Mere specifikt anbefaler Aarhus Universitet følgende elementer i en national innovationsstrategi:

Transkript

1 Bidrag fra Aarhus Universitet til visionen for en national innovationsstrategi Regeringen har iværksat et ambitiøst projekt med udarbejdelsen af en national innovationsstrategi. Som Danmarks Entreprenørielle Universitet hilser Aarhus Universitet et sådant initiativ velkomment, og universitetet ser sig gerne inddraget som en central aktør i såvel udarbejdelsen som udmøntningen af en sådan strategi. Aarhus Universitet finder overordnet, at en national innovationsstrategi bør være ambitiøs i forhold til vidensniveau og uddannelsesgrad i befolkningen som helhed. Der er forskning indbygget i både velfærdssikring og øget beskæftigelse. Blandt universiteternes styrker er deres naturlige innovationsforhold til ny viden. Forskning søger ikke alene systematisk erkendelse på højeste niveau i internationale forskersamfund, men også systematisk anvendelse af viden i forhold til det at finde løsninger på konkrete udfordringer. Mere specifikt anbefaler Aarhus Universitet følgende elementer i en national innovationsstrategi: Universitetsledelsen Søren E. Frandsen Prorektor Dato: 6. juni 2012 Telefon: Mobil: Fax: sef@adm.au.dk Web: sef@adm.au.dk Afsenders CVR-nr.: Reference: rhh/lkj Side 1/5 1. At de danske universiteters forskning, uddannelse og videnudveksling tillægges en central rolle i udmøntningen af den nationale innovationsstrategi. 2. At både forskningsbaseret uddannelse og forskeruddannelse tænkes ind som centralt element i strategien for blandt andet at stå ved den store satsning på ph.d.-området og at fastholde ambitionen fremover. 3. At udvælgelsen af danske fokusområder for innovation ikke går enegang, men at tiltagene koordineres med tankerne i den europæiske dagsorden, herunder Horizon2020, og med den internationale orientering i al forskning. 4. At den nationale innovationsstrategi tager udgangspunkt i en tolkning af innovation som ideers omsætning til såvel produkter som organisations-, koncept- og medarbejderudvikling. 5. At arbejdet med en national innovationsstrategi bør involvere en kortlægning og evaluering af eksisterende nationale og regionale virkemidler samt en formulering af løbende kvalitetssikring af nye initiativer og virkemidler. Universitetsledelsen Aarhus Universitet Nordre Ringgade Aarhus C Telefon: Fax: au@au.dk sitetsledelsen

2 Ad. 1) De danske universiteter er i høj grad bærere af og resultatet af en særlig dannelseskultur, der fremmer selvstændighed og engagement uanset formel stand. Dette ligger centralt i den danske uddannelsestradition. Endvidere er universiteterne kendetegnet ved stor åbenhed og tilgængelighed. Disse grundlæggende samfundsværdier indgår centralt i det danske samfunds styrke og potentiale i forhold til innovation. Side 2/5 Med de senere års fusioner har universiteterne endvidere fået en sådan bredde og dybde internt, at de både har mulighed for og stræber efter at være naturlige centrale aktører i en national innovationsindsats. Universiteterne dækker nu over den bredde, der skal til for at løse de store udfordringer med en høj grad af interdisciplinære kompetencer. Store samfundsudfordringer og forretningsmuligheder går på tværs af traditionelle fagområder. Derfor skal forskning i stigende grad være interdisciplinær for at kunne bidrage med løsninger på udfordringerne og mulighederne. Men interdisciplinaritet forudsætter høj faglig kvalitet inden for kerneområder, og det er derfor vigtigt, at innovationsinitiativer foregår i samspil med og ikke som modspil til en fortsat dansk (og europæisk) satsning på excellence i grundforskningen. Innovative gennembrud kan ikke planlægges eller forudsiges, men oftest er det netop fra banebrydende grundforskning, at morgendagens teknologier og processer udspringer. Det er derfor også vigtigt, at balancen mellem frie og strategiske forskningsmidler ikke forskubbes i forbindelse med en særlig indsats omkring innovation. Desuden har universiteterne efter fusionerne allerede oprustet markant på innovationsområdet, og en række initiativer gør, at de i høj grad er klar til at løfte opgaven som central aktør i forbindelse med udmøntningen af en innovationsstrategi. Udfordringen for den danske kultur består i at løfte risikovilligheden både på det overordnede og det individuelle plan. Risikovillighed er forudsætning for at tage de chancer, der leder til nybrud og succes. Det gælder for forskere som studerende og virksomheder. Blandt universiteternes opgaver er at understøtte forskernes og de studerendes villighed til at tage risici. Ligeledes bør en national innovationsstrategi understøtte risikovillighed. Således bør universiteterne have muligheden for at forfølge det risikable og perspektivrige og for at understøtte de uforudsete og nytænkende muligheder. Dette forudsætter frirum både i forhold til rammevilkår og ressourcer. Ad. 2) Det formentlig mest effektive middel til forøget innovation vil være en satsning på uddannelsesområdet. Det gælder først og fremmest gennem en nytænkning af innovationselementer i de videregående uddannelser på alle niveauer, således at innovation indgår som en naturlig del af uddannelserne, og at de færdiguddannede har de nødvendige kompetencer på området. Også på uddannelsesområdet er det vigtigt at

