4 øer i Det sydfynske Øhav. DREJØ SKARØ HJORTØ BIRKHOLM

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "4 øer i Det sydfynske Øhav. DREJØ SKARØ HJORTØ BIRKHOLM"

Transkript

1 4 øer i Det sydfynske Øhav. DREJØ SKARØ HJORTØ BIRKHOLM

2 Havneanlæg og besejling af øerne i Drejø Sogn: DREJØ, SKARØ, HJORTØ OG BIRKHOLM Af Else Hjort Nielsen Udgivet af Drejø Sogns Lokalhistoriske Arkiv

3 FORORD: Danmark er et lille land globalt set, men med store sejlertraditioner helt tilbage til Vikingetiden. De mange øer, der adskiller landsdelene, giver meget vand imellem, og har betydet, at færdslen over havet er blevet en væsentlig del af landets historie. Vikingernes skibe kender vi en del til fra andre egne af landet, men de er så vidt vides ikke fundet i Det sydfynske Øhav, hvor de fleste af øerne har været bosat allerede fra slutningen af tallet. Formodentlig er de første bosættere sejlet til med store smakkejoller, nogenlunde som vi kender dem op gennem tallet. Fra starten har øerne været forbundet af større eller mindre smakkejoller. Med tiden er de afløst af dampbåde, motorbåde- og færger. I Det sydfynske Øhav har der siden 1883 været færger. Mange steder i Danmark har broer efterhånden afløst færgerne, men stadig er de fleste øer i Det sydfynske Øhav afhængig af en vandvejsforbindelse. Historisk set er de 4 øer knyttet tæt sammen, da de siden 1555 har hørt under eet sogn, Drejø Sogn. Under Drejø Sogn hørte: Drejø, Skarø, Hjortø og Birkholm indtil Kommunesammenlægningen i 1964, hvor øerne kom under Svendborg Kommune - undtagen Birkholm, der kom under Marstal Kommune. Det har derfor heller ikke været nemt, at adskille begivenhederne for hver enkelt ø. Det er mit håb, at rigtig mange vil få fornøjelse af at læse denne beretning om øboernes færden i og afhængighed af det våde element. Med hjælp fra ældre øboer, som stadig kan huske tilbage til før verden var a lave, har jeg forsøgt at samle så mange oplysninger som muligt så tidligere generationers strabadser ikke har været forgæves men altid vil blive husket. Else Hjort Nielsen Mange tak for gode råd, hjælp og bistand fra hver især: Tyge Blum, Drejø. Ole Vesterby, Spjald. Astrid og Regner Andersen, Drejø. Eva og Frede Andersen, Rantzausminde. Preben Sørensen og Bjarne Madsen, Skarø. Bent Henningsen og Mogens Rasmussen, Hjortø. Brødrene Frede og Morten Mortensen, Birkholm. Edith Pedersen, Skårup, samt hendes datter Hanne-Grethe Lüdix Bache, Thurø. Desuden tak til alle, som på anden måde har bidraget til, at samle øernes sejlerhistorie. KILDER: A/S Dampskibsselskabet Ærø af Jørgen Svarer Lundeborgfærgen af Leo Kold Færgejournalen af Bernt Skjøtt Øhavets færger og broer af Finn Johannessen Drejø - Øen midt i verden af Otto Jonasen Fartøjer fra Lyø af Hans Henrik Jørgensen Kvaser og kvasefart fra Drejø og Svendborg af T. Markert Den sejlede jo bare.. af Kjeld Søberg Øhavets historie af Bjarne Bekker Rundt om Selma af Poul Henrik Herritz Forsidetegning: Else Hjort Nielsen. Tegninger side 2 af sejlskibe: Peter Blay. 3

4 Indholdsfortegnelse: Emne: Side Forord:...3 Øbojollerne:...5 Sejlads mellem øerne i Drejø Sogn:..6 DREJØ:.8 Drejø gammel Havn:..9 Den første Drejødamper:...9 Kvaseselskabet Drejø:.10 Drejø Havnelaug oprettes:...12 Interessentskabet Drejø Dampskibsbro:..13 Drejø Færgebro får færgeleje:.14 Samsejling med Skarø begynder: 16 NYE TIDER - FÆLLESFÆRGEN HØJESTENE :.17 Fremtiden: 18 SKARØ:..20 Skarø s første, kendte landingssteder:.21 Kystfartselskabet: 21 Skarøpaketten:.22 Samsejling med Drejø begynder:.23 Ærøboens forlis i Skarø Havn:.23 Fremtiden: 24 HJORTØ:...26 Hjortø havn:. 27 En af Hjortø s sønner:..28 Posten og Greven øens livsnerve:..28 BIRKHOLM:.30 Birkholm havn: 31 Marinemaleren J.E.C.Rasmussen:...32 Selma og Yrsa fra Birkholm: 33 Øernes fremtid: Øbojollerne: Som øbo kan man næppe bo på en ø uden at kende til det at sejle. Transport til og fra fastlandet og med vand hele vejen rundt, samt gode muligheder for fiskeri, har næsten tvunget øboerne ud på havet. De tidligste tiders småbåde ved vi kun lidt om. Vi skal op i 1800-tallet, før vi får kendskab til bådene fra småøerne. Sandsynligvis har hver gård haft sin egen jolle, idet der til hver gård var tilknyttet en afmærket fiskerettighed Ålegårdsretten), som på Drejø holdt sig til omkring midt i 1970èrne. Indtil 1883, hvor Drejø fik den første dampdrevne passager- og fragtbåd, foregik al transport mellem øerne med de store, klinkbyggede øbojoller, som hovedsagelig blev 4

5 bygget på Drejø. Øbojollerne spillede en stor rolle for de ellers isolerede småøer. De var deres livsnerve til omverdenen. Det var store, sorte joller med et eller oftest to smakkesejl. De blev bygget på øerne, helst på Drejø, som havde haft en professionel bådebygger i hvert fald siden sidst i 1700 tallet. Drejøjollerne var efterspurgte p.g.a. deres sødygtighed, lasteevne og gode sejlegenskaber. De var klinkbyggede åbne og spidsgattede egetræsjoller, fyldige i forskibet og slanke i agterskibet. På øerne i Det sydfynske Øhav var gårdene delt op i bådelaug. Op i 1800-tallet havde Lyø s 24 gårde tilsammen 4 bådelaug med hver en øbojolle. De havde navne, og hed Fruebåden, Bredebåden, Jagtbåden og Pelikanen (men da den altid kom til sidst, som bærmen i bunden af en øltønde, blev den omdøbt til Bærmebåden ). Jagtbåden blev bygget på Drejø i 1872, og var utrolig velsejlende. Hvor de andre både blev bygget, ved man ikke. Hvor mange bådelaug Drejøs 27 gårde har haft, vides ikke. På Skarø havde de 11 gårdmænd 2 bådelaug med hver 1 smakkejolle, og husmændene havde 1 laug med 1 jolle. På Fiskeri og søfartsmuseet i Esbjerg er bevaret en to-smakkejolle fra Hjortø, om den har tilhørt hjortøboernes bådelaug, ved jeg ikke? At Birkholmerne også har brugt smakkejollerne ved vi bl.a. fra J.E.C.Rasmussens malerier fra 1880érne, hvor han har portrætteret adskillige fastboende birkholmere i store øbojoller, men hvor mange øen har haft, ved vi ikke. Marinemaleren Jens Erik Carl Rasmussen ( ) fra Marstal, har o bl.a. malet en serie på 3 malerier af sejladser fra Birkholm til Drejø, som giver et godt indtryk af de store øbojollers udseende og et eminent tidsbillede. Serien kaldes: Den første Rejse Bryllupsfærd og Den sidste Rejse alle med dalevende personer fra Birkholm. Øbojollernes almindeligste rigning var to master med sprydstagesejl, som er et firkantet sejl med en stage fra mastebunden diagonalt over sejlet til hjørnet af sejlet kaldet et smakkesejl. Det agterste smakkesejl stod på en mast lige foran rorpinden, og var normalt lidt større end forsmakken. På Jagtbåden kunne man sætte et smakkesejl mere på, denne var således en tre-smakke. Bådenes længde lå fra 6,4 til 7,7 m svarende til 20,4 til 24,6 fod. Bredden lå fra 2,3 til 2,7 m svarende til 7,3 til 8,7 fod. I bunden udvendig fik bådene kultjære, ellers trætjære, bortset fra den øverste planke, der var grønmalet. Avernakø- og Drejøboernes joller var behandlet på samme måde. I 1880érne begyndte man at male bådene lysegrå udvendig på Lyø og på Avernakø, medens Drejøboerne fortsatte med trætjæren. Fra 1880-erne gik mange af bådene væk fra smakkesejlet og over til én mast med gaffelsejl, fok og klyver på løs klyverbom. På Drejø endte to af de sidste øbojoller som tag på fiskerhusene ved Gl. Havn. Anders Pedersen fra Lyø, der sejlede med Bredebåden, sagde at denne ikke havde nogen god agterende. Den skulle man passe, for den bar for lidt. Bådene, der var bygget på Drejø, var noget bedre på dette punkt. Jagtbåden og Løkkens Prøve, der begge var bygget på Drejø, har ikke været så skarpe i agterenden, som de andre. To-smakkejollen fra Hjortø, som opbevares på Fiskeri og søfartsmuseet i Esbjerg er bygget sandsynligvis på Drejø af Skibbygger familien? (Drejø havde 2 Skibbyggerfamilier ) Smakken fra Hjortø er smallere og lidt kortere end Lykkens Prøve, men har den samme stejltstående kølplanke, hvorved bådenes tværsnit bliver S-formet. Det er sandsynligt at tosmakken fra Hjortø og Lykkens Prøve er bygget af samme bådebygger, stævnenes forløb på Hjortøbåden er derfor overført til Lykkens Prøve. Sidstnævnte var postbåd på Lyø. (Hans Henrik Jørgensen, Lyø) 5

