Forslag til Natura 2000-plan Kielstrup Sø Natura 2000-område nr. 22 Habitatområde H 22

Transkript

1 Forslag til Natura 2000-plan Kielstrup Sø Natura 2000-område nr. 22 Habitatområde H 22

2 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan Kielstrup Sø Natura 2000-område nr. 22 Habitatområde H22 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven, målsætninger, indsatsprogram, Natura 2000-planer, Kielstrup Sø Udgiver: Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen Ansvarlig institution: Miljøcenter Aalborg Niels Bohrs Vej Aalborg Ø Copyright: By- og Landskabsstyrelsen, Miljøministeriet Sprog: Dansk År: 2009 ISBE nr ISBN nr Dato: Forsidefoto: Oversigt over Mariager Fjord. I forgrunden hede og enebærkrat. Fotograf: Torben Ebbensgaard Resume: Forslag til Natura 2000-plan for Kielstrup Sø (nr. 22). Natura planen skal sikre gunstig bevaringsstatus for områdets udpegede arter og naturtyper. Området og truslerne mod de udpegede naturtyper og arter beskrives, og der fastlægges målsætninger og indsatser for naturtyperne og arterne. Der foretages en strategisk miljøvurdering af planen. Må citeres med kildeangivelse

3 Natura 2000 plan Indhold Forord...4 Natura 2000-planlægning...5 Natura 2000-planen er bindende for myndighederne...5 Områdebeskrivelse...6 Trusler mod områdets naturværdier...8 Igangværende pleje og genopretning Tilstand og bevaringsstatus/prognose Vurdering af tilstand Vurdering af bevaringsstatus/prognose Målsætning Overordnet målsætning for Natura 2000-området Konkrete målsætninger for naturtyper og arter Modstridende interesser Indsatsprogram Generelle retningslinjer Konkrete retningslinjer Forslag til mulige virkemidler Sammenhæng og synergi med vandplan Strategisk miljøvurdering Bilag 1. Kort over Natura 2000-områdets placering og afgrænsning Bilag 2. Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler Bilag 3. Væsentlige naturforvaltningsmæssige opgaver Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 3

4 Natura 2000 plan Forord Forordet indskrives i den endelige plan. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 4

5 Natura 2000-planlægning EU s Natura 2000-direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne) forpligter Danmark til at gøre den nødvendige indsats for at sikre eller genoprette en række sjældne, truede eller karakteristiske naturtyper og arter. Gennem en målrettet indsats i de udpegede Natura 2000-områder bidrager Danmark til at sikre den europæiske natur og dens mangfoldighed. Med henblik på at prioritere den nødvendige indsats udarbejder staten en Natura 2000-plan, der dækker hvert af de udpegede beskyttelsesområder. Natura 2000-planen er en sammenfattende plan, som både indeholder Natura 2000-skovplan for de skovbevoksede fredskovpligtige arealer og Natura 2000-plan for øvrige områder. Skovog Naturstyrelsen er ansvarlig for de dele af den sammenfattende Natura 2000-plan, som vedrører skovbevoksede fredskovspligtige arealer. By- og Landskabsstyrelsen er ansvarlig for de øvrige dele af planen. Planen omfatter udpegningsgrundlaget, dvs. de naturtyper og arter, som området er udpeget for. Natura 2000-planens indhold er vist i figur 1. Natura 2000-planen består af følgende delelementer: BASISANALYSEN Beskrivelse af området Vurdering af trusler Igangværende naturpleje Vurdering af tilstand/ status Målsætning Indsatsprogram Strategisk miljøvurdring Figur 1. Opbygning af en Natura 2000-plan. Natura 2000-planen er bindende for myndighederne Natura 2000-planen er bindende, således at alle myndigheder i deres arealdrift, naturforvaltning eller ved udøvelse af deres beføjelser i henhold til lovgivningen i øvrigt skal lægge Natura 2000-planen til grund. Planen forventes vedtaget i 2010, hvorefter kommunerne og 5

6 Skov- og Naturstyrelsen udarbejder bindende handleplaner, som skal sikre gennemførelsen af Natura 2000-planen. Direkte statslig opfølgning i form af bekendtgørelser o.l. sker dog på grundlag af Natura 2000-planen. Offentlige lodsejere kan vælge at gennemføre Natura 2000-planen direkte i deres drifts- og plejeplaner. Planens målsætninger er bindende og skal desuden anvendes ved konsekvensvurdering i forbindelse med myndighedsudøvelse, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Indsatsprogrammets retningslinjer er ligeledes bindende og danner grundlag for områdets handleplan og eventuelle drifts- og plejeplaner. Natura 2000-planen koordineres med vandplanen for hovedvandopland Mariager Fjord og bliver ligesom denne revideret hvert 6. år. De dele af Natura 2000-planen, der vedrører skovbevoksede fredskovspligtige arealer, revideres dog kun hvert 12. år. Områdebeskrivelse Natura 2000-området har et areal på 509 hektar og afgrænses som vist på bilag 1. Natura 2000-området består af Habitatområde nr. H22. På By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside ( samt i figur 2 og bilag 2 er der angivet hvilke naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget for dette område. Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. H22 Naturtyper: Sandbanke (1110) * Lagune (1150) Strandvold med enårige planter (1210) Strandvold med flerårige planter (1220) Strandeng (1330) Næringsrig sø (3150) Vandløb (3260) Tør hede (4030) Enekrat (5130) Kalkoverdrev (6210) * Surt overdrev (6230) Tidvis våd eng (6410) Urtebræmme (6430) Hængesæk (7140) * Kildevæld (7220) Rigkær (7230) Bøg på mor (9110) Bøg på muld (9130) * Elle- og askeskov (91E0) Arter: Kildevældsvindelsnegl (1013) Skæv vindelsnegl (1014) Stor vandsalamander (1166) Gul stenbræk (1528) Figur 2. Naturtyper, fugle og andre arter, der udgør udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. 6

