fornyelse af planlægningen byomdannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "fornyelse af planlægningen byomdannelse"

Transkript

1 fornyelse af planlægningen #1

2 Fonden Realdania Medlemsdebat Nicolai Eigtveds Gade København K Telefon Skov og Naturstyrelsen BYOMDANNELSE Fornyelse af planlægningen 1. udgave Realdania Medlemsdebat, 2006 Grafik: Christian Rahbek Olsen og Niels Rinder Fotos på forsiden: Frederikke Friedrichsen Oplag: stk. Tryk: Hertz Bogtrykkergården A/S ISBN Debathæftet er udarbejdet for Realdania Medlemsdebat af Skov- og Naturstyrelsen ved Karsten Jørgensen. Yderligere eksemplarer af debathæftet kan rekvireres ved henvendelse til Realdania Medlemsdebat eller telefon Det er tilladt at benytte uddrag af Byomdannelse ved angivelse af kilde. Byomdannelsesområder - et nyt instrument i kommuneplanlægningen Kommunernes rolle - planmyndighed eller byudvikler? Byomdannelsesselskaber - er det vejen frem? Udbygningsaftaler - bedre fordeling af udgifter? Den franske model - omdannelse på markedsvilkår, men med boligsociale hensyn Den mangfoldige by - er målet, men har vi midlerne? Byens vandarealer - hvordan planlægger vi dem? Byomdannelse - aktiv dialog giver god proces

3 side 3 Prolog Forudsætningerne for planlægningen er under kraftig udvikling. Nogle byer har vækst, mens andre har stagnation. Byomdannelse udgør en stigende del af byudviklingen, og mange kommuner arbejder med det udviklingspotentiale, som ældre erhvervs- og havneområder rummer for at skabe mangfoldige og attraktive bydele. I kraft af områdernes gode placering i byen, og mulighederne for at bygge videre på eksisterende kulturmiljøværdier, kan ældre erhvervs- og havneområder være med til at tiltrække nye indbyggere og virksomheder. Planloven og byfornyelsesloven blev for få år siden ændret for at give kommunerne bedre muligheder for at gennemføre omdannelse af ældre erhvervs- og havneområder. Kommunerne har også fået visse muligheder for at blive partner i sselskaber. Men er planloven i tilstrækkelig grad indrettet til at overvinde de barrierer, som findes i forbindelse med? Dette spørgsmål var ét blandt flere, som blev lanceret i den første del af projektet Fornyelse af planlægningen kvalitet i bydels- og lokalplanlægningen. I 2004 var Fonden Realdania initiativtager til projektet, som i november samme år blev afsluttet med et debatmøde for medlemmerne af Realdania Byudviklingsforum. På debatmødet efterlyste deltagerne yderligere diskussion af de fremtidige krav til plansystemet. Derfor søsatte Fonden Realdania og Miljøministeriet ved Skov- og Naturstyrelsen i sommeren 2005 et samarbejdsprojekt for anden del af Fornyelse af planlægningen kvalitet i bydels- og lokalplanlægningen. Projektet består af seks delprojekter om, bydels- og lokalplanlægning, borgerinddragelse og andre centrale planlægningsproblematikker. På baggrund af de seks delprojekter er der udarbejdet fire debathæfter. Disse fire debathæfter skal danne grundlag for et nyt debatmøde: Byernes fremtid, som finder sted torsdag den 20. april I dette debathæfte vil vi lægge op til en debat om plankulturen i kommunerne og om, hvordan de planværktøjer, som kommunerne råder over, anvendes: Er værktøjerne tilstrækkelige, eller er der behov for justeringer af reglerne? Med udgangspunkt i udenlandske erfaringer forsøger vi desuden at pege på andre væsentlige diskussioner: Skal kommunerne have bedre muligheder for at sikre investorbidrag til udbygning af infrastrukturen? Er mulighederne for kommunernes deltagelse i sselskaber gode nok? Hvordan kan kommunerne medvirke til at sikre arealer til billige boliger? Vi ser frem til at debattere, hvilke krav en fornyelse af planlægningen stiller til både planlov og plankultur. Hans Peter Svendler Direktør, Fonden Realdania Niels Østergård Vicedirektør, Skov- og Naturstyrelsen

4 side 4 Metode og baggrundsmateriale I forbindelse med projektet Fornyelse af planlægningen kvalitet i bydelsog lokalplanlægningen har arbejdsgruppen bag projektet udarbejdet seks arbejdsrapporter på basis af seks delprojekter: Delprojekt 1: Planlovens muligheder for aktiv regulering og samspillet med partnerskaber og byudviklingsselskaber Delprojekt 2: Bydelsplanlægning med kvalitet Delprojekt 3: Byøkologi og bæredygtighed i lokalplanlægningen Delprojekt 4: Lokalplanlægning og byggesagsbehandling Delprojekt 5: Inddragelse af virksomheder og borgere i planlægningen Delprojekt 6: Europæiske erfaringer Dette debathæfte Byomdannelse bygger på arbejdsrapporterne fra delprojekt 1 og 6. Arbejdsrapport 1 består af en generel del med opsamling af erfaringer fra hidtidig lovgivning. Arbejdsgruppen har i den sammenhæng afholdt møder med Socialministeriet (byfornyelsesloven), Miljøstyrelsen (virksomhedsstøj), Naturklagenævnet (planloven), Dansk Industri (miljølovgivningen), Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (Lov 384), Erhvervs- og Byggestyrelsen (bygningsreglementet) og Copenhagen Business School (planlægning på havnearealer). Arbejdsgruppen har desuden gennemført interview og rundbordssamtaler med embedsmænd fra følgende kommuner og amter: Albertslund, Fredericia, Haderslev, Herning, Københavns Kommune, Københavns Amt, Nyborg, Odense, Ringkøbing, Roskilde, Svendborg, Aalborg og Århus. Ud over disse kommunale embedsmænd har også to developere deltaget i en rundbordssamtale. Fra arbejdsrapport 6 er der trukket på de erfaringer, der via litteratur og interviews er tilvejebragt i delprojekt 6 fra Norge, Sverige, England og Frankrig. Arbejdsgruppen bag delprojekterne 1 og 6 har bestået af Karsten Jørgensen og Anne Skovbro fra Skov- og Naturstyrelsen, Jakob Klint fra Kuben Byfornyelse Danmark, Michael Tophøj Sørensen fra Aalborg Universitet og Ulla Hellner fra Europlan Arkitekter. De seks arbejdsrapporter kan ses på og

5 side 5 Frederikke friedrichsen

6 side 6 sområder - et nyt instrument i kommuneplanlægningen Muligheden for at udpege sområder blev i 2003 introduceret i planloven som et mere aktivt kommunalt værktøj til. Men kommunerne mangler stadig et værktøj, der kan fordele udgifter til infrastruktur mellem kommune og investor. Nye muligheder med lovændring I 2003 blev sområde introduceret som et nyt begreb i planloven, på baggrund af betænkningen fra Erhvervs- og Bypolitisk Udvalg. Formålet var, at give kommunerne et mere aktivt værktøj i forbindelse med. Lovændringen giver kommunerne mulighed for at udpege sområder, hvor der gælder særlige spilleregler for omdannelse af f.eks. ældre erhvervs- og havneområder. Dermed kan kommunerne bedre styre rækkefølgen for områdets omdannelse, så investeringer i infrastruktur anvendes bedst muligt. Lovændringen indeholder også en overgangsordning for virksomhedsstøj, så nybyggeri med støjfølsom anvendelse, dvs. boliger, institutioner eller serviceerhverv, kan begynde samtidig med, at områdets virksomheder flytter eller støjdæmpes. Kommunerne kan desuden via lokalplanen stille krav om, at der oprettes en grundejerforening, som skal stå for etablering og drift af en række fællesfunktioner. Byfornyelsesloven har samtidig fået bestemmelser, der gør det muligt for kommunerne at søge om statstilskud til forundersøgelser inden for et sområde. Kommunerne kan i en lokalplan stille krav om, at visse fællesanlæg opføres, før en ny bebyggelse kan tages i brug. Udfordringen er, at der ikke eksisterer en lovgivning, som kan hjælpe kommunerne til at dele omkostningerne til infrastrukturanlæg med developere. Lovgivningen på dette område er ikke så vidtgående som i vore nabolande (se side i dette hæfte). u

7 side 7 Odense havn Odense Havn forlader de ældre dele af havnen, som forventes at blive omdannet til bymæssige formål i løbet af år. Odense Kommune har vurderet, at overgangsordningen for støj har haft stor betydning for igangsættelsen af havneomdannelsen. Odense Havn rummer mange bevaringsværdige bygninger. Frederikke friedrichsen odense kommune

