Nr. 4 - November DKKF-Nyt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 4 - November 2008. DKKF-Nyt"

Transkript

1 Nr. 4 - November 2008 DKKF-Nyt DANMARKS KATOLSKE KVINDEFORENING Der er noget i luften Kvinder som lektorer Chiara Lubich og Focolare Katolikkerne og præsidentvalget Besøg fra Tyskland

2 Indhold DKKF-Nyt Medlemsblad for Danmarks Katolske Kvindeforening. Nyt fra bestyrelsen 3 Indkaldelse til generalforsamling 5 p. Jan Ophoff: Der er noget i luften 6 Kvinder i embede som lektorer 8 Endnu en konference om kvinder i kirken 9 Hun-brødre på synoden? 10 Efterlysning 10 Katolikkerne og præsidentvalget 11 En tur til Dubai i november 13 Fra mødet om evangelisering 16 Chiara Lubich og Focolare 17 Konference om menneskehandel 22 Mødekalenderen 23 REDAKTIONSGRUPPE Jytte M. Hansen Kate Hovgaard Jakobsen Vivian Tiedemann, ansv. Forsiden Der er noget i luften - julen nærmer sig REDAKTIONENS ADRESSE Vivian Tiedemann Vesterbrogade 28, 3. th København V Telefon Telefax Næste nummer af bladet forventes at udkomme ultimo februar Deadline for indsendelse af stof og mødemeddelelser til næste nummer er 1. februar Send om muligt stof og meddelelser på diskette eller pr. .

3 Nyt fra bestyrelsen Af Benedicte Knudsen, landsleder Vi har haft besøg af fire kvinder fra Nordtysklands kfd, Katholiche Frauengemeinschaft Deutschlands. Kontakten kom på Sild, da Helle og jeg deltog i den årlige tysk-danske venskabsweekend den november Det var lidt usædvanligt, at weekenden i år blev lagt på Sild, for i alle de år, denne weekend har eksisteret, har samlingsstedet været Nütschau, som ligger godt for Hamborg, Kiel, Flensborg og Danmark. Bestyrelsen for kfd er af den opfattelse, at Nütschau er blevet et så centralt og populært sted, at mange selv tager turen dertil for at opleve den specielle atmosfære, som det benediktinske munkekloster kan byde på, og samtidig ønskede de at nå kvinder fra andre områder. Hensigten lykkedes - men de danske kvinder syntes (ligesom de 'gamle' tyske), at rejsen var for lang, og derfor blev vi i år kun to ud af ti mulige danskere, som kfd hvert år inviterer. Det skal siges, at vi to havde en pragtfuld weekend! DKKFs kontakt til det nordty- De fire tyske gæster sammen med Benedicte, Anna og Helle 3

4 ske kfd går mere end 20 år tilbage. Såvidt jeg er orienteret, var det Ågot Bohn, som en dag bankede på en dør i Nordtyskland, og venskaber udviklede sig. Jeg håber, vi ved en anden lejlighed kan få historien. Men som det er gået i DKKF, er også nye folk kommet til i kfd, som ikke kender de gamle historier, og også dér er der kun få tilbage, som kender oprindelsen til den tysk-danske venskabsweekend. Der har samtidig i de senere år heller ikke været den samme store interesse fra dansk side til at deltage i denne weekend. Forbindelsen nævnes dog stadig på kfd's lokalside Hamborg på deres flotte hjemmeside Af denne og flere andre grunde - f.eks. er Mecklenburg fra det gamle DDR blevet optaget i lokalforeningen, som sammen med Hamborg og Slesvig-Holsten udgør Diözesanverband Hamburg - arbejder den nye bestyrelse med nye tiltag. De ønsker at bevare forbindelsen nordpå til os, selv om Nütschau-weekenderne afskaffes, og vil gerne se os til deres forskellige arrangementer, ligesom arrangementer i Danmark kan komme på tale i den udstrækning, vi selv er interesserede. De arbejder også med den mulighed at indbyde to af os til at deltage i deres årlige inspirationsweekend i Mainz. Jeg synes, vi skal tage imod deres fremstrakte hånd og bevare kontakten. Dette store tyske katolske kvindeforbund - som har medlemmer - har så meget at tilbyde os! Medlemsweekend afholdes på Ømborgen fredag, den søndag, den 29. marts I forbindelse med medlemsweekenden afholdes generalforsamlingen, som begynder lørdag, den 28. marts kl Bestyrelsen håber, at mange medlemmer vil deltage her. Bestyrelsen har besluttet, at DKKF på medlemsweekend og generalforsamling betaler indkvartering og forplejning for medlemmerne. Det vil dog af praktiske grunde være nødvendigt med tilmelding, hvor et mindre beløb må forventes som tilmeldingsgebyr. I næste nummer af DKKF-Nyt bringes weekendens program og nærmere oplysninger. P.b.v. Anna Smitshuysen 4

5 Indkaldelse til generalforsamling 2009 DKKFs ordinære generalforsamling i 2009 afholdes lørdag den 28. marts 2009 klokken 9.30 på Ømborgen, Lindholmvej 11-13, Emborg, 8080 Ry. Dagsorden ifølge lovene: 1. Valg af dirigent 2. Valg af to referenter og 3 stemmetællere 3. Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed siden sidste generalforsamling 4. Arbejdsgruppers beretning om arbejdet siden sidste generalforsamling 5. Aflæggelse af regnskab for de to sidste år til godkendelse 6. Fremlæggelse af budget for de kommende to år til godkendelse, herunder fastlæggelse af kontingent. 7. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter 8. Valg af repræsentanter til de paraplyorganisationer, som er nævnt i lovenes 2: WUCWO, Danmarks Økumeniske Kvindekomite og Kvinderådet 9. Valg af medlemsrevisor 10. Behandling af indkomne forslag 11. Eventuelt Forslag, der skal behandles under punkt 10, skal være landsleder Benedicte Knudsen i hænde senest 4 uger inden generalforsamlingen, dvs. senest lørdag, den 28. februar 2009 (se adressen på bagsiden). Modtagne forslag vil blive fremsendt til medlemmerne senest 2 uger før generalforsamlingen. For at være stemmeberettiget skal man være medlem af DKKF, have betalt medlemskontingent for 2009 og ikke være i restance i øvrigt. Hvert medlem kan medbringe en gyldig fuldmagt fra ét andet stemmeberettiget medlem, jfr. lovenes 10. På bestyrelsens vegne Anna Smitshuysen 5

