Grundlag for personlig udvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grundlag for personlig udvikling"

Transkript

1 Personlighed, udvikling, pædagogik Grundlag for personlig udvikling Fokus på personlighed og de samhørende modeller for at skabe pædagogik, der fremmer personlig vækst. I PAS arbejdes med 5 casebaserede grupper, der alle giver en god og sikker retning for persontræksvurdering og pædagogik. Persontræksanalyse, I udviklingen af pædagogiske vurderingsredskaber er der nu fokus på personlighed og de samhørende modeller for at skabe pædagogik der fremmer personlig vækst. Læs mere I PAS arbejdes med 5 casebaserede grupper, der alle giver en god og sikker retning for vurdering og pædagogik. Det er da interessant at der ud fra genetiske undersøgelser kan konstatere at vi har 52% af vore persontræk som en genetisk sikker størrelse kort og godt vi ligner vores fædrene og mødrende ophav. Der arbejdes med 5 personfaktorer den første personfaktor kan karakteriseres som en person med karakterafvigende adfærd den anden personfaktor karakteriseres som negativ udadvendt den tredje personfaktor som mindreværdspræget og med manglende selvtillid den fjerde personfaktor er negativ egocentreret den femte personfaktor er en, der dyrker ansvarsforflygtelse dvs at fra lægge sig alt ansvar I PAS konsulent-uddannelsen er der designet et skema, der direkte kan vurdere persontræk. De fem persontræk samles i et skema som ses herunder med vægtede % scorer. Det er disse scorer som ikke må overstige 80% uden at der tilbydes professionel hjælp, fra 60% til 80% bør der tilbydes samtaler af en for eleven kendt og respekteret person og fra 35 % til 60% bedes primær lærer eller pædagog være opmærksom på, at her er en elev, der har det dårligt med sin personlige udvikling. Man må gerne interessere sig for årsagerne. Det kunne jo være en skilsmisse i familien som man på skolen ikke havde kendskab til eller en ny stedmor/stedfar man ikke kan så godt med o.l. Almene problemer, der kan virke uoverstigelige i et ungt menneskes liv og som vi kan hjælpe med at få afklaret. I det efterfølgende sættes fokus på 5 persontræk som anses for at være væsentlige i en personlighedsudvikling. De fem persontræk er fordelt ud som et kontinuum som stærkt ekstroverte (udadvendte), ekstrovert, neutral, introvert (indadvendte) og stærkt introvert eller lidt mere alment fra at have en person karakter, der har mange karakterafvigende træk til en person som har mange neurotiske træk. I udviklingen af persontræk er det meget vigtigt at se en kurve som en der skal svinge i en blid bølge fra de udadvendte til de mere indadvendte træk. Det er således meget uheldigt og direkte ubehageligt for en person at have mange persontræk meget over eller meget under det statistiske gennemsnit på 25 % - 35 %.

