FarmTest. FarmTest. Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder. Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FarmTest. FarmTest. Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder. Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder"

Transkript

1 Maskiner og planteavl nr FarmTest Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder Maskiner og planteavl nr FarmTest Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder

2 Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder Undersøgelse og beskrivelse af tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder.

3 Titel: Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder Forfatter: Kjeld Vodder Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Planteproduktion Projektgruppe: Landskonsulent Michael Tersbøl, Landscentret, Planteavl Konsulent Niels Finn Johansen, Landscentret, Fjerkræ Økologikonsulent Karin Stavnskær, Landsdækkende specialrådgivning indenfor frilands- og økologiske grise, Familielandbruget Gl. Viborg Amt Landskonsulent Kjeld Vodder Nielsen, Landscentret, Planteproduktion Layout: Sekretær Dorthe Rasmussen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Plan og Miljø Tryk: Dansk Landbrugsrådgivning Udgave: 1. udgave 2007 Udgiver: Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Plan og Miljø Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Telefon Fax ISSN

4 Indhold 1. Sammendrag Indledning og baggrund...5 o Ribbehøst...5 o Mejetærskning og crimpning Metode i undersøgelsen...7 o Afgrøder...7 o Ribbehøst (fotoserie)...8 o Mejetærskning og crimpning (fotoserie) Resultater og diskussion...11 o Afgrøder, udbytte og foderanalyser...11 o Ribbehøst, komprimering i rundballer og pakning i plastfolie (fotoserie)...11 o Mejetærskning og crimpning (fotoserie)...13 o Økonomiske beregninger Konklusioner og anbefalinger Kilder...22 Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder 2

5 1. Sammendrag For at sikre tidlig høst af økologiske hestebønner, lupin, byg-ærter samt soyabønner før modenhed, er der prøvet to forskellige høst- og ensileringsmetoder. 1. Høst med ribbebord monteret på en finsnitter. Ribbemiksen blev efterfølgende ensileret i rundballer ved at anvende en Orkel Compactor, der kan komprimere og indpakke mange forskellige typer af løse materialer (kolbemajs mv.) i plastfolie. 2. Tidlig mejetærskning efterfulgt af crimpning og ensilering i silopose. Høstmetode 1 Undersøgelsen viste, at ribbehøst kunne gennemføres med høj kapacitet og lavt spild i byg-ærter, hestebønner, lupin og lupin/ukrudt. For at undgå tekniske problemer under håndteringen og saftafløb ved opbevaring bør ribbehøst dog først gennemføres, når tørstofindholdet i afgrøden mindst er 30 pct. eller derover. Meget lavtsiddende bælge i sojabønner var vanskelige at samle op med ribbebordet. Ribbehøst og pakning af ribbemiksen i rundballer med Orkel Compactor er et alsidigt og robust høstsystem som er kendetegnet ved: Tidlig og sikker høst Høst af et relativt højt tørstofudbytte Opbevaring af grovfoder i små portioner (fra 350 til 470 kg tørstof i hver rundballe) Høstmetode 2 Mejetærskning og efterfølgende crimpning kan give et foder med højt stivelses- og proteinindhold. Høst af halvmodne afgrøder giver normalt ikke anledning til tilsmudsning af snegle, transportører eller solde, når afgrøden er overfladetør ved mejetærskningen. Høsten af de ret grønne lupiner (TS 65 pct.), i overskyet vejr var imidlertid en udfordring ved mejetærskningen, idet soldene tilstoppede. Mejetærskning af hestebønner med tørstofindhold på 79 pct. forløb fint. Ved crimpningen af hestebønner, gav det høje tørstofindhold anledning til driftsstop og væsentlig lavere kapacitet. For at undgå driftsforstyrrelser ved crimpning af hestebønner, bør afgrøden derfor høstes, når tørstofindholdet er mellem 60 og 70 pct. Økonomiske beregninger Prisen på det billigste økologiske foder i undersøgelsen udgør ca. 1,5 kr. pr. FEso (11 MJOEfjerkræ). De laveste foderpriser til henholdsvis økologiske svin, fjerkræ og kvæg er angivet nedenfor. Økologiske svin: o Ribbehøstet byg/ærter, ribbehøstet lupin og ribbehøstet lupin/ukrudt Økologisk fjerkræ: o Ribbehøstet lupin/ukrudt, ribbehøstet byg/ærter og ribbehøstede bønner Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder 3

6 Økologisk kvæg: o Ribbehøstet byg/ærter, ribbehøstet lupin, crimpet lupin og crimpede hestebønner Udover ovennævnte høst- og håndteringsmetoder bør foderværdien af et finsnittet materiale af samme afgrøder indgå ved vurdering af forskellige alternative fodermidler til økologisk fjerkræ og svin. Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder 4

7 2. Indledning og baggrund Denne tekniske undersøgelse indgår som et led i projektet Tidligt høstede proteinafgrøder og grovfoder til fjerkræ og svin. Projektets skal undersøge, om et udvalg af proteinafgrøder og grovfoderafgrøder kan levere protein og energi af ønsket kvalitet, når afgrøden høstes før modenhed. Formålet er at opnå større dyrkningssikkerhed og få udviklet mere alsidige sædskifter på økologiske bedrifter, samt at fremme en mere aktiv brug af grovfoder i fodringen af fjerkræ og svin. De tekniske undersøgelser skal give større forståelse af samspillet mellem høstteknikken og kvaliteten af de tidligt høstede økologiske afgrøder. Målet er at kunne gennemføre tidlig høst og konservering af en økologisk afgrøde, som giver en specifik kvalitet, eksempelvis tidlig og sikker høst af halvmodne hestebønner og tilsvarende grovfoderemner, der er koncentrerede med hensyn til energi og protein. Ribbehøst Et ribbebord afribber de øvre dele af en afgrøde (kerner, frø, bælge samt aks- og strådele), mens en væsentlig del af strået efterlades rodfast på marken. Ribbebordet blev introduceret i Danmark i slutningen af 80'erne. Ribbebordet kan monteres på en mejetærsker eller på en finsnitter, og kan benyttes til høst af modne eller grønne afgrøder herunder for eksempel ærte-byg helsæd. Enkelte maskinstationer har tilbudt ribbehøst med en selvkørende finsnitter siden midten af 90'erne, men hidtil har der ikke været stor efterspørgsel på denne høstmetode blandt landmænd. Når anvendelsen af ribbebordet på mejetærskere ikke har vundet stor udbredelse skyldes det sandsynligvis, at det almindelige skærebord ikke kan undværes (Madsen 2000). Der er først og fremmest interesse for, at anvende ribbebordet påmonteret en finsnitter. Ved ribbehøst af modent vinterhvede med en selvkørende finsnitter er ribbemiksudbyttet ca. 20 pct. højere end det tilsvarende kerneudbytte ved høst med mejetærsker. "Ribbemiksen" består af pct. kerner og pct. avner, småaks og strådele. Rumvægten af ribbemiks varierer mellem 175 og 350 kg pr. m 3. Det ribbehøstede materiale er låddent og fylder noget mere end kerner, hvorfor den efterfølgende håndtering er vanskelig og dyr, når der sammenlignes med håndtering af kerner. Håndtering af ribbemiks i et grovfodersystem volder derimod ingen problemer. Ribbemiks af grønne afgrøder fylder lidt mindre og er et grovfoder med højere indhold af stivelse og protein end et finsnittet materiale, fordi der efterlades en tungtfordøjelig strådel på marken. Dermed er håndteringsomkostningerne på samme niveau eller lidt lavere for ribbemiks af grønne afgrøder sammenlignet med et finsnittet grovfoder. I 90'erne blev der gennemført en række forsøg og undersøgelser, vedrørende ribbehøst af modne afgrøder i Danmark. Fodring med ribbehøstet materiale er afprøvet til kvæg og svin. Interessen for ribbehøst må forventes at være størst blandt økologer og mindst i den konventionelle svineproduktion ifølge deltagerne på en temadag om ribbehøst i Mejetærskning og crimpning Crimpet korn mejetærskes 2 til 4 uger tidligere end normalt, det vil sige ved et vandindhold på 30 til 40 pct. Dernæst valses kornet og tilsættes et ensileringsmiddel. Erfaringerne viser, at høst og valsning af vådt korn kan foretages uden væsentlige problemer. Foderværdien af det ensilerede korn er nogenlunde som for tørt korn. Ved ensileringen omsættes noget af de letforgærbare kulhydrater og crimpet korn vil derfor have et lidt lavere Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder 5

