fokus på DIN konkurrenceevne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "fokus på DIN konkurrenceevne"

Transkript

1 DLBR Slagtekalve Nyhedsbrev nr. 3 Marts 2014 Business Check Slagtekalve fokus på DIN konkurrenceevne Sæt fokus på økonomien i din produktion med Business Check Slagtekalve og sammenlign den med andre enkeltbedrifter. Af Jacob Krog, VFL Kvæg Business Check Slagtekalve giver dig mulighed for at sætte fokus på din økonomi i kalveproduktionen, og for at sammenligne produktionen med andre enkeltbedrifter. I Business Check er alle indtægter og omkostninger, der vedrører kalveproduktionen, samlet og der regnes helt til bundlinjen. Driftsgrensanalysen fordeler indtægter og omkostninger mellem driftsgrenene på bedriften. På en slagtekalveejendom vil opdelingen ofte ske mellem slagtekalve og korn/salgsafgrøder. De producenter, der anvender grovfoder til slagtekalvene, kan lave en opdeling mellem slagtekalve, grovfoder og korn/salgsafgrøder. Formålet med denne opdeling er at sætte fokus på driftsgrenene hver for sig. Opdelingen på dækningsbidragsniveau kræver, at hjemmeavlet foder er opgjort som en intern omsætning, og at der dermed er styr på såvel udbytte som opfodret mængde. Fordelingen af kapacitetsomkostninger såsom energi, vedligehold og arbejdsløn giver mulighed for at vurdere, om disse omkostninger er høje eller lave pr. produceret slagtekalv og pr. ha uanset om de bedrifter, man sammenligner sig med, har samme forhold mellem slagtekalve og jordtilliggende som din ejendom. Restbeløb pr. kalv Restbeløbet pr. kalv pr. dag er et af de helt centrale nøgletal, når økonomien i slagtekalveproduktionen gøres op både på årsbasis og ved kvartalsmæssige opgørelser i produktionskontrollen. En væsentlig del af forskellen i de opnåede økonomiske resultater kan forklares med variationer i det opnåede restbeløb. Den resterende del af forskellen findes i kapacitetsog kapitalomkostninger. I driftsgrensanalysen fordeles disse mellem driftsgrenene, og det bliver dermed muligt at opgøre kravet til restbeløb. Dermed bliver det lettere at sætte det opnåede restbeløb i perspektiv, når man løbende vurderer økonomien i produktionskontrollen. Få din Driftsgrensanalyse med i Business Check-hæftet Driftsgrensanalysen, der er grundlaget for Business Check, er en integreret del af årsrapporten i Ø90, så hvis du vil være sikker på at få din driftsgrensanalyse med i Business Check-hæftet, skal du tage kontakt til din økonomikonsulent, der vil være behjælpelig med at udarbejde og indberette analysen. Deadline for at være med i hæftet er d. 15. maj Yderligere spørgsmål vedrørende Business Check Slagtekalve kan rettes til Jacob Krog,

2 Benchmarking for slagtekalveproducenter i At kunne sit landmands-håndværk betyder mere end at være en god købmand. Når foderpriserne er høje, betyder god sundhed rigtigt meget for økonomien. Det viser en sammenligning af produktionsresultaterne for Steen Hansen, DLBR Slagtekalve. Tabel 3 Sammenhæng mellem foderpris og tilvækst, form, slagtepris og restbeløb i 2013 Foderpris kr/fe Fodereffektivitet FE/kg tilvækst FE/kg tilvækst Foderpris Foderforbrug Tilvækst Slg pris Restbeløb kr/kalv g/dag Kr/kg slg Laveste 1/3-del 1,84 4, ,11 4,90 Mellemste 1/3-del 2,12 4, ,59 4,07 Højeste 1/3-del 2,34 4, ,63 3,15 Kr/årskalv/ dag 2013 har været et år præget af meget stor forskel på især foderpriser. Nogle har købt ind til meget dyre priser, mens andre har fået lidt mere moderate priser på foder. Det er dog ikke sådan, at dem med de laveste priser har haft det bedste resultat det har de, hvor håndværket har været i orden gennem hele perioden. Det ser ud til at betyde mere at I er gode til at passe kalve, end at I er gode til at handle foder hjem til 10 øre mindre pr. FE. Sunde kalve og et højt pasningsniveau betaler sig Tabel 1: Det vi kan se er, at dem med den laveste dødelighed, 3,4 % i gennemsnit, også har haft den højeste tilvækst på g, og det et er dem, der har haft det største restbeløb pr. foderdag/årskalv (4,86 kr.). Det er samtidig dem der har indsat de tungeste kalve, 70 kg, og derved også har haft den laveste dyrlægeregning på 87 kr. pr. indsat kalv. Besætninger med den laveste dødelighed har også haft færrest foderdage pr. produceret kalv dage i gennemsnit mod de resterende Ind vægt med gennemsnitligt 277 foderdage. De ekstra foderdage forårsaget af dårlig trivsel og tilvækst, vil altså få foderomkostningerne til at stige meget hurtigt. Dårlig trivsel betyder altså rigtig meget, når foderet er dyrt. Hvis man kigger lidt nærmere på dyrlægeomkostninger, så er der en variation fra den laveste tredjedel på 65 kr. pr indsat til den højeste tredjedel på 141 kr. pr. indsat kalv. De, der bruger mindst på dyrlægen, har en tendens til et lidt højere restbeløb, et lidt bedre foderforbrug, en lidt højere tilvækst, og så har indsættelsesvægten været lidt højere. Større kalve er altså generelt noget stærkere. Vi kan derfor endnu en gang kun opfordre til, at I ikke sætter kalve ind under 50 kg, for ad den vej at prøve på at reducere både medicin- og foderomkostningerne. Betydningen af en høj slagtevægt Tabel 2: Det tallene også viser er, at hvis man kan holde sine kalve i gang med en høj tilvækst - også i slutfedningsperioden - kan det fint lade sig gøre at tjene ekstra penge på at lave dem store. Tendensen er en noget højere klassificering, Tabel 1 Sammenhæng mellem dødelighed og indgangsvægt, tilvækst, dyrlægeomkostninger og restbeløb i 2013 Tilvækst Foderdage Dyrlægeomk. kr/indsat kalv Kalvedødelighed Dødelighed Restbeløb % af indsatte Kr/årskalv/ Kg g/dag dage dag Laveste 1/3-del 3, ,86 Mellemste 1/3-del 5, ,75 Højeste 1/3-del 12, ,51 Tabel 2 Sammenhæng mellem slagtevægt og tilvækst, form, foderforbrug, slagtepris og restbeløb i 2013 Slagtevægt Slagtevægt Tilvækst Form Kg lev. g/dag EUROP Fodereffektivitet Slg pris Restbeløb Kr/kg slg Mindste 1/3-del ,64 4,52 26,14 3,53 Mellemste 1/3-del ,66 4,33 26,68 4,06 Største 1/3-del ,04 4,62 26,52 4,66 Kr/årskalv/ dag 0,4 enhed, hvilket smitter af på afregningen. Hvis man producerer til Dansk Kalv, vil den øgede klassificering ved en højere afgangsvægt øge godkendelsesprocenten og ligeledes påvirke afregningen positivt. Dog gror kiloene ikke ind i himlen. Hvis kalven kommer ret meget over 430 kg, så bliver overskuddet ædt op i foderomkostninger. Høj tilvækst kan ikke kompensere for høje foderpriser Tabel 3: Der ser ud til at have været en god sammenhæng mellem høje foderpriser og høj tilvækst i Der ses dog ingen sammenhæng mellem foderpris og fodereffektivitet, hvorfor der opstår en difference på 629 kroner per kalv i foderomkostninger, mellem de 25 procent laveste foderpriser og de 25 % højeste foderpriser. Den højere afregningspris på kalve fodret på det dyre foder, svarende til 52 øre pr. kg slagtet vægt, kan altså ikke opveje de ekstra omkostninger der er til foder. Høje foderpriser vil som oftest betyde, at kalve skal slagtes ud tidligere, end når det modsatte er tilfældet. Få regnet på, hvornår det optimale slagtetidspunkt er for lige netop din bedrift med dine forudsætninger. Opsummering på resultaterne for 2013 Så set ud fra dyre foderpriser og mange sundhedsmæssige udfordringer relateret til Mycoplasma Bovis i 2013, har det ikke været de bedste betingelser at producere kalve under. Selv de højeste afregningspriser og de laveste dyrlægeomkostninger har desværre ikke kunnet kompensere for de høje foderpriser, i forhold til dem der har haft de laveste foderpriser og de største kalve ved indsættelse. Når foderprisen har så stor betydning for økonomien, begynder også forbruget af mælkepulver at spille ind - det gælder om at finde den rigtige balance mellem kalvenes størrelse og hvor meget mælk der skal bruges. Det ser p.t. ikke ud til, at der er en prissænkning på vej, dette selv om afregningsprisen på sødmælk måske har nået sit højeste prisniveau i denne omgang.