2 En person med stærkt udadreagerende persontræk En sådan person er kendetegnet ved at være nærtagende, mistænksom og en som holder på egne rettigheder, derudover en person som ikke lærer af uheldige erfaringer, og ser ned på sociale regler og forpligtelser. Denne form for dyssocial adfærd og tænkning er karakteristisk for karakterafviger-gruppen. Det siger sig selv, at en elev som selv scorer sig ind på denne scala med ret høje scorer er i konflikt med sociale regler, normer, indsigt i eget følelsesliv samt relationer. Det er også kendt at elever i denne gruppe som unge kan foretrække de sub-grupper, som har meget faste værdisæt og normer styret af æresbegreber dvs. MCerne, skinheads og de voldelige autonome. Hvilken person-udvikling er denne elev i færd med? Dette bør afklares for at sætte ind med den rette pædagogiske hjælp, som meget vel kan være at bygge på traditionelle spejder-æres-begreber. Det viser sig at netop elever, der ikke endnu har valgt en meget negativ ydre omgangskreds ofte kan nås ved at skabe et duelighedssystem, hvor eleven selv kan se og opnå egne æresbegreber i en konkret adfærd. For at få drejet elevens negative tendenser skal der være en række meget tydelige kriterier for at opnå goder, en adfærdstænkning som betyder at hver time må have en entydighed samt have klare mål, der er tilrettelagt i så små enheder så eleven vil være i stand til at forholde sig til strukturen og de få valgte værdi sæt de skal overholde. En person med udadreagerende persontræk Denne type af persontræk er kendetegnet ved at være udad reagerende men ikke særlig vilde og voldsomme. Dette betyder fortsat at der skal ses på eleven med stor alvor, da parametrene er indikatorer for karakterafviger personligheden. Denne gruppe kan karakteriseres ved at have ønsker om at være alene, er reserveret og manglende opfattelse af sociale regler og værdier. De handler for det meste ret uovervejet og kan ikke vurdere konsekvenser. De kommer let i konflikt med vredesudbrud og kan være meget lunefulde og humørsvingende. Eleven vil kunne bidrage med så egocentrerede parametre i et læringsmiljø at der i en undervisningssituation må kræves særlige forhold. Eleven vil kræve deres særlige ret samt særbehandling af lærerne. Opfyldes sådan særbehandling ikke bliver eleverne nødt til at forstærke presset på lærerne og samtidig sikre at andre elever ikke opnår fordele som de selv mener sig berettigede til. Altså oplæg til ballade og store diskussioner om hver millimeter dette er en krig som udspilles. For at håndtere sådanne problematikker er man nødt til at skabe nogle goder som er attraktive for egocentrikere. En egocentriker på dette niveau kan ikke lide de andre hvis de opnår goder. Så der skal være reelle goder eller belønninger for alt som gennemføres efter de givne regler og systemer. Her er der ikke megen socialpsykologisk fleksibilitet, men en god portion af adfærds træning som er defineret klart for eleverne her kan du være taber eller vinder og du kan altid få at vide og direkte måle dig selv i forhold til et klart afgrænset system. Belønning er på en sådan elev og gruppe af egocentrikere helt nødvendigt over lang tid. Og der må accepteres at der er nogle når regnskabets time kommer, som ikke skal med på en tur, fordi de ikke har opnået og opfyldt kriterierne. Det bliver altså noget af et lærerjob at skabe de regler og værdier som skal overholdes for at få et læringsmiljø til at fungere.

3 En person med neutrale persontræk En sådan personlighed kan kendetegnes ved at være ængstelig, aldrig at vise hverken vrede eller glæde, have stor og omfattende usikkerhed og mindreværdsfølelse, overfølsom overfor afvisninger og kritik og et stort behov for at have ukritisk social accept fra andre. Kan ligeledes have tendens til at overdrive og fastholde sådanne overdrivelser. Når der til denne gruppe kun er tilknyttet en persontræks parameter i modsætning til de tre andre grupper som har tilknyttet to persontræks grupper skyldes dette, at de udvalgte cases ikke på dette beskriveplan adskiller sig ret meget. Det er først i de psykologiske diagnosticerende systemer, at der kan skelnes mere skarpt. Da dette system er pædagogisk behøves der ikke være de skarpe afgrænsninger. Der er lagt vægt på, at den anvendte interventions pædagogik skal være konstruktiv og positiv støttende for personen. Mindreværd er opstået som en form for manglende faglig stolthed og følelse af ikke at magte fagligt stof. Derudover er mindre værd ofte set i en sammenhæng med de personlige følelser, hvor man ikke kan klare situationer med store følelsesudsving f.eks. skilsmisse og død, og yderligere sammensat af de værdier som min familiekultur har befordret. I nogle familier lærer børnene at håndtere kriser, og dette virker forebyggende på mindreværdsfølelsen. Mindre værd er altså et særdeles komplekst begreb, og opleves derfor af alle personer meget stærkt. Når vi kommer i faglig, personlig og familiemæssig afmagt opleves mindreværd. Elever som har mindreværd som et persontræk kan meget vel opleve, at det at lære i en skole bliver næsten uoverkommeligt en indlæringsblokering. Mindreværd og pædagogik Mindreværd kan der arbejdes med i en pædagogisk sammenhæng. Det er her vigtigt at have læringssystemer som er overskuelige, ensartede, entydige og materialer som støtter denne form for metodisk strukturering. Et simpelt princip som instruktion, at øve sig til man selv siger at man kan, og derefter ganske få opgaver er et virksom princip. Men meget få skole bøger er bygget op på denne måde. Når denne elevgruppe ofte har stor glæde af multiple choice systemer, læs og forstå systemer samt mind maps med enkeltfunktioner skyldes det den klare og sikre metodiske strukturering, der er indarbejdet i materialerne. Og så skal der være et evalueringssystem som eleven kan administrere og selv se hvilke opgaver som er lykkedes og hvilke som skal arbejdes mere med. En person med moderate neurotiske træk En sådan person er kendetegnet ved at være overdreven forsigtig, optaget af detaljer, ja kan direkte hænge sig fast i et enkelt ord, som blev sagt på en bestemt måde, være regelrytter og have meget høje præstationskrav samt være stædig og mangle fleksibilitet. Samtidig ses ofte at personen kan være let påvirkelig af andre, egocentreret og meget sårbar. Skal have anerkendelse hele tiden og er meget optaget af sig selv selvcentreret. Viser ofte svingende følelsesudbrud. Et emne som livshistorien vil her være velegnet, for at få sat sprog på oplevelser og følelser. Det er i et sådan læringsmiljø nødvendigt at have en meget høj grad af forudseenhed og at eleverne kan forudsige hvad der forventes af dem som individer, hvad der forventes af undervisningen og hvilke værdier som der stræbes mod. Få lærere på klassen som er et godt samarbejdet team må anses for helt nødvendigt. Men selv om man opfylder det netop beskrevne pædagogiske læringsmiljø vil sådanne elever stadig have mange følelsesmæssige udbrud og en manglende fleksibilitet for