8 side 8 Mulighederne udnyttes Det er tidligere anslået, at der i Danmark findes omkring 170 ældre erhvervs- og havneområder, som er potentielle sområder. Projektet Fornyelse af planlægningen har haft kontakt til kommuner, som repræsenterer mere end halvdelen af det samlede potentiale for. Hovedparten af disse kommuner har udpeget eller vil udpege sområder i forbindelse med kommuneplanlægningen. Omkring halvdelen vil anvende bestemmelserne om rækkefølge og grundejerforeninger, mens to-tredjedele vil anvende overgangsbestemmelserne for støj. Overgangsordning for støj Støj udgør et særligt problem i sområderne. Overgangsordningen for støj omfatter alene støj fra virksomheder i eller uden for området og ikke trafikstøj. Ordningen muliggør, at eksisterende virksomheder kan nå at støjdæmpe, så de efter ordningens udløb overholder reglerne for virksomhedsstøj. Andre virksomheder vil se en fordel i at forlade området, og udnytte ejendomsværdistigningen til en nyetablering. Der kan imidlertid være tilfælde, hvor en målsætning om en blandet anvendelse af et område også på længere sigt vil være vanskelig at forene med opretholdelse af eksisterende virksomheder. Indflydelse og økonomi Kommunernes råderum afhænger af, hvem der ejer jorden. I nogle tilfælde er kommunen grundejer eller har mulighed for at købe arealer. I andre tilfælde er der tale om private arealer, hvor kommunen som udgangspunkt alene har rollen som planlægningsmyndighed. Denne rolle kan udvides ved at anvende de nye regler om grundejerforeninger: Kommunerne kan via lokalplanen for et sområde kræve, at grundejeren er medlem af grundejerforeningen, hvor kommunerne kan være med til at fastlægge foreningens forpligtelser. Mange kommuner oplever imidlertid stadig, at de står i en vanskelig situation, når de skal planlægge og investere i et større sområde på privatejede arealer, uden at kunne dele udgiften til infrastruktur med developeren. I vækstområder er forbundet med store værdistigninger og store investeringer i udbygning af infrastruktur. Når der er tale om privatejede ejendomme, vil situationen typisk være den, at kommunerne investerer i infrastruktur, mens værdiforøgelsen tilfalder grundejerne. Frederikke friedrichsen

9 side 9 Er planlovens værktøjer inden for områder udpeget til tilstrækkelige til at give kommunerne en styrket rolle i omdannelsesprocessen? Eller er der behov for yderligere værktøjer, f.eks. i forhold til at kunne foretage samlede miljømæssige afvejninger og i forhold til investorernes økonomiske forpligtelser?

10 side 10 stram jordpolitik og koordinering af investeringer i infrastruktur. En sådan strategi kan bidrage til at tiltrække private investeringer. kommunernes rolle - planmyndighed eller byudvikler? Byomdannelse er kompliceret. Bestemmelser i kommuneplanen gør det ikke alene. For at gennemføre en omdannelse skal planbestemmelserne kombineres med et bredere kommunalt engagement, og her anvender kommunerne meget forskellige strategier og arbejdsmetoder. Hvordan griber kommunerne n an? Det er meget forskelligt, hvordan kommunerne griber n an. Når en kommune bevæger sig fra rollen som planlægningsmyndighed til også at være aktiv byudvikler, skal flere redskaber tages i brug, og kommunens økonomiske involvering bliver dermed tilsvarende større. Fundamentet for kommunens arbejde både som planmyndighed og som byudvikler er kommuneplanen. Via kommuneplanen fastlægger kommunen, hvad et sområde skal anvendes til, og hvor tæt området skal bebygges. Kommuneplanen fastlægger, hvad en investor kan forvente at bygge på en ejendom, og dermed fastlægges ejendommens fremtidige værdi også. Planen viser samtidig, hvad de omgivende ejere og lejere kan forvente at se realiseret på ejendomme, hvor der gennemføres en. Nogle kommuner bruger kommuneplanen meget aktivt til at styre byudviklingen og n. Disse kommuner signalerer deres prioriteringer og engagement ved brug af rækkefølgebestemmelser, en Aktiv kommunal jordpolitik I Danmark har vi en lang tradition for, at kommunerne køber landbrugsjord med henblik på byudvikling. Kommunerne byggemodner arealerne og sælger dem med omkostningerne indregnet. I en ssammenhæng har mange kommuner mulighed for uden udbud at købe nedlagte havnearealer fra de kommunale selvstyrehavne. Mange kommuner investerer i infrastruktur og sælger byggefelterne efter udbud, mens kajarealer og andre fællesarealer beholdes som kommunal ejendom. En anden mulighed er, at kommunen sælger hele området, men gennem planbestemmelser sikrer, at der er offentlig adgang langs kajerne. En tredje mulighed er, at kommunen undlader at opkøbe havnearealer, og i stedet gennem lokalplanbestemmelser sikrer sig indflydelse på den kommunale havns salgskontrakter. Kommunens muligheder for at have en aktiv rolle er vanskeligere, hvis der er tale om privatejede arealer. Ifølge planloven kan kommuner ekspropriere i forbindelse med gennemførelse af, men det er undtagelsen, at en kommune udnytter denne mulighed. Kommunernes rolle i aktiv jordpolitik kan udvides ved, at kommunen deltager i et sselskab eller et partnerskab. I Danmark er der kun få eksempler på, at sådanne virkemidler har været anvendt til

11 side 11. På side omtaler vi udenlandske eksempler på værktøjer, som udvider kommunernes muligheder. Kommunen kan styrke sin rolle med flere virkemidler Kommunerne kan kombinere kommuneplanen og jordpolitikken med andre virkemidler, f.eks. byfornyelseslovens muligheder for områdefornyelse og istandsættelse af boligejendomme, muligheder for opførelse af nyt alment boligbyggeri, muligheder for at placere kulturinstitutioner, idrætsfaciliteter og andre fællesanlæg i området samt investering i offentlige pladser, veje og promenader. Nogle kommuner har gode erfaringer med at arbejde bredt, fordi man udnytter den synergi, der opstår i et område, når flere parallelle tiltag sættes i gang. Den enkelte kommune vil typisk have nogle projekter, hvor der arbejdes med en bred vifte af midler, og andre projekter, hvor kommunen i højere grad har rollen som planmyndighed. byggeri.dk Er der behov for mere vejledning om, hvordan kommunerne kan anvende forskellige regelsæt til planlægning, byfornyelse, boligbyggeri, kulturmiljø og kulturpolitik? Hvilke typer vejledning kan styrke kommunernes bestræbelser på fornyelse? Nyborg Havn Nyborg havn er delt i en statslig og en kommunal havnedel. I den kommunale del køber kommunen arealer af Nyborg Havn. Kommunen byggemodner og videresælger byggefelter, men beholder veje, promenader og kajarealer og står for den fremtidige vedligeholdelse heraf. Kommunen sætter havnearealer i udbud på baggrund af planbestemmelserne og supplerende bestemmelser om bl.a. byggeriets arkitektur, kvalitet, friarealforhold og parkeringsforhold. Kommunen har ikke anvendt planlovens muligheder for at etablere grundejerforeninger, og der har ikke været behov for overgangsregler for støj.

12 side 12 københavns kommune Sluseholmen Københavns Kommune har i samarbejde med Københavns Havn etableret byggemodningsselskabet Sluseholmen i Københavns Sydhavn. Baggrunden var et ønske om at udvikle og bygge m2 etageareal overvejende til boligformål. Bebyggelsesplan, træbeplantning mv. Bebyggelse i 3-4 etager Bebyggelse i 4-5 etager Bebyggelse i 5-7 etager Bebyggelse i 20 etager Principper for træbeplantning Principiel placering af støjskærm

13 side 13 sselskaber - er det vejen frem? I Danmark har vi ganske få erfaringer med kommuners deltagelse i sselskaber. Vi har en lov om kommuners deltagelse i erhvervsdrivende selskaber, som giver kommunerne mulighed for at deltage i et sselskab, men loven bliver ikke anvendt til det. Muligheder for samarbejder mellem kommuner og private Kommunernes muligheder for at samarbejde med private investorer i forbindelse med en kan antage mange former. Men i Danmark er der meget få erfaringer med, at kommuner er aktivt deltagende i sselskaber. Blandt de mange samarbejdsformer finder man: mundtlige gentleman agreement aftaler uformelle partnerskaber privatretlige aftaler som de norske udbygningsaftaler (se side 16) formaliserede partnerskaber byudviklingsselskab inden for rammerne af kommunalfuldmagten (som Sluseholmen) byudviklingsselskab på baggrund af lov om kommunernes deltagelse i erhvervsdrivende selskaber (Lov 384) byudviklingsselskab efter den franske model (se side 20) kommunen byggemodner med henblik på efterfølgende salg af kommunal jord til private. Lovgivningens muligheder for deltagelse i selskaber I Danmark har kommunerne to forskellige muligheder for at deltage i sselskaber: Den ene mulighed er, at kommunen indgår i et selskab inden for de rammer, som kommunalfuldmagten sætter. Byggemodningsselskabet Sluseholmen, som omtales i dette afsnit, er et eksempel herpå. Den anden mulighed er at anvende Erhvervs- og Selskabsstyrelsens lovgivning om kommunernes deltagelse i erhvervsdrivende selskaber (Lov 384). Aktiviteterne i et Lov 384-selskab skal bygge på en videreudvik- u

14 side 14 ling af kommunal know-how eller på salg af varer eller tjenesteydelser baseret på kommunal know-how. Der er i dag omkring tyve Lov 384- selskaber. Loven benyttes typisk til selskaber, som beskæftiger sig med rengøring, energi, transport, mad til ældre og lignende. Selskaberne er overvejende organiseret som aktieselskaber eller anpartsselskaber, og kommunernes indskud er som udgangspunkt begrænset til 10 mio. kr. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen dispenserer i praksis væsentligt fra denne grænse. Efter Lov 384 må kommunerne ikke have bestemmende indflydelse i selskabet. Flere kommuner må imidlertid godt tilsammen have bestemmende indflydelse. Denne mulighed københavns kommune Sluseholmen, København Københavns Kommune har i samarbejde med Københavns Havn etableret byggemodningsselskabet Sluseholmen i Københavns Sydhavn. Baggrunden var et ønske om at udvikle og bygge m2 etageareal overvejende til boligformål. Oprettelsen af byggemodningsselskabet skete ud fra et ønske om at få sat gang i en vanskelig byudvikling i et forholdsvis isoleret område. Det er et ambitiøst projekt efter hollandske forbilleder med opførelse af boliger langs kanaler. Selskabet blev oprettet som et kommanditaktieselskab inden for kommunalfuldmagten, og ikke efter Lov 384. Selskabets midler blev anvendt til at købe arealerne på Sluseholmen. Herefter kunne grundene sælges til investorer og developere salgsaftalen indeholdt aftaler om deling af byrder og ansvar i forbindelse med byggemodning. Parallelt med denne proces udviklede selskabet et byarkitektonisk koncept for en kanalby. Konceptet var et centralt grundlag for salgsaftalen. Københavns Kommune fik med engagementet en øget indflydelse på, at processen overhovedet kom i gang. Kommunen fik også gennem medejerskabet til grundene sidegevinster i form af påvirkning af fordelingen af ejerformer, arkitekturen og miljøet i byggeriet alt sammen ting, som planloven ikke kunne hjælpe med.

15 side 15 kunne f.eks. udnyttes på Københavns Vestegn, hvor en række industriområder på tværs af kommunegrænserne står over for en omdannelses- og fornyelsesproces. Lov 384 er under revision for at tydeliggøre, at kommunerne ikke må konkurrere med det private erhvervsliv. Kommunerne anvender ikke loven Det er altså muligt for en dansk kommune at deltage i et sselskab. Men kommunerne anvender ikke muligheden, og det er der formodentlig flere grunde til. Nogle kommuner finder det ikke nødvendigt, fordi kommune- og lokalplanlægningen anses for at være en tilstrækkelig ramme, når de kombineres med andre bypolitiske tiltag. Nogle kommuner er betænkelige ved den økonomiske risiko, som de løber ved at deltage i et selskab. De hæfter sig også ved den afgivelse af kommunal kompetence til selskabet, som deltagelse vil medføre. Andre kommuner giver udtryk for, at der kan være fordele ved at deltage i et sselskab, men er alligevel tilbageholdende. Det skyldes formodentlig tvivl om de lovgivningsmæssige konsekvenser og om kommunens rolle i forhold til selskabet. Vil kommunen miste kontrollen, og kommer den til at optræde med flere kasketter? Hvorfor anvender kommunerne ikke lovgivningens muligheder for selskabsdannelser? Skyldes det manglende kendskab og usikkerhed om indflydelsen? Er der behov for yderligere vejledning og erfaringsudveksling om den eksisterende lovgivning, og om hvilke muligheder forskellige samarbejdsmodeller giver kommunen? Er der behov for en ny lovgivning, der målrettes til sselskaber? Frederikke friedrichsen

16 side 16 udbygningsaftaler - bedre fordeling af udgifter? I vækstområder resulterer ofte i store grundværdistigninger, og det kan synes rimeligt, at investorerne er med til at betale de betydelige omkostninger, der er forbundet med udbygningen af infrastrukturen. Det er der gode muligheder for, hvis kommunen ejer de ejendomme, der skal udvikles, mens det er vanskeligt ved private ejendomme. I Norge og England overvinder man denne barriere ved at indgå privatretlige aftaler i tilknytning til plangrundlaget. Norske erfaringer med at dele udgifter til infrastruktur udbygningsaftaler I Norge har der gennem årene udviklet sig et system med udbygningsaftaler, dvs. privatretlige aftaler mellem kommuner og investorer om f.eks. udbygningstakt, nærmere udformning af friarealer og fordeling af omkostninger ved etablering af infrastrukturanlæg. Som noget nyt er bestemmelser om udbygningsaftaler nu indføjet i den norske plan- og byggelov. Bestemmelserne specificerer, hvordan udbygningsaftaler kan anvendes og hvordan aftalerne skal udarbejdes. En udbygningsaftale er en gensidig aftale mellem en kommune og en investor. Aftalen indebærer, at omkostninger fordeles, og forudsætter, at begge parter opnår en positiv nytteværdi ved at udbygge den offentlige infrastruktur. Aftalen kan f.eks. være, at investoren skal udføre eller delvist betale tiltag, som er nødvendige for at gennemføre den vedtagne plan. Tiltaget skal stå i et rimeligt forhold til udbygningens art og omfang, og til kommunens bidrag til gennemførelse af planen. En udbygningsaftale kan også regulere antallet af boliger i et område, fastlægge største og mindste bolig- u OSLO HAVN Planen for de tidligere havneområder i Oslo, Bjørvika og Bispevika, er at omdanne arealerne til en bydel med blandede byfunktioner, som rummer boliger, kontorer, forretninger, hoteller, restauranter, skoler, idrætsanlæg, kulturinstitutioner bl.a. en opera rekreative områder og torveanlæg. Omdannelsen af Bjørvika og Bispevika omfatter store investeringer i infrastruktur, herunder gennemførelse af en motorvej i tunnel under fjorden. Reguleringsplanen lokalplanen for området suppleres af otte udbygningsaftaler for forskellige dele af det samlede område. I disse aftaler fastlægges det offentliges og investorernes forpligtelser i forbindelse med realiseringen. Efter omdannelsen vil der være sikret en god sammenhæng mellem by og fjord. En sådan kontakt er allerede sikret ved Aker Brygge.

17 side 17 oslo kommune

18 side 18 Den engelske planlov planning obligations Den engelske planlovs bestemmelser om planning obligations medvirker til at begrænse offentlige merudgifter i forbindelse med udbygningsprojekter. Planning obligations er privatretlige aftaler mellem developere og de offentlige myndigheder, som nedfældes i servitutter. Aftalerne, som skal offentliggøres, er knyttet til kommunernes udarbejdelse af et planlægningsgrundlag planning permissions. Det forventes, at en developer betaler for den infrastruktur, som er en forudsætning for projektet. Det gælder ikke alene trafikanlæg, men også bidrag til en forbedret offentlig transport. Infrastrukturanlæg kan også omfatte lokaler til skoler, hvis udbygningen medfører et behov for skoleudbygning, som ellers ikke ville have været aktuel. Det er et nationalt boligpolitisk mål for de engelske planmyndigheder at sikre en andel af billige boliger i forbindelse med boligbyggeri. De lokale myndigheder skal identificere behovet for billigt boligbyggeri og opstille forudsætninger for det bil ligstørrelse og stille nærmere krav til bygningers udformning. Aftalen kan give kommunen eller andre aktører forkøbsret til en andel af boligerne til samme pris, som investoren ville have fået ved ordinært salg under samme forudsætninger. Men det er ikke muligt at regulere boligernes ejerform. Udbygningsaftalen og plangrundlaget skal, ifølge den norske plan- og byggelov, udarbejdes parallelt, og kommunen skal offentliggøre, at forhandlinger indledes. Aftaleudkastet skal lægges frem til offentlig debat i 30 dage, og den endelige aftale skal bekendtgøres offentligt. Udbygningsaftaler kan ikke indgås, før arealplanen for området er vedtaget. Aftalerne er privatretlige og kan ikke påklages. Fordelen er offentlig debat om det økonomiske grundlag Fordelen ved at koble udbygningsaftalen til lokalplanprocessen er, at man undgår, at diskussionen om det økonomiske grundlag for udbygningen finder sted i et lukket forum. Da diskussionen er en væsentlig forudsætning for udbygningen, bør den indgå i den offentlige debat, ifølge lovbemærkninger i den norske planlov. Bygherrerne i Norge har ikke været interesseret i den offentlige debat, men alene i en afklaring af, hvad udbygningsaftalerne kan og må indeholde. Udbygningsaftaler bliver mest anvendt i vækstområder med høje bolig- og ejendomspriser. Gennem de senere år har der været debat om, hvordan man finder den rette balance i aftalevilkårene. Det har også været diskuteret, om aftalerne har været anvendt til at finansiere investeringer, som går ud over forudsætningerne om gensidighed, rimelighed og saglig sagsbehandling. Under lovbehandlingen blev det f.eks. præciseret, at der er meget begrænsede muligheder for at kræve bidrag til social infrastruktur som bl.a. skoler. I den norske debat ligger erfaringer, som kan være nyttige i Danmark. Efter den danske planlov kan kommunerne kræve, at bygherren etablerer visse fællesanlæg som forudsætning for at tage nye bebyggelser i brug. Dette kan dog ikke sammenlignes med de norske regler, som er mere vidtgående og klare. De norske regler præciserer desuden tydeligt kravene til rimelighed og forholdsmæssighed.

19 side 19 lige boligbyggeris andel i kommende byggerier. Planning obligations kan anvendes til at sikre dette. En mulighed i Danmark Hovedparten af de kommuner, som har været kontaktet om sspørgsmål i forbindelse med projektet Fornyelse af planlægningen, mener, at de norske og engelske bestemmelser kunne være velegnede redskaber i en dansk sammenhæng. Hvordan kan man i højere grad sikre, at værdistigninger som følge af en, bliver anvendt i området, til udbygning af infrastrukturen? Er der behov for lovgivning, der svarer til de norske udbygningsaftaler eller de engelske planning obligations, så kommune og developer kan indgå aftaler om fordeling af udgifter til infrastruktur? Og skal aftalerne være en del af det offentligt tilgængelige materiale? Byomdannelsen i Björvika handler også om samspillet mellem nybyggeri og ældre bebyggelser. Frederikke friedrichsen

20 side 20 den franske model - omdannelse på markedsvilkår, men med boligsociale hensyn I Frankrig er der en lang tradition for udpegning af sområder og dannelse af sselskaber. Kombinationen af disse to værktøjer styrker kommunernes mulighed for at sikre variation i ejerformer, bebyggelsesstruktur og anvendelse. ZAC franske sområder Frankrig har en omfattende tradition for at udpege særlige sområder de såkaldte ZAC-områder (Zone d Aménagement Concerté). En ZAC er en aftaleplan for et større udviklingsområde, hvor der etableres et egentligt udviklingsselskab. For det enkelte ZAC-område udarbejder kommunen bestemmelser, som svarer til en dansk lokalplans bestemmelser om anvendelse, bebyggelsesstruktur, bebyggelsestæthed, udbygningsrækkefølge osv. Disse bestemmelser samles efter en offentlighedsfase i et dokument, som kommunen godkender. Dokumentet kan ikke ændres uden en ny offentlig høring. Når et område er udpeget til ZACområde, må grundejerne ikke sælge til andre end udviklingsselskabet. Kommunens mulighed for at ekspropriere overdrages i et ZAC-område til udviklingsselskabet. Normalt forhandler man sig dog frem uden at anvende ekspropriation. Det franske finansministerium fastlægger prisniveauet ved udviklingsselskabets køb. Niveauet ligger i underkanten af markedets pris. Udviklingsselskabets udgifter og indtægter skal balancere, når n er gennemført. Der skal ikke være en økonomisk gevinst, og salget af de enkelte delområder skal betale de offentlige anlæg, parker, stier, pladser osv. Rive Gauche et sområde i Paris Rive Gauche er et af de største sprojekter i Paris. Området ligger i den østlige del af byen ved Seinen og Gare d Austerlitz. Det 130 ha store område har været domineret af industri og et stort jernbaneterræn, som samtidig har dannet en barriere ud til Seinen. Forarbejderne til n startede i I 1991 udpegede Paris bystyre området som ZAC-område, og et udviklingsselskab blev dannet. Selskabet ejes alene af offentlige myndigheder, heraf ejer byen Paris knap 60 pct. og de franske statsbaner (SNCF) ejer 20 pct. Planen er, at Rive Gauche skal blive

21 side 21 et levende, blandet byområde med forskellige slags boliger, regionale og internationale virksomheder, universitet, Nationalbiblioteket, fællesanlæg, skoler og rekreative anlæg, forbindelser på tværs af jernbanen, fodgængerbro over Seinen, bevaring af værdifulde ældre bygninger og meget mere. Den samlede byggevolumen svarer til to-tredjedele af den københavnske Ørestad. Differentierede salgspriser Udviklingsselskabet arbejder i etaper med køb, udvikling og salg af arealer, og herefter med køb af yderligere arealer. Selskabet har lavet en særaftale med SNCF, så arealerne først skal betales, når der er fundet en køber. Hovedprincippet er, som tidligere nævnt, at udgifter og indtægter skal balancere, når det samlede projekt er afsluttet. Når udviklingsselskabets opgaver er afsluttet, foregår køb og salg på et frit marked. Selskabets salg til erhvervsformål sker til markedspris og efter offentligt udbud prisniveauet ligger meget højt efter danske forhold. Selskabet sælger jorden efter bestemmelserne i den overordnede plan, og inden der er udarbejdet et konkret projekt for ejendommen. Byggegrunde til ejerboliger sælges efter udbud til markedspris, som er ca. det halve af erhvervsprisen. Ved salg til socialt boligbyggeri foretages ikke udbud, og det er udviklingsselskabet, der bestemmer, hvem der skal købe, og hvor boligerne skal placeres. Her bestemmer finansministeriet salgsprisen pr. kvadratmeter muligt nybyggeri. Denne pris reguleres hvert år, og er ens i hele Frankrig. I Rive Gauche-området svarer prisniveauet til en fjerdedel af prisen for byggeretten til ejerboliger. Der arbejdes også med salgspriser, der afviger fra markedsprisen, når der sælges arealer til skoler og offentlige eller private serviceinstitutioner. Denne pris bliver forhandlet mellem staten og bystyret i Paris. Frankrig har en tradition for centraliseret styring af kommunerne. Kombinationen af ZAC-områder og de franske sselskaber er et stærkt værktøj, som kan være med til at sikre en fordeling af forskellige ejerformer for boliger i de enkelte bydele og kvarterer. Disse værktøjer er også med til at sikre variation i bebyggelsesstruktur og anvendelse. Hvordan kan kommuner og udviklingsselskaber få flere muligheder for at regulere ejerforhold og økonomiske forhold i sområder? Skal der være mulighed for at sikre en vis andel billigt boligbyggeri? Eller bedre mulighed for at sikre lave grundpriser ved salg til almennyttige formål?

22 side 22 byudviklingsselskabet semapa

23 side 23 RIVE GAUCHE, paris Efter udbygningen vil området rumme boliger (2.000 sociale, ejerboliger og studenterboliger), indbyggere, studenter og lærere, arbejdspladser og et parkareal på 10 ha. Cirka halvdelen af projektet er realiseret. Byudviklingsselskabet SEMAPA har i dag butikker i området, som de lejer ud billigt for at sikre, at butikkerne ikke står tomme i udbygningsperioden. Når den samlede omdannelse er afsluttet, skal tingene fungere på markedsvilkår. For at højne kvaliteten i det fysiske miljø og kvalitetssikre det enkelte projekt, har SEMAPA tilknyttet 11 rådgivende arkitekter, som arbejder med hvert sit område, og som deltager i hele processen. Disse arkitekter kan ikke selv have opgaver inden for den del af det samlede område, hvor de varetager de arkitektoniske interesser. Målet om stor variation i bebyggelsen nås bl.a. gennem anvendelse af forskellige arkitekter inden for den enkelte karré. Frederikke friedrichsen

24 side 24 den mangfoldige by - er målet, men har vi midlerne? Både borgere og kommuner taler om den levende by med mangfoldige bykvarterer især når centralt beliggende, tidligere erhvervs- og havnearealer omdannes. Men resultaterne lever ikke altid op til forventningerne. Mangler vi flere redskaber, eller mere engagerede investorer? Hvor langt skal kommunerne gå for at regulere? Nye typer byerhverv Byernes erhvervsliv har forandret sig væsentligt i de seneste årtier: Tungere industrivirksomheder forsvinder og erstattes af virksomheder, som ikke er miljøbelastende. Det er dermed blevet muligt at blande de nye virksomheder med bl.a. boliger, butikker og institutioner. Men på trods af disse nye vilkår for byplanlægning, har det ofte vist sig vanskeligt at nå målet om levende bykvarterer. udbygning eller omdannelse, bl.a. bebyggelsestætheden og blandingen mellem boliger, erhverv, lokale institutioner og fællesanlæg. Lokalplanbestemmelser kan sikre, at nybyggeri tilpasses områdets kulturmiljøinteresser. En blanding af ældre bevaringsværdig bebyggelse og nyt byggeri kan være med til at gøre omdannelsesområdet til en attraktiv bydel. Omvendt stiller dette også krav til kommunerne og investorerne, idet bevaring af ældre erhvervsbygninger som udgangspunkt ofte vil blive opfattet som en ekstra omkostning. I lokalplaner kan kommunen desuden fastlægge bindende bestemmelser om anvendelse og udformning af byggeriet. Kommunen kan f.eks. stille som krav, at en bygning skal rumme forskellige anvendelser. Den mulighed anvendes ofte i ældre bycenterområder, hvor stueetager skal anvendes til butikker og andre udadvendte funktioner, første sal til liberale erhverv og de øvrige etager til boliger. Kommuneplanen og lokalplanen kan således fastlægge nogle afgørende forudsætninger for, at et bykvarter kan blive levende. Men hverken lokalplanen eller kommuneplanen kan sikre, at intentionerne føres ud i livet, f.eks. at ejerformerne blandes eller at der kommer butikker og publikumsorienterede funktioner. Her må andre midler tages i brug. Investorernes bidrag: Hurtig realisering eller langsigtet forrentning Der er forskellige slags investorer. Nogle lægger vægt på en relativ hurtig realisering af en værdigevinst efter udvikling og opførelse af projektet. De er ikke interesseret i, at lokalplanen stiller krav om forskellig anvendelse inden for samme bygning, for en sådan blanding anses for mindre fleksibel i udbygningsperioden. Blandingen af funktioner medfører problemer med forskellig døgnrytme i forhold til caféer og butikkers varelevering. Beboerne og virksomhederne i området har typisk også forskellige ønsker til friarealernes anvendelse: Ophold eller parkering? Kan planlægningen sikre den mangfoldige by? Kommuneplanen giver kommunerne mulighed for at fastlægge overordnede bestemmelser for et områdes

25 side 25 Andre investorer satser på en langsigtet forrentning af den investerede kapital, og lægger derfor stor vægt på områdets samlede bebyggelsesmæssige og bygningsmæssige kvalitet. Der er enkelte eksempler på, at udadvendte funktioner i en bygnings stueetage lejes ud til en reduceret husleje. Intentionen er at sikre liv i bebyggelsen, og dermed bidrage til en værditilvækst for hele området. Hvordan kan kommune, developere og investorer få en øget forståelse for, at blanding af funktioner og differentiering af huslejer kan være med til at give et område en samlet langsigtet merværdi? Ny bymidte på Frederiksberg Frederiksbergs nye bymidte består af fem sidestillede byrum med forskellige udtryk. Med ønsket om at forvandle restarealer mellem markante bygninger til rum, der kan byde på oplevelser og herlighedsværdier, er der skabt et levende byrum med fokus på foranderlighed, overraskelser og skærpet opmærksomhed på overgange og bevægelse i vejr, årstid, brug og ældning. Kilde: SLA Hvordan forenes interesser i hurtigt afkast med langsigtet kvalitet? Kan udbygningsaftaler mellem kommune og investorer være med til at sikre en mere mangfoldig anvendelse af et byområde? sla Hvor langt må kommuner og investorer gå for at etablere funktioner, som kan risikere at give tab?

26 side 26 Men en omdannelse af havnearealer kan være vanskelig: Mange myndigheder skal høres og tilladelser skal indhentes, før kommunen har et overblik over havnens muligheder og begrænsninger. byens vandarealer - hvordan planlægger vi dem? Det er et paradoks, at kommunerne kan opstille retningslinjer for anvendelsen af landarealer i både byzone og landzone, men ikke for anvendelsen af de vandarealer, som ligger i havne. En lovændring kunne give kommunerne bedre arbejdsbetingelser. Havnebad, sejlbåde eller lystfiskeri? Havneområder i byerne udgør en væsentlig del af de arealer, der byomdannes i disse år. Store arealer bliver renset for erhvervshavneaktiviteter. Enten ved at hele havnen nedlægges, eller ved at havneaktiviteterne samles i de nyeste dele af havnen, og resten af havnen overgår til bymæssig anvendelse. Kommunerne har store planlægningsmæssige interesser i havnearealer, der ofte er centralt beliggende. Hvordan skal vandarealer og kanten mellem by og vand anvendes i fremtiden? Som i en bypark kan der være behov for at tage stilling til, hvor støjende sportslige aktiviteter må være, og hvor der skal være stille zoner. Er der bademuligheder eller steder, hvor der kan fiskes? Skal der skaffes mere plads til lystbåde? Havnen kan rumme steder, der er egnet til et friluftsteater måske et flydende teater. Skal der ligge husbåde i havnen, og i givet fald, hvor og hvor mange? Lokalplanen kan regulere en del Ved hjælp af bestemmelser i en lokalplan kan kommunen stille krav til anvendelsen og udformningen af ubebyggede arealer. Kommunen har også mulighed for at fastlægge bestemmelser om vej- og stiforhold. Der er f.eks. en lang tradition for at kommunerne stiller krav om, at der skal være sammenhængende, offentligt tilgængelige promenader for fodgængere og cyklister langs havnekajerne. Da bestemmelserne om blev indføjet i planloven, blev det samtidig præciseret i lokalplankataloget, at en lokalplan for et sområde med havnearealer skal indeholde bestemmelser, der sikrer offentlig adgang til vandet. I de situationer, hvor det ikke er muligt at færdes langs vandet, har kommunerne mulighed for at ekspropriere, så offentligheden får adgang til strækningen. På selve vandarealerne har kommunerne i dag kun mulighed for at lokalplanlægge for bebyggelse som husbåde til bl.a. beboelse og restauranter. u

27 side 27 christian alsing

28 side 28 Uden for kommunens myndighed Før en omdannelse af havnearealer skal man konsultere flere myndigheder end kommunen for at få de fornødne tilladelser. Havnearealer hører ligesom andre vandarealer til søterritoriet, som historisk er underlagt staten. Derfor er det nødvendigt at få tilladelser fra havnemyndigheden og/eller Kystdirektoratet til bygge- og anlægsarbejder i havnen, anbringelse af fartøjer og lignende. Det kan diskuteres, om der er et misforhold mellem på den ene side de detaljerede, sektororienterede enkelttilladelser, som skal gives af havnemyndigheden og Kystdirektoratet, og på den anden side kommunens mulighed for at planlægge ud fra overordnede planlægningsmæssige overvejelser for det øvrige byområde. Fremtidens kompetencedeling Hvis kommunernes planlægningsarbejde skal lettes på dette område, kunne man overveje at ændre planloven, så det klart fremgår, at kommunerne kan kommune- og lokalplanlægge for de vandarealer, som ikke mere anvendes til havneaktiviteter. Sådanne overvejelser vil skulle ske i samarbejde med Transport- og Energiministeriet. Skal planloven styrke kommunernes kompetence til at planlægge på tidligere havnearealer, så kommunerne får samme planlægningskompetence som i andre byområder? jwh arkitekter Den Blå Plan Ideer til en varieret udformning af mødet mellem land og vand. Fra Københavns Kommunes debatoplæg til en Blå Plan for Københavns havn. Vejledning om husbåde I september 2005 blev der udsendt en vejledning om lokalplanlægning for husbåde til helårsbeboelse. Vejledningen er udarbejdet i samarbejde mellem Transport- og Energiministeriet og Miljøministeriet ved Skov- og Naturstyrelsen.

29 side 29 - aktiv dialog giver god proces Omdannelse af erhvervs- eller havneområder er en langsigtet proces, som kan hjælpes godt på vej af aktivt samarbejde mellem kommunen og virksomhederne. Hvis kommunerne skal have indflydelse på områdernes fremtid, skal dialogen tidligt i gang. Gode erfaringer med tidlig og aktiv dialog Nogle erhvervs- eller havneområder består af en række større eller mindre virksomheder, hvoraf nogle trives, mens andre forfalder. I sådanne områder ses der eksempler på, at kommunen og virksomhederne etablerer en tidlig dialog om erhvervsområdets fremtid. Dialogen kan resultere i en beslutning om, at erhvervsområdet eller en del heraf på sigt omdannes til boliger, institutioner, kulturelle formål eller måske ikke-miljøbelastende er- hverv. Denne proces kan foregå som en del af den almindelige kommuneplanlægning eller som en bydelsplanlægning, som senere integreres i kommuneplanen. Som led i en tidlig dialog har nogle kommuner gode erfaringer med at tilkendegive, at der ikke vil blive givet flere miljøgodkendelser til eksisterende virksomheder. Dialogen kan også følges op af en aktiv kommunal indsats for at hjælpe virksomheder med at flytte til et nyt erhvervsområde. Kommunen kan desuden have en aktiv rolle i forbindelse med udviklingen af området, som typisk giver virksomhederne en værdigevinst, der kan anvendes i forbindelse med en flytning. Vigtige virksomheder påvirker dagsordenen Projektet Fornyelse af planlægningen har imidlertid vist, at kommunerne bruger forskellige arbejdsmetoder, når der planlægges for omdannelsen af ældre erhvervs- og havneområder. Kommunerne kan f.eks. ikke tillade sig overvejelser om, hvordan omdannelse af et erhvervsområde kunne finde sted på længere sigt, hvis området rummer store betydningsfulde virksomheder, som kommunen ikke vil provokere til at flytte eller lukke. u

30 side 30 I sådanne situationer vil kommunen normalt i kommuneplanen forudsætte, at området skal anvendes som hidtil. I de tilfælde, hvor en større virksomhed f.eks. et slagteri lukker, kan kommunen derfor blive tvunget til at gennemføre en akut bydelsplanlægning uden for den almindelige rytme for revisioner af kommuneplanen (se hæfte 2, side 9) Flere omdannelsesprojekter fremover Mange kommunale havne har svindende omsætning, og fremtiden vil sandsynligvis byde på en del nedlæggelser af havne, som har mistet deres erhvervsmæssige funktion. Dermed vil vi også se stadigt flere omdannelsesprojekter i de kommende år. Nogle kommuner går allerede nu aktivt ind i overvejelser om, hvad de overflødiggjorte arealer alternativt kunne anvendes til. De konkrete erfaringer viser, at tidlig inddragelse af alle interessenter virksomheder, interesseorganisationer og borgere giver en god proces omkring en særlig planlægningssituation som f.eks. genanvendelse af ældre erhvervs- og havneområder. Resultatet kan efterfølgende integreres i kommuneplanen. Kommunerne har mange både gode og mindre gode erfaringer med omdannelse af ældre byområder, især ældre erhvervs- og havneområder. Lærer vi nok af hinandens erfaringer, eller er der behov for en mere systematisk erfaringsudveksling via bl.a. møder, netværk, vejledninger og eksempelprojekter?

31 side 31 Haderslev havn Haderslev Kommunes overvejelser om havnens fremtid begyndte i 2001 med nedsættelse af et såkaldt 17, stk. 4 udvalg (lov om kommunernes styrelse) bestående af borgmesteren, tre udvalgsformænd samt repræsentanter for lokale interesseorganisationer. Udvalget fik tilknyttet rådgivere og et sekretariat. Der blev udarbejdet en vurdering af havnens økonomiske fremtidsudsigter og en teknisk rapport om forurening, lejeforhold og planlægningsmæssige forudsætninger. På denne baggrund var byrådet enigt om at drøfte en nedlæggelse af havnen og afholde et stort borgermøde herom. På mødet blev der nedsat arbejdsgrupper, som samlede ideer til områdets fremtidige anvendelse og udformning. Byrådet besluttede herefter at nedlægge havnen og fremlægge en vision for områdets fremtid til offentlig drøftelse, som oplæg til en arkitektkonkurrence. Det vindende firma bearbejdede efterfølgende vinderprojektet til en masterplan. I denne masterplan indgik enkelte elementer fra et par af de øvrige projekter, som var med i finalen. Masterplanen blev senere fulgt op af en økonomisk-teknisk rapport, en designmanual og et kommuneplantillæg med bestemmelser om og rækkefølge. I hele planlægningen har kommunen lagt vægt på at være åben omkring områdets udvikling, og den har fra starten påtaget sig at markedsføre havneudviklingsprojektet. Kommunen har jævnligt sendt pressemeddelelser og nyhedsbreve ud, bl.a. for at øge investorernes interesse for området. I september 2004 afholdt kommunen desuden en havnekonference, hvor borgere og investorer blev inviteret, og hvor i alt personer deltog. Allerede fra 2002 havde det været annonceret, at områderne ville gå i udbud i 2005, og at første etape forventedes igangsat i foråret haderslev kommune

32 Fonden Realdania Medlemsdebat Nicolai Eigtveds Gade København K T: F: W: Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø T: F: W. E: ISBN

Delprojekt 1: Planlovens muligheder for aktiv regulering - og samspillet med partnerskaber og byudviklingsselskaber

Delprojekt 1: Planlovens muligheder for aktiv regulering - og samspillet med partnerskaber og byudviklingsselskaber Delprojekt 1: Planlovens muligheder for aktiv regulering - og samspillet med partnerskaber og byudviklingsselskaber - kvalitet i bydels- og lokalplanlægningen Et partnerskab mellem Fonden Realdania og

Læs mere

Den danska planeringsprocessen. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen

Den danska planeringsprocessen. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen Den danska planeringsprocessen Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen Emner - Miljøministeriet - Plansystemet - Landsplanlægning - Fingerplan 07 - Regionale udviklingsplan - Kommuneplaner -

Læs mere

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 BYPLAN IDÉKONKURRENCE FOR DE BYNÆRE HAVNEAREALER 1999 Helhedsplanen må gerne være visionær i sin karakter og skal på det overordnede niveau belyse ideer og

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

Udvikling af levende byer

Udvikling af levende byer Udvikling af levende byer Estate Media konference den 25. marts 2015 om udvikling af byområder Chefkonsulent Claus Ravn, Realdania By, cra@realdaniaby.dk Hvem er Realdania By Vores byudviklingsprojekter

Læs mere

Notat vedrørende cykelskur på Grev Schacks Vej 19 og dertil relevant lovgivning

Notat vedrørende cykelskur på Grev Schacks Vej 19 og dertil relevant lovgivning Notat vedrørende cykelskur på Grev Schacks Vej 19 og dertil relevant lovgivning Formålet med dette notat er primært at tydeliggøre forløbet om cykelskuret på Grev Schacks Vej 19, sekundært kort at gøre

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 23 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Sukkerkogeriet Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Nyhedsbrev Ændring af planloven op til 25 % almene boliger i nye lokalplanområder Folketinget vedtog den 26. februar 2015 ændringer i planloven, der giver kommunerne

Læs mere

Notat. Serviceeftersyn af gældende lokalplaner for eksisterende tunge erhvervsområder Teknisk Udvalg. Planlægning og Byggeri

Notat. Serviceeftersyn af gældende lokalplaner for eksisterende tunge erhvervsområder Teknisk Udvalg. Planlægning og Byggeri Notat Emne: Til: Kopi til: Serviceeftersyn af gældende lokalplaner for eksisterende tunge erhvervsområder Teknisk Udvalg Bünyamin Simsek Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde- mandag den 15. april 2013. Planlægning

Læs mere

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 110 a 110 d 112 Restaurant-, hotel- og udstillingsformål oktober 2010 Lokalplanforslag 045 og forslag til regionkommuneplantillæg

Læs mere

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune Byen som vækstdriver Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013 Globale trends/mega trends Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer

Læs mere

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-3-9901.doc

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-3-9901.doc SØNDERBORG KOMMUNE SØNDERBORG KOMMUNE Forslag til LOKALPLAN NR. 3-9901 Boligområde ved Sønderskoven mellem Borgmester Andersens Vej og Hiort Lorenzens Vej BESKRIVELSE AF FORSLAGET I forbindelse med udarbejdelsen

Læs mere

Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer

Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer Baggrund Der er fastsat normer for bilparkering i kommuneplanen. Kommuneplannormerne

Læs mere

Plan09 og plankulturen til debat!

Plan09 og plankulturen til debat! Plan09 og plankulturen til debat! På programmet Plan09 og Fornyelse af planlægningen Hvad er plankultur? Værdier og kompetencer Eksempler Redskaber til udvikling af den lokale plankultur Et første bud

Læs mere

Vindmøller ved Åsted DECEMBER 2010. Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6. www.skive.

Vindmøller ved Åsted DECEMBER 2010. Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6. www.skive. FO FO R RS SL LA AG G Vindmøller ved Åsted DECEMBER 2010 Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6 www.skive.dk/vindenergi INDLEDNING OG BAGGRUND Skive Kommune

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn

Kommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn Kommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn Kommuneplantillæg Kommuneplantillæg Kommunalbestyrelsen har den 26. februar 2015 vedtaget kommuneplantillæg nr. 10. Vedtagelsen er offentliggjort på kommunens

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10 Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Thorslundsvej Ændring af kommuneplanområde 10 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for

Læs mere

Lov om kolonihaver og lov om ændring af lov om planlægning og jordkøbsloven

Lov om kolonihaver og lov om ændring af lov om planlægning og jordkøbsloven Side 1 af 5 Til kommunalbestyrelser og Hovedstadens Udviklingsråd samt til orientering til amtsråd DEPARTEMENTET LANDSPLANAFDELINGEN 6. Kontor J.nr. D 201-0003 Ref. Jo Den 20. juni 2001 Lov om kolonihaver

Læs mere

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig service 310.000 etagemeter

Læs mere

BID-modeller i dansk ret. 4. maj 2015

BID-modeller i dansk ret. 4. maj 2015 BID-modeller i dansk ret 4. maj 2015 BID-modeller i dansk ret BID-modeller i traditionel forstand indebærer et tvangsmæssigt element, idet ikke alle nødvendigvis frivilligt indvilliger i at deltage i BID

Læs mere

Byrådscentret 24-07-2013

Byrådscentret 24-07-2013 NOTAT Byrådscentret 24-07-2013 Baggrundsnotat. Støj. Kommuneplan 2014 Emnet støj indgår i Kommuneplan 2010. Kommuneplan 2014 er en fuld revision, og det er derfor screenet om der er behov for nye retningslinjer

Læs mere

Befolkning og boliger

Befolkning og boliger Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af

Læs mere

9.Ny lystbådehavn og bydel ved Marina syd Sagsid.: 12/6628 Resumé

9.Ny lystbådehavn og bydel ved Marina syd Sagsid.: 12/6628 Resumé 9.Ny lystbådehavn og bydel ved Marina syd Sagsid.: 12/6628 Resumé Økonomiudvalget besluttede den 8. december 2014: at der - under inddragelse af Den Selvejende Institution Kolding Lystbådehavn - arbejdes

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter. Svend Erik Rolandsen, projektchef, COWI

Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter. Svend Erik Rolandsen, projektchef, COWI Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter Svend Erik Rolandsen, projektchef, COWI Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter Forskellige typer projekter i kommuneplanen Analyse- og udviklingsprojekter

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder

SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder Projektforslag fra Solrød Kommune Jersie Center Fremtidens Forstæder Baggrunden for Solrød Kommunes projektforslag Ligesom i et stort antal øvrige danske forstæder,

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Tillæg nr FORSLAG KOMMUNEPLAN Helhedsplan for DSB-arealerne i Nyborg Havn 2016

Tillæg nr FORSLAG KOMMUNEPLAN Helhedsplan for DSB-arealerne i Nyborg Havn 2016 Tillæg nr. 13 - FORSLAG KOMMUNEPLAN 2013 Helhedsplan for DSB-arealerne i Nyborg Havn 2016 maj 2016 Redegørelse Baggrund Den tidligere helhedsplan for DSB-arealerne fra 2005 har vist sig vanskelig at realisere,

Læs mere

Tillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Forslag til Tillæg nr. 5 til Rammeområde BL18 Fårbæk Fremlægges fra 23. maj 2012 til 18. juli 2012 (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en del af kommuneplanen. Kommuneplanen

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ØSTERBRO 21 OG ØSTERBRO 41 COOP-GRUNDEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 2 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden

Læs mere

Erhvervsliv i byerne - et debatoplæg

Erhvervsliv i byerne - et debatoplæg Erhvervsliv i byerne - et debatoplæg 1 Titel Erhvervsliv i byerne Udarbejdet af Erhvervs- og Bypolitisk Udvalg Design Birthe Rosenfeldt Omslagsfoto Karsten Jørgensen Fotos Karsten Jørgensen: side 26, 28,

Læs mere

Miljøvurdering af lokalplan 13-012 støj og luft

Miljøvurdering af lokalplan 13-012 støj og luft 30. oktober 2014 Miljøvurdering af lokalplan 13-012 støj og luft Miljøvurdering af væsentlige miljøpåvirkninger Indledning Miljøvurdering af lokalplan 13-012: Etablering af mere forureningsfølsomt erhverv

Læs mere

Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 1059 og kommuneplantillæg nr. 11

Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 1059 og kommuneplantillæg nr. 11 Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 1059 og kommuneplantillæg nr. 11 Lokalplan nr. 1059 for et offentlig område ved Vingsted og kommuneplantillæg nr. 11 er den 26. august 2009 vedtaget af Vejle Byråd.

Læs mere

Konferencen To verdener mødes 2. juni 2008 København

Konferencen To verdener mødes 2. juni 2008 København København Sekretariatschef Bente Lykke Sørensen, Udviklingssekretariatet for De Bynære Havnearealer, Århus Kommune De Bynære Havnearealer Teknik og Miljø Århus Kommune De Bynære Havnearealer Teknik og

Læs mere

Denne afgørelse kan påklages vedrørende retslige forhold til Naturog Miljøklagenævnet.

Denne afgørelse kan påklages vedrørende retslige forhold til Naturog Miljøklagenævnet. Returadresse Land, By og Kultur - Planlægning Toften 6 6880 Tarm Forslag til Lokalplan nummer 331 samt Tillæg nummer 45 til Kommuneplan 2009-2021 for et område til hotel- og konferencefaciliteter mv. ved

Læs mere

Bilag 4: Notat om midlertidige anvendelser. Sagsnr

Bilag 4: Notat om midlertidige anvendelser. Sagsnr KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 4: Notat om midlertidige anvendelser I forbindelse med vedtagelsen af Forslag til Kommuneplan 2015 besluttede Borgerrepræsentationen,

Læs mere

Ærø Kommune. Lokalplan 9-23. Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina

Ærø Kommune. Lokalplan 9-23. Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina Ærø Kommune Lokalplan 9-23 Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina Hvad er en lokalplan En lokalplan er en detaljeret plan for et område i en kommune. Den fastlægger en række retningslinier for,

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 13. juni 2007. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 13. juni 2007. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 13. juni 2007 Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse af forslag til lokalplan nr. 804 - Boliger og erhverv

Læs mere

Projektejendom Nørrebrogade 109 Fredericia Mulighed for boliger og butik

Projektejendom Nørrebrogade 109 Fredericia Mulighed for boliger og butik Projektejendom Nørrebrogade 109 Fredericia Mulighed for boliger og butik Side Lynge Advice ApS, Lyngby Hovedgade 10, 2800 Kgs. Lyngby, T. +45 70 260 240, E. info@lyngeadvice.dk www.lyngeadvice.dk Kontaktperson

Læs mere

1. Nye virkemidler til revitalisering af områder, der er forladt af de hidtidige

1. Nye virkemidler til revitalisering af områder, der er forladt af de hidtidige Sammenfatning Med denne delbetænkning lægger Erhvervs- og Bypolitisk Udvalg op til en offentlig debat, inden udvalget færdiggør sit arbejde med en endelig betænkning ved årets udgang. Erhvervs- og Bypolitisk

Læs mere

BILAG 1: FASTE BATTERI

BILAG 1: FASTE BATTERI BILAG 1: FASTE BATTERI ALMENE UNDGDOMSBOLIGER I EN BLANDET BEBYGGELSE INDHOLD: PLACERING I BYEN OG BAGGRUND S. 2-3 PROJEKTBESKRIVELSE BYGGEFELT J S. 4-5 ALMENE UNGDOMSBOLIGER ØKONOMI S. 6 1 PLACERING I

Læs mere

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring.

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring. TILLÆG 34 Forslag Forslaget til tillæg nr. 34 for erhvervsrammen Erhvervskorridoren i Gødvad, er fremlagt i offentlig høring fra 27. marts 2013 til 22. maj 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag

Læs mere

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet: INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by

Læs mere

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Ingvar Sejr Hansen //Kontorchef //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Erhvervsudvikling i København 2. Udvikling af byens erhvervsområder 3.

Læs mere

Lokalplan 40. For lokal plastvirksomhed ved Vester Velling

Lokalplan 40. For lokal plastvirksomhed ved Vester Velling Lokalplan 40 For lokal plastvirksomhed ved Vester Velling November 1998 Lokalplanens retsvirkninger Midlertidige retsvirkninger efter planloven Endegyldige retsvirkninger Når et forslag til lokalplan er

Læs mere

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 8.4. Område ved Herstedøster Landsby. Udendørs oplagsplads. Kongsbak Informatik

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 8.4. Område ved Herstedøster Landsby. Udendørs oplagsplads. Kongsbak Informatik Albertslund Kommune Lokalplan nr. 8.4 Område ved Herstedøster Landsby Udendørs oplagsplads 1999 Kongsbak Informatik Hvad er en lokalplan? Planloven, lokalplanpligt og lokalplanret Ifølge Lov nr. 388 af

Læs mere

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Læs mere på www.multimediehuset.dk Århus Kommune Hvad og hvor? Samspil mellem by, bygning og havn Omdannelsen af De Bynære Havnearealer er et af de største udviklingsprojekter

Læs mere

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland AARHUS LETBANE Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland Region Midtjylland, Aarhus, Norddjurs, Syddjurs, Randers, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg og Odder Kommuner samt Midttrafik Plan for en sammenhængende

Læs mere

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Haderslev Byråd, 25-11-2014 Side 1 Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Åben sag Sagsindhold Denne sag vedrører klimatilpasningsprojekt

Læs mere

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013.

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG?? Kommuneplantillæg Kommuneplanen

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

rammeområde under ét Detailhandel: dagligvarer, tekstil og beklædning og øvrige udvalgsvarer.

rammeområde under ét Detailhandel: dagligvarer, tekstil og beklædning og øvrige udvalgsvarer. 6.1.01 Eremitageparken Plannummer 6.1.01 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Eremitageparken Centerområde Mindre butiksområder Hjortekær bydel

Læs mere

Lange & Jerup Group Developeranpartsselskab Rosenvængets Allé 11, 4., tv.

Lange & Jerup Group Developeranpartsselskab Rosenvængets Allé 11, 4., tv. Hvidovre Kommune Teknik og Miljø Udvalget Hvidovrevej 278 2650 Hvidovre Østerbro, d. 27. juni 2012 Hermed fremsendes ansøgning til udvalget for etablering af ungdomsboliger i det tidligere plejehjem for

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Lokalplan 994, Boliger Skødstrup - Forslag

Lokalplan 994, Boliger Skødstrup - Forslag Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 8. oktober 2014 Lokalplan 994, Boliger Skødstrup - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 994. Boligområde

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 31 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 31 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 31 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE PROMENADEBYEN / TOLDBODGADE ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 1 SKIBHUSKVARTERET SKIBHUSENE VOLLSMOSE STIGE Ø HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I

Læs mere

Bilag Lokalplan nr. 1091 ODDER KOMMUNE TILLÆG NR. 38 TIL KOMMUNEPLAN 1994-2006 PLANLÆGNINGSAFDELINGEN, APRIL 2006

Bilag Lokalplan nr. 1091 ODDER KOMMUNE TILLÆG NR. 38 TIL KOMMUNEPLAN 1994-2006 PLANLÆGNINGSAFDELINGEN, APRIL 2006 Bilag Lokalplan nr. 1091 OER KOMMUNE TILLÆG NR. 38 TIL KOMMUNEPLAN 1994-2006 PLANLÆGNINGSAFELINGEN, APRIL 2006 FOROR Forslag til tillæg nr. 38 til kommuneplan 1994-2006 er en mindre ændring af planens

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-03 SKANDERBORG KOMMUNE

KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-03 SKANDERBORG KOMMUNE KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-03 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN 26. MARTS 2014 KOMMUNEPLAN 13 2 EMNE: Ændring af: - etablering af et nyt rammeområde 12.E.03 omfattende erhvervsejendomme

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Nyt kommunalt Danmarkskort - Plan09 og nyt plansystem 2007

Nyt kommunalt Danmarkskort - Plan09 og nyt plansystem 2007 Nyt kommunalt Danmarkskort - Plan09 og nyt plansystem 2007 - Niels Østergård, Miljøministeriet og Plan09 Planavdelingens seminar, Kongsvinger 29. august 2007 Det nye Danmarkskort 2007 Fra 271 til 98 kommuner

Læs mere

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen Kilebestyrelsen for i Mimersgadekvarteret (1/5) er et kommende offentligt friareal i Mimersgadekvarteret. s fysiske rammer er det offentligt tilgængelige areal mellem Nørrebrogade ved Nørrebrohallen og

Læs mere

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Generelt om byfornyelsesloven Loven gælder for alle kommuner, og kan anvendes i alle byer og i det åbne land På Finansloven afsættes 280

Læs mere

Tillæg nr. 16 til. Kommuneplan 2009. Landsbyen Mejlby. Offentligt område O710, Mejlby

Tillæg nr. 16 til. Kommuneplan 2009. Landsbyen Mejlby. Offentligt område O710, Mejlby Tillæg nr. 16 til Kommuneplan 2009 Landsbyen Mejlby Offentligt område O710, Mejlby Rebild Kommune marts 2012 Indledning Rebild Kommune vedtog den 29. oktober 2009 Kommuneplan 2009 for Rebild Kommune endeligt.

Læs mere

De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven

De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven Vækst (pct.) i befolkningstallet (2007 2012) Udvikling i skattepligtig indkomst Byfornyelsesloven På Finansloven

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

AALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN

AALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN AALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN Borgmester Henning G. Jensen, Aalborg Kommune Indhold: INDLEDNING...2 AALBORG KOMMUNE SOM BYGHERRE...2 DET ALMENE BOLIGBYGGERI...3 DEN PROFESSIONELLE BYGHERRE...3

Læs mere

BYOMDANNELSESNETVÆRKET - NETVÆRKSMØDE # 02

BYOMDANNELSESNETVÆRKET - NETVÆRKSMØDE # 02 BYOMDANNELSESNETVÆRKET - NETVÆRKSMØDE # 02 OPSAMLING Tema: Hvad er det værd? - modeller til beregning af værdistigninger Vært: Hillerød Kommune, Stationszonen Mødet blev afholdt torsdag den 12. juni 2008.

Læs mere

et forslag til Lokalplan nr. 261 samt Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2005-2016, tidligere Egvad Kommune

et forslag til Lokalplan nr. 261 samt Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2005-2016, tidligere Egvad Kommune Returadresse Plan, Udvikling og Kultur Rødkløvervej 4 6950 Ringkøbing Sagsbehandler Peder Ostersen Direkte telefon 99 74 10 79 E-post planlagning@rksk.dk Dato 23. november 2009 Sagsnummer 2008121247A Forslag

Læs mere

Bæredygtig byudvikling i Slagelse

Bæredygtig byudvikling i Slagelse Bæredygtig byudvikling i Slagelse Januar 2012 TIDSELBJERGET Bo i balance Visionen om et bedre sted at bo I Slagelse Kommune skal der være plads til at leve det hele liv - hele livet. Sådan udtrykker vores

Læs mere

Tillæg nr. 38 til Herning Kommuneplan 2013-2024

Tillæg nr. 38 til Herning Kommuneplan 2013-2024 Tillæg nr. 38 til Rammeområde 72.T1 Solfangeranlæg og Kølkær Varmecentral nord for Kølkær. Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en del af kommuneplanen. Kommuneplanen er ikke direkte bindende

Læs mere

Stor udvalgsvarebutik i aflastningscenter Skejby

Stor udvalgsvarebutik i aflastningscenter Skejby Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 23. maj 2014 Valg af placering af stor udvalgsvarebutik i aflastningscenter Skejby i henhold til Kommuneplan 2013. 1. Resumé I forbindelse

Læs mere

Udfordringer for arbejdet med bæredygtighed i planlægningen FBBB 24. marts 2014

Udfordringer for arbejdet med bæredygtighed i planlægningen FBBB 24. marts 2014 Udfordringer for arbejdet med bæredygtighed i planlægningen FBBB 24. marts 2014 HVAD GÅR GODT? HVAD GÅR SKIDT? Udfordringer for arbejdet med bæredygtighed i planlægningen. Intentioner vs Rammer/begrænsninger

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at lave en byomdannelse på den tidligere entreprenørgrund, beliggende

Læs mere

Fra strategi til rammer og virkelighed. Henrik B. Aagaard, Leder af Plan, Teknik & Miljø, Vejle Kommune

Fra strategi til rammer og virkelighed. Henrik B. Aagaard, Leder af Plan, Teknik & Miljø, Vejle Kommune Fra strategi til rammer og virkelighed Henrik B. Aagaard, Leder af Plan, Teknik & Miljø, Vejle Kommune Havneområdet frem til 2006 O m r å d e v e d Ve j l e L y s t b å d e h a v n O m r å d e v e d Ve

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING 1. TMU 66/2006 J.nr. 639.0029/05 Billige boliger INDSTILLING OG BESLUTNING På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 15. december 2005 om, at der over en femårig periode, bygges 5.000 boliger

Læs mere

TIL VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012 VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012

TIL VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012 VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012 K O M M U N E P L A N T I L L Æ G N R.21 TIL PLAN PLAN2012 V E J L E K O M M U N E PLAN PLAN2012 Endelig godkendt d. 10.10.2007 Offentliggjort d. 20.10.2007 BAGGRUND PLAN 2012-TILLÆG NR.21 I LOKALPLAN

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Indhold og procesplan for planstrategien

Indhold og procesplan for planstrategien Notat Haderslev Kommune Udvikling & Kultur Gåskærgade 26 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk Dir. tlf. 74341711 kile@haderslev.dk 13. december 2006 Sagsident:

Læs mere

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole.

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999 Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk Kommune Tillæg nr. 4 til Videbæk Kommuneplan 1997 Lokalplan nr. 51.tillæg nr. 1

Læs mere

GRØN. Der er god plads til at gøre København

GRØN. Der er god plads til at gøre København Der er god plads til at gøre København GRØN København har af siden 1990 er været i gang med en stor byudvikling, og den fortsætter de næste årtier. Det er en udvikling, der markant vil omforme København.

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse.

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategi Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategien tager udgangspunkt i Kommuneplan

Læs mere

Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020

Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020 Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020 Indhold: Baggrund.3 Vision.4 Strategi..5 Handlingsplan..7 Opfølgning..9 Baggrund Horsens by og havnen hører sammen og har gjort det i hundredvis af år. Havnen

Læs mere

I dette notat præsenteres tre forskellige hovedmodeller for en udbygning og modernisering af Roskilde-Hallerne.

I dette notat præsenteres tre forskellige hovedmodeller for en udbygning og modernisering af Roskilde-Hallerne. Modeller for organisering og finansiering af en udvidelse af Roskilde-Hallerne 22. november 2007 I dette notat præsenteres tre forskellige hovedmodeller for en udbygning og modernisering af Roskilde-Hallerne.

Læs mere

Budget 2012 Udvalget for Kultur og Planlægning

Budget 2012 Udvalget for Kultur og Planlægning Plan og Erhverv TANKEFULD, ETAPE 2 1.000 kr. Projektering og arkæologi 8.000 Byggemodning - grunde, interne veje 20.000 14.000 Byggemodning - grøn og salgsfremme 500 3.500 3.100 Afdrag lån 1.200 4.500

Læs mere