Hvad enhver forsker bør vide om patenter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad enhver forsker bør vide om patenter"

Transkript

1 Hvad enhver forsker bør vide om patenter Østjysk Innovation a s (Copyright) Oktober 1999

2 Forord og et godt råd! Denne informationsfolder er udarbejdet med henblik på at informere især forskere om mulighederne, betingelserne og begrænsningerne i patentsystemet. Formålet med dette er, at sikre at medarbejderne på forskningsinstitutioner, som Østjysk Innovation samarbejder med kan få et overordnet indblik i, hvordan patentsystemet fungerer, således at en række misforståelser og fordomme måske kan undgås. Imidlertid er patentlovgivningen en meget kompliceret sag med mange krinkelkroge og spidsfindigheder. Tilmed er det et område, som hele tiden ændrer sig. Vi har lavet folderen så kort og præcis og samtidig så generel, som vi finder forsvarlig. Patent- og Varemærkestyrelsen har endvidere medvirket til at kontrollere kvaliteten. Alligevel vil vi appellere til, at læseren i forbindelse med eventuelle tvivlsspørgsmål i en konkret sag ikke alene forlader sig på folderens tekst, men henter yderligere råd enten hos os, hos Patent- og Varemærkestyrelsen eller hos en patentagent. Vi håber, at folderen skaber såvel klarhed om patenteringsprocessen som lyst til at give sig i kast med en patentsag. Har du kommentarer til folderen, hører vi gerne fra dig f.eks. på en til Hvad er et patent? Et patent giver opfinderen ret til at forbyde andre at udnytte opfindelsen erhvervsmæssigt i en afgrænset periode. Opnår man patent, har man et monopol på at fremstille, sælge, anvende, importere og besidde opfindelsen til forretningsmæssige formål. Denne særstilling har man i princippet i 20 år fra den dag, hvor man ansøgte om at få sin opfindelse patenteret. Et patent giver kun mulighed for at udelukke en erhvervsmæssig udnyttelse af opfindelsen. Det betyder bl.a., at patenteret teknologi frit kan udnyttes i forbindelse med forsøg og videre forskning. Fører disse forsøg og forskningsaktiviteter til en videreudvikling af teknologien, kan dette føre til et nyt patent. Man skal så være opmærksom på at en kommerciel udnyttelse af det nye patent kan krænke det første patent. En opfindelse skal, for at man kan opnå patent: 1. være ny (se mere side 4) 2. være et væsentligt teknisk fremskridt have opfindelseshøjde (se mere side 4) Visse opfindelser kan ikke patenteres. Det gælder især opfindelser, som strider mod sædelighed og offentlig orden. F.eks. kan torturinstrumenter ikke patenteres! Og EU s direktiv om patentering af bioteknologiske opfindelser slår bl.a. fast, at fremgangsmåder til kloning af mennesker heller ikke kan patenteres. Endvidere kan fremgangsmåder til kirurgisk behandling eller diagnosticering, som anvendes på mennesker og dyr ikke patenteres men det kan til gengæld udstyr, materialer, diagnostisk kit, etc. Indtil for nylig har man fastholdt, at EDB-programmer ikke i sig selv har kunnet give patent. Imidlertid er der igennem de seneste år sket et skred i denne holdning hos såvel den europæiske som den amerikanske patentmyndighed, så man herfra i stigende grad ser udstedelse af patenter på software. En naturvidenskabelig opdagelse kan ikke patenteres. F.eks. kunne Østed ikke patentere det elektromagnetiske kraftfelt, da han opdagede det i 1820, men den senere udnyttelse af denne opdagelse i en lang række opfindelser er blevet patenteret. Heller ikke plantesorter og dyreracer kan patenteres, mens f.eks. mikrobiologiske og andre tekniske fremgangsmåder til forædling af planter og dyr kan patenteres. De færreste forskere har lyst til eller mulighed for at give sig i kast med skabe en virksomhed, der udnytter deres opfindelse. I de tilfælde giver opfinderen en virksomhed eller en anden person licens til at udnytte opfindelse mod at betale en pris for denne udnyttelsesret til opfinderen (se side 9). Andre former for beskyttelse Patenter er et område af det, der kaldes immaterialretlig beskyttelse. Andre former for beskyttelse, som kort skal nævnes her, er: 2

3 Brugsmodelbeskyttelse: Brugsmodeller kaldes ofte for det lille patent, idet det drejer sig om frembringelser, som kan udnyttes industrielt, og som indebærer en løsning på et teknisk problem. Benyttes især til håndværksmæssige nyskabelser. Ansøgning om brugsmodelbeskyttelse sker til Patent- og Varemærkestyrelsen. Der stilles krav om nyhed. Kravene til hvor stor opfindelsen skal være i forbindelse med en brugsmodelbeskyttelse er imidlertid ikke så store som for en beskyttelse med et patent. Det er ikke muligt at få brugsmodelbeskyttelse i alle lande. Eneretten, der opnås, er gældende i maksimalt 10 år. Designbeskyttelse: Designbeskyttelse indebærer en beskyttelse af en vares udseende, dekoration eller lignende. Der stilles krav om nyhed. Beskyttelsen opnås gennem en registrering i Patent- og Varemærkestyrelsen, men proceduren i forbindelse med tildelingen af beskyttelsen er langt fra så omfattende som ved et patent. Tilsvarende er beskyttelsen af væsentlig lavere kvalitet end et patent. Beskyttelsen er gældende i maksimalt 15 år. Ophavsretslig beskyttelse: Den ophavsretlige beskyttelse omfatter litterære og kunstneriske værker som f.eks. bøger, koreografi, lydoptagelser, fotografier, film, radio- og tv-udsendelser, kataloger m.v. Endvidere er software opfattet. Men det er vigtigt at pointere, at software i stigende grad kan patenteres. Beskyttelsen opnås i og med, at værket skabes og er gældende i 70 år efter ophaverens død. Hvorfor patentere? Set med samfundets øjne, er patenter en belønning for at skabe teknologiske fremskridt. Som udgangspunkt vil et patent være med til at sikre, at teknologien udbredes og at den i kraft af at patentet offentliggøres videreudvikles. Belønningen består i det tidsbegrænsede monopol. For industrien er formålet med patenter bl.a. at beskytte virksomhedens produkter at sikre virksomhedens stilling på markedet, at skabe råderum og at få forrentet en forsknings- og udviklingsindsats samt at skabe goodwill omkring virksomheden. For en forskningsinstitution og for en forsker kan der være følgende grunde til at patentere: Patentansøgninger er i stigende omfang meritgivende. Faktisk svarer kravet til beskrivelsen af en opfindelse i en patentansøgning ofte til en videnskabelig artikel. Patenter er en måde at sikre, at forskningsresultater bliver udnyttet. Et forskningsresultat, hvis grundelementer er forudsætningen for at udvikle et nyt og epokegørende lægemiddel, vil kun blive videreført i den meget omkostningskrævende udvikling frem mod et produkt, hvis der er rettigheder der øger sikkerheden for at en virksomhed kan få sin investering forrentet. Forskningsinstitutionen markerer sig som en seriøs samarbejdspartner for industrien. Kollegaerne i specielt USA arbejder (og samarbejder) i vid udstrækning allerede med patentering. Patenter kan skaffe licensindtægter til ny forskning og til forskerne. Dertil kommer, at patentering godt kan harmonere med ønsket om at publicere, hvis man lægger en fornuftig strategi for sin indsats på begge områder (se side 10) Men inden vi bliver alt for rørstrømske, skal vi også sige, at patenter også kan have nogle skyggesider, hvis man ikke tænker sig om i processen. De fleste har hørt beretninger om opfindelser, der er blevet patenteret, men ikke udnyttet, fordi den virksomhed, der har gjort opfindelsen eller måske købt rettighederne fra nogle håbefulde forskere, i forvejen har en anden og måske i virkeligheden dårligere teknologi, som de først vil have forrentet. Endvidere kan der være etiske aspekter i forbindelse med patentering, som er en overvejelse værd. F.eks. kan det givetvis være svært for de fleste at acceptere, at amerikanske medicinalvirkomheder via deres patent er i stand til at gennemtrumfe an pris på AIDS-medicin, som givetvis er acceptabel i den velstillede del af verden, men er prohibitiv i de fattige lande i Afrika, hvor 25% af en ungdomsårgang dør af sygdommen. Kravet om nyhed Det siger sig selv, at man ikke kan få patent på noget, som allerede er kendt (prior art). Og der skal ikke meget til, før noget er kendt i en patentmæssig sammenhæng, fordi kravet om nyhed er globalt i ordets videste betydning. Hvis en forsker har præsenteret sin opfindelse på en videnskabelig konference er opfindelsen kendt (se mere om dette i afsnittet patentering og publicering side 10) 3

4 En åbenlys anvendelse eller salg af opfindelsen gør at opfindelsen er kendt. En publicering, uanset hvor lille eller inferiør læserkredsen er, medfører, at opfindelsen er kendt. En tidligere indleveret patentansøgning også en endnu ikke offentliggjort kan være nyhedsskadelig. Derimod er en præsentation for en snæver kreds, der har fået at vide og accepteret at præsentationen af information er konfidentiel, ikke skadelig for nyheden. Kravet om opfindelseshøjde For at der kan opnås patent skal opfindelsen adskille sig fra den kendte teknik og hvad der er kendt er jf. ovenstående det, som er offentliggjort uanset hvordan dette er sket. Men hvor meget en opfindelse så skal adskille sig fra den kendte teknik for at kunne føre til et patent, er til dels et subjektivt spørgsmål. I patentsproget siger man, at der skal være opfindelseshøjde (på engelsk inventive step) i forhold til den kendte teknik. Dette betyder, at opfindelsen skal repræsentere et væsentligt teknisk fremskridt. Man siger, at opfindelsen ikke må være indlysende for en fagmand inden for det pågældende område, som har kendskab til den kendte teknik på det tidspunkt, hvor opfindelsen blev gjort. I en patentansøgning gør man meget ud af argumentere for opfindelseshøjden. Det sker ofte med lyriske formuleringer som Det har nu overraskende vist sig. Det er ofte i forhold til at dokumentere og argumentere for opfindelseshøjden, at der skal gøres en stor indsats, når patentansøgningen skal skrives. Det kan være svært ud fra ovenstående at få et helt klart billede af, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der ikke kan lade sig gøre. Følgende eksempler kan måske gøre problemstillingen lidt mere klar: En ny medicin er udviklet ved at blande to kendte stoffer, et smertestillende og et beroligende. Ved blandingen af stofferne opnås en betragtelig øget smertestillende effekt, hvilket ikke kunne forudsiges ud fra de data, der forelå om stofferne. Såvel nyhed som opfindelseshøjde. En ny pumpe er udviklet. Den er kendetegnet ved, at den til forskel fra de kendte pumper anvender en hydraulisk motor i stedet for en el-motor. Ikke opfindelseshøjde ikke svært for fagmanden at tænke sig til at han kan bruge en anden form for motor. En ny anvendelse af allerede kendte stoffer: Stoffet disulfiram blev fundet som kemisk forbindelse i I 1920 fandt man ud af, at det kunne bruges i vulkaniseringsprocesser. I 1943 fandt man ud af, at det kunne bruges mod fnat. I 1945 fandt nogle farmaceuter ud af, at dette stof ikke var velgørende at arbejde med i laboratoriet om lørdagen, når de drak deres weekend-bajer. De havde opfundet antabus. Såvel den kemiske forbindelse som de 3 anvendelsesområder havde opfindelseshøjde og var oplagt nye. En patentansøgnings indhold Opbygningen af en patentansøgning varierer lidt fra land til land. Følgende er imidlertid en disposition, som ofte benyttes: 1. Titel på opfindelsen eller opfindelsens benævnelse Kort og saglig overskrift (uden beskrivelse). Benævnelsen skal indeholde alle kravkategorier der er indeholdt i ansøgningen (produkt, fremgangsmåde, apparat og anvendelse) 2. Opfindelsens anvendelsesområde Hvilken teknik eller hvilket produkt er der tale om og hvad kan det bruges til. 3. Teknikken standpunkt prior art Hvordan har man tidligere løst det problem, som opfindelsen nu løser på en bedre både. 4. Det særlige ved denne opfindelse Formålet med opfindelsen, de tekniske midler og den tekniske virkning samt definitioner. 5. En specifik beskrivelse med eksempler Beskrivelsen skal være så detaljeret, at en fagmand kan udøve opfindelsen og virkningen skal sandsynliggøres/dokumenteres ved udførelseseksempler. 4

5 6. Patentkrav Kravene skal angive de midler, der er nødvendige for at den tekniske virkning kan opnås. I et kravsæt er der kan der være ét selvstændigt og flere uselvstændige krav for hver kategori. Det/de selvstændige krav definerer patentets beskyttelsesomfang. De uselvstændige krav præciserer særlige fordelagtige udførelsesformer. 7. Tegninger Tegninger kan indgå for at tydeliggøre opfindelsen. 8. Abstract Kort beskrivelse af det teknisk nye og af den tekniske virkning. Ansøgningen kan i Danmark indgives på engelsk, hvilket ofte vil være en fordel, fordi forskningsresultaterne i forvejen ofte foreligger på engelsk, og fordi man så sparer en senere oversættelse ved videreførelsen. Det vil være hensigtsmæssigt, at den forsker, der har gjort opfindelsen, selv udformer en meget detaljeret udkast til punkterne 1 7. Det er vigtigt, at man f.eks. i sine eksempler på opfindelsens udførelse sørger for at få gjort beskrivelsen så bred som mulig ved f.eks. at nævne alternative muligheder (f.eks. materialer, dimensioner, intervaller) og ved at bruge åbne formuleringer i stedet for begrænsende (f.eks. omfatter eller indbefatter i stedet for består af ). Arbejdet med at formulere ansøgningen ligner således til en vis grad det arbejde, der skal laves i forbindelse med udformningen af en videnskabelig artikel. Imidlertid skal man altid inddrage en patentagent i udformningen af sin ansøgning. Patentagenterne er inde i alle de tekniske og strategiske muligheder, der er afgørende for om en patentansøgning resulterer i en Trabant eller Rolls Royce. Det er vigtigt, at de sammen med forskeren gennemredigerer hele ansøgningen og det er særligt vigtigt, at de står for udarbejdelsen af patentkravene, som er den vigtigste del af ansøgningen. Det er imidlertid væsentligt at understrege, at uanset hvor dygtig patentagenten er, er det meget afgørende, at den forsker, der står bag opfindelsen, og som kender det faglige område til bunds, indgår i et tæt samarbejde med patentagenten. Alle indvendinger og gode ideer skal på bordet, inden ansøgningen indsendes. Er opfindelsen ny og er der et marked for den? Før man indsender en patentansøgning, er det altid en god idé at gennemføre en nyhedsundersøgelse for at skabe sikkerhed for, om idéen nu også er ny. Som forsker har man normalt styr på, hvad der er publiceret inden for ens fagområde i internationale videnskabelige publikationer. Derimod er der ikke tradition for, at man som forsker følger med i patentlitteraturen, hvor eksempelvis industriens resultater kan findes publiceret. En sådan nyhedsundersøgelse kan man indledningsvist selv lave (se side 14 ). Dernæst bør man få en sådan mere fuldstændig undersøgelse gennemført af f.eks. Patent- og Varemærkestyrelsen eller af patentagenten. En sådan undersøgelse kan gennemføres på 1-2 uger. Desuden kan man via nyhedsundersøgelse få analyseret, om der er gældende patenter, som kan gøre det vanskeligt at benytte opfindelsen, fordi den ligger tæt op ad disse. I forlængelse af nyhedsundersøgelsen vil det være en idé at foretage en indledende patent- og markedsundersøgelse, så man har en fornemmelse af i hvilken udstrækning investering i en patentansøgning, er økonomisk fornuftig. En patentansøgnings forløb En patentansøgning skal i princippet indgives og behandles separat i alle de lande, hvor man ønsker patent. Der findes således ikke et sted, hvor man kan indgive en ansøgnings om et verdenspatent, og der findes ingen myndighed, der kan give en et verdenspatent selvom man ret ofte i avisen læser om noget sådant. Da en opfinder naturligvis ikke vil være istand til at ansøge om patent i alle lande på én gang, er der imidlertid lavet en række internationale aftaler på området: Pariserkonventionen fra 1883 omfatter ca. 100 lande. Den indebærer som en af de meget vigtige ting, at de tilsluttede lande respekterer, at en ansøgning indgivet i ét land kan videreføres med virkning prioritetsdato fra det tidspunkt, 5

6 den blev indgivet i det første land. Dette betyder, at man som patentansøger i første omgang kan koncentrere sine ressourcer om at få indleveret en ansøgning ét sted (f.eks. i Danmark) og herefter har 12 måneder til at finde ud af, om opfindelsen har potentiale til og der kan skaffes økonomiske ressourcer til at videreføre den i flere lande. Patent Co-operation Treaty (PCT) omfatter godt 100 lande. Traktaten indebærer, at man først op til 30 måneder efter indgivelsen af den første ansøgning behøver at tage stilling til i hvilke af de tilsluttede lande, man vil videreføre sin ansøgning. Dermed udsætter man oversættelsesomkostninger og nationale gebyrer. Man kan således videreføre en dansk ansøgning, som PCT - ansøgning inden 12 måneder efter dens indgivelse i Danmark og har så yderligere 18 måneder, inden man skal tage stilling til den nationale videreførelse. Man kan imidlertid også vælge straks at indgive sin ansøgning på engelsk som en PCT- ansøgning. Derved får man ikke mulighed for at indarbejde såvel videreudviklingen samt evt. mere relevant kendt teknik i PCT - ansøgningen. De fleste lande af betydning er med i både Pariserkonventionen og PCT. Man skal dog inden for de første 12 måneder efter indleveringen af ansøgningen være opmærksom på, om der skulle være lande, som ikke er omfattet af PCT, hvor det vil være hensigtsmæssigt at videreføre patentansøgningen. I tillæg til disse traktater og konventioner på verdensplan er der regionale traktater, som gør det muligt, at indgive en ansøgning i en region, der dække flere lande. Et eksempel herpå er Den Europæiske Patentkonvention (EPO), som omfatter 17 lande. Den egentlige ansøgningsproces følger i skitseform følgende tidsplan og procedure: 6

7 Måneder Standard Alternativer Patentansøgning indleveres i DK Patentansøgning i PCT-lande PCT-ansøgning publiceres med søgerapport Ansøgningen indgives: Direkte i alle de lande, der er af interesse Direkte som PCT-ansøgning Direkte som ansøgning til den Europæiske Patentmyndighed (EPO) 19 Betaling af gebyr for vurdering af patentérbarhed 20 Krav tilpasses evt. til indvendinger fra patentmyndigheden. Officiel vurdering af patentérbarhed 30 Videreførsel og behandling af ansøgning i udvalgte lande Patentet opnås i de enkelte lande Opnås der patent, er det som udgangspunkt i kraft i 20 år fra den dag, ansøgningen blev indgivet. I de fleste tilfælde vil den, der har opnået patentet imidlertid holde op med at vedligeholde patentet i form af indbetaling af årlige gebyrer (se nedenfor), når det ikke længere er forretningsmæssigt interessant at bruge ressourcer på det. Omkostninger Det kræver mange penge at opnå et patent. Jo flere lande, man ønsker patentet i, jo flere penge. Når først patentet er opnået, koster det penge at vedligeholde det i form af gebyrer. Desuden kan man blive udsat for, at andre forsøger at 7

8 bryde eller omgå ens patent, hvilket medfører at man kan blive nødt til at bruge ressourcer på at forsvare sit opnåede patent ved domstolene. Her vil vi nøjes med at give nogle meget vejledende oplysninger om, hvad en patentsag koster i de første 30 måneder fra ansøgningsdagen: Udarbejdelse af nyhedsundersøgelse: Udarbejdelse af ansøgning: Videreførelse i PCT-fase: Der skal med andre ord bruges mellem kr. og kr. på at gennemføre patentansøgningen frem til den nationale fase. Jo mere kompliceret og bred en opfindelse er, jo dyrere bliver det og generelt er det tendensen, at forskningsbaserede patentansøgninger ligger i den dyre ende af skalaen. I den nationale fase hvor ansøgningen føres igennem de enkelte landes patentmyndigheder koster det kr kr. pr. land. Hvordan tjener man penge på et patent? Et patent er som tidligere nævnt et monopol på at anvende en opfindelse forretningsmæssigt. For en offentlig forskningsinstitution, som har ret til at få overdraget rettighederne til de opfindelser, en medarbejder har gjort som led i sit arbejde, vil udnyttelsen af rettighederne som oftest ske ved, at institutionen indgår en licensaftale med en (eller evt. flere) virksomhed(er) om at udnytte f.eks. a) hele opfindelsen, b) hele opfindelse i et geografisk afgrænset område, c) dele af opfindelsen evt. i et geografisk afgrænset område eller en anden afgrænset del af opfindelsen. En sådan licensaftale indebærer ofte, at virksomheden betaler et beløb ved indgåelsen af aftalen samt et beløb (royalty), der er kædet sammen med virksomhedens omsætning af opfindelsen. Royalty bør som udgangspunkt kædes sammen med en årlig garanti for en minimumsbetaling. Desuden kan en licensaftale indeholde bestemmelser om, at virksomheden overtager de økonomiske forpligtelser i forbindelse med patentansøgning og vedligeholdelse af patentet. Der er imidlertid mange andre former for licensaftaler. En licensaftale kan indgås fra den dag, patentansøgningen er indgået. Faktisk kan den også indgås før, hvis man f.eks. ønsker at lade virksomheden stå for alle omkostningerne fra den første dag. Der bør dog indgås en hemmeligholdelsesaftale, se herom side 12. Det er svært at sige noget generelt om, hvornår i en patentansøgnings forløb, det er mest hensigtsmæssigt at indgå en licensaftale: Jo mere opfindelsen er udviklet og dokumenteret og jo længere den er i patentprocessen, jo højere pris, kan man opnå. Omvendt: ligger der en risiko i f.t. en færdigudvikling og dokumentation (f.eks. et nyt farmaceutisk middel), kan det være fornuftigt at acceptere en lavere pris, mod at lade betaleren tage denne risiko. Er der tale om helt fundamental ny teknologi, som kan blive mor til en hel familie af andre nye patenter ved en videreudvikling, kan det være fornuftigt at have is i maven og gennemføre hele patentprocessen i eget regi og sørge for videreudviklingen for at få den helt store gevinst. Omvendt kan det jo vise sig, at den fundamentalt nye teknologi efter en solid investering i patentudgifter og videreudvikling lige præcis bliver overhalet et par dage før den skal præsenteres for den multinationale virksomhed sammen med et udkast til en forgyldt licensaftale. Hvem ejer en forskers opfindelse? Hvis en ansat på en offentlig forskningsinstitution herunder universiteter, sektorforskningsinstitutioner og hospitaler, hvor der foregår forskning gør en opfindelse som et led i sit arbejde, har institutionen krav på at få overdraget rettighederne hertil. Dette er en følge af bestemmelserne i lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner, som er gældende for alle opfindelser gjort efter 1. januar Loven omfatter alle videnskabelige medarbejdere, herunder ph.d-studerende, og alt teknisk-administrativt personale. Studerende er ikke omfattet af loven. 8

9 De enkelte institutioner har retningslinier for, hvordan medarbejderne skal agere, hvis de har gjort en opfindelse. Generelt gælder, at medarbejderen har pligt til uden ugrundet ophold at give institutionen skriftlig meddelelse om, at opfindelsen er gjort. Herefter har institutionen 2 måneder til at vurdere om den vil indlede en patentsag. I denne periode må medarbejderen ikke uden særlig tilladelse offentliggøre eller disponere over opfindelsen. Hvis institutionen vælger at få rettighederne overdraget til sig, påtager den sig samtidig en pligt til aktivt søge at udnytte rettighederne kommercielt og dække de udgifter, der vil være i forbindelse med en patentansøgning. Desuden har medarbejderen krav på et rimeligt vederlag, hvis institutionen udnytter opfindelsen kommercielt. Institutionen har også mulighed for at aftale med medarbejderen, at vedkommende selv udnytter opfindelsen kommercielt. I det tilfælde har institutionen krav på et rimeligt vederlag. Endelig kan institutionen vælge ikke at ville overtage rettighederne. I dette tilfælde tilhører rettighederne så medarbejderen, der kan udnytte disse helt som vedkommende vil. Hvis medarbejderen selv kan udnytte sin opfindelse, har Østjysk Innovation a s mulighed for at hjælpe med finansiering og med at stille kompetence til rådighed. Patentering og publicering I store dele af den offentlige forskningsverden ses patenter som en hæmsko for en hurtig publikation af forskningsresultater. Selvom patentansøgninger i stigende grad også kan regnes som meritgivende i danske forskeres karriere, er der ikke tvivl om, at de traditionelle måder at publicere på tidsskrifter, konferenceindlæg, posterindlæg, m.v. er det, der giver flest stjerner. Publicering er en afgørende konkurrenceparameter i specielt den offentlige forskerverden og samtidig adgangsbilletten til at få del i forskningsresultater fra kolleger i ind- og udland. Publish or perish!, siger man. Dette harmonerer ikke 100% med det, der gælder, når vi taler patenter: Publish and be damned! Alligevel er denne modsætning ikke en uovervindelig barriere. Hvis man har et forskningsresultat, der kan patenteres, er det vigtigt at vide, hvordan man skal håndtere sit ønske og kravet om at publicere. Dette vil vi søge at give bud på i det følgende. For det første: Det skal endnu engang slås fast, at den dag man ansøger om patent, må opfindelsen ikke være publiceret hverken af opfinderen selv eller af andre. Hvad er så publiceret eller en publikation? a) Videnskabeligt papir, et tidsskrift eller lignende Udgangspunktet er, at en artikel er publiceret den dag, en almindelig læser kan få adgang til at læse materialet. Dette betyder, at man godt kan sende et artikelforslag til pre review men husk at kræve hemmeligholdelse! b) Abstracts Abstracts, som ofte indsendes af indlægsholderne forud for en videnskabelig konference. Når disse sendes ud til konferencedeltagerne forud for konferencen, lægges ud på konferencens hjemmeside på Internettet eller på anden måde stilles til rådighed for konferencedeltagerne, er der tale om publicering. c) Speciale eller afhandling Et speciale eller en afhandling opfattes som offentliggjort, hvis der er en offentlig tilgængelig eksamination eller et offentligt tilgængeligt forsvar i forbindelse med specialet/afhandlingen. Hvis specialet/afhandlingen er tilgængeligt for læsere gennem institutionens arkiv eller et bibliotek er det publiceret fra den dag dette var muligt. Det er derfor vigtigt med en meget stram klausulering af dette materiale, såfremt der kan være patenteringsmuligheder. d) Internettet Al offentliggørelse på Internettet på hjemmesider, på åbne såvel som mere lukkede nyhedsgrupper m.v. er publicering. Det frarådes endvidere at benytte til at sende materiale og oplysninger, som beskriver opfindelsen. e) Posterudstilling, andre udstillinger m.v. Posters i forbindelse med konferencer er publicering. Hvis forskerens poster med alle de nye resultater hænger på en opslagstavle på en gang på afdelingen, kan den ses af mange forbipasserende og er derfor en publicering. Det samme er tilfældet, hvis forskeren er så flink at fortælle om eller fremvise sin opfindelse når f.eks. den lokale husmoderforening er på besøg på afdelingen. 9

10 f) Mundtlige præsentationer Indlæg på konferencer uanset deres størrelse, herunder også spørgsmål og svar, ja selv diskussionerne over frokostbordet, vil blive regnet for at være publicering. Hvis man ønsker at drøfte sin opfindelse med kolleger på sin arbejdsplads bør de gøres udtrykkeligt opmærksom på, at oplysningerne er strengt fortrolige. Hvis man ønsker at drøfte opfindelsen med personer uden for institutionen, bør der altid underskrives en hemmeligholdelseserklæring af hver enkelt person. Du kan få en sådan hemmeligholdelseserklæring på din institution eller hos Østjysk Innovation. Du kan ikke sætte dig ud over dette ved f.eks. i indledningen til dit foredrag på en konference eller i indledningen til dit abstract at skrive at informationerne er fortrolige. Man kan så spørge, hvem i alverden der vil ofre krudt på at finde ud af om og hvornår dette eller hint blev sagt i et indlæg på en konference eller offentliggjort på Internettet? Det vil f.eks. den konkurrent, som føler at et patent på dette område vil være til økonomisk skade for vedkommende. Hvis der er tilstrækkeligt mange penge på spil, vil kreativiteten i forhold til at finde noget, der kan skade patentet være stor. Den helt ufravigelige regel er derfor: Ingen publicering af nogen art før indgivelsen af patentansøgningen. Som om det ikke skulle være nok, er det også en god regel ikke at publicere noget i de første 12 måneder efter indgivelsen af patentansøgningen, hvis man har en formodning om, at der i den fortsatte forskning kan komme yderligere resultater, der har med opfindelsen at gøre. Forklaringen kommer i form af et eksempel her: Forsker Jensens forskning fører i december til et resultat, som han patenterer i januar. Der er tale om en ny kemisk proces, som indebærer de to elementer A og B. Forsker Jensen bliver inviteret til kongres i maj, hvor han fortæller om sin opdagelse, A og B. Sideløbende forsker Jensen videre, og i november finder han yderligere frem til, at A og B samt et ny element, C, har en gunstig effekt. Derudover finder han frem til variationer af elementet A. Ingen af de nye resultater kan imidlertid siges at have opfindelseshøjde til at kunne patenteres for sig selv. I december arbejder Jensen på ny ansøgningen igennem sammen med sin patentagent, før den indleveres som PCTansøgning inden for 12-månedersfristen (se ovenfor). De nye opdagelser indarbejdes i ansøgningen. Resultatet: Jensen får patent på opdagelsen, A + B. Da han selv har publiceret dette resultat allerede i maj har Jensen umuliggjort, at yderligere resultater kan indføjes i patentansøgningen efter dette tidspunkt. Han få altså ikke et patent, hvor de afgørende facetter, elementet C og variationerne af A, indgår. Jensen har derfor med sin publicering ødelagt mulighederne for at få noget ud af sit patent eller i hvert fald for at få det optimale ud af det. Der er således er en kraftig modsætning mellem ønsket om at publicere sine videnskabelige resultater, når de foreligger, og ønsket om at patentere, for at sikre en optimal kommerciel udnyttelse måske en udnyttelse overhovedet. Der er ikke nogen grydeklar løsning på dette dilemma, der kan benyttes i alle tilfælde. Følgende råd kan forhåbentlig være til nytte, når der skal balanceres mellem modsætningerne: Patentansøgninger kan udarbejdes og indsendes meget hurtigt, hvis en publicering står for døren. Publicering kan i princippet ske dagen efter indlevering af en patentansøgning. Men det er ikke den bedste løsning. En patentansøgning kan indleveres sideløbende med at den indsendes med henblik på offentliggørelse i et videnskabeligt tidsskrift. Man kan overveje om lige netop det patenterbare kan udelades fra artiklen. Går det alligevel galt, kan man i USA og enkelte andre steder, komme igennem med en patentansøgning, selvom man har publiceret opfindelsen. USA s patentsystem opererer med en grace period en skånefrist på op til 12 måneder efter opfinderens publicering. Det er med andre ord således, at man i USA ser på, hvem der kommer først med opfindelsen og ikke, hvem der kommer først med ansøgningen. Bl.a. derfor er amerikanske forskere mere pertentlige 10

11 med at føre detaljerede laboratorieprotokoller end danske. Danske forskere burde, hvis de ønsker deres resultater patenteret i USA, være lige så pertentlige. Det er vigtig at huske på, at patentering ikke konsekvent er det samme som total hemmeligholdelse. En patentansøgning offentliggøres i Europa normalt 18 måneder efter ansøgningsdatoen. I USA sker offentliggørelsen først ved patentets udstedelse. Hvem kan hjælpe i processen? De fleste forskningsinstitutioner har personale, som kan give råd om patentforhold eller har indgået aftaler med eksterne virksomheder om at yde bistand på dette område. Således har Aarhus Universitet, sygehusene i Århus Amt og Danmarks JordbrugsForskning indgået en aftale med Østjysk Innovation a s. Østjysk Innovation kan altid kontaktes for råd og vejledning. Østjysk Innovation kan derudover hjælpe med investeringer, hvis en forsker ønsker at starte en virksomhed på basis af sin forskning. Telefon klartone WEB: Teknologisk Institut, Afdeling for Kreativitet og Opfindelser hjælper private opfindere. Telefon WEB: Patent- og Varemærkestyrelsen tager sig af behandling af patentansøgninger og yder derudover en omfattende service om patentspørgsmål. Telefon WEB Derudover er der en række patentagenter, som stiller deres omfattende ekspertise til rådighed på et forretningsmæssigt grundlag. Du kan finde dem i telefonbogen. De fleste er indstillet på, at give et godt råd over telefonen og at holde et indledende møde, uden at det koster noget. HUSK: send aldrig oplysninger om din opfindelse over Internettet. Patenter og patentansøgninger som informationskilde Patenter og offentliggjorte patentansøgninger er en uhyre nyttig informationskilde. Ikke blot når man står i en situation, hvor man mener at have gjort en opfindelse og ønsker at se, om andre har indsendt en patentansøgning eller måske allerede har opnået patent på opfindelsen eller noget, der minder om den. Også i forbindelse med igangsætning af et forskningsprojekt kan en søgning i patentlitteraturen give nyttig information og inspiration på linje med den, man kan få fra den traditionelle videnskabelige litteratur. Man kan sige, at patentlitteraturen giver mulighed for at se bl.a. resultaterne af industriens indsats på området. Samtidig kan en orientering i patentlitteraturen måske give oplysninger om mulige konkurrenter eller potentielle samarbejdspartnere. Endvidere har patentlitteraturen den fordel, at den er klassificeret ned til et meget højt detaljeringsniveau. Der er flere muligheder for at få adgang til disse informationer. Følgende databaser kan nås via Internettet: Patent- og Varemærkestyrelsen: World Intellectual Property Organization: US Patent and Trademark: European Patent Office: The European Patent Office: IBM Intellectual Property Network: Som tidligere nævnt er Internettet ikke den mest sikre kommunikationsvej. Der kan derfor være en risiko for at man via sin søgestrategi utilsigtet kommer til at afsløre elementer af sin opfindelse, hvis man er meget specifik i sin søgeprofil. Endvidere kan Patent- og Varemærkestyrelsen mod betaling gennemføre en patentundersøgelse inden for et givent teknologisk område. 11

12 12

VIL DU VIDE NOGET OM PATENTER? VALGFAG

VIL DU VIDE NOGET OM PATENTER? VALGFAG VIL DU VIDE NOGET OM PATENTER? VALGFAG ARRANGERET AF ØSTJYSK INNOVATION A/S I SAMARBEJDE MED INGENIØRHØJSKOLEN I ÅRHUS, OG AARHUS UNIVERSITET EFTERÅRSSEMESTRET 2004 Kendskab til patentforhold og generelt

Læs mere

Hvad er IP? - en introduktion

Hvad er IP? - en introduktion Hvad er IP? - en introduktion IP - Intellectual Property - er den engelske, men også i Danmark, gængse betegnelse for intellektuel ejendomsret eller immaterielle rettigheder. Af og til bruges synonymet

Læs mere

Vejle Erhvervsudvikling. Danish Patent and Trademark Office, 10th of june, Helena Larsen

Vejle Erhvervsudvikling. Danish Patent and Trademark Office, 10th of june, Helena Larsen Vejle Erhvervsudvikling Danish Patent and Trademark Office, 10th of june, Helena Larsen Patent Hvorfor er det vigtigt at tage stilling til sine enerettigheder? a) Krænkelse! Udgifter og tid b) Viden og

Læs mere

Hvornår er patenter en god ide?

Hvornår er patenter en god ide? Hvornår er patenter en god ide? Opfinderforeningen mandag den 31. maj 2010 ved Per Höhle Hjulskov Zacco Denmark A/S www.zacco.com Beskyttelse af ideer 1 Hemmeligholdelse Beskyttelsesmuligheder ved registrering

Læs mere

1. Introduktion til patentsystemet

1. Introduktion til patentsystemet TEKNOLOGISK INSTITUT 1. Introduktion til patentsystemet Eneretten stammer historisk tilbage fra 1500 tallet, til bogtrykkerne i Venedig. Herfra spredte fænomenet sig til Danmark. Frederik II den 24. november

Læs mere

Patenterbarhed af ændrede mikroorganismer - Patentteknisk Responsum

Patenterbarhed af ændrede mikroorganismer - Patentteknisk Responsum Patenterbarhed af ændrede mikroorganismer - Patentteknisk Responsum Chas. Hude A/S H.C. Andersens Boulevard 33 1780 København V Telefon +45 33 19 34 00 Telefax +45 33 19 35 00 www.chashude.dk chashude@chashude.dk

Læs mere

Udkast til program for Patentkursus på DTU forår 2009

Udkast til program for Patentkursus på DTU forår 2009 Udkast til program for Patentkursus på DTU forår 2009 13 lektioner - hver bestående af 4 forelæsninger á 35-45 min. kl. 13.00-17.00 Kurset holdes på DTU i bygning (ikke fastlagt endnu tidligere år: 210

Læs mere

IPR Nøglen HVAD ER IPR? PATENTER BRUGSMODEL VAREMÆRKER DESIGN OPHAVSRET KRÆNKELSE OG HÅNDHÆVELSE AF RETTIGHEDER

IPR Nøglen HVAD ER IPR? PATENTER BRUGSMODEL VAREMÆRKER DESIGN OPHAVSRET KRÆNKELSE OG HÅNDHÆVELSE AF RETTIGHEDER IPR Nøglen HVAD ER IPR? PATENTER BRUGSMODEL VAREMÆRKER DESIGN OPHAVSRET KRÆNKELSE OG HÅNDHÆVELSE AF RETTIGHEDER HVORDAN UDNYTTER DU DIN VIRKSOMHEDS VIDEN? HVOR KAN JEG FÅ HJÆLP? EGNE NOTER FoRoRD Danske

Læs mere

Hjælp til opfindere. 01 Beskyttelse af dine idéer 02 Patenthistorie 03 Før du søger et patent 04 Har det opfindelseshøjde? 05 At få et patent

Hjælp til opfindere. 01 Beskyttelse af dine idéer 02 Patenthistorie 03 Før du søger et patent 04 Har det opfindelseshøjde? 05 At få et patent Hjælp til opfindere 01 Beskyttelse af dine idéer 02 Patenthistorie 03 Før du søger et patent 04 Har det opfindelseshøjde? 05 At få et patent 01 Beskyttelse af dine idéer Hvis du har en idé til et nyt produkt

Læs mere

Styrk din idé. En introduktion til IPR. Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Key Account Manager

Styrk din idé. En introduktion til IPR. Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Key Account Manager Styrk din idé En introduktion til IPR Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Key Account Manager I Danmark lever vi af vores gode ideer og evnen til innovation. At beskytte vores ideer er det

Læs mere

Patent Prosecution Highway (PPH)

Patent Prosecution Highway (PPH) Patent Prosecution Highway (PPH) - Hvad er PPH? - Hvad kan jeg bruge PPH til? - Hvordan bruger jeg PPH? Patent Prosecution Highway (PPH) er en mekanisme, hvormed en patentansøgning, hvis krav er bedømt

Læs mere

PPH. din genvej til patent. Hurtigere, bedre og billigere vej til patent i USA, Japan, Kina, Sydkorea, Canada, Israel eller Rusland

PPH. din genvej til patent. Hurtigere, bedre og billigere vej til patent i USA, Japan, Kina, Sydkorea, Canada, Israel eller Rusland PPH din genvej til patent Hurtigere, bedre og billigere vej til patent i USA, Japan, Kina, Sydkorea, Canada, Israel eller Rusland Patent Prosecution Highway (PPH)- aftaler sikrer en mere effektiv behandling

Læs mere

Beskyttelse af spil og koncepter

Beskyttelse af spil og koncepter Beskyttelse af spil og koncepter I denne guide kan du læse om de regler, der gælder for beskyttelse af ideer og koncepter inden for ophavsret, patentret, varemærkeret og designret. Du kan læse om, hvilken

Læs mere

Af Susanne Høiberg, HØIBERG A/S

Af Susanne Høiberg, HØIBERG A/S Af Susanne Høiberg, HØIBERG A/S Det er en almindelig misforståelse, at blot man har patentbeskyttet sin produktion, så kan den også lovligt komme på markedet. Mange virksomheder med forskning og udvikling

Læs mere

NIR waterhole: Brugsmodeller. Peter Indahl Oslo 8. september 2009

NIR waterhole: Brugsmodeller. Peter Indahl Oslo 8. september 2009 NIR waterhole: Brugsmodeller Peter Indahl Oslo 8. september 2009 Lande med brugsmodeller Årligt antal brugsmodeller Brugsmodelansøgninger Patentansøgninger 2006 2007 2008 2007 2008 Kina 159.997 179.999

Læs mere

Region Midtjylland. Forslag til vederlagsregler for opfindelser. Bilag. til Regionsrådets møde den 16. april 2008 Punkt nr. 13

Region Midtjylland. Forslag til vederlagsregler for opfindelser. Bilag. til Regionsrådets møde den 16. april 2008 Punkt nr. 13 Region Midtjylland Forslag til vederlagsregler for opfindelser Bilag til Regionsrådets møde den 16. april 2008 Punkt nr. 13 Regionshuset Viborg Regler for vederlagsberegning ved erhvervsmæssig udnyttelse

Læs mere

vejledning til hemmeligholdelsesaftale vejledning vejledning til

vejledning til hemmeligholdelsesaftale vejledning vejledning til vejledning til hemmeligholdelsesaftale vejledning vejledning til hemmeligholdelsesaftale Indhold INDLEDNING... 2 AFTALENS PARTER... 2 1. FORMÅL... 2 2. PLIGT TIL HEMMELIGHOLDELSE... 3 3. PLIGTENS SUBJEKT...

Læs mere

FORSKNING & INNOVATION

FORSKNING & INNOVATION københavns universitet FORSKNING & INNOVATION Københavns Universitets overordnede principper for samarbejder med eksterne parter En praktisk guide til universitetets samarbejdspartnere Forskning & Innovation

Læs mere

OPFINDERtjenesten Modul 4 Beskyt din ide, før det er for sent

OPFINDERtjenesten Modul 4 Beskyt din ide, før det er for sent OPFINDERtjenesten Modul 4 Beskyt din ide, før det er for sent Information Dette undervisningsmateriale er udviklet af OPFINDERtjenesten. Materialet tager udgangspunkt i en række undervisningsmoduler, som

Læs mere

Forklarende bemærkninger til ændringer i patentbekendtgørelsen 2012

Forklarende bemærkninger til ændringer i patentbekendtgørelsen 2012 Patent- og Varemærkestyrelsen NOTAT 14. november 2012 /PVS/EBH/RBJ Sags. nr:12/100 Forklarende bemærkninger til ændringer i patentbekendtgørelsen 2012 Patent- og Varemærkestyrelsen har sendt et udkast

Læs mere

IMMATERIALRETTIGHEDER

IMMATERIALRETTIGHEDER IMMATERIALRETTIGHEDER I. IMMATERIALRETTIGHEDER Immaterialret er en samlebetegnelse for en række lovbestemte enerettigheder til såvel praktisk som økonomisk betydningsfulde immaterielle goder. At noget

Læs mere

Retsbeskyttelse af aktiver

Retsbeskyttelse af aktiver Retsbeskyttelse af aktiver Copenhagen IT University, 17 November 2005 Jan Trzaskowski Copenhagen Business School 1 Til næste gang Forbered Sø- og Handelsretsafgørensen V0040010-KS (13/9-05) 2 Retsområderne

Læs mere

REGISTRERING AF DIT VAREMÆRKE I ANDRE LANDE

REGISTRERING AF DIT VAREMÆRKE I ANDRE LANDE REGISTRERING AF DIT VAREMÆRKE I ANDRE LANDE REGISTRERING AF DIT VAREMÆRKE I ANDRE LANDE TÆNKER DU PÅ AT EKSPORTERE DINE VARER OG SERVICES TIL ANDRE LANDE, SKAL DU VÆRE OPMÆRKSOM PÅ AT FÅ DIT MÆRKE REGISTRERET

Læs mere

P a t e n t e r V a r e m æ r k e r K o m m e r c i e l r å d g i v n i n g

P a t e n t e r V a r e m æ r k e r K o m m e r c i e l r å d g i v n i n g P a t e n t e r V a r e m æ r k e r K o m m e r c i e l r å d g i v n i n g Chas. Hude blev grundlagt i 1896 af Charles von der Hude, altid kaldet Chas. Vi styrker din værdi I det globale vidensamfund

Læs mere

Oversigt over ændringer i patentbekendtgørelsen med kommentarer. Forslag til nye/ændrede bestemmelser i bekendtgørelsen.

Oversigt over ændringer i patentbekendtgørelsen med kommentarer. Forslag til nye/ændrede bestemmelser i bekendtgørelsen. Oversigt over ændringer i patentbekendtgørelsen med kommentarer. Revision af patentbekendtgørelsen 2009 Gældende bestemmelser i bekendtgørelsen Forslag til nye/ændrede bestemmelser i bekendtgørelsen. Kommentarer

Læs mere

25. maj skal du stemme om store. og små. idéers fremtid

25. maj skal du stemme om store. og små. idéers fremtid 25. maj skal du stemme om store og små idéers fremtid FOLKEAFSTEMNING om PATENTREFORMEN Patentreformen indeholder 2 ting Hvad skal vi stemme om? Til folkeafstemningen den 25. maj skal vi stemme om, hvorvidt

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 om EF-sortsbeskyttelse

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 om EF-sortsbeskyttelse KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 11.11.2003 KOM(2003)456 endelig 2003/0161 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 om EF-sortsbeskyttelse

Læs mere

Forvaltning af adgang til Hvordan har du det?-data

Forvaltning af adgang til Hvordan har du det?-data Forvaltning af adgang til -data Retningslinjer pr. august 2012 1. Indledende kommentarer -data (HHDD-data) er indsamlet i 2001, 2006 og 2010. Data baserer sig på postomdelte spørgeskemaer, hvori der spørges

Læs mere

Administrativ omprøvning. Er patentet holdbart?

Administrativ omprøvning. Er patentet holdbart? Administrativ omprøvning Er patentet holdbart? 1 Siden 1993 har det i Danmark været muligt at få omprøvet et patent administrativt. Dvs. få Patent- og Varemærkestyrelsen til at undersøge, om patentet er

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

LICENSAFTALER. Møde i Opfinderforeningen

LICENSAFTALER. Møde i Opfinderforeningen LICENSAFTALER Møde i Opfinderforeningen 27 august 2012 Martin Hjelm Kristensen Otello advokatfirma Licensbegrebet Licentia (latin) tilladelse At give en licens kaldes udlicentiering At sikre sig en rettighed

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/44/EF af 6. juli 1998 om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/44/EF af 6. juli 1998 om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser L 213/13 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/44/EF af 6. juli 1998 om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR under henvisning til

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

Publikationskategorier og definitioner

Publikationskategorier og definitioner Publikationskategorier og definitioner Forskning En forskningspublikation formidler ny viden og er kendetegnet ved først og fremmest at være henvendt til fagfæller. Formidling En formidlingspublikation

Læs mere

Aalborg Universitets vederlagsregler

Aalborg Universitets vederlagsregler Aalborg Universitets vederlagsregler Regler for beregning af vederlag for patenterbare opfindelser ved Aalborg Universitet gældende med virkning for opfindelser indberettet efter den 1. juli 2009. I henhold

Læs mere

NOTAT. Regulering af IPR, fortrolighedsforpligtelse og publicering ved samarbejde mellem universiteter, hospitaler og private virksomheder

NOTAT. Regulering af IPR, fortrolighedsforpligtelse og publicering ved samarbejde mellem universiteter, hospitaler og private virksomheder Bilag C IPR Koncept NOTAT Til Medico Innovation - Projektbestyrelsen Vedr. Regulering af IPR, fortrolighedsforpligtelse og publicering ved samarbejde mellem universitet, hospital og privat virksomhed Fra

Læs mere

Etisk kodeks Maj 2016

Etisk kodeks Maj 2016 Idégrundlag hoej.dk A/S er grundlagt i 2005 ud fra en ide om, at dødsfald skal kunne kommunikeres og være tilgængelige på tryk og på internettet for efterladte, venner og bekendte - lokalt og globalt.

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE OM GENNEMFØRELSE AF PH.D.-UDDANNELSEN VED DTU

SAMARBEJDSAFTALE OM GENNEMFØRELSE AF PH.D.-UDDANNELSEN VED DTU DTU SSA PH.D. ERHVERVS-PH.D. 2015 SAMARBEJDSAFTALE OM GENNEMFØRELSE AF PH.D.-UDDANNELSEN VED DTU ERHVERVS-PH.D.-ORDNINGEN mellem Danmarks Tekniske Universitet [Institut] Anker Engelunds Vej 1 DK-2800 Kgs.

Læs mere

Ejer du din egen viden? Vælg en strategi for patenter og intellektuel ejendomsret i IT-branchen

Ejer du din egen viden? Vælg en strategi for patenter og intellektuel ejendomsret i IT-branchen Ejer du din egen viden? Vælg en strategi for patenter og intellektuel ejendomsret i IT-branchen Patent- og Varemærkestyrelsen, ITEK & IT-Brancheforeningen Juni 2005 1 At dele og beskytte viden Øget handel

Læs mere

FORSKNING & INNOVATION

FORSKNING & INNOVATION københavns universitet FORSKNING & INNOVATION Københavns Universitets overordnede principper for samarbejder med eksterne parter En praktisk guide til universitetets forskere FORSKNING & INNOVATION KU

Læs mere

John Peter Andersen Advokat, lic.jur. Patentbureauers ansvar for patenterbarhed. - en dansk landsretsdom. Landsrettens dom

John Peter Andersen Advokat, lic.jur. Patentbureauers ansvar for patenterbarhed. - en dansk landsretsdom. Landsrettens dom John Peter Andersen Advokat, lic.jur. Patentbureauers ansvar for patenterbarhed - en dansk landsretsdom. Landsrettens dom I Tidsskrift for Immaterialret nr. 1, 1992, s. 92-100 omtaltes en dansk sag om

Læs mere

Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige

Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige DI Den 7. april 2014 LHNI Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige europæiske patentsamarbejde Sagsnr.: Mellemstatsligt: Gælder kun for borgere og virksomheder når Folketinget har tiltrådt

Læs mere

Fortrolighedsaftale. Innovathy generel

Fortrolighedsaftale. Innovathy generel j.nr.43267/jhb Fortrolighedsaftale Innovathy generel ADVODAN Thisted I/S, Frederiksgade 14, 7700 Thisted, tlf. 97 92 28 88, thisted@advodan.dk INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 Parterne side 3 2.0 Baggrund, formål

Læs mere

EnhEds- patentet patent- domstolen

EnhEds- patentet patent- domstolen EnhedspatentET patentdomstolen LUK op... - og vær åben for nye muligheder samt beredt på forandringer Diagrammet viser henholdsvis udstedte EP patenter totalt samt hvor mange der er valideret i Danmark,

Læs mere

Patenters opfindelseshøjde

Patenters opfindelseshøjde Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 110 Offentlig Redegørelse om patenters opfindelseshøjde Økonomi- og erhvervsministerens redegørelse om patenters opfindelseshøjde december 2004 Patenters opfindelseshøjde

Læs mere

Fortrolighedsaftale. Innovathy panel

Fortrolighedsaftale. Innovathy panel j.nr.43267/jhb Fortrolighedsaftale Innovathy panel ADVODAN Thisted I/S, Frederiksgade 14, 7700 Thisted, tlf. 97 92 28 88, thisted@advodan.dk INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 Parterne side 3 2.0 Baggrund, formål

Læs mere

Immaterielle rettigheder. Et kompendium af Henrik Kure

Immaterielle rettigheder. Et kompendium af Henrik Kure Immaterielle rettigheder Et kompendium af Henrik Kure Christian Ejlers Forlag København 2005 v20_immatv(4_korr).indd 3 18/07/05 10:37:43 Immaterielle rettigheder 1. udgave, 1. oplag Typografi, sats og

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

Patent & varemærke (IPR)

Patent & varemærke (IPR) Patent & varemærke (IPR) Oversigt over immaterielle rettigheder dff diffusion og beskyttelse Hvad er diffusion Diffusion er ca. lig med spredning. Alting diffunderer. Ogsåviden viden, ideer og innovation:

Læs mere

Hvordan beskytter jeg mit design mod kopiering

Hvordan beskytter jeg mit design mod kopiering Hvordan beskytter jeg mit design mod kopiering Danmark er et af de lande i verden, som yder den bedste beskyttelse mod kopiering af design. For at være godt rustet skal man dog kende sine rettigheder.

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om patenter og supplerende beskyttelsescertifikater

Udkast til bekendtgørelse om patenter og supplerende beskyttelsescertifikater Udkast til bekendtgørelse om patenter og supplerende beskyttelsescertifikater I medfør af 5, stk. 2, 6, stk. 2, 8 a, 8 b, stk. 2, 9, 11, 22, stk. 7, 22, stk. 8, 28, stk. 2, 31, 34, 38, stk. 2, 45, stk.

Læs mere

IPR I KINA. Claus Barrett Christiansen, partner, Bech-Bruun, clb@bechbruun.com. Juni 2013

IPR I KINA. Claus Barrett Christiansen, partner, Bech-Bruun, clb@bechbruun.com. Juni 2013 IPR I KINA Claus Barrett Christiansen, partner, Bech-Bruun, clb@bechbruun.com Juni 2013 IPR HVAD ER DET EGENTLIG, VI TALER OM? Varemærker Navne, slogans, logoer Ophavsret Frembringelser, hvor der er krav

Læs mere

Q&A BIOPORTO 20. SEPTEMBER 2011 MED CEO THEA OLESEN

Q&A BIOPORTO 20. SEPTEMBER 2011 MED CEO THEA OLESEN Q&A BIOPORTO 20. SEPTEMBER 2011 MED CEO THEA OLESEN TRANSCRIPT AF Q&A 20. SEPTEMBER 2011 Vi har idag besøg af, CEO og Frank Haarder, CFO til en diskussion af udviklingen i BioPorto. Jeg vil høre om I er

Læs mere

Bekendtgørelse om patenter og supplerende beskyttelsescertifikater

Bekendtgørelse om patenter og supplerende beskyttelsescertifikater Oversigt (indholdsfortegnelse) Afsnit I Patentansøgningen Kapitel 1 Anvendelsesområde Kapitel 2 Ansøgningens indhold og indlevering Kapitel 3 Ansøgningens sprog og udformning Kapitel 4 Prioritet Kapitel

Læs mere

- SÅDAN ARBEJDER DU MED INTELLEKTUELLE EJENDOMSRETTIGHEDER(IPR) I HELE PROCESSEN FRA IDÉ TIL SALG.

- SÅDAN ARBEJDER DU MED INTELLEKTUELLE EJENDOMSRETTIGHEDER(IPR) I HELE PROCESSEN FRA IDÉ TIL SALG. Få din virksomhed til at vokse med IPR - SÅDAN ARBEJDER DU MED INTELLEKTUELLE EJENDOMSRETTIGHEDER(IPR) I HELE PROCESSEN FRA IDÉ TIL SALG. 2 INDHOLD Produktudvikling Produktion Salg & Markedsføring Internationalisering

Læs mere

IPR & Kina. Intellectual property rights in China

IPR & Kina. Intellectual property rights in China IPR & Kina Intellectual property rights in China Henrik Tørnquist Vækstkonsulent / IPR Coach Væksthus Hovedstadsregionen ht@vhhr.dk Agenda Kina som det var engang. Udvikling og retning Kina i dag Hvad

Læs mere

Lov om ændring af patentloven og forskellige andre love

Lov om ændring af patentloven og forskellige andre love Lov om ændring af patentloven og forskellige andre love (Gebyrer for Patent- og Varemærkestyrelsens sagsbehandling m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget

Læs mere

Til bestyrelsen. 12. august 2005 CBJ/kfm. Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt 7. Sag:

Til bestyrelsen. 12. august 2005 CBJ/kfm. Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt 7. Sag: Til bestyrelsen Ledelsessekretariatet Campusvej 55 5230 Odense M Tlf. 6550 1000 Fax 6550 1090 www.sdu.dk 12. august 2005 CBJ/kfm Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt

Læs mere

Forskningsevaluering og Forskningsstøtte på CBS. Oplæg på Danmarks Biblioteksskole: Temadag om forskningsevaluering og forskningsbiblioteker

Forskningsevaluering og Forskningsstøtte på CBS. Oplæg på Danmarks Biblioteksskole: Temadag om forskningsevaluering og forskningsbiblioteker . Oplæg på Danmarks Biblioteksskole: Temadag om forskningsevaluering og forskningsbiblioteker 29. oktober, 2009 Temaer til diskussion: Forskningsregistrering, forskningsanalyse & Research@CBS Experts@CBS

Læs mere

Oversigt (indholdsfortegnelse) Den fulde tekst

Oversigt (indholdsfortegnelse) Den fulde tekst 1 of 18 01.04.2010 14:02 BEK nr 93 af 29/01/2009 Gældende Offentliggørelsesdato: 10-02-2009 Økonomi- og Erhvervsministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Anvendelsesområde Kapitel 2 Ansøgningens

Læs mere

Indberetningsskema til registrering af opfindelser for ansatte ved Region Nordjylland FORTROLIGT

Indberetningsskema til registrering af opfindelser for ansatte ved Region Nordjylland FORTROLIGT Skemaet skal returneres til: Aalborg Universitetshospital Patent- og Kontraktenheden Forskningens Hus Sdr. Skovvej 15 Postboks 365 DK-9100 Aalborg Indberetningsskema til registrering af opfindelser for

Læs mere

Tværfaglig prøve. Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2.del. Afsætningsøkonomi. Eksamen, juni 2007. Fredag den 1. juni 2007 Kl. 8.00 14.

Tværfaglig prøve. Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2.del. Afsætningsøkonomi. Eksamen, juni 2007. Fredag den 1. juni 2007 Kl. 8.00 14. SYDDANSK UNIVERSITET Side 1 af 5 Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2.del Afsætningsøkonomi Eksamen, juni 2007 Tværfaglig prøve Fredag den 1. juni 2007 Kl. 8.00 14.00 Alle hjælpemidler er tilladt Det

Læs mere

præsenterer En Begynders Guide til Forskning

præsenterer En Begynders Guide til Forskning præsenterer En Begynders Guide til Forskning Hvad vi dækker i dag? Hvorfor skal man forske? De første skridt af idé processen Kort oversigt af den fortsatte forksningsproces Hvad PUFF kan hjælpe med Stil

Læs mere

Gode råd om dit varemærke

Gode råd om dit varemærke Gode råd om dit varemærke 1 Du har nu fået dit varemærke registreret i Danmark Varemærkeregistreringen er bevis for, at du ejer varemærket. Ligesom al anden ejendom er det vigtigt at vedligeholde varemærket,

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

2013 Udgivet den 25. januar 2013. 18. januar 2013. Nr. 48. (Gebyrer for Patent- og Varemærkestyrelsens sagsbehandling m.v.)

2013 Udgivet den 25. januar 2013. 18. januar 2013. Nr. 48. (Gebyrer for Patent- og Varemærkestyrelsens sagsbehandling m.v.) Lovtidende A 2013 Udgivet den 25. januar 2013 18. januar 2013. Nr. 48. Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om ændring af patentloven og forskellige andre love ( for Patent- og Varemærkestyrelsens

Læs mere

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m.

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. Vejledning i projektskrivning Vejledning i rapportskrivning En hjælp til et lettere liv for studerende og undervisere Heini Havreki Verkætlanarfrágreiðing Skeið

Læs mere

Vejledning Samarbejdsaftale (Store projekter)

Vejledning Samarbejdsaftale (Store projekter) November 2015 Vejledning Samarbejdsaftale (Store projekter) INNOVATIONSFONDEN / ØSTERGADE 26 A, 4. SAL / 1100 KØBENHAVN K T: +45 6190 5000 / W: INNOVATIONSFONDEN.DK / E: KONTAKT@INNOFOND.DK CVR. NR.: 29

Læs mere

UBVA-sekretariatet. Baggrundsnotat vedr. forslag til lov om Danmarks ratifikation af Aftale om en fælles patentdomstol

UBVA-sekretariatet. Baggrundsnotat vedr. forslag til lov om Danmarks ratifikation af Aftale om en fælles patentdomstol UBVA-sekretariatet Baggrundsnotat vedr. forslag til lov om Danmarks ratifikation af Aftale om en fælles patentdomstol Baggrund Patenter udstedes for at fremme vækst og innovation i samfundet, og der knytter

Læs mere

Definitioner på publikationstyper i PURE

Definitioner på publikationstyper i PURE Definitioner på publikationsr i PURE Definition Bidrag til tidsskrift/avis Artikel, peer reviewed Artikel Letter Kommentar / debat Review Videnskabelig anmeldelse Editorial Tidsskriftsartikel Anmeldelse

Læs mere

vejledning til ansøgning om patent

vejledning til ansøgning om patent vejledning til ansøgning om patent In d h o l d Hvad kan patenteres - hvornår og hvordan?... 1 Sådan søger du patent i Danmark... 3 6 praktiske eksempler... 6 Hvordan behandles ansøgningen?... 49 Patentbeskyttelse

Læs mere

Retningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet

Retningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Retningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet 1. Bedømmelsesudvalgets sammensætning

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

Retningslinjer for finansiel støtte fra Nordisk Samarbejdsråd for Kriminologi (NSfK)

Retningslinjer for finansiel støtte fra Nordisk Samarbejdsråd for Kriminologi (NSfK) Retningslinjer for finansiel støtte fra Nordisk Samarbejdsråd for Kriminologi (NSfK) 1 - Formål Nordisk Samarbejdsråd for Kriminologi (NSfK) kan yde finansiel støtte til forskningsprojekter, arbejdsgruppemøder,

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Folkeafstemningen om patentdomstolen med fokus på softwarepatenter

Folkeafstemningen om patentdomstolen med fokus på softwarepatenter Folkeafstemningen om patentdomstolen med fokus på softwarepatenter Jesper Lund IT-Politisk Forening http://itpol.dk Folkebevægelsen mod EU i Vestsjælland Slagelse Bibliotek 24. marts 2014 Disposition Patenter

Læs mere

Vi hjælper din forskning og innovation på vej

Vi hjælper din forskning og innovation på vej AFDELINGEN FOR UNIVERSITETSHOSPITALSANLIGGENDER Vi hjælper din forskning og innovation på vej ÅRHUS UNIVERSITETSHOSPITAL AFDELINGEN FOR UNIVERSITETSHOSPITALS- ANLIGGENDER Afdelingen for Universitetshospitalsanliggender

Læs mere

Immaterielle rettigheder og kontrakter. Ved partner Mikkel Friis Rossa

Immaterielle rettigheder og kontrakter. Ved partner Mikkel Friis Rossa Immaterielle rettigheder og kontrakter Ved partner Mikkel Friis Rossa 2 Agenda Immaterielle rettigheder (IP) hvad er det for noget? Aftaletyper hvor indgår der typisk IP? Sikring af egen IP Øvrige relevante

Læs mere

LOKAL AFTALE OM RETNINGSLINJER FOR IMMATERIELLE RETTIGHEDER GÆLDENDE FOR ANSATTE VED ÅRHUS KØBMANDSSKOLE

LOKAL AFTALE OM RETNINGSLINJER FOR IMMATERIELLE RETTIGHEDER GÆLDENDE FOR ANSATTE VED ÅRHUS KØBMANDSSKOLE LOKAL AFTALE OM RETNINGSLINJER FOR IMMATERIELLE RETTIGHEDER GÆLDENDE FOR ANSATTE VED ÅRHUS KØBMANDSSKOLE FRA d. 1. JANUAR 2013 1. GENERELT 1.1 Medarbejderens ansættelse hos Skolen har karakter af ansættelse

Læs mere

ANSATTES IMMATERIELLE RETTIGHEDER

ANSATTES IMMATERIELLE RETTIGHEDER ANSATTES IMMATERIELLE RETTIGHEDER Jeppe Brinck-Jensen Morten Rosenmeier Jens Schovsbo Tine Sommer Jurist- og Økonomforbundets Forlag Ansattes immaterielle rettigheder Jeppe Brinck-Jensen, Morten Rosenmeier,

Læs mere

Notat om billeder på internettet

Notat om billeder på internettet Notat om billeder på internettet Må man kopiere billeder fra internettet herunder tage en kopi af et foto fx, og bearbejde det, når der ikke står noget om copyright eller lignende på dette foto? Grafik

Læs mere

Offentlig forskning for private midler

Offentlig forskning for private midler Offentlig forskning for private midler Universiteternes samarbejde med erhvervsdrivende fonde og private virksomheder Offentlig forskning for private midler Universiteternes samarbejde med erhvervsdrivende

Læs mere

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Forandring i Det kommunikerende hospital Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Leder i kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk Selvstændig kommunikationsforsker og rådgiver

Læs mere

Europaudvalget 2010 Ekstraordinært konkurrenceevne 10/11-10 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 Ekstraordinært konkurrenceevne 10/11-10 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 Ekstraordinært konkurrenceevne 10/11-10 Bilag 1 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Rådets forordning om en oversættelsesordning for EU-patentet, KOM(2010) 350

Læs mere

Vejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft.

Vejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft. Vejledning Februar 2012 Vejledning om tilsyn, rimelige anmodninger og alternativ tvistbillæggelse i forhold til den sektorspecifikke konkurrenceregulering på teleområdet 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte

Læs mere

Hvem skal fortolke loven? UNF Ole Tange 2014-05-20

Hvem skal fortolke loven? UNF Ole Tange 2014-05-20 Hvem skal fortolke loven? UNF Ole Tange 2014-05-20 Ole Tange Partner i lille dansk IT-virksomhed Fortaler for EU Rygmarvsreaktions-ja, hvis Enhedslisten og DF siger nej og resten siger ja Modstander af

Læs mere

Eksempel på aftaleskabelon for eksterne samarbejder om forskning

Eksempel på aftaleskabelon for eksterne samarbejder om forskning Eksempel på aftaleskabelon for eksterne samarbejder om forskning Skabelonen er udformet mhp. at kunne fungere inspirerende for ledere, der indgår aftaler med eksterne partner om forskningssamarbejde. Som

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning

Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning Indledning... 1 1. To virkeligheder mødes... 1 2. Åbne og gennemsigtige procedurer omkring forskningsbaseret rådgivning... 2 Den gode Proces... 3 1 Ad hoc

Læs mere

Når du udstiller dine data

Når du udstiller dine data Når du udstiller dine data Juridisk vejledning i at sætte Offentlige Data I Spil Version 1.0, november 2010 > Når du udstiller dine data Juridisk vejledning i at sætte Offentlige Data I Spil Udgivet af:

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 16. juni 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 16. juni 2010 Lovtidende A 2010 Udgivet den 16. juni 2010 11. juni 2010. Nr. 658. Anordning om ikrafttræden for Grønland af en række love om ændring af patentloven VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning,

Læs mere

IP Client Brugeraftale

IP Client Brugeraftale IP Client Brugeraftale BRUGERAFTALE Patent- og Varemærkestyrelsen Helgeshøj Allé 81 DK - 2630 Taastrup Tlf. : 43 50 80 00 Fax: 43 50 80 01 pvs@dkpto.dk www.dkpto.dk Patent- og Varemærkestyrelsen 1. GENERELT

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

Søgning i patentlitteraturen

Søgning i patentlitteraturen Søgning i patentlitteraturen Espacenet Espacenet er en international patentdatabase, der indeholder informationer om 50 mio. patentskrifter og litteraturreferencer helt tilbage til 1920. Vil du vide mere

Læs mere

Ny vejledning om bekendtgørelse om overtagelsestilbud

Ny vejledning om bekendtgørelse om overtagelsestilbud 17. oktober 2012 Nyhedsbrev M&A/ Ny vejledning om bekendtgørelse om overtagelsestilbud Den 2. oktober 2012 offentliggjorde Finanstilsynet vejledning nr. 9475 om bekendtgørelse om overtagelsestilbud ( Vejledningen

Læs mere

Vejledning til. Kontrakt om udførelse af freelancearbejde, hvor du er selvstændig erhvervsdrivende. Side 1 af 6

Vejledning til. Kontrakt om udførelse af freelancearbejde, hvor du er selvstændig erhvervsdrivende. Side 1 af 6 Vejledning til Kontrakt om udførelse af freelancearbejde, hvor du er selvstændig erhvervsdrivende Side 1 af 6 Indledende bemærkninger: Hvis du har selvstændig virksomhed og er momsregistret, skal du anføre

Læs mere

Få din. idé. til at. vokse. - Gode grunde til at bruge intellektuelle ejendomsrettigheder når du skal udvikle og beskytte dine idéer.

Få din. idé. til at. vokse. - Gode grunde til at bruge intellektuelle ejendomsrettigheder når du skal udvikle og beskytte dine idéer. Få din idé til at vokse - Gode grunde til at bruge intellektuelle ejendomsrettigheder når du skal udvikle og beskytte dine idéer. Realiser dine idéer med IPR En opfindelse eller en god idé kan være mange

Læs mere

Værdiskabelse for vækstvirksomheder gennem effektiv brug af patentsystemet(ps)

Værdiskabelse for vækstvirksomheder gennem effektiv brug af patentsystemet(ps) Værdiskabelse for vækstvirksomheder gennem effektiv brug af patentsystemet(ps) Lasse Henze Februar 2010 Patent Basics Hvad giver et patent ret til? 2 Patent Basics Hvad giver et patent ret til? Retten

Læs mere