8 indhold af energi. På FarmTest.dk ligger FarmTest af Crimpet korn. Undersøgelsens resultater anvendes, som udgangspunkt for økonomiske beregninger af omkostningerne ved forskellige høstmetoder og konserveringsmetoder. Omkostningerne sættes i forhold til både udbytte og kvalitet. Projektet er gennemført med støtte fra Fonden for økologisk landbrug. Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder 6

9 3. Metode i undersøgelsen Afgrøder Der blev etableret et demonstrationsareal (JB 1) med arterne hestebønner, smalbladet lupin og byg/ært-blandsæd, hos en økologisk kvægbruger bosiddende ved Bjerringbro. Afgrøderne blev etableret i samarbejde med den lokale økologirådgiver. Forfrugten var økologiske gulerødder, som havde været vinterdækkede med et tykt lag halm. Afgrøderne på demonstrationsarealet blev sået relativt sent. Dyrkningen af hestebønner og byg-ærter forløb planmæssigt, mens væksten af lupin var utilfredsstillende. Det medførte, at hvidmelet gåsefod var blevet den dominerende art ved høst af afgrøden. Der blev endvidere høstet økologiske lupiner og hestebønner i renbestand hos tre landmænd, og endelig blev der ribbehøstet sojabønner på et forsøgsareal på Jyndevad forsøgsstation, som det fremgår af tabel 1. Tabel 1. Afgrøder og håndteringsmetoder. Afgrøde Høstmetode Efterbehandling Oprindelse Byg-ært blandsæd Ribbehøstet Pakket og ensileret i plastwrappede rundballer Demoareal, Bjerringbro Hestebønne Ribbehøstet Pakket og ensileret i plastwrappede rundballer Demoareal, Bjerringbro Lupin Ribbehøstet Pakket og ensileret i plastwrappede rundballer Landmand, Bjerringbro Mislykket lupin hovedsageligt Ribbehøstet Pakket og ensileret i plastwrappede rundballer Demoareal, Bjerringbro hvidmelet gåsefod Lupin Mejetærsket Crimpet og ensileret i silopose Landmand, Bording Hestebønne Mejetærsket Crimpet og ensileret i silopose Landmand, Sojabønner Ribbehøstet Ensileret i småposer (laboratorieskala) Låsby Jyndevad forsøgsstation Høstteknik og ensilering For at opnå en tidlig og sikker høst af hestebønner, lupin, byg-ærter og soyabønner, blev der prøvet to forskellige høst og ensileringsmetoder: 1. Høst med et ribbebord monteret på en finsnitter. Ribbemiksen blev efterfølgende ensileret i rundballer ved at anvende en Orkel Compactor, der kan komprimere og indpakke mange forskellige typer af løse materialer (kolbemajs mv.) i plastfolie. 2. Tidlig mejetærskning efterfulgt af crimpning og ensilering i silopose. Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder 7

10 Ribbehøst (fotoserie) Ribbehøst 18 fod Shelbourne ribbebord på Claas Jaguar 840. Denne billedrække illustrerer høst med et ribbebord monteret på en finsnitter, samt efterfølgende pakning i rundballer. Ribbebordet - Her ses tandrækker på ribberotoren. Ved rotation imod kørselsretningen afribbes kerner, samt de øvre strå- og aksdele. Tandrækkerne har en karakteristisk "nøglehuls- udformning". Et kig ind i ribbebordet. Høst og frakørsel. Pakning af ribbemiks med Orkel Compactor Ifyldning af ribbemiks. Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder 8

11 Det variable pressekammer her komprimeres ribbemiksen, og der vikles et net om rundballen. Rundballe omvikles med plastfolie. Rotationen af ballen er nødvendig for at opnå fuldstændig dækning med plastfolie. Mejetærskning og crimpning Mejetærskning af hestebønner med John Deere Denne billedrække illustrerer tidlig mejetærskning af lupin og hestebøner samt efterfølgende crimpning. Crimpning med Murska Siloposen lukkes i enden. Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder 9

12 Lupiner doseres fra tanken på maskinen og falder ned mellem valserne. Her ses de vådvalsede lupiner efter en tur gennem valserne. Det crimpede materiale føres ind i siloposen via en snegl. De crimpede lupiner i siloposen. Det crimpede materiale ligger nu i siloposen. Ribbehøst af byg/ærter, hestebønner og lupin i renbestand, samt ribbehøst af lupin/ukrudt med højt indhold af hvidmelet gåsefod foregik den 7. august Der blev benyttet et 18 fod Shelbourne ribbebord monteret på en Claas Jaguar 840 finsnitter. Det blev tilstræbt, at gennemføre mejetærskningen af afgrøderne, som efterfølgende skulle crimpes, ved et tørstofindhold på pct. i kernerne. Kernerne blev knust i en vådvalser og ensileret med tilsætning af et ensileringsmiddel med højt indhold af propionsyre. Crimpningen blev foretaget med en Murska 2000 udrustet med ensileringspose. Maskinen er velegnet til valsning og ensilering af kerner, ligesom systemet er velegnet ved ensilering af fodermidler i mindre portioner. Forløbet er gengivet i billedserien ovenfor. Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder 10

