ENERGISPAREINDSATSEN KOSTER FORBRUGERNE DYRT OG FORVRIDER KONKURRENCEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ENERGISPAREINDSATSEN KOSTER FORBRUGERNE DYRT OG FORVRIDER KONKURRENCEN"

Transkript

1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget (1. samling) KEB Alm.del Bilag 280 Offentligt ENERGISPAREINDSATSEN KOSTER FORBRUGERNE DYRT OG FORVRIDER KONKURRENCEN 1. SAMMENFATNING FAKTA Omfang: I 2015 betaler elkunder og virksomheder i omegnen af 2 mia. kr. for at realisere energibe- sparelser 1. Ud over de forbrugerbetalte midler til energibesparelser, er der afsat en pulje på Finans- loven, der skal fremme VE i virksomhedernes produktionsprocesser på 250 mio. kr. i 2013 og 500 mio. kr. årligt fra Omkostningen er stigende men er ikke synlig, da den opkræves som et element i nettariffen og abonnement uden specifikation 3. Fejl: I Energistyrelsens årlige stikprøvekontrol i 2012 var resultatet, at der var i alt 66 fejl i de 54 sager. Det svarer til, at der var fejl i 36 % af de udvalgte sager. Fejlene er fordelt over 10 af de 15 selskaber, hvorfor kun fem selskaber ingen fejl havde. Overimplementering: Danmark overopfylder målet med 1,5 pct. ift. den målsætning, som Danmark har forpligtet sig på 4, dvs. at Danmark bruger langt flere penge på energibesparelser end krævet af EU s Energibesparelsesdirektiv. RESULTAT I mod hensigten tjener de tidligere monopolselskaber penge på, hvad der skulle være en hvile- i- sig- selv- ordning. Dette er både fordyrende og konkurrenceforvridende. Halvdelen af energibesparelserne ville ifølge Deloittes evaluering (2015) realiseres uanset tilskud, og besparelserne er dermed ikke et resultat af monopolernes indsats. Forbrugere og virksomheder har en årlig meromkostning på 660 mio. kr. som følge af fraværende konkurrence og uhensigtsmæssigt myndighedsarbejde. 5 Energispareordningen er konkurrenceforvridende, fordi den åbner for ulovlig krydssubsidiering og giver koncernforbundne selskaber (som ejer et monopolnet) fordele, som andre ikke har. Den danske implementering af Energispareordningen er i strid med EU- lovgivningen, idet uaf- hængige elhandelsselskaber og koncerner med netselskaber forskelsbehandles. Ordningens indretning og administration har medført betydelig konkurrencefordrejning og merom- kostning (spild) i realiseringen af de politisk fastsatte mål. Gennemsigtigheden er lav. Der er stort set ingen transparens eller mulighed for at kontrollere eller føre tilsyn med ordningen. Der er ingen sanktioner for overtrædelser. 1 Kilde: besparelser/energiselskabernes- spareindsats/lovgrundlagkontrologresultater/energispareaftalen_af_13._november_2012_.pdf 2 Kilde: besparelser/energiselskabernes- spareindsats/lovgrundlagkontrologresultater/energispareaftalen_af_13._november_2012_.pdf - side 1. 3 Kilde: Telefonisk oplyst af Energitilsynet 28. april Netselskaberne kan opkræve 50 pct. af omkostningerne på abonnement og 50 pct. af omkostningerne på nettariffen. Virksomheder og forbrugere bør betale den samme andel af deres kwh, men det er uklart, hvordan der føres tilsyn hermed. 4 Kilde: Mail fra ENS 11/5-15: EU's energieffektivitetsdirektiv artikel 7, stk. 1 fastlægger, at medlemslandende skal gennemføre initiativer, som frem til 2020 medfører årlige energibesparelser på mindst 1,5 pct. af det årlige energisalg ekskl. forbruget til trans- port. Målet for de danske energispareforpligtelser er ifølge energiaftale af november 2012 årligt i 2013 og 2014 på 10, 7 PJ svaren- de til 2,6 pct. af slutforbruget af energi. I er det årlige mål fastsat til 12,2 PJ svarende til 3,0 pct. af slutforbruget af ener- gi. Det betyder, at Danmark overopfylder målet på 1,5 pct. af slutforbruget som det fremgår af Artikel 7. 5 Energibesparelser købes i markedet til ører per sparet kwh. Men indberettes til 50 ører i Dertil kommer at admini- strationsomkostninger forekommer at være høje. De 660 MDK er beregnet på 3,3 TWh og en meromkostning på 20 ører per sparet kwh. 1

2 LØSNINGER Ansvaret flyttes: Opgaven konkurrenceudsættes reelt ved at flytte ansvaret til elhandelselskaberne således, at ydelsen bliver del af en konkurrenceudsat pris (i modsætning tarif og abonnement). Al- ternativt at det placeres hos uvildig tredje part gennem udbud. Reduktion: Omfanget af ordningen reduceres således, at det svarer til kravene i EU- direktivet. 2. ENERGISPAREORDNINGEN ER TÆNKT SOM EN HVILE- I- SIG SELV AKTIVITET Siden 2006 har net- og distributionsmonopolerne indgået aftaler med klima-, energi- og bygningsministeren om at opfylde de politisk fastsatte mål om energieffektivisering. Målene skal sikre målet om 20 pct. energibesparelser. Energibesparelserne realiseres hos både virksomheder og private elforbrugere. Net- og distributionsmonopolerne får dækket deres omkostninger for opgaveløsningen ved at opkræve de fulde omkostninger på forbrugernes distributionsregning. Tænkningen er, at der findes energibesparelser, som slutkunderne ikke selv får høstet, selvom de høje dan- ske energiafgifter giver et klart incitament. Ordningens logik er med andre ord at skabe besparelser, som ellers ikke ville være blevet realiseret, og at det giver samfundsøkonomisk mening at indhente dem 6. Den samlede opgørelse viser, at der for det gennemsnitlige projekt er en annuiseret samfundsøkonomisk netto- fordel på 3,8 øre per sparet kwh på tværs af husholdninger og erhverv 7. Situationen er, at den samfundsmæssige fordel pga. overvægt af erhvervsprojekter (som bidrager med et overskud på 17,1 øre) giver en samfundsmæssigt overskud på 9,7 øre pr. kwh. I takt med at erhvervspro- jekterne bliver færre, må det derfor forventes, at den samfundsmæssige effekt falder. Samlet set skal selskaberne realisere TJ besparelser hvert år i perioden , hvilket svarer til 3,3 TWh (milliarder kwh) 8. I følge Dansk Energi modsvarer det husstandes samlede energiforbrug. Det kostede i 2013 virksomheder såvel som husholdninger 40,5 ører per sparet kwh årligt. Brancheorgani- sationer og energiselskaberne rapporterer et prisniveau på 50 ører/kwh i 2014 og der er forventning om store prisstigninger fremadrettet 9, da de nemme besparelser er realiseret. På baggrund af Deloittes ana- lyse kan man derfor konkludere, at ordningen allerede nu medfører et betydeligt samfundsmæssigt tab grundet omkostningsstigningerne. Omkostning for slutkunder på 1,7 mia. kr. årligt i 2015 og frem til 2020, hvis omkostningen blot bliver på de minimum 50 ører som netselskaberne forventer. Hvis prisen holdes på 40 ører i gennemsnit er den årlige omkostning 1,4 mia. Oven i dette beløb kan lægges administrationsomkostninger, som energiselskaberne er berettiget til at opkræve via deres regulerede tariffer/abonnement samt de øremærkede midler til at fremme VE i virksomhedernes produktionsprocesser. Det samlede omfang er dermed knap 2 mia. DKK. Sådan som ordningen oprindeligt var tænkt, så skulle pengene føres tilbage slutkunderne i form af direkte tilskud eller konkrete besparelser, fordi ordningen skulle være en non- profit- ordning efter hvile- i- sig- selv- 6 Deloitte når i deres evaluering fra 2015 frem til, at der skabes værdi på 6,8 ører per investeret 40,5 ører. Prisen på besparelser er siden steget til 50 ører og forventes at stige yderligere. Dvs. at værdien bliver forringet. 7 Kilde: Deloittes rapport (2015:6). 3,6 TJ = MWh = kwh. 9 Deloitte (2015:7). Evaluering af energiselskabernes energisparesindsats. 2

