KALENDER. 27. februar - 6. marts 2010 CF-Skilejr Alpe d Huez. side 3. Anlægsbærerscreening for cystisk fibrose Årsberetning og regnskab 2008.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KALENDER. 27. februar - 6. marts 2010 CF-Skilejr Alpe d Huez. side 3. Anlægsbærerscreening for cystisk fibrose Årsberetning og regnskab 2008."

Transkript

1 side 3 Anlægsbærerscreening for cystisk fibrose side 18 Årsberetning og regnskab

2 side 3 side 18 INDHOLD 3 Anlægsbærerscreening for cystisk fibrose 9 Cystisk Fibrose Foreningens holdning og mål KALENDER 27. februar - 6. marts 2010 CF-Skilejr Alpe d Huez. 10 Original medicin, kopimedicin og parallelimporteret medicin 12 CF-genet 20 år 14 Sådan søger du hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste 17 Loppemarked i Vesløs 18 Årsberetning Årsregnskab Bidragsliste Forretningsorden for lokalafdelinger 30 Vedtægter for Cystisk Fibrose Foreningen klik ind på CF-hjemmesiden og hold øje med seneste nyheder. WEBSHOP CFF s Internetbutik, hvor man bl.a. kan købe CF-merchandise og betale kontingent og bidrag vha. Dankort. Anlægsbærerscreening for cystisk fibrose Årsberetning og regnskab Forside: Anlægsbærerscreening for cystisk fibrose Rudi Olsen dobbeltkort 4 stk. med kuvert (200x150 mm) Dette kort "Miss Barcelona" 1992 er doneret bekæmpelsen af cystisk fibrose af kunstneren Rudi Napoleon Olsen. Kan købes i Webshop på cff.dk. Pris kr. 40,00 inkl. forsendelse. Støt Cystisk Fibrose GRATIS og automatisk, når du handler på internettet DOWNLOAD DET GODE PROGRAM fra linket på vores hjemmeside. Når du efterfølgende handler fra din PC støtter du automatisk Cystisk Fibrose med donationer fra de butikker, der er tilknyttet ENGODSAG.DK. Læs mere på FLYTNING HUSK at melde flytning til CF-Foreningen så undgår vi unødvendig porto... Layout, produktion: Demuth Graphic Oplag: eksemplarer ISSN Eftertryk er tilladt, dog med angivelse af kilden. Produceret december Hyrdebakken Viborg Fax CF-bladets redaktion: Tania Pressler Hanne Wendel Tybkjær (ansv.) Erik Wendel Landsforeningen til Bekæmpelse af Netbank Socialrådgiver-assistance til CF-medlemsfamilier I kan kontakte mig telefonisk hver torsdag mellem kl. 16 og kl. 18, hvor jeg giver telefonrådgivning på tlf Skulle jeg en enkelt gang ikke have mulighed for at passe telefonen i dette tidsrum, vil I kunne høre en besked på telefonsvareren om, hvornår jeg kan træffes i stedet. I har også mulighed for at sende mig en mail til Venlig hilsen Gitte Madsen, socialrådgiver 2 NR

3 20 år efter at CF-genet blev fundet, er der i Danmark stadig ikke indført tilbud om Anlægsbærerscreening for cystisk fibrose AF ERIK WENDEL, CFF Allerede i 1981 hørte CF-familiene professor Marianne Schwartz, Klinisk Genetisk Afdeling på Rigshospitalet, orientere om seneste forskningsnyt, idet man ved hjælp af undersøgelse af markører i fostervand var blevet i stand til med nogen sikkerhed at forudsige, om et foster havde CF. 4 år senere, i 1985, gik 'Jagten på CF-genet' for alvor ind, da arvebiologen Hans Eiberg, Panuminstituttet i samarbejde med læge Kjeld Schmiegelow, Rigshospitalets børneafdeling, kunne vise, at CF-genet med stor sandsynlighed skulle findes på kromosom nr. 7. Og den 25. august 1989 kom det glade budskab fra den amerikanske CF Foundation, at et forskerteam bestående af Lap-Chee Tsui og John R. Riordan, Canada og Francis S. Collins, USA, som i årene havde arbejdet tæt sammen i 'jagten på CF-genet', nu havde fundet (isoleret el. klonet, som det hedder i fagsprog) CF-genet på en position betegnet F508 (Delta F508). Infomateriale / CF-bladet artikler i CF-bladene 1/1990, 2/1997, 3/1997, 2/1999, 1/2000, 2/2000, 4/2001 og 1/2007. Tidligt i forløbet stod det klart for CF-Foreningen, at eksempelvis adgang til fosterundersøgelse var et ønske hos hovedparten af CFfamilierne. Dette var helt i overensstemmelse med udtalelser fra bl.a. WHO, som meget tidligt havde udtalt, at formålet med medicinsk genetisk service var at hjælpe personer med ugunstige genetiske forhold til at leve og reproducere (sætte børn i verden) så normalt som muligt. Holdninger som disse omhandlede respekt for 3 grundlæggende principper som: frihed for den enkelte/parret til selv at træffe beslutning, retten og adgang til komplet information og den højeste grad af fortrolighed i forbindelse med eksempelvis genetisk rådgivning. Disse tre principper sammenskrevet til Retten til at træffe et frit informeret valg indenfor det pågældende lands lovgivning. Efter fundet af CF-genet og i takt med, at man fandt yderligere CFmutationer, blev det hastigt muligt at foretage præcis fosterundersøgelse i mange af CF-familierne, som ivrigt efterspurgte disse muligheder. Udviklingen i genteknologien medførte i årene derefter talrige etiske diskussioner om anvendelsen af de nye muligheder, og også i Danmark var CF hyppigt genstand for diskussionerne. Cystisk fibrose var en af de første alvorlige arvelige sygdomme, man isolerede genet for, og blev derved en 'modelsygdom' for håndtering og anvendelse af den nye genteknologiske viden i emner omhandlende både fosterdiagnostik og genterapi. På CFF-website findes der en del artikler om de genteknologiske emner igennem årene, klik: Infomateriale / Artikeloversigt emnerne Genteknologi samt Reproduktion og Fertilitet. Klik også: Infomateriale / DNA test for CF. Se også under CF-Foreningen modtager jævnligt spørgsmål og anmodning om vejledning om, hvordan personer kan blive testet for, om man er anlægsbærer for CF eller ej. I det følgende er gengivet dels facts og information om CF-forhold, dels omtale af de undersøgelser, som i årene, siden CF-genet blev klonet i 1989, har været udført i bestræbelserne på at underbygge ønsket om, at der i Danmark snarest bør indføres et tilbud om anlægsbærerundersøgelse for CF på et frit informeret grundlag. Om Cystisk Fibrose og mutationer (arveanlæg) Cystisk fibrose (CF) er en alvorlig arvelig sygdom, som skyldes en genfejl i de slimproducerende kirtler i kroppen danskere, eller 3 % af befolkningen, bærer arveanlægget for cystisk fibrose. Et barn kan kun fødes med CF, hvis begge forældre er anlægsbærere. Gennemsnitligt vil da 25% af børnene få CF, 50% bliver raske anlægsbærere, men 25% er raske og uden anlæg for CF. NR

4 Arvegang ved cystisk fibrose Sygdommens manifestationer I fordøjelsessystemet forårsager den arvelige genfejl, at optagelse af proteiner og fedtstoffer fra maden bliver utilstrækkelig. Dette skyldes, at CF-patienter generelt ikke producerer fordøjelsesenzymer eller at produktionen ikke er tilstrækkelig. Endvidere udvikler en del patienter med årene såkaldt CF-diabetes (CFRD Cystic Fibrosis Related Diabetes). rask bærer rask syg rask bærer Der fødes hvert år ca børn med sygdommen i Danmark, hvor der (i 2009) er ca. 450 patienter med cystisk fibrose. På verdensplan er der ca patienter med CF i Europa, i USA og i den øvrige del af verden. Genet for cystisk fibrose blev som nævnt fundet i Det gen, der er muteret (forandret) og som forårsager sygdommen, kontrollerer produktionen af et protein (CFTR Cystic Fibrosis Transmembrane Regulator protein), som har betydning for transporten af salte og vand over cellemembraner, overvejende i lunger og i fordøjelsessystemet. På verdensplan kender man nu ca forskellige CF-mutationer (arveanlæg). Mutationerne er typisk knyttet til forskellige befolkningsgrupper. I Danmark forekommer der kun ca forskellige mutationer blandt personerne med CF og blandt kendte anlægsbærere. Den hyppigste CF-mutation, og som var den første man fandt, betegnes F508 (Delta F508). I Danmark forekommer den hos ca. 80% af CF-personerne og på verdensplan hos ca. 50% af CF-personerne. For at få cystisk fibrose skal en person som nævnt arve en CF-mutation fra både moderen og faderen. Personer med cystisk fibrose har således 2 CF-mutationer, en fra hver af sine forældre, mens raske anlægsbærere, eksempelvis forældrene, kun har én CF-mutation. Hvis en CF-person har arvet to ens CF-mutationer fra sine forældre, eksempelvis Delta F508, betegner man CF-personen som homozygot for Delta F508. Hvis CF-personen har arvet 2 forskellige CF-mutationer fra sine forældre, eksempelvis mutation W1282X fra moderen og Delta F508 fra faderen, betegner man CF-personen som compound heterozygot for W1282X og Delta F508. I lungerne medfører genfejlen, at der ikke er tilstrækkeligt med vand på overfladen af cellerne i luftvejene. Derved bliver det sekret, der naturligt dannes af de slimproducerende celler, sejt og klæbrigt. Sekretet bliver således grobund for bakterielle infektioner, fordi lungernes naturlige rensemekanisme ikke fungerer. En række af disse infektioner kan udvikle sig til kroniske lungeinfektioner, som dermed ikke kan fjernes fra lungerne igen, men kun kan søges undertrykt med intensiv antibiotikabehandling. På sigt betyder kronisk lungeinfektion et kontinuerligt tab af lungefunktionsniveau hos patienterne. En del af disse patienter vil derfor få behov for en lungetransplantation. Hos nogle personer med CF viser sygdommen sig også i form af leverproblemer. Desuden kan der være tale om nyreproblemer som følge af sygdommen og dens behandling. Den daglige behandling for patienter med CF er meget omfattende og ofte stigende med alderen og sygdommens udvikling. Fordøjelsesproblemerne behandles med tilskud af fordøjelsesenzymer ved hvert måltid. CF-diabetes behandles med insulin. Lungeproblemerne behandles generelt med lungefysioterapi og inhalationsbehandling for at bringe det seje sekret op fra lungerne. Ved kronisk infektion i lungerne desuden ved daglig inhalationsbehandling samt regelmæssige intravenøse (iv) behandlinger med antibiotika. Behandlingen sker i tæt samarbejde med Cystisk Fibrose-centrene på hhv. Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital Skejby, hvor CF-patienterne følges tæt ved ambulante kontrolbesøg, typisk 1 gang pr. måned. Faktorer der påvirker livet med CF: Sygdomsforløbet for den enkelte patient med cystisk fibrose påvirkes af flere individuelle faktorer. Det er ikke muligt at forudsige et præcist sygdomsforløb for den enkelte patient. Dels påvirkes sygdomsforløbet af de CF-mutationer (arveanlæg), som CF-patienten har modtaget fra sine forældre, dels også af en række andre forhold, herunder om CF-patienten har særlige tarmkomplikationer fra fødslen (meconium ilius), om patienten har leverproblemer og/eller CF-diabetes. Raske anlægsbærere, som har fået et CF-arveanlæg fra den ene af forældrene, men altså intet fra den anden forælder, betegnes som heterozygot med angivelse af nummeret på den pågældende mutation. For det tredje afhænger sygdomsforløbet også af hvilke typer af infektioner CF-patienten er modtagelig overfor i lungerne. Nogle infektioner er relativt lette at fjerne med tidlig og målrettet behandling, mens andre er mere komplicerede og udvikler sig til alvorli- 4 NR

