Dyrk dit nabolag. Guide til at etablere fælles byhaver. byfornyelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dyrk dit nabolag. Guide til at etablere fælles byhaver. byfornyelse"

Transkript

1 Dyrk dit nabolag Guide til at etablere fælles byhaver byfornyelse

2 Dyrk dit nabolag Guide til at etablere fælles byhaver Udgivet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, juni Udarbejdet af Hausenberg ved Louise Vang Jensen, Signe Sloth Hansen og Katinka Hauxner Foto_s. 9: Em Fitzgerald / Øvrige fotos: Hausenberg Layout_Hvid Hverdag ved Else Hvid ISBN NR_ Denne pjece er udabejdet på basis af rapporten Dyrk din by fælles byhaver og frivillighed i byfornyelsen. Begge publikationer kan downloades fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters hjemmeside:

3 Dyrk dit nabolag Guide til at etablere fælles byhaver Forord 4 Hvad er en fælles byhave? 5 Hvordan kommer vi i gang med at finde et sted? 6 at etablere en havegruppe? 8 at motivere og fastholde nye frivillige? 10 at danne en forening? 12 at samarbejde med kommunen? at få økonomien til at hænge sammen? 16 at anlægge haven? at designe og afgrænse haven? 20 at sikre det fremtidige liv i haven? 22 at finde mere viden? 24

4 _Hvordan kommer vi i gang med... 4 Forord Dette er en guide til at etablere fælles byhaver. Den er skrevet til jer, der gerne selv vil etablere en have, hvor I kan dyrke i fællesskab med andre. Vi håber, at ildsjæle, projektmagere, sociale entreprenører og andre med lyst til at dyrke i byen kan have glæde af guiden. Samtidig håber vi, at skoler, institutioner, boligafdelinger, medarbejdere i boligforeninger, boligsociale helhedsplaner og områdefornyelsessekretariater kan bruge guiden som inspiration til samarbejdet med borgere og beboere, der ønsker at engagere sig i deres lokalområde. At etablere en fælles byhave handler om at være med til at skabe en grøn oase, om at mødes på nye måder i byen, om at få jord under neglene, og om at smage de grøntsager, man selv har dyrket. Vi har samlet en række gode råd til, hvordan man kommer godt fra start i haven. Du kan læse om det at finde et velegnet sted at dyrke, organisere sig, skaffe penge, samarbejde med kommunen og dyrke i byhaven. Ideer og eksempler stammer fra rapporten Dyrk din by. Fælles byhaver og frivillighed i byfornyelsen, hvor du kan læse mere om fælles byhaver i Danmark og i udlandet. Undersøgelsen er finansieret af byfornyelsens forsøgs- og udviklingsmidler under Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, og rapporten og guiden kan downloades fra ministeriets hjemmeside: God læselyst!

5 _Hvordan kommer vi i gang med... 5 Hvad er en fælles byhave? Der findes mange slags byhaver. Denne guide handler om byhaver, hvor fællesskabet omkring haven har stor betydning. Vi er inspireret af de amerikanske og engelske community gardens. Vi kalder den slags haver fælles byhaver eller bare byhaver. Graden af det fælles i en byhave kan variere. Omdrejningspunktet for fællesskabet kan være fælles dyrkning af jorden, fælles aktiviteter som for eksempel folkekøkken eller det, at haven fungerer som et mødested for naboer og beboere i lokalområdet.

6 _Hvordan kommer vi i gang med... 6 at finde et sted? For nogen starter det med en tom grund, for andre med lysten til at dyrke. Uanset hvad har I brug for at finde et velegnet sted til jeres byhave. Hvis I ikke har et bestemt område i tankerne, er der forskellige steder, I kan lede. Spørg i kommunens tekniske forvaltning, om de kender til ledige grunde i byen, som er velegnet til havedyrkning. Hvor skal vi lede? En fælles byhave kan etableres mange steder: I hjørnet af en park eller plads eller på kanten af et sportsanlæg. I forbindelse med institutioner, skoler eller på virksomheders udearealer. På tidligere industrigrunde eller byggegrunde udlagt til nye byområder. På friarealer i et alment boligområde eller i gårdrum i karrébebyggelser. På flade tage eller i tidligere landbrugsjord i udkanten af byen. Der er mange muligheder. Hvad gør vi, når vi har fundet et område? Find ud af, hvem der ejer grunden, og tag kontakt. Find ud af, hvad grunden har været brugt til før, og hvorvidt og i hvilken grad den er forurenet. Sørg for en tilladelse til at gå i gang med at etablere en have på grunden. Få en langsigtet aftale, der sikrer brugsretten til grunden, helst i flere år. Aftal betingelser for at bruge grunden, for eksempel symbolsk leje til ejeren. Vælg grunden med omhu Find et sted, der ikke er alt for forurenet. Ellers kan det blive dyrt at gøre grunden velegnet til havedyrkning. I for eksempel København betragtes al jord som forurenet. Men der skelnes mellem kortlagt jord, hvor forureningen er massiv, og områdeklassificerede arealer, hvor jorden antages at være mindre forurenet. På områdeklassificerede arealer er der færre restriktioner for anvendelsen af arealet. Tjek, om der allerede foreligger jordprøver Når et område går fra industrianvendelse til eksempelvis havebrug, stiller kommunens miljøforvaltning normalt krav om et antal prøver, der kan vise, om forureningen er farlig for brugerne. Undersøgelserne er omkostningsfulde, så undersøg, om der allerede er foretaget prøver. Spørg grundejeren og kommunen. Etablér haven i sammenhæng med eksisterende initiativer Det kan lette dialogen med kommunen og give mulighed for, at havens etableringsomkostninger kan dækkes helt eller delvist af et større projekt. Hvis der er områdefornyelse i området, så præsenter haveidéen for områdefornyelsens sekretariat. Måske kan de hjælpe. Vær tålmodige, og hold gejsten Det kan tage tid at finde et velegnet sted og få de nødvendige tilladelser, for eksempel til at dyrke grøntsager et sted, hvor der er tvivl om forurening. Men det er ventetiden værd, hvis alternativet er, at projektet bliver lukket ned, fordi forholdene ikke er i orden. Brug ventetiden på at samle en stabil gruppe, formulere et værdigrundlag og planlægge aktiviteter i byhaven.

7 _Hvordan kommer vi i gang med... 7 beboerhaven på enghave plads Beboerhaven på Enghave Plads i København blev etableret i samme renoveringsproces som resten af Enghave Plads, og udgifterne til rydning af den forurenede jord blev derfor finansieret af en ekstra kommunal bevilling, som supplement til det store projekt.