3 Få fuld effekt af rengøring i kalvestalden Smittebeskyttelse er især vigtigt i kalvestalden. På KvægKongres 2014 gav en desinfektionsekspert gode fif til effektiv rengøring. Lone Sylvest Søgaard, VFL Kvæg og Therese Jarltoft, DLBR Slagtekalve I forhold til smittebeskyttelse er det en god ide at fokusere der, hvor dyrene er mest modtagelige. Og det er de i kalvestalden. Desinfektionsekspert og laborant Ove Christoffersen gav derfor gode råd om effektiv rengøring i kalvestalden på KvægKongres Altid sæbe Først og fremmest slog han fast, at rengøring altid skal foregå med alkalisk, altså basisk sæbe det vil typisk sige sæbe, der forhandles i blå dunke. Hvis du ikke har gjort rent med sæbe først, er det nyttesløst at desinficere, for alle desinfektionsmidler bliver ødelagt af organisk materiale, altså skidt også det skidt, vi ikke kan se med det blotte øje, lyder det fra Ove Christoffersen. Han forklarer i øvrigt, at man skal kigge på sæbens indholdsfortegnelse og tjekke, at sæben indeholder tensider eller overfladeaktive stoffer, for at den er tilstrækkelig effektiv. Korrekt desinfektion Hvis man vil desinficere kalvebokse efter rengøring, er det ifølge Ove Christoffersen vigtigt, at boksene tørrer let ud efter vasken, for at desinfektionsmidlet virker. Han påpeger, at det er vigtigt, at bruge det rette desinfektionsmiddel i den rette koncentration og at det i øvrigt kræver rygrad, at desinficere. - Hver en kvadratmillimeter skal have desinfektionsmiddel, hvis det skal virke, så det er vigtigt at være grundig og tage sig den tid, det tager, lyder hans erfaring. Og i den kommende sommer bør man være opmærksom på, at desinfektionsmidlet ikke er udtørret, før den angivne indvirkningstid så virker midlet nemlig ikke. Succes med desinfektion afhænger af: Kvaliteten af den forudgående rengøring Om der bruges et velegnet middel til opgaven Koncentrationen af den opløsning, man bruger Indvirkningstiden Temperaturen Hvis rengøring og hygiejne i kalvestalden er venstrehåndsarbejde, der ikke bliver taget alvorligt, kan det være spild af tid. Hydratkalk som supplement Ifølge Ove Christoffersen er hydratkalk et godt supplement til vask og desinfektion. Hydratkalk kan komme ind i kroge og sprækker, hvor det kan være svært at komme ind med andet, så det er et fint supplement, mener han. (Hydratkalk skal være opslemmet i vand). Hvis kalk skal have en desinficerende effekt, skal der benyttes læsket kalk (15 % vandopløsning med brændt kalk). Læsket kalk er stærkt basisk (ph 11-11,5), hvilket kun de færreste sygdomsfremkaldende organismer kan overleve (med undtagelse af bla. coccidieæg). Når det læskede kalk tørrer op, omdannes det igen til almindelig kalk, hvorefter der kan indsættes dyr. Adskil kalve og rengøring Det er væsentligt at holde sig for øje, at man ved rengøring kan sprede partikler og dermed smitte til de omkringstående kalve. Det anbefales derfor, at man om muligt flytter hytter til en separat vaskeplads så langt væk fra de øvrige kalve, at der ikke kan spredes gødning fra vaskepladsen til de øvrige kalve. Hvis det er umuligt at flytte det, der skal vaskes, anbefales det, at man skærmer de omkringstående kalve så godt af som overhovedet muligt. Evt. må man lade være med at højtryksrense og i stedet sætte inventaret i blød i vand og sæbe og skure det rent med børste og vandslange. Og så er det vigtigt, at I sætter rengøring i system og skaber faste rutiner omkring det så bliver det mere overkommeligt, lyder rådet fra Ove Christoffersen. Husk vandkopperne Ved vask af vandkopper, drikkekar eller lignende, har de fleste nok bemærket den biofilm (glat, geleagtig overflade), der opstår efter nogle dage. Biofilm er lig bakterier, og jo hurtigere den kommer, jo flere bakterier er der til stede i vandmiljøet. Vandkopperne skal faktisk vaskes så ofte og så grundigt, at denne biofilm aldrig når at opstå. Vask derfor vandkopperne dagligt og skrub dem grundigt med sæbe efter behov (kom helt ind bag flyder osv., da det ofte er her at bakterierne opformeres). En efterfølgende desinficering med eksempelvis klorin kan være nødvendig. Fif til rengøring, uden brug af vand og sæbe Hvis man ikke vasker med vand og sæbe mellem alle hold af indsatte kalve, er det bedst helt at undgå vand. Det bedste resultat opnås i så fald ved at lave en grundig tør-rengøring hvor alt synligt møg og snavs fjernes. Herefter oversprøjtes alt inventar med læsket kalk, helt op i den højde hvor kalvene ikke kan nå. Kalken skal tørre ind, inden der indsættes dyr. Find Ove Christoffersens dias fra KvægKongres 2014 på under temaet Koen og Kalven.

4 Program for tur til Australien fra den 8. til den 26. januar Efterhånden er vi sammen med Lone Holm- Thygesen, Adventureholidays og Bent Skjellerup, Sydney ved at have en rigtig god fornemmelse af, at turen til Australien i januar 2015 i store træk er ved at falde på plads. Bent, som oprindeligt kommer fra Haderslev, har været i den australske kvægbranche i 40 år, så han ved rigtigt meget om dette emne. Det vil blive en tur med mange gårdbesøg, så vi får set en stor del af australsk farming. Der vil være tid til sightseeing samt almindelig turisme på egen hånd i nogle af de store byer. Det vil være rigtig varmt - 30 grader og mere, sandsynligvis meget lidt regn og vi vil have nogle rigtig dygtige guider med, som ved en masse om landbrug i Australien. Prisen for turen forventes at komme til at ligge på omkring kr. Program 8. januar starter vi med opsamling ned gennem Jylland med en bus, der kører til Hamborg, hvorfra vi skal flyve om aftenen. Der kan, hvis man ønsker det fra Sjælland, laves en billet direkte til Dubai fra København, hvor vi så mødes og den 9. januar - efter 3 timer i Dubai - flyver sammen videre til Melbourne. Der ankommer vi den 10. januar om morgenen. Resten af dagen står på indlogering på hotel, og sightseeing. 11. januar skal vi til Shepparton Cattle Sales og se en stor kvægauktion, som denne dag specielt er en kalveauktion. Om eftermiddagen er der p.t. ikke planlagt noget, men der arbejdes på et farmbesøg samt sightseeing i Melbourne senere på dagen. 12. januar er en flyttedag til Warrnambool, og består i en køretur langs den smukke sydkyst, hvor vi bl.a. skal se de 12 Apostle, national parken OutRay samt Apollo Bay. Det vil være en længere køretur, men sådan er det i Australien, der er et meget stort land. 13. januar får vi en masse at vide om australsk farming af en person fra en lokal landboforening. Derefter kører vi til Gazette, hvor vi skal mødes med Mr. Don Moyle. Han er en af landets meste berømte Angus- avlere. To gange årligt holder de auktion på en af deres 6-7 farme, og folk kommer fra hele landet for at købe dyr. Den gård vi skal besøge hedder Moyle Pathfinder Stud hvor der skulle være omkring dyr. 14. januar vil der være en køretur op mod Mt. Gambier. Indtil videre er der et slagteribesøg på Midfield Abbatoir på programmet samt et besøg på et stort mejeri, Warrnambool Cheese and Dairy. Bliver der tid, slår vi et smut ind i endnu en af Australiens mange parker, som er fantastisk flotte. 15 januar hen mod aften, er vi nået til Kangaroo Island. Det er en ø, der rummer hele Australiens fantastiske dyreliv og et af turens højdepunkter - stedet hvor man ser Koala bjørne, pingviner, kænguruer og meget andet og dette bruger vi hele 16. januar på. 17. januar skal vi tilbage til fastlandet og kører op mod storbyen Adelaide. Vi vil gerne lægge et besøg ind på vejen derop, men hvad det bliver, ved vi ikke endnu. Aftenen vil nok blive brugt enten til en rundvisning i byen, eller man kan måske selv gå lidt rundt. 18. januar vil der være en tur til den berømte Barossa Valley. Stedet i Australien hvor rigtig meget af deres gode vin bliver til. Vi får nok en smagsprøve eller to, og da det er en søndag, vil det nok blive en afslapningsdag. Om aftenen skal vi ud og spise på the Argentina Restaurant, som skulle servere nogle helt fantastiske bøffer, ikke importeret fra Argentina, og der glider nok en flaske vin ned sammen med januar. Den 19. januar skal vi have pakket vores kufferter, og turen går

5 med flyveren til Brisbane. Det er en storby på østkysten og en af Australiens kvægmetropoler. Her opholder vi os de næste dage. Her vil Mr. Angus Adnam tage os med rundt i området lidt nordvest for Brisbane. Mr. Angus Adnam har i mange år været involveret i australsk kvægbrug. Han er tidligere professionel opkøber af kvæg, har eksporteret rigtig meget til Asien og ved tilsyneladende alt om, hvad der foregår. Han vil sørge for, at vi kommer til at se nogle rigtigt store feedlots med til dyr. En eller to aftener vil der blive arrangeret spisning sammen med australske farmere, så det er muligt at komme til at snakke med dem over en gang BBQ. Vi arbejder på at vi, inden vi forlader området, kan se en fabrik, der forarbejder kød -både til det lokale marked men også til eksport. For at vi kan få et indtryk af, hvad man ellers foretager sig i Australsk landbrug, er der planlagt et besøg på en større fårefarm i området januar. Den 23. januar går turen til sidst til Sydney. Her tager vi til med flyver fra Brisbane, og der vil så være tre dage i byen. Vi bliver indlogeret på et stort vandrerhjem næsten ved vandkanten af Sydney Harbour. Operahuset vil være til den ene side (5-10 min. til fods), broen til den anden side og det vil helt sikkert ose af storby. Et fantastisk sted at være, og dagene vil gå med at besøge mange af seværdighederne så som Operahuset, Darlig Harbour, deres Aquarium med alle koralrevets fisk, Wildlife centeret og evt. en tur op i Sydney Tower. Vi vil foretage en havnerundfart få alt at vide om hvornår og hvordan Sydney opstod, vi kan tage på Jet Boat tur og meget andet. Det vil senere blive fastlagt i deltaljer. Når man er i Sydney er der ikke langt til the Blue Mountains, et fantastik område som er meget flot, og der bliver arrangeret et gårdbesøg derude. Så der er mange ting på programmet, det kan selvfølgelig blive ændret lidt hen ad vejen, men vi har lagt os i selen for at skabe et varieret og spændende program både hvad angår det faglige, men også så vi får set nogle seværdigheder i landet. Hen på eftermiddagen går turen tilbage til Sydney, ud til lufthavnen for så at tage hjem igen. 26. januar lander vi i Hamborg ca. kl Alle kan så derfor nå hjem i ordentlig tid samme dag. Det løse Undervejs på hele turen har Lone Holm-Thygesen lovet at underholde lidt om, hvad der generelt sker i Australien, så vi kan få et indtryk af, hvad det er for et land, vi befinder os i. Dette får vi i småbidder, så vi kan huske det. Nogle dage vil der være frokost i det fri, vi laver selv mad i vejkanten. Alt vil stort set være inklusive dvs. mad og entrebilletter. Der kan være enkelte måltider, som ikke er, men generelt er det kun lommepenge, der skal til, når turen er betalt. Lone søger visum for alle. Alle skal have en rejseforsikring, men det vil der blive informeret mere om senere. Der vil blive lavet en dagbog af deltagerne for deltagerne, og der vil blive oploaded billeder dagligt, så familien derhjemme kan følge med i, hvad vi laver, og efter turen vil den enkelte kunne downloade det til egen pc. Informations-aften før turen Den 24. april kl på Landbocenteret i Vojens, Billundvej 3 vil der være en informationsaften om turen. Vi starter med en kop kaffe og får budt velkommen, og derefter vil Lone Holm- Thygesen informere om alle praktiske deltaljer, vise billeder fra Australien, og der vil være tid til at stille alle de spørgsmål, der skulle være relevante. Vi slutter af med lidt smørrebrød og en øl eller vand. Prisen er 130 kr. pr person som vil blive opkrævet på dagen. Vi håber at dette kan vække jeres appetit på en rigtig god tur til Australien i januar Vi glæder os til at se jer d. 24. april i Vojens Tilmelding til infoaften og forhåndstilmelding til turen skal ske til Susanne Bach Frandsen på eller Vi vil gerne have forhåndstilmelding til turen senest den 1. maj.

6 Mekanisk ventilation i kalvestalde hitter i USA Mekanisk ventilation i kalvestalden kan reducere forekomsten af luftvejslidelser med op til 75 pct. Der advares dog mod gør-det-selv-løsninger. Af Lone Sylvest Søgaard, VFL Kvæg I dag kunne ingen i den amerikanske stat Wisconsin finde på at bygge en kalvestald uden mekanisk ventilation. Baggrunden er den forskning, som dyrlæge Ken Norlund har foretaget de seneste seks år. Ken Norlund sidder i en af de mest respekterede forskergrupper, som vi læner os rigtig meget op af i Danmark, og på KvægKongres 2014 delte han ud af de amerikanske erfaringer i indlægget Nyt pust til kalvesundheden. Ken Norlund har for det første påvist, at der ér en sammenhæng mellem forekomsten af luftvejslidelser og mængden af bakterier i luften. Derudover har hans forskning vist, at man sagtens kan have en naturligt ventileret stald med god luft på staldgangen, men dårlig luft i boksene. Kompliceret matematik I 70 erne og 80 erne recirkulerede vi den luft, der allerede var inde i stalden, og det var en fejl. I dag trækker vi frisk luft ind ude fra, og vi accepterer, at der bliver ret koldt i staldene. Hvis vi gør det rigtigt kan man forvente en reduktion i luftvejslidelser på mindst 50 pct. og helt op til 75 pct., forklarede Ken Norlund. Målet med ventilationen er at lægge et tæppe af frisk luft uden træk i kalveboksene. Det stiller store krav til dimensioneringen af både ventilationsrørene, hullerne i rørene og rørenes placering. Ken Norlund lagde vægt på, at den rette ventilationsløsning kræver mange matematiske udregninger, men at man med de rette dimensioneringer af ventilationshullernes størrelse og ventilationsrørenes diameter kan placere den friske luft lige nøjagtig der, hvor man vil have den. Jeg vil gerne advare kraftig mod gør-det-selv løsninger. Jeg har set mange af dem, og hvis det her gribes forkert an, gør det mere skade end gavn, slog han fast, og kom med adskillige eksempler på, hvordan forkert dimensionering af ventilator eller ventilationshullernes størrelse har givet træk og dermed virket stik modsat hensigten. Et klassisk eksempel er, at der næsten ingen ventilation er de første 15 meter af ventilationsrøret og koldt træk de sidste 15 meter af røret, fortalte han. Frisk luft uden træk For at den mekaniske ventilation skal være et optimalt supplement til naturlig ventilation i kalvestalde bør luftudskiftning være på minimum 25 kubikmeter luft/time pr. kalv, men fire gange udskiftning af staldluften pr. time giver Korrekt mekanisk ventilation og rigelig strøelse minimerer forekomsten af luftvejsinfektioner væsentligt, fortalte dyrlæge Ken Norlund, University of Wisconsin. Foto: Merete Martin ofte et endnu bedre resultat. Man bør stile efter, at lufthastigheden er netop 0,3 m/sek. i en højde på 1,25 m over boksgulvet. 0,3 m/sek. definerer grænsen mellem stillestående luft og træk. Se mange flere tekniske detaljer i de danske slides fra Ken Norlunds indlæg på dk. Indlægget er en del af sporet Koen & kalven. Efter kongressen holdt Ken Norlund et kursus for danske dyrlæger og andre interesserede. Næste step bliver at få seriøse firmaer på banen, der kan levere ventilatorer og ventilationsrør i den krævede kvalitet og til en rimelig pris. Sundhedsscreening for luftvejsinfektioner Hent dansk- og engelsksprogede plancher og skemaer til sundhedsscreening på Landbrugsinfo. Henrik L. Martin, VFL Kvæg Mekanisk ventileret kalvestald i Wisconsin. Foto: Henrik Læssøe Martin Med en række workshops forskellige steder i landet har VFL, Kvæg og DLBR Slagtekalverådgivningen sat fokus på tidlig opdagelse af tegn på luftvejsinfektioner. Sundhedsscreening er et enkelt og effektivt hjælpemiddel til at nedsætte smittespredning, forbedre behandlingsresultater og reducere medicinforbruget. Plancher og skemaer til sundhedsscreening kan hentes på > Kvæg > Kødproduktion > Slagtekalve > Sundhed. Plancherne er nu tilgængelige på både dansk og engelsk. Hvis du har behov for hjælp til opstart af sundhedsscreening, så kontakt din DLBR Slagtekalverådgiver eller besætningsdyrlæge. Langt de fleste dyrlæger kender til redskabet.

7 Billig fodring af slagtekalve Et nyt projekt ser på hvilke effekter billig fodring har på klimaaftryk, sundhed og økonomi. Per Spleth, DLBR Slagtekalve Videncentret for Landbrug, Kvæg har netop sat et nyt projekt i gang i samarbejde med Aarhus Universitet, Foulum. Projektets formål er at fastlægge effekten af at anvende en billig fodring til slagtekalve og ungtyre. Der skal ses på hvilken effekt det har på dyrenes sundhed, produktivitet, slagtekvalitet og klimapåvirkning samt på totaløkonomien. Fodringen baseres dels på hjemmeavlet foder og dels på alternative billige fodermidler, fremfor traditionelt indkøbt pelleteret kraftfoder. Projektet indeholder tre arbejdspakker A. Målinger af metan-emissionen (+ foderoptag og tilvækst) fra tyrekalve, fodret med fire meget forskellige rationer, forventes at kunne beskrive variationen i klimabelastningen, således at de fleste relevante fodringers klimabelastning vil kunne estimeres ved interpolation mellem disse fire niveauer. Plomberet læsseprøve, som bevis for mangler Sørg for at sikre dig mod fejl eller kvalitetsmangler ved foderet. v. Terese Jarltoft, DLBR Slagtekalve Vi oplever sommetider, at der sker fejl ved levering af foder, at der kan være mistanke til foderets kvalitet eller tvivl om hvorvidt foderet reelt indeholder de aftalte komponenter og næringsstoffer. I de tilfælde, kan det være relevant at få foretaget en analyse af jeres foder men hvordan gør I det bedst, så både foderprøve og analyseresultat holder vand, rent juridisk? Vedrørende modtagerkontrol og ansvar for mangler, er der i foderstoffirmaets betingelser anført: Ekstra fokus på småkalve efter 1. april Beviset for mangler, kan kun føres ved udtagne læsseprøver og således ikke ved prøver udtaget fra købers silo eller lignende. Som køber skal du altså anmode firmaet om, at få leveret en plomberet læsseprøve sammen med følgesedlen ved hver leverance. I tilfælde af, at foderet ikke lever op til det lovede, har du herved mulighed for at få den plomberede prøve analyseret. Et alternativ til læsseprøven er en plomberet tankprøve, udtaget af chauffør og kunde ved aflæsning. Som en ekstra sikkerhed anbefaler vi ydermere, at du sammen med en person fra foderstoffirmaet udtager en prøve fra din silo, således at denne kan sammenlignes med læsseprøven. Helt generelt gælder det, at dine krav bliver anført i kontrakten. B. Praksisafprøving af billige og relevante fodringer i hver af fire store slagtekalve/ungtyrebesætninger. I hver besætning afprøves der to fodringer, optimalt samtidigt. Der anvendes besætningens nuværende fodring, samt en fodring der påtænkes anvendt i besætningen fremover. Foderomkostninger, sygdom/sundhed inkl. fradrag ved afregning, slagtekvalitet mm. måles/beregnes. C. Resultaterne fra A. og B. anvendes til at analysere betydningen af de forskellige fodringer, for totaløkonomi og det samlede klimaaftryk, herunder også klimabidraget fra foderproduktionen. Vær opmærksom på, at mange leverandører vil have en tendens til at give småkalvene min-dre mælk i det nye kvoteår. v. Terese Jarltoft, DLBR Slagtekalve Efter første april, kan jeres kalveleverandører igen levere al deres mælk til mejeriet. En naturlig følge at dette vil blive, at småkalvene vil få tilbudt mindre mælkemængder, end vi har oplevet i de sidste par måneder. På grund af den lave basispris på spædkalvenotering er det særlig vigtigt, at I understreger den merpris på 30 kr. pr. kg, som jeres kalveleverandører kan opnå ved fortsat, at lave nogle store stærke kalve med en god tilvækst. Der er god økonomi i en høj tilvækst også for jeres kalveleverandører hjælp os med at huske dem på det. Husk ligeledes jer selv på, at høj belægningsgrad, går ud over både tilvækst og trivsel. Så selvom I skulle få tilbudt ekstra kalve efter 1. april, så gør jer selv, jeres kalve og jeres økonomi den tjeneste, og sig nej tak.