3 princippet. Omkostningen skulle med andre ord kun udgøre det tab, som blev foranlediget af de omkost- ninger, som selskabernes havde til administration af ordningen. 3. SÅDAN FUNGERER ORDNINGEN I PRAKSIS I praksis kører ordningen ikke efter hvile- i- sig- selv- princippet. Det beløb, der ledes tilbage til kunderne, er dog langt under det årlige marked på knap 2 mia. kr. 10 Det er formodentlig omkring 50 pct.. Monopolsel- skaber tilgodeser deres egne koncernselskaber og aflejrer en skjult avance af i eget koncernregi før indbe- retning af energibesparelsesomkostninger til staten. Nedenfor illustreres hvordan avance aflejres. Der tages udgangspunkt i offentligt tilgængelige oplysninger fra 2013 vedrørende et konkret selskab. Det understreges, at fremgangsmåden ikke adskiller sig fra den, der anvendes i andre selskaber: Metoden svarer i princippet til de såkaldte moms- karusseller, hvor interne handler forøger en vares værdi med henblik på at snyde skattemyndighederne via ulovlige momsrefusioner. I tilfældet med energibespa- relserne, der er det ikke staten men forbrugerne, der bliver malket. 10 Klide: Bl.a. Dansk Energi s oplæg (2012): Energiselskaberne, energieffektivitet og innovation. 3

4 Nedenstående tabel indeholder tilgængelige oplysninger om udvalgte elkoncerner. 11 Det fremgår her, at: Priserne for at realisere besparelserne koster elkunderne i deres områder fra 42 til 64 ører per spa- ret kwh. Denne variation ville ikke opstå i et effektivt og reelt konkurrenceudsat marked. Det fremgår, at netselskaberne opkræver 0 til 17 ører i administration. At den forskel eksisterer hen over årene indikerer, at tilsynet ikke er tilstrækkeligt fokuseret på omkostningseffektiv drift af ord- ningen. Eksempelvis opgiver EnergiMidt til Energitilsynet og Energistyrelsen, at de bruger 10 MDK årligt på at administrere ordningen, hvilket i runde tal svarer til fuldtidsansatte. Det matcher ikke umiddelbart forretningsomfanget og den type opgaver, som lovligt kan dækkes under admini- stration. Ordningen skaber ikke incitament til omkostningseffektivitet. Net Monopol 1 Net Monopol 2 Net Monopol 3 Net Monopol 4 Net Monopol 5 Administration (TDKK) 6.020, , ,06 0, ,06 Erhvervelse (TDKK) , , , , , , , , , ,50 Mål (MWh) , , , , ,00 Realiseret (MWh) , , , , ,40 91% 75% 75% 105% 91% Pris pr. kwh (øre) 0,54 0,64 0,48 0,46 0,42 - administration (øre) 0,05 0,14 0,09 0,00 0,17 - erhvervelse (øre) 0,49 0,50 0,39 0,46 0,25 Administration % 9,8% 22,0% 18,6% 0,0% 41,0% Erhvervelse % 90,2% 78,0% 81,4% 100,0% 59,0% Distribuerede MWh Pris partner 0,39 0,32 0,32 0,30 0,30 Aftale indgået med A/S 1 A/S 2 A/S 3 A/S 4 A/S 5 Profit til koncern- selskab , , , , ,00 Administration , , ,00 0, ,00 I alt , , , , ,00 4

