Globaliseringens blinde vinkler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Globaliseringens blinde vinkler"

Transkript

1 Globaliseringens blinde vinkler DEN NY VERDEN 2007:2 Usynlighed 1

2 Peter Hansen Bag tonede ruder Returmigration blandt somalilændere Somalia har tiltrukket sig stor opmærksomhed i medierne gennem det sidste års tid. Islamiske domstole, krigsherrer, invaderende etiopiske tropper, kaos og elendighed i det krigshærgede land har været faste bestanddele i den danske og internationale nyhedsstrøm. De seneste begivenheder på Afrikas Horn må siges at have været ganske synlige i offentligheden. På tilsvarende vis har somaliere i Danmark tiltrukket sig stor opmærksomhed i debatten om den ofte problematiske eller manglende integration af flygtninge og indvandrere. Somaliere er suverænt den største afrikanske flygtningegruppe i Danmark og er tillige sværere at få i arbejde end andre flygtninge- og indvandrergrupper. Herudover bliver somaliere ofte beskrevet som den minoritetsgruppe i det danske samfund, der står længst fra det danske samfunds normer og værdier. Når medierne eksempelvis bringer indslag om sprogproblemer eller arbejdsløshed blandt flygtninge og indvandrere, er det ofte somaliere, som illustrerer eller visualiserer problematikken. Somaliere synliggør noget fremmedartet og problematisk i det danske samfund, og mange somaliere oplever at blive fremstillet som havende en mindreværdig kultur, der står i vejen for deres integration i det danske samfund. Den generelt negative og fordomsfulde repræsentation af somalierne i den danske og vestlige offentlighed står i skærende kontrast til de fleste somalieres selvopfattelse. De fleste somaliere er præcis lige så stolte af at være somaliere, som de fleste danskere er stolte af at være danske. Problemet for somaliere i Danmark og andre vestlige lande er ikke alene, at deres offentlige billede står i skærende kontrast til deres selvopfattelse, men også at det er næsten umuligt for dem at påvirke dette offentlige billede. På trods af den store synlighed i offentligheden er der kun ganske få danskere, som rent faktisk kender somaliere. Somaliere er måske nok ret synlige som gruppe, men som individer lever de ofte en skyggetilværelse uden kontakt til etniske danskere. Det paradoksale er altså, at hvor somaliere er ganske synlige som en distinkt gruppe af flygtninge og indvandrere, er de nærmest usynlige som individer med helt personlige og individuelle karaktertræk og livsforløb. I denne artikel argumenterer jeg for, at tilbagevenden til Somaliland kan ses som en strategi, hvori- DEN NY VERDEN 2007:2 Bag tonede ruder 83

3 DEN NY VERDEN 2007:2 Peter Hansen 84 gennem returmigranter synliggøres som individer og som tilhørende en speciel gruppe af somalilændere, der har noget positivt at tilbyde det somalilandske samfund. Returmigration til Somaliland Siden slutningen af 90erne er flere og flere somaliske flygtninge vendt tilbage til Somaliland. Til forskel fra resten af det øvrige Somalia, er der ganske fredeligt og stabilt i det tidligere engelske protektorat, som i 1991 erklærede dets selvstændighed fra et Somalia, som på det tidspunkt var ved at falde endegyldigt fra hinanden. Inden for de sidste ti år har Somaliland gennemgået en bemærkelsesværdig demokratiseringsproces med afholdelse af lokal-, præsident- og parlamentsvalg, men er til trods herfor endnu ikke anerkendt af det internationale samfund. Den manglende anerkendelse og synlighed som suveræn nationalstat afholder dog ikke somaliere bosiddende i Vesten fra at vende tilbage til Somaliland og fra at investere og på andre måder engagere sig inden for deres hjemlands grænser. Tilbagevenden er imidlertid sjældent permanent, idet hensynet til børn, uddannelse, sundhed og mangelen på fast arbejde ofte fordrer fortsat mobilitet mellem Somaliland, Danmark og andre vestlige lande. Den typiske returmigrant tager først til Somaliland efter erhvervelsen af et vestligt pas og kun i relativt korte perioder. Når tilbagevenden finder sted, er det typisk for at arbejde for det internationale samfund på tidsbegrænsede kontrakter, for at investere i Somalilands private sektor eller for at bygge et hus. Herudover er der naturligvis også mange, som blot tager til Somaliland for at holde ferie og for i korte perioder at gense hjemlandet og familien. Livet i Somaliland adskiller sig i høj grad fra livet i Vesten. I Somaliland er personer med forbindelser til og erfaringer fra Vesten synlige og ses generelt som repræsentanter for noget positiv og ressourcestærkt. I de lokales øjne fremstår Vesten som umådeligt rigt og som et sted, de fleste drømmer om engang at komme til. Når somaliere fra Vesten kommer til Somaliland, synliggør de sig på en sådan måde, at deres erfaringer fra og forbindelser til Vesten og dens rigdomme fremhæves. Til forskel fra livet i Vesten repræsenterer de noget positivt og lokalbefolkningen genkender og forbinder unikke og personlige historier og livsforløb med den enkelte returmigrant fra at leve i skyggen træder returmigranter i høj grad frem i solen, når de begiver sig til Somaliland. Syv soveværelser i Hargeisa En af de returmigranter, som jeg har fulgt, Mohammed, bor både i London og Hargeisa, hovedstaden i Somaliland. Jeg mødte ham begge steder og oplevede derved de radikalt forskellige liv, han og mange andre

4 i lignende situationer lever. Mohammed er omkring fyrre år gammel, har to børn og en kone i London. Han er født i Mogadishu, hvor han tilbragte sin ungdom og fi k sin uddannelse. I 1991 nåede borgerkrigen til Mogadishu, og han flygtede til Italien og videre til London, hvor han siden mødte sin kone. Mohammed har aldrig før været i Hargeisa, men det er byen, hvor hans klan er hjemhørende, og hvor han derfor har mulighed for at være. Et af resultaterne af borgerkrigen i Somalia har været, at folk er taget til de områder, hvor deres klaner kommer fra, og hvor de derfor har kunnet finde en vis sikkerhed. Mogadishu ligger i en anden klans område, hvilket gør det umuligt for Mohammed at vende tilbage til Mogadishu Hargeisa og Somaliland er med andre ord det eneste sted i det tidligere Somalia, hvor han har en mulighed for at investere og skabe en fremtid for sig selv og sin familie. I Hargeisa ejer Mohammed en restaurant, hvor han serverer grillstegt kylling, burgere, pommes fritter og andre former for vestligt inspireret mad, som står i skærende kontrast til den traditionelle somaliske menu bestående af pasta, ris, gede- og kamelkød. Der er mange andre som Mohammed, der kommer fra Vesten, og som har investeret i restauranter i Hargeisa. Typisk serverer de mad og drikke, som på en eller anden måde kan forbindes med Vesten, og som dermed appellerer til et ungt publikum, der drømmer om at komme til Europa eller Nordamerika. Mohammed har også investeret i noget jord uden for Hargeisa, hvor han dyrker de grøntsager, som han bruger i restauranten. På landbruget har han ansat to medhjælpere, som tager sig af arbejdet med at vande og passe salaten, tomaterne og vandmelonerne. Når Mohammed kører mellem restauranten og sin farm uden for Hargeisa, kører han i en hvid Toyota Land Cruiser, som han har importeret fra Dubai, og som gør ham let genkendelig i trafi kken i Hargeisa. Hans hvide firehjulstrækker med alskens finesser og ekstraudstyr er den eneste af sin slags i Somaliland, og folk kan derfor ganske let følge med i hans gøren og laden. Folk kender ham og hilser ofte, når han kører rundt i byen. Han stopper og får sig en sludder, dytter og hilser, og en tur med ham i hans Land Cruiser handler ikke alene om at komme fra ét sted til et andet, men også om at vise sig frem, og kan derfor godt tage lang tid. Mohammed er tydeligvis en person, som folk ser op til, og som de kommer til, hvis de har brug for et arbejde eller for at låne penge. På trods af at Mohammed ikke er født og opvokset i Hargeisa, ved folk udmærket godt, hvem han er. Som alle andre er han en del af en klan, og der holdes godt øje med hvem, der er hvem, og hvor de enkelte klanmedlemmer befinder sig, og hvad de laver. Hvis Mohammed møder for ham ukendte personer, behøver han blot fortælle lidt om sin far, farfar, onkler og fætre, før de nikker genkendende og indplacerer ham på deres sociale landkort. På den måde er Hargeisa som en dansk landsby, hvor folk også holder godt øje med hinanden, og hvor der bruges en del tid på sladder. Til forskel fra livet i Vesten oplever Mohammed, at folk ser ham som DEN NY VERDEN 2007:2 Bag tonede ruder 85

5 DEN NY VERDEN 2007:2 Peter Hansen ressourcestærk og som en person med sin helt egen historie og identitet. Ofte genkendes folk allerede, når de ankommer i lufthavnen i Hargeisa. Det kan eksempelvis være en af dragerne eller paskontrollørerne, som kan genkende et navn og et ansigt, selvom vedkommende har været væk i mere end ti år. Den personlige genkendelighed og præcise indplacering i klanernes sociale univers er en forudsætning for, at Mohammed og andre returmigranter kan investere og drive deres forretninger. Når der eksempelvis skal indgås forretningsaftaler, yder klanen den økonomiske og fysiske sikkerhed, og hvis en aftale brydes, og der opstår en konflikt, er det ikke udelukkende den enkeltes problem, men et anliggende for hele klanen. Mohammed regner med, at hans kone og to børn også kommer til Hargeisa. Bl.a. derfor har han bygget en imponerende villa med syv soveværelser, to badeværelser og en swimmingpool. Han har selv tegnet huset, som er udstyret med alskens moderne faciliteter importeret fra Dubai og har kostet ham over kr. Huset er placeret i det område af Hargeisa, hvor medlemmer af hans specifi kke sub-klan bor. Det somaliske klansystem er som et vidt forgrenet slægtskabstræ, hvor de forskellige grene eller sub-klaner hører hjemme i specifi kke kvarterer af byen. Godt nok bor han i klanens område, men han bor ikke sammen med sin umiddelbare familie, som han synes kan være anstrengende at være sammen med. Hargeisa og andre større byer i Somaliland oplever i øjeblikket et byggeboom. Rige somaliere fra Vesten bygger - som Mohammed -villaer i flere etager, farvestrålende kulører og futuristiske former. Visse steder ligner Hargeisa en kæmpe byggeplads. Nye kvarterer med navne som Berlin, Norway Corner, Half London og New York er skudt op inden for de sidste par år og illustrerer tydeligt den store betydning, somaliere bosat i Vesten har i dagens Somaliland. Ud over at være praktiske og ganske behagelige at bo i er husene også et medium, hvorigennem succes, rigdom og adgang til Vesten kommunikeres. Husenes arkitektur og symbolik er ikke til at tage fejl af de knytter ofte ejerne af husene direkte til Vesten og dens materielle goder. Eksempelvis er der mange som placerer en imiteret og udelukkende dekorativ parabolantenne på toppen af taget. Antennen er typisk lavet af gamle malerbøtter eller andet metalaffald, og tjener udelukkende det symbolske formål at kommunikere til omverdenen, at ejerne af huset er forbundet til Vesten og dens strømme af penge og information. Ud over sten, som der findes rigeligt af i Somaliland, er alle andre materialer, som bruges til at opføre husene, importeret. I gamle dage var der en cementfabrik i det nuværende Somaliland, men på grund af krigens ødelæggelser importeres cement nu fra Indonesien. Træ, metal, vinduer, aluminium, maling, elektriske installationer, ledninger, wc-kummer, håndvaske, rør, og hvad der ellers bruges til at bygge et hus, kommer også udefra. 86 At bygge et hus af importerede materialer viser, at man er placeret i globaliseringens øje og giver derfor stor status i dagens Somaliland. Husene