7 På kanten af Mariager Fjord ligger Kielstrup sø (40 ha). Søen, der er brakvandet, er stærkt næringspåvirket og kan betegnes som en kystlagune. Den gennemstrømmes af en klarvandet kildebæk, Karls Møllebæk. Søen er adskilt fra Mariager Fjord via en sluse, og omgives i øvrigt af moser, kildevæld, hedebakker, overdrev, strandenge, krat og skove. Skønt området er næringsberiget og under tilgroning, findes stadig en række sjældne planter og dyr. Knap halvdelen af Natura 2000-området er skovbevokset og domineret af nåletræsplantager, men der findes også betydelige arealer med bøgeskove i bakkerne nord og syd for søen. Langs vandløbene er der ofte elle- og askeskove. Et fællestræk for skovnaturtyperne er, at de tidligere har været drevet med stævningsdrift og stadig ofte har tydelig præg af det. Den anden halvdel af området domineres af heder, rigkær, kildevæld, sure overdrev og kalkoverdrev samt enebærkrat, hvor størsteparten har en dårlig tilstand primært pga. tilgroning. Trods overvejende negativ udvikling i rigkær og kildevæld, er her stadig en række særdeles artsrige pletter, med bl.a. sumphullæbe, piberensermos, butblomstret siv, leverurt, vibefedt, majog kødfarvet gøgeurt. I en af sumpkilderne findes stadig (meget få) skud af den rødlistede gul stenbræk, og der blev i 2006 fundet de rødlistede bilag II-arter skæv vindelsnegl og kildevælds-vindelsnegl. Ydermere er området udpeget af hensyn til bilag II + IV-arten stor vandsalamander. I basisanalyserne for Natura 2000-området Kielstrup Sø findes der en mere detaljeret gennemgang af området. Se By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside Hedelyngen er på hedebakkerne mange steder truet af bortskygning fra træer og buske, men nyder godt af stedvist genoptagen, ekstensiv græsning. (Foto: Torben Ebbensgaard). 7

8 Natura 2000-området ligger i Mariagerfjord Kommune og indenfor vandplanområdet hovedvandopland Mariager Fjord. Trusler mod områdets naturværdier I det følgende afsnit skal de oplistede trusler forstås som påvirkninger af naturtyper og arter, der er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Trusler er i den forbindelse aktuelt forekommende og konkrete påvirkningsfaktorer, der enkeltvis eller i samvirkning vil kunne forhindre, at naturtyperne og arterne opnår gunstig bevaringsstatus. Det kan dog også være potentielle påvirkningsfaktorer i det omfang, at der er viden om, at påvirkningerne periodevis er forekommet i området, men aktuelt ikke er til stede. Aktuelle påvirkninger, der f.eks. reguleres internationalt eller i anden sammenhæng, og derfor ikke er et anliggende for Natura 2000-planen, kan også fremgå, men vil ikke være en del af denne Natura 2000-plans indsatsprogram. Arealreduktion/fragmentering Arealerne med strandenge, tørre heder, kalk overdrev, sure overdrev, kildevæld og rigkær er små og ligger i mange tilfælde meget isolerede. Naturtypernes tilknyttede plante- og dyrearter har derved øget risiko for at uddø, da de beskedne arealer ikke kan opretholde så mange og store bestande af de pågældende arter. Indavlsdepression. For gul stenbræk i Danmark er der påvist indavl pga. af bestandenes fragmentering og isolation (meget lille bestand med store geografisk afstand til nabobestande). Dette kan være stærkt medvirkende til artens forsvinden ved Kielstrup Sø. Gul Stenbræk er på grænsen til udryddelse. Årsagen skal sandsynligvis søges ved en kombination af tilgroning med urter (især But- 8

9 blomstret Siv) og buske samt indavlsdepression. De seneste år er blot fundet et enkelt vegetativt skud, og på billedet ses det sidst sete blomstrende skud. Arten vokser i kildevæld oftest sammen med piberensermos. Begge menes at være istidsrelikter, hvor med forstås, at de efter sidste istid er blevet isoleret fra hovedbestanden, men har kunnet overleve i kølige, ensvarme kildevæld. (Fotos: Torben Ebbensgaard). Næringsstofbelastning af Kielstrup Sø udgør en alvorlig trussel. Søen modtager store mængder overskydende næringsstoffer fra skrånende arealer omkring søen, fra dræn og grøfter og fra Karls Møllebæk. Ydermere er den marine naturtype sandbanker truet af næringsstofbelastning fra marine områder. Luftbåren deposition af kvælstof og/eller næringsstofbelastning fra omkringliggende, gødskede landbrugsarealer eller direkte gødning på arealet, udgør en trussel mod alle naturtyper. For de mest næringsfattige typer (heder, sure overdrev, hængesæk, søbred med småurter) er tålegrænsen overskredet på stort set hele arealet, og det betyder, at store, almindelige plantearter kan overvokse og fortrænge små, sjældne og nøjsomme planter. For skovnaturtyperne er øvre tålegrænseinterval overskredet for hele arealet. Pesticider og gifte. Sandbanker er truet af miljøfarlige stoffer. Naturarealer langs intensivt dyrkede marker påvirkes af sprøjtning med pesticider i randen. Tilgroning med træer, buske, græs og høje urter er i hele området en akut trussel mod de fleste af områdets naturtyper, især rigkær, og dermed også mod levestederne for kildevældsvindelsnegl og skæv vindelsnegl, i tidvis våd eng, kildevæld, hængesæk, surt overdrev, kalkoverdrev, enebærkrat og på tørre heder. Stor vandsalamander er truet af tilgroning af ynglevandhuller. Netop tilgroning (især med butblomstret siv, blågrøn kogleaks, tagrør og arter af pil) er tilsyneladende den væsentligste årsag til, at planten gul stenbræk næsten er helt forsvundet på det tidligere velegnede voksested. Uhensigtsmæssig hydrologi. Unaturlige vandstandsforhold som følge af dræning og grøftning truer mere end 75 % af arealet af tidvis våd eng, hængesæk, kildevæld og rigkær og dermed også levestederne for kildevældsvindelsnegl, skæv vindelsnegl og gul stenbræk. Udtørringen medfører frigivning af næringsstoffer og dermed yderligere tilgroning. Uhensigtsmæssig drift. Intensiv skovdrift kan medføre, at skovnaturtyper forringes eller ødelægges. Der er i øvrigt en utilstrækkelig beskyttelse af skovnaturtyper. Vandløb med vandplanter er truet af grødeskæring og vandløbsoprensning. Bilag II-arterne skæv vindelsnegl og kildevældsvindelsnegl er følsomme overfor overgræsning. Antallet af græssende dyr bør derfor holdes lavt i områder, hvor sneglene forekommer. Dette er i øjeblikket blot en trussel på enkelte småarealer, hvorimod fraværet af græssere er et langt større problem. 9

10 Store dele af områdets heder, enebærkrat og overdrev er under stærk tilgroning i høje urter, træer og buske. Her ses området syd for Lundshøj. (Foto: Torben Ebbensgaard). Invasive arter som rynket rose, bjerg-fyr, arter af grantræer samt problemarter som gyvel og bjerg-rørhvene er først og fremmest et problem på overdrev og heder; mere end halvdelen af arealet er under tilgroning. Ørne-bregne, som oprindelig er dansk, har også en negativ effekt på den lave vegetation. Dette skyldes dels skygning, dels at den udskiller kemiske stoffer, der virker som gift på de øvrige planter (allelopati). Igangværende pleje og genopretning Nordjyllands Amt lavede en plejeplan og udførte naturpleje for dele af de fredede områder. Desuden blev der i 2006 givet naturforvaltningsmidler til pleje af gul stenbræk- og blank seglmos-voksesteder i hele landet (10 lokaliteter i alt), og dermed også ved Kielstrup Sø. Dette har sørget for tiltrængte rydninger samt græsning i dele af området. Der er desuden lavet 43 MVJ-aftaler på i alt 111 ha indenfor Natura 2000-området. Skov- og Naturstyrelsen har som målsætning at udlægge arealer med skovnaturtyper til urørt naturskov på de statslige arealer omkring Lundhøj. 10

