Brande Fjernvarme har vokseværk. Flere geotermiske anlæg på vej Viborg og Tønder snart klar til at bore. Flere byer vil følge trop.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brande Fjernvarme har vokseværk. Flere geotermiske anlæg på vej Viborg og Tønder snart klar til at bore. Flere byer vil følge trop."

Transkript

1 dansk fjernvarmes magasin nr. 1 januar 2012 ALrTets om å af test r ø prær nyheder Flere geotermiske anlæg på vej Viborg og Tønder snart klar til at bore. Flere byer vil følge trop. ny viden Vask billigere med fjernvarme Forskningsprojekt undersøger fordelene ved slutte vaskemaskinen til den varme hane. praksis Brande Fjernvarme har vokseværk Nyt flisværk og akkumuleringstank er første skridt i planen om at forsyne hele byen med fjernvarme.

2 Fjernvarmeledningsnet Tjæreborg Industri leverer også tilbehør til fjernvarmeledningsnet ab fabrik: Indføringsskabe Fjernvarmeskabe Ventilbrønde Også når det drejer sig om fjernvarmeledningsnet tilbyder Tjæreborg Industri energi- og miljørigtige løsninger fra ide til færdigt projekt og efterfølgende service. Stikledninger Fordelingsledninger Hovedledninger Transmissionsledninger Solvarmeanlæg Kærvej Tjæreborg Tlf Projektering Jordarbejde Rørleverancer Nedlægning og sammensvejsning Indmåling med GPS Totalentrepriser Hovedentrepriser Delentrepriser Vagtudkald hele døgnet, hele året Mange fjernvarmeværker har set fordelene ved Tjæreborg Industris professionelle og kundetilpassede løsninger, og Tjæreborg Industri er i dag markedsførende i Danmark indenfor komplette løsninger til fjernvarmesektoren. Tjæreborg Industri FJERNVARME ENERGI BETON - en stabil og troværdig samarbejdspartner!

3 Nu kan du få mere værdi i varmen Optimer din produktion med det nye PBA system fra Nordjysk Elhandel Vi har udviklet et værktøj, der sikrer dig størst mulig værdi af din varmeproduktion. Et system, som behandler data på værkets produktionsenheder, prisprognoser for elmarkedet og gasmarkedet samt lokale vejrprognoser. Det giver dig optimalt overblik, for en optimal planlægning af din varmeproduktion. Ring til teknisk konsulent Morten Holmsberg på tlf: og hør mere. neas.dk Tlf: Spotproduktion. Blokbud, med variabel fordeling af blokke efter ønsker, forbrug og produktion. Frekvensmarkedet, regulerbare forbrug og produktion, med alle variable ønsker for budvolumen og pris opdeling i alle blokke. Optimal udnyttelse af alle MW på alle enheder på alle tidspunkter. Gas spotpris hentes dagligt direkte ind i marginalprisberegner. Online data for akkumulerings tankindhold, samt prognose for varmeproduktion, herunder også varmeproduktion for f.eks. solvarme. Optimal deltagelse og udnyttelse i både op og nedreguleringsmarkedet. Forberedt på optimering af fremløbstemperatur.

4 Nyt år og nyt Fjernvarmen Et nyt år er for mange en anledning til at skifte spor og prøve noget nyt. Sådan er det for Fjernvarmen i Vi har udviklet et helt nyt magasin til Fjernvarmens læsere, som vi er stolte af at introducere for jer. Forhåbentlig er I nysgerrige efter at se, hvad vi har fundet på. Men hvorfor nu skifte det gamle blad ud, når de fleste var godt tilfredse med det? Indhold Fordi vi kan gøre det bedre. Dansk Fjernvarme betragter Fjernvarmen som en vigtig service over for vores medlemmer og alle andre, der interesserer sig for fjernvarme. I takt med, at kravene til det enkelte fjernvarmeværk skærpes, er det afgørende for os, at ny viden og indsigt i branchens forhold er let tilgængelig. Når vi samtidig betragter vores medlemmer som lokale ambassadører, for det, vi kalder Danmarks største miljøbevægelse, vil vi gerne gøre det nemt for jer at være velorienterede. Vi er gensidigt afhængige af hinanden for hver især at kunne udfylde vores roller. Samspillet mellem den virkelighed, der udspiller sig hos medlemmerne, i fjernvarmeindustrien og sekretariatet i Dansk Fjernvarme, er essentielt for os alle. Fjernvarmen er et af vores vigtigste og mest synlige bidrag til at få dette samspil til at fungere. Vi synes selv, vi har været ambitiøse, og er lykkedes med et helt nyt Fjernvarmen. Det indeholder stadig alt det, I kender blot præsenteret på en anden måde og suppleret med en række nye initiativer. Vi håber, I vil tage godt imod det nye magasin og hører gerne, hvad I synes om det. 4 Leder 6 Værsgo her er dit nye Fjernvarmen 7 Geotermisk varme på vej flere steder i landet 8 Energibesparelser skal indberettes nu 10 Hundige og Greve Strandby fusionerer 11 Dansk Fjernvarme klar til ny strategi 12 Gladsaxe Fjernvarme får 400 nye storkunder 14 Fornuftigt testresultat for præ isolerede rør 15 Også her er der fjernvarme 16 Brande skal være en samlet fjernvarmeby 20 Fjernvarmen slog stokerfyret på velvære 26 Min dag 28 Rimeligt kvalitetsniveau for prærør Måling på stedet af varmeledningsevne 31 i PUR-skum Vask billigere med fjernvarme og få 34 en række andre fordele Skab forandringer med strategiske 37 initiativer Spørgsmål om ejer/lejer- forhold og 40 varme forsyningslovens regler God læselyst! 42 Landet rundt Vedvarende energi i fjernvarmen Kim Mortensen, direktør for Dansk Fjernvarme Fjernvarmen Nr. 1 januar årgang ISSN: Oplag: Dansk Fjernvarme Merkurvej Kolding Tlf Fax i København 44 Navne Ansvarshavende over for presseloven Formand Uffe Bro Abonnementspris Kr. 710,- årligt ekskl. moms Til udlandet kr. 840,- årligt inkl. forsendelse Redaktion Redaktør Lone Völcker Journalist Flemming L. Rasmussen Artiklerne må gerne citeres med kildehenvisning. Annoncer og abonnement Informationssekretær Jytte K. Hensen Forside Brande Fjernvarme udvider med akkumuleringstank og flisværk. Medlem af Danske Specialmedier Forsidefoto Nils Rosenvold Design og tryk Datagraf

5 Varme fra jordens indre Viborg, Tønder, Skive, Aabenraa og Rønne har planer om at hente varme fra jordens indre. De fire første samarbejder om boreriggen for at spare penge på de dyre boringer. Læs mere side 7 nyheder praksis Fjernvarmen vinder på komforten Hos familien Lauridsen i Oksbøl har skiftet fra træpiller til fjernvarme gjort hverdagen meget lettere. Læs mere side 20 praksis Fjernvarmen vil samle Brande Brande Fjernvarmes nye fliskedel skal bane vejen for, at hele byen kan forsynes med fjernvarme. I dag har omkring halvdelen naturgas. Læs mere side 16 Vi ser frem til at kunne tilbyde dem fjernvarme til en konkur rence dygtig pris og samtidig reducere drivhusgas udledningen. Jens Lunding, Gladsaxe Fjernvarme, om konvertering af 400 storkunder Læs mere side 12

6 nyheder For at gøre det lettere at finde rundt i Fjernvarmen er artiklerne nu fordelt i sektionerne Nyheder, Praksis og Ny Viden, der har hver sin farvekode. Værsgo! her er dit nye Fjernvarmen Det skal være både nemmere og sjovere at læse Dansk Fjernvarmes magasin tekst: journalist Lone Völcker, Dansk Fjernvarme 6 F jernvarmen har været igennem en større ombygning. Meget er lavet om samtidig med, at vi har holdt fast i det bedste fra det gamle blad. Du vil stadig kunne læse nyheder, tekniske artikler, interviews og historier fra medlemsværkerne i Fjernvarmen. Det er der ikke lavet om på. Til gengæld har vi gjort en masse for, at det hele er mere indbydende at læse og ikke mindst, at det bliver lettere at finde rundt i magasinet. Udviklingen i fjernvarmebranchen betyder, at der er blevet mere at skrive om med det resultat, at sidetallet er gået op. For at du, som læser, hurtigere kan finde rundt, fordeler vi fremover artiklerne i tre sektioner, der har hver sin farve. Nyhederne finder du i det gule område forrest i magasinet. Her er det muligt at få et hurtigt overblik over, hvad der rører sig i øjeblikket. I den røde del i midten får tekst og billeder plads til at folde sig ud i reportager fra værkerne og interviews med interessante personer. Den sidste store blok kalder vi Ny viden, og den har fået en blå farve. Her kan du læse artikler om eksempelvis teknik, jura, politik og EU, der har det til fælles, at de går i dybden med emnerne. Navne og Landet rundt er der selvfølgelig stadig og har fået selskab af to nye elementer, nemlig Også her er der fjernvarme og Min dag. Tanken er, at de, sammen med de andre nye tiltag, skal give en større læseoplevelse. Vi håber, du synes godt om det nye magasin og hører altid gerne fra dig på dk, hvis du har forslag til emner, vi kan tage fat på J

