Skattemæssige konsekvenser og muligheder for optimering af aktieinvesteringer efter skattereformen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skattemæssige konsekvenser og muligheder for optimering af aktieinvesteringer efter skattereformen"

Transkript

1 Juridisk Institut Cand. Merc. Aud. Kandidatafhandling Afleveringsdato: 1. september 2010 Udarbejdet af: Morten Trap Olesen Vejleder: Jesper Bierregaard Skattemæssige konsekvenser og muligheder for optimering af aktieinvesteringer efter skattereformen Aarhus Universitet Handelshøjskolen i Århus September 2010

2 Indholdsfortegnelse 1. Executive summary 1 2. Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode Kildekritik Disposition Begrebsdefinitioner og anvendte forkortelser 9 3. Lovændringerne i hovedtræk Lovændringer i privatsfæren for aktionærer Nedsættelse af aktieindkomstskatten Marginalskattens betydning for pensionsindskud Lovændringer for selskabers aktiebesiddelser efter skattereformen Datterselskabsaktier Koncernselskabsaktier Beskatning af udbytte og aktieavance fra datter- og koncernselskabsaktier Porteføljeaktier Beskatning af udbytte og aktieavance fra porteføljeaktier Værdiansættelse af unoterede porteføljeaktier Konsekvensberegninger af ændringerne ved beskatning af porteføljeaktier Værnsregel mod mellemholdingselskaber Egne aktier Næringsaktier Prioritering af aktieklasser Fremførselsberettigede tab på aktier ejet under 3 år Statusskifte for aktier Nettotabssaldo og indgangsværdi for porteføljeaktier Investeringsselskaber Beskatning af 19-selskaber Private midler Virksomhedsskatteordningen Krav om en virksomhed Selskaber Nettotabssaldo og indgangsværdi for investeringsselskaber, ABL Opsummering Analyse af de skattemæssige konsekvenser og muligheder for aktionærers fremtidige aktieinvesteringer Analyseforudsætninger Vurdering af anvendt afkast Anvendte marginalsatser 33

3 4.2 Hvor skal den private investor investere i noterede porteføljeaktier? Skattereformens betydning for investering i selskab ved indskud Vurdering af marginaleffekten ved investering i porteføljeaktier Ingen gearingseffekt i pensionsmiljøet Opsummering Hvor skal selskabsejeren investere i noterede porteføljeaktier? Vurdering af marginaleffekten for selskabsejers investering i porteføljeaktier Lagerbeskatning og likviditetsulempe i selskabsregi Hvis der er tab på porteføljeinvesteringen Opsummering Hvor skal investeringer i investeringsselskaber efter ABL 19 foretages? Vurdering af marginaleffekten for investering i 19-selskaber Hvis der er tab på aktier i investeringsselskaber Opsummering Hvor skal selskabsejeren investere i unoterede aktier? Forskelle i skattemiljøer i forhold til porteføljeaktier Forudsætninger for investering af pensionsmidler i unoterede aktier Praktiske problemstillinger ved investering af pensionsmidler i unoterede aktier Vurdering af marginaleffekten ved investering i unoterede aktier Genplacering af avance i unoterede aktier Hvis der er tab på investeringen i unoterede aktier Opsummering Perspektivering og forbedringsforslag til gældende lovgivning Urimelig trippelbeskatning og lagerbeskatning på porteføljeaktier Tab på porteføljeaktier i privat regi Statusskifte af aktieklasse Værdiansættelsesproblematik for unoterede aktier i pensionsdepot Beskatning af investeringsselskaber i privat regi Konklusion Litteraturliste 67

4 Figuroversigt: Figur 1: Afhandlingens disposition; Kilde: Egen tilvirkning Figur 2: Aktionærkonstruktion med hovedaktionærselskab, pensionsdepot og frie midler; Kilde: Egen tilvirkning Figur 3: Aktionærkonstruktion med virksomhedsordning, hovedaktionærselskab, pensionsdepot og frie midler (udbygning af figur 2); Kilde: Egen tilvirkning Figur 4: Holdingmodel med mulighed for genplacering af ubeskattet avance; Kilde: Egen tilvirkning Tabeloversigt: Tabel 1: Marginalbeskatning af porteføljeaktier før og efter skattereformen; Kilde: Egen tilvirkning Tabel 2: Investering i noterede porteføljeaktier med en ejertid på minimum 3 år før og efter skattereformen; Kilde: Egen tilvirkning Tabel 3: Opgørelse af nettotabssaldo ved overgang til lagerbeskatning af porteføljeaktier; Kilde: Egen tilvirkning samt inspiration fra bemærkningerne til lovforslag L 202 Tabel 4: Skatteeffekt for privat investor på avanceneutral investering i investeringsselskab i privat regi, der beskattes som kapitalindkomst; Kilde: Egen tilvirkning Tabel 5: Oversigt over marginalskatter efter skattereformen; Kilde: PriceWaterHouseCoopers, Skattenyt Den vedtagne skattereform, side 4 Tabel 6: Selskabers investering i porteføljeaktier ejet over 3 år før og efter skattereformen; Kilde: Egen tilvirkning Tabel 7: Oversigt over marginaleffekt ved investering i aktier i forskellige skattemiljøer; Kilde: Egen tilvirkning samt inspiration fra Formuepleje i Formue Magasin, 3. kvartal årgang, side 13 Tabel 8: Gearing uden betydning; Kilde: Egen tilvirkning

5 Tabel 9: Oversigt over aktieinvestering i forskellige skattemiljøer, hvor selskabsejeren har akkumuleret overskud i selskabet; Kilde: Egen tilvirkning samt inspiration fra formuepleje i Formue Magasin, 3. kvartal årgang, side 13 Tabel 10: Forskel på selskabers investering i porteføljeaktier med og uden løbende salg af aktier til afregning af selskabsskatten; Kilde: Egen tilvirkning Tabel 11: Oversigt over investering i 19-aktier i forskellige skattemiljøer, hvor investoren har akkumuleret overskud i selskabet og i virksomhedsordningen; Kilde: Egen tilvirkning Tabel 12: Investering i unoterede aktier i forskellige skattemiljøer; Kilde: Egen tilvirkning Bilagsoversigt: Bilag 1: Eksempel på mellemholdingselskaber og værnsreglen Bilag 2: Specifikation til beregninger i tabel 6 i afsnit 4.2 Bilag 3: Specifikation til beregninger i tabel 7 i afsnit 4.2 Bilag 4: Skatternes betydning Pension vs. frie midler og selskabsregi (ved indskud) Bilag 5: Specifikation til beregninger i tabel 9 i afsnit 4.3 Bilag 6: Skatternes betydning Pension vs. Frie midler og selskabsregi for selskabsejeren Bilag 7: Specifikation til beregninger i tabel 11 i afsnit 4.4 Bilag 8: Specifikation til beregninger i tabel 12 i afsnit 4.5 Bilag 9: Unoterede aktier med tab Bilag 10: Pensionsopsparing med løbende indskud og afkast på 4 % Bilag 11: Afkastanalyse 3 %, 7 % eller 10 % (afsnit 4.3)

6 1. Executive summary Introduction As the completion of my education at Aarhus University, I have written a dissertation about a topic of my own choice. I have chosen to discuss and analyze the consequences of the tax reform during The tax reform has changed the situation for shareholders markedly. Before the tax reform it was the general perception that shareholders should invest in shares during a private limited company. This prerequisite has been changed and that is why I want to describe the changes and analyze how the shareholders should place their investments in the future. Thesis An analysis of shareholders future investment strategy for listed and unlisted shares and shares in an investment company from a tax perspective, as a result of the adopted legislative changes in connection with tax reform I will attempt to clarify my thesis through the following research questions: 1. What are the key legislative changes as a result of the tax reform for shareholders and what impact have these changes to the law in practice? 2. In which tax environment should investors place their equity investment in the future? 3. Which elements of the current legislation can be improved? Method In general, the paper is characterized by a theoretical approach because it is the current tax law, which has been basis for my analysis. Relevant rulings and calculation examples has been included for the purpose of taking a more practical approach to the paper as well. Summary of conclusions There has been made markedly changes as a result of the tax reform. These changes have led to new opportunities and requirements for shareholders and their investments in the future. The changes can be summarized as following: o The tax principles for private limited companies with shares have been markedly changes. All listed portfolio shares are 100% taxable which includes dividends and profits. Before the tax reform only 66 % of the dividends should be included in the tax record. Shares owned over 3 years were excluded from tax. Before the tax reform the companies only had to pay tax from 1

7 profits when they realized the shares. This princip is now changed, which means that companies every year have to pay the tax from unrealized profits. This gives an incredibly liquiditydisadvantage. o The tax rate of equity income in private is changed from 28%/43%/45% to only 27%/42%. This is an advantage for private persons. o It is only possible to deposit DKK every year on annuity pensions o The number of investment companies, who now are covered by ABL 19 has been extended, why companies with more than 8 shareholders or 85 % of the assets are placed in shares, cash and etc. Shares in e.g. Formuepleje is now covered by ABL 19. The changes mentioned above have been analyzed in the paper and gives following conclusions. The conclusion is based on the specified problem formulation and thesis, including the relevant research questions. Where shall private investors invest in listed portfolio shares? The tax reform and changing in company taxation of capital gains and dividend after the adoption of Law No. 525 has led to, that it is no longer attractive to make investments in portfolio shares at company level, if the funds in the company resulting from deposits of private taxed funds. Positioning the portfolio shares in pension funds is clearly the best option regardless of income level at the time for payout. Investment in private funds is the second best alternative and is more relevant after introduction of the limit of DKK 100,000 for deposit to annuity pensions. By investing in private funds the money can also more easily be released to consumption. Where shall owners of a private limited company place their investment in listed portfolio shares? Pension funds is still an attractive place to save up for the owner of a private limited company, since the tax percent in pension funds are only 15 % yearly, which are the lowest tax rate in all tax environments. It is relatively less attractive, as in section 4.2. It is a prerequisite that the money is earned in the company. If it is possible to plan the distribution of profits from the private limited company at the low rate of 27 % from 2012, this is also an attractive place to invest. The disadvantage of investing in a private limited company is the current stock tax on unrealized gains. Investment of taxing free funds is not as attractive a tax environment as an investment in the other two 2

