Indholdsfortegnelse Indledning...1/427

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse Indledning...1/427"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indledning...1/427 Det vil Byrådet med Kommuneplan /427 Visionen...1/427 Holstebro er Nordvestjyllands kraftcenter...1/427 Respekt for mangfoldighed...2/427 Natur og miljø...2/427 Miljøvurdering...2/427 Kommuneplanens opbygning...3/427 Hovedstruktur...3/427 Rammer...3/427 Retsvirkninger...3/427 Lokalplaner...3/427 Regionplan kommuneplan...4/427 Vision...5/427 De tre indsatsområder...5/427 Bæredygtig udvikling og sundhed...7/427 Mål...7/427 Handling bæredygtig udvikling agenda /427 Handling Sundhed...10/427 Redegørelse...11/427 Redegørelse Bæredygtig udvikling...12/427 Overordnet tema...12/427 Byomdannelse og kvalitet...28/427 Mål...28/427 Handling...28/427 Redegørelse...29/427 Redegørelse Byomdannelse og kvalitet...30/427 Udfordringer...30/427 Ferie og friluftsliv...36/427 Mål...36/427 Handling...36/427 Retningslinier...38/427 Redegørelse...39/ /427 Redegørelse Ferie og friluftsliv...40/427 Mere fritid større forventninger...40/427 Infrastruktur og trafik...46/427 Mål...46/427 Handling...46/427 Retningslinier...47/427 Redegørelse...49/427 Redegørelse Infrastruktur...50/427 Udfordringer...50/427 Vejklasser i det åbne land...57/427 Vejklasser i byerne...58/427 Erhverv og turisme...59/427 Mål...59/427 i

2 Indholdsfortegnelse Indledning Handling...59/427 Redegørelse...60/427 Redegørelde Erhverv og turisme...61/427 Erhvervsudvikling...61/427 Uddannelse...67/427 Mål...67/427 Handling...67/427 Redegørelse...68/427 Redegørelse Uddannelse...69/427 Uddannelse og fremtidens vækstmuligheder...69/427 Bymønster...72/427 Mål...72/427 Retningslinier...72/427 Handling...73/427 Redegørelse...73/427 Redegørelse Bymønster...75/427 Holstebro Kommune udfordringer i regionen...75/427 Detailhandel...87/427 Mål...87/427 Retningslinier...87/427 Handling...87/427 Redegørelse...89/427 Redegørelse Detailhandel...90/427 Samlet detailhandelsplan /427 Områder til enkeltstående butikker...98/427 omfatter følgende bysamfund og sommerhusområder:...98/427 Områder til særlig pladskrævende varegrupper (SPV)...99/427 Maksimal butiksareal og butiksstørrelser...100/427 Bysamfund og bydele...102/427 Retningslinier for byudvikling...102/427 Principper for byudvikling...102/427 Areal til byudvikling...103/427 Lokalisering af boliger...103/427 Lokalisering af offentlig service...103/427 Lokalisering af erhverv generelt...104/427 Virksomheder med særlige beliggenhedskrav...104/427 Virksomheder med stort varmeforbrug...104/427 Virksomheder med produktion af overskudsvarme...105/427 Virksomheder med stort transportbehov...105/427 Detailhandel...106/427 Jordbrugsparceller...106/427 Holstebro by...107/427 Bolig og befolkningsudvikling...107/427 Status...107/427 Mål...108/427 ii

3 Indholdsfortegnelse Bysamfund og bydele Service...110/427 Skoler og byudvikling...110/427 Byudvikling mod øst, Hornshøj og Mejrup...110/427 Byudvikling mod nordvest, Alstrup og Krunderup...111/427 Byudvikling mod syd øst, Halgård og Tvis...112/427 Detailhandel og byudvikling...113/427 Byudvikling mod øst, Hornshøj og Mejrup...113/427 Byudvikling mod nordvest, Alstrup og Krunderup...114/427 Byudvikling mod syd øst, Halgård og Tvis...114/ /427 Boligudbygning...116/427 Mejrup og Sletten...116/427 Den nordlige bydel...116/427 Mejdal og Halgård...117/427 De nye byudviklingsområder...117/427 Nordvest Alstrup området...117/427 Nordøst Hornshøj området...118/427 Sydøst Halgård Tvis området...119/427 Mejrup Syd...120/427 Tabel...116/427 Cityplan...121/427 Udviklingsplan for cityområdet...121/427 Status for City...121/427 Mål...121/427 Cityplanen...122/427 Erhvervsområder...123/427 Status...123/427 Prognose arealbehov...123/427 Nye udviklingsområder...123/427 Tabel...123/427 Trafik og stier...124/427 Status for vejprojekter...124/427 Langsigtede trafikale konsekvenser af byudviklingsplaner...124/427 Ringvejen i Holstebro...125/427 Herningvej og Tvis...125/427 Motorvej...126/427 Grønne områder...127/427 Grønne områder...127/427 Status...127/427 Det åbne land omkring Holstebro by...129/427 Rammeområder for Holstebro...130/427 Vinderup by...131/427 Bolig og befolkningsudviklingen...131/427 Mål...131/427 iii

4 Indholdsfortegnelse Vinderup by Service...132/427 Offentlig service...132/427 Boligudbygning...134/427 Vindelevgård...134/427 Bjertparken...134/427 Nordøstlig bydel...134/427 Udbygning på lang sigt...135/427 Midtbyplan...136/427 Mål...136/427 Bymidten i fremtiden...136/427 Byomdannelsesområder...138/427 Området mellem Søndergade og Nylandsvej model A...139/427 Området mellem Søndergade og Nylandsvej model B...141/427 Nørregade...142/427 Søndergade...143/ / / /427 Tabel...136/427 Erhvervsområder...144/427 Arealudlæg til erhverv...144/427 Syd for Struervej...144/427 Vinderup Vest nord for Struervej...144/ /427 Tabel...144/427 Grønne områder...146/427 Det grønne strøg langs banen...146/427 Der nord sydgående strøg...146/427 Trafik og stier...147/427 Omfartsvej...147/427 Stier...147/427 Det åbne land omkring Vinderup...149/427 Vinderup skov...149/427 Rammeområder for Vinderup...150/427 Ulfborg by...151/427 Bolig og befolkningsudviklingen...151/427 Mål...151/427 Service...153/427 Offentlig service...153/427 Boligudbygning...155/427 Kommunale udstykninger...155/427 Odinsvej...155/427 Private udstykninger...155/427 Tabel...155/427 iv

5 Indholdsfortegnelse Boligudbygning Midtbyplan...157/427 Mål...157/427 Byomdannelsesområder...157/ /427 Erhvervsområder...158/427 Arealudlæg til erhverv...158/ /427 Tabel...158/427 Trafik og stier...159/427 Gennemfartsvejen trafikdæmpning...159/427 Grønne områder...161/427 Det åbne land omkring Ulfborg...162/427 Ulfborg Plantage...162/427 Rammeområder for Ulfborg...163/427 Lokalcentre...164/427 Kommunal service...164/427 Tvis...166/427 Et selvstændigt bysamfund i vækst...166/427 Mål...166/427 Borgerforeningens vision...166/427 Boligudbygningsområder...167/427 Centerområde...168/427 Erhvervsområder...168/427 Trafik og stier...169/427 Offentlig service...170/427 Det åbne land...170/427 Rammer for lokalplanlægning...171/427 Tvis Borgerforeningens vision...172/427 Et selvstændigt bysamfund i vækst...172/427 Rammeområder for Tvis...174/427 Nørre Felding...175/427 Et landsbyfællesskab med "storbyens" muligheder...175/427 Mål...175/427 Borgerforeningens vision...175/427 Boligudbygningsområder...176/427 Centerområde...176/427 Erhvervsområde...177/427 Trafik og stier...177/427 Offentlig service...177/427 Det åbne land...178/427 Rammer for lokalplanlægning...178/427 v

6 Indholdsfortegnelse Rammeområder for Nr. Felding...179/427 Idom...180/427 Et godt sted at vokse op...180/427 Mål...180/427 Boligudbygningsområder...180/427 Centerområde...181/427 Erhvervsområde...182/427 Trafik og stier...182/427 Offentlig service...182/427 Det åbne land...183/427 Rammer for lokalplanlægning...183/427 Rammeområder for Idom...184/427 Krunderup...185/427 Ikke for store men store nok...185/427 Mål...185/427 Borgerforeningens vision...185/427 Boligudbygningsområder...186/ /427 Centerområde...186/427 Trafik og stier...186/427 Turisme...187/427 Offentlig service...187/427 Det åbne land...188/427 Rammer for lokalplanlægning...188/427 Rammeområder for Krunderup...189/427 Skave...190/427 Et rigt foreningsliv og masser af muligheder...190/427 Mål...190/427 Borgerforeningens Vision...190/427 Boligudbygningsområder...191/427 Centerområde...191/427 Erhvervsområde...191/427 Trafik og stier...192/427 Offentlig service...192/427 Det åbne land...193/427 Rammer for lokalplanlægning...194/427 Rammeområder for Skave...195/427 Borbjerg Hvam...196/427 Et aktivt og inspirerende lokalområde...196/427 Mål...196/427 Borgerforeningens vision...196/427 Boligudbygningsområder...197/427 Centerområder...197/427 Erhvervsområde...198/427 Trafik og stier...198/427 vi