11 Tilgroning af rigkæret med butblomstret siv og pilebuske (Foto: Torben Ebbensgaard). Tilstand og bevaringsstatus/prognose For nogle naturtyper er der udviklet et system til vurdering af den enkelte naturtypes tilstand, som er et udtryk for typens aktuelle naturindhold og en række andre målbare faktorer. Bevaringsstatus for naturtyper og arter er derimod en vurdering af, hvordan deres tilstand vil være i fremtiden, såfremt der ikke sker ændringer i udnyttelsen og i de trusler, der eksisterer i dag. Der er således tale om en prognose for arternes og naturtypernes udviklingsretning. I de følgende afsnit er der nærmere beskrevet tilstand og bevaringsstatus/prognose for områdets naturtyper og arter. Vurdering af tilstand Der er foretaget en vurdering af tilstanden i 23 lysåbne naturtyper og 10 skovtyper. Naturtyperne er kortlagt i dels basisanalyserne, dels i en efterfølgende kortlægning. Desuden er tilstanden vurderet for udvalgte forekomster af 5 søtyper. Vurderingen bygger på et system, der inddeler forekomster af Habitatdirektivets naturtyper i 5 tilstandsklasser (figur 3), hvor I (høj) er bedst og V (dårlig) er værst. Som led i beregningen af tilstanden beregnes både et artsindeks, baseret på indholdet af plantearter i en cirkel med radius på 5 m og et strukturindeks, baseret på vegetationshøjden, opvækst af vedplanter, forekomst af drængrøfter m.m. For skovnaturtyperne baseres strukturindeks bl.a. på omfang af jordbearbejdning, afvandingsforhold, forekomst af invasive arter og trækronernes lagdeling i forskellige etager. 11

12 Vurdering af naturtypers tilstand V IV III II I Dårlig Ringe Moderat God Høj Naturtyper i tilstandsklasse I og II opfylder kravet om gunstig bevaringsstatus, forudsat at der gennemføres den for naturtyperne nødvendige indsats. Figur 3. Tilstandsklasser for naturtyper. Strukturindeks og artsindeks sammenvejes til et samlet udtryk for natur/skovtilstanden på arealet. Et højt strukturindeks kombineret med et lavt artsindeks viser, at naturarealet har forudsætninger for et højt naturindhold, men at de karakteristiske arter ikke er til stede. Et højt artsindeks kombineret med et lavt strukturindeks kan anvendes som et redskab til at lokalisere artsrige forekomster med et stort behov for pleje eller anden indsats. I figur 4 er vist natur/skovtilstanden for Natura 2000-områdets naturtyper. Kun to små vandhuller (hhv. type 3150 og 3160) af områdets ca. 10 søer og vandhuller, med et samlet areal på ca. 35 ha. er tilstandsvurderet. De er derfor ikke medtaget i figuren. 12

13 Natur-/ skovtilstand: Ej vurderet Strandeng Tør hede Enekrat Kalkoverdrev Surt overdrev Tidvis våd eng Hængesæk Kildevæld Rigkær Bøg på mor Areal (hektar) Bøg på muld Elle- og askeskov Figur 4. Natur-/skovtilstand for de af Natura 2000-områdets naturtyper, som er tilstandsvurderet.

14 Natura 2000 plan Af figur 4 fremgår det, at medens områdets skovtyper alle er i gunstig bevaringstilstand, er størsteparten af de lysåbne typer (alle undtagen kalkoverdrev) i ugunstig tilstand, og det på trods af at data til vurdering af artstilstanden er indsamlet på forekomsternes bedste dele. Alle arealer med rigkær og tidvis våd eng, og størstedelen af arealer med tør hede og kildevæld har højere artstilstand end strukturtilstand. Dette indikerer dels, at arealerne har et stort potentiale for at forbedre naturtilstanden (med den korrekte indsats) og dels understøtter det forventningen om, at naturtilstanden på arealerne generelt er i dårligere tilstand end dér, hvor artsdata er indsamlet. Sumphullæbe tæller positivt på vurderingen af artstilstanden. Af orkidéarter findes desuden maj- og kødfarvet gøgeurt i rigkærene ved Kielstrup Sø. (Foto: Torben Ebbensgaard). 14

15 Natura 2000 plan Se kort med tilstandsvurdering af de enkelte forekomster i Natura 2000-området på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside under Se på kort. Der er endnu ikke udviklet et system til vurdering af tilstanden for en række lysåbne naturtyper, marine naturtyper, større søer, vandløb samt fugle og andre arter. Vurdering af bevaringsstatus/prognose Miljømålsloven og EU s Habitatdirektiv fastsætter som et overordnet mål, at naturtyper og arter, som Natura 2000-områderne er udpeget for, skal have en gunstig bevaringsstatus. Gunstig bevaringsstatus er defineret i Habitatdirektivet (figur 5) på det biogeografiske niveau. Gunstig bevaringsstatus En naturtype har en gunstig bevaringsstatus, når: det naturlige udbredelsesområde og samlede areal med naturtypen er stabilt eller stigende de særlige strukturer og funktioner, der er nødvendige for typens opretholdelse på langt sigt, er til stede nu og i overskuelig fremtid typens karakteristiske arter har en gunstig bevaringsstatus En art har en gunstig bevaringsstatus, når: den på langt sigt kan opretholde sig selv som en levedygtig bestanddel af dens naturlige levesteder dens naturlige udbredelsesområde hverken er i tilbagegang, eller at der er sandsynlighed herfor inden for en overskuelig fremtid der både nu og i fremtiden vil være tilstrækkeligt store levesteder til at bevare dens bestande Figur 5. Definition af gunstig bevaringsstatus på biogeografisk niveau for naturtyper og arter. Gunstig bevaringsstatus skal dog ifølge EU s vejledning til direktivets artikel 6 også anvendes på de enkelte Natura 2000-områder, men der findes ingen retningslinjer for, hvorledes denne vurdering skal foretages. Den første Natura 2000-plan laves på grundlag af tilgængelig viden og derfor alene ud fra en prognose for de enkelte naturtypers og arters udvikling. Prognosen for de kortlagte naturtyper er bestemt ud fra deres natur/skovtilstand og de aktuelle trusler og inddeles i gunstig eller ugunstig prognose. Naturtyper i tilstandsklasse I (høj tilstand) eller II (god tilstand) har en gunstig prognose, hvis det vurderes, at tilstanden også kan opretholdes på langt sigt. I mange tilfælde forudsætter det, at der gennemføres den for naturtyperne nødvendige indsats i form af naturpleje, begrænsning af næringsstoftilførsel, forbedring af 15

