Grundlag for personlig udvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grundlag for personlig udvikling"

Transkript

1 Personlighed, udvikling, pædagogik Grundlag for personlig udvikling Fokus på personlighed og de samhørende modeller for at skabe pædagogik, der fremmer personlig vækst. I PAS arbejdes med 5 casebaserede grupper, der alle giver en god og sikker retning for persontræksvurdering og pædagogik. Persontræksanalyse, I udviklingen af pædagogiske vurderingsredskaber er der nu fokus på personlighed og de samhørende modeller for at skabe pædagogik der fremmer personlig vækst. Læs mere I PAS arbejdes med 5 casebaserede grupper, der alle giver en god og sikker retning for vurdering og pædagogik. Det er da interessant at der ud fra genetiske undersøgelser kan konstatere at vi har 52% af vore persontræk som en genetisk sikker størrelse kort og godt vi ligner vores fædrene og mødrende ophav. Der arbejdes med 5 personfaktorer den første personfaktor kan karakteriseres som en person med karakterafvigende adfærd den anden personfaktor karakteriseres som negativ udadvendt den tredje personfaktor som mindreværdspræget og med manglende selvtillid den fjerde personfaktor er negativ egocentreret den femte personfaktor er en, der dyrker ansvarsforflygtelse dvs at fra lægge sig alt ansvar I PAS konsulent-uddannelsen er der designet et skema, der direkte kan vurdere persontræk. De fem persontræk samles i et skema som ses herunder med vægtede % scorer. Det er disse scorer som ikke må overstige 80% uden at der tilbydes professionel hjælp, fra 60% til 80% bør der tilbydes samtaler af en for eleven kendt og respekteret person og fra 35 % til 60% bedes primær lærer eller pædagog være opmærksom på, at her er en elev, der har det dårligt med sin personlige udvikling. Man må gerne interessere sig for årsagerne. Det kunne jo være en skilsmisse i familien som man på skolen ikke havde kendskab til eller en ny stedmor/stedfar man ikke kan så godt med o.l. Almene problemer, der kan virke uoverstigelige i et ungt menneskes liv og som vi kan hjælpe med at få afklaret. I det efterfølgende sættes fokus på 5 persontræk som anses for at være væsentlige i en personlighedsudvikling. De fem persontræk er fordelt ud som et kontinuum som stærkt ekstroverte (udadvendte), ekstrovert, neutral, introvert (indadvendte) og stærkt introvert eller lidt mere alment fra at have en person karakter, der har mange karakterafvigende træk til en person som har mange neurotiske træk. I udviklingen af persontræk er det meget vigtigt at se en kurve som en der skal svinge i en blid bølge fra de udadvendte til de mere indadvendte træk. Det er således meget uheldigt og direkte ubehageligt for en person at have mange persontræk meget over eller meget under det statistiske gennemsnit på 25 % - 35 %.

2 En person med stærkt udadreagerende persontræk En sådan person er kendetegnet ved at være nærtagende, mistænksom og en som holder på egne rettigheder, derudover en person som ikke lærer af uheldige erfaringer, og ser ned på sociale regler og forpligtelser. Denne form for dyssocial adfærd og tænkning er karakteristisk for karakterafviger-gruppen. Det siger sig selv, at en elev som selv scorer sig ind på denne scala med ret høje scorer er i konflikt med sociale regler, normer, indsigt i eget følelsesliv samt relationer. Det er også kendt at elever i denne gruppe som unge kan foretrække de sub-grupper, som har meget faste værdisæt og normer styret af æresbegreber dvs. MCerne, skinheads og de voldelige autonome. Hvilken person-udvikling er denne elev i færd med? Dette bør afklares for at sætte ind med den rette pædagogiske hjælp, som meget vel kan være at bygge på traditionelle spejder-æres-begreber. Det viser sig at netop elever, der ikke endnu har valgt en meget negativ ydre omgangskreds ofte kan nås ved at skabe et duelighedssystem, hvor eleven selv kan se og opnå egne æresbegreber i en konkret adfærd. For at få drejet elevens negative tendenser skal der være en række meget tydelige kriterier for at opnå goder, en adfærdstænkning som betyder at hver time må have en entydighed samt have klare mål, der er tilrettelagt i så små enheder så eleven vil være i stand til at forholde sig til strukturen og de få valgte værdi sæt de skal overholde. En person med udadreagerende persontræk Denne type af persontræk er kendetegnet ved at være udad reagerende men ikke særlig vilde og voldsomme. Dette betyder fortsat at der skal ses på eleven med stor alvor, da parametrene er indikatorer for karakterafviger personligheden. Denne gruppe kan karakteriseres ved at have ønsker om at være alene, er reserveret og manglende opfattelse af sociale regler og værdier. De handler for det meste ret uovervejet og kan ikke vurdere konsekvenser. De kommer let i konflikt med vredesudbrud og kan være meget lunefulde og humørsvingende. Eleven vil kunne bidrage med så egocentrerede parametre i et læringsmiljø at der i en undervisningssituation må kræves særlige forhold. Eleven vil kræve deres særlige ret samt særbehandling af lærerne. Opfyldes sådan særbehandling ikke bliver eleverne nødt til at forstærke presset på lærerne og samtidig sikre at andre elever ikke opnår fordele som de selv mener sig berettigede til. Altså oplæg til ballade og store diskussioner om hver millimeter dette er en krig som udspilles. For at håndtere sådanne problematikker er man nødt til at skabe nogle goder som er attraktive for egocentrikere. En egocentriker på dette niveau kan ikke lide de andre hvis de opnår goder. Så der skal være reelle goder eller belønninger for alt som gennemføres efter de givne regler og systemer. Her er der ikke megen socialpsykologisk fleksibilitet, men en god portion af adfærds træning som er defineret klart for eleverne her kan du være taber eller vinder og du kan altid få at vide og direkte måle dig selv i forhold til et klart afgrænset system. Belønning er på en sådan elev og gruppe af egocentrikere helt nødvendigt over lang tid. Og der må accepteres at der er nogle når regnskabets time kommer, som ikke skal med på en tur, fordi de ikke har opnået og opfyldt kriterierne. Det bliver altså noget af et lærerjob at skabe de regler og værdier som skal overholdes for at få et læringsmiljø til at fungere.

3 En person med neutrale persontræk En sådan personlighed kan kendetegnes ved at være ængstelig, aldrig at vise hverken vrede eller glæde, have stor og omfattende usikkerhed og mindreværdsfølelse, overfølsom overfor afvisninger og kritik og et stort behov for at have ukritisk social accept fra andre. Kan ligeledes have tendens til at overdrive og fastholde sådanne overdrivelser. Når der til denne gruppe kun er tilknyttet en persontræks parameter i modsætning til de tre andre grupper som har tilknyttet to persontræks grupper skyldes dette, at de udvalgte cases ikke på dette beskriveplan adskiller sig ret meget. Det er først i de psykologiske diagnosticerende systemer, at der kan skelnes mere skarpt. Da dette system er pædagogisk behøves der ikke være de skarpe afgrænsninger. Der er lagt vægt på, at den anvendte interventions pædagogik skal være konstruktiv og positiv støttende for personen. Mindreværd er opstået som en form for manglende faglig stolthed og følelse af ikke at magte fagligt stof. Derudover er mindre værd ofte set i en sammenhæng med de personlige følelser, hvor man ikke kan klare situationer med store følelsesudsving f.eks. skilsmisse og død, og yderligere sammensat af de værdier som min familiekultur har befordret. I nogle familier lærer børnene at håndtere kriser, og dette virker forebyggende på mindreværdsfølelsen. Mindre værd er altså et særdeles komplekst begreb, og opleves derfor af alle personer meget stærkt. Når vi kommer i faglig, personlig og familiemæssig afmagt opleves mindreværd. Elever som har mindreværd som et persontræk kan meget vel opleve, at det at lære i en skole bliver næsten uoverkommeligt en indlæringsblokering. Mindreværd og pædagogik Mindreværd kan der arbejdes med i en pædagogisk sammenhæng. Det er her vigtigt at have læringssystemer som er overskuelige, ensartede, entydige og materialer som støtter denne form for metodisk strukturering. Et simpelt princip som instruktion, at øve sig til man selv siger at man kan, og derefter ganske få opgaver er et virksom princip. Men meget få skole bøger er bygget op på denne måde. Når denne elevgruppe ofte har stor glæde af multiple choice systemer, læs og forstå systemer samt mind maps med enkeltfunktioner skyldes det den klare og sikre metodiske strukturering, der er indarbejdet i materialerne. Og så skal der være et evalueringssystem som eleven kan administrere og selv se hvilke opgaver som er lykkedes og hvilke som skal arbejdes mere med. En person med moderate neurotiske træk En sådan person er kendetegnet ved at være overdreven forsigtig, optaget af detaljer, ja kan direkte hænge sig fast i et enkelt ord, som blev sagt på en bestemt måde, være regelrytter og have meget høje præstationskrav samt være stædig og mangle fleksibilitet. Samtidig ses ofte at personen kan være let påvirkelig af andre, egocentreret og meget sårbar. Skal have anerkendelse hele tiden og er meget optaget af sig selv selvcentreret. Viser ofte svingende følelsesudbrud. Et emne som livshistorien vil her være velegnet, for at få sat sprog på oplevelser og følelser. Det er i et sådan læringsmiljø nødvendigt at have en meget høj grad af forudseenhed og at eleverne kan forudsige hvad der forventes af dem som individer, hvad der forventes af undervisningen og hvilke værdier som der stræbes mod. Få lærere på klassen som er et godt samarbejdet team må anses for helt nødvendigt. Men selv om man opfylder det netop beskrevne pædagogiske læringsmiljø vil sådanne elever stadig have mange følelsesmæssige udbrud og en manglende fleksibilitet for

4 forandringsprocesser. Den ensartethed som tilstræbes vil hele tiden blive sat under pres, fordi sådanne elever provokerer systemet til at tage særlige individuelle hensyn, og så vil alle de andre føle sig tilsidesat. Lærerne vil have en oplevelse af at hvis de gør en ting så er der kritik, ændrer de tingenes tilstand så er der kritik, - lige meget hvad der gøres må der forventes kritik fra sådanne elever. Derfor kan man med fordel skrive individuelle kontrakter for at låse eleverne på bestemte typer af undervisning, men selv dette vil skabe kritiske bemærkninger. Men en synliggjort og kontrakt bestemt undervisning vil efterhånden medføre at kritiske røster bliver dæmpet, fordi lærerne kan blive ved med at sætte det aftalte op mod kritikken. Der skal så med korte mellemrum være et forum for at lave om på aftaler, fordi det så bliver muligt at flytte kritik frem til sådanne møder og at eleverne selvstændigt skal fremføre begrundede forslag til ændringer. Nu er det så et problem med de elever som er beskrevet tidligere. De ønsker nemlig ikke sådanne tiltag. Derfor kan det være hensigtsmæssig at gruppeopdele eleverne, og skabe forskellige læringsmiljøer. En person med stærke neurotiske træk En person med sådanne persontræk kan beskrives ved at andre skal tage ansvaret for mit liv fordi der er en selvopfattelse af at være hjælpeløs. At være eftergivende og være direkte bange for at stå på egne ben og være alene. Ligeledes er følelsen af at blive forladt direkte angstprovokerende. Persontræk af denne type medfører ofte meget stærke følelsesmæssige udbrud og svingninger. En personlighed, hvor man de ene øjeblik kan være beleven og indlevende for at opnå at nogen tager særlige hensyn og det næste direkte uforskammet og udnyttende med den viden man har om et andet menneske. Persontræk af denne karakter er de milde træk for borderline typen. Der skal være samtaler med sådanne elever enten individuelt eller i grupper. Gerne i sammenhæng med undervisning, hvor der tages emner op med personlig og socialt indhold social stories fra ungdomsbladene, og afklaring af elevernes selvstændige handlemønstre og følelser i forhold til historierne. Der kan svært arbejdes med drama med en sådan flok da de skal bruge megen refleksions tid til deres overvejelser. Derfor er historier meget anvendelige. Ligeledes vil fortællinger fra det virkelige liv være af stor betydning at løse dilemmaer. Det er karakteristisk at der er elever under denne kategori, der forsøges at tvinge sig selv til ikke at have følelser, hvor man kan få lagt en arm om skulderne når man er ked af det. Sådanne elever kan hjælpes ved at få kæledyr, som de kan give og opnå følelser for. Hestepigerne er et godt eksempel på den store nærhed som der kan opstå. Men det er vigtigt at få genskabt sit følelsesliv i forhold til andre - også dyr, og her kan hundeopdræt, landbrug med dyr, dyrehandler eller zoo være steder praktiksteder, hvor man kan få skabt indhold, der kan anvendes i den følelsesmæssige reetablering af personligheden. Risikoindikatorer I spørgeskemaet vurderes også på årsagsforholdene skoleerfaringer, familieforhold, socio-kulturelle forhold og fysiske og somatiske forhold. væsentlige sociale og personlige problemer, som influerer på uddannelses stabilitet og gennemførelses succes. Unge der viser manglende selvtillid, høj sygdomsfrekvens, har svært ved at blive i fritidsjob samt ensomhed og manglende netværk er temaer, der medfører risiko for marginalisering. Disse unge, er i en risikozone som vi professionelle, skal være særligt opmærksomme på.

5 Der kan skabes fornuftig pædagogisk forebyggelse ved at udvælge eleven ud fra risikovurderingen samt at tale med eleven om væsentlige personlige og sociale problematikker. Vejlederen på skolen bør formere samtalegrupper for at have optimalt kendskab til udviklingen af elevens særlige problematiske temaer. Der kan med fordel skabes opgaver, hvor der kræves et ansvar, som sådanne elever tilbydes. Der bør i dansk undervisningen være sociale historier som eleverne skal forholde sig til og gerne dramatisere for hinanden. Og sådanne drama sessions bør video optages til analyser af alternative handlemuligheder. Eleverne skal opleve, at der er mange veje at gå. Deres handleberedskab skal i ungdomsårene mangfoldiggøres gennem erfaringer. Dertil er sociale historier meget velegnede. Kunsten er at få skabt selvtillid dvs. tillid til egne evner, selvværd dvs. at vide hvad der er værdsat ved mig som person og at få oparbejdet sikre roller i arbejdsprocesser. Værkstederne er velegnede til at skabe rummet for tillid og værdsættelse. Lad eleverne selv komme med forslag til forbedret samvær og forebyggelse af udbrændthed. Mange elever vil kunne profitere af duelighedsmærker hvad skal der til for at jeg får et kvalitetsstempel mere? Pædagogiske muligheder i udvikling af den personlige kompetence I dette afsnit ses en opstilling, der kan give overskrifter til en handleplan for udviklingen af personligheden. Der kan med fordel anvendes metoder med særlig vægt på drama, videooptagelser af kommunikation, samtaler om vigtige temaer ud fra film, billedserier, tegneserier og sociale historier. Tag gerne de dilemmaer som findes i dagbladenes og ugebladenes brevkasser og benyt dem som oplæg til diskussion og drama-scener. Find mange løsninger på brevkassernes opstillede problemstillinger og læg dem på nettet så vi alle kan få glæde af kloge og relevante svar. - generelt om at være sammen og have et arbejdsfællesskab o gøre hvad man er enige i. o være hjælpsom og samarbejdsvillig. o acceptere konsekvenser som følge af uoverensstemmelser. o være lyttende o gøre sig umage med skolearbejdet. o arbejde selvstændigt. o tale pænt. o være venlig. o skiftes til at gøre tingene og deles om tingene. o lade andre menneskers ting være i fred. o udtrykke sine følelser. o håndtere vrede og frustration. o løse konflikter - Empati o Evne til at føle/opleve som andre o Leve sig ind i andres roller o Opfatte situationer fra andres synspunkter end sit eget Forståelse for og accept af andres forskelligheder: - bevidsthed om og kendskab til dansk kultur og historie for at kunne forholde sig til andre kulturer.

6 o elevrådsarbejdet opprioriteres som led i indføring i demokrati o temauger har dansk og andre kulturer som emne: fx mad, historie, litteratur, religion, etik, musik, kunst, teater, film. o fællesskabet styrkes ved fælles fester, besøg i hjemmet, boligformer og hjemmebesøg hos hinanden. o familiestruktur og kultur (bøger, film) Ansvarlighed : - Ansvar overfor sig selv o møde til tiden o have sine ting med og i orden o stigende medansvar for læring - Ansvar overfor andre o eleverne viser interesse for hinanden o være tålmodige overfor hinanden o vise hinanden hensyn o hjælpe hinanden o acceptere hinandens forskelligheder - Ansvar overfor helheden o registrerer, hvis eleven kommer for sent o snakker med eleverne om hvilke konsekvenser det har, hvis ikke tingene er i orden o eleverne giver sig selv lektier for o eleverne vises alternative handlinger, ytringer hvis forkerte valg o eleverne stilles til ansvar for ytringer, handlinger o eleverne får ikke større ansvarsopgaver end de magter o eleverne laver selv opgaver til sig selv og andre - Ansvar overfor materielle værdier o vand, el, papirforbrug, beplantning Gruppens sociale liv - eleverne giver hinanden lektier for (ved gruppearbejde) - tale om hvilken betydning det har for gruppen, når tingene ikke er i orden (teamet) - gruppen udarbejder selv mere konkrete forslag (teamet) - opfordrer de andre elever til at kontakte fraværende elever - opfordre til at eleverne har mere kendskab til hinanden, f.eks. adr., oplyse om søskende på skolen (klasselærerne) - lærerne har ansvar for at være synlige voksne i forhold til gruppen (elev og lærerforholdet) - personalet må have fælles holdning til: Sprog påklædning adfærd konsekvenser. - forventninger til forældre. - anmodning om elevfrihed i skoletiden begrænses til ferie-/fridage eks. ingen frihed til frisør, indkøbsture og småferier. I de tilfælde hvor eleverne får fri, er det elevernes ansvar, at de får indhentet det forsømte. At være Social

7 - en der kender spillereglerne mennesker imellem. - en der åben og udadvendt. - en der tager hensyn. - en der er hjælpsom og uselvisk. - en der har fællesskabsfølelse. - At der gøres op med elever som: o når eleven forventer at blive hørt, set og hjulpet først. o når eleven mener at være berettiget til at bestemme over kammerater uden hensyn. o når eleven ikke magter en konstruktiv konfliktløsning. o når eleven i protest forlader fællesskabet. - at der fremmes o når eleven bidrager med forslag, ideer, udsagn m.v. i undervisningen. o når eleven er parat til at hjælpe/samarbejde med kammeraterne om stillede opgaver. o når eleven føler tryghed i fællesskabet. o når eleven respekterer kammeraternes svagheder og evt. indstillet på at hjælpe. o der fremmes en social adfærd ved - informere om hvilke sociale kompetencer vi på vores arbejdssted forventer, en elev bør besidde. o udvikling af kompetence til aktivt at indgå i sociale fællesskaber ved at bevidst og målrettet at synliggøre stærke og svage sider i gruppen. (team) o at gamle elever adoptere de nye elever. o at inddrage eleverne i arbejdet med en plan for forebyggelse af mobning. o at grupperne har internet- og anden kontakt med venskabsklasser/grupper. Evnen til at lede og samarbejde ansvarligt - at understøtte at alle er gode til noget, men ingen til alt. - tilrettelægger forskellige undervisningssituationer/aktiviteter, der belyser at unge har mange forskellige sprog. - at arbejde systematisk med elevernes skiftende roller i gruppearbejder. - at eleverne på skift er ordstyrere i gruppen. - at de gamle elever får ansvaret for udvalgte fællesarrangementer. - At løse konflikter o eleverne gør rede for konflikten. o problemet afgrænses. o eleverne finder på løsninger. o eleverne forhandler om løsninger. o eleverne indgår aftaler. Fordybelse: At fordybe sig er at beskæftige sig indgående med noget. Indgående vil sige grundigt og omhyggeligt. - fælles indgang til emnet. - socialt engagement: både enkeltvis og gruppen.

8 - arbejdsro/koncentration - fordybelse er en proces i et undervisningsforløb hvor opmærksomhed og koncentration fastholdes. Skal fordybelsen tilgodeses i hverdagen, skal klasserne arbejde i flertimers moduler. Indgå i demokratiske processer - fokus på at lære eleverne at argumentere - offentliggørelse af fællesbeslutninger - eleverne skal lære at fungere som ordstyrer og referent i undervisningen. - samarbejde om én fælles ide, som tager højde for, at dagen skal være vellykket for alle. - debatforum for elever og lærere. - lade eleverne komme med ønsker til forskellige arbejdsmetoder til et emne. - At give eleverne rammer inden for hvilke de kan have medindflydelse, således at eleverne har noget konkret at tage udgangspunkt i. Kreativitet og selvstændighed - eleverne får i videst mulig omfang lov til selv at løse problemer. - ansvarlighed - f.eks.en part af vedligeholdelseskontoen. - regler der altid brydes skal fjernes, ellers skal der sættes ressourcer af til at gennemføre reglerne. - udveksling af ideer lærerne og eleverne imellem, f.eks. idébank mapper med undervisningsforløb (det vil styrke vores kreativitet, hvis vi kan inspirere hinanden). Frihed under ansvar - frihed under ansvar kræver et godt socialt sammenhold. - ved at have et godt socialt fundament skabes den tryghed som skal til for at den enkelte elev, kan administrere frihed og det medfølgende ansvar. - i de fællesskaber, som eleverne indgår i, må reglerne være klart defineret. - der udarbejder trivselsregler For at kunne lære af sine erfaringer er det vigtigt at samle materialer og diskussioner (video) i en portefolio. At opbygge en portfolio - vigtige trin 1. Bestem formålet inden eleverne begynder at samle deres arbejder i portfolioen 2. Formålet kan relateres til undervisningsforløb, fag, mål i læseplanen, specifikke projekter eller skolens egen profil 3. Inddrag eleverne i portfolioarbejdet 4. Lær eleverne at arbejde med deres portfolio og finde ud af hvordan den er opbygget - markér de forskellige sektioner 5. Lad eleverne have en "arbejdsmappe" parallelt med portfolioen. (Hartman 1995)

9 Punkter du skal tænke over når du vælger hvad du vil have med i din portfolio: 1. Viser det at jeg er kommet nærmere nogle af mine mål? 2. Fortæller det noget vigtigt om mig? 3. Viser det at jeg virkelig har gjort mig umage? 4. Er det noget jeg er stolt over? 5. Fortæller det noget som jeg ikke tidligere kunne? Situationen nu Det der fungerer bedst i portfolioen, Det der fungerer godt, Det der ikke fungerer Det der mangler Ønsket situation - beholder man - videreudvikler man - ændrer eller stryger man - skaber eller tilføjer man Vh Steen Hilling Munkholm kursus & projektcenter Vongevej 5 DK-7300 Jelling

Resume: her præsenteres den statistiske fordeling, grænser og varians for UngePAS ift kompetencer, potentialer og problemer.

Resume: her præsenteres den statistiske fordeling, grænser og varians for UngePAS ift kompetencer, potentialer og problemer. UNGEPAS statistisk undersøgelse og redegørelse v. Steen Hilling & Lasse Holm Resume: her præsenteres den statistiske fordeling, grænser og varians for UngePAS ift kompetencer, potentialer og problemer.

Læs mere

Neuropædagogik, læring, Grundlag for læring

Neuropædagogik, læring, Grundlag for læring Neuropædagogik, læring, Grundlag for læring Her beskrives basale neuropædagogiske funktioner med mange eksempler et grundlag for læring. Læs mere www.munkholm.cc Der beskrives grundlæggende funktionelle

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Ansvar. Arbejdet med ansvar betyder, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at: Efter 2. klassetrin

Ansvar. Arbejdet med ansvar betyder, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at: Efter 2. klassetrin INDSKOLINGEN På Toftevangskolen skal det være rart at gå i skole Vi ønsker, at eleverne udvikler kompetencer indenfor følgende områder: Ansvar Empati personlig integritet Selvkontrol Ansvar Arbejdet med

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

bestemte elever profiterer af bestemte metoder/materialer

bestemte elever profiterer af bestemte metoder/materialer Psykologiske og pædagogiske profiler. v. Steen Hilling Resume: i artiklen fokuseres på stressede børn/unge, egocentrerede børn/unge, sub - gruppe orienterede børn & børn med begyndende psykiske problemer.

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse

Læs mere

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer 1. semester Kompetencer Mål Nærmere beskrivelse / Bemærkninger Ansvarlige fag / lærere Kendskab til fagterminologi Eleven anvender fagterminologi i den faglige samtale Eleven opnår kendskab til Blooms

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Projektet er et samarbejde mellem DPU v. professor Niels Egelund, Forskningsstyrelsen og Munkholm.

Projektet er et samarbejde mellem DPU v. professor Niels Egelund, Forskningsstyrelsen og Munkholm. xxx RITA-projektet er et projekt med vægt på rummelighed og IT-Analyser. Projektleder Steen Hilling, direktør (neuropsykolog & exam.certificeret personlighedspsykolog) Projektet er et samarbejde mellem

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Bilag 4 Børn og unge i trivsel

Bilag 4 Børn og unge i trivsel Bilag 4 Børn og unge i trivsel Det tætte samarbejde vil give både elever, forældre, lærere og pædagoger en oplevelse af, at indskolingen fungerer som en helhed. Det vil signalere et fælles værdigrundlag,

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; ) Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

DEN SOCIALE LÆSEPLAN TILST SKOLE

DEN SOCIALE LÆSEPLAN TILST SKOLE DEN SOCIALE LÆSEPLAN TILST SKOLE LÆSEPLAN FOR INDSKOLINGEN OG SFO VÆRDIORD OVERORDNET MÅL DET BETYDER Empati Problemteri ng/ løsning Kommunikations evne Selvkontrol Samarbejdsevne At forstå og forudse

Læs mere

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog'

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog' Empatisk kommunikation 'Girafsprog' En vej til åben & ærlig dialog Materialet er udarbejdet af Erhverspykologisk Rådgiver og konflikthåndteringsekspert Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S, skrevet på baggrund

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Nærum Skoles overordnede samværsregler

Nærum Skoles overordnede samværsregler Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,

Læs mere

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.