7 Indholdsfortegnelse Rammeområder for Skave Offentlig service...198/427 Det åbne land...199/427 Rammer for lokalplanlægning...200/427 Rammeområder for Borbjerg...201/427 Vemb...202/427 Naturen gør os unikke...202/427 Mål...202/427 Borgerforeningens vision...202/427 Boligudbygningsområder...203/427 Erhvervsområde...203/427 Centerområde...203/427 Grønne områder...204/427 Trafik og stier...204/427 Offentlig service...204/427 Det åbne land...205/427 Rammer for lokalplanlægning...206/427 Rammerområder for Vemb...207/427 Thorsminde...208/427 Et spændende sted at bo og besøge...208/427 Mål...208/427 Borgerforeningens vision...208/427 Boligudbygningsområder...209/427 Centerområde...209/427 Erhvervsområde...209/427 Turisterhverv...209/427 Trafik og stier...210/427 Service offentlig og privat...211/427 Det åbne land...211/427 Rammer for lokalplanlægning...212/427 Rammeområder for Thorsminde...213/427 Sevel...214/427 Mål...214/427 Boligudbygningsområder...214/427 Centerområde...215/427 Erhvervsområder...215/427 Trafik og stier...216/427 Offentlig service...216/427 Campingplads...216/427 Det åbne land...217/427 Rammer for lokalplanlægning...217/427 vii

8 Indholdsfortegnelse Rammeområder for Sevel...218/427 Ejsing...219/427 Mål...219/427 Udbygningsområder...219/427 Centerområdet...220/427 Erhvervsområder...221/427 Tværmose industriområde...221/427 Offentlig service...222/427 Trafik og stier...222/427 Det åbne land...223/427 Rammer for lokalplanlægning...223/427 Rammeområder for Ejsing...224/427 Landsbyer...225/427 Kommunens planlægning...225/427 Hogager...227/427 Centrale beliggenhed og de gode levevilkår...227/427 Mål...227/427 Borgerforeningens vision...227/ /427 Boligudbygningsområder...227/427 Trafik og stier...228/427 Offentlig service...229/427 Det åbne land...229/ /427 Handbjerg...231/427 Strandbyen center for maritime fritidsfaciliteter...231/427 Mål...231/427 Boligudbygning...231/427 Erhvervsområder...233/427 Masterplan Handbjerg Strandby...233/ /427 Marina ved slæbestedet...235/427 Strandvejen opholdspladser...235/427 Trafik og stier...235/ /427 Landskabsbåndet grønt område...236/427 Golfbane...236/427 Offentlig service...236/427 Sommerhusområdet...236/427 Det åbne land...237/427 Ryde...238/427 Et godt sted at bo hele livet...238/427 Mål...238/427 Beboerforeningens vision...238/427 Udbygningsområder...238/427 Byforskønnelsesplan...239/427 Erhverv...239/427 Trafik og stier...239/427 Offentlig service...240/427 viii

9 Indholdsfortegnelse Rammeområder for Ejsing Det åbne land...240/ /427 Herrup...242/427 Det centrale landsbyfællesskab midt i naturen...242/427 Mål...242/427 Borgerforeningens vision...242/427 Boligudbygningsområder...242/427 Erhvervsområder...243/427 Trafik og stier...244/427 Offentlig service...244/427 Det åbne land...245/427 Mogenstrup...246/427 Midt i naturen...246/427 Mål...246/427 Borgerforeningens vision...246/427 Boligudbygningsområde...246/427 Byomdannelse...247/427 Erhvervsområde...248/427 Hyttebebyggelse...248/427 Trafik og stier...248/427 Offentlig service...249/427 Det åbne land...250/427 Bur...251/427 Byen i midten af Holstebro Kommune med oplevelser og muligheder for alle...251/427 Mål...251/427 Borgerforeningens vision...251/427 Boligudbygningsområde...251/427 Byomdannelse...252/427 Erhvervsområde...253/427 Trafik og stier...253/427 Offentlig service...254/427 Det åbne land...255/ /427 Ulfborg Kirkerby...256/427 Fællesskab og engagement...256/427 Mål...256/427 Borgerforeningens vision...256/427 Boligudbygningsområder...256/427 Grønne områder...257/427 Trafik og stier...257/427 Offentlig service...258/427 Det åbne land...258/ /427 Staby...260/427 Fra gennemkørselsby til opholdsby...260/427 Mål...260/427 ix

10 Indholdsfortegnelse Rammeområder for Ejsing Borgerforeningens vision...260/427 Boligudbygningsområder...261/427 Bykernen...261/427 Erhvervsområde...262/427 Grønne områder...262/427 Trafik og stier...262/427 Offentlig service...262/427 Det åbne land...263/ /427 Husby...265/427 Landsbyen i midten af de store vestjyske kyst og naturområder...265/427 Mål...265/427 Borgerforeningens vision...265/427 Boligudbygningsområder...266/ /427 Turisme...266/427 Trafik og stier...266/427 Offentlig service...267/427 Det åbne land...267/ /427 Sdr. Nissum...269/427 Mål...269/427 Boligudbygningsområder...269/427 Byforskønnelse...269/427 Grønne områder...270/427 Trafik og stier...270/427 Offentlig service...270/427 Det åbne land...271/ /427 Sommerhusområder...273/427 Bjerghuse og Bjerghuse Camping...273/427 Fjand Camping og Feriecenter...273/427 Nr. Fjand...273/427 Sdr. Fjand og Fjand Strand...273/427 Nørhede sommerhusområde...274/427 Vester Husby sommerhusområde og Vedersø Klit Camping...274/427 Husby Strandenge...274/427 Ejsingholm Ferieby og camping...275/427 Handbjerg sommerhusområde...275/427 Knudehus sommerhusområde i Råsted...275/427 Golfsvinget sommerhusområde i Råsted...276/427 Boligareal behov i planperioden...278/427 Rummelighed...278/427 Befolkningsprognose og boligbehov...278/427 Holstebro by...278/427 Vinderup by...278/427 Ulfborg by...278/427 x

11 Indholdsfortegnelse Rammeområder for Ejsing Rummelighed i planlagte boligområder...279/427 Erhvervsareal behov i planperioden...281/427 Holstebro med næropland...281/427 Vinderup med næropland...281/427 Ulfborg med næropland...281/427 Rummelighed i planlagte erhvervsområder...281/ /427 i alt Holstebro m. forstæder...281/427 Service...316/427 Kultur og fritid...317/427 Mål...317/427 Handling...317/427 Redegørelse...318/427 Redegørelse Kultur og fritid...319/427 Regional kulturaftale...319/427 Kulturmodel Holstebro...319/427 Børn og unge...323/427 Mål...323/427 Handling...323/427 Redegørelse...324/427 Redegørelse...325/427 Særlige indsatsområder...325/427 Dagpasning...326/427 Dagtilbud til børn...326/427 Mål på dagtilbudsområdet...326/427 Folkeskolen...327/427 Folkeskolen...327/427 Mål på folkeskoleområdet...327/427 Rådgivningsområdet...328/427 Rådgivning...328/427 Mål på rådgivningsområdet er...328/427 Arbejdsmarked...330/427 Mål...330/427 Handling...330/427 Social og sundhed...332/427 Mål...332/427 Handling...332/427 Redegørelse...332/427 Det åbne land...334/427 Natur...335/427 Mål...335/427 Retningslinier...335/427 Handling...337/427 xi

12 Indholdsfortegnelse Det åbne land Redegørelse...338/427 Redegørelse...339/427 Ændringer i naturplanlægningen...339/427 Landskab...341/427 Mål...341/427 Retningslinier...341/427 Handling...341/427 Redegørelse...342/427 Redegørelse...343/427 Vejledning i landskabsplanlægning...343/427 Geologisk bevaringsværdi...345/427 Mål...345/427 Retningslinie...345/427 Handling...345/427 Redegørelse...345/427 Redegørelse...346/427 Flynder sø...346/427 Kulturmiljø fredning og bevaringsværdi...348/427 Mål...348/427 Retningslinier...348/427 Handling...348/427 Redegørelse...350/427 Redegørelse...351/427 Befolkningens aktivitet...351/427 Kulturmiljøer...352/427 Fredninger og bevaringsværdier...353/427 Kystnærhedszone...355/427 Mål...355/427 Retningslinier...355/427 Handling...355/427 Redegørelse...356/427 Redegørelse...357/427 Kystnærhedszonen...357/427 Lavbundsarealer og vådområder...358/427 Mål...358/427 Retningslinier...358/427 Handlinger...358/427 Redegørelse...359/427 Grundvand og drikkevand...361/427 Mål...361/427 Retningslinier...361/427 Handling...361/427 Redegørelse...361/427 Redegørelse...362/427 Indsatsplaner...362/427 Vandindvinding...363/427 xii

