Skattemæssige konsekvenser og muligheder for optimering af aktieinvesteringer efter skattereformen

Transkript

1 Juridisk Institut Cand. Merc. Aud. Kandidatafhandling Afleveringsdato: 1. september 2010 Udarbejdet af: Morten Trap Olesen Vejleder: Jesper Bierregaard Skattemæssige konsekvenser og muligheder for optimering af aktieinvesteringer efter skattereformen Aarhus Universitet Handelshøjskolen i Århus September 2010

2 Indholdsfortegnelse 1. Executive summary 1 2. Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode Kildekritik Disposition Begrebsdefinitioner og anvendte forkortelser 9 3. Lovændringerne i hovedtræk Lovændringer i privatsfæren for aktionærer Nedsættelse af aktieindkomstskatten Marginalskattens betydning for pensionsindskud Lovændringer for selskabers aktiebesiddelser efter skattereformen Datterselskabsaktier Koncernselskabsaktier Beskatning af udbytte og aktieavance fra datter- og koncernselskabsaktier Porteføljeaktier Beskatning af udbytte og aktieavance fra porteføljeaktier Værdiansættelse af unoterede porteføljeaktier Konsekvensberegninger af ændringerne ved beskatning af porteføljeaktier Værnsregel mod mellemholdingselskaber Egne aktier Næringsaktier Prioritering af aktieklasser Fremførselsberettigede tab på aktier ejet under 3 år Statusskifte for aktier Nettotabssaldo og indgangsværdi for porteføljeaktier Investeringsselskaber Beskatning af 19-selskaber Private midler Virksomhedsskatteordningen Krav om en virksomhed Selskaber Nettotabssaldo og indgangsværdi for investeringsselskaber, ABL Opsummering Analyse af de skattemæssige konsekvenser og muligheder for aktionærers fremtidige aktieinvesteringer Analyseforudsætninger Vurdering af anvendt afkast Anvendte marginalsatser 33

3 4.2 Hvor skal den private investor investere i noterede porteføljeaktier? Skattereformens betydning for investering i selskab ved indskud Vurdering af marginaleffekten ved investering i porteføljeaktier Ingen gearingseffekt i pensionsmiljøet Opsummering Hvor skal selskabsejeren investere i noterede porteføljeaktier? Vurdering af marginaleffekten for selskabsejers investering i porteføljeaktier Lagerbeskatning og likviditetsulempe i selskabsregi Hvis der er tab på porteføljeinvesteringen Opsummering Hvor skal investeringer i investeringsselskaber efter ABL 19 foretages? Vurdering af marginaleffekten for investering i 19-selskaber Hvis der er tab på aktier i investeringsselskaber Opsummering Hvor skal selskabsejeren investere i unoterede aktier? Forskelle i skattemiljøer i forhold til porteføljeaktier Forudsætninger for investering af pensionsmidler i unoterede aktier Praktiske problemstillinger ved investering af pensionsmidler i unoterede aktier Vurdering af marginaleffekten ved investering i unoterede aktier Genplacering af avance i unoterede aktier Hvis der er tab på investeringen i unoterede aktier Opsummering Perspektivering og forbedringsforslag til gældende lovgivning Urimelig trippelbeskatning og lagerbeskatning på porteføljeaktier Tab på porteføljeaktier i privat regi Statusskifte af aktieklasse Værdiansættelsesproblematik for unoterede aktier i pensionsdepot Beskatning af investeringsselskaber i privat regi Konklusion Litteraturliste 67

4 Figuroversigt: Figur 1: Afhandlingens disposition; Kilde: Egen tilvirkning Figur 2: Aktionærkonstruktion med hovedaktionærselskab, pensionsdepot og frie midler; Kilde: Egen tilvirkning Figur 3: Aktionærkonstruktion med virksomhedsordning, hovedaktionærselskab, pensionsdepot og frie midler (udbygning af figur 2); Kilde: Egen tilvirkning Figur 4: Holdingmodel med mulighed for genplacering af ubeskattet avance; Kilde: Egen tilvirkning Tabeloversigt: Tabel 1: Marginalbeskatning af porteføljeaktier før og efter skattereformen; Kilde: Egen tilvirkning Tabel 2: Investering i noterede porteføljeaktier med en ejertid på minimum 3 år før og efter skattereformen; Kilde: Egen tilvirkning Tabel 3: Opgørelse af nettotabssaldo ved overgang til lagerbeskatning af porteføljeaktier; Kilde: Egen tilvirkning samt inspiration fra bemærkningerne til lovforslag L 202 Tabel 4: Skatteeffekt for privat investor på avanceneutral investering i investeringsselskab i privat regi, der beskattes som kapitalindkomst; Kilde: Egen tilvirkning Tabel 5: Oversigt over marginalskatter efter skattereformen; Kilde: PriceWaterHouseCoopers, Skattenyt Den vedtagne skattereform, side 4 Tabel 6: Selskabers investering i porteføljeaktier ejet over 3 år før og efter skattereformen; Kilde: Egen tilvirkning Tabel 7: Oversigt over marginaleffekt ved investering i aktier i forskellige skattemiljøer; Kilde: Egen tilvirkning samt inspiration fra Formuepleje i Formue Magasin, 3. kvartal årgang, side 13 Tabel 8: Gearing uden betydning; Kilde: Egen tilvirkning

5 Tabel 9: Oversigt over aktieinvestering i forskellige skattemiljøer, hvor selskabsejeren har akkumuleret overskud i selskabet; Kilde: Egen tilvirkning samt inspiration fra formuepleje i Formue Magasin, 3. kvartal årgang, side 13 Tabel 10: Forskel på selskabers investering i porteføljeaktier med og uden løbende salg af aktier til afregning af selskabsskatten; Kilde: Egen tilvirkning Tabel 11: Oversigt over investering i 19-aktier i forskellige skattemiljøer, hvor investoren har akkumuleret overskud i selskabet og i virksomhedsordningen; Kilde: Egen tilvirkning Tabel 12: Investering i unoterede aktier i forskellige skattemiljøer; Kilde: Egen tilvirkning Bilagsoversigt: Bilag 1: Eksempel på mellemholdingselskaber og værnsreglen Bilag 2: Specifikation til beregninger i tabel 6 i afsnit 4.2 Bilag 3: Specifikation til beregninger i tabel 7 i afsnit 4.2 Bilag 4: Skatternes betydning Pension vs. frie midler og selskabsregi (ved indskud) Bilag 5: Specifikation til beregninger i tabel 9 i afsnit 4.3 Bilag 6: Skatternes betydning Pension vs. Frie midler og selskabsregi for selskabsejeren Bilag 7: Specifikation til beregninger i tabel 11 i afsnit 4.4 Bilag 8: Specifikation til beregninger i tabel 12 i afsnit 4.5 Bilag 9: Unoterede aktier med tab Bilag 10: Pensionsopsparing med løbende indskud og afkast på 4 % Bilag 11: Afkastanalyse 3 %, 7 % eller 10 % (afsnit 4.3)