7 nyheder Geotermisk varme på vej flere steder i landet Varme fra undergrunden kan blive fremtidens løsning på Viborg-egnen samt i Tønder, Skive og Aabenraa. Der er også muligheder på klippeøen Bornholm. tekst: journalist Flemming Linnebjerg Rasmussen, Dansk Fjernvarme, Illustrationer: GEUS og Dong Energy R ejsen til jordens indre ser ud til at kunne begynde flere steder i landet i den kommende tid. Og selvom der ikke er tale om, at mennesker skal på eventyr i undergrunden, som i Jules Vernes klassiske eventyr, kan udbyttet blive eventyrligt nok for de involverede fjernvarmeværker. Målet er nemlig stabil, billig og CO2neutral varme. På Viborg-egnen er en række selskaber gået sammen om at jagte geotermisk varme til fjernvarmeforbrugerne i Løgstrup, Skals, Stoholm og Viborg. Projektet er så langt fremme, at byggepladsen, hvor boringen skal finde sted, er ved at blive gjort klar. Den ligger ved Kvols, og her forventer styregruppen bag projektet, at selve borearbejdet kan gå i gang i løbet af første kvartal i Samarbejde om borerig Selskabet, Hekla Energy, er valgt som boreleverandør, og planen er i første omgang at bore fire huller. To til at pumpe geotermisk vand op og to til at sende det retur til undergrunden, når varmen er trukket ud af det. Senere vender boreriggen tilbage for at bore 8 Ø 10 Ø Frederikshavn Reservoir Haldager Reservoir Gassum Reservoir Skagerrak Reservoir Bunter Reservoir Gassum Res. for dybt Bunter Res. for dybt Forkastning Boring Strukturel højderyg Ka t tega t Ska Thisted ger rak K 57 N So rg enf De 56 N gkø To rn qu t D Jylland an ske Ba ssi ist Sverige en Zo nen n nd Øresu Rin att 12 Ø ega tp latf orm rei bin København g Sjælland Fyn Høj 55 N Det Nor dtys ke B ass in der y Margretheholm ggen 50 km Over store dele af Danmark er der mulighed for at udnytte geotermisk varme. Det er nærmest kun Fyn og dele af Vestjylland (de grå felter), der ikke har potentiale. Selv på Bornholm, der ikke er med på kortet, er der muligheder. yderligere fire huller. I mellemtiden kan boreriggen komme på arbejde andre steder i Danmark. Den er nemlig hentet hertil i et samarbejde mellem selskaberne i Viborg-projektet og varmeforsyningerne i Aabenraa, Skive og Tønder. Parterne er gået sammen om at lave et fælles EU-udbud på opgaven for blandt andet derigennem at spare penge. I Skive Kommune er selskabet, Skive Geotermi, oprettet med det formål at udnytte varmen fra under grund en til fjernvarme. Her er det ambitionen at lave et projekt, der kan forsyne en række af kommunens varmeværker med geotermisk varme forhåbentlig i Også Aabenraa-Rødekro Fjernvarme er i færd med de indledende forberedelser til et geotermisk anlæg. Der har været gennemført seismiske undersøgelser i området omkring Tinglev. Tønder nærmer sig også I maj 2011 sagde en ekstraordinær generalforsamling hos Tønder Fjernvarme ja til, at varmeværket kunne gå videre med planerne om et bygge et geotermisk anlæg. Siden har arbejdet med projektering, indhentning af tilbud på borearbejde og diverse myndighedsgodkendelser stået på. Varmeværket i Tønder forventer, at et geotermisk anlæg til mellem 75 og 100 millioner kroner vil kunne levere omkring halvdelen af byens fjernvarmebehov. Hvis alt går vel, vil varmeprisen kunne sænkes med omkring 25 procent samtidig med, at varmeværket bliver mindre afhængig af den nuværende primære leverandør af varme, industrivirksomheden Brd. Hartmann. Varme under klipperne Det synes ikke umiddelbart at ligge lige for, at der også skulle være geotermisk varme at udnytte i undergrun- den under klippeøen Bornholm. Ikke desto mindre tyder det på at være tilfældet og nu har RVV, Rønne Vand og Varme, fået Energistyrelsens godkendelse til at undersøge potentialet for, at geotermisk varme kan udnyttes til fjernvarme i Rønne. Muligheden ligger i at bore ned i sandet under havet fra havnen i Rønne. Derfor vil RVV nu, i samarbejde med Østkraft, der er samarbejdspartner i projektet, gennemgå al tilgængeligt materiale for at skabe klarhed over mulighederne. En prøveboring ligger to år ude i fremtiden på Bornholm. J Sådan udnyttes jordens varme Temperaturen stiger med cirka 30 C pr. kilometer, når man borer ned gennem den danske undergrund. Den indeholder derfor store mængder energi i form af geotermisk varme. Varmen udnyttes ved at bore to huller på mellem en og tre kilometers dybde, alt efter hvor de varme og vandholdige sandstens lag er. Fra det ene hul oppumpes varmt vand med en vandtemperatur på eksempelvis 70 C, som ledes igennem en varmeveksler, der trækker varmen ud af vandet. Herefter pumpes det geotermiske vand tilbage i jorden igennem det andet hul. Et geotermianlæg kan rumme flere sæt af to boringer. 7

8 nyheder Kilde: Direktør Henrik Herold, Randers Regnskov. Energibesparelser skal indberettes nu Tekst: Teknisk konsulent Hans Jørgen Rasmussen, Dansk Fjernvarme, 8 N u er det tid til indberetning af fjernvarmeselskabernes realiserede energibesparelser. For de 171 fjernvarmeselskaber, der har prøvet det flere gange, er der ikke store ændringer i indberetningsformen. Man skal bare huske, at et eventuelt overskud eller underskud af indmeldte besparelser ved udgangen af 2010 er videreført til De realiserede energibesparelser for perioden 1. januar 2011 til 31. december 2011 skal indberettes til Dansk Fjernvarme. Indberetningen kan ske fra den 17. januar og skal være afsluttet før 15. februar Indberetningen kan ske på to måder. Enten via DFF-EDB s Finans- og forbruger system eller via hjemmesiden, Det er ikke muligt at faxe, e eller sende indberetningen med posten. De, der anvender DFF-EDB s system, går ind på under produkter > energispareaktiviteter og finder her en udførlig beskrivelse af proceduren for indberetning. Har man ikke DFF-EDB s system eller et tilsvarende forbrugerafregningssystem, der kan håndtere den årlige indberetning, går man i stedet ind på hjemmesiden, Her bliver vejledningen og de fire indberetningsskemaer tilgængelige, når man har indtastet fjernvarmeselskabets specifikke bruger-id og pinkode. Fjernvarmeselskaberne har modtaget log in-oplysningerne i et brev fra Dansk Fjernvarme i begyndelsen af december. Hvis andre, eksempelvis energirådgivningscentre og rådgivende ingeniørfirmaer, skal indberette oplysninger for et eller flere selskaber, skal de have bruger-id og pinkode udleveret af selskabet. Er man er i tvivl om selskabets sparemål, kan listen over de enkelte fjernvarmeselskabers sparemål, findes på under punktet energirådgivning > værkernes energirådgivning. For de fjernvarmeselskaber, som inden for de seneste par år er fusioneret med andre fjernvarmeselskaber, er sparemålene på listen blevet opdateret. For en sikkerheds skyld bedes man kontrollere, om de opdaterede oplysninger på listen er korrekte, når det gælder ens eget fjernvarmeselskab. Hvis man er foran selskabets sparemål for 2011, vil besparelserne blive overført til Det er tilladt at være højst 35 procent bagud i forhold til selskabets sparemål for Det, man eventuelt mangler for 2011, skal indhentes i Desuden skal man huske, at udgiften til arbejdet med realisering af energibesparelser skal fremgå af fjernvarmeselskabets regnskab og anmeldes til Energitilsynet ved den årlige anmeldelse af regnskabet. Energitilsynet ønsker årligt at offentliggøre de enkelte selskabers omkostning til arbejdet. Hvis man allerede anvender Dansk Fjernvarmes standardkontoplan, er der i planen afsat plads til kontering af energibesparelser. Hvis man anvender en anden kontoplan, skal man huske at få oprettet konti til formålet. J 131 % nået i 2010 Det samlede resultat af fjernvarmeselskabernes besparelser i 2010 viser, at der blev realiseret besparelser i slutforbruget svarende til 131 procent af den samlede målsætning. Der er stor forskel på, hvor langt de enkelte selskaber er nået. Knap 40 selskaber havde indberettet mindre end minimumskravet ved fristens udløb, og de har alle lovet at indhente det forsømte og indberette det sammen med besparelserne for 2011.

