ODENSE BYS MUSEER 2011

Transkript

1 ODENSE BYS MUSEER 2011 ÅRSPLAN Mål og arbejdsplan 2011 samt oversigt

2 Odense Bys Museer ÅRSPLAN Mål og arbejdsplan 2011 Samt oversigt

3 INDHOLD FORORD 3 ORGANISATIONSPLAN 6 PLANARBEJDE MUSEETS FORMÅL 9 Museets mission og vision 9 Ansvarsområder og opgaver Arkæologi 10 Historie 10 H.C. Andersen & Carl Nielsen 12 Kunst 12 Formidling 12 Administration & personale 15 Teknik 16 Bevaring 17 IT 18 INDSAMLING 19 Status og aktuelle udfordringer 19 Arkæologi 19 Historie 19 H.C. Andersen & Carl Nielsen 21 Kunst 22 Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder 22 Arkæologi 22 Historie 23 H.C. Andersen & Carl Nielsen 23 Kunst 23 KONSERVERING OG BEVARING 25 Status og aktuelle udfordringer 25 Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder 25 REGISTRERING 27 Status og aktuelle udfordringer 27 Strategidel og med angivelse af årlige satsningsområder 27 FORSKNING 29 Status og aktuelle udfordringer 29 Odense Bys Museer samlet 29 Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder 29 Odense Bys Museer samlet 29 Arkæologi 30 Historie 30 H.C. Andersen & Carl Nielsen

4 Kunst 31 FORMIDLING 32 Status og aktuelle udfordringer 32 Odense Bys Museer samlet 32 Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder 33 Odense Bys Museer samlet 33 Arkæologi 33 Historie 34 H.C. Andersen & Carl Nielsen 34 Kunst 35 IT 35 Bevaring 36 AKTIVITETSOVERSIGT 37 PERSONALEOVERSIGT 79 ÅBNINGSTIDER & PRISER

5 FORORD

6 Forord Årsplanen er det samlende element ud fra hvilket, udvikling og drift af Odense Bys Museer foregår. Planen består af nærværende publikation og en aktivitetsdatabase, hvori de enkelte opgaver er detaljeret beskrevet, og hvori der findes oplysninger om tidsplan, arbejdskraft, økonomiske ressourcer, tekst til informationskalendere m.m. Årsplanen er et rullende værktøj, hvis produktion fremgår af Årshjulet. Årsplanen beskriver både de lange sigtelinier og de meget konkrete aktiviteter og opgaver, som skal udføres i det kommende år. Grundlaget for udarbejdelsen af Årsplanen omfatter flere elementer: Museumsloven, Odense Bys Museers vedtægter, Odense Kommunes budget, Odense Kommunes kulturplan, udviklingsinitiativer opstillet af Kulturministeriet og Kulturarvsstyrelsen for museumsområdet samt Odense Bys Museers mission og vision. Det konkrete års planarbejde indledes med, at der på ovennævnte grundlag opstilles en række fokusområder for det eller de kom- -3-

7 mende år, ofte kombineret med mere konkrete rekvisitioner for udførelse af bestemte opgaver. Herefter samles aktivitets- og projektforslag fra enheder og funktioner, og på dette grundlag udvælges og prioriteres med afsæt i mål samt økonomiske og praktiske muligheder. Årsplanlægning i denne form har nu med løbende justeringer været anvendt gennem en længere årrække. Kravet om en systematisk planlægning fremgår såvel af museumsloven som af Odense Bys Museers vedtægter, hvori netop årsplanen som bestyrelsens beslutningsgrundlag for det følgende års drift fremgår. Ligeledes indgår kravet om et samlet 4-års-perspektiv, der skal afleveres til Kulturarvsstyrelsen senest 15. december. Den økonomiske udsigt for 2011 og de følgende år ser ikke gunstig ud for store dele af det danske samfund. Finanskrisen i 2008 gik over i en egentlig økonomisk krise i 2009, som har ramt dansk vækst markant og sat såvel offentlige midler som fondstilskud til kultur under pres. Også Odense Bys Museer har kunnet mærke denne udvikling, som har ført til reduktioner i faste tilskud og omfanget af ekstern finansiering af projekter og opgaver. Til trods herfor tegner udviklingen for Odense Bys Museer sig i de kommende år med nogle gode, store og spændende opgaver. Licitationen til udbygningen af Møntergården afsluttes nogle få dage inde i det nye år og om alt går vel, vil byggestart på projektet være i starten af marts. Det bliver spændende at følge byggeprocessen, som afgørende vil forandre Møntergården. Med nybyggeriet vil der blive skabt gode formidlingsfaciliteter til både udstillinger, særudstillinger, foredrag og andre arrangementer. Hermed vil det endelig blive muligt at få skabt de udstillinger om byens og øens historie, som vi har drømt om i så mange år. Multisalen med plads til 150 mennesker vil blive et meget stort aktiv og anvendt til mange aktiviteter. Der er næppe tvivl om, at mange nationale museumsarrangementer vil blive afviklet her. Med Odenses centrale placering og Møntergårdens tætte placering på Banegården vil stedet være oplagt som mødested og samlingspunkt. I 2010 indledtes et tæt samarbejde med Statens Museum for Kunst med henblik på styrkelse af Fyns Kunstmuseum. Samarbejdet fik en rigtig god start med fællesudstillingen Et Håndtryk, som på flotteste vis viser, at nogle gange godt kan blive til 3 eller rettere 6, hvis man skal regne med antallet af stjerner, som Fyens Stiftstidendes anmelder gav udstillingen. I de kommende år skal vi fortsætte samarbejdet, og forhåbentlig vil det være basis for, at når bedre økonomiske tider dukker op, at fore tage en udbygning eller endog bygge et nyt kunstmuseum. Odense Bys Museer råder i hvert fald over en meget flot samling, som vil kunne bringes meget mere i spil, hvis moderne faciliteter var til rådighed. Huset står i dag stort set uforandret siden bygningen rejstes for 125 år siden. Kravene til et moderne kunstmuseum har unægtelig ændret sig markant siden. Det er Odense Bys Museers mål inden for de snævre økonomiske rammer at gøre en ekstra indsats for at trække gæster til Kunstmuseet i de kommende år gennem nye aktiviteter. Arkæologien har siden oprettelsen af det første museum i Odense i 1860 stået centralt. Med projektet Arkæologi som værdiskaber finansieret gennem en stor bevilling fra Kulturarvsstyrelsen arbejder Odense Bys Museer på at udvikle nye formidlingstiltag og forståelse for arkæologiens værdi i en bredere sammenhæng. Projektet vil således udover at skabe øget opmærksomhed om oldtidens Fyn forhåbentlig også øge forståelsen hos bygherrer, som må bekoste forudgående arkæologiske udgravninger forud for byggeri. Den historie, som vi gennem undersøgelserne afdækker, skal gerne forblive på stedet og blive en del af stedets identitet også efter opførelsen af bygninger, veje m.m

