PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR

Transkript

1 Billund Kommune Træstubben Natur-Eksperimenter PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING Indledning Vision Værdier Pædagogiske principper Læringsforståelse 5 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER DE OVERORDNEDE LÆRINGSMÅL ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR BØRN MED SÆRLIGE BEHOV ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR METODER OG AKTIVITETER TIL INKLUSION ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR SPROGINDSATSEN ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG METODER OG AKTIVITETER I ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG 10 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER FAKTA OM INSTITUTIONEN PRIORITERING - LÆREPLANER VÆRKTØJER TIL DOKUMENTATION METODER TIL EVALUERING DAGTILBUDDETS ANVENDELSE AF EVALUERING TIL UDVIKLING AF DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS 12 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING SOCIALE KOMPETENCER SPROGLIG UDVIKLING KROP OG BEVÆGELSE NATUR OG NATURFÆNOMENER KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER 21 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ SOM EN INTEGRERET DEL AF DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ ARBEJDET MED BØRNEMILJØVURDERINGER 24 6 AFSLUTNING 25

3 1 INDLEDNING 1.1 Indledning Områdets fastsatte indledning Kære Læser Dette er Børnenes Univers Billunds pædagogiske læreplan. Den er udarbejdet i et samarbejde mellem dagtilbudslederne og børne- og kulturforvaltningen i Billund kommune. Formålet med dette samarbejde har været at udvikle en fælles pædagogisk læreplan på almen området. En pædagogisk læreplan der bygger på den nyeste viden om børns læring og udvikling og som understøtter en pædagogisk praksis med fokus på progression i børnenes læring og udvikling. Institutionens ledelse sætter i samarbejde med forældrebestyrelsen mål for den kommende 2 årige periode og den pædagogiske læreplan beskriver, hvordan vi opfylder målene, samt hvordan vi undervejs vil sikre, at vi er på rette kurs. Den pædagogiske læreplan er det pædagogiske personales vigtigste arbejdsredskab og omhandler arbejdet med de seks læreplanstemaer, den pædagogiske praksis, børnemiljøet samt beskrivelse af de metoder vi vil anvende i arbejdet. Rigtig god læselyst. Illustration 1

4 1.2 Vision I Børnenes Univers Billund skal alle opleve sig ventet, velkomne, værdsatte og værdifulde i fællesskabet. 1.3 Værdier Områdets fastsatte værdier Dialog, udvikling og respekt udgør tilsammen Billund kommunes værdigrundlag. Trivsel er kernen og de 3 værdier er lige vigtige. Vores kerneopgave i Børnenes Univers Billund er trivsel, idet vi anser trivsel, som en forudsætning for læring og udvikling. Vi har for hver af de 3 værdier, opstillet en række ord, der uddyber vores forståelse af værdi ordet. DIALOG: Åben Lytte til hinanden Tale sammen Ærlig UDVIKLING: Mod til at turde Muligheder Udfordringer Læring RESPEKT: Loyal Troværdig Ansvarlig Mangfoldig 1.4 Pædagogiske principper Områdets fastsatte pædagogiske principper 1. Princip: Børns lege relationer vægtes højt. 2. Princip: Børn tilbydes en mangfoldighed af aktiviteter. 3. Princip: Lokalmiljøet og dets kulturelle tilbud bruges aktivt. 4. Princip: Udeliv er en aktiv del af hverdagen. 5. Princip: Børn har medindflydelse og medansvar. 6. Princip: Forældre inddrages og har et medansvar i det daglige samarbejde.