8 _Hvordan kommer vi i gang med... 8 at etablere en havegruppe? Initiativet til etablering af en byhave kan komme mange steder fra. Det kan for eksempel være fra lokale beboere, en boligsocial medarbejder, medlemmer af lokale organisationer eller foreninger. Find de interesserede i lokalområdet Sæt opslag op i lokalområdet, skriv om initiativet i lokalavisen, stem dørklokker, og invitér bredt, så I får fat i alle gode kræfter i lokalområdet. En bred lokal opbakning kan være med til at sikre projektets overlevelse på lang sigt. Invitér kvarteret med, arrangér havedage, og gør initiativgruppen tilgængelig og synlig. Fælles værdigrundlag for haven Gør jer klart, hvad I vil med haven. Det gør det lettere for nye frivillige at involvere sig og sikre, at havens ånd lever videre, selvom der måtte ske udskiftning blandt de frivillige. Lidt firkantet sagt skal I finde ud af, om I vil være selvforsynende med grøntsager eller snarere ønsker at skabe et socialt mødested i grønne omgivelser. En stabil kernegruppe Find ud af, hvilke evner I ligger inde med hver især. Alle har erfaringer og viden, der kan gavne haveprojektet. Hvem har lyst til at være ansvarlig for økonomien? Hvem er gode til at lave arrangementer? Og hvem vil helst bare have fingrene i jorden? Fælles vidensgrundlag Find ud af, hvor I mangler viden, og brug eksperter udefra til at hjælpe jer med at opbygge haven og komme godt fra start. En ekspert kan for eksempel være en bekendt, der ved noget om havedyrkning, en gartner fra kommunen eller et medlem fra en af kvarterets foreninger med erfaring i at organisere frivillige. Plads til forskelligheder For nogle handler engagementet i haven måske om at få organisatorisk erfaring, mens andre gerne vil have et socialt mødested eller mulighed for at få fingrene i jorden. En have kan rumme mange forskellige motivationer, og det er kun en fordel at have forskelligt motiverede personer med i projektet fra starten. Start i det små. Folk kan typisk ikke overskue for store arealer. De har lyst, men mangler tid. Et projekt kan nemt vokse sig større, men dør, hvis det fra starten er for stort. Marijke Zwaan, initiativtager til Beboer - haven på Enghave Plads, København.

9 _Hvordan kommer vi i gang med... 9 growing commynities Growing Communities er et byhaveprojekt, der i løbet af 10 år er vokset fra en lille frivillig initiativgruppe til en socialøkonomisk virksomhed med 20 ansatte og 100 frivillige i otte forskellige haver i det østlige London.

10 _Hvordan kommer vi i gang med at motivere og fastholde nye frivillige? Der er mange måder at engagere sig i en byhave på. Både for dem, der allerede har en masse erfaring med dyrkning, og for dem, der aldrig har sået et frø. Uanset hvilke evner man har, skal alle føle, at de får noget ud af de kræfter, de lægger i haven, så det ikke bare bliver surt pligtarbejde. Den mængde tid, entusiasme og evner, folk lægger i projektet, skal honoreres med læring, mulighed for at møde nye mennesker, mulighed for at gøre en forskel i lokalområdet og måske også hjemmedyrkede afgrøder. Rekruttering Havedyrkere kan rekrutteres gennem folk, som kommer og bruger haven, lokale beboere eller medlemmer af lokale organisationer og foreninger. Rekrutteringen kan ske ved at invitere til arrangementer i haven, annoncere i lokalpressen eller ved at sætte opslag op i ejendomme, på skoler med videre. Fastholdelse Hvis I oplever, at det er svært at fastholde frivillige havedyrkere, kan det være en god anledning til at overveje, hvad I kan gøre anderledes og bedre. Er der for mange møder og for lidt tid til at få fingrene i jorden? Er der for få fælles aktiviteter i haven, der kan binde gruppen sammen? Er der tilstrækkelige muligheder for at udvikle evner og lære noget nyt gennem havedyrkningen? Kommunikation Det er vigtigt med en klar kommunikation i haven. Vigtige informationer skal kunne nå alle medlemmer gennem eksempelvis og opslag. I nogle projekter kan det være en fordel at udpege én tovholder med ansvar for kommunikationen. Lad folk gøre det, de er bedst til Vær opmærksomme på den enkeltes motivation for at deltage i projektet, og sørg for, at opgaver og ansvar svarer til evner og ønsker. Det kræver styring fra eksempelvis initiativgruppen, der også skal have overblik over, hvilke opgaver der er i haven, og hvem der skal løse dem. Der skal være plads til, at alle kan deltage i havedyrkningen på deres egne præmisser. Søg hjælp udefra Måske er nogle opgaver i haven svære at få løst. Det kan eksempelvis være ansvaret for regnskab eller fondsansøgninger. I så fald kan I søge hjælp udefra. Enten ved at rekruttere personer med særlige evner eller ved at rejse penge til at ansætte en person til at varetage den slags opgaver. Enhver frivillig er god til et eller andet det gælder bare om at finde ud af, hvad det er, og så få ham eller hende til at beskæftige sig med det! Hjertet alene gør det ikke om frivilligpolitik. Center for Frivilligt Socialt Arbejde, 2007.

11 _Hvordan kommer vi i gang med hulme commynity garden centre I Hulme Community Garden Centre i Manchester bliver havens brugere inddelt i to grupper: De frivillige, som er ressourcestærke mennesker, der bidrager til havens drift, og servicebrugerne, der ofte har fysiske eller psykiske skavanker, og som i højere grad skal have støtte fra havens medarbejde og frivillige. Der er plads til begge grupper i haven, fordi opgaverne bliver fordelt, så servicebrugerne ikke får for meget ansvar, og de stærke frivillige ikke får for lidt.

12 _Hvordan kommer vi i gang med at danne en forening? Der kan være fordele og ulemper ved at organisere sig som forening i en fælles byhave. I etableringsfasen kan det være en fordel at være løst organiseret, for eksempel i en havegruppe. Det virker mindre forpligtende for nye folk. Senere og især hvis I gerne vil indgå samarbejde med kommune og søge økonomisk støtte kan det være en fordel at etablere en forening. Vigtige overvejelser ved etablering af en forening Skal alle brugere af haven være medlemmer? Det er op til jer at beslutte. En fordel ved en forening er, at den kan demonstrere opbakning til haven for omverdenen. Medlemsantallet tæller, når der skal søges penge til projektet udefra. Afstem forventningerne mellem jer Gør jer klart, hvad I forventer af hinanden. Er der et minimum for deltagelse i byhaven? Hvilke sanktionsmuligheder har I, hvis en person ikke lever op til sine forpligtelser i haven? Træf en beslutning om kontingent Kontingentet kan være med til at sikre et bredt forankret ejerskab til haven og sikre havens økonomi og drift. Omvendt kan det også være med til at skræmme nogle folk væk. Opstil regler og rammer, der passer jer At udforme vedtægter for haven giver anledning til at tage stilling til, hvad der skal være fælles, hvor ofte og hvordan I mødes i haven, og hvordan I træffer beslutninger. Det er nemmere at samarbejde med en etableret forening i forhold til ansvar, uddeling af penge, revision og beslutninger. Vi bliver nødt til at have sikkerhed for, at vores penge bliver brugt til formålet, og at formålet er alment og ikke privat. Det kan være svært at sikre, hvis penge uddeles til en privatperson. Samtidig kan personen, der modtager pengene på vegne af en gruppe, risikere at stå med et personligt ansvar, hvis noget går galt. Derfor er en forening en god ide. Jon Pape, Center for Park og Natur, Københavns Kommune.