13 4. Resultater og diskussion Udbytte og indhold af tørstof, protein og råaske i den ensilerede biomasse fremgår af tabel 2. Det ses, at råproteinindholdet og udbyttet var relativt højt i lupin og hestebønner, ligesom der var et ret højt udbytte i den mislykkede lupin/ukrudt. Udbyttet blev ikke målt på arealerne, der blev høstet med mejetærsker, ligesom der heller ikke blev målt udbytte i sojabønner på Jyndevad Forsøgsstation. Tabel 2. Høsttidspunkt, indhold af tørstof, råaske og protein samt udbytte. Afgrøde Høstdato Tørstof Råaske Råprotein Udbytte ved høst i ensileret biomasse kg kg % % % ts/ha råprotein/ha Byg/ærter ribbehøst 7. august 55,1 6,1 13, Hestebønner - ribbehøst 7. august 21,9 11,7 19, Lupin ribbehøst 7. august 46,9 7,3 19, Lupin/ukrudt - ribbehøst 7. august 26, , Lupin - crimpet 30. august 64,9 4,2 37,8 - - Hestebønner - crimpet 30. august ,9 - - Sojabønner - ribbehøst 10. oktober 43, Ribbehøst, komprimering i rundballer og pakning i plastfolie Ved ribbehøsten den 7. august, havde afgrøderne et tørstofindhold mellem 21,9 pct. (hestebønner) og 55,1 pct. (byg/ærter), som det fremgår af tabel 2. Ribbehøsten forløb fint, der blev kun observeret et enkelt driftsstop, som sandsynligvis skyldes for høj fremkørselshastighed og rigelig materialetilførsel. Spildet var meget lavt i hestebønner, byg-ærter, lupin og lupin/ukrudt. For at få alle bælge løsrevet fra stænglen i hestebønner, var det nødvendigt at lægge skjoldet tæt på ribberotoren (foto 1, 2 og 3). I sojabønner var det ikke muligt at afribbe de nederste bælge, og derfor blev spildet vurderet til at være mellem 10 og 15 pct. Ribbehøsten af de ret våde hestebønner forløb planmæssigt, men der var saftafløb fra vognen med ribbemiksen, og Orkel Compactoren kunne ikke vikle plastfolie om rundballerne. Komprimeringen i pressekammeret forløb fint, men når rundballerne skulle omvikles med plastfolie, blev de deforme og kunne ikke rotere samtidig med wrapningen. De tekniske undersøgelser viste således, at tidlig ribbehøst og indpakning af materialet i rundballer kunne gennemføres uden problemer, når tørstofindholdet i ribbemiksen oversteg 25 til 30 pct. I denne undersøgelse var der ikke ressourcer til at gennemføre høsten på det tidspunkt, hvor de enkelte afgrøder havde et optimalt vandindhold. I praksis bør høsten imidlertid gennemføres i forhold til udviklingstrin og vandindhold for at opnå et godt resultat. Vejledning om tidlig høst, crimpning og ensilering af korn, ærter med videre kan læses på: Høstkapaciteten ved ribbehøst og vægten af rundballerne er gengivet i tabel 3. Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder 11

14 Tabel 3. Høstkapacitet ved ribbehøst, samt gennemsnitlig vægt af rundballerne i undersøgelsen. Afgrøde Udbytte Høstkapacitet Rundballer Kg ts/ha Ha/time Kg/balle Kg ts/balle Byg/ærter , Hestebønner , Lupin , Lupin/ukrudt , Billederne nedenfor gengiver hovedtrækkene i forløbet fra ribbehøst til ensileret materiale for forskellige afgrøder. Billederne kan ses større på FarmTest.dk. Byg/ærter Hestebønner Lupin Lupin/ ukrudt Sojabønner Afgrøde Ribbehøst Høstet afgrøde Det høstede materiale Ensileret materiale - - Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder 12

15 Foto 1, 2 og 3. I hestebønner var det nødvendigt at lægge skjoldet tæt på ribberotoren, for at få alle bælgene frigjort fra stænglen. Foto 4. Sojabønner har bælge siddende fra nogle få cm over jordoverfladen og indtil toppen af stænglerne. Ved ribbehøsten var det ikke muligt at afribbe de nederste bønner. Foto 5. Afgrøderne kan høstes på et meget tidligt udviklingstrin med et ribbebord. Tungtfordøjelige stængeldele efterlades på marken, og dermed opnås et ret koncentreret grovfoder. Mejetærskning og crimpning Ved mejetærskning den 31. august var tørstofindholdet 64,9 pct. i lupin og 79 pct. i hestebønner. Mejetærskning af de relativt grønne lupiner blev gennemført i overskyet vejr. Det gav anledning til tilstopning af soldene (foto 5), og derfor var der et betydeligt spild, som det fremgår af foto 6 og 7. Hvis soldene havde været lidt mere åbne, eller hvis der var blevet tilført mere luft, kunne disse problemer sandsynligvis have været undgået. Både åbne solde, mere luft og/eller tilstoppede solde kan imidlertid give anledning til spild, og derfor skal der foretages en afbalanceret indstilling af luftmængde og soldåbning. Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder 13

16 Afgrøde Hestebønner Lupin Høst Høstet afgrøde - Det høstede materiale Crimpet materiale Foto 6. Mejetærskning af lupin, som havde et relativt højt vandindhold, gav anledning til tilstopning af soldene. Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder 14

17 Foto 7 og 8. Et kig under halmen efter mejetærskeren. Det ses, at mejetærskning af lupin kunne gennemføres uden spild, så længe soldene var rene (foto tv), mens de tilstoppede solde gav anledning til stort spild (foto th.). Ved mejetærskningen af hestebønner blev returløbet åbnet, for at undgå for meget materiale i mejetærskeren. Der var tilsyneladende kun et meget lavt indhold af hestebønner i returmaterialet. Det blev vurderet at det samlede spild var lavt. Foto 9. Crimpning af lupin i silopose forløb fint ved en afstand på 0,2 mm mellem valserne. Hestebønnerne, der var ret tørre, klæbede til valserne og det gav anledning til driftsstop, når afstanden kun var 0,2 mm mellem valserne. Ved at øge åbningen til 1,5 mm kunne crimpning af hestebønner gennemføres, men kapaciteten var lav og støjniveauet højt. Det vurderes, at vådvalsning af hestebønner ville være uproblematisk ved et lavere tørstofindhold mellem 60 og 70 pct. Foto 10 og 11. Hestebønnerne, der var ret tørre, klæbede til valserne og gav anledning til driftsstop når afstanden var 0,2 mm mellem valserne. Det var muligt at valse hestebønnerne, når afstanden mellem valserne blev øget til 1,5 mm. Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder 15

