Færre bryder den sociale arv i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Færre bryder den sociale arv i Danmark"

Transkript

1 Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end grundskoleniveau. Siden 21 er andelen af unge med ufaglærte forældre, der bryder den sociale arv, faldet 5 procentpoint fra 59 procent til 54 procent. Ser man på køn, så er pigerne langt bedre til at bryde den negative sociale arv end drengene. Samtidig er næsten 6 procent af efterkommerne mønsterbrydere, mens det tilsvarende kun gælder 44 procent af unge indvandrere med ufaglærte forældre. af senioranalytiker Mie Dalskov Pihl og stud.scient.oecon Troels Lund Jensen 1. september 214 Analysens hovedkonklusioner Siden 21 er andelen af unge med ufaglærte forældre, der bryder den sociale arv ved at fuldføre en ungdomsuddannelse, faldet med 5 procentpoint fra 59 procent til 54 procent. Næsten hver anden 25-årig med ufaglærte forældre har ikke nogen uddannelse udover grundskoleniveau. Andelen af unge uden uddannelse er omtrent halvt så stor blandt unge med faglærte forældre, som blandt unge med ufaglærte forældre Forholdsvis flere unge opnår en uddannelse gennem erhvervsuddannelserne blandt børn af ufaglærte og faglærte. Flere piger end drenge bryder med den negative sociale arv. Knap 6 procent af de 25- årige piger med ufaglærte forældre, har taget ungdomsuddannelse, og andelen af kvinder, der har taget en videregående uddannelse er over dobbelt så høj som for mænd. Derimod er det under halvdelen af de 25-årige mænd med ufaglærte forældre, der har taget en uddannelse udover grundskoleniveau. Næsten 6 procent af efterkommerne er mønsterbrydere, mens det tilsvarende kun gælder 44 procent af unge indvandrere med ufaglærte forældre. Kontakt Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Færre bryder den sociale arv i Danmark Siden 21 er andelen af unge med ufaglærte forældre, der bryder den sociale arv ved at fuldføre en ungdomsuddannelse faldet med 5 procentpoint fra 59 procent til 54 procent. Det skal dog pointeres, at antallet af børn med ufaglærte forældre er reduceret i perioden. 1 Figur 1 viser udviklingen i andelen af mønsterbrydere blandt 25-årige i perioden Antallet af ufaglærte børn, der bryder den sociale arv, er sat i forhold til alle børn af ufaglærte forældre således at man tager højde for udviklingen i antallet af ufaglærte. Mønsterbryderene er her defineret som andelen af de 25-årige, hvis forældre var ufaglærte, da den 25-årige var 16 år, som har fuldført enten en gymnasial, erhvervs - eller videregående uddannelse. Figur 1. Udvikling i andel mønsterbrydere fra Mønsterbrydere Anm: Andel mønsterbrydere er her defineret som andelen af de 25-årige, hvis forældre var ufaglærte, da den 25-årige var 16 år, som har fuldført enten en gymnasial, erhvervs - eller videregående uddannelse. I 213 havde knap en fjerdedel af alle 25-årige danskere ikke taget nogen form for ungdomsuddannelse. Det ses af figur 2, der viser den højeste fuldførte uddannelse blandt de 25-årige. 1 I perioden er antallet af ufaglærte forældre faldet med 43 procent fra godt 16. til 9.. Antallet af ufaglærte børn (25-årige) der har fået en ungdomsuddannelse er faldet 48 procent fra 9.3 til 4.8 i samme periode. 2

3 Figur årige fordelt efter højest fuldførte uddannelse, ,3 23,7 22, 27, Anm: Figuren viser det højeste fuldførte uddannelsesniveau blandt 25-årige1. januar 213. Læs mere i boks 1 vedr. metoden bag undersøgelserne. Næsten hver anden 25-årig med ufaglærte forældre har ikke nogen uddannelse udover grundskoleniveau, jf. tabel 1. Blandt unge, hvor mindst en af forældrene har en uddannelse på mindst ungdomsuddannelsesniveau, er andelen, der ikke har fuldført en uddannelse udover grundskolen markant mindre. Andelen af unge uden uddannelse er omtrent halvt så stor blandt unge med faglærte forældre, som blandt unge med ufaglærte forældre, og forskellen skærpes yderligere, når man ser på børn af forældre med en videregående uddannelse, hvor under hver 8. står uden anden uddannelse end grundskolen. 53,7 procent af de unge med ufaglærte forældre, har fuldført enten en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse i 213. Tabel åriges uddannelse fordelt efter forældres uddannelsesbaggrund. Forældrenes udd. Ufaglærte Mindst en ungdomsuddannelse Gymnasial Faglært Videregående. Total Ufaglærte 46,3 53,7 13, 28,6 12,1 1 Gymnasial 28,8 71,2 23,9 18,9 28,4 1 Faglært 25,2 74,8 17,5 36,3 21,1 1 Videregående 13,4 86,6 3,1 16,9 39,7 1 Total 23,7 76,3 22, 27, 27,3 1 Anm: Tabellen viser det højeste fuldførte uddannelsesniveau blandt 25-årige pr. 1. januar 213. Forældrenes uddannelse er opgjort da de unge var 16 år.se bilagstabel 1 for antalstabel hørende til figuren. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata Figur 3 nedenfor illustrerer sammenhængen mellem børnenes og forældrenes uddannelse. Det ses, at forholdsvis flere unge opnår en uddannelse gennem erhvervsuddannelserne blandt børn af ufaglærte og faglærte. 36 procent af de unge, der har faglærte forældre, opnår selv en faglært uddannelse, mens 3

