De første økologiske mælkeproducenter har rundet kg mælk pr. ko, og ydelsen stiger fortsat. AKTUELT MARK OG STALD 19 MAD OG MARKED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De første økologiske mælkeproducenter har rundet 12.000 kg mælk pr. ko, og ydelsen stiger fortsat. AKTUELT 10-12 MARK OG STALD 19 MAD OG MARKED"

Transkript

1 Det ser skidt ud for grisene kg mælk pr. ko Økoløft Bornholm Hverken Martin Merrild, formand for Landbrug og Fødevarer, eller fødevareminister Dan Jørgensen satser på, at fremtidens svineproduktion kommer til at give optimal dyrevelfærd i svinestaldene. De første økologiske mælkeproducenter har rundet kg mælk pr. ko, og ydelsen stiger fortsat. Brødet er det første, som bliver omlagt til økologi i de kommunale køkkener på Bornholm. 6 AKTUELT MARK OG STALD 19 MAD OG MARKED ØKOLOGI ERHVERV 20. juni 2014 nr årgang Økologisk Landsforening: Nu skal der handles AF IRENE BRANDT - Operate siger tingene, som de er: Hvis politikerne ønsker at fordoble det økologiske areal i Danmark, skal økologi tænkes ind i den helt aktuelle udvikling af den overordnede miljø-, ressource- og landbrugspolitik. Det sker alt for sjældent i dag, at den grønne omstilling tænkes på tværs at de politiske områder. Det har Operate registreret, og de opfordrer til at Flere af forslagene kan ikke engang vente til planen er færdig til efteråret - ny miljøregulering, miljøstøtteordninger og ressourceplaner skal laves her og nu. ændre praksis. Det håber vi, politikerne vil lytte til, for det er et ønske, vi længe har haft, siger direktør i Økologisk Landsforening, Paul Holmbeck. som har brugt foråret til at arbejde i dybden med vilkårene for den økologiske udvikling i Danmark. Opgaven har de fået fra Dan Jørgensen, og rapporten, som afslutter arbejdet, er Landbrug og Fiskeri, hvor embedsmænd og politikerne nu skal vurdere de ni anbefalinger, som afslutter arbejdet fra Operates side. Rapporten evaluerer regeringens Økologisk Handlingsplan 2020 på baggrund af den viden, Operate har indsamlet i løbet af foråret. Paul Holmbeck siger: - Vigtigst er, at ministeriet arbejder videre med indarbejdelse af økologi i de store politiske tandhjul. Vi er et af verdens førende lande inden for økologisk landbrug og økologisk salg; men man laver miljøpolitik, ressourcepolitik og landbrugspolitik næsten som om, økologi ikke er her. Flere af forslagene kan ikke engang vente til planen er færdig til efteråret - ny miljøregulering, miljøstøtteordninger og ressourceplaner skal laves her og nu. OMLÆGNING: Eksporten af økologisk svinekød har udviklet sig så økologiske leverandører de kommende år. Friland har orienteret nuværende og potentielle producenter om mulighederne for at øge produktionen. Direktør Henrik Biilmann forventer en årlig vækst på pct. i de kommende år, og det giver blandt andet plads til Jonas Frost, Kibæk, omlægge sin frilandsproduktion til økologi. - Vi er utroligt glade for, at vi nu kan komme til at arbejde med det, vi gerne har villet i så mange år, siger han. Ring for et uforpligtende tilbud Gratis medlemskab det første år Vi samarbejder med Økologisk Landsforening

2 2 ØKOLOGI & ERHVERV 20. juni 2014 nr. 547 MENNESKER & MENINGER Vi har modtaget: Vi mangler gartnere Danmark egner sig godt til grøndagsproduktion, og vi har tidligere også haft en stor bær- og frugtproduktion. Men gartnerfaget er i krise, og vi importerer mængder af frugt og grønt fra udlandet. Børnehavebørn kender kiwifrugter men ikke kirsebær! sted, hvor man kan uddanne sig til produktionsgartner med undervisning i at dyrke frugt og grønt. På landets to gartnerskoler i Århus og Roskilde kan man blive blomsterbinder, greenkeeper, anlægsgartner, væksthusgartner og planteskolegartner. Planteskolegartnere kaldes også for produktionsgartnere, men uddannelsen er ikke baseret på at uddanne til fødevareproduktion. På den tredje skole i Odense kan man kun tage gartnerfagets grundmodul og skal så fortsætte på en af de to andre skoler. Den nuværende produktion i Danmark af frugt og grønt varetages i udstrakt grad af mennesker, der er over 50 år. Når de går på pension er der ingen til at overtage deres ejendomme, for det er umuligt at låne penge til køb. Nye gartnerier kan heller ikke etableres, med mindre man selv har en stor pose penge med. Og når ingen bliver uddannet, så er det jeg spørger: Hvem skal dyrke fremtidens frugt og grøntsager? skal bevare produktion af frugt og grønt i Danmark. For mig at se må der gøres noget fra politisk hold for at undgå at dyrkning af frugt og grønt helt ophører her. Og vi kan lige så godt se i øjnene, at kommende gartnere bør fokusere på økologisk produktion. Er vi parat til dette - eller vil vi overlade det til udlandet, og skal hollændere så endnu engang lære danskere at dyrke grønsager?! Tove Christensen Millinge Samarbejde og kreativitet LEDER AF PER KØLSTER Der er grøde i den danske muld. Med junimånedens maksimale lys, med sommervarmen og godt med nedbør, så kan det ikke være bedre. Truende rekordhøst, som én engang sagde drillende om bonden, for der må da være noget galt. Hvis jeg kunne læse i krystalkuglen, kunne jeg ikke alene forudsige årets høst, men også hvor vi er på vej hen netop nu med økologien. Ministeren har netop afsat 20 mio. kr. til afsætning og omlægning. Dejligt, men det er betydeligt under det hidtidige niveau på 40 mio. kr. pr. år. Vi ser frem til, at der i forbindelse med Det kræver investeringer for at fremme økologien. Embedsværket og Det Økologiske Fødevareråd har fået en solid mundfuld af en konsulentrapport at tygge på som oplæg til, hvordan revisionen af Regerings 2020 Handlingsplan for økologien skal udformes. Alle involverede parter har haft mulighed for at bidrage, så rapporten er resultatet af en længere proces dette forår. Og meget overordnet, så peger rapporten på, at vi står over for en skillevej, hvor muligheden for at sætte skub i omlægningen i høj grad beror på, at vi får skabt helt nye muligheder for at tænke på tværs i statsadministrationen - i måden i det hele taget at skabe rammer og regulere på og i alle de samarbejder, der kan skabe forandringen. Det er de store tandhjul, der skal tages fat i. Meget tyder på, at der netop nu er en massiv interesse i detailhandlen for at skabe solidariske løsninger. Foto: Nils Würtzenfeld. Vi ser frem til den kommende konkretisering af alle de mange forslag og til, at der skabes håndfaste anbefalinger Rapporten går endda så vidt som til at fremhæve, at økologien med rette kan blive en løsning for det samlede danske landbrug. Men når vi samtidig ved, at store dele af landbruget og dele af det politiske spektrum ser økologien som en markedsniche til et forkælet publikum, og nogen endda ønsker økologien hen, hvor peberet gror, så kan det være svært at få øje på, hvad der er hoved og hale i de politiske muligheder og erhvervets vilje til at satse og tænke nyt med økologien som rettesnor. Så lad os holde fast i, at målet om en fordobling i sig selv er den store udfordring. Stillet over for en situation, hvor arealet til byudvik- hvor der er krav om at udvide arealet med natur og skov, og at landbrugets hovedkrav, som er sanktioneret i vækstplanen, handler om at øge produktionen, så er økologien en udfordring. Men med rapporten er der heldigvis fremkommet et overblik og en meget omfattende katalog af idéer. Vi ved fra gentagne meldinger, at skal der ske noget, vil det ikke blive med øgede subsidier. Og det kan vi kun være tilfredse med. Derimod kan vi også kun bifalde i den massive omlægning, som er nødvendig for at ramme fordoblingen. Kombineres dette med en intelligent nytænkning af forvaltningen, hvor vi kan se løsninger på at økologien fremmes - ikke hæmmes - af den kommende målrettede miljøregulering; kan vi løsninger for at indbygge de generelle krav i de økologiske, så kan livet som økolog ikke alene blive lettere, det kan endda blive attraktivt for meget bredere kredse i landbruget. Omstillingen skal fremme løsninger, som sikrer konkurrencedygtighed uden at reducere vores ønsker om at skabe bedre økologi. Vi er ikke ved vejs ende, men det er svært at forestille sig, at vi kommer meget videre, hvis vi ikke i højere grad kan nivellere priserne i detailhandlen. Meget tyder på, at der netop nu er en massiv interesse i detailhandlen for at skabe solidariske løsninger, som i højere grad kan sikre lavere priser og lokale varer. Det forudsætter samarbejde, det forudsætter projektstøtte til markedsudvikling, til oplysning og til uddannelse. Ikke nye penge nej, men en ændret måde at bruge dem, der allerede er i spil. Vi ser frem til den kommende konkretisering af alle de mange forslag og til, at der skabes håndfaste anbefalinger, som myndigheder såvel som erhverv, detailhandel og øvrige involverede parter kan bidrage til at gennemføre. Nøgleordene bliver samarbejde og kreativitet. Om der er udsigt til en truende udvikling af økologien, eller det hele er varm luft i metermål vil den kommende tid vise. Men indtrykket af de politiske vinde og senest de utallige og utvetydige signaler til fordel for mere økologi på det nys gennemførte Folkemøde på Bornholm borger for en god høst. Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej Åbyhøj Tlf Udkommer 22 udgivelser årligt Oplag ISSN ØKOLOGI Redaktør (ansv.) Irene Brandt Redigerende/annoncer Arne Bjerre ERHVERV Journalist Jakob Brandt Journalist Karen Munk Nielsen Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg. Et årsabonnement koster 680 kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: Tryk Skive Folkeblad Økologi & Erhverv Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser. Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: Omfang: Max anslag inkl. mellemrum.

3 MENNESKER & MENINGER 20. juni 2014 nr. 547 ØKOLOGI & ERHVERV 3 INDHOLD: AKTUELT 20 mio. kr. burde have været 40 mio. kr. 5 Regeringen har givet 20 mio. kr. til afsætnings- og eksportfremme for økologien; men beløbet kunne have været dobbelt så stort. 4 Ni anbefalinger skal fremme økologi Landbrugs- og fødevareminister Dan Jørgensen bad tidligere på året plan 2020 et servicetjek. 5 ØL lancerer naturråd til landmænd 6 Importeret soja skævvrider markedet Importen af soja fra Sydamerika giver store miljø og sundhedsmæssige problemer i produktionslandene. I Danmarks skævvrider den billige, importerede soja fødevaremarkedet. 6 Dan Jørgensen efterlyser dyrevelfærd i danske stalde landmand Niels Stockholm - en idealist i optimal kontakt med sine dyr biodynamiske landbrugsproduktion inden for økologireglernes rammer. 7 Fremtidens svineproduktion ser skidt ud for grisene Hverken Martin Merrild, formand for Landbrug og Fødevarer, eller fødevareminister Dan Jørgensen satser på, at fremtidens svineproduktion kommer til at give optimal dyrevelfærd i svinestaldene. SKREVET OM ØKOLOGIEN. Feel good-fænomen? Men hvad gør jeg som forbruger, der nægter økologi, men gerne vil betale for dyrevelfærd? Der er enkelte produkter såsom kød fra frilandsgrise, men ikke så meget. Kunne vi ikke få mere af det og få afskaffet det statsautoriserede økologistempel, der understøtter dette stupide og naturskadelige økologiske feel good-fænomen. SEBASTIAN NILS SWIATECKI, JOURNALIST. JYLLANDS-POSTEN. 15. JUNI Prisen er for høj volumen skal op Jeg anerkender helt sikkert, at prisen er for høj. Specielt på økologisk kød. Det skal vi også se, hvad vi kan gøre ved. Men det er alfa og omega, at der er afsætningsmuligheder ude i det store udland, for at få volumen op, for først når du har volumen oppe, kan du begynde at sænke priserne. FØDEVAREMINISTER DAN JØRGENSEN. INFORMATION. 16. JUNI MARK OG STALD 8 Fagligt talt: Agressive krudtugler 9 Hühnermobil får dansk forhandler Organic by Nørskov skal formentlig forhandle den tyske mobilstald til høns, Hühnermobil, i Danmark. 10 DH-mester: Ingen hokus-pokus Thomas Andersens køer malker kg mælk i gennemsnit, og besætningen har i tre år ligget nr. ét blandt ydelseskontrollerede økologiske Holstein-besætninger. 12 Nyt dyrkningssystem til majs Majsen må rette ind efter roerne, så den kan luges maskinelt. Det øger sikkerheden for at holde marken ren og dermed høste høje udbytter. 11 Maskine luger 70 ha roer og majs Henrik Klitgaards Garford-lugerobot får kamp til stregen af en usædvanlig tæt ukrudtsbestand i roemarken i år. 14 Ramsløg slår bakterier ned Listeria, Salmonella og E. coli er blandt de bakterier, som ramsløg kan hæmme. Forskere ser potentiale til konservering af økologisk kød i den vilde løgplante. 14 Nyt fra ICROFS: 10 nye økologiprojekter sat i gang i MAD OG MARKED 16 Fremgang for Aarstiderne 17 Hvor er de lokale varer? Coop er gået i spidsen med lokale varer på hylderne. Men der er langt mellem de lokale frugt- og grøntavlere. 17 Alle skal tage et ansvar aktører spiller med. 18 BØFF er gået i dvale 18 Aftale om kloge indkøb Flere arbejdspladser, øget sundhed og en mere bæredygtig og grøn ø er nogle af de gevinster, som borgmester Winni Grosbøll (S) håber bliver resultatet af omlægningsprojektet Økoløft Bornholm. 19 Økoløft Bornholm tænder ovnen Brødet er det første, som bliver omlagt til økologi i de kommunale køkkener på Bornholm. 21 Skee Is vil ind i varmen 8 Ekspert: I gør det godt Der var ingen pakningsskader af betydning i de økologiske sandjordsmarker, som blev nærstuderet på Jysk Økologis markvandring. Fremtiden vokser i Hjarnøs tangskov 20 Sukkertang kan både rense havvandet for uønskede næringsstoffer og vil kunne erstatte noget af det importerede gmo-soja som proteinkilde i både foder og fødevarer. Økologi til Dubai Jeg kan give Dubai det, som folk vil have. De vil have sundere mad med lokale, økologiske råvarer, noget, som du slet ikke kan få i dag. SILVENA ROWE, RESTAURATØR IN SPE I DUBAI. BØRSEN. 13. JUNI Forkælelsessegmentets overforbrug Men jeg ønsker som skatteyder ikke at bidrage til forkælelsessegmentets overforbrug af klodens sparsomme jordressourcer. Økologi må koste prisen og forblive en niche. JØRGEN LUND CHRISTIANSEN, LANDMAND OG JOURNALIST. LANDBRUGSAVISEN. 13. JUNI Økologi skal brødføde Verden FNs miljøprogram, UNEP, konkluderede med afsæt i forskningsresultater fra mere end 1,5 millioner små landbrug i ulande, at simple, økologiske metoder, der styrker jordens frugtbarhed, giver de små bønder to-tre gange mere mad fra marken. Samtidig bliver jorden mere klimarobust, fordi den holder bedre på vand i tørre perioder og modstår erosion fra tunge regnskyl. PER KØLSTER, ØKOLOGISK LANDMAND OG FORMAND FOR ØKOLOGISK LANDSFORENING. LANDBRUGSAVISEN. 6. JUNI Undgå gift: Spis økologisk Hvis man spørger myndighederne, så siger de, at der ikke er levnedsmidler, gennemgående er under grænseværdierne. Men jeg er i urinen af det stof, der hedder chlorpyrifos. Det er et insektmiddel, importerede vindruer og havregryn. Der er lavet undersøgelser i USA på børn, hvis mødre er blevet eksponeret for det her pesticid under graviditeten, og der har man set, at fra niveauer, der ikke er så forskellige fra dem, der er lavet her, der er en negativ påvirkning af barnets hjerne. Så jeg råder alle gravide til at spise økologisk. Fødevarestyrelsen baserer deres grænseværdier på dyreforsøg. Jeg er læge og baserer min holdning på undersøgelser, der er lavet på mennesker og børn. Og når de undersøgelser viser, at niveauer som det her kan gøre skade på hjernens udvikling, så er det altså mig der har ret - og ikke rotter og fødevarestyrelsen. PHILLIPPE GRANDJEAN, PROFESSOR I MILJØMEDICIN OG FORSKNINGSLEDER, SDU. MADMA- GASINET BITZ & FRISK. 3. JUNI Den vildeste dyrevelfærd Vi kalder det sommetider for den vildeste dyrevelfærd. Det er det her, vi stræber efter. Vi har brug for nogle gårde, der viser, at der er et reelt alternativ til den konventionelle landbrugsproduktion, hvor dyrene lever et stresset og kedsommeligt liv. BRITTA RIIS, DIREKTØR I DYRENES BESKYTTELSE IFM. ÅBNINGEN AF FORENINGENS FØRSTE BESØGSGÅRD: TROLDGAARDEN I VEDSLET NORD FOR HOVEDGÅRD. HORSENS FOLKEBLAD. 2. JUNI 2014.