8 tax environments, although the tax not will decay before the stocks are realized. This is because the amount of investment is relatively smaller compared to investment in a company or in pension funds. Where shall investments in companies, who are covered by ABL 19 be made? It is still attractive to place these investments in pension funds if payouts in the future can be made to the low taxation. The disadvantage here is that the money is locked and can not be pulled out if they are needed. Investing of investments covered by ABL 19 in virksomhedsordningen is attractive because the money is not locked and the current yearly stock tax only are 25 %, which provides a relatively high gearing. Investing in a private limited company is also a very good environment to investing if the dividends or profits are taxing to the low rate by the shareholder. It is not attractive to invest in private funds because of the asymmetry in taxation profits as capital income. Where shall owners of a private limited company place their investment of unlisted shares? The fiscally optimal investment environment is investing through a private limited company, because the money is not locked as pension funds, and it is definitely the most attractive environment if the profit can be payout to only 27 % (from 2012) taxation to the shareholders. Investing in unlisted shares by pension funds is not quite as attractive as investing by company and the attractiveness is not helped by the fact that each year the unlisted shares have to be valuated. Investment of private funds are not attractive, partly also because it is typically not possible to control the profit tax by dividends or profits, which means that the tax rate often will be 42 %. This paper can not be an exactly guideline for investors and the conclusions can be different if there are loss on the investments. There are several elements of the current legislation, which I think can be criticized and improved: o The annual taxation of companies unrealized profits of listed shares gives a liquidity disadvantage and the full taxation of companies listed portfolio shares leads to double taxation. o Loss in private of portfolio shares can only be used to eliminate profits on portfolio shares. o When the status of shares changes class the valuation of the new class can leads to problems. o It is a disadvantage that investors have to valuate unlisted shares to the trade value every year in pension funds. o The taxation of shares in private, which are included by ABL 19, is capital income. This leads to a taxation asymmetry in private. 3

9 2. Indledning Som en del af skattereformen Forårspakken 2.0 vedtog regeringen med tilslutning fra Dansk Folkeparti L 195 ved lov nr. 459 af 12. juni 2009 (herefter bare lov nr. 459), hvilket har betydet en lempelse af de marginale personskatter samt personers aktieindkomstskat. For at finansiere de afgivne skattelettelser på skat på arbejde vedtog regeringen L 202 ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 (herefter bare lov nr. 525). Lov nr. 525, skal primært ses som en finansieringspakke, og indeholder bl.a. markante ændringer for den skattemæssige behandling af specielt selskabers udbytter og aktieavancer, med sigte på at få en mere enkel og harmonisk beskatning af udbytter og aktieavancer. De foretagne ændringer i lov nr. 525 har således betydning for alle aktionærer repræsenteret med aktieinvesteringer i selskabsregi. I regeringens beskrivelse af de økonomiske virkninger af Forårspakken 2.0 Vækst, klima, lavere skat fremgår det, at ændringerne ved lov nr. 525 vil give et varigt merprovenu på DKK mio., hvoraf de DKK mio. kommer fra ændringerne af selskabers aktie- og udbyttebeskatning 1. Merprovenuet skyldes primært den skærpede beskatning af avancer på selskabers porteføljeaktier samt bortfaldet af det skattefrie nedslag på 34 % af udbytter fra porteføljeaktier 2. På denne baggrund bliver det således essentielt for aktionærer repræsenteret i flere skattemiljøer, at optimere deres investeringer fremadrettet og placere dem hvor det vil være mest gunstigt ud fra de nye regler efter vedtagelsen af lov nr. 525 og lov nr Ud over ændringerne som følge af vedtagelsen af L 202 vedtog folketinget L 23 ved lov nr. 98 af 10. februar 2009 (herefter bare lov nr. 98), som udvidede kredsen af investeringsselskaber omfattet af ABL 19. Denne lovændring var ikke en direkte del af skattereformen, men er relevant i afhandlingen, idet dette betød, at investeringer i f.eks. Formueplejeaktier ændrede status fra porteføljeaktier til at udgøre aktier i skattefrie investeringsselskaber, hvilket også har betydet radikale skattemæssige ændringer for behandlingen af netop disse aktietyper for såvel private personer som aktionærer i selskabsregi. Formålet med L 23 var primært, at forhindre omgåelse af beskatningen af ikke udloddede kapitalgevinster fra investeringsforeningsbeviser i lande uden for EU, med meget lav skat eller slet ingen skat 3. Dette giver ligeledes nye problemstillinger for aktionærer med en beholdning af disse aktier. Der er tale om flere markante ændringer i lov nr. 525, lov nr. 459 og lov nr. 98, hvilke har givet anledning til en del debat og kritik fra specielt erhvervslivet. Dette skal sandsynligvis primært ses i lyset af, 1 side 17 tabel 4 2 side 32, afsnit side 21, afsnit 6.4 4

10 at der umiddelbart er tale om skærpende beskatningsregler for selskaber, mens skatten på arbejdet er blevet lempet. Ændringerne efter de omtalte lovændringer har således givet aktionærer helt nye udfordringer og muligheder for placering af aktieinvesteringer fremadrettet. 2.1 Problemformulering Jeg ønsker overordnet set, at undersøge og belyse konsekvenserne og mulighederne efter ændringerne for investeringer i aktier for aktionærer og selskaber efter vedtagelsen af L 195, L 202 og L 98, herunder en beskrivelse og analyse af argumenterne for ændringerne samt en vurdering af konsekvenserne heraf. Afhandlingens primære formål vil således være at belyse, hvad de ændrede beskatningsregler har af skattemæssige konsekvenser i forhold til aktionærernes investeringsmæssige situation fremadrettet. Afhandlingen vil belyse flere konkrete eksempler på investeringsmuligheder for aktionærer i porteføljeaktier (noterede og unoterede), datterselskabsselskabsaktier samt aktier i investeringsselskaber omfattet af ABL 19, hvorved det er afhandlingens sigte at kunne konkludere på, hvordan aktionærernes placering af midler i aktieinvesteringer vil være mest fordelagtigt på længere sigt ud fra den gældende skattelovgivning. Der har i forbindelse med vedtagelsen af lovændringerne i specielt aktieavancebeskatningsloven i 2009 været løbende kritik fra primært investorer, revisorer og rådgivere. På denne baggrund vil afhandlingen søge, at inddrage denne kritik samt give forbedringsforslag til de vedtagne love med udgangspunkt i de konklusioner, som kan drages på baggrund af afhandlingen. Problemstilling: En analyse af aktionærers fremtidige investeringsstrategi for noterede og unoterede aktier samt aktier i investeringsselskaber, ud fra en skattemæssig synsvinkel, som følge af de vedtagne lovændringer i forbindelse med skattereformen samt ved lov nr. 98 Problemstillingen vil søges belyst ved følgende undersøgelsesspørgsmål: 1. Hvad er de centrale lovændringer som følge af skattereformen for aktionærer og hvilken betydning har disse lovændringer i praksis? 2. I hvilket skattemiljø skal investorer placere deres aktieinvesteringer fremadrettet? 3. Hvilke elementer i den nuværende lovgivning kan forbedres? 5

11 2.2 Afgrænsning Afhandlingen afgrænses til ikke at inddrage investeringer i investeringsforeninger, obligationer, øvrige investeringsprodukter samt i udenlandske værdipapirer, ligesom afhandlingen ikke vil behandle hvordan en optimal investeringsprofil ser ud. Det vil således kun være aktieinvesteringer ud fra en skattemæssig vinkel, som afhandlingen vil behandle. Det er udelukkende den gældende skattelovgivning, som vil blive lagt til grund for afhandlingens analyser og heraf afledte konklusioner, dvs. det er de gældende skatteregler og skattesatser pr. 1. juli 2010, som vil blive anvendt igennem hele afhandlingen. Der vil altid være en latent politisk risiko, som kan gøre en investor sårbar, hvis man ikke har spredt sine investeringer. Risikominimering samt det fakta at lovgivningen ændres over tid, vil dog ikke blive inddraget i afhandlingen. Afhandlingens fokus vil være på investeringer fremadrettet med forventet afkast. De fleste beregninger vil således være med udgangspunkt i positivt afkast, idet det ikke vil give nogen mening at investere i aktier på længere sigt, såfremt der er en forventning om negative afkast. Tabsreglerne i de forskellige skattemiljøer vil således primært blive forklaret. Dog er tab mere forekomne på unoterede aktier, hvorfor der vil blive inddraget beregninger heraf i analysen. I forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 525 gav indførelsen af nettotabssaldoen mulighed for aktionærer med aktier med henholdsvis tab og gevinst at optimere med salg og eventuelt genkøb. Denne mulighed for optimering sluttede dog endegyldigt for de sidste aktionærer den (aktionærer med kalenderårsregnskab), hvorfor afhandlingen ikke vil belyse disse muligheder for optimering. Afhandlingen vil dog behandle hvordan nettotabssaldoen opgøres i forbindelse med overgangsreglerne i indkomståret 2010, idet dette stadig er relevant på tidspunktet for behandlingen af nærværende afhandling. Afhandlingen vil kun kort berøre de nye værnsregler i ABL 4A, stk. 3, idet denne bestemmelse bremser en kreativ model, hvorved det ville være muligt at skabe fiktive datterselskabsforhold (omvendte juletræer) og dermed opnå skattefrihed af avancer og udbytter. Det vil ikke være opgavens sigte at gå i dybden med en analyse af værnsreglen og eventuelle muligheder for omgåelse heraf, ligesom afhandlingen ikke vil behandle de opståede problemstillinger omkring indeholdelse af udbytteskat i disse tilfælde. Der vil ikke blive foretaget en behandling af øvrige love, som er påvirket af vedtagelsen af lovforslag lov nr. 525, lov nr. 459 eller lov nr. 98. Ved inddragelse af pensionsordninger, som skattemiljø, vil der udelukkende blive inddraget ratepensionsordninger. Afhandlingen afgrænses således fra at inddrage kapital- og livrentepensioner som skat- 6