5 1.5 Læringsforståelse Områdets fastsatte læringsforståelse At lære knytter sig til begreberne: At kunne noget man ikke kunne før At forstå noget man ikke forstod før At vide noget man ikke vidste før At ændre holdning/adfærd, forholde sig anderledes og på en anden måde end man gjorde før. At blive opmærksom på og interesseret i noget man ikke var før At indse noget, man ikke forstod før At se, høre eller mærke noget man ikke har set, hørt eller mærket før. Læring handler om dannelse, udvikling og forandring. Det er en proces, hvor barnet omformer og udvikler sin viden, sin forståelse og sine kompetencer. Hvert barn skal have mulighed for at udvikle sig som en unik person, der er forskellig fra andre. Samtidig skal barnet lære at følge visse sociale spilleregler, så det kan fungere sammen med andre. Børns læring handler om det enkelte barns forudsætninger, behov og interesser, men også om hele børnegruppen, da barnets udvikling sker i sociale fællesskaber og relationer Med inspiration fra Vygotsky arbejder vi med barnets to udviklingsniveauer, ud fra zonen for nærmeste udvikling. Det aktuelle udviklingsniveau de færdigheder, som barnet mestrer, og klarer som selvstændig problemløsning. Det potentielle udviklingsniveau problemer som barnet bliver i stand til at løse, hvis det får hjælp til det. Barnets problemløsning sker under voksen vejledning eller i samarbejde med mere erfarne jævnaldrende. Legen er barnets dominerende virksomhed og centralt i barnets læreprocesser. I legen indgår barnet i kommunikation og samvær med andre; skaber relationer til andre og gør sig erfaringer med fx normer og sociale adfærdsregler i et forhandlingsfelt og dermed udvikler legekompetencer. Leg kan ikke planlægges og igangsættes med læring som mål; leg har kvalitet i sig selv og indebærer altid læring. Børn lærer på forskellige måder og i forskellige situationer. Den voksnes formidling, glæde, begejstring og engagement har stor betydning for et mangfoldigt og udviklende læringsmiljø. Den voksnes rolle afhænger af læringsrummet: Det voksenstyrede læringsrum, hvor den voksne som rollemodel, viser vejen og går foran. Det barnestyrede læringsrum, hvor den voksne går bagved og støtter. Det fælles læringsrum, hvor den voksne går ved siden af og er en aktiv del af barnets læringsproces. Læringsrummet er situationsbestemt og afpasset det enkelte barns og børnegruppens læringsbehov. Illustration 2

6

7 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 2.1 DE OVERORDNEDE LÆRINGSMÅL Områdets fastsatte overordnede læringsmål De overordnede læringsmål rækker frem mod måden at arbejde med de 6 læreplanstemaer i den pædagogiske praksis i dagtilbud i Billund Kommune Målet er -at læringsmiljøet understøtter barnets leg, læring og kreativitet -at børnene udvikler deres selvværd og selvstændighed -at børnene kan indgå i sociale relationer og har venner -at børnene kan indgå i forpligtende fællesskaber -at børnene får erfaringer og forståelse med demokratiske processer -at børnene udvikler fysisk og psykisk robusthed Dagtilbuddets overordnede læringsmål I Børnenes Univers har vi 3 pædagogiske linjer: Natur & Eksperimenter på Tuen 2: Træstubben (0 6 år) Sundhed & Bevægelse på Engdraget 8: Klatretræet (3 6 år) Kultur & Kreativitet på Engdraget 8: Trætoppen (0 6 år) At arbejde med pædagogiske linjer betyder, at der på den enkelte enhed er et særlig fokus på hvordan den fysiske indretning og de pædagogiske aktiviteter understøtter den pædagogiske linje. Det betyder, at vi i Træstubben har indrettet os, så der er mulighed for at tilegne sig mange forskellige erfaringer med naturen og naturfænomener. Vi har dyr både inde og ude og både levende og døde. Vi har et eksperimentarium, et naturværksted og en stald. Aktiviteterne retter sig mod, at fremme kendskabet til naturen med alle sanser og opleve den som kilde til rum for leg, oplevelser og udforskning og viden. 2.2 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR BØRN MED SÆRLIGE BEHOV Områdets læringsmål for børn med særlige behov

8 Vi arbejder overordnet ud fra de samme læringsmål for hele børnegruppen. Vi vælger metoder og aktiviteter der understøtter det enkelte barns trivsel, udvikling og læring og børnegruppen generelt. Vi er særligt opmærksomme på, at børn med særlige behov udvikler sig og lærer så meget, som det er muligt. Barnet skal have mulighed for at opleve sig som ligeværdig medspiller i de udviklende fællesskaber i dagtilbuddet, dvs. at barnet: har ret til en plads i institutionen oplever, at mangfoldighed er værdifuld oplever sig værdsat møder nyskabende og udviklende læringsmiljøer oplever at læring tager udgangspunkt i barnets styrker Dagtilbuddets læringsmiljø udgør en væsentlig betingelse for det enkelte barns inklusionsmuligheder. Børns muligheder for inklusion afhænger af fællesskabets måde at fungere på. Vi arbejder for udvikling af fællesskaber, der er præget af gode relationer, positive samspilsmønstre og anerkendende kommunikation. 2.3 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR METODER OG AKTIVITETER TIL INKLUSION Områdets metoder og aktiviteter til inklusion: Det er vigtigt for os, at alle børn trives og har de bedste udviklingsbetingelser. Vores børn er inddelt i hold,og hvert enklet barn har tilknyttet en kontaktpædagog. Vores fokus er, at skabe et udviklende miljø, hvor det enkelte barn trives. Dette gør vi bl.a. ved at arbejde med forskellige metoder, der fremmer inklusion i børnegruppen. Vi benytter LP modellen, Marte Meo og SMTTE modellen som redskaber til udvikling og refleksion over den pædagogiske praksis. Når vi iagttager et barn i vanskeligheder drøftes bekymringer med forældrene, da vi ser forældrene som den vigtigste ressource. Ved behov inddrager vi eksterne ressourcepersoner som konsulenter i forhold til udvikling af den pædagogiske praksis: Vi samarbejder med PPR (Psykologisk pædagogisk rådgivning), Familieafdelingen og Sundhedsplejen, der består af: psykologer, specialpædagoger, talehørekonsulent, sprogpædagoger, familie vejledere, fysioterapeut, socialrådgivere, sundhedsplejersker og integrationsmedarbejdere. Vi samarbejder i det tværfaglige distriktsteam der er sammensat af skoleleder, dagtilbudsleder, SFO leder, dagplejepædagog, sundhedsplejerske, psykolog og socialrådgiver. Ved sagsmøder deltager desuden forældre og relevante personer fra det private netværk. Vi udarbejder handleplaner i forhold til det enkelte barn eller gruppen.