4 4 ØKOLOGI & ERHVERV 20. juni 2014 nr. 547 AKTUELT Økologisk planteavl (markdrift, gartnerier og frugtavlere) vil blive styrket både arealmæssigt og udbyttemæssigt, hvis der er bedre adgang til næringsstoffer. Foto: Karen Munk Nielsen. Ni anbefalinger skal fremme økologi Landbrugs- og fødevareminister Dan Jørgensen bad give regeringens Økologisk Handlingsplan 2020 et handlingsplanen ville blive svære at nå Fire hovedområder Politikerne skal i spil Bedre adgang til jord Mere viden Ni anbefalinger:

5 AKTUELT 20. juni 2014 nr. 547 ØKOLOGI & ERHVERV 5 20 mio. kr. burde have været 40 mio. kr. Regeringen har givet 20 mio. kr. til afsætningsog eksportfremme for økologien; men beløbet kunne have været dobbelt så stort VÆKSTPAKKEN Overset tekst - - Økologisk Landsforening lancerer naturråd til landmænd Økologer, jægere, ornitologer, biavlere, forskere og miljøministeren benyttede Folkemødet til at lancere De 8 Naturråd, der er ispireret af de otte kostråd. Naturrådene er en overskuelig guide til landmænd, der gerne vil passe bedre på naturen Eksport af økologiske fødevarer er det globale marked for økologiske - eksportmarkeder, er centralt for - - styrkes den markedsdrevne udvikling af økologi via en innovations, afsætnings- og eksportfremmende indsats via Fonden for Økologisk - det let for den enkelte landmand at Danmarks Jægerforbund, Aarhus Universitet, Danmarks Biavlerforening, Naturstyrelsen - miljøministeriet, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Ornitologiske Forening, Videncentret for Landbrug, Biodynamisk Forening, naturog vildtkonsulenter, konventionelle samt økologiske landmænd og udmøntning af eksisterende midler under Grøn Reserve Økologisk Landsforening har alle bidraget til det faglige indhold i kataloget. De 8 Naturråd - pleje rode timalt EU s ministre enige om GMO-forslag GMO: Nyt kodeks skal sikre bedre kontrolbesøg KONTROLBESØG: Se Kodeks for det gode kontrolbesøg her: Lejre Kommune nomineret til Miljøpris NORDISK RÅD: - Dan Jørgensen holder fast i regeringens miljøambitioner. Ny randzonelov RANDZONER: - - Jeg er meget glad for denne - - -

6 6 ØKOLOGI & ERHVERV 20. juni 2014 nr. 547 FOLKEMØDET 2014 TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT Hvordan kan man bedst imødegå de problemer importen af gmo-soja fra Sydamerika bærer med sig i form af ødelagt natur og forringet sundhed i landbefolkningen i Sydamerika, samt en forringelse af konkurrenceevnen for de økologiske danske landbrug? Spørgsmålet var til debat på Folkemødet under overskriften: Import-soja for milliarder - hvad er alternativet? To af de tre politikere i panelet, Trine Pertou Mach fra SF og Sanne Bjørn fra de radikale, efterlyse certi- de står ret alene med. problemerne med gmo-soja, slog Torben Chrinz, videnschef i Concito fast. beskytte naturen i Sydamerika. Et land grabbing, og i stedet for at sojaproducenter opdyrker ny skov, vil de fortrænge de små landbrugere fra deres jord, og disse vil derefter være tvunget til at opdyrke nyt land i stedet for den jord, de har mistet. Hvem har ansvaret? - Landmændene skal tage ansvar for hele deres produktion - også den del, der ligger uden for Danmark, sagde Ella Maria Bisscop-Larsen fra Danmarks Naturfredningsforening. Hun - Problemet er skjult for forbrugerne, for kødet mærkes ikke med gmo-mærket, selvom dyrene er blevet fodret med gmo-foder. Derfor er det aktørerne, der har ansvaret. Den eneste måde forbrugerne kan undgå gmo i deres mad er ved at købe Ø- mærkede fødevarer. Derfor skal vi arbejde for at fremme økologien og minimere prisforskellene på de økologiske og de konventionelle fødevarer. sagde Camilla Udsen fra Tænk. Per Clausen, fødevareordfører fra Enhedslisten supplerede: - Politikerne skal tage ansvar for den del, vi rent faktisk kan gøre noget ved: rammebetingelserne for landbruget. John Nordbo, klima- og miljøchef i WWF supplerede: - Forbrugerne har også et ansvar. For de skal hjælpe med at presse på over for detailhandlen, som siger, at de ikke har et ansvar, så længe de ikke forhandler foder til svin. Naturen og befolkningen i Sydamerika lider under forbruget af gmo-soja i den konventionelle ende af dansk landbrug. Det samme gør klimaet, for der produceres og konsumeres alt for meget kød. - Kødforbruget i Danmark udleder i gennemsnit to ton CO 2 pr. dansker. ning, som vores elforbrug giver. Og en meget stor del af de to ton stammer fra den importerede gmo-soja, sagde Torben Chrinz. Per Kølster, formand i Økologisk Landsforening, argumenterede for, at importeret gmo-soja ud over at belaste natur, sundhed og klima også skævvrider konkurrencen. - De økologiske kødproducenter, bruger ikke importeret gmo-soja. Det betyder, at deres produkter bliver forholdsmæssigt dyrere, end de konventionelle kødprodukter, sagde Per Kølster og fortsatte: - For mig handler denne debat i Panelet fra vestre: Ella Maria Bisschop- Larsen, John Nordbo, Per Kølster, Camilla Udsen, Torben Chrinz, Trine Pertou Mach, Per Clausen, Henrik Høegh og Sanne Bjørn. høj grad om, at det ikke er bæredygtigt, at producere millioner af konventionelle grise, der fedes op på - Vi hører hele tiden, at vi skal kunne brødføde jordens befolkning; men hvis det er det, det handler om, så skal vi slet ikke producere alt det kød, vi producerer. Ikke klimavenligt Torben Chrinz fra Concito benyttede debatten til at mane Landbrug & Fødevarers påstand om, at dansk landbrug er verdens mest klimavenlige landbrug i jorden. - Det passer ikke! Dansk landbrug ligger lige over midten i EU, sagde han. Dan Jørgensen efterlyser mere dyrevelfærd i danske stalde reglernes rammer TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT Debatredaktør Mette Højbjerg fra dagbladet Politiken modererede de- Så meget godt i vente, hvor instruktøren Phie Ambo portrættere Niels og Rita Stockholm, som driver den nordsjællandske gård Thorshøjgård efter biodynamiske principper. Kontakten til dyrene er tæt, alligevel vi- retsforfølger Niels Stockholm med anklager om dyremishandling. men fortæller, vil jeg gerne høre, hvilke visioner I har for dansk landbrug om år, spurgte Mette Højbjerg panelet, der bestod af fødevareminister Dan Jørgensen og Aarstidernes grundlægger, Søren Ejlersen. - Jeg kan sagtes se et dansk landbrug i den retning. Vi er allerede førende på økologi på verdensplan i Danmark; men vi kommer ikke til at se et dansk landbrug, hvor alle er økologer, sagde Dan Jørgensen og fortsatte: - Og det gør vi ikke, fordi de store vækstmarkeder efterspørger danske landbrugsprodukter. I Kina for Niels og Rita Stockholm overværede debatten mellem Søren Ejlersen og Dan Jørgensen på Folkemødet. eksempel er befolkningen så utryg ved den lokale produktion, at de ikke alene betaler over 30 kr. for en liter økologisk mælk fra Danmark. De køber også mad til deres kæledyr fra Danmark, for de har stor tillid til alle danske landbrugsprodukter. Dan Jørgensen understregede, at uagtet den store interesse for den konventionelle svineeksport, så skal Danmark satse meget på alternative produktionssystemer - for eksempel økologiske. - Efterspørgslen på økologiske varer vokser. I øjeblikket stagnerer omlægningen af landbrugsjorden; men vi er ved at lægge sidste hånd på en omfattende evaluering af hele økologiindsatsen. Målet er at fordoble det økologiske areal i Danmark - men selv hvis vi når dette mål, så vil de økologiske landbrug fortsat kun udgøre en mindre del af det danske landbrug, sagde Dan Jørgensen. Han fortsatte: - Men jeg er optaget af, at vi skal have mere dyrevelfærd i alle danske stalde. Dyr er levende og følende væsner. Og mange af de dyr, vi spiser, er intelligente dyr. Min mission er, at vi skal behandle produktionsdyrene med samme respekt, som vi for eksempel viser hunde. Økologi er den bedste garanti for høj dyrevelfærd i svinestaldene; men på den anden side skal vi også sikre, at alle de andre grise har det godt. En sanselig verden Mens ministeren var optaget af velfærden i staldene, havde Søren Ej- landmand, der passede sin bedrift industrialiserede landbrug. - Filmen giver et helt nyt syn på velfærd - for både landmand og dyr. Niels og Ritas ånd kan man ikke købe. Man skal leve sig ind i den. Deres verden er sanselig, udviklende og livsbekræftende, sagde Søren Ejlersen. Dan Jørgensen tog tråden op: - I regeringen støtter vi allerede økologien økonomisk, og vi hjælper landmænd og offentlige køkkener med omlægningen til økologi; men i et land, hvor vi har rekordmange supermarkedskvadratmeter pr. indbygger - og færrest varenumre på hylderne. Vi bruger penge på køkkener, til Danmark for at spise på vore restauranter - danskernes foretrukne ret er pasta bolognese! Vi skal have startet en samtale om mad, vi skal tale om, hvad vi spiser, mens vi spiser, så sanseligheden bliver en del af måltidet. Færre regler Filmen kredser om retssagen mod Niels Stockholm, som ender med en bøde. Mette Højbjerg efterlyste initiativer, der kunne åbne op for reglerne, så også den biodynamiske landmand kan rummes. - Kan vi ikke lægge en konkret strategi, som også giver en god fornemmelse i dyrenes maver? spurgte hun. - Vi er ved at lægge sidste hånd på en grundig gennemgang af de udfordringer, der er for udviklingen af økologi i Danmark. Én af de ting, vi helt sikkert kommer til at se nærmere på, er reglerne. Reglerne er vigtige for tilliden til økologimærket; men der er helt sikkert regler, vi kan undvære, og dem skal vi af med, sagde Dan Jørgensen.

7 FOLKEMØDET juni 2014 nr. 547 ØKOLOGI & ERHVERV 7 En landmand i Gadstrup lægger et kraftigt røgslør ud over nabolaget - herunder Tune Lufthavn og lokalbanen mellem Roskilde og Køge. Foto: Stig Nørhald/Scanpix HØRT PÅ FOLKEMØDET Dårlig forretning Dansk svineproduktion er ikke en god forretning. På hver gris er der et tab på 56 kr. - Og det på trods af, at vi giver 7 mia. kr. i støtte til landbruget om året. ELLA MARIA BISSCHOP-LARSEN. DAN- MARKS NATURFREDNINGSFORENING. PÅ MØDET: IMPORT-SOJA FOR MILLIARDER - HVAD ER ALTERNATIVET? Flerfoldighed Vi har tilsyneladende mangfoldighed på fødevaremarkedet i dag; men i virkeligheden er der udenlandske mango, des færre danske æbler er der i butikkerne. PER KØLSTER, ØKOLOGISK LANDSFOR- ENING. PÅ MØDET: LOKALE FØDEVARER MED VÆRDI I EN GLOBAL VERDEN. Fremtidens svineproduktion ser skidt ud for grisene Hverken Martin Merrild, formand for Landbrug og Fødevarer, eller fødevareminister Dan Jørgensen satser på, at fremtidens svineproduktion kommer til at give optimal dyrevelfærd i svinestaldene SVINEPRODUKTION AF IRENE BRANDT - Det, der er et af problemerne i dansk svineproduktion, er, at man månegrisen. Dette projekt er som at tisse i bukserne, for det luner måske lidt her og nu; men på længere sigt fastholder det svineproducenterne i forældede produktionsrammer, sagde Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening på Dyrenes Beskyttelses møde om Fremtidens svineproduktion i forbindelse med Folkemødet Han beklagede, at Danish Crown ikke udnyttede chancen til at skabe en del af fundamentet for et nyt økologisk, udviklende og eksperimenterende landbrug på Bornholm, da chancen var der. Inden havde både Martin Merrild, formand for Landbrug og Fødevarer, og fødevareminister Dan Jørgensen brugt taletid på at forklare deltagerne, at hvis kravene til dyrevelfærden i svinestaldene strammes, så ryger produktionen af grise ad Pommern til, for det er sket i Sverige. - Så hellere producere grise under de trods alt bedre dyrevelfærdsforhold, vi har i de danske svinestalde, sagde Dan Jørgensen. Mit spørgsmål er: Hvorfor lader man ikke forureneren betale. I dag er det os, der betaler forureneren gennem landbrugsstøtten. Det er ikke rimeligt. Hvis landbruget selv betalte regningen for de miljøproblemer, deres produktion medfører, så ville de konventionelle landbrugsprodukter blive så dyre, at ingen ville købe dem. ELLA MARIA BISSCHOP-LARSEN FORMAND I DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING. Forbrugernes ansvar - Landbrugets vilje til at lave specialproduktioner er betydeligt større end forbrugernes vilje til at betale for dem, sagde Martin Merrild. Han mener, det er forbrugernes ansvar, at så stor en del af de danske grise produceres i konventionelle stalde. Her hørte enigheden med fødevareministeren op. - Vi giver hvert år er et tre-cifret millionbeløb i tilskud til de økologiske landbrug i Danmark. Det er et politisk valg, som vi har truffet, fordi vi synes, økologi er godt for sundheden, for dyrene og for miljøet, sagde Dan Jørgensen. Spørgsmål uden svar Formanden for Danmarks Naturfredningsforening, DN, Ella Maria svar på spørgsmålet: - Man taler meget om, at prisforskellen på økologiske og konventionelle varer er for stor, og at prisen på købe dem. Mit spørgsmål er: Hvorfor lader man ikke forureneren betale. I dag er det os, der betaler forureneren gennem landbrugsstøtten. Det er ikke rimeligt. Hvis landbruget selv betalte regningen for de miljøproblemer, deres produktion medfører, så ville de konventionelle landbrugsprodukter blive så dyre, at ingen ville købe dem. Uagtet, at spørgsmålet affødte heftige klapsalver blandt tilhørerne, blev det aldrig besvaret. Gradbøjet dyrevelfærd I stedet for at svare på spørgsmålet fra DN løftede Dan Jørgensen sløret for, hvad han som minister har visioner om: - Jeg kunne godt tænke mig, at der er noget midt i mellem de økologiske grise og den traditionelle, konventionelle gris. Hvis der var produkter, hvor der var lidt mere dyrevelfærd, så kunne vi forbedre livskvaliteten Da dette svar ikke stemmer overens med det svar, Dan Jørgensen for nyligt gav til Folketingets Fødevareudvalg, hvoraf det fremgår, at han ikke har konkrete planer om at indføre et nyt dyrevelfærdsmærke inden for svineproduktionen, bad Økologi & Erhverv ministeren om at forklare sammenhængen: - Svaret til fødevareudvalget var rigtigt nok. Jeg har ikke konkrete pla- dukter; men det betyder ikke, at jeg ikke undersøger, hvordan man gør i andre lande. Jeg har nogle idéer, som jeg i øjeblikket undersøger, svarede Dan Jørgensen. Globalisering I takt med at verden bliver globaliseret, bliver den også afdemokratiseret. Importen af soja fra Sydamerika er i hvert fald ikke et demokratisk projekt - hverken for den sydamerikanske landmand eller for de danske svin. PER KØLSTER, ØKOLOGISK LANDSFOR- ENING. PÅ MØDET: LOKALE FØDEVARER MED VÆRDI I EN GLOBAL VERDEN. Spændende butikker Vi tjener ikke meget på lokale fødevarer; men de gør vores butikker spændende og viser forskellen på discountbutikkerne og supermarkederne. MICHAEL LØVE, KONCERNDIREKTØR COOP. PÅ MØDET: LOKALE FØDEVARER MED VÆRDI I EN GLOBAL VERDEN. Kan ikke rede handlingsplanen De offentlige køkkener køber fødevarer for 4 mia. kr. om året. Køber de alle 60 pct. økologi bliver det til 2,6 mia. kr. på et år. Det er altså ikke den offentlige forplejning alene, der kan hjælpe regeringen til at nå målet om en fordobling af økologi- arealet. Faktisk kan 1/3 af Lejre Kommunes landbrugsareal brødføde de offentlige køkkener. ANNE BIRGITTE AGGER, DIREKTØR KØBEN- HAVNS MADHUS. PÅ MØDET: LOKALE FØDE- VARER MED VÆRDI I EN GLOBAL VERDEN. Selvforsyning Den bedste løsning er, at vi selv producerer den foder, vi bruger i Danmark. PER CLAUSEN, FØDEVAREORDFØRER I EN- HEDSLISTEN. PÅ MØDET: IMPORT-SOJA FOR MILLIARDER - HVAD ER ALTERNATIVET?