8 Afsender: Agro Food Park 15, 8200 Århus N Kom godt i gang med fluebekæmpelse v. Terese Jarltoft Så er vinteren ved at være forbi og foråret nærmere sig det samme gør fluerne. Hvis I skal have det optimale ud af Jeres fluebekæmpelsesmidler, så husk at komme rettidigt i gang med bekæmpelsen. I kan læse mere herom i næste nyhedsbrev. Arrangementskalender Informationsaften Australien turen Den 24. april kl på Landbocenteret i Vojens, Billundvej 3 - se mere i artiklen Torsdag den kl KFC og slagtekalveproducent. Kl Besøg på KFC, Burrehøjvej 49, 8830 Tjele Her er mulighed for at høre om og se krydsningskalve der er i forsøg hvor der måles tilvækst, foder-udnyttelse, slagtedata og økonomi. Kalvene er i Juni ca 9 mdr gamle. De skal slagtes når de er ca 12 mdr. Mogens Vestergaard og Per Spleth vil fortælle om den aktuelle afprøvning og nye forsøg vedr. slagtekalveproduktion. - Frokost - Kl Bedrift besøg hos Søren Laustsen, Åkjærvej 10, 7800 Skive. Her er ca 1000 kalve på stald. Terese Jarltoft informerer her om produktion, fodring og økonomi, Tilmelding til denne dag er nødvendig af hensyn til frokost. senest dem 16.6 til dk eller Pris er 200 kr pr person. Husk at give en forhåndstilmelding til Australiens tur i januar 2015 senest dem 30.4 til eller Se foreløbig program i midten af dette nyhedsbrev. Kalveblandinger holder garantien Stikprøver af fire kalveblandinger viste, at alle blandinger overholdt garantien. Rudolf Thøgersen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Videncentret for Landbrug, Kvæg har i samarbejde med en række DLBR-kvægrådgivere foretaget en stikprøveundersøgelse af foderblandinger heraf fire kalveblandinger. De fire kalveblandinger er én gårdblanding og tre standardblandinger. Alle blandinger overholdt garantien. Resultaterne er vist i tabel 2. Kalveblandingerne fra henholdsvis DLG og Danish Agro lå dog lidt lavt i indhold af råprotein. Danish Vale havde desuden en garanti på 17,6 % råaske, men kun et analyseret indhold på 13,3 %. Dette sås også af et højere indhold af FE end beregnet. Kalveblandingen fra DLG lå lavt med indhold af FE. Danish Agro og Hornsyld Købmandsgaard garanterer ikke for indholdet af FE i kalveblandinger. Analyseresultater for stikprøver af kalveblandinger RÅPROTEIN RÅFEDT FE PR. 100 KG OPLØSELIGT RÅPROTEIN NDF FIRMA PCT. AF VAREN PCT. AF VAREN G/KG RÅPROTEIN G/KG TØRSTOF BLANDING ATR GA- RANTI GA- RANTI GA- RANTI ATR Elite 18 Kalv DK 18,0 18,2 3,3 3, ,2-1, Hornsyld Købmandsgård KalveMax Fiber 24,3 24,0 4,0 4, ,5 1,5 218 Danish Agro Danish Vale 31,0 29,5 3,2 3, ,6 2, DLG Kalv ,0 19,7 4,2 3, ,6-3, DIFF OP- LYST DIFF OP- LYST Marts 2014 Redaktion: Kirsten Marstal, Opsætning og grafik: Chr. Christensen, ISSN: DLBR Slagtekalve Per Spleth Teamleder Videncentret for Landbrug, Kvæg Agro Food Park Århus N T M E Terese Jarltoft Heden & Fjorden, Nupark Holstebro T M E Steen Hansen Syddansk Kvæg Billundvej Vojens T (ons.) M E

es r Rejse til Down under ge s Australien Australien OPLEVELSER FOR HELE LIVET...

es r Rejse til Down under ge s Australien Australien OPLEVELSER FOR HELE LIVET... NDREJ ru ges da ag GES RU 19 undrejserie 19 es r 19 DA 0 rundrejse. ndrejse 1 9d s rundrejse. 1 ge s da Rejse til Down under e dag OPLEVELSER FOR HELE LIVET... SE 2015 - DLBR Slagtekalve - Down Under Rejseperiode

Læs mere

Vurder din produktion med Business Check slagtekalve. DLBR Slagtekalve Nyhedsbrev nr. 6. Juni 2013

Vurder din produktion med Business Check slagtekalve. DLBR Slagtekalve Nyhedsbrev nr. 6. Juni 2013 DLBR Slagtekalve Nyhedsbrev nr. 6 Juni 2013 Vurder din produktion med Business Check slagtekalve Business Check Slagtekalve 2012 viser resultater for både Dansk Kalv og ungtyreproducenter. Med Business

Læs mere

Business Check Slagtekyllinger 2012

Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning bedrifter imellem.

Læs mere

Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008

Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008 Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008 Teamleder i Kødproduktion Per Spleth, Dansk Kvæg psp@landscentret.dk Tlf 8740 5301/30921774 Udfordringer kødkvæg 10.000

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion 2013 med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan

Læs mere

der vil være indlæg fra Frank Skov, Danish Agro og Anja Juul Freudendal, LMO.

der vil være indlæg fra Frank Skov, Danish Agro og Anja Juul Freudendal, LMO. DLBR Slagtekalve Nyhedsbrev nr. 5 - Maj 2015 Sommerudflugt med DLBR Slagtekalve Årets sommerudflugt afholdes tirsdag d. 23. juni 2015 fra kl. 9.30 15.00 Vi mødes hos slagtekalveproducent Bent Askholm,

Læs mere

Hvad får du ud af at vaccinere?

Hvad får du ud af at vaccinere? Hvad får du ud af at vaccinere? - mod PCV2, Mykoplasma og Lawsonia Af Dyrlæge Michael Agerley, Svinevet Foder 1,7 kr./fe Døde 1% = 6,25 kr. Hvornår tjener man penge på det? PCV2 Vaccination Circoflex ca.

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

Rejse til Down under. Australien. Australien OPLEVELSER FOR HELE LIVET...

Rejse til Down under. Australien. Australien OPLEVELSER FOR HELE LIVET... Rejse til Down under Australien Australien OPLEVELSER FOR HELE LIVET... Australien 2016 - Down Under DLBR Slagtekalve og Dansk Kødkvæg Rejseperiode 8. januar - 26. januar 2016 Turen arrangeres i et samarbejde

Læs mere

Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver

Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh nhø) resultater og perspektiver Mogens Vestergaard Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, DJF, Aarhus Universitet Irene Fisker, Dansk Kvæg Christian

Læs mere

es r Rejse til Down under ge s Australien Australien OPLEVELSER FOR HELE LIVET...

es r Rejse til Down under ge s Australien Australien OPLEVELSER FOR HELE LIVET... undrejserie 19 es r 19 DA NDREJ ru ges da ag GES RU ndrejse 1 9d OPLEVELSER FOR HELE LIVET... 0 rundrejse. 19 s rundrejse. 1 ge s da Rejse til Down under e dag SE 2016 - Down Under DLBR Slagtekalve og

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

Temadag for kvægleverandører til Friland A/S den 20.11.2012

Temadag for kvægleverandører til Friland A/S den 20.11.2012 Temadag for kvægleverandører til Friland A/S den 20.11.2012 Teamleder Per Spleth, Kødproduktion, VFL Kvæg Tlf 8740 5301 Mail: psp@vfl.dk Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Intro. Vigtigt område. Ren ko og kalv i ren kælvningsboks. Hvorfor er kælvningsboksen vigtig i forhold til smittespredning

Intro. Vigtigt område. Ren ko og kalv i ren kælvningsboks. Hvorfor er kælvningsboksen vigtig i forhold til smittespredning Opgaver ved optagelse Optagedato: 10/10 kl. 8.30 Landmand:xxxx Filmoptagelse og instruktion: Merete Martin Jensen og Kirsten Marstal Speak: Peter Raundal 4126 9171 Titel: Smittebeskyttelse - kælvningsboksen

Læs mere

Business Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

Business Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Hæftet er produceret i et samarbejde mellem de lokale DLBR-virksomheder og SEGES P/S. Redaktion

Læs mere

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne.

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne. KVÆGRÅDGIVNING Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 CVR 31 12 39 92 www.gefion.dk Kvægnøgle resultat pr. 30. juni 2014 Kvægnøgle resultater opgjort pr. 30. juni på alle deltagende besætninger på

Læs mere

KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING

KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING HVAD ER SMITTEBESKYTTELSE? Tiltag som kan reducere risikoen for, at smitsomme kvægsygdomme introduceres

Læs mere

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr.

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Per Spleth Teamleder, Kødproduktion Hvad gøres der i praksis? De fleste vælger at lade kalvene gå ved koen i 5-7 mdr. De fleste

Læs mere

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 Resultaterne er gennemgået ved økonomimøde for mælkeproducenter d. 20. marts 2014 Indhold Indhold... 1 Store stigninger i dækningsbidraget i 2013... 2 Gennemsnitsresultater...

Læs mere

Produktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen

Produktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Produktionsstyring Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord og Projektleder Jette Pedersen, VSP LFID-12-7101 Turbo på slagtesvin Børs for ledige

Læs mere

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Workshop Tørstof i husdyrgødning 19. August 2013 Ole Aaes VfL, Kvæg Normtal for husdyrgødning i Danmark Normtal kan fastlægges efter

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!!

1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!! 1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!! Af, Svinevet Der er mange knapper at trykke på!! Hvad kan de danske slagtesvin Præstere! Der regnes med 2.3 Kr./fe Der regnes med 6,5 kr. / % døde slagtesvin

Læs mere

FlexNyt. Er dit hestepas i orden? Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 44, 2013

FlexNyt. Er dit hestepas i orden? Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 44, 2013 FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Er dit hestepas i orden? Mineralblandingerne skifter udseende Regler for udbringning af fast

Læs mere

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Succes med Slagtesvin Velkommen Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Slagtesvin Hvordan gør vi det bedst? Top orner Genetisk potentiale bestemmes tidligt i dyrets liv 3 Risiko for mavesår Formaling

Læs mere

Velfærd for danske køer og kalve

Velfærd for danske køer og kalve Velfærd for danske køer og kalve DANSK KVÆGS BRANCHEPOLITIK FOR DYREVELFÆRD www.kvaeg.dk Politik for dyrevelfærd DANSK KVÆG HAR EN BRANCHE- POLITIK FOR DYREVELFÆRD Danske kvægbrugere tager ansvar for dyrenes

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Svin 2013. med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

DLBR Økonomi. Business Check. Svin 2013. med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin DLBR Økonomi Business Check Svin 2013 med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Formål Business Check Svin er en sammenligning af det økonomiske resultat bedrift for bedrift. Der sættes

Læs mere

KvægNyt. Heden&Fjorden. Kalvedødelighed. Januar 2015

KvægNyt. Heden&Fjorden. Kalvedødelighed. Januar 2015 rådgivningscenter Heden&Fjorden KvægNyt Januar 2015 Af Dorthe Larsen, kvægrådgiver mobil 2440 0060 Kalvedødelighed Inden jul modtog alle kvægbesætninger med mere end 20 dyr, et brev fra VFL Kvæg med information

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Kødkvæg som naturplejere. Dyrevelfærd, tilvækst og økonomi

Kødkvæg som naturplejere. Dyrevelfærd, tilvækst og økonomi Kødkvæg som naturplejere. Dyrevelfærd, tilvækst og økonomi Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg Tlf 8740 5301 Mail: psp@vfl.dk Kødkvæg som naturplejere. Dyrevelfærd, tilvækst og økonomi

Læs mere

HVOR ER PENGENE I SVINEPRODUKTION

HVOR ER PENGENE I SVINEPRODUKTION HVOR ER PENGENE I SVINEPRODUKTION Tips og tricks, PattegriseLIV Keld Sommer, svine og byggerådgiver PattegriseLIV Totaldødelighed maks. 20 % i 2020 Landsgennemsnit 2014: 21,9 %(200924,2%) Gefion gns. Lige

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 4, oktober 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning

Læs mere

Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP

Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP Tillægskontrakter Timing af handlen Råvareafdækning Køb af varer (færdigfoder, korn, soja

Læs mere

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2 Disposition Nyt om vådfoder Dorthe K. Rasmussen og Anni Øyan Pedersen, VSP Restriktiv vådfodring kontra ad libitum tørfodring af slagtesvin Tab af syntetiske aminor i vådfoder Værdi af enzymer i vådfoder

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk Jagten på foderomkostninger Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk Konklusionen Jeg har ikke fundet et alternativt fodermiddel eller tilsætningsstof, der kan opveje de stigende råvarepriser Det

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 3,1-2007

ØkonomiNyt nr. 3,1-2007 ØkonomiNyt nr. 3,1-2007 Eksempler på resultater fra kvægbrug Der er for regnskabsåret 2006 foretaget analyser af et betydeligt antal produktionsbedrifter. Der er således også udarbejdet analyser af et

Læs mere

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet KvægInfo nr.: 1801 Dato: 19-11-2007 Forfatter: Kirstine F. Jørgensen Af Kirstine F. Jørgensen, Landscentret Økologi e-mail: kfj@landscentret.dk Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet Slagtekalve, der

Læs mere

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift.

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift. SOP-Kalve SOP-Kalve beskriver pasningen af kalve lige fra kælvning. Blandt emnerne er Mælk fra råmælksbanken Opvarmning og tildeling af råmælk Overgang til fast føde via sødmælk og fastfoder Sygdomstegn

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof-

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Farm Check V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar 1 19. marts 2015 Dagsorden Hvorfor Farm Check? Hvad er Farm Check? Hvor findes nøgletal og hvad siger de? Indsatsområder Eksempel på handlingsplaner hvis

Læs mere

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen FARM-N 9. januar 2006 (17-7-06) Ib Sillebak Kristensen (LIM) Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen et udtrykkes pr. årsdyr (365 foderdage) ud fra standard effektivitet for energi- og proteinudnyttelse.

Læs mere

GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN

GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN UDFORDRINGER FOR SMÅGRISEPRODUKTIONEN Faldende fravænningsvægt Øget belægning Politisk krav om faldende medicinforbrug SMÅGRISE

Læs mere

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 2, april 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning af

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Konceptbeskrivelse AI/AU

Konceptbeskrivelse AI/AU Konceptbeskrivelse AI/AU Indledning Det overordnede mål med konceptet er, at forbedre svineproducentens økonomiske resultat. Metoden til at rykke på det økonomiske resultat, er at implementere kendt viden

Læs mere

Aktuelt fra Den Landsdækkende Rådgivning for Får og Geder

Aktuelt fra Den Landsdækkende Rådgivning for Får og Geder Aktuelt fra Den Landsdækkende Rådgivning for Får og Geder Forum for Får og Geder Økonomi i lammeproduktionen Konsulent Lene Stolberg P:\s Kongres 2005\Får_&_Geder\Lene Stolberg.ppt Hvad tjener lammeproducenter

Læs mere

viden - vækst - balance Vejledning til svineproducenter om Salmonella

viden - vækst - balance Vejledning til svineproducenter om Salmonella viden - vækst - balance Vejledning til svineproducenter om Salmonella Salmonella hvad kan jeg gøre? Vi har i dette materiale samlet en liste over anbefalede tiltag inden for driftsform, management, hygiejne

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

Udfordringer og muligheder som nyetableret mælkeproducent. - Hvad skal der til, for at det lykkes?

Udfordringer og muligheder som nyetableret mælkeproducent. - Hvad skal der til, for at det lykkes? Udfordringer og muligheder som nyetableret mælkeproducent - Hvad skal der til, for at det lykkes? Hvem er vi? Preben Bækgård Madsen 29 år Driftslederuddannet 2006 Anja Bækgård Madsen 28 år Sygeplejerske

Læs mere

Nyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer

Nyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer Overblik Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur i vådfoder 4. Tab af aminor i vådfoder 5. Rug

Læs mere

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres

Læs mere

Kort sagt - det handler om kvæg

Kort sagt - det handler om kvæg Kort sagt - det handler om kvæg Nr. 1 januar 2014 Tirsdag den 4. februar 2014 kl. 19.00 i kantinen på Noatun, Industrivej 53, Lemvig Kvægbrugsudvalgets beretningsmøde Kvægbrugsudvalgets formand Esper Agger

Læs mere

Hvordan øger man tørstofindholdet i kvæggylle?

Hvordan øger man tørstofindholdet i kvæggylle? Hvordan øger man tørstofindholdet i kvæggylle? Workshop Tørstof i husdyrgødning 19. August 2013 Ole Aaes VfL, Kvæg Faktorer der påvirker gyllemængde og tørstofprocent Foder Ydelsesniveau Vaskevand malkeanlæg

Læs mere

Alle produkter kan bestilles via DLG s kundeportal www.dlg.dk. Effektive løsninger til professionel kalveopdræt

Alle produkter kan bestilles via DLG s kundeportal www.dlg.dk. Effektive løsninger til professionel kalveopdræt Alle produkter kan bestilles via DLG s kundeportal www.dlg.dk Effektive løsninger til professionel kalveopdræt Husk de naturlige vitaminer Succes Natuvit Tidligere Natuvit Succes Natuvit indeholder naturligt

Læs mere

Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve

Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve Mogens Vestergaard, Institut for Husdyrbiologi og sundhed, Århus Universitet, Foulum, Anne Mette Graumann og Finn Strudsholm, Agrotech, Skejby, og Christian

Læs mere

Fokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management

Fokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management Fokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management Tema 8 På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Landskonsulent Ole Aaes S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 8\Ole Aaes.ppt Høj ydelse opnås kun,

Læs mere

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet Vaccinerer vi for lidt i DK? Side PCV2 Hvad er PCV2? Hvordan finder vi det? Betyder

Læs mere

Fodring af smågrise og slagtesvin

Fodring af smågrise og slagtesvin Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,

Læs mere

Konceptbeskrivelse AI/AU

Konceptbeskrivelse AI/AU Konceptbeskrivelse AI/AU Indledning Det overordnede mål med konceptet er, at forbedre svineproducentens økonomiske resultat. Metoden til at rykke på det økonomiske resultat, er at implementere kendt viden

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Stil skarpt på poltene

Stil skarpt på poltene Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Rengøring af huset. 1. Desinfektion af huset. 2. Tågedesinfektion 3. Vandsystemet. 4. Desinfektion af udenomsarealer..

Indholdsfortegnelse. Rengøring af huset. 1. Desinfektion af huset. 2. Tågedesinfektion 3. Vandsystemet. 4. Desinfektion af udenomsarealer.. Indholdsfortegnelse Rengøring af huset. 1 Desinfektion af huset. 2 Tågedesinfektion 3 Vandsystemet. 4 Desinfektion af udenomsarealer.. 5 Forrum. 6 Fodersiloer.. 7 Diverse opgaver. 8 Udregningsskema.. 9

Læs mere

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet. Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen

Læs mere

Boksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave

Boksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave Boksforsøg nr. 76 Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG Kort udgave December 2003 Udført for Dansk Slagtefjerkræ af Landscentret, Fjerkræ Jette Søholm Petersen Sammendrag Formålet

Læs mere

Boksforsøg nr. 71. Sammenligning af foderblandinger fra tyske og danske foderleverandører. Marts 2003

Boksforsøg nr. 71. Sammenligning af foderblandinger fra tyske og danske foderleverandører. Marts 2003 Boksforsøg nr. 71 Sammenligning af foderblandinger fra tyske og danske foderleverandører Marts 2003 Udført for Dansk Slagtefjerkræ Af Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Fjerkræ

Læs mere

SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015

SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 SIDSTE NYT OM FODER Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 INDHOLD Blodprodukter Ændring i prisregulering for kødprocent Aminosyrenormer til slagtesvin

Læs mere

De forsvundne penge. i smågrise- og slagtesvineproduktionen. Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning. 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå

De forsvundne penge. i smågrise- og slagtesvineproduktionen. Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning. 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå De forsvundne penge i smågrise- og slagtesvineproduktionen Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå 7 steder hvor pengene tabes #1. Dårlig opstart (udtørring) #2.

Læs mere

Landmænds erfaringer med omlægningstjek

Landmænds erfaringer med omlægningstjek Landmænds erfaringer med omlægningstjek I 2011 valgte 20 konventionelle landmænd at få deres bedrift undersøgt for muligheden for omlægning til økologisk drift. Efter omlægningstjekket fik hver landmand

Læs mere

Tyrekalveaftalen - et vigtigt element i et tilfredsstillende samarbejde

Tyrekalveaftalen - et vigtigt element i et tilfredsstillende samarbejde S:\9-2131 Kødprod.rådgivn\Småkalveaftale 15012008.doc Tyrekalveaftalen - et vigtigt element i et tilfredsstillende samarbejde En tyrekalveaftale er det formelle grundlag og et praktisk værktøj for samarbejdet

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr Dette hæfte er en introduktion til foderplanlægning i DLBR NorFor Foderplan, Ungdyr. Med DLBR NorFor får du det optimale værktøj til fodervurdering og

Læs mere

Sådan har vi optimeret min slagtesvineproduktion

Sådan har vi optimeret min slagtesvineproduktion Sådan har vi optimeret min slagtesvineproduktion Af Svineproducent Martin Lund Madsen, og Rådgiver Birgitte Bendixen, Syddansk Svinerådgivning Disposition TurboPlus projektet Præsentation af Foderforbrug

Læs mere

DB-tjek, hvad kan du bruge det til!

DB-tjek, hvad kan du bruge det til! DB-tjek, hvad kan du bruge det til! Af Pernille Elkjær, Syddansk Svinerådgivning 13. januar 2015, Svineproducentens Dag Hvad får du? Besætningsrapport med benchmarking Udpegning af og økonomisk potentiale

Læs mere

Business Check KVÆG 2014. Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug

Business Check KVÆG 2014. Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2014 Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2014 FORMÅL Business Check Kvæg er en sammenligning af de økonomiske resultater bedrift

Læs mere

LEAN og logistik på foderlager og ved fodring

LEAN og logistik på foderlager og ved fodring LEAN og logistik på foderlager og ved fodring Fodringsdagen 7.9.2010 Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup Tlf.. +45 3026 1500 post@susannepejstrup.dk LEAN Slank trimmet Samlebåndet effektiviserer på den

Læs mere

Et rent grundlag. Kim Petersen Teknisk direktør FoodSafe as

Et rent grundlag. Kim Petersen Teknisk direktør FoodSafe as Et rent grundlag Kim Petersen Teknisk direktør FoodSafe as Generelle rengøringsfakta Hvordan udføres rengøring (faser) Rengøringsmidler Desinfektion og desinfektionsmidler Rengøringskontrol Rengøringsprocedurens

Læs mere

KVÆG. Reference 1: Malkekvæg DK. Produkt: Animal Biosa (ensileringsmiddel) Dyr: 180 RDM + opdræt, 11.000 kg mælk. Afgrøde: Græs, majs

KVÆG. Reference 1: Malkekvæg DK. Produkt: Animal Biosa (ensileringsmiddel) Dyr: 180 RDM + opdræt, 11.000 kg mælk. Afgrøde: Græs, majs KVÆG Reference 1: Malkekvæg DK Dyr: 180 RDM + opdræt, 11.000 kg mælk Afgrøde: Græs, majs Problem: En forventning om at kunne stabilisere celletallet i en besætning, der går i dybstrøelse og dermed har

Læs mere

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Vådfoder kontra tørfoder til slagtesvin 50 50 % 50 % Valg af fodersystem -

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1027 Produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. år kan i nogle besætninger øges

Læs mere

Turbo på Slagtesvin LFID-12-7102. Afslutningsmøde. Projektleder Jette Pedersen, VSP

Turbo på Slagtesvin LFID-12-7102. Afslutningsmøde. Projektleder Jette Pedersen, VSP Turbo på Slagtesvin Afslutningsmøde Projektleder Jette Pedersen, VSP LFID-12-7102 Dagens program Velkomst og gennemgang af resultater Resultater generelt Brugerundersøgelser Ændre vaner hvordan? Målgrupper

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 20. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre

Læs mere

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?

Læs mere

Ren mælk i den konventionelle malkestald

Ren mælk i den konventionelle malkestald Ren mælk i den konventionelle malkestald Kvalitetsrådgiver Henrik Abildgaard Hansen Videncentret for Landbrug, Kvæg Mobil nr.: 2172 5957 E-mail: hah@vfl.dk Kvalitetsrådgiverne www.mælkekvalitet.dk Placering

Læs mere

Hvem kan udelukke hesten fra slagtning til konsum?

Hvem kan udelukke hesten fra slagtning til konsum? FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Hvem kan udelukke hesten fra slagtning til konsum? Fin guide til høns Regelsæt Maedi-Visna/CAE Nye

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Antropologi. Navn på universitet i udlandet: University of Sydney.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Antropologi. Navn på universitet i udlandet: University of Sydney. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Antropologi Navn på universitet i udlandet: University of Sydney Land: Australien Periode: Fra: 15.07.10 Til: 30.11.10 Udvekslingsprogram: Oversøisk

Læs mere

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63 Opera i majs flere foderenheder pr. hektar højere kvalitet og fordøjelighed ingen spild og varmedannelse i stak mere mælk pr. ko pr. dag Læs mere på www.agro.basf.dk Yderligere information kontakt: Jakob

Læs mere

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP 45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP Disposition Fravæningsdiarré årsag og behandling Fravænning Foder og foderstrategi Lawsonia-lignende

Læs mere

Dækningsbidrag. Kvæg. Korn. Korn Kvæg Svin Maskinstation Ufordelt I alt

Dækningsbidrag. Kvæg. Korn. Korn Kvæg Svin Maskinstation Ufordelt I alt Dækningsbidrag side 39 A2630 Dækningsbidrag, (total) 100 Dækningsbidrag 50 0 Korn Maskinstation -50-100 Resultatopgørelse, 1.000 kr. Korn Maskinstation Ufordelt I alt Salgsafgrøder 23 23 Grovfoder 26 26

Læs mere