ENERGISPAREINDSATSEN KOSTER FORBRUGERNE DYRT OG FORVRIDER KONKURRENCEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ENERGISPAREINDSATSEN KOSTER FORBRUGERNE DYRT OG FORVRIDER KONKURRENCEN"

Transkript

1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget (1. samling) KEB Alm.del Bilag 280 Offentligt ENERGISPAREINDSATSEN KOSTER FORBRUGERNE DYRT OG FORVRIDER KONKURRENCEN 1. SAMMENFATNING FAKTA Omfang: I 2015 betaler elkunder og virksomheder i omegnen af 2 mia. kr. for at realisere energibe- sparelser 1. Ud over de forbrugerbetalte midler til energibesparelser, er der afsat en pulje på Finans- loven, der skal fremme VE i virksomhedernes produktionsprocesser på 250 mio. kr. i 2013 og 500 mio. kr. årligt fra Omkostningen er stigende men er ikke synlig, da den opkræves som et element i nettariffen og abonnement uden specifikation 3. Fejl: I Energistyrelsens årlige stikprøvekontrol i 2012 var resultatet, at der var i alt 66 fejl i de 54 sager. Det svarer til, at der var fejl i 36 % af de udvalgte sager. Fejlene er fordelt over 10 af de 15 selskaber, hvorfor kun fem selskaber ingen fejl havde. Overimplementering: Danmark overopfylder målet med 1,5 pct. ift. den målsætning, som Danmark har forpligtet sig på 4, dvs. at Danmark bruger langt flere penge på energibesparelser end krævet af EU s Energibesparelsesdirektiv. RESULTAT I mod hensigten tjener de tidligere monopolselskaber penge på, hvad der skulle være en hvile- i- sig- selv- ordning. Dette er både fordyrende og konkurrenceforvridende. Halvdelen af energibesparelserne ville ifølge Deloittes evaluering (2015) realiseres uanset tilskud, og besparelserne er dermed ikke et resultat af monopolernes indsats. Forbrugere og virksomheder har en årlig meromkostning på 660 mio. kr. som følge af fraværende konkurrence og uhensigtsmæssigt myndighedsarbejde. 5 Energispareordningen er konkurrenceforvridende, fordi den åbner for ulovlig krydssubsidiering og giver koncernforbundne selskaber (som ejer et monopolnet) fordele, som andre ikke har. Den danske implementering af Energispareordningen er i strid med EU- lovgivningen, idet uaf- hængige elhandelsselskaber og koncerner med netselskaber forskelsbehandles. Ordningens indretning og administration har medført betydelig konkurrencefordrejning og merom- kostning (spild) i realiseringen af de politisk fastsatte mål. Gennemsigtigheden er lav. Der er stort set ingen transparens eller mulighed for at kontrollere eller føre tilsyn med ordningen. Der er ingen sanktioner for overtrædelser. 1 Kilde: besparelser/energiselskabernes- spareindsats/lovgrundlagkontrologresultater/energispareaftalen_af_13._november_2012_.pdf 2 Kilde: besparelser/energiselskabernes- spareindsats/lovgrundlagkontrologresultater/energispareaftalen_af_13._november_2012_.pdf - side 1. 3 Kilde: Telefonisk oplyst af Energitilsynet 28. april Netselskaberne kan opkræve 50 pct. af omkostningerne på abonnement og 50 pct. af omkostningerne på nettariffen. Virksomheder og forbrugere bør betale den samme andel af deres kwh, men det er uklart, hvordan der føres tilsyn hermed. 4 Kilde: Mail fra ENS 11/5-15: EU's energieffektivitetsdirektiv artikel 7, stk. 1 fastlægger, at medlemslandende skal gennemføre initiativer, som frem til 2020 medfører årlige energibesparelser på mindst 1,5 pct. af det årlige energisalg ekskl. forbruget til trans- port. Målet for de danske energispareforpligtelser er ifølge energiaftale af november 2012 årligt i 2013 og 2014 på 10, 7 PJ svaren- de til 2,6 pct. af slutforbruget af energi. I er det årlige mål fastsat til 12,2 PJ svarende til 3,0 pct. af slutforbruget af ener- gi. Det betyder, at Danmark overopfylder målet på 1,5 pct. af slutforbruget som det fremgår af Artikel 7. 5 Energibesparelser købes i markedet til ører per sparet kwh. Men indberettes til 50 ører i Dertil kommer at admini- strationsomkostninger forekommer at være høje. De 660 MDK er beregnet på 3,3 TWh og en meromkostning på 20 ører per sparet kwh. 1

2 LØSNINGER Ansvaret flyttes: Opgaven konkurrenceudsættes reelt ved at flytte ansvaret til elhandelselskaberne således, at ydelsen bliver del af en konkurrenceudsat pris (i modsætning tarif og abonnement). Al- ternativt at det placeres hos uvildig tredje part gennem udbud. Reduktion: Omfanget af ordningen reduceres således, at det svarer til kravene i EU- direktivet. 2. ENERGISPAREORDNINGEN ER TÆNKT SOM EN HVILE- I- SIG SELV AKTIVITET Siden 2006 har net- og distributionsmonopolerne indgået aftaler med klima-, energi- og bygningsministeren om at opfylde de politisk fastsatte mål om energieffektivisering. Målene skal sikre målet om 20 pct. energibesparelser. Energibesparelserne realiseres hos både virksomheder og private elforbrugere. Net- og distributionsmonopolerne får dækket deres omkostninger for opgaveløsningen ved at opkræve de fulde omkostninger på forbrugernes distributionsregning. Tænkningen er, at der findes energibesparelser, som slutkunderne ikke selv får høstet, selvom de høje dan- ske energiafgifter giver et klart incitament. Ordningens logik er med andre ord at skabe besparelser, som ellers ikke ville være blevet realiseret, og at det giver samfundsøkonomisk mening at indhente dem 6. Den samlede opgørelse viser, at der for det gennemsnitlige projekt er en annuiseret samfundsøkonomisk netto- fordel på 3,8 øre per sparet kwh på tværs af husholdninger og erhverv 7. Situationen er, at den samfundsmæssige fordel pga. overvægt af erhvervsprojekter (som bidrager med et overskud på 17,1 øre) giver en samfundsmæssigt overskud på 9,7 øre pr. kwh. I takt med at erhvervspro- jekterne bliver færre, må det derfor forventes, at den samfundsmæssige effekt falder. Samlet set skal selskaberne realisere TJ besparelser hvert år i perioden , hvilket svarer til 3,3 TWh (milliarder kwh) 8. I følge Dansk Energi modsvarer det husstandes samlede energiforbrug. Det kostede i 2013 virksomheder såvel som husholdninger 40,5 ører per sparet kwh årligt. Brancheorgani- sationer og energiselskaberne rapporterer et prisniveau på 50 ører/kwh i 2014 og der er forventning om store prisstigninger fremadrettet 9, da de nemme besparelser er realiseret. På baggrund af Deloittes ana- lyse kan man derfor konkludere, at ordningen allerede nu medfører et betydeligt samfundsmæssigt tab grundet omkostningsstigningerne. Omkostning for slutkunder på 1,7 mia. kr. årligt i 2015 og frem til 2020, hvis omkostningen blot bliver på de minimum 50 ører som netselskaberne forventer. Hvis prisen holdes på 40 ører i gennemsnit er den årlige omkostning 1,4 mia. Oven i dette beløb kan lægges administrationsomkostninger, som energiselskaberne er berettiget til at opkræve via deres regulerede tariffer/abonnement samt de øremærkede midler til at fremme VE i virksomhedernes produktionsprocesser. Det samlede omfang er dermed knap 2 mia. DKK. Sådan som ordningen oprindeligt var tænkt, så skulle pengene føres tilbage slutkunderne i form af direkte tilskud eller konkrete besparelser, fordi ordningen skulle være en non- profit- ordning efter hvile- i- sig- selv- 6 Deloitte når i deres evaluering fra 2015 frem til, at der skabes værdi på 6,8 ører per investeret 40,5 ører. Prisen på besparelser er siden steget til 50 ører og forventes at stige yderligere. Dvs. at værdien bliver forringet. 7 Kilde: Deloittes rapport (2015:6). 3,6 TJ = MWh = kwh. 9 Deloitte (2015:7). Evaluering af energiselskabernes energisparesindsats. 2

3 princippet. Omkostningen skulle med andre ord kun udgøre det tab, som blev foranlediget af de omkost- ninger, som selskabernes havde til administration af ordningen. 3. SÅDAN FUNGERER ORDNINGEN I PRAKSIS I praksis kører ordningen ikke efter hvile- i- sig- selv- princippet. Det beløb, der ledes tilbage til kunderne, er dog langt under det årlige marked på knap 2 mia. kr. 10 Det er formodentlig omkring 50 pct.. Monopolsel- skaber tilgodeser deres egne koncernselskaber og aflejrer en skjult avance af i eget koncernregi før indbe- retning af energibesparelsesomkostninger til staten. Nedenfor illustreres hvordan avance aflejres. Der tages udgangspunkt i offentligt tilgængelige oplysninger fra 2013 vedrørende et konkret selskab. Det understreges, at fremgangsmåden ikke adskiller sig fra den, der anvendes i andre selskaber: Metoden svarer i princippet til de såkaldte moms- karusseller, hvor interne handler forøger en vares værdi med henblik på at snyde skattemyndighederne via ulovlige momsrefusioner. I tilfældet med energibespa- relserne, der er det ikke staten men forbrugerne, der bliver malket. 10 Klide: Bl.a. Dansk Energi s oplæg (2012): Energiselskaberne, energieffektivitet og innovation. 3

4 Nedenstående tabel indeholder tilgængelige oplysninger om udvalgte elkoncerner. 11 Det fremgår her, at: Priserne for at realisere besparelserne koster elkunderne i deres områder fra 42 til 64 ører per spa- ret kwh. Denne variation ville ikke opstå i et effektivt og reelt konkurrenceudsat marked. Det fremgår, at netselskaberne opkræver 0 til 17 ører i administration. At den forskel eksisterer hen over årene indikerer, at tilsynet ikke er tilstrækkeligt fokuseret på omkostningseffektiv drift af ord- ningen. Eksempelvis opgiver EnergiMidt til Energitilsynet og Energistyrelsen, at de bruger 10 MDK årligt på at administrere ordningen, hvilket i runde tal svarer til fuldtidsansatte. Det matcher ikke umiddelbart forretningsomfanget og den type opgaver, som lovligt kan dækkes under admini- stration. Ordningen skaber ikke incitament til omkostningseffektivitet. Net Monopol 1 Net Monopol 2 Net Monopol 3 Net Monopol 4 Net Monopol 5 Administration (TDKK) 6.020, , ,06 0, ,06 Erhvervelse (TDKK) , , , , , , , , , ,50 Mål (MWh) , , , , ,00 Realiseret (MWh) , , , , ,40 91% 75% 75% 105% 91% Pris pr. kwh (øre) 0,54 0,64 0,48 0,46 0,42 - administration (øre) 0,05 0,14 0,09 0,00 0,17 - erhvervelse (øre) 0,49 0,50 0,39 0,46 0,25 Administration % 9,8% 22,0% 18,6% 0,0% 41,0% Erhvervelse % 90,2% 78,0% 81,4% 100,0% 59,0% Distribuerede MWh Pris partner 0,39 0,32 0,32 0,30 0,30 Aftale indgået med A/S 1 A/S 2 A/S 3 A/S 4 A/S 5 Profit til koncern- selskab , , , , ,00 Administration , , ,00 0, ,00 I alt , , , , ,00 4

5 Konklusionen er, at monopoltænkning og markedslogik blandes sammen. Resultatet er en uigennemsigtig ordning, der er svær at føre tilsyn med, og et marked der bliver umuligt at komme ind i for andre aktører på lige vilkår. 4. ENERGIVIRKSOMHEDERNES UTILSIGTEDE AVANCE FORVRIDER KONKURRENCEN BETYDELIGT Det forhold at kun energivirksomheder, som ejer et monopol- eller distributionsnet, har pligt til at indhen- te energibesparelser forvrider på konkurrence på to måder: a) Energibesparelser integreres ind i energisalget b) Krydssubsidiering fra monopol til konkurrenceudsatte områder. Ad a) Integration med energisalget Koncernforbundne energiselskaber har en unik position, fordi de kan tilbyde energibesparelser i forbindelse med deres energileverance, dvs. at monopolselskabet tilbyder forbrugerne pakkeløsninger i form af en attraktiv medfinansieret energispareydelse ved indgåelse af en energileveranceaftale med monopolselska- bets elhandelsselskab, der også kan være koncernens energispareselskab. Monopolselskaberne behøver ikke kræve betaling for besparelserne de fremskaffer og kan endda yde kon- tante tilskud, fordi besparelserne kan dækkes via nettarif og abonnement. Koncernforbundne el- og gas- handelsselskaber kan dermed vinde eller genvinde forbrugere med salgsargumenter og produktegenska- ber, som uafhængige elhandelsselskaber ikke kan matche. Den dybe integration af energibesparelser i monopolselskabernes kommercielle søsterselskabers salgs-, markedsførings- og samlede forretningsmodeller er dybt konkurrenceforvridende. Ad b) Ulovlig krydssubsidiering: Overførsel af værdier fra eet selskab til et andet Der finder forskellige former for ulovlig krydssubsidiering sted i forbindelse med ordningen: Salg- og markedsføringsomkostninger: Energispareindsatsen anvendes aktivt i markedsføringsakti- viteter. Når der sendes breve til tabte kunder, så indgår budskabet om energibesparelser som regel i brevet. Dermed kan omkostningen til udarbejdelse bæres af energispare kassen, fordi det kan kategoriseres som en informationsindsats. Monopolselskabernes betaling til deres koncernforbundne energispareselskab for administrationen af ordningen skaber i sig selv mulighed for bidrag til finansieringen af den markedsføring, som energispareselskaberne og/eller netselskabernes kommercielle elhandelsselskaber udfører. De midler udnyttes til at vinde markedsandele bl.a. på elhandelsmarkedet på bekostning af de uaf- hængige elhandelsselskaber. Myndighederne svigter deres tilsynsopgave her, hvilket blot forstær- 5

6 ker problematikken. Der er i realiteten intet tilsyn med overførsel af værdier her hverken i kro- ner/ører eller i medgået tid i form af medarbejdertimer. Sammensmeltning af kommunikationen: Al kommunikation omkring ordningen foregår via elhand- lernes hjemmesider og ikke via aftaleparten monopolselskabernes hjemmeside. Dette krav er nedfældet i to vejledninger fra Energistilsynet om selskabernes hjemmeside. Kravet overholdes ikke især fordi der ingen sanktioner er for at lade være, og dernæst fordi føres der heller ikke tilsyn hermed. Et andet eksempel er winback- breve. Et tredje eksempel er sociale medier. Et fjerde ek- sempel er sponsorater herunder stadion- og bandereklamer. Et femte er kontaktpunkter som te- lefon og e- mails, hvor den fælles indgang til alle de koncernforbundne selskaber bruges til bl.a. winback af tabte kunder. Alt i alt er der tale om, at selskabernes brand og konkurrenceposition udnyttes og styrkes på bekostning af den fri og lige konkurrence. Det er skadeligt for købekraft og produktivitet, og dermed den velfærd og vel- stand, som vi som samfund er i stand til at skabe. I nedenstående tabel er omkostningen pr. kwh beregnet. Udgangspunktet er forbruget i 2013, spare- målet for samt branchens forventning til en omkostning pr. besparet kwh i 2015 på 50 øre pr. kwh. Forbrug TWh Sparemål PJ Sparemål GWh Omkostning MDKK Tillæg pr. kwh Olie 71,46 0,60 166,67 83,33 0,12 Naturgas 18,27 2,30 638,89 319,44 1,75 El 31,23 5, ,89 694,44 2,22 Fjernvarme 29,63 4, ,44 597,22 2,02 I alt 150,59 12, , ,44 1,13 6

7 For Jens Jensen, der har et kwh elforbrug på kwh, betyder det følgende: 1. Jensen betaler bidrag til energispareordningen: 2,22 øre pr. kwh via tariffen og abonnement til el- netselskabet, og 1,75 øre pr. kwh til naturgasselskabet 2. Jensen bestiller en håndværker til at skrifte vinduer fra termoglas til energiglas. Håndværkeren har en aftale med Energispare A/S, at de vil aftage de energibesparelser han udfører til 30 øre pr. kwh. Håndværkeren modregner tilskuddet i sin pris til Jensen. 3. Håndværkeren udfører projektet, dokumenterer besparelsen, og sælger denne til Energispare A/S. 4. Energispare A/S videresælger, uden at tilføre væsentlig værdi, energibesparelsen til det koncernre- laterede Netselskab AmbA til 50 øre pr. kwh. 5. Netselskabet beder det koncernforbundne selskab Service A/S kvalitetssikre og indberette energi- besparelsen på vegne af netselskabet. For dette afregner Service A/S en fast pris eller et beløb på 5-15 ører pr. kwh. I virkeligheden er regnestykket rigtig dårligt for Jensen, fordi de fleste besparelser realiseres hos erhvervs- virksomheder, hvor energiselskaberne har lettere ved at tjene penge. Derfor får Jensen i virkeligheden væ- sentligt mindre udbytte end eksemplet illustrerer, selv hvis håndværkeren giver hele tilskuddet videre. Det- te illustreres med følgende eksempel fordelt på en privat- og en erhvervscase: PRIVAT: Standard parcelhus m. naturgas - udskiftning af vinduer efter 10 år Betaling til ener- gispareordning kwh/år DKK/år Antal år Omkostning DKK Naturgas ,00 338,29 10, ,94 El 5.000,00 111,18 10, ,80 ERHVERV: En industrivirksomhed bruger 9 GWh om året. De udarbejder en ambitiøs plan der reducerer deres forbrug med 5% i 3 år. Betaling til energi- spareordningen kwh/år DKK/år Antal år Omkostning DKK 4.494,74 Tilskud fra ener- gispareordning Antal kwh pr. vindue Tilskud, øre pr. kwh Tilskud i alt Udskiftning fra termoruder til energiglas 10,00 280,50 0,35 981,75 Saldo ,99 År , ,52 1, ,52 År , ,30 1, ,30 År , ,38 1, , ,20 Tilskud ifm. årlig besparelse på 5% (hvor alt er til- skudsberettiget) kwh/år Tilskud, DKK pr. kwh Antal Tilskud DKK År ,00 0,35 1, ,00 År ,00 0,35 1, ,00 År ,00 0,35 1, ,75 Saldo , ,45 7

8 5. I STRID MED EU- LOVGIVNING? EU- retten indeholder et forbud mod at tildele privilegier til udvalgte virksomheder, da dette betragtes som statsstøtte. EU- retten kræver at tildeling af rettigheder skal ske åbent, gennemsigtigt og ikke- diskriminerende offentligt udbud. Dermed er indretningen af energispareindsatsen direktivstridig. I Danmark har netmonopoler fået den tildelt opgaven uden konkurrence. Monopolselskaberne har ikke betalt noget vederlag eller modydelse for de eksklusive rettigheder under energispareordningen og de hermed forbundne økonomiske og konkurrencemæssige fordele. Det er goder som monopolselskaberne og deres koncernforbundne kommercielle selskaber nyder godt af. De har derfor fået et gode forærende af staten. Dermed er det forbrugerne, der ultimativt set finansierer netselskabernes gratis eksklusive ret- tigheder. 6. DELOITTES EVALUERING (2015) Deloittes evaluering rammer i sin kritik nerven i det grundlæggende design af ordningen. Derfor foreslår Deloitte nemlig at ændre organiseringen af energispareindsatsen, så energispareforpligtelsen og ansvaret for indsatsen fremover flyttes fra netselskaberne til handelsselskaberne indenfor el-, gas- og oliebranchen. Da ordningen blev udtænkt for mere end 10 år siden, antog Energistyrelsen at markedet måske svært ved at løse opgaven med at levere energibesparelser. Derfor forpligtede politikerne monopolselskaberne til den opgave. Men siden har tingene udviklet sig. Energibesparelser er en integreret del af servicepakkerne til kunderne. Det ser vi i energiselskabernes salg- og markedsføringsindsats overfor kunderne, i breve, på hjemmesider, sociale medier osv. Det er en naturlig del af samtalen med kunderne på de kommercielle markeder. Den handel med energibesparelser, der foregår koncerninternt og mellem forpligtede monopoler, skaber ydermere en uhensigtsmæssig prisfastsættelse, fordi den sker på et uigennemsigtigt marked. Der skal være transparens og gennemsigtighed. I åbne, transparente markeder vil de problemer, som Deloitte har analyseret sig frem til, ikke opstå. Uigennemsigtig og med negativ udbudseffekt: Deloitte konkluderer, at informationen om ordnin- gen ikke er tilstrækkelig, den fremstår uigennemsigtig og giver en negativ udbudseffekt, fordi for få forbrugere kender til ordningen. Konsekvensen af dette er, at en mængde potentielle energi- spareprojekter ikke bliver gennemført. Alt dette medfører stigende priser pr. kwh, hvilket vi også har set klare tendenser til de seneste år. Konkurrenceforvridende og omkostningsineffektiv: Deloitte skriver videre, at reglerne ikke i til- strækkelig grad tilskynder til omkostningseffektivitet. Eksempelvis fordi monopolselskaberne lader alle el- kunder betale for omkostningerne til energispareindsatsen via en højere nettarif på el. Des- uden er det konkurrenceforvridende, at disse monopolselskaber kan overdrage opgaverne til egne koncernforbundne selskaber, der opererer kommercielt. Intet incitament til det, der har det største besparelsespotentiale: Herudover har ordningen intet incitament til det, der har det største besparelsespotentiale: Rådgivning. Deloitte konkluderer om monopolselskaberne, at de har større økonomisk incitament til at være formidler af tilskud til for- 8

9 brugerne for løsninger, som de allerede kender, og som de i mange tilfælde alligevel ville have skaf- fet af egen drift, men som har begrænset additionalitet (effekt). Administrationsomkostninger høje - og stadigt stigende: Det dokumenteres, at omkostningerne til administration har været kraftigt stigende fra Deloitte vurderer, at hvis monopolselska- berne havde nået deres sparemål, så ville administrationsomkostningerne være endnu højere. For 2014 vurderer branchen selv, at omkostningerne bliver endnu højere end hidtil set. 7. LØSNINGSFORSLAG Der er brug for at tænke markedsindretningen logisk igennem, så vi skaber effektive forsyningssektorer, der kan bære naturlige monopoler såvel som kommercielle virksomheder. Dette vil kunne fjerne den konkur- renceforvridende krydssubsidiering og dermed den regulatoriske eller overnormale profit, som med Energi- spareindsatsen har udviklet sig over tid. Det vil give billigere el til forbrugerne, mere miljø for pengene eller penge til at finansiere andre politiske initiativer. Med den ovennævnte lange liste af problemer og stigende omkostninger, så bør ordningen reduceres svarende til en minimumsordning svarende til gælden- de EU- krav. Dernæst er den vigtigste opgave at skabe transparens for derigennem at opnå mest miljø og effekt for pen- gene. Dette skal ske ved som også Deloitte påpeger at få løst de i ordningen iboende strukturelle pro- blemer. Det starter og slutter ved ansvarsplaceringen. En mulighed er at flytte den til uvildig tredjepart med det formål at få opgaven konkurrenceudsat generelt. At drive energibesparelser er ikke en forpligtelse men et gode, hvilket såvel Deloittes rapport som dette notat dokumenterer. De kommercielle elhandelsselska- ber bidrager gerne til at løse opgaven, og de kan dermed pålægges en forpligtelse baseret på antal solgte kwh. Elhandlerne får retten til at opkræve et gebyr på elregningen på op til 50 eller 60 ører for varetagelse af energispareordningen. Posten dækker alle omkostninger inkl. administration. Posten og opgaven flyttes med andre ord fra monopolregning, hvor der ikke er noget incitament for at holde omkostningen nede, over til den kommercielle del af regningen. Dette vil gøre omkostningen til en konkurrenceparameter dem, der er dyre, vil miste kunder. Ydermere vil løsningen også sætte en stopklods op i forhold til de aktu- elle problemer med krydssubsidiering fra monopolet til de øvrige kommercielle selskaber. Konkurrenceudsættelse af energispareordningen vil drive omkostningerne til energibesparelser ned, fordi fokus vil flytte fra at malke forbrugerne mest muligt til at tilbyde kunderne den bedste slutpris. Det vil være en kraftig forbedring i forhold til i dag, hvor der ikke er nogen bremse på omkostningerne, intet incitament, intet tilsyn og ingen sanktioner. Derfor rammer næsten alle besparelser loftet, fordi profitterne aflejres i de koncernforbundne elselskaber. Konkurrence vil kunne fjerne denne unødvendige, regulatoriske profit. Myndighedsrollen bliver dermed kraftigt forenklet. Der skal ikke længere føres tilsyn med om omkostnin- gernes niveau; om der administreres som aftalt osv. Fremover skal myndighederne alene fokusere på at sikre at kvaliteten af besparelserne er i orden. Denne model vil give elkunderne en besparelse på omkring millioner årligt. Dette estimat er beregnet på, at elselskaberne i dag køber besparelser for 30 ører og sælger for 55 ører inkl. administration. Konkurrence vil medføre en ny omkostning på 30 ører eller lavere. Worst case hvis konkurrencepresset ikke virker så bliver det ikke dyrere end i dag. Til gengæld bliver ordningen lovlig, og de konkurrenceforvridende elementer fjernes, og forbrugerne kan få mere miljø for pengene. 9

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016 Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Evalueringen resultater

Læs mere

Energiselskabernes energispareindsats. Dansk Energis foretræde for Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg 1. Oktober 2015

Energiselskabernes energispareindsats. Dansk Energis foretræde for Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg 1. Oktober 2015 Energiselskabernes energispareindsats Dansk Energis foretræde for Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg 1. Oktober 2015 Lars Aagaard, administrerende direktør Svar på udsagn fra De Frie Energiselskaber om

Læs mere

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Nyt fra Energistyrelsen Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Opfyldelse af sparemålet Omkostninger Hvad viser evalueringen? Aktiviteter og

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2016

Status for energiselskabernes energispareindsats 2016 Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 287 Offentligt Status for energiselskabernes energispareindsats 2016 Kontor/afdeling Center for Systemanalyse, Energieffektivitet og Global

Læs mere

Energispareindsatsen

Energispareindsatsen Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 82 Offentligt Energispareindsatsen Energipolitiskudvalg 19. november 2015 v/ adm.dir. Anders Millgaard, Modstrøm adm.dir. Jette Miller, De

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Folketinget, Christiansborg 1240 København K 23. oktober 2015 ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREFORPLIGTELSE

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette

Læs mere

Genforhandling af energisparaftalen

Genforhandling af energisparaftalen Genforhandling af energisparaftalen Overordnede fra evalueringen konklusioner Deloittes evaluering af energispareindsatsen viser samlet at set, at de(energiselskaberne) i betydelig det er en velfungerende

Læs mere

Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015

Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Kontor/afdeling Center for Erhverv og Energieffektivitet Dato 7. juni 2016 J.nr. 2016-6298 PJA/MCR/PB Sammenfatning Net- og distributionsselskaberne

Læs mere

Energispareordningen - Status og ny aftale

Energispareordningen - Status og ny aftale Energispareordningen - Status og ny aftale Chefkonsulent Peter Bach Summer School 2016 den 1. september 2016 Side 1 Er vi på rette vej? Side 2 Store effektiviseringer af bygninger Side 3 Store omlægninger

Læs mere

Etablering af et system for energisparebeviser som led i øgede forpligtelser for net- og distributionsselskaber

Etablering af et system for energisparebeviser som led i øgede forpligtelser for net- og distributionsselskaber NOTAT 23. april 2007 J.nr. Ref. JL Side 1/7 Etablering af et system for energisparebeviser som led i øgede forpligtelser for net- og distributionsselskaber Baggrund Som led i udmøntningen af Energispareaftalen

Læs mere

Detailmarkedet for elektricitet

Detailmarkedet for elektricitet 15. DECEMBER 2011 Agnete Gersing Detailmarkedet for elektricitet Pressebriefing PRESSEBRIEFING - DETAILMARKEDET FOR EL Mere konkurrence påel-markedet kan skabe store gevinster»konkurrencen pådetailmarkedet

Læs mere

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus på at reducere energiforbruget.

Læs mere

Aktuelt. Energiselskabernes Energispareindsats. 25. april 2017 Maria Rizzo

Aktuelt. Energiselskabernes Energispareindsats. 25. april 2017 Maria Rizzo Aktuelt Energiselskabernes Energispareindsats 25. april 2017 Maria Rizzo Det vil jeg fortælle om Kort intro Energispareindsatsen gennem tiden Den nye aftale Ændringer i forhold til aftalen af 2012 Omfattet

Læs mere

Status på øget energispareindsats

Status på øget energispareindsats Status på øget energispareindsats Per Jensen Funktionschef HMN Naturgas I/S 19-05-2010 1 Disposition Tilbageblik Den nye indsats i perioden 2010 2020 Hvad er der sket? Hvem har hvilke udfordringer? Spørgsmål

Læs mere

Prisloft i udbud for Kriegers Flak

Prisloft i udbud for Kriegers Flak Prisloft i udbud for Kriegers Flak Der er på baggrund af energiaftalen fra 2012 igangsat et udbud for opførelsen af en 600 MW havmøllepark på Kriegers Flak. Udbuddet forventes afsluttet i november 2016,

Læs mere

Behov for ændringer på detailmarkedet for el

Behov for ændringer på detailmarkedet for el Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 82 Offentligt Behov for ændringer på detailmarkedet for el Resumé: Næsten ingen husstande og små virksomheder skifter elselskab i Danmark, og skifteprocenten

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2010

Status for energiselskabernes energispareindsats 2010 N O T AT 6. juni 2011 J.nr. 2601/1244-0008 Ref. FG/JTJ Energieffektivisering Status for energiselskabernes energispareindsats 2010 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats pr. 30. juni 2007

Status for energiselskabernes energispareindsats pr. 30. juni 2007 NOTAT 4. januar 8 J.nr. 329/352-7 Ref. FG/MCR Generel energipolitik og energibesparelser Side 1/5 Status for energiselskabernes energispareindsats pr. 3. juni 7 Baggrund I henhold til bekendtgørelsen om

Læs mere

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne Denne folder henvender sig til alle boligejere ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus

Læs mere

Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats

Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats Peter Bach Årskonferencen Det frie Energimarked 2015 11. September 2015 Rammerne Langsigtede udfordringer 80-95 pct. reduktion af EU s GHG i

Læs mere

Energispareaftale - Status og ny aftale

Energispareaftale - Status og ny aftale Energispareaftale - Status og ny aftale Chefkonsulent Peter Bach DGF Gastekniske Dage 2016 den 3. maj 2016 Side 1 Dagsorden Evalueringen i 2015 Aktuel status Lidt om seneste stikprøve Nye aftale Side 2

Læs mere

Opgavebeskrivelse for Stikprøvekontrol af energiselskabernes energispareindsats Formål. 2. Baggrund for stikprøvekontrollen

Opgavebeskrivelse for Stikprøvekontrol af energiselskabernes energispareindsats Formål. 2. Baggrund for stikprøvekontrollen Opgavebeskrivelse for Stikprøvekontrol af energiselskabernes energispareindsats 2015 Kontor/afdeling Erhverv og energieffektivitet Dato 25. juli 2016 J nr. 2016-7575 /mcf/vkj/hea 1. Formål Formålet med

Læs mere

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Chefkonsulent Peter Bach Gastekniske Dage 2017 23. juni 2017 Side 1 Energiselskabernes indsats Side 2 Forbrug og effektiviseringer Store effektiviseringer

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2012

Status for energiselskabernes energispareindsats 2012 Status for energiselskabernes energispareindsats 2012 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har tilsammen indberettet realiserede energibesparelser på 8.524 TJ i 2012,

Læs mere

Aftalen mellem dansk fjernvarme og energiministeren

Aftalen mellem dansk fjernvarme og energiministeren Aftalen mellem dansk fjernvarme og energiministeren Hovedindhold af aftalen om energibesparelser nedskrevet til "kort format". Med baggrund i det energipolitiske forlig af 21. februar 2008 indgås der aftale

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015.

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. Punkt 10. Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. 2012-38084. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender, at den indsats, der er beskrevet

Læs mere

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

Klimaplan Tilskud til energieffektivisering i erhverv kombineret med ambitiøs implementering af energieffektiviseringsdirektivet

Klimaplan Tilskud til energieffektivisering i erhverv kombineret med ambitiøs implementering af energieffektiviseringsdirektivet N O T AT 29. april 2013, rev 30.maj 2013 J.nr. Ref. Hdu Klimaplan Tilskud til energieffektivisering i erhverv kombineret med ambitiøs implementering af energieffektiviseringsdirektivet 1. Beskrivelse af

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT. Omkostninger og priser på energibesparelser

BAGGRUNDSNOTAT. Omkostninger og priser på energibesparelser GGRUNDSNOTT Dok. ansvarlig: JM Sekretær: jlo Sagsnr: 06/196 Doknr: 12 27-03-2007 og priser på energibesparelser Med energispareforliget den 10. juni 2005 mellem regeringen, Dansk Folkeparti, S, SF og R

Læs mere

Vejledning til delt hjemmeside vedr. Intern Overva gning

Vejledning til delt hjemmeside vedr. Intern Overva gning Vejledning til delt hjemmeside vedr. Intern Overva gning Indhold Indledning... 2 Koncernens indgangsportal navn... 4 Koncernens indgangsportal reklamer mm.... 4 Netselskabets hjemmesideområde navn... 5

Læs mere

Notat om overflytning af energispareforpligtelsen

Notat om overflytning af energispareforpligtelsen 7514509 SFS/JNO/BONI Notat om overflytning af energispareforpligtelsen (sammendrag) 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Energistyrelsen er i færd med at undersøge, om energispareforpligtelsen, som inden for

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012

Energipolitisk aftale 2012 PI årsdag 2012 29. mar. 12 Energipolitisk aftale 2012 Procesindustriens årsdag Aftaleelementer Mere vedvarende energi Mere effektiv udnyttelse af energien Smart elnet mv. Transport Forskning, udvikling,

Læs mere

Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO

Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO 1. Indledning PSO-afgiften blev indført i forbindelse med aftale om

Læs mere

Dansk Energis høringssvar til bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder samt indtægtsrammebekendtgørelse

Dansk Energis høringssvar til bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder samt indtægtsrammebekendtgørelse Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Sendt pr. email til kgr@ens.dk samt irk@ens.dk Dok. ansvarlig: TJS Sekretær: EDR Sagsnr: s2017-045 Doknr: d2017-6747-9.0 04-05-2017 Dansk Energis høringssvar

Læs mere

Handlingsplan for energibesparelser Energirådgivning. v/ Bent Stubkjær, DONG

Handlingsplan for energibesparelser Energirådgivning. v/ Bent Stubkjær, DONG Handlingsplan for energibesparelser Energirådgivning v/ Bent Stubkjær, DONG Formand for Gasselskabernes DSM-udvalg Vejen frem mod den nye aftale 29. december 2004 10. juni 2005 22. september 2005???? 2005????

Læs mere

Resumé. Punkt 8 Energitilsynets møde den 19. december 2012 ENERGITILSYNET. 19-12-2012 Varme/Detail & Distribution «Sagsnummer»

Resumé. Punkt 8 Energitilsynets møde den 19. december 2012 ENERGITILSYNET. 19-12-2012 Varme/Detail & Distribution «Sagsnummer» ENERGITILSYNET Punkt 8 Energitilsynets møde den 19. december 2012 Orientering om benchmarking af omkostningerne i 2011 til energispareindsatsen hos net- og distributionsvirksomhederne indenfor el, naturgas

Læs mere

De godkendte metoder skal offentliggøres af Energi Fyn med angivelse af godkendelsesdatoen, jf. 1, stk. 3 i metodebekendtgørelsen.

De godkendte metoder skal offentliggøres af Energi Fyn med angivelse af godkendelsesdatoen, jf. 1, stk. 3 i metodebekendtgørelsen. Energi Fyn Net 13. oktober 2014 Sagnr. 14/10480 / LBA Deres ref. Afgørelse om anmeldte metoder Sekretariatet for Energitilsynet har modtaget Energi Fyn Nets (herefter Energi Fyn) anmeldelse af ny metode

Læs mere

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel N O T AT 24. august 2015 Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel 24, stk. 1 Danmark vejledende mål i henhold til artikel 3 er et absolut primært energiforbrug (bruttoenergiforbrug

Læs mere

Vejledning til særskilt hjemmeside vedr. Intern overva gning

Vejledning til særskilt hjemmeside vedr. Intern overva gning Vejledning til særskilt hjemmeside vedr. Intern overva gning Indhold Indledning... 2 Netselskabets hjemmeside navn... 4 Nethjemmeside påkrævede informationer... 5 Netselskabets hjemmeside reklamer mm....

Læs mere

Energisparebeviser. Energisparebeviser ERFA-Konference 30. August 2007

Energisparebeviser. Energisparebeviser ERFA-Konference 30. August 2007 Energisparebeviser Energisparebeviser ERFA-Konference 30. August 2007 Richard Schalburg Chefkonsulent Afdeling for innovation og energibesparelser Dansk Energi ris@danskenergi.dk Tlf.: 35300932 Mob.: 25291932

Læs mere

1. UDSKYDELSE AF ENGROSMODELLEN ER IKKE EN GRATIS OMGANG

1. UDSKYDELSE AF ENGROSMODELLEN ER IKKE EN GRATIS OMGANG ENERGISTYRELSEN Amaliegade 44 1256 København K København, den 10/3 2014. Vedr.: Høringssvar til lov om ændring af lov om elforsyning mv. Foreningen for De Frie Energiselskaber takker for muligheden for

Læs mere

Afgifter bremser genbrug af energi

Afgifter bremser genbrug af energi Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Bestyrelsens beretning for regnskabsåret 2015.

Bestyrelsens beretning for regnskabsåret 2015. Bestyrelsens beretning for regnskabsåret 2015. Jeg har hermed fornøjelsen af at aflægge bestyrelsens beretning for regnskabsåret 2015 for Nibe Elforsyning Net A.m.b.a. Resultatet af den primære drift har

Læs mere

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter

Læs mere

Energisparebenchmark for 2013

Energisparebenchmark for 2013 Punkt 5 Energitilsynets møde den 28. oktober 2014 (reviderede tal) 19. november 2014 Varme 14/05337 /PNV Energisparebenchmark for 2013 Resumé 1. Formålet med dette notat er at orientere Energitilsynet

Læs mere

Baggrundsnotat D: Håndtering af energibesparelser i EMMA

Baggrundsnotat D: Håndtering af energibesparelser i EMMA Baggrundsnotat D: Håndtering af energibesparelser i EMMA Energieffektiviseringer Effektivitetsforbedringer i det endelige energiforbrug dækker over forbedringer, der betyder at samme energitjeneste kan

Læs mere

Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg

Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Energicenter Aalborg Byrådet traf i 1992 beslutning om etablering af Energicenter Aalborg

Læs mere

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små

Læs mere

1 Kan andre form for tilskud indgå i det ramme, som. 2 Der står i ansøgningsvejledningen:

1 Kan andre form for tilskud indgå i det ramme, som. 2 Der står i ansøgningsvejledningen: Spørgsmål og svar vedrørende ansøgninger om tilskud til partnerskaber for energieffektive bygninger Status for spørgsmål og svar per 13. oktober 2016. Den 13. oktober. Tilføjet spørgsmål og svar nr 16.

Læs mere

NOTATARK- Solceller, VE og energi

NOTATARK- Solceller, VE og energi NOTATARK- Solceller, VE og energi Indledning Tilbage i 2011 og 2012 var der godt gang i solcelleanlæggene i Danmark. Byrådet besluttede i 2013 som en del af EU projektet ELENA at sætte for 10. mio. kr.

Læs mere

Energisparebeviser - hvad kan vi lære af udlandet?

Energisparebeviser - hvad kan vi lære af udlandet? Energisparebeviser - hvad kan vi lære af udlandet? Kirsten Dyhr-Mikkelsen A/S Hvad kan vi lære af udlandet? Opgave for Energistyrelsen: Udenlandske erfaringer Italien, Frankrig, Storbritannien m.fl. Hvilke

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

KENDER DU ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS? Få et bedre afsæt, når du hjælper dine kunder med energiforbedringer

KENDER DU ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS? Få et bedre afsæt, når du hjælper dine kunder med energiforbedringer KENDER DU ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS? Få et bedre afsæt, når du hjælper dine kunder med energiforbedringer ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus på at reducere

Læs mere

ENERGISPAREAFTALEN 2016-2020 - FJERNVARMENS TANKER. Louise Overvad Jensen

ENERGISPAREAFTALEN 2016-2020 - FJERNVARMENS TANKER. Louise Overvad Jensen ENERGISPAREAFTALEN 2016-2020 - FJERNVARMENS TANKER Louise Overvad Jensen OVERORDNET VIL VI ARBEJDE FOR Stabile rammer! Den aftale, der forhandles, løber perioden ud, dvs. til og med 2020, så vi sikrer

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

ENERGISPAREBENCHMARK 2015

ENERGISPAREBENCHMARK 2015 Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 36 Offentligt PUNKT 5 ENERGITILSYNETS MØDE DEN 25. OKTOBER 2016 ENERGISPAREBENCHMARK 2015 25. oktober 2016 Varme 15/07538 TOFR RESUMÉ 1.

Læs mere

Liberalisering og øget konkurrence på postområdet

Liberalisering og øget konkurrence på postområdet Analyse: Liberalisering og øget konkurrence på postområdet Sammenfatning 1 Om analysen Denne analyse er gennemført af Lauritzen Consulting v/ Finn Lauritzen for CEPOS. Analysen af postområdet indgår i

Læs mere

Mulige gevinster/besparelser ved et reguleringseftersyn af elsektoren

Mulige gevinster/besparelser ved et reguleringseftersyn af elsektoren 18. januar 2012 J.nr. 3401/1001-3796 Ref. Energiforsyning Mulige gevinster/besparelser ved et reguleringseftersyn af elsektoren Indledning og sammenfatning Dette notat beskriver potentielle besparelser

Læs mere

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2014

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2014 Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 14 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og

Læs mere

Anvendelse af oprindelsesgarantier. Notat fra Det Økologiske Råd

Anvendelse af oprindelsesgarantier. Notat fra Det Økologiske Råd Anvendelse af oprindelsesgarantier Notat fra Det Økologiske Råd Resumé Oprindelsesgarantier er jf. direktiv om vedvarende energi beviser på, at den elproduktion som ligger til grund for garantien, er produceret

Læs mere

ENERGISPAREBENCHMARK 2014

ENERGISPAREBENCHMARK 2014 PUNKT 6 ENERGITILSYNETS MØDE DEN 27. OKTOBER 2015 ENERGISPAREBENCHMARK 2014 29. oktober 2015 Varme 15/07538 TOFR RESUMÉ 1. Formålet med dette notat er at orientere Energitilsynet forud for sekretariatets

Læs mere

Det vurderes, at overtagelsen af enekontrollen med disse aktiviteter og aktier udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. 12 a, stk. 1, nr. 2.

Det vurderes, at overtagelsen af enekontrollen med disse aktiviteter og aktier udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. 12 a, stk. 1, nr. 2. 20-06-2011 ITE 4/0120-0401-0075 /ASL Godkendelse: HEF Himmerlands Elforsyning A.m.b.a. overtager AKE Forsyning A/S og visse aktiver og aktiviteter af AKE Net Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den

Læs mere

BILAG 1 - Lovgrundlag

BILAG 1 - Lovgrundlag BILAG 1 - Lovgrundlag 1. I henhold til 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1452 af 16. december 2013 om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder pålægges net- og distributionsvirksomheder at

Læs mere

Beregning af energibesparelser

Beregning af energibesparelser Beregning af energibesparelser Understøtter energibesparelser den grønne omstilling? Christian Holmstedt Hansen, Kasper Jessen og Nina Detlefsen Side 1 Dato: 23.11.2015 Udarbejdet af: Christian Holmstedt

Læs mere

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2015

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2015 Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2015 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små

Læs mere

GÅR DINE KUNDER GLIP AF TILSKUDSKRONER?

GÅR DINE KUNDER GLIP AF TILSKUDSKRONER? GÅR DINE KUNDER GLIP AF TILSKUDSKRONER? Giv markedets højeste energisparetilskud til jeres kunder Viegand Maagøe rådgiver om energi og klima for offentlige og private virksomheder og har de senere år været

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Energiselskabernes energispareaktiviteter og spillereglerne. Michael Høj-Larsen.

Energiselskabernes energispareaktiviteter og spillereglerne. Michael Høj-Larsen. Energiselskabernes energispareaktiviteter og spillereglerne. Michael Høj-Larsen. Disposition Loven/Bekendtgørelsen. Energiselskabernes krav. Energiselskabernes muligheder. Energiselskabernes tilbud (indsatsen).

Læs mere

Meddelelse til Kommissionen om metoder til anvendelse af ordningerne for energispareforpligtelser

Meddelelse til Kommissionen om metoder til anvendelse af ordningerne for energispareforpligtelser I MP LE ME NTERING AF E NE RG I - E FFEKTIVITE TSDI RE K TIVET 27. november 2013 J..nr. 2532/1650-0001 Ref. PB/ Byggeri og energieffektivitet Meddelelse til Kommissionen om metoder til anvendelse af ordningerne

Læs mere

Samråd i ERU den 17. juni spørgsmål AL, AM og AN efter ønske fra Frank Aaen (EL) om Betalingsservice.

Samråd i ERU den 17. juni spørgsmål AL, AM og AN efter ønske fra Frank Aaen (EL) om Betalingsservice. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 290 Offentligt NOTAT 17. juni 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Samråd i ERU den 17. juni 2013 - spørgsmål AL, AM og AN efter ønske fra Frank Aaen

Læs mere

Evaluering af energiselskabernes energispareindsats

Evaluering af energiselskabernes energispareindsats Evaluering af energiselskabernes energispareindsats Oplæg den 26. marts Anbefalinger Deloitte Business Consulting A/S 26. marts 2015 Indholdet af præsentationen 1. Evaluering overblik over omfang, formål

Læs mere

Energibesparelser i eksisterende bygninger

Energibesparelser i eksisterende bygninger Energibesparelser i eksisterende bygninger Økonomisk støtte, mærkningsordninger mv. Chefkonsulent Peter Bach LavEByg konference den 22. april 2009 Langsigtet mål Langsigtede mål at Danmark skal være 100

Læs mere

VE til proces set fra et. energiselskab

VE til proces set fra et. energiselskab VE til proces set fra et Hvem er vi? energiselskab v. Christina Monrad Andersen Lokalenergi Handel A/S To veje til at få tilskud VE til proces: Projekter som erstatter fossile brændsler til procesformål

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

DANSK FJERNVARMES REGIONALMØDE Direktør Kim Mortensen

DANSK FJERNVARMES REGIONALMØDE Direktør Kim Mortensen DANSK FJERNVARMES REGIONALMØDE 2016 Direktør Kim Mortensen SIDEN SIDST I FJERNVARMENS HUS ENERGISPAREAFTALE REGULERING / IB LARSEN UDVALGET ENERGIPOLITISK STATUS FOKUSPUNKTER I 2016 DANSK FJERNVARME DEN

Læs mere

Byggeerhvervets udspil til en mere energieffektiv bygningsbestand. Hvordan reducerer vi energiforbruget i den bestående bygningsmasse?

Byggeerhvervets udspil til en mere energieffektiv bygningsbestand. Hvordan reducerer vi energiforbruget i den bestående bygningsmasse? Byggeerhvervets udspil til en mere energieffektiv bygningsbestand. Hvordan reducerer vi energiforbruget i den bestående bygningsmasse? Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Disposition Hvor bruges energien?

Læs mere

Energiselskaberne, energieffektivitet og innovation

Energiselskaberne, energieffektivitet og innovation Energiselskaberne, energieffektivitet og innovation Anders Stouge, vicedirektør 20. november 2012 20-11-2012 side 1 Andes Stouge Agenda 1. Dansk Energi hvor er vi på vej hen? 2. Nye vinde ændringer sker

Læs mere

SEAS-NVE A/S. SEAS-NVE er Danmarks største kundeejede energiselskab

SEAS-NVE A/S. SEAS-NVE er Danmarks største kundeejede energiselskab SEAS-NVE A/S SEAS-NVE A/S SEAS-NVE er Danmarks største kundeejede energiselskab SEAS-NVE har i dag ca. 335.000 andelshavere. Omsætning total kr. 1.100.000.000,- Rådgivning kr. 26.000.000,- Total besparelser

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

N O T AT 26. februar 2015

N O T AT 26. februar 2015 N O T AT 26. februar 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energiaftalen i februar og hvad så nu? Mikkel Sørensen Energipolitisk aftale 21. februar 2008: En aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne,

Læs mere

NOTAT 30. juni Klima og energiøkonomi. Side 1

NOTAT 30. juni Klima og energiøkonomi. Side 1 NOTAT 30. juni 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført et pilotprojekt

Læs mere

Notat. Indledning. Bilag 7_Slutrapport_Energispareaftalen på transportområdet

Notat. Indledning. Bilag 7_Slutrapport_Energispareaftalen på transportområdet Notat Dok. ansvarlig: AJE Sekretær: Sagsnr: s2014-348 Doknr: d2015-3245-1.0 09-03-2015 Bilag 7_Slutrapport_Energispareaftalen på transportområdet Indledning Under Energistyrelsens forsøgsordning for elbiler

Læs mere

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG FOR SETS TILSYN MED INDBERETNING AF PRISER M.V. PÅ ELPRIS.DK OG VIRKSOMHEDENS HJEMMESIDE

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG FOR SETS TILSYN MED INDBERETNING AF PRISER M.V. PÅ ELPRIS.DK OG VIRKSOMHEDENS HJEMMESIDE 28. marts 2017 Ret & Administration 16/13465 SBCL ADMINISTRATIONSGRUNDLAG FOR SETS TILSYN MED INDBERETNING AF PRISER M.V. PÅ ELPRIS.DK OG VIRKSOMHEDENS HJEMMESIDE BAGGRUND 1. Ret og Administration har

Læs mere

EnergiMidt Net A/S Tietgensvej 2-4 8600 Silkeborg. Afgørelse

EnergiMidt Net A/S Tietgensvej 2-4 8600 Silkeborg. Afgørelse EnergiMidt Net A/S Tietgensvej 2-4 8600 Silkeborg 29. oktober 2010 Sag 4/0720-0101-0170 / DM Deres ref. Afgørelse ENERGITILSYNET sekretariatsbetjenes af KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN Energitilsynet

Læs mere

Kontraktbilag A Kravspecifikation

Kontraktbilag A Kravspecifikation Kontraktbilag A Kravspecifikation Side 1 af 5 1 Indledning Nærværende kontraktbilag fastsætter de mindstekrav, der gælder for anskaffelse af indberetningsberettigede energibesparelser (herefter benævnt

Læs mere

- at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats

- at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats Lovforslaget kendetegnes ved, - at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats - at der ikke er afsat yderligere økonomiske midler, men at bevillingerne tværtimod er

Læs mere

Stillings- og personprofil. Kontorchef til Center for Energibesparelser Energitilsynet

Stillings- og personprofil. Kontorchef til Center for Energibesparelser Energitilsynet Stillings- og personprofil Kontorchef til Center for Energibesparelser Energitilsynet Maj 2017 Opdragsgiver Sekretariatet for Energitilsynet Adresse Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: 41 71 54 00 www.energitilsynet.dk

Læs mere

Danske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte

Danske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte DI Den 13. september 21 Danske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte Industrien skaber mere og mere

Læs mere

Forstå din elregning

Forstå din elregning Forstå din elregning Når rudekuverten med din elregning dumper ind ad brevsprækken, er det ikke kun dit elselskab, du punger ud til. Den egentlige elpris udgør kun cirka en fjerdedel af din samlede elregning.

Læs mere

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at

Læs mere

Lovforslag: Kraftvarmeværker har flere støttemuligheder hvis de omstiller til biomasse VE TIL PROCES FÅR NYT ANSØGNINGSSKEMA OG REVIDERET VEJLEDNING

Lovforslag: Kraftvarmeværker har flere støttemuligheder hvis de omstiller til biomasse VE TIL PROCES FÅR NYT ANSØGNINGSSKEMA OG REVIDERET VEJLEDNING Kære Læser Det er blevet tid til nyt fra VE til proces-ordningen. Siden ordningens start har VE til proces modtaget knap 450 ansøgninger for mere end 900 mio. kr. I 2015 har VE til proces-ordningen 340

Læs mere

PRISSTATISTIK FOR FORSY- NINGSPLIGTPRODUKTER

PRISSTATISTIK FOR FORSY- NINGSPLIGTPRODUKTER 1. KVARTAL 216 PRISSTATISTIK FOR FORSY- NINGSPLIGTPRODUKTER Side 1/8 ENERGITILSYNET PRISSTATISTIK FOR FORSYNINGSPLIGTPRODUKTER INDLEDNING Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er

Læs mere