6 Sejlads mellem øerne i Drejø Sogn: Fra Drejø sejlede man hovedsagelig ud fra den lille havn i Vigen på øens nordside, hvor der siden begyndelsen af 1800-tallet har ligget en lille naturhavn godt i læ for vestenvinden. I 1830érne, da udflytningen til Drejø Skov begyndte, havde godsejeren på Hvedholm, som Drejø dengang hørte under, planer om at lave en gennemgående 9 alens vej på Drejø fra øst til vest, med 2 nye landingssteder - eet i Skoven mod Faaborg og eet ved Hestemaen mod Svendborg og de øvrige øer. Planerne blev dog opgivet til fordel for en udbedring af den eksisterende naturhavn i Vigen, som i stedet fik anlagt en mole på vestsiden af havnen. Faaborg var dengang øboernes foretrukne handelsby - øernes Hovedstad. Svendborg lå for langt væk, og turen med de tunge øbojoller ned gennem Svendborgsund indebar mange kryds som besværliggjorde sejladsen. Faaborg lå tættere på, og vindretningen var næsten altid gunstig. Drejøbønderne sejlede derfor til Faaborg for at afsætte flæsk og andre hjemmegjorte landbrugsprodukter, samt få kornet malet - og måske en enkelt dram! Fra bøndernes side, var der da heller ikke den helt store begejstring, da Godsejer Bille Brahe på Hvedholm ville skænke øen materialer til et møllebyggeri nu gik de jo glip af den ekstra underholdning turene til fastlandet gav! Møllen blev dog bygget i 1845, og fik navnet Hvedholmsgave. Den blev lagt i Vigen lidt øst for den lille havn, hvor det var nemt for de andre øer at lægge til, når de kom sejlende med deres korn. Den gamle møller, Rasmus Christophersen, var dog en underholdende mand - og heller ikke karrig med snapsen! Møllen stod til 1920, hvor den brændte. Den blev afløst i 1922 af en ny mølle med gitterspær på Husmandsvej. Øbojollerne blev endvidere brugt til kirkesejladser mellem sognets 3 andre øer, da Drejø siden 1535 var den eneste af de 4 øer med egen Kirke. Skarø fik først sin Kirke år Fra Hjortø og Birkholm anløb kirkegængerne ved Hestemaen. Fra Skarø sejlede man til Rovelds Bro for enden af Nedre Husmandsvej. Der siges, også at have været et gammelt landingssted i nærheden af Knappen, brugt til Kirkesejlads fra Skarø. Med pastor Mogens Blum i 1922 fik øerne en præst, der forstod øboerne. Han sejlede selv i sin egen båd TRYG til og fra småøerne, når han holdt prædiken på de andre øer! Dog kun fra april til november. TRYG var en enkeltsmakke, og står i dag i Smakkecentret på Strynø. Skarø og Drejø havde i mange år fælles postsmakke, idet skarøposten også betjente Drejø. Det stoppede, da Ærøfærgen lagde ind til Drejø i Derefter fortsatte Skarøposten til Hjortø, indtil 1909, hvor Skarø fik egen båd med forbindelse til Svendborg, og Hjortø fik sin egen postfører, som herefter også tog Birkholm med. Birkholm havde da samtidig fået fast postforbindelse til Marstal. Drejø har i dag to havne: Gammel Havn i Vigen mod nord, og Ny Havn med lystbådehavn mod syd. Som det var gårdmændenes fortjeneste, at Drejø fik Gl. Havn, var det fiskernes fortjeneste, at Ny Havn med Færgebroen på øens sydside blev etableret. 6

7 DREJØ: 7

8 Den gamle Havn: Den gamle havn er oprindelig en naturhavn, og har formentlig altid ligget samme sted, hvor den kan spores tilbage til begyndelsen af 1800-tallet. Muligvis har der på et tidligt tidspunkt også gået en sejlrende ind til Møllen. Omkring 1878 fik den lille naturhavn en tiltrængt forbedring med en mole mod øst og en uddybning af sejlrenden. Stenene, molen blev sat med, stammede fra et stengærde som stod mellem skolevejen og præstegården. Sognefoged Hans Larsen Hansen satte sammen med øens gårdmænd den nye mole med stenene, som var tilhugget af en stenhugger - T. A. Steen! Den nyrenoverede havn var nu klar til at modtage Drejøs første, dampdrevne fragt-og passagerbåd, som kom i Den gamle Havn fik en renovering mere i 1898, hvor bl.a. Baagøe & Riber fra Svendborg opsatte et pakhus i træ (nu Peters Fiskerhus ) til opbevaring af fragtgods. Der var liv og summen af aktiviteter på Den gamle Havn. Indtil 1905, hvor den nye smedje blev bygget ved Mosen, lå smedjen i Kalles hus ved Gl. Havn. Kvaserne kom og gik kutterne sejlede ud og ind, fiskerne bødede garn eller tjærede jollerne, og Barkekedlen kogte, når garnene skulle barkes eller tjæres. Tjæring foregik i store trækar. Der står stadig et tilbage ved Hans Jensens fiskehus. Tjæren man brugte var tyndtflydende, og blev brugt til bundgarn og torskeruser. Åleruser og mindre ruser blev kogt i en væske bestående af planteekstragt, som kom fra Calicutområdet i det SV-lige Indien. Det var et brunt stof, krystaliseret og sikkert af bark, og deraf navnet barkekedel, barkedesejl m.m. (Tyge Blum, Drejø) Indtil Drejø Fiskeriforening i 1905 byggede den nye færgebro på sydsiden af øen, var Gammel Havn Stedet, hvorfra al øens forbindelse til omverdenen foregik. Den første Drejødamper: Siden 1874, hvor Ærø fik sin første damper, blev Drejø betjent af Postføreren fra Skarø, som i åben jolle mødte damperen Ærø ud for Vornæs, og slæbte på siden med op til Drejø, hvor han gik ind til en bro ved Hespen, bar passagererne i land på sin ryg - hvis det var lavvande - og derefter afleverede posten, således at han var færdig til at returnere med damperen på dens næste tur og tage til Skarø. Da Drejø i 1905 fik den første færgebro med anløb af Ærøfærgen, fik Drejø herigennem posten. Postføreren fra Skarø betjente nu i stedet Hjortø, der først i 1909 fik sin egen postbåd. Trods det, var det ikke hver dag, der kom rejsende til øerne, og dermed heller ikke daglig post. Lærer Andreas Nissen Koch på Drejø var ikke tilfreds med øens ustabile postordning, og forsøgte at gøre 2 af øens driftige mænd, købmand Joseph Pedersen og skipper Chresten Mortensen, interesseret i at købe en dampdreven båd - hvilket lykkedes. Damperen blev hentet og hjembragt fra Göteborg i Sverige den 16.okt af Joseph Pedersen og Chresten Mortensen, der sammen havde købt dampbåden. Med sig havde de en svensk maskinmand Gustav Olson, som hjalp med hjemsejladsen, og siden bosatte sig på Drejø. Nogle år senere solgte Joseph Pedersen sin andel til Chresten Mortensen, som blev kaldt Øens Matador. Chresten blev skipper på Drejødamperen, der havde tilholdssted i Den gamle Havn, hvorfra Drejø i starten havde 2 ugentlige afgange til Faaborg og Svendborg senere blev det udvidet til 4. Drejø fik med denne ordning også mere regulær post. Damperen anløb i mange år hver torsdag også Skovballe på Tåsinge, til stor glæde for Tøsingerne, nu slap de for den lange tur til Svendborg i hestevogn. Ordningen fungerede små 30 år. Trods 8

9 beboernes ihærdige forsøg på at stoppe tilsandingen ved Skovballebroen, måtte Drejødamperen o indstille sejladsen til Tåsinge. Damperen Drejø lagde op i 1917, da konkurrencen med Ærødamperen blev for stor. Så vidt vides ligger den i dag på bunden af Troense havn, hvor den for mange år siden sank. Kvaseselskabet Drejø : I begyndelsen af 1880èrne tog fiskeriet for alvor fart på øen. Det var især torsk, der blev fanget, og opkøberne strømmede til øen i deres kvaseskibe. Det fik drejøfiskerne til at indse, at den mellemhandel leverance kunne de lige så godt selv håndtere. I 1885 tog en drejøfisker Rasmus Christensen sammen med Peder Larsen fra Strandhuse i Svendborg initiativet til at danne Kvaseselskabet Drejø, og øen fik sin første kvase Thor bygget i Svendborg 1881, med Peter Larsen som skipper. I 1891 blev der købt endnu en kvase, Christine bygget i Svendborg Hun blev afløst i 1898 af Heimdal nybygget på Thurø. Disse to førtes af Christian M. Petersen fra Hjortø. I mange år var Kristiania (Oslo) et vigtigt marked for drejøtorsk. Nordmændene fangede selv store torsk, men Kristianitterne foretrak de mindre kogetorsk, som drejøkvaserne hentede fra Østersøen. I Oslo hed det: Spis norsk, men spis danske torsk! For at illustrere drejøfiskernes barske vilkår i 1890érne følger her en kort beretning: To kvaser fra Drejø, Lykkens Håb og Thor stod ud af Oslofjorden d. 23. november 1890 efter, at de havde fået afsat deres torsk. Lykkens Håb strandede på Sjællands Rev i storm fra NV og snetykning. Besætningen reddede sig i land i jollen og måtte rejse hjem over land. Da de kommer til Drejø er Thor ikke kommet, og man anser den for forlist. På Thor tør de ikke løbe inden om Skagen, men lægger sig underdrejet for 4-rebet storsejl og rebet fok. På denne måde driver de igen op mod Norge, hvor de får land i sigte og vender. Nu driver de igen sydover. Den 30. november 1890 kommer de til Hirtshals, vejret er blevet roligere, og de kan runde Skagen. De er forkomne, især deres fødder er medtaget af kulde, men de kommer ind til Hirtsholmene og får købt petroleum, som de mangler til lanternerne. D. 5/12 er de hjemme på Drejø. (T. Markert) Gamle Thor blev i 1900 afløst af Nye Thor, bygget i Frederikshavn, og Peter Larsen blev afløst af en skipper fra Hirtshals, Peter Thomsen, som bosatte sig på øen, blev gift med en gårdmandsdatter fra Nyager og byggede hus matr.19b, Hansine Thomsens Hus. Den gamle Havn var foruden Drejødamperen nu også hjemsted for øens kvaser, så det begyndte at knibe med pladsen i den lille havn. I 1901 søgte Drejø Fiskeriforening derfor Staten om støtte til anlæg af en ny fiskerihavn på sydsiden af øen. Den strategiske bedre beliggenhed ville desuden give mulighed for, at Ærødamperen kunne anløbe øen, hvilket fiskerne så som en mulighed for hurtigere afsætningsmulighed for øens fiskeri. Fra 1913 havde Drejø kun én kvase tilbage. Sidste kvaseskipper blev Thorvald Larsen fra Læsø, som havde Nye Thor indtil kvasefarten ophørte i Selve fiskerierhvervet var dog på sit højdepunkt i 1930érne. Drejø og Skarø havde tilsammen en fiskerflåde på 16 motorskibe, 50 sejl- og robåde og ca. 40 mand beskæftiget med fiskeri som hovederhverv; men op i 50èrne svandt fiskebestanden, og hermed forsvandt kutterne fra Drejø. Den sidste, der holdt stand, var fisker Jens Jensen, der, sammen med sønnen Hans, blev ved til Strenge Jens, som han blev kaldt, var langt op i 80érne. De sidste år lå deres kutter Fiona ved Den nye Færgebro. Snart lå den gamle havn øde hen, kun enkelte fiskere med deres damjoller blev tilbage. 9

10 Drejø Havnelaug oprettes: I Den gamle Havn sad her kun få lokale fiskere tilbage på bænken og fik sig en bajer over en hyggesnak. Men som med så meget andet går det til tider op og til andre tider ned. Og med den mere fritid op gennem 1960èrne kom en ny tid med det sejlende fritidsfolk. Flere og flere fik egen lystbåd, og den lille havn blev et attraktivt udflugtsmål, men kunne til sidst ikke klare presset, noget måtte gøres. En gårdejer foreslog derfor, at der blev dannet et Havnelaug for Drejø Gl. Havn, hvilket blev gjort på en stiftende generalforsamling i I bestyrelsen blev valgt pastor Jens Theodor Hansen, maler Povl Jespersen, fisker Jens Stendys, fotograf Leif Nielsen og gårdejer August Hjort Nielsen. Og hermed fik Gl. Havn sin første bestyrelse, der straks gik i gang med forskellige tiltag for at forbedre havnen. De hjemmehørende kutterne havde hidtil kunne holde sejlrenden i Vigen fri for tilsanding. Da kutterne forsvandt, begyndte det at sande til, og renden måtte jævnligt renses op. Til det fik Havnelavet fat på havneentreprenør Skytte fra Svendborg. Inde i havnen var der ikke længere brug for den store vendeplads til fiskekutterne, bestyrelsen besluttede derfor i 1976 at bygge en gangbro langs østmolen, samt slå pæle derudfra, så sejlbådene kunne ligge fortøjet ud fra broen i stedet for langs med. Det gav plads til flere både i den lille havn. Toiletforholdene på havnen var stadig ikke de bedste. Det bestod af et træskur, der hang halvt ud over kanten af molen. Der var ingen spand, man forrettede sin nødtørft direkte ud i havet uden Miljøgodkendelse! Den ny havnebestyrelse besluttede at opføre en ny bygning med toilet og baderum i gasbeton. Set med nutidens øjne, ikke det smukkeste syn i det flotte, gamle havnemiljø, men datidens mest benyttede materiale til nybygninger, da det var både billigere og nemmere at arbejde med end mursten. Penge var der ikke mange af, arbejde var der nok af og den var frivillig. Tillige blev der nu også opkrævet havnepenge, så der var lidt at gøre med. Det kostede i starten kr. 200,- /pr. år, at have en fast plads til sin båd. Det var billigere end i Svendborg Havn, hvilket nogle fra Svendborg benyttede sig af! Senere blev det sådan, at man skulle være fastboende for at få en fast plads. Med årene gik det fremad for den lille havn, som på en god sommerdag kunne tælles op mod 40 lystsejlere, hvilket var lige i overkanten af, hvad den kunne klare. De efterhånden noget trange forhold blev dog først løst i 1997, hvor der i forbindelse med renoveringen af Ny Havn blev anlagt en stor lystbådehavn med plads til endnu 40 både. I de forudgående år, har de forskellige bestyrelser for Drejø Havnelaug gjort et stort arbejde for at vedligeholde og stadig forbedre måske nok Danmarks sidste oprindelige, naturhavn. O blev den noget medtagne stensætning på molerne repareret med nyt cement. Toiletbygningen blev renoveret, fik nyt tag og tilpasset mere nutidig brug, bl.a. kom der betalingsautomat til varmt brusebad. Ejerforholdet, som igennem årene havde været noget uklart, kom på plads. Svendborg Kommune ejer havnen og betaler nu halvdelen af alle udgifter til reparationer, lys og strøm. Drejø Havnelaug står for vedligeholdelse af havnen og hele havneområdet. Det sidste tiltag kom i 2009, hvor Havnelauget, stadig på frivillig basis, fik hele det gamle bolværk udskiftet med nyt træ, nye fortøjringspæle og en ny gangbro. I den anledning blev der holdt en stor havnefest, hvor havnen fik opsat en flagstang. Siden 2003 har Drejø Menighedsråd hver sommer med stor succes afholdt en friluftssejlergudstjeneste på havnen. 10

11 Interessentskabet Drejø Dampskibsbro Allerede fra de første år havde Dampskibsselskabet Ærø s med den første damper Ærø fra 1874 betjent både Skarø og Drejø med post og passagertransport på ruten. Drejø Fiskeriforening havde imidlertid ansøgt og fået tilsagn fra Den danske Stat om støtte til at bygge en ny fiskerihavn, hvortil Ærøfærgen kunne anløbe. Interessentskabet Drejø Dampskibsbro blev dannet, og i 1905 blev der anlagt en ny anløbsbro på sydsiden af Drejø. D/S Ærø skrev nu kontrakt med bestyrelsen for Drejø Dampskibsbro og Postvæsenet om daglige anløb. Det forlød dengang, at kontrakten var uopsigelig! Den første mole var bygget i træ i forlængelse af en lav stendæmning med jernbanespor. Inde ved land havde FAF i 1910 bygget et hus til lagerplads for landbrugsvare til øen. I starten lagde Ærødamperen til for enden af den nybyggede mole. Det var i starten kun som passagerdamper, men med indsættelsen i 1925 af Rise, som kunne overføre 3 biler, kom den også til at fungere som fragtdamper, hvilket fik stor betydning for afsætningen af fisk og landbrugsvarer fra øen. Rise blev minesprængt i Høje Steneløbet den 30. august 1940, hvor 6 passagerer og 3 besætningsmedlemmer omkom. Drejø færgebro får et færgeleje: Den tiltagende biltrafik også på Ærø gjorde, at D/S Ærø flere år forinden havde foreslået en motorfærge med plads til 30 biler og jernbanespor. Og hermed kom den første egentlige motorfærge Ærø nybygget på Svendborg Skibsværft i På Drejø gav det stødet til, at der blev bygget et rigtigt færgeleje. Om aftenen, når det var Dampertid, samledes drejøs ungdom ved færgebroen for at tage imod og spørge nyt. En skik, der holdt til langt op i 1960érne. I 1942 ansatte D/S Ærø en speditør Hans Rasmussen, kaldet Hans Ski bygger. Han skulle betjene Ærøfærgen på alle afgange hejse broklappen op og ned og være behjælpelig med passager, fragt- og godskørsel med den lille tipvogn. I 1951 blev stendæmningen udbygget, tipvogns-sporerne blev fjernet, og der blev asfalteret. I 1955 fik Ærø endnu en færge Ærøskøbing bygget på H.C.Christensens Stålskibsværft, i Marstal. Den sejlede kun få år, da selskabet i 1959 fik et godt tilbud om salg. Resultatet blev, at Ærøskøbing som ellers var en god færge, kun sejlede til Drejø i 5 år, inden den blev afhændet og kom til Italien. For godt og vel salgssummen blev der råd til at bygge en større og helt moderne færge, og i 1960 blev Ærøsund sat ind på ruten. Det var rederiets flagskib og blev i årene efter alles yndling. I 1961 blev Interessentskabet Drejø Dampskibsbro overdraget til Drejø Kommune, indtil Svendborg Kommune overtog i 1964 med kommunesammenlægningen. Svendborg Kommune overtog samtidig kontrakten med D/S Ærø om fortsat betjening af Drejø og Hjortø. I 1963 kom så Ærøboen, som dog viste sig at være alt for dyr i drift, hvilket gjorde at selskabet var nødt til at afhænde skibet allerede i 1967 tillige med gamle Ærø, som blev solgt til Joguslavien i For Drejø s vedkommende blev de næste år noget ustabile. Der kom efterhånden store problemer bl.a. med tilsanding i færgelejet. Mange morgenture blev det sidste år aflyst - det gik især ud over skolebørnene. Samtidig var der en hård konkurrencen mellem Ærøs 3 færgeselskaber om at tilbyde den hurtigste sejltid, hvilket var medvirkende til, at D/S Ærø opsagde kontrakten med Svendborg Kommune, og den 30 juni 1969 ophørte selskabets 11

12 mangeårige forbindelse med Drejø og Hjortø. Samtidig stoppede speditøren Hans Ski bygger, som i mange år trofast havde stået ved broklappen i al slags vejr. Han blev i 1971 afløst af tidligere elværksbestyrer Erik Ovesen. Det før så stolte skib Ærøsund, blev købt af Tonny Madsen, Svendborg,, men ligger i dag og ruster ved Frederiksøen! Svendborg Kommune tegnede nu en 10 årig kontrakt med skibsfører Martin Boutrup, som få år forinden havde købt den gamle færge Lundeborg, bygget 1932 på værftet i Nyborg. Færgen blev shinet op og omdøbt til Drejø. Man havde dog nok lidt en fornemmelse af, at det mest var malingen, der holdt sammen på skroget! Færgen havde lige fra starten ikke haft det bedste ry. Allerede året efter den blev bygget, brændte hele maskinrummet, og færgen sank i Lohals havn. Det samme gentog sig 10 år efter, hvor maskinrummet atter brændte, igen med store omkostninger til følge. Nyt uheld indtraf i 1950, hvor færgen sank i Lohals havn, da en tung lastbil kom for langt ud i siden. Det var en hårdt prøvet 37 år gammel færge, Svendborg Kommune nu fik indsat på ruten Drejø-Svendborg. De sidste år havde både den - og skibsføreren - skibstilsynets bevågenhed, hvilket nok var medvirkende til, at Svendborg Kommune allerede i 1972 opsagde denne kontrakt. Færgen blev solgt til ophugning. Skroget blev sænket ved Rantzausminde, hvor det nu danner brohoved ved en bådebro (- på vestsiden af Vesterrøn havn). Samsejling med Skarø begynder: Svendborg Kommune indgik påny aftale med D/S Ærø om besejling af Drejø. Da skipper Fabricius på Skarøpaketten stoppede på samme tid, blev det derfor aftalt, at Drejø midlertidig skulle dele færge med Skarø, som for første gang i øens historie fik bilfærgeforbindelse til Svendborg. Turen med Skarøpaketten tog 1 time til Svendborg nu kom de ned på 30 min. Drejøboerne var selvsagt ikke helt så begejstrede. De var vandt til en sejltid på 50 min. nu blev deres tur forlænget til 80 min. - Men sådan blev det! Kommunen chartrede den gamle Svendborg-Rudkøbing færge A L B, som var bygget af SFDS på Svendborg Skibsværft i Den fik navneforandring til Ærøboen samt en renovering med overbygning af bovporten. Færgelejet på Drejø blev ændret. Den høje galge, som havde haft manuelt hejseværk til broklappen, blev erstattet af en automatisk og ikke så høj hejsefunktion, som ikke ville være i vejen for den nye færge, der nu havde fået en højere bovport. Ærøboen blev indsat på Skarø-Svendborg-Drejø-ruten den 1. oktober Skønt efterhånden stærkt ombygget, var den gamle, hyggelige salon med mahogni, store spejle og messingbeslag bevaret. Den fik overnatningssted på Ærø, da den samtidig blev brugt som postfærge til Ærø på morgen- og aftenturene. I sommeren 1983 medvirkede færgen i optagelserne til en TV-serie for børn: Kæresten er i favn om få minutter, instrueret af Tomas Winding, som boede på Ærø. Her havde gamle Ærøboen rollen som færgen mellem øerne Digø og Migø. Optagelserne blev bl.a. taget i Drejø Havn. På morgenturen den 2.sept kæntrede Ærøboen i Skarø Havn besætning, samt alle skolebørnene og den eneste passager derudover, nåede lykkeligvis alle at komme sikkert i land det samme gjorde sognefogedens gris, der spadserede i land på Skarøs kyst, hvor den gik i flere dage inden den blev indfanget og indlogeret hos Axel Møller. Kun et par grise omkom! Årsagen til forliset var en skarøtraktor med et læs korn, der kom for langt ud i siden, hvilket gav færgen let slagside. Kornet begyndte at skride, og 12

13 hældningen forstærkedes med katastrofale følger færgen lagde sig på kort tid ned i færgelejet kunne man også læse hos Politiken på Rådhuspladsen i København hvor Ærøboen efter megen polemik endte som husbåd! Til afløsning fik Svendborg Kommune fat i Øen II den gamle Rudkøbing-Strynø færge Egeskov - et 60 år gammelt søsterskib til A L B, og som i 10 år havde sejlet på sommerruten Søby-Mommark. Stabil - hyggelig men havde også set sine bedste år! Den blev indsat i 1993 på Skarø Drejø Ruten under navnet Ærø. Den holdt sig dog oven vande til Højestene blev indsat 1. maj I 1978 fik Drejø øernes første, egen sygeplejerske med bopæl på Drejø. Der blev nu også mulighed for samarbejde med og få et månedlig lægebesøg fra Ærø. Mange benyttede også chancen for at tage en tur til Ærøskøbing og handle. NYE TIDER - FÆLLESFÆRGEN HØJESTENE : Trods flere forsøg fra Ø-Sammenslutningens side på, at forklare det hensigtsmæssige i at bygge ens færger til alle øer fremover, besluttede Svendborg Kommune at blive sin egen reder, og i 1996 bestilte kommunen et nyt, fuldt moderne skib bygget på Thorshavn værft på Færøerne. Det nye skib Højestene blev indsat på Skarø-Drejø-ruten den 1.maj 1997, hvor øboerne endnu engang måtte sige et farvel til både det gamle Ærøskib og M/F Ærø. Som tak for godt samarbejde gennem alle årene, afholdt Drejø Beboerforening en stor afskedsfest i forsamlingshuset, hvortil alle øboere, M/F Ærøs direktør Jørgen Svarre samt alle nuværende og tidligere tiders besætnings-medlemmer på færgerne var inviteret. Forsamlingshuset var stuvende fuldt - der kom omkring 110 mennesker. Festen sluttede om natten, hvor alle gik med til Ny Havn for at vinke det sidste farvel, da Ærøboerne sejlede hjem. En lidt vemodig afsked med det gamle En ny tid var begyndt. Både på Skarø og Drejø havde begge færgelejer undergået en stor renovering, så de var klar til at tage imod den nye færge. Højestene havde ingen bovport som de gamle færger, men medbragte sin egen broklap, som blev nedsænket og greb fat i broklappen på land. Det skulle betyde, at færgen praktisk talt skulle kunne gå lige ind på en strand, hvilket vist nok endnu ikke har været afprøvet? På begge færgelejer blev galgerne fjernet, da det nu var færgens egen klap, der skulle hejses op og ned, og ikke selve broklappen som hidtil. Derfor var der heller ikke mere brug for en bromand, men det passede med, at Erik Ovesen nu kunne gå på pension. At det var den eneste færge af den type, viste sig at være mindre heldigt. Med ombygning af færgelejerne var begge øer nu afskåret fra, at få en afløserfærge sat ind. Det bliver ikke nødvendigt sagde Rederiet Højestene: Færgen behøver kun én nats dokning på Søby værft så er den klar igen næste morgen!. Det kom dog ikke til at holde stik! Hvert år i maj måned er færgen en uge i dok, hvor rederiet chartrer en mindre båd, enten Kathrine K af Nyborg eller Sundbåden Helge til at klare betjeningen af øerne. Da de ikke kan lægge til i færgelejerne må de anduve langs molerne. Det er dog ikke uden omkostninger med een uge midt i såtiden, hvor der hverken kan overføres biler eller gods til øerne, samt hvor turistsæsonen netop er startet! Men det var ikke det eneste problem! Beboerne i Rantzausminde klagede i flere år over støjen fra Højestene, når den sejlede ned gennem Sundet støjen var ikke mindre for passagererne, men blev dog noget reduceret under en dokning. Der har gennem årene vist sig utallige problemer med bovklappen, og det bliver nok desværre ikke sidste gang, man hører om det? For at gøre færgen billigere, valgte 13

14 Svendborg Kommune under bygningen at spare en medsendt skibsinspektør. Havde en sådan været med på Færøerne havde vi måske i dag undgået de mange efterreberationer? Fremtiden: Der er dog også fordele ved den nye færge. Med plads til 14 biler, har den en stor lasteevne, og uden de gamle færgers midterkonsol går det i dag betydelig nemmere at køre ombord. En stor tryghed er det også, at færgen ligger på Drejø om natten og ikke i Svendborg. Sammen med Helikoptertjenesten og Drejø beredskab udgør færgen en stor sikkerhed i sygdomstilfælde, nu da øerne ikke længere har en fastboende sygeplejerske. Færgemandskabet har altid tilkaldevagt gennem 112. At færgen overnatter på Drejø, kan selvfølgelig være en ulempe for nogle, men for det fastboende mandskab en hjælp. Selv om det ville være oplagt, er det nok utopi at forestille sig, at rederiet fremover blot kan annoncere efter ansættelse kun med fast bopæl! Men det var dog endnu en mulighed for at få flere fastboende til øerne. 14

15 SKARØ: 15

16 Skarø s første, kendte landingssteder: Skarø er lidt speciel, fordi der, trods øens ringe størrelse, er landingssteder mod alle 4 verdenshjørner. Mod vest ved Alhovedet mod syd ved Sønder Stænge mod øst ved Østerhoved og mod nord ved Nakken. Fra landingsstederne mod nord og vest sejlede skarøboerne til Fjællebroen og Ballen. Fra Østerhoved til Tåsinge og fra Sønder Stænge til Drejø. Det ældst, kendte landingssted Kroyers Bro, lå ved Skarøs vestligste punkt, mellem Kirken og Kildevej i.flg. gamle kort fra 1700-tallet. Det herfra Skarøboerne sejlede i deres smakkejoller til Roveltsbro på Drejø, når der var Kirkegang, og til Drejø Gl. Havn, når der skulle fragtes korn til møllen. Kroyers Bro havde den fordel, at der var kort overfart til Drejø og stor sejldybde tæt på land. Ulempen var, at den lå langt fra byen, set med datidens øjne, og var dårlig beskyttet mod vestenvinden, samt der var mange store sten i området. Overfartsstedet mod Drejø blev senere flyttet nærmere Sønder Stænge, hvor der var færre store sten. Der var en overtro tilknyttet Kroyers Bro, der sagde, at: Ingen afdød person eller udøbt barn, måtte nogensinde forlade øen, uden over denne bro. (Jeg formoder, at der i så fald ville ske de pågældende noget dårligt?). Broen her fungerede frem til 1869, hvorefter man flyttede til et landingssted længere nordpå ved Alhovedet - men stadig på den vestlige side af øen. Der er i dag ingen emner, der indikerer, at der har været en bro, alt er eroderet bort. Der kan dog stadig ses rester af broen ved Alhovedet, hvorfra man engang sejlede til Fjællebroen og Ballen". (Preben Sørensen, Skarø) Tidligere havde Skarø 3 bådelaug. De 11 gårdmænd var delt i 2 bådelaug med hver en 24 fods øbojolle med smakkesejl, og de o. 14 husmænd havde tilsammen 1 bådelaug med 1 øbojolle. Det vides ikke, hvad bådene hed, eller hvor de var bygget, men formentlig er de bygget på Drejø. Kystfartsselskabet : Da Drejø i 1905 fik daglig forbindelse med Ærøfærgen, købte Kystfartselskabet, et selskab der var dannet af bønder fra Skarø og Øster Skerninge, en båd i Fjællebroen til forbindelse mellem: Fjællebroen, Ballen, Skarø, Lehnskov, Tåsinge og andre mindre anløbssteder i Svendborgsund. Skarø fik nu en ugentlig fast forbindelse til omverdenen. Havnen var endnu ikke bygget; men man sejlede ud med joller fra Skarø Rev på nordsiden af Skarø, hvor der altid havde ligget et mindre landingssted ved Nakken. Her blev det første, rigtige havneanlæg med en træbro bygget i efter der var etableret en ugentlig forbindelse til Svendborg med den nye båd Skarø. Pælebroen blev bygget af skarøboerne, og materialerne blev leveret og betalt af Kystfartsselskabet. Brodæmningen blev 600 fod lang, med 278 nedrammede pæle samt et brohoved, der skulle fyldes med store sten. Den første dæmning lå 50 m længere mod øst, end dæmningen gør i dag. Pælebroen blev taget af isen i 1917/18. Skarøboerne skulle nu beslutte, hvor en nye anløbsbro skulle placeres. Bølgerne gik højt, da gårdejer Niels Hjort foreslog, at en nye dæmning blev flyttet om på sydsiden af øen, og lagt ud til Øster Hoved. Han så det ud fra, at Skarø, ligesom på Drejø, kunne få mulighed for anløb af Ærøfærgen. Den betragtning faldt bestemt ikke i god jord hos de øvrige gårdejere et synspunkt han derfor stod meget alene med, og som nærmest 16

17 splittede øen. ( Vittige hoveder omtalte dengang Skarø som Jerusalem som jo heller ikke kunne enes)! Var flytningen dengang blevet gennemført, havde meget i dag måske set anderledes ud? Flertallet bestemte, at en ny stendæmning skulle placeres i Revkrogen, samme sted, men 50 m mod vest for den gamle pælebro. Dæmningen stod færdig i 1920 med hjælp fra Lehnskov Gods. Den havde tipvognspor fra brohovedet og ind til land, hvor FAF s fodderstofhus og et pakhus lå. Der var dengang en fold til grise, så de kunne komme op i tipvognen. I pakhuset var der endvidere et rum til postsortering. Ved en renovering i 1954 blev tipvognssporene fjernet (til stor ærgrelse for øens børn og unge). Med samsejlingen af Drejø i 1973 fik havnen et færgeleje. I 1988 endnu en stor renovering, da den vestlige læmole og turisthavn med plads til 50 både blev indviet. Igen i 1997, hvor broklap og galge blev fjernet, så Højestene kunne komme ind. Skarøpaketten: Den første egentlige hjemmehørende båd Skarø blev bygget hos Ring Andersen i Den var 65 fod lang, 15 fod bred, og stak 5 fod og udstyret med en Alfa petroleums motor på 24 HK. Kunne sejle en fart af 7½ mil, og brugte 19 pund brændstof pr. time. Pris var kr. ( - hvad tjente man den gang?) Båden var på 42 ton. På dæk og overbygning kunne den have 150 passager og 60 i kahytten (der havde noget så moderne som et WC!). Skibet blev indviet den 4. september 1908, og sejlede Skarø Svendborg frem til 1917, hvor den blev solgt til Norge. I starten lå skibet for svaj ud for Skarø, men i 1914 flyttedes båden til Ballen af praktiske grunde. Båden blev betjent af 2 personer. Gennem tiderne har der været en del bådførere, bl.a. Peter Larsen fra Fjællebroen, som sejlede fra Larsen`s Jørgen og Rasmus Lars Markert fra , Thomas Nielsen fra Han fortsatte i øvrigt på postbåden Skarø I (kaldet Sorteper ) der blev bygget i Den blev forlænget i 1950érne, og sejlede frem til 1962, med skipper Otto Hansen, fra Drejø. I 1962 lod Victor Fabricius bygge en kutter, som fik navnet Skarø II (kaldet Træskoen ). Fabricius sejlede på ruten Skarø Svendborg, hvor den lagde til ved Hudes pakhus. Fabricius stoppede i 1973, og Skarøpaketten lagde op. Den blev solgt til fritidsskib, og hedder i dag Aphrodite. Samsejling med Drejø begynder: I 1973 havde Svendborg Kommune indgået aftale med D/S Ærø om besejling af Drejø, og ville gerne have Skarø med, da skipper Fabricius på Skarøpaket-ten var stoppet på samme tid. Det blev derfor aftalt, at Drejø midlertidig skulle dele færge med Skarø, som for første gang i øens historie fik bilfærgeforbindelse til Svendborg. Turen med Skarøpaketten tog 1 time til Svendborg med den nye forbindelse kom den ned på 30 min. Drejøboerne var selvsagt ikke helt så begejstrede. De var vant til en sejltid på 50 min. nu blev deres tur forlænget til 80 min.! Men sådan blev det. Kommunen chartrede den gamle Svendborg-Rudkøbing færge A L B, som var bygget af SFDS på Svendborg Skibsværft i Den fik navneforandring til Ærøboen samt en renovering med overbygning af bovporten. Skarø Havn fik nu en stor ombygning med helt nyt færgeleje. Ærøboen blev indsat på Skarø-Svendborg-Drejø ruten den 1. oktober

18 Skønt efterhånden stærkt ombygget, var Ærøboens gamle, hyggelige salon med mahogni, store spejle og messingbeslag bevaret. Færgen havde overnatningssted på Ærø, da den samtidig blev brugt som postfærge til Ærø på morgen- og aftenturene. Det blev trods alt et stort fremskridt for Skarø selv om så også Skarø Skole lukkede ved samme lejlighed. Nu kunne der komme både biler og mejetærskere til øen. Ærøboen forliste i Skarø havn: På morgenturen den 2.sept kæntrede Ærøboen i Skarø Havn besætning, samt alle skolebørnene og den eneste passager derudover, nåede lykkeligvis alle at komme sikkert i land det samme gjorde sognefogedens gris, der spadserede i land på Skarøs kyst, hvorefter den kom i pension hos Axel Møller. Kun et par grise omkom! Årsagen til forliset var en skarøtraktor med et læs korn, der kom for langt ud i siden, hvilket gav færgen let slagside. Kornet begyndte at skride, og hældningen forstærkedes med katastrofale følger færgen lagde sig på kort tid ned i færgelejet. Dræsinebanden, som dengang havde sommerhus på Skarø, lavede med stor humor en sang over Ærøboens forlis: Ved en ø lidt syd for Svendborg. Til afløsning fik Svendborg Kommune fat i Øen II den gamle Rudkøbing-Strynø- Marstal færge Egeskov - et 60 år gammelt søsterskib til A L B, men en anelse større, og som i 10 år havde sejlet på sommerruten Søby-Mommark. Stabil - hyggelig men havde også set sine bedste år! Den endte som Husbåd i Marstal Havn i (Se side 16) Under navnet Ærø blev den indsat på Skarø Drejø Ruten i 1993, hvor den heldigvis holdt sig oven vande de næste 4 år, indtil den blev udskiftet med en helt moderne færge Højestene Fremtiden: I foråret 1997 gennemgik Skarø Havn igen en gennemgribende renovering, i lighed med Drejø Havn, idet den nye færge medbragte egen bovklap, som gjorde den gamle broklap og galge overflødige. Højestene blev indsat den 1. maj Den midlertidige aftale fra 1973 blev hermed gjort permanent, og med den fortsætter samsejlingen mellem Skarø, Drejø og Svendborg - og vil sandsynligvis gøre det mange år endnu - eller - indtil Ærøfærgerne finder på en anden, for dem mere brugbar løsning end Svendborg som anløbshavn. Der hvor Ærø kommer hen, kommer småøerne sandsynligvis også. Den dag bliver Svendborg Havn fattigere! men måske bliver det småøernes fordel? Det er som bekendt svært at spå om fremtiden. 18

19 HJORTØ: 19

20 Hjortø`s havn: Indtil 1555 hørte Hjortø under Bjerreby Sogn på Tåsinge, herefter kom øen under Drejø Sogn. På Hjortø lå landingsstedet på øens nordside samme sted som det ligger i dag, godt i læ for vestenvinden. Man kender ikke til andre, tidligere landingssteder. I starten var her kun en mindre stenmole med pæle, hvortil jollerne kunne forankre. På den tid var der kun 2 gårde på Hjortø ved udskiftningen i 1832 var der 5. Hjortøboerne var gårdfæstere, men har formentlig også suppleret med lidt fiskeri. Egentlige fiskekuttere var her ikke, kun lidt fiskeri fra åbne joller, hvortil der ikke var brug for en stor, lukket havn. Den første rigtige havn blev først anlagt i 1938, og blev lagt i forbindelse med den første stenmole. Havnen blev udvidet i 1979, da den ny postbåd Hjortøboen kom til, samt en gang mere i Én af Hjortø s sønner: I 1802 blev Henning Jeppesen født på gård matr. 20, Drejø. Han og Anne Hansdatter fik 4 sønner bl.a. Hans Henningsen, der blev gift med enken Anne Kathrine Christensdatter fra Hjortø, hvor hun havde en gård, hvor Hans flyttede til. De fik 3 sønner. Den ene søn, Christen Morten Henningsen overtog fødegården på Hjortø, en anden søn, Hans Rasmus Henningsen flyttede til Drejø, hvor han blev træskomager og byggede Træskomøllen. Den tredje søn, Henning Henningsen (født o. 1870) blev bådebygger på Hjortø. Det gjorde han så godt, at der efter få år måtte udvides. Der var ikke plads nok på Hjortø, som desuden manglede en havn til udskibning af hans joller. Han valgte derfor at flytte beskæftigelsen til Rantzausminde på Sydfyn, hvor han med stor succes startede et træskibsværft i 1904 Henning Henningsens bådeværft. JEROS lukkede værftet ned , hvor Svendborg fik vokseværk, og allerede bredte sig langt ud i landzonen, hvor begyndende miljøsager var komme i højsæde! Posten og Greven Øens livsnerver: Postuddelingen på Hjortø var de første mange år ikke helt stabil. Da ærøfærgerne startede med de første dampfærger, sejlede postføreren fra Skarø ud til Vornæs, hvor hans båd slæbte med damperen Ærø, indtil han havde fået posten og evt. passagerer ombord. Herefter sejlede han til henholdsvis Drejø og Skarø med fordelingerne. Da Drejø i 1905 fik den ny færgebro på øens sydside med anløb af Ærøfærgen, skulle Postføren fra Skarø ikke mere betjene Drejø, men betjente nu i stedet Hjortø, der ikke tidligere havde fået regelmæssig post. Først i 1909 fik Hjortø sin egen postfører, Niels Hansen Rasmussen, kaldet Posten. Han sejlede nu ud til Ærødamperen, hvor den gjorde holdt midt i Høje Stene renden, så Posten kunne få pakker, mælkejunger og passagerer med ombord i sin jolle. Foruden Hjortø tog han også til Birkholm. Det var dengang Det Kgl. Danske Postog Telegrafvæsen satte en stor ære i at sikre, at posten kom frem til alle danskere, herunder også dem som var bosat på de mindste øer. Fra 1909 blev Hjortøs livsnerve til omverdenen sikret af denne lille sejljolle. I de første mange år foregik det med åben jolle. De to landbrugsejendomme på Hjelmshoved fik også 20

21 dagens post og aviser til døren. Om vinteren brugte»posten«isjollen, og om sommeren stagejollen. Først i 1921 blev sejlene skiftet ud med en nybygget motorjolle bygget på Henningsens Bådeværft i Rantzausminde. Det var i denne båd, Greves far Posten i 1940 var uhyggelig tæt på at miste livet. Det skete, mens han udvekslede post med færgen»rise«. Da damperen startede skruen efter mødet i Højesteneløbet, aktiverede den en magnetmine. Færgen sank; 6 passagerer og 3 besætningsmedlemmer ombord på Rise. De blev verdenskrigens første ofre i øhavet. Vraget blev senere hævet og solgt til fragtskib. Men en tragisk skæbne fulgte skibet. Efter endnu en minesprængning og mange uheld, forsvandt det sporløst i Østersøen i Efter 44 år bag roret stoppede Posten, Niels Hansen Rasmussen. Han døde i Forinden havde han overdraget postføreropgaven til sønnen Jørgen Greve Rasmussen. Greve, som han blev kaldt. Siden konfirmationstiden havde han en drøm om, at blive styrmand men det passede ikke faderen! Øboer skulle blive, og passe deres ø og det var måske meget godt for Hjortø! Greve blev dog styrmand på sin egen båd, idet han lod bygget en ny 24,7 fods motorbåd med styrehus og kahyt - igen på Henningsens Bådeværft i Rantzausminde - og han betalte af egen lomme kr ,50,- for den. Han modtog et årligt tilskud fra postvæsenet til postbådens drift, og båden var bygget til, udover posten, at kunne medbringe 8 passagerer. Båden blev døbt Hjortø, og blev et stort fremskridt for øen. Nu var post- og passagerforbindelsen sikret i mange år frem. Hjortø var udstyret med en 1-cylindret to-takts glødehovedmotor af fabrikatet Hundested som ydede 15 HK. Senere, i 1972, blev motoren skiftet ud med en lidt større 21 HK motor stadig glødehovedmotor. I 22 år sejlede Greve post og passagerer til og fra Hjortø, med omstigning ved Hjortø trinbræt til Ærøfærgerne midt i Høje Stene løbet, hvor der blev udvekslet mælkejunger, post og passagerer. Nok Danmarks mest specielle omstigning! Faktisk havde Greve sejlet næsten 70 år, da han startede med at sejle sammen med faderen. Efter 1964 lavede Greve en aftale med baron Carl Iuel-Brockdorf om at låne grevskabets bro ved Vornæs mod at betale for broslagning og uddybning. Greve stoppede i 1976, men fortsatte endnu mange år med at sejle privat i sin elskede båd. Hver eneste vinter havde han den oplagt på Ring- Andersens Træskibsværft i Svendborg, så den kunne få den rette overhaling. Daglig kom han på inspektion, så han kunne følge med i, at alt gik, som det skulle. I 1976 blev en ny og større færge; Hjortøboen indsat, og Hjortø var dermed ikke længere den faste, sejlende forbindelse til Hjortø. De første par år hjalp Greve også som postfører på den ny båd, men gik på pension o Jørgen Greve Rasmussen døde i januar Inden da havde han testamenteret Hjortø til sin ven gennem en menneskealder, lærer Tove Zangenberg. Da hun vidste, at det var Greves kæreste eje, og et stykke kulturhistorie, der ikke måtte gå tabt, testamenterede hun det videre til Svendborg Museum med den forpligtigelse, at fartøjet skulle bevares i original og sejlklar stand, som et stykke sejlende kulturhistorie, der skal vise eftertiden, hvordan man byggede og brugte fartøjer til transport i Det Sydfynske Øhav. (Kjell Søberg: Den sejlede jo bare ). Greve blev afløst af en tilflyttende skipper Bent fra Strynø, som dog kun holdt få år, hvorefter 2 brødre fra Hjortø, Mogens og Carsten Rasmussen skulle deles om sejladsen af Hjortøboen. De første mange år, hvor Hjortø havde 12 fastboende og heraf 2 skolebørn til 21

22 Svendborg skole, havde øen 2 daglige dobbeltture. I 2009, da Mogens Rasmussen flyttede med sin familie, var der kun 5 fastboende tilbage. Den daglige forbindelse til fastlandet blev nu reduceret til 1, mest af hensyn til posten. Alle øvrige ture skal herefter bestilles på forhånd. Fremtiden: Skal der være liv på øerne, skal de mennesker, der bor her, også tjene deres udkomme på øen. Det er der ikke mulighed for i vore dage og på den måde ender vi i det, der blir til ingenting! Sagde en vemodig postbådfører Greve dengang, det var før...(bjarne Bekker) 22

23 BIRKHOLM: 23

24 Birkholm havn: Så langt tilbage vores kilder rækker har der været en havn på Birkholm, samme sted som nu, og med god vanddybde tæt på Mørkedybet. Havnen har altid været øens egen - man har hver især ydet sit. Den lille havn er udvidet flere gange, første gang i 1933, dernæst i 1952 og sidst i Da havnen blev udvidet i 1952, betalte indtægten fra harefangsten. Så vidt vi ved, har der været 7 postbåde på Birkholm. (Frede og Morten Mortensen, Birkholm) Fra 1882 startede en fast postforbindelse med udgangspunkt på Birkholm. Den sejlede i starten til Hjortø hver anden dag. Fra 1906 fik Birkholm en postbåd med daglig forbindelse til Marstal. Da Hjortø fik egen postbåd i 1909, sejlede han desuden med post til Birkholm en gang om ugen. Det var så også i samme forbindelse muligt at få familiebesøg fra Hjortø, hvilket ellers ikke var noget, der skete hver dag.. I 1933 fik Birkholm en rigtig havn. Arbejdet stod på i lang tid. Stenfiskerfartøjet fra Svendborg fragtede 80 tons ad gangen, og de første mange læs gik til læmolen mod sydvest. På en sommerdag ramte en stor ulykke øen. Det skete under arbejdet med den nye havn. Den 11. juli 1933 skal arbejdsmændene som så ofte før sejle et læs mudder fra havnen ud i Mørkedybet hundrede meter fra kysten. Prammen med mudder blev slæbt af en lille motorbåd, og netop som mændene skulle til at skovle det tunge mudder ud på de 11 meter vand, tippede prammen. Den ene gårdmand svømmede i land, en anden redder sig op på motorbåden, men 3 forsvinder i det dårlige vejr. Det er den 40 årige gårdejer Jens Hansen Mortensen, der netop havde overtaget Virkelyst, og to unge tjenestekarle fra henholdsvis Kærgården og Lindegården. Umærkeligt blev der meget stille på øen den dag. Birkholm var i chok. Men livet skulle gå videre, og snart stod havnen færdig. (Uddrag af Poul Henrik Harritz Rundt om Selma ) I 1952 blev havnen renoveret, og igen i 1992, hvor den tillige blev udvidet med en mole mod syd. I 2006 blev den gamle postbåd udskiftet med en hurtiggående motorbåd Birkholmposten, som har en daglig posttur mellem Birkholm og Marstal. J.E.C.Rasmussens malerier: Marinemaleren (også kaldet Grønlandsmaleren) J.E.C. (Jens Erik Carl) Rasmusen ( ) fra Marstal, kom meget på Birkholm. Han malede i årene bl.a. en serie på 3 malerier af smakkesejladser fra Birkholm til Drejø, som giver et godt indtryk af de store jollers udseende og et eminent tidsbillede. Serien kaldes: Den første Rejse, Bryllupsfærd og Den sidste Rejse. På alle 3 billeder har maleren brugt dalevende personer fra Birkholm. På det første billede, som er en barnedåbsfærd, er rormanden portrætteret efter min tiptipoldefar, Niels Jensen fra Lindegård, han var boelsmand på Birkholm. På samme billede ses hans kone Karen og deres datter Karen Kirstine, der blev gift med en købmand på Skarø. Barnet, der skulle føres til dåben over havet til Kirken på Drejø, hedder Johanne. Hun blev gift med Hans Madsen fra Skarø, og flyttede til Drejø Skov. Det var Moster og Madsen, som de hed i daglig tale. Johannes far, som også er med på billedet, var skibsbygger på Birkholm, men kom oprindelig fra Drejø. På billedet af Brudefærden ser man, hvordan der fra Birkholm mole affyres salutter for at hilse smakkejollen velkommen hjem fra Drejø. Trompetererne i Bryllupsfærden kvitterer for salutten. 24

Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826

Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826 Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826 Stensgaard, under Brahesborg, skifteprotokol I-2, 1751-1777 Uddrag - Drejø skifter Peder Nielsen, gdm, Drejø, 984, 16.12.1763 ~ Maren Hansdatter,

Læs mere

Færgerne, der gik på Lohals. Af Dorte Bennedbæk, august 2008

Færgerne, der gik på Lohals. Af Dorte Bennedbæk, august 2008 Færgerne, der gik på Lohals Af Dorte Bennedbæk, august 2008 Lohals har igennem mange århundreder været et langelandsk udskibningssted for varer og personer. I 1630 bliver den sammen med Ristinge erklæret

Læs mere

Løjtved skifteprotokol 1744-1753

Løjtved skifteprotokol 1744-1753 1 Løjtved skifteprotokol 1744-1753 Anders Nielsen Møller, Stenstrup, 2, 31-08-1744 ~ Dorthe Jørgensdatter, lavværge broder Jens Jørgensen, Rødme Arvingerne er hans moder og søskende: Johanne Hansdatter

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn

Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn FtSF - Foreningen til Sprydstagens Forevigelse Af Mette Brask og Kaj Madsen Langs Danmarks lange kyst har fiskeri været en vigtig næringsvej

Læs mere

Østerbrogade. Udgiver: Vilhelm Hansen, Grenaa

Østerbrogade. Udgiver: Vilhelm Hansen, Grenaa Østerbrogade Amtssygehuset Østerbrogade nr. 20 fra 1901, blev bygget til afløsning af det gamle Amtssygehus som siden 1860 havde ligget på Grønland nr. 47 og blev i 1922 afløst af sygehuset på Baunehøj.

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov

Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov Byen er nævnt første gang ifølge Trap i 1513-33 dengang som Harrebølle, senere fra 1536 som Haarbølle. Skolen i Hårbølle. Skolen er en gammel Rytterskole, bygget

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1879. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850 Skagen By-og Egnsmuseum 1 Skagen omkring 1850. Kender du Skagen? Du har sikkert hørt om Skagens gule murstenshuse. Går vi 150 år tilbage i tiden, så

Læs mere

Referat Ø-udvalget's møde Mandag den 14-09-2015 Kl. 15:00 Gæstekantine, Rådhuset

Referat Ø-udvalget's møde Mandag den 14-09-2015 Kl. 15:00 Gæstekantine, Rådhuset Referat Ø-udvalget's møde Mandag den 14-09-2015 Kl. 15:00 Gæstekantine, Rådhuset Deltagere: Lars Erik Hornemann, Susanne Gustenhoff, Lars Milling, Birgitte Svendsen, Bjarne Madsen Indholdsfortegnelse Sag

Læs mere

Klassisk. Kom og mød de andre hurtige i Helsingør. 120 år Anakonda sejler endnu. Nr. 124 Maj 2015

Klassisk. Kom og mød de andre hurtige i Helsingør. 120 år Anakonda sejler endnu. Nr. 124 Maj 2015 Klassisk Nr. 124 Maj 2015 120 år Anakonda sejler endnu Kom og mød de andre hurtige i Helsingør 1 Gaffelriggeren Anakonda I sidste nummer sendte bestyrelsen en jubilæumshilsen til alle jubilerende medlemsbåde

Læs mere

Først en beretning om det forløbne år, og dernæst vil jeg gennemgå punkterne: FLID Kontrakt med kommunen. Lån. Kran. Ralleje Den gamle havn.

Først en beretning om det forløbne år, og dernæst vil jeg gennemgå punkterne: FLID Kontrakt med kommunen. Lån. Kran. Ralleje Den gamle havn. Beretning 2015 Jeg har i år valgt at dele beretningen op i flere hovedpunkter. Først en beretning om det forløbne år, og dernæst vil jeg gennemgå punkterne: FLID Kontrakt med kommunen. Lån. Kran. Ralleje

Læs mere

September 2010 11. Årgang Nr. 3

September 2010 11. Årgang Nr. 3 September 2010 11. Årgang Nr. 3 www.marna.dk Formanden har ordet Per Thomsen Hej allesammen i foreningen Marna.Sejlsæsonen er ved at gå på held og vi har sidste Mandagssejlads d. 25 okt. kl. 1830. Når

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt Historie Næsten midt mellem Holbæk og Kalundborg ligger den lille havneby Havnsø i bunden af Nekselø bugten. Stedet har formentlig sin oprindelse tilbage i 1300-tallet og har lige fra starten fungeret

Læs mere

Indsatsområdets navn: Fra Ø til Ø - Havn til Havn

Indsatsområdets navn: Fra Ø til Ø - Havn til Havn Indsatsområdets navn: Fra Ø til Ø - Havn til Havn Kort/billede eller tegning Kort vises på separat billede. Rutenet: Som et oplæg foreslår vi et rutenet, hvor det centrale mødested er Drejø Havn. Det foreslås

Læs mere

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra

Læs mere

10 vrag Poseidon skal dykke på i 2014. - Wotan - Cimbria S/S - U251 - M403 - Alexander Nevskij - Elsass - Ålborghus - Boringia S/S - Anø M/S - Fjorden

10 vrag Poseidon skal dykke på i 2014. - Wotan - Cimbria S/S - U251 - M403 - Alexander Nevskij - Elsass - Ålborghus - Boringia S/S - Anø M/S - Fjorden Side 1 af 11 10 vrag Poseidon skal dykke på i 2014 - Wotan - Cimbria S/S - U251 - M403 - Alexander Nevskij - Elsass - Ålborghus - Boringia S/S - Anø M/S - Fjorden Side 2 af 11 Wotan Vraget Wotan kan dykkes

Læs mere

SJÆLLAND (1933) Fra: Til: Aktivitet:

SJÆLLAND (1933) Fra: Til: Aktivitet: 20.02.1932 20.02.1932 Kontraheret som nybygning nr 207 ved Helsingør Jernskibs- og Maskinbyggeri A/S 09.04.1932 09.04.1932 Køllagt på Helsingør værft 16.12.1932 16.12.1932 Afholdt afprøvning på prøveplan

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

No. 13 Mette Kirstine Pedersen

No. 13 Mette Kirstine Pedersen Mette Kirstine Pedersen Forældre: nr. 26 Søren Dahl Knudsen og nr. 27 Else Dahl Knudsen Børn: Else Pedersen, Niels Dahl Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn Født Døbt Faddere

Læs mere

Havbådene tilbage til Nr. Vorupør. - med skruen i vandet

Havbådene tilbage til Nr. Vorupør. - med skruen i vandet Havbådene tilbage til Nr. Vorupør - med skruen i vandet Der var engang... Prospekt, udarbejdet af foreningen Vorupør Havbåde med støtte fra bl.a. Vesterhavscafeen, Vorupør Landingspladsen ApS Vorupør Vognmandsforretning

Læs mere

KLUBTUR TIL HIRSHOLMENE, AUGUST 2013. Lørdag d. 17. august drog en flok FK ere på den årlige klubtur til Hirsholmene.

KLUBTUR TIL HIRSHOLMENE, AUGUST 2013. Lørdag d. 17. august drog en flok FK ere på den årlige klubtur til Hirsholmene. KLUBTUR TIL HIRSHOLMENE, AUGUST 2013 Lørdag d. 17. august drog en flok FK ere på den årlige klubtur til Hirsholmene. Turfølget var ikke stort, men det var godt: Jan Michalik, Peter Henrik Sørensen, Gorm

Læs mere

Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt)

Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt) Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt) Preben og jeg deltog i år i turen rundt om Mors, også kaldet Limfjords Challenge. Det er en tursejlads i tre etaper, ca. 110 km lang. Det var en rigtig

Læs mere

SVENDBORGSUND MARINA. - et projekt med unik beliggenhed

SVENDBORGSUND MARINA. - et projekt med unik beliggenhed UDSYN A/S - Frederiksø 2, bygning 3, 1. sal - 5700 Svendborg - 8888 6977 - mail@udsyn.com - www.udsyn.com PROJEKTSALG Type : boliger Byggerets m² : 3.760 m² Projekterede byggeri m² : 3.192 m² Pris pr.

Læs mere

Små havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia

Små havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia Små havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia 6. maj 2009 Selv om jeg nu har haft catamaran i Midelfart Sejlklub og i Middelfart Marina i snart 30

Læs mere

Tekst & foto: Bifrost

Tekst & foto: Bifrost Tekst & foto: Bifrost Vi ville prøve at gentage turen til Polen helt op til Stettin, der hvor man tager mast af for at sejle ad floden op mod Berlin. Da vi i 1998 skulle ind i Polsk farvand sejlede man

Læs mere

Rantzausminde Bådelaug Stiftet 1973

Rantzausminde Bådelaug Stiftet 1973 Rantzausminde Bådelaug Stiftet 1973 September 2004 Rantzausminde Bådelaug s bestyrelse. Formand: Jens Ejner Petersen, Stenbukken 64B Tlf. 62 20 93 07 Mobil. 20 98 93 07 Næstformand & Bladudvalg: Leif Sølvason,

Læs mere

Skorstenen fra M/S ENGLAND med DFDS' karakteristiske skorstensmærke. Det røde bånd på sort baggrund blev brugt i de første 100 år frem til 1967, da

Skorstenen fra M/S ENGLAND med DFDS' karakteristiske skorstensmærke. Det røde bånd på sort baggrund blev brugt i de første 100 år frem til 1967, da DFDS 1937-1970 Da Det Forenede Dampskibs Selskab, forkortet DFDS, blev stiftet i 1866, var ambitionen at samle dampskibe i datidens indenrigsfart med passagerer og stykgods, og dampskibe der især sejlede

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Hele denne rokade af færger kræver en række godkendelser fra TRM. DFAS skal således anmode TRM om at godkende følgende forhold:

Hele denne rokade af færger kræver en række godkendelser fra TRM. DFAS skal således anmode TRM om at godkende følgende forhold: Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27F DK-1220 København K Att.: Kontorchef David Klæsøe-Lund 14. januar 2014 Pr. e-mail Vedr. Forespørgsel om indsættelse af på færgeruten Bøjden- Fynshav Kære David,

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

»Den sejlede jo bare «

»Den sejlede jo bare « Kjeld Søberg»Den sejlede jo bare «Post- og passagerbåden»hjortø«svendborg Museum Kjeld Søberg»Den sejlede jo bare «Post- og passagerbåden»hjortø«svendborg Museum 2007 Tryk: Tryk Team, Svendborg Forsidefotos:»Omstigning«i

Læs mere

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK)

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) Mandag d. 11 januar Endelig var den store dag kommet, hvor jeg skulle af sted til Østrig på skiferie med min klasse.

Læs mere

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN Skrevet af Ingrid Bonde Nielsen 2012 DEN MANDLIGE LINIE FARFARS FARS GREN GENETISK SET Hvordan beskrive en forfars liv og levned - ja man kan jo

Læs mere

På præstekort er det hus nr. 10. Dyvig Kro.

På præstekort er det hus nr. 10. Dyvig Kro. Dyvig Kro. På præstekort er det hus nr. 10 Viet den 30. jul. 1852. Thomas Thomsen * 27. nov. 1819, søn af Jes Thomsen (1767-1824) og Anna Cathrine Jepsen (1788-1870) i Nordborg Med pigen. Catharina Nicoline

Læs mere

Entreen mellem 1. klasses ryge- og spisesalon med kort over Østersøen og skibets rute indlagt.

Entreen mellem 1. klasses ryge- og spisesalon med kort over Østersøen og skibets rute indlagt. HAMMERSHUS 1936 M/S HAMMERSHUS er helt igennem Skibet af 1936, saavel hvad Ydre som Indretning og tekniske Installationer angaar. Det er specielt indrettet for Farten på Bornholm, men er tillige bygget

Læs mere

Vision grønne færger. Eldrevne færger til Ærø. www.greenferries.dk

Vision grønne færger. Eldrevne færger til Ærø. www.greenferries.dk Vision grønne færger Eldrevne færger til Ærø www.greenferries.dk Visionen I stedet for tre store dieselfærger satses på mindre eldrevne færger med batteridrift og ladning fra vindstrøm. Alle Ærøs færger

Læs mere

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne Familien fra Korsør 14. august 2014 Endnu en gang har en henvendelse fra andre slægtsforskere giver en masse ny viden om slægten. Denne gang drejer det sig om slægtsforsker Steen Hald Kjeldsen, der skrev

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Ejendomshistorie for Søndergård, Erslevvej 34, Galten

Ejendomshistorie for Søndergård, Erslevvej 34, Galten Ejendomshistorie for Søndergård, Erslevvej 34, Galten Når man køre fra Hadsten ad den gamle hovedvej nordpå mod Randers kommer man efter et par kilometer til landsbyen (Nørre) Galten. Ved Galten kirke

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen.

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen. 15. februar 2014 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter & Peter Mortensen I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter

Læs mere

Optegnelse. på folketallet m.v. i Thurø Sogn under Sunds Herred (eller Birk) i Svendborg Amt, den 18. februar 1834.

Optegnelse. på folketallet m.v. i Thurø Sogn under Sunds Herred (eller Birk) i Svendborg Amt, den 18. februar 1834. Optegnelse på folketallet m.v. i Thurø Sogn under Sunds Herred (eller Birk) i Svendborg Amt, den 18. februar 1834. By eller sted med anførsel Næringsvej, af gårde, huse o. s. v. Navn Alder Ægtestand stilling

Læs mere

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr Ottar Helge Ask Roar Ege Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr S K O L E T J E N E S T E N V I K I N G E S K I B S M U S E E T Modellen en kopi af Helge Ask er en kopi af Roar Ege en kopi af Ottar en kopi

Læs mere

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk Vand gennem 100 år 1912-2012 Mesing Vandværk Mesing vandværks historie gennem 100 år Skrevet af: Egon Andersen Hæftet er udkommet i et oplag på 175 stk. Tryk: A.R.T. Skanderborg 2 Vandværket gennem 100

Læs mere

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note !Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note Denne note beskriver A. P. Hansens ophav, både anerne så langt tilbage som jeg kender dem, og han nærmeste familie. Dette er selvfølgelig interessant i sig

Læs mere

Kirstine og Jens Peters efterkommere 29. sept. 2015

Kirstine og Jens Peters efterkommere 29. sept. 2015 Første Generation 1. Kirstine 1 Jensen, * 28 jul 1892 i Brændgaard i Vandborg sogn (datter af Christen Jensen og Nielsine Nielsen), hjemmedøbt i Vandborg, fremstillet i kirken den 11. september, 11 dec

Læs mere

30 Aug 2014 Efterkommere af Jens Pedersen Side 1

30 Aug 2014 Efterkommere af Jens Pedersen Side 1 30 Aug 2014 Efterkommere af Jens Pedersen Side 1 Generation 1 1. Jens Pedersen #10302 * 1764, Job: gaardbeboer i Lille Grøntved, Mygdal, (~ Karen Frandsdatter #10240 * 1756, ) I Peder Jensen #10303 * 1796,

Læs mere

Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne?

Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne? Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne? Til pædagoger og børn, der gæster Digehytten. Da Ribe diget blev opført i 1911 14, var det både skovarbejdere fra Polen og enkelte lokale arbejdere, der var

Læs mere

Rantzausminde Bådelaug Stiftet 1973

Rantzausminde Bådelaug Stiftet 1973 Rantzausminde Bådelaug Stiftet 1973 Februar 2004 Rantzausminde Bådelaug s bestyrelse. Formand: Jens Ejner Petersen, Rantzausmindevej 120 Tlf. 62 20 93 07 Næstformand: Peter Wæver Hansen, Rantzausmindevej

Læs mere

Morgenmaden sådan cirka: Æg, bacon og pølser Forskellige slags brød Yoghurt Müsli Havregrød Frugt

Morgenmaden sådan cirka: Æg, bacon og pølser Forskellige slags brød Yoghurt Müsli Havregrød Frugt Mandag d. 26. september kl. 20:10 fløj 9.Q, og ankom i Finland kl. 22:40. Der skete ikke noget særligt på flyveturen, de fleste sad bare og snakkede eller hørte musik. Vi boede i hytter. Meget fine hytter.

Læs mere

Velkommen ombord på Tunø Færgen

Velkommen ombord på Tunø Færgen Velkommen ombord på Tunø Færgen I Hou elsker vi synet af den lille, røde Trunte af en færge, når den pløjer sig gesvindt gennem bølgerne og forbinder Tunø med fastlandet et par gange om dagen. Men hvordan

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Kystlandskabet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 12 1 Sammenfatning rummer

Læs mere

På Samsø var en pige.. Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen

På Samsø var en pige.. Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen På Samsø var en pige.. Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen Så blev det kaffetid om bord på færgen til Samsø Ældre Sagen i Egtved lærte pigen på Samsø at kende på grund af hendes store indsigt i Samsøs

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Gl. Turisten. en passagermotorbåd. bygget 1922 i Ry. Ferskvandsmuseet Siimtoften 18 8680 Ry tlf. 8689 0199 e-mail: fmr@ferskvandsmuseet.

Gl. Turisten. en passagermotorbåd. bygget 1922 i Ry. Ferskvandsmuseet Siimtoften 18 8680 Ry tlf. 8689 0199 e-mail: fmr@ferskvandsmuseet. Gl. Turisten en passagermotorbåd bygget 1922 i Ry Ferskvandsmuseet Siimtoften 18 8680 Ry tlf. 8689 0199 e-mail: fmr@ferskvandsmuseet.dk 1 Forhistorie Fra 1861 og frem til 1922 var det Hjejle-selskabet

Læs mere

Den nye lystbådehavn i Fredericia

Den nye lystbådehavn i Fredericia Den nye lystbådehavn i Fredericia Dette er den sjette informationsskrivelse fra ungdomsafdelingen i Fredericia Sejlklub om den nye lystbådehavn. Udgravning af havnebassinet er nu afsluttet, alle flydebroer

Læs mere

Holme rundt i ældre billeder

Holme rundt i ældre billeder Holme rundt i ældre billeder Den midterste af Bakkegårdene Stuehuset til den miderste af Bakkegårdene: Gården brændte i 1920. Den unge pige var i færd med at bage pandekager. Der gik ild i fedtet på panden,

Læs mere

Grundejerforeningen Sommerlaget Bonderupgård. Et tilbageblik i anledning af 40-års jubilæet

Grundejerforeningen Sommerlaget Bonderupgård. Et tilbageblik i anledning af 40-års jubilæet Grundejerforeningen Sommerlaget Bonderupgård Et tilbageblik i anledning af 40-års jubilæet Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Poul Bo Larsens udstykning... 3 Drænene... 3 Bonderupgård... 4 Sommerlaget

Læs mere

Historien om. Ketting kirkes skib: Norske Løve

Historien om. Ketting kirkes skib: Norske Løve Historien om Ketting kirkes skib: Norske Løve 2 Det gamle skib var meget misserabel efter omkring 220 års tjeneste i Ketting Kirke + 25 år på kirkeloftet. Foto: Jens Markussen Foto: Jens Markussen Foto:

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

RUNDT HAVNEN I SKÆLSKØR

RUNDT HAVNEN I SKÆLSKØR RUNDT HAVNEN I SKÆLSKØR Skælskør Havn ejes af Slagelse kommune. Havnen består af tre bassiner: (A) Inderhavnen, som er 3,8 m dyb, (B) Yderhavnen 4,6 m og (C) Fiskerihavnen på 2,5 m. Skibe op til 60 meters

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006 Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup lørdag d. 29. juli 2006 Mit navn er Leif Bruhn Andersen. Jeg er barnebarn af Ane Marie s storebror, bedst kendt som Snedker Peter Andersen Postadresse: Krogshave

Læs mere

Referat for generalforsamling i bådelaget Elbo. Lørdag den 23 marts 2013 kl. 11.00 i Havbådehuset Slette Strand

Referat for generalforsamling i bådelaget Elbo. Lørdag den 23 marts 2013 kl. 11.00 i Havbådehuset Slette Strand Referat for generalforsamling i bådelaget Elbo. Lørdag den 23 marts 2013 kl. 11.00 i Havbådehuset Slette Strand Dagsorden 1 : Valg af ordstyrer 2 : Valg af referent og 2 stemmetællere 3 : Årsberetning

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Undervisningsmateriale 4.-6.

Undervisningsmateriale 4.-6. SORT GUL RØD Skagensmalernes rammer og fiskernes by Undervisningsmateriale 4.-6. KYSTMUSEET Skagen www.kystmuseet.dk 2016 Om undervisningsmaterialet: Undervisningsmaterialet er til brug under et besøg

Læs mere

K Y N D B Y P O S T E N

K Y N D B Y P O S T E N K Y N D B Y P O S T E N Skt. Hans på Klokkerbakken Bylauget har igen i år indhentet tilladelse af Flemming Andersen til, at afholde Sankt Hans bål på Klokkerbakken. Vi forsøger at gentage successen fra

Læs mere

1 Hans Henrik Wittenkamp Rich og Else Christine Bollerup

1 Hans Henrik Wittenkamp Rich og Else Christine Bollerup 1 Hans Henrik Wittenkamp Rich og Else Christine Bollerup Hans Henrik Wittenkamp Rich, død 1941 C 528-G 011C, Ringkøbing, Hind Herred, Ringkøbing Amt, døde mandkøn 1941 Nr. 32. Død 1941, 1. november, Ringkøbing,

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT

PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT Hvordan det begyndte Menighedsplejen ved Diakonisser i Odense begyndte sit virke i vinteren 1880/81 på initiativ af pastor Johannes Møller.

Læs mere

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG SUPERVETERANERNE NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG 6 Så gik den første halvdel af sæsonen, og det er blevet til flere nederlag end sejre, men en stigende formkurve fortæller os, at vi i efteråret helt sikkert vil

Læs mere

Forstadsmuseet - Stamtræ

Forstadsmuseet - Stamtræ Page 1 of 24 Søren Nielsen Jydes Stamtræ Christopher 1682-??, Anne Sørensdatter 1683-??, ~Rasmus Olsen, Smørumovre Hans 1689-??, Lars 1690-??, Niels Madsen 1717-1789 Gift med Kirsten Christensdatter Ellen

Læs mere

Hodde sogn døde 1777 til 1814. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet.

Hodde sogn døde 1777 til 1814. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet. 1778 d. 25 jan. blev Hans Thomsens ældste søn udi Hessel Thomas Hansen jordet 6 år. 1778 d. 8 feb. blev Hans Christensen af

Læs mere

Marts 2011 Nr. 2 årgang 17.

Marts 2011 Nr. 2 årgang 17. Marts 2011 Nr. 2 årgang 17.. Foråret lader vente på sig! Kong Vinter vil ikke slippe sit kolde greb! Gæssene dannede par, markerne var igen grønne, lærken kom, og så vendte vinteren frygteligt tilbage!

Læs mere

Da jeg var stenfisker

Da jeg var stenfisker Chr. Otto Carlsen Da jeg var stenfisker Fra gammel tid har det været skik og brug hos Gillelejerne, at når fiskeriet blev sløjt,eller de havde svært ved at Chr. O. CarLsen. skaffe sig livets ophold på

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

Vi når Skillinge Hamn i frisk så frisk vind, at vi blæser inde i to dage. Vi nyder solen og sprayhoodens læ og ser på det lille hyggelige samfund.

Vi når Skillinge Hamn i frisk så frisk vind, at vi blæser inde i to dage. Vi nyder solen og sprayhoodens læ og ser på det lille hyggelige samfund. Skillinge Vi når Skillinge Hamn i frisk så frisk vind, at vi blæser inde i to dage. Vi nyder solen og sprayhoodens læ og ser på det lille hyggelige samfund. Skillinge var tidligere en betydningsfuld

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

Gjøl. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion

Gjøl. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion Gjøl Kulturmiljø nr. 56 Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion Emne(-r) Fiskerleje, marina, ophalersteder, udskibningssted, kystvendt herregård, fiskeri og minkavl Sted/Topografi

Læs mere

Referat fra generalforsamling Onsdag d.16/2 kl. 19.00 på Værftet

Referat fra generalforsamling Onsdag d.16/2 kl. 19.00 på Værftet Referat fra generalforsamling Onsdag d.16/2 kl. 19.00 på Værftet Dagsorden 1. Valg af dirigent. 2. Formandens beretning. 3. Uddannelsesudvalgets beretning. 4. Fremlæggelse af regnskab. 5. Behandling af

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835

Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835 1 Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835 Knud Jeppesen, Snestrup, Pårup, 13-09-1782, I-2 (5) i far Jeppe Olesens gård ~ Dorthe Andersdatter, lavværge skoleholder Christian Seidler, Snestrup Jeppe Knudsen

Læs mere

FALKEPOSTEN. Juli. F Forsidens foto er fra fællesmiddag og bål Sankt Hans eftermiddag

FALKEPOSTEN. Juli. F Forsidens foto er fra fællesmiddag og bål Sankt Hans eftermiddag FALKEPOSTEN Juli 2015 F Forsidens foto er fra fællesmiddag og bål Sankt Hans eftermiddag HJÆLP OS MED AT BEVARE BUSSEN Med bussen kører vi turer ud i det blå, til havet, skoven, byen og Tivoli. En tur

Læs mere

file:///c:/documents and Settings/Venø/Dokumenter/Ilskov.net/nyheder...

file:///c:/documents and Settings/Venø/Dokumenter/Ilskov.net/nyheder... 1 af 10 24-07-2011 16:55 For første gang i mange år blev der igen afholdt Sct. Hans fest i Ilskov. Borgerforeningen og Ilskov FDF havde indbudt store som små til at møde op ved FDF Hytten & den nye sø

Læs mere

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN 1 RASMUS JENSEN Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1 Rasmus Jensen *1811-1890 Rasmus blev født 8. december 1811 i Lydum. Han bliver ført til

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere