KULTURMINISTERIETS DIGITALISERINGSSTRATEGI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KULTURMINISTERIETS DIGITALISERINGSSTRATEGI"

Transkript

1 DIGITALISERINGSSTRATEGI KULTURMINISTERIETS DIGITALISERINGSSTRATEGI

2 DIGITALISERINGSSTRATEGI Februar 2013, revision 3 Udgivet af Kulturministeriet Udarbejdet af Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme H.C. Andersens Boulevard København V slke@slke.dk KULTURMINISTERIETS DIGITALISERINGSSTRATEGI

3 DIGITALISERINGSSTRATEGI / 03 INDHOLD 1. Indledning 04 Strategisk fokus 04 Tilblivelse Kulturministeriets mål 07 Fællesoffentlige målsætninger på it-området Digital Kultur 09 Bedre sammenhæng 12 Uddannelse 13 Kanalstrategier Digital forvaltning 16 Effektiviseringsfokus 16 Tilskud 18 Sags- og dokumenthåndtering 18 Statens It 21 Målsætninger for digital forvaltning Styring og organisation 23 Opfølgning på institutionslederniveau Kompetencer 25 Målsætning for kompetencer IT-sikkerhed 26 Målsætning for kompetencer: It-arkitekturpolitik Resumé af Kulturministeriets Koncern it-strategi

4 DIGITALISERINGSSTRATEGI / INDLEDNING Danskerne bruger de digitale medier så godt som hver dag. Uanset om de er hjemme, på job eller under uddannelse. De mange nye muligheder, som udviklingen har medført, har i vid udstrækning forandret den måde, vi kommunikerer, agerer og handler på. Den offentlige sektor i Danmark har spillet og spiller en væsentlig rolle i en udvikling, der tilsammen har sikret, at vi er blandt de lande i verden, som er kommet længst med at bruge it og ny teknologi til at forny og forbedre velfærdssamfundet. Kulturministeriets digitaliseringsstrategi beskriver retningen for den digitale udvikling og effektivisering af ministerområdet, som skal prioriteres de kommende år. Formålet er at understøtte udviklingen og realiseringen af kulturpolitikken mest effektivt de steder, hvor digitalisering kan medvirke til, at det sker. ligesom kulturinstitutionernes indsamling og bevaring af den digitale kulturarv er forudsætningen herfor og derfor bør indgå i den digitale tankegang. Samtidig er der udsigt til, at de offentlige budgetter i de kommende år vil komme under stigende pres. I en situation, hvor der vil skulle prioriteres mellem en række vigtige velfærdsområder, har kulturområdet en særlig udfordring med at dokumentere effekt og nytte. For Kulturministeriet tegner der sig to overordnede udfordringer og muligheder, når det gælder digitalisering på kulturområdet: Strategien afløser ministeriets nuværende Forretningsbaseret it-strategi og dækker perioden STRATEGISK FOKUS De digitale muligheder skal udnyttes, så de økonomiske, uddannelsesmæssige og kulturelle værdier, der ligger i dansk kultur, kommer til deres fulde ret, og potentialerne realiseres. Tilvejebringelse af effektive tjenester, som indsamler, bevarer, formidler og stiller kultur til rådighed i en tidssvarende digital form, der så vidt muligt matcher målgruppernes efterspørgsel. Udvikling og effektivisering af de processer og aktiviteter, der understøtter de kulturfaglige aktiviteter på ministerområdet igennem stadig digitalisering af forvaltningsprocesser mv. Note 1 Resumé af realiseringen af den nuværende strategi fremgår af kapitel 9. Borgere, foreninger, virksomheder og ansatte stiller i takt med udviklingen høje krav og forventninger til øget digitalisering, tilgængelighed, nye tjenester og nye distributionskanaler, som både kan skabe kultur i sig selv og mulighed for at bruge og formilde kultur, Effektivitet og effektivisering er nøgleord i den videre digitalisering på Kulturministeriets område. De investeringer, som foretages i nye it-systemer, skal føre til kvalitative forbedringer og/eller mere effektive arbejdsgange.

5 DIGITALISERINGSSTRATEGI / 05 UDFORDRINGER OG MULIGHEDER For Kulturministeriet tegner der sig to overordnede udfordringer og muligheder, når det gælder digitalisering på kulturområdet: Tilvejebringelse af effektive tjenester, som indsamler, bevarer, formidler og stiller kultur til rådighed i en tidssvarende digital form, der så vidt muligt matcher målgruppernes efterspørgsel. Udvikling og effektivisering af de processer og aktiviteter, der understøtter de kulturfaglige aktiviteter på ministerområdet igennem stadig digitalisering af forvaltningsprocesser mv.

6 DIGITALISERINGSSTRATEGI / 06 Formålet med denne strategi er at identificere de indsatsområder i strategiperioden, som skal bidrage til at løfte de udfordringer, der er knyttet til realiseringen af dem. Indsatsområder og målsætninger fremgår af kapitlerne 3 og 4. TILBLIVELSE Kulturministeriets digitaliseringsstrategi afløser ministeriets nuværende strategi og bygger videre på den udvikling, som er sket i den seneste strategiperiode, Strategien fastlægger målsætningerne for ministeriets og tilhørende institutioners arbejde med forretningsmæssig it-understøttelse i de kommende år og udgør, inden for de givne ressourcerammer, styringsog prioriteringsværktøjet for tværgående digitale initiativer vedrørende Kulturministeriets institutioner i perioden Strategien er udarbejdet af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra et bredt udsnit af institutioner i Kulturministeriet. Der er indhentet bidrag fra nogle af de institutioner, som ikke har været repræsenteret i arbejdsgruppen. Strategien er efterfølgende justeret ultimo 2012 som følge af ressortændringer.

7 DIGITALISERINGSSTRATEGI / Kulturministeriets mål Note 2 Den digitale vej til fremtidens velfærd. Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi , august Digitaliseringsstrategien er udarbejdet med afsæt i Kulturministeriets overordnede målsætninger for udvikling af ministerområdet. De er sammenfattet i følgende mission og vision, som gælder for hele ministerområdet. Mission: Gennem kunst og kultur skaber vi adgang til dannelse og udvikling for mennesker og samfund. Vision: Kultur der beriger og bevæger. Missionen og visionen udgør sammen med regeringsgrundlaget den overordnede ramme for ministeriets it-vision: It skal understøtte de kultur- og it-politiske målsætninger samt udnytte de teknologiske muligheder til at skabe adgang til dannelse og udvikling for mennesker og samfund gennem kunst og kultur. FÆLLESOFFENTLIGE MÅLSÆTNINGER PÅ IT-OMRÅDET Parallelt med understøttelse af ovenstående mål er strategien udarbejdet med afsæt i de it-politiske målsætninger, der fremgår af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi Strategien omfatter en bred vifte af initiativer og indsatser. Fælles for dem er, at de er rettet imod at sikre, at den digitale førerposition, som Danmark indtager på mange områder, fastholdes, og at digitaliseringen bruges aktivt som redskab til at forny og effektivisere den offentlige sektor. En del af initiativerne vil først blive konkretiseret som led i realiseringen af den fællesoffentlige strategi. I takt med at det sker, vil Kulturministeriet forholde sig aktivt hertil. Det står allerede på nuværende tidspunkt klart, at Kulturministeriet på koncernniveau vil arbejde målrettet med at understøtte følgende initiativer: Digital post til alle borgere i 2014 Sikring af tilgængelige offentlige data Digitale eksaminer fra 2013 Fuld digital kommunikation mellem studerende og undervisningsinstitutionerne i 2013 Tilslutning til edag4 Tættere digitalt samarbejde Realiseringen af ovenstående målsætninger er særlig relevant for en effektiv digital forvaltning, og når offentlige myndigheder skal arbejde sammen om digitale løsninger, f.eks. i den fysiske planlægning og byggesagsbehandling. På Kulturministeriets område vil de i løbet af strategiperioden blive konkretiseret som led i arbejdet med at udfolde digitaliseringsstrategien. Regeringen har annonceret, at den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi skal justeres. I forlængelse heraf justeres Kulturministeriets digitaliseringsstrategi.

8 DIGITALISERINGSSTRATEGI / 08 KULTURBEGREBET I DIGITAL KONTEKST Handler om at bruge digitale mediers styrker frem for at reproducere, hvad andre medietyper er i stand til. Mennesker skal involveres som brugere og også gerne som producenter af kultur. Interaktion med og mellem borgere på nettet er central.

9 DIGITALISERINGSSTRATEGI / DIGITAL KULTUR Note 3 Kulturinstitutioner er ikke omfattet af det såkaldte PSI-direktiv og PSI-loven, der sætter rammerne for anvendelse af offentlige data på denne måde. Såfremt kulturinstitutioner bliver omfattet eller forpligtet hertil, kan det rejse en række problemstillinger, som nærmere skal afklares. For Kulturministeriet kan de overordnede udfordringer deles op i to. Den første handler som tidligere nævnt om at udvikle effektive tjenester, der udvikler og stiller kultur til rådighed i digital form. Digitalisering skaber alternative strukturer og muligheder, der går uden om de kanaler, som traditionelt udbydes af Kulturministeriets institutioner. Kultur er blevet en del af et globalt konkurrencemarked. Innovation, produktivitet og samarbejde er afgørende konkurrenceparametre for kulturinstitutionerne fremover. Fremtidens kulturmarked vil i stigende udstrækning være digitalt. Der er hård konkurrence om brugernes opmærksomhed på internettet, og det kan være vanskeligt for den enkelte kulturinstitution at skabe attraktive digitale tilbud på egen hånd. Der vil derfor være en særlig udfordring i at skabe attraktive brugerrettede tilbud, som modsvarer danskernes medievaner og behov. Kulturbegrebet i digital kontekst handler om at bruge digitale mediers styrker frem for at reproducere, hvad andre medietyper er i stand til. Mennesker skal involveres som brugere og også gerne som producenter af kultur. Interaktion med og mellem borgere på nettet er central. Væksten af de teknologier, der understøtter sociale medier og udnyttelse af håndholdte mobile enheder med adgang til nettet, har været overvældende. Udviklingen er kun lige startet og har mange potentialer. Teknologierne kan udnyttes på utallige områder, og på kulturområdet er nye formidlingsformer med brugerinddragelse og struktureret kommunikation en mulighed for at bringe kulturen direkte ud i det danske hverdagsliv. Hidtil har digitaliseringsinitiativer på ministerområdet især handlet om at stille materiale til rådighed, så brugere kan se genstande, billeder, skulpturer i en formidlet digital sammenhæng. Det er den overordnede målsætning, at brugerne i fremtiden så vidt muligt skal kunne anvende de ressourcer, som kulturinstitutionerne stiller til rådighed, til egne formål 3. Adgang til reelt at kunne anvende digitale ressourcer vil befordre brugernes tilstedeværelse, ikke kun i den virtuelle verden, men vil og-så have en afsmitning over i den fysiske verden i form af flere besøgende begge steder. Der er ligeledes sket en enorm udvikling i teknologier, der understøtter og anvender geografisk refererede data. Udviklingen giver nye muligheder for at bruge kulturarven i stedbevidste digitale tjenester og for at binde offentlige løsninger, som understøtter geografiske informationer, sammen. Den skaber nye forventninger hos borgerne om at kunne få effektiv og ubureaukratisk adgang til digitale tilbud om den kulturarv, der omgiver dem. Samtidig skaber den mulighed for at udnytte dialogen med borgerne igennem løsninger, der bruger stedbevidste enheder til at binde individuelle bidrag geografisk sammen.

10 DIGITALISERINGSSTRATEGI / 10 For så godt som alle Kulturministeriets institutioner betyder det øgede krav til at fastholde, tiltrække og udvikle de it-kompetencer, som skal medvirke til at sikre, at mulighederne udnyttes. BEVARING AF FILM Som eksempel kan nævnes bevaring på filmområdet, hvor de pligtafleverede materialer har ændret format og har skabt nye udfordringer for Det Danske Filminstitut. Pligtafleverede film på analoge formater kunne førhen efter modtagelse lægges på en hylde under rette klimaforhold med forventning om, at materialet ville være uforandret i mindst 100 år efter. I løbet af 2012 blev den danske produktion og distribution af film 100% digital, og det samme blev pligtafleveringen af film. Et digitalt filmarkiv kræver både en etableringsinvestering, øgede udgifter til digital drift samt overførelsesrutiner, som vil skabe nye omkostninger. Filminstituttet indførte i 2012 nye vilkår for digital aflevering, og gennemførte opsætningen af et første digitalt modtagelseskoncept. En analyse gennemført i samarbejde med et konsulentfirma peger imidlertid på behovet for en langt større investering i digital arkivering, som kan fremtidssikre bevaringsindsatsen for de nu digitale film. En digital arkivering og dermed frembringelsen af digitale hylder og processer, er desuden fundamentet for retrodigitalisering af den analoge filmarv. DIGITALISERING OG DIGITAL BEVARING AF SAMLINGER Digitalisering af samlinger og værker, der ikke er født digitale, er en af forudsætningerne for at kunne arbejde med kultur i en digital kontekst. Det samme gælder langtidsbevaring af samlinger og værker, som er født digitale. Samtidig er det afgørende, at digitalt materiale gøres let tilgængeligt for publikum og anvendeligt også for forskning. Der arbejdes kontinuerligt med at digitalisere og bevare samlinger og værker, og i dette arbejde er det væsentligt at have øje for både formidlings- og forskningspotentialer. BEVARING AF DIGITALT MATERIALE Det Nationale Bitmagasin er en bevaringsservice udviklet i et samarbejde mellem Det Kongelige Bibliotek, Statens Arkiver og Statsbiblioteket i perioden I løbet af 2013 introduceres løsningen til andre interesserede kulturarvsinstitutioner. Formålet er at sikre den fysiske langtidsbevaring af digitale data ved at samarbejde om bitbevaring. Det Nationale Bitmagasin skal på sigt tilbyde muligheden for bitbevaring til alle kulturarvsinstitutioner i Danmark. Den løbende it-udvikling vil med stor sandsynlighed betyde, at formater og programmer, som bruges i dag, ikke findes om 50 eller 100 år. Den logiske bevaring af data påhviler stadig de enkelte institutioner. Den stadigt stigende mængde kulturdata gør det nødvendigt at arbejde hen mod en sammenhængende infrastruktur, der sikrer, at data kan bevares systemuafhængigt. På den måde bliver det muligt effektivt at migrere data til nye formater, når den teknologiske udvikling kræver det, og stille data til rådighed for andre på en ensartet måde. Omkostningerne til digitalisering, arkivering og tilgængeliggørelse er en udfordring for kulturinstitutionerne. For de enkelte kulturinstitutioner betyder udviklingen, at det bliver en udfordring at skabe en organisation og en teknologisk infrastruktur, som i takt med den teknologiske udvikling er i stand til at vedligeholde og udvikle digitale kulturdata, der kan gøres tilgængelige på en effektiv måde. Øget samarbejde institutionerne imellem vil være en af flere løsninger på udfordringerne. Samtidig vil det

11 DIGITALISERINGSSTRATEGI / 11 være naturligt at søge at udnytte, at kulturinstitutioner i modsætning til mange andre statsinstitutioner har gode muligheder for at indgå i sponsoraftaler med erhvervslivet om udvikling af kulturelle tilbud. Al digital formidling fra en kulturinstitution skal tage stilling til ophavsretsspørgsmål. I 2008 blev der vedtaget en ændring af ophavsretsloven, der understøtter arbejdet med digital formidling af kulturarven. Ophavsretslovens muligheder for brede aftaler mellem rettighedshaverorganisationer og blandt andre kulturarvsinstitutioner blev udvidet, så der er mulighed for aftalelicenser, hvor både rettighedshavere og kulturarvsinstitutionerne finder, at der er et behov. I den forbindelse kan institutionerne overveje, om der er rationale i at indgå fælles aftaler med rettighedshaverne. De udfordringer, som især den internationale anvendelse af data og digitale objekter giver anledning til (f.eks. i regi af Europeana), peger på et behov for fælles holdninger til og pragmatiske svar på ophavsretlige spørgsmål blandt kulturarvsinstitutionerne. Inddragelse af borgerne i forbindelse med udvikling af nye tjenester er ligeledes et væsentligt element i at sikre relevant og tidssvarende digital service. Det gælder både i idé- og udviklingsfasen, men også når indhold skal produceres. Mulighederne for at inddrage borgerne, når indhold skabes, og data stilles til rådighed for genbrug i andre sammenhænge, bør altid undersøges.

12 DIGITALISERINGSSTRATEGI / 12 BEDRE SAMMENHÆNG En bredere og mere enkel adgang til digitale ressourcer, som findes på kulturinstitutionerne, navnlig hos biblioteker, museer og arkiver, er et væsentligt element i en styrket digital formidling på kulturområdet, som omfatter både kulturarven og den aktuelle kulturproduktion i form af bøger, billeder, film og anden kunst. Det er samtidig vigtigt, at Kulturministeriets institutioner er åbne over for samarbejdet med andre sektorer og løbende afsøger mulighederne for at bidrage til tværgående løsninger. Det kan overordnet være med til at forbedre de samlede digitale tilbud til borgerne. Men det kan også være med til at sikre en optimal samfundsmæssig udnyttelse af ressourcerne, når kulturinstitutionernes viden, kompetencer og ressourcer anvendes i fælles løsninger. Det er f.eks. vigtigt at være opmærksom på de tiltag, Uddannelsesministeriet arbejder med, når det gælder forskningsinfrastruktur, open access og bevaring og formidling af forskningsdata. Her er forskningsbibliotekernes muligheder for at bidrage åbenbare. Samarbejde kan desuden både forbedre brugernes adgang og være med til at sikre, at viden og kompetencer om indsamling, bevaring og formidling anvendes optimalt. DIGDAG, ET EKSEMPEL PÅ EN STANDARD FOR UDVEKSLING OG GENBRUG AF DATA Statens Arkiver har sammen med bl.a. Nationalmuseet, Det Kongelige Bibliotek og Kulturstyrelsen etableret en database med oplysninger om stednavne og Danmarks administrative inddelinger i historisk perspektiv. Databasen kan sammenbygges med systemer og databaser, hvor en geografisk/administrativ og historisk indgang er relevant. Søgefunktionen er frit tilgængelig for alle. Projektet er finansieret af Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Se mere på For at kunne tilbyde tjenester, der går på tværs af institutioner, er det nødvendigt at arbejde med at skabe ensartede standarder for, hvordan data kan indsamles, udveksles og genbruges mellem kulturinstitutionerne. Der er derfor brug for, at arkiver, biblioteker og museer styrker samarbejdet om udvikling af standarder, så kulturdata kan anvendes på tværs af institutionsgrænser. I den forbindelse er det vigtigt at have et internationalt perspektiv ved udformningen af nationale standarder, så arbejde ikke duplikeres. Det vil sige, at der ikke skal udarbejdes nationale løsninger, hvis der allerede findes brugbare internationale. Det er vigtigt, at Danmark deltager i de relevante internationale udviklingsopgaver, og samarbejdet kan medvirke til at gøre kulturarven tilgængelig også i international sammenhæng. DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK Danskernes Digitale Bibliotek fokuserer i første omgang på at etablere en infrastruktur, der kan facilitere digital formidling samt fælles indkøb af elektroniske ressourcer. Der skal udvikles en præciseret strategi for arbejdet med Danskernes Digitale Bibliotek. Den præciserede strategi ventes klar ultimo Arbejdet sker i samarbejde med KL og kommunerne. På biblioteksområdet er forskningsbibliotekerne kommet langt med en sammenhængende adgang til digitale ressourcer. I regi af Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) har bibliotekerne etableret avancerede søgemaskiner, der via simple brugerflader inspireret af Google giver brugerne adgang til flere hundrede millioner digitale videnskabelige og kulturelle objekter som eksempelvis tidsskriftartikler og bøger. DEFF-samarbejdet har tillige sikret fælles effektive indkøb af licensbelagte digitale ressourcer, opbygget anden infrastruktur med ens forskningsregistreringssystemer samt fastholdt en fælles indsats for fri adgang til videnskabelige ressourcer (såkaldt Open Access). Folkebibliotekerne har en større udfordring, idet de har en meget uhomogen samling af relevante digitale ressourcer. Løsningen på denne forskel ligger i udviklingen af Danskernes Digitale Bibliotek. Et bibliotek, der kan bidrage til at skabe og udvikle vidensvelfærd i Danmark. Kulturstyrelsen stiller registreringssystemer til rådighed for statslige og statsanerkendte museer i Danmark. Systemer som anvendes til daglig registrering af kunst- og kulturhistoriske genstande. Formålet er blandt andet at undgå dobbeltindsamling på museerne og fremme udveksling af information om samlingerne med henblik på formidling og forskning.