6 1. Executive summary Introduction As the completion of my education at Aarhus University, I have written a dissertation about a topic of my own choice. I have chosen to discuss and analyze the consequences of the tax reform during The tax reform has changed the situation for shareholders markedly. Before the tax reform it was the general perception that shareholders should invest in shares during a private limited company. This prerequisite has been changed and that is why I want to describe the changes and analyze how the shareholders should place their investments in the future. Thesis An analysis of shareholders future investment strategy for listed and unlisted shares and shares in an investment company from a tax perspective, as a result of the adopted legislative changes in connection with tax reform I will attempt to clarify my thesis through the following research questions: 1. What are the key legislative changes as a result of the tax reform for shareholders and what impact have these changes to the law in practice? 2. In which tax environment should investors place their equity investment in the future? 3. Which elements of the current legislation can be improved? Method In general, the paper is characterized by a theoretical approach because it is the current tax law, which has been basis for my analysis. Relevant rulings and calculation examples has been included for the purpose of taking a more practical approach to the paper as well. Summary of conclusions There has been made markedly changes as a result of the tax reform. These changes have led to new opportunities and requirements for shareholders and their investments in the future. The changes can be summarized as following: o The tax principles for private limited companies with shares have been markedly changes. All listed portfolio shares are 100% taxable which includes dividends and profits. Before the tax reform only 66 % of the dividends should be included in the tax record. Shares owned over 3 years were excluded from tax. Before the tax reform the companies only had to pay tax from 1

7 profits when they realized the shares. This princip is now changed, which means that companies every year have to pay the tax from unrealized profits. This gives an incredibly liquiditydisadvantage. o The tax rate of equity income in private is changed from 28%/43%/45% to only 27%/42%. This is an advantage for private persons. o It is only possible to deposit DKK every year on annuity pensions o The number of investment companies, who now are covered by ABL 19 has been extended, why companies with more than 8 shareholders or 85 % of the assets are placed in shares, cash and etc. Shares in e.g. Formuepleje is now covered by ABL 19. The changes mentioned above have been analyzed in the paper and gives following conclusions. The conclusion is based on the specified problem formulation and thesis, including the relevant research questions. Where shall private investors invest in listed portfolio shares? The tax reform and changing in company taxation of capital gains and dividend after the adoption of Law No. 525 has led to, that it is no longer attractive to make investments in portfolio shares at company level, if the funds in the company resulting from deposits of private taxed funds. Positioning the portfolio shares in pension funds is clearly the best option regardless of income level at the time for payout. Investment in private funds is the second best alternative and is more relevant after introduction of the limit of DKK 100,000 for deposit to annuity pensions. By investing in private funds the money can also more easily be released to consumption. Where shall owners of a private limited company place their investment in listed portfolio shares? Pension funds is still an attractive place to save up for the owner of a private limited company, since the tax percent in pension funds are only 15 % yearly, which are the lowest tax rate in all tax environments. It is relatively less attractive, as in section 4.2. It is a prerequisite that the money is earned in the company. If it is possible to plan the distribution of profits from the private limited company at the low rate of 27 % from 2012, this is also an attractive place to invest. The disadvantage of investing in a private limited company is the current stock tax on unrealized gains. Investment of taxing free funds is not as attractive a tax environment as an investment in the other two 2

8 tax environments, although the tax not will decay before the stocks are realized. This is because the amount of investment is relatively smaller compared to investment in a company or in pension funds. Where shall investments in companies, who are covered by ABL 19 be made? It is still attractive to place these investments in pension funds if payouts in the future can be made to the low taxation. The disadvantage here is that the money is locked and can not be pulled out if they are needed. Investing of investments covered by ABL 19 in virksomhedsordningen is attractive because the money is not locked and the current yearly stock tax only are 25 %, which provides a relatively high gearing. Investing in a private limited company is also a very good environment to investing if the dividends or profits are taxing to the low rate by the shareholder. It is not attractive to invest in private funds because of the asymmetry in taxation profits as capital income. Where shall owners of a private limited company place their investment of unlisted shares? The fiscally optimal investment environment is investing through a private limited company, because the money is not locked as pension funds, and it is definitely the most attractive environment if the profit can be payout to only 27 % (from 2012) taxation to the shareholders. Investing in unlisted shares by pension funds is not quite as attractive as investing by company and the attractiveness is not helped by the fact that each year the unlisted shares have to be valuated. Investment of private funds are not attractive, partly also because it is typically not possible to control the profit tax by dividends or profits, which means that the tax rate often will be 42 %. This paper can not be an exactly guideline for investors and the conclusions can be different if there are loss on the investments. There are several elements of the current legislation, which I think can be criticized and improved: o The annual taxation of companies unrealized profits of listed shares gives a liquidity disadvantage and the full taxation of companies listed portfolio shares leads to double taxation. o Loss in private of portfolio shares can only be used to eliminate profits on portfolio shares. o When the status of shares changes class the valuation of the new class can leads to problems. o It is a disadvantage that investors have to valuate unlisted shares to the trade value every year in pension funds. o The taxation of shares in private, which are included by ABL 19, is capital income. This leads to a taxation asymmetry in private. 3