9 2.4 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR SPROGINDSATSEN Områdets sprogindsats Der er i dag et stort fokus på børns muligheder for udvikling af sprog. Sproget har stor betydning for barnets almene trivsel og udvikling, da sproget spiller en stor rolle i forhold til barnets muligheder for at udtrykke sine følelser og behov, samt muligheder for at kommunikere og være en del af et fællesskab. Dagtilbudslovens 11 beskriver kommunens ansvar for, at der gennemføres en sprogvurdering af børn i alderen omkring 3 år, der er optaget i et dagtilbud, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering. Billund Kommune anvender sprogvurderingsmaterialet til 3- og 5-årige fra Rambøll, Hjernen og hjertet. Sprogvurderingen giver viden om børns sproglige udvikling inden for fire sproglige dimensioner; talesproglige kompetencer, lydlig opmærksomhed, generelle sproglige kompetencer og kommunikative kompetencer. Sprogvurderingen laves i et tæt samarbejde med forældrene, og er der behov for sprogstimulering udarbejdes der handleplaner. Der er i dagtilbuddene uddannet 25 sprogpædagoger via det landsdækkende program Sprogpakken fra Servicestyrelsen. Talehørekonsulenterne fra PPR kan ved behov tilbyde vejledning og rådgivning til forældre og personale samt sprogstimulering til børn. Sproghelikopteren i PPR tilbyder personalet faglig sparring på det generelle sproglige læringsmiljø. Sproghelikopteren besøger de enkelte dagtilbud i korte perioder ca. 1 gang årligt. 2.5 ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG Områdets arbejde med overgange og sammenhæng Dagtilbudslovens 1 Stk. 4 beskriver, at der skal skabes sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene. Dagtilbudslovens 7 Stk. 5 beskriver, at dagtilbud i samarbejde med forældrene skal sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. I Billund Kommune er det værdifuldt at give børnene gode betingelser for skift mellem dagpleje/vuggestue, børnehave og skole, således at ethvert barn ved en overgang fra en institution til en anden føler sig ventet og velkommen. Som en del af kommunens sammenhængende børnepolitik er der udarbejdet en overordnet rammebeskrivelse for overgangene i børnenes liv. Rammen skal sikre helhed og sammenhæng i børnenes trivsel og læring. Den overordnede ramme er omsat til lokale aktivitets- og handleplaner i de enkelte distrikter.

10 2.6 METODER OG AKTIVITETER I ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG Områdets metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhæng Overgang fra hjemmet/dagplejen: Vi inviterer til forbesøg med forældre og barn, hvor der udveksles relevant information om barnet og der aftales hvordan opstarten skal foregå. Daglig pædagogisk leder og kontaktpædagog deltager. Dagplejeren kommer derefter på besøg i institutionen sammen med barnet. Overgang fra vuggestuen: Der afholdes ikke overgangs samtale fra vuggestue til børnehave. Overgangen aftales i mellem forældre og pædagoger. Barnet og en voksne fra vuggestuen deltager i flere og flere aktiviteter i børnehavne i den sidste tid før overgangen. (Samling, spisning, på legepladsen, aktiviteter, ture osv. ) Overgang til SFO/skole: Fra 1. april samler vi den ældste årgang på et hold. Aktiviteterne på holdet tilrettelægges med henblik på at støtte og forberede barnet til SFO/skolestart. Barnet skal opleve det som sjovt og meningsfuldt og vi tager altid udgangspunkt i det enkelte barn og den aktuelle børnegruppe. I maj måned holder vi forældremøder på vores 3 enheder. I oktober/november udfylder forældre og pædagoger Dialog profilen, som har fokus på udvikling og læringsparathed. Eventuelle indsatser i hjemmet og i dagtilbuddet aftales. Dagtilbuddet videregiver kun de oplysninger, som forældrene har accepteret, til SFO. Vi samarbejder med SFO om overgangen, hvilket bl.a. betyder besøg i og af SFO før starten i mini SFO og der vil være en medarbejder fra hver af vores 3 enheder de første dage i minisfo. Illustration 3