18 Økonomiske beregninger I figur 1 vises de samlede omkostninger ved dyrkning, høst, håndtering og indpakning af det høstede materiale i wrappede rundballer eller silopose. Alle dyrkningsomkostninger, udsæd, såning, kulturpleje med videre er indregnet på basis af "Økologikalkuler 2006", mens omkostningerne til ribbehøst eller crimpning er beregnet på basis af resultaterne i denne undersøgelse. Udbytteforudsætninger med videre er gengivet i tabel 4. Det skal bemærkes, at der er målt relativt høje tørstofudbytter ved ribbehøst af lupin og hestebønner, og at det er disse udbytter, der er benyttet ved beregningerne. Omkostningerne til dyrkning, ribbehøst, hjemkørsel og pakning af ribbemiks i wrappede rundballer varierer fra kr. pr. ton tørstof i lupin til for byg-ært. Omkostningerne til dyrkning, mejetærskning, hjemkørsel og crimpning i silopose udgør henholdsvis og kr. pr. ton tørstof for hestebønner og lupin. Det er karakteristisk, at de samlede omkostninger pr. ton tørstof er lavere for det ribbehøstede materiale end for mejetærskede og crimpede hestebønner og lupin. Det skal imidlertid understreges, at det crimpede materiale er et mere koncentreret foder og derfor vil have højere værdi end ribbehøstet foder. Når omkostningerne beregnes på baggrund af en foderværdi for svin, fjerkræ eller kvæg bliver resultatet anderledes. Disse beregninger er vist i figur 3, 4 og 5. Omkostningerne til ribbehøst, hjemkørsel, ifyldning og pakning i wrappede rundballer varierer fra 470 kr. pr. ton tørstof i lupin til 670 for hestebønner, mens omkostningerne til mejetærskning, hjemkørsel og crimpning udgør henholdsvis 620 og 670 kr. pr. ton tørstof for hestebønner og lupin. Hvis hele afgrøden bjærges eksempelvis ved finsnitning reduceres omkostningerne pr. kg tørstof, men foderværdien vil blive lavere. Derfor er der behov for, at sammenligne foderværdien af finsnittet materiale, ribbehøstet materiale eller kerner/frø af samme afgrøder, for at opnå et fyldestgørende billede af omkostninger og værdi Omkostninger - kr. pr. ton TS Crimpning i silopose Wrapning i rundballer Hjemkørsel Mejetærskning Ribbehøst Dyrkningsomkostninger Byg/ærter Hestebønner Lupin Ukrudt/lupin Lupin Hestebønner Figur 1. Samlede omkostninger til dyrkning, høst, transport og valsning/pakning. Dyrkningsomkostningerne er baseret på "Økologikalkuler 2006". Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder 16

19 Foderværdien af de enkelte fodermidler til henholdsvis svin, fjerkræ og kvæg er vist i figur 2. Foderværdien til søer og fjerkræ er beregnet af henholdsvis Stavnskær 2006 og Johansen På basis af denne foderværdi vises de samlede omkostninger i kr. pr. foderenhed (FEso, 11MJOE fjerkræ, eller FE kvæg) i figur 3, 4 og 5. Omkostningerne omfatter dyrkning, høst, behandling til og med ensilering i rundballer eller silopose. 2,50 Beregnet foderværdi til søer - kg TS pr. FEso Beregnet værdi til fjerkræ - kg TS pr. 11 MJOE fjerkræ Beregnet foderværdi til kvæg - kg TS pr. FE Foderværdi - kg tørstof pr. foderenhed 2,00 1,50 1,00 0,50 0,00 Byg/ærter - ribbehøst Hestebønner - ribbehøst Lupin - ribbehøst Ukrudt/lupin - ribbehøst Lupin - crimpet Hestebønner - crimpet Figur 2. Beregnet foderværdi til henholdsvis søer, fjerkræ og kvæg. Omkostninger til dyrkning og ensilering - kr. pr. FEso 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 0,00 Byg/ærter - ribbehøst Hestebønner -ribbehøst Lupin - ribbehøst Ukrudt/lupin - ribbehøst Lupin - crimpet Hestebønner - crimpet Figur 3. Foderpris til søer. Samlede omkostninger til dyrkning, høst og håndtering. Omkostningerne er baseret på den beregnede foderværdi til søer (FEso). De samlede omkostninger udgør fra 1,4 kr. til 1,6 kr. pr. FEso for ribbehøstet byg/ærter, lupin og lupin/ukrudt, mens crimpet lupin og hestebønner koster fra 1,8 til 1,9 kr. pr. FEso. Dermed ser de ribbehøstede afgrøder, som pakkes og ensileres i rundballer, ud til at være et relativt billigt foder til økologiske søer. Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder 17

20 Omkostninger til dyrkning og ensilering - kr. pr. 11 MJOE fjerkræ 3,00 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 0,00 Byg/ærter - ribbehøst Hestebønner -ribbehøst Lupin - ribbehøst Ukrudt/lupin - ribbehøst Lupin - crimpet Hestebønner - crimpet Figur 4. Foderpris til fjerkræ. Samlede omkostninger til dyrkning, høst og håndtering. Omkostningerne er baseret på den beregnede energiværdi til fjerkræ (11 MJOE fjerkræ). De samlede omkostninger udgør ca. 1,45 kr. pr. 11 MJOE fjerkræ for ribbehøstet lupin/ukrudt og ribbehøstet byg/ærter, mens crimpet lupin og hestebønner koster fra 1,8 til 2,4 kr. pr. 11 MJOE fjerkræ. Dermed er de ribbehøstede afgrøder: lupin/ukrudt, ribbehøstet byg/ærter og ribbehøstede bønner relativt billige grovfodermidler til økologisk fjerkræ. Omkostninger til dyrkning og ensilering - kr. pr. FE 3,00 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 0,00 Byg/ærter - ribbehøst Hestebønner -ribbehøst Lupin - ribbehøst Ukrudt/lupin - ribbehøst Lupin - crimpet Hestebønner - crimpet Figur 5. Foderpris til kvæg. Samlede omkostninger til dyrkning, høst og håndtering. Omkostningerne er baseret på den beregnede foderværdi til kvæg. Ved fodring af kvæg udgør de samlede omkostninger ca. 1,5 kr. pr. FE for ribbehøstede byg/ærter, ribbehøstet lupin samt crimpede lupiner og hestebønner. Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder 18

21 Tabel 4. Forudsætninger for beregningerne. Udbytte Høst- Timepriser Afgrøde kapacitet Ribbehøst Mejetærskning Frakørsel Kg ts/ha Ha/time Kr/time Kr/time Kr/time Byg/ærter , ** Hestebønner , ** Lupin , ** Lupin/ukrudt , ** Lupin 2.380* 2, Hestebønner 2.593* 2, * Gennemsnitligt udbytte på sand og lerjord ifølge "Økologikalkuler 2006". ** Inklusiv læsning af ribbehøstet materiale i Orkel Compactor Der er indregnet kr. pr. time til transport og ifyldning af ribbehøstet materiale i Orkel Compactoren. Der indgår et køretøj til hjemkørsel af mejetærsket hestebønne og lupin. Der er benyttet en på pris på 135 kr. pr. balle for indpakning og wrapning af ribbemiks i rundballer. Prisen for crimpning, tilsætning af ensileringsmiddel og ensilering i silopose er indregnet med 160 kr. pr. ton lupin eller hestebønne ved et vandindhold på 35 pct. Det skal understreges, at de beregnede omkostninger kun er gældende ved høst og håndtering af afgrøder fra større arealer. Det vil sige at specialudstyr, eksempelvis ribbebordet, benyttes mindst 500 timer årligt, og at høsten kan gennemføres rationelt med markstørrelser på 3 til 5 ha. Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder 19

