Juni. Island i udbrud Jordprøvebeskrivelser CT-skanning af fossilt kranium. GeologiskNyt 3/10

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Juni. Island i udbrud Jordprøvebeskrivelser CT-skanning af fossilt kranium. GeologiskNyt 3/10"

Transkript

1 3 Juni 10 Island i udbrud Jordprøvebeskrivelser CT-skanning af fossilt kranium GeologiskNyt 3/10 1

2 Hjernekig i fortidskrokodille - CT-skanning af et Thoracosaurus-kranium Det hidtil bedste fund af Thoracosaurus i Europa blev gjort i Limhamn Kalkbrud omkring år 1890, hvor der blev fundet et komplet kranium samt dele af forkroppen og panserpladerne, der har siddet i krokodillens skind. Her ses et billede fra omkring år 1920, hvor kraniet blev præpareret ud af kalken. (Foto: Gustaf T. Troedsson) Af Jesper Milàn, Geomuseum Faxe/Østsjællands Museum; Johan Lindgren, Lunds Universitet, Institutionen för geo- och ekosystemvetenskaper og Carsten Sloth, Radiologisk afdeling, Næstved Sygehus. For 63 millioner år siden i Danientiden var Danmark og det sydlige Skåne dækket af et stort subtropisk hav, hvis kystlinie lå ovre omkring det smålandske højland i det sydlige Sverige. Aflejringerne fra dette hav kan i dag findes som tykke kalklag ved Limhamn Kalkbrud, Stevns Klint og Faxe Kalkbrud og flere steder i det nordlige Jylland. Havet var frodigt med et mylder af liv, og et af toprovdyrene i dette hav var den 3-5 meter lange havkrokodille Thoracosaurus scanicus. Rester af Thoracosaurus kendes fra havaflejringer flere steder i Europa og Nordamerika, og særligt interessant ved den er, at den kendes både fra slutningen af Kridttiden og op igennem det meste af den efterfølgende Palæocen-tid. Derved er den en krokodilleslægt, der overlevede Kridt/Tertiærgrænsen for 65 millioner år siden, hvor alle de andre store havlevende krybdyr som svaneøgler og mosasaurer uddøde sammen med ca. halvdelen af alle dyr, der levede på jorden og i havet. Nu skal et igangværende forskningsprojekt ved hjælp af CT-skanning aflure Thoracosaurus dens inderste hemmeligheder og bringe ny viden om dens levevis og udvikling. De tidligste fund De første skeletrester af havkrokodillen Thoracosaurus scanicus blev fundet sidst i 1800-tallet i Limhamn kalkbrud ved Malmö. Fundet bestod af et komplet kranium, hvor overkæben og underkæben lå samlet, kun lidt forskudt i forhold til hinanden, så over- og underkæbe krydser hinanden midtvejs ude. Mange af tænderne i underkæben sad stadig i deres sokler, mens alle tænder fra overkæben manglede (se foto ovenfor). Sammen med kraniet blev der fundet en række halshvirvler, dele af det ene forben, en del af de forbenende panserplader fra krokodillens skind samt gastrolitter (sten), som krokodiller har i maven til at hjælpe med at kværne maden, ligesom fugle har det i deres kråse. I 1908 blev der yderligere fundet en del af overkæben fra et betydeligt større individ, og her var alle tænder fra overkæben bevaret. Kraniet blev første gang omtalt i den videnskabelige litteratur i en kort bemærkning i 1890, og i 1924 blev det detaljeret beskrevet i en stor monografi af Gustaf T. Troedsson. Slægten Thoracosaurus var på det tidspunkt kendt fra en del andre fund i Europa og Nordamerika, men dyret fra Limhamn viste sig at være en ny art og fik derfor artsnavnet scanicus efter Skåne. I forbindelse med den videnskabelige beskrivelse blev kraniet præpareret fri af den bryozokalk, det lå i, så over og underkæbe kunne tages ud og studeres individuelt. Kraniet var stort set komplet og stort set ikke deformeret efter at have været begravet i 63 millioner år, og det er stadig det bedst bevarede Thoracosaurus-kranium i Verden. Senere er der gjort flere løse fund af Thoracosaurus-rester, blandt andet er der i Faxe 12 GeologiskNyt 3/10

3 Kalkbrud, hvor kalken har samme alder som i Limhamn, fundet adskillige tænder, en halshvirvel og et knoglestykke, der er blevet fortolket som et fragment af det bagerste af et kranium men dog aldrig noget der kan sammenlignes med det komplette kranium fra Limhamn. Det komplette kranium er 55 cm langt og stammer fra et dyr, der er anslået til at have været 3,4 meter langt, og det større fragment af en overkæbe stammer fra et dyr, der har været omkring 4,6 meter langt fra hoved til halespids. Efter den videnskabelige beskrivelse i 1924 er der ikke blevet set nærmere på kraniet, der lige siden har ligget i samlingen på Geologisk Institut ved Lunds Universitet. Kraniet graves frem igen Under planlægningen af den geologiske udstilling på det nye Geomuseum Faxe, der åbnede sidste år, blev det besluttet at fremstille en nøjagtig model af en Thoracosaurus, som skulle være blikfang i udstillingen (figuren øverst til højre). For at modellen skulle blive så nøjagtig som mulig blev målene fra kraniet brugt til rekonstruktion af modellen, og det originale kranium blev fundet frem fra gemmerne i samlingen på Lunds Universitet og fotograferet til formålet. Under dette arbejde blev det klart, at kraniet var utroligt velbevaret og stadig fremstod som et tredimensionelt kranium, der ikke var blevet knust eller fladtrykt på trods af de mange millioner år, det havde været begravet. Oprindeligt var det meningen, at museet ville forsøge at få lavet en afstøbning af kraniet, der kunne bruges i udstillingen ved siden af modellen af krokodillen, men det blev vurderet, at kraniet var for skrøbeligt, til at man kunne lave en støbeform ud fra det. Så i stedet for blev det besluttet at forsøge at CT-skanne kraniet og ud fra skanningsdataene få printet en perfekt tredimensionel kopi af kraniet i et holdbart materiale, så kraniet alligevel kunne udstilles. Derudover ville en CT-skanning af fossilet måske kunne afsløre indre strukturer i kraniet, som eksempelvis hulrummet efter hjernen, som det ikke var muligt at studere direkte. Livagtig rekonstruktion af Thoracosaurus, som den kan ses i udstillingen på Geomuseum Faxe. (Foto: Jesper Milàn) Selve CT-skanningen forgik på Radiologisk Afdeling på Næstved Sygehus, som har en af de mest moderne CT-skannere i landet en 64-kanals Philips Brilliance multislice CT-scanner (figuren nedenfor). På en Multislice spiral-ct-skanner roterer CT-skanningen CT-skanning af fossiler kan være en speget affære, da der er en vis risiko for, at man slet ikke kan se noget ved skanningerne. Det skyldes, at CT-skanning virker ved at registrere forskelle i massefylde, så hvis et fossil er totalt udfyldt med mineraler af samme massefylde som knoglerne eller er blevet stærkt remineraliseret, vil man ikke kunne se noget som helst på skanningsbillederne. Heldigvis gik skanningen over al forventning, og selvom kraniet er 63 millioner år gammelt, kunne man stadig se mange af de indre strukturer. Selv det porøse knoglevæv inde i knoglerne var bevaret og fremstod ligeså tydeligt som hos en nulevende patient. Her er overkæben af på vej ind i skanneren. (Foto: Jesper Milàn) GeologiskNyt 3/10 13

4 røntgenrøret og 64 rækker detektorer placeret modsat røret på en metalramme op til 3 gange i sekundet inde i selve skannerhuset, gantry et, som er den store ring omkring lejet, hvor patienten ligger. Samtidig bevæges lejet med jævn hastighed gennem det centrale hul, typisk med 8 cm/sek. En moderne skanner kan således typisk skanne hele brystkassen og bugen på et voksent menneske på under 10 sekunder, hvilket gør det muligt for de fleste at holde vejret stille imens. Det var selvfølgelig ikke et problem med denne patient, og derfor kunne man skanne relativt langsomt med < 1 mm tynde snit og dermed få meget detaljeret information, som er forudsætningen for billeder som fx figuren på side 16. Ud fra detektorernes rådata (målinger af svækkelsen af røntgenstrålerne), beregner en meget kraftig rekonstruktions - computer den indre struktur af det skannede objekt. Resultatet (billeddata) er nærmest en stak pølseskiver, der enten kan betragtes enkeltvis eller vises animeret som en slags film. Billeddata kan viderebehandles i avancerede grafiske programmer til at generere fx mere eller mindre gennemsigtige eller farvekodede tredimensionelle modeller af enten hele objektet eller specifikke udsnit. Alle billeddata blev derefter bearbejdet med programmet Mimics 13, der kan lave tredimensionelle modeller ud fra dataene, og som gør en i stand til at isolere bestemte dele af kraniet eller gøre nogle dele gennemsigtige, så indre strukturer kan ses. Dette arbejde blev udført på Retsmedicinsk Institut på Panum Instituttet i København med hjælp fra Professor Niels Lynnerup og Dr. Chiara Villa, der velvilligt stillede software og ekspertise til rådighed. Reparationer bliver afsløret I den oprindelige afhandling fra 1924, hvor kraniet bliver beskrevet i detaljer, nævnes det i forordet, at kraniet blev præpareret ud af den kalkblok, det lå i, af den dygtige præparator Mr. C. Strunz fra Senckenberg Museum i Frankfurt am Main. Under arbejdet med CT-skanningen dukkede der pludselig to små kraftige reflekser op, der løb parallelt i hele snudens længde. For at se, hvad det mon var, fik vi bearbejdet dataene til at vise en transparent model af kraniet i stil med et klassisk røntgenbillede, og her viste det sig, at der i hele snudens længde var indsat en lang tynd jerndrager, der løb fra foran det ene øje og hele vejen ud til snudespidsen og tilbage igen til det andet øje (figuren til højre). Det har åbenbart været nødvendigt for at stive den lange ekstremt tynde snude af under præparationsprocessen. Det mest overraskende er, at det på fossilet er fuldstændigt umuligt at se hvordan jernstangen er blevet sat ind i kraniet. Det er i hvert fald et meget dygtigt stykke præparationsarbejde, der er blevet udført. Et par steder på kraniet kan man se, at brud og små manglende dele er blevet udbedret med gips og ved at ændre på kontrastforholdende, var det muligt at skille knogle og gips fra hinanden, så det blev tydeligt at se, hvilke dele der var blevet repareret på, og vi fik lavet en digital model, hvor alle reparationerne tydeligt trådte frem med en anden farve. Her viste det sig, at overfladen på knoglen flere steder var blevet udbedret på oversiden af snuden, samt at stedet, hvor over- og underkæbe krydsede hinanden i det oprindelige fund, er blevet udbedret. Her er en del af knoglerne åbenbart gået tabt, da de to dele blev skilt fra Ved at ændre på kontrastforholdende kan man få kraniet til at fremstå gennemsigtigt i stil med et klassisk røntgenbillede. Her blev det afsløret, at der under præparationsarbejdet i 1920 erne blev indsat et langt tyndt stykke jern, der løber hele vejen ud til snudespidsen og tilbage igen. (Foto: Carsten Sloth) En anden indstilling af kontrastforholdende afslører, hvad der er ægte knogle, og hvad der er blevet repareret under præparationsarbejdet. Den røde farve viser områder, der er blevet genskabt med gips. (Foto: Carsten Sloth) 14 GeologiskNyt 3/10

5 hinanden under præparationsarbejdet (figuren nederst på foregående side). Hjernen Ved at bearbejde dataene med forskellige filte i Mimics-programmet kan man isolere bestemte områder af kraniet, og i dette tilfælde var det hulrummet efter hjernen, vi var interesserede i at se. Hulrummet efter hjernen vil indirekte kunne afsløre, hvilke dele af hjernen der er relativt mere udviklet end andre hos krokodillen. Eksempelvis vil synscentrene være meget veludviklede på et dyr, der jager med synet, mens lugtekolben vil være veludviklet hos et dyr, der primært jager med lugtesansen. De første scanningsbilleder så meget lovende ud, idet hulrummet efter hjernen var tydeligt bevaret inde i kraniet. Det gav forhåbninger om, at vi kunne lave en komplet rekonstruktion af krokodillens hjerne. Desværre viste det sig at den forreste del af hjernekassen var kollapset, så kun hulrummet efter den bagerste del af hjernen er bevaret. Hele den forreste del, hvor synscentrene og lugtekolben sidder, er trykket sammen, og det var ikke muligt at rekonstruere disse dele af hjernen ud fra scanningsdataene. Derfor var det desværre heller ikke muligt at sige noget om, hvorvidt Thoracosaurus havde særligt godt syn eller særligt veludviklet lugtesans, da det krævede, at man kunne se, om disse centre af hjernen var veludviklede. Den del af hjernen, der var bevaret, måler ca. 4,5 x 2,5 x 1,5 cm (figuren på denne side) og vil altså have været omkring en tredjedel længere, hvis hele hjernen havde været bevaret. Det virker ikke som en særligt imponerende størrelse hjerne for et rovdyr, der i levende live har målt omkring 3,4 meter fra hoved til halespids, men krokodillernes succes med at overleve de sidste 240 millioner år viser med al tydelighed, at de ikke har haft behov for mere. Computergenerede billeder lavet med Mimics 13. A: Kraniet set fra oven. B: Her er kraniet gjort gennemsigtigt, og hulrummet efter hjernen er markeret med rødt. C-E: Hulrummet efter hjernen forstørret op og roteret omkring længdeaksen. Den forreste del af hjernekassen er kollapset, så kun den nederste del af hjernehulrummet er bevaret. (Grafi k: Jesper Milàn) Tandskifte Krokodiller kan, ligesom andre reptiler, skifte tænder flere gange igennem deres levetid. Deres tand er åben i roden, og når en tand er slidt op eller knækket, vokser der en ny frem, der skubber den gamle ud. Denne egenskab sørger for, at de altid har et perfekt tandsæt til rådighed hele livet igennem, i modsætning til pattedyr der kun har et sæt ekstra tænder og er prisgivet, når de er slidt op. Ved at lægge et computergenereret snit gennem en udvalgt del af underkæben kan man se, hvordan de nye tænder ligger klar nede i kæben, og at en af dem er ved at vokse op for at erstatte den gamle (figuren på næste side). Det er meget usædvanligt at kunne iagttage sådan en situation i så gammelt et fossil. Tilbage i Lund og i Faxe Selvom kraniet var meget velbevaret, var det også ekstremt skrøbeligt og ville ikke kunne tåle at blive håndteret for meget, og GeologiskNyt 3/10 15

6 derfor er det nu tilbage i en beskyttet kasse i samlingen på Lunds Universitet. Men CT-skanningsdatene gør, at vi nu kan fortsætte med at studere og analysere kraniet i mindste detalje, lægge virtuelle snit igennem det på ethvert sted, vi måtte ønske at studere det, uden at originalen lider overlast. Derudover har Teknologisk Institut i Århus fremstillet en perfekt tredimensionel kopi af kraniet ud fra skanningsdatene. Kopien skal bruges i udstillingen på Geomuseum Faxe, og den vil kunne ses hen over sommeren i en særudstilling, der løbende vil blive opdateret i takt med, at nye resultater bliver klar. Tandskifte på vej. Her ses, hvordan de nye tænder ligger klar nede i kæben til at erstattede de gamle, når de bliver slidt. Tænderne skiftes ikke samtidig, men løbende forskudt fra hinanden, og man kan se, at erstatningstanden til højre er længere fremme end den til venstre. (Foto: Carsten Sloth) Aftagende interesse for klimaet Finanskrise, eurokrise, store budgetunderskud, høj arbejdsløshed og olieudslippet i Den Mexicanske Gulf er, hvad der for tiden beskæftiger politikerne i Europa og USA. Klimaet er rykket langt ned på både politikernes og borgernes dagsorden. Politik er som så meget andet et spørgsmål om penge og prioritering, og siden klimatopmødet i København har politikerne haft andre alvorlige spørgsmål at beskæftige sig med. Det er ikke kun hos politikerne, at interesen for klimaet er dalende. I England, Tyskland og USA er frygten for den globale opvarmning faldet drastisk, hvilket utvivlsomt påvirker politikernes prioriteringer. I Danmark viste en analyse fra Ugebrevet A4 først i juni, at det nu kun er hver femte dansker, der er bekymret for klimaet, mens det i 2007 var hver tredje. Indmeldingerne i år fra de deltagende land ved klimatopmødet i København til Copenhagen Accord har indtil videre været skuffende. Ifølge FNs klimachef Yvo de Boer har industrilandene kun afgivet klimaløfter, der i 2020 reducerer deres udledninger med procent. FNs Klimapanels, IPCC, anbefalinger om, at de rige landes udledninger af drivhusgasser i 2020 bør være reduceret med mellem procent, hvis man vil undgå dramatiske klimaforandringer, vil ingenlunde kunne blive opfyldt. Selv om de vestlige lande reducerer deres udledninger, vil atmosfærens indhold af CO 2 formentlig fortsætte med at stige på grund af en voldsom vækst i udviklingslandene. Ulandenes uvilje mod større reduktioner i deres CO 2 -udledninger har utvivlsomt skabt en hvad kan det nyttestemning iblandt europæiske og amerikanske politikere. Hvilket blandt andet har givet sig udslag i Barack Obamas vanskeligheder med at få sin klimalov igennem Kongressen. Endvidere kan det ikke afvises, at den forgangne vinter i USA, som på nær på vestkysten var ekstremt kold, sammenholdt med en usædvanlig kold vinter i Europa og Rusland kan have påvirket politikernes stillingtagen. Klimakritiske forskere, der sætter spørgsmålstegn ved den officielle klimaforskning, har også fået lettere adgang til medierne efter flere skandaler, hvor klimaforskere har manipuleret med deres forskning. Det kan også være medvirkende årsag til, at stemningen iblandt befolkningerne og politikerne er skiftet. JP/SLJ 16 GeologiskNyt 3/10