11 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 3.1 FAKTA OM INSTITUTIONEN Dagtilbuddets beskrivelse: I Børnenes Univers har vi 2 fysiske enheder med hver deres pædagogiske linje: Kultur & Kreativitet i Trætoppen, Engdraget 8 Sundhed & Bevægelse i Klatretræet, Engdraget 8 Natur & Eksperimenter i Træstubben, Tuen 2 På alle linjer arbejder vi med de 6 læreplans temaer. At arbejde med pædagogiske linjer betyder at der på den enkelte enhed er en særlig fokus på hvordan den fysiske indretning og de pædagogiske aktiviteter understøtter den pædagogiske linje Vi er en institution med et budget og en bestyrelse. Ledelsesteam: 1 Dagtilbudsleder og 3 Daglige pædagogiske ledere 31 fastansatte pædagoger & 1 fastansat medhjælpere 2 pædagog studerende 2 PA elever 4 køkken medarbejdere. Vi har i dag produktions køkken i Træstubben og Klatretræet/Trætoppen 1 havemand på timeløn (Pensionist) I 2016 er vi normeret til 175 børnehavebørn og vuggestue børn. Fysisk har vi plads til 80 børnehavebørn + 14 vuggestuebørn i Træstubben, 80 børnehavebørn i Klatretræet og 80 børnehavebørn og 14 vuggestuebørn i Trætoppen. Børn og voksne er delt på hold. 0 3 år, 3 4 årige og de kommende SFO/skolebørn. Vi er funktionsopdelt, hvilket betyder at man som børn og voksne på nogle tidspunkter af dagen er sammen på sit hold. F.eks. til samling, spisning og på tur. På andre tidspunkter af dagen har de voksne fordelt sig i huset, og barnet kan vælge, hvad det gerne vil deltage i. 3.2 PRIORITERING - LÆREPLANER Følgende viser den forventede procentvise fordeling på de 6 læreplanstemaer, som er angivet i den pædagogiske læreplan: Fordeling i % Alsidig personlig udvikling 17,0 Sociale kompetencer 17,0 Sproglig udvikling 17,0 Krop og bevægelse 15,0 Naturen og naturfænomener 19,0 Kulturelle udtryksformer og værdier 15,0 Kommentar: Aktiviteter der kobler sig på linjen skal vægte højst.

12 3.3 VÆRKTØJER TIL DOKUMENTATION I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, at følgende værktøjer særligt benyttes til dokumentation af arbejdet med læreplanerne: Foto Børnenes egne produkter og spor: Tegninger, malerier o.a. Ugebrev på BørneIntra. Børn med særlige behov:handleplaner 3.4 METODER TIL EVALUERING I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, at der er benyttet følgende metoder til at evaluere arbejdet med læreplanerne: LP SMTTE GLK modellen Dialogprofil 3.5 DAGTILBUDDETS ANVENDELSE AF EVALUERING TIL UDVIKLING AF DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, hvordan evalueringer skal anvendes til udvikling af den pædagogiske praksis: Vi vil på baggrund af vores evalueringer løbende justere den pædagogiske praksis, så den afspejler børnegruppens behov bedst muligt. Som pædagogisk personale vil vi anvende evalueringsresultaterne til refleksion, vidensdeling og praksisnær læring.. Illustration 4

13

14 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER 4.1 ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med alsidig personlig udvikling angivet: Barnet er på vej til at udvikle en begyndende identitet: hvem er jeg og hvad kan jeg?. det undersøger nysgerrigt, hvad der sker omkring det, og viser, at det vil ses som det menneske, det er. Barnets kompetencer aflæses som træk i person-ligheden og ses, når barnet bruger sin intuition, og handler i forskellige sammenhænge. Barnets alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor det afprøver og udvikler sin identitet, mens det øver sig i at forstå sig selv. Barnet søger anerkendelse, spejler sig og tester sig selv ved at tilkendegive, hvad det kan lide og ikke kan lide. Barnet mærker, hvad det selv har lyst til, hvad det har godt af og passer på sig selv ved at sætte grænser. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med alsidig personlig udvikling angivet: Barnet på vej mod 4 år At have indlevelse i andre trøster selv eller henter en voksen, der kan trøste respektere andres ønsker og behov viser forståelse og omsorg over for andre At handle selvstændigt deltager aktivt i samspil med andre kommer med forslag til sin egen rolle i leg og aktiviteter insisterer på at blive lyttet til og forstået At være psykisk robust lytter til andres forslag i fx leg og forsøger at håndtere konflikter er åben for nye udfordringer kan håndtere afslag fra andre børn Barnet på vej mod skole At have indlevelse i andre udtaler og viser forståelse for andres adfærd og meninger udsætter egne behov til fordel for andres og tilbyder andre sin hjælp opfordrer og inviterer andre til at være med i det sociale fællesskab At tage vare på egen personlig integritet fortæller, hvad det vil være med til og ikke med til kræver sin ret til at beskæftige sig med det, som det selv har valgt

15 argumenterer for at blive lyttet til og forstået At være psykisk robust viser mod ved at tage nye initiativer og forsøger sig med at indgå i ukendte relationer og aktiviteter giver udtryk for sine følelser og meninger, forsvarer og står ved dem håndterer andre børns udfordringer og afvisninger TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med alsidig personlig udvikling angivet: 1. Tiltag: På vej mod 4 år: Vi arbejder med Fri for mobberi og giver børnene redskaber til konfliktløsning. 2. Tiltag: På vej mod 4 år: Vi tager os tid til at lytte til barnet. 3. Tiltag: På vej mod 4 år: Vi understøtter legen og lege relationer i f.eks. legegrupper og aktiviteter. 4. Tiltag: På vej mod skole: Vi øver færdigheder som at vent epå tur og kunne tåle at tabe og vinde i spil & regellege. 5. Tiltag: På vej mod skole:vi har fokus på at være imødekommende og hjælpsom over for andre og hjælpe til, trøste og hente hjælp. 6. Tiltag: På vej mod skole:vi øver i at turde noget nyt. 4.2 SOCIALE KOMPETENCER SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med sociale kompetencer angivet: Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer og færdes i et samspil med andre, og det øger hele tiden sine evner til at samarbejde, lege og håndtere de sociale spilleregler. Barnet opbygger og styrker sine sociale kompetencer i samspil med andre, når det udforsker fællesskabet. Barnet tilegner sig spilleregler for samvær, lege og aktiviteter og er selv med til at skabe reglerne som en del af samværet. I venskaber mærker barnet, hvad det betyder at være sammen med andre, og barnet lærer at tage et socialt ansvar. For at gøre sig forståelig i sociale sammenhænge benytter barnet sig både af kropssprog og det talte sprog. Identitet og sociale kompetencer bliver skabt, når barnet er i sociale sammenhænge, hvor det kan spejle sig, efterligne andre og modtage og give respons i forholdet til andre mennesker. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med sociale kompetencer angivet: Barnet på vej mod 4 år At indgå tætte relationer til andre har en eller flere venner er opmærksom på andre børns humør og følelser

16 opsøger leg og aktiviteter sammen med andre børn At indgå i samspil med andre er opmærksom på og viser hensyn til andre børn deler materialer og legetøj med andre børn håndterer konflikter gennem dialog At kommunikere og forstå følelser har forståelse for andres behov og grænser fortæller, hvad det vil være med til og ikke være med til giver udtryk for egne følelser Barnet på vej mod skole At etablere og fastholde venskaber tager kontakt til andre børn og opfordrer til at lege, snakke og være sammen fortæller noget positivt om andre børn og bruger begrebet 'ven' hjælper, er loyal, trøster og genetablerer venskaber At indgå i samspil med andre snakker med andre om sine tanker og følelser lytter, fortæller, svarer, spørger og deltager i samtaler udtrykker tolerance og accept over for andre At handle i sociale fællesskaber samarbejder, søger fælles løsninger og indgår kompromisser fortæller om, at aftaler, regler i lege og spil skal overholdes og gør det selv forhindrer at andre udelukkes fra fællesskabet TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med social kompetence angivet: 1. Tiltag: På vej mod 4 år: Vi opmuntrer til og hjælper med deltagelse i lege. 2. Tiltag: På vej mod 4 år: Vi praktisere turtagning og italesætter barnets handling. 3. Tiltag: På vej mod 4 år: Vi benævner barnets følelser og kropssprog. 4. Tiltag: På vej mod skole: Vi arbejder med samarbejdsøvelser og regel lege. 5. Tiltag: På vej mod skole: Vi støtter i fastholdelse og etablering af legerelationer. 6. Tiltag: På vej mod skole: Vi øver konflikthåndtering. 7. Tiltag: På vej mod skole: Vi støtter børnene i at tage hensyn, udsætte egne behov, vise respekt og rumme forskelligheder.

17 4.3 SPROGLIG UDVIKLING SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med sproglig udvikling angivet: Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord, er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en vigtig del af de sociale kompetencer. Sproget styrker barnets evne til at tænke abstrakt. Barnet tænker og regulerer sin adfærd ved hjælp af sprog og udvikler et bevidst forhold til sin omverden. Sproget er med til at sætte viden i system og medvirker samtidig til at skabe grundlag for erkendelser og overvejelser. Udgangspunktet for det meningsfulde sprog er til stede, når barnet er så bevidst om et emne eller en genstand, at barnet også kan bruge det i situationer, hvor fx genstanden er uden for synsvidde. EVALUERINGSRESULTAT - MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med sproglig udvikling angivet: Barnet på vej mod 4 år At bruge og forstå sproget bruger sproget til at skabe kontakt, få hjælp og konfliktløse kan svare detaljeret på spørgsmål med en længere forklaring synger spontant kendte eller selvdigtede sange At kommunikere med sin omverden kan anvende sproget som primær kontakt til andre børn og voksne kan modtage og forstå en besked kan digte videre på en historie og fortælle med At forstå sprogets regler og vise interesse for skriftsprog viser interesse for bogstaver og tal kan føre en samtale med en indledning og afslutning, og kan holde gang i en samtale begynder at lege med ordrim fx hus-mus, hat-kat Barnet på vej mod skole At forstå og bruge sproget situations-uafhængigt svarer meningsfuldt på spørgsmål om 'hvordan', 'hvorfor', 'hvem' og 'hvad' genfortæller en hændelse og fortæller om noget, som kan eller skal finde sted siger lange komplekse sætninger med 'fordi' og 'som' At kommunikere med sin omverden fortæller sine oplevelser sammenhængende håndterer problemer og konflikter ved hjælp af sproget snakker om og kan benytte forskellige teknologier At eksperimentere med skriftsproget

18 benytter ord, tal og bogstaver i leg tolker, hvad logoer og skilte symboliserer genkender de fleste bogstaver og skriver enkelte ord TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med sproglig udvikling angivet: 1. Tiltag: På vej mod 4 år: Vi stiller åbne spørgsmål og udvider børnenes sætninger. 2. Tiltag: På vej mod 4 år: Vi bruger sproget, når vi er sammen børn og voksne. 3. Tiltag: På vej mod 4 år: Vi arbejder med ordkort, visualisere tal, bogstaver, vi tæller, vi har navne på garderober, pladser osv. 4. Tiltag: På vej mod skole: Vi øver i at lytte og skiftes til at fortælle i større sammenhænge. 5. Tiltag: På vej mod skole: Vi arbejder med tal, former og bogstaver i hverdagen på mange forskellige måder. 6. Tiltag: På vej mod skole: Vi støtter barnet i at bruge sproget til at løse konflikter og udtrykke følelser & ønsker. 4.4 KROP OG BEVÆGELSE SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med krop og bevægelse angivet: Kroppen er et meget komplekst system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og kommunikation. De følelsesmæssige og erkendelsesmæssige processer udvikles, når barnet er virksomt med sanser og motorik. Dermed skabes grundlaget for at være sund og robust. Gennem aktivitet og sanser får barnet erfaringer og viden, som danner fundament for både trivsel, læring og udvikling. Barnet lærer og udvikler sig i særlig grad på det motoriske og på det sanse- og bevægelsesmæssige område, når det er fysisk aktivt og opmærksomt øver sig i at koordinere sine bevægelser. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med krop og bevægelse angivet: Barnet på vej mod 4 år At være selvhjulpen i hverdagen klarer toiletbesøg med hjælp vasker hænder alene efter toiletbesøg, inden spisning osv. kan udføre små opgaver på egen hånd At være kropsbevidst bruger kroppen sikkert i forskellige forhindringer og terræn afstemmer kropssproget til situationen ved glæde, frygt, vrede, smerte og ked-af-det-hed

19 udfordrer sin egen kropslige formåen fx løber hurtigere, klatre højere op At mestre grundbevægelser kan gå ned af en trappe og skifte fod ved hvert trin kan hinke på et ben kan kaste en stor bold retningsbestemt og gribe den ud fra kroppen Barnet på vej mod skole At være selvhjulpen i hverdagen klarer af-og påklædning samt toiletbesøg tager passende tøj på i forhold til årstiden og vejret hjælper til med praktiske gøremål At være kropsbevidst handler kropsligt i overensstemmelse med sproglige udfordringer beskriver de kropslige fornemmelser af glæde, frygt, vrede, smerte og ked-af-det-hed fortæller om og beskriver sin krop og alle sine sanser At mestre koordinering af grundbevægelserne mestrer to eller flere forskellige bevægelser samtidigt veksler mellem at være i kropslig ro og i bevægelse udholder og overvinder længerevarende fysiske udfordringer TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med krop og bevægelse angivet: 1. Tiltag: På vej mod 4 år: Vi har faste rutiner ved toiletbesøg, hvor vi er tilstede og guider børnene. 2. Tiltag: På vej mod 4 år: Vi giver mulighed for at udfolde og udfordre sig og sigen egen krop både ude og inde. 3. Tiltag: På vej mod 4 år: Vi giver børnene små praktiske opgaver. 4. Tiltag: På vej mod skole: Vi cykler med børnene. 5. Tiltag: På vej mod skole: Vi arbejder med kendskab til kroppen og dens funktioner. 6. Tiltag: På vej mod skole: Vi øver i at holde styr på egne ting. 7. Tiltag: På vej mod skole: Vi øver i selvhjulpenhed: Lynlåse, toiletbesøg, valg af overtøj. 8. Tiltag: På vej mod skole: Vi laver finmotoriske aktiviteter.