6 giver en stor grad af synlighed og adskiller returmigranter fra de lokale nomader, som traditionelt bor i hytter, der ikke syner meget i landskabet, og som udelukkende er konstrueret af materialer, der kan findes inden for landets grænser. Husene er ikke alene monumenter over den enkeltes adgang til Vestens ressourcer, men giver også status og indtægt til hele familien. I nogle tilfælde lejes husene ud og skaber dermed en økonomisk gevinst, som deles med familiemedlemmerne i Somaliland. At investere i et hus kan herigennem være en strategi for at leve op til de store forventninger, som de lokale har til familiemedlemmer bosat i Vesten. Den store synlighed og de eksplicitte referencer til Vesten signalerer ikke alene materiel rigdom, men også en familiaritet med Vestlige værdier og placerer dermed returmigranter som centrale aktører i landets fortsatte økonomiske og politiske udvikling. Et nummer i rækken Når Muhammed ikke er i Somaliland, bor han i et anonymt rækkehus i en forstad til London. Huset skiller sig på ingen måde ud, men er blot et nummer i en nærmest uendelig række af fuldstændig ens huse. Huset er ikke hans, men er stillet til rådighed for ham og hans familie af de sociale myndigheder, og det har tre værelser, et toilet og et køkken. Han bor der sammen med sin kone, deres to børn og hans bedstemor. Rækkehuset er langt fra hans villa i Hargeisa når han savner huset i Somaliland, sætter han en video med huset i maskinen og drømmer sig tilbage. Den første gang jeg besøgte Muhammed i London, forklarede jeg ham, hvor benovet jeg var over at gå rundt i en by med så mange imponerende bygninger og mindesmærker. Han havde det på samme måde og fortalte, at London fi k ham til at føle sig meget lille og nærmest usynlig som om husene og de evige referencer til imperiets storhed tyngede ham,og fi k ham til at føle sig udenfor. Til forskel fra Hargeisa, hvor Muhammed kører rundt i sin egen Land Cruiser, benytter han sig i London af det offentlige transportsystem. En dag da vi var på vej til bussen, gik vi forbi en parkeret sportsvogn, og jeg udbrød, at det var en fantastisk bil hvem der blot havde sådan en! Muhammed slog blot ud med armene og svarede, at der ikke var nogen pointe i at køre rundt i sådan en bil, når der alligevel ikke var nogen, der kendte ham. For Muhammed er der ingen pointe i at køre rundt i en dyr bil, hvis der ikke er nogen, der ved, at det lige netop er ham, der sidder bag rattet. For Muhammed og mange andre somaliske mænd handler synlighed i høj grad om personligt kendskab og sociale relationer uden personlige relationer bliver man i en vis forstand usynlig. For mange somaliere er klaner den vigtigste sociale markør, og mange mænd forbander livet i Vesten, fordi klanerne ikke længere er så vigtige, som de er i Somaliland. I Somaliland er klaner ikke alene en skabelon for social orden, men også en måde at skabe sikkerhed på, og de kan sammenlignes med et forsikringsselskab. I Vesten har klaner ikke længere den samme betydning, eftersom staten og det DEN NY VERDEN 2007:2 Bag tonede ruder 87

7 DEN NY VERDEN 2007:2 Peter Hansen 88 offentlige har overtaget ansvaret for den enkeltes forsørgelse. Klanernes mindskede betydning medfører, at mange somaliske mænd oplever, at deres identitet er truet det som i høj grad er med til at definere, hvem de er, slægtskabet, smuldrer stille og roligt mellem hænderne på dem. Som de fleste andre somaliske mænd har Mohammed en drøm om at blive til noget om at blive en som folk kender og ser op til. Mohammed mener ikke, at hans muligheder for at blive til noget i London, eller en hvilken som helst anden by i Vesten, er specielt store. Han oplever dagligt, at hans omgivelser møder ham med fordomme, fordi han er sort, muslim, flygtning og fra Afrika. Det er ikke fordi han møder åbenlys racisme, men derimod en skjult forskelsbehandling, som gør det vanskeligere for ham og andre indvandrere og flygtninge at bevæge sig op ad den sociale rangstige i det klasseinddelte britiske samfund. Somaliere med ambitioner om social mobilitet omtaler den skjulte forskelsbehandling på jobmarkedet som glasloftet, hvilket må siges at være en rammende betegnelse, der netop indfanger det fænomen, at det ikke er en åbenlys, men en skjult form for forskelsbehandling, der forhindrer somaliere i at nå samfundets top. Når returmigranter vender sig mod Somaliland, gør de det med forventningen om, at der ikke ligger nogle forhindringer i vejen for deres sociale og økonomiske avancement. De omtaler ofte Somaliland som et jomfrueligt land, hvor alting er muligt, hvis man har den rigtige idé og lidt startkapital. Når Mohammed vender tilbage til Somaliland, er det bl.a. fordi han mener, at han har større muligheder for at blive til noget for at tjene penge og indtage en respekteret og synlig position i samfundet. Mohammed føler, at lige meget hvad han præsterer i det britiske samfund, vil han altid fremstå som en sort flygtning fra Afrika. Han kan muligvis godt skabe sig en karriere, få råd til at købe sig en dyr bil og et fint hus, men folk vil aldrig være i stand til glemme deres fordomme og se, hvem han i virkeligheden er at han er medlem af den og den familie, og at han har den og den historie. Som andre somaliere, har Mohammed kun ganske få venner uden for det somaliske miljø og derfor svært ved at ændre folks fordomme. Når han eksempelvis tager bussen, er der ingen der spørger, hvem han er, eller hvad han laver, hvilket er langt fra det sociale liv, som udspiller sig i Hargeisa, hvor han er synlig, og hvor han taler med alle og enhver. I London ville det virke provokerende eller underligt, hvis han pludselig gav sig til at indlede en samtale i det offentlige rum, eller hvis han kiggede for længe på en af sine medpassagerer. I Hargeisa er det lige modsat ikke at indlede en samtale, at holde sig for sig selv og ikke at kigge en i øjnene kan blive opfattet som underligt, om ikke ligefrem provokerende. Somalisk blev først et skriftsprog i 1972, og somaliere er først og fremmest et oralt folk, hvor det at konversere, recitere digte, tale i forsamlinger og formulere sig formfuldendt i høj grad definerer, hvem man er, og er noget, der giver status og anerkendelse. De mundtlige traditioner har trange kår i London, hvor eksempelvis det offentlige rum er

8 indrettet på en sådan måde, at ethvert behov for personlig kommunikation er reduceret til et minimum, og hvor det skrevne har forrang over for det talte. Forskellen mellem Hargeisa og London handler dog ikke alene om kulturelle forskelle, men også om størrelsesforskelle. London er omkring 30 gange større end Hargeisa, hvilket naturligvis sætter rammerne for social interaktion. Hvor Hargeisa i høj grad er præget af en vis landsbymentalitet, og hvor det meste af dagen kan gå med at sladre om hinanden, er det umuligt at forsøge at indplacere samtlige Londons beboere på den sociale horisont, og byen er derfor alene pga. sin størrelse præget af anonymitet. Måske fordi somaliere lægger så stor vægt på synlighed og anerkendelse, opleves den urbane anonymitet fremmedgørende og som en trussel for ens identitet. I Vesten vender somaliere sig i høj grad mod hinanden i forsøget på at opnå anerkendelse og få bekræftet deres individuelle værd. Mange mænd engagerer sig i foreningsarbejde, mens andre blot hænger ud i det somaliske miljø eller bruger det meste af dage med at tygge khat med deres venner. Khat er en mildt stimulerende stedsegrøn plante, som somaliere har tygget i flere hundrede år. Bl.a. som en konsekvens af borgerkrigen er forbruget af khat eksploderet voldsomt, og i dag er der mange somaliske mænd både i hjemlandet og i Vesten, som tygger khat dagligt, hvilket var usædvanligt for blot tyve år siden. Somaliernes forbrug af khat har skaffet dem en vis negativ synlighed i de danske medier. Sammen med omskæring, som stadig i stort omfang praktiseres i hjemlandet, men som i øjeblikket undergår forandringer blandt somaliere i Vesten, fremstilles khat ofte som uforeneligt med vestlige samfund og værdier. Mohammed tygger ikke khat, men bruger en del af tiden i somaliske cafeer, på at lave forretninger med andre somaliere, og på at styre sin restaurant og farm i Somaliland. Næsten dagligt tager han turen fra rækkehuset til Wembley Station i London, som er et centrum for somaliske forretninger, restauranter og cafeer. Her ser han andre somaliere i øjnene, udveksler nyt fra hjemlandet, og lever på sin vis i et lille Somalia, hvor der gælder de samme regler for social interaktion som i hjemlandet. Der er dog ingen tvivl om, at det først er når han kommer til Somaliland, at han for alvor lyser op og føler, at han får den opmærksomhed og status, han fortjener. Synlighedens og usynlighedens balancegang Når Mohammed og andre som han vender tilbage til Somaliland, bygger huse og åbner restauranter, der bevidst synliggør dem som personer med erfaringer fra og relationer til Vestens rigdomme, er det ikke uden omkostninger. Synligheden har en pris, der oftest betales i amerikanske dollars. I et slægtskabsbaseret samfund som det somaliske, hvor familiemedlemmer i høj grad er afhængige af hinanden, mødes returmigranter med store forventninger fra en stadigt voksende skare af familiemedlemmer, når de ankommer til Somaliland. De store forventninger afholder DEN NY VERDEN 2007:2 Bag tonede ruder 89

9 DEN NY VERDEN 2007:2 Peter Hansen 90 mange somaliere bosat i Vesten fra overhovedet at besøge deres familie i hjemlandet. Det er ikke fordi de ikke kan betale billetten, men de har simpelthen ikke råd til at punge ud til de mange medlemmer af familien, hvis behov for penge til mad, uddannelse og medicin synes uendelige. Migration og flugt fra Somalia til Vesten er en bekostelig affære, der ofte er sponsoreret af familien, der ser migration som en måde, hvorpå de får adgang til Vestens rigdomme. Somaliere i Vesten lever derfor dagligt med den forpligtelse at skulle sende penge tilbage, for herigennem at indfri familiens forventninger og fuldende migrationens logik. Mange returmigranter finder det ekstremt frustrerende at blive mødt af familiemedlemmer, som de måske aldrig har mødt endsige hørt om, og som udelukkende er på udkig efter deres penge. De lokale ved godt, at returmigranter kan være lette ofre og omtaler dem derfor som vandmelonhjerter folk, som har lommerne fulde, og som har dårlig samvittighed over at leve et liv i sikkerhed i Vesten, mens deres familie lever i usikkerhed, og som derfor er bløde om hjertet og ikke evner at sige nej til forespørgsler om økonomisk hjælp. For lokalbefolkningen er det ganske let at genkende dem fra Vesten ikke alene deres huse, men også deres tøj, solbriller, mobiltelefoner og måde at gå og tale på, synliggør dem som personer med dollars på lommen. I Hargeisa er der mange lokale, hvis overlevelsesstrategi er at sidde på gadehjørnerne og vente som høge på familiemedlemmer fra Vesten, som de kan bede om penge. Mange returmigranter vælger at vende tilbage til Vesten, hvor de ikke mødes med de samme daglige forespørgsler om hjælp og derfor ikke føler sig udnyttet af folk, der udgiver sig for at være i familie med dem. Hvis returmigranter ikke skal bruge alle deres penge i løbet af et par dage, er det vigtigt for dem at gøre sig delvist utilgængelige for lokalbefolkningen det er med andre ord vigtigt at finde en balance mellem synlighed og usynlighed. Ikke at dele sin velstand med resten af familien strider mod somaliske værdier og migrationens logik, og mange har svært ved at afvise familien direkte, hvorfor de har fundet alternative og mere indirekte strategier, hvorigennem delvis usynlighed og anonymitet opnås. En almindeligt brugt strategi for at opnå delvis usynlighed er at købe en bil, som til forskel fra Mohammeds Land Cruiser sikrer en vis anonymitet. Den mest populære bil i Hargeisa er en hvid Toyota Mark II, som kan erhverves for omkring to tusind dollars. Mange returmigranter vælger bevidst at købe sådan en bil, så de let kan forsvinde i mængden. De udstyrer den desuden ofte med tonede ruder, så de kan bevæge sig ubemærket rundt i Hargeisas gader. En anden strategi er at gøre sig fysisk utilgængelig. Når returmigranter bygger deres ganske synlige villaer, bygger de også altid en mur rundt omkring huset. Muren er rent faktisk altid det første, der bygges, og den tjener ikke alene det formål at værne mod tyveri, men også at holde uvedkommende udenfor og derigennem skærme returmigranten fra mødet med slægtningene. Som næsten alle andre returmigranter har Mohammed ansat en af sine uendeligt mange fætre til at holde vagt ved porten. Vagtens primære opgave er ikke så meget

10 at beskytte Mohammed mod overfald og tyveri, som at sidde ved porten og lukke folk ind og ud. Mohammed har forklaret vagten, at han kun skal lukke navngivne medlemmer af familien ind, og at han skal sige til alle andre, at Mohammed ikke er hjemme, eller at han sover. Herigennem opnår han en vis usynlighed og undgår den personlige konfrontation, hvor han ville have svært ved at forklare, hvorfor han ikke vil dele penge ud til familien. Etiopiske vagter er i høj kurs blandt returmigranter, eftersom de står fuldstændig uden for klansystemet og derfor har lettere ved at afvise slægtninge ved porten. Nogle gange tages et nej ikke for gode varer, og mange oplever, at slægtninge tilbringer natten uden for muren, hvor de venter på, at ejeren skal vise sig den efterfølgende dag. Husene, murene og vagterne viser, at returmigranter både ønsker en vis grad af synlighed, men også at de søger anonymitet og at bibeholde deres individualitet. Hvis returmigranter holder porten alt for lukket og afslår ethvert ønske om hjælp, overskrider de nogle uskrevne kulturelle grænser og kan risikere at blive hængt ud for at være egoister og for at have været for længe i Vesten. Konklusion I Vesten hives somaliere ofte frem som eksemplet på den problematiske eller fejlslagne integration af flygtninge og indvandrere. Mange somaliere oplever herigennem at blive udhængt og synliggjort som mærkelige og uforenelige med danske værdier og det danske samfund. På trods af den store negative synlighed i den danske integrationsdebat lever de fleste somaliere i praksis en slags skyggetilværelse uden kontakt til danskere, og uden at omverden genkender dem som individer med helt unikke livsforløb. Returmigration til Somaliland kan anskues som en strategi for opnåelse af en bestemt form for synlighed, der er indlejret i social genkendelighed. I Somaliland ses tilbagevendte fra Vesten som noget generelt positivt. Efter borgerkrigens afslutning, står landet over for et kæmpe genopbygningsarbejde, og folk fra Vesten har både pengene og uddannelserne til at kunne spille en afgørende rolle i denne proces. Derfor skaber returmigranter eksplicit en synlighed, der forbinder dem til Vestens strømme af viden og penge. De bygger huse af importerede materialer, sætter imiterede parabolantenner på deres tage og spiser burgere og pommes fritter med kniv og gaffel. Returmigranter genkendes også som individer med helt unikke historier og karakteristika, der ofte er direkte knyttet til somaliernes slægtskabsbaserede samfundsstruktur. Synlighed handler derfor i høj grad om social genkendelighed, hvor man synliggøres som medlem af bestemte social fællesskaber og relationer, og hvor anerkendelse af den enkelte eksplicit er knyttet til det klanbaserede kollektiv. DEN NY VERDEN 2007:2 Bag tonede ruder Returmigration fra Vesten kan være en dyr affære og fordrer visse strategier for delvis usynlighed. Når returmigranter ansætter vagter til at lukke 91

11 DEN NY VERDEN 2007:2 Peter Hansen 92 folk ind og ud af deres imponerende villaer, og når de kører rundt i biler bag tonede ruder, er det strategier, hvorigennem de forsøger at kontrollere i hvilke situationer og på hvilke måder, de ønsker synlighed. I et slægtskabsbaseret samfund som det somaliske, hvor folk er afhængige af hinanden, er det en helt nødvendig strategi at søge at begrænse det sociale netværk, hvis ikke alle pengene skal bruges på familien. Den opnåede kontrol med balancen mellem synlighed og usynlighed illustrerer, hvordan visse somaliere i Vesten er i stand til at indfri drømme om rigdom og anerkendelse i Somaliland. Det er dog ikke alle somaliere i Vesten, der søger synligheden i Somaliland. Mange somaliske kvinder oplever storbyens anonymitet befriende, og kunne aldrig drømme om at tage tilbage til Hargeisa, hvor de ville være meget synlige, genstand for sladder og underlagt konservative kønsroller. Synlighed giver ikke alene status og anerkendelse, men fører også for mange kvinder til en stor grad af social kontrol. Returmigranter er desuden ofte folk, der på trods af stigmatisering og manglende anerkendelse har oplevet en vis form for succes eller integration i Vesten. At vende tilbage til Somaliland er en bekostelig affære, og opsparing og sociale netværker oparbejdet i Vesten er nødvendige, når tilbagevenden finder sted. I den forstand er returmigranter ofte personer, som i en vis forstand fremstår som migrationssucceser og som har opnået en vis synlighed i Vesten. Tilbagevenden finder derfor typisk kun sted, hvis man har noget at vise frem og tilbyde det somalilandske samfund. Litteratur Peter Hansen er ph.d. og projektforsker ved DIIS Hansen, Peter Revolving returnees. Meanings and practices of transnational return among Somalilanders. Copenhagen: Department of Anthropology, University of Copenhagen. Kleist, Nauja Spaces of recognition. An analysis of Somali-Danish associational engagement and diasporic mobilization. Department of Sociology, University of Copenhagen. Lindley, Anna Migrant remittances in the context of crisis in Somali society. A case study of Hargeisa. London: Overseas Development Institute. reliefweb.int/library/documents/2006/odi-hpg-som-30apr.pdf, WSP, Wartorn Societies Programme Rebuilding Somaliland. Issues and possibilities. Lawrenceville, NJ: Red Sea Press & WSP International.

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Kun den fattige ved hvad kærlighed er.

Kun den fattige ved hvad kærlighed er. Kun den fattige ved hvad kærlighed er. Prædiken til den 29. juni (som i kirkens kalenderår hedder 2. trinitatis) 2012 i Havdrup Kirke Salmer: 752,604,685,681,367 Prædikenteksten er taget fra Lukasevangeliet

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder København S, 10. juni 2015 Kære menigheder Morten Kofoed Programme Coordinator Baptist Union of Denmark Cell: +45 3011 2904 E-mail: morten@baptistkirken.dk Mange tak for jeres bidrag til Burundis Baptistkirke

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

[- Nyt fra Februar 2014]

[- Nyt fra Februar 2014] [- Nyt fra Februar 2014] Af Mette Alex Bjergbæk Klausen, udsendt af Mission Afrika [NB. Alle kan tilmelde sig vores åbne nyhedsbrev Dagbog fra Sierra Leone. Nyhedsbrevet bliver sendt ud én gang om måneden

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

Motivation. Indledning. Alt er muligt

Motivation. Indledning. Alt er muligt Motivation Indledning Alt er muligt Motivation er en flyvsk størrelse. Nogle gange kan den få hjertet til at banke og blodet til at bruse. Den kan holde dig søvnløs om natten og giver dig lysten til planlægge

Læs mere

Interview med LCK s videpræsident

Interview med LCK s videpræsident Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Pas cu pas,- et skridt ad gangen.