9 markedets bedste pba-software giver dig markedets bedste overblik... Vi har udviklet en brugervenlig PBA-software, som gør det lettere for dig at overvåge og optimere driften af dit anlæg. Med alle informationer samlet ét sted er det let at danne sig et overblik over anlæggets daglige drift. Kontakt os hvis du vil vide mere: Tlf.: eller

10 nyheder Hundige og Greve Strandby fusionerer Under det nye navn, Greve Fjernvarme, har det fusionerede selskab ambitioner om at arbejde mere strategisk, langsigtet og effektivt til gavn for kunderne. tekst: journalist Flemming Linnebjerg Rasmussen, Dansk Fjernvarme P å årets første dag ser et nyt fjernvarmeselskab dagens lys: Navnet er Greve Fjernvarme a.m.b.a., som er en fusion mellem de to forbrugerejede andelsselskaber, Hundige Fjernvarmeværk og Greve Strandby Fjernvarmeværk. Vi er glade for, at fusionen i begge repræsentantskaber nu er blevet enstemmigt godkendt, fastslår Per Larsen, formand for Hundige Fjernvarmeværk, I 2008 forsøgte vi at fusionere selskaberne, men flere forhold gjorde, at projektet dengang mislykkedes. Særligt i Hundige frygtede flere, at den lokale indflydelse ville minimeres. Vi var åbenbart ikke dygtige nok dengang, vurderer Per Larsen. I stedet for en egentlig fusion blev de to varmeværker dengang enige om en aftale om fælles administration. Det samarbejde trådte i kraft fra starten af Forretningsfører Søren Hubert Petersen blev ansat, og samtidig arbejdede begge værkers bestyrelser på et konkret samarbejde, der tog afsæt i den oprindelige fusionsaftale, fortæller Anders Engell, formand for Greve Strandby Fjernvarmeværk. Grundlaget var afgørende For at undgå fejl i fusionsprocessen var det vigtigt for begge bestyrelser at få et kommissorium på plads, der beskrev tidsplanen og alle de forskellige forhold ved fusionen. Det omfatter blandt andet selve fusionsaftalen og de nye vedtægter. Processen skulle 10 dermed afklare alle spørgsmål, også de ubelejlige. Begge formænd fra de fusionerende selskaber kalder denne proces for lakmusprøven for det videre fusionsforløb. Hvis kommissoriet ikke var blevet godkendt, var grundlaget for fusionen mellem de to værker bortfaldet. De to selskaber, begge opført i 1972, betragter sig som sunde tvillingeværker, trods deres forskellige kundesammensætning. Begge selskaber har eksempelvis total alarmovervågning, fjern- og radioaflæsning. Med fysisk adskilte forsyningsnet vil der dog heller ikke i fremtiden blive ens varmepriser i de to områder. Drifts- og vedligeholdelsesomkostninger bliver regnskabsmæssigt fordelt på de to adskilte net, men i det samme regnskab. Priserne hos de respektive to fjernvarmeselskaber ligger i den lave ende, både på landsplan og i forhold til andre værker i VEKS forsyningsområde. Kan agere som ét selskab Samarbejdet omkring administra tionen har givet en række synergieffekter, herunder bedre kvalitetsstyring og budgettering, rationaliserede arbejdsgange, ens fakturering, ensartede tegnings/it-systemer, optimeret energirådgivning og serviceniveau samt fælles hjemmeside. Den fælles administration har fra starten dels krævet et arbejdende forretningsudvalg, dels en række nye typer fælles bestyrelsesbeslutninger. Bestyrelserne bag de to fjernvarmeselskaber har derfor i de seneste to år arbejdet meget tæt og konstruktivt sammen og diskuteret de nye praktiske fællesopgaver og processer. Den fusion, der nu er en realitet, var desuden et fast punkt på alle bestyrelsesmøderne, hvilket i høj grad styrkede beslutningsgrundlaget for fusionsprojektet. Vi går en spændende tid i møde og vi kan i praksis agere som ét selskab. Vores organisation er tilpasset, så Greve Fjernvarme kan servicere kunderne og arbejde endnu mere strategisk, langsigtet og effektivt, siger forretningsfører Søren Hubert Petersen. J Fusionsaftalen ɟɟ Fusionsaftalen og de nye vedtægter blev enstemmigt vedtaget af de to fjernvarmeselskabers repræsentantskaber i september ɟɟ Fusionen træder i kraft 1. januar ɟɟ De to selskabers nuværende bestyrelser fortsætter formelt frem til regnskabsaflæggelse i maj ɟɟ Greve Fjernvarmes nye bestyrelse på syv medlemmer nedsættes derefter og konstituerer sig med formand og næstformand, der kommer til at fungere som arbejdende forretningsudvalg ɟɟ Greve Fjernvarme leverer varme til m2 kommunale bygninger, m2 boliger, m2 erhverv og selvejende institutioner til en årlig omsætning på ca. 50 mio. kr. ɟɟ I 2012 forventer Greve Fjernvarme at levere ca MWh varme til forbrugerne.

11 nyheder Dansk Fjernvarme klar til ny strategi Dansk Fjernvarmes bestyrelse arbejder med en ny strategi. Den skal forsøge at finde svar på fremtidens udfordringer for fjernvarmen, og undersøge muligheden for at øge fjernvarmens analyse kraft, forskningsog udviklingsaktiviteter samt i større omfang præge den energipolitiske dagsorden i Danmark og i EU. TEKST: Direktør Kim mortensen, dansk fjernvarme, S elvom klimaforhandlingerne i Durban i december ikke endte med et resultat, der ikke for alvor tager fat på klimaudfordringerne, har EU allerede vedtaget målsætningerne, der giver europæiske rammekrav for energisektoren. Flere lande, herunder Danmark, taler allerede om at øge kravene til reduktion af CO2-udslippet fra 20 til 30 procent og om at stille endnu flere krav til energieffektivitet. Med et kommende energipolitisk forlig i Folketinget, som følger op på anbefalingerne i Klimakommission ens rapport fra 2010, og som omsætter overordnede visioner til konkret handling, venter der varmesektoren store udfordringer i de kommende år. Energiforhandlingerne lægger op til høje ambitioner om en fossilfri energiforsyning allerede i 2035 og 50 procent VE i elforsyningen allerede i Sammen med den teknologiske udvikling, liberaliseringen af energimarkederne og den stigende efterspørgsel efter boligkomfort og individuelle forsyningsløsninger stiller det nye krav til Dansk Fjernvarmes medlemmer og dermed også til Dansk Fjernvarme som organisation. Dansk Fjernvarmes bestyrelse har derfor besluttet at udarbejde en ny samlet strategi og handlingsplan for foreningen. Strategien skal både forholde sig til EU s mål og til de nationale mål frem til Strategien skal tage højde for de nye betingelser og skal udvikles i aktivt samspil med foreningens medlemmer, eksterne eksperter og medarbejderne i Fjernvarmens Hus. Dansk Fjernvarmes mission og vision er grundlaget for den nye strategi. Dansk Fjernvarme varetager fortsat synligt og effektivt medlemmernes interesser med udgangspunkt i miljøhensyn, energieffektivitet og forsyningssikkerhed samt samfundsøkonomi og forbrugerhensyn, og det er fortsat Dansk Fjernvarmes vision at være en offensiv og synlig aktør i dansk energipolitik. Ny energipolitisk tænketank Dansk Fjernvarmes bestyrelse har som en del af strategiprocessen besluttet at undersøge muligheden for i samarbejde med fjernvarmeindustrien, forskningsinstitutioner m.fl. at etablere en grøn energipolitisk tænketank og en energiteknologisk innovationsenhed. En tænketank og analyseenhed, stiftet af Dansk Fjernvarme og funderet i forbrugerejede fjernvarmeværker. Visionen er at fremme grøn energi økonomi, forstået som energiproduktion, der forurener mindst muligt, og som tager hensyn til naturens begrænsede ressourcer. Tænketanken skal arbejde for en samfundsudvikling, hvor energiforsyning og økonomisk vækst bliver stadig mere bæredygtig. Grøn energiøkonomi skal fremmes ved teknologisk udvikling og øget efterspørgsel efter grønne løsninger inden for blandt andet fjernvarme og fjernkøling. Det skal både ske nationalt og internationalt. Visionen realiseres ved at skabe et stærkt udviklingsmiljø i Fjernvarmens hus, der kan fremme forskning, formidling, innovation, eksport, uddannelse og stærke netværk til fremme af vandbaseret energiteknologi. Strategi- og analysearbejdet igangsættes straks i det nye år og skal være afsluttet i sensommeren J 11

12 nyheder Udbygningen af fjernvarmenettet er allerede i fuld gang ved Søborg Torv. Når arbejdet er færdigt, vil 400 nye storkunder aftage 125 TJ varme. Det giver en CO2-besparelse på omkring ton. TEKST: kommunikationskonsulent Anders Kohrtz Jelstrup, Grontmijs energiafdeling, Foto: Anders Jelstrup 12 Gladsaxe Fjernvarme får 400 nye storkunder I løbet af de næste tre år bliver fjernvarmenettet i Gladsaxe udvidet, og 400 nye storkunder konverteres til fjernvarme. G ladsaxe Fjernvarme tager nu hul på en omfattende udbygningsplan, der betyder, at 400 nye storkunder bliver tilsluttet fjernvarmenettet i løbet af de næste tre år. Dermed erstattes flere års planlægningsarbejde af gravearbejde og konvertering af de mange nye kunder. Vi nu er et skridt tættere på at byde velkommen til vores nye kunder. Det har været et langt planlægningsforløb, men nu kan projektet gå fra planer på papir til rør i jorden. Vi ser frem til at kunne tilbyde dem fjernvarme til en konkurrencedygtig pris og samtidig reducere drivhusgasudledningen i Gladsaxe Kommune, siger leder af Gladsaxe Fjernvarme, Jens Lunding. Projektets omfang Der er lagt en stram tidsplan, som betyder, at der allerede i 2012 skal konverteres 198 TJ fjernvarme. Samtidig er udvidelsen en kompliceret affære, idet der skal graves mere end 2000 kanalmeter ned om måneden på sted er med mange fremmede ledninger, samtidig med, at de trafikale gener skal holdes på et minimum. Men udvidelsen sker indtil videre helt uden problemer, fortæller Jens Lunding. Der har allerede været enkelte konverteringstyvstarter. Malingproducenten Dyrup fik i september konverteret deres ældre gaskedler til nye fjernvarmevekslere. Konverteringen giver en CO2-besparelse på 1100 ton om året. Derudover er en boligforening med lejeboliger også konverteret til fjernvarme og kan se frem til at spare ca kr. om året plus driftsomkostninger med fjernvarme. De nye storkunder i Gladsaxe vil, når arbejdet er færdigt, aftage ca. 125 TJ varme, hvilket giver en CO2-besparelse på ca ton. Kunderne omfatter i første omgang bl.a. virksomheder, boligselskaber og kommunale bygninger som eksempelvis skoler og døgninstitutioner.