20 4.5 NATUR OG NATURFÆNOMENER SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med natur og naturfænomener angivet: Barnets oplevelser og undersøgelser i naturen er domineret af leg, kropslighed og sanselighed. Når barnet observerer og eksperimenterer i naturen får det nogle afgørende eksistentielle erfaringer om liv og død, og det får indsigt i menneskets afhængighed af naturen og dens skrøbelighed. Når barnet mærker de skiftende årstider og ser på dyr og planter, oplever barnet, hvordan naturen og dens cyklus fungerer. Ved at sanse og at være i naturen erfarer barnet naturens storhed, og hvordan naturen opretholder sig selv. Disse oplevelser skaber grundlag for barnets udvikling af æstetiske kompetencer MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med natur og naturfænomener angivet: Barnet på vej mod 4 år At vise lyst og interesse for oplevelser i naturen færdes trygt i naturen bruger bevidst materialer fra naturen i sin leg bruger legen til at gå på opdagelse og lære naturen og dens forhold at kende At have kendskab til dyr og planters livsbetingelser undersøger insekter og dyrs færden under jord, blade og sten kender almindelige dyr og planter og ved hvor de bor kender årstiderne og døgnets skiften At være nysgerrig over for og forstå naturen og dens fænomener kender ugedage og årstider kender til og kan have dialog om vind, temperatur og nedbør undersøger, hvordan dyrene, fx myrer færdes i naturen og kan studere dem over længere tid Barnet på vej mod skole At eksperimentere med naturens materialer afprøver og udvider sine grænser afprøver, hvad naturens materialer kan anvendes og holde til omtaler og benytter kategorier som vægt, form, længde og antal, når barnet undersøger og reflekterer over naturens materialer At have indsigt i dyrs og planters livsbetingelser undersøger og spørger til dyrs og planters livsbetingelser fortæller om dyrs levesteder og levemåder fortæller om tegn på døgnets og årstidernes skiften At efterleve adfærdsreglerne i naturen rydder op, fjerner affald og passer på dyrs og planters liv og betingelser

21 spørger til, hvad der er spiseligt, giftigt, sundt, usundt, i orden og ikke i orden tilpasser sin adfærd efter fælgende regler og normer TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med natur og naturfænomener angivet: 1. Tiltag: På vej mod 4 år: Vi er nysgerrige på naturen og viser begejstring for det, vi finder. 2. Tiltag: På vej mod 4 år: Vi snakker og læser om dyr i bøger og på I Pad. 3. Tiltag: På vej mod 4 år: Vi snakker om vejeret og er ude i al slags vejr. 4. Tiltag: På vej mod skole: Vi mærker på egen krop: Varme,kulde, blæst og regn. 5. Tiltag: På vej mod skole: Vi bruger medier & bøger til videsndeling om dyr & planter. 6. Tiltag: På vej mod skole: Vi taler med børnene om affald og miljøet. 7. Tiltag: På vej mod skole: Vi taler om naturfænomener. 8. Tiltag: Linjebestemt tiltag: Vi har dyr, som børnene er med til at passe. 9. Tiltag: Linjebestemt tiltag: Vi tilrettelægger tema uger, hvor vi eksperimenterer med de 4 elementer 4.6 KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: Børns egen kultur er udtryk, der hører sammen med øjeblikket, fx rytmisk lyd, pjat, plagerier, gangarter, mimik og andre kropslige udtryk. Udtrykkene kan også være lege, fortællinger, sange, tegninger, rim, remser, gåder og vittigheder. Børn skaber ofte deres særlige kulturelle udtryk som en del af deres fællesskaber. De leger med lyde og bevægelser på forskellige måder og tager forskellige medier og fysiske steder i brug på egne betingelser. Børn hjælper også hinanden med at besvare spørgsmål som fx hvordan er man venner og uvenner? eller hvad er rigtigt og forkert?. De lærer af hinanden og videregiver hinandens erfaringer og kompetencer. Når børn møder voksenkulturen, dens udtryks-former og dens æstetik, bliver deres egne erfaringer udfordret, så børnene inspireres og inddrages i samfundets kulturelle fællesskaber. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: Barnet på vej mod 4 år At være kreativ opbygger rolle- og fantasilege sammen med flere børn deltager i kreative aktiviteter og større projekter over længere tid har kendskab til forskellige udtryksformer som dans, sang, teater og udstillinger At forstå egen kultur og være opmærksom på andres kultur

22 genkender traditioner og tilbagevendende begivenheder fx fastelavn, sommerfest osv. undersøge og vil gerne forstå det, der er anderledes barnet har kendskab til sit eget navn/efternavn, alder, familie, bopæl At være aktiv medskaber af kulturelle fællesskaber kan genfortælle et eventyr eller en fortælling i legen eksperimenterer med fantasisprog og skøre sange forstår og bidrager til dagtilbuddets hverdagsaktiviteter Barnet på vej mod skole At være kreativ deltager og skaber rolle- og regellege med forskellige temaer og udtryksformer fortæller om følelser og ideer, som udeløses i mødet med forskellige kulturelle udtryk former i ler, tegner, fortæller historier, synger, danser, klæder sig ud og kombinerer nogle af disse At forstå egen og andres kulturer leger rolle- og andre børnelege fortæller om forskellige kulturer og traditioner begrunder sin interesse i at deltage i kulturelle aktiviteter At forstå etiske og moralske emner og dilemmaer begrunder med ord og viser med adfærd en optagethed af etiske dilemmaer spørger og reflekterer over livet og døden i tale og leg forholder sig til og skelner mellem godt og ondt, mellem rigtigt og forkert og mellem sandhed og løgn TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: 1. Tiltag: På vej mod 4 år: Vi laver drama, sang, teater og musik. 2. Tiltag: På vej mod 4 år: Vi tager på biblioteket, til teater forestillinger, på skulpturstien osv. 3. Tiltag: På vej mod 4 år: Vi fejere danske traditioner. 4. Tiltag: På vej mod skole: Vi arbejder med kendskab til egen og andres kultur. 5. Tiltag: På vej mod skole: Vi anvender forskellige medier til egen produktion. 6. Tiltag: På vej mod skole: Vi bruger de kulturelle tilbud vi har i byen. (bibliotek, teater, skulpturstien). Illustration 5

23

24 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ SOM EN INTEGRERET DEL AF DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE 5.1 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er arbejdet med børnemiljøet beskrevet med følgende ord: Børnenes oplevelser af deres børnemiljø inddrages så vidt det er muligt. Børn har viden, meninger og holdninger, som voksne skal respektere og anerkende og når børnene inddrages, vil de opleve, at de har værdifulde meninger om forhold der vedrører dem selv og deres hverdag. Inddragelsen vil samtidig kunne styrke børnenes oplevelse af medansvar, medbestemmelse og demokrati. Der er forskellige måder, de voksne indfanger børneperspektivet på: Direkte og indirekte. Direkte - ved for eksempel at spørge børnene, lave interview, lade børnene fotografer steder, der gør dem glade. Indirekte - ved at de voksne bestræber sig på at forstå og fortolke børns handlinger og intentioner. Det gør vi dels ved at indtænke børneperspektivet, når vi tilrettelægger og evaluere aktiviteter. Og ved at kigge på vores læringsmiljøer: Hvilke muligheder er der i rummet/funktionen set ud fra barnets perspektiv. Hvordan oplever barnet det? Hvad er vigtigt for barnet? 5.2 ARBEJDET MED BØRNEMILJØVURDERINGER Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er anvendelsen af børnemiljøvurderinger til at skabe inkluderende læringsmiljøer beskrevet med følgende ord: Læringsmiljøer: Hvilke muligheder er der i rummet/funktionen set ud fra barnets perspektiv. Hvordan oplever barnet det? Hvad er vigtigt for barnet? Hvilke justeringer giver det anledning til? Tilrettelæggelse af aktiviteter: Hvordan skaber vi et læringsmiljø, hvor alle børn kan være deltagende og bidrage til fællesskabet? Evaluering af aktiviteter: Hvordan var børnenes perspektiv tænkt med? Hvordan tænkte vi inklusion? Hvad lærte børnene? Hvad vil være klogt at gøre at gøre næste gang?

25 6 AFSLUTNING Vi bruger BørneIntra som vores foretrukne kommunikationsplatform. Se Her kan du finde yderligere oplysninger som adresse, åbningstider, kontakt info, politikker, uddybende beskrivelser bestyrelsen og meget andet.

26 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: 1