Pas cu pas,- et skridt ad gangen. Pas cu pas,- et skridt ad gangen. Udlandspraktik er en fantastisk måde at opleve et andet land. Man møder landets kultur, normer og historie på en helt anden måde, og man oplever det hele på tæt hold Derudover

Læs mere

SUDAN. En krig, en fred en ny. Tobias Havmand. mulighed. Danmark. Nødhjælp og udvikling

SUDAN. En krig, en fred en ny. Tobias Havmand. mulighed. Danmark. Nødhjælp og udvikling SUDAN En krig, en fred en ny Tobias Havmand mulighed II Nødhjælp og udvikling Danmark SUDAN En krig, en fred en ny mulighed II Nødhjælp og udvikling Danmark SUDAN En krig, en fred en ny mulighed II Forfatter:

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Skab et rent hjerte i mig, Gud, giv mig på ny en fast ånd! Sl 51,12

Skab et rent hjerte i mig, Gud, giv mig på ny en fast ånd! Sl 51,12 Skab et rent hjerte i mig, Gud, giv mig på ny en fast ånd! Sl 51,12 Caitlin ville komme til at savne sin storesøster, når Molly skulle på universitetet. Virkelig. Det ville hun. (Men hold fast, hvor tog

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Street Art på Vesterbro

Street Art på Vesterbro Street Art på Vesterbro! Byens Netværk 05.05.11 Tekst og foto: Stine Vejen Eriksen På Vesterbro gemmer der sig overalt skjulte visuelle skatte. Disse skatte består i gadekunst, også kendt som Street Art,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

European Disability Forum 1997-2007: Ti års kamp for rettigheder for mennesker med handicap

European Disability Forum 1997-2007: Ti års kamp for rettigheder for mennesker med handicap European Disability Forum 1997-2007: Ti års kamp for rettigheder for mennesker med handicap Et historisk tilbageblik på diskrimination af mennesker med handicap I 1997 stiftede europæiske og nationale

Læs mere

En ny tilflytter. benene eller blive underholdt af de mange festlige aktiviteter. Midlertidigt byrum

En ny tilflytter. benene eller blive underholdt af de mange festlige aktiviteter. Midlertidigt byrum Nomaden Nomaden er flyttet til den smalle gade i den lille købstad. På den 400 meter lange kulturvej har Nomaden slået sig ned i mellem to byhuse det gule og det røde. Det er i forbindelse med det store

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer?

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? ANALYSE November 2010 Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? Mehmet Ümit Necef Hvordan skal man f.eks. som forælder, som beboer eller blot som privat individ agere i forhold til de

Læs mere

Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed?

Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed? Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed? Jeg er pæredansk. Jeg snakker altid pænt til og om andre. Jeg smiler og siger i lige måde, når nogle ønsker mig en god dag, uanset hvilken etnisk baggrund

Læs mere

I denne pjece præsenteres de væsentligste resultater fra en undersøgelse af brug af og holdninger til khat blandt personer

I denne pjece præsenteres de væsentligste resultater fra en undersøgelse af brug af og holdninger til khat blandt personer I denne pjece præsenteres de væsentligste resultater fra en undersøgelse af brug af og holdninger til khat blandt personer med somalisk baggrund i Danmark. Der har deltaget 848 personer i undersøgelsen.

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

Mind Your Own Business Prisen

Mind Your Own Business Prisen Icebreakers Denne pris går til en virksomhed, som dommerkomiteen særligt ønsker at rose for dens måde at organisere sig på og for virksomhedens fokus på medarbejderudvikling. Virksomheden har etableret

Læs mere

På mission med danske Egon Falk i Tanzania. 3. december, 49, 2015 Ugeavisen, Udfordringen

På mission med danske Egon Falk i Tanzania. 3. december, 49, 2015 Ugeavisen, Udfordringen På mission med danske Egon Falk i Tanzania 3. december, 49, 2015 Ugeavisen, Udfordringen Egon Falk er den eneste prædikant i Tanzania, der holder sine kampagner i landområderne, hvor ca. 70 procent af

Læs mere

Flot ydre og indre skønhed

Flot ydre og indre skønhed Flot ydre og indre skønhed Det første man lægger mærke til når man kører op ad alléen til Sydvestjyllands efterskole er den flotte hovedgård der lægger op til skolen. En smuk bygning med rustik murstensbelægning

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Internet til landsbyer i Afrika uden elforsyning, har vist sig bæredygtigt og populært. Det skal skabe bedre uddannelse, bedre sundhed og økonomisk

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Botilbud til voksne med særlige behov

Botilbud til voksne med særlige behov Kollegiet Axeltorv Lejligheder og kollegieværelser for voksne udviklingshæmmede og sent udviklede med pædagogisk støtte, vejledning og beskæftigelse. I henhold til lov om social service 85 Adresse Kollegiet

Læs mere

Rejsebrev - Thomas Damgaard Petersen

Rejsebrev - Thomas Damgaard Petersen Rejsebrev - Thomas Damgaard Petersen Sydafrika, Cape Town 1. februar 31. juli 2014 Institution: Beth Uriel, House of Light. Praktikken/Pædagogikken Det har været en spændende praktikperiode, der har været

Læs mere

9 grundantagelser for anerkendende ledelse

9 grundantagelser for anerkendende ledelse 9 grundantagelser for anerkendende ledelse 17.02.12 Anerkendelse og udforskning er centrale begreber i den anerkendende ledelsesstil men de er ikke alt. Anerkendende ledelse tager afsæt i nogle antagelser;

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS s. 12 _ MAGASIN BENSPÆND _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ budget BUDGET i byggeriet INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS Der er en tendens til, at man

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Jeppe Hein 2.0. Jeppe Hein. fakta H

Jeppe Hein 2.0. Jeppe Hein. fakta H Jeppe Hein 2.0 Vendepunkt. Et af dansk nutidskunsts største navne er ved at restaurere sig selv. Den nye udgave af Jeppe Hein bruger sin tid nidkært og vil arbejde mere sammen med andre kunstnere for at

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

22 ADVOKATEN 08/12 NEW YORK

22 ADVOKATEN 08/12 NEW YORK SERIE NEW YORK Advokat i udlandet FARVEL, DANMARK Det kræver sin kvinde eller mand at slå igennem som advokat i udlandet. Ikke bare skal de juridiske kompetencer være på plads. Den juridiske viden skal

Læs mere

Identitet og digital kommunikation

Identitet og digital kommunikation Identitet og digital kommunikation Vi lever i et internetomsluttet samfund, hvor vi hele tiden er online og tilgængelige. Mængden af smartphones på perronerne og restauranterne stiger støt, som årene går,

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Eventyr Mål Niveau Varighed Kilde Tværfaglige links Målsætning: Anbefalet fremgangsmåde: Ekstra aktiviteter:

Eventyr Mål Niveau Varighed Kilde Tværfaglige links Målsætning: Anbefalet fremgangsmåde: Ekstra aktiviteter: Eventyr Mål: At arbejde interkulturelt ved at benytte eventyr fra forskellige dele af verden som emne, for at opnå målene; at styrke den multikulturelle og flersprogede kompetence. Niveau: 3.- 6. klasse

Læs mere

WELCOME TO DAM_MARK KAN VI TEGNE ET NYT LAND? _71232 1

WELCOME TO DAM_MARK KAN VI TEGNE ET NYT LAND? _71232 1 WELCOME TO DAM_MARK KAN VI TEGNE ET NYT LAND? 1 MANIFEST Det moderne Babelstårn Utopien undersøger grænserne for hvad vi kan forestille os, og alt for ofte udstiller den i samme åndedrag begrænsningerne

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

1. Skulpturen som medie. 2. Cronhammar og skulpturer

1. Skulpturen som medie. 2. Cronhammar og skulpturer 1. Skulpturen som medie Kunst kan være mange forskellige ting både noget du møder i skolen, hjemme hos dig selv måske, ude i byen eller på et museum. Kender I nogle former for kunst? Kunst kan for eksempel

Læs mere

Mange USB-stiks er udstyret med en lille datadiode, som lyser når der hentes eller

Mange USB-stiks er udstyret med en lille datadiode, som lyser når der hentes eller USB-stiks bliver stadig brugt rigtig meget, og da man nu engang imellem kan få et 64gb USB stik til 249 kr i f.eks. Aldi, så er USB-stikket stadig det oplagte transportable medie, da det er lille og modsat

Læs mere

Fodbolden. indvandrere

Fodbolden. indvandrere Fodbolden indvandrere Fodbolden indvandrere 4 Formand for Den Østlige Forening i Aalborg Øst, Salah Touska (tv) og fodboldtræner, kampfordeler og alt muligt andet i fodboldklubben, Mohamed Agha. Ildsjæl

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Unge under 16 må ikke købe øl og vin det gælder altså 8. klasse og de fleste 9. klasses elever

Unge under 16 må ikke købe øl og vin det gælder altså 8. klasse og de fleste 9. klasses elever Alkohol, tobak, stoffer Fakta om problemet Unge, der starter tidligt med at drikke, har relativt flere konflikter med venner og forældre, involveres i flere slagsmål, kommer ud for uønsket og usikker sex

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Sådan takles frygt og bekymringer

Sådan takles frygt og bekymringer Sådan takles frygt og bekymringer Frygt og bekymringer for reelle farer er med til at sikre vores overlevelse. Men ofte kommer det, vi frygter slet ikke til at ske, og så har bekymringerne været helt unødig

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

BILFERIERAPPORT 2015

BILFERIERAPPORT 2015 BILFERIERAPPORT 2015 EN FERIEFORM, SOM LIGGER HJERTET NÆR BILFERIE 2015. 4 KÆRLIGHED PÅ VEJEN. 8 AT REJSE MED FAMILIEN. 10 PÅ VEJEN. 12 FREMTIDEN. 14 Stena Line har lige siden begyndelsen lokket bilrejsende

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

DETTE ER FREM- TIDENS CHICAGO

DETTE ER FREM- TIDENS CHICAGO DETTE ER FREM- TIDENS CHICAGO Den engang så stolte og stor slåede by ved bredden af Lake Michigan er gået i forfald, ligesom alle dens berømte vartegn Sears Tower, Pariser hjulet ved Navy Pier, højbanetogene

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Et menneskeligt hus. Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum.

Et menneskeligt hus. Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum. Et menneskeligt hus Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum. n Af Marie Leth Rasmussen n Fotos: Adam Mørk Midt imellem Nørrebros karrébygninger, tæt på Rigshospitalets

Læs mere

DEMOKRATI I FAMILIEN af Claus Flygare

DEMOKRATI I FAMILIEN af Claus Flygare af Claus Flygare DATS Landsforeningen for Dramatisk Virksomhed Nygade 15 6300 Gråsten Telefon: 7465 1103 Telefax: 7465 2093 www.dats.dk dats@dats.dk Udgivet af DATS Landsforeningen for Dramatisk Virksomhed

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

BESTYRELSENS BERETNING HØJER LOKALRÅD

BESTYRELSENS BERETNING HØJER LOKALRÅD BESTYRELSENS BERETNING HØJER LOKALRÅD den 05. november 2014. Endnu et år er gået og som jeg indledte beretningen med sidste år, så er Højer Lokalråd efterhånden blevet en helt naturlig ting, hvor det kan

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,

Læs mere