Boringer. 6. november 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Boringer. 6. november 2012"

Transkript

1 Boringer 6. november

2 Indholdsfortegnelse Side VURDERING AF BORINGER VED HJÆLP AF VANDKEMI 1-2 Geokemiker Lærke Thorling, GEUS UTÆTTE BORINGER PÅ EKSISTERENDE KILDEPLADSER 3 4 Chefkonsulent, hydrogeolog Mikael Jørgensen, NIRAS A/S BOREARBEJDE FØR OG NU! 5-6 ERFARINGER FRA VANDCENTERSYD Hydrogeolog Johan Linderberg, VandCenter Syd SPREDNING AF FORURENING FRA TIDLIGERE INDVINDINGSBORING CASE FRA VORBASSE Civilingeniør Claus Westergaard, Orbicon A/S FORURENINGSSPREDNING FRA EN UTÆT UNDERSØGELSESBORING 9-12 Geolog Niels Just, Region Syddanmark Civilingeniør Søren Rygaard Lenschow, NIRAS A/S MILJØBORINGER EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Akademiingeniør Claus Frydenlund, Gladsaxe Kommunes Miljøafdeling UDFØRELSE AF BORINGER UDEN UTÆTHEDER Afdelingsleder Jens Baumann, GEO Til notater 17-20

3

4 VURDERING AF BORINGER VED HJÆLP AF VANDKEMI Geokemiker Lærke Thorling GEUS Baggrund og formål En af de vigtigste årsager til at indlede en diskussion om, hvorvidt en boring er utæt, er, at der er fundet uventede koncentrationer af fx pesticider - eller endnu værre - bakterier i en vandprøve. Ideelt set skal det vand, der pumpes op fra en boring, stamme fra de filtersatte lag. Vand fra højere liggende lag kommer kun ind i denne ideelle boring som følge af det ændrede strømningsmønster, der opstår som følge af den lokale sænkning af vandspejlet, når pumpen kører. En boring defineres som utæt, hvis boringskonstruktionen muliggør, at vand fra højere liggende lag, eller ligefrem fra terræn, kan løbe ned langs forerøret og ind i filteret eller gennem huller i forerøret. Utætte boringer giver problemer på to fronter For det første er det et væsentligt problem for vandværkerne i det omfang, at en indvindingsboring, der i princippet indvinder fra et grundvandsmagasin med god kvalitet, indeholder stoffer, der gør vandet uegnet til drikkevandsproduktion. For det andet kan det give misvisende resultater for overvågningsboringer, hvor man ønsker at kortlægge og monitere grundvandskvaliteten i et givet lag i grundvandsmagasinerne. Her kan det lede til fejlagtige fortolkninger af f.eks. grundvandsmagasinets sårbarhed. Vandkemi Vandkvaliteten i en overvågningsboring med korte filtre er normalt udtryk for en bestemt ligevægtssituation mellem sediment og vandets indhold af opløste stoffer. Indholdet af redoxaktive stoffer, karbonatsystemet mv. vil derfor holde sig inden for ret faste mønstre, der afhænger af grundvandets alder, den geologiske kontekst og de aktiviteter, der foregår ved terræn. Hvis vandets kvalitet fx svinger, eller der er mange jernudfældninger, eller der er tegn på, at der indgår bidrag af fremmed vand, fx nitrat i en ellers reduceret boring. kan det være tegn på utætheder. I en vandværksboring er det langt vanskeligere at identificere utætheder ud fra vandkvaliteten alene. Her er der ofte filtersat hen over vand med forskellig kemisk profil og kraftige lokale sænkninger øger den helt lokale nedsivning uanset om boringen er utæt eller ej. I alle tilfælde skal diskussionen om evt. utætheder kobles med granskning af borerapporten, herunder viden om afpropning, samt kendskab til de lag, boringen står i. 1

5 Litteraturhenvisning Forureningstransport via utætte boringer. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr John Bastrup og Hans Vesterby. Gode råd ved teknisk boringskontrol, et element i kildepladsvurderingen, Århus Amt, feb Red : Lærke Thorling, Ole Dyrsø Jensen, Richard Thomsen. 2

6 UTÆTTE BORINGER PÅ EKSISTERENDE KILDEPLADSER Chefkonsulent, hydrogeolog Mikael Jørgensen NIRAS A/S Baggrund og formål Der er mange eksempler på utætte boringer på eksisterende kildepladser med dårlig vandkvalitet til følge. Utæthederne kan skyldes forskellige faktorer såsom gennemtærede forerør, utætte samlinger, skorstenseffekt grundet manglende eller utæt forsegling eller udførelse af ældre boringer med flere filterstrækninger. Tidligere blev utætte boringer ofte sløjfet, og der blev udført en erstatningsboring. De senere år har der været øget fokus på at renovere utætte indvindingsboringer. Indlægget præsenterer forskellige eksempler på utætte indvindingsboringer, og hvordan disse er håndteret samt resultaterne af de udførte tiltag. Metode, teknik, Der vises eksempler på håndtering af utætte boringer med følgende teknikker: Indvendig udforing Overboring med og uden uddybning Ændring af pumpestrategien Resultater Resultaterne af det udførte arbejde viser, at utætte boringer ofte kan reddes og opnå en acceptabel vandkvalitet. Samtidig medfører de gennemførte tiltag ofte, at risikoen for forurening af det udnyttede grundvandsmagasin reduceres, og renoveringen kan dermed være med til at levetidsforlænge kildepladsen. Endvidere er det ofte billigere og hurtigere at udføre en renovering end at bore en erstatningsboring. Endeligt kan det være sværere at få tilladelse til at bore en erstatningsboring end til at udføre en renovering. Resultaterne peger derfor på, at de utætte boringer ikke bør opgives uden videre. Konklusion og perspektivering Som det fremgår ovenfor, er der god grund til at overveje, om en utæt indvindingsboring kan reddes ved renovering eller andre tiltag. Dette arbejde skal dog tilpasses den enkelte boring og er ikke altid en hyldevare. Dette giver særlige udfordringer i en tid, hvor der er krav om, at større vandforsyninger udbyder entreprenøropgaver over en vis størrelse. Det er således nødvendigt at sikre, at arbejdet ikke tildeles alene ud fra prisen, med mindre det er meget velbeskrevet i udbudsmaterialet. Endvidere er det ved renoveringsopgaver ofte nødvendigt at sikre en fleksibel tilgang til arbejdet, hvor strategien løbende kan tilpasses resultaterne af det udførte arbejde. Gør man det, så vil det ofte være value for money at renovere en utæt indvindingsboring. 3