8 I 2011 og følgende år vil det stå centralt for Odense Bys Museer at få afsluttet de sidste elektroniske registreringer af samlingerne. Vi er meget tæt på målet, hvilket er en imponerende indsats set i forhold de hundredtusindvis af genstande, fotos, mønter, værker og optegnelser, som er indsamlet gennem 150 år. Ligeledes vil fokus blive sat på at øge publikumstiltrækningen både til vore udstillingssteder, til besøgene på fortidsminderne rundt på øen og til brug af vores trykte og elektroniske medier. Den trebenede formidlingsstrategi, som er et udtryk for denne samlede formidling, vil i de kommende år blive spillet helt ud, ikke mindst i forbindelse med realiseringen af Møntergårdens udbygning. Endelig skal Odense Bys Museers forskningsstrategi gøres færdig således, at vi kan konkurrere på et målrettet niveau om nationale og internationale forskningsmidler. Heri ligger ikke blot realiseringen af faglige mål, men også en styrkelse af Odense/Fyn som forskningsområde. I denne satsning står samarbejdet MASKOT, der udover Odense Bys Museer består af Syddansk Universitet, Statens Arkiver og Odense Stadsarkiv, centralt. At initiativer taget i Odense kan udvikle sig nationalt er Historisk Atlas et godt eksempel på. For få år siden lancerede Odense Bys Museer det digitale site Odense Kort Fortalt. Kort efter blev det til Historisk Atlas Fyn efter indgåelse af samarbejde med en række fynske arkiver, biblioteker og museer, siden fulgte resten af den syddanske region med og navnet ændredes til Historisk Atlas Syddanmark. Nu træder Sydsjælland og Lolland-Falster med ind, og der pågår forhandler med Det Kgl. Bibliotek om at bruge Historisk Atlas som basis for lanceringen af gamle luftfotografier fra hele Danmark. Historisk Atlas er således ved at blive landsdækkende. Mange andre projekter og aktiviteter kunne fremdrages. Om disse henvises til denne fyldige årsplan, som beskriver planlagte store og små aktiviteter i det kommende år med linier for de følgende år. Vi håber, at det vil være økonomisk muligt at realisere planen. Men for en institution, hvor over halvdelen af omsætningen skal hentes ind i løbet af året eksternt fra, kan man naturligvis kun håbe, at vore mange bidragsydere trods økonomiske trængte tider vil støtte den fortsatte udvikling af Odense Bys Museer. November 2010 Torben Grøngaard Jeppesen Tiltrådt af By- og Kulturudvalget den 23. november

9 ORGANISATIONSPLAN

10 Organisationsplan - 6 -

11 PLANARBEJDE 2011

12 Planarbejde 17. januar 2011 Ledermøde med afsluttende behandling af Highlights Årsberetning Teknisk Årsberetning 2009 iværksættes. 7. februar 2011 Ledermøde med temadrøftelse af hovedsatsninger og rammer for Årsplan 2012 ( ). 14. marts 2011 Ledermøde med afsluttende behandling af teknisk Årsberetning marts 2011 Personalemøde. 16. maj 2011 Ledermøde med status for politikker. Endelig fastlæggelse af nye politikområder, som skal indarbejdes i Årsplan 2012 ( ). 14. juni 2011 Ledermøde med udmelding af hovedsatsninger og rammer for Årsplan 2012 ( ) samt indkaldelse af forslag til aktiviteter i august 2011 Deadline for forslag til aktiviteter i 2012 og perspektivårerne august 2011 Ledermøde med fremlæggelse og drøftelse af indsendte forslag til Årsplan Status for realiseringen af Årsplan september 2011 Personalemøde. 26. september 2011 Ledermøde med gennemgang af det samlede planmateriale med henblik på godkendelse af de enkelte aktiviteter. 7. oktober 2011 Deadline for endelig formulering af godkendte 2012-aktiviteter. 14. oktober 2011 Driftschefen udmelder forventet budget. Deadline for indskrivning i Årsplansskabelonen. 31. oktober 2011 Ledermøde med udmelding af intern budgetramme og endelig fastlæggelse af projekter og aktiviteter til afvikling i primo november 2011 Udkast til Årsplan 2012 sendes til behandling i MED-udvalget og BK-udvalget. 21. november 2011 Ledermøde med afsluttende behandling af Årsplan Iværksættelse af bidrag til highlights Årsberetning Status for realisering af Årsplan december 2011 Årsplan 2012 afleveres til trykning

13 9. december 2011 Årsplan 2012 udkommer i såvel trykt udgave som pdf-fil på hjemmesiden. 9. december 2011 Personalemøde. 15. januar 2012 Driftschefen oplyser korrigeret budget

14 MUSEETS FORMÅL

15 MUSEETS FORMÅL Museets mission og vision Mission Odense Bys Museer skaber indsigt i kunst- og kulturhistorien - vi bevarer kulturarven - vi giver adgang til kulturarven - vi fortæller historien bag nutiden - vi sætter tid, sted, ting og tanke i perspektiv Din historie er vores historie Vision 2015 I formidles kunst og kulturarven aktivt i det offentlige rum i by og på land - er viden, data og samlinger tilgængeliggjort på vidensportaler (atlas, univers m.m.) - er et samlet hovedmuseum skabt på Møntergården - er grunden til et udvidet eller nyt kunstmuseum lagt - er museernes attraktive og levende formidling sat i sammenhæng med det offentlige rum og webformidling - sker forskning, vidensproduktion og formidling primært i nationale og internationale samarbejder og netværk - fejres 150-året for Carl Nielsens fødsel nationalt og internationalt med udgangspunkt i Odense Trebenede formidlingsstrategi På museet På land og i by På nettet og i medier Særlige fokusområder Møntergården - byggeri og udstillinger ( ) - gårdrum og uderum (planlægning 2011 realisering ) H.C. Andersen - Sindet, nyt udstillingsafsnit (2011) - 3D-film (univers) herunder ændret biograf ( ) - udvikling af forstærket formidlingskoncept (HCA-Fonden, SDU m.fl ) Carl Nielsen nye udstillinger ( ), Min Fynske Barndom, AMCN-udstilling, internationale vandreudstillinger ( ), biografisk film om CN/AMCN ( ) Fyns Kunstmuseum - nyudvikling fokus på flere gæster ( ) - Fyns Kunstmuseum grundlag for nyt/udbygget museum? ( ) - 9 -

16 Arkæologi - projektet Arkæologi som værdiskaber ( ) Den Fynske Landsby - nyt formidlingskoncept ( ) - realisering af formidlingskoncept ( ) Historisk Atlas og øvrige webprojekter - OBMs bidrag på historisk atlas ( ) - udvikling af universer ( ) For 2011 skal følgende især vægtes: Fokus på at skaffe flere besøg på museerne Færdiggørelse af elektronisk registrering Daglig drift/vedligehold af udstillinger/formidling Forskningsstrategi færdigudvikling og implementering Ansvarsområder og opgaver Arkæologi Enheden dækker fagligt perioden ældste stenalder til og med middelalderen samt arkæologisk aktivitet relateret til perioden renæssance og frem til i dag. Den arkæologiske enhed arbejder med afsæt i museumslovens kapitel 8 og agerer på vegne af Kulturarvsstyrelsen indenfor et nærmere fastlagt ansvarsområde. Odense Bys Museer har således det arkæologiske ansvar i de seks fynske kommuner Odense, Nyborg, Fåborg-Midtfyn, Assens, Nordfyn og Middelfart. Herudover varetager Odense Bys Museer tilsynet med de fredede fortidsminder i hele det fynske område. Enhedens arbejde indenfor de fem museumssøjler er selvsagt indbyrdes forbundne og udvikles løbende. Enheden arbejder for en øget demokratisering af de arkæologiske data og herunder for, at det arkæologiske materiale anvendes som en samfundsmæssig ressource. Enheden ønsker desuden at koblingen mellem forskning og formidling til stadighed styrkes og at forskningen underlægges det almene forskningsbegreb. Endelig anses det for væsentligt at have fokus på tværfaglighed, tværinstitutionelt samarbejde og netværksdannelse. Historie Generelle forhold Historie beskæftiger sig med kulturhistoriske problemstillinger i perioden fra oldtidens slutning til nutiden. Arbejdet foregår i nært samarbejde med museets øvrige fagområder, herunder i særlig grad det arkæologiske. Histories virkefelt ligger inden for hovedtemaet Fyns topografi og historie med særlig vægt på følgende områder: Odense bys topografi og historie Fyns historie - herunder særlig

17 Fyns landbrugs- og bygningshistorie Fyns landskabs- og bebyggelseshistorie Historien om Fyns urbanisering I de senere år har enhedens medarbejdere også beskæftiget sig med overregionale og nationale problemstillinger, når det var sagligt berettiget. Kulturarvsforvaltning Det bygningsmæssige område udvikler sig meget. Museumsloven kræver museernes medvirken i byggesags- og planlægningsarbejde, og Historisk tid tager i større og større omfang del i den offentlige forvaltning og søger herigennem at få indblik i og indflydelse på sagerne så tidligt, at væsentlige bevaringsinteresser respekteres. Historisk tid er særligt forpligtet med hensyn til kulturarvsforvaltningen i Odense og Nordfyns Kommuner. I er deltagelse i udarbejdelsen af nye temaplaner under kommuneplan en vigtig opgave. Opgaver med videre perspektiv I de senere år har Historisk tid valgt at påtage sig opgaver som tilsigter landsdækkende overblik. Indtil videre inden for den nyere og nyeste historie. Odense og Fyns historie ses i såvel et nationalt som internationalt perspektiv, og der lægges vægt på samarbejdet med fynske og andre museer samt med forskningsinstitutioner i ind- og udland. Der lægges desuden vægt på, at medarbejderne tager del i såvel den faglige som offentlige debat, for så vidt angår arbejdsområderne. Historie bestræber sig på at udvide samlinger, arkiver og bogbestand i henhold til de faglige målsætninger, således at man til enhver tid kan tilgodese de forsknings- og formidlingsmæssige fordringer. Indsatsen formidles til offentligheden gennem internettet, udstillinger, publikationer, foredrag og byvandringer. Der foretages løbende indsamling og erhvervelser på baggrund af en vurdering af de pågældende genstandes relevans i forhold samlingsmæssige behov. De væsentligste samlinger knytter sig til landbygningsmuseet Den Fynske Landsby og bymuseet Møntergården. Hertil kommer en stor samling ældre fotografier, mønter og medaljer. Industrialiseringsperioden er særligt vigtig i dagens indsamlingspolitik. Forskningsopgaver fylder en del i Historie, der p.t. har et ph.dprojekt om byhistorie. Hovedopgaver Udvikling i Den Fynske Landsby. Herunder overvejelser vedrørende Den Fynske Landsbys tilpasning til det 21. årh. vidensbehov. Levende Historie og arrangementer i Den Fynske Landsby Planlægning af permanent udstilling om Odense og Fyn til det nye Museum Møntergården Udviklingen af formidling og arrangementer i det nye museum - Møntergården Kulturarvsforvaltning. Herunder ikke mindst kommuneplanlægning Betjening af det omgivende samfund, repræsenteret ved talrige henvendelser. Servicering af skoler ved besøg i Den Fynske Landsby Odense Bys Museers bibliotek i Møntergården Ph.d.- projekt om byhistorie Fortidsmindetilsyn Sten- og jorddigersager

18 Historisk atlas Syddanmark Odense Bys Museers hjemmeside Nyere tids arkæologi historien om den fynske gård Forandringerne vedrørende Thomas B. Thrigesgade Undersøgelser på Odense Staalskibsværft og Lindøværftet i samarbejde med Østfyns Museer H.C. Andersen & Carl Nielsen Enheden H.C. Andersen og Carl Nielsen har ansvar for indsamling, registrering, forskning og formidling, hvad angår digteren H.C. Andersens, komponisten Carl Nielsens samt dennes hustru, billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsens, liv og værk. Enheden fungerer i vid udstrækning som dokumentationscenter for disse kunstnere og har til mål at udbrede kendskabet til kunstnerne og den kulturhistorie, de er repræsentanter for. Dette sker via en todelt virksomhed: Gennem studier og systematisk grundforskning samt gennem bred formidling og udstillingsvirksomhed. Kunst Enheden Kunsthistorie tager vare på følgende opgaver vedrørende Fyns Kunstmuseum: indsamling af kunstværker, registrering af kunstværker, udvælgelse af værker til konservering, forskning og formidling. Enheden Kunsthistorie indsamler genstande inden for sine ansvarsområder, der ifølge vedtægterne er: Hovedlinier i dansk kunst fra 1750 og fremefter Kunst fra landsdelen Dansk konkret og konstruktiv kunst. Det er enhedens vision at gøre Fyns Kunstmuseum til et levende og attraktivt museum møntet på forskellige målgrupper, nemlig på et voksent og museumsvant publikum, på børn, der kommer i følge med deres familie, børnehave eller skole, på unge, herunder Odenses mange studerende. Der sigtes mod formidling af kunst på selve museet såvel som i digital form. Beslægtede kunstneriske udtryk (musik, film og undertiden også dans) inddrages, hvor det kan have relevans. Formidling Målsætning Odense Bys Museer vil formidle den regionale, nationale og internationale kulturarv til brugere på alle niveauer - fra førskolebarnet til specialisten. Odense Bys Museer vil i en målrettet formidling anvende tidssvarende medier og give adgang til museets viden på alle niveauer - fra folkelige arrangementer over videnskabelige publikationer til webbaserede historiske data. Under overskriften Byen i historien historien i byen har Odense Bys Museer udviklet en formidlingsstrategi, der hviler på tre ben ; byhistorie på Møntergården (udstilling), historien på nettet og historien i det offentlige rum. Tilsammen danner de tre ben en formidlingsplatform, hvor de enkelte fortællinger er indbyrdes forbundet. Odense Bys Museers formidling skal: - udmøntes under konceptet Din historie er vores historie - indtænkes i formidlingsstrategiens tre ben

19 - sikre professionel og målrettet viderebringelse af Odense Bys Museers forsknings- og undersøgelsesresultater - skabe en tidssvarende adgang til og viden om den Fynske kulturarv, herunder den viden, der genereres indenfor museets virkeområder - beskrive den regionale kunst- og kulturhistorie i et nationalt og internationalt perspektiv - bidrage til den faglige og kulturpolitiske debat på såvel lokalt som nationalt og internationalt niveau - medvirke til at synliggøre Odenses potentialer i tæt samarbejde med byens kulturinstitutioner og kommunale forvaltninger. Organisering Odense Bys Museers kommunikations- og formidlingspolitik fastlægges af ledergruppen og udmøntes af formidlingschefen, der har ansvar for Planarbejde, herunder produktion af årsplaner, årsberetninger og årshjul Overordnet planlægning af formidlingsaktiviteter Kommunikation, internt og eksternt Design og grafisk tilrettelæggelse Publikationer og forlagsvirksomhed Projektudvikling af særlige tværgående formidlingsprojekter, koordinering, evaluering og resultatmåling. Varetagelse af opgaverne sikres gennem et tværgående samarbejde mellem øvrige medarbejdere ved Odense Bys Museers og tilrettelægges og udvikles af et kommunikationsteam med særlige arbejds- og ansvarsområder: Planarbejde Planarbejdet indeholder både de langsigtede linier og de meget konkrete aktiviteter og opgaver, som skal udføres i de respektive planår. Grundlaget for udarbejdelsen af Årsplanen omfatter flere elementer: Museumsloven, Odense Bys Museers vedtægter, Odense Kommunes budget, kulturplan, udviklingsinitiativer opstillet af Kulturministeriet og Kulturarvsstyrelsen for museumsområdet samt Odense Bys Museers mission og vision. Det konkrete års planarbejde indledes med, at der på ovennævnte grundlag opstilles en række fokusområder for det eller de kommende år ofte kombineret med mere konkrete rekvisitioner for udførelse af bestemte opgaver. Herefter samles aktivitets- og projektforslag fra enheder, funktioner og medarbejdere, og på dette grundlag udvælges og prioriteres med afsæt i mål og økonomiske og praktiske muligheder. Markedsføring Målet er at tilrettelægge og sikre udførelse af PR- og markedsføringsaktiviteter med udgangspunkt i Odense Bys Museers aktiviteter og udstillinger samt forsknings- og undersøgelsesområder. Marketingchefen har ansvar for at strukturere og viderebringe informationer til Odense Bys Museers målgrupper, brugere og netværk samt internt mellem ledelse og medarbejdere. Den interne kommunikation er baseret på Odense Bys Museers organisationsplan og sikres gennem tilgængeliggørelse af informationer fra ledelse, personale- og projektgrupper. Projektudvikling Denne funktion understøtter tværgående projekters tilblivelse fra første idé, konkretisering og til realisering. Det gælder interne projekter såvel som projekter med eksterne samarbejdspartnere

20 Kodeord for funktionen er understøttelse af netværk, innovation, etablering af platforme for puljeansøgninger, samt i mindre grad koordinering og styring af projekter. I 2011 sættes et særligt fokus på udvikling af interne udviklingsfora. Der skal skabes rum og rammer for innovativt projektarbejde på tværs af organisationen. Nøgleord er proces, etablering af projektfora og helhedstænkning i forhold til museet fem søjler. Konkret betyder det, at en nedsat koordinationsgruppe for formidling er omdrejningspunkt for udviklingen af tværgående samarbejder på tværs af organisationen. Børn og unge Odense Bys Museers arbejde med børn og unge udmøntes i en række aktiviteter og udgivelser rettet mod den del af befolkningen, der endnu ikke er fyldt 18. Formålet er dels at indgå i et samarbejde med byens folkeskoler og gymnasier om bedst muligt at støtte skolernes læringsarbejde via vores ekspertise og de oplevelser vi kan tilbyde, dels at fremme børnenes kendskab til museerne og de forskellige områder vi formidler. Design og grafisk tilrettelæggelse Målet er at fremme og synliggøre Odense Bys Museer visuelt ved hjælp af en identitet båret af et fælles overordnet grafisk koncept. Dette kræver en løbende udvikling af det grafiske koncept, implementering af logo- og designprogram samt udvikling af grafik indenfor produktion af diverse tryksager, web, markedsføringsmaterialer, udstillingsmaterialer m.v. Fokus vil ud over produktion af diverse materialer, være rettet mod den løbende udvikling af designprogram for Odense Bys Museer. Forlagsvirksomhed Målet er at sikre et bredt kendskab til Odense Bys Museers samlinger, og den viden der opbygges blandt medarbejderne. Derfor har Odense Bys Museer etableret eget forlag. I 2011 og perspektivårene forventer forlaget at udgive 25 publikationer, fra stort set alle fagområder i museet. Fokus vil også være rettet mod at videreudvikle forlagets website. Klubvirksomhed Museumsklub Fynske Minder tilbyder medlemskab med mange fordele bl.a. fri entré med ledsager til alle Odense Bys Museer, rabat i museumsbutikkerne, nyhedsbrev m.m. Derudover modtager alle medlemmer museets årbog Fynske Minder. Særlige satsningsområder i 2011 Udbygning af Møntergården med ny udstillingsbygning. Tilrettelæggelse af ny kulturhistorisk udstilling. Tilrettelæggelse af formidlingsstrategi for Møntergården Fortsat udvikling af Historisk Atlas i Region Syddanmark Deltagelse i MASKOT samarbejdet. Udvikling af Forlaget Odense Bys Museer. Særligt fokus på Odense Bys Museers deltagelse i internationale netværk. Tilrettelæggelse af formidlingsstrategi for projekt Thomas B. Thriges Gade. Gennemførelse af den nationale brugerundersøgelse i samarbejde med KUAS. Udvikling af grafisk profil for museerne. Markedsføring af de permanente udstillinger samt arrangementer. Særligt markedsføringsfokus på permanente udstillinger Netværk med De Fynske Attraktioner, herunder tilrettelæggelse af materialer

21 Administration & personale Publikumsområdet Publikumsområdet er ansvarlig for at sikre bemanding af museerne og af Servicesekretariatet, så Odense Bys Museers målsætning om modtagelse af gæster og brugere med venlighed, imødekommenhed, hjælpsomhed og professionel betjening opfyldes. Ligeledes skal funktionen sikre driften af indbydende og rentable museumsbutikker med et differentieret og kvalitetspræget sortiment, der afspejler museets arbejdsområder og udstillinger. Ved rundering og opfølgning på sikringsprocedure skal funktionen medvirke til bedst mulig sikkerhed for museets samlinger og for museernes gæster. Administrationsområdet Det er funktionens mål at sikre en korrekt administration i forhold til kommunale og statslige regelsæt. Herudover er det målet at yde en optimal service af høj faglig kvalitet, så alle henvendelser såvel interne som eksterne besvares professionelt. Arbejdsområder Servicering af publikum Billet- og varesalg Introduktion til museernes udstillinger og samlinger Opsyn og rundering i museets udstillinger og samlinger Information og servicering af museernes gæster Medvirke ved arrangementer Udarbejdelse/vedligehold af vejledninger Bestilling af salgsvarer Servicering af Odense Bys Museers brugere: Behandler eller viderebringer alle telefoniske henvendelse om museernes aktiviteter, udstillinger og arbejdsområder Indbooking i forbindelse med undervisning på museerne Interne og eksterne service- og kommunikationsopgaver Økonomistyring Udarbejdelse af budgetter og regnskaber Daglig bogføring Forbrugsstyring Styring af refusionsdækket virksomhed inden for kulturarvsområdet (arkæologi og bygningsfredning m.v.) samt eksternt finansierede projekter. Personaleadministration Ansættelse/afsked Lønforhold Ferie- og fraværsadministration Jobordninger Udarbejdelse og styring af regelsæt inden for personaleområdet. Herudover varetager funktionen en række opgaver inden for uddannelse. Sikringsopgaver Rundering og kontrol i publikumsområderne

22 Særlige satsninger 2011 Den løbende varetagelse af opgaverne inden for publikumsbetjening, økonomi og personaleområdet udgør størstedelen af arbejdsplanen, men i 2011 vil følgende opgaver specielt blive varetaget: Iværksættelse, gennemførelse samt opfølgning af trivselsundersøgelse Iværksættelse, gennemførelse samt opfølgning på kompetencespejl Fortsættelse af kompetenceudvikling indenfor museumsværtsområdet Fokus på udvikling af salgsvaresortimentet samt forbedring af omsætningen i museumsbutikker Særligt fokus på butiksindretning generelt, herunder løbende udskiftning af salgsvareopstillinger Udvikling af netbutikken Arbejdsplan Implementering af nyt lønsystem - SD Personaleweb Fortsat udvikling af butiksindretning Fortsat udvikling af varesortiment Strategisk kompetenceudvikling Deltagelse i projektet Opførelse af ny udstillingsbygning ved Møntergården Udarbejdelse samt ibrugtagning af ny web-butik Teknik Målsætning Teknikfunktionen har som mål at sikre en faglig og økonomisk forsvarlig vedligeholdelse, renovering og brug af Odense Bys Museers bygninger og grønne områder. Inden for givne økonomiske rammer skal funktionen herudover sørge for at skabe det højest mulige sikringsniveau for samlingerne ved Odense Bys Museer. Vedligeholdelses- og renoveringsopgaver på museumsbygningerne i Den Fynske Landsby gennemføres i samarbejde med egne restaureringsarkitekter og historikere og ved brug af egne håndværkere, så oprindelig byggeskik og gamle håndværkstraditioner i videst mulig omfang holdes i hævd. For øvrige bygninger ved Odense Bys Museer ved ressourceplanlægning og styring af opgaveudførelse. Organisering Til varetagelse af Tekniks opgaver er ansat teknikere og egne håndværkere. Den daglige ledelse varetages af en funktionsleder, der samtidig er Odense Bys Museers øverste sikringsansvarlige. Der er i alt tilknyttet 22 medarbejdere til Teknik. Til løsning af sæsonprægede opgaver i Den Fynske Landsby ansættes periodevis øvrige håndværkere. Teknik har det overordnede sikringsansvar, og løser dette i tæt samarbejde med de enkelte museers daglige sikringsansvarlige. Arbejdsområder Teknik har ansvaret for: Byggestyring: Styring af ud- og indvendige byggeopgaver i forbindelse med vedligehold, ny- og ombygning inden for Odense Bys Museer. Byggeopgaver: Varetagelse af alle håndværksopgaver ved genrejsning, vedligehold og renovering af museumsbygningerne i Den Fynske Landsby. Gartneropgaver: Varetagelse af alle gartneropgaver i Den Fynske Landsby samt styring af opgaver inden for øvrige grønne områder ved Odense Bys Museer

23 Landbrug og dyrehold: Varetagelse af landbruget og dyreholdet i Den Fynske Landsby. Sikringsopgaver: Gennem sikringsorganisationen ved Odense Bys Museer skal funktionen ved løbende opfølgning på den elektroniske og mekaniske sikring og ved udarbejdelse af beredskabsplaner samt uddannelse af personale sikre samlingerne mod brand, tyveri, vandskader og hærværk. Rengøring: Planlægning og styring vedr. eksterne rengøringsfirmaer samt egne rengøringsassistenter. Arrangementer på Sceneområdet i Den Fynske Landsby: Styring af arrangementer i forhold til eksterne samarbejdspartnere, herunder udarbejdelse af kontrakter og varetagelse af Odense Bys Museers andel af arrangementsafviklingen. Herudover varetager Teknikfunktionen en række opgaver vedr. tekniske installationer (el, vand, varme, ventilation, IT og telefoni), bildrift og kontorinventar. Bevaring Fagområde Bevaringsfunktionen har som mål at sikre en forsvarlig konservering, bevaring og opbevaring af samlingerne ved Odense Bys Museer. Dette sikres gennem forebyggende bevaringsindsats og konservering samt styring af genstandsplacering og styring af klima i magasiner og udstillinger. Konservering foretages med basis i den nyeste viden på området og funktionen bidrager selv med forskning og analyser på nationalt og internationalt plan. Ansvarsområde Konservering: Afrensning, konservering - herunder fotodokumentation og materialebestemmelse samt pladsregistrering af ny indkommet materiale inden for det grafiske, arkæologiske og kulturhistoriske område ved Odense Bys Museer, Museet for Fotokunst og Danmarks Mediemuseum. Bevaring: Forsvarlig bevaring og magasinering af samlinger i udstillinger og på magasiner gennem løbende opfølgning på opbevaringsmiljøet (lys- temperatur- og fugtighedsforhold). Rengøring i og omkring genstande i udstillinger samt håndtering af genstande ved opsætning og nedtagning af udstillinger. Udvikling af nye bevarings- og konserveringsmetoder: Undersøgelse, metodeudvikling og forsøg med nye behandlingsmetoder. Styring af fællesmagasinet for Odense Bys Museer. Fysisk varetagelse af ind- og udlånssager. Kurérarbejde i forbindelse med udlån af genstande. Udarbejdelse og ajourføring af arbejdspladsbrugsanvisninger ved Odense Bys Museer. Rapportskrivning og anden dokumentation. Snedkeropgaver i forbindelse med opsætning/nedtagning af udstillinger. IT Mission Funktionen IT-udvikling skal til skabe grundlag for et højt informationsteknologisk niveau ved Odense Bys Museer inden for såvel digitalisering af kulturarven som digital tilgængeliggørelse og formidling af viden og samlinger. IT-udvikling skal således understøtte museets arbejde som indsamlende, konserverende, bevarende, forskende og formidlende kulturhistorisk institution

24 Ansvarsområder IT-strategier og planer: Udformning af Odense Bys Museers strategier og planer for digitale medier Kulturarvsdata: Udvikling, implementering og vedligehold af systemer til håndtering af digitale kulturobjekter til fagenhederne, museets digitale samling, samt adminstrative databaser til museet generelt, herunder brugergrænseflader til alle data Webformidling og hjemmeside: Tekniske ansvar for museum.odense.dk, historiskatlas.dk samt specialsites og andre digitale formidlingsapplikationer herunder hjemmeside, websites, apps IT og AV i udstillinger: Konceptualisering, udvikling, implementering og vedligehold af egenproducerede udstillingselementer, samt koordinerende ansvar i forbindelse med vedligehold af øvrige (eksternt leveret) IT/AV-installationer Specialudstyr: Anskaffelse, installation og registrering af specialudstyr IT-administration: Koordinering af IT-serviceydelser leveret af Odense Kommunes Kompetence Center Service, dvs ansøgning om tilladelser, brugeroprettelser/-nedlæggelser, indkøb af hard- og software, ændringer på eksisterende IT-infrakstruktur samt generel IT-drift. Vision Det er IT-udviklings vision at Odense Bys Museer i 2015 har tilgængeliggjort alle samlinger på nettet, herunder at museets viden, genstande og historier er maksimalt tilgængelige via digitale medier (websites, apps og services). Odense Bys Museer vil være blandt de første museer i Danmark, der præsenterer en åben API til alle kunst- og kulturarvsdata, for dermed at gøre museets digtale samlinger tilgængelige for digitale mashups. Herudover vil IT-udvikling bidrage til at digitale udstillingselementer på museerne har en form og standard der matcher gæsternes forventninger samt bidrager med nye og anderledes museumsoplevelser, online og offline

25 INDSAMLING

26 INDSAMLING Status og aktuelle udfordringer Odense Bys Museer samlet Odense Bys Museers samlinger kan føres tilbage til 1860, hvor en privat forening grundlagde Nordisk Museum i Odense, der samlede på oldsager og genstande fra middelalderen. I 1885 overgik denne samling til det nyetablerede kommunale museum i Odense, der i dag bærer navnet Odense Bys Museer. På den ene side er samlingerne blevet stadig mere facetterede, ligesom de er vokset støt i omfang. På den anden side har museet i henholdsvis midten og slutningen af tallet udskilt naturalier og etnografica. Anno 2010 rummer Odense Bys Museer således samlinger inden for følgende områder: arkæologi, mønter og medaljer, nyere tids historie, kunsthistorie, personalhistoriske samlinger vedrørende henholdsvis digteren H.C. Andersen samt ægteparret, komponisten Carl Nielsen og billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen. Indsamling vedrørende disse områder varetages af museets fire faglige enheder: Arkæologi, Historie, Kunsthistorie og H.C. Andersen /Carl Nielsen. I efteråret 2009 ajourførtes rapporten Samlinger ved Odense Bys Museer. Indsamling, registrering, sikring, forskning, udlån, uddeponering, udskillelse og kassation. Arkæologi Odense Bys Museer har en lang arkæologisk indsamlings- og formidlingstradition. Det var således i Odense at verdens første arkæologiske samling i 1818 blev opstillet efter 3-delingsprincippet (sten-, bronze- og jernalder). I de efterfølgende knap 200 år har opbygningen af den arkæologiske samling med stor iver og omhu været under stadig opbygning. Odense Bys Museer varetager derfor i dag en arkæologisk samling, der i sin brede regionale orientering er af stor national og international betydning for forskning i og formidling af Danmarks oldtid. Nationalmuseets samling omfatter nogle fund fra Fyn, men samlingen kan ikke betegnes som en repræsentativ national samling. Dette er alene tilfældet med Odense Bys Museers samling som grundstamme. Samlingen omfatter flere hundrede tusinde enkeltgenstande fordelt mellem metalfund, redskaber af flint og sten, lertøj, benredskaber m.m. Indsamling/undersøgelser/forskning foregår dels i form af lovbundne opgaver i forbindelse med offentlige og private anlægsarbejder, dels som selvvalgt forskning. Ved indsamling/undersøgelse afstemmes prioritering og strategi med det allerede indsamlede og registrerede kildemateriale fra såvel lokalt på Fyn som i en bredere sammenhæng. Det er således målet, at Odense Bys Museer fra et fynsk udgangspunkt bidrager til og deltager i den arkæologiske forskning i såvel nationale som internationale sammenhænge. Odense Bys Museers arkæologiske forskning vedrører hele oldtiden med udgangspunkt i fynske fund, dog har der gennem en årrække været anlagt et særligt bebyggelseshistorisk perspektiv. Historie Odense Bys Museer har med oprettelsen af først Fyns Folkemuseum (1910) og senere Den Fynske Landsby og Møntergården (1940erne) sikret et landsdelsperspektiv på indsamling, udforskning og formidling. Efter oprettelse af professionelt bemandede museer i de øvrige køb

27 stæder varetager Odense Bys Museer, jf. sine vedtægter nu ansvaret for: Fyns bygningshistorie Fyns landskabs- og bebyggelseshistorie Fyns landbrugshistorie. Odenses topografi og historie I øjeblikket arbejdes der en del med genstande i og til Den Fynske Landsby. Dette sker i forlængelse af, at Landsbyens kerneformidling ikke længere skal være ca. 1850, men ca I fremtiden vil en række problemstillinger blive gennemarbejdede med henblik på at sikre rimelig indsamling. Et smertens barn er industrialiseringens periode, ca , som man først ser med positive øjne på nu, men hvis produktionsapparat, produkter, hverdagsting og institutionslevn desværre ofte er væk. Denne og Den Fynske Region som indsamlingstema, har høj prioritet. Det er først i disse år, et overblik over genstandssamlingerne begynder at tegne sig nationalt og lokalt. Det skyldes udvidet edb-kraft og databaser. Med dette redskab er det lettere at sige ja eller nej tak på et ordentligt grundlag, når noget tilbydes. Meget har man måske i forvejen: Håndværktøj, rokker og garnvinder. Men der forekommer stadig tilbud, som man siger ja tak til uafhængigt af indsamlingspolitik, oftest genstande med flere hundrede år på bagen. Som kulturhistorisk lokalmuseum har man i princippet alt som sit emne. Hertil sker der igennem årene det, at f.eks. det geografiske område, man dækker, kan ændre sig. Ligeså synet på hvad der er interessant og bevaringsværdigt. Derfor er det ikke at forvente, at museets samlinger, set fra 1860 til dato, har fokuseret på den eller de samme problemstillinger. F.eks. indsamles i realiteten ikke mønter og sølvgenstande i dag, mens der lægges mere vægt på typiske, grundlæggende forhold i menneskelivet. Til gengæld arbejdes der intensivt med registrerings af fx mønter og medaljer På det historiske område samles ikke med henblik på at få alt. Museet samler med henblik på at bevare og formidle en vægtet og repræsentativ historie for Odense og Fyn. Gerne i et nationalt perspektiv. Museet indsamler ikke alle Odense Glasværks produkter, men produkter nok fra Odense Glasværk til at dokumentere værkets eksistens og måske væsentlige træk i dets udvikling. Ligeså med fx militærhistorien og industrihistorien. Nok - men ikke alt! Indsamlingsmæssigt forlader museet sig i ret høj grad på, at genstandene skal være symboler på fortidens forhold, og på at de i den egenskab skal supplere og komplementere hinanden. Før der skrides til indsamling, skal man danne sig overblik over centrale forhold og udviklingstræk vedrørende de væsentligste sektorer med henblik på at kunne identificere de rigtige genstande til at formidle erindringen om disse sektorer. Det sker i det daglige arbejde og gennem forskning. Megen viden findes i eksisterende litteratur og arkiver, men nogle gange må et emne gennemarbejdes forskningsmæssigt, før man kan foretage velovervejet indsamling. For at sikre fremtidig anvendelighed og perspektiv, bliver der, hver gang en genstand hjemtages, skrevet en konkret begrundelse derfor. Der skal altså være struktur i tanker og indsamling. Ikke alt er lige væsentligt. Museet arbejder ud fra en strukturalistisk eller lagdelt forståelse af verden. Der tages afsæt i det materielle eksistensgrundlag (topografi, natur, bebyggelse, erhverv, forbrug, reproduktion). Der skal være social bredde, forskellige samfundsgruppers forhold skal belyses. Museet interesserer sig selvfølgelig også for overbygningen (politik, kultur, kommunikation, kult m.m.). Det materielle eksistensgrundlag er rammen, indenfor hvilken overbygningen udvikler sig/agerer/fungerer. Det gælder så om at identificere, hvad der er karakteristisk, usædvanligt, typisk og sjældent i forhold til Odense og

28 Fyn. Hvis man ikke søger disse særlige lokale forhold, indfanger man ikke, hvorledes området er forskelligt fra andre dele af Danmark/Verden. En undrende eftertid vil altid kunne kritisere mangler og være uenig i bevæggrundene. Man vil aldrig komme i den situation, at man ikke om adskillige hundrede år konstaterer, at denne eller hin genstand, man skal bruge, ikke er bevaret. Derfor er det på én gang et tungt ansvar og en spændende udfordring at skulle sikre den materielle kultur for eftertiden på vegne af mere end mennesker eller mere. Historie går ydmygt til opgaven! Det kan tilføjes som en særlig krølle på indsamlingsproblemet, at der er stor forskel på et alment kulturhistorisk lokalmuseum som Møntergården og frilandsmuseet Den Fynske Landsby. Møntergården kan gemme hvad som helst, blot det er efter nøje overvejelse og erkendte behov. Man kan anvende symboler, som nævnt ovenfor. I Den Fynske Landsby, som er et specialmuseum, er feltet ind til videre begrænset til landbosamfund i 1800-tallet. Til gengæld har frilandsmuseet, da det ønsker at skabe illusionen om en virkelig og total ramme om (landbo)livet, i et vist omfang brug for større helheder eller samlede interiører. Fælles for indsamlingen til begge museer er, at proveniens viden om genstandens oprindelse og brug er afgørende. Den skal have fortælleværdi. Desværre er rigtig mange genstande i museets samlinger uden god proveniens, og det overvejes om en del af disse ikke bør udskilles af samlingerne, hvis de kan erstattes af andre med bedre oplysninger. H.C. Andersen & Carl Nielsen Samlingen i H.C. Andersens Hus og H.C. Andersens Barndomshjem omfatter primært genstande, der har tilhørt digteren: Løsøre og genstande, der dokumenterer forfatterskabet (bl.a. manuskripter, noter og breve). Digterens originale tegninger og klip hører desuden til samlingens væsentligste elementer. Den omfattende bogsamling af H.C. Andersen-udgaver fra Danmark og alle egne i verden er museets betydeligste dokumentation af H.C. Andersens verdensomspændende traditionshistorie, lige som den omfattende, Andersen-inspirerede kunstsamling. Museet lægger vægt på at fuldkommengøre den uhyre omfattende samling af bevarede manuskripter og prioriterer derfor erhvervelsen af breve til og fra H.C. Andersen, litterære manuskripter og private optegnelser højt. Til denne samling af manuskripter hører også dedikationseksemplarer, det vil sige de frieksemplarer, som digteren modtog fra trykkeriet af sine egne værker, og som han i hånden har tilegnet sine venner. Da museets samlinger af digterens klip og tegninger samt løsøre uden sammenligning er verdens mest eksklusive, lægger museet stor vægt på erhvervelsen af sådanne genstande, der også blandt løsøret tæller bøger fra digterens egen boghylde. Herudover er erhvervelsen af original-portrætter af digteren stærkt prioriteret, idet museet har en næsten komplet samling af originalfotografier samt en attraktiv og kostbar samling af samtidige kunstneriske portrætter af digteren. Denne portrætsamling især hvad angår den fotografiske samling er på trods af, den ikke er fuldstændig, den mest eksklusive og omfangsrige i verden. Carl Nielsen-samlingerne, der vises i Carl Nielsen Museet og i Carl Nielsens Barndomshjem, dokumenterer komponistens og billedhuggerens levned. Samlingen består af genstande, der dokumenterer kunstnerægteparrets virke såvel i det professionelle som i det private. Dette især i dokumenter (partiturer, breve, notater, hædersbevisninger m.m.) og løsøre (ægteparrets bohave i form af møblement, instrumenter, bogsamling, skilderier, sir, modtagne gaver etc.). Foruden parrets personlige historie tilstræbes det at give museernes besøgende indblik i Carl Nielsens værker og udbredelsen heraf. I sin eksisterende form danner Carl Nielsen Museet tillige ramme om doku

29 mentation af komponistens hustru Anne Marie Carl-Nielsens kunstneriske virke som billedhugger, idet samlingerne uden sammenligning omfatter den største repræsentation af værker og skitser fra hendes hånd. Endvidere omfatter Carl Nielsen-samlingerne kunstværker af en lang række andre, overvejende danske kunstnere, der har været tilknyttet ægteparret. Museet lægger vægt på at erhverve breve til og fra ægteparret Carl Nielsen, at sikre og bevare manuskripter, partiturer, skitser, dedikationseksemplarer og skulpturer m.m. i tidsrummet fra deres kunstneriske produktion samt at erhverve genstande fra kunstnerhjemmet. Kunst Enheden Kunsthistorie indsamler genstande inden for sine ansvarsområder: Hovedlinier i dansk kunst fra 1750 og fremefter Kunst fra landsdelen Dansk konkret og konstruktiv kunst. Det tredobbelte ansvarsområde afspejler udviklingen i dansk museumsvæsen. I sidste halvdel af 1800-tallet, hvor de første museer i provinsen blev grundlagt, sigtede man mod, at de få og spredt beliggende kunstsamlinger, der typisk var inkorporeret i kulturhistoriske museer, skulle være små udgaver af de offentlige kongelige kunstsamlinger i København (siden 1896: Statens Museum for Kunst). Hensigten hermed var, at befolkningen i provinsen i demokratiets navn havde en mulighed for at stifte bekendtskab med dansk kunst i deres nærhed. Siden midten af 1900-tallet har Kulturministeriet sigtet mod at få kunstmuseerne til at specialisere sig. Som følge heraf tog Fyns Stifts Kunstsamling/Fyns Stifts Kunstmuseum/Fyns Kunstmuseum opfordringen op og satsede på fynsk kunst. Det blev i høj grad til indsamling af den ældre fynske kunst repræsenteret ved værker af Jens Juel, Dankvart Dreyer, J.A. Jerichau og H.A. Brendekilde, mens værker af de yngre fynske kunstnere, herunder Fynbomalerne, der i 1910 fik deres eget museum i Faaborg. I midten af 1970 erne ønskede Kulturministeriet, at kunstmuseer skulle specialisere sig yderligere. I denne forbindelse valgte Fyns Kunstmuseum at satse på konkret og konstruktiv kunst. Museets kunstsamling omfatter: malerier, grafiske arbejder/tegninger, 478 skulpturer, 102 fotos, 25 stykker kunsthåndværk og 9 fejlnumre, i alt værknumre, hvoraf en del består af flere genstande. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder Arkæologi Den arkæologiske samling forøges udelukkende med genstande, der vurderes til at have høj videnskabelig og/eller formidlingsmæssig kvalitet kombineret med ufravigelige krav til proveniens og baggrundsoplysninger, der er i umiddelbar harmoni med den øvrige arkæologiske samling. Forøgelse af den arkæologiske samling foregår stort set udelukkende ved udgravninger og donerede genstande. Kun yderst sjældent indkøbes genstande, og kun når disse har en videnskabelig og/eller formidlingsmæssig kvalitet med relation til museets ansvarsområde og arbejdsmark

30 Museet uddeponerer humant skeletmateriale på Panum Instituttet, Københavns Universitet. Zoologisk materiale uddeponeres ved Zoologisk Museum, Københavns Universitet. Hvad angår indsamlingen af genstande i forbindelse med udgravninger har museet i 2007 mht. genstande af flint og keramik indført den politik, at kun genstande med udsagnsværdi i forhold til datering, funktion (eller evt. andet særligt forhold) indsamles. Dvs., at der fra f.eks. store keramikfyldte gruber ikke hjemtages alle sideskår mv. Mht. kværn- og knusesten sker hjemtagelse kun i helt ekstraordinære tilfælde. Kværn- og knusesten registreres ved foto og en beskrivelse. Historie Indsamlingen under det historiske område har to hovedretninger: 1) forskningsbaseret indsamling, hvilket vil sige indsamling af genstande hvis værdi på forhånd er belyst via er forskningsprojekt 2) hjemtagelser som i kraft af gode proveniensoplysninger (hvem, hvad, hvor, hvornår, hvordan, hvorfor osv.) er belyst og i kraft af god konserveringsstand kan træde i stedet for genstande i samlingen som ikke har gode proveniensoplysninger og er i dårlig stand. Ud over dette hjemtages nogle få genstande som tilbydes og vurderes at være væsentlige set i forhold til samlingen som helhed. Genstande med relation til Odense/ Fyns industrialisering samt Fyns topografi har særlig interesse. H.C. Andersen & Carl Nielsen I de kommende år prioriteres erhvervelser af genstande, der vil kunne supplere og berige de samlinger, der formidles gennem udstillingerne på museerne og gennem Odense Bys Museers e- museum. Fokus vil primært lægges på originalværker af H.C. Andersen (manuskripter), Carl Nielsen (manuskripter/partituer) og Anne Marie Carl-Nielsen (skulpturer) af både privat og professionel karakter. Museet vil dog også være opmærksom på genstande, der har væsentlig værdi i forhold til kunstnernes biografiske historie (portrætter af venner/bekendte, lokaliteter mm). Da der kun kendes eksistensen af ét originalmanuskript af H.C. Andersen i privat eje vil en evt. erhvervelse af dette i sagens natur have allerhøjeste prioritet. Kunst Nyerhvervelser sigter mod dels at udfylde huller i egen samling og dels at sikre tilgang af samtidskunst. Med hensyn til førstnævnte sigter vi mod at forstærke samlingen, hvor den er bedst, både med hensyn til strømninger og enkeltkunstnere. Det vil sige inden for perioderne: guldalder, realisme, modernisme og konkret kunst fra o Dertil kommer ønsket om at holde sig opdateret med hensyn til den samtidskunst, som er beslægtet med tidligere klassicistiske strømninger. Enheden Kunsthistorie sigter mod at supplere samlingen inden for følgende perioder med nævnelse af særligt aktuelle kunstnere: Rokoko: J. Hörner, Jens Juel Guldalder: C.W. Eckersberg, Dankvart Dreyer Historicisme: J.A. Jerichau, Elisabeth Jerichau Baumann, O.D. Ottesen Realisme og symbolisme: H.A. Brendekilde, Julius Paulsen, L.A. Ring, Agnes Slott-Møller Fynbomalerne: Poul S. Christiansen Modernisme: Gerhard Henning, Karl Isakson, Svend Johansen, Karl Larsen, Jais Nielsen, Olaf Rude, Axel Salto, Edvard Weie, Konkret kunst/linien: Vilhelm Bjerke Petersen, Franciska Clausen, Richard Mortensen