16 Natura 2000 plan hydrologiske forhold m.m. Prognosen for de øvrige naturtyper og alle arterne er baseret på den bedste tilgængelige viden. Her benyttes begreberne vurderet gunstig, vurderet ugunstig og ukendt prognose. I Natura 2000-området er der foretaget følgende vurdering af prognosen for naturtyper og arter: Prognosen er gunstig eller vurderet gunstig for: - Strandvold med enårige planter og strandvold med flerårige planter pga. stabilt areal med god struktur og artsindhold. Strandvoldene har mange steder veludviklet vegetation af både énog flerårige planter, f.eks. som her med den sjældne strand-limurt. (Foto: Torben Ebbensgaard). 16

17 Natura 2000 plan Prognosen er ugunstig eller vurderet ugunstig for: Kystlagune pga. eutrofiering. Strandenge pga. afvanding, tilgroning med græs og høje urter, næringsstofbelastning fra dyrkede arealer og da over 25 % af arealet er i strukturklasse III-V. Tørre heder pga. tilgroning med vedplanter, græs, høje urter og invasive arter, pga. at N-belastningen overstiger tålegrænseintervallet på hele arealet og da over 25 % af arealet er i strukturklasse III-V. Kalkoverdrev pga. tilgroning med vedplanter, græs og høje urter og pga. at N-belastningen overstiger den lave ende af tålegrænseintervallet på hele arealet. Sure overdrev pga. tilgroning med vedplanter, græs, høje urter og invasive arter, pga. at N-belastningen overstiger tålegrænseintervallet på hele arealet og da over 25 % af arealet er i strukturklasse III-V. Tidvis våd eng pga. afvanding og tilgroning med vedplanter, græs og høje urter, pga. at N-belastningen overstiger den lave ende af tålegrænseintervallet på hele arealet og da hele arealet er i strukturklasse III. Hængesæk pga. afvanding, tilgroning med vedplanter, buske, græs og høje urter, at N-belastningen overstiger tålegrænseintervallet på hele arealet samt at hele arealet er i strukturklasse III. Kildevæld pga. afvanding, tilgroning med vedplanter, græs og høje urter, og pga. at N-belastningen overstiger den lave ende af tålegrænseintervallet på 90 % af arealet. Rigkær pga. afvanding, tilgroning med vedplanter, græs og høje urter, pga. at N-belastningen overstiger den lave ende af tålegrænseintervallet på 94 % af arealet samt at over 25 % af arealet er i strukturklasse III-V. Enebærkrat pga. tilgroning med vedplanter, græs og høje urter samt tilførsel af næringsstoffer fra dyrkede arealer. Gul stenbræk pga. meget lille bestand, afvanding af levestedet samt tilgroning med vedplanter, græs og høje urter. Søbred med småurter, da N-depositionen overskrider tålegrænsen på hele arealet. Sandbanker pga. miljøfarlige stoffer, næringsstofbelastning og invasive arter. Alle skovnaturtyper, da N-depositionen overskrider laveste tålegrænse på hele arealet. 17

18 Natura 2000 plan Kielstrup Sø med bøgeskove på bakkerne nord for søen. Bøg på mor er den mest almindelige skovnaturtype i området. Skovnaturtyperne er i god høj skovtilstand, men prognosen er ugunstig, da tålegrænsen for N-depostion er overskredet. (Foto: Peter A. Larsen) Prognosen er ukendt for: Urtebræmmer pga. manglende viden Stor vandsalamander pga. manglende viden Skæv vindelsnegl og kildevældsvindelsnegl pga. manglende viden Næringsrig sø, vandløb pga. manglende viden Målsætning Det overordnede mål er at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget i de enkelte Natura 2000-områder (jf. dog nedenfor om eventuelle modstridende interesser). Der opstilles en overordnet målsætning for området. Den overordnede målsætning angiver det overordnede sigte for, hvorledes området skal udvikle sig både for at sikre områdets integritet og en gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper. Målsætningen skal endvidere fremhæve de naturtyper og arter, der udgør den største arealandel af området, og endelig fremhæves forekomster af naturtyper og arter, der har stor vigtighed på nationalt og/eller biogeografisk niveau. En vurdering af denne betydning foretages efter følgende kriterier: - Stort areal, levested eller bestand - Få forekomster - Truede naturtyper og arter - Særlige danske ansvarsområder Der opstilles desuden mere konkrete målsætninger, der fastlægger de langsigtede mål for udviklingen i areal og tilstand for de enkelte naturtyper og arters levesteder. Målfastsættelsen tager udgangspunkt i den tilstand, som er vurderet for naturtyper og arters leve- 18

19 Natura 2000 plan sted efter tilstandsvurderingssystemet. Hvor der ikke er udviklet et sådant system, skal gunstig bevaringsstatus sikres eller genoprettes på baggrund af bedste faglige viden. Målsætningerne rækker ud over 1. planperiode og beskriver en tilstand, der tager hensyn til potentialet i de lokale naturforhold. Målsætningerne afspejler desuden en afvejning af eventuelle modstridende interesser efter retningslinjer angivet i By- og Landskabsstyrelsen 2007: Natura 2000-retningslinjer for målfastsættelse og indsatsprogram. Overordnet målsætning for Natura 2000-området Det overordnede mål for området er: At naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget opnår gunstig bevaringsstatus. I Natura 2000-området sikres der gunstige forhold for kystlagunen Kielstrup Sø og dens kuperede omgivelser af skov, krat og lysåben natur. Kielstrup Sø samt de marine områder opnår god naturtilstand, hvilket forudsætter en god vandkvalitet. Naturtyperne i området sikres en god-høj naturtilstand. Der er specielt fokus på de truede naturtyper sure overdrev, kalkoverdrev, tør hede, rigkær, tidvis våd eng kildevæld samt levesteder for de truede arter gul stenbræk og kildevældsvindelsnegl, som sikres i 1. planperiode. Arealet af ovennævnte naturtyper og levesteder øges hvis muligt, og der skabes så vidt muligt sammenhæng mellem forekomsterne. Rigkær og kildevæld inkl. levesteder for gul stenbræk og vindelsnegle prioriteres frem for unge ellesumpe. Tør hede samt kalk- og sure overdrev prioriteres frem for tætte enebærkrat. Lysåbne enebærkrat på hede- eller overdrev er ønskeligt i dele af området. Områdets økologiske integritet skal sikres i form af en for naturtypen hensigtsmæssig drift/pleje og hydrologi, en lav næringsstofbelastning og gode sprednings- og etableringsmuligheder for arterne. Konkrete målsætninger for naturtyper og arter Der opstilles følgende konkrete målsætninger for naturtyper og arter i Kielstrup Sø: Naturtyper og arter skal have en gunstig bevaringsstatus. For naturtyper og for arters levesteder, der er vurderet til natur/skovtilstandsklasse I eller II og gunstig prognose skal udviklingen i deres areal og tilstand være stabil eller i fremgang. 19