7 4

8 BOREARBEJDE FØR OG NU! ERFARINGER FRA VANDCENTERSYD Hydrogeolog Johan Linderberg VandCenter Syd Formål Formålet med dette indlæg er at belyse forskellen på moderne boremetoder som lufthæve boringer og de goe gamle dage med tørboring og forerør. Jeg vil vise, at den nye metode ikke giver lige så godt et resultat som den gamle. Metoderne VandCenter Syd har haft eget borehold siden starten af 1950 erne og har udført et stort antal tørboringer. Arbejdet fortsatte, indtil borefolkene gik på pension i Metoden var ofte langsommelig og fysisk hård, når der skulle håndteres 20 stålborerør med gevind og sandspand på 600 kg. Det var tungt arbejde, da alt blev udført manuelt med kæder, løftestænger, tre-ben og en gammel motor uden elstart. Det tog ofte måneder at gennemføre, nogle over et halvt år, før boringen var filtersat, og borerørerne trukket op. Prisen på dette borearbejde er ikke opgjort, da vi var en kommunal forsyning, og borefolkene var tjenestemandsansatte. Dette kan selvfølgelig spille ind, at de jo var ansatte, og at de fik løn uanset tiden, og borearbejdet var ikke vundet i et udbud og dermed uden for konkurrence. Mange af disse indvindingsboringer er stadig i drift. De en meget god specifik kapacitet som ofte ligger pænt over 20 m3/meter sænkning. Eksempler som 150 m3/t med 3 4 meters afsænkning fra grusmagasiner er ikke usædvanligt for VCS. En af grundende til disse meget gode specifikke ydelser er, at jordprøverne blev sigtet omhyggeligt, og der blev foretaget en filterslidsberegning, som ofte lå noget højere end normen på D60. Ofte har vi valgt D70 eller højere. Dette medførte en lidt længere renpumpningstid, men resulterede i højtydende boringer, hvor tilklogningen ikke ses selv efter års drift. Efter 1996 har VCS fået udført en række boringer af forskellige brøndborerfirmaer fra Danmark med varierende succes. Nu var vi samtidig blevet selskabsgjort, og alt borearbejde skulle foregå efter tilbudsgivning. Her har prisen ofte været afgørende. Det har været svært, at ikke skulle vælge det billigste tilbud, da det er svært at opstille objektive kriterier, som kan berettige til at vælge en dyrere løsning. I udbudsmaterialet står der at boringen skal leveres sandfri. Det medfører ofte at brøndboreren går med livrem og seler når der skal filtersættes. Hellere mindre slidser end større, med risiko for lang renpumpningstid og dermed mindre overskud på arbejdet. Dette er vi desværre selv med til at definere i udbudsmaterialet. VCS har bedt om alternative bud på udførelse af tørboringer, men ingen af de adspurgte brøndborere kan tilbyde denne metode i dag. Det har betydet, at borearbejdet bliver med massivt brug af boremudder. Vi har oplevet flere gange, at brøndboreren - trods kendskabet til grove lag - pludselig taber boremudderet, når man nåede ned i grove sand og gruslag. 5

9 Flere gange er boringen styrtet sammen, og borearbejdet skal starte næsten forfra. Når boringen endelig skal filtersættes, har der ofte ikke været tid til at beregne en bedre filterstørrelse end standard 0,8 mm eller 1,5 mm slids og tilhørende gruskastning. Renpumpningen er ej heller særlig effektiv, da der ofte ikke er tilstrækkelig strømforsyning på stedet eller afledningsmuligheder, som kan modtage høje ydelser af vand. Resultater De boringer, som blev udført med 20 eller 16 borerør og sandspand, er som regel udbygget med 12 forerør af PVC eller Eternit og filter - ofte med diameter på 12 eller 8. Det hulrum, som opstår mellem borevæggen og forerørerne, når borerørerne er trukket op, er desværre blevet tilbagefyldt med sand eller grus. Dette er skriftligt dokumenteret! Derved har vi skabt en skorstenseffekt ved stort set alle vores egne indvindingsboringer. Dette er et problem. Renpumpning og prøvepumpning var ikke så besværlig i gamle dage. Boringerne blev udført tæt ved vandløb, hvor det var nemt at aflede selv store vandmængder, da der ikke var krav til iltning af vandet eller andre udledningskrav. De specifikke ydelser på vores indvindingsboringer, som er udført med tørboring med forerør, yder fra 20 til 85 m3/time per meter afsænkning. De nyere boringer, som er udført med lufthævemetoden, er udført i samme dimensioner, men her er hulrummet proppet af med bentonit fra top filter og til terræn. Disse boringer har ofte mere beskedne specifikke ydelser fra 2-20 m3/time per meter afsænkning. En af de væsentlige årsager er utilstrækkelig renpumpning/oparbejdning. VCS har med stort held oparbejdet nye boringer med en kombination af Hexametafosfat og mammutpumpning forbedret den specifikke ydelse fra 6 til 15 m3/t/m sænkning. Selv en boring som gav 19 m3/t/m sænkning ved afleveringen blev forbedret til 50 m3/t/m sænkning. Kravene til udledning af vand fra renpumpning af boringer med boremudder skaber ofte problemer overhovedet at gennemføre renpumpningen. Pumpning med stor ydelse på boringen uden et vandløb i nærheden til at tage fra volder ofte problemer. Konklusion og perspektivering Boringer med høj specifik kapacitet giver store fordele i den daglige drift med lave omkostninger til følge. Historisk set må vi i VCS sige, at trods skorstenseffekt ikke er problemer med tilklogning af filteret. Der har ikke været nødvendigt at oparbejde disse boringer og deres virkningsgrad er ofte meget høj (over 80 %).Nyere boringer med små filterslidser har en væsentligt dårligere specifik kapacitet, og der skal ikke så meget til, før disse falder yderligere i ydelse. Fremadrettet bør vi som forsyninger ikke være tilfredse med boringer, som ikke er ordentlig rene, da det godt kan lade sig gøre at udføre boringer med høj specifik kapacitet. Det bør være sådan, at en renpumpning efter boremudder dermed skal foregå efter best practice dvs. en ordentlig oparbejdning. 6

10 SPREDNING AF FORURENING FRA TIDLIGERE INDVINDINGSBORING - CASE FRA VORBASSE Civilingeniør Claus Westergaard Orbicon A/S Baggrund og formål Produktionen af asfalt og bitumenslam på et asfaltværk ved Vorbasse i perioden har bevirket, at jord og sekundært grundvand er blevet kraftig forurenet med olie- og tjærekomponenter. Det primære grundvandsmagasin i området udgør en del af et område med særlige drikkevandsinteresser. Orbicon har for Region Syddanmark gennemført en undersøgelse ved asfaltværket med henblik på at afklare, om forureningen fra asfaltværket udgjorde en trussel overfor det primære grundvand i området. I forbindelse med undersøgelsen opstod der mistanke om, at der sivede forurenet grundvand fra det terrænnære magasin til det underliggende primære magasin via en 22 m dyb tidligere indvindingsboring på asfaltværket. Undersøgelserne blev derfor udvidet til også at omfatte en nærmere undersøgelse af den tidligere indvindingsboring. Metode og resultater Analyser af såvel det terrænnære som det primære grundvand for indhold af en række organiske mikroforureninger og redoxfølsomme stoffer i øvrige boringer på lokaliteten viste, at den tidligere indvindingsboring var det den eneste boring i det primære magasin, hvori der blev påvist et markant indhold af olie- og tjærekomponenter. Desuden afveg indholdet af redoxfølsomme stoffer i grundvandet væsentligt fra indholdet af redoxfølsomme stoffer i andre boringer filtersat i det primære magasin ved asfaltværket. Analyseresultaterne indikerede, at der var lækage mellem det terrænnære grundvand og det primære magasin ved den tidligere indvindingsboring. På baggrund af en videoinspektion af den tidligere indvindingsboring konstateredes det, at der var en utæthed ved en forerørssamling i boringen ca. 6,7 m u. t. Fra utætheden sivede der grundvand ind i boringen. Der blev endvidere observeret kraftige belægninger på indersiden af forerøret fra den utætte samling og ned til grundvandsspejlet ca. 11,3 m u. t. Under grundvandsspejlet var der intet udsyn fra kameraets linser, da vandet i boringen var sort og uigennemsigtigt. Da boringen på baggrund af videoinspektionen blev vurderet at være kraftigt forurenet med oliekomponenter, måtte en planlagt gamma- og induktionslog af boringen opgives. Med henblik på at undersøge kvaliteten og forureningsgraden samt fluxen af det indsivende vand blev der installeret en packer og en diver lige over vandspejlet i boringen, ca. 10 m u. t. Efter 14 dage blev der udtaget en prøve af vandet, der havde samlet sig over packeren. Ud fra de loggede data af vandspejlsstigningen over packeren blev fluxen af det indsivende grundvand bestemt til 0,6 liter/time svarende til ca. 5,3 m3/år. 7