13 DIGITALISERINGSSTRATEGI / 13 FÆLLES MUSEUMSDATABASE Det er besluttet, at der i løbet af strategiperioden etableres en fælles museumsdatabase, som skal anvendes af alle museer. Databasen skal erstatte de hidtidige selvstændige databaser, som især de større museer har haft. Målet er at gøre det nemmere og billigere at registrere samlingerne og at anvende data til formidling og forskning. alle de digitale og sociale værktøjer, platforme og medier, som i dag er tilgængelige, i deres personlige, sociale, erhvervs- og uddannelsesmæssige liv. En udvikling der medfører, at uddannelsesinstitutionerne er nødt til at indtænke dette i det læringsmiljø og de læringsformer, som de tilbyder. E-læringssystemer har længe været på markedet som værktøjer, der understøtter digital distribution af undervisningsmateriale, digitale samarbejdsrum og værktøjer i kurser og projekter. UDDANNELSE Kulturministeriet har ansvaret for kunstneriske uddannelser fordelt på en række uddannelsesinstitutioner. Som for andre videregående uddannelser er der behov for at bruge og udvikle teknologiens muligheder i de faglige og pædagogiske udviklingsprocesser. E-læring og e-læringssystemer, digitale medier og sociale medier skal anvendes og udvikles, så de understøtter institutionernes pædagogiske principper og faglige behov. Det undervisningsmateriale, som vi vil se i fremtiden, vil i stigende grad blive leveret i digital form, og globaliseringen vil øge udbuddet af materiale. Det kan være i form af e-bøger, video, interaktive systemer til små bærbare computere, trykfølsomme skærme uden tastatur og mobiltelefoner med computerfunktionalitet og andre mobile platforme. Materialet kan både være frit, fællesskabsbaseret, kommercielt og i andre hybridformer. Langt hovedparten vil være på engelsk. Behovet for funktionalitet må tage udgangspunkt i de faglige og pædagogiske behov på de enkelte uddannelser. Her kan spændet være stort, for eksempel fra film til rytmisk musik. Samtidig kan der være økonomiske fordele ved, at flere uddannelsesinstitutioner i fællesskab indkøber og administrerer denne type systemer. Uddannelserne under Kulturministeriet er kendetegnet ved, at it, digitale medier, digital behandling og print indgår i undervisningen og i de professioner, som kandidaterne uddannes til. Det gælder på såvel film- som konservatorie-, billedkunst- og scenekunstuddannelserne. I dag er de studerende på ministeriets undervisningsinstitutioner digitale indfødte og vant til at bruge

14 DIGITALISERINGSSTRATEGI / 14 IT SKAL UNDERSTØTTE De kultur- og it-politiske målsætninger samt udnytte de teknologiske muligheder til at skabe adgang til dannelse og udvikling for mennesker og samfund gennem kunst og kultur. BORGERNE I DANMARK Skal have adgang til tidssvarende digitale kulturtilbud. Ministeriet vil arbejde for at skabe en bedre digital formidling på tværs af samlingerne og udnytte mulighederne i sociale og mobile medier.

15 DIGITALISERINGSSTRATEGI / 15 FILMUDDANNELSER Ud over den distribution, der foregår igennem biografen, er der de senere år opstået en helt ny filmdistributionsform båret af internettets stigende hastighed og udbredelse. I USA har servicer som YouTube, Netflix og itunes givet forbrugeren mulighed for at abonnere på og streame direkte fra et enormt katalog af film og tv-serier fra den righoldige amerikanske produktion. Det handler ikke kun om film og tv på fladskærmen hjemme i stuen. Det giver mulighed for et helt nyt forbrugsmønster. Mobile enheder som smartphones og ipads vil åbne for streaming af film og tv, både i hjemmet og på farten. Man kan forestille sig, at et ændret forbrugsmønster også både vil afstedkomme ændringer i produktionsform og give mulighed for udvikling af nye filmsprog. Eksempelvis serier, hvor det enkelte afsnit er af kortere varighed, og rækkefølgen er vilkårlig. Fremstillet direkte til visning i transportsituationer i bus eller S-tog. Produceret uden om tv-stationerne direkte til den enkelte forbrugers abonnement. Denne udvikling har stor betydning for de uddannelser og det teknologiske niveau, som Filmskolen skal tilbyde sine studerende. KANALSTRATEGIER For kulturinstitutionerne er det fortsatte pres for at levere en effektiv og tidssvarende service både i den fysiske og den virtuelle verden en permanent udfordring. Man kan som borger møde fysisk op, man kan ringe, og man kan kommunikere digitalt. For at øge serviceværdien for borgere og virksomheder og frigøre ressourcer på områder, hvor efterspørgslen er lav, skal Kulturministeriets institutioner overveje, om og hvordan kommunikationskanalerne til borgerne kan prioriteres. En kanalstrategi skal sikre tilgængelige og kvalificerede kulturtilbud ved at udnytte de servicemuligheder, som teknologier og henvendelseskanaler stiller til rådighed. En kanalstrategi skal bidrage til den mest effektive udnyttelse af de ressourcer, der anvendes til at stille kultur til rådighed. MÅLSÆTNINGER Som beskrevet ovenfor står Kulturministeriet med en række udfordringer, som skal adresseres i den kommende strategiperiode. Der er sat følgende målsætninger for arbejdet med digital kultur: Borgerne i Danmark skal have adgang til tidssvarende digitale kulturtilbud. Ministeriet vil arbejde for at skabe en bedre digital formidling og udnytte mulighederne i sociale og mobile medier. Det skal bl.a. ske ved at: 1. Arbejdet med indsamling, digitalisering og digital bevaring af ministeriets samlinger videreføres og understøttes, og der skal arbejdes hen imod at tilbyde mulighed for bevaring af digitale data til alle kulturarvsinstitutioner i Danmark. I den forbindelse undersøges mulighederne for at sikre sponsorstøtte til større digitale formidlingsprojekter. Endvidere skal der anvendes fælles (herunder internationale) standarder inden for ABMsamarbejdet (arkiver, biblioteker og museer). 2. Arbejde for, at rettighedsproblematikkerne i forbindelse med formidling på internettet gøres nemmere at håndtere for institutionerne. 3. Alle museernes registreringer af deres samlinger i løbet af strategiperioden samles i et fælles system. 4. Danskernes Digitale Bibliotek i samarbejde med KL og kommunerne udvikles med infrastrukturtjenester, der understøtter bibliotekernes formidling på nettet. 5. Arbejde aktivt med kanalstrategier samt inddrage borgerne og publikum i forbindelse med udvikling af nye digitale tjenester. 6. Alle undervisningsinstitutionerne arbejder for at hæve det faglige og pædagogiske niveau ved hjælp af e-læring.

16 DIGITALISERINGSSTRATEGI / Digital forvaltning Den anden af Kulturministeriets udfordringer på digitaliseringsområdet handler om at sikre, at kerneområderne til stadighed understøttes, udvikles og effektiviseres igennem digitalisering af de administrative processer og aktiviteter. Kulturministeriet vil også fremover blive mødt af stigende forventninger til kulturinstitutionernes evne til at håndtere og udvikle administrative processer, der kan understøtte levering af gode bruger- og publikumsoplevelser. Parallelt hermed vil ministeriet blive mødt af et stigende behov for at kunne implementere og håndtere de nye fællesoffentlige it-systemer, der netop kan bidrage til at håndtere nogle af de udfordringer, som institutionerne står over for. Effektivitet og evne til at dokumentere effekt af de ydelser, som kulturinstitutionernes administrationer producerer, udgør et særskilt tema i den kommende strategiperiode. I forbindelse med ny lovgivning på ministerområdet skal der arbejdes for, at der ikke opstilles barrierer for digitalisering af arbejdsgange. Det gælder for eksempel for tilskudsområderne. Det er to primære systemer, der i dag understøtter sagsbehandling og arkivering; ESDH-systemet og tilskudsadministrationssystemet. Herudover anvendes en række fællesoffentlige administrative systemer til blandt andet HR og økonomiopgaver. Disse systemer drives og udvikles primært af styrelser under Finansministeriet. I strategiperioden bliver det en selvstændig opgave for ministeriets koncern it-funktion at tilpasse sig og påvirke udviklingen af disse systemer, så de understøtter institutionerne bedst muligt. EFFEKTIVISERINGSFOKUS Som led i identificering og realisering af effektiviseringspotentialer på ministerområdet vil der i strategiperioden være særligt fokus på: Årsagen hertil er, at de offentlige budgetter vil være under stigende pres. Der vil derfor være et nødvendigt fokus på effekt, nytte og effektivitet i de løsninger, der vælges. Særligt når det gælder: anvendelse af it til at understøtte såvel administrative som faglige opgaver og processer dokumentation af effekten af udviklingen og implementeringen af nye og eksisterende it-systemer gevinstrealisering, når løsningerne er implementeret. øget konsolidering af systemer øget digitalisering af tilskudsadministration optimering af sags- og dokumenthåndtering klarere beskrivelser af udbyttet af it-projekter For at kunne drage nytte af de potentialer, som teknologien tilbyder, er der behov for, at medarbejderne i ministeriets institutioner tilbydes moderne it-arbejdspladser, der kan bidrage til at sikre, at administrative opgaver ikke tager mere tid end absolut nødvendigt.

17 DIGITALISERINGSSTRATEGI / 17 KONSOLIDERING AF SYSTEMER Digital forvaltning på Kulturministeriets område omfatter mere end sags- og dokumenthåndtering og tilskudsadministration. Navnlig på flere af de store institutioner anvendes en række andre digitale systemer og løsninger, der understøtter den primære virksomhed. Flere af kulturinstitutionerne står med lignende eller helt ens udfordringer på området. Der er brug for i fællesskab at møde og løfte de udfordringer, der er forbundet med at fungere som statslig kulturinstitution. Udfordringer der ofte har en særegen karakter i forhold til den klassiske statsinstitution. Det er derfor afgørende, at de ressourcer og initiativer, der er på ministerområdet, udnyttes til bedst mulig gavn for så mange som muligt. På tværs af ministerområder skal det sikres, at der både for borgere og administration er sammenhæng i sagsforløb, systemer og arbejdsgange. Borgere skal i videst muligt omfang opleve deres dialog med det offentlige som effektiv og transparent. Informationer skal udveksles, når der er behov, og kulturinstitutionerne bør opsøge og opdyrke fælles løsninger på tværs af porteføljer for at opnå effektive arbejdsgange og en høj kvalitet i betjeningen af borgerne. En af konsekvenserne af, at der er så relativt mange institutioner på ministeriets område, er endvidere, at der i dag anvendes en bred vifte af it-systemer. Det er i nogle tilfælde nødvendigt og naturligt. Uddannelsesinstitutioner vil have andre behov end museumsinstitutioner. Men det er også nødvendigt løbende at arbejde for at konsolidere antallet af applikationer/systemer i

18 DIGITALISERINGSSTRATEGI / 18 DET KONGELIGE TEATER Det Kongelige Teaters primære aktivitet er produktion og salg af teaterforestillinger. Hertil anvendes en lang række it-systemer, der understøtter teatrets virksomhed. F.eks. planlægningssystem, billetsystem, CRM- og CMS-systemer. Systemerne skal gøre teatrets administrative processer effektive, men den skal også imødekomme publikums øgede forventninger til digitale tilbud som f.eks. hjemmeside, mobile apps, markedsføring og billetsalg. De mange systemer og den løbende udvikling af disse fører til et stigende kompleksitetsniveau. Kulturministeriet for at skabe den bedst mulige udnyttelse af ressourcerne. En sådan konsolidering skal ske, når det vurderes at være omkostningseffektivt. For at sikre realiseringen af potentialerne vil der i strategiperioden være fokus på at afdække, hvor det vil være hensigtsmæssigt at konsolidere antallet af applikationer/systemer samt udbrede nye fælles løsninger på f.eks. rapporterings- og budgetteringsområdet. Dette fokus ligger i forlængelse af regeringens digitaliseringsstrategi, hvor der blandt andet lægges op til, at enkelte myndigheder ikke skal udvikle egne systemer på områder, hvor der allerede findes fælles løsninger. BYGNINGSOMRÅDET Kulturstyrelsen og landets kommuner er myndigheder i byggesager, som vedrører fredede bygninger, og både styrelse og kommune skal søges om tilladelse. Styrelsen sikrer, at de fredede værdier respekteres, mens kommunen sikrer overholdelsen af andre regelsæt. Grundlæggende oplysninger om bygningerne findes i Erhvervsstyrelsens BBR-register. Frednings- og bevaringsværdier beskrives for borgere og kommuner i Kulturstyrelsens FBB-register. Et pilotprojekt med deltagelse af Erhvervsstyrelsen, Kommunernes Landsforening og seks kommuner har udviklet en prototype af Min Byggetilladelse, som trækker på oplysninger fra relevante offentlige registre. Borgerne tilbydes en ensartet og transparent ansøgningsproces og hjælper forvaltningen til at sikre, at sagen er fuldt oplyst, og at arbejdet med at informere borgerne automatiseres. TILSKUD Der vil i strategiperioden blive fokuseret på yderligere harmonisering og digitalisering af tilskudsomårdet, og med kunststøttereformen lovfastsættes det, at kunststøtteområdet fra 1. januar 2014 overgår til obligatorisk digital selvbetjening. For at kunne sikre, at det fulde potentiale ved digitaliseringen nås, er det afgørende, at den iværksatte harmonisering af administrationen af Kulturministeriets samlede tilskudsportefølje fastholdes. På den måde kan der skabes dels en volumen i det samlede tilskudsomfang, som muliggør en omkostningseffektiv udnyttelse af ressourcerne gennem en fortsat digitalisering af området, dels en standardisering af tilskudsprocesserne med afsæt i den mest effektive måde at gøre det på. SAGS- OG DOKUMENTHÅNDTERING Ministeriets sags- og dokumenthåndteringssystem anvendes af mange brugere. Det er derfor væsentligt, at systemet leverer funktionalitet, der fremmer en effektiv og smidig sagsbehandling. Samtidig er det afgørende, at de administrative procedurer hos de institutioner, som anvender systemet, reelt drager nytte af de muligheder, der er indbygget i systemet. Derudover vil der være fokus på at identificere mulighederne for omlægning af eksisterende administrative arbejdsgange med henblik på at skabe øget effektivitet og kvalitet i opgaveløsningen. Som led i denne proces vil det i strategiperioden blive vurderet, hvorvidt det nuværende ESDH-system kan honorere fremtidens behov, eller der skal anvendes en anden ESDH-løsning. Det er vigtigt, at ESDH-løsningen kan tilfredsstille behovene såvel hos departement og styrelser som på museer, arkiver, biblioteker og uddannelsesinstitutioner. Allerede nu kan det konstateres, at ministeriets nuværende systemunderstøttelse til sags- og dokumenthåndtering ikke fungerer tilstrækkelig intuitivt. Der vil derfor være fokus på at styrke brugervenligheden, således at flere sags- og arbejdsgange kan bygges direkte ind i systemet, i det omfang business casen er positiv, og derved understøttes digitalt. Herigennem

19 DIGITALISERINGSSTRATEGI / 19 vil det også blive nemmere at inddrage brugergrupper, der ikke hidtil har anvendt systemet. For disse grupper vil der være et særligt fokus på at sikre realisering af de gevinster, der er ved overgangen til systemet. Vigtige udfordringer er i den forbindelse at effektivisere eksisterende arbejdsprocesser og arbejde hen imod, at relevante data er tilgængelige for Kulturministeriets interessenter, eksempelvis ved at give borgere og andre mulighed for at følge behandlingen af deres egne sager via internettet. For at kunne gøre dette er der behov for at digitalisere f.eks. (sags)arkiver, som beskriver fredede bygninger og fortidsminder, samt sager, der knytter sig til dem. KLARE BESKRIVELSER AF UDBYTTET AF IT-PROJEKTER Som led i sikring af effektiv udnyttelse af de bevillinger og ressourcer, der bindes i digitaliseringsprojekter, vil der i strategiperioden være fokus på at sikre, at ministeriets institutioner redegør for udbyttet af såvel de faglige som de administrative it-projekter, som iværksættes. Der kan være tale om økonomisk udbytte, kvalitativt udbytte eller en kombination heraf. Konsekvensen af det valgte fokus er, at der inden opstart af et it-projekt skal foreligge en beskrivelse af, hvilket udbytte og hvilke gevinster der forudsættes realiseret. Det skal efterfølgende efterprøves, om gevinster og forventninger er blevet realiseret. I den forbindelse skal den fælles statslige it-projektmodel anvendes, jf. Budgetvejledningen. Digitalisering af arkiver er vigtig både for at effektivisere sagsbehandlingen og for at kunne give ejere af kulturværdier (fredede eller bevaringsværdige bygninger eller fredede fortidsminder) indblik i egne sager og i de værdier, de ejer og skal passe på. Endelig kan en styrket og konsekvent anvendelse af et sags- og dokumenthåndteringssystem styrke mulighederne for at levere en forbedret ledelsesinformation i form af bedre oplysninger om sagsbehandlingstider og sagsmængder. Samtidig skabes en videnbase, der kan anvendes af alle medarbejdere i sagsbehandlingen. En af forudsætningerne for, at dette kan lykkes, er, at ministeriet kan tilbyde moderne og fleksible it-løsninger.

20 DIGITALISERINGSSTRATEGI / 20 MÅLSÆTNINGER FOR DIGITAL FORVALTNING Skabe bedre muligheder for borgere, virksomheder, udvalgsmedlemmer og medarbejdere.

21 DIGITALISERINGSSTRATEGI / 21 FORSKNINGSREGISTRERING OG STUDIE- ADMINISTRATIVT SYSTEM På Kulturministeriets område findes i dag institutioner, der har forskning som en del af deres videngrundlag. For at sikre understøttelsen af ministeriets forskningsstrategi vil der i strategiperioden være fokus på at sikre, at forskningsregistreringssystemet PURE implementeres på de af ministeriets forskningsinstitutioner, som endnu ikke anvender systemet. Formidlingen af forskningsresultaterne på Kulturministeriets område foregår via et forskningsregistreringssystem, der indgår i ministeriets forskningsstrategi. Det fremgår bl.a. af strategien, at: En aktiv og systematisk formidling af forskningen til universiteter og erhvervsliv skal markere Kulturministeriets forskningsinstitutioner som interessante samarbejdspartnere ikke mindst for universiteter. De af Kulturministeriets forskningsinstitutioner, der endnu ikke formidler deres forskning via PURE, tilslutter sig denne platform. En sådan forskningsformidling har desuden betydning for at opnå støtte fra forskningsrådene. Kulturministeriet implementerer STADS på uddannelsesinstitutionerne og i samarbejde med Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser implementeres STADS på de uddan nelser, som er overført fra Kulturministeriet til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser i forbindelse med ressortændringen i STATENS IT Det er forventningen, at Statens It i løbet af den kommende strategiperiode vil overtage 5 driften af it-systemerne fra de af ministeriets institutioner, som ikke allerede har overført deres it-drift til Statens It. Det er forventningen, at Statens It vil arbejde aktivt for at sikre, at institutionerne kan drage nytte af de stordriftsfordele, som driftsfællesskabet medfører. Ministeriet vil gå aktivt ind i arbejdet med overflytningen af opgaverne og arbejde for at sikre, at effektiviseringsgevinsten kommer institutionerne til gode. Note 5 Erfaringerne fra de overførsler, der er gennemført til Statens It, tilsiger, at processen prioriteres i god tid af den enkelte institution. Ikke mindst fordi det er institutionen selv, der i praksis skal sikre den sammen med Statens It. Det er endvidere forventningen, at overgangen til fællesdrift hos Statens It på kortere sigt vil føre til, at det samlede energiforbrug på it-området mindskes. Ministeriet vil fortsat have fokus på at følge de råd vedrørende grøn it, som udarbejdes på fælles statsligt niveau i forhold til de dele af it-infrastrukturen, som ikke overdrages til Statens It.

22 DIGITALISERINGSSTRATEGI / 22 En overflytning af driftsopgaver til Statens It vil for mange institutioner indebære en analyse af konsekvenserne for deres it- og leverandørstrategi. Det skyldes, at det i givet fald for nogle institutioner kan blive vanskeligt at opretholde såvel en tilstrækkelig lokal kompetence og kritisk masse som overblik og indsigt i den samlede systemarkitektur. Institutionerne må derfor overveje, om sammenslutning i fællesskaber om it-systemer og opgaver kan give den nødvendige kvalitet, effektivitet og forsyningssikkerhed for alle de it-opgaver, som ikke er overført til Statens It. Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme vil varetage og koordinere Kulturministeriets interesser i forhold til Statens It. Note 6 Det forventes at alle borgere i 2014 skal have en digital postkasse, som myndighederne skal anvende i forbindelse med korrespondance med borgerne. MÅLSÆTNINGER FOR DIGITAL FORVALTNING Som det fremgår, er der en række udfordringer og muligheder på det administrative område. For at imødegå disse vil Kulturministeriet i strategiperioden fokusere på at: 1. Skabe mere tid til videnarbejde ved at: a. Skabe bedre muligheder for borgere, virksomheder, udvalgsmedlemmer og medarbejdere, når det gælder adgang til og udnyttelse af data, som er eller bør være tilgængelige i digital form. Mulighederne for at skabe en bedre sammenhæng mellem arbejdsgange, øget effektivitet samt bedre udnyttelse af data skal kortlægges. I den forbindelse belyses også behovene for fremtidig it-understøttelse på tilskuds- og sagsbehandlingsområdet, ligesom det sikres, at alle Kulturministeriets institutioner er edag4-parate i november b. Arbejde for, at der ikke opstår barrierer for digitaliseringsmuligheder i forbindelse med lovgivningsarbejdet på Kulturministeriets område. c. Reducere tidsforbruget på tilskuds- og myndighedsopgaver, så medarbejdere med administrative opgaver oplever, at de har mere tid til videnarbejde ved udgangen af strategiperioden. I den forbindelse skal der arbejdes for at tilbyde medarbejderne tidssvarende og fleksible it-løsninger. d. Påvirke udviklingen af fællesoffentlige it-systemer i en retning, der tilgodeser forretningsunderstøttelse på ministeriets institutioner. 2. Skabe mere gennemsigtighed og øge digitaliseringen ved at: a. Alle medarbejdere har adgang til organisationens digitale videnbase, og der skal arbejdes for, at tilskudsansøgere får mulighed for at se status på egen sag. Samtidig skal tilskudsansøgere tilbydes moderne og fleksible ansøgningsfaciliteter. b. Ledere og udvalg tilkendegiver, at de har et bedre beslutningsgrundlag både fagligt, økonomisk og ressourcemæssigt. Det skal blandt andet ske ved, at tilskudsbevilligende udvalg tilbydes nem og fleksibel adgang til materiale og viden, der skal ligge til grund for deres behandling og beslutning. c. Alle forskningsinstitutioner implementerer et forskningsregistreringssystem. d. Al skriftlig kommunikation mellem studerende og administration på ministeriets uddannelsesinstitutioner så vidt muligt skal være digital senest ved udgangen af 2013, og alle skriftlige opgaver og afhandlinger skal kunne afleveres digitalt senest ved udgangen af e. Implementere det studieadministrative system STADS på alle ministeriets uddannelsesinstitutioner. 3. Konsolidere antallet af administrative såvel som kulturfaglige it-systemer, når det vurderes at være omkostningseffektivt.

23 DIGITALISERINGSSTRATEGI / Styring og organisation Styringen af it-området skal bidrage til Kulturministeriets effektivitet og udvikling af nye kulturtilbud og produkter. Styringsprocesserne skal skabe balance mellem koncernhensyn og de enkelte institutioners udviklingsmuligheder og ansvar. I forbindelse med implementeringen af målsætningerne i digitaliseringsstrategien er der behov for at udvikle de strukturer og processer og det lederskab, som kan sikre, at it og forretning løbende understøtter og påvirker hinanden. Håndteringen af it-investeringerne er i dag delt mellem et fælles centralt niveau bestående af Finansministeriets styrelser og Kulturministeriets Koncern It funktion, f.eks. ESDH-systemet (Captia), Det studieadministrative system (STADS) og økonomisystemer (Navision, LDV, IndFak og RejsUD) samt en decentral beslutningskompetence hos ministeriets institutioner. Det tilgodeser på den ene side muligheden for administrative standardsystemer og effektiviseringsfordele og på den anden side forretningsnære, business casebaserede beslutninger om investeringer på den enkelte institution. I strategiperioden vil der være fokus på at sikre, at it-styringen i Kulturministeriet understøtter såvel mulighederne for at realisere tværgående målsætninger som prioritering af forretningsbehov i den enkelte institution. Samtidig indføres som et nyt styringsinstrument statens fælles it-projektmodel, der skal anvendes af alle institutioner i forbindelse med planlægning og gennemførsel af nye it-projekter. For at sikre realiseringen af gevinsterne ved den teknologiske udvikling og understøtte, at indsatsen på it-området skaber mest mulig værdi og synergi på tværs af ministerområdet, skal der etableres en stærkere koordinering og et tættere samarbejde omkring it-strategi, teknologivalg og investeringer på ministerområdet. Der etableres et formelt koordinationsforum mellem ministeriets institutioner eller repræsentanter herfor. Hensigten er at styrke koordination og erfaringsudveksling mellem ministeriets institutioner. Det nye koordinationsforum sekretariatsbetjenes af Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, som også varetager formandskabet. Formandskabet orienterer løbende departementets direktion om fremdriften i arbejdet med realisering af strategien. Der afholdes to til tre møder årligt, og der udarbejdes en årlig statusrapport til ministeriets koncernledelse. Rapporten skal indeholde en beskrivelse af kommende større institutionsspecifikke aktiviteter samt en overordnet statusvurdering af arbejdet med at realisere såvel centrale mål i lokale it-strategier som ministeriets fælles digitaliseringsstrategi, herunder den gevinstrealisering, som har fundet sted. Den overordnede vurdering af fremdriften i arbejdet foretages af Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme.

24 DIGITALISERINGSSTRATEGI / 24 I forbindelse med afrapporteringen skal der være fokus på at beskrive forventede og realiserede effekter af de projekter, som iværksættes. I forlængelse heraf skal det undersøges, om der kan etableres et fælles projektværktøj, der kan anvendes af institutionerne i forbindelse med gennemførsel af projekterne og samtidig fungere som inspirationsbank for andre institutioner på ministerområdet. På den måde kan der skabes et mere samlet overblik over it-aktiviteterne på ministerområdet. OPFØLGNING PÅ INSTITUTIONSLEDERNIVEAU Videre lægges op til, at der som led i den eksisterende styringsrelation mellem departementet og institutionslederne fokuseres på institutionens bidrag til realisering af fælles mål på it-området. For projekter over 10 mio. kr. sker der en halvårlig indrapportering til Statens It-Projektråd. Der skal ikke som udgangspunkt rapporteres yderligere på disse projekter. Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme vil gå aktivt ind i det tværministerielle digitaliseringsarbejde for at sikre, at ministerområdets institutioner tilgodeses i de fælles offentlige løsninger, som udarbejdes. Som arkivmyndighed vil Statens Arkiver fortsat arbejde aktivt på, at de fælles løsninger, der udarbejdes, tager arkivmæssige hensyn. Kulturministeriets institutioner skal i strategiperioden overveje at etablere domænefællesskaber, f.eks. inden for museer henholdsvis uddannelses- og forskningsinstitutioner, som kan koordinere og gennemføre fælles indkøb, projekter og investeringer, hvor der er potentiale for bedre synergi, besparelser og effektivitet.

25 DIGITALISERINGSSTRATEGI / Kompetencer Kulturministeriet ønsker at udvikle og styrke de digitale kompetencer på ministerområdet for at sikre optimal effekt af arbejdet med digitalisering. Kompetenceniveauet er centralt for, om Kulturministeriet kan realisere gevinster og skabe effektive processer. Det betyder også, at Kulturministeriet skal være en attraktiv og moderne arbejdsplads i forhold til it-understøttelse, og at organisationen er kendetegnet ved forandringsparathed. Kulturministeriet vil derfor i regi af Kulturstyrelsen oprette Kulturministeriets Digitale Akademi. Det Digitale Akademi skal styrke medarbejdere og lederes digitale kompetencer og udbyde relevante kurser på det digitale område til ministeriets medarbejdere. For at udnytte de digitale muligheder skal medarbejdere og ledere være i stand til at se og udnytte disse muligheder. Hvis kompetencerne ikke er til stede, skaber digitalisering ikke effektivitet og bedre service. Et vigtigt element i udviklingen af ministerområdets digitale kompetencer er at tydeliggøre ledernes roller og ansvar i forhold til digitaliseringen. Krav og forventninger skal være medvirkende til at sikre, at digitaliseringen bliver en naturlig og integreret del af ledelsesopgaven på ministerområdet. Kulturministeriets Digitale Akademi vil arbejde for et kompetenceløft for medarbejdere og ledelse med afsæt i behov for anvendelse og projektledelse i forbindelse med udvikling af digitale løsninger. Digitaliseringsprojekter skal have kompetenceudvikling som en naturlig integreret del, og ministeriet vil løbende sikre, at medarbejdere og ledere har de nødvendige digitale kompetencer. For at understøtte ministeriets udvikling strategisk og operationelt gennemfører Kulturministeriet løbende fælles kursusforløb inden for bl.a. projektledelse, den fælles statslige it-projektmodel og basale it-færdighedskurser. I strategiperioden skal disse tilbud udbygges til også at omfatte anvendelse af tilskudsadministrative systemer og sags- og dokumenthåndteringssystemer til at understøtte og effektivisere arbejdsgange. For de institutioner, som i strategiperioden skal overføre driften af it-systemer til Statens It, vil der være en særlig udfordring i at forberede og sikre det nødvendige kompetenceniveau blandt de it-medarbejdere, der ikke overføres til Statens It. MÅLSÆTNING FOR KOMPETENCER Kompetenceudviklingen inden for det digitale område fortsættes og styrkes med oprettelse af Kulturministeriets Digitale Akademi.

26 DIGITALISERINGSSTRATEGI / It-sikkerhed It-sikkerhed skal sikre og understøtte Kulturministeriets kultur- og it-politiske målsætninger og opfylde krav til gældende lovgivning. I forhold til borgere handler sikkerhed om at skabe tillid til digitale tjenester ved at beskytte følsomme oplysninger og privatliv. En større og større del af kulturarven findes i digital form, og for at understøtte fremtidens tjenester skal it-sikkerheden i endnu højere grad indtænkes som en naturlig del af digitaliseringsarbejdet. Risikostyring er et vigtigt ledelsesredskab i udviklingen af digitale borgertjenester, som giver adgang til kultur på internettet, tilskudsansøgninger, biblioteker, forskningsresultater mv. Risikostyring skal medvirke til at beskytte og bevare de kulturelle værdier og udvikle digitale tjenester, der opfattes som sikre og kan anvendes til betjening af individuelle borgere, foreninger og virksomheder. Kulturministeriet vil anvende it-sikkerhed som løftestang for udvikling af nye digitale initiativer. ministerområdet. Denne har derfor et tværgående perspektiv. NY STATSLIG SIKKERHEDSSTANDARD Med indførelsen af sikkerhedsstandarden DS 484 den 1. januar 2007 er informationssikkerheden på samtlige ministerområder blevet struktureret og harmoniseret efter et fælles koncept. Et ønske om en enklere administration betyder, at den statslige sikkerhedsstandard erstattes med den internationale standard ISO i Den nye standard bygger videre på det eksisterende informationssikkerhedsarbejde og vil bidrage til, at sikkerhedsarbejdet i institutionerne fokuserer yderligere på ledelsesopbakning. MÅLSÆTNING FOR IT-SIKKERHED Kulturministeriet vil sikre, at samtlige institutioner på ministerområdet er overgået til den internationale sikkerhedsstandard ISO ved udgangen af Kulturministeriets koncernsikkerhedspolitik samt den gældende statslige sikkerhedsstandard definerer i dag minimumsniveauet for it-sikkerhed på ministerområdet. Institutionerne skal fokusere på pragmatiske løsninger, der ikke tilsidesætter it-sikkerheden. Statens It præger, som en af de væsentligste itleverandører, it-driften og forretningsudviklingen i Kulturministeriet. Sammenbindingen af de enkelte institutioners it-drift og programmer i fælles netværk nødvendiggør en harmonisering af it-sikkerheden på

27 DIGITALISERINGSSTRATEGI / It-arkitekturpolitik Digitalisering åbner nye muligheder for at skabe kulturmøder tilpasset brugernes behov. Kulturministeriet har vedtaget en it-arkitekturpolitik. It-arkitekturpolitikken gælder for alle ministeriets institutioner. Fælles it-arkitektur på tværs af institutionerne skal bidrage til, at kulturgenstande i Danmark fleksibelt og nemt kan præsenteres i sammenhæng ved begivenheder i ind- og udland, uanset form og opbevaringssted.

digitaliseringsstrategi 2012 2015 Kulturministeriets digitaliseringsstrategi

digitaliseringsstrategi 2012 2015 Kulturministeriets digitaliseringsstrategi digitaliseringsstrategi 2012 2015 Kulturministeriets digitaliseringsstrategi 2012 2015 digitaliseringsstrategi 2012 2015 Januar 2012 Udgivet af Kulturministeriet Udarbejdet af Kulturstyrelsen H.C. Andersens

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

MINIUDGAVE AF DIGITALISERINGS- POLITIKKEN

MINIUDGAVE AF DIGITALISERINGS- POLITIKKEN MINIUDGAVE AF DIGITALISERINGS- POLITIKKEN 2014-17 Visionen Visionen for politikken er: DETTE ER EN KORT GENNEMGANG AF DIGITALISERINGSPOLITIKKENS FORMÅL, OPBYGNING OG INDHOLD, SOM SKAL ANSES SOM ET SUPPLEMENT

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik Kulturministeriets Kulturministeriets Januar 2012 Udgivet af Kulturministeriet Udarbejdet af Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V www.kulturstyrelsen.dk post@kulturstyrelsen.dk Kulturministeriets

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi Godkendt i xx den xx.xx.2010 Digitalisering i Viborg Kommune skal understøtte en helhedsorienteret og effektiv service over for borgere og virksomheder effektivisere de kommunale

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2006 RN A403/06

RIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2006 RN A403/06 RIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2006 RN A403/06 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 4/05 om digitale løsninger i staten

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Side 1 af 5 12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Målsætning Organiseringen af det tværoffentlige arbejde med digitalisering

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi 2010-2014 Indledning Staten, regionerne og kommunerne udarbejdede i 2007 en fællesoffentlig digitaliseringsstrategi, der på væsentlige områder indeholder forpligtende initiativer

Læs mere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Service- og kanalstrategi for Brøndby Kommune

Indholdsfortegnelse. Service- og kanalstrategi for Brøndby Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Definition og afgrænsning 3 3. Borgere og virksomheders brug af kommunikationskanaler 4 4. Hvad er strategien, og hvad betyder det for borgere og virksomheder? 5

Læs mere

Geodatastyrelsens strategi

Geodatastyrelsens strategi Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsen er en del af Miljøministeriet og har som myndighed ansvaret for infrastruktur for geografisk information, opmåling,

Læs mere

Ikast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi

Ikast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi Ikast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi 2016-2020 Godkendt af byrådet den 13.03.2017 Indhold Indledning... 3 Vision... 3 Strategiske fokuspunkter Digital kultur, kompetence

Læs mere

DIGITALISERINGS- OG IT-STRATEGI

DIGITALISERINGS- OG IT-STRATEGI DIGITALISERINGS- OG IT-STRATEGI SKANDERBORG KOMMUNE 2017-2020 Strategiens formål og baggrund Med Digitaliserings- og IT-strategien skal borgere, virksomheder og medarbejdere i Skanderborg Kommune opleve

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Holbæk Kommune. Digitaliseringsstrategi Version 1.0

Holbæk Kommune. Digitaliseringsstrategi Version 1.0 Holbæk Kommune Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Version 1.0 Indhold 1. Baggrund og resume... 3 2. Forretningsmæssige målsætninger... 5 3. Vision, pejlemærker, principper og målsætninger... 5 3.1 Vision...

Læs mere

Geodatastyrelsens strategi 2013 2016

Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsen er en del af Miljøministeriet og har som myndighed ansvaret for infrastruktur for geografisk information, opmåling, land- og søkortlægning samt matrikel-

Læs mere

Min digitale Byggesag (MDB)

Min digitale Byggesag (MDB) R E SULTATKONTRAKT Min digitale Byggesag (MDB) Projekt 5.1 i handlingsplanen for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Resume: Projektet om digital byggeansøgning og sagsbehandling, Min digitale

Læs mere

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Koncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling

Koncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling 15. december 2015 Koncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling Indledning Kompetente medarbejdere er en forudsætning for en god og effektiv opgaveløsning. Strategisk og systematisk kompetenceudvikling

Læs mere

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Projektbeskrivelse 1.1: Obligatorisk digital service KL, September 2011 Baggrund Hvert år håndterer kommunerne mange millioner ind- og udgående henvendelser. Håndtering

Læs mere

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning Til: Centerledelseskredsen Direktionen Afsnit 5222 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 55 66 Fax 35 45 65 28 Mail torben.stentoft@rh.regionh.dk Ref.: TS Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets

Læs mere

Principper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune

Principper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune Principper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune v. 1.0 22032017 Godkendt i Økonomiudvalget Dette dokument beskriver Brønderslev kommunes 5 overordnede digitaliseringsprincipper: 1.

Læs mere

Kanalstrategi 2012-2015

Kanalstrategi 2012-2015 Kanalstrategi 2012-2015 Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi 2011-2015 giver retningen for arbejdet med digitalisering i de kommende år. Målene i strategien er høje, og der ligger store udfordringer

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Mød din kommune på nettet

Digitaliseringsstrategi Mød din kommune på nettet Digitaliseringsstrategi 2016-2020 Mød din kommune på nettet BORGER OG ERHVERV KØGE KOMMUNE Baggrund og indledning Køge kommunes Digitaliseringsstrategi 2016-2020 afløser den tidligere digitaliseringsstrategi

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Sprogcenter

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Sprogcenter Den digit@le Digitaliseringsstrategi Vejle 2011-2015 Sprogcenter Ungdomsskolen CSV Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Mission... 2 3. Vision... 2 4. Fokusområder... 2 4.1 Helhed... 2 4.2 Udvikling...

Læs mere

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt

Læs mere

Rigsrevisionens strategi

Rigsrevisionens strategi Rigsrevisionens strategi 2018-2020 Januar 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE Rigsrevisors forord 1 Strategien et overblik 2 Værdi 3 Mission, løfter og indsatser 4 Resultatkrav 9 RIGSREVISORS FORORD 1 Rigsrevisors

Læs mere

Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi består af projekter på følgende fire fagområder:

Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi består af projekter på følgende fire fagområder: Webstrategi Rammen Dette er Faaborg-Midtfyn Kommunes første udgave af en webstrategi, version 1.0, der gælder for 2013 og har fokus på den umiddelbare opgave at understøtte kerneydelser på nettet. Webstrategien

Læs mere

Politik for Elektronisk Sags- og dokumenthåndtering Godkendt af Styregruppen for edoc

Politik for Elektronisk Sags- og dokumenthåndtering Godkendt af Styregruppen for edoc Politik for Elektronisk Sags- og dokumenthåndtering Godkendt af Styregruppen for edoc Politik for Elektronisk Sags- og Dokumenthåndtering i Region Nordjylland (ESDH) Lovgivning/aftalegrundlag Politikken

Læs mere

Bilag 1: Kultur- og Fritidsforvaltningens idékatalog til Smarte investeringer i kernevelfærden

Bilag 1: Kultur- og Fritidsforvaltningens idékatalog til Smarte investeringer i kernevelfærden Bilag 1: Kultur- og Fritidsforvaltningens idékatalog til Smarte investeringer i kernevelfærden IDÉBESKRIVELSE Smarte investeringer i kernevelfærden Forslagets titel: Fremstillende forvaltning: Projektejer

Læs mere

Business Technology: strategi, trends og erfaringer IT I PRAKSIS 2013

Business Technology: strategi, trends og erfaringer IT I PRAKSIS 2013 Business Technology: strategi, trends og erfaringer IT I PRAKSIS 2013 ETABLÉR DIGITALT STRATEGISK LEDERSKAB KOMBINERET MED EN EKSPLICIT KOBLING TIL VÆRDISKABELSE Den offentlige sektor er under forandring.

Læs mere

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Projektbeskrivelse 1.2: Effektiv digital selvbetjening KL, September 2011 Baggrund Hvert år håndterer kommunerne mange millioner ind- og udgående henvendelser. Håndtering

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende.

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Punkt 6. IT redegørelse. 2011-30002. Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Sagsbeskrivelse Denne redegørelse

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om digitale løsninger i staten. Maj 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om digitale løsninger i staten. Maj 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om digitale løsninger i staten Maj 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om digitale løsninger i staten (beretning nr. 4/05)

Læs mere

Filmaftale 2011-2014

Filmaftale 2011-2014 Filmaftale 2011-2014 Oktober 2010 Hovedoverskrifterne i regeringens udspil til filmaftalen er: 1. Et sundt og bæredygtigt filmproduktionsmiljø 2. Et fleksibelt og tilpasningsdygtigt støttesystem, der fremmer

Læs mere

Program for velfærdsteknologi

Program for velfærdsteknologi Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2019 5 Gyldighedsperiode og rapportering 8 Påtegning 8 Side 3 af 9 Strategisk målbillede Moderniseringsstyrelsen arbejder

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Odder Kommune

Digitaliseringsstrategi Odder Kommune Digitaliseringsstrategi Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-159853 side 1 Opbygning af digitaliseringsstrategien: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune tager udgangspunkt i både Odder Kommunes generelle

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK LOKAL OG DIGITAL ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK Henriette Günther Sørensen, KL Fagligt forum for 7-arkivernes medarbejdere 14. september 2016 Fælles vision for digitalisering Det fælleskommunale arbejde med

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Dragør Kommune, november 2015 Digitaliseringsstrategi UDKAST Dragør Kommune 2016 2020 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Fællesoffentligt samarbejde om digitalisering - infrastrukturen...5 3. Borgerbetjening

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

DIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING

DIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING DIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING 2019-2021 STATUS Produktet Denne digitaliseringsstrategi skal ses i forlængelse af IBA s overordnede strategi, Tændt af at lære, og skal således mål-

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE FOR DIGIMIDT

SAMARBEJDSAFTALE FOR DIGIMIDT SAMARBEJDSAFTALE FOR DIGIMIDT 18.01.2018 2 Udgangspunktet Silkeborg og Viborg kommuner har indgået et strategisk samarbejde med afsæt i digitalisering og it. Det strategiske samarbejde kaldes DigiMidt.

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Økonomi- og planudvalget d. 19. Juni 2012 Byrådet d. 26. Juni 2012 Indhold Indledning... 4 Digitalisering med fokus på innovation, kreativitet og

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede for Moderniseringsstyrelsen 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2018 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 8 Gyldighedsperiode og rapportering

Læs mere

Holbæk Kommune. Digitaliseringsstrategi Version 2.0 (bemærkninger fra Strategi & Analyse)

Holbæk Kommune. Digitaliseringsstrategi Version 2.0 (bemærkninger fra Strategi & Analyse) Holbæk Kommune Digitaliseringsstrategi 2014-2018 Version 2.0 (bemærkninger fra Strategi & Analyse) Indhold 1. Baggrund... 3 2. Opbygning... 3 3. Forretningsmæssige målsætninger... 4 4. Vision, pejlemærker

Læs mere

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Jobcenter Randers PricewaterhouseCoopers, CVR-nr. 16 99 42 94, Gentofte 1. Baggrund for projektet Hvert år gør Jobcenter Randers en stor

Læs mere

F remtidens Digital Post

F remtidens Digital Post F remtidens Digital Post Kommunale input til videreudvikling af Digital Post Anvendelse af Digital Post er en central del af udviklingen af den offentlige service. Derfor er det vigtigt, at kravene til

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion

Læs mere

STRATEGI FOR DANMARKS DOMSTOLE

STRATEGI FOR DANMARKS DOMSTOLE STRATEGI FOR DANMARKS DOMSTOLE 2019-2022 INDHOLD Domstolenes rolle og opgaver 3 Strategiens baggrund 4 Den strategiske ramme 6 Værdier 8 De fire overordnede mål 9 De strategiske temaers indhold 12 2 DOMSTOLENES

Læs mere

Den digitale vej til innovation og værdiskabelse

Den digitale vej til innovation og værdiskabelse Den digitale vej til innovation og værdiskabelse INDHOLD Indledning... 2 Tema 1: Digitaliseringsprojekter der skaber værdi... 3 Tema 2: Den datadrevne kommune... 4 Tema 3: Implementering i bund... 5 Tema

Læs mere

Säker Digital Post från myndigheterna

Säker Digital Post från myndigheterna 1 Säker Digital Post från myndigheterna Oplæg på ESV-dagen v/ Lone Boe Rasmussen 11. oktober 2016 DIGITAL POST I DANMARK ANNO 2016 Tak for invitationen til ESV-dagen Fortælle om rejsen, som vi har været

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

OPGAVEUDVALG FOR DIGITALISERING OG TEKNOLOGI

OPGAVEUDVALG FOR DIGITALISERING OG TEKNOLOGI OPGAVEUDVALG FOR DIGITALISERING OG TEKNOLOGI VIDEN PEJLEMÆRKER POLITISK MODEL Indholdsfortegnelse 1. Hvorfor opgaveudvalg for digitalisering og teknologi side 3 2. Digitalisering i DIS-modellen (digitalisering,

Læs mere

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder

Læs mere

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement?

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Styregruppeformand Børge Obel DEFF 01-10-2013 DeIC konference 2013 1 Indhold Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF)

Læs mere

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien.

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien. N OT AT Høring Kommunernes fælles digitaliseringsstrategi Repræsentanter fra en lang række kommuner har sammen med KL udarbejdet et udkast til en fælleskommunal digitaliseringsstrategi, der nu er sendt

Læs mere

DIGITAL SAMMENHÆNG - for borgere og virksomheder

DIGITAL SAMMENHÆNG - for borgere og virksomheder DIGITAL SAMMENHÆNG - for borgere og virksomheder Digitaliseringsstrategi 2017-2020 Silkeborg Kommune & Viborg Kommune Indhold Sammen kan vi gøre det bedre 3 Digitalisering skaber sammenhæng på tværs 5

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltning af kulturarven. Oktober 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltning af kulturarven. Oktober 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltning af kulturarven Oktober 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om forvaltning af kulturarven (beretning nr. 13/06) 24. september

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Indholdsfortegnelse Digitaliseringsstrategi 2012 2015... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Vision og mål for digitaliseringsstrategi 2012 2015... 4 Erfaringer

Læs mere

KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1

KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1 KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1 1. Formål og baggrund Fredensborg Kommunes kanalstrategi er en tværgående strategi, der angiver målsætninger for, hvilke kanaler 1 vi benytter og hvordan vi

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statsanerkendte museers sikring af kulturarven. Juni 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statsanerkendte museers sikring af kulturarven. Juni 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statsanerkendte museers sikring af kulturarven Juni 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 14/2013 om statsanerkendte

Læs mere

ODSHERRED KOMMUNE Direktionen 23. marts 2010 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR ODSHERRED KOMMUNE FOR Side 1

ODSHERRED KOMMUNE Direktionen 23. marts 2010 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR ODSHERRED KOMMUNE FOR Side 1 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR FOR 2010-2013 Side 1 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR FOR 2010-2013 Indledning og formål Nulvækst i den offentlige økonomi, stadig større forventninger til den kommunale service

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

Borgerbetjenings- og kanalstrategi

Borgerbetjenings- og kanalstrategi Borgerbetjenings- og kanalstrategi Stevns Kommune 2012-2015 Indledning Borgerbetjenings- og kanalstrategi 2012-15 sætter retning for borgerbetjeningen og de kommunikationskanaler Stevns Kommunes kunder

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013) HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...

Læs mere

Rammeaftale for DDB-samarbejdet

Rammeaftale for DDB-samarbejdet August 2018 DDB Sekretariatet Rammeaftale for DDB-samarbejdet 2018-2019 NOTAT Indledning Rammeaftalen for DDB-samarbejdet fastlægger mål og prioriteringer for DDB-sekretariats virksomhed i aftaleperioden

Læs mere

Programbeskrivelse. 7.2 Øget sikkerhed og implementering af EU's databeskyttelsesforordning. 1. Formål og baggrund. August 2016

Programbeskrivelse. 7.2 Øget sikkerhed og implementering af EU's databeskyttelsesforordning. 1. Formål og baggrund. August 2016 Programbeskrivelse 7.2 Øget sikkerhed og implementering af EU's databeskyttelsesforordning 1. Formål og baggrund Afhængigheden af digitale løsninger vokser, og udfordringerne med at fastholde et acceptabelt

Læs mere

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi samler hele ATP Koncernen om en række initiativer og pejlemærker for digitalisering i ATP. Den støtter op om ATP Koncernens målsætning

Læs mere

Et stærkt og effektivt tilsyn. Strategi for Forsyningstilsynet

Et stærkt og effektivt tilsyn. Strategi for Forsyningstilsynet Et stærkt og effektivt tilsyn Strategi for Forsyningstilsynet 2019-2021 MISSION Med love og regler som baggrund for vores tilsyn med energiforsyningerne, skaber vi rammer, der tilskynder forsyningsvirksomhederne

Læs mere

Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet

Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet Koncern HR, Stab 21.05.13/PG Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet God ledelse er en forudsætning for et effektivt og velfungerende sundhedsvæsen, som er karakteriseret ved høj

Læs mere

Som forskningsinstitution forsker Statsbiblioteket i information og medier.

Som forskningsinstitution forsker Statsbiblioteket i information og medier. STATSBIBLIOTEKETS STRATEGI FOR 2015-2018 Mission Statsbiblioteket bidrager til udvikling og dannelse ved at give brugerne mulighed for at navigere i globale informationsressourcer samt ved at bevare og

Læs mere

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende. Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.

Læs mere

HR-Strategi for Gladsaxe Kommune

HR-Strategi for Gladsaxe Kommune HR-Strategi for Gladsaxe Kommune Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats, for dermed at sikre, at de HR-indsatser der gennemføres i dag og fremover understøtter den strategiske

Læs mere

FIF: Digitalisering af indkøbs- og udbudsprocesser

FIF: Digitalisering af indkøbs- og udbudsprocesser FIF: Digitalisering af indkøbs- og udbudsprocesser Indkøbsprocesser i kommunerne: Digitalisering af indkøb via e-handel har været et ønske i kommunerne igennem en årrække. Faktum er at antallet af elektroniske

Læs mere

Kommissorium for styrket decentral forvaltningsorganisering

Kommissorium for styrket decentral forvaltningsorganisering KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 17-01-2013 Kommissorium for styrket decentral forvaltningsorganisering Som opfølgning på Strukturudvalgets rapport fra 2. halvår 2012 besluttede

Læs mere

1. Økonomisk ramme Der er for aftaleperioden aftalt følgende økonomiske rammer for biblioteket:

1. Økonomisk ramme Der er for aftaleperioden aftalt følgende økonomiske rammer for biblioteket: RAMMEAFTALE Statsbiblioteket 2011-14 15. november 2010 Rammeaftalen mellem kulturministeren og departementet på den ene side og Statsbiblioteket på den anden side fastlægger mål for bibliotekets virksomhed

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Børn- og Ungeområdet, Lemvig Kommune

Digitaliseringsstrategi for Børn- og Ungeområdet, Lemvig Kommune Digitaliseringsstrategi for Børn- og Ungeområdet, Lemvig Kommune 2016-2019 Godkendt d.xx.xx.xx 1. Indledning Lemvig Kommune arbejder for, at alle børn og unge lærer og trives. Digitalisering er et nødvendigt

Læs mere

Allerød Byråd vedtog den første digitaliseringsstrategi i juni 2011 og afsatte midler til området med budgettet for

Allerød Byråd vedtog den første digitaliseringsstrategi i juni 2011 og afsatte midler til området med budgettet for NOTAT Allerød Kommune Økonomi Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Digitaliseringsstrategi 2: 2012-15 Dato: 6. juni 2012 Allerød Byråd vedtog den

Læs mere

PÅ FORKANT MED FREMTIDENS VELFÆRD

PÅ FORKANT MED FREMTIDENS VELFÆRD DIGITALISERING, NY TEKNOLOGI OG DATA MARTS 2019 STRATEGI PÅ FORKANT MED FREMTIDENS VELFÆRD STRATEGI FOR KL S ARBEJDE MED DIGITALISERING, NY TEKNOLOGI OG DATA 2 Forord Hvad kan jeg hjælpe dig med? Den digitale

Læs mere

Et integrerende sundhedsvæsen

Et integrerende sundhedsvæsen Et integrerende sundhedsvæsen Arbejdsgrundlag for sundhedsområdet 2013 www.regionmidtjylland.dk Arbejdsgrundlag for sundhedsområdet 2013 Udarbejdet af Koncernledelsen Fælles afsæt for strategisk arbejde

Læs mere

GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE

GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0243681569832 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2016-2018 Godkendt af Byrådet den 27. januar 2016 Direktionens strategiplan 2016-2018 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategien,

Læs mere

INTERNATIONAL POLITIK. for Kolding Kommune 2012

INTERNATIONAL POLITIK. for Kolding Kommune 2012 INTERNATIONAL POLITIK for Kolding Kommune 2012 1. Forord Vi lever i globaliseringens tidsalder. Verden er åben og tilgængelig som aldrig før; folk i alle aldre rejser til og kommunikerer ubesværet med

Læs mere