Vejforum 2005, program nr. 34

Vejforum 2005, program nr. 34 Drænasfalt - vejbelægninger i CT-skanner Af Civilingeniør, ph.d. Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, can@vd.dk Vejteknisk Institut kan nu se ind i vejbelægninger uden at bruge

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

- En helt fantastisk skildpadde

- En helt fantastisk skildpadde Luffe - En helt fantastisk skildpadde Molerprofi l i Ejerslev molergrav. Cementsten, i centrum af fotoet, med askelag + 31. Askelaget er 4,0 cm i tykkelsen. (Foto: Af Henrik Madsen Moler Museet Skildpadder

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav

NV Europa - 55 millioner år Land Hav Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

SKELETTET. Kroppens knogler kaldes for

SKELETTET. Kroppens knogler kaldes for Kroppens knogler kaldes for SKELETTET Læs om skeletter I Statens Naturhistoriske Museums samlinger er der millioner af knogler. I flere hundrede år har man indsamlet knogler fra alverdens dyr. Her er kæmpeknogler

Læs mere

Implantat en kunstig tandrod

Implantat en kunstig tandrod N R. 3 3 Implantat en kunstig tandrod Et implantat er en mulighed, hvis du mangler én eller flere tænder Implantat en kunstig tandrod Implantater Erstatning af mistede tænder med implantater er i dag en

Læs mere

Naturhistorier. Statens Naturhistoriske Museum Nr. 2 2014

Naturhistorier. Statens Naturhistoriske Museum Nr. 2 2014 Naturhistorier.... Statens Naturhistoriske Museum Nr. 2 2014 Dendrogramma en ny gren på Livets træ? 2 Kridthavets havmonstre 7 Det dyrebare den største udstilling i museets historie 12 Sommer-Trøffel i

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

O V E R L E V E L S E N S A B C

O V E R L E V E L S E N S A B C Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er

Læs mere

Foredragsarrangement på Statens Naturhistoriske Museum d. 30.4.2013 Spørgsmål & svar. Hans Christian Petersen: De tidligste menneskeknogler i Danmark

Foredragsarrangement på Statens Naturhistoriske Museum d. 30.4.2013 Spørgsmål & svar. Hans Christian Petersen: De tidligste menneskeknogler i Danmark DE FØRSTE DANSKERE Foredragsarrangement på Statens Naturhistoriske Museum d. 30.4.2013 Spørgsmål & svar Hans Christian Petersen: De tidligste menneskeknogler i Danmark Ved man, hvorfor mænd havde bredere

Læs mere

N R. 1 7. Røntgenundersøgelse. hos tandlægen

N R. 1 7. Røntgenundersøgelse. hos tandlægen N R. 1 7 Røntgenundersøgelse hos tandlægen Røntgenundersøgelse hos tandlægen Røntgenundersøgelse hos tandlægen Ved en røntgenundersøgelse bruges røntgenstråler til at danne et billede af tænder og knogle.

Læs mere

Apr. Havmonstre genopstår Undersøgelsesboringer Ferskvandsbidrag fra Grønland. GeologiskNyt 2/10

Apr. Havmonstre genopstår Undersøgelsesboringer Ferskvandsbidrag fra Grønland. GeologiskNyt 2/10 2 Apr. 10 Havmonstre genopstår Undersøgelsesboringer Ferskvandsbidrag fra Grønland GeologiskNyt 2/10 1 Fortidens havmonstre genopstår - ny udstilling på Geocenter Møn Af Esben Horn, 10Tons ApS og Jesper

Læs mere

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Undersøgelse af børn med for tidlig pubertetsudvikling Børneambulatoriet 643 Hvad er pubertet? Puberteten er den periode, hvor piger udvikler sig til kvinder og drenge til mænd. Den

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding

Læs mere

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil Indhold 1. Hvem er CONCITO? 2. Klimaudfordringen 3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil 4. Hvad siger FN, at vi kan og bør gøre? 5. Hvad kan vi selv gøre? Hvem er CONCITO? Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Trine Gregers, Naturhistorisk Museum