11 Efterfølgende blev den tidligere indvindingsboring sløjfet. Dette foregik ved at overbore boringen med 12 foringsrør og tilbagefylde med en blanding af bentonitpiller og flydende bentonit. Konklusion og perspektivering På baggrund af videoinspektionen af den tidligere indvindingsboring på asfaltværket kunne det konstateres, at påvirkningen af det primære magasin med olie- og tjærekomponenter skyldtes en utæthed i indvindingsboringen. Var der ikke gennemført en videoinspektion af boringen, var det formentlig fejlagtigt blevet vurderet, at forureningen i det primære magasin skyldtes lækage gennem den lavpermeable moræneler, der adskiller det terrænnære og det primære magasin. En forventning om en spredning af den kraftige forurening fra de terrænnære, vandførende lag til det primære magasin kunne have peget på et behov for en afværgeindsats, en indsats der viste sig overflødig, fordi der dels var tale om en begrænset spredning via den utætte boring, og dels fordi forholdene i det primære magasin muliggjorde naturlig nedbrydning af olie- og tjærekomponenterne. 8

12 FORURENINGSSPREDNING FRA EN UTÆT UNDERSØGELSESBORING Geolog Niels Just Region Syddanmark og civilingeniør Søren Rygaard Lenschow NiIRAS A/S Baggrund og formål I to forskellige forureningssager i Region Syddanmark har det i løbet af det seneste års tid vist sig, at tidligere udførte boringer, anvendt ved forureningsundersøgelser, var utætte, hvilket har medført spredning af forurening fra kilden via boringerne og ned i dybereliggende magasiner. Claus Westergaard, Orbicon, gennemgår på mødet den ene case. Dette indlæg omhandler den anden case Spredningen kan i sig selv udgøre et problem, men kan derudover, som falsk positive resultater, føre til forkerte antagelser om, hvor langt forurening er trængt ned gennem jordlagene, hvorved der er risiko for at der iværksættes unødige undersøgelser og evt. afværgeforanstaltninger. I indlægget gennemgås, hvorledes mistanken om utæthed opstod, og hvordan den blev bekræftet og imødegået. Formålet med indlægget er at medvirke til en skærpet opmærksomhed overfor risikoen for forekomst af utætte boringer og den deraf følgende risiko for fejlslutninger samt for vigtigheden af, at boringer udføres, så de ikke indebærer denne risiko. Den aktuelle sag drejer sig om et tidligere renseri, hvorfra der er påvist spild af PCE i jord og i det øvre grundvand. Boringen, som indlægget omhandler, blev i 2002 etableret som en undersøgelses- og moniteringsboring. Boringen blev udført med forerør og sandspand og udbygget med 2 stk. ø63 mm filtersætninger i hhv. primært magasin (23-26 m u.t.) og i et PCE-forurenet sekundært magasin (8-10 m u.t.). Mellem filtersætningerne blev boringen afproppet med bentonit ud for de mellemliggende lerlag. Der er en nedadrettet trykgradient mellem potentialet i de to filtre på ca. 3,5 meter vandtryk. 9

13 Figur 1. Koncentrationer af Forurening som funktion af renpumpning Metode, teknik, resultater Som følge af varierende analyseresultater fra år til år for indhold af PCE, m.m. i vandprøver fra den aktuelle borings dybe filter blev mistanken om en evt. utæthed vagt. For at afklare om den dybe forekomst af PCE skyldtes en utæt boring, eller om der var tale om en regulær spredning gennem jordlagene, blev der i første omgang udtaget og analyseret en serie vandprøver fra det dybe filter efter stedse længere renpumpning. Dette viste et tydelig fald i den målte koncentration jo længere tid, der var blevet renpumpet inden prøvetagning. Se ovenstående figur 1. Konklusionen heraf var, at boringen med stor sandsynlighed var utæt. Spørgsmålet var dernæst, om lækagen skyldtes et utæt blindrør eller en dårlig afpropning: I første tilfælde kunne problemet løses ved at lukke boringen med opfyldning af blindrøret med bentonit. I sidstnævnte tilfælde ville en løsning af problemet forudsætte udførelse af en overboring. For at afklare dette blev der foretaget en TV-inspektion af blindrøret, hvilket viste, at to af samlingerne i blindrøret tillod indsivning fra mere terrænnære, forurenede jordlag til blindrøret, hvorfra det så bredte sig ned til det dybereliggende magasin. En af samlingerne svarede til dybden for boringens øvre filter 8-10 m u.t., hvor der ikke var afproppet med bentonit, og hvorfra der derfor via gruskastningen kunne ske indtrængning ind i blindrøret. Inden sløjfning af boringen blev det søgt kvantificeret, hvilken forureningsflux lækagen havde medført. Det skete ved hjælp af en pakker under de utætte samlinger, fjernelse af vand over pakkeren, måling af nytilstrømning af vand over pakker ved hjælp af en tryktransducer samt analyse af det nytilstrømmede vand over pakkeren. Resultatet af vandanalysen var en PCEkoncentration, der næsten fuldstændigt svarende til den, der blev målt i vand fra det dybe filter inden renpumpning, hvilket yderligere bekræftede den opstillede forklaring på lækagen. Konklusionen af lækageundersøgelsen var således, at de ret høje PCE-værdier, der var målt i det dybe magasin, var udtryk for falsk positive resultater, og at det dybe magasin som sådan ikke var forurenet i en grad, der svarede til de målte værdier. Boringen er efterfølgende sløjfet ved opfyldning af blindrøret med bentonit. Efterfølgende er der etableret en ny moniteringsboring med et 110 mm filter, og på baggrund af volumen- 10

14 pumpning vurderes det, at den utætte boring ikke har givet anledning til væsentlig forurening af det primære magasin. Konklusion og perspektivering Boringer er et uundværligt værktøj til opnåelse af viden om forureningers udbredelse, mængde og sammensætning i jord og grundvand. Boringernes kvalitet skulle være sikret via brøndborerbekendtgørelsen og diverse vejledninger. Den aktuelle case viser, at virkeligheden ikke altid stemmer overens med forventningerne og de skrevne regler. Det vides ikke, hvor stort problemets omfang er, men i alle tilfælde er det relevant, at alle parter, der indgår i en undersøgelse, udviser omhu ved udførelsen af boringer samt kritisk agtpågivenhed overfor opnåede analyseresultater af vandprøver fra eksisterende boringer, så vi med boringerne undgår at gøre skade frem for gavn. Litteraturhenvisning Rapport udarbejdet af Søren Rygaard Lenschow, NIRAS A/S, for Region Syddanmark, dec. 2011: Storegade 86, Holsted, Vejen Kommune. Undersøgelse af jordforurening. Supplerende undersøgelser (ligger på regionens hjemmeside) 11

15 12

16 MILJØBORINGER - EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Akademiingeniør Claus Frydenlund Gladsaxe Kommunes Miljøafdeling Baggrund og formål Ved miljøundersøgelser gennembores ofte lavpermeable aflejringer (ler o.lign.), der beskytter grundvandet. Miljøboringer, der ikke udføres korrekt, ikke vedligeholdes eller sløjfes, kan derfor udgøre en alvorlig risiko for, at forurening spredes til grundvandet. I Gladsaxe Kommune er der udført mellem til miljøboringer. Miljøboringer defineres i denne sammenhæng som filtersatte boringer (A-boringer). Hertil kommer et ukendt antal formentlig mindst lige så mange - ikke filtersatte boringer (B-boringer). Vi har særlig fokus på miljøboringer, hvor der efterlades filter, da vi ofte opdager disse boringer i forbindelse med miljøtilsyn på steder, hvor vi ved, at der er forurenet. Eksempel på filtersat boring, hvor der er direkte kontakt til det primære grundvandsmagasin Frem til 2007 er der udført op mod miljøboringer alene i Gladsaxe Kommune. Af dem er kun cirka halvdelen registreret i Jupiterdatabasen, og de fleste af dem oven i købet med utilstrækkelige data mht. boringsejer, manglende boreprofil, lokalisering m.m. Manglende oplysninger om boringsejer betyder, at vi ikke kan identificere, hvem der er ansvarlig for, og hvem der skal sløjfe boringen. Nogle af disse boringer har vi efterfølgende lokaliseret, og det viste sig, at de, udover ikke at være sløjfet, ikke havde korrekt boringsafslutning, og dermed var der direkte kontakt til det primære grundvandsmagasin, se ovenstående foto. Da vi overtog opgaven fra amtet i 2007, valgte vi at gøre noget ved problemet. Siden 2007 har vi meddelt tilladelse til cirka 600 miljøboringer. Ved at give tilladelse til miljøboringer og føre tilsyn med borearbejdet opnår vi mange fordele. 13