6 Der er noget i luften... Af pater Jan Ophoff O.Praem, DKKF's gejstlige rådgiver "Der er noget i luften, jeg ved ikke hvad " lyder det i den velkendte julesang. Der noget i luften, hvad mon? I vores IT-alder er luften fuld af al mulig information, som moderne teknologi gennem lyslederkabler og digitale kanaler sender op til vore menneskeskabte stjerner, satellitterne. Disse satellitter sender informationen videre til en modtager: fjernsyn, radio, computer, mobiltelefon, GPS Luften omkring os er mæt af telefonsamtaler og SMS-beskeder. Vi sender astronauter op til rumstationer og udforsker planeter med rumsonder. Luftkorridorerne ligner efterhånden stærkt befærdede motorveje. Ja, der er sandelig noget i luften. Det er længe siden Betlehemsstjernen lyste op i firmamentet, der endnu var uberørt af menneskehænder. Stjernen er for længst blegnet. Vi har nu heller ikke mere brug for stjerner som vejvisere. Den rolle, de engang havde, er overtaget af satellitter. Dengang ledte Betlehemsstjernen vismændene fra Østerland til det nyfødte Jesusbarn. De fandt ham efter en lang og besværlig rejse. Vor tids GPS er er langt mere sikre og effektive ledestjerner. Internettets søgemaskiner skaffer os en information og en viden, som generationer før os ikke kunne få. Men al vor viden og alle vore smarte søgemaskiner kan dog stadigvæk ikke svare på de altafgørende spørgsmål: "Hvad er meningen med livet, med mit liv? Hvor finder jeg fred og indre ro? Hvordan bliver jeg et lykkeligt menneske?" Flere og flere mennesker har svært ved at finde svar på disse spørgsmål, ja, i det hele taget har de svært ved at finde ud af livet. 6

7 Her slår moderne teknologi ikke til. Et utal af filosoffer og ideologier har med større eller mindre held forsøgt at give svar på livets store spørgsmål om lykke og meningen med livet. Den ene filosofi og ideologi har i tidernes løb veget plads for en anden. Menneskeværk forbliver nu engang menneskeværk. Det holder ikke i længden. Vi kan ikke give et fyldestgørende svar på, hvad meningen med livet er. For vi har ikke selv har skabt det, men fået det. Svaret må komme fra Skaberen, giveren selv. Det endelige svar får vi til jul endnu en gang at høre i fuld styrke: "Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren", og "Ære være Gud i det højeste og på jorden Fred til mennesker med Guds velbehag!" Det er dét budskab, vores forvirrede verden trænger til at høre. Det er dét glade nyt, mange mennesker længes efter. Gud er kommet til os i Jesus Kristus for at bringe os den fred og den frelse, vi mennesker ikke kan give os selv. I vores ofte terrorplagede og truede verden får vi atter i år julebudskabet at høre. Kirkerne er overfyldte til jul. For de fleste mennesker længes efter at høre budskabet om Gud, der giver verden fred og frelse i barnet, der blev født i Betlehem. Også de mennesker, der sjældent kommer i kirken, ved inderst inde, at Gud er svaret på deres eksistentielle spørgsmål. Han stiller deres dybeste længsler. Han giver dem svaret i det lille Jesusbarn, født i en stald i Betlehem. Han gav vismændene fra Østerland en stjerne, der viste dem vejen. Hyrderne på marken fik budskabet af en engel. Herodes fik af de skriftkloge, han havde spurgt til råds, nys om frelserens fødsel. I dag giver evangeliet os det samme glade budskab i beretningen om Jesu fødsel. Budskabet lyder klart og smukt i julegudstjenesterne. Det bliver levende virkelighed i de kristne, der har taget imod Guds Søn, der kom til verden, og som går i hans fodspor. Advent er en herlig tid. En travl tid i mange hjem med alskens juleforberedelser. Men en smuk tid i kirkeåret. Kirkens liturgi taler til hjerte og sind og skaber den rette indstilling til at være fintfølende for dét, der er i luften, nu da vi nærmer os julefesten. Ja, sandelig, der er noget i luften! Jeg ønsker jer alle en god Jul og et velsignet nytår

8 Kvinder i embede som lektorer? Af Vivian og Erling Tiedemann Da bispesynoden om "Guds Ord i Kirkens liv og mission" sluttede med udgangen af oktober 2008, afleverede synodefædrene, dvs. de deltagende biskopper, en serie forslag og kommentarer, som pave Benedikt nu kan tage med i overvejelserne, når han på et tidspunkt skal skrive en såkaldt postsynodal exhortation (sikke et ord!) - altså en opfølgende redegørelse. Blandt de 55 punkter bør nr. 17 i særlig grad påkalde sig kvindernes opmærksomhed: "Synodefædrene anerkender og opmuntrer lægfolkets bidrag i forbindelse med troens videregivelse. I særlig grad spiller kvinderne en uundværlig rolle i den forbindelse især i familien og i forbindelse med trosoplæringen. De forstår nemlig at vække en lydhørhed for Ordet og et personligt gudsforhold og at formidle sansen for tilgivelse og for evangelisk fællesskab. - Det ønskes derfor, at lektorembedet skal være åbent også for kvinderne, så at deres rolle som forkyndere af Guds ord på den måde bliver anerkendt i det kristne fællesskab." En første reaktion kunne være, at det er der da ikke noget nyt i, for kvinder har jo i årevis været lektorer og læst både 1. og 2. læsning højt under messerne. Det er imidlertid slet ikke om denne lejlighedsvise lektortjeneste, det handler, men om et kirkeligt embede med en titel, der tidligere blev brugt om et af forstadierne til at blive præsteviet. I gamle dage - dvs. før Andet Vatikankoncil - var der fire såkaldt lavere vielser: ostiarius (dørvogter), lector (oplæser), exorcista (djævleuddriver) og acolythus (altertjener). Disse vielser blev så på et tidspunkt efterfulgt af vielsen til subdiakon, dernæst til diakon og endelig til præst. Den struktur gik mere eller mindre langt tilbage til Oldkirkens dage, men efter Andet Vatikankoncil blev ordningen forenklet. Af egentlige sakramentale vielser, der giver en stigende andel i det viede embede, er der nu kun diakonvielsen, præstevielsen og bispevielsen. Samtidig hedder det imidlertid i Kirkeloven, at mænd, der er kvali- 8

9 ficerede til det, kan blive indsat i en fast tjeneste i embedet som lektor eller akolyt, mens enhver lægperson, dvs. både mænd og kvinder, lejlighedsvis kan fungere som lektor. Her ses det altså, hvad der er det nye og spændende i synodefædrenes anbefaling, nemlig at ikke kun mænd, men også kvinder skal kunne indsættes i et fast embede i Kirken, nemlig som lektor - og det vil sige mere end kun som oplæser under messen. Nogle har straks troet, at nu var døren til kvinders adgang til at blive både præster og biskopper åbnet, men det er der på ingen måde tale om. Når man alligevel godt kan tale om noget epokegørende, så skyldes det den markante anerkendelse af kvinders indsats i Kirken, som synodefædrenes forslag er udtryk for. De anerkender, at kvinder spiller en uundværlig rolle i kirken, og at kvinder forstår at vække en lydhørhed for Ordet og et personligt gudsforhold og at formidle sansen for tilgivelse og for evangelisk fællesskab. Forslaget er altså, at kvinder, der i særlig grad udfylder denne rolle, også skal kunne indsættes i et officielt embede i Kirken. Lad være, at Kirkens mølle maler langsomt, ligesom rettens mølle som bekendt gør det - men den maler altså...! Endnu en konference om kvinden i Kirken Fra pressebureauet Zenit Endnu en konference med udgangspunkt i Johannes Paul II's encyklika om Kvindens værdighed og Kald har været afholdt i USA. Pave Johannes Paul's apostolske brev "Mulieris Dignitatem" skabte historie for 20 år siden som det første brev af sin art, der helt er viet til at dreje sig om kvinden, og det fortsætter med at give anledning til refleksioner over kvinderne og deres bidrag til samfundet. Konferencen, der markerer 20- året for dokumentet, ville fortsætte to årtiers reflektioner over brevets tema og takle nye udfordringer, der er foranlediget af vor tids samfund. Begivenheden, der fandt sted den 3. oktober i John Paul II's kul- Fortsættes på side 22 9