13 nyheder Udbygningsprojektet sikrer en samfundsøkonomisk besparelse på 117 millioner kr., når projektet bliver afsluttet i Men det skal ikke stoppe her. Gladsaxe Fjernvarme arbejder nemlig på, fra 2015, at kunne tilbyde fjernvarme til villakunder, under forudsætning af at få godkendt en udbygningsplan og et projektforslag. En finanskrise kom på tværs Ideen til udbygningsprojektet blev født tilbage i 2008, da Vestforbrænding undersøgte muligheden for at udvide deres fjernvarmenet i visse områder af Gladsaxe Kommune. Gladsaxe Fjernvarme havde på det tidspunkt allerede fjernvarmeforsyning af områder i den sydlige del af kommunen, og der var områder med store kunder, hvor der endnu ikke var planlagt udbygning med fjernvarme. Den kommunale fjernvarmeforsyning i Gladsaxe Kommune gennemførte derfor et forstudie, som skulle vurdere, om der var potentiale for at arbejde videre med tankerne. Forstudiet viste, at der var god mening i at udvide fjernvarmenettet, og arbejdet med at lave en udbygningsplan blev sat i gang. De efterfølgende år skulle imidlertid vise sig at byde på væsentlige uforudsete udfordringer, der kom til at forsinke projektet, og som var ved helt at standse det. Thomas Engell fra Gladsaxe Fjernvarme fortæller: Den 1. oktober 2008 godkendte byrådet i Gladsaxe Kommune udbyg- ningsplanen. Vejen var dermed banet for at begynde på et konkret projektforslag. Desværre kom finanskrisen stort set samtidig med godkendelsen, og naturgasprisen styrtdykkede. Pludselig stod vi i en situation, hvor vi ikke var sikre på, om vi havde en konkurrencedygtig fjernvarmepris. Samtidig med gasprisens fald var vi i forhandlinger med CTR om prisen for fjernvarme til nye kunder. Vi stod simpelthen med en tarifstruktur, som ikke var konkurrencedygtig på det tidspunkt, og vi vidste ikke, om vi skulle udskyde projektet. Desuden stillede vi os selv spørgsmålet: Var vi overhovedet sikre på, at kunderne ville konvertere, selv med en konkurrencedygtig pris? Betaling for energibesparelser For at få afklaret usikkerheden omkring tarifstrukturen, og om der var grundlag for at lave et projektforslag, gennemførte Gladsaxe Fjernvarme derfor en analyse af, hvordan kunderne kunne tilbydes en fair og konkurrencedygtig pris. Analysen viste, at det var muligt at tilbyde de nye kunder fjernvarme til samme pris som de eksisterende kunder. Analysen viste endvidere, at kunderne havde et produkt, som var interessant for Gladsaxe Fjernvarme, nemlig energibesparelser. Ved at betale kunden for de realiserede energi besparelser, blev det derfor muligt at sænke tilbagebetalingstiden for kundens investering i tilslutningsanlæg. Samtidig blev alle andre udgifter end selve varmeveksleren og tilslutningsanlægget en del af projektet og dermed gratis for de nye kunder. Tæt dialog med kunderne Samtidig begyndte Gladsaxe Fjernvarme en markedsføringsproces sammen med Grontmij. Formålet var at informere om projektet og indhente hensigtserklæringer fra nye kunder for at sikre et tilstrækkeligt grundlag til projektforslaget. Med markedsføringsprocessen lykkedes det at skaffe hensigtserklæringer nok til, at udbygning en af fjernvarmen kunne udarbejdes. Og netop dialogen med kunderne har været afgørende: Den tætte dialog med kunderne har sikret et godt og tillidsfuldt samarbejde om den enkelte kundes omstilling til fjernvarme. Desuden har vores tilbud om rådgivning, vores køb af kundens energibesparelser og det faktum, at alt ud over tilslutningsanlægget er gratis for kunden, været attraktivt og betydet, at rigtig mange har valgt at konvertere til fjernvarme, fortæller Jens Lunding. Med dette som udgangspunkt blev et projektforlag for de første nye kunder udarbejdet, og det blev godkendt i sommeren 2011 med 85 % hensigtserklæringer som grundlag. Dermed er mere end tre års arbejde med at planlægge fjernvarme i Gladsaxe godt på vej og vil snart betyde mere god, billig og miljørigtig varme i Gladsaxe Kommune. J Effektivisering af fjernvarmesystemerne Klimaet og forbrugerinstallationerne bestemmer behovet for flow og temperatur. Automatisk temperatur- og flowoptimering af fjernvarmesystemerne er den billigste vej til energibesparelser i nettet. Vi ønsker alle et godt nytår. Vil du vide mere så kontakt os på tlf Varmeværkernes eget rådgivende ingeniørfirma 13

14 nyheder Fornuftigt testresultat for præ isolerede rør KORT NYT Grøn fjernvarme til vindmølle-gigant Ringkøbing Fjernvarmeværk har indgået en aftale med Vestas om at sikre 100 procent grøn fjernvarme til virksomheden. Aftalen er den første af sin art herhjemme. Fjernvarmen i Ringkøb ing produceres dels på et naturgasfyret kraftvarmeværk og dels på verdens næststørste solvarmeanlæg. Varmeværket udsteder grønne certifikater, svarende til den fjernvarme, der produceres via solvarme. Når Vestas køber certifikaterne, får virksomheden tilknytning til den grønne del af varmeproduktionen. Til gengæld betaler Vestas tre øre mere per KWh end de øvrige forbrugere. Dating mellem forbrugere og erhvervsliv I Assens barsler kommunens klimaforum med en messe, der skal fungere som dating-arena for byens borgere og egnens håndværkere. Ved at bringe borgere og håndværkere tættere på hinanden håber kommunen på at skubbe gang i energirenoveringer. Det er også tanken, at pengeinstitutterne skal være en del af messen. 14 På langt de fleste parametre klarer de præisolerede rør normkravene men der er også stadig plads til forbedringer. Det viser konklusionen fra årets testarbejde. tekst: journalist Flemming Linnebjerg Rasmussen, Dansk Fjernvarme Workshop om billig rørlægning Fjernvarmens Udviklings center sætter ved en workshop på Fynsværket den 12. januar fokus på omkostningerne ved at lægge fjernvarmerør i jorden. Formålet er at skabe synergi mellem varmeværker, entreprenører, rørleverandører og rådgivere. Workshoppen vil se på rørlægning i et totaløkonomisk perspektiv, så alle delomkostninger analyseres i bestræbelserne på at gøre den samlede pakke billigst mulig. Se mere på D e fjernvarmerør, der findes på det danske marked, er generelt af en acceptabel kvalitet og overholder oftest de normer og krav, der stilles. Men der er stadig smuttere og plads til en forbedring. Sådan lyder konklusionen på det testarbejde, Teknologisk Institut har udført på vegne af Dansk Fjernvarmes Distributionsgruppe. Testresultaterne blev i december fremlagt af Niels Winther fra Teknologisk Institut på to velbesøgte temadage i Lyngby og Fredericia. Årets testprogram var identisk med de strabadser, rørene måtte gennemgå ved sidste års test. Det skyldes, at de rør, der blev udtaget sidste år viste sig at have ligget på lager i et par år. De samme producenter som sidste år var med, nemlig Brugg, Isoplus og Logstor. Og i år var rørene helt friske. Den svære bøjningsprøve En af de prøvelser, de fleksible rør tidligere har haft det svært med, er bøjeprøven. Rørene bliver kølet ned til fem grader og presses mod deres naturlige oprulningsretning. Det vil altid få skummet til at slå revner, som dog ifølge normen ikke må være større end fem millimeter. Rørenes ovalitet må desuden ikke overskride 30 procent. Det er en hård test. Nogle af revnerne opstår først, når røret skæres op, fordi der så ikke er noget, der holder igen. Men testen er jo ens for alle, og nogle klarer den. Så der er et vis ræsonnement i det, sagde Niels Winther ved temadagen i Fredericia. Resultatet var vel overstået for to af rørene, mens det tredje ikke klarede testen denne gang. Brugg og Isoplus klarede skærene. Men Logstors rør havde en revne på over fem millimeter og en ovalitet på 51 procent. Så vi må desværre sige, at det dumpede, sagde Niels Winther. Da rørproducenterne fik ordet, var der heller ingen undskyldninger fra Logstors Peter Jorsal. Det er bare ikke i orden, konstaterede han uden omsvøb. Han oplyste, at fabrikken arbejder på et nyt fleksrørssystem, der skal være væsentligt mere fleksibelt, uden at gå på kompromis med varmetab. Generelt klares lambda-kravene De fleste vil ganske givet have opmærksomheden rettet mod testen af rørenes lambdaværdi, der er et udtryk for deres evne til at holde på varmen. Tre steder klarede rørene ikke at leve op til normen. I to tilfælde var det rør fra Brugg, mens et enkelt fra Isoplus overskred kravet. Det er skuffende. Det gør vi selvfølgelig noget ved. Vores egne hyppige test, tre forskellige steder, viser, at vi generelt ligger pænt omkring de 0,024, lød svaret fra Isoplus-direktør, Verner Rosendahl. Alle gav i øvrigt deres fulde opbakning til de årlige tests. Selvom den kun er udtryk for en stikprøve, er resultaterne og de detaljer, der sættes fokus på, med til at presse udviklingen fremad til gavn for alle. J Læs mere ɟɟ En mere dybdegående gennemgang af årets testresultater kan læses i artiklen på side 28. ɟɟ F&U-projekt om muligheden for at måle isoleringsevnen i i rør, der er i brug. Læs side 31.