17 Vi sikrer os, at den ansvarlige for boringen bliver gjort bekendt med forpligtigelse til vedligeholdelse og sløjfning, at boringen bliver udført at personer, der har den relevante uddannelse, og som har kendskab til, hvordan boringerne udføres, så de ikke udgør en risiko for grundvandsforurening, at borerapporten, herunder boreprofil med geologiske oplysninger om gennemborede jordlag og lokalisering indberettes til Jupiterdatabasen, og at boringerne registreres hos kommunen. Konklusion og perspektivering Borefirmaerne og rådgivere ved, at de skal have en tilladelse for at lave filtersatte boringer, og at de skal anmelde, når de laver boringer. Derudover risikerer de, at vi fører tilsyn med borearbejdet og kontrollerer, om borefolkene har den fornødne uddannelse. Oplysninger om boringerne flere formål: 1. Vi opnår bedre kendskab til geologien, til brug i f.eks. grundvandsmodeller, 2. At oplysninger om geologien bliver offentligt tilgængelig i Jupiterdatabasen til gavn for kommende miljøundersøgelser, byggerier m.m., 3. At boringsejer er bekendt med at han er ansvarlig for vedligeholdelse og sløjfning af boringen 4. At boringerne kan lokaliseres 5. Eksisterende ikke-sløjfede boringer kan bruges til monitering af grundvandet. Vi mener, at vi fremadrettet kan sikre, at miljøboringer vil blive udført på en måde, så de ikke udgør en risiko overfor grundvandet, og vi undgår herreløse boringer, der står som åbne sår rundt om i kommunen og kan fungere som spredningsveje mht. forurening til vores grundvand. I forbindelse med indsatsplan og i den kommende Vandforsyningsplan vil vi lave en særlig indsats for at få lokaliseret og afproppet gamle boringer. Litteraturhenvisning Boringer, Miljøstyrelsen 2001 Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land, bekendtgørelse nr juli 2007 med senere ændringer. Bekendtgørelse om uddannelse af personer, der udfører boringer på land, bekendtgørelse nr. 1453, 11. december 2007 med senere ændringer 14

18 UDFØRELSE AF BORINGER UDEN UTÆTHEDER Afdelingsleder Jens Baumann GEO Baggrund Den største hindring for udførelse af boringer af høj kvalitet uden utætheder er i bedste fald manglende kundskaber på området hos aktørerne, i værste fald er det bevidst tilsidesættelse af hensynet til grundvandsressourcen til fordel for den kortsigtede økonomi. Begge dele fører til elendigt og mangelfuldt udbudsmateriale, licitationer der alene fokuserer på pris og tid, manglende eller ukvalificeret tilsyn med arbejdet, fralæggelse af ansvar og dermed et stykke borearbejde, der kvalitetsmæssigt lader den laveste fællesnævner styre resultatet. Når det er sagt, skal det dog tilføjes, at der er sket en væsentlig forbedring i forbindelse med etablering af nye boringer de sidste 10 år. Det største problem i dag er nok fortidens synder, nemlig de eksisterende boringer, der er udført for mere end 10 år siden samt en stor del markvandingsboringer. Mange af disse er ikke udført med en tilstrækkelig god tætning langs forerøret, ligesom de ældste har forerør af stål, som efterhånden har omfattende tæringsskader. Hertil kommer naturligvis alle de boringer, som er glemt uden at være sløjfet på en sikker måde. Vi ved hvordan En ny boring skal ikke blot sikres mod utætheder, så længe den er i brug - den skal også forberedes for at blive sløjfet forsvarligt, ellers er en sædvanlig sløjfning nytteløs. Vi ved godt, hvordan man undgår utætte boringer, så hvorfor er det så stadig et problem hvis skyld er det? Er det lovgiverne? Er det myndighederne? Er det bygherren? Er det rådgiveren? Eller er det brøndboreren? Lovgiverne teoretisk politikerne, men i praksis Miljø- og Naturstyrelsen - giver os ikke et tilstrækkeligt klart grundlag at operere på. Myndighederne, som skal føre tilsyn på det offentliges vegne har ofte ikke de fornødne ressourcer og kompetencer. Mange bygherrer blander sig i bedste fald ikke - i værste fald tænker de kun kortsigtet. Rådgiverne sætter ofte folk uden den fornødne viden og erfaring på opgaverne, og resultatet er håbløst indrettede boringer, som er dømt til at blive utætte, og et tilsyn som ikke følger op på, om kvaliteten af arbejdet er som foreskrevet. Brøndboreren er som følge af ovenstående i hård priskonkurrence og vil blive mistænkt for at minimere sine omkostninger på bekostning af kvaliteten og det er der så nogen, der gør. 15

19 Hvad skal der til? Klarere lovgivning. Brøndborerbekendtgørelsen er på det overordnede plan god nok. Problemet er, at den stiller nogle funktionskrav, som har vist sig ikke at fungere i praksis. Der er behov for nogle mere detaljerede anvisninger af, hvordan dette og hint skal gøres. En vejledning til brøndborerbekendtgørelsen kunne være et skridt i den rigtige retning, men den skal have retsvirkning. Det er ikke nok, at der står, at forerøret bør forsegles på hele strækningen, for den bygherre, der kun ser på den kortsigtede økonomi, vil kun udføre dette, hvis der står skal. Myndighederne har i forbindelse med at, de giver tilladelse til A-boringer, mulighed for at stille krav til borearbejdet og udformningen af boringen. Der skal øgede ressourcer til både tilladelsesarbejdet og tilsynsarbejdet, og frem for alt skal myndighederne have større viden på området. Rådgiverne skal prioritere området højere, have større viden om borearbejde og endelig påtage sig et ansvar for, at de på deres klients (bygherren) vegne udbyder et seriøst projekt, der ikke går på kompromis med kvaliteten og miljøet. Endelig skal vi have en bedre uddannelse af brøndborere samt gerne certificering eller autorisation af brøndborerne, så de brådne kar kan blive sorteret fra. De gamle og de glemte boringer Det er tvingende nødvendigt at se i øjnene, at de boringer, som ikke ved udførelsen er forberedt for sløjfning, ikke kan sløjfes blot ved udstøbning med bentonit. De må nødvendigvis overbores, filter, forerør og gruskastning fjernes og derefter forsegles effektivt ved udstøbning med bentonit. De glemte boringer skal lokaliseres og sløjfes på samme måde. Omkostningerne til dette er store af samme størrelsesorden som etablering af en ny boring, men har vi råd til at lade være? Konklusion Så konklusionen er: Klart og detaljeret lovgrundlag med skal i stedet for bør Uddannelse af myndighederne, så de kan stille krav Ansvarlighed hos bygherren Uddannelse af rådgiverne, så de agerer ansvarligt Uddannelse og autorisation af brøndborerene 16

20 Notater 17

21 Notater 18

22 Notater 19

23 Notater 20

24 Notater 21

25 Notater 22

Borearbejde før og nu! Erfaringer fra VandcenterSyd

Borearbejde før og nu! Erfaringer fra VandcenterSyd Borearbejde før og nu! Erfaringer fra VandcenterSyd ATV møde nr. 89 Boringer Hydrogeolog Johan Linderberg Disposition Erfaringer fra VCS Borearbejde før Eksempler på utætheder Moderne borearbejde Forskelle

Læs mere

UTÆTTE BORINGER PÅ EKSISTERENDE KILDEPLADSER. Mikael Jørgensen, NIRAS. 07/11/2012 NIRAS Utætte boringer på eksisterende kildepladser 1

UTÆTTE BORINGER PÅ EKSISTERENDE KILDEPLADSER. Mikael Jørgensen, NIRAS. 07/11/2012 NIRAS Utætte boringer på eksisterende kildepladser 1 UTÆTTE BORINGER PÅ EKSISTERENDE KILDEPLADSER. Mikael Jørgensen, NIRAS 07/11/2012 NIRAS Utætte boringer på eksisterende kildepladser 1 Disposition Indvendig udforing Overboring Overboring, optagning af

Læs mere

NÅR MILJØBORINGER ER SKIDT FOR MILJØET. Geolog Elsebeth Engsig-Karup, Gladsaxe Kommune

NÅR MILJØBORINGER ER SKIDT FOR MILJØET. Geolog Elsebeth Engsig-Karup, Gladsaxe Kommune 1 NÅR MILJØBORINGER ER SKIDT FOR MILJØET Geolog Elsebeth Engsig-Karup, Gladsaxe Kommune Miljøboringer udfører man for at vurdere forureninger og som led i beskyttelsen af miljøet. Det er dog ikke altid,

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

KL har enkelte kommentarer til de indholdsmæssige ændringer i bekendtgørelsen, de præsenteres herunder i afsnittet generelle bemærkninger.