5 ge kroniske infektioner. Hertil kommer, at den samme type infektion kan udvikle sig meget forskelligt hos CF-patienterne. For det fjerde har patientens egen holdning til sygdommen og engagement i behandlingen også en vis betydning for sygdomsforløbet. I amerikanske undersøgelser har det også vist sig, patientens sociale profil kan have indflydelse på forløbet. Betydningen af fundet af CF-genet Fundet af CF-genet i 1989 betød, at det ved hjælp af prænatal diagnostik (fosterundersøgelse) blev muligt at undersøge, om CF-familiernes kommende børn også ville lide af sygdommen. Det blev ligeledes muligt at tilbyde anlægsbærerundersøgelse, via en blodprøve, til alle gravide i Danmark uden kendt risiko for cystisk fibrose. Hvis begge forældre identificeres som anlægsbærere og dermed er såkaldt højrisiko-familie, kan der dernæst tilbydes fosterdiagnostik (moderkageprøve) for at undersøge, om fostret har sygdommen. Formålet med prænatal diagnostik er at finde medfødte misdannelser og arvelige sygdomme hos et foster. Ved cystisk fibrose finder det med de nuværende muligheder sted ved en moderkageprøve. Det udtagne væv undersøges, hvorefter beslutning om eventuel afbrydelse af graviditeten kan ske hurtigt og indenfor første trimester. Før det blev muligt at tilbyde prænatal diagnostik (fosterundersøgelse) til højrisiko-familier, dvs. familier med et eller flere CFbørn, valgte 83% af CF-familierne IKKE at få flere børn efter en CF-diagnose. Men efter at det blev muligt at tilbyde fosterundersøgelse, steg antallet af familier, der valgte at få flere børn, med 41%. Fosterundersøgelse tillod således CF-familierne at få flere børn uden cystisk fibrose. Også nære pårørende til CF-familier og CF-patienters partnere efterspurgte herefter mulighed for anlægsbærerundersøgelse og evt. efterfølgende fosterundersøgelse. Pilotprojekt på Rigshospitalet Kort tid efter fundet af CF-genet blev der i juni 1990 iværksat et pilotprojekt på Klinisk Genetisk Afdeling på Rigshospitalet: Screening for Carriers of Cystic Fibrosis among Pregnant Women: A Pilot Study, (Ref. M Schwartz, NJ Brandt, F Skovby, Eur J Hum Genet 1993; 1: ). Formålet var i perioden at undersøge, hvorledes gravide uden relation til og uden kendt risiko for sygdommen ville modtage et tilbud om anlægsbærerundersøgelse for cystisk fibrose gravide fik tilbud om screening/anlægsbærerundersøgelse for CF. 89% (6.599) af de gravide tog imod tilbuddet om en test for CF. De gravide kvinder blev i første omgang testet/undersøgt for CFarveanlæg ved hjælp af en blodprøve. Hvis testen var positiv, dvs. kvinden havde arveanlæg for CF, testede/undersøgte man efterfølgende også faderen ved hjælp af en blodprøve. Hvis begge forældre havde arveanlæg for CF, blev den gravide kvinde/parret tilbudt prænatal diagnostik. Pilotprojektet afdækkede 3 par, der havde risiko for at få et barn med CF. Efter genetisk rådgivning valgte alle prænatal diagnostik/fosterundersøgelse. 1 foster viste sig at have CF, og efter genetisk rådgivning valgte den gravide/parret abort. Psyko-sociale undersøgelser som opfølgning på Pilotprojektet Efter Pilotprojektets afslutning blev der iværksat en psyko-social spørgeskemaundersøgelse med titlen: 'Psychological and social impact of carrier screening for cystic fibrosis among pregnant women a pilot study'. (Ref: H Clausen et al, Clinical Genetics 1996: 49: ). Formålet var at foretage en efterundersøgelse af virkningen af at blive identificeret som anlægsbærer for cystisk fibrose. Der blev udarbejdet 2 spørgeskemaundersøgelser, som blev sendt til 160 kvinder, der havde positivt testresultat, dvs. var anlægsbærere med risiko for at få et barn med CF, og til 200 kvinder, der havde negativt testresultat, dvs. ikke var anlægsbærere, fra pilotprojektet på Klinisk Genetisk Afdeling på Rigshospitalet I den psyko-sociale undersøgelse var der især 4 centrale spørgsmål, man søgte svar på, nemlig: Gav testresultatet anledning til bekymring? Har du fortrudt, at du blev testet? Kan du huske informationen? Hvordan var den genetiske rådgivning? NR

6 Spørgsmål 1 'Gav testresultatet anledning til bekymring?' samt spørgsmål 2 'Har du fortrudt, at du blev testet?' omtales i det følgende: Forskellene i svarprocenterne mellem kvinder testet positive og kvinder testet negative var, som man på forhånd havde forventet. Udvalgte konklusioner fra den psyko-socialeundersøgelse: Den høje tilslutningsrate på 89% (6.599 ud af gravide/par) viser, at befolkningen rent faktisk ønsker at gøre brug af et tilbud om anlægsbærerundersøgelse for en alvorlig arvelig og livstruende sygdom som CF, når det er muligt. Mere end 79% af kvinderne i pilotprojektet har ikke fortrudt, at de fik foretaget en anlægsbærertest for CF. Anlægsbærerne forstod betydningen af at være 'rask' anlægsbærer, at det ikke var skadeligt for deres helbred, og det ikke øgede risikoen for andre genetiske sygdomme. På spørgsmål 1 'Gav testresultatet anledning til bekymring?' var svarmulighederne: 'Meget', 'Noget', 'Lidt', 'Slet ikke' og 'Intet svar'. Blandt kvinder, der var testet positive i pilotprojektet (dvs. var anlægsbærere med risiko for at få et barn med CF), svarede 7% 'Meget', 31% 'Noget', 50% 'Lidt', 11% 'Slet ikke' og 1% 'Intet svar'. Blandt kvinder, der var testet negative i pilotprojektet (dvs. ikkeanlægsbærere uden risiko for at få et barn med CF) svarede 4% 'Meget', 6% 'Noget', 21% 'Lidt', 68% 'Slet ikke' og 1% 'Intet svar'. Den umiddelbare reaktion hos kvinder, der var identificeret som anlægsbærere, var: Overraskelse, Shock og Bekymring. For de fleste kvinder varede bekymringen, indtil testresultatet for deres partner / mand forelå. Herefter faldt bekymringen til et niveau som før anlægsbærertesten. Der var en tendens til, at testpersonerne tog det oplyste testresultat for pålydende og således ikke huskede de udleverende oplysninger om risikoen 'falsk negative svar' ved undersøgelsen. Et falsk negativt svar ved anlægsbærerscreening kan forekomme, hvis man tester for færre mutationer end det totale antal, der kendes overhovedet. Som nævnt kender man på verdensplan nu ca cystisk fibrose-mutationer. I Danmarks forekommer kun ca af disse mutationer blandt CF-patienterne og de kendte anlægsbærere. På grund af den relativt store økonomiske udgift ved at teste for alle kendte CF-mutationer i verden, vælger man ved et nationalt screeningsprogram derfor 'kun' at teste for de mutationer, der forekommer i landet. På spørgsmål 2 'Har du fortrudt, at du blev testet?' var svarmulighederne: 'Nej', 'Ved ikke', 'Har fortrudt' og 'Svarede ikke'. Blandt kvinder, der var testet positive i pilotprojektet, (dvs. anlægsbærere med risiko for at få et barn med CF) svarede 79% 'Nej'. 16% 'Ved ikke'. 3% 'Har fortrudt'. Og 2% 'Svarede ikke'. Blandt kvinder, der var testet negative i pilotprojektet (dvs. ikkeanlægsbærere, uden risiko for at få et barn med CF), svarede 92% Nej, 6% Ved ikke, 1% Har fortrudt og 1% Svarede ikke. Risikoen for et falsk negativt testresultat ved anlægsbærerscreening kan således forekomme, hvis testresultatet er negativt ud fra det antal mutationer, man har undersøgt, og det på et senere tidspunkt viser sig, at man er anlægsbærer af en mutation, som ikke var inkluderet i testen/undersøgelsen. Det vil ikke være praktisk muligt at teste for alle CF-mutationer, fordi man fortsat finder nye mutationer. Den danske befolknings holdning til anlægsbærerundersøgelser I 2004 ønskede Cystisk Fibrose Foreningen at undersøge den almene danske befolknings holdning til et tilbud om anlægsbærerundersøgelse (screening) for alvorlig arvelig sygdom som eksempelvis cystisk fibrose. 6 NR

7 I samarbejde med CFF udarbejdede analyseinstituttet Vilstrup Univero en såkaldt telebus-undersøgelse. Formålet med undersøgelsen var især at afdække 3 centrale spørgsmål: Undersøge befolkningens holdning til en undersøgelse (via en blodprøve), der kan vise. om man bærer arveanlæg for cystisk fibrose, hvis man skal have et barn. Undersøge befolkningens holdning til, hvorvidt sundhedsvæsnet skal tilbyde undersøgelser for alvorlige arvelige sygdomme generelt, via eksempelvis en blodprøve, tidligt i graviditeten. Undersøge om befolkningen ser det som sundhedsvæsenets/ lægens ansvar at informere om mulighederne for at undersøge for alvorlige arvelige sygdomme i graviditeten, eller om befolkningen selv skal opsøge disse informationer. Inden for en kortere årrække vil det sikkert være muligt at tilbyde gravide undersøgelser for et større antal alvorlige arvelige sygdomme via eksempelvis en blodprøve tidligt i graviditeten. Mener du, at undersøgelser for alvorlige arvelige sygdomme er noget, der skal tilbydes gennem det danske sundhedsvæsen? Eller mener du, at det ikke skal tilbydes? Blandt befolkningen af personer 15 år+ svarede 82 %, at det skal tilbydes gennem det danske sundhedsvæsen og 10%, at det ikke skal tilbydes. Blandt kvinder i alderen år svarede 83%, at det skal tilbydes gennem det danske sundhedsvæsen og 12%, at det ikke skal tilbydes Spørgsmål 2 Telebus-undersøgelsen tog udgangspunkt i gennemførte interviews fordelt på 2 målgrupper: interviews med et repræsentativt udsnit af personer 15 år+ i Danmark 300 interviews med kvinder i alderen år. Fra førstnævnte målgruppe sammenlagde man 189 interviews med den anden målgruppe, således at der i alt blev foretaget 489 interviews med kvinder i alderen år. Herved var det muligt at afdække dels almen befolkningens holdning til spørgsmålene, samt synspunkter i gruppen af kvinder i den fødedygtige alder år. Data i den første målgruppe var vægtet til repræsentativitet på parametrene køn, alder og geografi. Udvalgte spørgsmål i befolkningsundersøgelsen: Spørgsmål 1 Mener du, at gravide selv skal betale for denne type undersøgelser? Eller mener du, at undersøgelserne ikke skal koste noget? Eller mener du, at der skal være delt betaling mellem sundhedsvæsnet og de gravide? Blandt befolkningen af personer 15 år+ svarede 73%, at det ikke skal koste noget og 17%, at der skulle være delt betaling. Blandt kvinder i alderen år svarede 65%, at det ikke skal koste noget og 28%, at der skulle være delt betaling. Spørgsmål 3 Mener du, at sundhedsvæsenet/lægen skal informere gravide om mulighederne for at undersøge for alvorlige arvelige sygdomme? Eller mener du, det er op til den gravide selv at finde disse informationer og selv bede lægen om undersøgelse? Blandt befolkningen af personer 15 år+ svarede 91%, at det er sundhedsvæsenet/lægen, der skal informere om dette, og 5%, at det er op til den gravide selv at finde disse informationer. NR

8 Spørgsmål 5 Blandt kvinder i alderen år svarede 93%, at det er sundhedsvæsenet/lægen, der skal informere om dette og 6%, at det er op til den gravide selv at finde disse informationer. Spørgsmål 4 Går du ind for fri abort? Blandt befolkningen af personer 15 år+ svarede 75% JA, 14% JA- DELVIS og 8% NEJ. Blandt kvinder i alderen år svarede 80% JA, 12 % JA-DELVIS og 8% NEJ. Udvalgte konklusioner fra befolkningsundersøgelsen 2004: Over 80% af den danske befolkning ønsker, at sundhedsvæsenet skal tilbyde undersøgelser for alvorlige arvelige sygdomme, via eksempelvis en blodprøve, tidligt i graviditeten. Ville du selv tage imod en undersøgelse via en blodprøve der kunne vise, om du bærer arveanlæg for cystisk fibrose, hvis du skulle have et barn? Over 90% af den danske befolkning ser det som sundhedsvæsenets/lægens ansvar at informere om mulighederne for at undersøge for alvorlige arvelige sygdomme i graviditeten. Blandt befolkningen af personer 15 år+ svarede 69% JA og 22% NEJ. Blandt kvinder i alderen år svarede 71% JA og 22% NEJ. Ca. 70% af den danske befolkning vil tage imod et tilbud om undersøgelse, via en blodprøve, der kan vise, om de bærer arveanlæg for cystisk fibrose, hvis de skal have et barn. Skattefri bidrag i 2010 CF-foreningen er godkendt i henhold til Ligningslovens 8 A og 12. stk. 3 (iht. seneste Told-skat-cirkulære nr ) Dette betyder bl.a., at gaver til CF kan fratrækkes den skattepligtige indkomst. I indkomståret 2010 kan man fratrække kr., og som hidtil kan man ikke fratrække de første 500 kr. CF-foreningen er også godkendt efter Ligningslovens 12, stk. 3 til at modtage løbende ydelser gavebreve med fradragsret for gavegiveren og kan endvidere modtage testamentariske gaver uden at betale arveafgift. Modtag s med opdateringer på cff.dk Gratis abonnement på nyhedsmails fra cff.dk CF-Foreningen tilbyder at sende nyheds- s direkte til brugerne, når der er nyheder og opdateringer på websiden. Klik ikon 'Nyhedsmails' på cff.dk, hvor du kan: Tilmelde dig 'Nyhedsmails' Ændre din adresse til 'Nyhedsmails' Afmelde 'Nyhedsmails' 8 NR

9 Anlægsbærerscreening for CF Cystisk Fibrose Foreningens holdning og mål Siden genet for den alvorlige arvelige sygdom Cystisk Fibrose (CF) blev fundet i 1989, har det været muligt at kunne tilbyde alle gravide en anlægsbærertest for CF og dermed give kommende forældre mulighed for et reelt valg, hvorvidt de ønsker at sætte et barn i verden med denne arvelige og livstruende sygdom eller ej. Alligevel tilbydes CF-gentest (og mulighed for efterfølgende fosterundersøgelse) fortsat KUN til såkaldte høj-risikofamilier, dvs. familier med allerede kendt forekomst af CF. I Sundhedsstyrelsens publikation 'Information til gravide Risikovurdering og fosterdiagnostik' (2004) er bl.a. anført følgende: Alvorlige arvelige sygdomme er sjældne, og som regel kan man kun undersøge for dem, hvis nogle i familien allerede er ramt fx muskelsvind, blødersygdom og Huntingtons Chorea. Man kan dog undersøge for cystisk fibrose, men du vil ikke rutinemæssigt blive tilbudt denne undersøgelse. CF-Foreningen finder det diskriminerende og uetisk overfor befolkningen, at tilbud om CF-gentest kun gives til høj-risikofamilier at familier først skal udsætte deres børn og familie for CF, før de informeres om, at det er muligt at foretage CF-test i efterfølgende graviditeter, så de dermed kunne få reel mulighed for at undgå denne sygdom hos deres kommende barn. CF-Foreningen ser det som befolkningens ret at få TILBUDT viden om og adgang til eksisterende muligheder for forebyggelse af den arvelige og alvorlige sygdom cystisk fibrose ved anlægsbærertest af gravide / forældrepar, ledsaget af tilbud om genetisk rådgivning. CF-Foreningen ser det som sundhedsvæsenets / lægens ansvar at informere om mulighederne for at undersøge for alvorlige arvelige sygdomme i graviditeten, herunder cystisk fibrose og derved give den gravide/parret mulighed for at træffe et frit informeret valg om, hvorvidt de ønsker, at et kommende barn skal fødes med denne livstruende sygdom. CF-Foreningen finder ikke, at anlægsbærertest og fosterdiagnostik i forbindelse med cystisk fibrose handler om at udrydde handicappede, men alene er et middel til at undgå den alvorlige arvelige sygdom, hvis den gravide / parret ønsker dette. 'Samfundet' skal til enhver tid respektere den gravides/parrets beslutning, også selv om de vælger at føde et barn med cystisk fibrose, hvor andre ville have valgt anderledes. - Vedtaget gentagne gange siden 1992 på Cystisk Fibrose Foreningens årlige generalforsamlinger. NR

10 Original medicin, kopimedicin og parallelimporteret medicin CF-patientfamilier oplever sommetider at få udleveret samme type medicin med forskellige navne. CF-Foreningen får derfor jævnligt spørgsmål om, hvad de forskellige betegnelser på medicinprodukterne betyder, og hvilken forskel der er på disse begreber. Vi gennemgår derfor i det følgende disse emner. AF ERIK WENDEL Et originalt medicinprodukt Et originalt medicinprodukt er populært sagt den første udgave/version af et nyt unikt medicinalprodukt, der sendes på markedet. Når de såkaldte R&D medicinalvirksomheder (Research and Development) som eksempelvis Novartis, Glaxo, Pfizer, Roche og Solvay udvikler et nyt unikt medicinalprodukt, sker det stort set altid under patentbeskyttelse. En patentbeskyttelse gælder i 20 år med mulighed for en mindre forlængelsesperiode, og man ansøger om patentbeskyttelse tidligt i forsknings- og udviklingsfasen af produktet. Patentbeskyttelsen betyder, at virksomhedens forskning, udvikling og salg af produktet er lovmæssigt beskyttet mod, at andre virksomheder kan stjæle idéen eller kopiere produktet. Patentbeskyttelse er især vigtig for udvikling af medicinalprodukter, fordi forskning og udvikling af ny medicin er forbundet med meget store udviklingsomkostninger. Det koster typisk i størrelsesordenen ½ til 1 milliard kroner at udvikle et nyt lægemiddel. Hvis medicinalvirksomhederne ikke havde mulighed for patentbeskyttelse, ville ingen virksomheder beskæftige sig med forskning og udvikling af ny medicin, fordi risikoen for økonomiske tab ville være for store. Man skønner generelt, at kun 1 ud af 10 potentielle nye produkter bliver færdigudviklet og godkendt som lægemidler. Mange produkter må opgives i udviklingsfasen, fordi man ikke kan dokumentere den håbede behandlingseffekt af medicinen, eller fordi man opdager, at den har utilsigtede bivirkninger. Når et medicinalprodukt er godkendt til markedsføring (salg til forbruger/patienter), resterer der typisk 10 år af patentbeskyttelsesperioden. I denne periode har patentindehaveren 'eneret' på salg af produktet. Andre medicinalvirksomheder må ikke kopiere produktet eller markedsføre varianter, der ligger meget tæt op ad det patentbeskyttede produkt. Originalproduktet har således en særstilling på markedet, og prisen på produktet er derfor relativ høj i denne periode. Generisk medicin (kopimedicin) Generisk medicin, også kaldet kopimedicin, er produktion af medicin, hvor patentbeskyttelsen på originalproduktet er udløbet. Når patentbeskyttelsesperioden udløber, har andre såkaldte generiske producenter (kopiproducenter) dermed lov til at kopiere det aktive (det behandlende) stof fra originalproduktet og bruge det i sammensætningen af deres egen variant (kopi) af medicinen. Generiske producenter forsker ikke i udvikling af nye unikke medicinalprodukter. Generiske medicinalprodukter markedsføres under et andet navn end originalproduktet, fordi originalproduktets navn typisk er registreret som et varemærke, og det må derfor ikke bruges af andre. Betaling for medicinprodukter kommer typisk/ofte fra det offentlige (landets Regioner), og i Danmark har man for at begrænse de offentlige sundhedsudgifter fra politisk hold besluttet, at apoteket altid skal tilbyde forbrugerne/patienterne det billigste produkt på markedet, og Lægemiddel- 10 NR

11 styrelsen yder derfor kun tilskud til det til enhver tid billigste produkt på markedet. Når et originalprodukt er under patentbeskyttelse, sælges det til en relativ høj pris i patentbeskyttelsesperioden og med særligt tilskud fra Lægemiddelstyrelsen. Når patentbeskyttelsesperioden udløber, vil de generiske producenter typisk fremstille deres egne kopier af originalproduktet og sælge dem til en væsentlig lavere pris end originalproduktet. Dette er muligt, da kopiproducenterne jo ikke har haft udgifter til forskning og udvikling af kopiproduktet, men blot har kopieret originalproduktet. Man kan som forbruger altid vælge at få et originalprodukt frem for et kopiprodukt, men da Lægemiddelstyrelsen som nævnt kun yder tilskud til det billigste produkt på markedet, skal man selv betale en eventuel prisforskel mellem originalproduktet og kopiproduktet. Eksempelvis blev originalproduktet Zitromax i sin tid udviklet som et nyt unikt antibiotikum under patentbeskyttelse af medicinalvirksomheden Pfizer. Zitromax er det registrerede varemærke (markedsnavn) for medicinen. Det aktive (det behandlende) stof i Zitromax er Azithromycin. Zitromax blev i 2002 introduceret ved behandling af kronisk pseudomonas lungeinfektion ved cystisk fibrose, og mens Zitromax var dækket af patentbeskyttelse, fik alle patienter udleveret Zitromax, når lægen udskrev en recept på medicinen. Da patentbeskyttelsen senere udløb, begyndte en række generiske virksomheder at producere hver deres variant (kopimedicin) af Zitromax. Som eksempler kan nævnes: Azithromycin fra firmaet Hexal, Azithromycin fra firmaet Ratiopharm, Azithromycin fra firmaet Sandoz og Azithromycin fra firmaet Teva. Alle de generiske varianter (kopiprodukter) indeholder det aktive stof Azithromycin, mens de øvrige tilsætningsstoffer i medicinen varierer fra producent til producent. Alt i alt betyder dette, at patienterne nu får udleveret medicin med stoffet Azithromycin fra den billigste producent på markedet. Hvis originalproducenten Pfizer vælger at have markedets billigste pris, er det originalproduktet Zitromax, der udleveres fra apoteket. Hvis det derimod er en kopiproducent, der har den laveste pris på markedet, er det dette kopiprodukt, der udleveres. Parallelimporteret medicin Parallelimporteret medicin er import af originalprodukter fra andre EU lande uden om originalproducentens distributionssystem. Det kan således være salg af medicin i Danmark, der oprindelig var bestemt for f.eks. det græske, polske eller spanske marked. En parallelimportør er en handelsvirksomhed, der køber og sælger medicin, mens virksomheden typisk hverken producerer eller udvikler medicin. Parallelimporteret medicin må ikke sælges i den originale pakning fra det oprindelige modtagerland. Medicin skal forsynes med label og vejledende forbrugerinformation målrettet til det land, hvor medicinen skal forbruges. Det er derfor, man kan opleve at få udleveret medicin, hvor teksten på originalindpakningen er skrevet på eksempelvis spansk. Indpakningen er efterfølgende forsynet med en label med dansk tekst og vedlagt en dansksproget såkaldt indlægsseddel. Muligheden for parallelimport af medicin skyldes EU's bestemmelser om det såkaldte 'indre marked'. Det 'indre marked' er et centralt begreb i EU. Formålet med det 'indre marked' er at fjerne alle hindringer for den frie bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital mellem EU medlemslandene. Derved øger man muligheden for økonomisk vækst. Hertil kommer, at varerne frit kan bevæge sig over landegrænserne, og prisniveauet bliver tilnærmelsesvis ens i hele Unionen til gavn for forbrugerne. Salg af medicin i EU følger dog ikke reglerne om det 'indre marked' på helt samme måde som salg af andre varer. Det skyldes, at samfundsøkonomierne i en række medlemslande, eksempelvis Grækenland, Spanien og senest en række af de nye EU medlemslande i det tidligere Østeuropa, ikke er så stærke som de 'gamle' medlemslande i EU (UK, Frankrig, Tyskland, Holland, Danmark, Luxembourg, Italien Sverige etc.) Man har fra politisk side derfor besluttet, at medicinalvirksomhederne skal sælge deres medicin i de økonomisk mindre velstående lande til en reduceret pris, sammenlignet med prisen, som den samme medicin sælges til i de økonomisk mere velstillede lande. Dette giver parallelimportørerne mulighed for at opkøbe store varepartier af medicin bestemt for forbrugerne/patienterne i eksempelvis Polen, Grækenland eller Spanien til en pris, der er væsentlig billigere end det, medicinen koster i eksempelvis Danmark. Parallelimportørerne sender herefter medicin, der er købt i Grækenland, til Danmark, hvor den sælges til en pris, der er ganske lidt under den pris, som medicinen normalt koster i Danmark. Dette er muligt, fordi medicinen, når den er ankommet til Grækenland, ikke længere bliver betragtet som varer, der er solgt under en særordning. Medicinen bliver nu opfattet som varer på linje med sko og bukser og dermed underlagt EU regler om fri bevægelighed af varer i det 'indre marked'. Parallelimportørerne kan hævde, at det danske samfund sparer mange penge ved salg af parallelimporteret medicin. Det er også korrekt, at samfundet sparer derved. Prisen på parallelimporteret medicin er typisk nogle få kroner lavere end listeprisen på produktet i Danmark. Dermed skal apoteket udlevere det billigste medicinalprodukt til patienten. Man skal dog være opmærksom på, at parallelimportøren opnår en ikke ubetydelig økonomisk gevinst ved at benytte EU-reglerne om det 'indre marked' til at købe medicinen billigt i de mindre velstående EU lande og sælge den til højere pris i de mere velstående EU lande. NR

12 CF-genet 20 år i år På den seneste nordamerikanske CF-konference i Minneapolis oktober 2009 blev denne begivenhed fundet af CF-genet Delta F508 markeret. En af hovedaktørerne i forskningsarbejdet holdt et af åbningsforedragene. Navnkundige Dr. Francis S. Collins, som var den ene af "forskertrioen", som 25. august 1989 kunne meddele til verden, at nu var det ganske vist CFgenet var 'klonet', var en realitet. Endnu er der mange blandt kongresdeltagerne, som tydeligt husker dagen, en begivenhed, som alle, der var involveret i CF, i måneder og år havde set frem til og utålmodigt ventet på. Kongresdeltagere i de yngre årgange lytter og lærer og er klar over, at det var noget stort, der skete dengang i I Danmark havde man allerede oplevet lidt af denne stemning, da arvebiolog Hans Eiberg, Panuminstituttet sammen med børnelægen Kjeld Schmiegelow i 1985 meddelte, at nogle familiestudier udført i Danmark pegede i retning af, at CF-genet skulle findes på kromosom nr. 7. To år senere var engelske professor Bob Williamson meget tæt på genet, og efter endnu to år blev det så endelig påvist og bekræftet af de tre genfindere, Lap-Chee Tsui og John R. Riordan. Canada og Francis S. Collins, USA (www.cff.dk / Infomateriale / Artikeloversigt / Genteknologi: CF-Genet er fundet ). Francis Collins fortsatte sin karriere inden for genforskning, blev direktør for National Human Genome Research Institute og dermed en ledende person i kortlægningen af menneskets genom. Senest er han i 2009 udpeget til direktør for NIH, the National Institutes of Health. 12 NR

13 det en dag vil lykkes at kurere CF. Hans kolleger bidrager gerne til billedet af denne spændende person ved at tilføje, at han udover genforskning og guitarspil også er passioneret Harley Davidsonkører og senest har skrevet og udgivet bogen "The Language of God". Collins' 2009-foredrag var et tilbageblik over tiden før genfundet, IN THE PRE-GENOME ERA, hvor han ledte efter "nålen i høstakken", om den glade dag 25. august 1989, som trioen fejrede på Lap-Chee Tsui's kontor med et glas, og hans løfte om en god CF-fremtid, udtalt på 'bredt' amerikansk: BUT YOU AIN'T SEEN NOTHIN' YET!! Francis Collins er en spændende person, en inspirerende taler og med udpræget humoristisk sans. Igennem årene har han ved flere lejligheder været hentet til hvervet som key-note speaker ved de nordamerikanske CF-konferencer og har der forlængst afsløret, at han også er en glimrende musiker (spiller guitar i et rockband) og sangskriver. For nogle år siden hørte vi ham synge sangen DARE TO DREAM en sang Francis Collins har skrevet om håbet om, at Han afsluttede foredraget med at synge og spille DARE TO DREAM, ledsaget af et kor på kongresdeltagere, som sang med på omkvædet videolink via Francis S. Collins' 2009-foredrag kan ses og høres på / Plenary Archive. hwt NR

14 Sådan søger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste UDARBEJDET AF SOCIALRÅDGIVER GITTE MADSEN Medlemmer af Cystisk Fibrose Foreningen (CFF) kan rekvirere et udkast til ansøgning, hvor de konkrete merudgifter kan indsættes. Det fås ved henvendelse til CF-Foreningens sekretariat. CF-Foreningens socialrådgiver Gitte Madsen kan kontaktes, såfremt der er behov for hjælp til at udforme den konkrete ansøgning. Denne indledende side bruges, når sagsbehandler ikke kender sygdommen, ved senere opfølgninger på merudgiftsydelsen/tabt arbejdsfortjeneste kan den måske undværes. Cystisk Fibrose (CF) er en alvorlig kronisk lidelse, der skyldes en genfejl i de slimproducerende kirtler i kroppen. Sygdommen kan ikke helbredes. Det gen, som er muteret ved CF, kontrolle-rer produktionen af et protein, som har betydning for transporten af salte og vand over celle-membraner overvejende i lunger og i fordøjelsessystemet. På grund af denne fejl har CF-patienter for lidt væske i sekretet, hvilket fører til sej, klæbrig slim i luftveje og tarme. Genfejlen medfører for langt hovedparten af patienterne tillige kraftig udskillelse af sved og salt gennem huden. I fordøjelsessystemet forårsager den arvelige fejl, at de enzymer, der skal sikre at føden nedbrydes og optages, ikke kommer ud i tarmen, og CF patienter skal derfor indtage fordøjelses-enzymer med hvert måltid. Optagelse af proteiner og fedtstoffer fra maden er på trods heraf utilstrækkelig, hvilket resulterer i dårlig trivsel og behov for ekstra kost og vitamintilskud. Diætisten på det behandlende CF center beregner det konkrete behov for ekstra energiindtag for den enkelte patient, beregningen bør justeres hvert andet år så længe barnet/den unge vokser. Den alvorligste del af sygdommen er lungeproblemerne, idet det seje sekret er grobund for bakterier. Dette medfører hyppige lungeinfektioner, som man søger at bekæmpe med antibiotika, der indtages gennem munden, ved inhalation, eller intravenøst. CF-patienter skal derfor til månedlige ambulante hospitalskontroller, ligesom der også kan være tale om indlæggelser. I forbindelse med diagnosen og opstart af behandling er der behov for, at begge forældre deltager ved kontrolbesøg, ligesom der i forbindelse med den årlige vurdering af barnet/den unges status i forhold til sygdommen eller ved svære infektioner, ændret infektionsmønster, forværring evt. ved optræden af kroniske infektioner o.l. kan være behov for, at begge forældre deltager ved kontrol besøgene. Der skal udføres en krævende hjemmebehandling for at bringe det seje slim op fra luftvejene. Dette gøres ved flere gange dagligt at inhalere bl.a. slimløsnende midler. Der anvendes desuden lungefysioterapi ved hjælp af PEP-maske. Ved lungeinfektioner behandles derudover med antibiotika. I forhold til (navn) betyder det at: Nævn eksempler på særlige forhold, der gør sig gældende for netop dit barn, som f.eks.: A har i de seneste måneder fået mange kraftige antibiotika kure, der medfører diarre og dermed behov for ekstra vask af undertøj, og ekstra indkøb af undertøj. A har i de seneste måneder været indlagt i følgende perioder: A sveder meget, særligt om natten, hvorfor der må skiftes sengetøj oftere hos hende, end hos resten af familien. Det er ligeledes nødvendigt at udskifte dynen ca. en gang om året. 14 NR

15 Opgørelse over merudgifter på månedsbasis (der er tale om eksempler, du skal selv indsætte de ting, der er relevante for dig) AF GITTE MADSEN KOST: MERUDGIFTER TIL MEDICIN Vi har merudgifter til medicin med kr. om året A har p.t. medicinbevilling til B Apotek, hvilket vi ønsker at fortsætte med eller Vi køber betaler selv for medicinen på apoteket, hvorfor vi ønsker beløbet indregnet i den månedlige merudgiftsydelse Diætisten på CF-centret på Rigshospitalet/Skejby har opgjort A's behov for merudgifter til kost til x kr. om måneden KØRSEL TIL BEHANDLING A er til kontrol på RH/Skejby 1 gang om måneden, hvor der hver gang køres x km, i alt x km pr. måned (NB: er der mere end 50 km til behandlende center, skal regionens kørselskontor dække udgiften) A går til tandlæge på Frederiksberg (Sofus Francks Vænge 30), hun er henvist hertil af Rigshospitalet, idet denne tandklinik bruger sterilt vand. A er til tandlæge ca. 6 gange om året, hvor der hver gang køres x km, i alt x km pr år, svarende til x km pr måned Der køres til apotek ca. 2 gange om måneden for at hente medicin m.m., hver gang køres x km, i alt x km pr måned Det samlede kørselsbehov pr. måned er dermed x km pr måned. P-AFGIFT Vi betaler P-afgift ved besøg på Rigshospitalet/Skejby. Der er udgifter på x kr., pr. måned HOSPITALSINDLÆGGELSER (Skriv det kun på, hvis du regner med at dit barn skal indlægges og i givet fald hvor meget, eller aftal evt. at du kan vende tilbage, hvis der bliver tale om indlæggelser) Når A er indlagt til behandling, har vi merudgifter til ekstra transport, angiv hvor meget ekstra kost, angiv hvor meget overnatning, angiv beløb børnepasning (af søskende), angiv hvor meget EKSTRA BLEER A har på grund af sin sygdom meget afføring. A bruger i gennemsnit 4 bleer (dit behov er måske anderledes, så skriver du det) mere end jævnaldrende børn pr. dag. 1 ble koster i gennemsnit y kr., merudgiften bliver derfor 4 x 30 x y kr. : EKSTRA TØJ (der er tale om eksempler, du har måske andre eksempler) A bruger ekstra undertøj, pga. hyppige diareer, anslået til A bruger ekstra tøj pga. ekstra slid ved vask, anslået til A bruger ekstra tøj pga. misfarvning/pletter fra medicin, anslået til A bruger ekstra tøj/sokker pga. saltafsondringer, anslået til A bruger ekstra fodtøj (støvler, sandaler, sko) pga. saltafsondringer, anslået til A bruger ekstra tøj og sko pga. sved og saltudskillelse i forbindelse med fysiske aktiviteter, sport m.m. EKSTRA VASK (nævn kun de ting, der er relevant for dig) Vi har ca. x vaske ekstra om ugen, det drejer sig om: Vask af dyne 1-2 gange om mdr., vask af sengelinned, håndklæder og vaskeklude, vask af undertøj, vask af tøj, der sidder tæt på kroppen, vaskeklude, stof bleer samt viskestykker til rengøring af medicin udstyr I alt x vaske ekstra pr. måned EKSTRA TØRRING af tøj Det meste tørres i tørretumbler, noget kan dog tørres ude om sommeren. (igen kun et eksempel) I gennemsnit x gange tørring ekstra pr. måned EKSTRA UDSKIFTNING AF DYNE/PUDE (skriv det på, hvis det er relevant for dig, samt antal) AFLASTNING Vi har behov for aflastning med x timer om måneden pga. de ekstra opgaver i forbindelse med A's sygdom. Vi bruger hver dag x timer på behandling, og har derudover ekstra opgaver i forbindelse med (nævn eksempler) NR

16 Vi vil gerne have aflastningen i form af (fortæl om det drejer sig om pasning af barnet, praktisk bistand i hjemmet som f.eks. rengøring) Vi har desuden brug for tilskud til barnepige, når vi skal i byen (og måske også i andre situationer, så nævn dem), i alt x timer om måneden. Hvis A ikke havde cystisk fibrose, kunne vi bruge en stor skolepige, men vi er nødt til at bruge en ansvarlig voksen person. Vi vurderer merudgiften til at være 50 kr. i timen (forskellen mellem aflønning af en voksen 110 kr. i timen minus almindelig barnepigetakst 70 kr. i timen, koster en barnepige mere/mindre, hvor du bor, skriver du det beløb). Herudover kommer flere små udgifter så som: Telefonudgifter ved opringninger til RH/Skejby, el og vand til drift af behandlingsudstyr, affaldsposer, éngangs vaskeklude, opvaskemiddel, cremer til rød numse, pletfjerner, hagesmække, savlesmække, vand og sæbe der bruges på de mange ekstra bade og rengøring, slibning af møbler pga. medicinpletter, anslået 100 kr. pr. måned. Evt. ekstra skraldespand/pose DIVERSE UDGIFTER (medtag kun det, der er relevant for dig) Behov for kompensation af tabt arbejdsfortjeneste (der er tale om eksempler, du skal selv indsætte de ting, der er relevante for dig) A må ikke komme i dagtilbud pga. risikoen for infektioner, hvorfor jeg/vi har brug for tabt arbejdsfortjeneste på fuld tid A kan kun holde til at være i dagtilbud i x timer om dagen, hvorfor jeg/vi har brug for at kunne passe hende i hjemmet y timer om ugen Ekstra arbejde i forbindelse med måltider (beskriv hvilke opgaver du har, og hvor lang tid de tager) Instruktion af skole/dagtilbud/venner/familie m.m. i hjælp til barnet i forbindelse med måltider m.m. (beskriv konkret hvad du gør og hvor ofte) A har mange sygedage pga. CF, hvor hun ikke kan passes ude, hvorfor jeg/vi har brug for at kunne passe hende hjemme på sådanne dage Jeg/vi har behov for tabt arbejdsfortjeneste med X timer om ugen. Vi har følgende ekstra opgaver i forbindelse med A's sygdom: Daglig behandling (beskriv hvilken behandling du giver, og hvor lang tid den tager) Ekstra vask m.m. (beskriv hvad du gør og hvor ofte) Ambulante kontroller (hvor tit, hvor lang tid tager det, skal en eller begge forældre med) Indlæggelser (hvor tit, hvor længe, hensynet til resten af familien, herunder andre børn). 16 NR

17 Medlemsaktiviteter til fordel for CF Loppemarked i Vesløs De har gjort det igen skabt en stor succes til fordel for CF. Imponerende hvad der er muligt, når det sker i hænderne på så energiske personer som Conny og Esben Bak, forældre til Jeppe (CF), 9 år. Familiens bopæl er Frøstrup i Thy, men det er det gamle cementstøberi i Vesløs, tæt ved Frøstrup, som er rammen om familiens loppemarkedsarrangementer. Deres første loppemarked fandt sted i 2007, hvorefter familien Bak kunne sende kr. til CFF, heraf kr. øremærket til forskning. I det tidlige forår 2009 meddelte Conny, at et nyt loppemarked skulle løbe af stablen lørdag 16. maj. Og det er et meget stort arbejde, der går forud for arrangementet. Via familiens lokale netværk og med stor hjælp fra den øvrige familie og ved flittig brug af lokalpressen får Bak-familien så mange effekter foræret og samlet ind i området, at de på selve dagen kan skabe en imponerende flot omsætning til fordel for CF. stort, at de bagefter kunne sende kr. til CFF, heraf kr. øremærket til forskning. Loppemarkedet er velbesøgt på dagen, og hele familien og vennekredsen er i sving, inkl. Jeppe, som passer boden med CF-kampagnetrøjer og lillebror Mads på 6 år. På dagen sælges også lotteri, vafler, sodavand, is, pølser, kaffe og kage. I 2009 blev salget så Og ikke alene nyder CF-bekæmpelsen godt af pengene, der kommer ind. Loppemarkedet er også et vigtigt bidrag i oplysningsarbejdet, da Conny og Esben stiller sig selv og børnene til rådighed for omtale i pressen, som i detaljer derfor kan berette om Jeppe's behandling på Skejby Centret og om den daglige hjemmebehandling med enzymer, inhalationer, PEP-maske osv. Under forberedelserne var Conny gravid, og Thy-området kender derfor også til fosterundersøgelse, anlægsbærertest og moderkageprøve og om det barn, de ventede, og som familien fortalte var rask anlægsbærer ligesom Mads. Umiddelbart efter loppemarkedet hørte vi i CFF med stor bekymring, at Conny måtte indlægges på hospitalet og skulle blive der, indtil fødslen fandt sted. Heldigvis gik alt godt, og lillebror Esben så dagens lys d. 9. juni. En stor tak for hele familiens store indsats og for det flotte resultat til fordel for CFF. hwt NR

18 Årsberetning 2008 Formand Bjarne Hansen indledte Generalforsamlingen med følgende mindeord: Desværre døde for ikke så længe siden Lone Kristensen, CF-patient, som afgik ved døden den 22. marts Lone blev indvalgt i CF-bestyrelsen i 1992, og alle, der lærte hende at kende, vil huske en glad pige - med et stort smil og en kvik bemærkning - og som brændte for CFsagen. Lone blev 48 år. I 2008 mistede vi også læge Peter Steen Pedersen, som var medlem af CF-Foreningens bestyrelse i årene 1987 til PSP, som han oftest blev tiltalt, blev 64 år og var i længere tid plaget af sygdom, og den 8. november 2008 måtte PSP give op og sov stille ind. Ved Peter Steen Pedersens død har CF-patienterne, som er tilknyttet CF-Centret på Rigshospitalet, mistet en fremragende læge med et mangeårigt kendskab til og dyb indsigt i deres sygdom. Men CF'erne og deres pårørende mistede også en sand ven, som altid mødte dem med et stort smil og en aldrig svigtende humoristisk bemærkning. Derefter aflagde formanden ÅRSBERETNING blev atter et meget aktivt år for Cystisk Fibrose Foreningen og en række aktiviteter for medlemsfamilier blev gennemført. For mig var det særligt glædeligt, at Skilejren for CF-børn i alderen år i 2008 kunne gennemføres, ikke mindst takket være frivilligt arbejde. Vore 5 frivillige lejrledere brugte atter en uge af egen ferie på at gennemføre lejren i Alpe d'huez, hvortil kommer et ikke ringe forberedelsesarbejde før afrejsen. Sponsormidlerne til skilejren i 2008 var beskedne, og bestyrelsen har vedtaget, at lejren skal gennemføres fremover også selv om det ikke skulle vise sig muligt at få tilstrækkelige sponsormidler så må CF- Foreningen trække på vore egne midler. CF-familiekurset november 2008 var atter et stort arrangement med et omfangsrigt program. Familier, som ikke tidligere har været på dette kursus, men som måske overvejer at deltage, kan læse nærmere om dette på CF-websiden, hvor hele kursusforløbet i 2008 er fyldigt omtalt. I foråret blev der også med støtte fra Handicappuljen afholdt 4 Temamøder landet over, arrangeret af vor socialrådgiver Gitte Madsen om beregning af merudgifter til børn og unge med CF. Også CF-foreningens tilbud til patienter og familier om Socialrådgiverassistance bliver flittigt benyttet og viser os klart, at dette er en funktion, der er stort behov for at opretholde. Fundraising og oplysning CF-julemarked i Helligåndshuset er en mangeårig tradition i CF-Foreningen. I 2008 blev det afholdt for 27. gang, og årets resultat var et smukt overskud til CF-arbejdet på kr. Tak til de mange, som ved gaver til boderne og frivilligt arbejde både før og under julemarkedet bidrager til denne store hjælp til CF-bekæmpelsen. Takket være frivilligt arbejde blev det muligt at organisere et CF-vagthold ved Roskilde Festival, som indbragte kr. til CFF. I 2008 fandt desuden endnu en mangeårig tradition sted, da Hillerød-foreningen atter arrangerede JAZZTELT på Hillerød Kræmmermarked. Efterfølgende sendte CFlokalforeningen i Hillerød kr. til CF- Foreningen. Flere hundrede spinning-entusiaster deltog i august i Silkeborg Fitness Centers 'Open Air 2008' arrangement med 6 timers spinning til fordel for bekæmpelsen af Cystisk Fibrose. Initiativtagere til dette var Peter Mouritzen og hans familie, og dagen indbragte kr. til CF-Foreningen og resulterede også i megen PR-omtale. Deltagelse i cykelarrangementerne Ritter Classic og Tøserunden har også bidraget til oplysningsarbejdet i Vi er glade for, at så mange stillede op og kørte for CF i vore cykeltrøjer og dermed har hjulpet med at udbrede kendskabet til cystisk fibrose. Også CF-websiden er et vigtigt led i oplysning om sygdommen. Tak til sponsorerne, som hjælper os med driften af denne side. 18 NR

19 Lokalafdelinger 2008 var også året, hvor vi ændrede vedtægterne derhen, at lokalafdelinger kunne oprettes, og at lokalafdelingerne selv kan udpege et medlem til foreningens bestyrelse i hver af de 5 regioner. Der er nu oprettet lokalafdelinger i Regionerne Sjælland, Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland, og vi har fået 4 nye bestyrelsesmedlemmer repræsenterende disse regioner. Vort ønske med disse afdelinger er at styrke medlemsdemokratiet, og vi håber på et godt samarbejde med de nye bestyrelsesmedlemmer. Der blev også stiftet en lokalafdeling i Region Hovedstaden af en gruppe, som havde fælles interesse i emnet transplantation. Men det viste sig hensigtsmæssigt at udbrede dette emne til at være landsdækkende, hvorfor de transplantationsinteresserede nu indgår i en arbejdsgruppe herom under CFF. Deres første aktivitet er opbygning af en webside om transplantation: Vi opfordrer derfor CF-familier i Region Hovedstaden til at overtage og drive lokalafdelingen i Hovedstaden efter de oprindelige hensigter i henhold til "Forretningsorden for lokalafdelinger". Lokalafdeling "CF-Midtsjælland" har for året 2008 bidraget til CFF med indtægt på kr. fra deres arbejde ifm. DSB- Østtællingen. Der har også været afholdt og er planer om flere informations- og oplysningsaktiviteter i Regionerne Nordjylland og Syddanmark. I vor trykte årsberetning vil lokalafdelingerne omtale deres virke og funktion. Vi håber på fortsat udvikling i lokalafdelingernes hjælp til CFF både mht. oplysningsarbejdet om CF og om organdonation og også gerne hjælp til fundraising. Årsberetning 2008 Forskning videnskabelige præsentationer I 2008 støttede CFF efter ansøgning 23 danske videnskabelige arbejder, som blev præsenteret på de to årlige CF-konferencer i henh. Europa (European CF Conference, arrangeret af European CF Society) og i USA (North American CF Conference, arrangeret af den amerikanske CF Foundation). Økonomi CF-Foreningens regnskab 2008 blev det bedste nogensinde, og vi er dybt taknemlige for de midler, vi modtog fra boet efter Agnes Marianne Anna Hansen og fra boet efter Gurli Marie og Jørgen Jensen. Det betyder, at Foreningens egenkapital nu er på næsten 3,5 mill. kr. imod 1,3 mill. kr. sidste år. Vi har også fået revisionens rapport og kan glæde os over, at revisors konklusion er: Vi vil forsyne årsrapporten med en revisionspåtegning uden forbehold eller supplerende oplysninger. Revisor skriver derudover: På baggrund af de foretagne stikprøver samt den regnskabsmæssige revision er det vor opfattelse, at de afholdte omkostninger er afholdt under hensyn til sparsommelighed. Det er en betryggende udtalelse fra revisors side, og bestyrelsen indstiller derfor regnskabet til generalforsamlingens godkendelse Der er 2 aktiviteter i årets løb, som jeg vil knytte nogle kommentarer til. Patientdata. Ekspert komité Vi offentliggjorde den af CF-centrene på Rigshospitalet og Århus Universitetshospital- Skejby udarbejdede rapport over 2005-resultaterne i patientbehandlingen. Efterhånden som de efterfølgende årsrapporter foreligger, vil vi også offentliggøre disse. Det viste sig imidlertid, at tolkningen af datas betydning for behandlingskvaliteten fortsat var genstand for diskussion. I samråd med CF-Center København har CF- Foreningen derfor søgt råd og vejledning af professionel statistiker om, hvordan efterfølgende rapporter kan og bør udformes, hvilke data der bør indgå, og hvordan data mest hensigtsmæssigt behandles og vurderes og af hvem for at give et retvisende og videnskabeligt korrekt billede af behandlingskvaliteten. Foreningen har bevilget penge til denne undersøgelse, og når der foreligger et resultat af statistikerens arbejde, vil medlemmerne blive orienteret. Blandt andet på basis af 2005-datarapporten blev Sundhedsstyrelsen og de 2 CF-centre samt hospitalernes lægelige direktører enige om, at der skulle nedsættes en uafhængig ekspert komite med deltagelse af udenlandske CF-eksperter til at vurdere resultaterne og fremkomme med anbefalinger. Foreningen blev inviteret til at deltage i Kick-off mødet, hvor processen blev sat i gang. Vi ser meget frem til ekspertkomiteens konklusioner og anbefalinger. Nu er vi i foreningen imidlertid blevet bebrejdet fra nogle sider for, at vi ikke på forhånd vil erklære os enige i ekspertkomiteens anbefalinger. Jeg mener, at det er åbenlyst, at vi først må have lov til at gennemlæse komiteens rapport, før vi kan have en fornuftig mening. Vi skal varetage medlemmernes bedste interesser, og hvis vi føler, at komiteen ikke lægger tilstrækkelig vægt på, at kun den allerbedste og måske også den dyreste behandling skal tilbydes de sygdomsramte, så vil vi gøre indsigelser. Hvis vi på forhånd sagde, at uanset rapportens indhold, så ville vi være enige, så ville vi svigte den opgave, vi som bestyrelse for foreningen har påtaget os. NR

20 Årsberetning 2008 Men det er der øjensynligt flere meninger om, og dem diskuterer vi gerne. Åbenhed Som I sikkert har bemærket, benytter vi i stigende omfang vores hjemmeside til at fremlægge al tilgængelig information. Det gælder også referaterne fra bestyrelsens møder. Jeg vil derfor anbefale jer, at I ofte tjekker ind på vores hjemmeside for at se, om der noget nyt. Der har i årets løb været et indlæg af CFmor Ann Baldus-Kunze på websidens Diskussionsgrupper og også fremsendt til bestyrelsen pr. med spørgsmålet om, hvorvidt bestyrelsen tilbageholder informationer. Men når vi føler, at der er noget, som ikke er godt nok, så tager vi fat uanset om det er Skejby eller Rigshospitalet. Faktisk er vor seneste henvendelse herom gået til Rigshospitalets direktion. Vi påpegede i brev den 12. december 2008 den åbenbare mangel på ressourcer og det faldende niveau som følge deraf. Rigshospitalets lægelige direktør reagerede få dage efter takkede foreningen for henvendelsen og erkendte, at der er problemer og forventede at kunne invitere CF-Foreningen til et møde i begyndelsen af det nye år med henblik på drøftelser af fremtidsmulighederne. Vi var glade for dette udtryk for samarbejdsvilje, men vi afventer i denne stund fortsat, at der sker mere i sagen. Foreningens beskedne administration med Hanne i spidsen har på ny leveret en stor arbejdsindsats. Det vil jeg gerne anerkende i dag. Og endelig en tak til mine kollegaer i bestyrelsen for det forløbne års arbejde. I gør arbejdet og yder jeres indsats til gavn for CF-Foreningen nogle af jer, fordi I har CFsygdommen tæt på jeres hverdag, andre af interesse for sagen og for bare at hjælpe. Ingen af bestyrelsens medlemmer får honorarer eller andre ting fra foreningen. Jeg håber at foreningens medlemmer vil værdsætte jeres arbejde, for foreningen er ikke i stand til at udføre sine vigtige opgaver og har ikke penge til at betale jer derfor uden jeres store hjælp og engagement. Jeg har selv skrevet et indlæg på websiden om dette (webnyhed af : Tilbageholder bestyrelsen oplysninger? ). Vi tilbageholder ingen informationer tværtimod. Vi har en tro på, at bedst mulig information giver medlemmer bedst muligt udbytte, men følsomme personlige informationer tilbageholder vi naturligvis. Vi ønsker ikke at overtræde lovgivning eller god etik. Igennem lang tid er vi i foreningen fra nogle sider blevet kritiseret for, at foreningen mener noget om patientbehandling af CFpatienter i Danmark. Jeg vil afvise kritikken for hvad skal vi dog med en patientforening, som ikke har nogen mening, og som kun uddeler ros. Vi vil have lov til at have vores mening om patientbehandling i Skejby og på Rigshospitalet. Vi gør det ikke for at gøre os selv interessante. Vi gør det for patienternes skyld. Nu tror alle måske, at vi kun kritiserer Skejby, men vi foretrækker overhovedet ikke det ene center frem for det andet. Vi vil meget gerne bevare begge centre og styrke begge centre og vi arbejder for, at der skal stilles tilstrækkelige penge til rådighed begge steder, for at centrene kan opfylde deres opgaver på allerbedste vis. Det er klart vores holdning, at vi ønsker at kritisere, når vi finder det nødvendigt, men hvis I, generalforsamlingen, den øverste myndighed i foreningen mener, at vi skal tie stille og omdanne os til en hyggeklub, så må I bare sige det, og intet sted er bedre til det end på generalforsamlingen. Nogle af os her i bestyrelsen er her ikke for at deltage i hyggeklub-arbejde, og hvis det er, hvad medlemmer ønsker, respekterer vi det. Men så skal I også finde frem til bestyrelseskandidater, der har den holdning, og som er villig til at gøre en indsats for at fremme hyggen. Jeg hører gerne generalforsamlingens mening Til sidst vil jeg gerne takke de mange frivillige, som har givet timer eller dage af deres tid til at hjælpe os. I regnskabet, som fremlægges her på generalforsamlingen, kan man også se, hvorledes mange sponsorer har ydet deres betydelige bidrag til foreningens arbejde. En stor tak også til sponsorerne. Og tak til vore medlemmer og bidragydere samt fonde og erhvervsvirksomheder for deres økonomiske hjælp til CF-arbejdet. Jeg er glad for, at de, som er på valg ved årets generalforsamling, nemlig Jørgen Bardenfleth og professor Niels Høiby, sagde JA til at blive genvalgt. Desuden foreslår bestyrelsen nyvalg af 3 personer, overlæge Kim G. Nielsen, medlem af CF-lægerådet, chef for DBLC-Dansk BørneLunge Center på Rigshospitalet, hvorunder CF-Centret hører, Lars Christian Østergreen, CF-patient, og Toke Sellner Reunert, ligeledes CF-patient, som sidste år af region Hovedstaden blev udpeget som lokalafdelingsrepræsentant i bestyrelsen, men som nu af bestyrelsen opstilles til valg som repræsentant for arbejdsgruppen for transplantation under CFF Formandens beretning blev vedtaget af generalforsamlingen. 20 NR

Sådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste

Sådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste Faktaark - Januar 2015 Sådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste Medlemmer af Cystisk Fibrose Foreningen kan rekvirere et udkast til ansøgning, hvor de konkrete merudgifter kan

Læs mere

Anlægsbærerscreening for cystisk fibrose

Anlægsbærerscreening for cystisk fibrose 20 år efter at CF-genet blev fundet, er der i Danmark stadig ikke indført tilbud om Anlægsbærerscreening for cystisk fibrose AF ERIK WENDEL, CFF Allerede i 1981 hørte CF-familiene professor Marianne Schwartz,

Læs mere

Sådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste

Sådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste Faktaark - Januar 2016 Sådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste I det følgende gives et overblik over hvordan du kan ansøge kommunen og hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste

Læs mere

Cystisk Fibrose Foreningens holdning til populationsscreening for CF. af Erik Wendel Cystisk Fibrose Foreningen

Cystisk Fibrose Foreningens holdning til populationsscreening for CF. af Erik Wendel Cystisk Fibrose Foreningen Cystisk Fibrose Foreningens holdning til populationsscreening for CF af Erik Wendel Cystisk Fibrose Foreningen Cystisk Fibrose Anlægsbærerundersøgelse CF-genfundet i 1989 betød: muligt at undersøge, via

Læs mere

Takket være frivilligt arbejde blev det muligt at organisere et CF-vagthold ved Roskilde Festival, som indbragte 10.850 kr. til CFF.

Takket være frivilligt arbejde blev det muligt at organisere et CF-vagthold ved Roskilde Festival, som indbragte 10.850 kr. til CFF. Ordinær Generalforsamling i Cystisk Fibrose Foreningen den 27. april 2009. Formand Bjarne Hansen indledte Generalforsamlingen med følgende mindeord: Desværre døde for ikke så længe siden Lone Kristensen,

Læs mere

Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose

Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Forslag til dansk screeningsalgoritme for CF 1. First tier: Alle nyfødte får målt immunoreaktiv trypsinogen (IRT) i den etablerede filterpapirblodprøve,

Læs mere

Samfundets hjælp til familier med børn med cystisk fibrose under 18 år

Samfundets hjælp til familier med børn med cystisk fibrose under 18 år Faktaark - Januar 2015 Samfundets hjælp til familier med børn med cystisk fibrose under 18 år UDGIFTER TIL MEDICIN Kronikertilskud Behandlende CF-center ansøger Lægemiddelstyrelsen om kronikertilskud til

Læs mere

Faktaark: Samfundets hjælp til familier med et barn eller ung under 18 år med cystisk fibrose

Faktaark: Samfundets hjælp til familier med et barn eller ung under 18 år med cystisk fibrose Faktaark: Samfundets hjælp til familier med et barn eller ung under 18 år med cystisk fibrose I det følgende gives en oversigt over de økonomiske støtte-foranstaltninger, der som oftest kommer på tale

Læs mere

Samfundets hjælp til familier med et barn eller ung under 18 år med cystisk fibrose

Samfundets hjælp til familier med et barn eller ung under 18 år med cystisk fibrose Faktaark - Januar 2016 Samfundets hjælp til familier med et barn eller ung under 18 år med cystisk fibrose I det følgende gives en oversigt over de økonomiske støtte-foranstaltninger, der som oftest kommer

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Recessiv (vigende) arvegang

Recessiv (vigende) arvegang 10 Recessiv (vigende) arvegang Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d., Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet af Guy s and St Thomas Hospital, London, Storbritanien;

Læs mere

CF centret har brug for din hjælp!

CF centret har brug for din hjælp! CF centret har brug for din hjælp! Som vi fortalte på informationsmødet i april (og i CF kontakten på hjemmesiden), har en del af besparelserne i Region Midt også ramt Børneafdelingen. Det er derfor blevet

Læs mere

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier Kromosomforandringer Information til patienter og familier 2 Kromosomforandringer Den følgende information er en beskrivelse af kromosomforandringer, hvorledes de nedarves og hvornår dette kan medføre

Læs mere

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister.

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 100 Offentligt Til Sundhedsudvalget, Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats

Læs mere

X bundet arvegang. Information til patienter og familier

X bundet arvegang. Information til patienter og familier X bundet arvegang Information til patienter og familier 2 X bundet arvegang Følgende er en beskrivelse af, hvad X bundet arvegang betyder og hvorledes X bundne sygdomme nedarves. For at forstå den X bundne

Læs mere

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier 12 Odense: Odense Universitetshospital Sdr.Boulevard 29 5000 Odense C Tlf: 65 41 17 25 Kromosomforandringer Vejle: Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 Århus:

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-07-2013 30-08-2013 99-13 5200893-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-07-2013 30-08-2013 99-13 5200893-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-07-2013 30-08-2013 99-13 5200893-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgifter - enkeltstående - løbende udgifter

Læs mere

X bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55

X bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 X bundet arvegang Århus Sygehus, Bygn. 12 Århus Universitetshospital Nørrebrogade 44 8000 Århus C Tlf: 89 49 43 63

Læs mere

Behandling med Simponi (PEN)

Behandling med Simponi (PEN) Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Simponi (PEN) (mod leddegigt, rygsøjlegigt og psoriasisgigt) Hvad er Simponi? Simponi indeholder

Læs mere

Invitation til CF-SKILEJR i Alpe d Huez, Frankrig i uge 9 2009

Invitation til CF-SKILEJR i Alpe d Huez, Frankrig i uge 9 2009 Invitation til CF-SKILEJR i Alpe d Huez, Frankrig i uge 9 2009 for CF-ere, som er født i årene 1991-1997, - uden kronisk pseudomonas-infektion og uden Burkholderia cepacia og Achromobacter-infektion Fortæl

Læs mere

Kjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom

Kjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom Kjers Nyt fra forskningsfronten sygdom Gitte Juul Almind Reservelæge, ph.d.-stud. Kennedy Centret Illustrationer: Mediafarm arvelig synsnerveskrumpning (ADOA - Autosomal Dominant Opticus Atrofi) Et studie

Læs mere

Invitation til CF-SKILEJR i Alpe d Huez, Frankrig i uge 9 2010

Invitation til CF-SKILEJR i Alpe d Huez, Frankrig i uge 9 2010 Invitation til CF-SKILEJR i Alpe d Huez, Frankrig i uge 9 2010 for CF-ere, som er født i årene 1992-1998, - uden kronisk pseudomonas-infektion og uden Burkholderia cepacia og Achromobacter-infektion Fortæl

Læs mere

Cystisk fibrose center vest

Cystisk fibrose center vest Patientinformation Cystisk fibrose center vest Aarhus Universitetshospital Børneafdeling A Hvad er cystisk fibrose? Cystisk fibrose er en medfødt arvelig sygdom, som især rammer lungerne og fordøjelsessystemet.

Læs mere

Biologiske Signaler i Graviditeten

Biologiske Signaler i Graviditeten Biologiske Signaler i Graviditeten Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt studie, der udføres af Afdeling for Epidemiologisk Forskning, Statens Serum Institut. Før du beslutter, om du vil

Læs mere

Klager. J.nr. 2011-0068 aq. København, den 24. november 2011 KENDELSE. ctr. EDC Mæglerne Kurt Hansen A/S Solrød Center 63 2680 Solrød Strand

Klager. J.nr. 2011-0068 aq. København, den 24. november 2011 KENDELSE. ctr. EDC Mæglerne Kurt Hansen A/S Solrød Center 63 2680 Solrød Strand 1 København, den 24. november 2011 KENDELSE Klager ctr. EDC Mæglerne Kurt Hansen A/S Solrød Center 63 2680 Solrød Strand Nævnet har modtaget klagen den 18. april 2011. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

Medlemsblad nr. 11 2008. Nordsjællands lokalafdeling

Medlemsblad nr. 11 2008. Nordsjællands lokalafdeling ADHD Medlemsblad nr. 11 2008 Nordsjællands lokalafdeling Indhold side 5 side 7 side 9-13 Gode råd før du går til socialforvaltningen 5 Kursusoversigt 7 Søskendekursus 9-13 Forælderkursus 15-19 ADHD 21

Læs mere

Danmark behandler børneastma ineffektivt

Danmark behandler børneastma ineffektivt Danmark behandler børneastma ineffektivt Behandlingen af børneastma sker på vidt forskellige måder i de danske regioner. Det gør, at Danmark er det land i Skandinavien, som bruger flest penge på sygdommen,

Læs mere

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 65 Offentligt International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Introduktion

Læs mere

Kromosomtranslokationer

Kromosomtranslokationer 12 Kromosomtranslokationer December 2009 Oversat af Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d. Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet

Læs mere

Prostatakræftforeningen

Prostatakræftforeningen Brevporto Prostatakræftforeningen Prostatakræftforeningen PROPA Jernbanegade 23 B 4000 Roskilde Telefon 33 12 78 28 sekretariat@propa.dk www.propa.dk Prostatakræftforeningen Foreningen har til formål at

Læs mere

Invitation til CF-SKILEJR i Alpe d Huez, Frankrig i uge 9 2013 (udrejse lørdag 23. februar hjemrejse lørdag 2. marts)

Invitation til CF-SKILEJR i Alpe d Huez, Frankrig i uge 9 2013 (udrejse lørdag 23. februar hjemrejse lørdag 2. marts) Invitation til CF-SKILEJR i Alpe d Huez, Frankrig i uge 9 2013 (udrejse lørdag 23. februar hjemrejse lørdag 2. marts) for CF-ere, som er født i årene 1995-2001 - som IKKE har kronisk pseudomonas-infektion

Læs mere

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd

Læs mere

Fedtmolekyler og hjernen

Fedtmolekyler og hjernen Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Specielle 'hjernefedt'-injektioner hjælper HSmus At injicere HS-musehjerner direkte med en god

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 7. februar 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 7. februar 2005 Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 138 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 7. februar 2005 KOMITÉSAG Til underretning

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgifter ved forsørgelsen - børn - ferielejr

Læs mere

Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort. Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007

Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort. Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007 Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007 Birgit Petersson, lektor, speciallæge i psykiatri, medlem af ankenævnet for abort og sterilisation

Læs mere

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide

Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide April 2012 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide På Akut

Læs mere

Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme

Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme Holdningspapir Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme Holdningspapiret er udarbejdet i 2015 af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Selskab for medicinsk

Læs mere

Information om CTD (Carnitin Transporter Defekt)

Information om CTD (Carnitin Transporter Defekt) Information om CTD (Carnitin Transporter Defekt) Dette materiale er ment som oplysning både til CTD-patienter, deres pårørende samt andre interesserede borgere. Vi har i denne information forsøgt at beskrive

Læs mere

Oplæg. Hjerneskadeforeningen. Lokalafdeling Aarhus/Østjylland. for. d. 3. oktober 2015. v/ socialfaglig konsulent Beth Lander Astrup

Oplæg. Hjerneskadeforeningen. Lokalafdeling Aarhus/Østjylland. for. d. 3. oktober 2015. v/ socialfaglig konsulent Beth Lander Astrup Oplæg for Hjerneskadeforeningen Lokalafdeling Aarhus/Østjylland d. 3. oktober 2015 v/ socialfaglig konsulent Beth Lander Astrup Dagens program Kort præsentation Hvem er DUKH Retssikkerhed Borgeres rettigheder

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk STATUS 2014 JANUAR 2015 Patientstøtterne Røde Kors rødekors.dk INDHOLD Indledning... 3 26 Røde Korsafdelinger har patientstøtter... 4 Patientstøtter er til stede på mange forskellige sygehusafdelinger...

Læs mere

Historien om HS og kræft

Historien om HS og kræft Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Hvad er sammenhængen mellem Huntingtons Sygdom og kræft? HS-patienter har mindre risiko for at

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose

Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose Faktaark - Januar 2016 Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose I det følgende gives en oversigt over de økonomiske støtte-foranstaltninger, der som oftest kommer på tale for en voksne med cystisk

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Arv Kræftens Bekæmpelse. Når Kræftens Bekæmpelse arver

Arv Kræftens Bekæmpelse. Når Kræftens Bekæmpelse arver Når arver Indhold Orden i tingene. Tingene i orden. Hvert år vælger rigtig mange mennesker at testamentere til. Så mange at indtægterne fra arv i dag er den største indtægtskilde overhovedet for foreningen.

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ofte stillede spørgsmål, januar 2011

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ofte stillede spørgsmål, januar 2011 Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ofte stillede spørgsmål, januar 2011 Svar på ofte stillede spørgsmål om HD - den første i en

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

En kickstartet forening, med nye aktiviteter for foreningens medlemmer og en plan for en lysere fremtid.

En kickstartet forening, med nye aktiviteter for foreningens medlemmer og en plan for en lysere fremtid. Å rsberetning 2013 En kickstartet forening, med nye aktiviteter for foreningens medlemmer og en plan for en lysere fremtid. I mødet med medlemmerne og ud fra medlemsundersøgelsen, som blev gennemført i

Læs mere

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem. Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.

Læs mere

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Kemoterapi og biologisk behandling til patienter med kræft i tyktarmen eller endetarmen Onkologisk Afdeling

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold marts 2013.

Rejsebrev fra udvekslingsophold marts 2013. Rejsebrev fra udvekslingsophold marts 2013. Mit navn er Helle Maria Geertsen og fra den 4 marts til den 15 marts, var jeg sammen med, min hold kammeret Line Hansen, i Baskerlandet i praktik. Vi var 2 dage

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd vedr. bivirkninger ved HPV-vaccine. 7. november 2013 kl. 14.00-16.00, lokale

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd vedr. bivirkninger ved HPV-vaccine. 7. november 2013 kl. 14.00-16.00, lokale Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 164 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Tid og sted: Folketingets Sundhedsudvalg

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Invitation til CF-familiekursus 5.-7. november 2010 på Hotel Faaborg Fjord 15. september 2010

Invitation til CF-familiekursus 5.-7. november 2010 på Hotel Faaborg Fjord 15. september 2010 Kære CF-patienter og -familier Invitation til CF-familiekursus 5.-7. november 2010 på Hotel Faaborg Fjord 15. september 2010 Vi inviterer hermed til årets familiekursus for forældre til CF-børn under 18

Læs mere

UNDERSØGELSER AF DET UFØDTE BARN URDU

UNDERSØGELSER AF DET UFØDTE BARN URDU UNDERSØGELSER AF DET UFØDTE BARN URDU Information Allerede nu kan du få information om undersøgelser af dit ufødte barn for visse medfødte sygdomme og handicap. Ja? Hvis du gerne vil vide mere om dette,

Læs mere

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale DALYFO`s årsmøde lymfodem Tid Opgave 12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale og besvarelse af spørgsmål. 07-04-2014 Sag nr. 14/1588 Dokumentnr. 19965/14 Josefina Hindenburg

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

Cimzia. Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C. Patientinformation

Cimzia. Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C. Patientinformation Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Cimzia Hvad er Cimzia? Cimzia indeholder stoffet Certolizumab og er et af de såkaldte biologiske lægemidler.

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100.

Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100. Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række almene

Læs mere

Ledertræf på tværs. Indlæg vedr. sponsorbearbejdning

Ledertræf på tværs. Indlæg vedr. sponsorbearbejdning Ledertræf på tværs Indlæg vedr. sponsorbearbejdning Agenda - Danmarks Bowling Forbund - Hvad kan vi gøre som klub - Affiliate partner - Gode ideer - Stars & Strikes eksempel - Spørgsmål Salg & Marketing

Læs mere

Invitation til CF-familiekursus 11.-13. november 2011 på Hotel Faaborg Fjord 26. september 2011

Invitation til CF-familiekursus 11.-13. november 2011 på Hotel Faaborg Fjord 26. september 2011 Invitation til CF-familiekursus 11.-13. november 2011 på Hotel Faaborg Fjord 26. september 2011 Kære CF-patienter og -familier Vi inviterer hermed til årets familiekursus for forældre til CF-børn under

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE april 2015 PLEJEBOLIG. Fælledgården. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 1

BRUGERUNDERSØGELSE april 2015 PLEJEBOLIG. Fælledgården. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 1 BRUGERUNDERSØGELSE april 2015 PLEJEBOLIG Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 1 Brugerundersøgelse 2015 Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og

Læs mere

Dækning af merudgifter

Dækning af merudgifter Dækning af merudgifter Medlemmet Tanja Lambach Rasmussen er socialrådgiver og fortæller her om reglerne for dækning af merudgifter i forbindelse med vores hudlidelse. Mange oplever, at det er blevet vanskeligere

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At stifte familie med HD

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At stifte familie med HD Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At stifte familie med HD At stifte familie med HD: HDBuzz' nye temaartikel om teknikker der kan

Læs mere

Vi har også cystisk fibrose

Vi har også cystisk fibrose Patientinformation Vi har også cystisk fibrose fire historier Aarhus Universitetshospital Børneafdeling A Har du yderligere spørgsmål, så er du meget velkommen til at kontakte os: Bjørg Sørensen Tlf. 2887

Læs mere

PND. protein nedbrydnings defekt foreningen. Projektbeskrivelse

PND. protein nedbrydnings defekt foreningen. Projektbeskrivelse PND protein nedbrydnings defekt foreningen Projektbeskrivelse - fokusprojekt 2014 Vi er PND-foreningen (Protein Nedbrydnings Defekt foreningen), en lille patientforening hvor alle vores medlemmer primært

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse. Udredningen foregår på

Læs mere

Tillykke, du er gravid.

Tillykke, du er gravid. Tillykke, du er gravid. Denne informationsfolder kan være relevant for dig og din familie hvis: 1. I overvejer at få lavet en test for at se, om jeres barn har Downs syndrom. 2. Nakkefoldscanningen viser,

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

www.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen

www.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen www.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen Hvad skal der ske fremover? Det næste der skal ske med 50+ i Europa, er at tidligere interviewede personers livshistorie skal tilføjes den

Læs mere

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Af: Sybille Hildebrandt, Journalist 8. november 2010 kl. 12:24 Smertestillende håndkøbsmedicin er blevet brugt af millioner af mennesker. Først

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2015 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen April 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Hvad ved vi om HC i Kina?

Hvad ved vi om HC i Kina? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Kinesisk Huntingtons Chorea-netværk lanceret Kinesisk HC-netværk er blevet lanceret. En god nyhed

Læs mere

INFORMATION TIL GRAVIDE. Risikovurdering og fosterdiagnostik

INFORMATION TIL GRAVIDE. Risikovurdering og fosterdiagnostik INFORMATION TIL GRAVIDE Risikovurdering og fosterdiagnostik Indhold Tillykke med graviditeten 1 Du kan få information om undersøgelserne 2 Information giver dig mulighed for at vælge 3 Forskellige typer

Læs mere

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie MOD PÅ LIVET Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie 2013-16 Tegning af 9-årig dreng i terapi hos Løvehjerte Egmont Fondens rådgivning til

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2014

Bestyrelsens beretning 2014 Bestyrelsens beretning 2014 Bålfest Bålfest deltager vi traditionelt i hvert år, i det forgangne år kom vi ved arrangementet igennem med stor succes,der var bred forældre opbakning af både børnehave forældre,

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

Praktiske Oplysninger

Praktiske Oplysninger Praktiske Oplysninger Praktiske ting vedrørende opstarten I de første dage i opstarten er det vigtigt, at en forælder er med jeres barn i Storring. Vi tager en snak om jeres barn, dets vaner og rutiner

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 17. juli 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 17. juli 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 17. juli 2015 Sag 214/2014 Orifarm A/S (advokat Kim Jensen) mod Merck Canada Inc., Merck Sharp & Dohme B.V. og MSD Danmark ApS (advokat Jeppe Brinck-Jensen for alle)

Læs mere

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi. Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og

Læs mere

Ammepolitik for Regionshospitalet Randers

Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Information til forældre Regionshospitalet Randers/Grenaa Patienthotellet Ammepolitik Regionshospitalet Randers har en ammepolitik, der tager udgangspunkt i De

Læs mere

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse

Læs mere

UNDERSØGELSER AF DET UFØDTE BARN URDU

UNDERSØGELSER AF DET UFØDTE BARN URDU UNDERSØGELSER AF DET UFØDTE BARN URDU Allerede nu kan du få information om undersøgelser af dit ufødte barn for visse medfødte sygdomme og handicap. Hvis du gerne vil vide mere om dette, er det en god

Læs mere

Vedr: Afslag på ansøgning om merudgiftsydelse af d. 11-06-2015 (KLE 32.18.04G01)

Vedr: Afslag på ansøgning om merudgiftsydelse af d. 11-06-2015 (KLE 32.18.04G01) Rita Vinter Ebbe Alle 16 4891 Toreby L eyesofshiva@icloud.com tlf: 53 66 05 20 23. jun. 2015 Guldborgsund kommune Center for familie og forebyggelse Att: Jette Larsen Vedr: Afslag på ansøgning om merudgiftsydelse

Læs mere