3 turde prøve og at tilstræbe, at de administrative rammer, herunder akkreditering af uddannelser, understøtter og fremmer innovationselementet i uddannelserne. Side 3/5 Af særlig betydning vil være en fortsat massiv satsning på forskeruddannelse, hvor der i dag årligt uddannes tusindvis af dygtige ph.d. er i Danmark. Mange af disse får job i den private sektor, hvor de bidrager med unikke kompetencer og ikke mindst omfattende netværk i de danske og internationale forskningsmiljøer. Den faglige højde og de internationale forskningsnetværk er ph.d. ernes primære værdi, og ved at tilbyde mulighed for at kombinere faglighed med erhvervsrettede kompetencer kan endnu flere motiveres til enten at starte egen videnbaseret virksomhed eller til at kombinere forskning og forretning på nye måder i etablerede virksomheder eller hos offentlige myndigheder. Ad. 3) Udvælgelsen af fokusområder bør tænkes sammen med de samfundsmæssige udfordringer fra Horizon2020 ( grand challenges ) af flere grunde. Universiteterne bidrager herigennem til løsning af de store globale udfordringer, og Danmark har særlige muligheder med hensyn til innovation på områder som blandt andet fødevarer, energi, miljø, klima og aldring. Eksempelvis baseres miljø- og fødevarelovgivningen gennem den danske model for forskningsbaseret myndighedsbetjening på viden og indsigt fra universiteterne, som samtidig giver danske virksomheder afgørende konkurrencefordele internationalt. Denne konkurrencefordel bygger på et tæt samarbejde mellem myndigheder, virksomheder og videninstitutioner. Generelt er der behov for en styrket dialog mellem forskere, studerende, virksomheder og embedsmænd og politikere, så forskningen kan blive inspireret af problemer og erfaringer fra omverdenen og bidrage med nye løsninger og erkendelser. Således skal forskningsverdenen tage et ansvar for, hvorledes forskning kan påvirke det samfund, forskerne og universiteterne indgår i. Et sådant ansvar kan for eksempel forankres i en institutionsspecifik strategi for forskningens samfundsansvar (Scientific Social Responsibility). Ad. 4) Begrebet innovation bør fortolkes bredt og ikke afgrænses snævert hverken med hensyn til faglige områder, aktører eller virkemidler. Eksempelvis ligger der i det danske velfærdstilbud, kulturliv og civilsamfund store innovationspotentialer, som ofte ikke inddrages i debatten omkring innovation. Gennem social innovation udvikles der i dag mange nye metoder, udtryksformer og sociale tilgange, der fornyr og forbedrer vores kulturliv, velfærd og sammenhold. Denne virkelyst og det potentielle velfærdsløft kan styrkes gennem nye samarbejdsrelationer mellem praksis, forskning og uddannelse.

4 Hjemtagning af ny viden og inspiration er en vigtig kilde til hjemlig innovation. Dansk innovation kan således kun meningsfyldt ses som led i et internationalt vidensystem. Som vigtig del af det europæiske forskningsrum og med Europa som Danmarks vigtigste eksportmarked skal en national innovationsstrategi være fuldt integreret i den europæiske kontekst. Men denne kontekst må ikke lukke sig om sig selv. Innovation og vækst kommer af globalt udsyn, globale ambitioner og globale netværk. Det skal innovationsstrategien understøtte. Således er det afgørende, at en innovationsstrategi baner vejen for, at danske innovative ideer og kompetencer kan indgå i globale netværk, ligesom internationale kompetencer, individer og virksomheder skal tiltrækkes til Danmark. Side 4/5 Ad. 5) Aarhus Universitet foreslår, at nye initiativer bør involvere satsninger på partnerskaber omkring konkrete problemstillinger med formulerede mål for såvel innovation og jobskabelse som bidrag til løsning af samfundsmæssige udfordringer ( grand challenges ). Alle initiativer bør iværksættes på baggrund af en udvælgelse af de bedste partnere blandt offentlige og private interessenter til løsning af opgaven. Etableringen af sådanne partnerskaber må baseres på velfungerende eksisterende og nye modeller, som tillader langsigtede satsninger med muligheder for dynamik i sammensætningen af partnere. For såvel nye som eksisterende virkemidler bør gælde, at der primært bør fokuseres på langsigtede tiltag, der indgår i den generelle innovationsfremmende infrastruktur snarere end kortvarige og enkeltstående projekter. Der er gennem de senere år etableret mange innovationsinitiativer landet over, der i forskelligt omfang har vist deres værdi. Der mangler dog en koordination mellem disse aktiviteter. Aarhus Universitet arbejder på at udmønte denne koordination for de partnere, der agerer i eller i tæt relation til universitetet, og tilbyder gerne via det tætte samarbejde med Region Midtjylland at deltage i et tilsvarende koordinationsarbejde på nationalt plan. Der bør være mere synlighed og koordination af de mange forskellige indsatser, der er rettet mod samarbejdet mellem forskere og virksomheder. Vejen mellem forsker og virksomhed skal meget gerne være let og uden hindringer. Da innovation sker såvel i virksomheder som på universitetet, bør universitetet som en offentlig og langtidsholdbar institution fungerer som en central spiller i koordinationen mellem virksomheder og forskere. Endvidere er det vigtigt, at innovationssamarbejder ikke finder sted i særlige territorier på eller omkring universiteterne, men lægges ind i universiteternes uddannelses- og forskningsmiljøer som eksperimentelle faciliteter for både forskningsbaseret og kommerciel udvikling. Internt på Aarhus Universitet arbejdes der i stigende grad med professionel udvælgelse og understøttelse af kommercielt levedygtige produkter/serviceydelser, og der bør være et økonomisk råderum på universitetet til at bære den første og mest risikofyldte udviklingsfase, før produktmodning foretages i eller i samarbejde med er-

5 hvervslivet. Tilsvarende bør infrastrukturen på universiteterne, som erfaringsmæssigt kan have en stor innovationsmæssig betydning, tænkes ind i innovationsstrategien. Side 5/5 Med venlig hilsen Søren E. Frandsen Prorektor