4 forandringsprocesser. Den ensartethed som tilstræbes vil hele tiden blive sat under pres, fordi sådanne elever provokerer systemet til at tage særlige individuelle hensyn, og så vil alle de andre føle sig tilsidesat. Lærerne vil have en oplevelse af at hvis de gør en ting så er der kritik, ændrer de tingenes tilstand så er der kritik, - lige meget hvad der gøres må der forventes kritik fra sådanne elever. Derfor kan man med fordel skrive individuelle kontrakter for at låse eleverne på bestemte typer af undervisning, men selv dette vil skabe kritiske bemærkninger. Men en synliggjort og kontrakt bestemt undervisning vil efterhånden medføre at kritiske røster bliver dæmpet, fordi lærerne kan blive ved med at sætte det aftalte op mod kritikken. Der skal så med korte mellemrum være et forum for at lave om på aftaler, fordi det så bliver muligt at flytte kritik frem til sådanne møder og at eleverne selvstændigt skal fremføre begrundede forslag til ændringer. Nu er det så et problem med de elever som er beskrevet tidligere. De ønsker nemlig ikke sådanne tiltag. Derfor kan det være hensigtsmæssig at gruppeopdele eleverne, og skabe forskellige læringsmiljøer. En person med stærke neurotiske træk En person med sådanne persontræk kan beskrives ved at andre skal tage ansvaret for mit liv fordi der er en selvopfattelse af at være hjælpeløs. At være eftergivende og være direkte bange for at stå på egne ben og være alene. Ligeledes er følelsen af at blive forladt direkte angstprovokerende. Persontræk af denne type medfører ofte meget stærke følelsesmæssige udbrud og svingninger. En personlighed, hvor man de ene øjeblik kan være beleven og indlevende for at opnå at nogen tager særlige hensyn og det næste direkte uforskammet og udnyttende med den viden man har om et andet menneske. Persontræk af denne karakter er de milde træk for borderline typen. Der skal være samtaler med sådanne elever enten individuelt eller i grupper. Gerne i sammenhæng med undervisning, hvor der tages emner op med personlig og socialt indhold social stories fra ungdomsbladene, og afklaring af elevernes selvstændige handlemønstre og følelser i forhold til historierne. Der kan svært arbejdes med drama med en sådan flok da de skal bruge megen refleksions tid til deres overvejelser. Derfor er historier meget anvendelige. Ligeledes vil fortællinger fra det virkelige liv være af stor betydning at løse dilemmaer. Det er karakteristisk at der er elever under denne kategori, der forsøges at tvinge sig selv til ikke at have følelser, hvor man kan få lagt en arm om skulderne når man er ked af det. Sådanne elever kan hjælpes ved at få kæledyr, som de kan give og opnå følelser for. Hestepigerne er et godt eksempel på den store nærhed som der kan opstå. Men det er vigtigt at få genskabt sit følelsesliv i forhold til andre - også dyr, og her kan hundeopdræt, landbrug med dyr, dyrehandler eller zoo være steder praktiksteder, hvor man kan få skabt indhold, der kan anvendes i den følelsesmæssige reetablering af personligheden. Risikoindikatorer I spørgeskemaet vurderes også på årsagsforholdene skoleerfaringer, familieforhold, socio-kulturelle forhold og fysiske og somatiske forhold. væsentlige sociale og personlige problemer, som influerer på uddannelses stabilitet og gennemførelses succes. Unge der viser manglende selvtillid, høj sygdomsfrekvens, har svært ved at blive i fritidsjob samt ensomhed og manglende netværk er temaer, der medfører risiko for marginalisering. Disse unge, er i en risikozone som vi professionelle, skal være særligt opmærksomme på.