20 Natura 2000 plan For naturtyper og arters levesteder, der er vurderet til natur/skovtilstandsklasse III-V og/eller ugunstig prognose skal udviklingen i deres natur/skovtilstand være i fremgang, således at der opnås natur/skovtilstand I-II og gunstig bevaringsstatus, såfremt de naturgivne forhold giver mulighed dertil. Det samlede areal af naturtypen/levestedet skal være stabilt eller i fremgang, hvis naturforholdene tillader det. Navnlig for skovnaturtyperne kan der være tale om en dynamisk situation, hvor det ikke nødvendigvis er de samme forekomster, der over tid bidrager til arealmålet. For naturtyper og arter uden tilstandsvurderingssystem og/eller med en ukendt prognose er målsætningen gunstig bevaringsstatus. For arterne betyder det, at deres levesteder skal kunne danne grundlag for en ynglebestand/antal rastende fugle som minimum svarende til tilstanden ved direktivernes ikrafttræden eller et højere bestandsniveau, der siden da har afspejlet levestedernes bæreevne. Arternes levesteder skal kunne danne grundlag for opretholdelse af levedygtige bestande med mulighed for genudveksling mellem delpopulationer, samt nyetablering af delpopulationer. Naturtypeforekomster i artsklasse I målsættes til tilstandsklasse I og skal søges udvidet/sammenkædet, hvis de naturgivne forhold gør det muligt. Arealer med habitatnaturtyper skal sikres og må ikke forringes eller formindskes. Arealer med tør hede og sure overdrev skal udvides med hhv. 50 % og 25 % Arealer med rigkær og kildevæld skal udvides med 25 %. Søer og vandhuller skal sikres som velegnede levesteder for stor vandsalamander. Levestederne for den sjældne bilag II-art gul stenbræk samt for skæv og kildevælds-vindelsnegl skal om muligt udvides eller sammenkædes. For den sjældne bilag II-art gul stenbræk skal der mindst være tre velegnede levesteder af en sådan størrelse og kvalitet, at de som minimum samlet vil kunne opretholde en bestand på min. gennemsnitligt 100 blomstrende skud. Det velegnede, lysåbne levested for gul stenbræk i kildevæld skal udvides. For de sjældne bilag II-arter kildevældsvindelsnegl og skæv vindelsnegl skal der mindst være tre levesteder af en sådan størrelse og kvalitet, at de som minimum kan opretholde en levedygtig bestand i området. 20

21 Natura 2000 plan Kielstrup Sø er et af de meget få områder i Danmark, hvor der er fundet både kildevælds- og skæv vindelsnegl. Kildevældsvindelsneglen er udelukkende tilknyttet vældpåvirkede rigkær, medens skæv vindelsnegl også kan forekomme på tørre lokaliteter (Fotos: Mogens Holmen) Modstridende interesser En målsætning om gunstig bevaringsstatus for en bestemt naturtype kan indebære en nedprioritering af en anden naturtype eller art, og det er nødvendigt at foretage et valg. Tørre heder, sure overdrev, kalkoverdrev, tidvis våde enge og rigkær har på nationalt og regionalt niveau haft en stor tilbagegang, og i Danmarks afrapportering til EU vurderes naturtypernes bevaringsstatus at være ugunstig. Der vil derfor i første planperiode blive gjort en særlig indsats for at sikre og øge arealerne af især disse naturtyper. Øgning af arealet med rigkær kan betyde en indskrænkning af arealet med habitatnaturtypen elle- og askeskov, som er opstået ved tilgroning af tidligere lysåbne enge og moser. Hvor der er tale om unge birke- og ellesumpe, som enten er plantede eller opstået ved tilgroning af tidligere lysåben natur, prioriteres hensynet til at genskabe større sammenhængende arealer med rigkær. Gamle og veludviklede forekomster af elle- og askeskove skal dog som hovedregel bevares. Det prioriteres ligeledes, at kilder og væld 7220 gøres lysåbne, hvis en beskygget tilstand er resultatet af en yngre tilgroning med træer, idet kildevældene er levested for både gul stenbræk og kildevældsvindelsnegl. Tilsvarende er der en potentielt modstridende interesse mellem enebærkrat og de helt lysåbne overdrev og heder. Her prioriteres de truede naturtyper overdrev og hede, men lysåbne enekrat, som sikres med ekstensiv drift/pleje er en tilstrækkelig sikring af de lysåbne typers flora og fauna. 21

22 Natura 2000 plan Indsatsprogram Indsatsprogrammet beskriver indsatsen i den første planperiode (for skovbevoksede fredskovspligtige arealer dog frem til 2021). Indsatsprogrammet er baseret på sigtelinjerne for indsatsen i 1. planperiode, som er beskrevet i bilag 3 og i nedenstående retningslinjer. Indsatsprogrammet består af en række generelle retningslinjer, som skal sikre den eksisterende naturtilstand. De generelle retningslinjer gælder for alle arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget, og den nødvendige indsats vil efterfølgende blive konkretiseret i de kommunale/statslige handleplaner. Indsatsprogrammet består desuden af en række konkrete retningslinjer, som skal sikre små naturarealer, ubeskyttede naturarealer og særligt truede arter og naturtyper. De konkrete retningslinjer giver en nærmere beskrivelse af den indsats, som i disse særlige tilfælde skal indarbejdes i de kommende handleplaner. Indsatsprogrammet indeholder ikke bindende krav til kommunernes, Skov- og Naturstyrelsens eller statslige lodsejeres brug af de virkemidler og tiltag, som skal sikre den nødvendige indsats. Virkemidler og tiltag prioriteres og konkretiseres i handleplanerne eller i andre opfølgende tiltag. Indsatsprogrammet for Natura 2000-området omfatter nedenstående generelle og konkrete retningslinjer, som tillige er vist oversigtligt i bilag 2. Generelle retningslinjer Sigtelinje 1. Areal og tilstand af udpegede naturtyper og levesteder for udpegede arter må ikke gå tilbage eller forringes. 1.1 Reduktion af kvælstof-deposition på områdets habitatnaturtyper forventes at ske gennem en kommende ændring af husdyrgodkendelsesloven jf. regeringsudspillet Grøn Vækst, april Den øvrige tilførsel af næringsstoffer til typerne reduceres, herunder fra dræntilløb, dyrkede marker, overfladevand, spildevand og fodring. For marine naturtyper, større søer og vandløb reguleres tilførslen af næringsstoffer via vandplanen. 1.2 Der sikres den for naturtyperne mest hensigtsmæssige hydrologi i arealer med strandeng, hængesæk, tidvis våd eng, kildevæld, rigkær, bøg på mor, bøg på muld, elle- og askeskov samt på levesteder for kildevældsvindelsnegl, skæv vindelsnegl og gul stenbræk. Det undersøges nærmere, hvor der er behov for at skabe mere hensigtsmæs- 22

23 Natura 2000 plan sig hydrologi i skovnaturtyperne. 1.3 De terrestriske naturtyper skal sikres en hensigtsmæssig ekstensiv drift og pleje, og vandløb med vandplanter sikres gode fysiske og kemiske forhold samt kontinuitet og miljøvenlig vandløbspleje. I særlige tilfælde kan permanent ophør af drift i skovnaturtyper (urørt skov) være nødvendig for at opfylde direktivforpligtigelsen primært på arealer, som i forvejen i en længere periode har haft minimal eller ingen hugst. 1.4 Der sikres velegnede levesteder for gul stenbræk, skævog kildevældsvindelsnegl samt stor vandsalamander. 1.5 Invasive arter som diverse nåletræer, glansbladet hæg og rynket rose samt problemarter som gyvel og ørnebregne skal bekæmpes og deres spredning skal forebygges. Konkrete retningslinjer Sigtelinje 2. Små og fragmenterede habitatnaturtyper og levesteder for arter, som ikke kan opretholdes ved drift af det nuværende areal alene, sikres ved arealudvidelse, sammenkædning af arealer, pleje af naboarealer og/eller etablering af spredningskorridorer. 2.1 Arealer med tør hede, kalkoverdrev, strandeng, sure overdrev, rigkær og kildevæld skal søges udvidet og sammenkædet, hvor de naturgivne forhold gør det muligt. 2.2 Levestederne for de sjældne bilag II-arter gul stenbræk, kildevælds-vindelsnegl, skæv vindelsnegl og stor vandsalamander skal om muligt udvides eller sammenkædes. Sigtelinje 3. Naturtyper og levesteder, som ikke er beskyttet af naturog miljølovgivningen skal sikres. 3.1 Skovnaturtyper sikres. Der kan dog være tale om en dynamisk situation, hvor det ikke nødvendigvis er de samme forekomster, der over tid bidrager til sikring af en skovnaturtype. 3.2 Konstaterede forekomster af habitatnaturtyper, der ikke er omfattet af lovgivningen, skal sikres mod ødelæggelse. Sigtelinje 4. Der skal gøres en særlig indsats for naturtyper og arter, hvis biogeografiske status er i fare for at blive alvorligt forringet i 1. planperiode. 4.1 Arealet med tør hede (inkl. lysåbent enebærkrat) øges med 5-10 ha, arealet med kalkoverdrev øges med 2-3 ha, arealet med sure overdrev øges med min ha, mens arealet med rigkær udvides med min. 2-3 ha. 4.2 Levestederne for gul stenbræk sikres en sådan størrelse og kvalitet, at de som minimum vil kunne opretholde en samlet bestand på gennemsnitligt minimum 100 blomstrende 23

24 Natura 2000 plan skud. 4.3 På levesteder med gul stenbræk skal vegetationshøjden være 5-25 cm og dækningsgraden af vedplanter skal være mindre end 5 %. Forslag til mulige virkemidler Kommunerne, Skov- og Naturstyrelsen og statslige lodsejere/myndigheder udarbejder handleplaner, vælger virkemidler og foretager den konkrete forvaltning indenfor rammerne af indsatsprogrammet. Mulige virkemidler nævnt i bilag 2 skal derfor betragtes som eksempler på, hvorledes indsatsprogrammet kan gennemføres. Sammenhæng og synergi med vandplan De kommende vandplaner bidrager til at løfte indsatsen med hensyn til forbedret vandkvalitet, herunder reduktioner i tilførslen af næringsstoffer og håndteringen af miljøfremmede stoffer i større søer, vandløb, fjorde og kystvande. Vandplanerne vil derudover bidrage til at sikre kontinuitet i vandløb. En nærmere beskrivelse af konkrete sammenhænge og synergier med den vandplan, der omfatter dette Natura 2000-område, afventer færdiggørelsen af vandplanforslaget. Strategisk miljøvurdering I medfør af lov nr. 316 af 5. maj 2004 skal der foretages en miljøvurdering af planer og programmer, der omhandler fysisk planlægning og arealanvendelse, eller som kan påvirke et internationalt beskyttelsesområde væsentligt. I bilag 4 er der udarbejdet en miljørapport, der belyser konsekvenserne ved at gennemføre Natura 2000-planen for område nr

25 Natura 2000 plan Bilag 1. Kort over Natura 2000-områdets placering og afgrænsning Natura 2000-området Kielstrup Sø, N22 25

26 Natura 2000 plan Bilag 2. Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler 26

27 Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler Natura 2000-område: 22 Kielstrup Sø Habitatområde: 22 Kielstrup Sø Udpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Areal: 1013 Kildevældsvindelsnegl Ha Ukendt Bevaring eller genopretning af gunstig status Sigtelinje Trussel: Indsats: Bemærkning Indsats: Grøftning og dræning Forbedring af hydrologi Afskæring af dræn og grøfter Ikke afpasset naturpleje Naturpleje Begrænsning el. ophør af drift Tilgroning med græs og høje urter Naturpleje Afgræsning Tilgroning med vedplanter Naturpleje Rydning af vedplanter Arealreduktion/ fragmentering Udvidelse af naturarealet Bemærkning: Etablering på 3-arealer se rigkær og kildevæld 24. september 2009 Side 1 af 26

28 Natura 2000-område: 22 Kielstrup Sø Habitatområde: 22 Kielstrup Sø Udpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Areal: 1014 Skæv vindelsnegl Ha Ukendt Bevaring eller genopretning af gunstig status Sigtelinje Trussel: Indsats: Bemærkning Indsats: Ikke afpasset naturpleje Naturpleje Bemærkning: Begrænsning el. ophør af opfyldes via virkningsmidler på naturtypen drift Grøftning og dræning Forbedring af hydrologi Afskæring af dræn og grøfter Tilgroning med græs og høje urter Naturpleje Afgræsning Høslet Tilgroning med vedplanter Naturpleje Rydning af vedplanter Arealreduktion/ fragmentering Udvidelse af naturarealet Bemærkning: Etablering på 3-arealer se rigkær og kildevæld 24. september 2009 Side 2 af 26

29 Natura 2000-område: 22 Kielstrup Sø Habitatområde: 22 Kielstrup Sø Udpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Areal: 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende Ha Vurderet dække af havvand Ugunstig Sigtelinje Trussel: Indsats: Genopretning af gunstig status Invasive arter Miljøfarlige stoffer Næringsstofbelastning Beskyttelse mod forstyrrelser Reduktion af miljøfarlige stoffer Reduktion af næringstilførsel Faglig udredning Tiltag via vandplanen Tiltag via vandplanen 24. september 2009 Side 3 af 26

30 Natura 2000-område: 22 Kielstrup Sø Habitatområde: 22 Kielstrup Sø Udpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Areal: 1150 * Kystlaguner og strandsøer Ha Vurderet Ugunstig Sigtelinje Trussel: Indsats: Bemærkning Indsats: Genopretning af gunstig status Næringsstofbelastning Reduktion af næringstilførsel Tiltag via vandplanen 24. september 2009 Side 4 af 26

31 Natura 2000-område: 22 Kielstrup Sø Habitatområde: 22 Kielstrup Sø Udpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Areal: 1166 Stor vandsalamander Ha Ukendt Bevaring eller genopretning af gunstig status Sigtelinje Trussel: Indsats: Tilgroning af ynglevandhuller Naturpleje Naturpleje Næringsstofbelastning Reduktion af næringstilførsel Tiltag via vandplanen Arealreduktion/ fragmentering Udvidelse af naturarealet Bemærkning: Etablering af vådområder og søer 24. september 2009 Side 5 af 26

32 Natura 2000-område: 22 Kielstrup Sø Habitatområde: 22 Kielstrup Sø Udpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Areal: 1210 Enårig vegetation på stenede Ha Vurderet strandvolde Gunstig Sigtelinje Trussel: Indsats: Bevaring af gunstig status Ingen kendte trusler Ingen Indsats i 1. planperiode Habitatområde: 22 Kielstrup Sø Udpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Areal: 1220 Flerårig vegetation på stenede strande Ha Vurderet Gunstig Sigtelinje Trussel: Indsats: Bevaring af gunstig status Ingen kendte trusler Ingen Indsats i 1. planperiode 24. september 2009 Side 6 af 26

33 Natura 2000-område: 22 Kielstrup Sø Habitatområde: 22 Kielstrup Sø Udpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Areal: 1330 Strandenge 3,8 Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status Sigtelinje Trussel: Indsats: Tilgroning med græs og høje urter Naturpleje Afgræsning Invasive arter Naturpleje Bekæmpelse af invasive arter Grøftning og dræning Forbedring af hydrologi Afskæring af dræn og grøfter Næringsbelastning fra dyrkede arealer Reduktion af næringstilførsel Bemærkning: Administrative retningslinjer Begrænsning el. ophør af drift Stoppe direkte gødskning på 3 Tilgroning med græs og høje urter Naturpleje Afgræsning 24. september 2009 Side 7 af 26

34 Natura 2000-område: 22 Kielstrup Sø Habitatområde: 22 Kielstrup Sø Udpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Areal: 1528 Gul stenbræk Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status Sigtelinje Trussel: Indsats: Bemærkning Indsats: Grøftning og dræning Forbedring af hydrologi Bemærkning: Afskæring af dræn og grøfter se naturtyper Tilgroning med græs og høje urter Naturpleje Bemærkning: Afgræsning Afgræsning eller høslæt; Areal dækket under naturtyperne Høslet Tilgroning med vedplanter Naturpleje Bemærkning: Rydning af vedplanter Areal dækket under naturtype Arealreduktion/ fragmentering Udvidelse af naturarealet Bemærkning: Etablering på 3-arealer se kilder og rigkær 24. september 2009 Side 8 af 26

35 Natura 2000-område: 22 Kielstrup Sø Habitatområde: 22 Kielstrup Sø Udpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Areal: 3150 Næringsrige søer og vandhuller med Ha Ukendt Bevaring eller genopretning af flydeplanter eller store vandaks gunstig status Sigtelinje Trussel: Indsats: Ingen kendte trusler Ingen Indsats i 1. planperiode 24. september 2009 Side 9 af 26

36 Natura 2000-område: 22 Kielstrup Sø Habitatområde: 22 Kielstrup Sø Udpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Areal: 3260 Vandløb med vandplanter Ha Ukendt Bevaring eller genopretning af gunstig status Sigtelinje Trussel: Indsats: Bemærkning Indsats: Grødeskæring i vandløb Vandløbsoprensning Miljøvenlig vandløbspleje Miljøvenlig vandløbspleje Ophør med grødeskæring Reduceret grødeskæring Selektiv grødeskæring Ændret vedligeholdelse af vandløb 24. september 2009 Side 10 af 26

37 Natura 2000-område: 22 Kielstrup Sø Habitatområde: 22 Kielstrup Sø Udpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Areal: 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 11 Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status Sigtelinje Trussel: Indsats: Bemærkning Indsats: Tilgroning med græs og høje urter Naturpleje Bemærkning: Afgræsning Næringsbelastning fra dyrkede arealer Reduktion af næringstilførsel Bemærkning: Administrative retningslinjer Invasive arter Naturpleje Bemærkning: Bekæmpelse af invasive arter Arealreduktion/ fragmentering Udvidelse af naturarealet Udvidelse og sammenkædning hvor det er muligt Bemærkning: Etablering på 3-arealer Etablering på driftsarealer Afgræsning Tilgroning med vedplanter Naturpleje Bemærkning: Rydning af vedplanter 24. september 2009 Side 11 af 26

38 Natura 2000-område: 22 Kielstrup Sø Habitatområde: 22 Kielstrup Sø Udpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Areal: 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 11 Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status Sigtelinje Trussel: Indsats: Atmosfærisk N-deposition Reduktion af næringstilførsel Bemærkning: Administrative retningslinjer 24. september 2009 Side 12 af 26

39 Natura 2000-område: 22 Kielstrup Sø Habitatområde: 22 Kielstrup Sø Udpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Areal: 5130 Enekrat på heder, overdrev eller 10 Ha Vurderet skrænter Ugunstig Sigtelinje Trussel: Indsats: Bemærkning Indsats: Genopretning af gunstig status Tilgroning med græs og høje urter Naturpleje Afgræsning Tilgroning med vedplanter Naturpleje Rydning af vedplanter Næringsbelastning fra dyrkede arealer Reduktion af næringstilførsel Begrænsning el. ophør af drift Administrative retningslinjer 24. september 2009 Side 13 af 26