12 temiljøer i analyseafsnittet, men kapitalpensionsmuligheden omtales, idet denne mulighed stadig er relevant som opsparingsmiljø. Endvidere vil afhandlingen ikke inddrage betragtninger omkring effektive skatteprocenter i forhold til eventuelle offentlige ydelser, som kan blive påvirket af valg af investeringsmiljø. F.eks. at tillægget til folkepension vil blive påvirket af positiv kapitalindkomst og dermed den effektive skatteprocent. Der vil heller ikke blive inddraget optimering på ægtefælleniveau. Afhandlingen vil isoleret set kun behandle en ugift investor. I de forskellige eksempler og behandlingen heraf tages kun udgangspunkt i selskaber og personer med indkomstår, der svarer til kalenderåret. Der vil være fokus på optimering af skattemiljø i forhold til et marked med positivt afkast, hvorimod situationer med tab vil blive knap så dybt behandlet. De ændrede regler for aktie- og tegningsretter vil ikke blive behandlet, da de ikke er relevante i forhold til afhandlingens problemstilling. 2.3 Metode Der vil i afhandlingen blive foretaget en analyse af de skattemæssige konsekvenser for aktionærers investeringsmuligheder efter indførelsen af lov nr. 525, lov nr. 459 og lov nr. 98. Afhandlingen vil have en teoretisk tilgang som følge af, at det er den gældende skattelovgivning, som vil danne grundlag for analyserne. Dog vil afhandlingens analyse blive understøttet af en række beregningseksempler, som vil have til formål at underbygge afhandlingens analyser og konklusioner af de skattemæssige problemstillinger og muligheder for optimering efter de nye regler. Betænkninger og kommentarer til de vedtagne love vil blive inddraget løbende i afhandlingen, ligesom afhandlingen vil have til formål at vurdere eventuelle skattemæssige asymmetriske områder i de nye love og eventuelt give forslag til forbedringsmuligheder til den nuværende lovgivning. 2.4 Kildekritik Igennem hele afhandlingen vil jeg inddrage relevante betragtninger fra eksterne kilder. Det vil primært blive omkring den teoretiske gennemgang, at disse kilder vil blive brugt. Der vil både blive inddraget betragtninger fra lovforslag, bemærkninger til lovforslag, eksterne kilder, lærebøger, artikler samt øvrigt relevant materiale. Der vil være fokus på en kritisk vurdering ved udvælgelsen af kilderne, idet det søges at den anvendte litteratur vil være både pålidelig og opdateret. Der vil blive lagt vægt på kildernes troværdighed, uddannelsesmæssige baggrund samt set bort fra interesseinspireret litteratur. Hvis en problemstilling ikke 7

13 direkte er lovreguleret vil afhandlingen også inddrage egne betragtninger i forbindelse hermed, typisk i samspil med eksterne kilders syn på problemstillingen. 2.5 Disposition Nedenstående figur har til formål at give et overblik over afhandlingens struktur igennem de forskellige emner relateret til de forskellige kapitler. Kapitel 2 Indledning Kapitel 3 Lovændringerne i hovedtræk Personer (aktionærer) (afsnit 3.1) Selskaber Aktier i selskabregi (afsnit 3.2) Aktier i investeringsselskaber (afsnit 3.3) Kapitel 4 - Analyseafsnit Hvor skal investorer investere fremadrettet? Kapitel 5 Perspektivering og forbedringsforslag Kapitel 6 Konklusion Figur 1: Afhandlingens disposition; Kilde: Egen tilvirkning Der vil i analyseafsnittet blive anvendt tabeller og analyser som er baseret på konkrete beregninger. Specifikationer af disse beregninger vil blive placeret i bilagsmaterialet. 8

14 2.6 Begrebsdefinitioner og anvendte forkortelser Aktie bruges synonymt igennem hele opgaven for både anparter og aktier. Ved begrebet Investeringsselskab anvendes Formuepleje synonymt hermed i afhandlingen, idet ændringerne af disse er grundlaget for behandlingen i analysen Noterede aktier bruges synonymt med porteføljeaktier i afsnit 4.2 og 4.3 og defineres som aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Unoterede aktier er således aktier, der ikke er optaget på de nævnte markeder. L 23 vedtaget ved lov nr. 98 af 10. februar 2009 Forkortet til lov nr. 98 L 195 vedtaget ved lov nr. 459 af 12. juni 2009 Forkortet til lov nr. 459 L 202 vedtaget ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 Forkortet til lov nr. 525 L 55 vedtaget ved lov nr af 21. december 2009 Forkortet til lov nr Anvendte forkortelser af love ABL Aktieavancebeskatningsloven ASL Aktieselskabsloven KL Kildeskatteloven LL Ligningsloven PAL Pensionsafkastbeskatningsloven PSL Personskatteloven SEL Selskabsskatteloven SL Statsskatteloven VSL Virksomhedsskatteloven Anvendte forkortelser i øvrigt A/S Aktieselskab ApS Anpartsselskab FSR Foreningen af Statsautoriserede revisorer LR Landsretten LV Ligningsvejledningen SR Skatterådet TfS Tidsskrift for skatter og afgifter Ufs Ugeskrift for skat 9

15 3. Lovændringerne i hovedtræk Overordnet set er der foretaget markante ændringer af ABL, hvilket specielt påvirker selskabers beskatning af henholdsvis udbytte og aktieavancer. I skattereformen er der dog også foretaget ændringer i personers beskatning af udbytte og aktieavancer jf. den vedtagne L 195 ved lov nr. 459 af 12. juni 2009, hvilket er relevant i forhold til at afhandlingen vil give en analyse set fra aktionærens synsvinkel. 3.1 Lovændringer i privatsfæren for aktionærer Lov nr. 459 har haft både direkte og indirekte påvirkning for investorer og skatteydere mht. aktieindkomstskatten og pensionsindskud, hvilket vil blive behandlet i nedenstående to afsnit Nedsættelse af aktieindkomstskatten Aktieindkomst hos personer vil fremover blive beskattet med 27 % af de første DKK (ugift) jf. PSL 8 a, stk. 1 og med 42 % af beløb over den nævnte grænse jf. PSL 8 a, stk. 2. Den lave sats på de 27 % (tidligere 28 %) nedsættes først fra indkomståret 2012, hvorimod den høje grænse er nedsat fra indkomståret Tidligere blev udbytte over DKK beskattet med 45 % 4. Overgangssaldoen som man tidligere kunne opgøre på unoterede aktier pr. 1. januar 2007 er ligeledes ophævet fra indkomståret 2010, idet denne kun havde til sigte at sikre en maksimal skat på 43 % af aktieudbytte på disse aktier, hvor udbyttet bestod af tidligere års akkumulerede overskud. Bortset fra den lave beløbsgrænse bliver den effektive skatteprocent således 56,5 % 5, idet selskabet først har betalt 25 % selskabsskat og personen herefter betaler 42 % i aktieindkomstskat af beløb over DKK Ifølge en gennemsnitsopgørelse fra SKAT kan den effektive skatteprocent for lønmodtagere i topskat i 2010 opgøres til 56,1 % 6, hvorfor det altså nu er marginalt dyrere at få udbetalt udbytte i stedet for løn, såfremt aktieindkomstskatten er 42 %. Der kan dog typisk være en rentefordel ved at udbetale store beløb i form af udbytte i stedet for som løn, idet udbytte sædvanligvis først udloddes efter den ordinære generalforsamling og udbytteskatten derfor også betales umiddelbart herefter. Havde der været tale om løn ville A-skatten skulle afregnes løbende og lønnen udbetales løbende. På denne baggrund bliver likviditeten således længere tid i selskabet, såfremt vederlaget til aktionæren udbetales som udbytte. 4 Efter vedtagelsen af lov nr. 459 af 12. juni Lærebog om indkomstskat 13. udgave, side 809, 3. afsnit 6 tabel 1 10