5 Konklusionen er, at monopoltænkning og markedslogik blandes sammen. Resultatet er en uigennemsigtig ordning, der er svær at føre tilsyn med, og et marked der bliver umuligt at komme ind i for andre aktører på lige vilkår. 4. ENERGIVIRKSOMHEDERNES UTILSIGTEDE AVANCE FORVRIDER KONKURRENCEN BETYDELIGT Det forhold at kun energivirksomheder, som ejer et monopol- eller distributionsnet, har pligt til at indhen- te energibesparelser forvrider på konkurrence på to måder: a) Energibesparelser integreres ind i energisalget b) Krydssubsidiering fra monopol til konkurrenceudsatte områder. Ad a) Integration med energisalget Koncernforbundne energiselskaber har en unik position, fordi de kan tilbyde energibesparelser i forbindelse med deres energileverance, dvs. at monopolselskabet tilbyder forbrugerne pakkeløsninger i form af en attraktiv medfinansieret energispareydelse ved indgåelse af en energileveranceaftale med monopolselska- bets elhandelsselskab, der også kan være koncernens energispareselskab. Monopolselskaberne behøver ikke kræve betaling for besparelserne de fremskaffer og kan endda yde kon- tante tilskud, fordi besparelserne kan dækkes via nettarif og abonnement. Koncernforbundne el- og gas- handelsselskaber kan dermed vinde eller genvinde forbrugere med salgsargumenter og produktegenska- ber, som uafhængige elhandelsselskaber ikke kan matche. Den dybe integration af energibesparelser i monopolselskabernes kommercielle søsterselskabers salgs-, markedsførings- og samlede forretningsmodeller er dybt konkurrenceforvridende. Ad b) Ulovlig krydssubsidiering: Overførsel af værdier fra eet selskab til et andet Der finder forskellige former for ulovlig krydssubsidiering sted i forbindelse med ordningen: Salg- og markedsføringsomkostninger: Energispareindsatsen anvendes aktivt i markedsføringsakti- viteter. Når der sendes breve til tabte kunder, så indgår budskabet om energibesparelser som regel i brevet. Dermed kan omkostningen til udarbejdelse bæres af energispare kassen, fordi det kan kategoriseres som en informationsindsats. Monopolselskabernes betaling til deres koncernforbundne energispareselskab for administrationen af ordningen skaber i sig selv mulighed for bidrag til finansieringen af den markedsføring, som energispareselskaberne og/eller netselskabernes kommercielle elhandelsselskaber udfører. De midler udnyttes til at vinde markedsandele bl.a. på elhandelsmarkedet på bekostning af de uaf- hængige elhandelsselskaber. Myndighederne svigter deres tilsynsopgave her, hvilket blot forstær- 5

6 ker problematikken. Der er i realiteten intet tilsyn med overførsel af værdier her hverken i kro- ner/ører eller i medgået tid i form af medarbejdertimer. Sammensmeltning af kommunikationen: Al kommunikation omkring ordningen foregår via elhand- lernes hjemmesider og ikke via aftaleparten monopolselskabernes hjemmeside. Dette krav er nedfældet i to vejledninger fra Energistilsynet om selskabernes hjemmeside. Kravet overholdes ikke især fordi der ingen sanktioner er for at lade være, og dernæst fordi føres der heller ikke tilsyn hermed. Et andet eksempel er winback- breve. Et tredje eksempel er sociale medier. Et fjerde ek- sempel er sponsorater herunder stadion- og bandereklamer. Et femte er kontaktpunkter som te- lefon og e- mails, hvor den fælles indgang til alle de koncernforbundne selskaber bruges til bl.a. winback af tabte kunder. Alt i alt er der tale om, at selskabernes brand og konkurrenceposition udnyttes og styrkes på bekostning af den fri og lige konkurrence. Det er skadeligt for købekraft og produktivitet, og dermed den velfærd og vel- stand, som vi som samfund er i stand til at skabe. I nedenstående tabel er omkostningen pr. kwh beregnet. Udgangspunktet er forbruget i 2013, spare- målet for samt branchens forventning til en omkostning pr. besparet kwh i 2015 på 50 øre pr. kwh. Forbrug TWh Sparemål PJ Sparemål GWh Omkostning MDKK Tillæg pr. kwh Olie 71,46 0,60 166,67 83,33 0,12 Naturgas 18,27 2,30 638,89 319,44 1,75 El 31,23 5, ,89 694,44 2,22 Fjernvarme 29,63 4, ,44 597,22 2,02 I alt 150,59 12, , ,44 1,13 6

7 For Jens Jensen, der har et kwh elforbrug på kwh, betyder det følgende: 1. Jensen betaler bidrag til energispareordningen: 2,22 øre pr. kwh via tariffen og abonnement til el- netselskabet, og 1,75 øre pr. kwh til naturgasselskabet 2. Jensen bestiller en håndværker til at skrifte vinduer fra termoglas til energiglas. Håndværkeren har en aftale med Energispare A/S, at de vil aftage de energibesparelser han udfører til 30 øre pr. kwh. Håndværkeren modregner tilskuddet i sin pris til Jensen. 3. Håndværkeren udfører projektet, dokumenterer besparelsen, og sælger denne til Energispare A/S. 4. Energispare A/S videresælger, uden at tilføre væsentlig værdi, energibesparelsen til det koncernre- laterede Netselskab AmbA til 50 øre pr. kwh. 5. Netselskabet beder det koncernforbundne selskab Service A/S kvalitetssikre og indberette energi- besparelsen på vegne af netselskabet. For dette afregner Service A/S en fast pris eller et beløb på 5-15 ører pr. kwh. I virkeligheden er regnestykket rigtig dårligt for Jensen, fordi de fleste besparelser realiseres hos erhvervs- virksomheder, hvor energiselskaberne har lettere ved at tjene penge. Derfor får Jensen i virkeligheden væ- sentligt mindre udbytte end eksemplet illustrerer, selv hvis håndværkeren giver hele tilskuddet videre. Det- te illustreres med følgende eksempel fordelt på en privat- og en erhvervscase: PRIVAT: Standard parcelhus m. naturgas - udskiftning af vinduer efter 10 år Betaling til ener- gispareordning kwh/år DKK/år Antal år Omkostning DKK Naturgas ,00 338,29 10, ,94 El 5.000,00 111,18 10, ,80 ERHVERV: En industrivirksomhed bruger 9 GWh om året. De udarbejder en ambitiøs plan der reducerer deres forbrug med 5% i 3 år. Betaling til energi- spareordningen kwh/år DKK/år Antal år Omkostning DKK 4.494,74 Tilskud fra ener- gispareordning Antal kwh pr. vindue Tilskud, øre pr. kwh Tilskud i alt Udskiftning fra termoruder til energiglas 10,00 280,50 0,35 981,75 Saldo ,99 År , ,52 1, ,52 År , ,30 1, ,30 År , ,38 1, , ,20 Tilskud ifm. årlig besparelse på 5% (hvor alt er til- skudsberettiget) kwh/år Tilskud, DKK pr. kwh Antal Tilskud DKK År ,00 0,35 1, ,00 År ,00 0,35 1, ,00 År ,00 0,35 1, ,75 Saldo , ,45 7

8 5. I STRID MED EU- LOVGIVNING? EU- retten indeholder et forbud mod at tildele privilegier til udvalgte virksomheder, da dette betragtes som statsstøtte. EU- retten kræver at tildeling af rettigheder skal ske åbent, gennemsigtigt og ikke- diskriminerende offentligt udbud. Dermed er indretningen af energispareindsatsen direktivstridig. I Danmark har netmonopoler fået den tildelt opgaven uden konkurrence. Monopolselskaberne har ikke betalt noget vederlag eller modydelse for de eksklusive rettigheder under energispareordningen og de hermed forbundne økonomiske og konkurrencemæssige fordele. Det er goder som monopolselskaberne og deres koncernforbundne kommercielle selskaber nyder godt af. De har derfor fået et gode forærende af staten. Dermed er det forbrugerne, der ultimativt set finansierer netselskabernes gratis eksklusive ret- tigheder. 6. DELOITTES EVALUERING (2015) Deloittes evaluering rammer i sin kritik nerven i det grundlæggende design af ordningen. Derfor foreslår Deloitte nemlig at ændre organiseringen af energispareindsatsen, så energispareforpligtelsen og ansvaret for indsatsen fremover flyttes fra netselskaberne til handelsselskaberne indenfor el-, gas- og oliebranchen. Da ordningen blev udtænkt for mere end 10 år siden, antog Energistyrelsen at markedet måske svært ved at løse opgaven med at levere energibesparelser. Derfor forpligtede politikerne monopolselskaberne til den opgave. Men siden har tingene udviklet sig. Energibesparelser er en integreret del af servicepakkerne til kunderne. Det ser vi i energiselskabernes salg- og markedsføringsindsats overfor kunderne, i breve, på hjemmesider, sociale medier osv. Det er en naturlig del af samtalen med kunderne på de kommercielle markeder. Den handel med energibesparelser, der foregår koncerninternt og mellem forpligtede monopoler, skaber ydermere en uhensigtsmæssig prisfastsættelse, fordi den sker på et uigennemsigtigt marked. Der skal være transparens og gennemsigtighed. I åbne, transparente markeder vil de problemer, som Deloitte har analyseret sig frem til, ikke opstå. Uigennemsigtig og med negativ udbudseffekt: Deloitte konkluderer, at informationen om ordnin- gen ikke er tilstrækkelig, den fremstår uigennemsigtig og giver en negativ udbudseffekt, fordi for få forbrugere kender til ordningen. Konsekvensen af dette er, at en mængde potentielle energi- spareprojekter ikke bliver gennemført. Alt dette medfører stigende priser pr. kwh, hvilket vi også har set klare tendenser til de seneste år. Konkurrenceforvridende og omkostningsineffektiv: Deloitte skriver videre, at reglerne ikke i til- strækkelig grad tilskynder til omkostningseffektivitet. Eksempelvis fordi monopolselskaberne lader alle el- kunder betale for omkostningerne til energispareindsatsen via en højere nettarif på el. Des- uden er det konkurrenceforvridende, at disse monopolselskaber kan overdrage opgaverne til egne koncernforbundne selskaber, der opererer kommercielt. Intet incitament til det, der har det største besparelsespotentiale: Herudover har ordningen intet incitament til det, der har det største besparelsespotentiale: Rådgivning. Deloitte konkluderer om monopolselskaberne, at de har større økonomisk incitament til at være formidler af tilskud til for- 8

9 brugerne for løsninger, som de allerede kender, og som de i mange tilfælde alligevel ville have skaf- fet af egen drift, men som har begrænset additionalitet (effekt). Administrationsomkostninger høje - og stadigt stigende: Det dokumenteres, at omkostningerne til administration har været kraftigt stigende fra Deloitte vurderer, at hvis monopolselska- berne havde nået deres sparemål, så ville administrationsomkostningerne være endnu højere. For 2014 vurderer branchen selv, at omkostningerne bliver endnu højere end hidtil set. 7. LØSNINGSFORSLAG Der er brug for at tænke markedsindretningen logisk igennem, så vi skaber effektive forsyningssektorer, der kan bære naturlige monopoler såvel som kommercielle virksomheder. Dette vil kunne fjerne den konkur- renceforvridende krydssubsidiering og dermed den regulatoriske eller overnormale profit, som med Energi- spareindsatsen har udviklet sig over tid. Det vil give billigere el til forbrugerne, mere miljø for pengene eller penge til at finansiere andre politiske initiativer. Med den ovennævnte lange liste af problemer og stigende omkostninger, så bør ordningen reduceres svarende til en minimumsordning svarende til gælden- de EU- krav. Dernæst er den vigtigste opgave at skabe transparens for derigennem at opnå mest miljø og effekt for pen- gene. Dette skal ske ved som også Deloitte påpeger at få løst de i ordningen iboende strukturelle pro- blemer. Det starter og slutter ved ansvarsplaceringen. En mulighed er at flytte den til uvildig tredjepart med det formål at få opgaven konkurrenceudsat generelt. At drive energibesparelser er ikke en forpligtelse men et gode, hvilket såvel Deloittes rapport som dette notat dokumenterer. De kommercielle elhandelsselska- ber bidrager gerne til at løse opgaven, og de kan dermed pålægges en forpligtelse baseret på antal solgte kwh. Elhandlerne får retten til at opkræve et gebyr på elregningen på op til 50 eller 60 ører for varetagelse af energispareordningen. Posten dækker alle omkostninger inkl. administration. Posten og opgaven flyttes med andre ord fra monopolregning, hvor der ikke er noget incitament for at holde omkostningen nede, over til den kommercielle del af regningen. Dette vil gøre omkostningen til en konkurrenceparameter dem, der er dyre, vil miste kunder. Ydermere vil løsningen også sætte en stopklods op i forhold til de aktu- elle problemer med krydssubsidiering fra monopolet til de øvrige kommercielle selskaber. Konkurrenceudsættelse af energispareordningen vil drive omkostningerne til energibesparelser ned, fordi fokus vil flytte fra at malke forbrugerne mest muligt til at tilbyde kunderne den bedste slutpris. Det vil være en kraftig forbedring i forhold til i dag, hvor der ikke er nogen bremse på omkostningerne, intet incitament, intet tilsyn og ingen sanktioner. Derfor rammer næsten alle besparelser loftet, fordi profitterne aflejres i de koncernforbundne elselskaber. Konkurrence vil kunne fjerne denne unødvendige, regulatoriske profit. Myndighedsrollen bliver dermed kraftigt forenklet. Der skal ikke længere føres tilsyn med om omkostnin- gernes niveau; om der administreres som aftalt osv. Fremover skal myndighederne alene fokusere på at sikre at kvaliteten af besparelserne er i orden. Denne model vil give elkunderne en besparelse på omkring millioner årligt. Dette estimat er beregnet på, at elselskaberne i dag køber besparelser for 30 ører og sælger for 55 ører inkl. administration. Konkurrence vil medføre en ny omkostning på 30 ører eller lavere. Worst case hvis konkurrencepresset ikke virker så bliver det ikke dyrere end i dag. Til gengæld bliver ordningen lovlig, og de konkurrenceforvridende elementer fjernes, og forbrugerne kan få mere miljø for pengene. 9

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016 Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Evalueringen resultater

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Nyt fra Energistyrelsen Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Opfyldelse af sparemålet Omkostninger Hvad viser evalueringen? Aktiviteter og

Læs mere

Energispareindsatsen

Energispareindsatsen Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 82 Offentligt Energispareindsatsen Energipolitiskudvalg 19. november 2015 v/ adm.dir. Anders Millgaard, Modstrøm adm.dir. Jette Miller, De

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette

Læs mere

Genforhandling af energisparaftalen

Genforhandling af energisparaftalen Genforhandling af energisparaftalen Overordnede fra evalueringen konklusioner Deloittes evaluering af energispareindsatsen viser samlet at set, at de(energiselskaberne) i betydelig det er en velfungerende

Læs mere

Etablering af et system for energisparebeviser som led i øgede forpligtelser for net- og distributionsselskaber

Etablering af et system for energisparebeviser som led i øgede forpligtelser for net- og distributionsselskaber NOTAT 23. april 2007 J.nr. Ref. JL Side 1/7 Etablering af et system for energisparebeviser som led i øgede forpligtelser for net- og distributionsselskaber Baggrund Som led i udmøntningen af Energispareaftalen

Læs mere

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus på at reducere energiforbruget.

Læs mere

Prisloft i udbud for Kriegers Flak

Prisloft i udbud for Kriegers Flak Prisloft i udbud for Kriegers Flak Der er på baggrund af energiaftalen fra 2012 igangsat et udbud for opførelsen af en 600 MW havmøllepark på Kriegers Flak. Udbuddet forventes afsluttet i november 2016,

Læs mere

Detailmarkedet for elektricitet

Detailmarkedet for elektricitet 15. DECEMBER 2011 Agnete Gersing Detailmarkedet for elektricitet Pressebriefing PRESSEBRIEFING - DETAILMARKEDET FOR EL Mere konkurrence påel-markedet kan skabe store gevinster»konkurrencen pådetailmarkedet

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2010

Status for energiselskabernes energispareindsats 2010 N O T AT 6. juni 2011 J.nr. 2601/1244-0008 Ref. FG/JTJ Energieffektivisering Status for energiselskabernes energispareindsats 2010 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og

Læs mere

Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats

Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats Peter Bach Årskonferencen Det frie Energimarked 2015 11. September 2015 Rammerne Langsigtede udfordringer 80-95 pct. reduktion af EU s GHG i

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats pr. 30. juni 2007

Status for energiselskabernes energispareindsats pr. 30. juni 2007 NOTAT 4. januar 8 J.nr. 329/352-7 Ref. FG/MCR Generel energipolitik og energibesparelser Side 1/5 Status for energiselskabernes energispareindsats pr. 3. juni 7 Baggrund I henhold til bekendtgørelsen om

Læs mere

Aftalen mellem dansk fjernvarme og energiministeren

Aftalen mellem dansk fjernvarme og energiministeren Aftalen mellem dansk fjernvarme og energiministeren Hovedindhold af aftalen om energibesparelser nedskrevet til "kort format". Med baggrund i det energipolitiske forlig af 21. februar 2008 indgås der aftale

Læs mere

Behov for ændringer på detailmarkedet for el

Behov for ændringer på detailmarkedet for el Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 82 Offentligt Behov for ændringer på detailmarkedet for el Resumé: Næsten ingen husstande og små virksomheder skifter elselskab i Danmark, og skifteprocenten

Læs mere

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne Denne folder henvender sig til alle boligejere ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Vejledning til delt hjemmeside vedr. Intern Overva gning

Vejledning til delt hjemmeside vedr. Intern Overva gning Vejledning til delt hjemmeside vedr. Intern Overva gning Indhold Indledning... 2 Koncernens indgangsportal navn... 4 Koncernens indgangsportal reklamer mm.... 4 Netselskabets hjemmesideområde navn... 5

Læs mere

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel N O T AT 24. august 2015 Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel 24, stk. 1 Danmark vejledende mål i henhold til artikel 3 er et absolut primært energiforbrug (bruttoenergiforbrug

Læs mere

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015.

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. Punkt 10. Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. 2012-38084. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender, at den indsats, der er beskrevet

Læs mere

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på

Læs mere

De godkendte metoder skal offentliggøres af Energi Fyn med angivelse af godkendelsesdatoen, jf. 1, stk. 3 i metodebekendtgørelsen.

De godkendte metoder skal offentliggøres af Energi Fyn med angivelse af godkendelsesdatoen, jf. 1, stk. 3 i metodebekendtgørelsen. Energi Fyn Net 13. oktober 2014 Sagnr. 14/10480 / LBA Deres ref. Afgørelse om anmeldte metoder Sekretariatet for Energitilsynet har modtaget Energi Fyn Nets (herefter Energi Fyn) anmeldelse af ny metode

Læs mere

Vejledning til særskilt hjemmeside vedr. Intern overva gning

Vejledning til særskilt hjemmeside vedr. Intern overva gning Vejledning til særskilt hjemmeside vedr. Intern overva gning Indhold Indledning... 2 Netselskabets hjemmeside navn... 4 Nethjemmeside påkrævede informationer... 5 Netselskabets hjemmeside reklamer mm....

Læs mere

Resumé. Punkt 8 Energitilsynets møde den 19. december 2012 ENERGITILSYNET. 19-12-2012 Varme/Detail & Distribution «Sagsnummer»

Resumé. Punkt 8 Energitilsynets møde den 19. december 2012 ENERGITILSYNET. 19-12-2012 Varme/Detail & Distribution «Sagsnummer» ENERGITILSYNET Punkt 8 Energitilsynets møde den 19. december 2012 Orientering om benchmarking af omkostningerne i 2011 til energispareindsatsen hos net- og distributionsvirksomhederne indenfor el, naturgas

Læs mere

Handlingsplan for energibesparelser Energirådgivning. v/ Bent Stubkjær, DONG

Handlingsplan for energibesparelser Energirådgivning. v/ Bent Stubkjær, DONG Handlingsplan for energibesparelser Energirådgivning v/ Bent Stubkjær, DONG Formand for Gasselskabernes DSM-udvalg Vejen frem mod den nye aftale 29. december 2004 10. juni 2005 22. september 2005???? 2005????

Læs mere

KENDER DU ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS? Få et bedre afsæt, når du hjælper dine kunder med energiforbedringer

KENDER DU ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS? Få et bedre afsæt, når du hjælper dine kunder med energiforbedringer KENDER DU ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS? Få et bedre afsæt, når du hjælper dine kunder med energiforbedringer ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus på at reducere

Læs mere

Energisparebenchmark for 2013

Energisparebenchmark for 2013 Punkt 5 Energitilsynets møde den 28. oktober 2014 (reviderede tal) 19. november 2014 Varme 14/05337 /PNV Energisparebenchmark for 2013 Resumé 1. Formålet med dette notat er at orientere Energitilsynet

Læs mere

1. UDSKYDELSE AF ENGROSMODELLEN ER IKKE EN GRATIS OMGANG

1. UDSKYDELSE AF ENGROSMODELLEN ER IKKE EN GRATIS OMGANG ENERGISTYRELSEN Amaliegade 44 1256 København K København, den 10/3 2014. Vedr.: Høringssvar til lov om ændring af lov om elforsyning mv. Foreningen for De Frie Energiselskaber takker for muligheden for

Læs mere

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små

Læs mere

NOTATARK- Solceller, VE og energi

NOTATARK- Solceller, VE og energi NOTATARK- Solceller, VE og energi Indledning Tilbage i 2011 og 2012 var der godt gang i solcelleanlæggene i Danmark. Byrådet besluttede i 2013 som en del af EU projektet ELENA at sætte for 10. mio. kr.

Læs mere

Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg

Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Energicenter Aalborg Byrådet traf i 1992 beslutning om etablering af Energicenter Aalborg

Læs mere

Bestyrelsens beretning for regnskabsåret 2015.

Bestyrelsens beretning for regnskabsåret 2015. Bestyrelsens beretning for regnskabsåret 2015. Jeg har hermed fornøjelsen af at aflægge bestyrelsens beretning for regnskabsåret 2015 for Nibe Elforsyning Net A.m.b.a. Resultatet af den primære drift har

Læs mere

Energisparebeviser - hvad kan vi lære af udlandet?

Energisparebeviser - hvad kan vi lære af udlandet? Energisparebeviser - hvad kan vi lære af udlandet? Kirsten Dyhr-Mikkelsen A/S Hvad kan vi lære af udlandet? Opgave for Energistyrelsen: Udenlandske erfaringer Italien, Frankrig, Storbritannien m.fl. Hvilke

Læs mere

Afgifter bremser genbrug af energi

Afgifter bremser genbrug af energi Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

ENERGISPAREAFTALEN 2016-2020 - FJERNVARMENS TANKER. Louise Overvad Jensen

ENERGISPAREAFTALEN 2016-2020 - FJERNVARMENS TANKER. Louise Overvad Jensen ENERGISPAREAFTALEN 2016-2020 - FJERNVARMENS TANKER Louise Overvad Jensen OVERORDNET VIL VI ARBEJDE FOR Stabile rammer! Den aftale, der forhandles, løber perioden ud, dvs. til og med 2020, så vi sikrer

Læs mere

Beregning af energibesparelser

Beregning af energibesparelser Beregning af energibesparelser Understøtter energibesparelser den grønne omstilling? Christian Holmstedt Hansen, Kasper Jessen og Nina Detlefsen Side 1 Dato: 23.11.2015 Udarbejdet af: Christian Holmstedt

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2014

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2014 Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 14 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Energiselskaberne, energieffektivitet og innovation

Energiselskaberne, energieffektivitet og innovation Energiselskaberne, energieffektivitet og innovation Anders Stouge, vicedirektør 20. november 2012 20-11-2012 side 1 Andes Stouge Agenda 1. Dansk Energi hvor er vi på vej hen? 2. Nye vinde ændringer sker

Læs mere

Meddelelse til Kommissionen om metoder til anvendelse af ordningerne for energispareforpligtelser

Meddelelse til Kommissionen om metoder til anvendelse af ordningerne for energispareforpligtelser I MP LE ME NTERING AF E NE RG I - E FFEKTIVITE TSDI RE K TIVET 27. november 2013 J..nr. 2532/1650-0001 Ref. PB/ Byggeri og energieffektivitet Meddelelse til Kommissionen om metoder til anvendelse af ordningerne

Læs mere

BILAG 1 - Lovgrundlag

BILAG 1 - Lovgrundlag BILAG 1 - Lovgrundlag 1. I henhold til 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1452 af 16. december 2013 om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder pålægges net- og distributionsvirksomheder at

Læs mere

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2015

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2015 Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2015 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små

Læs mere

GÅR DINE KUNDER GLIP AF TILSKUDSKRONER?

GÅR DINE KUNDER GLIP AF TILSKUDSKRONER? GÅR DINE KUNDER GLIP AF TILSKUDSKRONER? Giv markedets højeste energisparetilskud til jeres kunder Viegand Maagøe rådgiver om energi og klima for offentlige og private virksomheder og har de senere år været

Læs mere

Evaluering af energiselskabernes energispareindsats

Evaluering af energiselskabernes energispareindsats Evaluering af energiselskabernes energispareindsats Oplæg den 26. marts Anbefalinger Deloitte Business Consulting A/S 26. marts 2015 Indholdet af præsentationen 1. Evaluering overblik over omfang, formål

Læs mere

Det vurderes, at overtagelsen af enekontrollen med disse aktiviteter og aktier udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. 12 a, stk. 1, nr. 2.

Det vurderes, at overtagelsen af enekontrollen med disse aktiviteter og aktier udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. 12 a, stk. 1, nr. 2. 20-06-2011 ITE 4/0120-0401-0075 /ASL Godkendelse: HEF Himmerlands Elforsyning A.m.b.a. overtager AKE Forsyning A/S og visse aktiver og aktiviteter af AKE Net Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den

Læs mere

PRISSTATISTIK FOR FORSY- NINGSPLIGTPRODUKTER

PRISSTATISTIK FOR FORSY- NINGSPLIGTPRODUKTER 3. KVARTAL 215 PRISSTATISTIK FOR FORSY- NINGSPLIGTPRODUKTER Side 1/9 ENERGITILSYNET PRISSTATISTIK FOR FORSYNINGSPLIGTPRODUKTER INDLEDNING Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er

Læs mere

EnergiMidt Net A/S Tietgensvej 2-4 8600 Silkeborg. Afgørelse

EnergiMidt Net A/S Tietgensvej 2-4 8600 Silkeborg. Afgørelse EnergiMidt Net A/S Tietgensvej 2-4 8600 Silkeborg 29. oktober 2010 Sag 4/0720-0101-0170 / DM Deres ref. Afgørelse ENERGITILSYNET sekretariatsbetjenes af KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN Energitilsynet

Læs mere

Erklæring vedrørende kommunegarantier

Erklæring vedrørende kommunegarantier Erklæring vedrørende kommunegarantier Nedenstående udfyldes af ansøgeren til anlægstilskuddet. Projektets titel (kort titel som projektet kan identificeres ud fra): Ansøgers navn, adresse m.v. CVR-nr.:

Læs mere

SEAS-NVE A/S. SEAS-NVE er Danmarks største kundeejede energiselskab

SEAS-NVE A/S. SEAS-NVE er Danmarks største kundeejede energiselskab SEAS-NVE A/S SEAS-NVE A/S SEAS-NVE er Danmarks største kundeejede energiselskab SEAS-NVE har i dag ca. 335.000 andelshavere. Omsætning total kr. 1.100.000.000,- Rådgivning kr. 26.000.000,- Total besparelser

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

N O T AT 26. februar 2015

N O T AT 26. februar 2015 N O T AT 26. februar 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført

Læs mere

Strategiplan 2016-2019

Strategiplan 2016-2019 UDKAST AF 10.02.2015 Strategiplan 2016-2019 Energi og Renovation Energicenter Aalborg Udgiver: Miljø- og Energiforvaltningen Administration og Service Udgivelse: 10.02.2015 Sagsnr.: 2015-006626 Dok.nr.:

Læs mere

Lovforslag: Kraftvarmeværker har flere støttemuligheder hvis de omstiller til biomasse VE TIL PROCES FÅR NYT ANSØGNINGSSKEMA OG REVIDERET VEJLEDNING

Lovforslag: Kraftvarmeværker har flere støttemuligheder hvis de omstiller til biomasse VE TIL PROCES FÅR NYT ANSØGNINGSSKEMA OG REVIDERET VEJLEDNING Kære Læser Det er blevet tid til nyt fra VE til proces-ordningen. Siden ordningens start har VE til proces modtaget knap 450 ansøgninger for mere end 900 mio. kr. I 2015 har VE til proces-ordningen 340

Læs mere

VE til proces set fra et. energiselskab

VE til proces set fra et. energiselskab VE til proces set fra et Hvem er vi? energiselskab v. Christina Monrad Andersen Lokalenergi Handel A/S To veje til at få tilskud VE til proces: Projekter som erstatter fossile brændsler til procesformål

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energiaftalen i februar og hvad så nu? Mikkel Sørensen Energipolitisk aftale 21. februar 2008: En aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne,

Læs mere

BedreBolig i Høje-Taastrup Kommune muligheder for økonomisk og anden støtte

BedreBolig i Høje-Taastrup Kommune muligheder for økonomisk og anden støtte BedreBolig i Høje-Taastrup Kommune muligheder for økonomisk og anden støtte De hidtidige erfaringer med energimodernisering Økonomisk støtte Introduktion til aktører i relation til BedreBolig-ordningen

Læs mere

Projektet Middelfart Kommune besluttede at gennemføre et pilotprojekt - ESCO Light i efteråret 2010.

Projektet Middelfart Kommune besluttede at gennemføre et pilotprojekt - ESCO Light i efteråret 2010. Projektet Middelfart Kommune besluttede at gennemføre et pilotprojekt - ESCO Light i efteråret 2010. Projektet skulle finansieres af EU og laves i samarbejde med 2 andre kommuner, Kalundborg og Gribskov

Læs mere

Forstå din elregning

Forstå din elregning Forstå din elregning Når rudekuverten med din elregning dumper ind ad brevsprækken, er det ikke kun dit elselskab, du punger ud til. Den egentlige elpris udgør kun cirka en fjerdedel af din samlede elregning.

Læs mere

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP Organisation for erhvervslivet august 2009 DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP AF KONSULENT MARTIN GRAM, MGM@DI.DK danske virksomheder betaler op til fire gange så meget i transportudgifter og grønne

Læs mere

TEMADAG OM NYESTE LOVGIVNING ENERGIPOLITISK STATUS MV. Astrid Birnbaum Faglig chef

TEMADAG OM NYESTE LOVGIVNING ENERGIPOLITISK STATUS MV. Astrid Birnbaum Faglig chef TEMADAG OM NYESTE LOVGIVNING ENERGIPOLITISK STATUS MV Astrid Birnbaum Faglig chef SENESTE NYT OM FORHANDLING AF ENERGISPAREAFTALE NUVÆRENDE ENERGISPAREAFTALE 2020 Energispareindsatsen løber til og med

Læs mere

K O N T R A K T. vedrørende. Gennemførelse af Energispareaktiviteter Fast mængde energibesparelser

K O N T R A K T. vedrørende. Gennemførelse af Energispareaktiviteter Fast mængde energibesparelser K O N T R A K T vedrørende Gennemførelse af Energispareaktiviteter Fast mængde energibesparelser 1. Parterne Imellem undertegnede, Net- eller Distributionsselskab: Virksomhed xx Adresse CVR-nr.: xx Kontaktperson:

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 355 Offentligt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Anmeldelse af offentlig støtte Herning Kommune

Anmeldelse af offentlig støtte Herning Kommune 1 af 5 Anmeldelse af offentlig støtte Herning Kommune Journal nr. 3:1120-0304-4/csk/Udbud Rådsmødet den 28. november 2001 Resumé 1. Herning Centralbibliotek har med brev af 22. december 2000 (registreret

Læs mere

- at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats

- at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats Lovforslaget kendetegnes ved, - at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats - at der ikke er afsat yderligere økonomiske midler, men at bevillingerne tværtimod er

Læs mere

PLUSPAKKE Dit valg, din service

PLUSPAKKE Dit valg, din service PLUSPAKKE Dit valg, din service FÅ OVERBLIK OVER DIT FORBRUG SLIP FOR BETALINGSGEBYRER FÅ RABAT I MODSTRØMS WEBSHOP FÅ KONTANTE FORDELE MED MODSTRØMS FORDELSKORT MULIGHED FOR GRATIS STRØM HVER NAT MELLEM

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

Undersøgelse af produktfordeling på det danske detailmarked for el

Undersøgelse af produktfordeling på det danske detailmarked for el 15. oktober 2014 Engros 14/04339 LVM/MDP Undersøgelse af produktfordeling på det danske detailmarked for el Sekretariatet for Energitilsynet har gennemført en undersøgelse af fordelingen af kunder og volumen

Læs mere

Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark. Dansk Solcelleforening

Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark. Dansk Solcelleforening Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark Dansk Solcelleforening Indledning Skiftende danske regeringer har haft ambitiøse målsætninger for at reducere udledningen af

Læs mere

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 20. april 2012 Sagsnr.: 2012030096 Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 Aftale om dansk energipolitik 2012-2020 Så kom den endelig den nye aftale om dansk energipolitik.

Læs mere

Informationsteknologi, planlægning og borgerinddragelse TREFOR Energi A/S v/henrik Lunde

Informationsteknologi, planlægning og borgerinddragelse TREFOR Energi A/S v/henrik Lunde Informationsteknologi, planlægning og borgerinddragelse TREFOR Energi A/S v/henrik Lunde Koncern overblik TREFOR TREFOR A/S TREFOR INVEST TREFOR Vand A/S 45,73 % IRD A/S 2 Stensåsa Vindkraft AB Lerkaka

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Scandic Aalborg den 21. januar 2014 Per Jan Pedersen Energisynskonsulent Mobilnr. 045 2964 6562 Energi Nord A/S Over Bækken

Læs mere

Dansk Energis kommentarer til Energitilsynets analyse af konkurrencen på detailmarkedet for el

Dansk Energis kommentarer til Energitilsynets analyse af konkurrencen på detailmarkedet for el Sekretariatet for Energitilsynet post@energitilsynet.dk Dok. ansvarlig: HGB Sekretær: Sagsnr: 2003-209 Doknr: d2012-6272-3.0 31-08-2012 Dansk Energis kommentarer til Energitilsynets analyse af konkurrencen

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

Fjernvarme fra SK Varme A/S

Fjernvarme fra SK Varme A/S GRUNDEJERFORENINGEN SKOVSØPARKEN www.skovsoeparken.dk bestyrelsen@skovsoeparken.dk Dato: 18. april 2011 Fjernvarme fra SK Varme A/S På sidste års generalforsamling blev omlægning til mere miljøvenlige

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 161 Offentligt (04)

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 161 Offentligt (04) Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 161 Offentligt (04) Vi håber, at vi har samme målsætning: En grønnere svinesektor, der bæredygtigt producerer kvalitetsfødevarer. Vi anviser

Læs mere

37 Redegørelse til investorerne i:

37 Redegørelse til investorerne i: i: Investeringsforeningen Sydinvest, Investeringsforeningen Sydinvest International, Investeringeforeningen Sydinvest Emerging Markets, Investeringsforeningen Strategi Invest, Investeringsforeningen Finansco,

Læs mere

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2013

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2013 Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2013 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små

Læs mere

PRIORITETSPAKKE Dit valg, din service

PRIORITETSPAKKE Dit valg, din service PRIORITETSPAKKE Dit valg, din service VELKOMSTGAVE ADGANG TIL MIN SIDE SKRIFTLIG OG TELEFONISK MÅNEDLIG FAKTURERING BAGUD OVERSIGT OVER ALLE DINE FORDELE TILBAGEKALD FRA Ved kø tilbyder vi dig altid at

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 07.01.2002 KOM(2001) 809 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Danmark til i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, i direktiv

Læs mere

BASISPAKKE Dit valg, din service

BASISPAKKE Dit valg, din service BASISPAKKE Dit valg, din service VELKOMSTGAVE ADGANG TIL MIN SIDE SKRIFTLIG KUNDESERVICE MÅNEDLIG FAKTURERING BAGUD OVERSIGT OVER ALLE DINE FORDELE ADGANG TIL MIN SIDE SKRIFTLIG KUNDESERVICE VELKOMSTGAVE

Læs mere

Energirådgivning Hvad betyder det at få eksterne øjne på? v. Ulf Rytter Jensen Fagansvarlig ingeniør Forretningsudvikling & EnergiMidt Rådgivning

Energirådgivning Hvad betyder det at få eksterne øjne på? v. Ulf Rytter Jensen Fagansvarlig ingeniør Forretningsudvikling & EnergiMidt Rådgivning Energirådgivning Hvad betyder det at få eksterne øjne på? v. Ulf Rytter Jensen Fagansvarlig ingeniør Forretningsudvikling & EnergiMidt Rådgivning Agenda 11.15-12.00 Om EnergiMidt Energistyring handler

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

ENERGIBESPARENDE KØRETØJER I BILFLÅDEN. Spar energi og penge få hjælp af energiselskaberne

ENERGIBESPARENDE KØRETØJER I BILFLÅDEN. Spar energi og penge få hjælp af energiselskaberne ENERGIBESPARENDE KØRETØJER I BILFLÅDEN Spar energi og penge få hjælp af energiselskaberne 2 ENERGISPARENDE KØRETØJER I BILFLÅDEN ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus

Læs mere

Analyse. Vækstpakken er ufokuseret og nærmest ligegyldig. 10. februar 2016. Af Jens Hauch. Kontakt

Analyse. Vækstpakken er ufokuseret og nærmest ligegyldig. 10. februar 2016. Af Jens Hauch. Kontakt Analyse 10. februar 2016 Vækstpakken er ufokuseret og nærmest ligegyldig Af Jens Hauch Kontakt Vicedirektør Jens Hauch Tlf. 3140 7715 E- mail jeh@kraka.org Klik her for at angive tekst. 1. Generelt om

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af DONG Energy A/S. April 2012

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af DONG Energy A/S. April 2012 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af DONG Energy A/S April 2012 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af

Læs mere

o At projektet vedrører en begrænset købergruppe o At SE offentliggør alle resultater vedr. tariferingen i pilotprojektet

o At projektet vedrører en begrænset købergruppe o At SE offentliggør alle resultater vedr. tariferingen i pilotprojektet Syd Energi c/o Dansk Energi Rosenørns Alle 9 1970 Frederiksberg C 9. februar 2012 Sag 4/0720-8901-0211 /LBA Deres ref. Ansøgning vedrørende pilotprojekt med afregning med dynamiske nettariffer 1. SE (Syd

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Nye forslag vil påvirke

Læs mere

Aftale om flere praktikpladser i 2011

Aftale om flere praktikpladser i 2011 Aftale om flere praktikpladser i 2011 I 2009 indgik regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre en række praktikpladspakker om særlige indsatser på praktikpladsområdet med henblik

Læs mere