9 2. Indledning Som en del af skattereformen Forårspakken 2.0 vedtog regeringen med tilslutning fra Dansk Folkeparti L 195 ved lov nr. 459 af 12. juni 2009 (herefter bare lov nr. 459), hvilket har betydet en lempelse af de marginale personskatter samt personers aktieindkomstskat. For at finansiere de afgivne skattelettelser på skat på arbejde vedtog regeringen L 202 ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 (herefter bare lov nr. 525). Lov nr. 525, skal primært ses som en finansieringspakke, og indeholder bl.a. markante ændringer for den skattemæssige behandling af specielt selskabers udbytter og aktieavancer, med sigte på at få en mere enkel og harmonisk beskatning af udbytter og aktieavancer. De foretagne ændringer i lov nr. 525 har således betydning for alle aktionærer repræsenteret med aktieinvesteringer i selskabsregi. I regeringens beskrivelse af de økonomiske virkninger af Forårspakken 2.0 Vækst, klima, lavere skat fremgår det, at ændringerne ved lov nr. 525 vil give et varigt merprovenu på DKK mio., hvoraf de DKK mio. kommer fra ændringerne af selskabers aktie- og udbyttebeskatning 1. Merprovenuet skyldes primært den skærpede beskatning af avancer på selskabers porteføljeaktier samt bortfaldet af det skattefrie nedslag på 34 % af udbytter fra porteføljeaktier 2. På denne baggrund bliver det således essentielt for aktionærer repræsenteret i flere skattemiljøer, at optimere deres investeringer fremadrettet og placere dem hvor det vil være mest gunstigt ud fra de nye regler efter vedtagelsen af lov nr. 525 og lov nr Ud over ændringerne som følge af vedtagelsen af L 202 vedtog folketinget L 23 ved lov nr. 98 af 10. februar 2009 (herefter bare lov nr. 98), som udvidede kredsen af investeringsselskaber omfattet af ABL 19. Denne lovændring var ikke en direkte del af skattereformen, men er relevant i afhandlingen, idet dette betød, at investeringer i f.eks. Formueplejeaktier ændrede status fra porteføljeaktier til at udgøre aktier i skattefrie investeringsselskaber, hvilket også har betydet radikale skattemæssige ændringer for behandlingen af netop disse aktietyper for såvel private personer som aktionærer i selskabsregi. Formålet med L 23 var primært, at forhindre omgåelse af beskatningen af ikke udloddede kapitalgevinster fra investeringsforeningsbeviser i lande uden for EU, med meget lav skat eller slet ingen skat 3. Dette giver ligeledes nye problemstillinger for aktionærer med en beholdning af disse aktier. Der er tale om flere markante ændringer i lov nr. 525, lov nr. 459 og lov nr. 98, hvilke har givet anledning til en del debat og kritik fra specielt erhvervslivet. Dette skal sandsynligvis primært ses i lyset af, 1 side 17 tabel side 32, afsnit side 21, afsnit 6.4 4

10 at der umiddelbart er tale om skærpende beskatningsregler for selskaber, mens skatten på arbejdet er blevet lempet. Ændringerne efter de omtalte lovændringer har således givet aktionærer helt nye udfordringer og muligheder for placering af aktieinvesteringer fremadrettet. 2.1 Problemformulering Jeg ønsker overordnet set, at undersøge og belyse konsekvenserne og mulighederne efter ændringerne for investeringer i aktier for aktionærer og selskaber efter vedtagelsen af L 195, L 202 og L 98, herunder en beskrivelse og analyse af argumenterne for ændringerne samt en vurdering af konsekvenserne heraf. Afhandlingens primære formål vil således være at belyse, hvad de ændrede beskatningsregler har af skattemæssige konsekvenser i forhold til aktionærernes investeringsmæssige situation fremadrettet. Afhandlingen vil belyse flere konkrete eksempler på investeringsmuligheder for aktionærer i porteføljeaktier (noterede og unoterede), datterselskabsselskabsaktier samt aktier i investeringsselskaber omfattet af ABL 19, hvorved det er afhandlingens sigte at kunne konkludere på, hvordan aktionærernes placering af midler i aktieinvesteringer vil være mest fordelagtigt på længere sigt ud fra den gældende skattelovgivning. Der har i forbindelse med vedtagelsen af lovændringerne i specielt aktieavancebeskatningsloven i 2009 været løbende kritik fra primært investorer, revisorer og rådgivere. På denne baggrund vil afhandlingen søge, at inddrage denne kritik samt give forbedringsforslag til de vedtagne love med udgangspunkt i de konklusioner, som kan drages på baggrund af afhandlingen. Problemstilling: En analyse af aktionærers fremtidige investeringsstrategi for noterede og unoterede aktier samt aktier i investeringsselskaber, ud fra en skattemæssig synsvinkel, som følge af de vedtagne lovændringer i forbindelse med skattereformen samt ved lov nr. 98 Problemstillingen vil søges belyst ved følgende undersøgelsesspørgsmål: 1. Hvad er de centrale lovændringer som følge af skattereformen for aktionærer og hvilken betydning har disse lovændringer i praksis? 2. I hvilket skattemiljø skal investorer placere deres aktieinvesteringer fremadrettet? 3. Hvilke elementer i den nuværende lovgivning kan forbedres? 5

11 2.2 Afgrænsning Afhandlingen afgrænses til ikke at inddrage investeringer i investeringsforeninger, obligationer, øvrige investeringsprodukter samt i udenlandske værdipapirer, ligesom afhandlingen ikke vil behandle hvordan en optimal investeringsprofil ser ud. Det vil således kun være aktieinvesteringer ud fra en skattemæssig vinkel, som afhandlingen vil behandle. Det er udelukkende den gældende skattelovgivning, som vil blive lagt til grund for afhandlingens analyser og heraf afledte konklusioner, dvs. det er de gældende skatteregler og skattesatser pr. 1. juli 2010, som vil blive anvendt igennem hele afhandlingen. Der vil altid være en latent politisk risiko, som kan gøre en investor sårbar, hvis man ikke har spredt sine investeringer. Risikominimering samt det fakta at lovgivningen ændres over tid, vil dog ikke blive inddraget i afhandlingen. Afhandlingens fokus vil være på investeringer fremadrettet med forventet afkast. De fleste beregninger vil således være med udgangspunkt i positivt afkast, idet det ikke vil give nogen mening at investere i aktier på længere sigt, såfremt der er en forventning om negative afkast. Tabsreglerne i de forskellige skattemiljøer vil således primært blive forklaret. Dog er tab mere forekomne på unoterede aktier, hvorfor der vil blive inddraget beregninger heraf i analysen. I forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 525 gav indførelsen af nettotabssaldoen mulighed for aktionærer med aktier med henholdsvis tab og gevinst at optimere med salg og eventuelt genkøb. Denne mulighed for optimering sluttede dog endegyldigt for de sidste aktionærer den (aktionærer med kalenderårsregnskab), hvorfor afhandlingen ikke vil belyse disse muligheder for optimering. Afhandlingen vil dog behandle hvordan nettotabssaldoen opgøres i forbindelse med overgangsreglerne i indkomståret 2010, idet dette stadig er relevant på tidspunktet for behandlingen af nærværende afhandling. Afhandlingen vil kun kort berøre de nye værnsregler i ABL 4A, stk. 3, idet denne bestemmelse bremser en kreativ model, hvorved det ville være muligt at skabe fiktive datterselskabsforhold (omvendte juletræer) og dermed opnå skattefrihed af avancer og udbytter. Det vil ikke være opgavens sigte at gå i dybden med en analyse af værnsreglen og eventuelle muligheder for omgåelse heraf, ligesom afhandlingen ikke vil behandle de opståede problemstillinger omkring indeholdelse af udbytteskat i disse tilfælde. Der vil ikke blive foretaget en behandling af øvrige love, som er påvirket af vedtagelsen af lovforslag lov nr. 525, lov nr. 459 eller lov nr. 98. Ved inddragelse af pensionsordninger, som skattemiljø, vil der udelukkende blive inddraget ratepensionsordninger. Afhandlingen afgrænses således fra at inddrage kapital- og livrentepensioner som skat- 6