Læs mere

MiniPAS-konsulent. Bliv uddannet. 6 MiniPAS - ET UNIKT PÆDAGOGISK ANALYSEREDSKAB. Det får du ud af uddannelsen som MiniPAS-konsulent

MiniPAS-konsulent. Bliv uddannet. 6 MiniPAS - ET UNIKT PÆDAGOGISK ANALYSEREDSKAB. Det får du ud af uddannelsen som MiniPAS-konsulent Det får du ud af uddannelsen som MiniPAS-konsulent en indsigt i at skabe optimeret læring og befordre personlig social udvikling for barnet en udvikling af dine egne pædagogiske modeller, så du til dine

Læs mere

Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring Side 1 af 8 Sammenlignelig brugerinformation Kjellerup Skole Profil og undervisning Pædagogiske principper Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... På Kjellerup Skole anerkender vi, at tryghed for

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Krøversvej Helsingør - Tlf /05 Fax:

Krøversvej Helsingør - Tlf /05 Fax: SPECIALBØRNEHAVEN HIMMELHUSET Værdigrundlag Krøversvej 4-3000 Helsingør - Tlf. 4928 1106/05 Fax: 49281067 - e-mail: dha38@helsingor.dk www.specialbornehaven.helsingor.dk Specialbørnehavens værdigrundlag

Læs mere

MiniPAS - et pædagogisk vurderings- og beskriveredskab for børn fra 2-6 år

MiniPAS - et pædagogisk vurderings- og beskriveredskab for børn fra 2-6 år MiniPAS, vurdering, børn, Læs eller udskriv denne artikel, hvis du ønsker et kort velbegrundet overblik på en MiniPAS vurdering. Læs mere www.munkholm.cc MiniPAS - et pædagogisk vurderings- og beskriveredskab

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Jyllinge områdebestyrelse. Oplæg til fokusområde Mig og dig, mit og dit

Jyllinge områdebestyrelse. Oplæg til fokusområde Mig og dig, mit og dit Jyllinge områdebestyrelse Oplæg til fokusområde Mig og dig, mit og dit Indhold Baggrund Formål To grundlæggende værdier Relaterede elementer Baggrund: Menneskelige tendenser Udpræget grad af egoisme og

Læs mere

Parkskolen Social læseplan

Parkskolen Social læseplan Parkskolen Social læseplan 0. 1. klasse Mål Tegn Aktiviteter Regler Sociale evner: Kan samarbejde Kan arbejde i grupper á 3. Arbejde sammen med en makker om opgaver. Hjælpe hinanden med opgaveløsning og

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Trivselserklæring for Carolineskolen

Trivselserklæring for Carolineskolen Trivselserklæring for Carolineskolen Vedtaget i bestyrelsen nov. 2008 På Carolineskolen mener vi at alle mennesker er noget særligt og har en særlig værdi. Alle børn og voksne på Carolineskolen har krav

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014.

Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014. Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014. Indledning Næsbjerg SFO er en del af Næsbjerg Skole, som ligger i Varde Kommune. Vi er en SFO som i øjeblikket har 57 børn og 5 voksne tilknyttet.

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Samarbejdet mellem skole og SFO.

Samarbejdet mellem skole og SFO. Samarbejdet mellem skole og SFO. Personalet henter børnene i klasserne ved skoletids ophør, hvor der bliver givet vigtige informationer om børns trivsel i løbet af skoledagen, for derved at skabe forståelse

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Elevens alsidige personlige udvikling

Elevens alsidige personlige udvikling Elevens alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Mål Tegn 0.-3. klasse Tegn 4.-7. klasse Tegn 8.-9. (10.)klasse kan samarbejde kan arbejde i grupper á 3-4. arbejder sammen med en makker om opgaver.