15 Hvor er vi? Randers Regnskov er en tropisk zoologisk have, der åbnede i 1996 og udvidede i Det har kostet cirka 100 millioner kroner at bygge regnskoven, inklusiv et saltvandsakvarium. Der er over 275 dyrearter og mere end 450 slags planter. Det samlede udstillingsareal er 3900 m2. Cirka gæster besøger hvert år stedet. TEKST: Flemming Linnebjerg Rasmussen foto: Randers Regnskov RANDERS REGNSKOV er der fjernvarme også her Hvordan fungerer varme systemet? Faktisk som et almindeligt hus, Hvem leverer varmen? Verdo i Randers. hvor man har radiatorer under vinduerne. I Randers Regnskov sidder de langs kanten på de kupler, der udgør regnskoven. Der er blæsere for at fordele varmen. Fordelen ved fjernvarme? Randers Regnskov lægger vægt på den høje grad af forsyningssikkerhed og har ikke selv et backupsystem. Kilde: Direktør Henrik Herold, Randers Regnskov I forbindelse med årtusindskiftet lejede Randers Regnskov varmekanoner af Cirkus Dannebrog, hvis nu det hele brød sammen. Der skete dog ingenting. Bonusinfo: Kuplernes runde form er valgt, fordi det giver mest volumen med mindst mulig overflade. Det betyder mindre energiforbrug og mere plads til dyrene. De trekantede ruder i kuplerne er lavet af transparent tre-lags polycarbonat. Polycarbonat er lettere end glas og holder lige så godt på varmen som termoruder. Samtidig beskytter polycarbonaten mod, at planterne bliver afsvedet af solen. Største udfordring ved varme? Stedet kræver, at temperatur og fugtighed holdes på et jævnt niveau. Et avanceret computersystem overvåger og styrer anlægget. Hvilken særlig betydning har varme netop her? Varme er alfa og omega. En tropisk regnskov kan ikke eksistere uden. Randers Regnskov er et af de få steder i Danmark, hvor varmen i sig selv er et væsentligt oplevelsesmoment. I kuplerne er der køligt i bunden og varmt i toppen, præcis som i den rigtige regnskov. Hvor længe har Randers Regnskov haft fjernvarme? Siden åbningen i Hvor meget varme bruger Randers Regnskov? Cirka 2000 MWh om året.

16 praksis Brande skal være en samlet fjernvarmeby Håndværkere arbejder på at svejse Brande Fjernvarmes nye akkumuleringstank sammen. Kombineret med et nyt flisfyret varmeværk er tanken første fase i varmeværkets ambition om at forsyne hele byen. I dag har godt halvdelen naturgas. 16

17 praksis tekst: journalist Flemming Linnebjerg Rasmussen, Dansk Fjernvarme, FOTO: Nils Rosenvold S vejseflammerne gnistrer i den klare vinterluft over Brande. To mænd arbejder med stålmaskerne trukket ned foran ansigterne og kraftige handsker på hænderne. De befinder sig nogle meter over jordoverfladen på den akkumuleringstank, der langsomt skyder i vejret under dem, efterhånden som nye sektioner sættes på. Når tanken er færdig, vil den kunne rumme 4000 m3 fjernvarmevand og bidrage til en billigere drift af byens fjernvarmesystem og dermed lavere priser for kunderne. Akkumuleringstanken opføres ved Brandes nye, miljøvenlige energikilde et 2,5 MW flisfyret varmeværk. Begge dele er nøgleelementer i værkets strategi om at være både billige og miljøvenlige og ikke mindst om at forsyne hele byen med fjernvarme. Akkumuleringstanken betyder nemlig, at Brande Fjernvarme kan lade naturgasmotorerne arbejde, når priserne på elmarkedet er bedst, og samtidig gemme varmen i tanken. Flisværket betyder, at den samlede økonomi styrkes betragteligt, hvilket i første omgang kommer de nuværende forbrugere til gode. De kan se frem til at spare omkring kroner om året. Forandringerne betyder samtidig, at værkets samfundsøkonomi styrkes og det er afgørende i forhold til planerne om, at hele Brande skal have fjernvarme, så den i fremtiden ikke er en delt by, som det er tilfældet i dag. Aktuelt har 45 procent fjernvarme, mens den øvrige del hoved sagelig har individuelle naturgasfyr. Klar i startblokken Inde på flisværket er varmeværkets folk stadig i gang med små tilpasninger, selvom der har været fuld damp under flisstakkene i et par måneder. Oppe under flislagerets loft er en mand i færd med justeringer på den gule, solide kran, og i kedelrummet er flere folk i gang med forskellige småopgaver. Det lille tekøkken er indtil videre sparsomt møbleret med tre sorte plasticstole på et bart gulv. Bordet er ikke leveret endnu. Her tager driftsleder Henning Mikkonen imod sammen med værkets formand, Henrik Kraglund. Siden sidstnævnte den 28. marts 2011 tog det første spadestik til flisværket, har der været et mylder af aktivitet på pladsen. Og fuld aktivitet vil der også være i Brande Fjernvarme fremover. Vi ligger klar i startblokkene til at forsyne de naturgasfyrede områder, hvis vi får lov. Ingen skal være i tvivl om vores ambition: Vi vil have hele Brande med på fjernvarmen. Byen skal være en samlet fjernvarmeby, siger varmeværkets formand, Henrik Kraglund. Klart folkeligt mandat Med byggeriet af et flisværk er Brande Fjernvarme trådt ind i en ny fase i sin 56-årige historie. Tidligere har olie og kul holdt byens fjernvarmekunder varme, og indtil flisværkets ankomst har naturgas været det primære brændsel. Gassen spiller fortsat en rolle, for varmeværket er lovmæssigt bundet til den. Tilladelsen til at bygge flisværket er givet, fordi der kommer nye boliger i fjernvarmens forsyningsområde. Dem har det gasfyrede kraftvarmeværk i centrum ikke kapacitet til at klare, og blandt andet af pladsmæssige hensyn var det vanskeligt at udvide her. Derfor er flisværket kommet til i byens udkant, og fremover er det Brande Fjernvarmes grundlastenhed. Det giver mulighed for at bruge det naturgasfyrede kraftvarmeværk, når det er mest fordelagtigt på elmarkedet. Værkets setup styrkes yderligere med akkumuleringstanken, og samlet set betyder det hele en styrket økonomi og nye handlemuligheder. Flisværket har været centrum for en del debat om varmeværkets strategi. Det førte til et stormøde og udskiftninger i bestyrelsen. Henrik Kraglund erkender, at polemik aldrig 17

18 praksis er behagelig, men han fremhæver, at flisværket, og den strategi, det symboliserer, til gengæld hviler på et massivt folkeligt mandat. Stormødet var et tilløbsstykke, der måtte flyttes fra hotellet til idrætshallen for at have plads til alle. 90 procent stemte for planerne om et flisværk. Nu er værket en realitet til en pris på cirka 25 millioner kroner. Både budget og tidsplan er overholdt. Et klart signal Brande Fjernvarmes vision er, at flisværket bliver en rambuk, der kan bane vejen for fjernvarme til de af byens borgere, der endnu ikke har det. Vi sender et klart signal om, at vi gerne vil bidrage til den omstilling fra individuelle naturgasfyr til kollektiv fjernvarme, som mange politikere har efterspurgt. Faktisk går vi videre end bare passivt at stille os stand by, fortæller Henrik Kraglund. Brande Fjernvarme er gået i gang med at ind18 hente en uforpligtende forhåndstilkendegivelse fra en kreds af borgere, der potentielt kan blive fjernvarmekunder. Formålet er at mobilisere folkelig opbakning til, at fjernvarmen skal spille en større rolle. Vi vil gå fra hus til hus og tale om sagen. Vi har oprettet et modul på vores hjemmeside, hvor folk kan indtaste oplysninger om størrelsen på deres eget hus, deres nuværende forsyningsform og deres energiforbrug. Så får de et overslag på, hvor meget de kan spare ved at konvertere til fjernvarme, fortæller driftsleder Henning Mikkonen. Han vurderer, at besparelsen for mange vil være op imod kroner om året. Første kunde har skiftet Henrik Kraglund tilføjer, at Brande Fjernvarme vil bruge forhåndstilsagnene til, over for politikerne, at synliggøre ønsket om mere fjernvarme og fordelene ved det. Det skal ske sammen med beregninger, der forventes at dokumentere, at

19 praksis Vi ligger klar i startblokkene til at forsyne de naturgas fyrede områder, hvis vi får lov. Henrik Kraglund Brande Fjernvarmes nye fliskedel har været i fulde omdrejninger siden oktober, selvom supervisor Jan Hald fra Justsen udfører lidt justeringer på den (tv.). På flislageret gør formand, Henrik Kraglund, og driftsleder, Henning Mikkonen, status, mens håndværkere arbejder på den nye akkumuleringstank. en udvidelse af fjernvarmen vil være økonomisk fordelagtig for både beboerne og samfundet. Disse beregninger vil efter alt at dømme se særdeles fornuftige ud nu, hvor flisværket sikrer en markant bedre økonomi for Brande Fjernvarme og dermed også for potentielt nye kunder. Ifølge Henrik Kraglund er opbakningen fra byens beboere stor. Værket har allerede fået henvendelser fra naturgaskunder, der spørger til muligheden for at skifte til fjernvarme. Der er typisk tale om borgere, der står over for en udskiftning af deres gasfyr, men som hellere ville købe en fjernvarmeunit til bryggerset. Henrik Kraglund tilføjer, at lokalpolitikerne også har givet flisværket deres fulde opbakning. Den første naturgaskunde har allerede skiftet til fjernvarme. Det drejer sig om supermarkedet, Fakta, som fik myndighedernes accept til at gå over til fjernvarme. Ifølge Henning Mikkonen vil kvarteret omkring denne butik være naturlige fjernvarmekunder i fremtiden. Konverteringsbølge kræver udbygning En regulær bølge af konverteringer fra naturgas til fjernvarme vil kræve, at varmeforsyningen bygger en eller flere nye flisovne eller får anden ny produktionskapacitet, eksempelvis overskudsvarme fra industrien. Med sine 2,5 MW er det nye flisværk hovedsagelig dimensioneret til at klare den udbygning i byen, der er årsag til, at det overhovedet kunne opføres rent lovmæssigt. Skal udviklingen i Brande for alvor gå i retning af mere fjernvarme, vil det derfor kræve mere byggeri. Men det er fjernvarmeforsyningen også parat til. Vi har købt en grund på m2 og har i dag kun bebygget de 5000 m2. Så der er masser af plads tilbage til at bygge nyt på, fastslår driftsleder Henning Mikkonen. Går tingene, som varmeværket forestiller sig, behøver håndværkerne ikke at lægge værktøjet alt for langt væk. Snart kan der igen blive brug for både svejseflamme, cementblander og murske. J 19

20 praksis Her i Jette og Preben Lauridsens værksted stod et stokerfyr og en silo med tre tons træpiller. Nu er der tilsluttet fjernvarme og det luner både i huset og på Preben Lauridsens helbred. Og så har John Elmertoft (t.v.) fra Oksbøl Fjernvarme tilmed fået konverteret sin første stokerfyrkunde til fjernvarme. 20

21 praksis Fjernvarmen slog stokerfyret på velvære Familien Lauridsen i Oksbøl gik op i pris, men ned i bøvl, da den skiftede til fjernvarme. TEKST: Sune Falther, Pressekompagniet FOTO: Bent Sørensen D et er ikke hver dag, man møder en mand, som har fået en større varmeregning og er blevet gladere af det. Men det er faktisk det, man gør, når man møder Preben Lauridsen. Han bor med sin hustru Jette og to store børn i en 230 kvadratmeter stor nedlagt landejendom, som ligger midt i et villakvarter i Oksbøl i Vestjylland. Rundt om er der lutter fjernvarmekunder af de cirka husstande, der findes i Oksbøl, er der blot 30, som ikke modtager fjernvarme. Familien Lauridsen var indtil for nylig blandt de få. Stokerfyret i værkstedet var velfungerende, og træpillerne kunne skaffes til en pris, så alle andre varmekilder godt kunne pakke sig. Men arbejdet med at holde fyret fodret sled på Preben Lauridsen. Fyret bruger i omegnen af 10 tons træpiller årligt, så tre gange om året skulle Preben Lauridsen og familiens to store børn bruge en 21

22 praksis Nem varme Det gamle fyr brugte 10 tons træpiller om året, og for at holde det i gang, skulle Preben Lauridsen og familiens to store børn tre gange om året bruge en dag på at skovle træpiller op i en silo, som fyret kunne tage fra. Nu er træpillefyret smidt på porten og Preben Lauridsen glæder sig over, at fjernvarmen ikke kræver arbejde af ham. Smed Peter Poulsen indregulerer familien Lauridsens fjernvarmeinstallation. Fjernvarmen afløser det gamle træpillefyr, der krævede meget arbejde. På et tidspunkt måtte jeg tage beslutningen: Ville jeg helst beholde mit stokerfyr eller mit arbejde? Preben Lauridsen. dag på at skovle træpiller fra garagen over i en silo, som fyret så kunne tage af. Det sled på ryggen: Jeg kunne ikke blive ved med at holde til det. Jeg skulle gerne kunne arbejde mange år endnu, men på et tidspunkt måtte jeg tage beslutningen: Ville jeg helst beholde mit stokerfyr eller mit arbejde. Og der var jeg ikke i tvivl, siger Preben Lauridsen. Bøvl eller ej Så John Elmertoft fra Oksbøl Varmeværk blev bedt om at regne på et tilbud på en fjernvarmeløsning til familien Lauridsen. Den viste ikke overraskende, at de ville gøre en rigtig dårlig forretning: Træpiller er billige, så varmeprisen er den samme. Men der er jo kroner mere årligt på fjernvarme i form af effektbidrag. Selv om familien sparede lidt på skorstensfejer og service på stokerfyret, kunne de ikke holde pengene hjemme på at skifte, siger John Elmertoft. Faktisk var det en fejl, at fjernvarmen overhovedet henvendte sig. Man havde noteret oliefyr som varmekilde ud for familien Lauridsen, og det var tilbud på at skifte det, man oprindelig henvendte sig med: 22

23 praksis For os var det et valg mellem bøvl og ikke bøvl Jette Lauridsen. Jeg havde aldrig henvendt mig, hvis jeg havde vidst, de havde et træpillefyr. For det kan vi ikke konkurrere med på prisen, siger John Elmertoft. Men det var en fejl, alle blev glade for. For det, fjernvarmen ikke kan på prisen, det kan den på komforten. For os var det et valg mellem bøvl og ikke bøvl, siger Jette Lauridsen og uddyber: Preben kunne ikke være væk hjemmefra i flere dage, for der skulle hele tiden stilles på fyret, og det var jeg ikke specielt god til. Det er en serviceforbedring i hverdagen, synes jeg. Familien Lauridsen undersøgte mange andre varmekilder. Jordspyd, varmepumpe, udbygning af familiens eksisterende solvarmeanlæg til sidst pegede pilen kun på fjernvarme, og i sensommeren installerede smed Peter Poulsen fjernvarme i fyrrummet. Fjernvarme er nem varme. Det tænker de færreste nok over, det er men det er altså nemt bare at skulle skrue på en hane. Det er velvære og komfort, siger Preben Lauridsen: Det koster lidt ekstra i forhold til det, vi havde, men plusserne er stadig flest. Det eneste minus er, at der ikke er varmt ude i værkstedet, som der var før. Græsslåmaskinen står og klaprer tænder, men det må den så vænne sig til, siger Preben Lauridsen med et smil. Han tror endda, den dårlige forretning måske på sigt kan blive en fornuftig investering: På længere sigt kan man jo håbe, at Oksbøl Varmeværk får udbygget solvarmeanlægget, så prisen på varmen falder, siger Preben Lauridsen. J Fjernvarmebranchens rådgivere Spørg Aon om dine forsikringsforhold Vi har gennem tiden erfaret, at der er et stort behov for forsikringsteknisk rådgivning indenfor energisektoren. Med specialviden indenfor varme- og kraftvarmebranchen tilbyder Aon al form for forsikringsmæssig assistance, fx Risikoanalyse Udarbejdelse af udbud Løbende forsikringsrådgivning Rådgivning i skadessituationer Årlig forsikringsgennemgang Pensionsrådgivning Vi står naturligvis til disposition ved eventuelle spørgsmål. Læs mere på Gunnar Jørgensen d m Niels K. Pedersen Jørn Skrøder Jensen d d m Martin Lambert d m Peter Dalsgaard d m

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk

Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Vi har haft et varmesalg på i alt 11.843 MW mod 10.470 MW i det foregående år. Altså har varmesalget været noget større. Året har også haft

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Giv din mening til kende på Tønder Fjernvarmes generalforsamling den 7. september

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00.

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Program: Velkomst v. Borgerforeningen i Fandrup. Gennemgang af projektet v. Leo Munk og Børge Sørensen Plan & Grøn Energi. Farsø Varmeværk v. Formand Søren

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Næstved Varmeværk A.m.b.a.

Næstved Varmeværk A.m.b.a. 1 2 Formand Lindy Nymark Christensen 3 Vision Næstved Varmeværk vil være Næstved bys fortrukne leverandør af varme. 4 Bestyrelsens motto Åbenhed Demokrati Billig og miljøvenlig fjernvarme 5 Varmeværkets

Læs mere

Investeringer. Driftsøkonomien

Investeringer. Driftsøkonomien Beretning 2015 Nørre Snede Varmeværk har nu i 2 år haft samarbejde med Ejstrupholm Varmeværk. Et samarbejde, som har vist sig som en god løsning for begge værker, hvor vi især samarbejder om maskinerne

Læs mere

Bilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles. Pjecen er vedlagt.

Bilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles. Pjecen er vedlagt. Bilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles Pjecen er vedlagt. Dampbaseret fjernvarme afvikles Fjernvarmen fra den ombyggede blok på Amagerværket vil føre til en markant reduktion af CO 2 -udslippet,

Læs mere

Beretning for 2012-2013 Løgstrup Varmeværk

Beretning for 2012-2013 Løgstrup Varmeværk Beretning for 2012-2013 Løgstrup Varmeværk Prisen Vi har haft et varmesalg på i alt 12.197 MW mod 11.024 MW i det foregående år. Forbruget har dermed været godt 10 % højere end i 2011/12. De fleste kan

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Vi har muligheden for igen at gå på det frie marked når priserne viser sig at være attraktive.

Vi har muligheden for igen at gå på det frie marked når priserne viser sig at være attraktive. Beretning for 2008/2009 Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Efter at olieprisen og der med gasprisen for et par år siden var helt oppe at vende, har vi her i forbindelse med finanskrisen haft olieprisen

Læs mere

EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING

EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING Horsens Varmeværk A.m.b.a. Onsdag, den 29. april 2015 kl. 19:00 Hotel Opus Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Forslag fra bestyrelsen om fusion med Dagnæs-Bækkelund Varmeværk

Læs mere

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Sidste år kunne vi oplyse at det nok kun ville være et spørgsmål om tid, inden olieprisen gik op over 100 dollar. Nu kan vi konstatere, at

Læs mere

Aftalen mellem dansk fjernvarme og energiministeren

Aftalen mellem dansk fjernvarme og energiministeren Aftalen mellem dansk fjernvarme og energiministeren Hovedindhold af aftalen om energibesparelser nedskrevet til "kort format". Med baggrund i det energipolitiske forlig af 21. februar 2008 indgås der aftale

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

GLAMSBJERG FJERNVARME OG HAARBY KRAFTVARME. VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE.

GLAMSBJERG FJERNVARME OG HAARBY KRAFTVARME. VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE. GLAMSBJERG FJERNVARME OG HAARBY KRAFTVARME. VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE. GLAMSBJERG FJERNVARME, HAARBY KRAFTVARME. Andelsselskaber med begrænset ansvar. 2 Generalforsamlinger. 2 Bestyrelser. 2 Formænd.

Læs mere

Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd

Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd 1 Dagsorden Bestyrelsesformand Thorkild Løkke for Hadsund By's Fjernvarmeværk byder velkommen Præsentation af Hadsund

Læs mere

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg Fjernvarme fra geotermianlæg Geotermianlæg producerer varme fra jordens indre ved at pumpe varmt vand op fra undergrunden og overføre varmen til fjernvarmenet med varmevekslere og varmepumper. Vind og

Læs mere

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 20. april 2012 Sagsnr.: 2012030096 Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 Aftale om dansk energipolitik 2012-2020 Så kom den endelig den nye aftale om dansk energipolitik.

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for VARMEVÆRKETS skriftlige beretning for regnskabsåret 2014 Indholdsfortegnelse: Side Forbrugere ------------------------------------------------------------- 3 Regnskabet 2014 ------------------------------------------------------

Læs mere

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN FDKV UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. marts 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu Regulering

Læs mere

Anholt Nærvarme. Projekt: Anholt Nærvarme 26. januar 2015

Anholt Nærvarme. Projekt: Anholt Nærvarme 26. januar 2015 Anholt Nærvarme Resume I forlængelse af projekt: Naturpleje på Anholt, opstår der en mulighed for, at udnytte den uønskede bevoksning til biomasse, som ressource til vedvarende energi og et alternativ

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Fjernvarme til Norring og Foldby? Informationsmøde d. 23/11

Fjernvarme til Norring og Foldby? Informationsmøde d. 23/11 Fjernvarme til Norring og Foldby? Informationsmøde d. 23/11 Agenda 23/11 2015. Hvad er Hinnerup Fjernvarme A.m.b.a. Tilbud om fjernvarme til Norring & Foldby. Er fjernvarme noget for mig? Beslutningsgrundlag

Læs mere

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme Theodor Møller Moos Seniorprojekt- og markedsleder, fjernvarme 1 Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

Læs mere

Notat nr. 1049. Vedr.: Vedtægtsændring Input til møde med Hvidovre Kommune den 18. oktober 2011.

Notat nr. 1049. Vedr.: Vedtægtsændring Input til møde med Hvidovre Kommune den 18. oktober 2011. Notat nr. 1049 Dato: 17. oktober 2011 Jour. nr.: 000.5.1 Ref.: LG/sn Vedr.: Vedtægtsændring Input til møde med Hvidovre Kommune den 18. oktober 2011. Formål Notatet opsummerer, hvorfor - samt under hvilke

Læs mere

Tønder Fjernvarmeselskab A.m.b.a. Ordinær generalforsamling den 3. september 2013. Dagsorden pkt. 5. Fremlæggelse af geotermiprojektet

Tønder Fjernvarmeselskab A.m.b.a. Ordinær generalforsamling den 3. september 2013. Dagsorden pkt. 5. Fremlæggelse af geotermiprojektet Tønder Fjernvarmeselskab A.m.b.a. Ordinær generalforsamling den 3. september 2013 Dagsorden pkt. 5 Fremlæggelse af geotermiprojektet v/ Viktor Jensen, DFP Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 Fax

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej

Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej Bliv uafhængig af stigende oliepriser og gør samtidig noget godt for miljøet. Energi Fyn hjælper dig på vej Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! 1 Energi Fyn har varmepumpeeksperter

Læs mere

Rask Mølle Varmeværk

Rask Mølle Varmeværk Rask Mølle Varmeværk Ordinær generalforsamling Torsdag 26/6-2014 Formandens beretning om året der gik. Indledning: Regnskabsåret 2013/2014 har været et økonomisk rigtig godt år for Rask Mølle Varmeværk.

Læs mere

Ordinær generalforsamling 25. september 2012. Bestyrelsens beretning for varmeåret 2011/12

Ordinær generalforsamling 25. september 2012. Bestyrelsens beretning for varmeåret 2011/12 Ordinær generalforsamling 25. september 2012 Bestyrelsens beretning for varmeåret 2011/12 www.naestved-varme.dk e-mail: info@naestved-varme.dk 1 Medlem af Danske Fjernvarme Valg til bestyrelsen. Varmeåret

Læs mere

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf.

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. Tak til alle annoncører i denne brochure mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk Kom indenfor i dit varmeværk blev etableret i 1961.

Læs mere

Godt nytår med udsigt til billigere varme

Godt nytår med udsigt til billigere varme Godt nytår med udsigt til billigere varme Af bestyrelsesformand Robert P. Sørensen Først og fremmest godt nytår til alle. Set med Holte Fjernvarmes øjne kan 2009 bestemt godt blive et rigtigt godt nyt

Læs mere

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i

Læs mere

Oplæg til Workshop. Geotermi. det nye erhvervseventyr. Hvis varmt vand var næsten gratis..

Oplæg til Workshop. Geotermi. det nye erhvervseventyr. Hvis varmt vand var næsten gratis.. Oplæg til Workshop Geotermi det nye erhvervseventyr Hvis varmt vand var næsten gratis.. Hvad handler det om? I undergrunden under Salling findes store mængder varmt vand i 2 km s dybde geotermisk varme.

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

SOLEN HAR MEGET AT GI

SOLEN HAR MEGET AT GI SOLEN HAR MEGET AT GI MARSTAL FJERNVARME A.M.B.A. HISTORIEN OM ET FORSØG, DER BLEV EN FAST FORSYNINGSKILDE PÅ UDKIG EFTER MILJØVENLIG VARME Det var et sammenfald af flere omstændigheder, som tændte idéen

Læs mere

Maskinmesteren. Solvarmeanlæg bliver en hybrid. management and technology

Maskinmesteren. Solvarmeanlæg bliver en hybrid. management and technology Maskinmestrenes Forening maj juli 2015 nr. 75 Maskinmesteren management and technology Solvarmeanlæg bliver en hybrid Verdens første kommercielle solvarmeanlæg af flade solpaneler og paraboler etableres

Læs mere

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1.