12 temiljøer i analyseafsnittet, men kapitalpensionsmuligheden omtales, idet denne mulighed stadig er relevant som opsparingsmiljø. Endvidere vil afhandlingen ikke inddrage betragtninger omkring effektive skatteprocenter i forhold til eventuelle offentlige ydelser, som kan blive påvirket af valg af investeringsmiljø. F.eks. at tillægget til folkepension vil blive påvirket af positiv kapitalindkomst og dermed den effektive skatteprocent. Der vil heller ikke blive inddraget optimering på ægtefælleniveau. Afhandlingen vil isoleret set kun behandle en ugift investor. I de forskellige eksempler og behandlingen heraf tages kun udgangspunkt i selskaber og personer med indkomstår, der svarer til kalenderåret. Der vil være fokus på optimering af skattemiljø i forhold til et marked med positivt afkast, hvorimod situationer med tab vil blive knap så dybt behandlet. De ændrede regler for aktie- og tegningsretter vil ikke blive behandlet, da de ikke er relevante i forhold til afhandlingens problemstilling. 2.3 Metode Der vil i afhandlingen blive foretaget en analyse af de skattemæssige konsekvenser for aktionærers investeringsmuligheder efter indførelsen af lov nr. 525, lov nr. 459 og lov nr. 98. Afhandlingen vil have en teoretisk tilgang som følge af, at det er den gældende skattelovgivning, som vil danne grundlag for analyserne. Dog vil afhandlingens analyse blive understøttet af en række beregningseksempler, som vil have til formål at underbygge afhandlingens analyser og konklusioner af de skattemæssige problemstillinger og muligheder for optimering efter de nye regler. Betænkninger og kommentarer til de vedtagne love vil blive inddraget løbende i afhandlingen, ligesom afhandlingen vil have til formål at vurdere eventuelle skattemæssige asymmetriske områder i de nye love og eventuelt give forslag til forbedringsmuligheder til den nuværende lovgivning. 2.4 Kildekritik Igennem hele afhandlingen vil jeg inddrage relevante betragtninger fra eksterne kilder. Det vil primært blive omkring den teoretiske gennemgang, at disse kilder vil blive brugt. Der vil både blive inddraget betragtninger fra lovforslag, bemærkninger til lovforslag, eksterne kilder, lærebøger, artikler samt øvrigt relevant materiale. Der vil være fokus på en kritisk vurdering ved udvælgelsen af kilderne, idet det søges at den anvendte litteratur vil være både pålidelig og opdateret. Der vil blive lagt vægt på kildernes troværdighed, uddannelsesmæssige baggrund samt set bort fra interesseinspireret litteratur. Hvis en problemstilling ikke 7

13 direkte er lovreguleret vil afhandlingen også inddrage egne betragtninger i forbindelse hermed, typisk i samspil med eksterne kilders syn på problemstillingen. 2.5 Disposition Nedenstående figur har til formål at give et overblik over afhandlingens struktur igennem de forskellige emner relateret til de forskellige kapitler. Kapitel 2 Indledning Kapitel 3 Lovændringerne i hovedtræk Personer (aktionærer) (afsnit 3.1) Selskaber Aktier i selskabregi (afsnit 3.2) Aktier i investeringsselskaber (afsnit 3.3) Kapitel 4 - Analyseafsnit Hvor skal investorer investere fremadrettet? Kapitel 5 Perspektivering og forbedringsforslag Kapitel 6 Konklusion Figur 1: Afhandlingens disposition; Kilde: Egen tilvirkning Der vil i analyseafsnittet blive anvendt tabeller og analyser som er baseret på konkrete beregninger. Specifikationer af disse beregninger vil blive placeret i bilagsmaterialet. 8

14 2.6 Begrebsdefinitioner og anvendte forkortelser Aktie bruges synonymt igennem hele opgaven for både anparter og aktier. Ved begrebet Investeringsselskab anvendes Formuepleje synonymt hermed i afhandlingen, idet ændringerne af disse er grundlaget for behandlingen i analysen Noterede aktier bruges synonymt med porteføljeaktier i afsnit 4.2 og 4.3 og defineres som aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Unoterede aktier er således aktier, der ikke er optaget på de nævnte markeder. L 23 vedtaget ved lov nr. 98 af 10. februar 2009 Forkortet til lov nr. 98 L 195 vedtaget ved lov nr. 459 af 12. juni 2009 Forkortet til lov nr. 459 L 202 vedtaget ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 Forkortet til lov nr. 525 L 55 vedtaget ved lov nr af 21. december 2009 Forkortet til lov nr Anvendte forkortelser af love ABL Aktieavancebeskatningsloven ASL Aktieselskabsloven KL Kildeskatteloven LL Ligningsloven PAL Pensionsafkastbeskatningsloven PSL Personskatteloven SEL Selskabsskatteloven SL Statsskatteloven VSL Virksomhedsskatteloven Anvendte forkortelser i øvrigt A/S Aktieselskab ApS Anpartsselskab FSR Foreningen af Statsautoriserede revisorer LR Landsretten LV Ligningsvejledningen SR Skatterådet TfS Tidsskrift for skatter og afgifter Ufs Ugeskrift for skat 9

15 3. Lovændringerne i hovedtræk Overordnet set er der foretaget markante ændringer af ABL, hvilket specielt påvirker selskabers beskatning af henholdsvis udbytte og aktieavancer. I skattereformen er der dog også foretaget ændringer i personers beskatning af udbytte og aktieavancer jf. den vedtagne L 195 ved lov nr. 459 af 12. juni 2009, hvilket er relevant i forhold til at afhandlingen vil give en analyse set fra aktionærens synsvinkel. 3.1 Lovændringer i privatsfæren for aktionærer Lov nr. 459 har haft både direkte og indirekte påvirkning for investorer og skatteydere mht. aktieindkomstskatten og pensionsindskud, hvilket vil blive behandlet i nedenstående to afsnit Nedsættelse af aktieindkomstskatten Aktieindkomst hos personer vil fremover blive beskattet med 27 % af de første DKK (ugift) jf. PSL 8 a, stk. 1 og med 42 % af beløb over den nævnte grænse jf. PSL 8 a, stk. 2. Den lave sats på de 27 % (tidligere 28 %) nedsættes først fra indkomståret 2012, hvorimod den høje grænse er nedsat fra indkomståret Tidligere blev udbytte over DKK beskattet med 45 % 4. Overgangssaldoen som man tidligere kunne opgøre på unoterede aktier pr. 1. januar 2007 er ligeledes ophævet fra indkomståret 2010, idet denne kun havde til sigte at sikre en maksimal skat på 43 % af aktieudbytte på disse aktier, hvor udbyttet bestod af tidligere års akkumulerede overskud. Bortset fra den lave beløbsgrænse bliver den effektive skatteprocent således 56,5 % 5, idet selskabet først har betalt 25 % selskabsskat og personen herefter betaler 42 % i aktieindkomstskat af beløb over DKK Ifølge en gennemsnitsopgørelse fra SKAT kan den effektive skatteprocent for lønmodtagere i topskat i 2010 opgøres til 56,1 % 6, hvorfor det altså nu er marginalt dyrere at få udbetalt udbytte i stedet for løn, såfremt aktieindkomstskatten er 42 %. Der kan dog typisk være en rentefordel ved at udbetale store beløb i form af udbytte i stedet for som løn, idet udbytte sædvanligvis først udloddes efter den ordinære generalforsamling og udbytteskatten derfor også betales umiddelbart herefter. Havde der været tale om løn ville A-skatten skulle afregnes løbende og lønnen udbetales løbende. På denne baggrund bliver likviditeten således længere tid i selskabet, såfremt vederlaget til aktionæren udbetales som udbytte. 4 Efter vedtagelsen af lov nr. 459 af 12. juni Lærebog om indkomstskat 13. udgave, side 809, 3. afsnit 6 tabel 1 10

16 Overordnet set har det altid være sigtet at sørge for at aktieudbytte contra løn har været stort set ens beskattet, hvilket regeringen således sikrer ved indførelsen af de nye grænser for beskatning af udbytte og aktieavance hos personer Marginalskattens betydning for pensionsindskud Ud over at aktieindkomstskatten ved skattereformen er blevet nedsat er marginalskatterne også blevet nedsat jf. tabel 5, hvilket er sket ved lov nr Dette har derfor betydning for personers indskud på pensioner, såvel rate-, kapital og livrentepensioner (ej relevante). For kapitalpensioner, som ikke vil blive behandlet yderligere i opgaven, er fradraget jf. PBL 16, stk. 1, 21 og 18, stk. 2 maksimalt 37,3 % fra 2010, ligesom der maksimalt kan indskydes DKK (2010-niveau). Jf. PBL 25, stk. 1 svares en afgift på 40 % ved udbetaling. Ved ophævelse i utide svares stadig en afgift på 60 % jf. PBL 30, stk. 1. Idet den løbende beskatning kun er 15 % i pensionsdepotet kan det stadig godt betale sig at spare op i en kapitalpensionsordning frem for i frie midler, såfremt investeringshorisonten er over 3 år 7. For ratepensioner har skattereformen også haft en markant betydning, idet topskattegrænsen fra 2010 er blevet sænket til 52,2 % jf. tabel 5. Jf. PBL 18, stk. 1 kan indskud på ratepensioner fradrages i den skattepligtige indkomst (topskat), hvorfor skattebesparelsen nu er blevet 7,5 % mindre årligt i forhold til tidligere. På denne baggrund påpeger formuecenterchef i Spar Nord Århus, at hvor man tidligere kunne bruge ratepensioner som en bankbog skal man nu være væsentligt mere orienteret mod formålet 8 Dette skyldes, at hvor man før kunne få et fradrag på 59,7 % i topskat og ophævelse utide blev straffet med en afgift på 60 % var der stort set ikke noget at miste for skatteyderen. Nu er situationen ændret, idet fradraget maksimalt kan udgøre 52,2 % mens afgiften stadig er 60 % jf. PBL 30, stk. 1. Endvidere er der nu indsat en øvre grænse på DKK for indskud på ratepensioner, hvilket investor naturligvis også skal være opmærksom på. Dette er også en væsentlig ændring, idet der tidligere var ubegrænset mulighed for indskud på privat- eller arbejdsgivertegnede ratepensionsordninger. Selvom det umiddelbart kun er DKK reglen for pensionsindskud, som er ændret direkte ved lov nr. 459 er de øvrige omtalte forhold altså indirekte konsekvenser af lov nr Formue Magasin, 3. kvartal årgang, side 25 (Tema Skattereform) 8 Møde med Formuecenterchef Michael Sørensen fra Spar Nord i Århus den 17. august

17 3.2 Lovændringer for selskabers aktiebesiddelser efter skattereformen Ved vedtagelsen af lov nr. 525 indførtes en ensartet beskatning af selskabers afkast på aktier og obligationer, således at selskabernes valg af finansielle aktiver ikke påvirkes af skatten. Dette er helt i tråd med skatteministerens bemærkninger til lovforslag L 202, hvor Kristian Jensen bemærkede at: indkomsten fra porteføljeaktier kan sammenlignes med renter eller kursgevinster på obligationer, som er skattepligtige. I en lille åben økonomi som den danske, vil afkastet på aktier (justeret for risikopræmie) normalt være lig med afkastet på obligationer. For ejerne kan investeringen således bedst sammenlignes med en kapitalanbringelse 9. Loven indebærer endvidere også en ophævelse af den tidligere 3-års regel, hvilket fritog selskabers aktier fra beskatning såfremt ejertiden havde været minimum 3 år 10. Efter lovens vedtagelse sondres der således ikke længere mellem ejertid. Fremover afhænger beskatningen således af ejerandelen, hvilket har medført følgende opdeling af aktieklasser: o Datterselskabsaktier o Koncernselskabsaktier o Porteføljeaktier Udover ovenstående 3 aktieklasser er der indført en særskilt aktieklasse for egne aktier, ligesom begrebet og definitionen af næringsaktier både gælder for personer og selskaber, som beskattes efter ABL Datterselskabsaktier Datterselskabsaktier er defineret i ABL 4 B som aktier, der ejes af et selskab med minimum 10 pct. af aktiekapitalen i et andet selskab jf. ABL 4 A, stk. 1.. Det er en betingelse at datterselskabet er hjemmehørende i Danmark, eller beskatningen af udbytter skal frafaldes eller nedsættes efter moder- /datterselskabsdirektivet eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor selskabet er hjemmehørende jf. ABL 4 A, stk Koncernselskabsaktier Koncernselskabsaktier er defineret i ABL 4 B som aktier, hvor ejeren og det selskab, hvori der ejes aktier, er sambeskattede efter selskabsskattelovens 31 eller kan sambeskattes efter selskabsskattelo- 9 side 25, afsnit 1 10 Jf. den tidligere ABL 9, stk. 1 (nu ophævet) 11 Lærebog om indkomstskat 13. udgave, side 815, kapitel 29, afsnit

18 vens 31 A. Der gælder samme værnsregel som i ABL 4 A, stk. 3, nr. 1-3 (mellemholdingselskaber). Det vil reelt sige, at såfremt der er tale om en ejerandel på over 50 %, så vil der som udgangspunkt være tale om koncernselskabsaktier Beskatning af udbytte og aktieavance fra datter- og koncernselskabsaktier Følgende regler finder anvendelse efter ændringerne er gennemført for selskabers aktiebesiddelser, hvor klassificeringen nu falder ind under enten datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier: Overordnet set beskattes værdistigninger og værditab på det underliggende grundlag ikke for selskaber jf. SL 5, stk. 1, litra a. Dog medregnes fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i ABL, jf. ABL 1, stk. 1 samt ABL 6. Hvis aktiebesiddelsen er på 10 % eller derover (Datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier), vil der være skattefrihed fra indkomståret 2010 uanset ejertid jf. ABL 8. Efter de gamle regler var det et krav at aktierne havde været ejet i minimum 3 år for at opnå skattefrihed (tidligere ABL 9, stk. 1). Deklarerede udbytter, dvs. udbytter som af selskabet besluttes udloddet til aktionærerne eller anpartshaverne, medregnes til den skattepligtige indkomst jf. SL 4, stk. 1, litra e og LL 16 A, stk. 1. Udbytter modtaget fra danske eller udenlandske selskaber til danske moderselskaber, der ejer mindst 10 % af det udbytteudloddende selskab medregnes ikke jf. SEL 13, nr. 2. Tidligere var det endvidere et krav for skattefriheden af udbytte jf. SEL 13, nr. 2, at disse aktier var ejet i en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken periode, udlodningen skulle ligge. Kravet om 1 års ejertid er fjernet efter de nye regler, hvorfor det er nok at eje aktierne eller anparterne i bare en dag. Såfremt ejerandelen overstiger 10 % er der således heller ikke fradrag for tab jf. ABL 8. Realisationsprincippet kan fastholdes uden for næring og gælder endvidere ikke for 19-aktier (investeringsselskaber). Ændringerne skal primært ses som et led i, at undgå økonomisk dobbeltbeskatning i koncernforhold eller hvor det modtagende selskab har en væsentlig økonomisk interesse og kapitalandel i det udloddende selskab Lærebog om indkomstskat 13. udgave, side 815, kapitel 29, afsnit Lærebog om indkomstskat 13. udgave, side 816, afsnit

19 Skattefriheden for udbytter fra udenlandske selskaber er endvidere betinget af, at det udloddende selskab ikke har fradrag for udbyttet, med mindre beskatningen justeres i kraft af direktiv 90/435/EØF (moder-/datterselskabsdirektiv ændret ved direktiv 2003/123/EF af 22. december 2003). Dette synes ganske naturligt, idet det naturligvis ikke skal være muligt at opnå fradrag for et udbytte i det ene land for så at være skattefrit i Danmark. Også her synes L 202, at være i tråd med det foreliggende moder- /datterselskabsdirektiv fra EU, hvor der fremgår at: Sammenslutninger af selskaber fra forskellige medlemsstater kan være nødvendige for at tilvejebringe hjemmemarkedslignende forhold i Fællesskabet og dermed sikre, at det fælles marked indføres og kommer til at fungere bedst muligt; sådanne sammenslutninger bør ikke hæmmes af særlige restriktioner, forskelsbehandlinger eller fordrejninger som følge af medlemsstaternes beskatningsregler; det er derfor vigtigt at indføre konkurrenceneutrale beskatningsregler for disse sammenslutninger af selskaber fra forskellige medlemsstater, så virksomhederne får mulighed for at tilpasse sig det fælles markeds krav, øge deres produktivitet og styrke deres konkurrencemæssige position på internationalt plan Porteføljeaktier Porteføljeaktier defineres som aktier, der ikke opfylder betingelserne for at være henholdsvis dattereller koncernselskabsaktier. Det vil overordnet betyde, at såfremt der er en ejerandel på under 10 % skal aktier betragtes som porteføljeaktier med tvungen lagerbeskatning til følge jf. ABL 9, stk. 1. Det er i bemærkningerne til lovforslaget gjort klart, at ændringen af den skattemæssige behandling for selskabers besiddelse af porteføljeaktier vil medføre en økonomisk dobbeltbeskatning. I lovbemærkningerne forsvares dette dog med, at ændringerne er i tråd med afgrænsningen i EU s moder- /datterselskabsdirektiv, og at provenu af porteføljeaktier skal sidestilles med enhver anden likvid kapitalanbringelse (typisk passiv investering), hvor f.eks. renter ville være skattepligtige 15og16. Det anføres endvidere i skatteministerens kommentarer i bilag 41 til L 202 som svar på bemærkningerne fra FSR i bilag 19 til L 202 at ønsket om at skabe ensartet beskatning af kapitalanbringelser vejer tungere end ønsket om at undgå dobbeltbeskatning af porteføljeaktier Beskatning af udbytte og aktieavance fra porteføljeaktier Hvis aktiebesiddelsen er under 10 % (Porteføljeaktier) beskattes såvel udbytte som aktieavance fuldt ud uanset ejertid jf. ABL 9. Der er tvunget påkrav om brug af lagerprincip for noterede aktier jf Lærebog om indkomstskat 13. udgave, side 809, 2. afsnit 16 side 25, afsnit side 13 14

20 ABL 23, stk. 2, hvilket er en markant ændring i forhold til tidligere, hvor der var tale om realisationsbeskatning ved afståelse. Den årlige lagerbeskatning skal ske på baggrund af handelsværdien. Den tidligere skattefrihed for aktieavancer med en ejertid på over 3 år jf. den tidligere ABL 9, stk. 1 er ophævet ligesom den tidligere skattefrie andel af udbytter på 34 % jf. den ophævede SEL 13, stk. 3 også er fjernet. Man kan undre sig over begrænsningen på 34 % har henstået uberørt i så mange år, idet den oprindeligt blev indført tilbage i 90 erne da selskabsskatten reelt var 34 % og datterselskabsaktier var aktier med en ejerandel på minimum 25 % 18. For at undgå den økonomiske dobbeltbeskatning blev der således indsat en lempelse i SEL 13, stk. 3. Denne har været der lige siden, men er altså definitivt væk fra indkomståret I forbindelse med fremsættelsen af lovforslag L 202 var der lagt op til at der skulle ske lagerbeskatning af porteføljeaktier, hvad enten der var tale om noterede eller unoterede aktier. Dette gav dog anledning til en voldsom kritik fra erhvervslivet og revisorerne, med den begrundelse, at det praktisk talt ville være umuligt (eller meget omkostningstungt) at skulle værdiansætte de unoterede aktier årligt til handelsværdien, som typisk ikke er identisk med den indre værdi 19. Derfor blev det besluttet, at det jf. ABL 23, stk. 6 stadig skulle være muligt at fastholde realisationsprincippet på unoterede aktier. Selskaber med unoterede aktier i behold ved deres indkomstår 2010, skal således vælge om de ønsker realisations- eller lagerbeskatning af disse porteføljeaktier 20. Hvis realisationsprincippet vælges for de unoterede aktier, er det et krav at selskabet skal anvende realisationsprincippet på hele beholdningen af unoterede aktier. Det fremgår af ABL 5, at såfremt aktier med samme rettigheder afstås, så er det de først erhvervede, der skal anses for først afstået (FIFO-princippet). Det er ikke længere aktuelt at skelne mellem gennemsnitmetoden og aktie-for-aktie metoden ved opgørelse af gevinst, idet lagerbeskatningen eliminerer denne forskel i selskabsregi. Fordelen for aktionærer via selskab er, at tab på porteføljeaktier opgjort via lagerprincippet kan fradrages i den almindelige skattepligtige indkomst jf. ABL 9, stk. 1, hvorimod tab på aktier ejet under 3 år tidligere var kildeartsbegrænset til modregning i gevinster på tilsvarende aktier. Dette synes, som en naturlig ændring, idet det jo netop er anført i lovbemærkningerne at provenuet fra investeringer i porteføljeaktier skal sidestilles med renter, hvilke der jf. SL 6, stk. 1, litra e er fradrag for i den skattepligtige indkomst. Den tidligere begrænsning for tabsanvendelse i ABL 8, stk. 2 er således ophæ- 18 L 202, side 24, 8. afsnit (bemærkninger til lovforslag) 19 J.nr , side 3 (svar fra Skatteministeriet på henvendelse fra FSR i L 202 bilag 19) 20 L 202, bilag 19, side 3 15

21 vet. Dette anses som en væsentlig fordel for selskaber, der investerer i porteføljeaktier, hvilket også understøttes af UfS af David A. Munch 21. Unoterede aktier kan dog som beskrevet ovenfor stadig opgøres efter realisationsprincippet jf. ABL 23, stk. 6, hvilket medfører at et eventuelt tab stadig vil være kildeartsbegrænset jf. ABL 9, stk Værdiansættelse af unoterede porteføljeaktier Såfremt lagerbeskatning anvendes skal handelsværdien bruges, hvilket administrativt kan medføre forøgede omkostninger for aktionærerne såfremt der ikke foreligger en anvendelig handelsværdi ved f.eks. en handel mellem uafhængige parter. Typisk vil der således ikke være en handelsværdi for unoterede aktier, hvorfor der har været flere eksempler på spørgsmål til og svar fra SKAT vedrørende opgørelsen af unoterede aktier. I skatteministerens kommentarer nævnes, at 19. maj 1993-kursen kan anvendes ved fastsættelsen af handelsværdien. Ifølge vejledninger fra SKAT kan værdien derfor beregnes som selskabets indre værdi tillagt goodwill, som er opgjort efter goodwill-cirkulæret TSS-cirkulære Det kan dog ikke være noget krav at anvende denne model, såfremt handelsværdien kan opgøres mere pålideligt på anden vis. Denne usikkerhed omkring værdiansættelsen af et unoteret selskabs handelsværdi vil derfor sandsynligvis medføre indhentelse af bindende svar fra SKAT ved værdiansættelsen af unoterede aktier til handelsværdi. Det er værd at bemærke, at hvis lagerprincippet for unoterede aktier har været anvendt, kan der ikke senere skiftes til realisation. Der kan derimod skiftes fra realisation til lager, såfremt realisation har været anvendt fra begyndelsen og et eventuelt fremført kildeartsbegrænset tab kan således anvendes til modregning i gevinster på lagerbeskattede porteføljeaktier jf. ABL 9, stk Konsekvensberegninger af ændringerne ved beskatning af porteføljeaktier Lovændringerne for selskabers beskatning af udbytte og aktieavancer indebærer således en markant skærpelse af beskatningen af selskabers porteføljeaktier, hvor beskatningen for aktier ejet over 3 år i selskabsregi f.eks. er gået fra 0 % til 25 %. Den effektive skatteprocent for en aktionær med porteføljeaktier i sit selskab og som beskattes efter lagerprincippet vil således være følgende: 21 David A. Munch; Beskatning af selskabers porteføljeaktier efter lov nr. 525 af 12. juni 2009, UfS