4 det blot er procent af de unge, der har forældre med en gymnasial eller videregående uddannelse. Figur årigeshøjeste gennemførte uddannelse fordelt efter forældres uddannelse åriges uddannelsesniveau Anm: Figuren viser 25-åriges højeste fuldførte uddannelsesniveau 213 opdelt efter forældres uddannelsesbaggrund. Piger er bedst til at bryde den sociale arv Flere piger end drenge bryder med den negative sociale arv, jf. figur 4. Knap 6 procent af de 25-årige piger, har taget ungdomsuddannelse, og andelen af kvinder, der har taget en videregående uddannelse er over dobbelt så høj som for mænd. Derimod er det under halvdelen af de 25-årige mænd, der har taget en uddannelse udover grundskoleniveau. Figur årige med ufaglærte forældre fordelt efter højeste fuldførte uddannelse og køn Kvinder Mænd Anm: Figuren viser 25-årige ultimo 212, hvis forældre er ufaglærte, opdelt efter køn og højest fuldførte uddannelse. Højeste fuldførte uddannelse er opgjort ultimo

5 Kun 4 ud af 1 indvandrere med ufaglærte forældre får en uddannelse Figur 5 viser, hvor mange 25-årige med ufaglærte forældre, der bryder sociale arv i forhold til de unges herkomst. Knap 54 procent af etnisk danske unge med ufaglærte forældre formår at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Næsten 6 procent af efterkommerne er mønsterbrydere, mens det tilsvarende kun gælder 44 procent af unge indvandrere med ufaglærte forældre. Figur årige der har fuldført mindst en ungdomsuddannelse Danskere Indvandrere Efterkommere Gymnasiale EUD Videregående Anm: Figuren viser 25-årige ultimo 212, hvis forældre er ufaglærte, opdelt efter herkomst og højest fuldførte uddannelse. Højeste fuldførte uddannelse er opgjort ultimo 212. Boks 1. Metoden bag I analysen ses på de 25-årige pr. 1. januar 213 og deres uddannelsesniveau. Uddannelsesniveauet er opgjort som højest fuldførte uddannelse, da hovedfokus er lagt på overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Dvs. at hvis man som 25- årig har afsluttet en gymnasial uddannelse og er i gang med en videregående uddannelse, er det den gymnasiale uddannelse der er optalt. Uddannelsesoplysningerne for de 25-årige er koblet med forældrenes højest fuldførte uddannelse da de 25-årige var 16 år. Forældrenes uddannelsesniveau er opgjort som det højeste uddannelsesniveau en af forældrene har gennemført. Hvis der ikke er oplysninger om forældrenes uddannelsesbaggrund, står de rubriceret som ufaglærte. Unge, der er indvandret til Danmark efter de er fyldt 16 år, er ikke medtaget i analysen. En mønsterbryder er i analysen defineret som en person, hvis begge forældre er ufaglærte, som har gennemført en ungdomsuddannelse som 25-årig. 5

6 Bilag Bilagsfigur 1. Antal ufaglærte forældre og antal 25-årige, der har opnået mindst en ungdomsuddannelse Pers Pers Antal ufaglærte forældre Antal mønsterbrydere 6

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge bosniske krigsflygtninge og efterkommere af bosniske krigsflygtninge er i højere grad end deres jævnaldrende i gang med en uddannelse. Både mændene

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Indvandrere i teenagealderen anbringes markant oftere end andre grupper

Indvandrere i teenagealderen anbringes markant oftere end andre grupper Indvandrere i teenagealderen anbringes markant oftere end andre grupper Indvandrere med ikke-vestlig baggrund anbringes markant oftere uden for hjemmet end andre, når man ser på aldersgruppen 10-17 år.