10 Hun-brødre på synoden...? Fra pressebureauet Zenit Fra den nylig afholdte bispesynode i Rom om Bibelen fortælles følgende tildragelse: I aulaen taler vi ikke kun latin, og andre sprog under de alvorlige diskussioner, men der er også tid til humor og latter, som gør hele forløbet udholdeligt og menneskeligt, udtaler en af synodefædrene. Sidste uge fik en synodefader fra et asiatisk land salen til to gange at bryde sammen i latter, da han i nærvær af pave Benedikt henvendte sig til forsamlingen med sit italienske og sagde: Santo padre, fratelli e fratelle in Christo". "Fratello" på italiensk betyder broder, og "fratelli" er flertalsformen af ordet og betyder brødre. Idet han prøvede at sige søstre, som på italiensk er "sorelle", satte biskoppen simpelthen hunkønsendelsen på ordet broder og nåede så til ordet "fratelle", som vel nærmest betyder hun-brødre... En synodedeltager ved siden af mig sagde sarkastisk: "Hans excellence prøvede at være inkluderene (dvs. indbefatte kvinderne) og skabte derved nye medlemmer af menneskeheden: hun-brødre!" Alle i Vatikanet ville med et smil vide, at den rigtige måde at udtrykke sig på ville have været:"fratelli og sorelle!" Ikke desto mindre er det bemærkelsværdigt med den store anstrengelse, man i denne internationale forsamling gør sig for at tale italiensk. Det er virkelig forbavsende at høre og være vidne til. Jeg tror ikke, det ville foregå på noget andet sprog end italiensk." Måske er hændelsen blot et vidnesbyrd om, hvor uvant man er blandt synodefædre med, at der også er kvinder til stede! At man prøver at tage højde for det, er jo da et fremskridt. Efterlysning: Efter Dalum-retræten i august 2008 efterlyses ejeren af en lille transistorradio, der var blevet efterladt i vindueskarmen på vedkommendes værelse. Henvendelse kan rettes til: Ruth Meyer, tlf

11 Katolikkerne og præsidentvalget Af Iben Thranholm I det amerikanske præsidentvalgs slutfase i 2004 blev de katolske vælgere pludselig afgørende for, at præsident Bush løb af med sejren endnu engang. Det tør være ønsketænkning for danske katolikker - tænk engang, hvis vores stemme var afgørende, når vi skulle vælge statsminister! I 2008 kampagnen var der også megen opmærksomhed om, hvorvidt amerikanske katolikker igen kunne komme til at blive tungen på vægtskålen. Derfor gjorde Obama meget ud af fra starten at tale til de religiøse vælgere også. Heriblandt selvfølgelig også katolikker, og hans valg af Joe Biden som vicepræsident var et klart signal til de katolske vælgere om, at de trygt kunne stemme på ham. Nu viste det sig så, at Obama ikke behøvede at fiske så ivrigt efter de katolske stemmer, da han vandt så overlegent, at den kamp om de religiøse vælgere, som i 2004 havde stået mellem George Bush og hans modkandidat John Kerry (der i øvrigt var katolik), nu helt forsvandt i Obamanien, som greb hele verden op til valget. Der var en del amerikanske katolikker, som stemte på Obama, selvom han klart har markeret, at han er imod et decideret forbud mod abort, men blot ønsker at bringe aborttallet ned. Traditionelt har der jo altid været konsensus om, at en katolik naturligvis ikke gav sin stemme til én, der gik ind for abort. Men her op til valget har Den katolske Kirke i USA været delt over for spørgsmålet, om man som en god katolik alligevel kunne støtte Barack Obama, der er "pro-choice" (dvs. én, der går ind for kvindens ret til selv at bestemme). Der har i den forbindelse foregået en heftig debat om, hvor vidt man faktisk godt kunne forsvare at definere Obama som "pro-life" (dvs. én, der er imod fri abort) og således have sit på det tørre, hvis man stemte på ham. Det var især de amerikanske katolikker, som man nok betegner som venstredrejede rent politisk, der er meget optaget af sociale spørgsmål og social retfærdighed som f.eks. bekæmpelsen af fattigdom og klimaforandringer, som 11

12 stemte på Obama. Mange af dem føler måske, at abortslaget alligevel er endeligt tabt, og at man derfor må bruge sine kræfter et andet sted i samfundet. Det er for så vidt den samme bevægelse, som Kristendemokraterne gjorde herhjemme med Bodil Kornbek i spidsen før det nylige formandsskifte. Mange amerikanere, der er optaget af disse etiske og sociale spørgsmål, mener også, at Bushregeringen har skabt så mange onder, at det først og fremmest gælder om at bekæmpe dem. Det gælder krigene i Irak og Afghanistan, katastrofen omkring orkanen Katrina og den måde, fanger er blevet behandlet på i Guantanamo-fængslet. Der findes i følge deres opfattelse så mange andre fortrædeligheder og ondskabsfuldheder i samfundet, at abortspørgsmålet må vige for dem, og Obama har jo sagt, at han vil arbejde for at bringe aborttallet ned - (selvom han uden tvivl mener, at kvindens ret til at bestemme over sin krop står over barnets ret til at leve). Derfor mener altså nogle katolikker - som ikke er en ubetydelig gruppe i Kirken - at man med god samvittighed kan stemme på Obama. Ja, at man faktisk godt kan definere ham som pro-life. En anden og stor del af amerikanske katolikker tiljubler bestemt ikke den nye liberale linje og er dybt bekymret for valget af Barack Obama. Af samme grund har der været en hidsig debat mellem de to lejre i den katolske kirke, ja, faktisk i hele USA. Tænk bare på, i hvor høj grad Sarah Palin kunne hidse gemytterne op, fordi hun stod frem som abortmodstander! Derfor slog den amerikanske kardinal George da også fast i et åbent brev, at Den katolske Kirkes lære uomtvisteligt fastslår, at abort er et spørgsmål om en grundlæggende retfærdig orden i samfundet. Man kan med andre ord ikke kæmpe for social retfærdighed, hvis den grundlæggende ret til liv er krænket i samfundet. Abort er tværtimod opløsning af denne grundlæggende sociale orden. Spørgsmål om krig, fred, velfærd, klimapolitik og økonomi er selvfølgelig vigtige, men hvis retten til liv nedenunder alt dette ikke er sikret, bliver disse spørgsmål noget sekundært. I et retssamfund er det et alvorligt rettighedsproblem, at nogle har mere ret til liv end andre, men det er i lige så høj grad et kæmpemæssigt moralsk problem. Pave Johannes Paul II sagde engang til den polske 12