KL har enkelte kommentarer til de indholdsmæssige ændringer i bekendtgørelsen, de præsenteres herunder i afsnittet generelle bemærkninger. N O TAT Høringssvar: Udkast til bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde Helhedsindtryk Udkastet til ny bekendtgørelse indeholder i hovedsagen rettelser, som er en konsekvens af anden

Læs mere

Næstved 22. oktober 2015

Næstved 22. oktober 2015 Næstved 22. oktober 2015 Miljøboringer - en trussel mod grundvandet? Claus Frydenlund, akademiingeniør Gladsaxe Kommunes miljøafdeling Hvorfor interesserer sig for miljøboringer? Kort præsentation af Boringsbekendtgørelsen

Læs mere

Kvalitetskrav i brøndborerbekendtgørelsen - skal vi gøre noget anderledes. Jens Baumann GEO

Kvalitetskrav i brøndborerbekendtgørelsen - skal vi gøre noget anderledes. Jens Baumann GEO Kvalitetskrav i brøndborerbekendtgørelsen - skal vi gøre noget anderledes Jens Baumann GEO Godt borearbejde er en investering i fremtiden Rent drikkevand - også til vores børn Problem: Den måde vi laver

Læs mere

KOMMUNENS TILSYN SOM EN DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN?

KOMMUNENS TILSYN SOM EN DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN? KOMMUNENS TILSYN SOM EN DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN? Kemiingeniør Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune, Miljøafdelingen ATV Jord og Grundvand Praktiske erfaringer med indsatser til grundvandsbeskyttelse

Læs mere

FORORD INDHOLDSFORTEGNELSE

FORORD INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD Denne folder henvender sig til ejere og brugere af enkeltanlæg til indvinding af vand fra boringer. Den indeholder en række retningslinier, der er lavet for at beskytte grundvandet og sikre boringerne

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til boringer ved Svinsager og Hvilsted

Ansøgning om tilladelse til boringer ved Svinsager og Hvilsted Ansøgning om tilladelse til boringer ved Svinsager og Hvilsted Ansøgt kommune Aarhus Kommune, Teknik og Miljø Grøndalsvej 1C 8260 Viby J miljoeogenergi@aarhus.dk Oplysninger om rådgiver Janni Thomsen,

Læs mere

ATV møde om boringer 6. november 2012

ATV møde om boringer 6. november 2012 ATV møde om boringer 6. november 2012 Miljøboringer - en trussel mod grundvandet? Claus Frydenlund, akademiingeniør Gladsaxe Kommunes miljøafdeling Hvorfor interesserer sig for miljøboringer? Kort præsentation

Læs mere

Boretilsyn med fokus på kvalitet og ydelse af boringen. 28/11/2014 NIRAS HOFOR boringskursus 1

Boretilsyn med fokus på kvalitet og ydelse af boringen. 28/11/2014 NIRAS HOFOR boringskursus 1 Boretilsyn med fokus på kvalitet og ydelse af boringen 28/11/2014 NIRAS HOFOR boringskursus 1 Grundlaget for boretilsyn Borekontrakt, evt. inkl. referat af kontraktforhandlinger Gældende lovgivning Tilladelser

Læs mere

Struer Kommune Natur og Miljøafdelingen. Vejledning. Til sløjfning af brønde og boringer

Struer Kommune Natur og Miljøafdelingen. Vejledning. Til sløjfning af brønde og boringer Vejledning Til sløjfning af brønde og boringer Januar 2010 Forord Brønde og boringer der ikke benyttes mere kan medføre en sundhedsrisiko samt en forurening af grundvandet på længere sigt. Det er derfor

Læs mere

Hvad siger loven. Boringsbekendtgørelsen og grundvandsbeskyttelsen. v/ geolog Thomas Hansen, Naturstyrelsen

Hvad siger loven. Boringsbekendtgørelsen og grundvandsbeskyttelsen. v/ geolog Thomas Hansen, Naturstyrelsen Hvad siger loven Boringsbekendtgørelsen og grundvandsbeskyttelsen v/ geolog Thomas Hansen, Naturstyrelsen Boringer. ATV- møde den 6. november 2012 PAGE 1 Dagens emner Bekendtgørelse og vejledning status

Læs mere

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay ATV Mødenr. 58 om Grundvandskvalitet H.C. Andersen Hotel, Odense 19. maj 2010 VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET:

Læs mere

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om

Læs mere

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005.

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Indledning Overvågningsprogrammet Den landsdækkende grundvandsovervågning, der er en del af det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet,

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

DGF feltkomite. Referenceblad 9 Boringers udførelse, indretning og sløjfning

DGF feltkomite. Referenceblad 9 Boringers udførelse, indretning og sløjfning DGF feltkomite Referenceblad 9 Boringers udførelse, indretning og sløjfning Åben faglig gruppe under DGF Feltkomitéen forestår pt.: Udgivelse af tekniske referenceblade Afholdelse af specielle møder i

Læs mere

Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning. 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1

Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning. 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1 Grundvandssænkning ved etablering af parkeringskælder ved Musikkens Hus Baggrund og introduktion

Læs mere

Boringsvedligeholdelse og oparbejdning af nye boringer. DANVA projekt Brøndborerforeningen den 11. april 2008

Boringsvedligeholdelse og oparbejdning af nye boringer. DANVA projekt Brøndborerforeningen den 11. april 2008 Boringsvedligeholdelse og oparbejdning af nye boringer. DANVA projekt Brøndborerforeningen den 11. april 2008 1 Baggrund for udredningsprojektet Vandforsyningerne kan spare 25 % af energien (Citat efter

Læs mere

Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land 1)

Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land 1) BEK nr 1260 af 28/10/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4600-00030 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

ATES anlæg v. Syddansk Universitet, Kolding. EnviNa Grundvandsbaseret Geoenergi Vissenbjerg d. 5. maj 2015

ATES anlæg v. Syddansk Universitet, Kolding. EnviNa Grundvandsbaseret Geoenergi Vissenbjerg d. 5. maj 2015 ATES anlæg v. Syddansk Universitet, Kolding EnviNa Grundvandsbaseret Geoenergi Vissenbjerg d. 5. maj 2015 Ansøgning om ATES anlæg Undersøgelser af muligheder for at etablere et ATES anlæg til det nye Syddansk

Læs mere

Kursus om Indsatsplanlægning. I samarbejde med VfL

Kursus om Indsatsplanlægning. I samarbejde med VfL Kursus om Indsatsplanlægning I samarbejde med VfL 1 Indsatsplanlægning, BNBO med fokus på indvindingsboringernes og anlæggets kvalitet. Kort præsentation, se udleverede noter og dias. Hvordan påvirker

Læs mere

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET.

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Notat UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Hydrogeologiske vurderinger 16. januar 2012 Projekt nr. 206383 Udarbejdet af HEC Kontrolleret af JAK

Læs mere

Ansøgning/anmeldelse om tilladelse til udførelse af 51 miljøtekniske boringer af 24. marts 2015.

Ansøgning/anmeldelse om tilladelse til udførelse af 51 miljøtekniske boringer af 24. marts 2015. Lyngby-Taarbæk Forsyning Hjortekærbakken 12 2800 Kgs. Lyngby Att.: Peer Skaarup, pes@ltf.dk Dato: 01-06-2015 Ref: CHSE J.nr.: 20150430136 Tilladelse til etablering af 27 miljøtekniske boringer i Fæstningskanalen,

Læs mere

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

MILJØCENTER ÅRHUS UNDERSØGELSESBORINGER LINDVED. Rekvirent. Miljøcenter Århus att. Ole Dyrsø Jensen Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg. oldje@mim.aar.

MILJØCENTER ÅRHUS UNDERSØGELSESBORINGER LINDVED. Rekvirent. Miljøcenter Århus att. Ole Dyrsø Jensen Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg. oldje@mim.aar. MILJØCENTER ÅRHUS UNDERSØGELSESBORINGER LINDVED Rekvirent Miljøcenter Århus att. Ole Dyrsø Jensen Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg oldje@mim.aar.dk Rådgiver Orbicon Leif Hansen A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby

Læs mere

Kontrol af forurening ved fyringsolietanke på Bakken 14 og 16, 3050 Humlebæk matr. 9ø og 9ab Dageløkke By, Humlebæk. GeoMiljø Miljørådgivning ApS.

Kontrol af forurening ved fyringsolietanke på Bakken 14 og 16, 3050 Humlebæk matr. 9ø og 9ab Dageløkke By, Humlebæk. GeoMiljø Miljørådgivning ApS. Mikael Rasmussen Miljøteknisk Rapport Kontrol af forurening ved fyringsolietanke på Bakken 14 og 16, 3050 Humlebæk matr. 9ø og 9ab Dageløkke By, 4. juni 2012 Sag: 12 036 01 / CBS GeoMiljø Miljørådgivning

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Supplerende kontrol af forurening ved fyringsolietank på Bakken 14, 3050 Humlebæk - matr. 9ø Dageløkke By, Humlebæk. GeoMiljø Miljørådgivning ApS.

Supplerende kontrol af forurening ved fyringsolietank på Bakken 14, 3050 Humlebæk - matr. 9ø Dageløkke By, Humlebæk. GeoMiljø Miljørådgivning ApS. Mikael Rasmussen Miljøteknisk Rapport Supplerende kontrol af forurening ved fyringsolietank på Bakken 14, 3050 Humlebæk - matr. 9ø Dageløkke By, 20. august 2012 Sag: 12-036-01 / CBS GeoMiljø Miljørådgivning

Læs mere

Grundvandet på Agersø og Omø

Grundvandet på Agersø og Omø Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at

Læs mere

BILAG. Vandforsyningsplan 2012-2024

BILAG. Vandforsyningsplan 2012-2024 BILAG Vandforsyningsplan 2012-2024 1-1 1. GEOLOGISKE FORHOLD De geologiske forhold i Gladsaxe Kommune kan kort beskrives som kvartære aflejringer af varierende udbredelse underlejret af kalk og kridt.

Læs mere

Grontmij A/S Att.: Hans-Henrik Clausen Kokbjerg 5 6000 Kolding. Tilladelse til miljøboringer 9 moniteringsboringer på 4 ejendomme i Kolding Kommune.

Grontmij A/S Att.: Hans-Henrik Clausen Kokbjerg 5 6000 Kolding. Tilladelse til miljøboringer 9 moniteringsboringer på 4 ejendomme i Kolding Kommune. Grontmij A/S Att.: Hans-Henrik Clausen Kokbjerg 5 6000 Kolding Tilladelse til miljøboringer 9 moniteringsboringer på 4 ejendomme i Kolding Kommune. Kolding Kommune har d. 8. august 2012 modtaget fire ansøgninger

Læs mere

Hvad skal. Vandværket. være opmærksom på ved ansøgning om indvinding af grundvand

Hvad skal. Vandværket. være opmærksom på ved ansøgning om indvinding af grundvand Hvad skal Vandværket være opmærksom på ved ansøgning om indvinding af grundvand Miljø og Teknik Natur og Vand november 2009 Ansøgning om tilladelse til indvinding af vand Anlæg til indvinding og behandling

Læs mere

Thyholm Private Fælles Vandværk

Thyholm Private Fælles Vandværk Thyholm Private Fælles Vandværk Indvindingstilladelse Thyholm Private Fælles Vandværk ligger Kalkværksvej 4 B, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 275.000 m³/år gældende til juni 2012. Organisationsform

Læs mere

1. anlægget placeres på matrikel nr. 6dz Filskov By, Filskov 2. anlægget omfatter 1 boring etableret til en dybde af 120 meter under terræn

1. anlægget placeres på matrikel nr. 6dz Filskov By, Filskov 2. anlægget omfatter 1 boring etableret til en dybde af 120 meter under terræn Kaj Petersen Stationsvej 13B, Filskov 7200 Grindsted Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg med op til 2 boringer 11. nov. 2014 Hermed meddeles tilladelse til etablering af jordvarmeanlæg

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

Tilladelse til etablering og indvinding fra 2 vandindvindingsboringer ved Ovnstrupvej 6, 9352 Dybvad

Tilladelse til etablering og indvinding fra 2 vandindvindingsboringer ved Ovnstrupvej 6, 9352 Dybvad Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Total E&P Denmark B.V. Att: Henrik Nicolaisen Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 17.oktober 2012

Læs mere

Arne Andersen Grønnegade 11 6623 Vorbasse. Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg i op til 9 boringer 28.

Arne Andersen Grønnegade 11 6623 Vorbasse. Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg i op til 9 boringer 28. Arne Andersen Grønnegade 11 6623 Vorbasse Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg i op til 9 boringer 28. april 2015 Hermed meddeles tilladelse til etablering af jordvarmeanlæg på matrikel

Læs mere

Tilsynsrapport til offentliggørelse

Tilsynsrapport til offentliggørelse Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST-1272-01707 Ref. LOPED / BEVCH Dato: 30. oktober 2015 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse CVR nummer 29189129 Virksomhedstype

Læs mere

VENTILERING I UMÆTTET ZONE

VENTILERING I UMÆTTET ZONE VENTILERING I UMÆTTET ZONE Fagchef, civilingeniør Anders G. Christensen Civilingeniør Nanna Muchitsch Divisionsdirektør, hydrogeolog Tom Heron NIRAS A/S ATV Jord og Grundvand Afværgeteknologier State of

Læs mere

Ørum Djurs Vandværk KUV - Ledelsessystem 2014

Ørum Djurs Vandværk KUV - Ledelsessystem 2014 Boring anvendes til: Indvinding DGU nr. / lokal nr.: 70.206 / boring 1 Etableret år: 17/10-1984 Brøndborer: Per Smed Sørensen, Randers Borejournal foreligger (ja/nej): ja Mærkning DGU nr.: 70.206 Terrænkote

Læs mere

Natur- og Miljøkonference maj 2013

Natur- og Miljøkonference maj 2013 Natur- og Miljøkonference maj 2013 Påbud vedrørende olieudskillere og kloakker Claus Frydenlund, akademiingeniør Gladsaxe Kommunes miljøafdeling Emnet som vil blive gennemgået: 72 i Miljøbeskyttelsesloven

Læs mere

KATRINEDAL VAND- VÆRK

KATRINEDAL VAND- VÆRK KATRINEDAL VAND- VÆRK KATRINEDAL VANDVÆRK Forsidefoto: Silkeborg Kommune /1-1/ INDHOLD Generelt 1 Vandindvinding 2 Boringer 4 4. Vandkvalitet og Vandbehandlingsforhold 5 Råvand 5 Rentvand 5 Vandbehandling

Læs mere

Tilladelse til etablering af 2 boringer og foreløbig tilladelse til indvinding af grundvand op til 50.000 m 3 /år pr. boring

Tilladelse til etablering af 2 boringer og foreløbig tilladelse til indvinding af grundvand op til 50.000 m 3 /år pr. boring Center Natur og Miljø SKØRPING VANDVÆRK Jyllandsgade 1 9520 Skørping Sendt på mail til lars_bols@andersen.mail.dk Hobrovej 88 9530 Støvring Telefon 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk www.rebild.dk Journalnr:

Læs mere

VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1

VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1 VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1 VALLENSBÆK KOMMUNE BILAG 1 Dato 2013-11-19 Udarbejdet af STP Kontrolleret af LSC Godkendt af STP Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300

Læs mere

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Udarbejdet af Flemming Larsen, Lærke Thorling Sørensen og Walter Brüsch (GEUS), 14. januar 2015. Resume Naturstyrelsen har i forbindelse

Læs mere

Boringsejer skal indsende borerapport og vandanalyse (forenklet boringskontrol) til kommunen senest 3 måneder efter denne tilladelse

Boringsejer skal indsende borerapport og vandanalyse (forenklet boringskontrol) til kommunen senest 3 måneder efter denne tilladelse Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande Michael Damkjær Pedersen Hjortsvangen 80 B 7323 Give 14. december 2015 Tilladelse til etablering af ny boring til vandindvinding - Risbankevej 54 Ikast-Brande

Læs mere

Der er udelukkende tale om prøveboringer, samt udledning af oppumpet grundvand i forbindelse med ren- og prøvepumpning.

Der er udelukkende tale om prøveboringer, samt udledning af oppumpet grundvand i forbindelse med ren- og prøvepumpning. LEGO Højmarksvej 7 7190 Billund Tilladelse til etablering af 2 prøveboringer, midlertidig vandindvinding til prøvepumpning samt midlertidig udledning af oppumpet grundvand på matr. nr. 5cl Billund By,

Læs mere

Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune

Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune VAND I BYER Odense 5. april 2013 Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune Arbejder på følgende retningslinier: Nedsivning af tagvand Nedsivning

Læs mere

Vandforsyningen Brovst & Omegn

Vandforsyningen Brovst & Omegn Vandforsyningen Brovst & Omegn Undersøgelse af 4 indvindingsboringer Resultater fra logging Forslag til ombygninger Forslag til fremtidig indvindingsstrategi Nyt kildefelt Egenkontrol & e-tilstandsrapport

Læs mere

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Maj 2011 Forord Forord Indsatsplan Venø beskriver problemer med drikkevandet, en gennemgang af de geologiske og hydrogeologiske forhold på Venø, kortlægningsresultaterne af grundvandsressourcen, en gennemgang

Læs mere

NOTAT. 1. Ansøgning om bortledningstilladelse

NOTAT. 1. Ansøgning om bortledningstilladelse NOTAT Projekt Slambehandling Renseanlæg Lynetten Kunde Biofos A/S Notat nr. 1 Dato 2014-06-10 Til Fra Københavns kommune, Center for miljøbeskyttelse Mikkel Ankerstjerne Dalgaard 1. Ansøgning om bortledningstilladelse

Læs mere

Indtagsbegrebet. Eks. på boring i kalk.

Indtagsbegrebet. Eks. på boring i kalk. Indtagsbegrebet Indtag er et stykke af boringen, som indeholder et eller flere filtre. Det er det sted hvor vandet løber til/ind i boringen og/eller det sted, hvorfra der bliver taget vandprøver. Et indtag

Læs mere

Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.

Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen. Område: Regional Udvikling Afdeling: Miljø og Råstoffer Journal nr.: 15/20835 Dato: 22. maj 2015 Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.

Læs mere

3.5 Private vandværker i Århus Kommune

3.5 Private vandværker i Århus Kommune 3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets

Læs mere

Der er knyttet grønne kommentarer fra DANVA til de punkter der er gjort røde. Vejledning om udførelse og sløjfning af boringer på land

Der er knyttet grønne kommentarer fra DANVA til de punkter der er gjort røde. Vejledning om udførelse og sløjfning af boringer på land Der er knyttet grønne kommentarer fra DANVA til de punkter der er gjort røde Vejledning om udførelse og sløjfning af boringer på land Kolofon X Titel: Vejledning om udførelse og sløjfning af boringer på

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Tilladelse til etablering af 3 undersøgelsesboringer i Silkeborg Kommune

Tilladelse til etablering af 3 undersøgelsesboringer i Silkeborg Kommune Naturstyrelsen Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø Att.: Gudrun Gulbæk 2. januar 2014 Tilladelse til etablering af 3 undersøgelsesboringer i Silkeborg Kommune Naturstyrelsen har den 14. november 2013 ansøgt

Læs mere

GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen

GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen Disposition Introduktion til projektet Status for etablering af jordvarmeboringer i Danmark Geologi og jordvarmeboringer Hvordan kan en jordvarmeboring

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

Indsatsplan Skive-Stoholm. Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området. Stoholm Fritids- og Kulturcenter

Indsatsplan Skive-Stoholm. Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området. Stoholm Fritids- og Kulturcenter Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området Stoholm Fritids- og Kulturcenter d. 12. august 2014 Kl. 19.00 side 1 Dagsorden: Velkomst Torsten Nielsen, Formand for Klima

Læs mere

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage Indsatsplan for Skagen Klitplantage Skrevet af Gruppe A213, Aalborg Universitet, 2010 Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det siger loven om indsatsplaner... 3 Baggrund... 4 Sammenfatning...

Læs mere

5450 Otterup Sendt pr. mail: lkjh@123dk.dk

5450 Otterup Sendt pr. mail: lkjh@123dk.dk TEKNIK, ERHVERV OG KULTUR Leif Knudsen Hjadstrupvej 28 5450 Otterup Sendt pr. mail: lkjh@123dk.dk Dato: 3. april 2014 Sagsnr. 480-2014-6928 Dok.nr. 480-2014-32181 8553 Indvinding af grundvand på ejendommen

Læs mere

Vagn Åge Bach Sletkærvej 20, Nim 8740 Brædstrup. Dispensation til modtagelse af jord råstofgrav, matr. nr. 30b Nim by, Nim

Vagn Åge Bach Sletkærvej 20, Nim 8740 Brædstrup. Dispensation til modtagelse af jord råstofgrav, matr. nr. 30b Nim by, Nim Regionshuset Horsens Vagn Åge Bach Sletkærvej 20, Nim 8740 Brædstrup Miljø Emil Møllers Gade 41 DK-8700 Horsens Tel. +45 7841 1999 www.jordmidt.dk Dispensation til modtagelse af jord råstofgrav, matr.

Læs mere

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a. Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder

Læs mere

Optimering af afværgeindsats i Nærum Industrikvarter

Optimering af afværgeindsats i Nærum Industrikvarter Optimering af afværgeindsats i Nærum Industrikvarter Henrik Østergård, Hanne Kristensen, Flemming Vormbak, Carsten Bagge Jensen, John Flyvbjerg, Region Hovedstaden Pernille Kjærsgaard, Niels D. Overheu,

Læs mere

Vandfax A/S - Foretræde for miljøudvalget

Vandfax A/S - Foretræde for miljøudvalget Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 38 Offentligt Vandfax A/S - Foretræde for miljøudvalget Vandfax har ønsket at foretræde for miljøudvalget, fordi vi i vores arbejde med de bekendtgørelser, der har

Læs mere

Boretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer

Boretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer Gør tanke til handling VIA University College Boretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer Jette Sørensen 28. november 2014 Prøvekvalitet Prøvekvaliteten for jordprøver fra boringer

Læs mere

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET Johanne Urup, jnu@ramboll.dk PROBLEMSTILLINGER Nedsivning af regnvand kan skabe problemer med for højt grundvandsspejl Grundvandsressourcen kan blive påvirket

Læs mere

Struer Forsyning Vand

Struer Forsyning Vand Struer Forsyning Vand Struer Forsyning Vand A/S har i alt tre vandværker beliggende: Struer Vandværk, Holstebrovej 4, 7600 Struer Kobbelhøje Vandværk, Broholmvej 10, Resen, 7600 Struer Fousing Vandværk,

Læs mere

Nitrat i grundvand og umættet zone

Nitrat i grundvand og umættet zone Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Cand. Scient Lærke Thorling Side 1 1. februar 2008 Århus Amt Side 2 1. februar 2008 Århus Amt Nitratfrontens beliggenhed på typelokaliteter

Læs mere

Ejendomsselskabet Hedemarken, Grindsted Torvegade 16 6600 Vejen

Ejendomsselskabet Hedemarken, Grindsted Torvegade 16 6600 Vejen Ejendomsselskabet Hedemarken, Grindsted Torvegade 16 6600 Vejen Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg med op til 14 boringer 1. sep 2015 Billund Kommune meddeler hermed tilladelse til etablering

Læs mere

Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde

Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde Bente Villumsen 1 Tre anlægstyper A. Lukket system med horisontale slanger, 0,6-1 m under terræn B. Lukket

Læs mere

ARBEJDSBESKRIVELSE. Etablering af "antal" lufthæveboringer i forbindelsen med kortlægning af grundvandsmagasiner i området (bilag 1a).