13 Indholdsfortegnelse Det åbne land Mål...363/427 Retningslinier...363/427 Handling...364/427 Redegørelse...365/427 Grundvand...365/427 Skovrejsning...366/427 Mål...366/427 Retningslinier...366/427 Handling...366/427 Redegørelse...366/427 Redegørelse...367/427 Skovrejsningsområder (positiv skovrejsningsområde)...367/427 Jordbrug...369/427 Mål...369/427 Retningslinier...369/427 Handling...369/427 Redegørelse...370/427 Redegørelse...371/427 Strukturudviklingen i landbruget...371/427 Erhvervsbebyggelse...374/427 Mål...374/427 Retningslinier...374/427 Handling...374/427 Redegørelse...374/427 Redegørelse...375/427 Ændret anvendelse af gamle landbrugsbygninger...375/427 Fritidsanlæg og bebyggelse...377/427 Sommerhuse...377/427 Råstoffer...379/427 Mål...379/427 Retningslinier...379/427 Handling...379/427 Redegørelse...379/427 Redegørelse...380/427 Rammer for lokalplanlægning...381/427 Generelt om rammer for lokalplanlægning i det åbne land...381/427 Nr. Vosborg...381/427 Pallisbjerg...381/427 Hjerl Hede...381/427 Rydhave Slots Ungdomsskole...382/427 Staby Efterskole...383/427 Tvindskolerne, Madum...383/427 EUC MIDT, Ulfborg Kjærgaard...383/427 Fritidscenter for motorsport...384/427 Ulfborg Skyttecenter...384/427 Svæveflyveplads...384/427 xiii

14 Indholdsfortegnelse Det åbne land Holstebro Golfbane Råsted...384/427 Golfbane Storådalen...385/427 Borbjerg Mølle hotel og restaurationsvirksomhed golfbane...385/427 Hotel og konferencecenter Ny Skovlund...385/427 Institutionen Savstrup...385/427 Militært område...386/427 Lettere erhverv Dansk Mink Papir A/S, syd for Borbjerg...386/427 Lettere erhverv Nordvestjysk Galvanisering A/S, Hvam...386/427 Køreteknisk anlæg...386/427 Ikke rammebelagte områder...386/ /427 Målsatte naturområder...388/427 Teknik og miljø...389/427 Vindmøller...390/427 Mål...390/427 Retningslinier...390/427 Handling...390/427 Redegørelse...391/427 Redegørelse Vindmøller...392/427 Målsætninger for vedvarende energi...392/427 El og naturgasledninger...396/427 Mål...396/427 Retningslinier...396/427 Redegørelse...396/427 Støjende aktiviteter...397/427 Mål...397/427 Retningslinier...397/427 Handling...397/ /427 Redegørelse...398/427 Redegørelse til støjende aktiviteter...399/427 Militære øvelsesarealer og skydebaner...399/427 Akvakultur opdræt af fisk og skaldyr...401/427 Mål...401/427 Retningslinier...401/427 Handling...402/427 Redegørelse...403/427 Redegørelse til akvakultur...404/427 Ferskvandsdambrug...404/427 Affaldsvirksomheder...407/427 Mål...407/427 Retningslinier...407/427 Handling...407/427 Redegørelse...408/427 Redegørelse til affaldsvirksomheder...409/427 Affaldsordninger...409/427 xiv

15 Indholdsfortegnelse Målsatte naturområder Forurenet jord, genanvendelse...412/427 Mål...412/427 Retningslinier...412/427 Spildevandsrensning...413/427 Mål og retningslinier for administrationen er i dag fastlagt i:...413/427 Miljøvurdering...415/427 Indledning...415/427 Planens indhold og hovedformål...415/427 Væsentlig virkning på miljøet...416/427 Planlægningen og byudviklingens miljøpåvirkning specifikt...421/427 0 alternativet...426/427 xv

16 Indledning Det vil Byrådet med Kommuneplan Her har du Byrådets bud på det første forslag til Kommuneplan for Holstebro Kommune. Kommuneplanen beskriver, hvad Byrådet lægger vægt på i kommunens udvikling i de næste 12 år. Kommuneplan 2009 indeholder de overordnede mål for den fremtidige fysiske udvikling i Holstebro Kommune. Planen bygger videre på den hidtidige planlægning. Den er derfor også en sammenskrivning af kommuneplanerne for de tidligere Holstebro, Ulfborg Vemb og Vinderup kommuner og Regionplan Visionen Allerede i 2006, mens vi planlagde kommunesammenlægningen, vedtog Byrådet følgende vision for Holstebro Kommune: Holstebro sætter den kulturelle dagsorden lokalt, nationalt og internationalt. Vi bruger kultur: som drivkraft for udvikling og vækst især inden for erhverv, uddannelse og sundhed. som den røde tråd i driftsopgaver og serviceydelser der er en dråbe af kultur i alt, vi foretager os. til at skabe fælles identitet og til at profilere og markedsføre Holstebro. Visionen har tre indsatsområder: 1. Kultur og fritid. 2. Uddannelse, erhverv og bosætning. 3. Sundhed og velvære Kommuneplanen bygger videre på visionen. Den giver en række konkrete bud på, hvor udviklingen skal foregå i fremtiden, bl.a. Byrådets bud på samspillet mellem udvikling i kommunens byer og udviklingen i det åbne land. De centrale emner i planen er placering af boligområder, butikker, erhvervsområder, vejanlæg, grønne områder samt udpegning af landskabs og naturområder m.v. Det er også en vigtig opgave at sikre koordinering af de kommunale aktiviteter, der griber ind i hinanden. F.eks. tages der hensyn til kapaciteten på skolerne, når nye boligområder placeres. Holstebro er Nordvestjyllands kraftcenter Udgangspunktet for den udvikling, der skabes rum til i Kommuneplanen, er, at Holstebro by er kraftcenter og hovedstad i den nordvestlige del af regionen. Forventningerne svarer til udviklingen i området de seneste 5 10 år. Der forventes en befolkningstilvækst i hele kommunen på ca indbyggere. Det betyder, at der skal udlægges arealer til ca nye boliger frem til Væksten i erhvervsudviklingen forventes at fortsætte. Det betyder, at der bliver behov for et areal på 72 hektar til udvidelse af eksisterende virksomheder og opførelse af nye. 1/427

17 Respekt for mangfoldighed Holstebro er center for udviklingen i hele vores landsdel. Vinderup og Ulfborg er områdecentre i henholdsvis den nordlige og vestlige del af kommunen. Byrådet lægger vægt på den forskellighed og mangfoldighed, som præger byerne og de mindre lokalsamfund. Det vil vi bruge til at skabe en positiv udvikling i hele kommunen både i byerne og i landområderne. Udviklingsplanerne for landsbyerne For de enkelte lokalområder bygger kommuneplanen på de udviklingsplaner, der er udarbejdet for 18 af kommunens lokalcentre og landsbyer. Planerne fortæller om de muligheder for udvikling, der er i de enkelte lokalområder. De forhold, der er relevante i Kommuneplanen, er beskrevet i afsnittet om "Bysamfund og bydele." Natur og miljø I vores natur og miljø skal der være balance mellem benyttelse og beskyttelse. Vores langsigtede mål er at skabe plads til endnu mere natur og et endnu bedre miljø. Bæredygtig udvikling sundhed og velvære er også et vigtigt tema i Kommuneplanen. Det skal med i planlægningen på alle niveauer. Byrådets strategi for vores lokale Agenda 21, som handler om bæredygtig udvikling, er omsat til mål og handlinger i Kommuneplanen. Forandring og vækst skal tage hensyn til vores smukke og varierede natur og vores miljø. Klimakommune Holstebro har status som klimakommune. Målet er en reduktion i udledningen af CO2 med mindst 2 pct. om året. Vi skal bruge mindre energi, og den energi, der er nødvendig, skal fremover i højere grad komme fra vedvarende energikilder. De nye områder til vindmøller, som Kommuneplanen giver mulighed for, kan øge denne andel og reducere CO2 udledningen. Sammen med Måbjerg Bioenergi er vindmøller to områder, hvor indsatsen har stor effekt, men det er en mangfoldighed af tiltag, som fremmer en bæredygtig udvikling. Miljøvurdering Miljøvurdering af Kommuneplan 2009 opfylder alene kravet til at beskrive og vurdere de dele, der indeholder ændringer i forhold til de kommuneplaner, der gælder i dag. De største ændringer er i tre udbygningsområder i Holstebro by. Strategien for udbygning her er at udnytte de eksisterende institutioner og trafikanlæg bedst muligt, så der er størst mulig bæredygtighed i brugen af ressourcer. De nye udbygningsområder i de øvrige bysamfund er af et omfang, der ikke giver betydelige ændringer af miljøet. En satsning på udvikling i de mindre bysamfund giver også muligheder for at udnytte eksisterende bygninger, infrastruktur og de sociale netværk bedst muligt. Ovenstående er et lille udpluk af, hvad Kommuneplanen indeholder. Byrådet glæder sig til at drøfte kommunens muligheder for udvikling med borgerne. Vi ser frem til mange gode ideer og forslag fra borgerne, når kommuneplanforslaget er i offentlig høring. Med venlig hilsen Arne Lægaard Borgmester 2/427

18 Kommuneplanens opbygning Kommuneplanen består af en hovedstruktur, rammer for lokalplanlægning, retningslinier og en redegørelse. Indholdet i den digitale udgave er det samme. Den digitale udgave giver læserne et bedre overblik end den trykte udgave. Hovedstruktur I hovedstruktur angives de overordnede mål for udviklingen og anvendelsen af arealer i kommunen som helhed. Hovedstrukturen er redskabet til at give overblik og sikre sammenhæng i byudviklingen og afveje de forskellige interesser over for hinanden, bl.a. placering af udbygningsområder for boliger og erhverv i forhold til den nuværende og fremtidige trafik og centerstruktur. Ny udbygningsområder vurderes ligeledes i forhold til arealinteresser og væsentlige landskabs og naturinteresser i det åbne land. Rammer Rammerne fastlægger, hvad de enkelte arealer må bruges til, og hvordan der må bygges. I hovedstrukturens beskrivelse af de enkelte bysamfund og sommerhusområder kan der klikkes ind på et rammekort, der viser, hvad der gælder for de enkelte områder. Der er ligeledes rammer for institutioner og fritidsanlæg, der ligger udenfor byområderne. Disser rammer findes i afsnittet om det åbne land. Kommuneplanens rammedel indeholder bestemmelser for, hvad der kan fastlægges i lokalplaner for de enkelte dele af kommunen. I lokalplanlægningen og ved behandling af enkeltsager skal retningslinier i Kommuneplanen efterleves. Kommuneplanens rammer er vejledende for behandlingen af de enkelte byggesager og fastlægger de overordnede retningslinier for indholdet i fremtidige lokalplaner. Retsvirkninger Ifølge Planloven skal Byrådet sikre, at administrationen af alle love stemmer overens med Kommuneplanen. Kommunens egen bygge og anlægsvirksomhed må heller ikke stride imod Kommuneplanen. Kommuneplanen har formelt set ingen direkte retsvirkning for kommunens borgere, men Byrådet kan administrere direkte efter Kommuneplanens bestemmelser om anvendelse af arealer, uden at udarbejde lokalplan. Dermed får disse bestemmelser en direkte virkning for den enkelte borger. Byrådet kan endvidere forbyde udstykning eller bebyggelse i et område, hvis udstykningen/bebyggelsen er i strid med tidsplanen for den byudvikling, der er fastlagt i Kommuneplanen. Lokalplaner Byrådet skal udarbejde lokalplaner, hvis det er nødvendigt for at sikre, at Kommuneplanen føres ud i livet. Byrådet vil typisk lave en lokalplan for at sikre den ønskede kvalitet, når et område skal 3/427

19 udbygges eller ændres, samt ved større byggerier. Beføjelser i anden lovgivning Byrådet har andre beføjelser, der kan anvendes til at sikre gennemførelsen af Kommuneplanen. Det er f.eks. beføjelser i Byggeloven, Miljøbeskyttelsesloven, Naturbeskyttelsesloven og vejlovgivningen. Kommuneplanen gennemføres også ved at koordinere planlægningen inden for andre kommunale sektorer, f.eks. skoleområdet, dagpasning og vejområdet. Regionplan kommuneplan Med strukturreformen har Regionplan 2005 fået status som landsplandirektiv. Regionplanen ophæves, når regionplanens emner er behandlet i kommuneplanen. Kommuneplan 2009 for Holstebro Kommune indeholder alle de temaer, der skal og kan overføres fra Regionplan 2005 for Ringkøbing Amt. De temaer, der er omfattet af de statslige vandplaner og natura 2000 planer, er ikke overført til Kommuneplanen. Disse temaer vil, når de er vedtaget og de kommunale handleplaner er gennemført, blive grundlag for dele af kommuneplanen. Visionen Se den her 4/427

20 Vision Holstebro sætter den kulturelle dagsorden lokalt, nationalt og internationalt Vi bruger kultur: som drivkraft for udvikling og vækst især inden for erhverv, uddannelse og sundhed som den røde tråd i vores driftsopgaver og serviceydelser der er en dråbe af kultur i alt, vi foretager os til at skabe fælles identitet og til at profilere og markedsføre Holstebro Indsatsområder for Holstebro Kommune I forlængelse af vores vision, har vi særlig fokus på disse tre indsatsområder: Kultur og fritid Uddannelse, erhverv og bosætning Sundhed og velvære I arbejdet med indsatsområderne lægger vi vægt på nærdemokrati. Dialog med borgere, foreninger, erhvervsliv og andre partnere er ekstra vigtigt i en kommune af Holstebros størrelse, hvor forskelligheder mødes og skal finde sammen i et fællesskab. Vi bygger videre på den stærke tradition for samarbejde om vigtige opgaver i landsbyen, skolen, sportshallen, foreningen osv. Kommunen støtter gode ideer og initiativer og bakker lokale ildsjæle op. Kommunen forventer og anerkender samtidig en aktiv indsats fra borgere og brugere. Vi lægger også vægt på strategisk samarbejde om at udvikle fælles projekter og kompetencer med andre kommuner og byer. Derfor prioriterer vi både det nære samarbejde i Nordvestjylland og samarbejdet i Region Midtjylland højt. Vi organiserer os og arbejder decentralt inden for fastlagte økonomiske rammer og mål. Men vi har også mulighed for at skabe centrale og utraditionelle løsninger, når de bedst gavner økonomien og fremmer udviklingen. De tre indsatsområder Kultur og fritid Kunst inspirerer og udfordrer folk i alle aldre gennem dialog, billeder, skulpturer, teater, musik, dans og fortælling. Vi bygger videre på et allerede stærkt fundament og integrerer kunsten i vores bosætnings, erhvervs og turistpolitik, så den er med til at tiltrække både tilflyttere, virksomheder og besøgende. 5/427

21 Vi skaber en tilsvarende stærk profil på idrætsområdet. Idrætspolitikken tilgodeser såvel elite og bredde som by og opland. Den giver samtidig svar på, hvordan der skabes øget synergi mellem forskellige idrætsaktiviteter, og hvilke faciliteter der skal etableres. Vi skærper den kultur og fritidspolitiske indsats i dialog med de unge, så Holstebro Kommune er endnu bedre til at tiltrække og fastholde denne gruppe. Kultur og fritidspolitikken understøtter både de såkaldt fine og snævre samt de såkaldt folkelige og brede oplevelser, så kultur og fritidsbegrebet er en naturlig del af holstebroernes livsstil. Uddannelse, erhverv og bosætning Vi sætter øget fokus på erhvervspolitikken, så vi fortsat har et stærkt erhvervs, handels og uddannelsesliv, og så vi skaber endnu bedre vækstbetingelser, bredde og synergi mellem de forskellige brancher. Turisterhvervet rummer et stort potentiale. En ny turistpolitik synliggør attraktionerne og skaber yderligere produktudvikling. Holstebro er en levende uddannelsesby. Denne position vil vi fremme yderligere, så de unge også i fremtiden får gode og alsidige uddannelsesmuligheder at vælge imellem. Vores erhvervspolitik er med til at gøre Holstebro Kommune til et attraktivt sted at bosætte sig og etablere virksomhed. Alle steder i kommunen er let tilgængelige. Så man kan frit vælge mellem de mange små lokalsamfund og landsbyer midt i naturen og Holstebro med det pulserende handels og kulturliv. Holstebro by er med sin størrelse og attraktivitet hele kommunens og landsdelens kraftcenter. Jo bedre det går Holstebro by, jo bedre går det med tilflytningen og udviklingen i resten af kommunen og oplandet. Sundhed og velvære Når det gælder sundhed og forebyggelse er Holstebro Kommune også stedet med de mange muligheder. Vi har plads til initiativer og forskellighed, vi har vilje til forandring og samarbejde, og vi opfordrer alle til at deltage i fællesskabet. Vores sundhedspolitik afspejler, at vi er bevidste om, hvordan vi bruger vores ressourcer, og at miljøpåvirkninger og sundhed hænger sammen. Vi prioriterer højt at støtte initiativer og nytænkning, der fremmer sundhed, velvære og forebyggelse. 6/427

22 Bæredygtig udvikling og sundhed Bekymring for klimaforandringer og interessen for bæredygtig udvikling øges i takt med de usædvanlige vejrfænomener og beretninger om indlandsisens afsmeltning. Set med et bredt miljøbegreb så er en bæredygtig udvikling tæt forbundet med befolkningens sundhed og velvære. Byrådet har derfor valgt at den lokal Agenda 21 strategi, der handler om bæredygtig udvikling og sundhed, skal være det tværgående overordnede tema for kommuneplanen, hvor strategien omsættes til handling. Herved sikres også det nødvendige samspil om miljøbeslutninger i de enkelte forvaltningsområder. Mål Agenda 21 En reduktion af CO2 på 2 % om året indtil 2025 Øge den vedvarende energiandel, der i dag ligger på 45 %. Den højeste i Region Midtjylland. Feje for egen dør ved at arbejde for en bære dygtig udvikling i de kommunale virksomheder. Yde hjælp til selvhjælp til at fremme en bære dygtig udvikling hos erhvervslivet og til borgerne i boligområderne. Byrådet vil i den kommende periode øge den bæredygtige indsatsen og det skal stadigvæk ske i samarbejde med borgerne og erhvervslivet. Byrådet vil arbejde videre med at kommunens egne aktiviteter løbende skal videreudvikles i en mere bæredygtig retning. Sundhed Holstebro vil gøre det sunde valg til det lette valg. Skabe gode rammer, der fremmer borgernes sundhed. Der skal arbejdes med både sundhedsfremme og forebyggelse. Samarbejdes mellem alle parter så sundhedspolitikken bliver omsat til daglig praksis. At få den enkelte borger til at mestre sit eget liv og samtidig begrænse de risikofaktorer der kan truer sundheden og velværen. Handling bæredygtig udvikling agenda 21 Agenda 21 I forhold til lovgivningen er kommunen forpligtiget at udarbejde en lokal Agenda 21 strategi. En strategi for en bæredygtig udvikling. En udvikling hvor forandring og vækst sker uden forringelse af natur og miljø.begrebet Agenda 21 blev skabt af FN i 1992 i Rio, og det betyder dagsorden for det 21. århundrede. I Johannesburg blev der i 202 fulgt op på topmødet i Rio hvor stats og regeringslederne og de lokale myndigheder blev opfordret til at arbejde sammen med borgerne om at skabe en Lokal Agenda 21 en lokal dagsorden for bæredygtig udvikling. 7/427

23 Helt overordnet læger lovgivningen vægt på at kommunen skal fremme af et bæredygtigt samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold. Det er lige præcis det vi i Holstebro Kommune kalder kommuneplanlægning og har praktiseret siden planlovens oprindelse. Byrådet vil sikre at der arbejdes videre med hovedpunkterne i kommuneplanernes indsatsområder for den bæredygtige udvikling, og det drejer sig om at der skal arbejdes videre på følgende områder: Mindskelse af miljøbelastningen. Energiregnskab Kommunen har sammen med 14 andre kommuner i regionen udarbejdet et energiregnskab for hele kommunen, både erhverv, transport, private husholdninger og offentlige bygninger. Energiregnskabet har vist at Holstebro Kommune at Holstebro Kommune ligger i front, med en alternativ energiprocent på 45, hvilket ikke mindst skyldes Måbjerg Værket der er et kraft varmeanlæg hvis primære energikilder er affald og biomasse. Byrådet vil følge energiregnskabet op med en energihandlingsplan der kan pege på hvilken indsats der er mest hensigtsmæssig i forhold til energibesparelser, mindskelse af CO2 udledning og hvordan den alternative energiudnyttelse, gennem udnyttelse af vedvarende lokale energiressourcer som biomasse, gylle, vindkraft m.v. kan øges. Klimakommune Byrådet har den 9. december 2008 besluttet, at Holstebro Kommune skal være Klimakommune og har derfor tilsluttet sig Danmarks Naturfredningsforenings mål for klimakommuner. Når en kommune bliver klimakommune forpligter kommunen sig til en årlig reduktion af kommunens CO2 udledning på mindst to procent om året indtil 2025 samt en række krav til dokumentation. Dels skal der udarbejdes en statusrapport over den nuværende CO2 udledning, dels skal der udarbejdes en klimahandlingsplan der fortæller hvad Byrådet vil gøre for at nå målet. Kommunens vindmølleplan der skal forøge vindenergiproduktionen med 50 % og projektet Måbjerg Bioenergy, der omdanner gylle til biogas er to projekter der virkelig kan være med til at øge den alternative energiudnyttelse og dermed begrænse CO2 udledningen væsentligt. Gennem Vestforsyning, som kommunen er medejer af, arbejdes der med energi og miljøprojekter der fremmer en bæredygtig udvikling, de to væsentligste projekter er lige nu: 1. Måbjerg Bioenergy: Omdanner landbrugets gylle til biogas og fast gødning der kan doceres således at vandløbene skånes for tilførsel af næringsstoffer. 2. Brintteknologien: Forsøg med produktionen af brint kombineret med biogas kan sikre alternativ energiforsyning når der ikke er vind eller sol. Der arbejdes med lagring af 8/427

24 alternativ energi i brintform. Energimærkningsordningen energistyring Der er i 2009 afsat midler til gennemførelse af en energimærkning for kommunens bygninger. Det er en statusopgørelse der fortæller om hvilken energmæssig tilstand kommunens bygningsmasse er i. Byrådet vil følge op på energimærkningen ved udarbejdelse af en handleplan, der dels fortæller hvor der er energibesparelser at hente. Der skal lægges op til en prioritering der fortæller hvor de umiddelbare energibesparelser ligger, de lavt hængende frugter, og samtidig hvor der er de størst økonomiske gevinster at hente. Handleplanen på energiområdet er det første led i en samlet miljøstyring af kommunens egne bygninger. Internt i kommunen arbejdes der ligeledes med indførelsen af en grøn indkøbspolitik. Den fælles indkøbsportal skal over tid sikre at flere og flere af kommunens indkøb bliver varegrupper der er produceret under forhold der ikke belaster miljøet. Der arbejdes også på en bæredygtig udvikling i kommunens projektering og anlægs og byggeprojekter. I kommunens byggemodninger arbejdes der mod anvendelse af genbrugsmaterialer eller materialer der ikke belaster miljøet. Det kommunale byggeri, renovering såvel som nybyggeri, sikres en vedvarende fokusering på en optimal energi og ressourceudnytelse. Fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse. Nye udbygningsområder i Holstebro by fordeles ligeligt på tre udbygningsretninger, nord, øst og syd Der bygges på den måde videre på allerede eksisterende infrastruktur samt de offentlige funktioner som skoler og institutioner. En planlægning der giver mulighed for en decentral bosætning med et højt serviceniveau giver lieledes en optimal udnytelse af den eksisterende infrastruktur og de fysiske og sociale ressourcer der er til stede i lokalområderne. Det er byrådets mål at byomdannelsen skal sikre en højere og tættere by der begrænser byarealforbruget og genanvende eksisterende infrastrukturanlæg. Den tætte by skal sikre en større blanding af byfunktioner. Det strategiske trafikknudepunkt omkring banegården skal udvikles med baggrund i en helhedsplan. Kombinationsmulighederne mellem trafikarterne tog, regional bus, bybus, cykel og privatbil skal forøges, således at den kollektive trafik fremmes sammen med gang og cykeltrafikken. Link til "Byomdannelse og kvalitet" Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale agenda 21 arbejde. Inden for energi og miljøområderne har kommunerne i det nordvestlige Jylland har gennem de sidste mere end 20 år stået for en meget fremsynet planlægning, teknologisk og organisatorisk udvikling. Politisk har det betydet, at man tidligere end andre så energimæssige ressourcer i affald og biomasse fra landbrug, skovbrug, husholdninger og industri. Strukturelt har 9/427

25 man valgt, at oplandsbyerne blev energiforsynet på samme vilkår som hovedbyen, hvilket har medført, at en decentral bosætning med højt serviceniveau er fastholdt. Teknisk har det betydet, at området konstant har været på forkant med udvikling og anvendelse af nye metoder / teknologier til at omsætte disse ressourcer til energi til gavn for miljø og klima. Erhvervsmæssigt har dette dannet grundlag for en hastigt voksende erhvervsklynge med en stor koncentration af videnmedarbejdere placeret i direkte sammenhæng med Vestforsyning, Nomi og Måbjergværket. Fremme af biologisk mangfoldighed. Byrådet har underskrevet CountDown 2010 erklæringen om at stoppe tabet af biodiversitet i Kommunen er opmærksom på, at en stor del af den samlede biologiske mangfoldighed lever udenfor de udpegede Internationale Naturbeskyttelsesområder. Mange vigtige bestande af dyr og planter vil således ikke være beskyttet via de kommende Natura 2000 planer og derfor arbejdes der på at øge og forbedre naturindholdet i de øvrige naturområder. Handling Sundhed Gøre det sunde valg til det lette valg Kommunens sundhedspolitik afspejler, at vi er bevidste om, hvordan vi bruger vores ressourcer, og at miljøpåvirkninger og sundhed hænger sammen. Kommunen prioriterer højt at støtte initiativer og nytænkning, der fremmer sundhed, velvære og forebyggelse. Byrådet har derfor valgt at temaet sundhed og velvære sammen med bæredygtig udvikling, skal være det gennemgående overordnede tema for kommuneplanen. Holstebro Kommune vil gennem sin sundhedspolitik skabe gode rammer, der fremmer borgernes sundhed Der arbejdes med både sundhedsfremme og forebyggelse. Det vil sige der arbejdes med at få den enkelte borger til at mestre sit eget liv og samtidig begrænse de risikofaktorer der kan truer sundheden og velværen. Alle parter skal involveres og der skal samarbejdes så sundhedspolitikken bliver omsat til daglig praksis. Der arbejdes for en sammenhængende sundhedsindsats af god kvalitet. Sundhedspolitikken rettes mod borgere i alle aldre og livsfaser. De sundhedspolitiske tiltag skal foregå i forhold til: Familien sikre gode rammer for familiens hverdagsliv. Natur og miljø adgang og formidling og begrænse ressourceforbruget og forurening. Trafikken plads og sikkerhed til alle. Arbejdslivet, uddannelsen sundt uddannelses og arbejdsmiljø. Fritidsliv deltagelse i fællesskaber og foreningsliv. 10/427

26 Byrådet retter særlig fokus på følgende pejlemærker Kost sikre valg af sunde kostvaner. Rygning gennem rygeafvænning, sikre forebyg gelse af tobaksrelaterede sygdomme. Alkohol sikre gode alkoholvaner for alle alders grupper. Rusmidler stoppe og begrænse unges brug af stoffer. Motion inspirere til motion på både bredde og eliteniveau. indsatsområder Indenfor nærværende byrådsperiode har byrådet, i forlængelse af sundhedspolitikken, valgt at satse på følgende: Sundhed for børn og unge. Den sunde arbejdsplads. Idræts og motionspolitik. Trafiksikkerhed Friarealer og aktivitetsmuligheder. Status og udvikling i sundhedstiltag For at synliggøre de mange sundhedstiltag der er igang eller planlægges i er der lavet en status opgørelse eller et inspirations katalog over projekter i alle forvaltningsområder. Der foregår en lang ræke sundhedstiltag i forhold til de forskellige grupper af borgere, børn, unge, ældre, dels i forhold til de institutioner de færdes i, dels i forhold til deres fritidsliv. En del er kampagner og undervisningsforløb som jo ikke stopper efter et enkelt forløb, men er en fortløbende proces. Ligeledes er der i de fleste forvaltninger en række sundhedstiltag for arbejdspladsens, institutionens medarbejdere. Forbedringer af arbejdsmiljøet der ligeledes sikrer medarbejdernes sundhed. Nærværende kommuneplan medvirke på en række områder aktivt og positivt til sundhedsfremme, velvære og forebyggelse. Det sker i forbindelse med planlægning og udformning af nye byområder, planlægningen af trafikforholdene, planlægning for natur og miljøforhold i byen og i det åbne land. Det sker ligeledes i forhold til planlægningen på kultur og fritidsområdet og den erhvervsudvikling som byrådet skaber rammerne for. Redegørelse Link til redegørelse 11/427

27 Redegørelse Bæredygtig udvikling Overordnet tema Kommunens sundhedspolitik afspejler, at vi er bevidste om, hvordan vi bruger vores ressourcer, og at miljøpåvirkninger og sundhed hænger sammen. Kommunen prioriterer højt at støtte initiativer og nytænkning, der fremmer sundhed, velvære og forebyggelse. Kommunens vision fremhæver sundhed og velvære som et af de indsatsområder der, sammen med den miljømæssige bæredygtighed, skal være særlig fokus på. Byrådet har derfor valgt at temaet bæredygtig udvikling, sundhed og velvære skal være det gennemgående overordnede tema for kommuneplanstrategien. Regeringens forslag til strategi Grønt ansvar er regeringens seneste udspil fra juni 2007 til en debat om en dansk strategi for en bæredygtig udvikling. Regeringen pointerer at det er af afgørende betydning at alle i samfundet både staten, erhvervslivet, den enkelte borger, kommunerne og organisationerne vedkender sig et ansvar for den bæredygtige udvikling. Strategien peger på de væsentligste udfordringer omkring klimaforandringer, transport, bæredygtige byer, et sundt og sikkert miljø, natur, affald og internationalt samarbejde og peger på de løsninger og initiativer der har betydning for arbejdet med miljømæssig bæredygtighed. De globale klimaforandringer Ifølge FN s klimapanel (IPCC) er det meget sandsynligt, at den globale opvarmning siden midten af det 20. århund rede primært skyldes de menneskeskabte udledninger af drivhusgasser. Den globale middeltemperatur er steget 0,8 C siden slutningen af 1800 tallet. Den globale opvarmning foregår hurtigere nu end tidligere observeret. Globalt er 1998 det hidtil varmeste år efterfulgt af 2002 og 2003, og det forudses, at 2007 kan slå varmerekorden. Middeltemperaturen i Danmark er nu 1,5 C højere end i 1870, og nedbøren er steget med 15 %. Bekymring for klimaforandringer En meningsmåling udarbejdet af ugebrevet A4 viser at kampen mod klimaforandringerne er et af de vigtigste politiske temaer der optager befolkningen. Interesse for bæredygtig udvikling øges i takt med de usædvanlige vejrfænomener og beretninger om indlandsisens afsmeltning. Energipolitik Regeringens energistrategi fremlægger en vision om at Danmark på lang sigt skal frigøre sig fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas. Anvendelsen af vedvarende energi skal fordobles til at udgøre mindst 30 % og det samede energiforbrug må ikke stige inden Målet er en mere sikker og miljømæssig bedre fremtidig energiforsyning. 12/427

28 Transport Den tendens til afkobling af økonomisk vækst og energiforbrug i Danmark, som generelt gør sig gældende, omfatter endnu ikke transportsektoren. Transportsektoren er samlet set vokset i takt med den økonomiske vækst siden begyndelsen af 1990 erne. Antallet af personbiler er vokset fra ca. 1,6 mio. i 1990 til næsten 2 mio. i 2006, og personbiler tegner sig for ca. 80 % af persontransporten. Den internationale flytrafik er også steget betydeligt inden for de sidste 15 år, og en af konsekvenserne heraf er, at udslippet af drivhusgasser fra flytransport i Europa er steget med 87 % fra 1990 til Bæredygtige byer I Danmark bor ca. 86 % af befolkningen i byerne, og samtidig findes ca. 89 % af landets arbejdspladser i byerne. Byerne står for en betydelig del af drivhusgasudledningen. De store byer er økonomiens dynamoer. Byer skaber på den ene side ophobning af miljøproblemer og på den anden side mulighed for effektive og økonomiske løsninger på miljøproblemerne. Regeringen vil støtte byudvikling i retning af mere kompakte byer og ønsker at undgå utilsigtet byspredning i det åbne land for blandt andet herigennem at reducere transport og energibehovet og give mulighed for en miljørigtig forvaltning af byens ressourcestrømme. Sundt og sikkert miljø Regeringen lægger op til at vi skal have et sundt og sikkert miljø i Danmark og globalt. Kemikalier spredes f.eks. på tværs af landegrænser ikke blot gennem handel med varer, men også via miljøet og kræver derfor en international indsats. Vi skal sikre, at vores livskvalitet og sundhed i stadig mindre grad påvirkes af forurening fra produkter, luftforurening, støj og kemikalier. Naturen Generelt er biodiversiteten under pres, og beskyttelse af den biologiske mangfoldighed og bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne i det åbne land, i skovene og på havet, er derfor en central udfordring i Danmark såvel som globalt. Det moderne samfund har behov for mere natur som modsætning til den fortsatte urbanisering. Udviklingen af byer og infrastruktur har gjort et stort indhug i det åbne land. Sammen med strukturudviklingen og specialiseringen i landbruget betyder det, at der er mindre rum til beskyttelse af biodiversiteten og som rekreativt areal for befolkningen. affald I Danmark producerer vi ca. 14 mio. tons affald om året og mængderne stiger i takt med danskernes øgede forbrug. Vi står derfor overfor en betydelig udfordring, hvis vi skal sikre en fortsat miljømæssig forsvarlig håndtering af affaldet. Det betyder bl.a., at vi fortsat skal udnytte så meget af affaldet som muligt, så de ressourcer, der er i affaldet, ikke går tabt. 13/427

29 Internationalt samarbejde Det er en grundlæggende udfordring at sikre en bæredygtig udvikling i en tid, hvor verdensøkonomien vokser, den globale samhandel øges, og presset på naturens ressourcer forstærkes samtidig med, at mere end en milliard mennesker lever for under én dollar om dagen. Globaliseringen af markedet har skabt hidtil usete muligheder for at virksomheder flytter hele eller dele af produktionen til andre verdensdele. Dermed er der skabt grobund for en ny international arbejdsdeling og nye globale miljøudfordringer, der stiller krav til bæredygtige løsninger. Bæredygtig udvikling i Holstebro Holstebro Kommune vil, i den lokale miljøpolitik, forholde sig til borgernes bekymring, den seneste forskning og de forskellige udspil fra regeringen. En lang række miljøopgaver er lovbundne og skal løses af kommunens Teknik og Miljø afdeling. Agenda 21 aktiviteter kan være med til at sikre en helhed i arbejdet med at skabe en bæredygtig udvikling. Forvaltningen foretager miljøtilsyn af industri og landbrug og tager sig i øvrigt af miljøgener generelt. Projekter VVM screenes og der tages stilling til om der skal udarbejdes en vurdering af projektets virkning på miljøet. I forbindelse med alle planer, specielt lokalplaner, foretages der en miljøvurdering af planerne. De statslige miljøcentre skaber grundlaget for handleplanerne på NATURA 2000 naturområderne og vandplanerne som kommunen skal realisere. På affaldsområdet, spildevandsområdet og forsyningsområderne, el, vand og varme, er der en række forsyningsvirksomheder som i samarbejde med kommunen sikrer en bæredygtig udvikling på disse områder. Kommunen har ikke noget statistisk datagrundlag der kan dokumenterer at der rent faktisk er sket miljømæssige forbedringer. Kommunen har tidligere, gennem en årrrække, udarbejdet grønne nøgletal sammen med Herning, Ikast, Silkeborg, Skive, Viborg og Videbæk for at kunne sammenligne udviklingen ressourceforbruget og miljøbelastningen. Det er en aktivitet der forventes genoptaget, således at det kan dokumenteres at de bæredygtige tiltag virker. Byrådets mål Det har været byrådets mål i den gældende kommuneplan at: Jordens ressourcer skal forvaltes med omhu, miljøbelastninger skal undgås eller minimeres, der skal spares på forbruget af naturressourcer i almindelighed og af ikke fornyelige naturressourcer i særdeleshed. Bæredygtig udvikling skal bygge på menneskets naturlige adfærd og behov, at der skal være balance mellem anvendelse af de økonomiske ressourcer og minimering af miljøbelastninger og ressourceforbrug. Strategien skal omfatte følgende 5 indsatsområder: 1. Mindskelse af miljøbelastningen. 14/427

Indholdsfortegnelse Kommuneplan 2009 2021...1/411

Indholdsfortegnelse Kommuneplan 2009 2021...1/411 Indholdsfortegnelse Kommuneplan 2009 2021...1/411 Indledning...2/411 Det vil Byrådet med Kommuneplan 2009 2021...2/411 Visionen...2/411 Holstebro er Nordvestjyllands kraftcenter...2/411 Respekt for mangfoldighed...3/411

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Oversigtsskema over hvilke regionplanretningslinjer, Ikast-Brande Kommune ønsker ophævet

Oversigtsskema over hvilke regionplanretningslinjer, Ikast-Brande Kommune ønsker ophævet Oversigtsskema over hvilke regionplanretningslinjer, Ikast- Kommune ønsker ophævet Regionplan Regionplan Regionplan - Tekst Ny plan Ny retningslinje Planlov 11a 1knr Bymønster.1 Byområdernes nye roller

Læs mere

Frederikssund Kommune Kommuneplan

Frederikssund Kommune Kommuneplan Forslag Frederikssund Kommune Kommuneplan 2009-2021 Kolofon Forslag til Frederikssund Kommuneplan 2009-2021 er udarbejdet for Frederikssund Kommune af By og Land. Layout: By og Land Tryk: PrintfoParitas

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Kapitel 1 Amt Regionplan-dokument Regionplan- retningslinje Regionplan-retningslinjens indhold

Kapitel 1 Amt Regionplan-dokument Regionplan- retningslinje Regionplan-retningslinjens indhold Indholdsfortegnelse (fra regionplan 2005) Indledning Kapitel 1 Byer og bebyggelse 1.1 Bymønster 1.2 Byvækst og erhvervsområder 1.3. Ferie og fritidsliv Kapitel 2 Det åbne land 2.1 Natur og landskab 2.2.

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

STRUER KOMMUNE. Visioner for den nye kommune. Planstrategi 07

STRUER KOMMUNE. Visioner for den nye kommune. Planstrategi 07 STRUER KOMMUNE Visioner for den nye kommune Planstrategi 07 1 2 KOM MED IDEERNE Vi er nu kommet godt i gang med den nye Struer Kommune. Det har været et stort arbejde at få Thyholm og Struer Kommune til

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplan Retningslinje Tekst Regionplan for 1.1 Centerstruktur Regionplan for 1.7 Detailhandel Regionplan for 1.2 Mulige byvækstområder

Læs mere

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Miljøvurdering af Slagelse Kommuneplan 2009-2020

Miljøvurdering af Slagelse Kommuneplan 2009-2020 Miljøvurdering af Slagelse Kommuneplan 2009-2020 Planlægger Carsten Sloth Møller Slagelse Kommune Plan og Erhverv Slagelse Kommune Miljøvurdering af Kommuneplanen - Proces - Nye arealudlæg - Projekt i

Læs mere

Debatoplæg. Idefase. Kommuneplan. for Holbæk Kommune. Indkaldelse af ideer, bemærkninger og forslag til Kommuneplan Et sundt og aktivt liv

Debatoplæg. Idefase. Kommuneplan. for Holbæk Kommune. Indkaldelse af ideer, bemærkninger og forslag til Kommuneplan Et sundt og aktivt liv Idefase Debatoplæg Kommuneplan for Holbæk Kommune 2013 2025 Indkaldelse af ideer, bemærkninger og forslag til Kommuneplan 2013-2025 Gode byer at leve i Et sundt og aktivt liv????? Naturen og livet på landet

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 23

Kommuneplantillæg nr. 23 Kommuneplantillæg nr. 23 Biogasanlæg på Skivevej ved Balling Teknisk Forvaltning - Vedtaget 9. okt 2012 Indledning Skive Kommune har i mange år sat fokus på energisparende foranstaltninger og brugen af

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

KORT FORTALT. Forslag til Struer Kommuneplan 2009-2020

KORT FORTALT. Forslag til Struer Kommuneplan 2009-2020 KORT FORTALT BY NATUR FRITID SUNDHED INFRASTRUKTUR SERVICE MILJØ LANDDISTRIKT ENERGI ERHVERV KULTUR BOLIGER JORDBRUG BESKÆFTIGELSE ÆLDRE ANLÆG HANDICAP UNGE TURISME UDVIKLING Forslag til Struer Kommuneplan

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Planlovsystemet. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen

Planlovsystemet. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Planlovsystemet Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet fra oktober 2007 Ministeren Departement Center for Koncernforvaltning Naturklagenævn Miljøklagenævn Miljøstyrelsen By-

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Indhold og procesplan for planstrategien

Indhold og procesplan for planstrategien Notat Haderslev Kommune Udvikling & Kultur Gåskærgade 26 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk Dir. tlf. 74341711 kile@haderslev.dk 13. december 2006 Sagsident:

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark

Læs mere

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø KORT FORTALT Odder Saksild Ørting Hundslund Hov Gylling Tunø forslag til Odder Kommuneplan 2009-2021 Tales vi ved? Du sidder nu med debatoplæg til Byrådets Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Forslag til

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling http://www.kalundborg.dk/vision_og_udvikling.aspx?printerfriendly=2 Side 1 af 2 Forside» Vision og udvikling Vision og udvikling Udfordringer og potentialer Statistikken taler sit tydelige sprog. Som i

Læs mere

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER 1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 13. Nymindegab 13.01 Nymindegab 13.02 Houstrup 13.03 Lønne 13.10 Åbent land Nymindegab Bevaringsværdige bygninger Rammer 13.01 Nymindegab Status Nymindegab er en kystby med udviklingspotentiale indenfor

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Xx - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Svarene indlægges i Internetløsningen (hvis den ikke er klar, sendes skemaet elektronisk til Miljøcenter Odense) Amt 1 Regionplandokument 2

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 13-05-2008 Dato: 07-04-2008 Sag nr.: KB 122 Sagsbehandler: Ingibjörg Huld Halldórsdóttir Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering

Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering Nedenstående matrice er et hjælpeværktøj særligt til scoping af planer og programmer, der er omfattet af lovens 3, stk. 1 nr. 1 og 3, stk. 1

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 14

Kommuneplantillæg nr. 14 Kommuneplantillæg nr. 14 Biogasanlæg på Rustedmøllevej ved Rybjerg By- og Landsbyudvikling - Vedtaget sept. 2011 Indledning Skive Kommune har i mange år sat fokus på energisparende foranstaltninger og

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Kommuneplanen og PlanDK. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen

Kommuneplanen og PlanDK. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Kommuneplanen og PlanDK Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet - oktober 2007 Ministeren Departement Naturklagenævn Miljøklagenævn Miljøstyrelsen By- og Landskabsstyrelsen

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse

Læs mere

Forslag til Kommuneplan 2013

Forslag til Kommuneplan 2013 Bilag 4 Forslag til Kommuneplan 2013 Udkast til høringsmateriale. Fornyet offentlig høring. Bilag til indstilling: Kommuneplan 2013 Forslag til Kommuneplan 2013 Endelig vedtagelse og fornyet offentlig

Læs mere

Ændringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april.

Ændringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april. 15.4.2013 Ændringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april. Nye formuleringer/ændringer i forslag til Kommuneplan 2013 efter PLU-mødet den 2. april 2013 Der indarbejdes mulighed for at

Læs mere

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

Planprodukter. Kommuneplanstrategi. Kommuneplan. Lokalplan. 3. semester, By-, Energi- & Miljøplanlægning Aalborg Universitet, 2013

Planprodukter. Kommuneplanstrategi. Kommuneplan. Lokalplan. 3. semester, By-, Energi- & Miljøplanlægning Aalborg Universitet, 2013 Planprodukter 3. semester, By-, Energi- & Miljøplanlægning Aalborg Universitet, 2013 Kommuneplanstrategi Kommuneplan Lokalplan Gruppe: LBEM3_2012-04AAL Alexander K. Sejbjerg, Johannes K. Madsen, Line P.

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen Vækst og udvikling i hele Danmark - Hvad er formålet? Regeringen ønsker vækst og udvikling i hele

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Foreninger i Ryde-Stendis. www.ryde.dk RYDE-STENDIS HOLSTEBRO

Foreninger i Ryde-Stendis. www.ryde.dk RYDE-STENDIS HOLSTEBRO Udviklingsplan for Foreninger i Ryde-Stendis Holstebro Kommune 2008 LAG Holstebro HOLSTEBRO www.ryde.dk 2 UDVIKLINGSPLAN FOR 2008 I N D H O L D O M U D V I K L I N G S P L A N E R N E Om udviklingsplanerne

Læs mere

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Nyt fra Erhvervsstyrelsen Hvad er på dagsordenen i ERST? Baggrund for lovforslaget om

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Afgørelse om Screeningspligt og Screening af planer og programmer efter lov om miljøvurdering

Afgørelse om Screeningspligt og Screening af planer og programmer efter lov om miljøvurdering Afgørelse om Screeningspligt og Screening af planer og programmer efter lov om miljøvurdering Navn på plan: Kommuneplantematillæg for Byudvikling og Fritidsformål Sagsbehandler: Randi Vuust Skall og Casper

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Plannavn Titel Undertitel Dato for offentliggørelse af forslag KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Havneomdannelse - Hvalpsund Havn 6. november 2013

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE Kommuneplanens hovedstruktur og langtidsskitse er vist på kortene "Hovedstruktur og langtidsskitse i byområde" og "Hovedstruktur og langtidsskitse i landområde" samt på bilagskortet "Hovedstruktur" bagest

Læs mere

Bæredygtighed i Billund Kommune

Bæredygtighed i Billund Kommune Bæredygtighed i Billund Kommune Indsatsprogram for 2013 2020 Bæredygtighed for fremtiden Vækst og udvikling er nøgleord i Billund Kommune - og kommunens udviklingsstrategi "5 veje til vækst sætter kursen

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune Planchef Kristian Nabe-Nielsen Kommuneplan 2013 Hvor er vi? 17. april: Byrådets holder temamøde 15. maj: Byrådet behandler forslag til Kommuneplan 2013 10 ugers offentlig

Læs mere

KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET HOVEDSTRUKTUR & RETNINGSLINJER

KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET HOVEDSTRUKTUR & RETNINGSLINJER KOMMUNEPLAN 2013 2025 FOR TREKANTOMRÅDET HOVEDSTRUKTUR & RETNINGSLINJER Titel: Kommuneplan 2013-2025 for Trekantområdet hovedstruktur og retningslinjer Udarbejdet af: Byrådene i Billund, Fredericia, Kolding,

Læs mere

KOMMUNEPLAN OG DET ÅBNE LAND. DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009

KOMMUNEPLAN OG DET ÅBNE LAND. DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009 DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009 Roller i det åbne lands planlægning: Kommunen: emner efter planlovens 11a (11b stk.2) Regionen: Regional råstofplan Regional udviklingsplan Staten:

Læs mere

Forord. Anker Boye Borgmester

Forord. Anker Boye Borgmester Forord Byrådet vedtog den 2. februar 2005 Kommune- og Miljøplan 2004-2016. Planen består af denne hovedstruktur, som fastlægger de overordnede udviklingsmønstre samt en rammedel, som indeholder bestemmelser

Læs mere

forslag til kommuneplan 2013

forslag til kommuneplan 2013 forslag til kommuneplan 2013 fornyet offentlig høring fornyet offentlig fremlæggelse af fire ændringer til det offentligt fremlagte forslag juli 2013 Ændring 1 kulturmiljøet; Skovvejen 21-51 På grund af

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Side 1/5 Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Indledning: Vores nuværende afdelingschef gennem mere end 5 år skal fremover står i spidsen for ejendomsområdet

Læs mere

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition Vi ønsker mangfoldighed og sammenhæng nær & DYNAMISK Derfor vil vi styrke og udbygge kommunen, så hvert område bruger sin egenart og sine specielle kvaliteter

Læs mere

Aahus Kommune, 2015 LOKAL AGENDA 21 REDEGØRELSE

Aahus Kommune, 2015 LOKAL AGENDA 21 REDEGØRELSE Aahus Kommune, 2015 LOKAL AGENDA 21 REDEGØRELSE 1 INDHOLD FORORD... 3 FREMME AF EN BÆREDYGTIG BYUDVIKLING OG BYOMDANNELSE... 4 MINDSKELSE AF MILJØBELASTNINGEN... 6 FREMME AF BIOLOGISK MANGFOLDIGHED...

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Kommissorium for Kommuneplan Projektgruppen: Natur

Kommissorium for Kommuneplan Projektgruppen: Natur Kommissorium for Kommuneplan 2009-2020 Projektgruppen: Natur 1. Baggrund Med kommunalreformen er ansvaret for forvaltningen af det åbne land herunder naturen - flyttet fra amterne til kommunerne. Kommunerne

Læs mere

Vækst og Plan. Maj 2015. Kommuneplantillæg nr. 13 til

Vækst og Plan. Maj 2015. Kommuneplantillæg nr. 13 til Vækst og Plan Maj 2015 Nykøbing Landevej Ndr.Ringgade Pilegårdsvej Sorøvej Skovsøviadukten Kommuneplantillæg nr. 13 til Slagelse Kommuneplan 2013 Redegørelse jf. planlovens 11e, stk. 4 Kommuneplantillæggets

Læs mere

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 FORSLAG i offentlig høring fra den 5. december 2016 til den

Læs mere

Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand

Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Silkeborg, den 6. juni 2007 Vedr.: Ansøgning om udvidelse af overnatningskapacitet i et kommende feriecenter ved Fjellerup

Læs mere

Kriteriedokument. Kriterier for inddragelse og undtagelse fra områdeklassificeringen. : Susanne Andrup Kristensen 1 GENERELT OM OMRÅDEKLASSIFICERING

Kriteriedokument. Kriterier for inddragelse og undtagelse fra områdeklassificeringen. : Susanne Andrup Kristensen 1 GENERELT OM OMRÅDEKLASSIFICERING Kriteriedokument Nupark 51 7500 Holstebro Danmark T +45 9612 7575 F +45 9612 7576 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Kriterier for inddragelse og undtagelse fra områdeklassificeringen i Holstebro

Læs mere

Horne 09. HORNE KOMMUNEPLAN 2013

Horne 09. HORNE KOMMUNEPLAN 2013 Horne 09. HORNE KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de overordnede

Læs mere

Eventuelle ændringer af det offentliggjorte forslag til Regionplan 2016

Eventuelle ændringer af det offentliggjorte forslag til Regionplan 2016 Ribe Amt Sagsnr. 04/2640 Teknik og Miljøområdet 19. april 2006 Eventuelle ændringer af det offentliggjorte forslag til Regionplan 2016 Ribe Amtsråds økonomiudvalg har på møde den 5. april 2005 behandlet

Læs mere

Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring

Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring Sammenfattende redegørelse Kommuneplan 2013 består for kommunerne

Læs mere

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring.

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring. TILLÆG 34 Forslag Forslaget til tillæg nr. 34 for erhvervsrammen Erhvervskorridoren i Gødvad, er fremlagt i offentlig høring fra 27. marts 2013 til 22. maj 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Sigmund Lubanski, Underdirektør, Erhvervsstyrelsen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Sigmund Lubanski, Underdirektør, Erhvervsstyrelsen Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Sigmund Lubanski, Underdirektør, Erhvervsstyrelsen Vækst og udvikling i hele Danmark - Hvad er formålet? Regeringen ønsker vækst og udvikling

Læs mere

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg Hvordan skaber vi en ny kommuneplan for det åbne land? De danske kommuner er godt i gang med processen om at skabe en ny generation af kommuneplaner,

Læs mere

Outrup 17. OUTRUP KOMMUNEPLAN 2013

Outrup 17. OUTRUP KOMMUNEPLAN 2013 Outrup 17. OUTRUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere