ENERGISPAREINDSATSEN KOSTER FORBRUGERNE DYRT OG FORVRIDER KONKURRENCEN
|
|
- Tilde Lorentzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget (1. samling) KEB Alm.del Bilag 280 Offentligt ENERGISPAREINDSATSEN KOSTER FORBRUGERNE DYRT OG FORVRIDER KONKURRENCEN 1. SAMMENFATNING FAKTA Omfang: I 2015 betaler elkunder og virksomheder i omegnen af 2 mia. kr. for at realisere energibe- sparelser 1. Ud over de forbrugerbetalte midler til energibesparelser, er der afsat en pulje på Finans- loven, der skal fremme VE i virksomhedernes produktionsprocesser på 250 mio. kr. i 2013 og 500 mio. kr. årligt fra Omkostningen er stigende men er ikke synlig, da den opkræves som et element i nettariffen og abonnement uden specifikation 3. Fejl: I Energistyrelsens årlige stikprøvekontrol i 2012 var resultatet, at der var i alt 66 fejl i de 54 sager. Det svarer til, at der var fejl i 36 % af de udvalgte sager. Fejlene er fordelt over 10 af de 15 selskaber, hvorfor kun fem selskaber ingen fejl havde. Overimplementering: Danmark overopfylder målet med 1,5 pct. ift. den målsætning, som Danmark har forpligtet sig på 4, dvs. at Danmark bruger langt flere penge på energibesparelser end krævet af EU s Energibesparelsesdirektiv. RESULTAT I mod hensigten tjener de tidligere monopolselskaber penge på, hvad der skulle være en hvile- i- sig- selv- ordning. Dette er både fordyrende og konkurrenceforvridende. Halvdelen af energibesparelserne ville ifølge Deloittes evaluering (2015) realiseres uanset tilskud, og besparelserne er dermed ikke et resultat af monopolernes indsats. Forbrugere og virksomheder har en årlig meromkostning på 660 mio. kr. som følge af fraværende konkurrence og uhensigtsmæssigt myndighedsarbejde. 5 Energispareordningen er konkurrenceforvridende, fordi den åbner for ulovlig krydssubsidiering og giver koncernforbundne selskaber (som ejer et monopolnet) fordele, som andre ikke har. Den danske implementering af Energispareordningen er i strid med EU- lovgivningen, idet uaf- hængige elhandelsselskaber og koncerner med netselskaber forskelsbehandles. Ordningens indretning og administration har medført betydelig konkurrencefordrejning og merom- kostning (spild) i realiseringen af de politisk fastsatte mål. Gennemsigtigheden er lav. Der er stort set ingen transparens eller mulighed for at kontrollere eller føre tilsyn med ordningen. Der er ingen sanktioner for overtrædelser. 1 Kilde: besparelser/energiselskabernes- spareindsats/lovgrundlagkontrologresultater/energispareaftalen_af_13._november_2012_.pdf 2 Kilde: besparelser/energiselskabernes- spareindsats/lovgrundlagkontrologresultater/energispareaftalen_af_13._november_2012_.pdf - side 1. 3 Kilde: Telefonisk oplyst af Energitilsynet 28. april Netselskaberne kan opkræve 50 pct. af omkostningerne på abonnement og 50 pct. af omkostningerne på nettariffen. Virksomheder og forbrugere bør betale den samme andel af deres kwh, men det er uklart, hvordan der føres tilsyn hermed. 4 Kilde: Mail fra ENS 11/5-15: EU's energieffektivitetsdirektiv artikel 7, stk. 1 fastlægger, at medlemslandende skal gennemføre initiativer, som frem til 2020 medfører årlige energibesparelser på mindst 1,5 pct. af det årlige energisalg ekskl. forbruget til trans- port. Målet for de danske energispareforpligtelser er ifølge energiaftale af november 2012 årligt i 2013 og 2014 på 10, 7 PJ svaren- de til 2,6 pct. af slutforbruget af energi. I er det årlige mål fastsat til 12,2 PJ svarende til 3,0 pct. af slutforbruget af ener- gi. Det betyder, at Danmark overopfylder målet på 1,5 pct. af slutforbruget som det fremgår af Artikel 7. 5 Energibesparelser købes i markedet til ører per sparet kwh. Men indberettes til 50 ører i Dertil kommer at admini- strationsomkostninger forekommer at være høje. De 660 MDK er beregnet på 3,3 TWh og en meromkostning på 20 ører per sparet kwh. 1
2 LØSNINGER Ansvaret flyttes: Opgaven konkurrenceudsættes reelt ved at flytte ansvaret til elhandelselskaberne således, at ydelsen bliver del af en konkurrenceudsat pris (i modsætning tarif og abonnement). Al- ternativt at det placeres hos uvildig tredje part gennem udbud. Reduktion: Omfanget af ordningen reduceres således, at det svarer til kravene i EU- direktivet. 2. ENERGISPAREORDNINGEN ER TÆNKT SOM EN HVILE- I- SIG SELV AKTIVITET Siden 2006 har net- og distributionsmonopolerne indgået aftaler med klima-, energi- og bygningsministeren om at opfylde de politisk fastsatte mål om energieffektivisering. Målene skal sikre målet om 20 pct. energibesparelser. Energibesparelserne realiseres hos både virksomheder og private elforbrugere. Net- og distributionsmonopolerne får dækket deres omkostninger for opgaveløsningen ved at opkræve de fulde omkostninger på forbrugernes distributionsregning. Tænkningen er, at der findes energibesparelser, som slutkunderne ikke selv får høstet, selvom de høje dan- ske energiafgifter giver et klart incitament. Ordningens logik er med andre ord at skabe besparelser, som ellers ikke ville være blevet realiseret, og at det giver samfundsøkonomisk mening at indhente dem 6. Den samlede opgørelse viser, at der for det gennemsnitlige projekt er en annuiseret samfundsøkonomisk netto- fordel på 3,8 øre per sparet kwh på tværs af husholdninger og erhverv 7. Situationen er, at den samfundsmæssige fordel pga. overvægt af erhvervsprojekter (som bidrager med et overskud på 17,1 øre) giver en samfundsmæssigt overskud på 9,7 øre pr. kwh. I takt med at erhvervspro- jekterne bliver færre, må det derfor forventes, at den samfundsmæssige effekt falder. Samlet set skal selskaberne realisere TJ besparelser hvert år i perioden , hvilket svarer til 3,3 TWh (milliarder kwh) 8. I følge Dansk Energi modsvarer det husstandes samlede energiforbrug. Det kostede i 2013 virksomheder såvel som husholdninger 40,5 ører per sparet kwh årligt. Brancheorgani- sationer og energiselskaberne rapporterer et