5 Der kan skabes fornuftig pædagogisk forebyggelse ved at udvælge eleven ud fra risikovurderingen samt at tale med eleven om væsentlige personlige og sociale problematikker. Vejlederen på skolen bør formere samtalegrupper for at have optimalt kendskab til udviklingen af elevens særlige problematiske temaer. Der kan med fordel skabes opgaver, hvor der kræves et ansvar, som sådanne elever tilbydes. Der bør i dansk undervisningen være sociale historier som eleverne skal forholde sig til og gerne dramatisere for hinanden. Og sådanne drama sessions bør video optages til analyser af alternative handlemuligheder. Eleverne skal opleve, at der er mange veje at gå. Deres handleberedskab skal i ungdomsårene mangfoldiggøres gennem erfaringer. Dertil er sociale historier meget velegnede. Kunsten er at få skabt selvtillid dvs. tillid til egne evner, selvværd dvs. at vide hvad der er værdsat ved mig som person og at få oparbejdet sikre roller i arbejdsprocesser. Værkstederne er velegnede til at skabe rummet for tillid og værdsættelse. Lad eleverne selv komme med forslag til forbedret samvær og forebyggelse af udbrændthed. Mange elever vil kunne profitere af duelighedsmærker hvad skal der til for at jeg får et kvalitetsstempel mere? Pædagogiske muligheder i udvikling af den personlige kompetence I dette afsnit ses en opstilling, der kan give overskrifter til en handleplan for udviklingen af personligheden. Der kan med fordel anvendes metoder med særlig vægt på drama, videooptagelser af kommunikation, samtaler om vigtige temaer ud fra film, billedserier, tegneserier og sociale historier. Tag gerne de dilemmaer som findes i dagbladenes og ugebladenes brevkasser og benyt dem som oplæg til diskussion og drama-scener. Find mange løsninger på brevkassernes opstillede problemstillinger og læg dem på nettet så vi alle kan få glæde af kloge og relevante svar. - generelt om at være sammen og have et arbejdsfællesskab o gøre hvad man er enige i. o være hjælpsom og samarbejdsvillig. o acceptere konsekvenser som følge af uoverensstemmelser. o være lyttende o gøre sig umage med skolearbejdet. o arbejde selvstændigt. o tale pænt. o være venlig. o skiftes til at gøre tingene og deles om tingene. o lade andre menneskers ting være i fred. o udtrykke sine følelser. o håndtere vrede og frustration. o løse konflikter - Empati o Evne til at føle/opleve som andre o Leve sig ind i andres roller o Opfatte situationer fra andres synspunkter end sit eget Forståelse for og accept af andres forskelligheder: - bevidsthed om og kendskab til dansk kultur og historie for at kunne forholde sig til andre kulturer.

6 o elevrådsarbejdet opprioriteres som led i indføring i demokrati o temauger har dansk og andre kulturer som emne: fx mad, historie, litteratur, religion, etik, musik, kunst, teater, film. o fællesskabet styrkes ved fælles fester, besøg i hjemmet, boligformer og hjemmebesøg hos hinanden. o familiestruktur og kultur (bøger, film) Ansvarlighed : - Ansvar overfor sig selv o møde til tiden o have sine ting med og i orden o stigende medansvar for læring - Ansvar overfor andre o eleverne viser interesse for hinanden o være tålmodige overfor hinanden o vise hinanden hensyn o hjælpe hinanden o acceptere hinandens forskelligheder - Ansvar overfor helheden o registrerer, hvis eleven kommer for sent o snakker med eleverne om hvilke konsekvenser det har, hvis ikke tingene er i orden o eleverne giver sig selv lektier for o eleverne vises alternative handlinger, ytringer hvis forkerte valg o eleverne stilles til ansvar for ytringer, handlinger o eleverne får ikke større ansvarsopgaver end de magter o eleverne laver selv opgaver til sig selv og andre - Ansvar overfor materielle værdier o vand, el, papirforbrug, beplantning Gruppens sociale liv - eleverne giver hinanden lektier for (ved gruppearbejde) - tale om hvilken betydning det har for gruppen, når tingene ikke er i orden (teamet) - gruppen udarbejder selv mere konkrete forslag (teamet) - opfordrer de andre elever til at kontakte fraværende elever - opfordre til at eleverne har mere kendskab til hinanden, f.eks. adr., oplyse om søskende på skolen (klasselærerne) - lærerne har ansvar for at være synlige voksne i forhold til gruppen (elev og lærerforholdet) - personalet må have fælles holdning til: Sprog påklædning adfærd konsekvenser. - forventninger til forældre. - anmodning om elevfrihed i skoletiden begrænses til ferie-/fridage eks. ingen frihed til frisør, indkøbsture og småferier. I de tilfælde hvor eleverne får fri, er det elevernes ansvar, at de får indhentet det forsømte. At være Social

7 - en der kender spillereglerne mennesker imellem. - en der åben og udadvendt. - en der tager hensyn. - en der er hjælpsom og uselvisk. - en der har fællesskabsfølelse. - At der gøres op med elever som: o når eleven forventer at blive hørt, set og hjulpet først. o når eleven mener at være berettiget til at bestemme over kammerater uden hensyn. o når eleven ikke magter en konstruktiv konfliktløsning. o når eleven i protest forlader fællesskabet. - at der fremmes o når eleven bidrager med forslag, ideer, udsagn m.v. i undervisningen. o når eleven er parat til at hjælpe/samarbejde med kammeraterne om stillede opgaver. o når eleven føler tryghed i fællesskabet. o når eleven respekterer kammeraternes svagheder og evt. indstillet på at hjælpe. o der fremmes en social adfærd ved - informere om hvilke sociale kompetencer vi på vores arbejdssted forventer, en elev bør besidde. o udvikling af kompetence til aktivt at indgå i sociale fællesskaber ved at bevidst og målrettet at synliggøre stærke og svage sider i gruppen. (team) o at gamle elever adoptere de nye elever. o at inddrage eleverne i arbejdet med en plan for forebyggelse af mobning. o at grupperne har internet- og anden kontakt med venskabsklasser/grupper. Evnen til at lede og samarbejde ansvarligt - at understøtte at alle er gode til noget, men ingen til alt. - tilrettelægger forskellige undervisningssituationer/aktiviteter, der belyser at unge har mange forskellige sprog. - at arbejde systematisk med elevernes skiftende roller i gruppearbejder. - at eleverne på skift er ordstyrere i gruppen. - at de gamle elever får ansvaret for udvalgte fællesarrangementer. - At løse konflikter o eleverne gør rede for konflikten. o problemet afgrænses. o eleverne finder på løsninger. o eleverne forhandler om løsninger. o eleverne indgår aftaler. Fordybelse: At fordybe sig er at beskæftige sig indgående med noget. Indgående vil sige grundigt og omhyggeligt. - fælles indgang til emnet. - socialt engagement: både enkeltvis og gruppen.