Læs mere

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet 2. marts 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33 55 7 720 Mobil tlf. 42 42 90 18 Resumé: Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet Der er stor forskel på, hvor meget man kan forvente

Læs mere

Tilgang til professionsbacheloruddannelserne og de nyuddannedes beskæftigelse

Tilgang til professionsbacheloruddannelserne og de nyuddannedes beskæftigelse Torben Pilegaard Jensen & Søren Haselmann Tilgang til professionsbacheloruddannelserne og de nyuddannedes beskæftigelse En beskrivende analyse Publikationen Tilgang til professionsbacheloruddannelserne

Læs mere

Pligt til uddannelse? en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres

Pligt til uddannelse? en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres Pligt til uddannelse? en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres uddannelsesmønstre Redaktion: Seniorkonsulent Maria Lindorf, DEA Konsulent Magnus Balslev Jensen, DEA Konsulent Karina Fredenslund Ramsløv,

Læs mere

Middelklassen i Danmark skrumper ind

Middelklassen i Danmark skrumper ind fordeling og levevilkår kapitel 4 Middelklassen i Danmark skrumper ind Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så svinder middelklassen ind. Alene siden 2001 er middelklassen faldet

Læs mere

KØN, ETNICITET OG BARRIERER FOR INTEGRATION. Fokus på uddannelse, arbejde og foreningsliv KAREN MARGRETHE DAHL / VIBEKE JAKOBSEN 05:01

KØN, ETNICITET OG BARRIERER FOR INTEGRATION. Fokus på uddannelse, arbejde og foreningsliv KAREN MARGRETHE DAHL / VIBEKE JAKOBSEN 05:01 KØN, ETNICITET OG BARRIERER FOR INTEGRATION Fokus på uddannelse, arbejde og foreningsliv KAREN MARGRETHE DAHL / VIBEKE JAKOBSEN 05:01 KØN, ETNICITET OG BARRIERER FOR INTEGRATION Fokus på uddannelse, arbejde

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

DEN ØKONOMISKE GEVINST AF EN FORBEDRET LÆSEINDSATS

DEN ØKONOMISKE GEVINST AF EN FORBEDRET LÆSEINDSATS DEN ØKONOMISKE GEVINST AF EN FORBEDRET LÆSEINDSATS Af Niels Glavind Antallet af voksne med svag læseevne påkalder sig med rette opmærksomhed i en periode, hvor arbejdsmarkedet stiller stadig større krav

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

Udarbejdet for Søfartsstyrelsen og finansieret med støtte fra Den Danske Maritime Fond Beskæftigelse og produktion i Det Blå Danmark

Udarbejdet for Søfartsstyrelsen og finansieret med støtte fra Den Danske Maritime Fond Beskæftigelse og produktion i Det Blå Danmark Beskæftigelse og produktion i Det Blå Danmark 214 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 1 www.ae.dk Analysens hovedkonklusioner Det Blå Danmark beskæftiger

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Hvem får en uddannelse?

Hvem får en uddannelse? HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Hvem får en uddannelse? - En undersøgelse af de forhold, der er bestemmende for unges påbegyndelse og gennemførelse af uddannelser Undersøgelsen

Læs mere

Svære sindslidelser har massive sociale konsekvenser

Svære sindslidelser har massive sociale konsekvenser Nyt fra December 2012 Svære r har massive sociale konsekvenser Mange svære psykiske lidelser slår igennem tidligt i livet, og lidelserne har i sig selv meget stor betydning for, hvordan det siden går.

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE & ARBEJDSMARKEDET

IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE & ARBEJDSMARKEDET IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE & ARBEJDSMARKEDET September 212 IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE & ARBEJDSMARKEDET Dansk Arbejdsgiverforening Ansvarsh. red. Berit Toft Fihl Grafisk produktion: DA Forlag Tryk: DA Forlag

Læs mere

FRA FRITID TIL JOB. Analyse af betydningen af fritidsjob for indvandrere og efterkommeres beskæftigelses- og uddannelsessituation

FRA FRITID TIL JOB. Analyse af betydningen af fritidsjob for indvandrere og efterkommeres beskæftigelses- og uddannelsessituation Til Arbejdsmarkedsstyrelsen Dokumenttype Rapport Dato Februar 2009 Analyse af betydningen af fritidsjob for indvandrere og efterkommeres beskæftigelses- og uddannelsessituation FRA FRITID TIL JOB FRA FRITID

Læs mere

Indvandrere i Danmark

Indvandrere i Danmark Indvandrere i Danmark 2014 Indvandrere i Danmark 2014 Indvandrere i Danmark 2014 Udgivet af Danmarks Statistik November 2014 Oplag: 135 Printet hos PRinfoParitas Foto: Imageselect Papirudgave Pris 160

Læs mere

4.4 Alternativ behandling

4.4 Alternativ behandling Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis

Læs mere