40 Natura 2000-område: 22 Kielstrup Sø Habitatområde: 22 Kielstrup Sø Udpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Areal: 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre 6,6 Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) Sigtelinje Trussel: Indsats: Bemærkning Indsats: Tilgroning med græs og høje urter Naturpleje Bemærkning: Afgræsning Tilgroning med vedplanter Naturpleje Bemærkning: Rydning af vedplanter Atmosfærisk N-deposition Reduktion af næringstilførsel Bemærkning: Administrative retningslinjer Arealreduktion/ fragmentering Udvidelse af naturarealet Bemærkning: Etablering på 3-arealer Næringsbelastning fra dyrkede arealer Reduktion af næringstilførsel Bemærkning: Administrative retningslinjer Begrænsning el. ophør af drift Stoppe gødskning på september 2009 Side 14 af 26

41 Natura 2000-område: 22 Kielstrup Sø Habitatområde: 22 Kielstrup Sø Udpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Areal: 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på 49 Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status mere eller mindre sur bund Sigtelinje Trussel: Indsats: Bemærkning Indsats: Atmosfærisk N-deposition Reduktion af næringstilførsel Bemærkning: Administrative retningslinjer Næringsbelastning fra dyrkede arealer Reduktion af næringstilførsel Bemærkning: Administrative retningslinjer Begrænsning el. ophør af drift Ophør med direkte gødskning Invasive arter Naturpleje Bemærkning: Bekæmpelse af invasive arter Tilgroning med vedplanter Naturpleje Bemærkning: Rydning af vedplanter Tilgroning med græs og høje urter Naturpleje Bemærkning: Afgræsning 24. september 2009 Side 15 af 26

42 Natura 2000-område: 22 Kielstrup Sø Habitatområde: 22 Kielstrup Sø Udpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Areal: 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på 49 Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status mere eller mindre sur bund Sigtelinje Trussel: Indsats: Bemærkning Indsats: Arealreduktion/ fragmentering Udvidelse af naturarealet Bemærkning: Etablering på driftsarealer 24. september 2009 Side 16 af 26

43 Natura 2000-område: 22 Kielstrup Sø Habitatområde: 22 Kielstrup Sø Udpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Areal: 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig 0,4 Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status bund, ofte med blåtop Sigtelinje Trussel: Indsats: Bemærkning Indsats: Atmosfærisk N-deposition Reduktion af næringstilførsel Bemærkning: Administrative retningslinjer Grøftning og dræning Forbedring af hydrologi Bemærkning: Afskæring af dræn og grøfter Tilgroning med græs og høje urter Naturpleje Bemærkning: Afgræsning Høslet Afgræsning eller høslæt Tilgroning med vedplanter Naturpleje Bemærkning: Rydning af vedplanter Næringsbelastning fra dyrkede arealer Reduktion af næringstilførsel Bemærkning: Administrative retningslinjer Begrænsning el. ophør af drift Stoppe gødskning på september 2009 Side 17 af 26

44 Natura 2000-område: 22 Kielstrup Sø Habitatområde: 22 Kielstrup Sø Udpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Areal: 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig 0,4 Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status bund, ofte med blåtop Sigtelinje Trussel: Indsats: Habitatområde: 22 Kielstrup Sø Udpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Areal: 6430 Bræmmer med høje urter langs Ha Ukendt Bevaring eller genopretning af vandløb eller skyggende skovbryn gunstig status Sigtelinje Trussel: Indsats: Ingen kendte trusler Ingen Indsats i 1. planperiode 24. september 2009 Side 18 af 26

45 Natura 2000-område: 22 Kielstrup Sø Habitatområde: 22 Kielstrup Sø Udpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Areal: 7140 Hængesæk og andre kærsamfund 0,3 Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status dannet flydende i vand Sigtelinje Trussel: Indsats: Grøftning og dræning Næringsbelastning fra dyrkede arealer Forbedring af hydrologi Reduktion af næringstilførsel Afskæring af dræn og grøfter Randzoner Tilgroning med græs og høje urter Naturpleje Afgræsning Høslet Atmosfærisk N-deposition Reduktion af næringstilførsel Administrative retningslinjer Tilgroning med vedplanter Naturpleje Rydning af vedplanter 24. september 2009 Side 19 af 26

46 Natura 2000-område: 22 Kielstrup Sø Habitatområde: 22 Kielstrup Sø Udpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Areal: 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt 3,4 Ha Ukendt Bevaring eller genopretning af (hårdt) vand gunstig status Sigtelinje Trussel: Indsats: Grøftning og dræning Forbedring af hydrologi Afskæring af dræn og grøfter Næringsbelastning fra dyrkede arealer Reduktion af næringstilførsel Administrative retningslinjer Arealreduktion/ fragmentering Udvidelse af naturarealet Bemærkning: Etablering på 3-arealer Tilgroning med græs og høje urter Naturpleje Afgræsning Tilgroning med vedplanter Naturpleje Rydning af vedplanter 24. september 2009 Side 20 af 26

47 Natura 2000-område: 22 Kielstrup Sø Habitatområde: 22 Kielstrup Sø Udpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Areal: 7230 Rigkær 20 Ha Vurderet Ugunstig Sigtelinje Trussel: Indsats: Bemærkning Indsats: Genopretning af gunstig status Arealreduktion/ fragmentering Udvidelse af naturarealet Bemærkning: Etablering på 3-arealer Etablering på driftsarealer Afgræsning Atmosfærisk N-deposition Reduktion af næringstilførsel Bemærkning: Administrative retningslinjer Grøftning og dræning Forbedring af hydrologi Bemærkning: Afskæring af dræn og grøfter Tilgroning med græs og høje urter Naturpleje Bemærkning: Afgræsning Høslet Afgræsning eller høslæt Tilgroning med vedplanter Naturpleje Bemærkning: Rydning af vedplanter 24. september 2009 Side 21 af 26

48 Natura 2000-område: 22 Kielstrup Sø Habitatområde: 22 Kielstrup Sø Udpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Areal: 7230 Rigkær 20 Ha Vurderet Ugunstig Sigtelinje Trussel: Indsats: Genopretning af gunstig status Næringsbelastning fra dyrkede arealer Reduktion af næringstilførsel Bemærkning: Administrative retningslinjer Begrænsning el. ophør af drift Ophør med direkte gødskning på september 2009 Side 22 af 26

49 Natura 2000-område: 22 Kielstrup Sø Habitatområde: 22 Kielstrup Sø Udpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Areal: 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn 27 Ha Ugunstig Bevaring eller genopretning af gunstig status Sigtelinje Trussel: Indsats: Utilstrækkelig beskyttelse Beskyttelse af utilstrækkeligt beskyttede arealer Bemærkning: Ekstensiv skovdrift Atmosfærisk N-deposition Reduktion af næringstilførsel Administrative retningslinjer 24. september 2009 Side 23 af 26