8 - arbejdsro/koncentration - fordybelse er en proces i et undervisningsforløb hvor opmærksomhed og koncentration fastholdes. Skal fordybelsen tilgodeses i hverdagen, skal klasserne arbejde i flertimers moduler. Indgå i demokratiske processer - fokus på at lære eleverne at argumentere - offentliggørelse af fællesbeslutninger - eleverne skal lære at fungere som ordstyrer og referent i undervisningen. - samarbejde om én fælles ide, som tager højde for, at dagen skal være vellykket for alle. - debatforum for elever og lærere. - lade eleverne komme med ønsker til forskellige arbejdsmetoder til et emne. - At give eleverne rammer inden for hvilke de kan have medindflydelse, således at eleverne har noget konkret at tage udgangspunkt i. Kreativitet og selvstændighed - eleverne får i videst mulig omfang lov til selv at løse problemer. - ansvarlighed - f.eks.en part af vedligeholdelseskontoen. - regler der altid brydes skal fjernes, ellers skal der sættes ressourcer af til at gennemføre reglerne. - udveksling af ideer lærerne og eleverne imellem, f.eks. idébank mapper med undervisningsforløb (det vil styrke vores kreativitet, hvis vi kan inspirere hinanden). Frihed under ansvar - frihed under ansvar kræver et godt socialt sammenhold. - ved at have et godt socialt fundament skabes den tryghed som skal til for at den enkelte elev, kan administrere frihed og det medfølgende ansvar. - i de fællesskaber, som eleverne indgår i, må reglerne være klart defineret. - der udarbejder trivselsregler For at kunne lære af sine erfaringer er det vigtigt at samle materialer og diskussioner (video) i en portefolio. At opbygge en portfolio - vigtige trin 1. Bestem formålet inden eleverne begynder at samle deres arbejder i portfolioen 2. Formålet kan relateres til undervisningsforløb, fag, mål i læseplanen, specifikke projekter eller skolens egen profil 3. Inddrag eleverne i portfolioarbejdet 4. Lær eleverne at arbejde med deres portfolio og finde ud af hvordan den er opbygget - markér de forskellige sektioner 5. Lad eleverne have en "arbejdsmappe" parallelt med portfolioen. (Hartman 1995)

9 Punkter du skal tænke over når du vælger hvad du vil have med i din portfolio: 1. Viser det at jeg er kommet nærmere nogle af mine mål? 2. Fortæller det noget vigtigt om mig? 3. Viser det at jeg virkelig har gjort mig umage? 4. Er det noget jeg er stolt over? 5. Fortæller det noget som jeg ikke tidligere kunne? Situationen nu Det der fungerer bedst i portfolioen, Det der fungerer godt, Det der ikke fungerer Det der mangler Ønsket situation - beholder man - videreudvikler man - ændrer eller stryger man - skaber eller tilføjer man Vh Steen Hilling Munkholm kursus & projektcenter Vongevej 5 DK-7300 Jelling

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Projektet er et samarbejde mellem DPU v. professor Niels Egelund, Forskningsstyrelsen og Munkholm.

Projektet er et samarbejde mellem DPU v. professor Niels Egelund, Forskningsstyrelsen og Munkholm. xxx RITA-projektet er et projekt med vægt på rummelighed og IT-Analyser. Projektleder Steen Hilling, direktør (neuropsykolog & exam.certificeret personlighedspsykolog) Projektet er et samarbejde mellem

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Social Pædagogisk Indsats Team. "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?"

Social Pædagogisk Indsats Team. Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole? Social Pædagogisk Indsats Team "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?" 1. Indledning SPIT har som en del af vores kontinuerlige udvikling besluttet at afholde jævnlige læringsmøder, som primært

Læs mere

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog'

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog' Empatisk kommunikation 'Girafsprog' En vej til åben & ærlig dialog Materialet er udarbejdet af Erhverspykologisk Rådgiver og konflikthåndteringsekspert Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S, skrevet på baggrund

Læs mere

MiniPAS-konsulent. Bliv uddannet. 6 MiniPAS - ET UNIKT PÆDAGOGISK ANALYSEREDSKAB. Det får du ud af uddannelsen som MiniPAS-konsulent

MiniPAS-konsulent. Bliv uddannet. 6 MiniPAS - ET UNIKT PÆDAGOGISK ANALYSEREDSKAB. Det får du ud af uddannelsen som MiniPAS-konsulent Det får du ud af uddannelsen som MiniPAS-konsulent en indsigt i at skabe optimeret læring og befordre personlig social udvikling for barnet en udvikling af dine egne pædagogiske modeller, så du til dine

Læs mere

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

Ansvar. Arbejdet med ansvar betyder, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at: Efter 2. klassetrin

Ansvar. Arbejdet med ansvar betyder, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at: Efter 2. klassetrin INDSKOLINGEN På Toftevangskolen skal det være rart at gå i skole Vi ønsker, at eleverne udvikler kompetencer indenfor følgende områder: Ansvar Empati personlig integritet Selvkontrol Ansvar Arbejdet med

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Pædagogisk Analyse System - vurderer potentialet for effektiv læring...

www.munkholm.cc PAS Pædagogisk Analyse System - vurderer potentialet for effektiv læring... www.munkholm.cc PAS Pædagogisk Analyse System - vurderer potentialet for effektiv læring... Pædagogisk analyseredskab kortlægger elevens potentiale I hver skoleklasse sidder der gennemsnitligt fem elever,

Læs mere

Jyllinge områdebestyrelse. Oplæg til fokusområde Mig og dig, mit og dit

Jyllinge områdebestyrelse. Oplæg til fokusområde Mig og dig, mit og dit Jyllinge områdebestyrelse Oplæg til fokusområde Mig og dig, mit og dit Indhold Baggrund Formål To grundlæggende værdier Relaterede elementer Baggrund: Menneskelige tendenser Udpræget grad af egoisme og

Læs mere

Nærum Skoles overordnede samværsregler

Nærum Skoles overordnede samværsregler Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,

Læs mere

Trivselserklæring for Carolineskolen

Trivselserklæring for Carolineskolen Trivselserklæring for Carolineskolen Vedtaget i bestyrelsen nov. 2008 På Carolineskolen mener vi at alle mennesker er noget særligt og har en særlig værdi. Alle børn og voksne på Carolineskolen har krav

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Formålet med temaet er at give eleverne en forståelse for, hvad en konflikt er, og hvordan de kan løse den. Med temaet vil vi opnå, at konflikter ikke bare

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret BILAGSRAPPORT Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen.

Læs mere

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B Hjemområde B Velkommen til hjemområde B I denne folder kan I læse lidt om hverdagen i hjemområde B, vores tanker om læring, vores struktur og organisering. Desuden kan I læse om vores forventninger til

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Kongsbjergskolens SFO. Kongsbjergskolens SFO Pædagogiske værdier

Kongsbjergskolens SFO. Kongsbjergskolens SFO Pædagogiske værdier Kongsbjergskolens SFO Lunderskov -Dollerupgård- TLF. 29279264 -Fristedet- TLF. 79797910 kongsbjergskolen@kolding.dk Kongsbjergskolens SFO Pædagogiske værdier FORORD De pædagogiske værdier er blevet til

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Facilitering af grupper

Facilitering af grupper Facilitering af grupper Schoug Psykologi & Pædagogik D. 11. marts 2015 UDVIKLING OG FORANDRING Gå efter guldet (30 min) 1. Beskriv en dag eller en situation, hvor du virkelig følte du gjorde en god indsats;

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Mål for børnehaveklassen

Mål for børnehaveklassen Mål for børnehaveklassen Børnehaveklassen skal være med til at skabe fundamentet for skolens arbejde og det videre undervisningsforløb. Udgangspunktet for dagligdagen og undervisningen er legen med vægt

Læs mere

VESTERVANGS PÆDAGOGISKE MÅLSÆTNING

VESTERVANGS PÆDAGOGISKE MÅLSÆTNING VESTERVANGS PÆDAGOGISKE MÅLSÆTNING København, 17. November 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE DEMOKRATISK DANNELSE 2 TRIVSEL OG SUNDHED 2 FORÆLDRESAMARBEJDE 3 BARNETS ALSIDIGE UDVIKLING FRITIDSPÆDAGOGISK UDVIKLING

Læs mere

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om STILLE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge: Stille Piger er for dig, hvis du kan genkende noget af dette fra dig selv: Du er den stille pige i klassen, som ikke tør sige

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd INSPIRATIONSKATALOG til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd Introduktion Dette materiale er inspiration til tiltag i arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd i Fredericia Kommunes tilbud

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1)

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1) Mobbehandleplan 1 Formål Formålet med Herfølge Skoles mobbehandleplan er at have et dynamisk redskab som skolens pædagogiske personale, elever, forældre og ledelse kan benytte til at forebygge mobning

Læs mere

Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137

Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137 Køge kommune d. 4 juni - 2008 Oplæg om inklusion, faglighed og anerkendelse. Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137 Påstand 1 Sproget er som en lygte. Det vi taler om er det vi bliver i stand