13 befolkning, da skaren af aborttilhængere begyndte at vokse: "Et land, som slår sine egne børn ihjel, har ingen fremtid". USA har i årevis været flagskibet, når det gjaldt kampen imod den fri abort - nu er slaget også dér imidlertid tabt. Og hvad med herhjemme? Mener vi som danske katolikker, at slaget også er tabt, og at vi ligeså godt kan lade være med at sige noget - og bare samtykke tavst? Amerikanske debattører peger i øjeblikket på, at det kan blive et voldsomt problem, at amerikanske katolikker i fremtiden kan blive tvunget til at betale for abort over skattebilletten. Og at det i værste fald kan komme til at betyde katolikker, som vil nægte at betale skat. I Danmark betaler vi katolikker for de mange tusinde aborter, som udføres hvert år, når vi betaler skat. Vi er så vant til det, at vi ikke tænker over det mere. Men vil vi det? Kan vi det? Hvad siger vores samvittighed? En tur til Dubai i november Af Jytte Hansen Fra det kolde novembervejr og ned til Dubai, der ligger i De forenede Arabiske Emirater er der et stort spring. Dubai er en af syv stater, der har slået sig sammen og kalder sig De Forenede Arabiske Emirater. Hvorfor jeg har taget turen til Dubai, er, fordi jeg skulle besøge noget familie, der skal bo der i nogle år. Efter en lang flyvetur, ankommer vi til Dubai. De mange lys fortæller os, at det en meget stor by, vi skal besøge. Og efter kontrol og check er vi klar til at komme ud af lufthavnen. Varmen slog os i møde: de har et dejlig varmt klima. Dagligt ligger temperaturen på cirka grader, og om natten er der lidt køligere. Der er tre timers forskel med uret fra Danmark til Dubai, og det er et land med en meget stor befolkningstilvækst. De mange fremmedsprogede kommer fra Pakistan, Filippinerne, Bangladesh, Indien og mange 13

14 andre nationer. De kommer primært for at tjene penge, da de fleste af alle disse mennesker kommer fra fattige lande, hvor der stort set ikke er noget arbejde til dem i deres hjemland. Jeg har set en masse store flotte bygninger, og mange af disse er under opførsel; der bliver arbejdet på dem dag og nat. Nogle steder var bygningerne op til 40 etager høje og beklædt med glas og meget smukt opført. Disse bygninger stod side om side langs med motorvejen, der talte seks spor i hver retning og ikke at forglemme frakørselsvejene. Der er meget store afstande i den by, så det nemmeste var at komme rundt i bil. Benzinen kostede det halve af, hvad den koster i Danmark for øjeblikket. Der er ved at blive bygget en metro, så de mange mennesker, der skal frem og tilbage, kan lade bilen stå. Mange af de rige fastboende har store og dyre biler, så det kan godt være, at det ikke bliver disse mennesker, der lader bilen stå. For turister vil det absolut blive meget nemmere, men det vil gå ud over taxachaufførerne. Det job bliver nemlig beklædt af alle de fremmede, der kommer til byen for at tjene penge. En taxachauffør tjener om måneden cirka dirhams. En dirham er cirka 1,60 kroner, så de tjener om måneden mellem og kroner. En taxachauffør har kunnet leve nogenlunde for sin løn, men huspriserne stiger hurtig, så for en taxachauffør, der arbejder alle ugens syv dage i 12 timer, er det et rigtig hårdt arbejde. Den største religion er Islam, og den fik jeg studeret, når jeg var rundt omkring enten med bil eller turistbus. Mange muslimer praktiserer deres religion. Fredagen er den store dag, hvor de alle (undtagen de, der er på arbejde) går i moskeen. Allerførst skal de vaske hænder, fødder og ansigt. Så står de rene foran Gud. Der er kun én moske i Dubai, der er åben for turister. Arabernes nationaldragt er for mændenes vedkommende en lang hvid skjorte med en hvid hovedbeklædning, hvor der er en sort snor 14

15 bundet rundt om hovedet. I lufthavnen blev vi modtaget af arabere, der så sådan ud. I et meget stort indkøbscenter er der desuden indrettet en lille sal, hvor mænd og kvinder (i hvert deres rum, naturligvis) kan gå ind og bede til Allah. En stor oplevelse for en katolik er at komme til et arabisk land og se og også mærke, at den almindelige muslim er et godt og rart menneske, som ikke ønsker at gøre andre ondt. Kvinder bærer sorte dragter, der dækker dem fra skulder og til hæl. På hovedet bærer kvinderne et sort tørklæde der dækker håret, Nogle af kvinder bærer også tørklæde for ansigtet, så kun øjnene er fri. I Dubai er det ikke tvunget for kvinderne at gå med disse sorte dragter. Mange af Dubai's kvinder går i meget smart tøj, de klæder sig ligesom os. De kvinder, der vælger at gå med den sorte beklædning, er ofte dem, der frivilligt vælger at have det på, når de går rundt uden for hjemmet. Inden under den sorte dragt er de klædt på ligesom os europæere, i det sidste modetøj.. Et typisk eksempel på, at en kvinde har sort tøj på, er, når hun er gift og har lovet at være sin mand tro, og således skærmer hun sin krop for alle de blikke, som andre mænd sender hende, Jeg har fået fortalt, at der for hver kvinde er fire mænd, så det forklarer lidt om, hvorfor de gerne vil passe på sig selv. Unge piger fra Filippinerne kommer og bliver ansat som pige i huset og arbejder også meget hårdt. Den katolske Kirke findes også i Dubai. Den unge filippinske kvinde, jeg talte med, var katolik og fortalte mig, at hun gik til messe om fredagen, når hun havde fri. Der er et godt netværk for alle de filippinske kvinder, der kommer til landet. Har en af disse unge kvinder det ikke godt i den familie, de bor hos, og det kan der være mange årsager til, prøver deres organisation at hjælpe og mægle og måske finde en anden familie, hvor kemien passer bedre ind. Jeg er blevet en oplevelse rigere. Må Gud beskytte denne by og alle dens indbyggere! 15

16 Fra mødet om evangelisering Af Stine Riegels Den 24. september holdt DKKF møde i Jesu Hjerte Kirke i København om evangelisering, hvor Eva Maria Nielsen gav oplæg. Eva Maria begyndte med at slå fast, at der findes retningslinier - "Guidelines for discipelskab", men at det engelske "guideline" ikke er helt nemt at oversætte. Hvordan kan vi være Jesu disciple i dag? Vi skal give budskabet videre, men dét, vi siger, glemmes; dét, vi gør, huskes måske; men dét, vi gør sammen, dét huskes. Disciplene havde Jesus som forbillede og eksempel. Vi har Evangelierne at støtte os til og Helligånden, der kom til os ved Jesu Himmelfart. Hvorfor rører Jesus ved de urene? Fordi Gud var i Ham. Således bliver Guds nærvær konkret. Jesus var en dygtig pædagog: 1. Han gav os billeder. 2. Han viste os, hvordan man skulle leve troen. 3. Han var ærlig, lovede ikke bare harmoni og lykke, men gjorde opmærksom på, at man ville opleve modstand og splittelse. Vi er Jesu diciple i dag, fordi vi er døbte. Jesus underviser på samme måde i dag, men gennem Helligånden. Helligånden gør Biblen levende og lærer os at bede. At være dicipel kræver konstant omvendelse og genfødsel. Selviskheden skal skrælles af. Der findes magtkampe i Kirken og mellem kirkerne, men vi skal søge at tjene. Når vi tjener, går vi smertens, lidelsens og herlighedens vej. Der kommer en tid for afgørelse, hvorefter vi får en ny himmel og en ny jord, hvor den forløste menneskehed forenes med Jesus og med Gud. Eva Maria fortalte om et nyt fællesskab i Norditalien, som hun havde besøgt, og hvor de dér havde foreslået, at man for at bringe Evangelierne videre vælger to eller tre i sin omgangskreds: Kolleger, familie, venner, nabolag etc., som man særligt tjener og beder for. Det er en god ide, da ingen kan hjælpe alle, men alle kan hjælpe nogen. 16