Trine Gregers, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? TEGNINGER Skoven - Spætter Middel (4. - 6. klasse) Den Globale Baghave på 2. sal Trine Gregers, Naturhistorisk Museum Seneste opdateret 15.04.2015 Lærervejledning

Læs mere

Kridt, kalk, katastrofer og kæmpe bæster

Kridt, kalk, katastrofer og kæmpe bæster Stevns Klint Kridt, kalk, katastrofer og kæmpe bæster Stevns Klint i det østlige Danmark er netop blevet erklæret for UNESCO Verdensarv. Det er den blevet fordi den midt i mellem sine karakteristiske lag

Læs mere

PIRLS 2011. Hæfte. PIRLS & TIMSS Danmark Tuborgvej 164, 2400 København NV IEA, 2011

PIRLS 2011. Hæfte. PIRLS & TIMSS Danmark Tuborgvej 164, 2400 København NV IEA, 2011 PIRLS 20 Hæfte L PIRLS & TIMSS anmark Tuborgvej 64, 2400 København NV IEA, 20 Vejledning I dette hæfte skal du læse nogle tekster og svare på spørgsmål om det, du læser. u vil måske synes, at noget af

Læs mere

Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom

Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Af: Arne Astrup, professor; dr. med. 1. januar 2011 kl. 11:33 Danmark har i de senere år oplevet et drastisk fald i død af hjerte-karsygdom, så vi nu ligger bedst

Læs mere

Velkommen til Solsystemet!

Velkommen til Solsystemet! Velkommen til Solsystemet! I denne udstillingen vil vi tage dig med på en rejse igennem Solsystemets dannelse, en tur på Mars, og opleve smukke meteoritter og høre om deres imponerende rejse her til jorden.

Læs mere

Indhold Forklaring til kortene Antal trylletricks Spillets mål Trick nr. 1: BANK PÅ BUNKEN Materiel Hemmelig forberedelse

Indhold Forklaring til kortene Antal trylletricks Spillets mål Trick nr. 1: BANK PÅ BUNKEN Materiel Hemmelig forberedelse DK Fra 8 til 99 år 1 tryllekunstner + publikum Indhold: 61 kort (et spil med 48 kort + 6 kort med bagside på begge sider + 1 kort kort + 6 tryllekort med gule pailletter) Forklaring til kortene: 4 familier

Læs mere

Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning

Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 11 udefra og ind. Facadebeklædning Type Klink (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Quiz og byt Spættet Sæl

Quiz og byt Spættet Sæl Quiz og byt Spættet Sæl Formål: En aktivitet som er god til at træne elevernes ordforråd, viden og færdigheder. Metoden er her eksemplificeret med Spættet Sæl, men kan bruges med alle andre arter. Antal

Læs mere

DC5946. Rekonstruktion og erklæring

DC5946. Rekonstruktion og erklæring DC5946 Rekonstruktion og erklæring Forløbet ved afkørsel A22 den 26. november 2007 -Tom side- Til Per Rønnei Herning, d. 17. april 2010 DanCrash 5946 Opdrag Rekonstruktion af uheldet med dokumentation

Læs mere

I dyrenes skygge. har flere af Bøggilds dyreskulpturer.

I dyrenes skygge. har flere af Bøggilds dyreskulpturer. I dyrenes skygge Dyr er fascinerende. Deres levevis og bevægelser kan fange interessen hos både børn og voksne. At fange det fascinerende ved et dyr og overføre det til tegning eller skulptur er til gengæld

Læs mere

Pinnacle Studio Titler

Pinnacle Studio Titler Pinnacle Studio Titler En enkel titel Du kan starte med at oprette en titel, så skal du blot klikke på "T"-ikonet i venstre side af medie vinduet og dine indsatte medieklip vil blive erstattet af et udvalg

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

Intraorale optagelser til lejringsbestemmelse

Intraorale optagelser til lejringsbestemmelse Intraorale optagelser til lejringsbestemmelse Praktisk vejledning Sektion for Oral Radiologi Hanne Hintze August 2013 Lejringsbestemmelse Lejringsbestemmelse af tænder/objekter i forhold til hinanden i

Læs mere

ÅRSKARAKTER Se ministrenes karakterbog: Vælgerne giver lussing til Løkke-regeringen Af Cecilie Agertoft Mandag den 13.

ÅRSKARAKTER Se ministrenes karakterbog: Vælgerne giver lussing til Løkke-regeringen Af Cecilie Agertoft Mandag den 13. ÅRSKARAKTER Se ministrenes karakterbog: Vælgerne giver lussing til Løkke-regeringen Af Cecilie Agertoft Mandag den 13. juni 2016, 05:00 Del: Med kun et år på bagen får Venstre-regeringen en syngende lussing

Læs mere

High Speed Kamera og Redigering

High Speed Kamera og Redigering digital Vejledning High Speed Kamera og Redigering Vejledning til læreren: Fra high speed optagelser til slowmotion film 2013 TEMA: BESKYT DIN HJERNE Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb,

Læs mere

Intraorale optagelser - Introduktion

Intraorale optagelser - Introduktion Intraorale optagelser - Introduktion Sektion for Oral Radiologi Januar 2013 Else Baden-Jensen, Hanne Hintze Et røntgenbillede er et sort-gråt-hvidt billede, som dannes, fordi røntgenstråler har påvirket

Læs mere

PAS PÅ HUNDENS TÆNDER KORT FORTALT

PAS PÅ HUNDENS TÆNDER KORT FORTALT PAS PÅ HUNDENS TÆNDER KORT FORTALT www.dyrefondet.dk KORT FORTALT... Pas på hundens tænder - kort fortalt af fagdyrlæge Jette Hagedorn Udgivet af: DYREFONDET Ericaparken 23, 2820 Gentofte, tlf. 39 56 30

Læs mere

Brug af hjemmesiden www.fugleognatur.dk samt Naturbasen App.