prisniveau på 50 ører/kwh i 2014 og der er forventning om store prisstigninger fremadrettet 9, da de nemme besparelser er realiseret. På baggrund af Deloittes ana- lyse kan man derfor konkludere, at ordningen allerede nu medfører et betydeligt samfundsmæssigt tab grundet omkostningsstigningerne. Omkostning for slutkunder på 1,7 mia. kr. årligt i 2015 og frem til 2020, hvis omkostningen blot bliver på de minimum 50 ører som netselskaberne forventer. Hvis prisen holdes på 40 ører i gennemsnit er den årlige omkostning 1,4 mia. Oven i dette beløb kan lægges administrationsomkostninger, som energiselskaberne er berettiget til at opkræve via deres regulerede tariffer/abonnement samt de øremærkede midler til at fremme VE i virksomhedernes produktionsprocesser. Det samlede omfang er dermed knap 2 mia. DKK. Sådan som ordningen oprindeligt var tænkt, så skulle pengene føres tilbage slutkunderne i form af direkte tilskud eller konkrete besparelser, fordi ordningen skulle være en non- profit- ordning efter hvile- i- sig- selv- 6 Deloitte når i deres evaluering fra 2015 frem til, at der skabes værdi på 6,8 ører per investeret 40,5 ører. Prisen på besparelser er siden steget til 50 ører og forventes at stige yderligere. Dvs. at værdien bliver forringet. 7 Kilde: Deloittes rapport (2015:6). 3,6 TJ = MWh = kwh. 9 Deloitte (2015:7). Evaluering af energiselskabernes energisparesindsats. 2
3 princippet. Omkostningen skulle med andre ord kun udgøre det tab, som blev foranlediget af de omkost- ninger, som selskabernes havde til administration af ordningen. 3. SÅDAN FUNGERER ORDNINGEN I PRAKSIS I praksis kører ordningen ikke efter hvile- i- sig- selv- princippet. Det beløb, der ledes tilbage til kunderne, er dog langt under det årlige marked på knap 2 mia. kr. 10 Det er formodentlig omkring 50 pct.. Monopolsel- skaber tilgodeser deres egne koncernselskaber og aflejrer en skjult avance af i eget koncernregi før indbe- retning af energibesparelsesomkostninger til staten. Nedenfor illustreres hvordan avance aflejres. Der tages udgangspunkt i offentligt tilgængelige oplysninger fra 2013 vedrørende et konkret selskab. Det understreges, at fremgangsmåden ikke adskiller sig fra den, der anvendes i andre selskaber: Metoden svarer i princippet til de såkaldte moms- karusseller, hvor interne handler forøger en vares værdi med henblik på at snyde skattemyndighederne via ulovlige momsrefusioner. I tilfældet med energibespa- relserne, der er det ikke staten men forbrugerne, der bliver malket. 10 Klide: Bl.a. Dansk Energi s oplæg (2012): Energiselskaberne, energieffektivitet og innovation. 3
4 Nedenstående tabel indeholder tilgængelige oplysninger om udvalgte elkoncerner. 11 Det fremgår her, at: Priserne for at realisere besparelserne koster elkunderne i deres områder fra 42 til 64 ører per spa- ret kwh. Denne variation ville ikke opstå i et effektivt og reelt konkurrenceudsat marked. Det fremgår, at netselskaberne opkræver 0 til 17 ører i administration. At den forskel eksisterer hen over årene indikerer, at tilsynet ikke er tilstrækkeligt fokuseret på omkostningseffektiv drift af ord- ningen. Eksempelvis opgiver EnergiMidt til Energitilsynet og Energistyrelsen, at de bruger 10 MDK årligt på at administrere ordningen, hvilket i runde tal svarer til fuldtidsansatte. Det matcher ikke umiddelbart forretningsomfanget og den type opgaver, som lovligt kan dækkes under admini- stration. Ordningen skaber ikke incitament til omkostningseffektivitet. Net Monopol 1 Net Monopol 2 Net Monopol 3 Net Monopol 4 Net Monopol 5 Administration (TDKK) 6.020, , ,06 0, ,06 Erhvervelse (TDKK) , , , , , , , , , ,50 Mål (MWh) , , , , ,00 Realiseret (MWh) , , , , ,40 91% 75% 75% 105% 91% Pris pr. kwh (øre) 0,54 0,64 0,48 0,46 0,42 - administration (øre) 0,05 0,14 0,09 0,00 0,17 - erhvervelse (øre) 0,49 0,50 0,39 0,46 0,25 Administration % 9,8% 22,0% 18,6% 0,0% 41,0% Erhvervelse % 90,2% 78,0% 81,4% 100,0% 59,0% Distribuerede MWh Pris partner 0,39 0,32 0,32 0,30 0,30 Aftale indgået med A/S 1 A/S 2 A/S 3 A/S 4 A/S 5 Profit til koncern- selskab , , , , ,00 Administration , , ,00 0, ,00 I alt , , , , ,00 4
5 Konklusionen er, at monopoltænkning og markedslogik blandes sammen. Resultatet er en uigennemsigtig ordning, der er svær at føre tilsyn med, og et marked der bliver umuligt at komme ind i for andre aktører på lige vilkår. 4. ENERGIVIRKSOMHEDERNES UTILSIGTEDE AVANCE FORVRIDER KONKURRENCEN BETYDELIGT Det forhold at kun energivirksomheder, som ejer et monopol- eller distributionsnet, har pligt til at indhen- te energibesparelser forvrider på konkurrence på to måder: a) Energibesparelser integreres ind i energisalget b) Krydssubsidiering fra monopol til konkurrenceudsatte områder. Ad a) Integration med energisalget Koncernforbundne energiselskaber har en unik position, fordi de kan tilbyde energibesparelser i forbindelse med deres energileverance, dvs. at monopolselskabet tilbyder forbrugerne pakkeløsninger i form af en attraktiv medfinansieret energispareydelse ved indgåelse af en energileveranceaftale med monopolselska- bets elhandelsselskab, der også kan være koncernens energispareselskab. Monopolselskaberne behøver ikke kræve betaling for besparelserne de fremskaffer og kan endda yde kon- tante tilskud, fordi besparelserne kan dækkes via nettarif og abonnement. Koncernforbundne el- og gas- handelsselskaber kan dermed vinde eller genvinde forbrugere med salgsargumenter og produktegenska- ber, som uafhængige elhandelsselskaber ikke kan matche. Den dybe integration af energibesparelser i monopolselskabernes kommercielle søsterselskabers salgs-, markedsførings- og samlede forretningsmodeller er dybt konkurrenceforvridende. Ad b) Ulovlig krydssubsidiering: Overførsel af værdier fra eet selskab til et andet Der finder forskellige former for ulovlig krydssubsidiering sted i forbindelse med ordningen: Salg- og markedsføringsomkostninger: Energispareindsatsen anvendes aktivt i markedsføringsakti- viteter. Når der sendes breve til tabte kunder, så indgår budskabet om energibesparelser som regel i brevet. Dermed kan omkostningen til udarbejdelse bæres af energispare kassen, fordi det kan kategoriseres som en informationsindsats. Monopolselskabernes betaling til deres koncernforbundne energispareselskab for administrationen af ordningen skaber i sig selv mulighed for bidrag til finansieringen af den markedsføring, som energispareselskaberne og/eller netselskabernes kommercielle elhandelsselskaber udfører. De midler udnyttes til at vinde markedsandele bl.a. på elhandelsmarkedet på bekostning af de uaf- hængige elhandelsselskaber. Myndighederne svigter deres tilsynsopgave her, hvilket blot forstær- 5
6 ker problematikken. Der er i realiteten intet tilsyn med overførsel af værdier her hverken i kro- ner/ører eller i medgået tid i form af medarbejdertimer. Sammensmeltning af kommunikationen: Al kommunikation omkring ordningen foregår via elhand- lernes hjemmesider og ikke via aftaleparten monopolselskabernes hjemmeside. Dette krav er nedfældet i to vejledninger fra Energistilsynet om selskabernes hjemmeside. Kravet overholdes ikke især fordi der ingen sanktioner er for at lade være, og dernæst fordi føres der heller ikke tilsyn hermed. Et andet eksempel er winback- breve. Et tredje eksempel er sociale medier. Et fjerde ek- sempel er sponsorater herunder stadion- og bandereklamer. Et femte er kontaktpunkter som te- lefon og e- mails, hvor den fælles indgang til alle de koncernforbundne selskaber bruges til bl.a. winback af tabte kunder. Alt i alt er der tale om, at selskabernes brand og konkurrenceposition udnyttes og styrkes på bekostning af den fri og lige konkurrence. Det er skadeligt for købekraft og produktivitet, og dermed den velfærd og vel- stand, som vi som samfund er i stand til at skabe. I nedenstående tabel er omkostningen pr. kwh beregnet. Udgangspunktet er forbruget i 2013, spare- målet for samt branchens forventning til en omkostning pr. besparet kwh i 2015 på 50 øre pr. kwh. Forbrug TWh Sparemål PJ Sparemål GWh Omkostning MDKK Tillæg pr. kwh Olie 71,46 0,60 166,67 83,33 0,12 Naturgas 18,27 2,30 638,89 319,44 1,75 El 31,23 5, ,89 694,44 2,22 Fjernvarme 29,63 4, ,44 597,22 2,02 I alt 150,59 12, , ,44 1,13 6
7 For Jens Jensen, der har et kwh elforbrug på kwh, betyder det følgende: 1. Jensen betaler bidrag til energispareordningen: 2,22 øre pr. kwh via tariffen og abonnement til el- netselskabet, og 1,75 øre pr. kwh til naturgasselskabet 2. Jensen bestiller en håndværker til at skrifte vinduer fra termoglas til energiglas. Håndværkeren har en aftale med Energispare A/S, at de vil aftage de energibesparelser han udfører til 30 øre pr. kwh. Håndværkeren modregner tilskuddet i sin pris til Jensen. 3. Håndværkeren udfører projektet, dokumenterer besparelsen, og sælger denne til Energispare A/S. 4. Energispare A/S videresælger, uden at tilføre væsentlig værdi, energibesparelsen til det koncernre- laterede Netselskab AmbA til 50 øre pr. kwh. 5. Netselskabet beder det koncernforbundne selskab Service A/S kvalitetssikre og indberette energi- besparelsen på vegne af netselskabet. For dette afregner Service A/S en fast pris eller et beløb på 5-15 ører pr. kwh. I virkeligheden er regnestykket rigtig dårligt for Jensen, fordi de fleste besparelser realiseres hos erhvervs- virksomheder, hvor energiselskaberne har lettere ved at tjene penge. Derfor får Jensen i virkeligheden væ- sentligt mindre udbytte end eksemplet illustrerer, selv hvis håndværkeren giver hele tilskuddet videre. Det- te illustreres med følgende eksempel fordelt på en privat- og en erhvervscase: PRIVAT: Standard parcelhus m. naturgas - udskiftning af vinduer efter 10 år Betaling til ener- gispareordning kwh/år DKK/år Antal år Omkostning DKK Naturgas ,00 338,29 10, ,94 El 5.000,00 111,18 10, ,80 ERHVERV: En industrivirksomhed bruger 9 GWh om året. De udarbejder en ambitiøs plan der reducerer deres forbrug med 5% i 3 år. Betaling til energi- spareordningen kwh/år DKK/år Antal år Omkostning DKK 4.494,74 Tilskud fra ener- gispareordning Antal kwh pr. vindue Tilskud, øre pr. kwh Tilskud i alt Udskiftning fra termoruder til energiglas 10,00 280,50 0,35 981,75 Saldo ,99 År , ,52 1, ,52 År , ,30 1, ,30 År , ,38 1, , ,20 Tilskud ifm. årlig besparelse på 5% (hvor alt er til- skudsberettiget) kwh/år Tilskud, DKK pr. kwh Antal Tilskud DKK År ,00 0,35 1, ,00 År ,00 0,35 1, ,00 År ,00 0,35 1, ,75 Saldo , ,45 7
8 5. I STRID MED EU- LOVGIVNING? EU- retten indeholder et forbud mod at tildele privilegier til udvalgte virksomheder, da dette betragtes som statsstøtte. EU- retten kræver at tildeling af rettigheder skal ske åbent, gennemsigtigt og ikke- diskriminerende offentligt udbud. Dermed er indretningen af energispareindsatsen direktivstridig. I Danmark har netmonopoler fået den tildelt opgaven uden konkurrence. Monopolselskaberne har ikke betalt noget vederlag eller modydelse for de eksklusive rettigheder under energispareordningen og de hermed forbundne økonomiske og konkurrencemæssige fordele. Det er goder som monopolselskaberne og deres koncernforbundne kommercielle selskaber nyder godt af. De har derfor fået et gode forærende af staten. Dermed er det forbrugerne, der ultimativt set finansierer netselskabernes gratis eksklusive ret- tigheder. 6. DELOITTES EVALUERING (2015) Deloittes evaluering rammer i sin kritik nerven i det grundlæggende design af ordningen. Derfor foreslår Deloitte nemlig at ændre organiseringen af energispareindsatsen, så energispareforpligtelsen og ansvaret for indsatsen fremover flyttes fra netselskaberne til handelsselskaberne indenfor el-, gas- og oliebranchen. Da ordningen blev udtænkt for mere end 10 år siden, antog Energistyrelsen at markedet måske svært ved at løse opgaven med at levere energibesparelser. Derfor forpligtede politikerne monopolselskaberne til den opgave. Men siden har tingene udviklet sig. Energibesparelser er en integreret del af servicepakkerne til kunderne. Det ser vi i energiselskabernes salg- og markedsføringsindsats overfor kunderne, i breve, på hjemmesider, sociale medier osv. Det er en naturlig del af samtalen med kunderne på de kommercielle markeder. Den handel med energibesparelser, der foregår koncerninternt og mellem forpligtede monopoler, skaber ydermere en uhensigtsmæssig prisfastsættelse, fordi den sker på et uigennemsigtigt marked. Der skal være transparens og gennemsigtighed. I åbne, transparente markeder vil de problemer, som Deloitte har analyseret sig frem til, ikke opstå. Uigennemsigtig og med negativ udbudseffekt: Deloitte konkluderer, at informationen om ordnin- gen ikke er tilstrækkelig, den fremstår uigennemsigtig og giver en negativ udbudseffekt, fordi for få forbrugere kender til ordningen. Konsekvensen af dette er, at en mængde potentielle energi- spareprojekter ikke bliver gennemført. Alt dette medfører stigende priser pr. kwh, hvilket vi også har set klare tendenser til de seneste år. Konkurrenceforvridende og omkostningsineffektiv: Deloitte skriver videre, at reglerne ikke i til- strækkelig grad tilskynder til omkostningseffektivitet. Eksempelvis fordi monopolselskaberne lader alle el- kunder betale for omkostningerne til energispareindsatsen via en højere nettarif på el. Des- uden er det konkurrenceforvridende, at disse monopolselskaber kan overdrage opgaverne til egne koncernforbundne selskaber, der opererer kommercielt. Intet incitament til det, der har det største besparelsespotentiale: Herudover har ordningen intet incitament til det, der har det største besparelsespotentiale: Rådgivning. Deloitte konkluderer om monopolselskaberne, at de har større økonomisk incitament til at være formidler af tilskud til for- 8
9 brugerne for løsninger, som de allerede kender, og som de i mange tilfælde alligevel ville have skaf- fet af egen drift, men som har begrænset additionalitet (effekt). Administrationsomkostninger høje - og stadigt stigende: Det dokumenteres, at omkostningerne til administration har været kraftigt stigende fra Deloitte vurderer, at hvis monopolselska- berne havde nået deres sparemål, så ville administrationsomkostningerne være endnu højere. For 2014 vurderer branchen selv, at omkostningerne bliver endnu højere end hidtil set. 7. LØSNINGSFORSLAG Der er brug for at tænke markedsindretningen logisk igennem, så vi skaber effektive forsyningssektorer, der kan bære naturlige monopoler såvel som kommercielle virksomheder. Dette vil kunne fjerne den konkur- renceforvridende krydssubsidiering og dermed den regulatoriske eller overnormale profit, som med Energi- spareindsatsen har udviklet sig over tid. Det vil give billigere el til forbrugerne, mere miljø for pengene eller penge til at finansiere andre politiske initiativer. Med den ovennævnte lange liste af problemer og stigende omkostninger, så bør ordningen reduceres svarende til en minimumsordning svarende til gælden- de EU- krav. Dernæst er den vigtigste opgave at skabe transparens for derigennem at opnå mest miljø og effekt for pen- gene. Dette skal ske ved som også Deloitte påpeger at få løst de i ordningen iboende strukturelle pro- blemer. Det starter og slutter ved ansvarsplaceringen. En mulighed er at flytte den til uvildig tredjepart med det formål at få opgaven konkurrenceudsat generelt. At drive energibesparelser er ikke en forpligtelse men et gode, hvilket såvel Deloittes rapport som dette notat dokumenterer. De kommercielle elhandelsselska- ber bidrager gerne til at løse opgaven, og de kan dermed pålægges en forpligtelse baseret på antal solgte kwh. Elhandlerne får retten til at opkræve et gebyr på elregningen på op til 50 eller 60 ører for varetagelse af energispareordningen. Posten dækker alle omkostninger inkl. administration. Posten og opgaven flyttes med andre ord fra monopolregning, hvor der ikke er noget incitament for at holde omkostningen nede, over til den kommercielle del af regningen. Dette vil gøre omkostningen til en konkurrenceparameter dem, der er dyre, vil miste kunder. Ydermere vil løsningen også sætte en stopklods op i forhold til de aktu- elle problemer med krydssubsidiering fra monopolet til de øvrige kommercielle selskaber. Konkurrenceudsættelse af energispareordningen vil drive omkostningerne til energibesparelser ned, fordi fokus vil flytte fra at malke forbrugerne mest muligt til at tilbyde kunderne den bedste slutpris. Det vil være en kraftig forbedring i forhold til i dag, hvor der ikke er nogen bremse på omkostningerne, intet incitament, intet tilsyn og ingen sanktioner. Derfor rammer næsten alle besparelser loftet, fordi profitterne aflejres i de koncernforbundne elselskaber. Konkurrence vil kunne fjerne denne unødvendige, regulatoriske profit. Myndighedsrollen bliver dermed kraftigt forenklet. Der skal ikke længere føres tilsyn med om omkostnin- gernes niveau; om der administreres som aftalt osv. Fremover skal myndighederne alene fokusere på at sikre at kvaliteten af besparelserne er i orden. Denne model vil give elkunderne en besparelse på omkring millioner årligt. Dette estimat er beregnet på, at elselskaberne i dag køber besparelser for 30 ører og sælger for 55 ører inkl. administration. Konkurrence vil medføre en ny omkostning på 30 ører eller lavere. Worst case hvis konkurrencepresset ikke virker så bliver det ikke dyrere end i dag. Til gengæld bliver ordningen lovlig, og de konkurrenceforvridende elementer fjernes, og forbrugerne kan få mere miljø for pengene. 9
Energispareindsatsen
Energispareindsatsen Energipolitisk Udvalg 21. maj 2015 v/ adm.dir. Anders Millgaard, Modstrøm adm.dir. Jette Miller, De Frie Energiselskaber adm.dir. Søren Hoelgaard Justesen, Natur-Energi Udgangspunktet
Læs mereEnergi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,
Læs mereStatus for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015
Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016 Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Evalueringen resultater
Læs mereEnergiselskabernes energispareindsats. Dansk Energis foretræde for Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg 1. Oktober 2015
Energiselskabernes energispareindsats Dansk Energis foretræde for Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg 1. Oktober 2015 Lars Aagaard, administrerende direktør Svar på udsagn fra De Frie Energiselskaber om
Læs mereNyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015
Nyt fra Energistyrelsen Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Opfyldelse af sparemålet Omkostninger Hvad viser evalueringen? Aktiviteter og
Læs mereEnergispareindsatsen
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 82 Offentligt Energispareindsatsen Energipolitiskudvalg 19. november 2015 v/ adm.dir. Anders Millgaard, Modstrøm adm.dir. Jette Miller, De
Læs mereStatus for energiselskabernes energispareindsats 2016
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 287 Offentligt Status for energiselskabernes energispareindsats 2016 Kontor/afdeling Center for Systemanalyse, Energieffektivitet og Global
Læs mereEnergi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Folketinget, Christiansborg 1240 København K 23. oktober 2015 ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREFORPLIGTELSE
Læs mereGenforhandling af energisparaftalen
Genforhandling af energisparaftalen Overordnede fra evalueringen konklusioner Deloittes evaluering af energispareindsatsen viser samlet at set, at de(energiselskaberne) i betydelig det er en velfungerende
Læs mereEnergispareordningen - Status og ny aftale
Energispareordningen - Status og ny aftale Chefkonsulent Peter Bach Summer School 2016 den 1. september 2016 Side 1 Er vi på rette vej? Side 2 Store effektiviseringer af bygninger Side 3 Store omlægninger
Læs mereENERGISPAREAFTALEN. Energipolitisk udvalg Torsdag den 12. november 2015
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 68 Offentligt ENERGISPAREAFTALEN Energipolitisk udvalg Torsdag den 12. november 2015 UIGENNEMSIGTIG OG DYR OMFORDELING AF FORBRUGERNES PENGE,
Læs mereStatus for Energiselskabernes Energispareindsats 2015
Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Kontor/afdeling Center for Erhverv og Energieffektivitet Dato 7. juni 2016 J.nr. 2016-6298 PJA/MCR/PB Sammenfatning Net- og distributionsselskaberne
Læs mereStatus for energiselskabernes energispareindsats 2014
Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette
Læs mereDetailmarkedet for elektricitet
15. DECEMBER 2011 Agnete Gersing Detailmarkedet for elektricitet Pressebriefing PRESSEBRIEFING - DETAILMARKEDET FOR EL Mere konkurrence påel-markedet kan skabe store gevinster»konkurrencen pådetailmarkedet
Læs mereEtablering af et system for energisparebeviser som led i øgede forpligtelser for net- og distributionsselskaber
NOTAT 23. april 2007 J.nr. Ref. JL Side 1/7 Etablering af et system for energisparebeviser som led i øgede forpligtelser for net- og distributionsselskaber Baggrund Som led i udmøntningen af Energispareaftalen
Læs mereENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne
ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus på at reducere energiforbruget.
Læs mereStatus på øget energispareindsats
Status på øget energispareindsats Per Jensen Funktionschef HMN Naturgas I/S 19-05-2010 1 Disposition Tilbageblik Den nye indsats i perioden 2010 2020 Hvad er der sket? Hvem har hvilke udfordringer? Spørgsmål
Læs merePrisloft i udbud for Kriegers Flak
Prisloft i udbud for Kriegers Flak Der er på baggrund af energiaftalen fra 2012 igangsat et udbud for opførelsen af en 600 MW havmøllepark på Kriegers Flak. Udbuddet forventes afsluttet i november 2016,
Læs mereAktuelt. Energiselskabernes Energispareindsats. 25. april 2017 Maria Rizzo
Aktuelt Energiselskabernes Energispareindsats 25. april 2017 Maria Rizzo Det vil jeg fortælle om Kort intro Energispareindsatsen gennem tiden Den nye aftale Ændringer i forhold til aftalen af 2012 Omfattet
Læs mereStatus for energiselskabernes energispareindsats pr. 30. juni 2007
NOTAT 4. januar 8 J.nr. 329/352-7 Ref. FG/MCR Generel energipolitik og energibesparelser Side 1/5 Status for energiselskabernes energispareindsats pr. 3. juni 7 Baggrund I henhold til bekendtgørelsen om
Læs mereRammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats
Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats Peter Bach Årskonferencen Det frie Energimarked 2015 11. September 2015 Rammerne Langsigtede udfordringer 80-95 pct. reduktion af EU s GHG i
Læs mereTabel 1: Energiselskabernes samlede indberettede besparelser 2013
Den 27. maj 2014 Status for energiselskabernes energispareindsats 2013 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har tilsammen indberettet realiserede energi på 8,4 PJ
Læs mereBehov for ændringer på detailmarkedet for el
Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 82 Offentligt Behov for ændringer på detailmarkedet for el Resumé: Næsten ingen husstande og små virksomheder skifter elselskab i Danmark, og skifteprocenten
Læs mereVedr: Tilsyn med Energispareordningen (ESO)
Energistyrelsen Sendt på mail til: kgr@ens.dk samt irk@ens.dk DE FRIE ENERGISELSKABER Ryesgade 3, 3F 2200 København N M: +45 25 46 98 29 E: jm@defrieenergiselskaber.dk W: www.defrieenergiselskaber.dk København
Læs mereStatus for energiselskabernes energispareindsats 2018
Status for energiselskabernes energispareindsats 2018 Kontor/afdeling Center Energieffektivitet Dato 9. juli 2019 J.nr. 2019 91148 AVH/AKHO Net- og distributionsselskaberne har siden 2006 haft en forpligtelse
Læs mereNyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer
Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Chefkonsulent Peter Bach Gastekniske Dage 2017 23. juni 2017 Side 1 Energiselskabernes indsats Side 2 Forbrug og effektiviseringer Store effektiviseringer
Læs mereEnergispareaftale - Status og ny aftale
Energispareaftale - Status og ny aftale Chefkonsulent Peter Bach DGF Gastekniske Dage 2016 den 3. maj 2016 Side 1 Dagsorden Evalueringen i 2015 Aktuel status Lidt om seneste stikprøve Nye aftale Side 2
Læs mereStatus for energiselskabernes energispareindsats 2010
N O T AT 6. juni 2011 J.nr. 2601/1244-0008 Ref. FG/JTJ Energieffektivisering Status for energiselskabernes energispareindsats 2010 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og
Læs mereEnergispareordningen. Udmøntning af den nye kontrolfunktion i Energistyrelsen. V. fuldmægtig Rune Andersen
Energispareordningen Udmøntning af den nye kontrolfunktion i Energistyrelsen V. fuldmægtig Rune Andersen Side 1 Energistyrelsen Energistyrelsen blev oprettet i 1976 Der er ca. 350 personer beskæftiget
Læs mereENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG
ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne Denne folder henvender sig til alle boligejere ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus
Læs mereEnergispareordningen. Status for udmøntning af styrket tilsyn. Gastekniske dage 08. maj 2018
Energispareordningen Status for udmøntning af styrket tilsyn Gastekniske dage 08. maj 2018 Side 1 Baggrund Rigsrevisionen igangsætter i 2016 en undersøgelse af energispareordningen. I energiaftalen af
Læs mereStatus for energiselskabernes energispareindsats 2017
Status for energiselskabernes energispareindsats 2017 Kontor/afdeling Center for Systemanalyse, Energieffektivitet og Global Rådgivning Dato 2. juli 2018 J.nr. 2018 12210 AKHO/TKJ Net- og distributionsselskaberne
Læs mereOpgavebeskrivelse for Stikprøvekontrol af energiselskabernes energispareindsats Formål. 2. Baggrund for stikprøvekontrollen
Opgavebeskrivelse for Stikprøvekontrol af energiselskabernes energispareindsats 2015 Kontor/afdeling Erhverv og energieffektivitet Dato 25. juli 2016 J nr. 2016-7575 /mcf/vkj/hea 1. Formål Formålet med
Læs mereForsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015.
Punkt 10. Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. 2012-38084. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender, at den indsats, der er beskrevet
Læs mereENERGISPAREBENCHMARK 2016
PUNKT 7 ENERGITILSYNETS MØDE DEN 31. OKTOBER 2017 ENERGISPAREBENCHMARK 2016 11. oktober 2017 Center for Energibesparelser RESUMÉ 1. Formålet med dette notat er at orientere Energitilsynet om offentliggørelse
Læs mereEnergispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer
Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen
Læs mereDe Frie Energiselskaber: Energispareordningen er et tagselv-bord
BILAG: Debat om tilsyn med energispareområdet. Medie: Altinget den 25. april & 30. april 2018 De Frie Energiselskaber: Energispareordningen er et tagselv-bord til millioner Debat 25. april 2018 kl. 3:00
Læs mereAftalen mellem dansk fjernvarme og energiministeren
Aftalen mellem dansk fjernvarme og energiministeren Hovedindhold af aftalen om energibesparelser nedskrevet til "kort format". Med baggrund i det energipolitiske forlig af 21. februar 2008 indgås der aftale
Læs mereStatus for energiselskabernes energispareindsats 2012
Status for energiselskabernes energispareindsats 2012 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har tilsammen indberettet realiserede energibesparelser på 8.524 TJ i 2012,
Læs mereEnergispareordningen Overhørte advarsler og et system der lukker sig om sig selv
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 109 Offentligt Energispareordningen Overhørte advarsler og et system der lukker sig om sig selv Foretræde for Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Læs merePunkt 5 Energitilsynets møde den 19. december Rammerne for virksomhedernes indsats
Punkt 5 Energitilsynets møde den 19. december 2011 19-12-2011 Varme/Detail & Distribution 4/0906-0300-0024 /JMC/MLD/KHA Orientering om benchmarking af omkostningerne i 2010 til energispareindsatsen hos
Læs mereSamråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg den 9. februar vedr. status for energispareordningen
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 139 Offentligt Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg den 9. februar vedr. status for energispareordningen Samrådsspørgsmål
Læs mereNotat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september
Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion
Læs mereHandlingsplan for energibesparelser Energirådgivning. v/ Bent Stubkjær, DONG
Handlingsplan for energibesparelser Energirådgivning v/ Bent Stubkjær, DONG Formand for Gasselskabernes DSM-udvalg Vejen frem mod den nye aftale 29. december 2004 10. juni 2005 22. september 2005???? 2005????
Læs mereAftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på
Læs mereEnergipolitisk aftale 2012
PI årsdag 2012 29. mar. 12 Energipolitisk aftale 2012 Procesindustriens årsdag Aftaleelementer Mere vedvarende energi Mere effektiv udnyttelse af energien Smart elnet mv. Transport Forskning, udvikling,
Læs mereAdministrationsgrundlag for energiselskabernes spareindsats
NOTAT 23. maj 2013 J.nr. Ref. pvl/jtj/tsk Administrationsgrundlag for energiselskabernes spareindsats 2013-2015 Energiselskabernes spareindsats for 2013-15 er udmøntet i Energispareaftalen af 13. november
Læs mereTilskud til energioptimering
Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger
Læs mereVurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO
Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO 1. Indledning PSO-afgiften blev indført i forbindelse med aftale om
Læs mereDe godkendte metoder skal offentliggøres af Energi Fyn med angivelse af godkendelsesdatoen, jf. 1, stk. 3 i metodebekendtgørelsen.
Energi Fyn Net 13. oktober 2014 Sagnr. 14/10480 / LBA Deres ref. Afgørelse om anmeldte metoder Sekretariatet for Energitilsynet har modtaget Energi Fyn Nets (herefter Energi Fyn) anmeldelse af ny metode
Læs mereKlimaplan Tilskud til energieffektivisering i erhverv kombineret med ambitiøs implementering af energieffektiviseringsdirektivet
N O T AT 29. april 2013, rev 30.maj 2013 J.nr. Ref. Hdu Klimaplan Tilskud til energieffektivisering i erhverv kombineret med ambitiøs implementering af energieffektiviseringsdirektivet 1. Beskrivelse af
Læs mereDansk Energis høringssvar til bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder samt indtægtsrammebekendtgørelse
Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Sendt pr. email til kgr@ens.dk samt irk@ens.dk Dok. ansvarlig: TJS Sekretær: EDR Sagsnr: s2017-045 Doknr: d2017-6747-9.0 04-05-2017 Dansk Energis høringssvar
Læs mereEnergisparerådets anbefalinger til dansk implementering af Energieffektivitetsdirektivet (EED)
Energisparerådets anbefalinger til dansk implementering af Energieffektivitetsdirektivet (EED) Den 21. februar 2019 Energisparerådet konstaterer, at EU s Energieffektiviseringsdirektiv (EED) er nu endelig
Læs mereElprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014
Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små
Læs mereFORSLAG TIL. Gladsaxe Fjernvarmes. Handlingsplan for energibesparelser
FORSLAG TIL Gladsaxe Fjernvarmes Handlingsplan for energibesparelser 2011-15 Oktober 2010 Indhold 1. Formål... 3 2. Status for energibesparelsesindsatsen... 3 2.1 Realisering af energibesparelser 2006-09...
Læs mere1. UDSKYDELSE AF ENGROSMODELLEN ER IKKE EN GRATIS OMGANG
ENERGISTYRELSEN Amaliegade 44 1256 København K København, den 10/3 2014. Vedr.: Høringssvar til lov om ændring af lov om elforsyning mv. Foreningen for De Frie Energiselskaber takker for muligheden for
Læs mereDanmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel
N O T AT 24. august 2015 Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel 24, stk. 1 Danmark vejledende mål i henhold til artikel 3 er et absolut primært energiforbrug (bruttoenergiforbrug
Læs mereEnergisparebeviser. Energisparebeviser ERFA-Konference 30. August 2007
Energisparebeviser Energisparebeviser ERFA-Konference 30. August 2007 Richard Schalburg Chefkonsulent Afdeling for innovation og energibesparelser Dansk Energi ris@danskenergi.dk Tlf.: 35300932 Mob.: 25291932
Læs mereKENDER DU ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS? Få et bedre afsæt, når du hjælper dine kunder med energiforbedringer
KENDER DU ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS? Få et bedre afsæt, når du hjælper dine kunder med energiforbedringer ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus på at reducere
Læs mereBAGGRUNDSNOTAT. Omkostninger og priser på energibesparelser
GGRUNDSNOTT Dok. ansvarlig: JM Sekretær: jlo Sagsnr: 06/196 Doknr: 12 27-03-2007 og priser på energibesparelser Med energispareforliget den 10. juni 2005 mellem regeringen, Dansk Folkeparti, S, SF og R
Læs mereVejledning til delt hjemmeside vedr. Intern Overva gning
Vejledning til delt hjemmeside vedr. Intern Overva gning Indhold Indledning... 2 Koncernens indgangsportal navn... 4 Koncernens indgangsportal reklamer mm.... 4 Netselskabets hjemmesideområde navn... 5
Læs mereOliebranchens fremtidige energispareforpligtelser
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 L 40 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Notat om energispareindsatsen Kontor/afdeling Systemanalyse, Energieffektivisering og Global Rådgivning Dato 9.
Læs mereNotat om overflytning af energispareforpligtelsen
7514509 SFS/JNO/BONI Notat om overflytning af energispareforpligtelsen (sammendrag) 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Energistyrelsen er i færd med at undersøge, om energispareforpligtelsen, som inden for
Læs mereDet vurderes, at overtagelsen af enekontrollen med disse aktiviteter og aktier udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. 12 a, stk. 1, nr. 2.
20-06-2011 ITE 4/0120-0401-0075 /ASL Godkendelse: HEF Himmerlands Elforsyning A.m.b.a. overtager AKE Forsyning A/S og visse aktiver og aktiviteter af AKE Net Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den
Læs mereAnvendelse af oprindelsesgarantier. Notat fra Det Økologiske Råd
Anvendelse af oprindelsesgarantier Notat fra Det Økologiske Råd Resumé Oprindelsesgarantier er jf. direktiv om vedvarende energi beviser på, at den elproduktion som ligger til grund for garantien, er produceret
Læs mereForpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg
Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Energicenter Aalborg Byrådet traf i 1992 beslutning om etablering af Energicenter Aalborg
Læs mereElprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2014
Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 14 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og
Læs mereBestyrelsens beretning for regnskabsåret 2015.
Bestyrelsens beretning for regnskabsåret 2015. Jeg har hermed fornøjelsen af at aflægge bestyrelsens beretning for regnskabsåret 2015 for Nibe Elforsyning Net A.m.b.a. Resultatet af den primære drift har
Læs mereLiberalisering og øget konkurrence på postområdet
Analyse: Liberalisering og øget konkurrence på postområdet Sammenfatning 1 Om analysen Denne analyse er gennemført af Lauritzen Consulting v/ Finn Lauritzen for CEPOS. Analysen af postområdet indgår i
Læs mereGÅR DINE KUNDER GLIP AF TILSKUDSKRONER?
GÅR DINE KUNDER GLIP AF TILSKUDSKRONER? Giv markedets højeste energisparetilskud til jeres kunder Viegand Maagøe rådgiver om energi og klima for offentlige og private virksomheder og har de senere år været
Læs mereIndberetning
27/3/2018 Indberetning 27-03-2018 Periode: 31-12-2017 Værk: TREFOR Varme A/S Indberetningsskema 1: Ialt 29.693.637 kwh kwh Fjernvarme Naturgas Olie El Kul mv. Biomasse Øvrigt Husholdninger Specifik opgørelse
Læs mereVedr: Tilsyn med Energispareordningen (ESO)
Energistyrelsen Sendt på mail til: kgr@ens.dk samt irk@ens.dk DE FRIE ENERGISELSKABER Ryesgade 3, 3F 2200 København N M: +45 25 46 98 29 E: jm@defrieenergiselskaber.dk W: www.defrieenergiselskaber.dk København
Læs mereDen danske energisektor 2025 Fremtidens trends
SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts
Læs mereResumé. Punkt 8 Energitilsynets møde den 19. december 2012 ENERGITILSYNET. 19-12-2012 Varme/Detail & Distribution «Sagsnummer»
ENERGITILSYNET Punkt 8 Energitilsynets møde den 19. december 2012 Orientering om benchmarking af omkostningerne i 2011 til energispareindsatsen hos net- og distributionsvirksomhederne indenfor el, naturgas
Læs mereAfgifter bremser genbrug af energi
Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det
Læs mereBeregning af energibesparelser
Beregning af energibesparelser Understøtter energibesparelser den grønne omstilling? Christian Holmstedt Hansen, Kasper Jessen og Nina Detlefsen Side 1 Dato: 23.11.2015 Udarbejdet af: Christian Holmstedt
Læs mereBilag 1: Overblik over interviews og surveys
Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.
Læs mereENERGISPAREAFTALEN 2016-2020 - FJERNVARMENS TANKER. Louise Overvad Jensen
ENERGISPAREAFTALEN 2016-2020 - FJERNVARMENS TANKER Louise Overvad Jensen OVERORDNET VIL VI ARBEJDE FOR Stabile rammer! Den aftale, der forhandles, løber perioden ud, dvs. til og med 2020, så vi sikrer
Læs mereGeografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi
N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter
Læs mereVejledning til særskilt hjemmeside vedr. Intern overva gning
Vejledning til særskilt hjemmeside vedr. Intern overva gning Indhold Indledning... 2 Netselskabets hjemmeside navn... 4 Nethjemmeside påkrævede informationer... 5 Netselskabets hjemmeside reklamer mm....
Læs mere1 Kan andre form for tilskud indgå i det ramme, som. 2 Der står i ansøgningsvejledningen:
Spørgsmål og svar vedrørende ansøgninger om tilskud til partnerskaber for energieffektive bygninger Status for spørgsmål og svar per 13. oktober 2016. Den 13. oktober. Tilføjet spørgsmål og svar nr 16.
Læs mereEnergisparebenchmark for 2013
Punkt 5 Energitilsynets møde den 28. oktober 2014 (reviderede tal) 19. november 2014 Varme 14/05337 /PNV Energisparebenchmark for 2013 Resumé 1. Formålet med dette notat er at orientere Energitilsynet
Læs mereAnbefalinger fra Energisparerådet vedrørende indsatsen for energibesparelser i bygninger, implementering af Energiaftalen 2018
vedrørende indsatsen for energibesparelser i bygninger, implementering af Energiaftalen 2018 Med energiaftalen af 29. juni 2018 blev parterne bag aftalen enige om ikke at genforhandle aftalen og den nuværende
Læs mereElprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2015
Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2015 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små
Læs mereEnergisparebeviser - hvad kan vi lære af udlandet?
Energisparebeviser - hvad kan vi lære af udlandet? Kirsten Dyhr-Mikkelsen A/S Hvad kan vi lære af udlandet? Opgave for Energistyrelsen: Udenlandske erfaringer Italien, Frankrig, Storbritannien m.fl. Hvilke
Læs mereEnergieffektivisering et overblik
Energieffektivisering et overblik Chefkonsulent Peter Bach SummerSchool 2018, Sorø, den 30. august 2018 Side 1 Kort status Opvarmning boliger: Store besparelser siden 1979 Men stigning de sidste tre år
Læs mere/2016. September Rigsrevisionens beretning om energispareordningen
23/2016 Rigsrevisionens beretning om energispareordningen afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger 147.281 1849 237 1976 September 2017 114.6 22.480 908 23 / 2016 Beretning om energispareordningen
Læs mereVE til proces set fra et. energiselskab
VE til proces set fra et Hvem er vi? energiselskab v. Christina Monrad Andersen Lokalenergi Handel A/S To veje til at få tilskud VE til proces: Projekter som erstatter fossile brændsler til procesformål
Læs mereSEAS-NVE A/S. SEAS-NVE er Danmarks største kundeejede energiselskab
SEAS-NVE A/S SEAS-NVE A/S SEAS-NVE er Danmarks største kundeejede energiselskab SEAS-NVE har i dag ca. 335.000 andelshavere. Omsætning total kr. 1.100.000.000,- Rådgivning kr. 26.000.000,- Total besparelser
Læs mereENERGISPAREBENCHMARK 2015
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 36 Offentligt PUNKT 5 ENERGITILSYNETS MØDE DEN 25. OKTOBER 2016 ENERGISPAREBENCHMARK 2015 25. oktober 2016 Varme 15/07538 TOFR RESUMÉ 1.
Læs mereNOTATARK- Solceller, VE og energi
NOTATARK- Solceller, VE og energi Indledning Tilbage i 2011 og 2012 var der godt gang i solcelleanlæggene i Danmark. Byrådet besluttede i 2013 som en del af EU projektet ELENA at sætte for 10. mio. kr.
Læs mereEnergiMidt Net A/S Tietgensvej 2-4 8600 Silkeborg. Afgørelse
EnergiMidt Net A/S Tietgensvej 2-4 8600 Silkeborg 29. oktober 2010 Sag 4/0720-0101-0170 / DM Deres ref. Afgørelse ENERGITILSYNET sekretariatsbetjenes af KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN Energitilsynet
Læs mereVirkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.
1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en
Læs mereNOTAT 30. juni Klima og energiøkonomi. Side 1
NOTAT 30. juni 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført et pilotprojekt
Læs mereMulige gevinster/besparelser ved et reguleringseftersyn af elsektoren
18. januar 2012 J.nr. 3401/1001-3796 Ref. Energiforsyning Mulige gevinster/besparelser ved et reguleringseftersyn af elsektoren Indledning og sammenfatning Dette notat beskriver potentielle besparelser
Læs mereN O T AT 26. februar 2015
N O T AT 26. februar 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført
Læs mereFremme af varmepumper i Danmark
Fremme af varmepumper i Danmark Energiaftalen i februar og hvad så nu? Mikkel Sørensen Energipolitisk aftale 21. februar 2008: En aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne,
Læs mereByggeerhvervets udspil til en mere energieffektiv bygningsbestand. Hvordan reducerer vi energiforbruget i den bestående bygningsmasse?
Byggeerhvervets udspil til en mere energieffektiv bygningsbestand. Hvordan reducerer vi energiforbruget i den bestående bygningsmasse? Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Disposition Hvor bruges energien?
Læs mereGrøn omstilling og neutrale netselskaber Anders Plejdrup Houmøller Sekretær for FSE Foreningen af Slutbrugere af Energi
2 okt. 2019 1 Grøn omstilling og neutrale netselskaber Anders Plejdrup Houmøller Sekretær for FSE Foreningen af Slutbrugere af Energi FSE er en interesseorganisation, der repræsenterer de store og mellemstore
Læs mereHvorfor energieffektivisering?
Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende
Læs mere