22 5. Konklusioner og anbefalinger Ribbehøst Ribbehøst kunne gennemføres med høj kapacitet og lavt spild i byg-ærter, hestebønner, lupin og lupin/ukrudt. o o o For at undgå saftafløb og tekniske problemer under håndteringen bør ribbehøst først gennemføres, når tørstofindholdet i afgrøden overstiger 30 pct. Ribbehøst af den mislykkede lupinafgrøde, som på høsttidspunktet var stærkt befængt med hvidmelet gåsefod, forløb uden problemer både ved høst og ved den efterfølgende indpakning i rundballer. Meget lavtsiddende bælge i sojabønner var vanskelige at samle op med ribbebordet. Ribbehøst og pakning af ribbemiksen i rundballer er et alsidigt og robust høstsystem, som er kendetegnet ved. o o o Tidlig og sikker høst Høst af et relativt højt tørstofudbytte Opbevaring af grovfoder i små portioner (fra 350 til 470 kg tørstof i hver rundballe) Mejetærskning og crimpning Mejetærskning og crimpning giver et foder med et højt indhold af protein og stivelse. Mejetærskningen af de relativt grønne lupiner, der havde et tørstofindhold på 65 pct., gav anledning til tilstopning af soldene. Mejetærskning af hestebønner med tørstofindhold på 79 pct. forløb fint. Crimpningen af hestebønner var vanskelig og kapaciteten var lav, sandsynligvis på grund af det det høje tørstofindhold. o o o Tørstofindholdet i hestebønner bør ikke overstige 70 til 75 pct. ved crimpningen. Mejetærskning af lupiner og hestebønner med et tørstofindhold på 60 til 70 pct., forudsætter korrekt indstilling af solde og luft for at undgå tilstopning. Risikoen for tilstopning af mejetærskerens solde m.v. ved høst af hestebønner og lupin er mindre, når der er sol under høsten. En vejledning om tidlig høst, crimpning og ensilering af korn, ærter med videre kan læses på: Beregnede omkostninger Omkostningerne til dyrkning, ribbehøst, hjemkørsel og pakning i wrappede rundballer varierer fra kr. pr. ton tørstof i lupin til for byg-ærter. Omkostningerne til dyrkning, mejetærskning, hjemkørsel og crimpning udgør henholdsvis og kr. pr. ton tørstof for hestebønner og lupin. Prisen på det billigste økologiske foder i undersøgelsen udgør ca. 1,5 kr. pr. FE (1100MJOE fjerkræ). Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder 20

23 Billigste afgrøder til økologiske svin, fjerkræ og kvæg. Økologiske svin: o Ribbehøstet byg/ærter, ribbehøstet lupin og ribbehøstet lupin/ukrudt. Økologisk fjerkræ: o Ribbehøstet lupin/ukrudt, ribbehøstet byg/ærter og ribbehøstede bønner. Økologisk kvæg: o Ribbehøstet byg/ærter, ribbehøstet lupin, crimpet lupin og crimpede hestebønner. Foderværdien af et finsnittet materiale af samme afgrøder, bør indgå ved vurdering af forskellige alternative fodermidler til økologisk fjerkræ og svin. Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder 21

24 Kilder Økologikalkuler 2006, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Stavnskær, Karin Landsdækkende konsulent for DLBR specialrådgivning om frilandsog økologiske grise. Beregnet foderværdi til søer. Personlig kommunikation. Madsen, Niels Peder Ribbehøst af korn og frøafgrøder i Danmark 10 års undersøgelser og udvikling DJF rapport no 21, markbrug, januar Niels Finn Johansen Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Rådgivning om konsumæg. Beregnet foderværdi til fjerkræ. Personlig kommunikation. Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder 22

Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder

Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder Hvorfor og hvordan? Proteinafgrøder som ærter, lupin og hestebønner er ofte kendetegnet ved sen og til tider vanskelig høst. En sen høst og en åben

Læs mere

Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til drægtige søer Erfaringer med nye typer grovfoder

Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til drægtige søer Erfaringer med nye typer grovfoder Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til drægtige søer Erfaringer med nye typer grovfoder Tildeling af grovfoder er et væsentligt element i det økologiske regelsæt. Reglens berettigelse ses tydeligt,

Læs mere

Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris

Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ konsulent Jens Møller Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden 1.000 ha 160

Læs mere

Grøn Viden. Ribbehøst af korn og proteinafgrøder A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et

Grøn Viden. Ribbehøst af korn og proteinafgrøder A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et Grøn Viden Ribbehøst af korn og proteinafgrøder Erik Fløjgaard Kristensen, Britt-Ea Jensen og Kjeld Vodder Nielsen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et DJF m arkbrug

Læs mere

Crimpning og ensilering af korn

Crimpning og ensilering af korn Crimpning og ensilering af korn Grovfoderseminar 2005 V/ konsulent Jens Møller Afdeling for Specialviden Tidlig høst og ensilering af korn Høst ca. 3 uger før sædvanlig høst med vandindhold på godt 30%

Læs mere

KERNEN I KORNOPBEVARING

KERNEN I KORNOPBEVARING Kvægkongressen Herning, 24. februar 2015 Henrik Martinussen, Finn Strudsholm og Jacob Krog, SEGES KERNEN I KORNOPBEVARING ÅRLIGT FORBRUG AF KORN TIL KVÆG Dagligt forbrug kg TS 4,6 2,6 650.000 ton / Værdi

Læs mere

Crimpning/Valsning Med Murska crimpere

Crimpning/Valsning Med Murska crimpere Crimpning/Valsning Med Murska crimpere Generel vejledning i crimpning og ensilering af afgrøder! Af : Helge Laursen, Bulldog Agri Vores baggrund! Bulldog Agri har lige siden firmaet blev startet i 1997

Læs mere

Crimpning og ensilering af korn

Crimpning og ensilering af korn Crimpning og ensilering af korn Konsulent Jens Møller, Dansk Kvæg - 67 - Crimpning og ensilering af korn Interessen for crimpning og ensilering af korn i Danmark udspringer af den våde høst i 2002, hvor

Læs mere

BEHANDLING AF KORN I ØKOLOGISKE BESÆTNINGER

BEHANDLING AF KORN I ØKOLOGISKE BESÆTNINGER 6. December 2016 Møde for nye økologer: Behandlet korn og hestebønner til foder BEHANDLING AF KORN I ØKOLOGISKE BESÆTNINGER Kirstine Flintholm Jørgensen Kvægkonsulent SEGES Økologi kfj@seges.dk Støttet

Læs mere

Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder

Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder Erfaringer med nye typer grovfoder til drægtige søer Af Specialkonsulent Tove Serup, Landscentret, Økologi Udgivet af Landscentret, Økologi, november 2008

Læs mere

Tema. Hvad skal majs til biogas koste?

Tema. Hvad skal majs til biogas koste? Hvad skal majs til biogas koste? Brug af autostyring bør gøre det lettere og måske billigere - at så og radrense majsen. Tema > > Specialkonsulent Søren Kolind Hvid, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Læs mere

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til æglæggende høner

Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til æglæggende høner Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til æglæggende høner Grovfoder fremmer hønernes velfærd Grovfoder gør hønsene rolige Grovfoder reducerer fjerpilning og kannibalisme Grovfoder reducerer ph

Læs mere

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvorfor dyrke hestebønner? God vekselafgrøder forfrugtsværdi Proteinkilde

Læs mere

BREEDING YOUR PROFIT KERNEmajs 2010

BREEDING YOUR PROFIT KERNEmajs 2010 BREEDING YOUR PROFIT Kernemajs 2010 2 kernemajs Majs til modenhed er en realitet i Danmark. Det gunstigere klima og ikke mindst forædlingen af tidligere sorter, har gjort kernemajs til en yderst interessant

Læs mere

Maskiner og planteavl nr. 106 2009. FarmTest. Høtørring

Maskiner og planteavl nr. 106 2009. FarmTest. Høtørring Maskiner og planteavl nr. 106 2009 FarmTest Høtørring Titel: Høtørring Forfatter: Landskonsulent Jens Johnsen Høy, AgroTech, og kvægbrugskonsulent Kirstine Lauridsen, Økologisk Landsforening Kilde: Jørgen

Læs mere

Samensilering af roer og majshelsæd

Samensilering af roer og majshelsæd Samensilering af roer og majshelsæd v/ Stud. Agro. Jesper Lehmann, KU LIFE og Rudolf Thøgersen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Et forsøg med samensilering af roer og majshelsæd i wrapballer viser, at

Læs mere

ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER

ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER HENRIK MARTINUSSEN OG FINN STRUDSHOLM BARRITSKOV, 30. APRIL 2015 1... GROVFODER ER MOTOREN I ØKOLOGISK MALKEKOFODRING, MENS TILSKUDSFODER

Læs mere

Maskiner og planteavl nr. 58 2006 FarmTest

Maskiner og planteavl nr. 58 2006 FarmTest Maskiner og planteavl nr. 58 2006 FarmTest Rensning, tørring og lagring af korn på økologiske bedrifter Rensning, tørring og lagring af korn på økologiske bedrifter Status af Jens J. Høy og Peter Mejnertsen,

Læs mere

Maskiner og planteavl nr. 42 2005. FarmTest. Crimpet korn

Maskiner og planteavl nr. 42 2005. FarmTest. Crimpet korn Maskiner og planteavl nr. 42 2005 FarmTest Crimpet korn Crimpet korn Høst, valsning og ensilering af halvmodent, fugtigt korn Af Jens Møller, Carl Høj Laursen og Kjeld Vodder Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr. 18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i

Læs mere

Hamp til frø, udbytte og høst

Hamp til frø, udbytte og høst Hamp til frø, udbytte og høst Lars E. Olsen og Margrethe Askegaard, Videncentret for landbrug, Økologi Hampfrø og -kage er relevante højværdi proteinfodermidler til fjerkræ og svin på grund af deres høje

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/kvaeg/sider/gaardtoastning.aspx

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/kvaeg/sider/gaardtoastning.aspx Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Kvæg - økologi > Bedre proteinkvalitet med gårdtoastning Oprettet: 07-08-2012 Bedre proteinkvalitet med gårdtoastning Proteinværdien af danskdyrkede hestebønner

Læs mere

Høst og økonomi i piledyrkning. Jørgen Pedersen AgroTech A/S Plantekongres 2012

Høst og økonomi i piledyrkning. Jørgen Pedersen AgroTech A/S Plantekongres 2012 Høst og økonomi i piledyrkning Jørgen Pedersen AgroTech A/S Plantekongres 2012 Kort oversigt hvad taler vi om? Arealet med energipil i DK er nu ca. 4.800 ha Dyrkes over hele landet stort set! Typiske udbytter

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå

Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå v/ Jens J. Høy, AgroTech Der er i 2010 gennemført registreringer og målinger i forbindelse med høst og opbevaring af græs fra lavbundsarealerne langs Nørreå, billede

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

Afsnit 11. NFTS nr. er et unik nummer for hvert enkelt parameter i Nordic Field Trial System, og er kun af interesse for AgroTech.

Afsnit 11. NFTS nr. er et unik nummer for hvert enkelt parameter i Nordic Field Trial System, og er kun af interesse for AgroTech. Nedenfor findes en oversigt over nogle af de beregninger der foretages i Landsforsøgene af Nordic Field Trial System. NorFor beregninger foretages ikke af Nordic Field Trial System, ønskes specificering

Læs mere

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Landscentret Økologisk Landsforening 5. december 2007 Souschef Michael Tersbøl Dansk Økologi Landbrugsrådgivning, Landscentret, Økologi Biogas gør udfasning af

Læs mere

Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016

Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016 Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016 Havre er ikke bare havre Ivory Grynhavresort 14355 Low lignin Lavlignin-sort 2... Sort Sorter til grynhavre Rumvægt, kg pr. hl Skaller i pct. vægt

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Vedr. J.nr.93S-2462-A99-00764 Vedr. projektet: Fodermidler-Forsøg med ensilering af hestebønner.

Vedr. J.nr.93S-2462-A99-00764 Vedr. projektet: Fodermidler-Forsøg med ensilering af hestebønner. v/erik Mortensen Toruphøjevej 56, Fjelsø Deo.2000 9620 Aalestrup, Tlf. 98 64 71 22 SE nr. 28 43 02 13 - Økoaut.nr. 20877 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Strukturdirektoratet Toldbogade 29

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Valg af høstmetode har betydning både teknisk, økonomisk og i relation til lagring. 2. Oktober 2014 Jørgen Pedersen

Valg af høstmetode har betydning både teknisk, økonomisk og i relation til lagring. 2. Oktober 2014 Jørgen Pedersen Valg af høstmetode har betydning både teknisk, økonomisk og i relation til lagring 2. Oktober 2014 Jørgen Pedersen Høstmetoder Direkte flisning Helskudshøst Teknik Fordele/ulemper Økonomi Direkte flisning

Læs mere

Transport og logistikanalyse

Transport og logistikanalyse Flemming Grysbæk Sørvadvej 26 7500 Holstebro Transport og logistikanalyse 1. Mål for transportanalysen Det primære mål er at vurdere den nuværende transport på ejendommen. Det har ligeledes fokus at se

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER

ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER HENRIK MARTINUSSEN OG FINN STRUDSHOLM BARRITSKOV, 30. APRIL 2015 1... GROVFODER ER MOTOREN I ØKOLOGISK MALKEKOFODRING, MENS TILSKUDSFODER

Læs mere

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere

God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller

God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller Disposition 1. Det økonomisk optimale kvægsædskifte Er der økonomi i at forpagte

Læs mere

Det økonomiske øko-sædskifte

Det økonomiske øko-sædskifte Det økonomiske øko-sædskifte Sektionsleder Michael Tersbøl og konsulent Peter Mejnertsen, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Sammendrag De tekniske resultater fra de økologiske

Læs mere

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs

Læs mere

Rug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion

Rug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Rug fra mark til mave Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Rug fra mark til mave Grisen Hvad ved vi om rug til foder?

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Økonomi ved grovfoderlagre

Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Økonomi ved grovfoderlagre Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Økonomi ved grovfoderlagre Økonomi ved grovfoderlagre Forfatter: Grafik: Udgiver: Tina Tind Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Planteproduktion. Hvor der ikke

Læs mere

Få styr på Grovfoderproduktionen

Få styr på Grovfoderproduktionen Få styr på Grovfoderproduktionen Dansk Kvæg Kongres 2010 Konsulent Peter Hvid Laursen Dansk Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Aktuelt nyt om dyrkning af majs. v. Martin Mikkelsen

Aktuelt nyt om dyrkning af majs. v. Martin Mikkelsen Aktuelt nyt om dyrkning af majs v. Martin Mikkelsen Aktuelt nyt om majs Sorter Plantetal Rækkeafstande Gødskning Efterafgrøder Høsttider Snitlængde Kolbemajs og moden majs? Majssorter 2001-02 FK NDF 65,0

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

Oversigt over høstudstyr og de vigtigste fokuspunkter

Oversigt over høstudstyr og de vigtigste fokuspunkter Oversigt over høstudstyr og de vigtigste fokuspunkter Jens Bonderup Kjeldsen Forskningscenter Foulum Agenda Fokuspunkter Udvikling Høstmetoder Oversigt over høstmaskiner Lagring Hvor i Danmark sker det?

Læs mere

Fjerkræ nr. 6 2008. FarmTest. Måling af lys i konsumægsstalde

Fjerkræ nr. 6 2008. FarmTest. Måling af lys i konsumægsstalde Fjerkræ nr. 6 2008 FarmTest Måling af lys i konsumægsstalde Måling af lys i konsumægs- stalde Af Palle Vinstrup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Fjerkræ Titel: Måling af lys i konsumægsstalde

Læs mere

Sådan får du høstet inden det går galt!

Sådan får du høstet inden det går galt! Sådan får du høstet inden det går galt! v/maskinkonsulent Christian Rabølle Sådan får du høstet inden det går galt! Hvor galt kan det gå? Mejetærskerkapacitet Hvad kan man umiddelbart gøre? Mejetærskerøkonomi

Læs mere

Nye afgrøder fra mark til stald?

Nye afgrøder fra mark til stald? Nye afgrøder fra mark til stald? Ved planteavlskonsulent Vibeke Fabricius, LMO Viborg Fodringsseminar VSP april 2014 Overvejelser ved optimering af afgrøde- og sædskiftevalg? Korn Byg og hvede det, vi

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

Kernemajs i praksis. Kongres for Svineproducenter, Herning d. 24. oktober Ved svineproducent Torben Heisel, Rødekro, og projektchef Else Vils, VSP

Kernemajs i praksis. Kongres for Svineproducenter, Herning d. 24. oktober Ved svineproducent Torben Heisel, Rødekro, og projektchef Else Vils, VSP Kernemajs i praksis Kongres for Svineproducenter, Herning d. 24. oktober Ved svineproducent Torben Heisel, Rødekro, og projektchef Else Vils, VSP Indhold Mulige udbytter i kernemajs i Danmark Ensilering

Læs mere

Hvad siger koen til brug af ensileringsmidler og til en længere snitlængde? - Kvalitetssikring af ensileringsarbejdet. Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg

Hvad siger koen til brug af ensileringsmidler og til en længere snitlængde? - Kvalitetssikring af ensileringsarbejdet. Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg Hvad siger koen til brug af ensileringsmidler og til en længere snitlængde? - Kvalitetssikring af ensileringsarbejdet Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg Temadag om grovfoder Bygholm Landbrugsskole, den 8. marts

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

HAVRE SORTER OG AFSKALNING KONSULENT, PLANTEPRODUKTION DARRAN ANDREW THOMSEN SEGES ØKOLOGI

HAVRE SORTER OG AFSKALNING KONSULENT, PLANTEPRODUKTION DARRAN ANDREW THOMSEN SEGES ØKOLOGI HAVRE SORTER OG AFSKALNING KONSULENT, PLANTEPRODUKTION DARRAN ANDREW THOMSEN SEGES ØKOLOGI INDHOLD Havre Afskalning af havre Landsforsøg 2015 Foderværdi afskallet havre 2... HAVRE STYRKER Høj ukrudtskonkurrenceevne

Læs mere

Sidste nyt om ensilering

Sidste nyt om ensilering Sidste nyt om ensilering Svampe i majsensilage Nye kvalitetsanalyser Alkoholgæring Ensileringsmidler Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Gærsvampe i majsensilage Er oftest årsag til varmedannelse i ensilage

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Kvæg nr. 69 2009. FarmTest. Tab ved håndtering af ensilage på bedriften

Kvæg nr. 69 2009. FarmTest. Tab ved håndtering af ensilage på bedriften Kvæg nr. 69 2009 FarmTest Tab ved håndtering af ensilage på bedriften Titel: Tab ved håndtering af ensilage på bedriften Forfatter: Johanne Lindstrøm og Ole Green, Århus Universitet, Institut for Jordbrugsteknik,

Læs mere

Foders klimapåvirkning

Foders klimapåvirkning Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle

Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle Mejetærskerspild?? Dryssespild Skærebordsspild Tærskespild rystere/rotor/solde - Hvad kan accepteres? - Betyder det noget?

Læs mere

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Af Planteavlskonsulent Hans Kristian Skovrup, Sønderjysk Landboforening Svineproduktionsrådgiver Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning Kongres 26. oktober 2010,

Læs mere

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge university of copenhagen University of Copenhagen Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge Publication date: 2011 Document

Læs mere

Grovfoderproduktion. maskiner skal der til. Bygnings- og Maskinkontoret i Sønderjylland. Læn jer bare tilbage

Grovfoderproduktion. maskiner skal der til. Bygnings- og Maskinkontoret i Sønderjylland. Læn jer bare tilbage Grovfoderproduktion maskiner skal der til Maskinkonsulent Kim Brodersen Bygnings & Maskinkontoret i Mobil : 30 56 00 25 Tirsdag Den. 23 maj 2006 Læn jer bare tilbage 1 Grundlæggende forudsætninger Jævne

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Økologisk svineproduktion

Økologisk svineproduktion Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005 2 Økologisk svineproduktion, FØI Indholdsfortegnelse: Forord...

Læs mere

FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på

Læs mere

Mange penge at hente ved billigere grovfoderproduktion

Mange penge at hente ved billigere grovfoderproduktion Mange penge at hente ved billigere grovfoderproduktion V/ konsulent Lars A. H. Nielsen, S:\Prodsyst\Kongres2003\LANoverheads.ppt 1 Disposition! Omkostninger til lager og udfodring! Omkostninger til dyrkning!

Læs mere

Maskiner og planteavl nr. 108 2009. FarmTest. Pickup rive

Maskiner og planteavl nr. 108 2009. FarmTest. Pickup rive Maskiner og planteavl nr. 108 2009 FarmTest Pickup rive Titel: FarmTest af pickup rive Forfatter: Jørgen Pedersen, AgroTech Review: Jens Johnsen Høy, AgroTech, og Karsten Attermann Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

Se stald og mark som en helhed. Svineproducent Hans Henrik Hyltoft & Svinekonsulent Peter Mark Nielsen

Se stald og mark som en helhed. Svineproducent Hans Henrik Hyltoft & Svinekonsulent Peter Mark Nielsen Se stald og mark som en helhed Svineproducent Hans Henrik Hyltoft & Svinekonsulent Peter Mark Nielsen Disposition Hvorfor nu det? Ejendommen Hvad er ændret Resultat (forventet) Fremtidige muligheder Hvorfor

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

FlexNyt. ... vi gør en forskel for DIG! Hestens anatomi. Bladlusangreb i især hvede. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere.

FlexNyt. ... vi gør en forskel for DIG! Hestens anatomi. Bladlusangreb i især hvede. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Hestens anatomi Bladlusangreb i især hvede Høst af helsæd SKAT har iværksat ringekampagne den

Læs mere

NYHED Syre-N tilsætning

NYHED Syre-N tilsætning 2013 HED Syre-N tilsætning Tlf. 20 16 02 66 Udkørsel og omrøring Staldgødning Lavt marktryk Vores TerraGator kan køre med forskudte spor det såkaldte»dogwalk«. Resultatet heraf er, at marken kun overkøres

Læs mere

Formler til brug i marken

Formler til brug i marken HJ 10-001 Revideret den 12. december 2005 Formler til brug i marken Anlæg Afsætning af en vinkel 5 ved brug af målebånd 3 4 Såning Gødskning Udsædsmængde (kg pr. ha) = Kg næringsstof = Plantetal/m2 TKV

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Økologisk blandsæd. Markplan/sædskifte

Økologisk blandsæd. Markplan/sædskifte Side 1 af 5 Økologisk blandsæd Samdyrkning af korn og bælgsæd kan have flere formål: Dyrkning af proteinrigt foder. Dyrkning af bælgsæd med større dyrkningssikkerhed. Fremavl af ærter med mindre risiko

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

Orienterende undersøgelse

Orienterende undersøgelse Herning, den 27. januar 2015 Valsning og formaling af varmebehandlede kerner fra proteinafgrøder på kvægbrug Orienterende undersøgelse Af Gunnar Schmidt, Energi og teknikrådgiver Sammendrag Undersøgelsen

Læs mere

Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger

Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger Ole Aaes VFL, Kvæg Fodringsdagen den 2. september 2014 Herning Udfordringer ved ensilerede produkter med roer Opbevaring Findeling Høsttider for forskellige

Læs mere

Vi er godkendt og registreret til transport af dit foder hos fødevarestyrelsen NYHED. Forsuring. af gylletanke

Vi er godkendt og registreret til transport af dit foder hos fødevarestyrelsen NYHED. Forsuring. af gylletanke 2012 Vi er godkendt og registreret til transport af dit foder hos fødevarestyrelsen NY NY NYHED Forsuring af gylletanke Skårlægning, spredning og rivning Skårlægning af græs, helsæd og ærter med 2 butterfly

Læs mere

Notat vedrørende vejledende fremstillingspriser for hjorte for indkomståret 2005

Notat vedrørende vejledende fremstillingspriser for hjorte for indkomståret 2005 Told- og Skattestyrelsen 28. oktober 2005 Østbanegade 123, J.nr. 911-00836 /39 2100 København Ø Notat vedrørende vejledende fremstillingspriser for hjorte for indkomståret 2005 På vegne af Landsforeningen

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Alternative høstmetoder for biomasse til raffinering

Alternative høstmetoder for biomasse til raffinering Alternative høstmetoder for biomasse til raffinering og energi December 2015 Konsulent, landbrugsmaskiner, Henning Sjørslev Lyngvig Seniorkonsulent, bioenergi, Niels Østergaard SEGES, Agro Food Park 15,

Læs mere

Guf og søde sager til højtydende malkekøer

Guf og søde sager til højtydende malkekøer Guf og søde sager til højtydende malkekøer? De grønne afgrøder ved Karsten A. Nielsen Økonomi i grovfoderproduktionen Dyrkning af græs Dyrkning af grønkorn Dyrkning af helsæd Forskel mellem de bedste 25

Læs mere

Så er vi klar til sæsonen 2011. Med et par nyheder

Så er vi klar til sæsonen 2011. Med et par nyheder Så er vi klar til sæsonen 2011 Med et par nyheder Husdyrgødning Vi udbringer gylle selvkørende eller med vogn: Vi bruger en Terra Gator 3244 18 m³ i stub- og sortjord, samt i græsmarker. Vor Terra Gator

Læs mere

NYT Snitter med udbyttemåler. NYT 12 stk. NYE John Deere traktorer med GPS styring. NYHED Vogne med. Syre N tilsætning VEJECELLER

NYT Snitter med udbyttemåler. NYT 12 stk. NYE John Deere traktorer med GPS styring. NYHED Vogne med. Syre N tilsætning VEJECELLER 2014 T 12 stk. E John Deere traktorer med GPS styring T Snitter med udbyttemåler Syre N tilsætning HED Vogne med VEJECELLER Udkørsel og omrøring Lavt marktryk Vores E Xerion kan køre med forskudte spor

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 214 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 214 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

Økologi uden konventionel gødning og halm

Økologi uden konventionel gødning og halm Økologi uden konventionel gødning og halm Niels Tvedegaard Fødevareøkonomisk Institut Dias 1 Vigtigste forudsætninger Priser Korn: Ært/lupin Blandsæd Grovfoder: 2,00 kr. pr kg. 2,00 kr. pr kg. 1,90 kr.

Læs mere

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000 Danmarks Miljøundersøgelser November 22 Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden -2 Ruth Grant Kornudbytterne er steget i løbet af perioden -2. Ved Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II

Læs mere

Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede

Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede 0 250 meter Djursland Landboforening Planter og Natur Føllevej 5, Følle, 8410 Rønde Tlf. 87912000 Fax. 87912001 Forsøg 2009 Dato: 08.10.2008

Læs mere

Vårsæd 2017 Vedsted Mølle A/S

Vårsæd 2017 Vedsted Mølle A/S Vårsæd 2017 Vedsted Mølle A/S Vedsted Mølle A/S Tøndervej 31, Vedsted 6500 Vojens 74545106 Vedstedmoelle@post.tele.dk 1 Maltbyg Når der skal vælges maltbygsort, er det vigtigt at vælge en sort som både

Læs mere

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 070400808 Alternativt koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen

Læs mere

ANALYSER MED FMS - ET PLANLÆGNINGSVÆRKTØJ TIL STALD OG MARK

ANALYSER MED FMS - ET PLANLÆGNINGSVÆRKTØJ TIL STALD OG MARK ANALYSER MED FMS - ET PLANLÆGNINGSVÆRKTØJ TIL STALD OG MARK Michael Højholdt Mikkel Gejl Hansen Aabenraa 5. juni 2017 INDHOLD 1. Formål med FMS og anvendelse af FMS 2. Indsamling, validering og anvendelse

Læs mere