Brug af hjemmesiden www.fugleognatur.dk samt Naturbasen App. Brug af hjemmesiden www.fugleognatur.dk samt Naturbasen App. Fugleognatur.dk er en dansk hjemmeside som blev oprettet i 2001, er nu suverænt den største naturhjemmeside i Danmark. Siden er privatejet,

Læs mere

Dr. Grimgraves UHYGGELIGE ØJEÆBLER

Dr. Grimgraves UHYGGELIGE ØJEÆBLER TM Jeg formoder, at jeg er nødt til at introducere mig. Jeg er dr. Grimgrave, en specialist i medicinske eksperimenter. Jeg er blevet bedt om at forelæse om dine øjne og hvordan de virker, men jeg kan

Læs mere

komposition GRATIS GUIDE På under 15 minutter L æ r m e r e o m

komposition GRATIS GUIDE På under 15 minutter L æ r m e r e o m L æ r m e r e o m komposition GRATIS GUIDE På under 15 minutter Introduktion 2 Altid et hovedmotiv 3 Ti tredjedele (two thirds) 4 Det gyldne snit 5 Forgrund, mellemstykke og baggrund 6 Diagonaler 7 Sidekomposition

Læs mere

OVERGANGS- OG OPBYGNINGSEFFEKTER

OVERGANGS- OG OPBYGNINGSEFFEKTER OVERGANGS- OG OPBYGNINGSEFFEKTER Kan PowerPoint ikke animere, kan programmet i stedet lave overgangs- og opbygningseffekter. Ikke mindst opbygningseffekter giver rige muligheder, for at lave særdeles avancerede

Læs mere

Samlet snak igen. Ser og mærker en østersskal og et stykke 100% kalcit. De bliver spurgt til om de ved hvad 100% er.

Samlet snak igen. Ser og mærker en østersskal og et stykke 100% kalcit. De bliver spurgt til om de ved hvad 100% er. Cool kridt Har I tænkt på hvor tavlekridt kommer fra? Det kommer faktisk nede fra jorden og er mange millioner år gammelt fra den tid hvor dinosaurerne levede. Nu skal I lære meget mere om kridt. Men lad

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt

Læs mere

Billedbehandling med XnView.

Billedbehandling med XnView. Billedbehandling med XnView. 2009 Dag 1: På skrivebordet finder du ikonet for Denne computer højreklik på ikonet og vælg Stifinder på pop-op skiltet. Nu viser Stifinderen de drev der findes på denne computer

Læs mere

PÅ SPORET AF DE BORNHOLMSKE DINOSAURER

PÅ SPORET AF DE BORNHOLMSKE DINOSAURER P Å SPORET AF DE BORNHOLMSKE DINOSAURER Hvis man skal på dinosaurjagt i Danmark, er Bornholm det eneste sted hvor der i dag er mulighed for at finde rester af dinosaurer. Det skyldes at Danmark som vi

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Facadeelement 8 Uventileret hulrum og vindspærre af OSB-plade

Facadeelement 8 Uventileret hulrum og vindspærre af OSB-plade Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 8 Uventileret hulrum og vindspærre af OSB-plade Tabel 1. Beskrivelse af element 8 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

DIGITALISERING. FOTOHOUSE ApS Kærvej 28 2970 Hørsholm Telefon + 45-20 58 30 75 Email info@fotohouse.dk

DIGITALISERING. FOTOHOUSE ApS Kærvej 28 2970 Hørsholm Telefon + 45-20 58 30 75 Email info@fotohouse.dk DIGITALISERING I forbindelse med digitalisering af bevaringsopgaver I forbindelse med digitalisering af bevaringsopgaver, kan vi tilbyde både produkter og hjælp til forskellige opgaver, der sikre det bedst

Læs mere

Intraorale optagelser med vinkelhalveringsteknik

Intraorale optagelser med vinkelhalveringsteknik Intraorale optagelser med vinkelhalveringsteknik Praktisk vejledning Sektion for Oral Radiologi Hanne Hintze August 2013 Vinkelhalveringsteknik Er en intraoral teknik, der kan bruges til periapikale optagelser

Læs mere

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,

Læs mere

Det fynske eksemplar af Vestlig Nåletræs-frøtæge Leptoglossus occidentalis (Heidemann, 1910) Foto OB

Det fynske eksemplar af Vestlig Nåletræs-frøtæge Leptoglossus occidentalis (Heidemann, 1910) Foto OB 1 HETEROPTERA: COREIDAE Western Conifer Seed Bug Vestlig Nåletræs-frøtæge Leptoglossus occidentalis (Heidemann, 1910) - ny art i Danmark Otto Buhl & Bo K. Stephensen Den store tæge blev nedbanket fra et

Læs mere

Orientering for Arkæologiforeningens medlemmer om:

Orientering for Arkæologiforeningens medlemmer om: Orientering for Arkæologiforeningens medlemmer om: Arbejdsudstillingen Middelalderligt affald fra Højbyen og Efterårsaktiviteten for skolebørn Arkæolog for en dag Foreningens nye arbejdsudstilling Middelalderligt

Læs mere

Jeg viser det med Photofiltre, men princippet er det samme i andre billedeprogrammer, der arbejder med lag.

Jeg viser det med Photofiltre, men princippet er det samme i andre billedeprogrammer, der arbejder med lag. Støjfjerner i lag Denne guide er skrevet i A4-format, så det er lettere at udskrive den. Materialet kommer til at indgå som en del af et nyt og større skriftligt materiale om HDR-fotografering og efterbehandling

Læs mere

O V E R L E V E L S E N S A B C

O V E R L E V E L S E N S A B C Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er

Læs mere

tema Tændernes historie Om tænder kaskelot

tema Tændernes historie Om tænder kaskelot Tændernes historie tema Af jørn madsen Tænder er redskaber, tænder er våben. Tænder kan fortælle om dyrets liv og evolution. Her fortæller forfatteren og biologen Jørn Madsen tændernes historie. Tænderne

Læs mere

Opgave 1 - Grønlands størrelse

Opgave 1 - Grønlands størrelse Kort har jeg printet fra nettet. Her er links: Kort 1: https://www.google.gl/maps/@69.604809,-42.1736914,3z Kort 2: http://en.wikipedia.org/wiki/greenland#mediaviewer/file:greenland_ice_sheet_amsl_thickness_mapen.png

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Implantat en kunstig tandrod

Implantat en kunstig tandrod NR. 33 Implantat en kunstig tandrod Et implantat er en mulighed, hvis du mangler én eller flere tænder Implantat en kunstig tandrod Næsten alle kan få foretaget implantatbehandlinger unge såvel som ældre.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober

Læs mere

Hvordan kan du forklare hvad. NANOTEKNOLOGI er?

Hvordan kan du forklare hvad. NANOTEKNOLOGI er? Hvordan kan du forklare hvad NANOTEKNOLOGI er? Du ved godt, at alting er lavet af atomer, ikke? En sten, en blyant, et videospil, et tv, en hund og du selv består af atomer. Atomer danner molekyler eller

Læs mere

i kæbebenet hurtigt. Et nyt implantat kan sættes i allerede efter tre måneder.

i kæbebenet hurtigt. Et nyt implantat kan sættes i allerede efter tre måneder. Et tandimplantat er en kunstig rod af titanium, som indsættes i kæbebenet, hvor naturlige tænder mangler. Ovenpå implantatet kan man anbringe en enkelt krone, en bro eller proteser, alt afhængig af hvor

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Hvordan er det gået til?

Hvordan er det gået til? Hvordan er det gået til? Der er både isbjørne og mennesker i Grønland. Hvordan passer de til deres omgivelser? Pingviner kan godt klare sig i zoologisk have i Danmark. Hvorfor lever der ikke pingviner

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

En Hurtig Guide til Golfreglerne

En Hurtig Guide til Golfreglerne En Hurtig Guide til Golfreglerne Regelkomiteen Regelkomiteen Ret til ændringer forbeholdes indtil endelig godkendelse fra The R&A, St. Andrews foreligger. En Hurtig Guide til Golfreglerne Da golfspillet

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42 VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset

Læs mere

Facadeelement 7 Uventileret hulrum og vindspærre af krydsfiner

Facadeelement 7 Uventileret hulrum og vindspærre af krydsfiner Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 7 Uventileret hulrum og vindspærre af krydsfiner Tabel 1. Beskrivelse af element 7 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk Gigt i kæben Gigt hos børn rammer ofte kæben Kæbeledspåvirkning hos børn med gigt Røntgenundersøgelser af børn med børnegigt har vist, at ca. 60 % får forandringer i kæbeleddet. fra leddet (foran øret)

Læs mere

ALGEVÆKST I KALKLAG. Undersøgelserne er udført på Tranbjerg Kirke (Ning Herred, Århus Amt, Århus Stift).

ALGEVÆKST I KALKLAG. Undersøgelserne er udført på Tranbjerg Kirke (Ning Herred, Århus Amt, Århus Stift). hlh/heda/vem ALGEVÆKST I KALKLAG Indledning Undersøgelserne er udført på Tranbjerg Kirke (Ning Herred, Århus Amt, Århus Stift). Undersøgelserne er udført gennem en periode på ca. 1 måned i forsommeren

Læs mere

Facadeelement 9 Uventileret hulrum, vindspærre af cementspånplade

Facadeelement 9 Uventileret hulrum, vindspærre af cementspånplade Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 9 Uventileret hulrum, vindspærre af cementspånplade Tabel 1. Beskrivelse af element 9 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Krabbelagene ved Sangstrup Klint med en krabbefauna fra Nedre Danien

Krabbelagene ved Sangstrup Klint med en krabbefauna fra Nedre Danien Krabbelagene ved Sangstrup Klint med en krabbefauna fra Nedre Danien Af Henrik S. Jensen (alle fotos, forfatteren) Sangstrup Klint set fra Fornæs-siden På kyststrækningen mellem Fornæs Fyr og Sangstrup

Læs mere

Når der skal foretages retslægelig obduktion. information til pårørende

Når der skal foretages retslægelig obduktion. information til pårørende Når der skal foretages retslægelig obduktion information til pårørende RETSLÆGELIG OBDUKTION Retsmedicinsk Institut Aarhus Universitet tlf. 86 12 56 77 Grafisk tilrettekæggelse: Kommunikationsafdelingen

Læs mere

230 215 200 185 170 ionic + - ionic titanium. pro 230 steam

230 215 200 185 170 ionic + - ionic titanium. pro 230 steam 1 8 1 9 3 2 230 215 200 185 170 ionic + - 5 4 6 7 pro 230 steam ionic titanium 2 DANSK Glattejern i pro 230 steam Glattejernet i pro 230 steam fra BaByliss er et dampglattejern med meget høj temperatur

Læs mere

MAN KAN SAMLE PÅ MANGE TING. Man kan for eksempel samle på billeder af riste og kloakdæksler. Her er et lille udsnit af sådan en samling.