16 Overordnet set har det altid være sigtet at sørge for at aktieudbytte contra løn har været stort set ens beskattet, hvilket regeringen således sikrer ved indførelsen af de nye grænser for beskatning af udbytte og aktieavance hos personer Marginalskattens betydning for pensionsindskud Ud over at aktieindkomstskatten ved skattereformen er blevet nedsat er marginalskatterne også blevet nedsat jf. tabel 5, hvilket er sket ved lov nr Dette har derfor betydning for personers indskud på pensioner, såvel rate-, kapital og livrentepensioner (ej relevante). For kapitalpensioner, som ikke vil blive behandlet yderligere i opgaven, er fradraget jf. PBL 16, stk. 1, 21 og 18, stk. 2 maksimalt 37,3 % fra 2010, ligesom der maksimalt kan indskydes DKK (2010-niveau). Jf. PBL 25, stk. 1 svares en afgift på 40 % ved udbetaling. Ved ophævelse i utide svares stadig en afgift på 60 % jf. PBL 30, stk. 1. Idet den løbende beskatning kun er 15 % i pensionsdepotet kan det stadig godt betale sig at spare op i en kapitalpensionsordning frem for i frie midler, såfremt investeringshorisonten er over 3 år 7. For ratepensioner har skattereformen også haft en markant betydning, idet topskattegrænsen fra 2010 er blevet sænket til 52,2 % jf. tabel 5. Jf. PBL 18, stk. 1 kan indskud på ratepensioner fradrages i den skattepligtige indkomst (topskat), hvorfor skattebesparelsen nu er blevet 7,5 % mindre årligt i forhold til tidligere. På denne baggrund påpeger formuecenterchef i Spar Nord Århus, at hvor man tidligere kunne bruge ratepensioner som en bankbog skal man nu være væsentligt mere orienteret mod formålet 8 Dette skyldes, at hvor man før kunne få et fradrag på 59,7 % i topskat og ophævelse utide blev straffet med en afgift på 60 % var der stort set ikke noget at miste for skatteyderen. Nu er situationen ændret, idet fradraget maksimalt kan udgøre 52,2 % mens afgiften stadig er 60 % jf. PBL 30, stk. 1. Endvidere er der nu indsat en øvre grænse på DKK for indskud på ratepensioner, hvilket investor naturligvis også skal være opmærksom på. Dette er også en væsentlig ændring, idet der tidligere var ubegrænset mulighed for indskud på privat- eller arbejdsgivertegnede ratepensionsordninger. Selvom det umiddelbart kun er DKK reglen for pensionsindskud, som er ændret direkte ved lov nr. 459 er de øvrige omtalte forhold altså indirekte konsekvenser af lov nr Formue Magasin, 3. kvartal årgang, side 25 (Tema Skattereform) 8 Møde med Formuecenterchef Michael Sørensen fra Spar Nord i Århus den 17. august

17 3.2 Lovændringer for selskabers aktiebesiddelser efter skattereformen Ved vedtagelsen af lov nr. 525 indførtes en ensartet beskatning af selskabers afkast på aktier og obligationer, således at selskabernes valg af finansielle aktiver ikke påvirkes af skatten. Dette er helt i tråd med skatteministerens bemærkninger til lovforslag L 202, hvor Kristian Jensen bemærkede at: indkomsten fra porteføljeaktier kan sammenlignes med renter eller kursgevinster på obligationer, som er skattepligtige. I en lille åben økonomi som den danske, vil afkastet på aktier (justeret for risikopræmie) normalt være lig med afkastet på obligationer. For ejerne kan investeringen således bedst sammenlignes med en kapitalanbringelse 9. Loven indebærer endvidere også en ophævelse af den tidligere 3-års regel, hvilket fritog selskabers aktier fra beskatning såfremt ejertiden havde været minimum 3 år 10. Efter lovens vedtagelse sondres der således ikke længere mellem ejertid. Fremover afhænger beskatningen således af ejerandelen, hvilket har medført følgende opdeling af aktieklasser: o Datterselskabsaktier o Koncernselskabsaktier o Porteføljeaktier Udover ovenstående 3 aktieklasser er der indført en særskilt aktieklasse for egne aktier, ligesom begrebet og definitionen af næringsaktier både gælder for personer og selskaber, som beskattes efter ABL Datterselskabsaktier Datterselskabsaktier er defineret i ABL 4 B som aktier, der ejes af et selskab med minimum 10 pct. af aktiekapitalen i et andet selskab jf. ABL 4 A, stk. 1.. Det er en betingelse at datterselskabet er hjemmehørende i Danmark, eller beskatningen af udbytter skal frafaldes eller nedsættes efter moder- /datterselskabsdirektivet eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor selskabet er hjemmehørende jf. ABL 4 A, stk Koncernselskabsaktier Koncernselskabsaktier er defineret i ABL 4 B som aktier, hvor ejeren og det selskab, hvori der ejes aktier, er sambeskattede efter selskabsskattelovens 31 eller kan sambeskattes efter selskabsskattelo- 9 side 25, afsnit 1 10 Jf. den tidligere ABL 9, stk. 1 (nu ophævet) 11 Lærebog om indkomstskat 13. udgave, side 815, kapitel 29, afsnit

18 vens 31 A. Der gælder samme værnsregel som i ABL 4 A, stk. 3, nr. 1-3 (mellemholdingselskaber). Det vil reelt sige, at såfremt der er tale om en ejerandel på over 50 %, så vil der som udgangspunkt være tale om koncernselskabsaktier Beskatning af udbytte og aktieavance fra datter- og koncernselskabsaktier Følgende regler finder anvendelse efter ændringerne er gennemført for selskabers aktiebesiddelser, hvor klassificeringen nu falder ind under enten datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier: Overordnet set beskattes værdistigninger og værditab på det underliggende grundlag ikke for selskaber jf. SL 5, stk. 1, litra a. Dog medregnes fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i ABL, jf. ABL 1, stk. 1 samt ABL 6. Hvis aktiebesiddelsen er på 10 % eller derover (Datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier), vil der være skattefrihed fra indkomståret 2010 uanset ejertid jf. ABL 8. Efter de gamle regler var det et krav at aktierne havde været ejet i minimum 3 år for at opnå skattefrihed (tidligere ABL 9, stk. 1). Deklarerede udbytter, dvs. udbytter som af selskabet besluttes udloddet til aktionærerne eller anpartshaverne, medregnes til den skattepligtige indkomst jf. SL 4, stk. 1, litra e og LL 16 A, stk. 1. Udbytter modtaget fra danske eller udenlandske selskaber til danske moderselskaber, der ejer mindst 10 % af det udbytteudloddende selskab medregnes ikke jf. SEL 13, nr. 2. Tidligere var det endvidere et krav for skattefriheden af udbytte jf. SEL 13, nr. 2, at disse aktier var ejet i en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken periode, udlodningen skulle ligge. Kravet om 1 års ejertid er fjernet efter de nye regler, hvorfor det er nok at eje aktierne eller anparterne i bare en dag. Såfremt ejerandelen overstiger 10 % er der således heller ikke fradrag for tab jf. ABL 8. Realisationsprincippet kan fastholdes uden for næring og gælder endvidere ikke for 19-aktier (investeringsselskaber). Ændringerne skal primært ses som et led i, at undgå økonomisk dobbeltbeskatning i koncernforhold eller hvor det modtagende selskab har en væsentlig økonomisk interesse og kapitalandel i det udloddende selskab Lærebog om indkomstskat 13. udgave, side 815, kapitel 29, afsnit Lærebog om indkomstskat 13. udgave, side 816, afsnit

19 Skattefriheden for udbytter fra udenlandske selskaber er endvidere betinget af, at det udloddende selskab ikke har fradrag for udbyttet, med mindre beskatningen justeres i kraft af direktiv 90/435/EØF (moder-/datterselskabsdirektiv ændret ved direktiv 2003/123/EF af 22. december 2003). Dette synes ganske naturligt, idet det naturligvis ikke skal være muligt at opnå fradrag for et udbytte i det ene land for så at være skattefrit i Danmark. Også her synes L 202, at være i tråd med det foreliggende moder- /datterselskabsdirektiv fra EU, hvor der fremgår at: Sammenslutninger af selskaber fra forskellige medlemsstater kan være nødvendige for at tilvejebringe hjemmemarkedslignende forhold i Fællesskabet og dermed sikre, at det fælles marked indføres og kommer til at fungere bedst muligt; sådanne sammenslutninger bør ikke hæmmes af særlige restriktioner, forskelsbehandlinger eller fordrejninger som følge af medlemsstaternes beskatningsregler; det er derfor vigtigt at indføre konkurrenceneutrale beskatningsregler for disse sammenslutninger af selskaber fra forskellige medlemsstater, så virksomhederne får mulighed for at tilpasse sig det fælles markeds krav, øge deres produktivitet og styrke deres konkurrencemæssige position på internationalt plan Porteføljeaktier Porteføljeaktier defineres som aktier, der ikke opfylder betingelserne for at være henholdsvis dattereller koncernselskabsaktier. Det vil overordnet betyde, at såfremt der er en ejerandel på under 10 % skal aktier betragtes som porteføljeaktier med tvungen lagerbeskatning til følge jf. ABL 9, stk. 1. Det er i bemærkningerne til lovforslaget gjort klart, at ændringen af den skattemæssige behandling for selskabers besiddelse af porteføljeaktier vil medføre en økonomisk dobbeltbeskatning. I lovbemærkningerne forsvares dette dog med, at ændringerne er i tråd med afgrænsningen i EU s moder- /datterselskabsdirektiv, og at provenu af porteføljeaktier skal sidestilles med enhver anden likvid kapitalanbringelse (typisk passiv investering), hvor f.eks. renter ville være skattepligtige 15og16. Det anføres endvidere i skatteministerens kommentarer i bilag 41 til L 202 som svar på bemærkningerne fra FSR i bilag 19 til L 202 at ønsket om at skabe ensartet beskatning af kapitalanbringelser vejer tungere end ønsket om at undgå dobbeltbeskatning af porteføljeaktier Beskatning af udbytte og aktieavance fra porteføljeaktier Hvis aktiebesiddelsen er under 10 % (Porteføljeaktier) beskattes såvel udbytte som aktieavance fuldt ud uanset ejertid jf. ABL 9. Der er tvunget påkrav om brug af lagerprincip for noterede aktier jf Lærebog om indkomstskat 13. udgave, side 809, 2. afsnit 16 side 25, afsnit side 13 14

20 ABL 23, stk. 2, hvilket er en markant ændring i forhold til tidligere, hvor der var tale om realisationsbeskatning ved afståelse. Den årlige lagerbeskatning skal ske på baggrund af handelsværdien. Den tidligere skattefrihed for aktieavancer med en ejertid på over 3 år jf. den tidligere ABL 9, stk. 1 er ophævet ligesom den tidligere skattefrie andel af udbytter på 34 % jf. den ophævede SEL 13, stk. 3 også er fjernet. Man kan undre sig over begrænsningen på 34 % har henstået uberørt i så mange år, idet den oprindeligt blev indført tilbage i 90 erne da selskabsskatten reelt var 34 % og datterselskabsaktier var aktier med en ejerandel på minimum 25 % 18. For at undgå den økonomiske dobbeltbeskatning blev der således indsat en lempelse i SEL 13, stk. 3. Denne har været der lige siden, men er altså definitivt væk fra indkomståret I forbindelse med fremsættelsen af lovforslag L 202 var der lagt op til at der skulle ske lagerbeskatning af porteføljeaktier, hvad enten der var tale om noterede eller unoterede aktier. Dette gav dog anledning til en voldsom kritik fra erhvervslivet og revisorerne, med den begrundelse, at det praktisk talt ville være umuligt (eller meget omkostningstungt) at skulle værdiansætte de unoterede aktier årligt til handelsværdien, som typisk ikke er identisk med den indre værdi 19. Derfor blev det besluttet, at det jf. ABL 23, stk. 6 stadig skulle være muligt at fastholde realisationsprincippet på unoterede aktier. Selskaber med unoterede aktier i behold ved deres indkomstår 2010, skal således vælge om de ønsker realisations- eller lagerbeskatning af disse porteføljeaktier 20. Hvis realisationsprincippet vælges for de unoterede aktier, er det et krav at selskabet skal anvende realisationsprincippet på hele beholdningen af unoterede aktier. Det fremgår af ABL 5, at såfremt aktier med samme rettigheder afstås, så er det de først erhvervede, der skal anses for først afstået (FIFO-princippet). Det er ikke længere aktuelt at skelne mellem gennemsnitmetoden og aktie-for-aktie metoden ved opgørelse af gevinst, idet lagerbeskatningen eliminerer denne forskel i selskabsregi. Fordelen for aktionærer via selskab er, at tab på porteføljeaktier opgjort via lagerprincippet kan fradrages i den almindelige skattepligtige indkomst jf. ABL 9, stk. 1, hvorimod tab på aktier ejet under 3 år tidligere var kildeartsbegrænset til modregning i gevinster på tilsvarende aktier. Dette synes, som en naturlig ændring, idet det jo netop er anført i lovbemærkningerne at provenuet fra investeringer i porteføljeaktier skal sidestilles med renter, hvilke der jf. SL 6, stk. 1, litra e er fradrag for i den skattepligtige indkomst. Den tidligere begrænsning for tabsanvendelse i ABL 8, stk. 2 er således ophæ- 18 L 202, side 24, 8. afsnit (bemærkninger til lovforslag) 19 J.nr , side 3 (svar fra Skatteministeriet på henvendelse fra FSR i L 202 bilag 19) 20 L 202, bilag 19, side 3 15

21 vet. Dette anses som en væsentlig fordel for selskaber, der investerer i porteføljeaktier, hvilket også understøttes af UfS af David A. Munch 21. Unoterede aktier kan dog som beskrevet ovenfor stadig opgøres efter realisationsprincippet jf. ABL 23, stk. 6, hvilket medfører at et eventuelt tab stadig vil være kildeartsbegrænset jf. ABL 9, stk Værdiansættelse af unoterede porteføljeaktier Såfremt lagerbeskatning anvendes skal handelsværdien bruges, hvilket administrativt kan medføre forøgede omkostninger for aktionærerne såfremt der ikke foreligger en anvendelig handelsværdi ved f.eks. en handel mellem uafhængige parter. Typisk vil der således ikke være en handelsværdi for unoterede aktier, hvorfor der har været flere eksempler på spørgsmål til og svar fra SKAT vedrørende opgørelsen af unoterede aktier. I skatteministerens kommentarer nævnes, at 19. maj 1993-kursen kan anvendes ved fastsættelsen af handelsværdien. Ifølge vejledninger fra SKAT kan værdien derfor beregnes som selskabets indre værdi tillagt goodwill, som er opgjort efter goodwill-cirkulæret TSS-cirkulære Det kan dog ikke være noget krav at anvende denne model, såfremt handelsværdien kan opgøres mere pålideligt på anden vis. Denne usikkerhed omkring værdiansættelsen af et unoteret selskabs handelsværdi vil derfor sandsynligvis medføre indhentelse af bindende svar fra SKAT ved værdiansættelsen af unoterede aktier til handelsværdi. Det er værd at bemærke, at hvis lagerprincippet for unoterede aktier har været anvendt, kan der ikke senere skiftes til realisation. Der kan derimod skiftes fra realisation til lager, såfremt realisation har været anvendt fra begyndelsen og et eventuelt fremført kildeartsbegrænset tab kan således anvendes til modregning i gevinster på lagerbeskattede porteføljeaktier jf. ABL 9, stk Konsekvensberegninger af ændringerne ved beskatning af porteføljeaktier Lovændringerne for selskabers beskatning af udbytte og aktieavancer indebærer således en markant skærpelse af beskatningen af selskabers porteføljeaktier, hvor beskatningen for aktier ejet over 3 år i selskabsregi f.eks. er gået fra 0 % til 25 %. Den effektive skatteprocent for en aktionær med porteføljeaktier i sit selskab og som beskattes efter lagerprincippet vil således være følgende: 21 David A. Munch; Beskatning af selskabers porteføljeaktier efter lov nr. 525 af 12. juni 2009, UfS

22 Hovedaktionærers beskatning af porteføljeaktier: Nu Før - udbytte Før - avance Før - avance Over 3 år Under 3 år Andel af overskud i porteføljeselskab før skat Andel af overskud i porteføljeselskab efter skat Hele overskuddet udloddes i året Selskabsskat af udloddet udbytte, 25 % 18,75 18,75 18,75 Nedsættelse med 34 % skattefrihed -6,38 Udlodning af restbeløb til aktionær 56,25 62,63 75,00 56,25 Udbytteskat i privat regi (42 % / 43 %) 23,63 26,93 32,25 24,19 Endelig udloddet provenu 32,63 35,70 42,75 32,06 Effektiv skatteprocent 67,4 % 64,3 % 57,3 % 67,9 % Tabel 1: Marginalbeskatning af porteføljeaktier før og efter skattereformen; Kilde: Egen tilvirkning Ovenstående tabel 1 viser, at den effektive skatteprocent for hovedaktionærer som investerer via selskab i porteføljeaktier ender med at have en effektiv skatteprocent på 67,4 % 22, hvilket er en stigning i forhold til tidligere. Tidligere kunne man slippe væsentligt billigere såfremt porteføljeaktierne var i behold i minimum 3 år og provenuet var aktieavance jf. tabel 1. Ovenstående symboliserer problemstillingen omkring investeringer i porteføljeaktier via et selskab ganske glimrende, idet der er tale om en meget høj marginalbeskatning set fra hovedaktionærens synspunkt. For at gøre ondt værre for aktionærer, som investerer via selskab i noterede porteføljeaktier skal disse aktier nu også opgøres årligt og beskattes efter lagerprincippet jf. ABL 23, stk. 2. Der kan således blive tale om en meget ugunstig likviditetsbelastning for selskaberne, idet urealiserede avancer beskattes. Dette kan medføre tvunget salg af porteføljeaktier for at kunne afregne skatten. Eksemplet i tabel 2 illustrerer denne problemstilling: 22 Bekræftet i kommentarerne til L

23 Porteføljeinvestering over 3 år: Nu Før Kurs Kurs Anskaffelsestidspunkt Kursværdi Skattetilsvar for indkomståret Kursværdi Skattetilsvar for indkomståret Kursværdi Skattetilsvar for indkomståret Sælges den til kurs 300 Samlet opgjort skattebetaling 50 0 Samlet opgjort avance Tabel 2: Investering i noterede porteføljeaktier med en ejertid på minimum 3 år før og efter skattereformen; Kilde: Egen tilvirkning Såfremt man forestiller sig et selskab, som udelukkende investerer i noterede porteføljeaktier vil selskabet altså skulle afregne selskabsskatten af aktierne løbende, hvilket gør at aktier adskiller sig noget fra f.eks. anbringelse af midler i obligationer hvor renter typisk løbende tilskrives i takt med, at der sker beskatning heraf. Såfremt selskabet ikke vil finansiere den urealiserede avance med egne midler eller lån kan man forestille sig de skal realisere porteføljeaktier løbende for at afregne skatten, hvilket alt andet vil give et lavere afkast på sigt, såfremt afkastet naturligvis er positivt. FSR har i deres kommentarer til L 202 i bilag 19 også påpeget denne problemstilling, idet børsnoterede aktier kan være meget volatile og at kurserne på denne baggrund nærmest kan være tilfældigt høje i december og lave igen i januar. FSR påpeger, at de ville foreslå realisationsbeskatning, idet selskabsaktionæren ikke har fået større skatteevne, idet denne først indtræder når aktierne realiseres 23. Dette afvises dog af skatteministeren i bilag 41 til L 202, idet det påpeges, at: lagerbeskatning generelt skal ses i sammenhæng med, at der løbende gives fradrag for udgifterne til erhvervelsen af indkomsten f.eks. fradrag for renteudgifter. Når udgifter fradrages løbende, bør likvide indtægter som afkast af børsnoterede aktier ligeledes medregnes løbende 24. Dette er således i tråd med de skatteministerens generelle bemærkninger, som fremgik af bemærkninger til L 202. Betragtningen fra skatteministeren synes korrekt mht. beskatning af løbende udbytte, men giver en disharmoni ved en løbende beskatning af urealiserede avancer side 6 18

24 Hvis tabel 2 havde været en aktie ejet under 3 år (dvs. ved Salg den ) ville skattetilsvaret have været identisk nemlig 50. Men efter de gamle regler var disse først kommet til beskatning i indkomståret Alt andet lige er der altså tale om en ugunstig ændring af beskatningen af porteføljeaktier både med hensyn til ophævelsen af 3 års-reglen, men også ud fra en likviditetsbetragtning i forbindelse med overgangen til lagerbeskatning. Fordelen set fra SKAT s side må dog være, at det bliver uinteressant at vurdere om et selskab driver næring med handel af porteføljeaktier, idet den skattemæssige behandling vil være identisk hvad enten der drives næring eller ej, i hvert fald så længe der er tale om noterede aktier med beskatning efter lagerprincippet jf. afsnit om næringsaktier Værnsregel mod mellemholdingselskaber Som følge af overgangen til lagerbeskatning af porteføljeaktier kunne man forestille sig, at det kunne være fordelagtigt at sammenlægge flere selskabers aktieinvesteringer ved f.eks. at indsætte mellemholdingselskaber og derved bringe sig over 10 % kravet, som vil medføre skattefrihed. I ABL 4 A stk. 3, nr. 1-3 er der derfor indsat en værnsbestemmelse, som har til formål at hindre omgåelse af 10 % grænsen. Værnsreglen efter ABL 4 A, stk. 3 træder i kraft, hvor moderselskabets primære funktion er ejerskab af datter- eller koncernselskabsaktier, og modervirksomheden ikke udøver reel økonomisk virksomhed ved aktiebesiddelsen. Endvidere gælder det, at hvis mere end 50 procent af aktiekapitalen i moderselskabet direkte eller indirekte ejes af selskaber, der er skattepligtige til Danmark, og som ikke ville kunne modtage skattefri udbytter ved direkte ejerskab. Værnsreglen finder ikke anvendelse hvis aktierne i moderselskabet er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet 25. Som illustreret i bilag 1 er den fiktive situation skitseret, hvor 2 aktionærer hver ejer 9 % af et driftsselskab. Ved at lave et mellemholdingselskab kunne man således omgå 10 % kravet. I sådanne situationer med mellemholdingselskaber skal disse betragtes som transparente og udbytte samt aktieavance vil således være omfattet af bestemmelserne i ABL 9, idet der således vil være tale om porteføljeaktier. 25 Lærebog om indkomstskat 13. udgave, side 816, afsnit

Skatteoptimal investering & Porteføjleoptimering

Skatteoptimal investering & Porteføjleoptimering Skatteoptimal investering & Porteføjleoptimering Af Jan Storgaard Hove og Erik Banner-Voigt Juni 2006 Agenda Midler/finansiering Egenkapital og fremmedkapital Frie midler Holdingselskab Personligt Pensionsmidler

Læs mere

Beskatning af selskabers og personers aktieavance- og tab

Beskatning af selskabers og personers aktieavance- og tab Beskatning af selskabers og personers aktieavance- og tab Revision Aarhus 2. september 2009 Overordnet agenda Fælles regler for beskatning af selskabers og personers aktieavancer/-tab Beskatning af selskabers

Læs mere

Januar 2016. Skatteguide. - Generelt om skat. www.bankinvest.dk

Januar 2016. Skatteguide. - Generelt om skat. www.bankinvest.dk Januar 2016 Skatteguide - Generelt om skat www.bankinvest.dk 2 Indholdsfortegnelse Private investeringer i investeringsbeviser...5 Frie midler overgangsregler...7 Pensionsopsparing...8 Unge under 18 år...9

Læs mere

Skatteguide gældende for udbytter og avancer/tab i 2013

Skatteguide gældende for udbytter og avancer/tab i 2013 Januar 20 13 Skatteguide gældende for udbytter og avancer/tab i 2013 Skattereglerne er komplekse og meget omfattende. Det er ikke muligt i en generel publikation som denne at dække alle individuelle forhold

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 41 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 41 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 41 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 15. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellig andre

Læs mere

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip Skagen AS Beskatning af investeringsbeviser Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser af salg og udlodning for fuldt skattepligtige danske investorer, der investerer i investeringsselskaber (aktieavancebeskatningslovens

Læs mere

NYT. Nr. 5 årgang 3 april 2009

NYT. Nr. 5 årgang 3 april 2009 NYT Nr. 5 årgang 3 april 2009 SKAT FORÅRSPAKKEN 2.0 Fredag den 20. marts blev 11 forslag om Forårspakken 2.0. sendt i ekstern høring. Høringsfristen udløb den 26. marts, og vi forventer, at egentlige lovforslag

Læs mere

Skatteguide ved investering i investeringsforeninger

Skatteguide ved investering i investeringsforeninger Skatteguide ved investering i investeringsforeninger 01.06.2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. Privates investeringer i investeringsbeviser - Frie midler... 2 2.1 Beskatning af aktieindkomst... 2 2.2 Beskatning

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og forskellige andre love Lovforslag nr. L 55 Folketinget 2009-10 Fremsat den 4. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og lov om ændring af selskabsskatteloven,

Læs mere

Lovforslag i høring Skattereform - Aftale om forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 20. marts 2009

Lovforslag i høring Skattereform - Aftale om forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 20. marts 2009 20. marts 2009 Kort overblik Udbytter og aktieavancer på datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier bliver skattefrie uanset ejertid. Der indføres forøget beskatning af udbytter og avancer på såkaldte

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

Guide til selvangivelsen 2013. For private

Guide til selvangivelsen 2013. For private Guide til selvangivelsen 2013 For private Indhold 3 3 3 6 10 11 13 14 Tid til selvangivelsen Hvad skal indberettes og hvordan? Skatteregler for køb og salg af aktier og investeringsbeviser Skattemæssig

Læs mere

Niels Winther-Sørensen Martin Poulsen

Niels Winther-Sørensen Martin Poulsen www.pwc.dk Justering af erhvervsbeskatning og tilpasning i forhold til EUretten m.v. Lovforslag (høringsudkast af 5. oktober 2015) Niels Winther-Sørensen Martin Poulsen ID: 10827557 Revision. Skat. Rådgivning.

Læs mere

Aktieavancebeskatning hos personer

Aktieavancebeskatning hos personer HD Regnskab hovedopgave 2009 Udarbejdet af: Vejleder: Christen Amby hos personer Copenhagen Business School, HD Regnskab Maj 2009 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning...3 1.1 Problemformulering...4 1.2 Målgruppe...5

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

Guide til selvangivelsen 2012. For private

Guide til selvangivelsen 2012. For private 2012 Guide til selvangivelsen 2012 For private Indhold 3 3 3 6 10 11 13 14 Tid til selvangivelsen Hvad skal indberettes og hvordan? Skatteregler for køb og salg af aktier og investeringsbeviser Skattemæssig

Læs mere

Hjælp til skatten. Skatteregler for indkomståret 2013

Hjælp til skatten. Skatteregler for indkomståret 2013 Hjælp til skatten Skatteregler for indkomståret 2013 Indhold Indkomståret 2013...3 Private...4 Frie midler - fysiske personer...5 Frie midler - overgangsregler for investeringsbeviser anskaffet før 1.

Læs mere

Forslag. Lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien 2007/2 LSF 13 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2007-611-0004 Fremsat den 28. november 2007 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag

Læs mere

Skatteoverblik vedrørende visse produkter

Skatteoverblik vedrørende visse produkter KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab TAX Osvald Helmuths Vej 4 Postboks 250 2000 Frederiksberg Telefon 73 23 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk Saxo Privatbank A/S Skatteoverblik vedrørende

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER Indhold Skatteguide for privatpersoner, selskaber og lignende ved investering i investeringsforeninger...1 Indhold...1

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven)(* 1 )

Bekendtgørelse af lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven)(* 1 ) Dokumentet er Historisk LBK nr 850 af 30/09/1994 Historisk Offentliggørelsesdato: 11 10 1994 Skatteministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 214 af 29/03/1995 2 LOV nr 313 af 17/05/1995 13 LOV

Læs mere

Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 28. maj 2009

Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 28. maj 2009 Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 28. maj 2009 Kort overblik Hvad Udbytter og aktieavancer på datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier bliver skattefrie uanset ejertid. Der

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer:

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Aktieavancebeskatning i selskaber

Aktieavancebeskatning i selskaber Institut for Regnskab og Revision Solbjerg Plads 3 2000 Frederiksberg Copenhagen Business School - 2012 Cand.merc.aud. studiet Kandidatafhandling Aktieavancebeskatning i selskaber Konsekvenserne af de

Læs mere

Hjælp til skatten. Skatteregler for indkomståret 2014

Hjælp til skatten. Skatteregler for indkomståret 2014 Hjælp til skatten Skatteregler for indkomståret 2014 Indhold Indkomståret 2014... 3 Private... 4 Frie midler - fysiske personer... 4 Frie midler - overgangsregler for investeringsbeviser anskaffet før

Læs mere

Hjælp til skatten. Skatteregler for indkomståret 2015

Hjælp til skatten. Skatteregler for indkomståret 2015 Hjælp til skatten Skatteregler for indkomståret 2015 Indhold Indkomståret 2015... 3 Private... 4 Frie midler - fysiske personer... 4 Frie midler - overgangsregler for investeringsbeviser anskaffet før

Læs mere

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Skattereformen Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009 Kuppelsalen v/afdelingsdirektør Marianne Bossen, Tax Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Kommisssiorium i 2008 Lavere

Læs mere

Skattemæssig behandling af investeringsforeningsbeviser, herunder investeringsforeningsbeviser i virksomhedsskatteordningen

Skattemæssig behandling af investeringsforeningsbeviser, herunder investeringsforeningsbeviser i virksomhedsskatteordningen , cma Aalborg Universitet Skattemæssig behandling af investeringsforeningsbeviser, herunder investeringsforeningsbeviser i virksomhedsskatteordningen Skrevet af: Vejleder: Michael Karlsen Afleveret den

Læs mere

Selskabers aktieavancebeskatning m.v.

Selskabers aktieavancebeskatning m.v. Nyhedsbrev til kunder og samarbejdspartnere Værdifuld viden om skat og moms Selskabers aktieavancebeskatning m.v. Lov nr. 254 af 30. marts 2011 Lovændringen indeholder justering af den gennemførte harmonisering

Læs mere

Ændringerne i aktieavancebeskatningsloven og de deraf følgende konsekvenser for selskaber

Ændringerne i aktieavancebeskatningsloven og de deraf følgende konsekvenser for selskaber Hovedopgave HD (R) Regnskabsvæsen og økonomistyring Den 16. maj 2011 Ændringerne i aktieavancebeskatningsloven og de deraf følgende konsekvenser for selskaber Opgaveløser: Vejleder: Pernille Pless Kaspar

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 112 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 1. juni 2010 Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love (Harmonisering af beskatningen

Læs mere

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring).

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring). GEVINST OG TAB AKTIER OG INVESTERINGSFORENINGSBEVISER Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring). For en detaljeret beskrivelse af den

Læs mere

NOTAT. Følgende forhold er lagt til grund ved vurderingen af de skattemæssige konsekvenser af en afnotering:

NOTAT. Følgende forhold er lagt til grund ved vurderingen af de skattemæssige konsekvenser af en afnotering: NOTAT Til: Foreningen Europæiske Ejendomme f.m.b.a. Fra: ACTIO Advokatpartnerselskab Dato: 19. august 2010/ Vedr.: Afnoteringen af Foreningen Europæiske Ejendomme f.m.b.a. 1. Indledning 1.1 Baggrund: ACTIO

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

Artikler. De skattefri aktionærer betaler skatten! Af advokaterne Gitte Skouby og Jesper Dreyer, Advokatfirmaet GS Tax ApS/Homann advokater

Artikler. De skattefri aktionærer betaler skatten! Af advokaterne Gitte Skouby og Jesper Dreyer, Advokatfirmaet GS Tax ApS/Homann advokater 978 Artikler 229 De skattefri aktionærer betaler skatten! Af advokaterne Gitte Skouby og Jesper Dreyer, Advokatfirmaet GS Tax ApS/Homann advokater De ny transparensregler i aktieavancebeskatningsloven

Læs mere

Skattebrochure 2012. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Skattebrochure 2012. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft Skattebrochure 2012 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2012 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast

Læs mere

Ændring i aktieavancebeskatningsloven

Ændring i aktieavancebeskatningsloven Juridisk institut Kandidatafhandling Cand. Merc. Aud. forfattere: Jan Ulrik Simonsen Steffen D. Sørensen Vejleder: Jesper Bierregaard Ændring i aktieavancebeskatningsloven De skattemæssige konsekvenser

Læs mere

Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber

Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber 7. januar 2010 Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser for aktionærerne i Spar Nord Formueinvest A/S som følge af Folketingets

Læs mere

Porteføljeaktier i eget selskab

Porteføljeaktier i eget selskab Porteføljeaktier i eget selskab Generelt Denne gennemgang giver et overblik over de nye beskatningsregler for porteføljeaktier, der er ejet af et selskab. Denne artikel er derfor relevant for dig, der

Læs mere

Ændringsforslag. til 2. behandling af

Ændringsforslag. til 2. behandling af Skatteudvalget L 202 - Bilag 61 Offentligt Til lovforslag nr. L 202 Folketinget 2008-09 Ændringsforslag stillet den 25. maj 2009 uden for betænkningen Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov

Læs mere

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier Bilag 1 Indledning - del 1 Forårspakken er vel modtaget Reduktion af marginalskatterne. Skattefrihed for 10% aktionærer. Disse ændringer styrker lysten til innovation! MEN Nye store problemer skabes for

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2008-511-0030 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema omhandlende høringssvar fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer vedrørende L 187 - forslag

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 60 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 60 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 60 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

Side 1 af 11 Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? Sprog Dansk Dato for 18 aug 2011 08:09 offentliggørelse Resumé Her kan du læse om reglerne for, hvordan du skal opgøre og oplyse din gevinst

Læs mere

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft Skattebrochure 2013 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2013 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast

Læs mere

Skattebrochure 2015. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene

Skattebrochure 2015. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene = Juledag, 1990. Af Michael Ancher. Billedet tilhører Skagens Museum. Billedet er blevet manipuleret. Skattebrochure 2015 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at

Læs mere

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et

Læs mere

Danske Invest og skatten. Forår 2009

Danske Invest og skatten. Forår 2009 09 Danske Invest og skatten Forår 2009 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Nyhedsbrev. Skatter og afgifter

Nyhedsbrev. Skatter og afgifter Nyhedsbrev Skatter og afgifter 29.01.2014 SKAT GODKENDER DANSK-TYSK INVESTERINGSSTRUKTUR I et nyligt bindende svar, har Skatterådet bekræftet, at et dansk selskab i en tysk investeringsstruktur var skattemæssigt

Læs mere

Hvad så, skat? Sådan blev skattereformen 2009 Møde med Finansanalytikerforeningen. 9. Juni 2009

Hvad så, skat? Sådan blev skattereformen 2009 Møde med Finansanalytikerforeningen. 9. Juni 2009 Hvad så, skat? Sådan blev skattereformen 2009 Møde med Finansanalytikerforeningen V/ Jesper Demming, Kjeld Bergenfelt og Søren Thorvaldsen Keller 9. Juni 2009 Personer 2 Lavere skat på arbejde og omlægning

Læs mere

Hvordan giver man velstående private mulighed for at investere i Private Equity?

Hvordan giver man velstående private mulighed for at investere i Private Equity? Hvordan giver man velstående private mulighed for at investere i Private Equity? Finansanalytikerforeningen 22. januar 2007 Ole Mikkelsen Direktør i SPEAS, (afdelingschef i Nykredit) Eksponering mod Private

Læs mere

Aktuelle problemstillinger inden for aktieavancebeskatning

Aktuelle problemstillinger inden for aktieavancebeskatning Aktuelle problemstillinger inden for aktieavancebeskatning Nov./dec. 2015 Preben Underbjerg Poulsen 1 Disposition Minefeltet, hvor aktieafståelser detonerer udbyttebeskatning. Afståelse til koncernforbundet

Læs mere

SKATTE- OG AFGIFTSRET

SKATTE- OG AFGIFTSRET NYHEDER FRA PLESNER MARTS 2009 SKATTE- OG AFGIFTSRET Forslag til skattereform Af advokat Svend Erik Holm, advokat Anders Endicott Pedersen og advokat Tilde Hjortshøj Regeringen har fredag den 20. marts

Læs mere

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Juledag. 1990. Af Michael Ancher. Billedet tilhører Skagens Museum. Billedet er blevet manipuleret. Skattebrochure 2014 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende

Læs mere

Skat af negative renter

Skat af negative renter - 1 Skat af negative renter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har udarbejdet et udkast til et lovforslag om beskatningen af det særegne fænomen negative renter. Gennem de

Læs mere

SKATTE- OG AFGIFTSRET

SKATTE- OG AFGIFTSRET NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 SKATTE- OG AFGIFTSRET Skattereform - fremsatte lovforslag. Af advokat Svend Erik Holm, advokat Anders Endicott Pedersen og advokat Tilde Hjortshøj Skatteministeren har onsdag

Læs mere

Taxation of capital and wage income; Towards separated or more integrated personal tax systems? Danish legal national report

Taxation of capital and wage income; Towards separated or more integrated personal tax systems? Danish legal national report Taxation of capital and wage income; Towards separated or more integrated personal tax systems? Danish legal national report Adjunkt, ph.d. Inge Langhave Jeppesen Department of Law, University of Southern

Læs mere

Titelblad. Titel: Aktieavancebeskatningsloven 4A, stk. 3 en analyse af de skatteretlige konsekvenser, brug og formål.

Titelblad. Titel: Aktieavancebeskatningsloven 4A, stk. 3 en analyse af de skatteretlige konsekvenser, brug og formål. Titelblad Titel: Aktieavancebeskatningsloven 4A, stk. 3 en analyse af de skatteretlige konsekvenser, brug og formål. Fag: Skatteret, Institut for Erhvervsstudier, 10. semester Speciale Antal anslag: 173.637

Læs mere

- konsekvensændringer som følge af Forårspakke 2.0

- konsekvensændringer som følge af Forårspakke 2.0 Copenhagen Business School, april 2011 Institut for Regnskab og Revision Kandidatafhandling, Cand.merc.aud - konsekvensændringer som følge af Forårspakke 2.0 Udarbejdet af: Morten Qvist Hansen Cpr. nr.

Læs mere

Driftsomkostninger bonus til fratrådt direktør ikke fradragsret som følge af grundlaget for beregning af bonus - SKM2012.278.ØLR

Driftsomkostninger bonus til fratrådt direktør ikke fradragsret som følge af grundlaget for beregning af bonus - SKM2012.278.ØLR - 1 Driftsomkostninger bonus til fratrådt direktør ikke fradragsret som følge af grundlaget for beregning af bonus - SKM2012.278.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Fratrædelsesgodtgørelse,

Læs mere

Beskatning af selskabernes beholdning af aktier efter skattereformen 2009. Thomas Pannerup Cand. Merc. Aud. studerende

Beskatning af selskabernes beholdning af aktier efter skattereformen 2009. Thomas Pannerup Cand. Merc. Aud. studerende Beskatning af selskabernes beholdning af aktier efter skattereformen 2009. Thomas Pannerup Cand. Merc. Aud. studerende Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 1.1 Problemformulering 5 1.2 Afgrænsning 6 1.3

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt 13. november 2015 J.nr. 15-3006067 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 31 af 16. oktober 2015

Læs mere

Beregning af ejendomsskat Ejendomsværdiskatten beregnes som 1% af beregningsgrundlaget indtil DKK 3.040.000 og 3% af en eventuel overskydende værdi.

Beregning af ejendomsskat Ejendomsværdiskatten beregnes som 1% af beregningsgrundlaget indtil DKK 3.040.000 og 3% af en eventuel overskydende værdi. December 2008 Indhold: 1. Ejendomsværdiskat på udenlandske ejendomme 2. De skattemæssige konsekvenser af opsigelsen af dobbeltbeskatnings-overenskomsterne med Frankrig og Spanien for selskaber 3. Reparationspakken

Læs mere

Skatteregler for investeringsområdet

Skatteregler for investeringsområdet Inverstering Skatteregler for investeringsområdet Investeringsrådgivning 1 Indledning Vær opmærksom på, at denne brochure ikke kan anses som udtømmende i forhold til skatteregler på investeringsområdet.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 202 Folketinget 2008-09

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 202 Folketinget 2008-09 Lovforslag nr. L 202 Folketinget 2008-09 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering

Læs mere

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg.

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Nedenstående er en oversigt over de vigtigste rettelser til "Skatteret kompendium", 3. udg., som følge af lovændringer efter kompendiets udgivelse. Bemærk,

Læs mere

L 123 skader de danske opsparere og dansk konkurrenceevne

L 123 skader de danske opsparere og dansk konkurrenceevne Skatteudvalget 2015-16 L 123 Bilag 9 Offentligt Folketingets Skatteudvalg København, den 27. april 2016 L 123 skader de danske opsparere og dansk konkurrenceevne L123 førstebehandles d. 28. april i Folketinget.

Læs mere

Investeringsforeninger

Investeringsforeninger Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K E-mail: js@skat.dk 23. september 2011 mbl (X:\Faglig\HORSVAR\2011\H080-11.doc) Høring over lovforslag om enklere beskatning af udlodninger fra

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Danske Invest og skatten

Danske Invest og skatten Danske Invest og skatten Januar 2010 OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! Teksten på side 12 er ikke korrekt, da der forventes nye regler for beskatning af såkaldt blåstemplede obligationer. De nye regler forventes

Læs mere

Omvendte juletræer - Aktieavance/udbytte

Omvendte juletræer - Aktieavance/udbytte Omvendte juletræer - Aktieavance/udbytte Projektområde: Skatteret Jonstrup, Søren Staun, Kristoffer Titelblad Vi vil gerne takke vores vejleder Henrik V. Andersen for en kyndig vejledning gennem de forskellige

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91

Læs mere

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST 4. april 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST Kapitalafkast beskattes meget forskelligt afhængigt af, om opsparing foretages i form af en pensionsopsparing

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

Afsluttende hovedopgave

Afsluttende hovedopgave HD REGNSKAB OG ØKONOMISTRYRING COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Afsluttende hovedopgave Vejleder: Henrik Nielsen Udarbejdet af: Antal anslag: 160.497 Antal sider ekskl. forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste

Læs mere

AE kan fuldt ud tilslutte sig, at dette ikke sker ved at udskyde beskatningen hos medarbejderen f.eks. til aktierne sælges.

AE kan fuldt ud tilslutte sig, at dette ikke sker ved at udskyde beskatningen hos medarbejderen f.eks. til aktierne sælges. i:\maj-2000\skat-a-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Maj 2000 RESUMÈ BESKATNING VED AFLØNNING MED AKTIER Efter forslaget kan selskaber ved en skriftlig aftale med medarbejderen vælge

Læs mere

Porteføljeaktier før og efter vedtagelsen af L202

Porteføljeaktier før og efter vedtagelsen af L202 Copenhagen Business School Hovedopgave HD (R) December 2011 Porteføljeaktier før og efter vedtagelsen af L202 Udarbejdet af: Betina Victoria Thane Vejleder: Henrik Meldgaard 1. Indledning...3 2. Problemformulering...5

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

Investering af virksomhedsmidler - Økonomikonference, Videncentret for landbrug

Investering af virksomhedsmidler - Økonomikonference, Videncentret for landbrug Investering af virksomhedsmidler - Økonomikonference, Videncentret for landbrug Frank Larsen Skattechef 3. oktober 2013 08-10-2013 1 Agenda Værnsreglen i VSL 1 stk. 2 Hvad var den oprindelige begrundelse?

Læs mere

Danske Invest og skatten. Juni 2010

Danske Invest og skatten. Juni 2010 10 Danske Invest og skatten Juni 2010 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Personligt regi ctr. Selskabskonstruktion herunder mulige virksomhedsformer fordele/ulemper Virksomhedsstrukturens betydning for pensionsopsparing

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

Freddi Nielsen Jan Hove. Finansanalytikerforeningen 2011

Freddi Nielsen Jan Hove. Finansanalytikerforeningen 2011 Freddi Nielsen Jan Hove Finansanalytikerforeningen 211 Agenda Nyeste skattemæssige ændringer (genopretningspakke, udligningsskat, L112) Familie 1 og 2 Forudsætninger Sammenhæng Familie 1 og 2 Formue, hvis

Læs mere

Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september

Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september Notat 6. november 2005 J.nr 2005-711-0048 Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september 2000. I afsnit 2.2. i betænkningen om aktieavancebeskatning

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Tag hånd om din formue

Tag hånd om din formue Tag hånd om din formue -Skal du spare op i din virksomhed eller via din pension? v/formuekonsulent Susanne Rømer Strategi - risikospredning er sund fornuft Frie midler Manglende risikospredning Ejendom

Læs mere

Udvalgte skattemæssige overvejelser ved M&A

Udvalgte skattemæssige overvejelser ved M&A Slide 1 Udvalgte skattemæssige overvejelser ved M&A 1. November 2011 Introduktion Slide 2 Take away: Skat er vigtigt i enhver transaktion. Inddragelse af skattechef tidligst muligt. Kan spare tid og penge.

Læs mere

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst 23. juni 2009 SKAGEN AS Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst Skattereformen (Forårspakke 2.0) er vedtaget af Folketinget den 28. maj 2009. Skattereformens ændringer

Læs mere

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer objekter lpelinjer skærmen r til gitter Vælg OK Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 179 Offentligt sbillede onet midt på slidet et bagud din tekst lg layout r dit slide t fra

Læs mere

De nye holdingregler

De nye holdingregler www.pwc.dk De nye holdingregler Dansk Skattevidenskabelig Forening Susanne Nørgaard og Steff Fløe Pedersen Revision. Skat. Rådgivning. Agenda 1 Værn mod omgåelse af udbyttebeskatning 1 2 Nye værn indført

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2010-411-0032 Udkast 17. december 2010. Forslag. til

Skatteministeriet J.nr. 2010-411-0032 Udkast 17. december 2010. Forslag. til Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 84 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2010-411-0032 Udkast 17. december 2010 Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 214 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2009-511-0038 Udkast (1) Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af

Læs mere

L 55 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og forskellige andre love.

L 55 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og forskellige andre love. Page 1 of 11 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 55 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og lov om ændring af selskabsskatteloven,

Læs mere

Danske Invest og skatten. Januar 2011

Danske Invest og skatten. Januar 2011 11 Danske Invest og skatten Januar 2011 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Høringssvar vedrørende styresignal om ændring af praksis vedrørende den skattemæssige behandling af værdipapirfonde

Høringssvar vedrørende styresignal om ændring af praksis vedrørende den skattemæssige behandling af værdipapirfonde H Ø R I N G Høringssvar vedrørende styresignal om ændring af praksis vedrørende den skattemæssige behandling af værdipapirfonde Finansrådet har følgende bemærkninger til SKATs udkast til styresignal om

Læs mere

Tillæg til prospekt. benævnt Fonden ) Danmark

Tillæg til prospekt. benævnt Fonden ) Danmark Tillæg til prospekt den 13 juli 2015 for benævnt Fonden ) Danmark LGIM - Legal & General SICAV (herefter Dansk repræsentant Nordea Bank Danmark A/S Issuer Services, Securities Services Hermes Hus, Helgeshøj

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. l Delortte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Hawindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Fonde skattemæssige forhold

Fonde skattemæssige forhold www.pwc.dk Fonde skattemæssige forhold Juni 2013 Revision. Skat. Rådgivning. Agenda Givers skattemæssige stilling Fondens skattemæssige stilling Vækstplan succession til erhvervsdrivende fonde Opgørelse

Læs mere