13 _Hvordan kommer vi i gang med Fælleshaven i Beder Uddrag af vedtægterne for Fælleshaven i Beder: Foreningens formål er at videreføre Fælleshaven, som blev startet under Beder Naturformidling og senere var en del af By og Land Centret. Foreningen kan være en ramme om andre aktiviteter omkring natur og miljø, dog først efter vedtagelse på en generalforsamling. Fællesskabet forudsætter, at alle tager et ansvar. Haven dyrkes efter økologiske principper, det vil sige uden brug af kunstgødning og sprøjtemidler. Som medlemmer kan optages personer, der ønsker at fremme foreningens og Fælleshavens formål. Som medlem kan kun optages husstande, der er aktive i havens drift i henhold til havens organisationsplan. Medlemmerne betaler kontingent, som fastsættes af generalforsamlingen. Ansøgere fra lokalområdet (Beder og Malling) har fortrinsret, når der er ledige pladser i Fælleshaven. Hvis der ingen lokale ansøgere er, kan nye medlemmer, som ikke bor i lokalområdet, optages som medlemmer.

14 _Hvordan kommer vi i gang med at samarbejde med kommune? Et godt samarbejde mellem havedyrkerne og kommunen kan gøre mange ting lettere, når man vil etablere en byhave. Det er derfor vigtigt at have højt på prioriteringslisten, at kommunen bliver inddraget så tidligt som muligt i processen. Et godt samarbejde, der bygger på gensidig tillid, kan sikre de rette tilladelser, økonomiske midler og i sidste ende gøre det lettere for jer at skabe den have, I selv ønsker. Find den rette vej ind i kommunen Find en kontaktperson i kommunen, der kan blive ambassadør for haven internt i kommunen. Undersøg, om der allerede findes en frivilligkoordinator, et sekretariat eller en forvaltning, der står for kontakten til frivillige initiativer, grønne områder eller tomme arealer i byen. Gør kommunen tryg Fremlæg jeres projekt så konkret som muligt. Forklar tydeligt, hvilket omfang, hvor mange deltagere og hvilken økonomi projektet har. Det gør det lettere for kommunen at håndtere projektet på dets egne præmisser og finde pragmatiske løsninger på problemer. Gør kommunens samarbejde med jer let Udpeg en kontaktperson, der kan stå for kommunikation med kommunen. Det kan være en person, der kender til havens organisering og økonomi. Sørg for en gennemsigtig økonomi, og hold kommunen opdateret om, hvordan haven udvikler sig, så tilliden bevares. I den hollandske by Utrecht har kommunen overdraget en stor del af ansvaret for de grønne områder til frivillige. For kommunen er det en metode til at styrke borgerinddragelse og medbestemmelse. Kommunen sørger for tilladelser og økonomisk støtte til grønne tiltag, og lokale borgere står derefter for udformningen og vedligeholdelsen af områderne.

15 _Hvordan kommer vi i gang med utrecht I Griftpark i Utrecht har kommune et tæt samarbejde med forskellige grupper af frivillige, der passer forskellige dele af parken. Her er blandt andet en vegetatiemuur, en væghave, der drives af 15 faste frivillige under ledelse af den pensionerede læge Sofus på 70 år.

16 _Hvordan kommer vi i gang med at få økonomien til at hænge sammen? Hvad koster det at etablere en fælles byhave? Nogle haver kommer i gang med en lille startkapital på et par tusinde kroner, andre har omkostninger på over kroner. Omkostningernes omfang afhænger af havens beliggenhed, hvem der ejer grunden, hvor stor den er, om den er forurenet, og hvad jeres ambitionsniveau er. Her er nogle af de mest almindelige udgiftsposter: Almindelige udgiftsposter Leje/køb af grund Køb og transport af jord og andre genbrugsmaterialer Vand Plantekasser Elektricitet Frø og planter Redskaber Eventuel jordrensning eller befæstning af forurenet jord Gå til havedyrkning, som man går til fodbold Kommuner, lokaludvalg og boligorganisationer råder over puljer og udviklingsmidler til igangsætning af projekter, men der er sjældent særlig mange penge på budgettet til varig støtte. Her kan det komme haven til gavn at være organiseret som forening, hvor medlemmerne går til havedyrkning på lige fod med at gå til fodbold og betaler kontingent for det. Gør det synligt, hvad pengene bliver brugt til. Det skaber tryghed for medlemmerne. Det kan være krævende at holde styr på regnskab og administration i en byhave. Jo større haven er og jo flere aktiviteter i haven, jo større er omkostningerne og dermed også ansvaret. Hvis det kan lade sig gøre økonomisk, kan I overveje at ansætte en blæksprutte, der kan fungere som bindeled mellem jer, kommunen og andre samarbejdspartnere. I Prinzessinnengarten i Kreuzberg i Berlin er de to initiativtagere til haven aflønnede. I takt med at haven voksede i omfang, blev deres ansvar større, og de lagde efterhånden fuld arbejdstid i haven. De begyndte derfor gennem projektmidler, donationer og sponsorater at finansiere deres egne stillinger. Det har givet haven to fuldtidsansatte, der kan tage sig af kommunikation og papirarbejde i haven, så de frivillige kan bruge deres tid på dyrkningen.

17 _Hvordan kommer vi i gang med utrecht Den beboerdrevne Bloeyendael Park i Utrecht er blandt andet blevet finansieret af en række af byens virksomheder, der til gengæld har fået deres navne på havens inventar. Denne bænk er sponsoreret af rådgivningsfirmaet Ernst & Young.

18 _Hvordan kommer vi i gang med at anlægge haven? Hvad gør man, når man har fundet et område og skal i gang med det praktiske? Hvilke forbehold og hensyn skal man tage, når haven skal bygges op fra bunden? Luk op, invitér ind, sæt i gang Ofte vil det være behov for at gøre grunden klar til brug, før der kan dyrkes. Det er en god anledning til at få lokale engageret i haveprojektet fra starten. Alle kan hjælpe med at komme og fjerne eksempelvis gammelt byggeaffald og ukrudt, klargøre jorden og gøre grunden tilgængelig. Håndtering af forurenet jord I mange byer er jorden mere eller mindre forurenet, så I ikke kan dyrke direkte i jorden. Det kan være dyrt at udskifte jorden. Hvis jorden ikke er alt for forurenet, kan det være tilstrækkeligt at dyrke jeres blomster og afgrøder i plantekasser eller højbede. Håndtering af forurenet luft Der er blandede meninger om, hvorvidt det er forsvarligt at dyrke grøntsager i byen. Et argument for lyder, at vi gladelig spiser kornsorter, der er dyrket langs trafikerede motorveje, og grøntsager fra grønthandlere ud til tæt bytrafik. Et andet går på, at mængden af de afgrøder, man får ud af havedyrkning i byen, er så små og ofte fordelt på så mange munde, at det ikke kan gøre meget skade. Taghaven DYRK Nørrebro har haft besøg af rådgivningsfirmaet Agrotech, der har taget prøver af jord og grøntsager. Resultatet viser ifølge DYRK Nørrebro, at værdierne for blandt andet bly er på niveau med kommercielt dyrkede grøntsager. Så behøver vi ikke bekymre os mere om skadelige stoffer i vores afgrøder på taget, end vi gør i forhold til de grøntsager, vi køber i supermarkedet, skriver DYRK Nørrebros på deres facebook-side.

19 _Hvordan kommer vi i gang med tempelhof En bunke frisk muldjord og nogle træpaller, så er berlinere i alle aldre i gang med at dyrke byhave på den tidligere Tempelhof-lufthavnsgrund i Berlin.