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 1. april 2014 Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding Ombygning af fjernvarmesystemet i Geding til en mere energieffektiv drift ved

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Morten Vang Jensen, PlanEnergi 1 PlanEnergi PlanEnergi blev etableret i 1983 og arbejder som uafhængigt rådgivende firma. PlanEnergi har specialiseret sig

Læs mere

Velkommen til Generalforsamling 2014 Lystrup Fjernvarme A.m.b.A. 11. juni 2014

Velkommen til Generalforsamling 2014 Lystrup Fjernvarme A.m.b.A. 11. juni 2014 Velkommen til Generalforsamling 2014 Lystrup Fjernvarme A.m.b.A. 11. juni 2014 Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Beretning for det forløbne regnskabsår 3. Det reviderede årsregnskab fremlægges til godkendelse

Læs mere

Thisted Varmeforsyning

Thisted Varmeforsyning - Termisk komfort til enhver tid Kort & godt om a.m.b.a. Ringvej 26 7700 Thisted Tlf. 97 92 66 66 Fax 96 17 71 66 www.thisted-varmeforsyning.dk post@thisted-varmeforsyning.dk CVR nr. 30 99 25 12 Stiftet:

Læs mere

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Til Haslev Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Marts 2015 PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Revision 3 Dato 2015-03-31 Udarbejdet

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Muligheder og udfordringer i fjernvarmesektoren

Muligheder og udfordringer i fjernvarmesektoren Muligheder og udfordringer i fjernvarmesektoren Know Now, Know More 2. februar 2012, Skanderborg Hvorledes kommer vi videre med den konkrete indsats? Workshop 2: Vedvarende energi i varme- og elsektoren

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Østvej 1 Postnr./by: 4880 Nysted BBR-nr.: 376-012074 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Preben

Læs mere

Fredericia Fjervarme A.m.b.a.

Fredericia Fjervarme A.m.b.a. Fredericia Fjervarme A.m.b.a. for nyt ledningsanlæg på Indre Ringvej iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen 15. februar 2013 Projektansvarlig Fredericia Fjernvarme A.m.b.a. er ansvarlig for

Læs mere

Baggrund, Formål og Organisation

Baggrund, Formål og Organisation Baggrund, Formål og Organisation Om projektet Varmeplan Dansk Design Center 9 juni 2008 Inga Thorup Madsen Disposition Lidt fjernvarmehistorie Status for fjernvarmesystemet i Hovedstadsområdet Om projektet

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

FREMTID I FJERNVARME

FREMTID I FJERNVARME FREMTID I FJERNVARME Vi kan ikke få nok varme i radiatorerne med fjernvarme Din nye fjernvarme-unit kan levere samme varme og fremløbstemperatur, som du er vant til. Fordelen ved at skifte til fjernvarme

Læs mere

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Velkommen - aftenens program Gassens fremtid i Blommenslyst og Holmstrup v. Pernille Høgstrøm Resen, Naturgas

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 8 Adresse: Ryttermarken 4 Postnr./by: 4871 Horbelev BBR-nr.: 376-025195-001 Energikonsulent: Preben Funch Hallberg Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at

Læs mere

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald Forbrugervarmepriser efter ets bortfald FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Lavtemperatur overskudsvarme og fjernkøling. Idéudvikling Af Tom Diget Td@viborg-fjernvarme.dk

Lavtemperatur overskudsvarme og fjernkøling. Idéudvikling Af Tom Diget Td@viborg-fjernvarme.dk Lavtemperatur overskudsvarme og fjernkøling Idéudvikling Af Tom Diget Td@viborg-fjernvarme.dk Baggrund for emnet Viborg har lang erfaring med at reducere temperaturen, og indgår i flere Erfa-sammenhæng

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Primulavej 31 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-080398 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om

Læs mere

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Sådan er det med FJERNVARME Rød = fremløb Blå = returløb I princippet er der med fjernvarme tale om en slags

Læs mere

TILLYKKE MED VALGET! God arbejdslyst! Direktør Kim Mortensen, Dansk Fjernvarme

TILLYKKE MED VALGET! God arbejdslyst! Direktør Kim Mortensen, Dansk Fjernvarme Ny i bestyrelsen 1 TILLYKKE MED VALGET! Velkommen i bestyrelsen, og velkommen i en branche, der står midt i store forandringer. Her kan du virkelig gøre en forskel med dit engagement og din viden. Direktør

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a.

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. Punkt 11. Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. 2015-060394 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender projekt for etablering af

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag. Til projektforslaget bemærkes: T: +45 4810 4200

Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag. Til projektforslaget bemærkes: T: +45 4810 4200 Notat Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag 1. juli 2014 Projekt nr. 215245 Dokument nr. 1211776524 Version 1 Udarbejdet af acs Kontrolleret af trn Godkendt

Læs mere

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK Sydlangeland Fjernvarme Forslag til solvarme Informationsmøde 1 FREMTIDENS OPVARMNING I VEDDUM SKELUND OG VISBORG UDGANGSPUNKT: I ejer Veddum Skelund

Læs mere

BBR-nr.: 580-007044 Energimærkning nr.: 200012195 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-007044 Energimærkning nr.: 200012195 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Midtløkke 15 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-007044 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang Omstillingen af energien i kommunerne Afdelingsleder John Tang Det er varme der efterspørges Fjernvarme kan anvende alle former for varme og brændsler samt levere fleksibilitet Elektricitet (Kraftvarme,

Læs mere

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Solvarme og varmepumpe 1 Oversigt 1. Baggrund for projektet 2. Solvarme 3. Varmepumpe 4. Nye produktionsenheder 5. Stabile

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Vi skal være fælles om det! en mere retfærdig tarif på afkølingen

Vi skal være fælles om det! en mere retfærdig tarif på afkølingen Vi skal være fælles om det! en mere retfærdig tarif på afkølingen Rudkøbing Varmeværk A.m.b.a. Strandlystvej 123. 5900 Rudkøbing. Tel.: 6251 2142 www.rudkoebingfjernvarme.dk Sydlangeland Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

Energimærkning nr.: 100135720 Gyldigt 5 år fra: 28-09-2009 Energikonsulent: Frank Scholkman Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen

Energimærkning nr.: 100135720 Gyldigt 5 år fra: 28-09-2009 Energikonsulent: Frank Scholkman Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Allingvej 62 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-001742 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Gevninge Bygade 46 B 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009019-001 Energimærkning nr.: 100201288 Gyldigt 5 år fra: 11-01-2011 Energikonsulent:

Energimærke. Gevninge Bygade 46 B 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009019-001 Energimærkning nr.: 100201288 Gyldigt 5 år fra: 11-01-2011 Energikonsulent: SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: Gevninge Bygade 46 B 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009019-001 Energikonsulent: Annette Hallgård Christensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder

Læs mere

Varmepumpedagen 2010. Fra Vindkraft til Varmepumper. Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk

Varmepumpedagen 2010. Fra Vindkraft til Varmepumper. Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk Varmepumpedagen 2010 Fra Vindkraft til Varmepumper Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk 1 Indhold 1. Energinet.dk El og Gas 2. Varmepumper i fremtidens fleksible energisystem 3. Fælles og

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rosenbakken 25 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-008838 Energikonsulent: Knud Midtgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Knud

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Lovforslag: Kraftvarmeværker har flere støttemuligheder hvis de omstiller til biomasse VE TIL PROCES FÅR NYT ANSØGNINGSSKEMA OG REVIDERET VEJLEDNING

Lovforslag: Kraftvarmeværker har flere støttemuligheder hvis de omstiller til biomasse VE TIL PROCES FÅR NYT ANSØGNINGSSKEMA OG REVIDERET VEJLEDNING Kære Læser Det er blevet tid til nyt fra VE til proces-ordningen. Siden ordningens start har VE til proces modtaget knap 450 ansøgninger for mere end 900 mio. kr. I 2015 har VE til proces-ordningen 340

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 28 kwh el 0,71 Ton træpiller, i pose

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 28 kwh el 0,71 Ton træpiller, i pose SIDE 1 AF 8 Adresse: Ballevej 8 Postnr./by: 8560 Kolind BBR-nr.: 706-017577-001 Energikonsulent: Aage Hjortshøj Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Geotermi på Sjælland: muligheder og barrierer

Geotermi på Sjælland: muligheder og barrierer Geotermi på Sjælland: muligheder og barrierer Paul Thorn Niels Schrøder Ole Stecher Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring Roskilde Universitet Boks 260 4000 Roskilde pthorn@ruc.dk Introduktion:

Læs mere

Fremtidens fjernvarme

Fremtidens fjernvarme Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 89 Offentligt Fremtidens fjernvarme Et koncept for et skalérbart fjernvarmenet, der ved hjælp af lodrette jordvarmeboringer og varmepumper,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Åvendingen 7 A 2700 Brønshøj BBR-nr.: 101-689603 Energikonsulent: Finn Albrechtsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Finn

Læs mere

Få større glæde af din gulvvarme. Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme

Få større glæde af din gulvvarme. Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme Få større glæde af din gulvvarme Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme Fjernvarme helt sikkert Sådan får du god økonomi i din gulvvarme Mange parcelhuse bliver i dag opført med gulvarme, da det

Læs mere

Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk

Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk Myter i energiplanlægningen Energibesparelser er den billigste måde at reducere udledningen af drivhusgasser på! Alle energibesparelser

Læs mere

fjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?

fjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer? Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 157 Offentligt Høring 29. januar 2009 i Folketinget om fjernvarmen i det fremtidige energisystem Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: Brannersvej 1A 2920 Charlottenlund BBR-nr.: 157-016962-001 Energikonsulent: Ejvind Endrup Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

VE park ved Varpelev. Acadresag 14/1269 - BirNie

VE park ved Varpelev. Acadresag 14/1269 - BirNie VE park ved Varpelev Acadresag 14/1269 - BirNie Resumé Stevns Kommune deltager i det regionale bioenergisamarbejde, Bioenergi Sjælland. Projektet styres af Energiklyngecenter Sjælland og har deltages af

Læs mere