ARBEJDSBESKRIVELSE. Etablering af antal lufthæveboringer i forbindelsen med kortlægning af grundvandsmagasiner i området (bilag 1a). ARBEJDSBESKRIVELSE Etablering af "antal" lufthæveboringer i forbindelsen med kortlægning af grundvandsmagasiner i området (bilag 1a). Grundlag for entreprisen Denne beskrivelse. Ved tilbudsgivningen udfyldes

Læs mere

Vandværket. Andet erhverv 4 1.548 Institutioner 3 3.823 Hotel/camping 1 182. Datakilder Vandværket sept. 2011. 30.8057.01/MPH/Februar 2013 Side 1

Vandværket. Andet erhverv 4 1.548 Institutioner 3 3.823 Hotel/camping 1 182. Datakilder Vandværket sept. 2011. 30.8057.01/MPH/Februar 2013 Side 1 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0014 / 118050 Navn: Rejsby Vandværk Adresse: Horsbølvej 56 Kontaktperson: Niels Peter Brodersen, Kogsvej 69, 6780 Skærbæk Dato for besigtigelse:

Læs mere

Adresse: Arrild Ferieby 21 Driftsansvarlig: Kaj Mamsen, Højbjergvej 1, Arrild, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 17.

Adresse: Arrild Ferieby 21 Driftsansvarlig: Kaj Mamsen, Højbjergvej 1, Arrild, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 17. Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 525-V02-20-0008 / 116925 Navn: Adresse: Arrild Ferieby 21 Kontaktperson: Driftsansvarlig: Kaj Mamsen, Højbjergvej 1, Arrild, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse:

Læs mere

Humlum Vandværk ligger Vesterbrogade 33A, Humlum, 7600 Struer og har en indvindingstilladelse på 110.000 m³/år gældende til august 2015.

Humlum Vandværk ligger Vesterbrogade 33A, Humlum, 7600 Struer og har en indvindingstilladelse på 110.000 m³/år gældende til august 2015. Humlum Vandværk Indvindingstilladelse Humlum Vandværk ligger Vesterbrogade 33A, Humlum, 7600 Struer og har en indvindingstilladelse på 110.000 m³/år gældende til august 2015. Organisationsform Vandværket

Læs mere

Oddesund Nord Vandværk

Oddesund Nord Vandværk Oddesund Nord Vandværk Indvindingstilladelse Oddesund Nord Vandværk ligger Gammel Landevej 12A, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til et år efter vedtagelsen af de kommunale

Læs mere

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015 1 Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI Agenda for præsentationen Konklusioner. Baggrund for grundvandskortlægningen Elementer i grundvandskortlægningen Kommunernes (og andre

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Vejledning om boringer på land. Vejledning 2013

Vejledning om boringer på land. Vejledning 2013 Vejledning om boringer på land Vejledning 2013 Titel: Vejledning om boringer på land Vejledning om boringer på land Redaktion: John Bastrup og Jens Baumann, GEO, Bente Villumsen, COWI A/S Opdateret af

Læs mere

Vejledning til Pejling af en boring

Vejledning til Pejling af en boring Vejledning til Pejling af en boring Hvad er en pejling? En pejling er en måling af, hvor langt der er fra et fast målepunkt og ned til grundvandet. Afstanden fra målepunktet til grundvandet kaldes nedstikket.

Læs mere

www.ikast-brande.dk Frits Egon Nielsen Solsortevej 14 Fasterholt 7330 Brande 17. december 2015

www.ikast-brande.dk Frits Egon Nielsen Solsortevej 14 Fasterholt 7330 Brande 17. december 2015 Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande Frits Egon Nielsen Solsortevej 14 Fasterholt 7330 Brande 17. december 2015 Tilladelse til at etablere og prøvepumpe ny haveboring på Sdr Karstoftvej 9

Læs mere

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,

Læs mere

boringer, vandløb eller natur i forbindelse med indvindingen. Hvis der opstår mistanke om, at indvindingen påvirker natur eller vandløb negativt,

boringer, vandløb eller natur i forbindelse med indvindingen. Hvis der opstår mistanke om, at indvindingen påvirker natur eller vandløb negativt, Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande Martin Alstrup Jensen Toftlundvej 11 7430 Ikast 17. august 2015 Tilladelse til oppumpning af grundvand til markvanding fra DGU. Nr. 95.2573 Boringens beliggenhed

Læs mere

Vandværket. Generelle data. Gelballe Vandværk

Vandværket. Generelle data. Gelballe Vandværk et Generelle data Lokalitet: 623.V02.20.0015 Navn: Adresse: Gelballevej 55. 6640 Lunderskov Kontaktperson: Formand: Thomas Refslund. Gelballevej 44. 6640 Lunderskov Tlf.: 75585542 Dato for besigtigelse

Læs mere

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124

Læs mere

inger og prøvesteder aja A. Hansen

inger og prøvesteder aja A. Hansen inger og prøvesteder aja A. Hansen 2 Indhold Projektets formål Organisering Indhold og plan 3 B-boringer og prøvesteder projektets formål Projektet går ud på at opsamle prøvedata fra B-boringer og prøvesteder,

Læs mere

Kolding Vand A/S - Christiansfeld Vandværk

Kolding Vand A/S - Christiansfeld Vandværk Vandværket Generelle data Lokalitet: 509.V01.10.0001 Navn: Adresse: Toftegårdsvej 34, 6070 Christiansfeld. Kontaktperson: Direktør. Gunnar Hansen, Kolding Vand A/S, Kolding Åpark 1, st. 6000 Kolding. Tlf.

Læs mere

Kortlægning og registrering

Kortlægning og registrering Kortlægning og registrering Teknik og Administration Nr. 5 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 5 3. Krav til kortlægnings- og registreringsundersøgelser... 9 3.1 Kortlægning...

Læs mere

STITUNNEL RIBE INDHOLD. 1 Indledning og formål. 2 Datagrundlag. 1 Indledning og formål 1. 2 Datagrundlag 1

STITUNNEL RIBE INDHOLD. 1 Indledning og formål. 2 Datagrundlag. 1 Indledning og formål 1. 2 Datagrundlag 1 VEJDIREKTORATET STITUNNEL RIBE TOLKNING AF PRØVEPUMPNING OG FORSLAG TIL GRUNDVANDSSÆNKNING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD

Læs mere

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Notat om VVM-screening af moniteringsboring 1. Projektbeskrivelse Ansøger Anlæg Placering Ejer Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Indledning

Læs mere

Søren Andersen Engsøparken 115, Grindsted 7200 Grindsted. Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg med op til 3 boringer 06.

Søren Andersen Engsøparken 115, Grindsted 7200 Grindsted. Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg med op til 3 boringer 06. Søren Andersen Engsøparken 115, Grindsted 7200 Grindsted Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg med op til 3 boringer 06. marts 2015 Hermed meddeles tilladelse til etablering af jordvarmeanlæg

Læs mere

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0004 / 118041 Navn: Adresse: Løgumklostervej 20 Kontaktperson: Formand: Niels Chr. Schmidt, Løgumklostervej 32, Lovrup, 6780 Skærbæk Dato for

Læs mere