MAN KAN SAMLE PÅ MANGE TING. Man kan for eksempel samle på billeder af riste og kloakdæksler. Her er et lille udsnit af sådan en samling. At samle MAN KAN SAMLE PÅ MANGE TING Man kan for eksempel samle på billeder af riste og kloakdæksler. Her er et lille udsnit af sådan en samling. RISTE FRA HOLSTEBRO DÆKSLER FRA TYSKLAND 2009 DÆKSLER FRA

Læs mere

Vikingemuseet ladby. et vikingeskibs rejse fra hav til grav. Tilbud til skoler

Vikingemuseet ladby. et vikingeskibs rejse fra hav til grav. Tilbud til skoler Vikingemuseet ladby et vikingeskibs rejse fra hav til grav Tilbud til skoler Vikingemuseet ladby Vikingemuseet Ladby udstiller Danmarks eneste bevarede skibsgrav fra vikingetiden. Omkring år 925 blev en

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Vejledning til brug af Canon-skanner.

Vejledning til brug af Canon-skanner. Side 1 af 7 Vejledning til brug af Canon-skanner. (Den vi har i undrevisningslokalet.) Indhold Vejledning til brug af Canon-skanner...1 Indhold...1 Start...1 Skanning af avissider, regninger, alm. Fotos

Læs mere

Carl Bloch udstilling på BYU: "The Master's Hand"

Carl Bloch udstilling på BYU: The Master's Hand Carl Bloch udstilling på BYU: "The Master's Hand" Oprettet: 4. januar 2011 Carl Bloch "Mesterens hånd" kunstudstilling åbner på Brigham Young University, Museum of Art Af Marianne Holman Udgivet: onsdag

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint.

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Indhold: Sangstrup Karlby Klinter (Århus amt) Side 02 Bredstrup, Sangstrup, Karlby, Gjerrild Klinter (Skov- og Naturstyrelsen)

Læs mere

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos pattedyr eller krybdyr i hvile. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos pattedyr eller krybdyr i hvile. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus Måling af iltforbrug hos pattedyr eller krybdyr i hvile Tanker før forsøget I atmosfærisk luft er der ca. 21% ilt. Hvad bruger levende dyr ilt til? Forklar kort iltens vej fra indånding til udånding hos

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

DesignPro II Side 11. Grupper

DesignPro II Side 11. Grupper DesignPro II Side 11 Grupper Hvis man arbejde helt fra grunden, er det ofte en fordel at kunne samle tekst, billeder og baggrund til en fast gruppe, som så kan flyttes rundt, og ændres i størrelsen. I

Læs mere

Polardesign skinddragter fra nord

Polardesign skinddragter fra nord Polardesign skinddragter fra nord Højtopløselige digitale fotos kombineret med computerteknologi giver mulighed for at få ny viden om dragter, deres tilskæring og den anvendte syteknik. Det udnytter forskere

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget geografi og materialerne, samt hvad der forventes af eleverne.

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget geografi og materialerne, samt hvad der forventes af eleverne. 1. Modul Uge 34-38 Intro til faget Danske landskaber 1. Istider 2. Istidslandskaber 3. Hedesletter og bakkeøer 4. Morænelandskaber 5. Tunneldale 6. Smeltevandsdale 7. Åse 8. Landskaber 9. Hvorfra kom isen?

Læs mere

FJERNVARME FIOLGADE 7-9 GIM 3944. RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard

FJERNVARME FIOLGADE 7-9 GIM 3944. RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Gilleleje Museums

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2011?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2011? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2011? Jupiter Planeten Jupiter vil den 01.11. stå op nær øst ved solnedgang, og lidt senere vil man have god udsigt til den. I løbet af aftenen og natten

Læs mere

Stop unødvendige dyreforsøg. 2 April 2006

Stop unødvendige dyreforsøg. 2 April 2006 Stop unødvendige dyreforsøg 2 April 2006 Tekst: Tom Bengtsen og Helene Kemp DYRENES BESKYTTELSE MENER 340 forsø Astronomisk mange dyr bliver brugt til Sæt penge af til alternative test Arne Stevns, 10

Læs mere

Hej Hans!!! Da jeg modtog dit ur var det i en sørgelig forfatning det trængte til en istandsættelse!

Hej Hans!!! Da jeg modtog dit ur var det i en sørgelig forfatning det trængte til en istandsættelse! Hej Hans!!! Da jeg modtog dit ur var det i en sørgelig forfatning det trængte til en istandsættelse! Da jeg modtog plastkassen med lodder, ur, nøgle og pendul så jeg at skiven ikke havde det godt! Malingen

Læs mere

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går. Kære Klubkammerater I tirsdags (d. 22/2) skulle jeg ha' været til Kalundborg med en arbejdskollega og sætte noget køkkenbord op, men da det blev aflyst i sidste øjeblik fik jeg mulighed for at tage tidligt

Læs mere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere 10 gode grunde til ISOLERING MED PAPIRULD SPAR Moderne og effektiv isolering OP TIL 50% ved at efterisolere Høj brandmodstand Test fortaget af Dansk Brandteknisk Institut og test vist i TV har vist, at

Læs mere

Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet

Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet RØNTGENSTRÅLING FRA KOSMOS: GALAKSEDANNELSE SET I ET NYT LYS Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet KOSMISK RØNTGENSTRÅLING Med det blotte øje kan vi på en klar

Læs mere