8 8 ØKOLOGI & ERHVERV 20. juni 2014 nr. 547 MARK & STALD FAGLIGT TALT AF ANNE ERIKSEN ØKOLOGIRÅDGIVER, JYSK ØKOLOGI AGGRESSIVE KRUDTUGLER Så galt kan det gå! På en 2,5 ha stor mark kan jeg ved første øjekast kun se pileurter. Da jeg kigger nærmere efter, står et forårssået kløvergræsudlæg og kæmper i bunden. Det er en kraftig påmindelse om, at det ikke kun er rodukrudtet, der driller på økomarkerne. Pileurter i vårsæden er kun ét af eksemplerne; hanekro og agersennep kan også være med. De vokser hurtigt til, og nogle af dem kan spire over en lang periode, så blindstrigling alene er ikke nok, end fem planter pr. m2 af den slags. Vi får også nye aggressive ukrudtsarter ind i markerne. Mange observerer i begyndelsen bare en enkelt gulurt eller håret kortstråle, men har dem så pludselig over hele marken. De to spredes i øvrigt effektivt med høstmaskinerne. Murjordrøg Det er nu, du kan gøre dig selv den tjeneste at holde øje med, om evt. nye ukrudtsarter er dukket op. Slå til første gang, du ser dem. og krumhals er også begyndt at vise tænder. Det er nu, du kan gøre dig selv den tjeneste at holde øje med, om evt. nye ukrudtsarter er dukket op. Slå til første gang, du ser dem. Måske kan du undgå bøvlet, hvis du fjerner de første, du ser, inden de når at smide frø. Har du aggressive ukrudtsarter, skal du næste år ud med striglen også efter fremspiring, og det skal være så tidligt, en kniv og se efter, om de står klar til at bryde igennem, eller hold øje med de luneste pletter i marken, så din ukrudtsharvning bliver rettidig. Kornet vil selvfølgelig være mere følsomt for striglen, når det står i 1-2 bladstadiet, så du skal køre forsigtigt. Men det er pest eller kolera. Mængden kan være så overvældende, at afgrøden må tages som grønkorn eller helsæd. Er problemet blevet uoverskueligt, kan rækkesåning og radrensning være løsningen. Men husk, at du stadig skal tidligt ud. Er bunden først dækket af ukrudt med 4 6 løvblade, risikerer du, at rensningen simpelthen ikke kan gennemføres. God fornøjelse med jagten på de aggressive frøukrudter! Sådan ser det ud, når man graver et to meter dybt hul i en sandjord i det midtjyske. Rødderne har kun et tyndt muldlag at arbejde Ekspert: I gør det godt Der var ingen pakningsskader af betydning i de økologiske sandjordsmarker, som landmænd, konsulenter og en jordbundsekspert nærstuderede på Jysk Økologis markvandring i sidste uge JORDSTRUKTUR AF KAREN MUNK NIELSEN - Det er udpræget sandjord med begrænset rodudvikling. Rødderne når typisk ned i 30 cm s dybde, i heldigste fald 50 cm. ikke umiddelbart noget behov for at løsne jorden. Sådan opsummerede seniorforsker Lars Munkholm, Aarhus Universitet, tilstanden i tre økologers marker efter at have tilbragt en formiddag i til lejligheden udgravede to meter dybe huller. Det var Jysk Økologi, der havde fået den gode ide at invitere til en markvandring, der bogstaveligt talt gik i dybden med jordpakning og rodudvikling på sandjord. Tre landmænd i det midtjyske mælkeproducent Mads Helms, grøntsagsproducent Axel Månsson og biodynamisk landmand Karl Henning Mikkelsen lagde marker og huller til. Pas på det, I har Det gennemgående billede var en tynd skal af mørk dyrkningsegnet jord på cm oven på det argeste sand. Lars Munkholm fandt ingen udpræget pakning i pløjelaget i de pågældende marker, til trods for at det er meget almindeligt på sandjord. Det tilskriver han dyrkningspraksis. - I gør det, man skal gøre. I dyrker græs og indarbejder organisk materiale i jorden. Jeg kan vanskeligt se, at I kan gøre meget mere med effekt. For jer handler det om at vedligeholde dyrkningsjorden og dens humusindhold. I skal have fokus på ikke at lave skader på de 30 cm, I trods alt har at dyrke i, konstaterede Lars Munkholm afslutningsvis. Hvor dybt skal man gå Mads Helms far, Edvard Helms, kunne berette, hvordan det humusholdige pløjelag i hans tid voksede fra ca. 10 til 20 cm i kraft af mergling og traktorernes indtog, der gjorde en dybere pløjning mulig. Det fremkaldte en diskussion blandt deltagerne, om man også i dag ville kunne øge det dyrkbare lag og rodudviklingen yderligere ved gradvist at pløje dybere. - Det kan I sikkert godt, men I får ikke mere humus af den grund. Det bliver blot blandet op i et større volumen. I får kun mere humus, hvis den dybere pløjning giver større plantevækst og mere organisk stof i jorden, lød Lars Munkholms svar. Han blev sekunderet af planteavlskonsulent Finn Poulsen, Jysk Landbrugsrådgivning, der kaldte strategien for en dyr investering. - Det kræver egenkapital at øge dyrkningslaget nedad. Det koster afgrøde at blande råjord op - det ser vi mange eksempler på, når landmænd kommer til at pløje for dybt. Løsne eller ej Flere spurgte til effekten af at løsne sandjord i dybden, en praksis som i hvert fald Karl Henning Mikkelsen har gode erfaringer med i sit biodynamiske dyrkningssy- og minimal tilførsel af husdyrgødning, men Lars Munkholm er generelt ikke fortaler for jordløsning og fandt ikke belæg for at anbefale det i de konkrete marker. - Problemet er, at man ødelægger de strukturer, der allerede er dannet og risikerer at lave pakningsskader, siger han.

9 MARK & STALD 20. juni 2014 nr. 547 ØKOLOGI & ERHVERV 9 Hühnermobil får dansk forhandler Organic by Nørskov skal formentlig forhandle den tyske mobilstald til høns, Hühnermobil, i Danmark MOBILT HØNSEHUS AF KAREN MUNK NIELSEN Stallbau Weiland, der bygger mobile hønsehuse til mellem 200 og 1200 høns, vil gerne have en repræsentant i Danmark. Det ser ud til at blive Organic by Nørskov. - Jeg synes, en kommerciel gren vil passe godt til min lille konsulentvirksomhed, siger direktør Niels Nørskov om baggrunden for samarbejdet. En kontrakt er dog ikke underskrevet endnu, men han forventer, at det kun er et spørgsmål om uger, før de sidste juridiske knaster er forhandlet på plads. Allerede nu indebærer samarbejdet, at han formidler kontakt mellem potentielle danske Luksusæg Han lægger ikke skjul på, at en afgørende forudsætning for succes i Danmark bliver prisen på mobilstalden. Nørskov vurderer, at markedsprisen for en stald til 225 høner kommer til at ligge omkring kr. inkl. en servicepakke på timers rådgivning. - Mobilstalden er dyr pr. høneplads, men det interessante er, at det er et system med utrolig høj dyrevelfærd, det er miljøvenligt, og giver en høj ægkvalitet, fordi hønsene reelt er på grønne arealer hele tiden. Den historie er meningsfuld for kunderne og meget vigtigere end rio-net og pressenning. Foto: Niels Nørskov prisdiskussionen. I Tyskland, hvor prisniveauet generelt er lavere end i Danmark, sælger de æg fra mobile systemer til op til 5 kr. pr. stk. - Vi har beregnet, at med en timeløn på 150 kr. skal et æg kunne sælges for 2,50 kr. ex. moms, og det mener jeg er helt realistisk ved stalddørssalg. Det viser de tyske erfaringer, siger Niels Nørskov, der i maj arrangerede en studietur til Tyskland for at se forskellige mobile løsninger rede projekt Ægaktier og direkte afsætning af æg fra mindre mobile og lokale hønsehuse. Tror på et marked Niels Nørskov er overbevist om, at Lille stald med smarte funktioner MOBILITET: Hühnermobilen fra Stallbau Weiland har år på bagen og er efterhånden udstyret med en række smarte funktioner Den mobile stald til 225 høns er bygget af isolerede sandwichplader og indrettet i to etager. I bunden er et strøet areal til sandbadning. Herfra går trapper op til overetagen med der og vand. Som i store, moderne udstyret med et bånd under slattet, så gødningen opsamles. Gødningsbåndet tømmes med passende mellemrum ved hjælp af et håndsving. En selvforsynende ø - Det er en lille selvforsynende ø, som blot skal fyldes op med foder og vand hver dag. Selv strøm er der sørget for i kraft af solceller og batteri, fortæller Niels Nørskov, der repræsenterer Stallbau Weiland i Danmark. Strømmen bliver dels brugt til automatisk styring af udgangslågerne, dels til at give strøm til hegning. et strømførende 1,2 meter højt hegn er en af dem. Det er nemt at rulle ud, Udvendige reder I hverdagen består arbejdet blot i indsamling af æg og tilsyn. Niels Nørskov vurderer, at det gennemsnitlige arbejdsbehov er en time pr. dag. Rederne sidder på ydersiden, og æggene samles ind udefra. Redematerialet kan med fordel være 10 cm spelt- eller havreskaller, der beskytter æggene mod skader og snavs. Det er vigtigt, det er helt rent. Der må ikke være rester af kerner, der inviterer til at skrabe eller hakke i strøelsen. Flyttes med traktor Stalden, der vejer 2,5 ton, har hjul anbefaler, at det sker ugentligt, så hønsene altid går på et grønt areal. Om vinteren kan det dog være praktisk at placere vognen mere permanent tæt på ejendommen. På en studietur til Tyskland i maj så deltagerne velfungerende vogne med ti år på bagen, så Niels Nørskov vurderer, de har lang levetid. - I et mere fugtigt dansk klima kan det komme på tale at skifte bundpla- ner, så det er ikke den store udskrivning, siger han. der er et marked for Hühnermobil og lignende løsninger til mindre produktioner i Danmark. - Det er særligt oplagt til bynære bedrifter med stalddørssalg eller gårdbutik. Jeg tror, vi kan sælge huse i løbet af et par år, men prisen er vigtig, understreger Niels Nørskov, der også ser mere utraditionelle muligheder for at udbrede mobilstalden: - Kan vi virkelig tænke ud af boksen, er potentialet endnu større. Boligforeninger og fødevarefællesskaber kunne jo også investere i et mobilt anlæg. Det forudsætter blot en aftale med en landmand, der har lidt jord. I Tyskland er der omkring 400 mobile stalde, hvoraf de 350 er den lille model til 225 høns. Herhjemme er mobilstalden pt. på listen over støtteberettiget teknologi til økologi. Mobilstald på dyrskue Den første Hühnermobil er netop kommet til landet og blev vist frem på Dyrskuet i Roskilde, hvor den vakte stor interesse. - Der var utroligt mange økologer forbi for at se og høre om den. Det er tydeligt, at den rammer centralt i værdisættet for økologien, siger henvendelser, som han nu skal følge op på. Hühnermobil i DK Kirsten Sivertsen og Johan Frederiksen, Stensbølgård i Lejre, er de første herhjemme, der har investeret i den tyske Hühnermobil. 225 Brun Lohmann er netop sat ind Målet er at øge det direkte salg fra gården 27. august er der åbent hus på Stensbølgård, hvor man kan se høns og hus i funktion Færdigmad forurener KLIMA: Det koster mere på klimaog miljøkontoen at spise frosne færdigretter end hjemmelavet mad. Engelske forskere har regnet på klima- og miljøbelastning fra et måltid bestående af tomatsauce. Værst ser det ud, hvis man varmer en frossen ret fremstillet af frosne ingredienser i almindelig ovn. Det bedste regnskab får man, når man fremstiller retten af friske råvarer hjemme. Men enkelt er det ikke at træffe kloge valg. For eksempel belaster kylling fra Brasilien og tomater fra Spanien mindre end de samme råvarer produceret i UK. Øko-kalv på andele KONCEPT: Den fynske økolog Lars Granhøj har succes med at sælge kalve på andele gennem konceptet Minkalv.dk. Med et månedligt bidrag på 250 kr. i 16 mdr. køber kunderne rettigheden til 1/8 af den udvoksede slagtekalv. Sideløbende kan kunden via web-kameraer i marken følge dyrene året rundt. Lars Granhøj oplever stor interesse for konceptet og oplyser til FoodCulture, at han i gennemsnit får en henvendelse hver dag. Naturgræs gør kød bedre SUNDHED: Kød fra kvæg, der afgræsser enge og overdrev, har Det viser resultater fra projektet Smag på Landskabet, hvis formål er at øge afgræsning af naturarealer. Det er kendt, at afgræsning giver højere indhold af de sunde omega 3-fedtsyrer, forskerne fytansyre, som drøvtyggere danner ud fra klorofyl. Fytansyre kan have gavnlig virkning på diabetes og immunforsvar. Forskerne urter, der er årsag til det højere indhold. Gulrust som sidste år KORN: Det er de samme smitteracer som sidste år, der huserer i økologisk vintertriticale i år. Det viser de prøver, der gennem foråret er sendt til Aarhus Universitets rustvagt, som bestemmer smitteracer. Gringo og Trilobit er massivt angrebet, mens de mest udbredte sorter, Tulus og Ragtac, kun er moderat angrebet, fordi de er i stand til at vokse fra svampeangrebet. Derfor kan man forvente nogenlunde samme resultat som sidste år: en mindre udbyttenedgang, vurderer planteavlskonsulent Henrik Østergaard i Økologisk Nyhedsbrev.

10 10 ØKOLOGI & ERHVERV 20. juni 2014 nr. 547 MARK & STALD DH-mester: Ingen hokus-pokus Thomas Andersens køer malker kg mælk i gennemsnit, og besætningen har i tre år ligget nr. ét blandt ydelseskontrollerede økologiske Holstein-besætninger GODT HÅNDVÆRK AF KAREN MUNK NIELSEN Thomas Andersen, Langbakgård, er den glade indehaver af landets højstydende økologiske DH-besætning. Det blev han sidste år med en ydelse på kg mælk i gennemsnit af gårdens 300 køer, og han kandiderer muligvis til titlen igen i år. I hvert fald har han rundet kg på nuværende tidspunkt. Økologi & Erhverv besøger Thomas Andersen på Langbakgård lige nord for Hobro for at høre, hvordan han bærer sig ad med år efter år at præstere så høj en ydelse. Alt skal spille sammen Køerne bliver malket tre gange om dagen, får et kraftfoder i den dyre ende af skalaen og bliver fodret godt på stald i afgræsningsperioden, men det er ikke nogen af disse faktorer, han nævner som de første, når han gerne til køernes præstationer. Han fremhæver derimod reproduktion, goldkøerne og gode staldforhold. - Enhver kan købe dyrt kraftfoder. Det er alt det andet udenom, der skal spille, lyder hans begrundelse. Og det spiller tilsyneladende på Langbakgård, der de seneste tre år har taget førstepladsen på RYKs liste over økologiske topydelser. Og vel at mærke i en periode, hvor besætningen er udvidet fra 220 til 300 køer med eget opdræt kg mælk Hun er en af dem, man ikke lægger mærke til i hverdagen, og for malkeko, er det faktisk et godt skudsmål at få. Ko nr. 338 er Thomas Andersens rekordko. Den 12 år gamle Just-Hux-datter har netop rundet kg mælk i livsydelse og skal om et par måneder kælve for 10. gang. Thomas Andersen har lagt et par foldtyre til efter 338, som han med succes har brugt til løbekvierne. - Kvierne efter dem har kælvet og malker godt men det overrasker mig jo ikke, siger han. Mange kælvninger, megen mælk Med hensyn til reproduktion er det ikke fordi, Thomas Andersen præsterer særlige resultater. Kvierne kælver omkring 25 måneder gamle, og han påbegynder ikke inseminering før 60 dage efter kælvning. Men Thomas Andersen vil have en kalv om året af hver ko. Mange kælvninger giver ganske enkelt mange topydelser, konstaterer han. Goldkøerne har han bøvlet noget med, men efter at de lige som resten af køerne har fået sengebåse med sand, er der ikke yverproblemer af betydning. Kælvningsfeber er der også styr på. Goldkøerne afgræsser en fold uden for meget græs, så han kan styre fodringen. Når køerne er goldet af på halm, får de et foder bestående af halm, slæt græs, Blind på det ene øje og goldbehandlet, men ellers er det ikke til at se, at 338 er 12 år gammel og har givet kg mælk. lidt korn og C-blanding helt frem til kælvning. Sand og gamle køer Men den faktor, Thomas Andersen Enhver kan købe dyrt kraftfoder. Det er alt det udenom, der skal spille. fremhæver over alle andre, er sandet i sengebåsene. Det holder klove og haser tørre og rene og mindsker risikoen for yverbetændelser. - Gode staldforhold betyder, at vi kan få de gamle køer til at holde. Gamle køer yder 100 procent, hvor andenkalvskøer giver 96 pct. og førstekalvskøer 75 pct. Og det er alt andet lige en bedre forretning at sælge levekvier til kr. end slagtekøer til 6.000, siger Thomas Andersen, der bl.a. sælger førstekalvskøer til eksport. Lige nu er det dog sat i bero, fordi han forbereder en udvidelse af besætningen med 50 køer, når mælkeproduktionen gives fri til april. Det betyder også, at han stort set ikke sætter køer ud. - Aktuelt er udskiftningsprocenten syv. Vi beholder stort set alt. Det giver ikke voldsomme topydelser, men vi holder et højt bundniveau. De malkende køer er opdelt i tre hold. De græsser sammen men separeres ud i hold efter malkning. Opdelingen sikrer, at køerne kun står kortvarigt på opsamlingspladsen. - Vi malker 250 køer på halvanden time, så det er virkelig ikke ret længe, de står der, konstaterer Thomas Andersen, der har en malkekarussel med 40 pladser. Det betaler sig Nogen vil måske indvende, at høj ydelse kan købes for dyrt. Det mener Thomas Andersen ikke gælder i hans tilfælde. - Jeg holder altid ydelsen op mod økonomien. En høj ydelse giver en god økonomi, når man har en høj selvforsyning. Der er ikke noget hokus-pokus i det, konstaterer han. De 350 ha, han driver, leverer 14 FE grovfoder samt halvdelen af foderplanens 5 FE rug. En økologisk planteavler dyrker det resterende korn ligeledes rug. Herudover består indkøbet af 4 FE kraftfoder pr. ko pr. dag. Det såkaldte restbeløb pr. ko pr. dag ligger tæt på 100 kr., fortæller Thomas Andersen. Det er omkring 2,50 kr. pr. kg mælk og absolut i topklasse. I en opgørelse fra Videncentret for Landbrug i 110 besætninger opnår de ti procent bedste 2,38 kr. i gennemsnit svarende til 84 kr. pr. ko pr. dag.

