvehøgen ikke skulle passere Duehøgeterritoriet på vej mod de vigtigste jagtområder, ændrede biotopsvalg til fordel for de mere lukkede Sitkabevoksninger samt andre tættere træarter som Contortafyr og Lærk. Områdets samlede præstation af ynglende høgepar og antal besatte redeområder. Det er ikke en tilfældighed, hvilke redeområder Spurvehøgene forsvandt fra i undersøgelsesperioden. Jo ringere hjemområdets årlige præstation var, jo mere sandsynligt var det, at det blev opgivet. I tabel 8 vises en oversigt over de 17 vigtigste Spurvehøge- og Duehøgerede områders præstation i årene De 7 øst- og sydvendte områder er alle beliggende mellem gode fouragerings-områder og Duehøgerederne. Disse territorier var i hele undersøgelsesperioden de oftest besatte og mest produktive Spurvehøgeterritorier, og det er i disse områder, at Spurvehøgen har ynglet med succes i årene De 8 vestvendte territorier rummer 8 Spurvehøgeredeområder, hvoraf 4 tillige har været besat af Duehøg. Kun i Ho har dette medført, at der visse år er to høgeterritorier. Disse er ikke så konstant besat, og ungeproduktionen er mindre hos såvel Spurvehøg som Duehøg. I Ho og Bordrup har indvandringen af Duehøg betydet en højere total ungeproduktion af høge endda territorierne var besat af Spurvehøg alene. I de 2 egentlige Duehøgeterritorier, hvoraf Ål først opstod i 1979, har såvel antal besatte reder og antal ungeproducerende reder været bedre end selv de bedste Spurvehøgeterritorier. I undersøgelsesperioden er der i enkelte tilfælde konstateret Spurvehøgereder udenfor de 17 faste redeområder, som ikke er medtaget i tabel 8. 3
4 Diskussion. Indvandringen af Spurvehøg til Oksbøl før I årene kulminerede bestanden af Spurvehøg med ynglepar fordelt på 15 redeområder. Denne bestand producerede unger med et kuldgennemsnit på omkring 4 unger pr. succesfuldt par. Der kunne konstateres par, som ikke skred til æglægning, og blandt de æglæggende par slog mellem 30 og 50 % fejl, især i de vestvendte territorier.disse er beliggende på flyvesand, hvor jordbunden er mindre næringsrig og hvor der ikke er landbrug. Bestanden var ikke længere negativt påvirket af DDT, idet der kun blev fundet få uklækkede æg i rederne (Bomholt og Nielsen 1986). Materialet viser, at der var stor forskel på kvaliteten af de forskellige Spurve-høgeterritorier. Jo tættere på bebyggelse og landbrugsjord med høj bonitet, parrene lå, jo større chance havde fuglene for at gennemføre en ynglecyklus. Denne forskel på territorier på næringsfattig og næringsrig jord er også konstateret af Newton ( 86), både med hensyn til territoriets størelse, antal yngleår i redeområdet og ynglesucces.tabel 1 viser, at Spurvehøgebestanden var stigende i første halvdel af 1970-erne, hvilket også bekræftes af fund af gamle reder i Den typiske Spurvehøgerede i 1970-erne lå i Fyrrebevoksninger eller ældre Sitka, og territoriet var som oftest besat af ældre, erfarne fugle, som havde en høj ungeproduktion i de bedre østvendte territorier. Dengang var Spurvehøgens vigtigste konkurrent om såvel føde som redeterritorium andre Spurvehøge. Indvandringen af Duehøg og Musvåge mellem Musvåge (tabel 3) og Duehøg var længere tid om at ekspandere end Spurvehøg og Tårnfalk i undersøgelsesområdet. Jeg konstaterede allerede i slutningen af 1970-erne mellem 7-9 par Tårnfalke i området. Tårnfalken var således i 1970erne mere talrig end Musvågen. I perioden etablerede såvel Duehøg som Musvåge sig på niveauet 6 par Duehøge og ca.15 par Musvåger. Forekomsten af besatte uproduktive Musvågeterritorier antyder, at områdets bæreevne er udnyttet noget nær optimalt for begge arter. Udsving i de enkelte år afspejler sig primært i ynglesucces frem for i antallet af besatte territorier. Det antyder, at det er klima og fødemængde, som nu er de vigtigste faktorer for både Duehøg og Musvåge. Dette er et velbeskrevet fænomen. ( Mebs 1964, Rasmussen og Storgaard 1989, Jørgensen 1989). Ud over klimatiske faktorer kan den indbyrdes konkurrence mellem Duehøgeparrene og tilstedeværelse af Husmår, Martes martes være en medvirkende årsag til, at Duehøgen i visse år har en dårlig ynglesucces. I 1995 kunne det også konstateres, at forstlig aktivitet ødelagde 2 ægkuld, hvorfor der dette år kun kom 2 unger på vingerne i 6 reder. Tabel 8 viser, at Duehøgen ofte etablerer sig i gamle Spurvehøgeterritorier, og at arten faktisk bedre er i stand til at holde disse territorier besat og producere unger. Dette skyldes, at Duehøgen ikke har særligt mange fjender på Oksbøl og at arten udnytter et større antal arter af byttedyr end Spurvehøgen..(Tabel 6). Duehøgen er således en mindre specialiseret høgeart end Spurvehøgen og derfor mere konkurrencedygtig i territorier med stor artsrigdom og lave bestande af byttedyr. Konkurrence mellem Spurvehøgene indbyrdes og mellem Spurvehøg og Duehøg. Newton(86) har påvist en sammenhæng mellem en Spurvehøgs status og jagtarealets størelse og bonitet. Dette gælder såvel i yngletiden som i vinterhalvåret.det betyder, at de bedste Spurvehøgeterritorier bliver besat af ældre, erfarne hunner.jeg kunne konstatere, at det forholdt sig på samme måde i mit undersøgelsesområde. De få unge hunner i bestanden før 1985 fandt jeg på vestvendte, næringsfattige territtorier. Da Duehøgen kun forekommer fåtalligt i England og Skotland, er konkurrencen mellem de to arter kun omtalt af Newton, når han anfører at Spurvehøgen ændrer habitat i England, når den sameksisterer med den af falkonerer udsatte bestand af Duehøg. 4
5 I Schleswig-Holsten kunne Looft( 81) derimod konstatere en 20 % reduktion i Spurvehøgens ungeproduktion, når han sammenlignede Spurvehøgereder placeret mellem 250 og 2500 m. fra en besat Duehøgerede med Spurvehøge over 2500 m. væk. Når Spurvehøgen i Vestjylland forsvinder fra de lysåbne bevoksninger af Skovfyr til fordel for de tætte bevoksninger af Sitka er der tale om dels et bevidst biotopsskifte, dels at Spurvehøge i Skovfyr ædes oftere af f.eks. Duehøg. Unger, født i reder i åben Skovfyr forekommer næsten ikke udfløjne efter Det må derfor antages, at biotopsskiftet kan hænge sammen med en prægning af ungerne. Tilsvarende biotopsskifter kendes i Danmark fra andre arter, for eks. Hedehøg, Circus pygargus, som i 1990-erne skiftede fra hedemoser til Raps-og Vintersædsmarsker i Ballum marsken. (Maltha Rasmussen 1994). Biotopsskiftet kunne også hænge sammen med en ændret aldersfordeling og artsfordeling af træer i de godt 55 km2 plantage. Der kunne konstateres en vis sammenhæng mellem udtynding af Sitkagran i blandede bevoksninger af Sitkagran og Skovfyr og opgivelse af disse ynglebiotoper. De to territorier, hvor dette var tilfældet, ligger dog i områder, hvor der er 2000 ha. plantage til rådighed. Der blev i undersøgelsesperioden i flere tilfælde konstateret Musvågereder i umiddelbar nærhed af Spurvehøgen. Der kunne i 2 tilfælde konstateres redeplyndring( tabel 1), hvorfor det ikke kan udelukkes, at Spurvehøgen bygger sin rede i en vis afstand fra Musvågen. Da over 50 % af Musvågerederne netop ligger i Skovfyr kan en vis sammenhæng mellem Spurvehøgens opgivelse af Skovfyr som ynglebiotop og Musvågens indvandring ikke udelukkes, omend den er udokumenterbar. Høg over høg. Såvel Spurvehøge- som Duehøgeterritorierne i Vestjylland væsentligt større end i andre områder i Danmark, hvor rovfuglebestande er undersøgt.( Bomholt og Nielsen 86, Jørgensen 89). Langt de fleste undersøgelser er blevet foretaget i områder, hvor bestanden var rimelig tæt og territorierne små. Oksbøl området er et af de områder i Danmark, hvor der er færrest høgepar pr. km2. Det kan have været en medvirkende årsag til, at konkurrencen mellem høgeparrene har været større, idet det må formodes, at en høg må hævde et større territorium for at have føde nok. Dette forøger chancen for at den svagere høg må vige pladsen for den stærkere, i denne undersøgelse først yngre Spurvehøge for ældre, senere Spurvehøge for Duehøg. Census undersøgelser af marginale rovfuglebestande. Denne undersøgelse dokumenterer vigtigheden af at undersøge marginale rovfuglebestandes biologi. Det er normalt ikke ornitologers stærke side at undersøge marginale bestande,menetop i rovfuglegruppens census-projekt var et af koncepterne, da de første områder blev udpeget i 1976, at se på områder med forskellige bestandstætheder. De i denne undersøgelse fundne resultater belyser situationen i den vestlige del af Jylland,hvor rovfuglene er færrest. Spurvehøgen ville forlængst have været uddød, hvis den skulle reproducere sig selv i Oksbøl området. Ole Schelde (62) mente, at en ungeproduktion på ca. 2 unger pr. yngleforsøg var tilstrækkeligt til at opretholde en Spurvehøgebestand. Det har der ikke været i Oksbøl området siden Når der i 1995 kunne konstateres 4-5 par, skyldes det indvandring af overskudsfugle fra andre bestande. Disse fugle slog sig ned i de gamle redeområder, primært i de østvendte territorier og hele 3 par fik udfløjne unger. Mon det skyldtes, at kun 1 Duehøgepar af 6 havde ynglesucces? Efterskrift Denne undersøgelse er den første, som behandler udviklingen i en Rovfuglebestand i et censusområde under Ruvfuglegruppens Census-projekt. Projektet blev startet i 1976 af Finn Birkholm Clausen, Kurt Storgaard, Jan Tøttrup Nielsen, Per Bomholt, Lars Ulrik Rasmussen ved Rovfuglegruppens årsmøde ved Vejers, hvor også Jan Pedersen, Jesper Madsen og Hanne Secher deltog. Projektet blev udviklet på gruppens årsmøde på Mols Laboratoriet i 1977, arrangeret af Jørn Bent Thomsen, hvorefter projektet tog fart og en række andre ornitologer kom 5
6 med, som siden har været knyttet til projektet, bl.a. Svend Møller Jensen og Finn Eriksen. Der er blevet plukket mange småfugle siden af de danske høge, men mens høgene kommer og går, et det de samme census-områder, der består. 20 års kontinuerlige undersøgelser af rovfugle er en præstation, som i international sammenhæng er et enestående projekt. En stor tak til Lars Ulrich Rasmussen for ide`og gennemlæsning af diverse manuskipter og en tak til Ian Newton, som fra 1978 fastholdt min interesse for det tidskrævende arbejde med en marginal rovfuglebestand, til Finn Birkholm Clausen for venligst at stille sine gamle data til rådighed og til gutterne i Rovfuglegruppens Census-undersøgelser fra
7 Tabel 1.Ynglesucces hos Spurvehøg ved Oksbøl Table 1.Breeding succes of Sparrowhawk at Oksbøl År Terr Redeb.Ungepr.Unger Unger Unger dræbt Voksne dræbt.par par par terr par , , , , , , , , , , , , , , , , , , , Territoriale par Territorial pairs Redebyggende par, rede fundet Nest building pairs, nest found Ungeproducerende par Pairs with young fledged Unger pr. territorialt par Young fledged pr. territorial pair Unger i alt Young fledged Voksne dræbt. Adults killed by Goshawk Unger dræbt af Duehøg(7) og Musvåge(2) Young killed by Goshawk(7) and Buzzard(2) 7
8 Tabel 2. Bestanden af Duehøg og ungeproduktion. Table 2. Population of Goshawk and performance. År/Year Terr. Hun Ægl. Par Par med udfl. Udfl..Unger Ter. hun= territorial female, Ægl. hun= egglaying female, par med udfløjen= pair with fledged young, udfl. unger= n. young fledged. Tabel 3 Bestanden af Musvåge Table 3 The Population of Buzzard År/ year Terr. Par Ægl. Par Ungepr. Par. Udfl. Unger
9 Tabel 4 Ynglende Spurvehøghunners alder fordelt på 2 års fugle og ældre fugle Table 4 Breeding Sparrowhawk females devided into yearlings and older birds. År/ Year års hunner /Yearlings 5(16%) 6(20%) 10(40%) 8(44%) Ældre hunner/ Older females 30(84%) 25(80%) 16(60%) 10(56%) Tabel 5. Fordeling af byttedyr taget af Spurvehøg i %. N 750 Table 5. The distribution of prey taken by Sparrowhawk in %.N 750. År/Year Antal byttedyr No prey Bogfinke 15,0 13,5 Fringilla coelebs Stær 12,2 16,1 Sturnus vulgaris Sanglærke 11,6 9,2 Aluada arsensis Gråspurv 9,2 4,2 Passer domesticus Gulspurv 7,1 4,6 Emberiza citrinella Sangdrossel 7,0 5,8 Turdus philomelos Tornirisk 6,5 8,8 Carduelis cannabina Solsort 6,1 5,8 Turdus merula Sangere sp. 5,3 - Sylvia sp. Stor Flagspætte - 3,4 Dendrocopus major Bynkefugl 1,6 - Saxicola rubetra Misteldrossel - 3,4 Turdus viscivorus 10 mest alm. arter 81,6% 74,8% 10 most common species Tabel 6 Duehøgens byttedyr ved Oksbøl
10 Table 6 Prey taken by Goshawk at Oksbøl N220 stk. Skovskade 11,8 Garrulus glandarius Ringdue 10,9 Columba palumbus Solsort 9,5 Turdus merula Misteldrossel 7,0 Turdus viscivorus Spurvehøg 7,0 Accipiter nisus Sangdrossel 5,9 Turdus philomelos Stær 5,4 Sturnus vulgaris Gråkrage 4,5 Corvus corone Hættemåge 4,5 Larus ridibundus Husskade 3,5 Pica pica 10 mest alm. arter 58% 10 most common species Øvrige 19 arter 42% Other 19 species Tabel 7 Spurvehøgens valg af redetræ og redebevoksningens alder ved Oksbøl Table 7 The choice of nesting tree and age of nest habitat in Sparrowhawk at Oksbøl Redetræ/år Sitka Picea sitchensis Skovfyr Pinus sylvestris Øvrige. Nesttree/year over % 16% 17% 15% 7% 17% 8,5% 5% 8,5% % 24% 24% 18% 5% 0 2% 2% 15% Øvrige. Lærk Larix decidua, Contortafyr Pinus contorta, Ædelgran Nobilis sp. 10
11 Tabel 8 :Spurve-og Duehøgebestanden i de 17 vigtigsteredeområder i Undersøgelsesområdet Table 8:Sparrowhawk and Goshawk population in the 17 most important nest territories in the census area from 1975 to Gode Spurvehøgeredeområder mod øst og syd. 7 High performance Sparrowhawk nest-territories towards the east and south Navn Ræ År Ru År Vrøgum Nø Vrøgum Sø Ål Sø 16 7 Oksby Ø Oksby Ø Bordrup NØ 11 2 Vejers S 17 8 Reder mulige/ Nests possible Reder fundet / Nests found 109 (78%) 56 (40%) 8 Spurve-og Duehøgeredeområder centralt og mod vest 8 Sparrowhawk-and Goshawk nest territories central or towards the west. Vrøgum V 7 3 Vrøgum C 11 5 Vejers N Vejers N 2 6+9DH 2+3DH ÅL C+V 13 4 Kærgård 11+5DH 5+1DH Ho 11+11DH 3+10DH Bordrup N 1+11DH 0+6DH Reder Mulige /Nests possible Reder Fundne/ Nests found 107 (67%) 58 (30%) 2 Rene Duehøgeterritorier/Two Goshawk nest territories Ål Vrøgum Reder Mulige i alt/ Total number Reder Fundne i alt/ Number found 243(71%) 130(38%) Litteraturliste. P. Bomholt. Population trends in Danish Raptors since Proceedings of the third Nordic Congress of Ornithology 1981: Bomholt. P og Nielsen, Jan Tøttrup: Spurvehøgens bestandsniveau og ungeproduktion Accipiter 1987: 3-15 Jørgensen, Hans E. : Danmarks Rovfugle. Fredrikshus
12 Looft, V og G. Busche( ed) 1981: Vogelvelt Schleswig-Holsteins. Greifvogel.Neumünster Newton, Ian. Population Ecology of Raptors. Calton 1979 Newton, Ian. The Sparrowhawk. Calton 1986 Nielsen, Jan Tøttrup. Censusområderne i Vendsyssel. Accipiter 1986 a: Nielsen, Jan Tøttrup. Rovfugleundersøgelser i Vendsyssel Accipiter 1986 b: Nielsen, Jan Tøttrup. Duehøgen i Vendsyssel Accipiter 1986 a: Rasmussen og Storgaard. Ynglende rovfugle i Sydøstjylland Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 83 årg :
Præsentation af Oksbøl Rovfugle census området.:
2009-003 OMRÅDE-UNDERSØGELSE FLERE ARTER MUSVÅGE - BUTEO BUTEO COMMON BUZZARD MÄUSENBUSSARD SPURVEHØG ACCIPITER NISUS SPARROWHAWK SPERBER TÅRNFALK FALCO TINUNCULUS KESTREL - TURMFALK DUEHØG ACCIPITER GENTILIS
Læs mereRørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009
09-013 RØRHØG CIRCUS AERUGINOSUS MARSH HARRIER ROHRWEIHE Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009 af Benth Micho Møller Indledning. Census-undersøgelse
Læs mereRørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Holsteinborg, Sydvestsjælland
09-020 RØRHØG CIRCUS AERUGINOSUS MARSH HARRIER ROHRWEIHE Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Holsteinborg, Sydvestsjælland Af Benth Micho Møller Indledning. Census-undersøgelse
Læs mereRød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt
Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede
Læs mereARBEJDSGRUPPEN FOR DANMARKS ROVFUGLE.
09-022 RØRHØG CIRCUS AERUGINOSUS MARSH HARRIER ROHRWEIHE Rørhøg Circus aeruginosus i Tystrup-Bavelse Naturpark 2002-2009. Arts-census undersøgelse Meddelelse nr. 2009-022 fra Arbejdsgruppen for Danmarks
Læs mereDuehøgeundersøgelse i SV-Sønderjylland
Duehøgeundersøgelse i SV-Sønderjylland 1989-91 af Hans Christensen. Duehøgen (Accipiter gentilis) er en gennem næsten tyve år ganske velundersøgt art i Sydjylland, se Storgård og Birkholm-Clausen (1986).
Læs mereYnglende rovfugle i Sydvestsjælland 1986
87-004 Bestandsundersøgelse Ynglende rovfugle i Sydvestsjælland 1986 af Bent Møller Sørensen og Søren Klarskov Pedersen 1.1 Indledning I 1986 har vi foretaget undersøgelser af rovfuglenes yngleforekomst
Læs mereI det følgende fremlægges iagttagelser og data fra Vestsjælland (Bent Møller Sørensen), Vestjylland (Per Bomholt og Bent Jacobsen).
Blå Kærhøg Circus cyaneus som dansk ynglefugl efter 1990. Permanent succesful breeding of Hen Harrier Circus cyaneus in Denmark from 1990. Accipiter 1995 Af Per Bomholt, Benth Micho Møller og Bent Jakobsen
Læs mereSpurvehøgens (Accipiter nisus) bestandsniveau og ungeproduktion
87-01 SPURVEHØG Sparrowhawk Sperber - Accipiter nisus Spurvehøgens (Accipiter nisus) bestandsniveau og ungeproduktion 1914-1983 PER BOMHOLT & JAN TØTTRUP NIELSEN 1.Indledning Populationsdynamik i danske
Læs mereStatus for de danske rovfuglebestande
Status for de danske rovfuglebestande HANS ERIK JØRGENSEN (With a summary in English: Raptor populations in Denmark: status 1995) Indledning På baggrund af en lang række undersøgelser udført af Dansk Ornitologisk
Læs mereSpurvehøgens Accipiter nisus bestandsudvikling, ynglehabitat, alderssammensætning og ungeproduktion i Vendsyssel, 1977-97
Årsrapport 2002 147 Spurvehøgens Accipiter nisus bestandsudvikling, ynglehabitat, alderssammensætning og ungeproduktion i Vendsyssel, 1977-97 JAN TØTTRUP NIELSEN (With a summary in English: A population
Læs mereYnglesucces hos Musvåge (Buteo buteo) i Midtjylland
ACCIPITER 1/1976 1 Ynglesucces hos Musvåge (Buteo buteo) i Midtjylland Af Hanne Secher Henriksen Indledning og metodik. Musvågeundersøgelsen har løbet i en periode fra 19'70-1975 i stort set det samme
Læs mereTårnfalk Falco tinnunculus bestand og produktion i redekasseprojekt
09-006 TÅRNFALK FALCO TINNUNCULUS COMMON KESTREL - TURMFALK Tårnfalk Falco tinnunculus bestand og produktion i redekasseprojekt i Vestsjælland 99-997. Arbejdsgruppen Danmarks Rovfugle Meddelelse Nr. 009-006.
Læs mereKønsspecifik dødelighed hos unge Spurvehøge Accipiter nisus i Vendsyssel
Kønsspecifik dødelighed hos unge Spurvehøge Accipiter nisus i Vendsyssel 1977-97 Jan Tøttrup Nielsen (With a summary in English: Sex-specific mortality of young Sparrowhawks in Vendsyssel, northern Jutland
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger
Læs mereDuehøgens Accipiter gentilis prædation på brevduer i Vendsyssel
Duehøgens Accipiter gentilis prædation på brevduer i Vendsyssel JAN TØTTRUP NIELSEN (With a summary in English: Goshawk Accipiter gentilis predation on homing pigeons in northern Jutland) Indledning Brevduesporten
Læs mereGRIBSKOVOMRÅDET YNGLEFUGLE 2018
GRIBSKOVOMRÅDET YNGLEFUGLE 18 Natura -område nr. 133 Af Per Ekberg, Caretakeransvarlig for Gribskov Figur 1 Rivaliserende sortspætter. Foto Per Ekberg Indholdsfortegnelse Gribskovområdet... 3 Indledning...
Læs mereFUGLE I BYEN. Guide til 25 fuglearter
FUGLE I BYEN Guide til 25 fuglearter FUGLE I BYEN rummer 25 af de mest almindelige fuglearter i Botanisk Have i København. Hæftet er velegnet til bestemmelse af fuglearter i de fleste bymiljøer. Fuglene
Læs mereKønsspecifik spredning hos Spurvehøgen Accipiter nisus i Vendsyssel
Kønsspecifik spredning hos Spurvehøgen Accipiter nisus i Vendsyssel Jan Tøttrup Nielsen (With a summary in English: Post-fledging dispersal of Sparrowhawks in Vendsyssel, Denmark) Indledning Genmeldinger
Læs mereUndersøgelse af vandhuller ved Donslund og Slauggård i Billund Kommune med særligt henblik på løgfrø, 2016
Undersøgelse af vandhuller ved Donslund og Slauggård i Billund Kommune med særligt henblik på løgfrø, 2016 Udført for Billund Kommune af Ravnhøj Consult, 2016 Vandhullet S10a nyanlagt med indvandring af
Læs mereYnglefugle på Tipperne 2013
Ynglefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. november 2013 Ole Thorup & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:
Læs mereAlders- og livstidsproduktion hos Spurvehøgen Accipiter nisus i Vendsyssel
Alders- og livstidsproduktion hos Spurvehøgen Accipiter nisus i Vendsyssel 1977-97 Jan Tøttrup Nielsen (With a summary in English: Age-specific production of young and lifetime reproductive success of
Læs mereRovfuglene i nogle sydøstdanske undersøgelsesområder
Rovfuglene i nogle sydøstdanske undersøgelsesområder 1977-1997 HANS ERIK JØRGENSEN (With a summary in English: Raptor populations in two survey areas in Southeast Denmark) Indledning Gennem en lang periode
Læs mereDUEHØGEN Accipiter gentilis
DUEHØGEN Accipiter gentilis Gejrfuglen, Østjysk Biologisk Forenings medlemsblad Af Jørgen Terp Laursen For blot en snes år siden var kendskabet til Duehøgens status i Danmark meget ringe. Med den stigende
Læs mereDuehøgens Accipiter gentilis byttevalg uden for yngletiden
White-fronted Goose 193 Duehøgens Accipiter gentilis byttevalg uden for yngletiden JAN TØTTRUP NIELSEN (With a summary in English: Prey of Goshawks outside the breeding season) Indledning Duehøgen har
Læs mereYngletidspunktets betydning for produktionen af unger og deres overlevelse hos Spurvehøgen Accipiter nisus i Vendsyssel
Reproduction 107 Yngletidspunktets betydning for produktionen af unger og deres overlevelse hos Spurvehøgen Accipiter nisus i Vendsyssel 1977-97 JAN TØTTRUP NIELSEN (With a summary in English: The significance
Læs mereProjekt Hedehøg 2011
Projekt Hedehøg 2011 DOF s arbejdsrapport fra Projekt Hedehøg Lars Maltha Rasmussen & Michael Clausen Anker Juhl, hedehøgevært ved Ottersbøl nær Skærbæk, hjælper til ved ringmærkning af ungerne i den indhegnede
Læs mereSpurvehøgens Accipiter nisus byttedyr i Vendsyssel 1978-97
Årsrapport 2002 163 Spurvehøgens Accipiter nisus byttedyr i Vendsyssel 1978-97 JAN TØTTRUP NIELSEN (With a summary in English: Prey selection of Sparrowhawks in Vendsyssel, Denmark) Indledning Rovfugles
Læs mereYnglefuglene på Tipperne 2014
Ynglefuglene på Tipperne 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. august 2014 Ole Thorup og Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:
Læs mereFuglene omkring. Danfoss Universe. Februar - september 2008. af Bjarne Nielsen
Fuglene omkring Danfoss Universe Februar - september 2008 af Bjarne Nielsen Langesø, 1. oktober 2008 Euring-nr. dansk navn, latinsk navn (antal observationer, antal observerede individer, formodet antal
Læs merePopulation trends in Danish raptors since 1970 Bestandsudviklingen hos danske rovfugle siden 1970 Proc. Third Nordic Congr. Ornithol.
Population trends in Danish raptors since 1970 Bestandsudviklingen hos danske rovfugle siden 1970 Proc. Third Nordic Congr. Ornithol. 1981 Af Per Bomholt Meddelelse nr.5 fra DOF's Rovfuglegruppe Bomholt,
Læs mereProjekt Hedehøg 2010
Projekt Hedehøg 2010 DOF s arbejdsrapport fra Projekt Hedehøg Lars Maltha Rasmussen & Michael Clausen Jens Peter Bjerrum, hedehøgevært ved Brøns, hjælper til ved ringmærkning af ungerne i reden som blev
Læs mereSkovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark.
Skovens skrappeste jæger anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. 2 Bestanden af duehøge er i tilbagegang i Danmark. Her har en voksen duehøg slået en gråkrage. Duehøgen er
Læs mereYnglefuglene på Tipperne 2015
Ynglefuglene på Tipperne 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. september 2015 Ole Thorup 1 & Karsten Laursen 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereYnglefugle på Tipperne 2012
Ynglefugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. oktober 2012 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:
Læs mereIagttagelser over Lærkefalkens ynglebiologi ved reder i sønderjyske elmaster
Iagttagelser over Lærkefalkens ynglebiologi ved reder i sønderjyske elmaster Jesper Tofft (With a summary in English: Hobby Falco subbuteo breeding in power line pylons in Southern Jutland, Denmark) Indledning
Læs mere30. november. 29. november. 28. november. 27. november. 26. november. Snarup: Musvåge 2. Espe: Musvåge 1, Tårnfalk 1.
30. november Snarup: Musvåge 2. Musvåge 1, Tårnfalk 1. 29. november Sollerup / Arreskov Sø (14:10-16:00): Toppet Lappedykker 8 R, Skarv 2 R, Fiskehejre 4 R, Knopsvane 2 R, Taffeland 1 R, Troldand 70 R,
Læs mereMetoder. Dataindsamling og analyser
Metoder Dataindsamling og analyser Projektet startede 1. februar 2005 og blev endeligt afsluttet i foråret 2009. Således er der indsamlet og analyseret informationer fra 3 fulde ynglesæsoner. Endvidere
Læs mereReferat for rovfuglegruppens møde den 8. november 2008 på Naturhistorisk Museum i Århus
Referat for rovfuglegruppens møde den 8. november 2008 på Naturhistorisk Museum i Århus Start kl.10.00 Johs. Bang bød velkommen og alle 21 deltagere præsenterede sig. Deltagerliste er vedlagt referatet.
Læs mereNATUROVERVÅGNINGSRAPPORT
NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT YNGLEFUGLE I DE FREDEDE JORDBASSINER 2015 Den nyetablerede ø i bassin 15 marts 2015 Vordingborg kommune Afdeling for Land og Miljø Rapport for Vordingborg Kommune v/ Konsulent
Læs mereVinterfugle ved foderbrættet
Vinterfugle ved foderbrættet Vinteren 2010-2011 ved foderbrættet ved Benth Micho Møller Fra slutningen af november, hvor den første sne faldt og kulden satte ind, begyndte jeg at fodre på mine to foderbræt
Læs mereSå er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015.
Boligbirding i DOF København, 2015 Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Perioden startede 1. januar og sluttede den 15. marts. Der var ingen regler for, hvordan en
Læs mereRovfuglegruppens årsmøde på Fangel Kro 3. november 2018
Rovfuglegruppens årsmøde på Fangel Kro 3. november 2018 Deltagere: Søren Andersen, Niels Peter Andreasen; Johannes Bang, Liva Bonnesen, Flemming Broksø, Dorthe Colditz, Per Ekberg, Luise Ekberg, Holger
Læs mereOptællingsvejledning for medlemmer af rovfuglegruppen
Optællingsvejledning for medlemmer af rovfuglegruppen Rovfuglegruppen 2016 Indholdsfortegnelse Rovfuglegruppen... 3 Hvilke arter registreres?... 3 Dine opgaver... 3 Planlægning og optælling.... 3 Redeplaceringer...
Læs mereDen store hornugle i Sønderjylland
Den store hornugle i Sønderjylland Af Jesper Tofft & Klaus Dichmann Et møde med den store hornugle (Bubo bubo) på nært hold kan være en uforglemmelig oplevelse. Det direkte blik, med de store orange øjne,
Læs mereOptællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012
Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereRovfugle årsmøde Fangel Kro 5. november 2016.
Rovfugle årsmøde Fangel Kro 5. november 2016. Deltagere: Mogens Høg Andersen, Søren Andersen, Niels Peter Andreasen, Johannes Bang, Flemming H. Broksø, Dorthe Colditz, Per Ekberg, Luise Ekberg, Holger
Læs mereAtlas III nyhedsbrev november Indhold
Indhold Natuglerne tuder nu!... 2 Snart begynder den tredje TTT-vintersæson... 3 Atlas III var på programmet under EBCC-konferencen 2016... 4 Det femte Atlas III-årsmøde... 5 Sammenligning af Atlas I,
Læs merePopulations(bestands) dynamik
Populations(bestands) dynamik Fuglebestande er ikke statiske, men dynamiske størrelser der ændrer sig over tid, både cyklisk (årstidsbestemt), men i de fleste tilfælde også ændrer, sig alt efter om forholdene
Læs mereFUGLE VED VÆNGE SØ 2014
FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 Vænge Sø blev færdigretableret i løbet af 2013 og vandstanden i søen nåede det planlagte niveau omkring årsskiftet. Fuglene er blevet systematisk optalt gennem hele 2014 bortset
Læs merePatterns of predation on ground nesting meadow birds Mønstre i prædation på reder af jordrugende engfugle. Henrik Olsen Sektion for Zoologi
Patterns of predation on ground nesting meadow birds Mønstre i prædation på reder af jordrugende engfugle Henrik Olsen Sektion for Zoologi Meadowbirds at Vestamager Breeding numbers 195-1995 8 7 6 5 4
Læs mereReproduktion Dødelighed Tommelfingerregler... 2
Mårhund: Biologi, bestandsudvikling og bekæmpelse Indhold Mårhund: Biologi, bestandsudvikling og bekæmpelse... 1 Konklusioner... 1 Hvad afgør mårhundebestandens størrelse?... 1 Reproduktion... 2 Dødelighed...
Læs mereRingmærkning ved Gedser Odde 2008
En rapport fra Gedser Fuglestation af Bo Kayser Version 1 Juli 2018 Gedser Fuglestation Dansk Ornitologisk Forening Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. ÅRETS GANG... 3 3. MATERIALER OG METODER... 3 3.1 Materialer...
Læs mereRovfugleundersøgelser i Sydøstjylland 1999 BLÅKÆR-census, HARTE-census og DUEHØG-undersøgelsen
00-003 CENSUSOMRÅDE Rovfugleundersøgelser i Sydøstjylland 1999 BLÅKÆR-census, HARTE-census og DUEHØG-undersøgelsen af Kurt Storgård Indledning Optællingen af ynglende rovfugle i de 3 undersøgelser i 1999
Læs mereRingmærkning ved Gedser Odde 2015
En rapport fra Gedser Fuglestation af Bo Kayser Version 1 Juli 2018 Gedser Fuglestation Dansk Ornitologisk Forening Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. ÅRETS GANG... 3 3. MATERIALER OG METODER... 3 3.1 Materialer...
Læs mereRød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen
Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente er nok den flotteste rovfugl i den danske fauna, og tilmed en art i fremgang. Arten findes kun i Europa, og vi har derfor en ekstra forpligtigelse til
Læs mereHedehøg - en truet art som vi hjælper
Hedehøg - en truet art som vi hjælper Hedehøgen en agerlandsfugl En af Danmarks mest sjældne rovfugle, hedehøgen, yngler oftest i markafgrøder og trues hvert år i forbindelse med høsten. Hedehøgene anlægger
Læs mereYnglefugle på Hirsholmene i 2008
Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,
Læs mereAktuelt. Der burde være mange flere fugle i de danske skove
Aktuelt Der burde være mange flere fugle i de danske skove Det er en kendt sag, at de danske skove mere er plantager end rigtige skove. Det er ikke så mærkeligt, idet skovdækket var nede på ca 4 pct i
Læs mereLærkefalken i Århus amt Historisk baggrund
Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund Accipiter 1995-2 Af Jørgen Terp Laursen Indledning Igennem hele dette århundrede har Lærkefalken (Falco subbuteo) været en sjælden dansk ynglefugl, hvor der næppe
Læs mereOPTÆLLINGER AF ROVFUGLE PÅ ØSTMØN I VINTERHALVÅRENE 1970-75
75-002 VNTERTÆLLNGER OPTÆLLNGER AF ROVFUGLE PÅ ØSTMØN VNTERHALVÅRENE 1970-75 ACCPTER 1/1975 N. P.Andreasen. FORMÅL: Formålet var fra begyndelsen at danne os et indtryk af områdets værdi som tilholdssted
Læs mereConstant Effort Site ringmærkning på Vestamager 2007. Af Peter Søgaard Jørgensen
Constant Effort Site ringmærkning på Vestamager 2007 Af Peter Søgaard Jørgensen Constand Effort Site (CES) projektet fik trods sin lange historie i flere europæiske lande først sin start i Danmark i 2004
Læs mereRingmærkning ved Gedser Odde 2007
En rapport fra Gedser Fuglestation af Bo Kayser Version 1 Juli 2018 Gedser Fuglestation Dansk Ornitologisk Forening Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. ÅRETS GANG... 3 3. MATERIALER OG METODER... 3 3.1 Materialer...
Læs mereDe store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark
De store vingesus - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark Flere havørne yngler i Danmark Havørnen er en majestætisk flyver. Som Europas største rovfugl og sidste led i fødekæden
Læs mereTårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007
Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.
Læs mereKnopsvane. Knopsvane han i imponerepositur
Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og
Læs mereYnglefugletællinger 2010
Ynglefugletællinger 2010 Borris Skydeterræn og Flyvestation Karup Ole Olesen og Egon Østergaard August 2010. Indhold Baggrund og fokusarter... 2 Optællinger... 3 Artsgennemgang... 5 Flyvestation Karup...
Læs mereAmatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov
Amatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov Området ved Lehnskov ligger i den allervestligste udkant af Svendborg, Rantzausminde, som ses til højre. Skoven og kysten er meget benyttede til
Læs mereScanbird Extremadura 26.4-3.5 2015
Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015 Fugle-, patterdyr- og orkidéliste Foto: Stor Hornugle i Storke-koloni 30/4-15 Fugleliste Alle registrerede arter er nævnt og selvfølgelig ikke set af alle i gruppen.
Læs mereDødelighed hos ringdueunger som konsekvens af jagtlig regulering af forældrefugle
Dødelighed hos ringdueunger som konsekvens af jagtlig regulering af forældrefugle Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 31. oktober 2014 Thomas Eske Holm & Rasmus Due Nielsen Institut
Læs mereProjekt Hedehøg 2012
Projekt Hedehøg 2012 DOF s arbejdsrapport fra Projekt Hedehøg Lars Maltha Rasmussen & Michael Clausen Projekt Hedehøgs hjemmeside: www.dof.dk/projekthedehoeg Datablad Titel: Hedehøg i Sydvestjylland ynglesæsonen
Læs mereRingmærkning ved Gedser Odde 2016
En rapport fra Gedser Fuglestation af Bo Kayser Version 1 Juli 2018 Gedser Fuglestation Dansk Ornitologisk Forening Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. ÅRETS GANG... 3 3. MATERIALER OG METODER... 3 3.1 Materialer...
Læs mereAtlas III nyhedsbrev november Indhold
Indhold Natuglerne tuder nu!... 2 Snart begynder den tredje TTT-vintersæson... 2 Atlas III var på programmet under EBCC-konferencen 2016... 4 Det femte Atlas III-årsmøde... 5 Sammenligning af Atlas I,
Læs mereBestanden af Rød Glente Milvus milvus i et censusområde i det sydøstlige Jylland, 1980-1995
Bestanden af Rød Glente Milvus milvus i et censusområde i det sydøstlige Jylland, 1980-1995 PER BOMHOLT (With a summary in English: The population of Red Kite Milvus milvus in a census area in Southern
Læs mereYnglerapport Havørnene i Vrøgum-Filsø. Foto: Svend Bichel
Ynglerapport 2013 Havørnene i Vrøgum-Filsø Foto: Svend Bichel Jens Rye Larsen august 2013 Forord Havørnene er ved at få godt fat i Danmark. Til meget stor glæde for os alle - ikke kun ornitologer. På Ørnens
Læs merePopulationsbiologi. Skriftlig eksamen fredag d. 30. januar 2004, kl. 10.00 14.00
KØBENHAVNS UNIVERSITET BACHELORUDDANNELSEN I BIOLOGI Populationsbiologi Skriftlig eksamen fredag d. 30. januar 2004, kl. 10.00 14.00 Hjælpemidler: Kun lommeregner. Med besvarelse og kommentarer til bedømmelsen
Læs mereTitel: Overvågning af hvepsevåge Pernis apivorus som ynglefugl
Titel: Overvågning af hvepsevåge Pernis apivorus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A111 Version: 1 Oprettet: 15.03.2018
Læs mereResultater af vinterrovfugletællinger i november 2001 til februar 2002
Resultater af vinterrovfugletællinger i november til februar 2 Af Benth Micho Møller Indledning 2 personer deltog i tællinger af rovfugle i vinteren /2 i tiden.november til 28.februar 2. Tællinger er foretaget
Læs mereProjekt Hedehøg 2014
Projekt Hedehøg 2014 DOF s arbejdsrapport fra Projekt Hedehøg Lars Maltha Rasmussen, Michael B. Clausen & Iben H. Sørensen Projekt Hedehøgs hjemmeside: www.dof.dk/projekthedehoeg Datablad Titel Forfattere
Læs mereRingmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark
Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark Feltrapport 2011 Knud Falk & Søren Møller for Ringmærkningsafdelingen, Zoologisk Museum, Statens Naturhistoriske Museum Indhold 1. Baggrund...
Læs mereNordsjællandske Musvågers (Buteo buteo) ungeproduktion, spredning og dødsårsager.
Nordsjællandske Musvågers (Buteo buteo) ungeproduktion, spredning og dødsårsager. af Bent Jensen Indledning Hermed fremlægges resultaterne af 8 års undersøgelse af Musvåge (Buteo buteo) i Nordsjælland,
Læs mereEspe: Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse 2, Solsort 5, Gråkrage 6, Stor Flagspætte 1.
30. september Gransanger 1, Hvid Vipstjert 1, Gråkrage 15, Solsort 7, Grønirisk 5. 29. september Brobyværk (10:30): Grågås 500 SØ. Peder Blommegård 28. september Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse
Læs mereForskningsbaseret forvaltning af hedehøg (Circus pygargus) gennem habitatpleje og beskyttelse
Forskningsbaseret forvaltning af hedehøg (Circus pygargus) gennem habitatpleje og beskyttelse Henning Heldbjerg & Iben Hove Sørensen Hedehøgen er en sjælden ynglefugl i Danmark med blot 20-25 ynglepar,
Læs mereTitel: Overvågning af tinksmed Tringa glareola som ynglefugl
Titel: Overvågning af tinksmed Tringa glareola som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A139 Version: 2 Oprettet:
Læs mereRingmærkning ved Gedser Fuglestation i årene fra 2007 til Resultater og analyser
Ringmærkning ved Gedser Fuglestation i årene fra 2007 til 2017 - Resultater og analyser Ringing at Gedser Bird Observatory and Ringing Station in the years from En rapport fra Gedser Fuglestation af Bo
Læs mereYnglefuglene på Sprogø i 2018
Ynglefuglene på Sprogø i 2018 Tekst: Peter Pelle Clausen 2018 Naturkonsulent.dk Udarbejdet for Sund og Bælt A/S 1 Indhold Sammenfatning 3 Ynglepar, kystfugle 4 Oversigt over udviklingen i antallet af kystfugle
Læs mereHvor mange fugle yngler i Danmark?
Hvor mange fugle yngler i Danmark? ERIK MANDRUP JACOBSEN (With a summary in English: How many birds breed in Denmark?) Indledning I 1993 udgav en arbejdsgruppe under Nordisk Ministerråd rapporten Population
Læs mereHavørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen
30. juni Brændegård Sø (12:40-14:00): Toppet Lappedykker 10 R, Skarv 400 R, Fiskehejre 2 R, Knopsvane 12 R, Grågås 180 R, Gravand 8 AD R, Gravand 14 PUL R, Knarand 4 R, Krikand 3 R, Gråand 30 AD R, Gråand
Læs mereTitel: Overvågning af rød glente Milvus milvus som ynglefugl
Titel: Overvågning af rød glente Milvus milvus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A112 Version: 2 Oprettet: 20.02.2018
Læs mereBestanden af Landsvale Hirundo rustica på en gård i Hjortkær i Sydvestjylland,
Bestanden af Landsvale Hirundo rustica på en gård i Hjortkær i Sydvestjylland, 1971-1998 PEDER V. THELLESEN (With a summary in English: Barn Swallow studies at a Danish farm) Indledning I 1971-98 har jeg
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2012
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2012 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger
Læs mereYnglefuglene på Tipperne 2018
Ynglefuglene på Tipperne 2018 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. november 2018 Ole Thorup 1 & Thomas Bregnballe 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereDuehøge Accipiter gentilis og fasanudsætning: et forsøg med fangst og flytning af Duehøge ved fasanudsætningspladser i Vendsyssel 1998-2009
Duehøge Accipiter gentilis og fasanudsætning: et forsøg med fangst og flytning af Duehøge ved fasanudsætningspladser i Vendsyssel 1998-29 Jan Tøttrup Nielsen (With a summary in English: Goshawks and Pheasants:
Læs mereTitel: Overvågning af hjejle Pluvialis apricaria som ynglefugl
Titel: Overvågning af hjejle Pluvialis apricaria som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A133 Version: 2
Læs mereDMU, AU - Danmarks ynglebestand af skarver i 2007
Page 1 of 6 Danmarks ynglebestand af skarver i 2007 Af Thomas Bregnballe & Jörn Eskildsen Skarv foto Florian Möllers I 2007 var der 35.261 skarvreder i Danmark. Det er det laveste antal i 15 år. Ud fra
Læs mereTrækfugle ved Næsby Strand
Trækfugle ved Næsby Strand Grønsisken Særligt om efteråret kan der være et fint fugletræk ved Næsby Strand. Det er oftest et træk mod vinden. Det vil sige, at jævn vind fra vestlige retninger giver det
Læs mereROVFUGLENE I SØ.-JYLLAND 1995 Ynglebiologisk undersøgelse af en bestand Duehøg, Spurvehøg, Musvåge, Hvepsevåge, Tårnfalk, Rød Glente og Rørhøg
ROVFUGLENE I SØ.-JYLLAND 1995 Ynglebiologisk undersøgelse af en bestand Duehøg, Spurvehøg, Musvåge, Hvepsevåge, Tårnfalk, Rød Glente og Rørhøg Af Kurt Storgård Indledning: Denne rapport beskriver 7 rovfuglearters
Læs mere31. januar. 30. januar. Klik på billede for stor størrelse. Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R.
31. januar Silkehale Klik på billede for stor størrelse. 30. januar Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R. Sangsvane Klik på billede for stor størrelse.
Læs mereRingmærkning ved Gedser Fuglestation i årene fra 2007 til Resultater og analyser
Ringmærkning ved Gedser Fuglestation i årene fra 2007 til 2017 - Resultater og analyser Ringing at Gedser Bird Observatory and Ringing Station in the years from En rapport fra Gedser Fuglestation af Bo
Læs mere30. juni. 28. Juni. 27. juni. Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Espe: Blåvinget Pragtvandnymfe 1.
30. juni Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Blåvinget Pragtvandnymfe 1. 28. Juni Gøg 1, Tårnfalk 2, Musvåge 1, Ravn 1. Rød glente 1 R. Erik Ehmsen. [Snatur] Øster Hæsinge:
Læs mere