22 Hovedaktionærers beskatning af porteføljeaktier: Nu Før - udbytte Før - avance Før - avance Over 3 år Under 3 år Andel af overskud i porteføljeselskab før skat Andel af overskud i porteføljeselskab efter skat Hele overskuddet udloddes i året Selskabsskat af udloddet udbytte, 25 % 18,75 18,75 18,75 Nedsættelse med 34 % skattefrihed -6,38 Udlodning af restbeløb til aktionær 56,25 62,63 75,00 56,25 Udbytteskat i privat regi (42 % / 43 %) 23,63 26,93 32,25 24,19 Endelig udloddet provenu 32,63 35,70 42,75 32,06 Effektiv skatteprocent 67,4 % 64,3 % 57,3 % 67,9 % Tabel 1: Marginalbeskatning af porteføljeaktier før og efter skattereformen; Kilde: Egen tilvirkning Ovenstående tabel 1 viser, at den effektive skatteprocent for hovedaktionærer som investerer via selskab i porteføljeaktier ender med at have en effektiv skatteprocent på 67,4 % 22, hvilket er en stigning i forhold til tidligere. Tidligere kunne man slippe væsentligt billigere såfremt porteføljeaktierne var i behold i minimum 3 år og provenuet var aktieavance jf. tabel 1. Ovenstående symboliserer problemstillingen omkring investeringer i porteføljeaktier via et selskab ganske glimrende, idet der er tale om en meget høj marginalbeskatning set fra hovedaktionærens synspunkt. For at gøre ondt værre for aktionærer, som investerer via selskab i noterede porteføljeaktier skal disse aktier nu også opgøres årligt og beskattes efter lagerprincippet jf. ABL 23, stk. 2. Der kan således blive tale om en meget ugunstig likviditetsbelastning for selskaberne, idet urealiserede avancer beskattes. Dette kan medføre tvunget salg af porteføljeaktier for at kunne afregne skatten. Eksemplet i tabel 2 illustrerer denne problemstilling: 22 Bekræftet i kommentarerne til L

23 Porteføljeinvestering over 3 år: Nu Før Kurs Kurs Anskaffelsestidspunkt Kursværdi Skattetilsvar for indkomståret Kursværdi Skattetilsvar for indkomståret Kursværdi Skattetilsvar for indkomståret Sælges den til kurs 300 Samlet opgjort skattebetaling 50 0 Samlet opgjort avance Tabel 2: Investering i noterede porteføljeaktier med en ejertid på minimum 3 år før og efter skattereformen; Kilde: Egen tilvirkning Såfremt man forestiller sig et selskab, som udelukkende investerer i noterede porteføljeaktier vil selskabet altså skulle afregne selskabsskatten af aktierne løbende, hvilket gør at aktier adskiller sig noget fra f.eks. anbringelse af midler i obligationer hvor renter typisk løbende tilskrives i takt med, at der sker beskatning heraf. Såfremt selskabet ikke vil finansiere den urealiserede avance med egne midler eller lån kan man forestille sig de skal realisere porteføljeaktier løbende for at afregne skatten, hvilket alt andet vil give et lavere afkast på sigt, såfremt afkastet naturligvis er positivt. FSR har i deres kommentarer til L 202 i bilag 19 også påpeget denne problemstilling, idet børsnoterede aktier kan være meget volatile og at kurserne på denne baggrund nærmest kan være tilfældigt høje i december og lave igen i januar. FSR påpeger, at de ville foreslå realisationsbeskatning, idet selskabsaktionæren ikke har fået større skatteevne, idet denne først indtræder når aktierne realiseres 23. Dette afvises dog af skatteministeren i bilag 41 til L 202, idet det påpeges, at: lagerbeskatning generelt skal ses i sammenhæng med, at der løbende gives fradrag for udgifterne til erhvervelsen af indkomsten f.eks. fradrag for renteudgifter. Når udgifter fradrages løbende, bør likvide indtægter som afkast af børsnoterede aktier ligeledes medregnes løbende 24. Dette er således i tråd med de skatteministerens generelle bemærkninger, som fremgik af bemærkninger til L 202. Betragtningen fra skatteministeren synes korrekt mht. beskatning af løbende udbytte, men giver en disharmoni ved en løbende beskatning af urealiserede avancer side 6 18

24 Hvis tabel 2 havde været en aktie ejet under 3 år (dvs. ved Salg den ) ville skattetilsvaret have været identisk nemlig 50. Men efter de gamle regler var disse først kommet til beskatning i indkomståret Alt andet lige er der altså tale om en ugunstig ændring af beskatningen af porteføljeaktier både med hensyn til ophævelsen af 3 års-reglen, men også ud fra en likviditetsbetragtning i forbindelse med overgangen til lagerbeskatning. Fordelen set fra SKAT s side må dog være, at det bliver uinteressant at vurdere om et selskab driver næring med handel af porteføljeaktier, idet den skattemæssige behandling vil være identisk hvad enten der drives næring eller ej, i hvert fald så længe der er tale om noterede aktier med beskatning efter lagerprincippet jf. afsnit om næringsaktier Værnsregel mod mellemholdingselskaber Som følge af overgangen til lagerbeskatning af porteføljeaktier kunne man forestille sig, at det kunne være fordelagtigt at sammenlægge flere selskabers aktieinvesteringer ved f.eks. at indsætte mellemholdingselskaber og derved bringe sig over 10 % kravet, som vil medføre skattefrihed. I ABL 4 A stk. 3, nr. 1-3 er der derfor indsat en værnsbestemmelse, som har til formål at hindre omgåelse af 10 % grænsen. Værnsreglen efter ABL 4 A, stk. 3 træder i kraft, hvor moderselskabets primære funktion er ejerskab af datter- eller koncernselskabsaktier, og modervirksomheden ikke udøver reel økonomisk virksomhed ved aktiebesiddelsen. Endvidere gælder det, at hvis mere end 50 procent af aktiekapitalen i moderselskabet direkte eller indirekte ejes af selskaber, der er skattepligtige til Danmark, og som ikke ville kunne modtage skattefri udbytter ved direkte ejerskab. Værnsreglen finder ikke anvendelse hvis aktierne i moderselskabet er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet 25. Som illustreret i bilag 1 er den fiktive situation skitseret, hvor 2 aktionærer hver ejer 9 % af et driftsselskab. Ved at lave et mellemholdingselskab kunne man således omgå 10 % kravet. I sådanne situationer med mellemholdingselskaber skal disse betragtes som transparente og udbytte samt aktieavance vil således være omfattet af bestemmelserne i ABL 9, idet der således vil være tale om porteføljeaktier. 25 Lærebog om indkomstskat 13. udgave, side 816, afsnit