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Med naturen som børnehavens særpræg og idegrundlag er det primære for os at skabe læring i områdets dejlige og alsidige natur. 1 Barnets alsidige personlige udvikling

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Mediepolitik for SFO Bølgen

Mediepolitik for SFO Bølgen Mediepolitik for SFO Bølgen Vi lever i dag i et digitaliseret samfund, hvor børn og voksne har tilgang til mange forskellige former for digitale medier 1. Dette gør sig også gældende i SFO Bølgen, hvor

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Netværksmødet Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010 Betingelser for at forandring lykkedes Forstyrrelse Forstyrrelsen skal være tilpas Tid til eftertanke Anerkendelse / værdsættelse Problem- og Mangeltænkning

Læs mere

Der findes børn i skolerne, der er særligt sensitive.

Der findes børn i skolerne, der er særligt sensitive. april 2013 Der findes børn i skolerne, der er særligt sensitive. Du kender dem i skolen... Det er de elever, som vi i fortvivlelsens øjeblik kalder sårbare, nærtagende, sarte, langsomme, arrogante eller

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Lov nr. 534: Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen. Engesvang skoles værdiregelsæt indeholder følgende: 1) Indledning, opbygning, indhold 2) Skolens værdigrundlag,

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd.

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd. Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Aalborg Skolevæsen har udarbejdet seks indsatsområder for at sikre en vis ensartethed i det daglige arbejde med børnene. De 6 indsatsområder er: - Personlig udvikling

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v T e m a Generelle afgørende faktorer i arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø Relationskompetence

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Erfaringer fra personlighedsudviklingskurser

Erfaringer fra personlighedsudviklingskurser Erfaringer fra personlighedsudviklingskurser INUA v/. Sygeplejelærer / Psykoterapeut MPF. Foreløbige erfaringer, Indhold, Metoder og resultater ved afholdte kurser vedrørende arbejdsledige rundt omkring

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

TEMADAG for lærere, pædagoger og andre interesserede samt PAS KONSULENTERNE

TEMADAG for lærere, pædagoger og andre interesserede samt PAS KONSULENTERNE Temadag - Anerkendelse TEMADAG for lærere, pædagoger og andre interesserede samt PAS KONSULENTERNE På Munkholm Kursuscenter, Vongevej 5, 7300 Jelling Tlf. 75 87 33 11 20.05.2010 kl. 9.30 15.30 Hovedtemaet:

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk Min Historie Denne bog tilhører Hvem er jeg? Din identitet har at gøre med den måde, du opfatter dig selv på hvem du selv synes, du er. Den er de kendetegn, der afgrænser netop dig fra alle andre. Du kan

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Et stykke vanskeligt arbejde

Et stykke vanskeligt arbejde Sårbare unge Mathias Lasgaard, psykolog, phd Lektor, Syddansk Universitet Seniorforsker ved CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Email: mlasgaard@health.sdu.dk Tlf. 2478 1157 Adr.:

Læs mere

DUS indholdsplan 2011/12

DUS indholdsplan 2011/12 DUS indholdsplan 2011/12 Kongerslev DUS Kongensgade 4 9293 Kongerslev tlf.: 9833 2145 mobil 41281244 email: lgc-kultur@aalborg.dk 1 Kulturelle udtryksformer og værdier: Vi vil viderebringe traditioner

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Antimobbestrategi 2013

Antimobbestrategi 2013 God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling På Nivå Skole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Skolen skal være et rummeligt sted hvor både

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere

Pædagogiske principper SFO

Pædagogiske principper SFO Pædagogiske principper SFO Spørgsmål mellem barn og pædagog: Lærer man noget i SFO?... Lang pause:. Hele tiden, men man opdager det ikke. Den frie leg I Nordbyskolens SFO skal barnet gennem den "frie leg"først

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

9.x Aars Skole 2013/14

9.x Aars Skole 2013/14 9.x Aars Skole 2013/14 Skolens kontakt informationer Aars skole AKT-afdelingen Kirkegade 4 Tlf: 99 66 88 00 Pædagogisk leder for AKT-afdelingen: Helle Stender (HST) Tlf: 99 66 88 05 E mail: hst@vesthimmerland.dk

Læs mere