17 Chiara Lubich og Focolare Af Johanna Bos, Focolare Den 14. marts i år døde Focolarebevægelsens stifter, Chiara Lubich, 88 år gammel. Den gang hendes eventyr i Trient (Norditalien) begyndte, havde hun intet program. Planen stod skrevet i himlen. Hun blev et Guds redskab. Redskaber har som regel et kendetegn: de er små og svage, og de ved ikke, hvad deres opgaver skal være. Mens redskabet bevæger sig i Guds hånd, former Han det gennem tusinder af smertefulde og glædelige tegn på sin kærlighed. På den måde gør han det mere og mere egnet til det arbejde, det skal udføre. Indtil det menneske har fået så megen selvforståelse og en vis intuition om, hvem Gud er, at det kan sige: Jeg er intet, Gud er alt. Sådan har Chiara Lubich ofte selv beskrevet den historie, som Gud begyndte med hende, mens Anden Verdenskrig rasede, og byen Trient blev bombet voldsomt. Og midt i al denne vold opstod der upåagtet og uden menneskelig planlægning en bevægelse med Guds værks kendetegn: En udbredelse så stor, at den ikke står i forhold til nogen som helst menneskelig kraft eller opfindsomhed. Sylvia Sylvia var det navn, Chiara fik i dåben. Hun blev født i Trient den 22. januar 1920 som den næstældste af fire børn. Som attenårig tog hun lærereksamen med glimrende karakterer. Hun ville læse videre og søgte et legat til at studere ved det katolske universitet i Milano. Det lykkedes ikke. Familien Lubich havde ikke midler til at 17

18 bekoste et studium. Fra skoleåret underviste hun på en skole i Trient. Et tydeligt begyndelsespunkt for Guds arbejde i hende ses i en erfaring, hun gjorde under en rejse til Midtitalien i Chiara skriver: "Jeg var inviteret til en sammenkomst for katolske studenter i Loreto, hvor traditionen siger, at den hellige families hus i Nazaret bliver opbevaret i den store kirke. Sammen med alle andre deltagere fulgte jeg et kursus, men så snart jeg havde lejlighed til det, løb jeg hen til det lille hus. Der knælede jeg ved siden af muren, som var sort af sodet fra stearinlysene. Jeg var omringet af noget nyt og guddommeligt. Det knuste mig næsten. I tankerne så jeg det liv for mig, som Josef, Maria og Jesus levede. Maria har altså boet her. Josef har gået gennem stuerne fra den ene ende til den anden. Her har Jesus levet sammen med dem i årevis. Væggene har hørt hans barnestemme Hver eneste tanke trykkede tungt på mig, mit hjerte krympede sig sammen, og tårerne trillede ukontrolleret ned ad mine kinder. I hver eneste pause løb jeg derhen igen. Så kom den sidste dag. Kirken var propfyldt med unge mennesker. En klar tanke dukkede op i mig, som jeg aldrig vil glemme, men som jeg dengang ikke kunne placere: Du vil blive fulgt af en stor skare ugifte." I 1943 blev Chiara (Sylvia) indbudt til at indtræde i franciskanernes tredje orden. Hun tog navnet Chiara efter den hellige Clara af Assisi. En kold aften i december hentede hun mælk et par kilometer fra hjemmet. Hendes søstre havde sagt nej til moderens opfordring, for de syntes, det var for koldt. Mens hun gik under jernbanebroen, hørte Chiara en indre stemme, der sagde: "Giv dig helt til Mig!" Chiara spildte ikke tiden; dagen efter bad hun skriftligt sin skriftefar om tilladelse til at aflægge løfte om at vie sit liv til Gud. Allerede et par dage senere fik hun undtagelsesvis denne tilladelse efter en dybtgående samtale. Den 7. december 1943, kl. 6 om morgenen, viede Chiara sit liv til Gud. Hun købte 3 røde nelliker for at takke Gud for den hemmelige glæde, som overvældede hende. Den dag havde Chiara ingen tanker om at stifte noget som helst. Hun blev simpelthen "gift" med Gud. Og det var nok for hende. Først meget senere så man denne dag som den symbolske begyndelse på Focolare-bevægelsen. Men som Chiara senere skrev, er 18

19 "min indre glæde uforklarlig, skjult, men smittende." De første venner Smittende, jo. Intet andet svar forklarer bedre det, som skete i de måneder, der fulgte efter. Chiara mødte nogle unge piger, som ville følge hende: Og alt dét til trods for, at Focolares vej endnu ikke fandtes. Der var kun Chiaras smittende evangeliske radikalitet. I disse måneder rasede krigen i al sin voldsomhed i Trient. Hver eneste bombardement efterlod et spor af ruindynger, døde og sårede. Men for Chiara var den intuitive viden, som havde ramt hende som et lynnedslag, urokkelig: Gud er kærlighed. Hun aftalte at mødes med sine venner i et af beskyttelsesrummene hver gang, der blev blæst alarm. Længslen efter at opdage måder til at leve Evangeliet på i praksis, var meget stærk i dem. Chiara siger senere: "Den lektion, Gud gav os gennem omstændighederne, var meget klar. Alt er forfængelighed. Alt har sin tid. Findes der et ideal, som ikke dør, som ingen bombe kan feje væk, og som vi kan give os til? Ja, Gud. Vi besluttede at gøre ham til vores livs ideal." I maj 1944, da pigerne igen var gået i skjul i kælderen til Natalias hus, læste de Evangeliet ved stearinlys. De åbnede det på et vilkårligt sted og fandt Jesu bøn, inden han døde: "Fader, at de alle må være ét" (Joh 17,21). Det var en smuk, men også en svær tekst. Både eksegeter og teologer har viet dette Jesu testamente mange studier, men på den tid var det gledet lidt i baggrunden, fordi teksten for de fleste indeholdt for mange mysterier. Og så var der ordet "enhed"... Det var et ord, som kommunisterne så ud til at kræve eneret på. "Alligevel blev de ord ét efter ét oplyst for os - skrev Chiara senere - og vi følte det, som om disse ord fra denne side i Evangeliet var bestemt for os." 19

20 En ny spiritualitet I årene der fulgte, også efter krigen, blev disse og mange andre af Evangeliets ord deres hverdagskost. Lidt efter lidt dannede den spirende bevægelses spiritualitet sig, som ikke er et resultat af en teoretisk tankegang, men en frugt af en opdagelse, af en erfaring og en beslutning - kort sagt: Focolares spiritualitet er en måde at tilegne sig og leve hele Evangeliet på i alle livets aspekter. Et grundtræk, som præger denne spiritualitet, er kristendommens fællesskabs-dimension: den gensidige kærlighed, enheden, som ikke udelukker nogen, og som ikke gør indbyrdes forskelle til uløselige problemer, men netop ser dem som en mulighed for en gensidig berigelse. Mennesket bliver en vej til Gud og kommer i fokus; ja, i kærligheden til vort medmenneske bliver kærligheden til Gud konkret. Faktaboks om Focolare Ordet "Focolare" kommer fra italiensk og betyder arnested. Sådan kaldte folk den første lille gruppe mennesker rundt om Chiara Lubich. Et arnested fandt man dengang på alle gårde omkring Trient (Trento), og det var indbegrebet af det sted, hvor familien samledes omkring ildens varme og lys. Begrebet forblev og er med tiden blevet et program: at leve sådan, at Guds kærlighed blandt menneskene lyser op; bringer enhed dér, hvor mennesker, grupper, kulturer eller lande er i strid med hinanden, er splittede eller isolerede. Focolare-bevægelsens medlemmer og venner ønsker at give et bidrag til virkeliggørelsen af ét af Jesu ord, "at alle må være ét" (Joh 17,21) og ikke kun på åndelig vis, men også økonomisk, politisk, kunstnerisk og kulturelt. Medlemmer og venner mødes i familiegrupper, i grupper for børn, unge og voksne. Men Focolare-bevægelsen tager også initiativ til møder for folk, der er interesseret i at gøre en indsats på et politisk, pædagogisk, psykologisk, og kunstnerisk plan osv. Derudover er der sommermøder for unge og gamle (såkaldte Mariapoli), kongresser, hvor man drøfter samfundets spørgsmål, og meget, meget mere. Efter de første år i Italien blev bevægelsen spredt til mange lande i Europa og senere til andre kontinenter. I 1981 kom det første kvindelige Focolare-fællesskab til Danmark. Bevægelsen tæller cirka medlemmer på verdensplan, og 20

21 omkring betragter sig selv som engagerede venner. Der er 442 kvindelige - og 279 mandlige Focolar-fællesskaber. Her i Danmark er der et kvindeligt fællesskab, og cirka 800 mennesker er på en eller anden måde i kontakt med Focolare Og hvad gør Focolare så konkret i Danmark? Hovedopgaven er: at opbygge enheden og leve ud fra kristendommens fællesskabs-dimension i Kirkens tjeneste. Focolare er som nævnt på forskellig vis i kontakt med ca. 800 mennesker (katolikker, lutheranere, andre kristne og med mennesker, der ikke har en decideret kristen overbevisning. Alle henter inspiration i Focolare-bevægelsens spiritualitet. Siden 1991 har Focolare udgivet et blad, "Ny Stad" i 700 eksemplarer, seks gange om året. Dernæst udgives det månedlige "Livets Ord"; en kommentar og opfordring til at leve Evangeliet i dagligdagen. Hver måned holdes det såkaldte "Livets Ord"-møde, hvor ordet for den pågældende måned læses og uddybes, og hvor der udveksles erfaringer med hensyn til, hvordan Ordet er blevet levet. Derudover har vi spiritualitets-grupper, møder for familier, børn, unge, teenagere. Der afholdes en årlig sommerlejr, Mariapoli, ungdomsdage, kontakt med andre bevægelser og organisationer i Den katolske Kirke, såvel som økumeniske møder og samarbejde med enkeltpersoner og grupper i Folkekirken. Alle disse aktiviteter udfolder sig efter Focolarefællesskabets arbejdsdag. Vil du vide mere, kan du også se på 21

22 Europa-konference om menneskehandel Fra NKKF's nyhedsbrev I dagene september 2008 afholdt WUCWO's europæiske region konference om menneskehandel i Verona under overskriften: Let's free women from trafficking. Fra NKKF deltog Mette Bruusgaard og Rønnaug Aaberg Andresen. 16 andre lande var repræsenteret. Repræsentanterne fra de enkelte lande fortalte om forholdene i deres eget land, og selv om lovgivningen varierer en del fra land til land, var erfaringen, at alle var berørt af de samme problemer. Dr. Paola Degani fra universitetet i Padua holdt foredrag om "The reality of trafficking in Europe and the laws in force in the EU", sr. Eugenia Bonetti, som har lang erfaring fra arbejde blandt ofrene, delte sine erfaringer gennem sit indlæg om "Trafficking countries of origin and the countries of exploitation - causes", mens sr. dr. Maura O'Donohue talte om "The Social Teaching of the Church at the service of humanity in Europe". Konferencen blev afsluttet med en paneldiskussion under ledelse af en journalist fra RAI News 24, hvor blandt andet Patrizia Toia, der er medlem af Euopaparlamentet, deltog. En resolution fra mødet blev sendt til Europarådet. Fortsat fra side 9: turcenter i Washington, var sponsoreret af Ave Maria School of Law og Columbus School of Law. Helen Alvaré, som er juraprofessor ved George Mason universitetet og nøgleperson i organiseringen af konferencen, udtaler, at mange af de dilemmaer som kvinderne stod ansigt til ansigt med for 20 år siden, stadig er de samme. Nogle er blevet mere komplekse, siger hun, og tænker særligt på spørgsmålet om betydningen af en "service" for kvinder som mødre og som alene-kvinder; det er langt fra udforsket og harmoniseret med kvinders muligheder i verden. Hun siger videre, at det tager tid, før et sådant dokument er blevet modtaget og fuldtud værdsat. Som så mange af Johannes Paul II's dokumenter var det forudseende, da det blev skrevet, og meget dybt i sin analyse af kvindens situation, hendes særlige gaver og væsentlige dilemmaer. Selv 20 år efter er det på sin plads at udforske det videre i dybden. 22

23 D K K F Mødekalenderen Lørdag, den 24. januar 2009 kl , DØK-Inspirationsdag på Baptisternes skoler, Kvarmløsevej 37A, 4340 Tølløse. Tilmelding senest 16. januar 2009 til kontaktperson: Marianne K. Christophersen. tlf Tirsdag, den 27. januar 2009 kl , DØK-Inspirationsdag i Apostolsk Kirke, Thorsvej 40, Odense. Tilmelding senest 22. januar 2009 til kontaktperson Ellen Hedelund, tlf Lørdag, den 31. januar 2009 kl , DØK-Inspirationsdag i Luthersk Missionsforening i Rønne. Tilmelding til kontaktperson Ebba Flinck, tlf Onsdag, den 4. februar 2009, møde i Jesu Hjerte Kirke Stenosgade 4, København V, efter aftenmessen kl Foredrag af pater Paul Marx: "Apostlen Paulus' holdning til kvinder". Sandwich med kaffe/the 30 kr. Alle kvinder er velkomne. Tilmelding senest mandag, den 2. februar 2009 til Ruth Meyer, tlf , mail eller til Vivian Tiedemann, tlf , mail Fredag, den 6. marts 2009: Kvindernes internationale Bededag. I København kl i Jesu Hjerte Kirke i Stenosgade efterfulgt af samvær og kl i Missionsforbundet, Jerusalemskirken, Jernbane Allé 29, Vanløse (tæt ved Metroen), begyndende med samvær kl Bededagen fejres ca. 60 steder rundt omkring i landet. Oplysning om den nærmeste bededagsgudstjeneste kan fås hos DØK's sekretær Lise Valberg, tlf Fredag, den søndag, den 29 marts 2009: DKKF-weekend på Øm med generalforsamling. Se indkaldelse m.v. her i bladet. Weekenden lørdag, den 2. - søndag, den 3. maj 2009: Økumenisk stævne: "Fællesskabets dag" i Svendborg. Reserver datoen; nærmere oplysninger i næste nummer af DKKF-Nyt og på hjemmesiden Mandag, den 31. august kl fredag, den 4. september 2009 kl , DKKF-retræte på Dalum Kloster. Tema og nærmere oplysninger i næste nummer af DKKF-Nyt. 23

24 DANMARKS KATOLSKE KVINDEFORENING Bestyrelsesmedlemmer Benedicte Knudsen, landsleder Telf.: Urlev Kirkevej 7, 8722 Hedensted Helle Østergreen-Johansen, stedfortræd. landsleder Telf.: Landgildevej 2, 2300 København S Anna Smitshuysen, kasserer & medlemsregistrering Telf.: Drosselvej 38, 6000 Kolding Danske Bank, reg.nr. 1551, kontonr Jytte M. Hansen, sekretær Telf.: Østerbrogade 88 A, 2. tv., 2100 København Ø Hanne Marianne Jensen Telf.: Knud Hansensvej 52, 2. th., 6000 Kolding Suppleant øst: Michala Smitshuysen Brigadegården 5, 1. tv., 2300 København S Forretningsfører: Lis (Elisabeth) Mørup Telf.: Gyvelholm 44, 1. sal, 2830 Virum Gejstlig rådgiver: Jan Ophoff O. Præm. Telf.: Fjellegade 2, 7100 Vejle Hjemmeside: - Indmeldelse i DKKF kan ske ved henvendelse til Anna Smitshuysen, se ovenfor. Årskontingent: 200 kroner. Ved indmeldelse efter 1. juli betales kun 100 kroner for resten af året. ISSN

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Danmarks Katolske Kvindeforening

Danmarks Katolske Kvindeforening 1 Indhold DKKFs nye bestyrelse Hilsen fra landslederen v/ Anette Macko Kvindernes internationale Bededag v/ Marianne Plum Dalumretræte 2013 v/ Birgit Clausen Weekend i Maribo hos Birgittasøstrene Medlemsmøde

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Salmer: 94-119- 120/ 104-121 Tekst: Luk 2,1-14 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

11. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. august 2012 kl. 10.00. Salmer: 122/434/436/151//582/681 Uddelingssalme: 3

11. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. august 2012 kl. 10.00. Salmer: 122/434/436/151//582/681 Uddelingssalme: 3 1 11. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. august 2012 kl. 10.00. Salmer: 122/434/436/151//582/681 Uddelingssalme: 3 Åbningshilsen Skoleferien er slut, de fleste er ved at være tilbage fra

Læs mere

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Salmer: Lihme 9.00 749 I Østen, 292 Kærligheds og sandheds Ånd!, 365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Lem 10.30 749 I Østen, Dåb: 448, 292

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige DDS

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE

Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE I tirsdags lige efter påske, stod jeg og ventede på toget på Ålborg Station. Jeg havde forinden gået igennem Kildeparken og set en flok dranker

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer: Lihme 9.00 751 Gud ske tak og lov, Dåb: 448 Fyldt af glæde, 52 Du herre Krist, 41 Lille Guds barn, 807 Den lange lyse sommerdag Lem 10.30 751 Gud

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Åbningshilsen. + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Åbningshilsen. + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. 1 6. søndag efter påske I. Konfirmation. Sct. Pauls kirke 21. april 2013 kl. 10.00. Salmer:402/192,v.16//192,v.79/123,v.1&v.9/123,v.7/1 5/11 Uddelingssalme: se ovenfor: 15 Åbningshilsen + I Faderens og

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53. 05-05-2016 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2016. Tekst. Luk. 24,46-53. Joakim Skovgaards maleri i Viborg Domkirke samler betydningen af Kristi Himmelfartsdag og teksten som vi læste. Den opstandne

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424 1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411;417-139; 403; 424 Lad os bede! Kære Herre, vi beder dig: Lad dit lys skinne på os i dag, så vi ser hvem vi er, hvor vi hører til,

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Bruger Side 1 17-05-2015 Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Dåbsvandet drypper fra barnets isse, og bedsteforældre blinker med våde øjne. Glæde og stolthed, slægtens og familiens nye

Læs mere

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 5. juni 2016 Kirkedag: 2.s.e.Trin/B Tekst: Jer 15,10+15-21; Åb 3,14-22; Luk 14,25-35 Salmer: Gørløse: 736 * 618 * 305 * 272 * 474 * 613 LL: 736 * 618 * 272

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Kom, sandheds Ånd, og vidne giv At Jesus Kristus er vort liv Og at vi ej af andet ved End Ham, vor sjæl til salighed.

Kom, sandheds Ånd, og vidne giv At Jesus Kristus er vort liv Og at vi ej af andet ved End Ham, vor sjæl til salighed. PRÆDIKEN SØNDAG DEN 9.FEBRUAR 2014 SIDSTE SØNDAG EFTER HELLIG TRE KONGER VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: Es.2,2-5; Kol.1,24d-28; Joh.12,23-33 Salmer: 402,601,580,476,59 Kom, sandheds Ånd,

Læs mere

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser. Juledag 2013 Vi har hørt Johannes fødselsberetning. En helt anden historie end i går, hvor det var Lukas juleevangelium, der blev prædiket over i landets kirker. Er det overhovedet en fødselsberetning,

Læs mere

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014 Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Besøg fra Gud. Det er julens budskab, og det er evangeliets påstand, eller proklamation. Julen forkynder os om

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om

Læs mere

Studie 12 Menigheden 67

Studie 12 Menigheden 67 Studie 12 Menigheden 67 Åbningshistorie Før- og efter-billeder kan somme tider virke meget overbevisende. På et tidspunkt bladrede jeg i et ugeblad nede i supermarkedet, efter først at have kigget efter,

Læs mere

Helligtrekongers søndag II Salmer: 392, 362, 136, 108, nadversalme 98 (sidste vers), 101

Helligtrekongers søndag II Salmer: 392, 362, 136, 108, nadversalme 98 (sidste vers), 101 Helligtrekongers søndag II Salmer: 392, 362, 136, 108, nadversalme 98 (sidste vers), 101 Storm P har malet billedet, juleaften, som jeg har sat udenpå gudstjenestearket. De fleste kender det nok, det er

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. 06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til

Læs mere

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

20.s.e.trin. II. Strellev

20.s.e.trin. II. Strellev For nogen tid siden var det meget moderne at iføre sig en ja-hat. Når man har en ja-hat på, så fokuserer man på muligheder frem for begrænsninger. Man kalder problemer for udfordringer, for man kan klare

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39 1 Anden juledag, Sankt Stefans dag I. Sct. Pauls kirke 26. december 2015 kl. 10.00. Salmer:123/434/102/122//124/439/112/ Hvad er det, der gør jul til noget særligt /129 Åbningshilsen Festen for Undernes

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 12.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 12.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42. side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42. Hvor er det dejligt at man kan bruge ord, til at tale med. Hvor er det dejligt at man har ører så man kan høre hvad der bliver

Læs mere

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 24. december 2015 kl. 16.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække Salmer DDS 94: Det kimer nu til julefest DDS 104: Et barn er født i Betlehem

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11.

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bor Jante i Bording? Jeg ved ikke om du kender Jante, eller om du nogen gang har mødt ham. Der siges at han

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække Salmer DDS 136: Dejlig er den himmel blå DDS 391: Dit ord, o Gud,

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 21,28-44

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 21,28-44 1 20. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 21. oktober 2012 kl. 10.00. Salmer: 443/434/290,v.5-6/347//589/439/421/332 Uddelingssalme: se ovenfor: 421 Åbningshilsen Vi er gået i kirke denne efterårssøndag.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14.

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14. Bruger Side 1 27-08-2017 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Lukas 18,9-14. Vi sammenligner os med hinanden. Måske går vi ikke ligefrem i Kirken og gør det, vi gå på de sociale medier.

Læs mere

Vedtægter for Skive Bykirke

Vedtægter for Skive Bykirke - 1 - Vedtægter for Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed 1. Navn Menighedens navn er Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed. Skive Bykirke er hjemhørende i Skive Kommune. 2. Grundlag

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11 1 3. søndag efter påske II. Sct. Pauls kirke 17. april 2016 kl. 10.00. Salmer:674/434/219/206//230/430/379/efter bortsendelsesordene: Hos dig er glæde (129 salmer nr. 936)/375 Åbningshilsen Lagde I mærke

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til julesøndag side 1. Prædiken til julesøndag Tekst. Matt. 2,13-23.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til julesøndag side 1. Prædiken til julesøndag Tekst. Matt. 2,13-23. 12-2015 side 1 Prædiken til julesøndag 2015. Tekst. Matt. 2,13-23. Verdens skæve gang. Det gør ondt i sjælen at læse og høre denne tekst om barnemordene i Betlehem. Betlehem som vi har forbundet med julens

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden:»lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket,

Læs mere

15.s.e.trin. II 2016, Strellev 9.00, Ølgod / / / /728

15.s.e.trin. II 2016, Strellev 9.00, Ølgod / / / /728 Dengang jeg gik på pastoralseminariet for at skulle lære at være præst, fik jeg et godt råd af en af underviserne. Han sagde, at når man sidder og taler med et menneske, og samtalen går i stå, så skal

Læs mere

Lindvig Enok Juul Osmundsen Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1. Prædiken til Julesøndag Prædiketekst.

Lindvig Enok Juul Osmundsen Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1. Prædiken til Julesøndag Prædiketekst. Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1 Prædiken til Julesøndag 2014. Prædiketekst. Lukas 2,25-40 Et øjeblik i historien. Der sad de på kirkebænken juleaften, hele familien, og bedstefar sad med sit yngste

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2015. 25-12-2015. side 1. Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2015. 25-12-2015. side 1. Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14 For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. De ord kan sættes som overskrift over julen. Gaven er Guds. Julen

Læs mere

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige.

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige. Søndag d. 10. maj 2015, kl. 10.00, Gottorp Slots Kirke, Slesvig 5. s. e. påske, Johs. 16, 23b-28 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil bede Jer rejse Jer og høre evangeliet til i dag,

Læs mere

Mariæ bebudelses dag II. Sct. Pauls kirke 6. april 2014 kl Salmer: 441/10/102/71//73/439/72/420

Mariæ bebudelses dag II. Sct. Pauls kirke 6. april 2014 kl Salmer: 441/10/102/71//73/439/72/420 1 Mariæ bebudelses dag II. Sct. Pauls kirke 6. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 441/10/102/71//73/439/72/420 Åbningshilsen I dag deltager mindst 14 diakoner i højmessen. I marts 1974 blev de 14 indviet her

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

En glædelig jul! En bibelhistorie om Jesus fødselsdag.

En glædelig jul! En bibelhistorie om Jesus fødselsdag. En glædelig jul! En bibelhistorie om Jesus fødselsdag. En glædelig jul! En bibelhistorie om Jesus fødselsdag! Forside billede: Babara Meinel Jacops Illustrationer: Fleur Celeste/ Farvelægning: Naomi Skrevet

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14, Bruger Side 1 15-05-2016. Tekst. Johs. 14, 15-21. Der er altid noget overstadigt over Pinsesøndags gudstjeneste. Det er så let at synge og i al sin glans stråler livslyset over Guds nåde. Det er centrum

Læs mere

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Joh 16,23-28, s.1 Prædiken af Morten Munch 5 s e påske / 21. maj 2017 Tekst: Joh 16,23b-28 DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Afskedstaler handler som regel mest om fortiden, om fælles erfaringer

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen.

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1 Prædiken til Skærtorsdag 2016. Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Skærtorsdag er en dag hvor der skete meget i Jesu liv. Jesu er i Bethania hvor han har overnattet

Læs mere

Helligtrekongers søndag II. Sct. Pauls kirke 5. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 749/101/138/136//362/439/106/112 Uddelingssalme: se ovenfor: 106

Helligtrekongers søndag II. Sct. Pauls kirke 5. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 749/101/138/136//362/439/106/112 Uddelingssalme: se ovenfor: 106 1 Helligtrekongers søndag II. Sct. Pauls kirke 5. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 749/101/138/136//362/439/106/112 Uddelingssalme: se ovenfor: 106 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.

Læs mere

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den.

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 9. marts 2014 Kirkedag: 1.s.i fasten/b Tekst: Luk 22,24-32 Salmer: SK: 614 * 698 * 199,1-4 * 199,5+6 * 679,1 LL: 614 * 698 * 624 * 199,1-4 * 199,5+6 *

Læs mere

Studie. Kirken & dens mission

Studie. Kirken & dens mission Studie 21 Kirken & dens mission 116 Åbningshistorie Seks personer stod tavse og kiggede på, da han i fuld fart kørte fra gerningsstedet. To kvinder var på vej ud af et stormagasin med tunge indkøbsposer

Læs mere

Så blev det jul igen, og vi samles i kirkerne og senere omkring juletræerne og synger med på julens kendte og fine salmer. Jo, det er sandelig jul.

Så blev det jul igen, og vi samles i kirkerne og senere omkring juletræerne og synger med på julens kendte og fine salmer. Jo, det er sandelig jul. 1 af 6 Prædiken juleaften d. 24. december 2016. Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Luk 2, 1-20. For alle - for dig. Så blev det jul igen, og vi samles i kirkerne og senere omkring

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 1 Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 12,23-33 Salmer: 749, 434, 383, 449v.1-3, 289, 319, 467, 192v.7, 673 Du soles sol fra Betlehem

Læs mere