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø. Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Inkluderende tiltag på Dronninggårdskolen Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Jørn Nielsen Dronninggårdskolen Rønnebærvej 33 2840 Holte Tlf.: 4611 4500 Dronninggaardskolen@rudersdal.dk

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan

Læs mere

Trivsel. Mål og indholdsplan for SFO Kollerup Skole 2010 / 2011. Mål: Tegn: Handling:

Trivsel. Mål og indholdsplan for SFO Kollerup Skole 2010 / 2011. Mål: Tegn: Handling: Trivsel. Mål og indholdsplan for SFO Kollerup Skole 2010 / 2011. Trivsel er en forudsætning for udvikling. At børn oplever overskuelighed, tryghed og frihed til selv at vælge. At kunne indgå i sociale

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Rapport for Herlev kommune

Rapport for Herlev kommune Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro

Læs mere

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder amarbejde Værdier for personalet i ybbølsten ørnehave: et er værdifuldt at vi samarbejder viser gensidig respekt accepterer forskelligheder barnet får kendskab til forskellige væremåder og mennesker argumenterer

Læs mere

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,

Læs mere

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik Ballum Skole Mobbe- og samværspolitik Ballum Skoles mobbe- og samværspolitik videreudvikles og revideres løbende. Det vil sige en overordnet forpligtende aftale, der afklarer forventninger og handlemuligheder.

Læs mere

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B Hjemområde B Velkommen til hjemområde B I denne folder kan I læse lidt om hverdagen i hjemområde B, vores tanker om læring, vores struktur og organisering. Desuden kan I læse om vores forventninger til

Læs mere

Social Pædagogisk Indsats Team. "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?"

Social Pædagogisk Indsats Team. Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole? Social Pædagogisk Indsats Team "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?" 1. Indledning SPIT har som en del af vores kontinuerlige udvikling besluttet at afholde jævnlige læringsmøder, som primært

Læs mere

Social udvikling. Sammenhæng:

Social udvikling. Sammenhæng: Social udvikling Sammenhæng: Mennesket er et socialt væsen. Barnet er fra fødslen afhængigt af kontakt med og stimulation fra andre mennesker. Gennem barndommen er et tæt følelsesmæssigt samspil med betydningsfulde

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Trivselspolitik Sankt Annæ Skole

Trivselspolitik Sankt Annæ Skole Trivselspolitik Sankt Annæ Skole På Sankt Annæ skole sætter vi elevernes trivsel og personlige udvikling meget højt. Undersøgelser viser, at børns indlæringsevne og evne til social læring øges, hvis de

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret BILAGSRAPPORT Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen.

Læs mere

Trivselspolitik på Vallensbæk Skole

Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Formålet med at tale og skrive om trivsel på skolen er fortsat at minimere mobning på skolen. Vallensbæk Skole har gennem lang tid gjort en aktiv indsats for at minimere

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Formålet med temaet er at give eleverne en forståelse for, hvad en konflikt er, og hvordan de kan løse den. Med temaet vil vi opnå, at konflikter ikke bare

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om STILLE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge: Stille Piger er for dig, hvis du kan genkende noget af dette fra dig selv: Du er den stille pige i klassen, som ikke tør sige

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Udviklingssamtale førskolebarnet

Udviklingssamtale førskolebarnet Udviklingssamtale førskolebarnet Vejledning: Udviklingssamtalen afholdes i perioden september til november året forud for skolestart. I samtalen skal alle punkter indgå. Brug underpunkterne som inspiration

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj er et af Aabenraa Kommunes tilbud til elever, der har særlige behov. Specialcenteret er en selvstændig afdeling af Kongehøjskolen.

Læs mere

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker Pædagogik og værdier: Barnet skal blive så dygtig som det overhovedet kan! Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med

Læs mere

Vores værdigrundlag skal sikre et fælles fundament i institutionen som helhed og et fælles mål for det pædagogiske arbejde i Tilst SFO.

Vores værdigrundlag skal sikre et fælles fundament i institutionen som helhed og et fælles mål for det pædagogiske arbejde i Tilst SFO. Værdigrundlag. Idræts SFO Universet Tilst Skole Vores værdigrundlag er et dynamisk stykke arbejdspapir Værdierne er grundlaget,visioner er der hvor vi vil hen, og kan opfattes som vejledninger i den retning

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

TRIVSELSPLAN JEG ER OK DU ER OK. A a l e s t r u p S k o l e INDHOLD INDHOLD: Plan side 2 4. Konkrete tiltag 5. Litteraturliste 5

TRIVSELSPLAN JEG ER OK DU ER OK. A a l e s t r u p S k o l e INDHOLD INDHOLD: Plan side 2 4. Konkrete tiltag 5. Litteraturliste 5 A a l e s t r u p S k o l e INDHOLD TRIVSELSPLAN INDHOLD: Plan side 2 4 Konkrete tiltag 5 Litteraturliste 5 JEG ER OK DU ER OK Maj 2015 Vores arbejde har været meget inspireret af www.dcum.dk 1 Hvad forstår

Læs mere