20 _Hvordan kommer vi i gang med at designe og afgrænse haven? Hvordan I indretter jeres byhave må afhænge af stedet. Men uanset hvor I dyrker, skal I tænke over, hvilke funktioner I gerne vil have i haven. Jeres design af haven sætter de fysiske rammer for fællesskabet mellem havens brugere og mellem brugere og besøgende i haven. Hvad skal haven rumme? Vil I have fællesbede eller individuelle jordlodder? Det kan være svært at finde tid til at passe begge dele. Vil I dyrke i plantekasser eller direkte i jorden? En plantekasse kan være alt fra en europapalle med rammer til brødkasser, plastiksække og mælkekartoner. Kun fantasien sætter grænser. Undersøg, hvordan haven kan inddeles i rum, så I imødekommer forskellige brugeres behov. Det kan være en god ide at indrette et fællesareal, hvor man kan komme hinanden ved. Find ud af, hvad jeres behov er for bebyggelse på grunden. I kan for eksempel bygge et skur på hjul til opbevaring af redskaber eller båse til kompost. Tag hensyn til dyrkere med særlige behov. Byg for eksempel vertikale bede eller ekstra hævede højbede, hvis ældre skal kunne dyrke i haven. Det kan være praktisk at have et toilet i nærheden af haven. Hvis det ikke findes, skal I måske etablere det? Hvordan bliver haven en del af kvarteret og byen? Sæt rammerne for den offentlige adgang til haven, og beslut, om I vil have en aflåst have med åbningstider eller en have, alle kan besøge, når de vil. Et hegn eller stakit kan signalere, at haven er privat, mens en markering af havens grænser med blomster og bede kan give forbipasserende noget pænt at se på. Hold haven åben for nye havedyrkere og besøgende. Et skilt ved indgangen til haven kan fortælle besøgende, hvem der tager sig af haven, og opfordre nye frivillige til at komme og være med. En have kan være med til at skabe tryghed i et boligområde gennem det liv, der opstår i og omkring haven. Lokalt engagerede beboere retter deres blik mod haven og sikrer en positiv social overvågning af området. Den bedste sikkerhed for haven er at sørge for, at den bliver brugt i det daglige, i stedet for kun når der er fælles arbejdsdage. Marijke Zwaan, initiativtager, Beboerhaven på Enghave Plads, København.

21 _Hvordan kommer vi i gang med tempelhofer park _Prags Have På den gamle Tempelhof-lufthavnsgrund i Berlin har en gruppe beboere fundet et hav af krea- Prags Have på Amager er haven indhegnet, med en stor port, men en flagstang med et tive måder at lave højbede på. Alt fra gamle grønt flag signalerer hvornår der er folk i haven, og her står porten åben for besøgende skabslåger til lp-covers bliver taget i brug, når der skal dyrkes blomster og grøntsager. såvel som frivillige.

22 _Hvordan kommer vi i gang med at sikre det fremtidige liv i haven? Den lokale forankring er afgørende for en fælles byhave. Når nyhedsværdien er væk, og de oprindelige initiativtagere eventuelt er flyttet, er det vigtigt, at haven ikke lukker sig om sig selv. Der skal stadig være folk, der har lyst til at komme og se til afgrøderne, vande blomsterne og luge i bedene på regelmæssig basis. Med andre ord skal det lokale liv omkring en byhave plejes også uden for sæsonen. Byg videre på jeres erfaringer Skriv gode råd ned, og sørg for at forankre jeres viden, i takt med at I bliver klogere. På den måde undgår I at begå de samme fejl år efter år, og det bliver lettere for nye frivillige at indgå i fællesskabet og sætte sig ind i, hvilke tanker I har gjort jer om haven. Hold haven åben Husk at være åbne for at gøre ting anderledes, end I plejer. Giv plads til, at nye brugere af haven kan få medbestemmelse og komme med ideer og føle et ejerskab til haven. Arrangementer gør jer synlige Lav arrangementer, der kan lokke folk ind i haven, styrke det sociale liv i haven og sikre en fortsat tilstrømning af folk til projektet. Havedyrkning er sæsonarbejde. For at fastholde livet og det sociale engagement i byhaven over vinteren, er det en god ide at holde et vinterarrangement. Arrangementer er også med til at vise omverdenen, at der er liv i haven. Det kan være en fordel, hvis I vil søge penge til projektet udefra. Gør pligt til lyst Gør opgaverne, der skal varetages i haven, til sociale begivenheder, man kan mødes om. Konkrete forslag til aktiviteter: Start hver sæson med en fælles arbejdsweekend, hvor I klargør jorden og beslutter, hvad I vil dyrke hvor. Arrangér en workshop om dyrkningsmetoder, og få genopfrisket de vigtigste dyrkningstips. Aftal en fast dag for fællesspisning som socialt samlingspunkt i haven. Lav temadage i haven, der appellerer bredt. Haven bliver styrket af at have mange forskellige slags havedyrkere. Hold en høstfest, hvor I fejrer årets udbytte sammen. Hold et vinterarrangement i haven eller et havegruppemøde i løbet at vinteren, hvor I lægger planer for næste sæson. Prinzessinnengarten i Kreuzberg I Berlin lægger jævnlig hus til arrangementer, der gør lokalområdet opmærksomme på haven. Kartoffelfest, loppemarked, koncerter, japansk sommerfest, honningfestival, kunstfestival og litterære oplæsninger er nogle af de arrangementer, haven annoncerede på sin facebook-profil i 2011.

23 _Hvordan kommer vi i gang med Prags have Prags Have på Amager har fællesspisning hver onsdag, hvor havens dyrkere, naboer og andre nysgerrige kan komme og få et måltid mad tilberedt af afgrøderne fra haven. Måltidet koster 10 kr. og er tilberedt af frivillige i havens udendørskøkken. I sommersæsonen 2011 kom der besøgende til fællesspisning i haven hver onsdag.

24 _Hvordan kommer vi i gang med at finde mere viden? I denne guide har vi valgt ikke at komme med anbefalinger til konkrete dyrkningsprincipper. Der findes mange forskellige meninger om, hvordan man bedst håndterer jord, frø og afgrøder, og det er op til jer at afgøre, hvordan I vil dyrke. Her har vi samlet en liste over steder, hvor I kan finde gode, konkrete dyrkningsråd. Her finder I viden om blandt andet håndtering af forskellige afgrøder, kompostering, ukrudt, permakultur og økologi. Listen er langt fra fuldkommen, men en start. Jord- og luftforurening: Se miljøstyrelsen: How-to-do-guide. En bog om innovativ og midlertidig byudvikling. Samling af erfaringer fra Prags Boulevard 43. Gør byen lidt vildere. Se ByhaveNetværket: Bæredygtige indretningsprincipper og værktøjer: Biodynamisk jordbrug: Gode råd til havebrug: Såkalender: Derudover kan I søge inspiration til havedyrkning i byen på Vil I læse mere om urban have dyrkning og eksemplerne i guiden kan I hente rapporten Dyrk din by fælles byhaver og frivillighed i byfornyelsen på eller

25 _Hvordan kommer vi i gang med... 25

26 Ministeriet for by, bolig og landdistrikter Gammel Mønt 4, 1117 København K Telefon:

Frivillighed, engagement og udvikling af gode fællesarealer

Frivillighed, engagement og udvikling af gode fællesarealer Frivillighed, engagement og udvikling af gode fællesarealer Oplev syv cases fra fællesskabets Danmark. Se videointerviews med børn og voksne, som fortæller om at skabe inspirerende og hjemlige fællesarealer

Læs mere

SÅDAN LAVER DU EN BYHAVE

SÅDAN LAVER DU EN BYHAVE SÅDAN LAVER DU EN BYHAVE 1 Hvad er en byhave? En byhave er kort sagt en have i byen. Den spænder fra alt mellem dyrknings bede, hvor beboere har hver sit bed, til fælleshaver i fx en park. Byhaver kan

Læs mere

Gårdmiljøer i Albertslund

Gårdmiljøer i Albertslund 6 I afdeling VA-Seks Vest er beboere med til at anlægge og vedligeholde gårdmiljøerne. Afdelingen består af gårdhavehuse og mange åbne gårdmiljøer, som man passerer igennem, når man går tur i bebyggelsen.

Læs mere

Reference til hvilket projekt fra ansøgningen (titel, formål, målgruppe):

Reference til hvilket projekt fra ansøgningen (titel, formål, målgruppe): Fra Reference til hvilket projekt fra ansøgningen (titel, formål, målgruppe): Titel: Prags Have, fase 2 Formål: Projektet Prags Haves overordnede formål er at aktivere lokale beboere og institutioner i

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Spisevenner og madborgerskab

Spisevenner og madborgerskab Spisevenner og madborgerskab - Fællesskaber gennem måltider Inspirationskatalog Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune 2015 Indhold Forord ved Anne Hjernøe tv-vært, madskribent og styregruppemedlem 3 Hvad er

Læs mere

Skulpturer i Hyldespjældet

Skulpturer i Hyldespjældet 3 Et ægtepar fra den københavnske Vestegn er drivkræfter bag en skulpturbank i deres boligområde. De vil bringe kunsten ud til folket og give deres naboer kunstoplevelser i hverdagen. Afdelingen huser

Læs mere

Nabohave på Amager. Nabohaven er for alle, der bor og færdes i området. Klik her for indholdsfortegnelse

Nabohave på Amager. Nabohaven er for alle, der bor og færdes i området. Klik her for indholdsfortegnelse 5 I Sundholmskvarteret lå en grund øde hen. Buske og træer voksede vildt, og store grupper af unge var de eneste, som brugte stedet. Det skabte utryghed. Samtidig var der brug for et grønt åndehul for

Læs mere

Frivillighedscirklen

Frivillighedscirklen Frivillighedscirklen Få flere aktive med i arbejdet i afdelingen En smart organisering af opgaverne i din afdeling Organisering handler altså om at udforme forskellige opgaver, så der er mulighed for,

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Har I plads til unge i jeres forening?

Har I plads til unge i jeres forening? Artikel 22. juni 2018 Har I plads til unge i jeres forening? Af Mette Wang, rådgiver og konsulent på Center for Frivilligt Socialt Arbejde At engagere unge frivillige kræver, at I har mod på at se jeres

Læs mere

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling København den 15. november 2011 Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling Har du lyst til at omsætte din teoretiske viden om byudvikling til analyser og konkrete løsninger i et ungt og tværfagligt

Læs mere

Dyrk din by. Udgivet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, juni 2012.

Dyrk din by. Udgivet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, juni 2012. fælles byhaver OG FRIVILLIGHED I BYFORNYELSEN byfornyelse Dyrk din by Fælles byhaver og frivillighed i byfornyelsen Udgivet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, juni 2012. Udarbejdet af Hausenberg

Læs mere

Britta Ekberg, Sdr. Boulevard 45, 1 t.h Kbh. V. Tlf:

Britta Ekberg, Sdr. Boulevard 45, 1 t.h Kbh. V. Tlf: ÅRETS ILDSJÆL 2012: 4 indstillinger modtaget Via brev: Indstilling af Lonnie Burnæs (Winnie) Brita (Alexandra) Ekberg Sønder Boulevard 45 1. th.1720 København V 41 42 81 09 Vedr. årets ildsjæl: Undertegnede

Læs mere

BEBOERINDDRAGELSE. Hvordan inddrager man bedst muligt beboerne i helhedsplanens organisation og aktiviteter. Indhold

BEBOERINDDRAGELSE. Hvordan inddrager man bedst muligt beboerne i helhedsplanens organisation og aktiviteter. Indhold Indhold Hvordan inddrager man bedst muligt beboerne i helhedsplanens organisation og aktiviteter... 1 Lav en strategi for beboerinddragelsen... 2 Beboerinddragelse på strategisk og praktisk niveau... 2

Læs mere

gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi

gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi Forsidefoto: I 2018 har foreningen Lokal Agenda 21 med hjælp fra Gladsaxe Kommune startet et høslætlaug. Lauget slår med le en gang

Læs mere

Politik for frivilligt socialt arbejde. Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune

Politik for frivilligt socialt arbejde. Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune Forord I Solrød Kommune er vi privilegerede. Vi har et alsidigt og stærkt frivilligt socialt engagement.

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

CORPORATE VOLUNTEERING. Tryghedsopkald

CORPORATE VOLUNTEERING. Tryghedsopkald CORPORATE VOLUNTEERING Tryghedsopkald Vejledning til samarbejde mellem virksomheder og Røde Kors om tryghedsopkald foretaget af virksomhedsfrivillige. RødeKors.dk 1 INTRODUKTION OG FORMÅL Denne vejledning

Læs mere

Daghaver i Randers. Daghaverne er en grøn perle i et område, som før i tiden kaldtes Randers' Chicago på grund af sociale problemer.

Daghaver i Randers. Daghaverne er en grøn perle i et område, som før i tiden kaldtes Randers' Chicago på grund af sociale problemer. 2 I Jennumparken i har beboere lejet nyttehaver siden 1990. Randrusianere med forskellig etnisk baggrund dyrker grøntsager og blomster og mødes med deres naboer i Daghaverne. Daghaverne er en grøn perle

Læs mere

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune: KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske

Læs mere

PAKKELØSNINGER & WORKSHOPS. Inspiration til grønne fællesskaber i byen

PAKKELØSNINGER & WORKSHOPS. Inspiration til grønne fællesskaber i byen 2017 PAKKELØSNINGER & WORKSHOPS Inspiration til grønne fællesskaber i byen T T PAKKELØSNINGER & WORKSHOPS 2017 Inspiration til grønne fællesskaber i byen TagTomat ApS Husumgade 2, st. tv 2200 København

Læs mere

FRIVILLIGHEDSMODELLEN

FRIVILLIGHEDSMODELLEN BYFORNYELSE FRIVILLIGHEDSMODELLEN HÅNDBOG TIL BEDRE PROJEKTER FOR FRIVILLIGE OG PROFESSIONELLE MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER 1 FRIVILLIGHEDSMODELLEN Håndbog til bedre projekter for frivillige

Læs mere

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen Kilebestyrelsen for i Mimersgadekvarteret (1/5) er et kommende offentligt friareal i Mimersgadekvarteret. s fysiske rammer er det offentligt tilgængelige areal mellem Nørrebrogade ved Nørrebrohallen og

Læs mere

UDVIKLING AF LOKALE FÆLLESSKABER

UDVIKLING AF LOKALE FÆLLESSKABER UDVIKLING AF LOKALE FÆLLESSKABER I Holbæk Kommune er der mange stærke lokale fællesskaber, som er med til at skabe udvikling, og gøre Holbæk Kommune til en attraktiv og velfungerende kommune at være borger

Læs mere

KLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS

KLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS KLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS Alle taekwondoklubber under DTaF har mulighed for at lave et klubudviklingsprojekt i samarbejde med forbundets konsulenter. Et klubudviklingsprojekt kan f.eks. bestå

Læs mere

FRIVILLIG FREDAG ERHVERVSLEDER I PRAKTIK

FRIVILLIG FREDAG ERHVERVSLEDER I PRAKTIK FRIVILLIG FREDAG ERHVERVSLEDER I PRAKTIK Bliv praktikvært og få ny inspiration til foreningen HVAD ER EN PRAKTIK? Erhvervsleder i praktik er en aktivitet, der er udviklet i et samarbejde mellem IBM Danmark

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Fremtidens medlemshvervning

Fremtidens medlemshvervning Fremtidens medlemshvervning De Samvirkende Menighedsplejer Nyborg Strand den 14. april 2012 Stig Fog Fundraising & Kommunikation Præsentation Stig Fog Cand. Scient. Soc. PR Indsamlingsleder Folkekirkens

Læs mere

Nordre Fasanvej Kvarteret. Et GRØNT, SPISELIGT og. KLIMATILPASSET kvarter. d u k a n s ø g e... N y p ulje s o m

Nordre Fasanvej Kvarteret. Et GRØNT, SPISELIGT og. KLIMATILPASSET kvarter. d u k a n s ø g e... N y p ulje s o m Nordre Fasanvej Kvarteret Et GRØNT, SPISELIGT og KLIMATILPASSET kvarter d u k a n s ø g e... N y p ulje s o m Vores kvarter skal være et mere grønt og spiseligt kvarter. Vi skal bruge regnvand og klimatilpasning

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Vores nuværende struktur stammer tilbage fra 2009. I forbindelse med strategiprocessen i 2015 blev det tydeligt, at vi i Ungdommens Røde Kors havde svært ved at byde

Læs mere

GUIDE Udskrevet: 2018

GUIDE Udskrevet: 2018 GUIDE Sådan arbejder I med foreningens budgetter og regnskaber Udskrevet: 2018 Indhold Sådan arbejder I med foreningens budgetter og regnskaber............................. 3 2 Guide Sådan arbejder I med

Læs mere

GUIDE. Sådan holder I en Frivilligbørs

GUIDE. Sådan holder I en Frivilligbørs GUIDE Sådan holder I en Frivilligbørs Udskrevet: 2019 Indhold Sådan holder I en Frivilligbørs...................................................... 3 2 Guide Sådan holder I en Frivilligbørs Denne rådgivningsguide

Læs mere

GODE RÅD OM ENSOMHEDS- FOREBYGGELSE BLANDT ÆLDRE

GODE RÅD OM ENSOMHEDS- FOREBYGGELSE BLANDT ÆLDRE GODE RÅD OM ENSOMHEDS- FOREBYGGELSE BLANDT ÆLDRE FORORD Mange ældre lever alene i København, og nogle er ensomme. For dem kan det være en stor udfordring at forlade hjemmet og deltage i nogle af de mange

Læs mere

KLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS

KLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS KLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS Alle taekwondoklubber under DTaF har mulighed for at lave et klubudviklingsprojekt i samarbejde med forbundets konsulenter. Et klubudviklingsprojekt kan f.eks. bestå

Læs mere

GUIDE Udskrevet: 2019

GUIDE Udskrevet: 2019 GUIDE Krav til foreninger, der søger tilskud eller låner lokaler hos kommunen Udskrevet: 2019 Indhold Krav til foreninger, der søger tilskud eller låner lokaler hos kommunen................... 3 2 Guide

Læs mere

Borgermøde om Tåsinge Plads

Borgermøde om Tåsinge Plads Borgermøde Ny Tåsinge Plads Den 27. september 2012 Borgermøde om Tåsinge Plads 27. september 2012 kl. 19-21 på Vennemindevej 39 Resumé Borgermødet blev afholdt den 27. september 2012 kl. 19-21 med omkring

Læs mere

Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag

Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag Økonomiudvalget 18.06.2013 Punkt nr. 140, 20. bilag juni 2013 1 Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden

Læs mere

Sammenfatning af borgernes bidrag til gentænkning af fremtidens almene boliger 4. maj 15. juni 2015

Sammenfatning af borgernes bidrag til gentænkning af fremtidens almene boliger 4. maj 15. juni 2015 Sammenfatning af borgernes bidrag til gentænkning af fremtidens almene boliger 4. maj 15. juni 2015 Notatet indeholder: Et resumé over borgernes anbefalinger til fremtidens almene boliger. Forslag til

Læs mere

Den Frivillig Gældsrådgivning Skive

Den Frivillig Gældsrådgivning Skive Den Frivillig Gældsrådgivning Skive Indledning Dette notat beskriver et forslag til etablering af en frivillig gældsrådgivning i Skive. Formål, indhold og organisering er kort beskrevet, ligesom der er

Læs mere

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Vejledning Forord Frivillige har i flere år været en del af Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune er glade for samarbejdet med de frivillige og oplever,

Læs mere

GUIDE. Sådan holder I en Frivilligbørs

GUIDE. Sådan holder I en Frivilligbørs GUIDE Sådan holder I en Frivilligbørs Udskrevet: 2016 Indhold Sådan holder I en Frivilligbørs...................................................... 3 2 Guide Sådan holder I en Frivilligbørs Denne guide

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Mette Fabricius Madsen

Læs mere

GUIDE Udskrevet: 2016

GUIDE Udskrevet: 2016 GUIDE Sådan arbejder I med foreningens budgetter og regnskaber Udskrevet: 2016 Sådan arbejder I med foreningens budgetter og regnskaber Her finder du en af tre guide som viser, hvordan økonomi typisk styres

Læs mere

Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg

Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg Samarbejdsrammer for frivillighed Indholdsfortegnelse Hvorfor samarbejde?... 2 Hvorfor samarbejdsrammer?... 3 Muligheder... 4 Det særlige ved frivillighed... 5 Kommunikation og fælles mål... 6 Anerkendelse

Læs mere

Grøn afdeling i Odense

Grøn afdeling i Odense 7 Blommehaven har køkkenhaver, hønsehold og en vild blomstereng. Mange børn og voksne bruger udearealerne blandt andet til at dyrke grøntsager, passe høns, gå ture eller kælke. To gange om året mødes de

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

IDÉKATALOG. Flerfunktionelle affaldssorteringsløsninger. I samarbejde med Københavns Kommune. arki_lab

IDÉKATALOG. Flerfunktionelle affaldssorteringsløsninger. I samarbejde med Københavns Kommune. arki_lab Designing Cities With People IDÉKATALOG Flerfunktionelle affaldssorteringsløsninger I samarbejde med Københavns Kommune ApS Designing Cities With People www.arkilab.dk mail@arkilab.dk. ApS Birkegade 4

Læs mere

Indsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 30. april Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel?

Indsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 30. april Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? Projekt Social balance i Værebro Park 30. april 2014 Indsatsbeskrivelse 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden for at indsatsen iværksættes nu? eventuelle udfordringer

Læs mere

Udvikling af området omkring Solvangcentret Beboerworkshop den 12. maj 2014

Udvikling af området omkring Solvangcentret Beboerworkshop den 12. maj 2014 Udvikling af området omkring Solvangcentret Beboerworkshop den 12. maj 2014 Indhold Baggrund Formål Deltagere Arbejdsområde Opgave Gruppe 1 Gruppe 2 Forslag fra beboer Rolf Unneland Opsamling 2 3 4 5 6

Læs mere

Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik

Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik Økonomiudvalget 02.10.2012 Punkt nr. 247-1 04.09.2012 UDKAST Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017 Forord Forord indsættes her Frivilligpolitikken træder i kraft fra 16.01.2013. På vegne af Byrådet,

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Ansøgningsvejledning

Ansøgningsvejledning September 2016 Ansøgningsvejledning Landdistrikter landet over står midt i den største omstilling i nyere tid. Befolkningstilvæksten til de større byer er accelereret, og det har efterladt især de mindre

Læs mere

GUIDE. Sådan starter I en ny forening

GUIDE. Sådan starter I en ny forening GUIDE Sådan starter I en ny forening Udskrevet: 2016 Sådan starter I en ny forening Et formål, en bestyrelse, et sæt vedtægter og et stiftende møde - det er alt, hvad I behøver for at starte en forening.

Læs mere

AD HOC FRIVILLIGE. fremtidens frivillige vil gerne gøre en indsats på fleksible vilkår. En guide til det lokale arbejde med ad hoc frivillige

AD HOC FRIVILLIGE. fremtidens frivillige vil gerne gøre en indsats på fleksible vilkår. En guide til det lokale arbejde med ad hoc frivillige AD HOC FRIVILLIGE fremtidens frivillige vil gerne gøre en indsats på fleksible vilkår En guide til det lokale arbejde med ad hoc frivillige AD HOC FRIVILLIGE fremtidens frivillige vil gerne gøre en indsats

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

BØRNS LEG PÅ LETTERE FORURENET JORD

BØRNS LEG PÅ LETTERE FORURENET JORD BØRNS LEG PÅ LETTERE FORURENET JORD T I L M E DA R B E J D E R E I DAG I N S T I T U T I O N E R O G DAG P L E J E 13 JORDEN I KØBENHAVN ER FORURENET MEN IKKE MERE END, AT VI SELV KAN TAGE HÅND OM DET

Læs mere

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit 1 PRESSETIPS Jeres køkken skal da i pressen! Lækker veltillavet mad, glade inspirerede medarbejdere og tilfredse mætte kunder er værd at fortælle

Læs mere

Temamøde om frivillighed Dialogmøde Slagelse 4. december 2018

Temamøde om frivillighed Dialogmøde Slagelse 4. december 2018 Temamøde om frivillighed Dialogmøde Slagelse 4. december 2018 DGI Midt- og Vestsjælland Præsentation Steen U. Hansen Foreningskonsulent DGI Midt- og Vestsjælland 2 Indhold Har vi frivillige nok? Skal vi

Læs mere

Grønne Hjerte fra pendler-by til nærværs-by

Grønne Hjerte fra pendler-by til nærværs-by 1 Grønne Hjerte fra pendler-by til nærværs-by 1. Projekt titel Grønne Hjerte 2. Ansøger Baptistspejderne i Holbæk og Regstrup v/jimmy Singerholm Olsen Adresse: Hovedgaden 24, 4440 Mørkøv. Mail: jimmysingerholm@gmail.com

Læs mere

Storbylandsby på tegnebrættet 11 anbefalinger

Storbylandsby på tegnebrættet 11 anbefalinger Storbylandsby på tegnebrættet 11 anbefalinger 1 11 Storbylandsbyen på Marienlystvangen i Aarhus er den første af sin slags i Danmark. Det er et boligområde, der bygger på tanker om inklusion, fællesskab

Læs mere

VI FEJRER -ÅRET MED EN GADEMIDDAG-FESTIVAL GØR-DET-NEMT MED VORES STREETDINNER-GUIDE. www.streetdinners.org

VI FEJRER -ÅRET MED EN GADEMIDDAG-FESTIVAL GØR-DET-NEMT MED VORES STREETDINNER-GUIDE. www.streetdinners.org VI FEJRER -ÅRET MED EN GADEMIDDAG-FESTIVAL GØR-DET-NEMT MED VORES STREETDINNER-GUIDE www.streetdinners.org Gademiddage er for at... 1 lære sine naboer at kende og fejre den gade eller bydel man bor i.

Læs mere

Efterårsprogram 2015

Efterårsprogram 2015 Efterårsprogram 2015 Kære beboer Velkommen til Nivå Nu s efterårsprogram 2015. Her kan du læse om de forskellige aktiviteter, som vi laver i dit lokalområde i løbet af efteråret, og du kan finde kontaktoplysninger

Læs mere

Forankringsmetode - Hvordan skal vi forankre?

Forankringsmetode - Hvordan skal vi forankre? Har I behov for bedre styring, ledelse og fremdrift? Arbejder I systematisk med en forankringsstrategi? Har I nok fokus på lokal bæredygtighed? Har I værktøjerne til at mobilisere de frivillige? Gør I

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET

Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET Velkommen Filskov Friplejehjem er blevet til på initiativ af lokalbefolkningen i Filskov. Efter kommunens beslutning om at lukke

Læs mere

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til BMX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen

Læs mere

Velkommen i brugsforeningsbestyrelsen

Velkommen i brugsforeningsbestyrelsen Velkommen i brugsforeningsbestyrelsen Det er stort at være medlem af FDB Gør hverdagen bedre Brugsforeningsbestyrelsens arbejde Bestyrelsen for en brugsforening har ansvar for brugsforeningens drift og

Læs mere

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Værdighedspolitik Fanø Kommune. Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt

Læs mere

Forurenet jord i haven

Forurenet jord i haven Koncern Miljø Følg disse fem enkle forholdsregler så kan du undgå gener Indret haven, så du ikke har bar jord nogen steder Dyrk grøntsager og frugter, der vokser tæt på jorden, i ren jord Undgå at komme

Læs mere

KUNNE DU TÆNKE DIG AT LAVE DIN EGEN FORTOVSHAVE?

KUNNE DU TÆNKE DIG AT LAVE DIN EGEN FORTOVSHAVE? KUNNE DU TÆNKE DIG AT LAVE DIN EGEN FORTOVSHAVE? Byens grønne områder skaber ro og balance i byen. Men i en by, der vokser, bliver det sværere at finde plads til flere store, grønne områder. Det giver

Læs mere

ARRANGØRGUIDE. Denne korte manual giver et overblik over, hvad I som klub kan gøre for at optimere jeres arrangement på Motionsfodboldens Dag.

ARRANGØRGUIDE. Denne korte manual giver et overblik over, hvad I som klub kan gøre for at optimere jeres arrangement på Motionsfodboldens Dag. D O F S N O I T O M 2018 DAG guide r ø g n Arra S N E D L O B ARRANGØRGUIDE Denne korte manual giver et overblik over, hvad I som klub kan gøre for at optimere jeres arrangement på Motionsfodboldens Dag.

Læs mere

Frivillighedspolitik i Naturstyrelsen

Frivillighedspolitik i Naturstyrelsen Frivillighedspolitik i Naturstyrelsen 2013 Titel: Frivillighedspolitik i Naturstyrelsen Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk Redaktion: Arealdrift, friluftsliv og partnerskab

Læs mere

Nyheder fra Titanparken September/Oktober 2014

Nyheder fra Titanparken September/Oktober 2014 Nyheder fra Titanparken September/Oktober 2014 Efteråret er ved at nærme sig, og det er derfor tid til et nyt nyhedsbrev. Nyhedsbrevet udkommer hver 2. måned og vil informere beboerne om nyheder fra Titanparken,

Læs mere

Friluftslivsstrategi. et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi. et friluftsliv, der byder op til dans Friluftslivsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans Kolofon: Udarbejdet af: Herning Kommune, Teknik og Miljø, 2015 Illustrationer: Ole Jørgensen Indhold Forord 5 Vision for friluftslivet 7 Friluftslivet

Læs mere

Du har. indflydelse! Din boligafdeling- det nære og konkrete niveau Din boligorganisation- det overordnede og politiske niveau

Du har. indflydelse! Din boligafdeling- det nære og konkrete niveau Din boligorganisation- det overordnede og politiske niveau Du har indflydelse! Som beboer i en almen bolig er du en del af et beboerdemokrati. Det betyder, at du har indflydelse. Du er med til at bestemme. Men du bestemmer selv, om du vil være med til at bestemme.

Læs mere

Modtagelse af midler fra Nordea-Fonden til projektet Smag på Aarhus.

Modtagelse af midler fra Nordea-Fonden til projektet Smag på Aarhus. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 2. september 2015 Finansiering af projektet Smag på Aarhus Modtagelse af midler fra Nordea-Fonden til projektet Smag på Aarhus. 1.

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

GUIDE. Sådan rekrutterer I nye frivillige

GUIDE. Sådan rekrutterer I nye frivillige GUIDE Sådan rekrutterer I nye frivillige Udskrevet: 2018 Indhold Sådan rekrutterer I nye frivillige.................................................... 3 2 Guide Sådan rekrutterer I nye frivillige En inspirationsguide

Læs mere

Guide til nye lokale afdelinger af BROEN

Guide til nye lokale afdelinger af BROEN Guide til nye lokale afdelinger af BROEN - om at komme godt i gang som ny forening hjælper udsatte børn til en aktiv fritid www.broen-danmark.dk Indhold Etablering af ny lokalafdeling af BROEN 3 Stiftende

Læs mere

Få det bedste ud af din INNOVATIONS- PRAKTIK

Få det bedste ud af din INNOVATIONS- PRAKTIK UGE 37 Få det bedste ud af din INNOVATIONS- PRAKTIK >>>>>>>> Innovationspraktik uge 37 >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> Innovationspraktikken er en ny og anderledes mulighed for at udveksle erfaringer mellem offentlige

Læs mere

GUIDE Udskrevet: 2017

GUIDE Udskrevet: 2017 GUIDE 6 faktorer, der motiverer og fastholder frivillige Udskrevet: 2017 6 faktorer, der motiverer og fastholder frivillige I kender det måske. I har sat opslag op og holdt informationsmøder for interesserede

Læs mere

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig INDHOLD INTRODUKTION NY MÅDE AT TÆNKE OG HANDLE 2 2 VÆRDISKABELSE UDVIKLING OPMÆRKSOMHED SAMLINGSPUNKT PARTNERSKABER VIDEN

Læs mere

En god sæsonstart. Inspirationsfolder

En god sæsonstart. Inspirationsfolder En god sæsonstart Inspirationsfolder Indholdsfortegnelse FORORD 2 HUSKELISTE 4 Hvilke målgrupper har vi fokus på? 5 Hvilke hold tilbyder vi i næste sæson? 5 Har vi styr på alle træningstider? 6 Har vi

Læs mere

GUIDE Udskrevet: 2019

GUIDE Udskrevet: 2019 GUIDE 6 faktorer, der motiverer og fastholder frivillige Udskrevet: 2019 Indhold 6 faktorer, der motiverer og fastholder frivillige....................................... 3 2 Guide 6 faktorer, der motiverer

Læs mere

GUIDE. Hvad skal der til for at stifte en

GUIDE. Hvad skal der til for at stifte en GUIDE Hvad skal der til for at stifte en forening? Udskrevet: 2016 Indhold Hvad skal der til for at stifte en forening?............................................ 3 2 Guide Hvad skal der til for at stifte

Læs mere

Klubudviklingsprojekter

Klubudviklingsprojekter Klubudviklingsprojekter Alle klubber i Dansk Styrkeløft Forbund har mulighed for at lave et klubudviklingsprojekt med forbundets udviklingskonsulent. Formålet med aktiviteterne er at styrke klubben på

Læs mere

Aktivitetsplan for inkludering af brugere i Folkets Hus

Aktivitetsplan for inkludering af brugere i Folkets Hus Aktivitetsplan for inkludering af brugere i Folkets Hus Vi er af Kultur- og Fritidsforvaltningen (KFF) i Københavns Kommune (KK) blevet bedt om at lave en aktivitetsplan for at tiltrække lokale borgere

Læs mere

GUIDE Udskrevet: 2019

GUIDE Udskrevet: 2019 GUIDE 10 gode råd til kommuner, som uddeler 18-midler Udskrevet: 2019 Indhold 10 gode råd til kommuner, som uddeler 18-midler................................... 3 2 Guide 10 gode råd til kommuner, som

Læs mere

Nyttehaver og grønne ørkener i Voldparken

Nyttehaver og grønne ørkener i Voldparken 4 Nyttehaver og grønne ørkener i Voldparken I 2014 indviede FSB Voldparken nyttehaver for beboerne. Nyttehaverne ligger på en af områdets store, åbne græsplæner, som kun sjældent benyttes og derfor omtales

Læs mere

Bogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd.

Bogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. Bogtrykkergården afd. 108 Bagergården afd. 142 Rådmandsbo 3B Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. 127 HELHEDSPLAN FOR MIMERSGADEKVARTERET Med Helhedsplanen for Mimersgadekvarteret

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

Sangergården den spiselige afdeling

Sangergården den spiselige afdeling Sangergården den spiselige afdeling SIDE 1 Kære læser, Det er med stor glæde, at vi her præsenterer resultatet af projekt Sangergården den spiselige afdeling. Projektet udsprang i sommeren 2012 af et behov

Læs mere

Halvdagsseminar om inddragelse

Halvdagsseminar om inddragelse Halvdagsseminar om inddragelse Dagens program 12.00-12.30 Velkomst 12.30-13.45 Præsentation og drøftelse af den metodiske tilgang til boligsocialt arbejde i Horsens 13.45-14.00 Pause 14.00-15.45 Workshop

Læs mere

Aktivitetscamp D. 2. februar 2019 i Nyborg Alliancer og samarbejder med hvem og hvordan? v. Stig Christensen

Aktivitetscamp D. 2. februar 2019 i Nyborg Alliancer og samarbejder med hvem og hvordan? v. Stig Christensen Aktivitetscamp D. 2. februar 2019 i Nyborg Alliancer og samarbejder med hvem og hvordan? v. Stig Christensen Velkommen til Velkommen til workshoppen om: Alliancer og samarbejder hvem kunne det være og

Læs mere