11 MARK & STALD 20. juni 2014 nr. 547 ØKOLOGI & ERHVERV 11 Thomas Andersen malker selv med om morgenen og kender sine køer. Han vurderer, at ydelsen på kg i gennemsnit udtrykker besætningens potentiale med det aktuelle pasningsniveau. De tre faste medarbejdere indgår i en rullende tre ugers turnus og deltager på den måde i alle opgaver omkring køerne. - Vi skriver ikke meget ned. Jeg lægger ansvaret ud. Alle skal have indsigt hele vejen rundt, siger han om sin ledelsesstil. Topydelse - sådan! Fakta om Langbakgård Thomas Andersen overtog sidste halvdel af bedriften 1. januar efter at have drevet den i et I/S med den tidligere ejer siden ha 300 ha kløvergræs og eng 50 ha vinterrug 300 DH malkekøer med opdræt Ydelse: kg Malker tre gange dagligt Medarbejdere: tre fuldtids og to timelønnede til aftenmalkning Sommerfodring Køerne får 14 FE grovfoder dagligt. Forholdet mellem afgræsning og ensilage svinger gradvist fra 8:6 de første måneder til 4:10 i slutningen af græsningssæsonen. 8 FE afgræsning 6 FE græsensilage 5 FE valset rug 4 FE kraftfoder Tre nøglepunkter Thomas Andersens bud på tre væsentlige forudsætninger for køernes stabilt høje ydelse: Reproduktion Goldkøerne Gode staldforhold Økologer runder kg MÆLK: De første økologiske malkekvægsbesætninger har rundet kg mælk i gennemsnit, og potentialet er endnu større kg mælk er om ikke almindeligt så dog opnåeligt i økologiske besætninger. Det er en kendsgerning, efter at de første par besætninger har rundet det skarpe hjørne i ydelseskontrollen. Og selv om økologer i særlig grad er afhængige af vejr og vækstsæson, og økologireglerne sætter naturlige grænser for væksten, vil den økologiske ydelseskurve fortsat stige. Det er chefrådgiver Ida Ringgaard, Vestjysk Landboforening, overbevist om. - Køernes genetiske potentiale er ikke udnyttet hos økologerne, og selv om det heller ikke kan blive det fuldt ker kg, så potentialet for højere ydelse er der, siger hun. Flere af de højstydende besætninger ligger i det vestjyske, og Ida Øko-mælkens topscorere Den absolut højst ydende besætning ifølge RYK var sidste år Lars Remme Larsens blandede besætning på 175 årskøer i Sørvad. De opgivne tal for ydelse er kontroltal, ikke leverance til mejeri. Race Fedt+prot, kg Mælk, kg Ejer Blandet Lars Remme Larsen, Sørvad DH I/S Langbakgård, Hobro Jersey Morten Dalby Jensen, Sunds Krydsning Jens-Bernhard Knudsen, Sørvad RDM Johan Frederiksen, Kr. Hyllinge Ydelse og DB hænger sammen MÆLK: Et godt foder, et godt sted at ligge og en god græsmark at gå ud på det er fundamentet for høj ydelse på Stensbølgård De seneste to år har Stensbølgård på Sjælland ligget på førstepladsen på RYKs liste over økologiske RDMbesætninger med høj ydelse. Helt konkret gav køerne sidste år kg mælk og 696 kg fedt og protein i gennemsnit. Ejeren, Johan Frederiksen, er glad for placeringen. Han har et mål om så høj en ydelse som muligt men ikke for selve ydelsens skyld, understreger han. - Det er ikke en konkurrence, jeg vil vinde det er fordi, alle tal viser, at der som regel er en sammenhæng mellem høj ydelse og højt dækningsbidrag. På forkant i hverdagen - Hvis koen får et godt foder, et godt sted at ligge og en god græsmark at gå ud på, kan man opnå høj ydelse. Alle ved jo, hvordan man skal gøre, men det er ikke altid, man synes, man har tid til det, og så kommer man bagud. Det har jeg også prøvet i perioder, men lige nu kører det meget godt. Det er herligt, når man har fornemmelsen af at være på forkant i hverdagen, siger Johan Ringgaard karakteriserer landmænd ene bag som ekstremt gode håndværkere. Mange mister mælk på græs - Man kan ikke købe sig til høj ydelse. Disse landmænd mestrer håndværket i stald og mark, de er altid ekstra vågne, og de gør tingene rigtigt første gang. - Mange mælkeproducenter mister mælk om sommeren, fordi de ikke mestrer afgræsningen, men de dygtigste kender deres marker, passer og plejer dem og ser på køernes adfærd i marken: hvor længe æder de, hvornår lægger de sig, står de ved leddet og vil hjem osv. De venter ikke med at justere på græsset, til de ser, at mælkebilen har hentet 300 kg mælk mindre end i går. Frederiksen, der også tilskriver gode medhjælpere en del af æren. Dybstrøelse i sengene Stensbølgårds stald er indrettet med sengebåde med dybstrøelse, som Johan Frederiksen er glad for. - Der er ingen trykninger og hudafskrabninger, og vi har aldrig haft digital dermatitis. Køerne kan blive gamle her, og det er en del af forklaringen på ydelsen. Johan Frederiksen, Kirke Hyllinge Har du det bedste hø i år - så lad os se, røre, dufte og smage det Nu er det tid til DM i hø Ekstra ansøgningsrunde for økologer NaturErhvervstyrelsen har åbnet den ekstra ansøgningsrunde for ordningen Omlægningstilskud til økologisk jordbrug, hvor økologer kan ansøge om tilsagn til nye arealer. - - Ansøgningsfrist - senest den 2. september Yderligere oplysninger

12 12 ØKOLOGI & ERHVERV 20. juni 2014 nr. 547 MARK & STALD EU-revision bremser svensk gartneri REGLER: Revisionen af EU s økologiregler sætter lige nu en bremse på udvidelsen af svenske øko-gartnerier. Det er usikkerhed om, hvorvidt gartnerne efter revisionen kan få lov at dyrke i afgrænsede bede, der holder dem tilbage, skriver Ekologiskt Lantbruk. Selv om efterspørgslen på svenske økologiske agurker vokser, tør en af de største på markedet, Göran Ektander, ikke udvide produktionen. Han har sat byggeplanerne i bero til han ved, hvordan reglerne kommer til at se ud. Ingen Blåkvæg til økologer KØDPRODUKTION: NaturErhvervstyrelsen mener ikke, det er godtgjort, at fødselsproblemerne hos Blåkvæg er nedbragt i en grad, der gør racen økologisk stueren. Økologisk Landsforenings mælkeog kødudvalg havde bragt spørgsmålet op i Kontroludvalget, men her blev tommelen altså vendt nedad. For selv om der ikke er kælvningsproblemer, når malkerace-køer føder Blåkvægskalve, så er den renracede avl stadig belastet af mange kejsersnit, fordi kalvene er for store. 14 dage HESTEBØNNE: Så meget tidligere kunne et svensk hestebønneforsøg høstes, fordi planterne havde fået de øverste 10 cm af toppen kappet af 31. juli. I et andet forsøg begyndte planterne derimod at sætte sideskud fra basis. Aftopningen tog desværre også toppen af udbyttet, skriver Ekologiskt Lantbruk. Ny kylling øko-testet VOKSEVÆRK: Afstamningen ColorYield fra avlsselskabet Hubbard er blevet testet i et økologisk boksforsøg. Resultaterne viser, at der ingen væsentlige forskelle er mellem de to kyllingelinjer, når det gælder foderudnyttelse, dyrevelfærd, slagtekvalitet og spisekvalitet. Man kan således godt bruge ColorYield i den økologiske slagtekyllingeproduktion, konkluderer Videncentret for Landbrug, Økologi, der står bag afprøvningen. ColorYield-kyllingerne havde i forsøget højere tilvækst end JA 757 kyllingerne, som de blev sammenlignet med, men den gennemsnitlige daglige tilvækst var ikke så høj, at den overskred den maksimalt tilladte for økologiske slagtekyllinger, skriver LandbrugsInfo. Nyt dyrkningssystem til majs TEKNOLOGI: Majsen må rette ind efter roerne, så den kan luges maskinelt. Det øger sikkerheden for at holde marken ren og dermed høste høje udbytter lhenrik Klitgaards lugerobot er egentlig købt til at luge roer, men den kan også luge majs. Faktisk er den endnu bedre til at luge majs end roer, mener Klitgaards markmand, Torben Vestergaard. Det bygger han på erfaringer fra sidste år, hvor majsen blev etableret efter et nyt dyrkningssystem tilpasset lugerobotten. Det vil sige med en rækkeafstand på 50 cm og en planteafstand i rækken på 20 cm. - Vi går stadig efter planter pr. ha, der er bare en anden fordeling på marken, konstaterer Torben Vestergaard, som sidste år lugede en del af majsarealet med gårdens seksrækkede Garford Robocrop. - Vi havde to marker. Den ene var så ren, at vi ikke behøvede luge den, den anden blev luget med Gar- ler han ved Økologisk Landsforenings markdemonstration af lugerobotten en af de første dage i juni. Denne dag luger den nu kun roer. Majsen er nemlig ikke sået endnu. Bygger selv maskiner om Ved at synkronisere dyrkningen af majs og roer slipper Torben Vestergaard for meget arbejde med at omstille maskiner. Det gælder lugerobotten men i lige så høj grad en gammel seks meter bred radrenser, som er bygget om, så den passer til dyrkningssystemet. Det samme er en majssåmaskine. Planteafstanden på 20 cm sikrer plads til, at de små måneformede skær kan rotere omkring hver majsplante. Majsplanter stikker ud Når lugerobotten efter Vestergaards mening er endnu bedre til at luge majs end roer, skyldes det formentlig majsplanternes oprette vækst. Lugerobottens kameraer fokuserer på de største/højeste planter i rækken, og her har de oprette majsplanter en fordel, mens roerne kan have vanskeligere ved at få det nødvendige forspring til ukrudtet. Umiddelbart er der ikke nogen ulemper ved at dyrke majs på 50 cm, tværtimod. Majsplanterne får en bedre rumlig fordeling på marken og kan hurtigere lukke rækkerne. Garford lugemaskinen er god til at luge majs, men det forudsætter, at majsen er sået med større afstand, så skæret har plads til at rotere om planterne. Af hensyn til plantetallet skal rækkeafstanden derfor mindskes. Maskine lu Henrik Klitgaards Garford-lugerobot får kamp til stregen af en usædvanlig tæt ukrudtsbestand i roemarken i år TEKNOLOGI TIL UKRUDT AF KAREN MUNK NIELSEN Henrik Klitgårds roer er spiret fantastisk godt frem i år. Man skal se godt marken ved Nørager. Men man skal også se godt efter har fået en exceptionel god start, og gårdens seksrækkede Garford-lugerobot, som i forrige uge blev demonstreret i marken, har sit hyr med at kende skidt fra kanel. Kører i døgndrift Den engelske lugemaskine er primært beregnet til udplantede kulturer, hvor forskellen på afgrøde og ukrudt er noget større end i såede afgrøder som roer. Kameraerne kan planter. De registrerer plantehøjden, og derfor falder der ind imellem en roe for den lille roterende kniv, mens store svinemelder får lov at stå uskadt tilbage. Roerne er radrenset traditionelt, og dette er anden lugning med Garford-maskinen, fortæller Torben Vester-gaard, der er markmand på gården, og som normalt tilbringer alle lyse timer på traktoren i denne tid enten for at radrense eller for at luge. Han dyrker i år 70 ha med foderroer og majs, som skal radrenses og maskinluges to-tre gange. I dag er det dog hans søn, der har tjansen i førerhuset, mens Torben fortæller de fremmødte landmænd om sine erfaringer med at rense roer og majs med lugerobot. Mens gæsterne udtrykker nogen skepsis over for robottens nytte i de ukrudtsbefængte rækker, er Torben Vestergaard anderlede fortrøstningsfuld. - Der skal nok komme roer ud af det. Jeg er ikke bange, når jeg tænker på hvor mange roer, det gav sidste år, og hvor store de var, svarer han skeptikerne efter lige at have

13 MARK & STALD 20. juni 2014 nr. 547 ØKOLOGI & ERHVERV 13 Der skal skiftes skær. Det tager ikke markmand Torben Vestergaard mere end et par minutter at skifte et par skær på den seksrækkede lugemaskine. En hakning af 40 ha roer tager 200 timer. Hver hakning består af to overkørsler fra hver sin side. Brændstofforbruget er relativt højt, ca. det dobbelte af, hvad radrenseren kræver. ger 70 ha roer og majs udskiftet to slidte skær. De holder typisk til at rense 15 ha. Højt udbytte trods ukrudt Og planteavlskonsulent Bjarne Hansen, Økologisk Landsforening giver ham ret. Han har de seneste to år opmålt roekulerne og har beregnet udbyttet til henholdsvis og FE pr. ha. Vel at mærke i rødder alene. Toppen bliver efterladt i marken. - Rene bliver roerne her aldrig, men det er også nok, hvis man kan holde deres blade oppe over ukrudtet, til de lukker rækkerne, fastslår han. Og her har den valgte sort Beretta måske en fordel. Ifølge sortsoplysningerne har den en veludviklet topvækst og anbefales af samme grund til økologisk dyrkning af sælgeren, KWS. Bjarne Hansen er lige nu mere bekymret for et udbredt angreb af be- stiger arealet støt og udgør i år hele 40 ha. Manuel roehakning er det endegyldigt slut med, slår Torben Vestergaard fast: - Det kan vi slet ikke overkomme, og havde vi ikke lugerobotten, ville en mark som denne blive kasseret. Det ville være en tabt afgrøde. Målrettet brænding Roerne er sået 28. april i et såbed, der er pløjet og tromlet om natten for at mindske ukrudtsfremspiringen. Det kan man ikke lige se effekten af i år, og Torben Vestergaard overvejer da også at sprede såningen næste år for ikke at lægge alle æg i samme i en 12-rækket rækkebrænder for at kunne slå målrettet til mod det allertidligste ukrudt. - Man kan ikke blindstrigle roer uden at ramme frøene, og vi har opsummerer han. Slut med at hakke roer Arealet med økologiske foderroer er meget begrænset. 100 ha blev der dyrket i Men hos økologisk mælkeproducent Henrik Klitgaard Roerne er radrenset forud for lugningen (tv). Lugemaskinen tager noget ukrudt men langtfra det hele (th). Alligevel er Stejlhøjs markmand fortrøstningsfuld mht. det endelige resultat. De små roterende skær skal udskiftes efter ca, 15 hektars arbejde af bladene. De kan være årsag til betydelige tab.

14 14 ØKOLOGI & ERHVERV 20. juni 2014 nr. 547 Noteringen Ramsløg slår bakterier ned Svin Basisnotering (70,0-91,9) uge 25 11,00 kr. Friland A/S giver i uge 25 følgende tillæg til konventionel notering: Økotillæg (alle grise): 4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./ kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 25: 7,00 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes hver 4-6 uge) 2,00 kr./kg. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown. Smågrise Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 25: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 799,07 kr. (0). Kg-regulering: kg: 13,21 kr kg: 13,29 kr kg: 13,42 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling. Kvæg Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 25: Kalve u/12 mdr.: 1,85 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillæg: 3,00 kr. pr. kg. Kontrakttillæg*: 1,75 kr./kg. Køer: 2,75 kr./kg. Restgruppe: 1,25 kr./kg. Tillæggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg. Tyrekalve Vejledende notering på økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 982 kr. Kg-reg.: 9 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: kr. Kg-reg.: 13 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning. Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl. 10 nye økologiprojekter sat i gang i 2014 Siden årsskiftet har en række nye og spændende økologiprojekter set dagens lys. Det drejer sig om 10 projekter under GUDP s økologiske forsknings-, udviklingsog demonstrationsprogram Organic RDD 2, som koordineres af ICROFS Organic RDD 2-programmet er baseret på den Forsknings- og udviklingsstrategi 2012 inden for Økologisk jordbrug og fødevarer: Vækst, troværdighed og robuste systemer, som er udarbejdet af ICROFS programkomité. Organic RDD 2 har fokus både på kort- og langsigtede perspektiver, på sektor og samfund samt på forskning og praksis. Lige som forgængeren har Organic RDD 2 tre overordnede temaer: vækst; troværdighed ift. økologiske principper; og robuste systemer. De 10 nye projekter spænder bredt og omhandler lige fra økologisk hus- produktion til vilde bier, bestøvning og terne startede i januar og april, mens et par stykker først påbegynder arbejdet til oktober Organic RDD 2 projekterne omfatter følgende: URTER: Listeria, Salmonella og E. coli er blandt de bakterier, som ramsløg kan hæmme. Forskere ser potentiale til konservering af økologisk kød i den vilde løgplante Formalet ramsløg har en kraftig bakteriehæmmende virkning og kan måske anvendes til konservering af kød. Det konstaterer forskere, som har screenet et stort antal urter og bær for netop denne egenskab i det økologiske projekt BerryMeat. deres evne til at hæmme Listeria, Salmonella typhimurium og E. coli, og ramsløg har særlige evner i den retning. Det er ramsløgs indhold af fosforforbindelsen allicin, som ifølge forskerne virker ind på de sygdomsfremkaldende bakterier. Koncentrationen af det bakteriehæmmende stof er størst i løget og blomsten og mindre i blade og stængler, viser undersøgelserne. Dyrkning er mulig Det er altså selve løgene, der er interessante i denne sammenhæng, og skulle ramsløg blive en efterspurgt NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER Af Linda Søndergaard Sørensen, ICROFS VIPiglets - robuste og tungere økologiske pattegrise, som vil facilitere en reduktion i pattegrisedødelighed fra 33 pct. til 20 pct. af totalfødte kofaktorer for pattegrisedødelighed, introduktion af et særligt økologisk avlsmål samt generel forbedring af management; PROTECFRUIT - beskyttet produktion af økologiske æbler og pærer. Projektet vil bidrage til øget udbytte og areal i den økologiske frugtavl, reducere spild og minimere pesticidbelastning samt øge tilgængelighed af økologiske æbler og pærer; MultiChick - diversitet og integritet i økologisk slagtefjerkræproduktion, der vil bidrage til øget vækst i økologisk slagtefjerkræproduktion via en revurdering af produktionssystemerne herunder nye fodringsstrategier samt udvikling af nye systemer, hvor nye kyllingetyper integreres i produktionen af træ-/ energiafgrøder; pecosystem - konkurrencedygtig, troværdig og ressourceeffektiv økologisk svineproduktion. Projektet vil, gennem nytænkning af det eksisterende produktionssystem, understøtte en mere konkurrencedygtig og ressourceeffektiv økologisk svineproduktion baseret på integreret produktion af træbiomasse og frilandssvin; RobustFish - nye muligheder for vækst og større robusthed i økologisk akvakultur, der vil styrke udviklingen af økologisk ørredproduktion i Danmark bl.a. ved at sætte fokus på ynglens robusthed over for bl.a. den alvorligste yngelsygdom i dansk ørredopdræt, YDS ( yngeldødeligheds-syndrom ); SOBcows - nye avlsmål og avlsplaner for økologiske malkekøer, som vil øge omfanget og rentabiliteten af den økologiske mælkeproduktion bl.a. ved at tilpasse avlsmaterialet og produktionsdyrene til de økologiske produktionsformer; afgrøder i økologisk planteproduktion. Projektet skal udvikle, demonstrere og dokumentere potentialet bytte, høj biodiversitet og lavt input målrettet salgbare produkter; BEEFARM - Vilde bier og bestøvning på økologiske bedrifter, der har det mål at give økologiske og konventionelle landmænd mulighed for at vurdere kvaliteten af deres bedrift som levested for vilde bier og forbedre disse; grøntafgrøder til proteinfoder, gødning og energi. Projektet vil udvikle en ny platform for økologisk vækst kommerciel vare til økologisk konservering, vil det være nødvendigt at etablere en decideret dyrkning af løgene. Både for ikke at overudnytte de naturligt forekommende ramsløg men også for at kunne gennemføre effektiv høst af løg i passende størrelse. Jo større løg, jo højere er koncentrationen af allicin nemlig, fremgår det af en artikel i ICROFS news. Og egentlig dyrkning skulle være mulig, vurderer forskerne, der selv har gjort de første indledende øvelser i ramsløg-dyrkningens kunst. Krads kritik af biogas-politik EVALUERING: Regeringen får ikke ligefrem ros for indsatsen for økologisk biogas i evalueringen af den danske økologiindsats Komplekse og uanvendelige ordninger. Diffuse og utydelige vilkår. Klodset håndtering og en tabt indsats. Det er nogle af de knubbede ord, regeringens og forligspartiernes indsats for økologisk biogas på gårdniveau får med fra landmændene i en maet Operate. Rapporten, der er bestilt af regeringen, konkluderer, at biogas og recirkulering af næringsstoffer er et centralt indsatsområde for udvikling af økologien. Behov for klare meldinger Men her og nu er det mere end vanskeligt for økologerne at få økonomi i området, og på den lange bane er der behov for mere klare, politiske meldinger om, hvilken rolle bioressourcerne og økologien skal spille i energimikset. Et sikkert pejlemærke kan øge investeringsvilligheden og være med til at opdyrke nye forretningsområder for økologien, konkluderer Operate således i rapporten. Kritikken fra økologerne går på økonomien i biogas, som er for usikker, men også på manglende sammenhæng i politik og manglende samarbejde på tværs af ministerier. Ni respondenter har forholdt sig konkret til indsatsen for at fremme økologisk biogas og recirkulering af næringsstoffer. Seks af disse fremhæver økologisk biogas og recirkulering som væsentlige for økologien, bl.a. fordi økologisk produktion taber nærings- landmænd, ifølge en af respondenterne, ville lægge om, hvis der var bedre økonomi i biogas. af grøntafgrøder til proteinfoder, gødning og energi og endelig RowCrop - højere udbytter ved rækkedyrkning og efterafgrøder, som vil udvikle, evaluere og demonstrere et nyt rækkedyrkningssystem der udnytter den seneste udvikling inden for vision og GPS styrede rækkedyrkningsudstyr. De op til 4 år lange projekter har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, (GUDP) under Fødevareministeriet, og er en del af Organic RDD 2-programmet, som koordineres af ICROFS, og resultater kan følges på

15 NYHEDSBREV FRA FAGLIG AFDELING Økologisk Landsforening NYHEDSBREVET ER SKREVET OG REDIGERET AF RÅDGIVERNE I FAG- LIG AFDELING, ØKOLOGISK LANDS- FORENING PLANTEAVL HØST AF HELSÆD Helsæd af korn og blandingsafgrøder høstes når kernerne på kornet er dejagtige, men det er vigtigt ikke at komme for sent - hellere to dage for tidlig end to dage for sent. Ren ærtehelsæd bør skårlægges inden det snittes pga. lavt tørstofindhold i den friske afgrøde på høsttidspunktet. Det optimale høsttidspunkt er når ca. 80 % alle bælge er fuldt udviklede og har den typiske størrelse. Vårbyg I kornet er udbytte og kvalitet højst ved vækststadium Kornet har en tilvækst på FE pr. ha pr. dag fra skridning frem til dejmodenhed. I denne periode øges kornets fordøjelighed også, for tidlig høst vil derfor give lavere udbytte og lavere fordøjelighed. Ærter I ærter er udbytte og kvalitet til helsæd også højest i stadium 78-80, med ca. samme tilvækst som korn fra blomstring til høsttidspunkt. Høsttidspunkt Vårbyg ensileres når kernerne er dejagtige og endnu kan klemmes sammen. Den øverste tredjedel af stænglerne er på dette tidspunkt grønlig og de nederste to tredjedele af strået er gule. Normalt er tidspunktet fire til fem uger efter begyndende skridning. Byg-/ærtehelsæd med op til optisk 50 % ærteandel høstes efter samme regler som byghelsæd. Helsæd med større ærteandel høstes før det går i leje og påvirker udlæggets kvalitet. Også byg-/ærtehelsæd høstes direkte. Ærtehelsæd med udlæg af rajgræs eller kløvergræs høstes før det går i leje. Høj varme og vanding kan påvirke ærterne til at gå i leje. Ærterne høstes når de nederste bælge har fuld størrelse og er dejagtige. For at opnå det fornødne tørstofindhold skal ærterne typisk skårlægges inden ensilering, bedst med en rapsskårlægger. Der tilstræbes en tørstofprocent på % ved snitning. Udlæg Skån udlægget i tørt og varmt vejr, og overvej at vande 3-4 dage før høst og igen lige efter høst. På leret jord tager udlægget sjældent skade. CHRISTIAN PETERSEN Mail: Tlf.: ØKOLOGISK VINTERRAPS SKAL MED I OVERVEJELSERNE NU FOREBYG FLUEPLAGERNE Det varme forår og sommer er jo dejligt, men der følger tit nogle ulemper med nemlig fluer. Kan man være på forkant med de tiltag, som kan reducere plagen bør man gør det. Det er nu, der skal tages skridt til at fjerne fluens foretrukne steder at lægge æg og udvikle larver. Flueplagen kan groft inddeles i stueflue, stikflue og plantageflue, som har hver sine karakteristika, forvolder hver sine problemer og kan reguleres på hver sin måde. Stuefluen lever i staldene, og foretrækker temperaturer omkring 35 grader, som eksempelvis er kalvenes kropstemperatur. Man kan opleve at kalvene er fuldstændigt dækket af fluer. Selvom det i sig selv er irriterende for kalven, er stuefluens væsentligste gene imidlertid, at den spreder bakterier. Stikfluen ligner stuefluen, men er monteret med en snabel, som den bruger til at stikke hul på huden på kreaturer (og mennesker) og opsuge blod. Stikfluen sidder i stalden og venter på at køerne kommer hjem til malkning. Stikfluerne kan i perioder af sommeren gøre malkningen til en meget stresset affære, fordi køerne sparker malkesættene af, når de stikkes på især underben, bug og patter. Plantagefluen lever som navnet antyder i plantager og er en såkaldt sugende flue, der sætter sig på sår, øjne og yver, hvor den overfører smitsomme bakterier. Plantagefluen er især et problem for kvier og goldkøer, fordi den kan gennembryde keratinproppen i pattekanalen og efterlader bakterier i patten, som kan give nogle meget voldsomme yverbetændelser. Økologiske mælkeproducenter må i dag lukke kvier og goldkøer på stald, når plantagefluen huserer. Hvad kan du gøre? Udmugning minimum en gang ugentligt hos kalvene Hovedrengøring af ungdyrstald straks efter udbinding af kvier Ingen foderrester på fodergange/ foderkrybber Skrabning ved kanter i gangarealer Højt hygiejneniveau på fodergange, åbne pladser og kalvestald Harpiksplader ved indgange til stalden (kan bruges som et gardin ) Ingen kreaturer inde i perioder med fluer Overdækning af mødding med plastic eller kompostdug Køre mødding ud i markmødding, så den er væk fra stalden (vær opmærksom på krydsoverensstemmelseskravene, møddingen skal være minimum 3 mdr. gammel). Sand i sengebåse. Sand, høvlspåner, hesteflisstrøelse i kalvebokse og kælvningsbokse i 2-3 sommermåneder Minimering af mulige opformeringssteder, specielt mælkerester skal væk Renholdelse og/ eller vandspuling af mælkerester JENS CHR. SKOV Mail: Tlf.: Fangst af jordlopper i efteråret 1992 til 2013 (kilde: Oversigt over landsforsøgene 2013) De gode priser gør det værd at overveje økologisk vinterraps, hvis man kan skaffe gødningen, men skadedyrene kan voldsomt af planterne i frem spiringsfasen, at planterne skader på vinterraps. Rapsjord lopperne kan æde så være svære at styre. Vinterraps er bedst egnet på lerjord hæmmes, men det er dog især rapsjordloppens larve, der eller vandet sandjord på milde og kystnære lokaliteter. lever i bladstilke og stængel, der giver det store udbyttetab. Hidtil har antallet af rapsjordlopper optrådt i cyklusser, hvor Vinterraps kræver meget gødning der efter år med kraftige angreb af rapsjordlopper kommer Vinterraps kræver en god forsyning af både kvælstof og flere år med færre angreb. Der har nu været nogle år med svovl for at blive vellykket. Vinterrapsen har et N-behov få rapsjordlopper, men i efteråret 2013 ses igen en svag på kg N/ha. Hvis forfrugten er kløvergræs kan stigning i fangsten af jordlopper. N-mængden reduceres til kg/ha. Vinterraps har et stort svovlbehov på kg/ha. Husdyrgødning indeholder Hvidblomstret raps begrænsede mængder svovl og det kan derfor være nødvendigt at tilføre kaliumvinasse eller anden S-holdig gødning. man så en hvidblomstret vinterraps med en rand af vinter- For at undgå glimmerbøsser i det tidlige knopstadie kan raps med gule blomster, der blomstrer tidligere. Derved Så primo august kan man mindske angreb af glimmerbøsser, der tiltrækkes Vinterraps kan sås i perioden august. Særligt ved af den gule farve i randen. Der er hvidblomstret økologisk økologisk dyrkning er det dog vigtigt at så i første halvdel vinterraps på markedet af sorten Witt. af august for at opnå store og kraftige planter, der bedre kan klare angreb af især glimmerbøsser. CLAUS ØSTERGAARD Skadedyr er den store joker Mail: Både rapsjordlopper og glimmerbøsser kan lave alvorlige Tlf.: AFGRÆS IKKE GRØNRUG FOR HÅRDT Hvis grønrug bliver afgræsset tidligt, tæt og ofte, bliver den dødbidt, og væksten går i stå. Grønrugen bør blive cm høj, før der afgræsses første gang, og bør i løbet af sæsonen ikkeafgræsses kortere end 8 cm. Når rugen bliver for kort bliver der huller i solfangeren, og rødderne får ikke lov at strække sig ordentligt nedad. Forårssået grønrug med it. rajgræs er perfekt til afgræsning efter kløvergræs, hvor der ikke er for meget afgræsningsareal og kløvertrætheden derfor truer sædskiftets stabilitet. Der kan også udlægges kløvergræs i grønrug sået om foråret, dog kun på arealer hvor man ikke risikerer at dyrene træder bunden i stykker. Forårssået grønrug egner sig ikke til slæt, da den ikke strækker sig. CARSTEN MARKUSSEN Mail: Tlf.: FØLG OS PÅ RÅDGIVERBLOGGEN

16 16 ØKOLOGI & ERHVERV 20. juni 2014 nr. 547 MAD & MARKED PÅ MARKEDET AF GITTE HVOLDAL, MARKEDSKONSULENT I ØKOLOGISK LANDSFORENING VÆR MED TIL AT FEJRE ØKOLOGI Sidste år var landmænd, virksomheder, interesseorganisationer, dagligvarehandlen og øko-ildsjæle overalt i Danmark med til at skabe en hel uges økologisk folkefest med mere end 400 store og små events rundt omkring i landet, da Den Økologiske Uge løb af stablen for første gang. I år gentager vi succesen og inviterer alle med til at fejre økologien i uge 36. Vi håber, I vil være med! Der er mange måder, man kan blive en del af Den Økologiske Uge på. Som virksomhed eller landmand kan man eksempelvis invitere den lokale skole eller børnehave på besøg eller holde et åbent hus-arrangement. Man kan give gode tilbud og smagsprøver på økovarerne i sin gårdbutik. Eller man kan holde økologisk kaffepause for sine medarbejdere vi giver chokoladen. Vi sender også gerne andre materialer, der kan understøtte jeres aktiviteter. Hele ugen kickstartes med Økologisk Høstmarked i weekenden august, som er en oplagt Sammen kan vi skabe en masse synlighed omkring økologi og forhåbentlig vække interesse for økologiske fødevarer hos endnu mulighed for at bidrage til festlighederne, hvis du er landmand. På den måde kan du være med til at give danskerne en førstehåndsoplevelse af et økologisk landbrug, og der er Danskernes interesse for Den Økologiske Uge var sidste år langt større, end vi havde forventet danskere har eksempelvis tilkendegivet, at de synes godt om kampagnen på økougens facebook-side. Vi har også i år stort fokus på de sociale medier, hvor vi opfordrer alle til dialog omkring økologi og gør opmærksom på økougens aktiviteter. Og det er der allerede rigtigt mange, der har taget del i. I kan også være med i facebookaktiviteten ved at dele posts om Den Økologiske Uge, deltage i debatterne og konkurrencerne og like facebook-sitet, hvis I synes godt om det. På den Økologiske Uges hjemmeside www. den-oekologiske-uge.dk - kan du indsende din event og komme med i programmet. Vi håber, at I vil støtte op og være med til at holde en stor fest for økologien. Sammen kan vi skabe en masse synlighed omkring økologi og forhåbentlig vække interesse for Udviklingen af måltidskasserne er en af de væsentligste årsager til Aarstidernes fremgang.. Foto: Aarstiderne Fremgang for Aarstiderne Den økologiske abonnementsordning kom ud af 2013 med en rekordomsætning på 300 mio. kr. og høster sit hidtil bedste resultat ABONNEMENTSSALG AF JAKOB BRANDT Salget af kasser med økologisk frugt og grønt og ikke mindst de populære måltidskasser, gik sidste så godt, at Aarstiderne præsterer et rekordoverskud på 11,5 mio. kr. efter skat. Det fremgår af selskabets årsregnskab, og det er derfor en yderst tilfreds adm. direktør Anette Hartvig Larsen, som giver årsregnskabet et par ord med på vejen. Set fra hendes kontor på Krogerup er det naturligvis positivt, at Aarstidernes re- hold til året før, eftersom omsætningen i 2013 tog et stort hop på 50 mio. kr. og krydsede 300 mio. kr. Den hidtidige omsætningsrekord stammer fra 2008 og lyder på 279 mio. - nanskrisen, hvor kunderne strømmede til og pengene sad meget løsere end i dag. Set i det lys er 2013-regnskabet efter direktørens opfattelse en langt større bedrift. - I 2008 smed folk om sig med penge, så for mig er den største sejr, at vi efter 15 år endelig har skabt et regnskab, som også økonomer synes, er ok. Vi har bevist, at det er muligt at skabe en økologisk virksomhed med et anderledes afsætningskoncept, som mange i starten betragtede som en idealistisk drøm, der var dømt til at lukke, siger Anette Hartvig Larsen. Dygtigere og bedre Aarstiderne sælger ca kasser med økologiske fødevarer om ugen, men indholdet i kasserne har ændret sig en del over de seneste år, hvor de såkaldte måltidskasser er blevet populære i mange travle husholdninger. - Det er måltidskasserne, der rykker, så det var godt, at vi holdt kreativiteten oppe under krisen, hvor vi brugte tiden på at blive dygtigere og bedre, siger Anette Hartvig Larsen. Dermed sigter hun til, at de 130 ansatte i Aarstiderne har justeret forretningskon- ninger, som gør madlavningen nemmere for kunderne og mindsker madspildet. Flere lokale kasser Trenden med lokale fødevarer er også nået til Aarstiderne, som et stykke tid har distribueret KiselKassen med grøntsager og urter fra Kiselgården. Snart følger en tilsvarende kasse fra Nørregården på Fyn, og selv om de lokale kasser ikke fylder meget i det samlede billede, håber Anette Hartvig Larsen, at hun også snart kan præsentere en kasse med økologiske produkter fra jyske avlere. - Dermed vender vi tilbage til selve grundtanken fra grundlæggelsen af Aarstiderne, hvor det var ambitionen at sælge lokal økologi. Gennem årene har Aarstiderne været kendt for hele tiden at afprøve nye ideer, men ifølge Anette Hartvig Larsen har krisen lagt en dæmper på de mest vilde planer. - Vi har lært, at vi er nødt til at have lidt sul på kroppen, for der kan jo komme en ny krise, siger hun.

17 MAD & MARKED 20. juni 2014 nr. 547 ØKOLOGI & ERHVERV 17 Hvor er de lokale varer? Coop er gået i spidsen med lokale varer på hylderne. Men der er langt mellem de lokale frugt- og grøntavlere LOKAL AFSÆTNING TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT - Den allerstørste udfordring for den lokale afsætning er at genskabe producentlaget for de små, lokale avlere, og landmændene er sjældent markedsorienterede, sagde formanden for Økologisk Landsforening, Per om lokal afsætning på Folkemødet Både Dansk Supermarked og og han er ikke i tvivl om, at salget af lokale varer kan udvikle sig til en løftestang for mange små producenter. Sidste år solgte Coop lokale varer for 50 mio. kr. Det skal ses i lyset af, at Coop totalt omsætter for 14 mia. kr. om året. Michael Løve forventer, at Coop vil omsætte for 100 mio. kr. lokale varer i Vi startede med en satsning på ne, men det kræver, at - Der skal ske noget med priserne! - Giv os differentieret moms på økologi! - Regeringen er nødt til at imødekom- - Kæderne skal være villige til at lave længere aftaler! - Det handler om, at forbrugerne skal være klar til at betale for kvalitet! Listen over udsagn fra de mange debatmøder på Folkemødet, hvor fødevarebranchens aktører opfordrer andre til at gøre noget for at øge salget af økologiske varer, er alenlang. debatter om økologi, og billedet var det samme hver gang. All eskyder efter hinanden, og det er altid nogle andre, som skal gøre noget. På den slagmark kommer kommer de små producenter tit i klemme, fordi de de lokale fødevarer sidste år, fordi vi kunne se, at de SuperBrugsen-butikker, der klarede sig godt, var lokalt forankrede i lokalsamfundet og havde lokale varer på hylderne, fortalte Michael Løve og fortsatte: - Kunderne synes godt om lokale varer. I SuperBrugsen i Vamdrup solgte vi for eksempel 300 glas honning fra en lokal biavler på to uger. Og jeg vil gerne understrege, at normalt sælger vi ikke i nærheden af 200 glas honning på to uger i vores butikker. - Hidtil er vi er gået efter varer, der er 100 pct. lokale og dyrket tæt på vores butikker. Men vi vil også gerne bane vej for lokale varer til et landsdækkende marked. Thise Mejeri er et rigtig godt eksempel på et samarbejde af denne karakter, sagde Michael Løve, som op til Folkemødet annoncerede, at Coop går efter at skabe 20 nye Thise inden for andre varekategorier. ikke har de fornødne muskler i forhold til branchens store aktører. Formanden for Økologisk Landsforening, Per Kølster, erkendte, at det er nødvendigt, at alle tager et ansvar og trækker i samme retning. - Det er tydeligt, at alle skal spille med. Det er Nettos direktør også villig til, men han kunne ikke strække sig længere end til at love, at kæden vil arbejde for at gøre økologien mere synlig i butikkerne. Alt for meget crap Meget illustrativt for varesortimentet i mange danske dagligvarebutikker var debattørerne i Netto placeret deboller og andre herligheder, som ligger så langt fra økologien, som man næsten kan komme, og netop vejen af direktør Niels Jespersen fra Bornholms Valsemølle. - Inden jeg kom her til mødet, var jeg Anne-Birgitte Agger, direktør i Københavns Madhus, står i spidsen for omlægningen af de offentlige køkkener i København. - Der går lang tid, før København bliver selvforsynende, sagde Anne Birgitte Agger en kende sarkastisk og konstaterede, at lokal i hovedstaden derfor dækker et større område end i andre egne. - Problemet er, at dansk landbrug slet ikke passer til lokal afsætning. brug for gartnerier, som ikke er der i dag. Vi må håbe, at den stigende efterspørgsel kan bane vej for nye gartnerier, sagde Anne-Birgitte Agger. inde og besøge den lokale Netto i Åkirkeby. Det første, jeg møder, er en to meter høj mur af cola, og så følger der en lille hjørne med økologi. Jeg synes ikke, at der er nok at komme efter, sagde en meget lidt imponeret bornholmsk møller. Bornholms Valsemølle er selv en af de bornholmske producenter, som går foran, når det gælder økologi, og møllen tilbyder stort set det samme økologiske og konventionelle sortiment af mel. Spørgelysten på mødet om lokal afsætning var stor. Ud over, at der er langt mellem de lokale producenter, så er de, der er, udfordret af, at detailhandelen slet ikke er gearet til at aftage lokale varer. - Grantoftegård kontaktede på et tidspunkt den lokale brugs i Måløv med henblik på at få en aftale om at levere økologiske varer til forretningen; men de blev mødt med fortalte Per Kølster og fortsatte: - Coop har ca ansatte. Mindst én ansat er ekspert i stregkoder. Hos de små producenter er ingen stregkodeeksperter, og det er urimeligt, at dette er en hindring for, at de lokale forretninger kan tage lokale varer ind i sortimentet. sibel lovgivning: - De regler og den lovgivning, som i dag bremser udviklingen af lokal afsætning, bør lempes. Jeg er overbevist om, at man kan komme rigtig langt med mere tillid. Det er jo tydeligt, at det er producenternes passion, der bærer den lokale afsætning frem. I Coop kan vi tilbyde at hjælpe til supermarkedet. Næste step kunne være at anskaffe en poleremaskine, men selv om Bornholms Regionskommune efterspørger diverse polerede øko-kerner, er der stadig tale om så små mængder, at det ikke kan bære en så stor investering. - Vi vil gerne strække os vidt for at hjælpe omlægningen på vej, men der er grænser for, hvor mange penge vi kan putte i det, sagde Niels Jespersen. ske varer, kræver det at kæderne er villige til at indgå partnerskabet, så man kan planlægge mere langsigtet, siger Niels Jespersen. Han oplever alt for ofte, at kunder shopper rundt efter de billigste tilbud på markedet, og hvis alt kun handler om pris, risikerer de danske producenter ofte at komme til kort i forhold til billige udenlandske varer. Dansk Supermarkeds CSR-chef, Helene Regnell, erkender, at det efterhånden kan være vanskeligt for de mindste producenter at få en kontrakt. - Vi har været meget dygtige til at effektivisere, og det kan være vanskeligt for de små leverandører at leve op til de krav, vi stiller. Det er noget, vi skal blive bedre til at håndtere, for det er deres produkter, som giver farver i vores sortiment, sagde hun. Stort rykind på Kalø FESTIVAL: Høj sol og 31 stande med masser af økologi lokkede i weekenden ca gæster til den årlige festival på Kalø Økologisk Landbrugsskole, som arbejder på at gøre festivalen til et fast punkt i østjydernes kalender. I år konkurrerede Kaløfestivalen både med Northside i Århus, Folkemødet på Bornholm og en lokal byfest, og før den endelige evaluering af arrangementet tør Kalø-forstander Kim Qvist ikke love, at festivalen bliver gennemført efter samme koncept næste år. Der er langt til målet OMLÆGNING: Der skal skrues voldsomt op for økologien i kommunerne, hvis de skal nå regeringens mål om 60 procent økologiske råvarer i Aktuelt anslår Økologisk Landsforening, at kommunerne kun er nået 10 procent af vejen, så der skal meget mere økologiske mad på tallerkenen på landets plejehjem, hospitaler og daginstitutioner. öskyr fra Bornholm IS: Bornholms Andelsmejeri i Klemensker droppede for et par år siden produktionen af lokale syrnede mejeriprodukter for at koncentrere sig om osteproduktionen, som har gjort mejeriet kendt langt ud over landets grænser. Siden har bornholmerne været henvist til mejeriprodukter fra fastlandet, men nu har to unge iværksættere Jonas Brandt fra Arnager og Mads Boss fra Svaneke besluttet sig for at ø-boerne skal have økologisk skyr på basis af bornholmske råvarer. De står ApS, som vil hægte sig på den nordiske bølge. - Her i starten får vi lønproduceret skyren efter vores opskrifter hos Løgismose på Fyn, siger Jonas Brandt. Den bliver fremstillet af økologisk mælk fra Bornholm, og hvis Ö-skyr bliver en succes, er det planen at få den produceret på øen. - Vi tænker stort, og vi vil gerne udvikle os til en seriøs spiller på markedet, siger den 28-årige iværksætter. Det er tanken at halvdelen af skyren skal sælges i små bægre via specialbutikker, i bagerier, i Den anden halvdel bliver til öskyris, der skal sælges i København.

18 18 ØKOLOGI & ERHVERV 20. juni 2014 nr. 547 MAD & MARKED sidegevinster Det er halvandet år siden, de sidste poser med økologisk frugt og grønt blev pakket hos Bornholms Økologiske Fødevarefællesskab. BØFF er gået i dvale GRØNTSAGER: Bornholms Økologiske Fødevarefællesskab, BØFF, er hjemløst og har både og mere lokal økologi, hvis der skal blive tale om et comeback Mens lokale fødevarefællesskaber i disse år popper op over det meste af landet, gik Bornholms Økologiske Fødevarefællesskab, BØFF, i hi for halvandet år siden, og foreningens formand, Flemming T. Sørensen, har pede sine aktiviteter. - Manglen på frivillige var den største udfordring. En anden udfordring var manglen på lokale råvarer, og i perioder var det nødvendigt at sælge varer fra Solhjulet. Så hænger CO 2 - regnskabet ikke rigtig sammen, og der blev solgt for få poser i forhold til besværet, siger Flemming T. Sørensen. Efter hans vurdering er det også en stor udfordring for BØFF, at Bornholm både er en landkommune og et lavtlønsområde, hvor mange af borgene har adgang til grøntsager i deres egne haver. - Hvis de skal ud og køre 30 km for at hente en pose grøntsager, er det billigere at købe dem i den lokale Netto, så der ligger en stor logistisk udfordring i at drive et fødevarefællesskab på Bornholm, siger Flemming T. Sørensen. På et visionsmøde i december 2013 fastholdt BØFF ambitionen om at genetablere en abonnementsordning, hvor øboerne kan købe lokalt produceret frugt og grønt. Siden er der intet sket, og når foreningen ikke er lukket helt, bunder det i ønsket om at holde fast i navnet og medlemskartoteket, og BØFF-formanden håber, at omlægningens af de kommunale køkkener måske kan skubbe så meget til udviklingen, så nye kræfter får mod på at genetablere fødevarefællesskabet. Aftale om kloge indkøb BORNHOLM: En samarbejdsaftale med Kloge Fødevareindkøb skal hjælpe Bornholms Regionskommune med at økologi fra lokale producenter Alle, der arbejder med fødevareudbud, ved, at det ofte kræver et større temmelig uigennemskuelige jungle af regler, som regulerer området. Mange især landets mindste kommuner råder ganske enkelt ikke over den faglige ekspertise, som er nødvendig for bedst muligt at imødekomme ønskerne fra de køkkener, som bliver omlagt til økologi. På Bornholm handler det både om at stimulere omlægningen og samtidig gøre øen mere selvforsynende, uden celovgivningen. Derfor benyttede Bornholms Regionskommune Folkemødet til at lave rammerne for en samarbejdsaftale med repræsentanter fra Kloge Fødevareindkøb. Det er en taskforce under Madkulturen, som råder over den nødvendige juridiske og køkkenfaglige viden. Johannes Nilsson, servicedirektør i regionskommunen, glæder sig over at få hjælp til at knække koden. - Vi er ikke København, og vi skal tænke på, hvad der giver mening for øen, siger han. Ifølge projektleder i Kloge Fødevareindkøb, Christoph Mathiesen, går øvelsen ud på at formulere nogle lige også de helt små producenter at byde ind med de lokale varer, som køkkenerne efterspørger. - Måske er det en mulighed, at kommunen etablerer sin egen distribution, så også de små producenter får nemmere ved at levere, siger Christoph Mathiesen. Flere arbejdspladser, øget sundhed og en mere bæredygtig og grøn ø er nogle af de gevinster, som borgmester Winni Grosbøll (S) håber bliver resultatet af omlægningsprojektet Økoløft Bornholm. OMLÆGNING AF JAKOB BRANDT Det er nu snart tre måneder siden, at Bornholms borgmester Winni Grosbøll og Københavns Madhus inviterede til projektpremiere på Økoløft Bornholm, der skal omlægge kommunens mad til 60 procent økologi, og hun glæder sig over, at de første spor snart bliver sat ude i køkkenerne. - Set i lyset af vores vision om at udvikle Bornholm til en grøn ø, ligger økologien lige til højrebenet, siger den socialdemokratiske borgmester. Hun håber, at omlægningen vil fungere som en løftestang for en bæredygtig udvikling på klippeøen. Hun forventer desuden, at omlægningen både fører til øget erhvervsudvikling og øget folkesundhed. Økologi & Erhverv mødte Born- kemødet i Allinge, hvor hun satte tragter økologiens indtog som et vigtigt skridt i retning af regionskommunens erklærede mål. Det er at udvikle øen til et 100 procent bæredygtigt og CO 2 -neutralt samfund i Ø-mærket og lokal mad Blandt de bornholmske regionspolitikere er der samtidig bred enighed om, at en del af ideen bag økologien går tabt, hvis omlægningen til økolo- til øen med forurenende dieselfærger. Regionskommunen har derfor en ambition om, at øens økologer i fremtiden skal øge produktionen, så mindst 40 procent af råvarerne i de kommunale gryder bliver produceret på Bornholm. - Lokale varer hænger godt sammen med den økologiske tankegang, og det kan være med til at skabe yderligere udvikling og nye arbejdspladser på øen, siger Winnie Grosbøll. I den forbindelse vurderer hun, at kommunen kan spille en vigtig rolle som katalysator for fødevareinnovationen, som også kan skabe et salg til resten af landet. - På den måde kan vi hjælpe producenterne med at komme ud over klippekanten. Behov for tæt samarbejde - Grundlæggende handler det om, hvordan vi producerer og behandler vores mad, og Økoløft spiller en vigtig rolle i den informationsindsats, som skal sikre omlægning i både gryder og hoveder. Her tænker Winnie Grosbøll især på skiftet til at arbejde med sæsonens råvarer og bestræbelserne på at reducere madspildet til et minimum. - Når vi ser på erfaringerne fra Københavns Madhus, tror jeg på, at det er realistisk at nå målet, men det kræver et meget tæt samarbejde mellem alle aktørerne i værdikæden. En sympatisk og rar tanke Før det var afgjort, at Danish Crowns bornholmske svineslagteri og op mod lokale arbejdspladser blev reddet, luftede folketingsmedlemmer fra både Enhedslisten og SF muligheden for en redningsplan, som omfattede en total grøn omstilling af hele øens landbrug. Men selv om borgmesteren betragter en omlægning til 100 procent økologi som en både sympatisk og rar tanke, vurderer hun, at det er urealistisk at køre butikken Bornholm uden det konventionelle landbrug. - Det er vigtigt, at vi har et erhverv, som har en økonomi, der gør det muligt at lave en grøn omstilling. Seminar gav blod på tanden I kommunen er det Janne Westerdahl som står i spidsen for omlægningsprojektet, som hun beskriver som en omfattende forandring af kulturen i de bornholmske køkkener. - Lige nu er tingene meget i proces. Vi ved hvor vi vil hen, men vi kender ikke helt vejen, og vi får ikke omlagt i gryderne, uden at få omlagt hovederne hos medarbejderne, siger hun. Økoløft Bornholm Den 25. marts 2014 lød det Økoløft Bornholm, som i løbet af 2015 skal omlægge 60 procent af råvarerne i de kommunale køkkener til økologi. Det to-årige projekt bliver gennemført i samarbejde mellem Københavns Madhus, Landbrug & Fødevarer og Bornholms Regionskommune. De bornholmske politikere vedtog i 2013 en målsætning om minimum 60 % økologisk fødevareforbrug i regionskommunens madproduktion, og der er desuden politisk enighed om en målsætning, som sigter mod, at mindst 40 procent af råvarerne skal være produceret lokalt. Kommunens årlige råvarebudget: 14 mio. kr. Økoløft Bornholm har fået 2,88 mio. kr., til den store uddannelses- og inspirationsindsats, som er nødvendig for at nå målet. skoler, fem personalekantiner, 11 plejecentre, et stort centralkøkken og et mindre antal daginstitutioner. Sidste efterår var de bærende kræfter på seminar i Københavns Madhus, og det har stimuleret omlægningslysten og givet medarbejderne blod på tanden, oplyser Janne Westerdahl. Nina Kragskov t.h. glæder sig over, at køkkenpersonalet har taget ja-hatten på i forhold til omlægningen af de kommunale køkkener på Bornholm.

19 MAD & MARKED 20. juni 2014 nr. 547 ØKOLOGI & ERHVERV 19 Bager Allan Jensen bliver den første, som får hænderne ned i de økologiske råvarer, og han har afsat sommeren til at tilrette sine opskrifter til bageegenskaberne i det økologiske mel fra Bornholms Valsemølle. Jeg glæder mig. Det bliver spændende, og jeg tror, det bliver godt. BAGER ALLAN JENSEN OM ØKOLO- GIENS INDTOG I REGIONSKOMMUNEN Økoløft Bornholm tænder ovnen Brødet er det første, som bliver omlagt til økologi i de kommunale køkkener OMLÆGNING AF JAKOB BRANDT på Bornholm Folkemødesnack i form af nybagte müsliruder og grødchips fylder bagepladerne i bageriet i Devikas centralkøkken i Rønne, hvor de ansatte til daglig laver skolemad og mødeforplejning til regionskommunen. I bageriet regerer bager Allan Jensen, og han er også manden, som indleder Bornholms kommunale køkkeners færd mod 60 procent økologi. Som i resten af landet er den store penge til at indføre økologi. Som led i Økoløft Bornholm har Devika derfor udarbejdet en fempunktsplan, som beskriver hvilke fødevarer, der først skal omlægges. Bornholmerne begynder med brødet, og ifølge lederen af Devika, Nina valg, som ikke mindst hænger nøje sammen med ambitionen om at bruge mest mulig lokal økologi. Medvind blandt personalet - Min største bekymring er forsyningssikkerheden, men når det gælder mel, er vi godt forsynet via Bornholms Valsemølle i Åkirkeby, siger Nina Kragskov. Mens Nina Kragskov er en smule usikker på, hvordan slutbrugerne vil tage imod den økologiske menu med mindre kød og mere grønt, glæder hun sig over medarbejdernes måde at tackle økologien på, og for hende er det ikke altafgørende, at de 60 procent bliver nået i Det vigtigste er, at omlægningen forløber på en måde, så alle kan følge med. - Vi tager det step for step, og vi når det, vi når, men jeg må sige, at hele personalet virkelig har taget jahatten på. Det bliver godt Som resten af personalet ser Allan Jensen det som en spændende fag- logiske råvarer. - Jeg glæder mig. Det bliver spændende, og jeg tror, det bliver godt, siger den bornholmske bager, som allerede har fået leveret et bredt udsnit af økologiske meltyper fra Valsemøllen. - Nu skal jeg bruge sommerferien til at justere mine opskrifter. Der er måske nogle ting, der er for dyre i økologisk udgave, men den største som er produceret lokalt. Han er også en smule usikker på bageegenskaberne i den økologiske mel. - Den kan jeg fortælle dig meget mere om i løbet af et par uger, siger Allan Jensen. Er der hænder nok spørgsmål end svar fra de bornholmske køkkener, som hidtil har været nærmest klinisk renset for økologi, så der skal indarbejdes mange nye rutiner, når mere af maden skal laves fra bunden. - Jeg er spændt på, om vi har ressourcer nok til at forarbejde råvarerne fra bunden, siger Nina Kragskov. Devikas køkken i Nexø har kun til at lave mad til 500 pensionister og plejehjemsbeboere, og hun er bekymret for, om der er hænder nok. I den forbindelse hæfter hun sig ved erfaringerne fra Københavns Kommune og meldingerne fra Københavns Madhus, som har tilknyttet kokken Nikolaj Løngreen som omlægningskoordinator for at klæde Økoløft Bornholm bedst muligt på. Øko-ambassadører på vej Han beskriver det som en stor udfordring, at køkkenerne er meget forskellige. - Jeg bor selv på Bornholm og har været i tæt dialog med både producenter og køkkenerne, og på den Skridt for skridt På Bornholm arbejder de kommunale køkkener efter en liste, som løbende bliver opdateret. Den viser i hvilken rækkefølge råvarerne skal omlægges til økologi: 1. Brød 2. Ost 3. Mælk 4. Fond 5. Marinerede grøntsager baggrund kan jeg se, at det sagtens kan lade sig gøre at få de økologiske varer og omlægge inden for budgettet. Men det vil tage nogle år, at udvikle et lokalt råvaregrundlag, siger Nikolaj Løngreen. I denne uge står Nikolaj Løngreen i spidsen for Økoløft Bornholms første kursusforløb, der i første omgang skal uddanne 18 øko-ambassadører, som til daglig arbejder i øens seks største kommunale køkkener. Efter to uger på skolebænken skal de stå i spidsen for omlægningen ude i køkkenerne. Fagligheden er lidt rusten Efter hans vurdering er den faglige kompetence til stede i de kommunale køkkener. - Men nogle steder er den lidt rusten, fordi de i mange år har været vant til at bruge pulverkartoffelmos og åbne poser med halvfabrikata. Da køkkenerne heller ikke har arbejdet ud fra en fælles vision og madpolitik, er det en større opgave at strikke undervisningen sammen, så den er tilpasset alle. - Det betyder, at vi kommer til at kigge på alle aspekter af madlavningen, fra råvarerne kommer ind i køkkenet til værtsskabet, når maden bliver serveret for kunderne, siger Nikolaj Løngreen. Butikkerne hjælper med Også han peger på, at ambitionen om, at 40 procent af råvarerne skal være lokalt producerede, formentlig kommer til at volde problemer. - Problemet er, at mange af producenterne er meget små. For at få tilstrækkelig volumen på, håber Nikolaj Jørgensen, at omlægningen i de kommunale gryder smitter af på lokalbefolkningens madvaner, og han har med tilfredshed noteret sig, at både Coop og Netto samt Rema 1000, som er på vej til øen, har tilkendegivet, at de er klar lokale råvarer. Det kan være med at skabe en efterspørgsel, som gør det mere attraktivt at producere økologi.

20 20 ØKOLOGI & ERHVERV 20. juni 2014 nr. 547 MAD & MARKED læs økologisk tang siden omlægningen. Her er Teis Boderskov klar med en fuld last sukkertang, som skal leveres til Endelave Tang. Foto: Hjarnø Havbrug Fremtiden vokser i Hjarnøs tangskov Sukkertang kan både rense havvandet for uønskede næringsstoffer og vil kunne erstatte importeret gmo-soja som proteinkilde i både foder og fødevarer TANG AF JAKOB BRANDT Da Teis Boderskov og Peter Schmedes under biologistudierne på Aarhus Universitet skrev speciale om tangdyrkning, havde de ikke i deres vildeste fantasi forestillet sig, at de allerede året efter skulle udgøre krumtappen i omlægningen af Danmarks første produktionsanlæg for økologisk tang. De gik lige fra skolebænken til deres drømmejob hos Hjarnø Havbrug, hvor de primært er ansat for at udvikle en effektiv metode til at dyrke og høste økologisk tang i stor skala. I sidste måned nåede de en vigtig første store tangmark til økologisk produktion. Den omfatter et rektangulært areal på 100 ha, som ligger ved Hjarnø Hage ved udmundingen af Horsens Fjord. Sammen har de to brugt mange timer på vandet for at nå så langt, og de fornemmer, at de står på tærsklen til et større, dansk tangeventyr bliver året, hvor dansk tang skal stå sin prøve. Vækst i global tangindustri - Vi har mærket et boost i interesse for tangen fra mange sider, siger Teis Boderskov. Han beskriver tang som en utrolig alsidig afgrøde med talrige anvendelsesmuligheder. Det gælder både som ingrediens i fødevarer, kosttilskud og foder og som biomasse til energiproduktion og gødning. - terne i den globale tangindustri, som skønnes at omsætte for over 36 mia. kr. årligt. erfaringer fra tanganlæg i udlandet, som kan oversættes direkte til danske forhold. - Så på mange områder er det pionérarbejde, vi laver, og det er ikke altid, at det, der fungerer i laboratoriet, fungerer, når det skal skaleres op ude i havet, siger Peter Schmedes, da avisen besøger virksomheden på Snaptun Havn. Her klækker de tangen i beholdere med 600 l iltet havvand, og de høster løbende nye erfaringer. Sikrer bedre havmiljø Selv om det er tanken, at de to havbiologer skal udvikle en effektiv metode til kommerciel dyrkning og høst af tang, er det i første omgang tangens vandrensende effekt, som har fået Hjarnø Havbrug til at interessere sig for tang. Havbrugets eksport af regnbueør- ønsker at øge produktionen. Tilladelsen til det nye havbrug syd for Endelave er givet på betingelse af, at ansøgeren etablerer et kompensationsopdræt i form af muslingeanlæg og tangplantager. Derfor har Hjarnø Havbrug udover muslingeanlæg, hvoraf ét er omlagt til økologi. Firmaet er desuden ved at omlægge et af sine dambrug, mens det er planen, at det nye havbrug bli- Sammen skal muslinger og tang optage den samme mængde næringsstoffer, som det nye havbrug udleder i form af overskydende foder topåvirkningen af havmiljøet bliver neutral. - Tang fjerner både fosfor og kvælstof fra vandet, siger Teis Boderskov. Mange år efter landbruget - Vi er dér, hvor landbruget var i starten af 1900-tallet, og vi er slet ikke begyndt at forædle tangarterne og udvikle høstmaskiner. Vores nuværende høstmetode, hvor vi løfter linerne ud af vandet og skærer tangen af, kræver alt for meget manuelt Krav til øko-tang Anlæg skal etableres havbrug Maks en tangline per kvadratmeter Der må ikke bruges kunstgødning i klækkeriet Løbende analyser af vandkvaliteten Servicefartøjer skal benytte bionedbrydelig hydraulikolie og må ikke benytte giftig bundmaling arbejde, erkender Peter Schmedes. Projektleder hos Hjarnø Havbrug, Malene Mølgaard, oplyser, at det er en kostbar proces at udvikle sin eget tangdyrkningsmetode. Derfor er det også planen, at salget af tang skal suppleres med salg af knowhow om tangdyrkning til andre producenter. gået mest helhjertet ind i produktionen, siger Malene Mølgaard. Bidrager til større biodiversitet I vandet langs den danske kyst vok- - jyske tangpionérer har valgt at satse på sukkertang. Den er både nem at dyrke og vokser meget hurtigt op til - Under helt optimale forhold i højsæsonen kan tang vokse op til en cm om dagen, og vi vil gerne høste på de samme liner to-tre gange om året, siger Peter Schmedes. Tangmarken har karakter af et vandet bidrager til øget biodiversitet, da tangen hurtigt bliver hjemsted for marine organismer. Tangplanterne begynder deres liv i tangklækkeriet på Snaptun Havn. Sukkertang arter. I klækkeriet hæfter de nyklækkede alger sig til tynde liner, som efter ca. seks uger er klar til at bliver sat ud i havet på 7-12 m vand, hvor de hænger i 1-6 meters dybde. Linerne bliver holdt oppe af bøjer, mens ankrer på bunden sørger for, at tangmarken ikke driver væk. En enkelt tangplante kan udvikle et halvt kg biomasse på en sæson, og især den tidlige høst giver en god spisetang. Behov for mere forskning sushi-rullerne, og Villy Larsen, chefkonsulent i Dansk Akvakultur, opfordrer fødevare- og foderproducenterne til at tænke dansk øko-tang ind i - Potentialet er næsten uanet, hvis tangen eksempelvis kan benyt- formentlig kan erstatte hvede og in- Men der er behov for mere forskning, før det bliver en realitet, og efter hans vurdering er den helt store frem til de rigtige afsætningskanaler. Nøddeagtig salatsmag Ifølge de to unge tangpionerer står de spændende perspektiver nærmest i kø, når man taler om dyrkning

PÅ STENSBØLGÅRD. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 18-4070 Kirke Hyllinge

PÅ STENSBØLGÅRD. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 18-4070 Kirke Hyllinge D. 1. April 015 Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 1-4070 Kirke Hyllinge Email: siv.kirsten@gmail.com Tlf. Johan: 0 40 - Tlf. Kirsten 46 715 www.stensbolgaard.dk 1 4 5 Køerne lukkes

Læs mere

ØKODAG. Den 17. April 2016 Stensbølgård. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 18-4070 Kirke Hyllinge

ØKODAG. Den 17. April 2016 Stensbølgård. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 18-4070 Kirke Hyllinge ØKODAG Den 17. April 016 Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 1-070 Kirke Hyllinge Email: kontakt@stensbolgaard.dk Tlf. Johan: 0 0 - Tlf. Kirsten 6 71 #stensbølgård www.stensbolgaard.dk

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK

Madens historier. Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK Madens historier Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK Økologi Ruth og Rasmus er i byen med deres pædagog, der hedder Hanne. De skal købe mad til frokosten i børnehaven. I dag skal børnene nemlig smøre deres egne

Læs mere

FORKORTET VERSION. Økologisk Handlingsplan 2020

FORKORTET VERSION. Økologisk Handlingsplan 2020 FORKORTET VERSION Økologisk Handlingsplan 2020 1 Forord Interessen for økologi har aldrig været større. Salget af økologiske varer har nået nye højder og øko-begivenheder, som køernes forårsfest og høstmarkeder,

Læs mere

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold:

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold: Åbyhøj, Til Erhvervsudvikling NaturErhvervstyrelsen Høringssvar fra Økologisk Landsforening vedr. J.nr. 15-8132-000040 Forslag til ændring af landdistriktsprogrammet 2014-2020 og supplerende miljøvurdering

Læs mere

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark Roskilde Dyrskue Den 8. 10. juni 2007 Opgaveark Indledning: En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske befolkning i landbruget.

Læs mere

Program. Velkommen v. Marianne Mollerup Hvad er økologi for dig? Et lille grøntsagsshot Økologiske visioner v. Kenneth Højgaard En lille anretning

Program. Velkommen v. Marianne Mollerup Hvad er økologi for dig? Et lille grøntsagsshot Økologiske visioner v. Kenneth Højgaard En lille anretning Program Velkommen v. Marianne Mollerup Hvad er økologi for dig? Et lille grøntsagsshot Økologiske visioner v. Kenneth Højgaard En lille anretning Udfordringer og muligheder i økologisk omlægning v. Marianne

Læs mere

Økologiplan Danmark. Sammen om mere økologi Kort version

Økologiplan Danmark. Sammen om mere økologi Kort version Økologiplan Danmark Sammen om mere økologi Kort version 1 Forord Økologien er gået fra at være biodynamisk idealisme i små butikker til i dag at være en naturlig del af supermarkedernes udbud. Den udvikling

Læs mere

Må ikke offentliggøres før fredag d. 3. juni kl. 13.00

Må ikke offentliggøres før fredag d. 3. juni kl. 13.00 Må ikke offentliggøres før fredag d. 3. juni kl. 13.00 Åbningstale ved den officielle åbning af Roskilde Dyrskue den 3. juni 2016 kl. 11.30-12.00 i Ring 1, ved skuets formand, gårdejer Povl Fritzner På

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der

Læs mere

Introopgaver. Produktionsform Varighed Landmand Resumé af filmen

Introopgaver. Produktionsform Varighed Landmand Resumé af filmen Introopgaver INTRO 1 Læringsmål: - Film At eleverne har fået et forhåndskendskab til landmandslivet. At eleverne er motiverede til det videre arbejde med Bedriften. At eleverne har stiftet bekendtskab

Læs mere

Hvor meget bedre omdømme kan man få for 60 millioner kr.?

Hvor meget bedre omdømme kan man få for 60 millioner kr.? status Hvor meget bedre omdømme kan man få for 60 millioner kr.? Kan man reklamere sig til et bedre omdømme? Det korte svar er nej. Det lidt længere svar er ja hvis det hele ikke bare er reklame. Vores

Læs mere

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har

Læs mere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner

Læs mere

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Krav til produktion af Sortbrogede Landrace Velfærdsgrise Krav til produktion af Velfærds Jersey Græskalv og Velfærds Jersey Ko Krav til produktion

Læs mere

Mobilkalvevognen blev vurderet hos én landmand sommer og vinter. Galvaniseret stål, vandfast krydsfiner, plastplanker Indkøbt 1999

Mobilkalvevognen blev vurderet hos én landmand sommer og vinter. Galvaniseret stål, vandfast krydsfiner, plastplanker Indkøbt 1999 Mobilkalvevognen Mobilkalvevognen blev vurderet hos én landmand sommer og vinter. Hyttetype Mobil kalvehytte med seks bokse Materiale Galvaniseret stål, vandfast krydsfiner, plastplanker Indkøbt 1999 Dimensioner

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Godaften. Vi danskere er grundlæggende optimister. Vi tror på, at hårdt arbejde betaler sig. Vi tror på, at vi kan komme videre

Læs mere

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen

Læs mere

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 Del: En stor del af Arbejdstilsynets aktiviteter har været baseret på midlertidige

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 634 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 634 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 634 Offentligt Notat Ministersekretariatet J.nr. SNS- Ref. CLJ Miljøministerens besvarelse af spørgsmål DF, DG og DH fra Folketingets Miljø- og

Læs mere

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr Den levende jord Brug det afklippede græs som jorddække i bedene. Foto: Mette Kirkebjerg Due. I naturen er jorden sjældent nøgen. Er det mindste vil naturen hurtigt dække det i et kludetæppe af GIV JORDEN

Læs mere

ERHVERVSTÆPPER VEJLEDNING TIL RENGØRING OG VEDLIGEHOLD FLOTTE TÆPPER I MANGE ÅR

ERHVERVSTÆPPER VEJLEDNING TIL RENGØRING OG VEDLIGEHOLD FLOTTE TÆPPER I MANGE ÅR ERHVERVSTÆPPER VEJLEDNING TIL RENGØRING OG VEDLIGEHOLD FLOTTE TÆPPER I MANGE ÅR VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING FOR FLETCO ERHVERVSTÆPPER : 2 INDHOLD: Et rent tæppe gør en forskel... 3 Undgå at tæppet bliver

Læs mere

Lokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet

Lokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet Lokal fødevareforsyning Ideen med Madfællesskabet Nøgletal Hektar jord øko hektar i alt hektar Sjællands ha (inkl Bornholm) 605.000 25.000 Lejre ha 15.160 1.796 Bornholms ha 33.000 1.392 Samlet Lejre og

Læs mere

Lizette Risgaard 1. maj 2014

Lizette Risgaard 1. maj 2014 Lizette Risgaard 1. maj 2014 God morgen. Dejligt at være her. Er I ved at komme i 1. maj-humør? Det håber jeg sandelig. For vi har meget at snakke om i dag. Der er på ingen måder blevet mindre brug for

Læs mere

Jeg vil gerne indlede med at sige tak for invitationen til at tale her ved årets dyrskue.

Jeg vil gerne indlede med at sige tak for invitationen til at tale her ved årets dyrskue. 1 Borgmester Peter Sørensen (S), tale ved Dyrskuet i Horsens 14. juni 2013 Jeg vil gerne indlede med at sige tak for invitationen til at tale her ved årets dyrskue. Det er en meget stor glæde for mig at

Læs mere

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig.

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig. Miljø- og Fødevareudvalget 215-16 MOF Alm.del Bilag 38 Offentligt Side 1 af 7 Mødenotat Mødedato 21. oktober 215 Møde Udfærdiget af Miljø- og Fødevareudvalget Landbrug & Fødevarer Fakta om økologi 215

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Tale til afslutningsdebatten Ellen Trane Nørby, politisk ordfører, Venstre 29. maj 2013

Tale til afslutningsdebatten Ellen Trane Nørby, politisk ordfører, Venstre 29. maj 2013 Tale til afslutningsdebatten Ellen Trane Nørby, politisk ordfører, Venstre 29. maj 2013 ----------------------- DET TALTE ORD GÆLDER -------------------------- Socialdemokraternes og SFs topfolk siger,

Læs mere

til 1.-3. klasse MAD FRA LANDET TIL ELEVEN

til 1.-3. klasse MAD FRA LANDET TIL ELEVEN FAGBOG til 1.-3. klasse MAD FRA LANDET TIL ELEVEN 1 MAD FRA LANDET TIL ELEVEN Indhold Elevark 2: Før - Hvor kommer maden fra? 4 Elevark 3: Efter- Hvor kommer maden fra? 5 Elevark 4: Dyr hos landmanden

Læs mere

VIDEN vækst balance. forundringskasse. koen. Landbrug & Fødevarer

VIDEN vækst balance. forundringskasse. koen. Landbrug & Fødevarer VIDEN vækst balance forundringskasse koen Landbrug & Fødevarer forundringskasse ko side 2 Klassen i stalden-flyer Landbrug & Fødevarer ønsker, at så mange lærere som muligt kender til de muligheder erhvervet

Læs mere

Økonomisk analyse. Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne. Importen af frugt og grønt stiger

Økonomisk analyse. Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne. Importen af frugt og grønt stiger Økonomisk analyse 27. februar 212 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne

Læs mere

Det gælder dansk landbrugs fremtid

Det gælder dansk landbrugs fremtid Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 2. november 2012 Uge 44 Det gælder dansk landbrugs fremtid Kvælstofnormerne og begrænsningerne i kvælstofanvendelsen har hængt som en mørk sky over landbruget i snart

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

TØJ Ayesha & Fitore & Ayesha Fitore

TØJ Ayesha & Fitore & Ayesha Fitore TØJ Ayesha & Fitore & Ayesha Fitore Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...side 1 Indledning...side 2 Problemformulering...side 3 Problemstilling...side 3 Historie...side 4 Produktion...side 5 Økologi...side

Læs mere

At holde høns. Få inspiration og viden om hønsehold. Sammen med din nabo eller i din egen have. www.hoenspaasamsoedk. www.dn.dk

At holde høns. Få inspiration og viden om hønsehold. Sammen med din nabo eller i din egen have. www.hoenspaasamsoedk. www.dn.dk At holde høns Sammen med din nabo eller i din egen have Få inspiration og viden om hønsehold www.hoenspaasamsoedk www.dn.dk AT HOLDE HØNS Sammen med din nabo eller i din egen have September 2014 Samsø

Læs mere

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så

Læs mere

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det

Læs mere

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det letteste

Læs mere

- Jeg vil ikke acceptere stigningen. Og jeg vil arbejde aktivt for at knække den kurve.

- Jeg vil ikke acceptere stigningen. Og jeg vil arbejde aktivt for at knække den kurve. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 148 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tale til åbent samråd den 4. februar 2010 i Folketingets

Læs mere

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå

Læs mere

Perspektiver for afsætning af økologisk græsprotein med udgangspunkt i markedet for foder til økologiske æglæggere

Perspektiver for afsætning af økologisk græsprotein med udgangspunkt i markedet for foder til økologiske æglæggere Perspektiver for afsætning af økologisk græsprotein med udgangspunkt i markedet for foder til økologiske æglæggere Karen Hamann IFAU Instituttet for Fødevarestudier & Agroindustriel Udvikling ApS 26. Maj

Læs mere

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent

Læs mere

AT HOLDE HØNS. Få inspiration og viden om hønsehold. - sammen med din nabo eller i din egen have WWW.HOENSPAASAMSOE.DK WWW.DN.DK

AT HOLDE HØNS. Få inspiration og viden om hønsehold. - sammen med din nabo eller i din egen have WWW.HOENSPAASAMSOE.DK WWW.DN.DK AT HOLDE HØNS - sammen med din nabo eller i din egen have Få inspiration og viden om hønsehold WWW.HOENSPAASAMSOE.DK Hønsefolder.indd 1 WWW.DN.DK 06/01/15 10.48 INDHOLD AT HOLDE HØNS sammen med din nabo

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00

IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00 IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00 Del: I 2015 faldt andelen af nye kvindelige iværksættere til et nyt lavpunkt. Og dem, der prøver,

Læs mere

FlexNyt. Nyt faktaark. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 14, 2016

FlexNyt. Nyt faktaark. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 14, 2016 FlexNyt Indhold Mark Nyt faktaark Kvieopdræt skal huske årlige blodprøver for salmonella Planlæg afgræsningen Salmonellaregler for kvæg ved dyrskuer Meld en meningsløs regel Kødkvægets dag er flyttet i

Læs mere

Fakta om avl for større kuld og pattegrisedødelighed

Fakta om avl for større kuld og pattegrisedødelighed Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 286 Offentligt Dyrenes Beskyttelse 2. juni 2010 Sekretariatet Fakta om avl for større kuld og pattegrisedødelighed DR TV avisen satte

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

ER DER EN KYLLING I ÆGGET?

ER DER EN KYLLING I ÆGGET? ER DER EN KYLLING I ÆGGET? Et rugeforløb, hvor børnene selv er med til at hente æg i hønsehuset, lægge æggene i rugeskabet, gennemlyse æggene, lægge æggene til klækning i det andet rugeskab og se, når

Læs mere

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 -

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det leteste at sætte gode initiativer i gang

Læs mere

Danmark i Mali. 1. februar 2013

Danmark i Mali. 1. februar 2013 1. februar 2013 Nu er der ikke mange måneder til, den for alvor bryder ud i lys lue: kommunal- og regionalvalgkampen 2013. For Radikale Venstre står meget på spil. Den massive vælgerfremgang fra folketingsvalget

Læs mere

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university I: Interviewer ST: Respondent

Læs mere

Dyrevelfærd - i forhold til et globaliseret marked - og krav fra forbrugerne

Dyrevelfærd - i forhold til et globaliseret marked - og krav fra forbrugerne marked - og krav fra forbrugerne d. 12. juni 2012, Koldinghus Bjarne Kornbek Pedersen Danish Farm Design A/S ESIGN ISH FARM D DAN Danish Farm Design A/S Sanderumvej 16B DK-5250 Odense SV Phone +45 6317

Læs mere

Tak for invitationen til at fejre denne dag sammen med jer her på Skansen.

Tak for invitationen til at fejre denne dag sammen med jer her på Skansen. 1 Tak for invitationen til at fejre denne dag sammen med jer her på Skansen. Det er i dag 162 år siden at Frederik den syvende underskrev Danmarks riges grundlov og lagde grundstenen til det samfund vi

Læs mere

Temadag for kvægleverandører til Friland A/S den 20.11.2012

Temadag for kvægleverandører til Friland A/S den 20.11.2012 Temadag for kvægleverandører til Friland A/S den 20.11.2012 Teamleder Per Spleth, Kødproduktion, VFL Kvæg Tlf 8740 5301 Mail: psp@vfl.dk Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling

Læs mere

Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalget udbeder sig besvarelse af følgende spørgsmål:

Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalget udbeder sig besvarelse af følgende spørgsmål: Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 200 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Der er tale om et åbent samråd. Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalget udbeder sig besvarelse

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER. 1. maj 2015. Marie-Louise Knuppert, Samsø. Indledning: Kæden

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER. 1. maj 2015. Marie-Louise Knuppert, Samsø. Indledning: Kæden KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Marie-Louise Knuppert, Samsø Indledning: Kæden Jeg blev virkelig glad, da jeg fik buddet om at tale hér, på Samsø. Samsø handler for mig

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 26157 Den 15. maj 2014 FVM 273 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens beslutning

Læs mere

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes

Læs mere

Referat af møde i Det Økologiske Fødevareråd den 26. februar 2014

Referat af møde i Det Økologiske Fødevareråd den 26. februar 2014 NaturErhvervstyrelsen Center for Jordbrug, Økologi & Landbrugslov Den 27. februar 2014 Sagsnr.: 14-60011-000001 TINRAV Referat af møde i Det Økologiske Fødevareråd den 26. februar 2014 Deltagere: Medlemmer

Læs mere

Sjælland & Øerne. Fødevarearbejdsplads 2016. Bornholmerne går på 4-dages arbejdsuge. Mangel på bagerog slagterlærlinge TEMA:

Sjælland & Øerne. Fødevarearbejdsplads 2016. Bornholmerne går på 4-dages arbejdsuge. Mangel på bagerog slagterlærlinge TEMA: 4/2015 Sjælland & Øerne TEMA: Fødevarearbejdsplads 2016 Bekymringer på Danish Crown Rønne Bornholmerne går på 4-dages arbejdsuge Rift om ungdommen: Mangel på bagerog slagterlærlinge Henriks kommentar Fødevarearbejdsplads

Læs mere

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Jagt og prøver med stående hund kræver en passende bestand af fuglevildt. Der er ikke meget ved at gå over

Læs mere

Hvad har klima med mad at gøre? Christian Ege

Hvad har klima med mad at gøre? Christian Ege Hvad har klima med mad at gøre? Christian Ege Gå på tre ben Vi skal 1) Forbedre jordbruget, så drivhusgasudslippet sænkes 2) Ændre vores kostvaner over mod fødevarer med lavt udslip af CO2: 3) Reducere

Læs mere

Udsigt til billigere mode på nettet

Udsigt til billigere mode på nettet LØRDAG 27. SEPTEMBER NR. 39 / 2014 LØRDAG Udsigt til billigere mode på nettet Onlinegiganten Boozt.com med Hermann Haraldsson i spidsen udfordrer konkurrenterne om det nordiske herredømme. Foreløbig kan

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

1. maj-tale LO s næstformand Lizette Risgaard

1. maj-tale LO s næstformand Lizette Risgaard Den 1. maj 2009 Det talte ord gælder 1. maj-tale LO s næstformand Lizette Risgaard 1. maj tale af LO s næstformand Lizette Risgaard. Har I det godt? Det ser sådan ud. Jeg har det også godt. Det er klart,

Læs mere

TILLID PÅ BORNHOLMSK. Han opdagede hurtigt den tavle, som hang på væggen og gav chefen det store overblik over, hvor alle medarbejderne var.

TILLID PÅ BORNHOLMSK. Han opdagede hurtigt den tavle, som hang på væggen og gav chefen det store overblik over, hvor alle medarbejderne var. TILLID PÅ BORNHOLMSK Det handler om is i maven, børneopdragelse og græs på syv centimeter, når Vej og Parks leder og fællestillidsrepræsentant fortæller, hvad tillid er på en arbejdsplads. Og hvordan tillid

Læs mere

Nyt fra Christiansborg

Nyt fra Christiansborg H-Consulting, Bastrupvej 141, 4100 Ringsted, tlf. 5764 3100 Nyt fra Christiansborg April 2016 Grænsekontrol forlænges Regeringen har besluttet at forlænge den midlertidige grænsekontrol frem til 3. maj

Læs mere

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo TALE 26. maj 2008 Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder Et lysglimt eller en dynamo Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg er glad for

Læs mere

Løbetræning for begyndere 1

Løbetræning for begyndere 1 Løbetræning for begyndere 1 Lige nu sidder du med en PDF-fil der forhåbentlig vil gavne dig og din løbetræning. Du sidder nemlig med en guide til løbetræning for begyndere. Introduktion Denne PDF-fil vil

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45 HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande

Læs mere

Danmarks arbejde med dyrevelfærd og syn på fremtidens udfordringer. Per Henriksen Veterinærdirektør Danmark

Danmarks arbejde med dyrevelfærd og syn på fremtidens udfordringer. Per Henriksen Veterinærdirektør Danmark Danmarks arbejde med dyrevelfærd og syn på fremtidens udfordringer Per Henriksen Veterinærdirektør Danmark Fødevarestyrelsen Danish Veterinary and Food Administration (Jordbruksverket + Livsmedelsverket)

Læs mere

FlexNyt. Våde og mudrede folde. Kosttilskud til høns. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 44, 2012

FlexNyt. Våde og mudrede folde. Kosttilskud til høns. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 44, 2012 FlexNyt Indhold Våde og mudrede folde Kosttilskud til høns Anbefalede græsblandinger for 2013 Krav om kulfilter i førerhuset når du sprøjter Vintersædens tilstand netop nu Nyt biavlskursus Heste Våde og

Læs mere

Samråd den 17. april 2009, kl. 11.00 Fødevareministerens besvarelse af samrådspørgsmål T, stillet af Folketingets

Samråd den 17. april 2009, kl. 11.00 Fødevareministerens besvarelse af samrådspørgsmål T, stillet af Folketingets Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 16. april 2009 (rev2. 17. april) Samråd den 17. april 2009, kl. 11.00 Fødevareministerens besvarelse

Læs mere

Ammekøer som naturplejere

Ammekøer som naturplejere Ammekøer som naturplejere Dansk Kødkvægs Årsmøde 28. februar 2011 Ammekoproducent Anni Assenbjerg Assenbjerg Highland Cattle, Give N Naturpleje t l j h har mange fformer Fra ekstensivt drevet landbrug

Læs mere

Bilag. Interview. Interviewguide

Bilag. Interview. Interviewguide Bilag Interviewguide Introduktion: Interviewet vil blandt andet omhandle konsekvenser ved insourcing i forhold det danske marked, hvilke faktorer der ligger til grund for at virksomheders insourcing og

Læs mere

Belgien og Luxembourg

Belgien og Luxembourg Den kgl. Danske ambassade Bruxelles Maj 2003 1 ØKOLOGIDEPECHE Belgien og Luxembourg Rapport 2002 Statskonsulent Anders Buch Kristensen 1. Oversigt 2 Økologi både som fødevarer, andre produkter og som diskussionsemne

Læs mere

Muligheder for at fodre ikke-drøvtyggere med 100 % økologisk foder. En praktisk tilgang.

Muligheder for at fodre ikke-drøvtyggere med 100 % økologisk foder. En praktisk tilgang. Fodring af ikke drøvtyggere med 100 % økologisk foder 100 % økologisk fodring af enmavede dyr er en kompleks opgave. Paul Poornan, Humphrey Feeds, UK sammenfatter de vigtigste problemstillinger. Artiklen

Læs mere

Gode takter i beskæftigelsesudspil og a-kassesamarbejde

Gode takter i beskæftigelsesudspil og a-kassesamarbejde Gode takter i beskæftigelsesudspil og a-kassesamarbejde Arbejdsmarkedet På flere måder er det ved at lysne med beskæftigelsen. Ledigheden er stagneret i forhold til sidste år, og flere nyuddannede har

Læs mere

Interview med kommunaldirektøren om professionalisme i ledelse og ledelsesudfordringer 1

Interview med kommunaldirektøren om professionalisme i ledelse og ledelsesudfordringer 1 1 Indledning Har du lyst til at læse lidt om dine øverste lederes tanker om ledelse og professionalisme? Så har du her 7 dugfriske sider, baseret på et interview den 8. december 2014. Interviewet var en

Læs mere

Bilag: Interview med Økologisk Landsforening, Per Rasmussen, International Konsulent.

Bilag: Interview med Økologisk Landsforening, Per Rasmussen, International Konsulent. Bilag: Interview med Økologisk Landsforening, Per Rasmussen, International Konsulent. 28/11 2014. Cathrine: Økologisk Landsforening har haft meget arbejde i Uganda. Kan du starte med at fortælle os lidt

Læs mere

Her kan du læse mere om indholdet i de enkelte workshops.

Her kan du læse mere om indholdet i de enkelte workshops. Her kan du læse mere om indholdet i de enkelte workshops. WORKSHOP 1 I 27. maj 2014 Eksportparathed Vi ser på, hvad det helt konkret er der sker, når virksomheder går på eksportmarkedet, og hvorfor så

Læs mere

Materialer om økologisk jordbrug fra Landbrugets Rådgivningscenter

Materialer om økologisk jordbrug fra Landbrugets Rådgivningscenter Materialer om økologisk jordbrug fra Landbrugets Rådgivningscenter Listen er en præsentation af materialer om økologisk jordbrug fra Landbrugets Rådgivningscenter. Ønsker du at bestille materialer, så

Læs mere

Orientering fra DM-branche Passive Tlf.: 3927 0087 Fax: 3917 8955 E-mail: dmh@danskmaskinhandel.dk

Orientering fra DM-branche Passive Tlf.: 3927 0087 Fax: 3917 8955 E-mail: dmh@danskmaskinhandel.dk Nr. 3 Februar 2013 DM-eksportudvalg satser på Norge gennem Mascus Danmark Under mottoet Sikker handel med danske maskinhandlere går Dansk Maskinhandlerforening 1. marts 2013 i luften med en kampagne ud

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Muslingeeventyr i Storebælt. Hindsholmgrisen har fundet vej til Grønttorvet. Løgismose: Den gode smag en solid forretning

Muslingeeventyr i Storebælt. Hindsholmgrisen har fundet vej til Grønttorvet. Løgismose: Den gode smag en solid forretning Hindsholmgrisen har fundet vej til Grønttorvet Tirsdag 25. juni 2013 Fynske Medier Fyens Stiftstidende Fyns Amts Avis www.business-fyn.dk TEMA: FYN FOOD Muslingeeventyr i Storebælt Løgismose: Den gode

Læs mere

Udvikling i landbrugets produktion og struktur

Udvikling i landbrugets produktion og struktur Udvikling i landbrugets produktion og struktur Indlæg ved jens Ejner Christensen Verdens befolkning fremskrevet i mia. personer Befolkningsvækst og fødevareefterspørgsel, pct. pr. år 1979-99 2000-15* 2015-30*

Læs mere

GRUND-OG GRØN BETALING

GRUND-OG GRØN BETALING GRUND-OG GRØN BETALING Erfaringer fra 2015 og nyheder i 2016 Kirsten Elkjær, kel@gefion.dk Manglende MFO var den store udfordring i 2015 For lidt MFO kan opstå af flere årsager: Kludder i slåning af MFO

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere