Samarbejdsaftale mellem undervisningsdelen og fritidsdelen. Samarbejdet mellem undervisningsdelen og fritidsdelen

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indledning Pædagogikken Samarbejdsaftale mellem undervisningsdelen og fritidsdelen Samarbejdet mellem undervisningsdelen og fritidsdelen Samarbejdsaftale mellem skolebestyrelsen og forældrerådet ved SFO Åen Overgangen Børnehave/SFO/Skole/Klub Forældresamarbejde i Sfo Åen, Sengeløse skole Forventningspapir Personalesamarbejde Uddannelse Ledelse Samlet konklusion fra medarbejderne

2 Indledning til pjecen Det gode børneliv August 2004 startede arbejdet omkring det Det Gode Børneliv (DGB) i Sfoèn. Baggrunden for projektet var et ønske om større synlighed, og tydeliggørelse af fritidens betydning for børnenes trivsel og udvikling, samt en skriftliggørelse af mål og indhold i fritidsdelen på skolen. Vi ønskede ligeledes at udvikle en bedre evalueringskultur. Fritidsdelen har i dag ingen fastlagte lærerplaner som i undervisningsdelen. Dette betød at der opstod et behov for at beskrive arbejdet i fritidsdelen. Fritid er ikke blot den tid der er til overs når skoledagen er færdig, men har en selvstændig værdi og betydning for børnenes opvækst. Det er her børnene udvikler sig gennem leg og sociale sammenhænge, med udgangspunkt i barnets eget behov og indenfor fællesskabets rammer. Vi har valgt at arbejde med følgende temaer for at beskrive fritidsdelen: Pædagogik, samarbejdet med skolen, overgangen børnehave/sfo/klub, forældresamarbejde, personalesamarbejde, uddannelse, ledelse. Disse temaer har naturligvis altid været på dagsordenen i Sfoèn, og en del af vores daglige praksis, men projektet satte gang i en mere systematisk udvikling af Sfoèn. Sfoèn er en del af Sengeløse skole, vi har altid arbejdet for et godt samarbejde mellem fritidsdelen og undervisningsdelen, da fokus altid har været på det hele barn. Det var derfor naturligt i processen at inddrage undervisningsdelen så meget som muligt i projektet DGB. Vi har omkring temaet ledelse arbejdet med hele ledelsesteamet på skolen, skoleleder, viceinspektør, sfo-leder. Derudover har souschef og afdelingsleder på Sfoèn også været en aktiv del af dette tema, vel vidende at udviklingen trak i retningen af en ændret ledelsesstruktur på Sfoèn uden souschef og afdelingsleder. Vi valgte alligevel at afdelingsleder og souschefen på Sfoèn skulle være aktører i dette arbejde, da de begge har mange års ledelses erfaring og kunne derfor medvirke til en opkvalificering. Temaet samarbejde med skolen har været en fortsættelse og videre bygning af det samarbejde der igennem 8 år har været mellem fritidsdelen og undervisningsdelen. Sengeløse skole deltog i 2000 i Høje Tåstrup kommunes udviklingsprojekt barnet i centrum, hvor netop samarbejdet omkring det hele barn var i centrum, herunder udvikling af lærer og pædagog samarbejdet. Vi har derfor igennem mange år arbejdet frem mod en vikultur på skolen, og en udvikling omkring udnyttelse af faggruppernes kompetencer. Temaet overgange har ligeledes foregået i et tæt samarbejde mellem fritidsdelen og undervisningsdelen.vi har set på overgange på alle planer, skoleovergange, overgange fra børnehaver, overgange til klub osv. Og planlagt netværksmøder med repræsentanter fra alle institutioner, skole, sfo og talepædagog. Teamet pædagogik, har taget udgangspunkt i skolens samlede værdigrundlag, som blev udarbejdet i 2002 af forældre, lærer, børn, pædagoger og ledelse. Vi har på Sengeløse skole, uanset om det er undervisningsdelen eller fritidsdelen, arbejdet målrettet ud fra det samme værdigrundlag. Vi har i processen skelet til undervisningsdelens lærerplaner, set nye muligheder og arbejdet os hen imod lærerplaner i fritidsdelen. Vi har taget pulsen på kulturen, og valgt at sætte fokus på det der lykkedes, derfor igangsatte vi metoden den gode historie som pædagogisk metode for at udvikle pædagogikken. Værdigrundlaget har ligeledes dannet udgangspunkt for temaet personalesamarbejde. I slutningen af projektet blev der indført selvstyrende team på Sfoèn, som ikke var noget nyt for fritidsdelen på Sengeløse skole, da vi altid har arbejdet selvstyrende. Fleksibilitet, ansvar, medindflydelse og udvikling har været bærende kræfter i vores personale samarbejde. Vi har som en naturlig del af personalesamarbejdet ( teamsamarbejdet) set på, og udnyttet medarbejdernes forskellige kompetencer. Medarbejderne på Sfoèn har derimod, omkring projektet DGB, haft stor glæde af, at udvikle samarbejdet ved at, udarbejde et fælles beslutningsgrundlag, og få defineret og klarlagt ordene i værdierne. Arbejdet med konflikthåndtering har været en vigtig del af personalesamarbejdet. Pt. arbejdes der herimod uddannelse af to konfliktmæglere på skolen, en fra undervisningsdelen og en fra fritidsdelen. Temaet forældresamarbejde er et vigtigt tema både for undervisningsdelen og fritidsdelen, da det er de samme forældre vi møder i vores dagligdag. Forældresamarbejde kom desuden til at indgår som en del af vores kvikevaluering på skolen. Derfor har skolebestyrelsen og forældrerådet, lærer pædagoger ledelse været aktive aktører i dette tema. For at holde fast i det gode projekt har DGB børnliv været et fast pkt. på personalemøderne, pædagogisk weekends, vores ugentlige teammøder i ledelsen, forældrerådsmøder, og skolebestyrelsesmøder. Som en naturlig ting også været en del af skolelederens drift og udvikliingsaftale på skolen. Alle medarbejder på Sfoèn har været aktive omkring DGB og del- Det gode børneliv i SFO Åen Sengeløse Skole

3 Indledning

4 taget i hele før kursus forløbet. Dette har været medvirkende til at personalet under hele processen, har udvist et stort engagement og dermed fået medejerskab. Medarbejderne har oplevet arbejdet udviklende og spændende fra a-z Forældrerådet har været aktive aktører, givet respons og tilført projektet nye vinkler. Derudover er skolebestyrelsen løbende som et fast pkt. på skolebestyrelsesmøderne blevet inddraget, og orienteret omkring arbejdet. Vi takker vores proceskonsulent Gitte Nielsen, som igennem hele forløbet har været en fantastisk ildsjæl og hele tiden har holdt os på sporet, og medvirket til at projektet har været en både udfordrende, spændende og sjov opgave, som vi fortsat vil udvikle, da verden ikke står stille. Vi har oplevet at arbejde os hen imod et fælles fundament som er blevet beskrevet.temaet personalesamarbejde, som var det første tema vi tog fat på, er blevet evalueret første gang. Denne evalueringsproces kan vi se er blevet meget mere kvalificeret end vores tidligere evalueringer. Vores vision omkring DGB er blevet opfyldt til fulde, fritidsdelen er blevet synliggjort i den store organisation skolen. Vores arbejde er blevet skriftlig gjort og evalueringer dermed kvalificeret. Samarbejdet mellem fritidelen og undervisningsdelen er endnu engang blevet styrket og respekten omkring de to faggruppers arbejdsområde viser endnu engang vigtigheden af at lærere, pædagoger, ledelse, forældre ser sammenhængen og mulighederne i samarbejdet for børnene. Ingen medarbejder ville have undværet denne gode proces, selv om den ind imellem blev justeret af forvaltningen.. Vi har ikke oplevet det har givet de helt store frustrationer, eller været nogen hindring for det samlede arbejde med DGB. Implementeringsplanen har ligeledes været et godt redskab for at bevare overblikket i processen. Jeg har som Sfoleder oplevet denne projektopgave/ udviklingsopgave som yderst interessant og relevant, og mødt et fantastisk engagement fra medarbejder, ledelse, forældreråd og skolebestyrelsens side, dette har været en stor styrke for arbejdet. Tak til Høje Tåstrup kommune, skoleafdelingen, pædagogisk udviklingscenter for at Sfoèn ( fritidsdelen) kom på dagsordenen. Ruth Annelise Nielsen Sfo Åen Sengeløse skole Det gode børneliv i SFO Åen Sengeløse Skole

5 Pædagogikken Mål: På Sengeløse skole er visionen for de næste 4 år, at alle oplever Tryghed og trivsel Målrettet undervisning og læring Et forpligtende skole/sfo/hjem samarbejde Respekt og ansvarlighed Demokrati Traditioner og gode fysiske rammer Tryghed og trivsel/ fællesskab/tolerance Tryghed er grobund for et kreativt og udviklende miljø. Tryghed, voksne og børn imellem giver bedre mulighed for læring og giver den enkelte større selvværd. Ved god trivsel og tryghed er der skabt et miljø, hvor mobning ikke accepteres, og hvor tollerence og hjælpsomhed er de bærende værdier. Tryghed er et godt sted at være. Det betyder: Kreativt og udviklende miljø Tryghed Mulighed for læring Større selvværd Mobning accepteres ikke Tolerance Hjælpsomhed Synlig ledelse Har undervisningsdelen og fritidsdelen udarbejdet fælles samværsregler/trivselsregler sammen med børnene, for at forebygge mobning Modtager pædagogerne børnene hver dag, og følger op på fravær eks. om de har været syge, på ferie eller andet Har de voksne et ansvar for, at børnene lærer god konfliktløsning Har Sfoèn kun få regler/forbud Skal alle tage ansvar for fællesskabet Arbejdes der bevidst med at lære børnene, at alle kompetencer er lige gode og et aktivt for fællesskabet Tildeles børnegruppen primærpædagoger i Sfoèn Tager vi 2 gange om året pulsen på børnenes trivsel ved hjælp af smiliys der illustrerer glæde, tilfredshed, tristhed, ensomhed, ikke set Tager vi oftest på tur i mindre grupper Er vores SFO funktionsopdelt og indrettet med mange små grupperum Respekt og ansvarlighed Gensidig respekt og ansvarlighed er fundamentet for fællesskabet på Sengeløse skole. Vi møder hinanden med respekt og får derigennem en øget bevidsthed om egen identitet og rummelighed til at møde og respektere andre end en selv. Gennem ansvarsfølelse overfor andre mennesker, de fysiske rammer og sociale relationer, øges trygheden og trivslen, så alle kan mødes i åben dialog. Vi har alle respekt og ansvar for, at skolens hverdag fungerer optimalt Har både børn og voksne ansvar/forpligtelse til at alle får en god Sfodag Har sfoèn kun få regler/forbud Har børnene meget frie rammer til at gå på hele skolens område herunder skoven, vuggestuen børnehaven. Har børnene medansvar omkring det praktiske arbejde på sfoèn, oprydning, fremstilling af eftermiddagsmad, reparation af legetøj, og udsmykning af Sfoèn Er børnene medansvarlige omkring påklædning, sutsko, fritidsaktiviteter, informationer til hjemmet, flytte nøgleringe ( på sfo, gået hjem på legepladsen, vuggestuen skoven mv. Er børnene selv medansvarlige omkring deltagelse i sfoèns aktivitetstilbud Planlægges lege, aktiviteter og udflugter med henblik på, at indgå i mange venskabsgrupper Demokrati Nærdemokratiske principper som dialog, samarbejde, medindflydelse og medansvar er grundlæggende for alt, hvad der foregår på Sengeløse skole. Alle er med til at udvikle demokratiske samarbejdsformer i en åben dialog og reflekterende kultur, hvor der er respekt for den enkelte og mindretallet Alle har kendskab til deres egen kultur og har forståelse for, tolerance og relationer til mennesker med anden kultur. Ikke bare lokalt, men også nationalt og internationalt Skal børnene lære at tilhøre et fællesskab Skal børnene lærer at give udtryk for sine synspunkter og holdninger Drøftes beslutninger på børnemøderne hver 14 dag Derfor er børnene medansvarlige omkring dagsorden Tages børnene med omkring beslutninger om aktiviteter, eftermiddagsmad, indretning, indkøb legetøj, computerspil og udflugter, samt brugen af lektiecafe Er børnene medansvarlige om samværsregler og konsekvenser Er børnenes forskellige kompetencer en styrke for fællesskabet herunder social status religion og nationalitet.

6 Traditioner Sengeløse skole bevarer og udvikler egne og fælles traditioner, der er med til at give skolen sin særlige identitet og er med til at fremme udviklingen mod de værdier vi ønsker Traditionerne er med til at skabe samhørighed, stolthed, og fremme fællesskabet bla. Ved at udvikle fælles referencerammer og inddrage lokalsamfundet Deltager Sfoèn aktivt i Sengeløse byfest Fejrer vi vores fødselsdag hvert år Holder vi sommerfest Holder vi juleteater hvert år Tager 1-2 klasse på koloni hvert år Tager bh. klasserne overnatning i sfoèn Tager 3. klasserne på heldagtur med skole sfo og klub Samarbejder sfoèn med idrætsforeningen omkring idrætsaktiviteten sportsmix Gode fysiske rammer Sengeløse skole er et værested og arbejdsplads for ca. 400 mennesker dagligt, og det er vigtigt at de fysiske rammer, både ude og inde er i orden. Gode indbydende rammer fremmer lærings- og arbejdsmiljøet og udvikler alles ansvarlighed overfor materialer, inventar og miljø Ude og indearealet er indrettet så de er indbydende og giver mulighed for udøvelse af mange aktiviteter. Skal Sfoèn have sine egne basislokaler, som er funktionsopdelt, derudover også fælleslokaler med undervisningsdelen Skal indretningen tilgodese både drenge og piger Skal indretningen tilgodese samtlige aktivitetsmuligheder, herunder værksted, lege muligheder for både drenge og piger, computerrum, hyggerum, cafe, musikrum Skal børnenes kreativitet præge indretningen Skal sfoèn bære præg af hygge og atmosfære Har børn, lærer og pædagoger medansvar for lokalerne og inventaret behandles med respekt Har lærer og pædagoger ansvar for at skader udbedres hurtigst muligt Skal grønne planter være en del af inventaret Skal legepladsen indrettes med mulighed for mange forskellige fysiske udfoldelses muligheder Skal skoven, Åen, bålpladsen være en del af børnenes legeområder Sfoèn er i foråret 2007 begyndt at arbejde med pædagogiske udviklingsplaner, som en ny udviklingsopgave, vi har det første år valgt at arbejde med 3 temaer: leg læring, kost og motion, personlighedsudvikling, anerkende praksis, sociale kompetencer. Hvad er læring i Sfoèn? De voksne rammesætter børnenes leg, inspirerer til leg og aktiviteter. Børnene tilegner sig nye kompetencer, gennem eksperimenterende aktiviteter og sociale relationer til andre Børnene lærer ved at være aktiv handlende og tilegner sig færdigheder og kompetencer som de ikke tidligere var i besiddelse af. Børnene oplever de har medindflydelse på aktiviteterne, læring kan være at kopiere voksne, eller noget andre børn gør, for senere selv at kunne mestre samme færdigheder Børnene skal lære gennem planlagte aktiviteter, men i høj grad også gennem spontane selvbestemte aktiviteter og fri leg Hovedsagen er at børnene tilegner sig ny viden og nye kompetencer ved at være eksperimenterende, være nysgerrig og stille spørgsmål Børn lærer på forskellige måder, så børnenes individuelle behov tilgodeses ( de mange intelligenser) Målet er: At børnene selv viser initiativ At de udviser glæde og fordybelse i legene At de fleste lege foregår i samspil med andre At de fysiske rammer bliver udnyttet og anvendt At materialer og legetøj indgår i legene At spil bliver flittigt brugt både mellem barn-barn og børn voksne At udearealet bliver brugt både ved planlagte og spontane lege At fantasi er en del af legen Laver Sfoèn en gang om året en årsplan som tilpasses aldersgruppen Planlægges aktiviterne med både kreative, motoriske, sociale og kulturelle emner Planlægges med mange fælles aktiviteter Er vi altid åbne overfor børnenes ønsker og behov Er børnene selv medansvarlige omkring deres fritid Er børnenes frie leg, fantasi, kreativitet, bevægelse højt prioriteret Arbejder vi for alle har mindst en god ven Deltager pædagogerne aktivt i børnenes leg/aktiviteter Ser vi meget på gode og dårlige relationer Er de voksne gode rollemodeller Anerkendende praksis ( den gode historie) Vi sætter fokus på det positive barnet gør. Når der er fokus på det positive hele tiden, opnås en positiv spiral hos barnet. På den måde har vi oplevet en negativ udvikling hos barnet kan vendes til en positiv udvikling. Det gode børneliv i SFO Åen Sengeløse Skole

7 Arbejder vi på at refleksion og analyse kan blive en del af hverdagens praksis Sætter vi mål for iagttagelsen, hvad vil vi osv. Bruger de voksne alle deres sanser i forhold til børnene Er de voksne engagerede og opmærksomme At de voksne bliver bevidste om deres børnesyn synder, offer, udfordrer livet Arbejder vi med kontraster, her vender vi de negative ord til positive( sur/glad) Går vi på opdagelse i vores egen historie med lidt nye og fremmede øjne Foretager vi analyser af vores praksis Fokuserer vi på voksen perspektivet, hvordan tolker vi situationen Ser vi på børneperspektivet. Sætter os ind i børnenes mokkasiner, hvordan tolker de situationen, sætte sig i barnets sted, hvad siger han/hun om sine handlinger adfærd mv. Vi har valgt at fokusere på refleksions domæne: Uenighed velkommen Mange sandheder og ideer Mange versioner, perspektiver Nysgerrighed At være i den andens mokkasiner Vejledning Her tænker vi højt og lytter til hinanden Alle synspunkter er ligeværdige Mange versioner af sandheden Lærerplan for idræt kost og motion i Sfoèn: Mål for aktiviteterne: At børnene får motion At børnenes kondition bliver synligt bedre At børnene udviser stor glæde ved at deltage, og får sved på panden At 80 % af børnene har lyst til at deltage i aktiviteterne At børnene arbejder med idræt et helt Sfo år At styrke børnenes udholdenhed At samarbejde med forældrene omkring en sund livsstil for børnene Bliver børnene præsenteret for og får kendskab til forskellige idrætslege/boldlege Får børnene lært mindst 4 nye idrætslege igennem året Er børnene i gymnastiksalen mindst en gang om ugen i vinterhalvåret Er børnene i Sengeløse idrætshal en gang om ugen i vinterhalvåret Spilles der boldspil mindst en gang om ugen på boldbanen om foråret og sommeren Afholdes en gang om året en miniolympiade Deltager Sfoèn i Store legedag i kommunen Deltager Sfoèn i B 70`S badmintonsstævne Det sociale fremmes igennem aktiviteterne Respekteres regler og aftaler Samarbejder drenge og piger om aktiviteterne Styrkes taber og vindermentaliteten Er der stor respekt omkring forskellighed Bruges en ordentlig omgangstone Planlægges med samarbejdslege, konkurencebetonede lege Spor vi følger: At børnene efter 6 mdr. selv kan igangsætte lege Dårlige tabere er blevet bedre Børnene fortsætter i en idrætsforening efter sfotid 50 % af børnene går til fritidsaktiviteten sportsmix ( samarbejde mellem SGIF og Sfoen ` Børnene følger deres planlagte idrætsforløb i idrætsforeningen Accept og forståelse for børnenes forskellige kompetencer Børnene bliver bevidste om en sund eftermiddagsmad i Sfoèn Derfor udarbejder børn og personale en sund madplan for eftermiddagen Derfor serveres der kun slik og kager, saftevand ved specielle lejligheder Derfor er hygiejne altid i fokus, håndvask Derfor deltager børnene i fremstillingen af eftermiddagsmaden Derfor er de voksne gode rollemodeller og spiser med, sammen med børnene Derfor bestemmer børnene selv hvornår de vil spise ( mellem ) Dokumentation: at børnene ikke spørger om andet mad end det der serveres at børnene udviser glæde ved eftermiddagsmanden at børnene får spist deres eftermiddagsmåltid Sociale kompetencer: Sociale færdigheder er et spørgsmål om at kunne spillereglerne, at kunne begå sig indenfor den sociale situation. Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre. Social kompetence udvikles igennem leg, samarbejde og ved at løse fælles opgaver.

8 Sociale kompetencer / mål: Børnene inddrages i beslutninger (børnemøderne) og deltager i fællesskabet Børnene føler de hører til Med og selvbestemmelse herunder evnen til at sige fra Børnene kender Sfoèns husregler Børnene kender sfoèns samaværsregler ( demokratiske omgangsformer) Børnene danner venskaber, laver legeaftaler, indgår i relationer med andre Børnene føler medansvar for fællesskabet ( mad, oprydning, fælles projekter mv. Børnene skal lære at fungere i en gruppe, og kunne håndtere konflikter med og uden voksne De voksne er gode rollemodeller For udvikling af social kompetence skal børnene opleve tryghed og tillid til deres relationer både til børn og voksne. Børnene skal inddrages og opmuntres til at være aktiv deltager, som samarbejder med andre. De skal indgå i relationer hvor de forpligter sig, viser ansvar og er parat til at løse konflikter, og de skal opleve at høre til og anerkendes og respekteres. Pædagogerne skal støtte fællesskaber og tage afstand fra drillerier og mobning. Børnene skal støttes i at danne venskaber. Børnefællesskaber: Når vi sætter fokus på relationer og fællesskaber, skyldtes det grundlæggende at det moderne samfund ikke i samme udstrækning som tidligere fortæller os, hvad der er rigtigt og forket, og hvilken rolle vi skal indtage, hvilket liv vi skal leve og hvordan. Det moderne samfund har længe gjort op med fælles værdier normer, og ikke mindst moral. Det enkelte menneske må i en vis udstrækning selv vælge og skabe sit liv ikke mindst derfor er det betydningsfuldt at skabe fællesskaber, hvor børnenes identitetsdannelse kan udvikles. For børnene er det utroligt vigtigt at kunne skabe og indgå i relationer til andre, såvel børn som voksne. At indgå i gode relationer og være en betydningsfuld del af fællesskabet har stor betydning for børnenes selvværd og trivsel, udvikling og læring. Har børnene medbestemmelse omkring deres sfodag, eks. Inde og ude, hvilke aktiviteter Afholdes hver 14 dag et børnemøde, hvor børnene er medansvarlige for dagsordenen Modtages børnene hver dag af en pædagog som byder velkommen tjekker hvem der ikke er der og hvorfor Husregler og samaværsregler er faste pkt. på børnemøderne Afholdes 4 fælles engagementer om året ( juleteater, Fernisering, Byfest, emneuge Står sfoèns telefon til rådighed omkring legeaftaler efter sfotid Er børnene medansvarlige omkring tilberedningen af eftermiddagsmaden Indgår konflikthåndtering i hele vores dagligdag som en del af en naturlig udvikling Er de voksne aktive omkring aktiviteterne Er de fysiske rammer funktionsopdelt og indrettet med både store og små grupperum Dokumentation: Børnene udviser glæde og tryghed når de kommer i Sfoèn Børnene har en positiv omgang med andre, og har mange sociale relationer bl.a. legeaftaler Børnene har lyst til at deltage i fremstillingen af vores eftermiddagsmad Børnene viser og handler med de udlagte konfliktshåndterings muligheder Børnene fremviser deres fællesprojekter, teater, kunst byfest mv. Personlighedsudvikling: Mål: At børnene bliver selvhjulpne og selvstændige At børnene udviser selvtillid og selvværd Det gode børneliv i SFO Åen Sengeløse Skole

9 At børnene udvikler fantasi og kreativitet At børnene har vedholdenhed At børnene gives mulighed for koncentration og fordybelse At børnene udviser evne til initiativ At børnene lærer at træffe valg og tage ansvar At børnene lærer at indgå i demokratiske processer At børnene lærer at udtrykke følelelser og bearbejde følelser At børnene har nysgerrighed og lyst til at lære Mødes børnene med anerkendelse Derfor bliver børnene taget alvorligt Derfor tages børnenes initiativ alvorligt Derfor respekteres børnenes følelser, sorg, glæde, vrede Derfor medinddrages børnene i mange beslutninger Derfor inddrages børnene i aktivitetsgrupper, fællesskaber, legegrupper Derfor inddrages børnene i daglige gøremål, oprydning, fremstilling af eftermiddagsmad mv. Metode: Alle børn accepteres som unikke Alle arbejder ud fra den gode historie, ser på det positive og bygger videre på barnets kompetencer Alle børn har selv medbestemmelse omkring deres Sfodag Alle må selv tage et medansvar omkring de beslutninger/valg de tager Aktiviteterne planlægges så fordybelse i opgaverne muliggøres Alle forpligter sig til at deltage i fællesskabet Dokumentation: Alle udstråler selvtillid og selvværd Alle er selv i stand til at vælge hvordan deres dag skal forme sig med hensyn til aktiveter, leg mv. Aktiviteterne forløber over en længere varende periode Omsorg og tryghed for det enkelte barn Vi lægger stor vægt på børnenes trivsel, og de befinder sig i en tryg ramme i deres dagligdag. Vi har stor fokus på samværet i børnegruppen, på et godt kammeratskab, og at mobning ikke finder sted. Vi har i samarbejde med undervisningsdelen udarbejdet specielle trivselsregler for at forebygge mobning. På Sfoèn arbejder vi med at pædagogerne følger børnene igennem 4 år. Vores sfo er opdelt i to afdelinger 0-1 klasse og klasse. 1.august, hvert år skifter medarbejderne afdeling sammen med børnene. Derudover er de pædagoger der er i afdelingen med 0-1. klasse tilknyttet børnehaveklassen henholdsvis 10 og 5 ugentlige lektioner. Pædagogerne i afdelingen med klasse er tilknyttet undervisningsdelen i Pusterummet med, hver 5 ugentlige lektioner. Vores Sfo afdelinger er funktionsopdelt i mindre grupperum/ værksteder, for at give mulighed for en mere rolig, og intens kontakt mellem børn og voksne. Børnene bliver hver dag budt velkommen af en pædagog, som følger op på ferier, sygdom fravær, fødselsdag mv. I skoleåret 2007/2008 indfører vi igen primærpædagoger for børnene så hver pædagog får ca. 15 børn som de skal have ekstra øje for, hvad angår trivsel, tryghed, omsorg, og samarbejde med forældre. For at få så intense oplevelser med børnene som muligt, tager vi sjældent i det daglige på tur med mere en ca. 12 børn. To gange om året tager vi pulsen på børnenes trivsel igennem en undersøgelse på 2 uger, hvor alle pædagogerne udfylder smiliys der illustrerer glæde, tristhed, ensomhed, eller ikke set. Denne undersøgelse giver personalet et samlet billede af om det vi tror, er det faktiske billede af børnegruppen. Undersøgelsen bliver efterfølgende fulgt op med handleplaner. Folkeskoleloven Som en del af Sengeløse skole, har det været naturligt/vigtigt for os at tage udgangspunkt i folkeskoleloven omkring alt vores arbejde på Sfoèn. Målet for arbejdet med børn og forældre er det samme, men metoderne i undervisningsdelen og fritidsdelen er på flere områder forskellige, men et vigtigt supplement i forhold til hinanden. Folkeskoleloven - gælder også Sfo Mål: Lyst til at lære mere Fortrolighed med dansk kultur Forståelse for andre lande og kulturer Forståelse for menneskets samspil med naturen Alsidig udvikling Motorisk kompetence Fysisk udfoldelse, leve sundt, bevæge sig Erkendelse og fantasi, kreativitet Tillid til egne muligheder, selvværdsfølelse, tillid til egen formåen Baggrund for at tage stilling og handle Deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed Sociale kompetencer, sociale spilleregler, og ansvarlighed.

10 Samarbejdsaftale mellem undervisningsdelen og fritidsdelen Børnehaveklassebørnene starter en uge efter de øvrige klasser på skolen, så børnehaveklasselederne kan følge børnene i 1. klasse den første uge. Sfoèn holder derfor åbent hele dagen fra Alle skolestartstimerne tildeles som en samlet pulje til pædagogerne ca. 8oo lektioner årligt. Pædagogerne arbejder 6,6 time i skolen svarende til 5 ugentlige lektioner. og evalueres. En gang om ugen friholdes pædagogerne for arbejdet i skolen grundet møder i fritidsdelen Vigtige informationer vedrørende børn forpligter både lærer og pædagoger sig til, at informere hinanden om dagligt. Evalueres juni 2006 Pædagogerne tilpasser 10 min. tilsyn om ugen i forbindelse med deres lektioner Pædagogerne deltager i en skole/hjemsamtale i klasse efter kl ( min. afsættes 20 min.) Fritidsdelen afholder et forældremøde i september med et pædagogisk tema, hvor lærer er velkomne En pædagog deltager i planlægning, og afholdelse af skole/hjem tema aftener i indskolingen 3. klasse tager på heldagstur en gang om året med fritidsdelen/ skoledelen og klubben. Fælles engagementer planlægges og afholdes i fællesskab mellem skoledelen og fritidsdelen Fastelavn, grøn dag, skolernes motionsdag, udflugter mv. Skolestartspædagogerne får 16 timer til planlægning og drøftelser med teamene i skolen En pædagog fra Pusterummer deltager i fælles teammøder i skoledelen efter behov. Fritidsdelen laver en aktivitetskalender som udleveres til forældrene 1.8. Undervisningsdelen og vores daginstitutoner i Sengeløse får planen og tilpasser deres aktiviteter ved engagementer, forældresamtaler, forældremøder mv. dette for at undgå for mange sammenfald af diverse engagementer i Sengeløse. Byfest: Skolen og Sfoèn har en fælles bod til Byfesten ned ved gadekæret, børnene optræder på scenen, arrangementet planlægges og afvikles af fritidsdelen. En pædagog deltager i 2 aftenmøder i forbindelse med Byfesten. Fælles børnemøder en gang om måneden planlægges på skift mellem lærer og ressourcepædagogerne. Hvert år i august måned holdes et fælles møde mellem skoledelen og fritidsdelen, hvor samarbejdsaftalen gennemgås drøftes 10 Det gode børneliv i SFO Åen Sengeløse Skole

11 11

12 Samarbejdet mellem undervisningsdelen og fritidsdelen Målet for samarbejdet: Skabe optimale vilkår for det enkelte barns udvikling og læring gennem et øget kendskab til det enkelte barns kompetenceområder. Undervisningsdelen får større mulighed for at rumme børn med specielle behov/vanskeligheder i indskolingen. Skabe tryghed og sammenhæng i barnets liv Tilpasse hele organisationen, så alle oplever succes Undervisningsdelen og fritidsdelen oplever hinanden som en ressource, og derved bruger alle de kompetencer, der er i hele personalegruppen Børnene ikke oplever skyldfølelse, men en positiv læringsproces og en positiv voksne relation Derfor har vi: Udarbejdet en samarbejdsaftale mellem undervisningsdelen og fritidsdelen på Sengeløse skole Oprettet et pusterum med 4 pædagoger fra fritidsdelen, hvor enkelte eller grupper af børn kan gå hen i særlige situationer, så læringsprocessen og trygheden optimeres for alle. Samlet alle skolestartstimerne ca. 8oo lektioner om året så alle hjælper og støtter hinanden Derfor vil vi: Skabe mulighed for rolige omgivelser for børnene med tid til samtale nærværd, og konfliktløsning Have pædagogerne til rådighed ved akut behov og ved planlagte forløb Udbrede kendskab til metoder/erfaringer andre medarbejder har gjort, og dermed lære af hinandens succeser. Derfor gør vi det, at Pædagogerne holdes orienteret om lærernes årsplaner/månedsplaner, og omvendt Pædagogerne inviteres til lærernes teammøder, når børn og planlægning er på dagsordenen Pusterummet holdes åbent ( 0-3 klasse) Mandag: kl Tirsdag :kl Onsdag: kl Torsdag lukket - Sfoèn holder teammøder og personalemøder Fredag kl: Pusterummet evalueres hvert år i august måned på et fælles møde med lærer og pædagoger. Samarbejdsaftalen mellem undervisningsdelen og fritidsdelen evalueres ligeledes. 12 Det gode børneliv i SFO Åen Sengeløse Skole

13 Det gode børneliv temaaften Skole/hjem temaaften På Sengeløse skole afholdes 3 skole/hjem temaaftener i samarbejde mellem lærer og pædagoger, møderne placeres over en 2 årig periode. Indholdet i møderne planlæges af en lærer og pædagog. Formålet med møderne: Er at give børnene de bedst tænkelige udviklings muligheder At give forældre, lærer og pædagoger mulighed for bedre, at lære hinanden at kende At skabe fælles ansvarlighed omkring børnene At skabe tryghed og tillid At afklare gensidige forventninger mellem skole, sfo og hjem At skabe forståelse og tollerence for hinandens forskellige meninger At skabe forståelse og accept af forskellighed 13

14 Samarbejdsaftale mellem skolebestyrelsen og forældrerådet ved SFO Åen Nedsættelse af forældrerådet: Forældrerådet ved SFO Åen er nedsat af forældre, der har børn i SFOèn. Rådet består af 5-7 forældre og 2 suppleanter, der vælges hvert år på det første forældremøde efter sommerferien. Rådet konstituerer sig efterfølgende med en formand, og rådet holder 3-4 ordinære møder om året. Rådet kan desuden indkaldes efter behov. Dagsorden for forældrerådsmøder udarbejdes i samarbejde mellem SFO-leder og forældrerådsformand. Alle beslutninger i Forældrerådet afgøres ved almindeligt stemmeflertal. SFO-Åens ledelse er tilforordnet forældrerådet, og rådet refererer til Skolebestyrelsen ved Sengeløse Skole. Formålet: Rådet er rådgivende organ for SFOèn og skolen og Skolebestyrelsen. Det samarbejder med Sengeløses øvrige institutioner og foreninger. Opgaver: Forældrerådets primære opgave er at varetage børnenes og forældrenes interesser i forhold til SFOèn, skolen og skolebestyrelsen. Opgaver i denne sammenhæng kan være af både praktisk og pædagogisk art og tages op af forældreråd, SFO, skole eller Skolebestyrelsen, når det føles påkrævet. Forældrerådet og skolebestyrelsen holder løbende kontakt. Skolebestyrelsen udpeger en repræsentant som efter behov inviteres til forældrerådsmøder. Formanden for forældrerådet eller en stedfortræder indkaldes til møder i skolebestyrelsen, når der er punkter vedr. SFOèn. 1 forældrerådsrepræsentant udpeget af forældrerådet deltager i ansættelsesudvalg ved ansættelse af personale i SFOèn. Som samarbejdspartner: Forældrerådet/SFO-leder holder løbende skolebestyrelsen og skolen orienteret om sager i SFOèn af betydning for hele skolen. Forældrerådet kontaktes eller tager kontakt direkte til lokal områdets samarbejdspartnere ( øvrige institutioner og foreninger i lokalområdet). Kontakten til de respektive samarbejdspartnere sker inden for Skolebestyrelsens mandat. Evaluering: Aftalen evalueres på skolebestyrelsesmøde hvert år i december mdr. Tiltrådt af Skolebestyrelsen på møde den Formand: Tiltrådt af forældrerådet den Formand Desuden ønsker forældrerådet at indgå i samarbejde med Sengeløses øvrige institutioner på områder, hvor det har tilknytning og betydning for børnenes hverdag. Som rådgivende organ: Forældrerådet kan udtale sig til skolen og skolebestyrelsen om alle sager vedrørende SFOèn. Skolens ledelsesteam og skolebestyrelsen forelægger sager, der har betydning for forældrerådet. SFO-ledelsen drøfter budget og regnskab med rådet. Forældrerådet deltager i drøftelser af SFOèns aktivitetsplan 14 Det gode børneliv i SFO Åen Sengeløse Skole

15 Overgangen Børnehave/SFO/Skole/Klub Børnene siger farvel til noget kendt, og goddag til noget nyt Mål: At gøre overgangen nemmere og bedre for børnene At skabe sammenhæng og helhed i barnets liv, og at der arbejdes hen imod fælles mål Bidrage til at styrke forældrenes forhold til de institutioner, der tager sig af deres børn i dagligdagen At bidrage til et tæt samarbejde mellem institutionerne i lokalområdet At sikre forældrene er velorienteret om forskellene på institutionerne At sikre en bedre koordinering af overgangene fra daginstitution til skole/sfo/klub At nødvendig viden om barnets udvikling og trivsel følger med barnet At forhindre at nogle børn falder igennem netværket At forbedre indsigten i hinandens arbejdsområder og bidrage til fælles pædagogisk strategi og målrettet udvikling med børnene Derfor/Børnehaverne: Skal Sengeløse børnehave, Troldehuset, Heksehytten kende Sfoèns mål, planer og forventninger Udleveres Sfoèns årsplan, aktivitetskalender, mål og handleplaner til alle daginstitutionerne i lokalområdet Skal Sfo Åen kende børnehavernes mål planer og forventninger Udleverer lokalområdets børnehaver deres mål og handleplaner, aktivitetskaldender til Sfoèn Arbejdes der i netværksguppen bestående af børnehaveklasseleder, sfopædagoger, pædagoger fra begge daginstitutionerne om fælles pædagogiske mål og værdier for børnene i Sengeløse området. Udover de pædagoger der har ansvaret for overgangene deltager også talepædagogen, der afholdes 3-4- møder årligt Arbejder begge børnehaverne sammen om fælles skolegrupper fra april mdr. hvert år, hvor børnene lærer hinanden at kende, og pædagogerne understøtter det arbejde, der skal foregå i den kommende børnehaveklasse og Sfo Orienterer vi alle børn og voksne, når vi modtager udefra kommende børn, så børnene på forhånd er lidt kendt, og føler sig velkommen når de starter i Sfoèn. Børnene får tilknyttet en hjælpeven blandt de øvrige børn på Sfoèn Afholder skoleledelse, pædagogisk leder, klubleder, sfoleder mindst 3 årlige møder Afholdes hvert år i oktober(uge 40) et fællesmøde for forældre, hvor sfo- pædagoger, børnehaveklasseleder orienterer om Sfo og skolestart, og afklarer gensidige forventninger Udveksler netværksgruppen hvert år i marts systematiske informationer om det enkelte barns forudsætninger, kompetencer og udviklingspotentialer. Specielt børn med specifikke vanskeligheder drøftes og evt. tiltag i form af støtteansøgninger påbegyndes. Besøger børnehaverne Sfoèn mindst 4 gange i maj måned for at børnene møder deres nye omgivelser, og nye voksne Besøger Sfopædagogerne børnehaverne mindst 3 gange i maj, juni for at møde børnene i deres kendte hverdag Starter de nye 0. klasser med en uge i Sfoèn uden skoledag Udveksler Sfoèn og børnehaverne drøftelse omkring børnenes Sfo/skolestart i november, og evaluere hvordan overgangen er gået Afholdes månedlige møder med psykolog, talepædagog, socialrådgiver, lærer, pædagoger, ledelse Afholder Sfoèn og børnehaveklassen fælles informationsmøde i maj for forældre og børn med rundvisning i både indskolingsafdeling og Sfo, med præsentation af kontaktpædagogerne, udlevering af sfoèns velkomstfolder, årsplan, aktivitetskalender. Kontaktpædagogerne laver aktiviteter med børnene, mens forældrene får informationer om fritidsdelen og skoledelen, herunder nye krav og forventninger. Tilbyder Sfoèn alle de nye forældre en forældresamtale i november mdr. Får de nye 0. klasser to kontaktpædagoger som er 15

16 gennemgående både i Sfo og børnehaveklassen, og som følger børnene til og med 3. klasse Får 0 klasserne tilknyttet mindst 4 hjælpevenner fra 3. klasse Børnehaveklasserne: Deltager børnehaveklasselederne i børnehavernes skolegrupper ca. 22 timer inden skolestart Medbringer barnet fra børnehaverne på første skoledag deres kuffert med barnets livshistorie, som anvendes i samarbejde med Sfoèn Besøger de kommende 0. klasser børnehaveklasserne inden skolestart Drøftes på netværksmødet i maj alle børnene med daginstitions pædagogerne, børnehaveklasseleder, talepædagog, sfopædagoger Afholdes Åbenthus for forældre og børn i maj mdr. Afholdes et fælles informationsmøde for nye forældre med temaet skolemodenhed, afklaring af gensidige forventninger, og hvor skoleparathedsfolder udleveres Tilbydes alle forældre en omvendt forældresamtale, hvor forældrene får mulighed for at fortælle om deres barn Får alle forældre en skolevelkomstpakke på barnets første skoledag 2 Temaforældremøder i bh.kl. gensidige forventninger omkring forældrerollen og arbejdet i skolen Klubben: Afholdes fælles forældremøde mellem SFO og Klub, hvor forskellen og forventningerne ridses op og afklares. Præsenteres af klubbens voksne som er ansvarlig for børnegruppen, og der gennemgås de fysiske rammer Skal klubben kende SFOÈNS, planer og forventninger Udleveres Sfoèns årsplan, aktivitetskalender, mål og handleplaner til klubben Udleverer klubben deres mål,årsplaner, aktivitetskalender til SFOÈN Gennemgår pædagogerne i begge afdelinger børnene ud fra sociale og læringsmæssige kompetencer. 16 Det gode børneliv i SFO Åen Sengeløse Skole

17 Besøger klubpædagogerne SFOÈN mindst en gang, inden børnenes besøgsordning i klubben påbegyndes Besøger SFO pædagogerne og børnene klubben 2 gange om ugen fra april mdr., omkring maj må børnene selv gå i klubben efter aftale med pædagogerne i henholdsvis klub og sfo Orienterer SFO pædagogerne klubbens personale om kommende klubbørn med specifikke vanskeligheder, og begyndende ansøgninger i forbindelse med evt. støtte påbegyndes. Evaluerer de pædagoger der er ansvarlige for overgangen i november, dels hvordan fungerer børnene i klubben, og hvordan er overgangen specifikt gået, Skal der iværksættes nye tiltag? Har der været problemfelter? Besøger vi klubben en gang om ugen den første måned efter børnenes opstart Afholder vi en gensynsfest i november mdr. hvert år for klubmedarbejder og børn Overgang fra afdeling Åen til Åløbet Flytter personalet som har været omkring børnene fra 0-1 klasse med over i afdeling Åløbet så det er det samme personale, der følger børnene igennem hele deres Sfotid Afholdes der åbent hus for forældre og børn i juni mdr. mellem Planlægges der specielle aktiviteter i maj og juni mdr. for nye børn, som er på besøg med deres kontaktpædagoger Kan alle børn efter aftale med personalet, frit gå mellem afdelingerne igennem hele deres Sfotid Bliver børnemøderne inden overflytningen brugt til at tale, hvordan modtager vi nye venner. Hjælpevenner bliver valgt Udveksler pædagogerne i begge afdelinger børn, ud fra sociale relationer, læringsmæssige kompetencer, herunder også børn med specifikke vanskeligheder. 17

18 Forældresamarbejde i Sfo Åen, Sengeløse skole: Skole-hjem samarbejdeet er en vigtig del af Sengeløse skoles daglige virke, både når det drejer sig om samarbejdet med det enkelte barn, den enkelte klasse/gruppe, sfoèn og i forældreråd og skolebestyrelse. Det er vigtigt at de voksne mødes i gensidig respekt, og at alle føler ansvar og del i de beslutninger, der træffes. Positivt og åbent samarbejde befordrer gensidig forståelse og modvirker misforståelser og konflikter. I forbindelse med samarbejdet er pædagogerne nøgle personen. Samarbejdet skaber grundlag for at forældrene får lyst til at engagere sig i skolens og sfoèns hverdag. Informationsniveauet fra forældreråd og skolebestyrelse er højt. Er den daglige dialog hjørnesten i samarbejdet Påtager personalet sig ansvaret for samarbejdet Får hvert bar/forældre en kontaktpædagog når de sarter i Sfoèn Opfordrer vi til alle børn i 0-2. klasse bliver afhentet af deres forældre/søskende/famile Opfordrer vi til forældrene deltager i vores forældremøder, kaffeeftermiddage, fernisering, juleteater, fødselsdag, fastelavsfest mv. Er et aktivt forældreråd vigtigt for forældre i sfoèn Afholdes to skole/hjem samtaler om året ( lærer og pædagoger sammen) Skal evt problemstillinger drøftes direkte med personalet, vi taler med hinanden og ikke om hinanden. Målet med forbedringen: Større tilfredshed blandt forældre og medarbejder samt en afklaring omkring gensidige forventninger Hvilken fremgangsmøde benyttes: Nedsættelse af en arbejdsgruppe bestående af forældre, lærer, pædagoger, elevrådet og ledelse, bla. for at afdækker forældrenes behov. Der Indtænkes forældrekompetencer ved udarbejdelse af årsplaner for skoledelen og fritidsdelen Fortsat udvikling af kommunikation via teknologi, skriftlighed, nyhedsbreve,åvisen, opslagstavler, Sengeløse radio, Sengeløse nyt mv. Inddragelse af daginstitutionernes bestyrelser, forældreråd, skolebestyrelse Udarbejde samarbejdsaftale mellem skole og hjem, herunder, hvilken ydelse kan forældrene vente af medarbejderne og hvilken ydelse kan medarbejderne forvente af forældrene Evt. at nedsætte et trivselsråd blandt forældrene Fortsat at udvikle skole/hjem tema aftener Efter afslutning af Kvik selvevaluering har fritidsdelen og undervisningsdelen valgt at videre udvikle vores forældresamarbejde ud fra følgende mål: Mål: Større forældreengagement, og inddragelse af forældrenes kompetencer i dagligdagen. Større synlighed omkring fagligheden på skole/sfo. Formålet med forbedringen: ønsket virkning; Leve op til vores mål Flere forældre er aktive i undervisningsdelen/fritidsdelen (udnytte kompetencer) Aktiv forældrerådsbestyrelse og skolebestyrelse Uddelegere større ansvar til forældrene bla. ved diverse engagementer, arbejdsgrupper mv. derved opnås større ejerskab af organisationen Skolen bliver mere synlig i lokalområdet 18 Det gode børneliv i SFO Åen Sengeløse Skole

19 Forventningspapir Sengeløse Skole et godt sted at lære Sengeløse Skole et godt sted at være Når jeres barn går i skole på Sengeløse Skole forventer vi, at barnet møder til tiden lektierne er lavet barnet har fået morgenmad og spiser fornuftigt i skolen barnet deltager aktivt i alle undervisningsaktiviteter I deltager i forældrearrangementerne I opretholder en tæt dialog med skolen barnet har skoletaske med hver dag skolens bøger bliver bundet ind barnet respekterer alle de andre elever barnet respekterer alle de voksne på skolen barnet passer på skolen og inventaret pædagogerne udarbejder årsplaner for fritidsdelen pædagogerne udarbejder en gang om året en aktivitetskalender med datoer for arrangementer pædagogerne tilbyder hver eftermiddag mellem barnet et sundt måltid pædagogerne arbejder målrettet på at alle børn har mindst en god ven pædagogerne respekterer børnenes frie tid, og motiverer de børn der har van-skeligheder med at styre det selv. Når jeres barn går i skole på Sengeløse Skole kan I forvente, at undervisningen begynder til tiden undervisningen er veltilrettelagt og velforberedt alle elever på skolen respekteres af de voksne de voksne på skolen opretholder en tæt dialog med jer skolen har et højt informationsniveau undervisningen er differentieret med henblik på den enkelte elev et tæt samarbejde mellem undervisningsdelen og fritidsdelen at alle elever udfordres optimalt fagligt og socialt der udarbejdes og offentliggøres årsplaner for undervisningen de voksne er gode rollemodeller Når jeres barn går i sfo på Sengeløse Skole forventer vi, at barnet har passende påklædning til brug på legepladsen barnet deltager i sfoèns tilbudte eftermiddagsmåltid barnet deltager i sfoèns aktiviteter herunder specielt fællesaktiviteterne som, By-fest, fernisering, juleteater, overnatning, koloni mv. barnet respekterer sfoèns samværsregler barnet respekterer inventaret barnet deltager i fællesoprydning I deltager i forældrearrangementer I informerer om ændringer i barnets hverdag Når jeres barn går i sfo på Sengeløse Skole kan I forvente, at personalet har tjek på om barnet møder i Sfoèn efter skoletid barnet bliver modtaget hver dag af en pædagog pædagogerne opretholder en tæt dialog med hjemmet et tæt samarbejde mellem undervisningsdelen og fritidsdelen 19

20 Personalesamarbejde Selvstyrende team på Sengeløse skole Sfoèns personale har altid arbejdet i selvstyrende Team. Ved indførelse af ny ledelsesstruktur på sfo området blev afdelingsleder og souschef afløst af teamkoordinatorer i begge afdelinger pr Fritidsdelen Mål for selvstyrende team: At give større fleksibilitet, ansvar og medindflydelse At øge tilfredsheden blandt medarbejderne At højne kvaliteten af det pædagogiske arbejde At kunne løse stadig mere komplekse opgaver At øge fokus på refleksion og udvikling At skabe øget mulighed for vidensdeling og kollegial supervision At vurdere teamets individuelle behov for ekstra timer Udarbejder hvert team en gang årligt en årsplan for børnene Har teamkoordinator ansvaret for referat og dagsorden til møderne Teamkoordinator er tovholder og bindeled mellem ledelsen, undervisningsdelen og teamet Samarbejder teamet med eksterne samarbejdspartner Samarbejder teamet med undervisningsdelen Udarbejder t eamet i august hvert år mødeskema for teamet Har teamet fælles ansvar for medarbejdernes timeudvikling i teamet. Sørger teamet selv for vikardækning omlægning af mødetider i teamet Står teamet for det daglige forældresamarbejde, og forældreengagementer på tværs af afdelingerne Foregår evaluering i teamene Fordeler teamet opgaver og planlægger 14 dages forløb med børnene ud fra årsplanen Kompetenceafdækker teamets hinandens styrker og svagheder, både på det fælles og på det individuelle plan. For at sikre at teamet som helhed dækker alle læringsområder, og for at bruge de individuelle kompetencer bedst muligt i forhold til helheden Demokrati Nærdemokratiske principper som dialog, samarbejde, medindflydelse, og medansvar er grundlæggende for alt, hvad der foregår på Sengeløse skole. Alle er med til at udvikle demokratiske samarbejdsformer i en åben og reflekterende kultur, hvor der er respekt for den enkelte og mindretallet. Alle har kendskab til deres egen kultur og har forståelse, tolerance og relationer til mennesker med en anden kultur. Ikke bare lokalt, men også nationalt og internationalt. 20 Det gode børneliv i SFO Åen Sengeløse Skole

21 Det betyder: Ligeværdig kommunikation Accept af meningsforskelle Aktiv lytning Loyale overfor beslutninger Tolerance overfor forskellighed både fagligt og personligt Klare udmeldinger ved dialog eller dkussion Beslutninger skal så vidt muligt træffes på personalemøderne, derfor: Har vi altid en klar udmelding/argumentation om beslutningen, ingen skjult dagsorden, Skal vi altid være sikker på alle kender og forstår beslutningen. Kan der træffes beslutninger alle ikke er enige i. Skal det tydelig gøres om det er information, diskussion eller beslutning Skal dagsorden tydeliggøre om det er drøftelse, diskussion, information eller beslutning Planlægger vi møder, hvor alle medarbejder får mulighed for at udtrykke sin holdning Kan lederen ved uenighed afgøre om beslutningen skal til afstemning blandt medarbejderne. Skrives altid referat så alle ikke tilstedeværende kender beslutningen, Vælges altid en ordstyrer og referent til personalemøderne Forpligter alle sig til at være loyale overfor beslutningen Deltager alle aktivt på personalemøderne og har medansvar omkring beslutningen Lederen kan også træffe selvstændige beslutninger, derfor: Skal medarbejderne altid orienteres om beslutningen hurtigst muligt Skal lederen have et højt informationsniveau Kan lederen også i specielle situationer selv træffe beslutninger Beslutninger kan også uddelegeres til arbejdsgrupper, derfor: Nedsættes arbejdsgrupper blandt personalet på personale møderne Skal arbejdsgrupper altid orientere de øvrige medarbejdere om deres beslutninger Kan lederen nedsætte arbejdsgrupper blandt personalet Beslutninger kan også tages på afdelingsmøderne når det vedrører afdelingen, derfor: Højt informationsniveau til de øvrige afdelinger (Skriftlig referat fra afdrlingsmøderne Ledelsesgrundlaget omkring beslutninger skal være kendt af alle, derfor: Skal alle gode argumenter være vendt Skal beslutninger meldes klart ud Har vi assertiv/aktiv lytning Har vi accept af meningsforskelle Har vi en anerkendende dialogform Skal vi søge at forstå andres holdninger Er imødekommenhed en naturlighed/selvfølge Vi har i 2006 udarbejdet en personalehåndbog fra a-z denne bog indeholder informationer omkring fritidsdelen på Sengeløse skole. Ved nyansættelser følger en erfaren medarbejder altid den nye kollega mindst 1 mdr. Den erfarne medarbejder har ansvaret for at gennemgå personalehåndbogen. Personalehåndbogen fungerer også som opslagsværk for alle ansatte på Sfoèn. Respekt og ansvarlighed/åbenhed Gensidig respekt og ansvarlighed er fundamentet på Sengeløse skole. Vi møder hinanden med respekt og får derigennem en øget bevidsthed om egen identitet og rummelighed til at møde og respekterer andre end os selv. Gennem ansvarsfølelse overfor andre mennesker, de fysiske rammer og sociale relationer øges trygheden og trivslen, så alle kan mødes i en åben dialog. Vi har alle respekt og ansvar for, at skolens hverdag fungerer optimalt. Det betyder: Gensidig respekt og ansvarlighed Fællesskab Egen identitet og rummelighed Ansvarsfølelse overfor andre mennesker Sociale relationer Tryghed Trivsel Åbendialog Lytter vi åbent til hinanden Møder vi hinanden med anerkendelse Fremsætter egne synspunkter åbent Modtage vi andres synspunkter åbent Taler vi ordentligt med hinanden Optræder vi loyalt Er præmisserne for mine handlinger kendte Respekterer alle beslutninger dog uden altid at være enige Udviser vi engagement ved løbende at være orienteret, om hvad der sker både internt og eksternt Accepter vi har meningsforskelle 21

22 Ser vi også på egen adfærd Hjælper, støtter, og vejleder vi hinanden Inddrages samarbejdspartnere i løsningen af fælles opgaver Er der mødedisciplin og vi møder til tiden på vores arbejdsplads Er vi ansvarlige og loyale overfor trufne beslutninger Ledelsen, derfor: Er ledelsesgrundlaget kendt af alle Tager vi folk alvorligt Hjælper støtter, vejleder ledelsen Er ledelsen lyttende, assertiv Har ledelsen en anerkendende dialogform Indgår ledelsen aktiv i løsningen af problemstillinger Er der grundlæggende tillid til opgaveløsningen blandt medarbejderne Er der opbakning til løsning af opgaver Er Ledelsen inspirator og på forkant med udviklingen Sikre ledelsen tid til samarbejde mellem faggrupperne Arbejdes der for fællesskabet Styrkes medarbejdernes kompetenceudvikling gennem en positiv dialog Er der fokus på evaluering Udarbejder Høje Tåstrup kommune en trivselsundersøgelse blandt personalet hvert andet år Afholdes evalueringssamtale efter 3 mdr. med nye medarbejdere Er imødekommenhed en selvfølge Er der accept af meningsforskelle Er der anerkendende tilgang til medarbejderne Afholdes mussamtaler hvert år Planlægges der i samarbejde med medarbejderne en pædagogisk weekend hvert år Modtager alle nye medarbejder en velkomsinformation Skal alle medarbejder forholde sig refleksiv både fagligt og personligt til sit arbejde Griber alle ind hvis der opleves mobning Bruges ironi forsigtigt Taler vi med og ikke om hinanden, og aflevere tingene til rette person Tager vi ansvar for os selv og bruger jeg. Skelne det personlige fra det faglige Er det tilladt at fejle Vil vi have et miljø hvor alle tør komme med holdninger, ros/kritik Overholdes aftaler og procedure Er anerkendelse en naturlig dialogform Er konfliktløsning et fælles ansvar. Har vi accept af medarbejdernes forskellighed/kompetencer både fagligt og personligt Er hjælpsomhed er en naturlig del af dagligdagen Har vi udarbejdet procedure, omkring beslutninger Holder vi 2-3 sociale engagementer om året Kender alle vores vedtagne personalepolitik Har alle et medansvar for fællesskabet Overholder alle Sfoèns regler og griber ind Er det professionelt at søge hjælpe hos vores kollege differentieres personalets kompetencer Ledelsen, derfor: Er forventningerne til medarbejderne klare Er der klare jobbeskrivelser Er ledelsesgrundlaget kendt af personalet Udarbejdes der APV fysiske hvert år, psykiske hvert andet år 22 Det gode børneliv i SFO Åen Sengeløse Skole

23 23

24 Uddannelse Mål: At medarbejderne indhenter ny viden og erfaring, som danner baggrund for den pædagogiske og personlige udvikling: Indsamler sfoleder diverse kursustilbud, og videre formidler til personalet i begge afdelinger Er sfoleder ansvarlig for tilmelding til kurser Udarbejder sfoleder budget hvert år så pædagogisk weekend kan afholdes. Indholdet afspejler hvilke pædagogiske tiltag vi har gang i. Igennem de sidste 2 år har vi arbejdet med DGB henholdsvis selv og med konsulenter Igangsættes arbejdet omkring pædagogiske lærerplaner i fritidsdelen Afholdes der hvert år Mussamtaler med alle medarbejdere, hvor deres spidskompetencer og faglige/personlige udviklingskompetencer bliver drøftet. Aftales der på mussamtalen evt. videre uddannelse og kurser for den enkelte medarbejder Laver medarbejderne en gang om året en personlig udviklingsplan og målsætning for arbejdet i Sfoèn. Arbejder medarbejderne i teams, hvor der vidensdeles, og støttes op omkring udviklingen af hinandens kompetencer. Forpligter alle medarbejdere sig til at videre formidle gode erfaringer fra kurser, konferencer mv. som kan medvirke til ny inspiration i den pædagogiske praksis. Studerende: Vi har ingen studerende i Sfoèn hvorfor vi ikke har arbejdet med dette tema. 24 Det gode børneliv i SFO Åen Sengeløse Skole

25 Ledelse Indledning: Ledelsen på Sengeløse skole består af en skoleleder og to pædagogiske ledere. I ledelsen arbejder vi visionært og har fokus på muligheder frem for begrænsninger i tillid til medarbejdernes initiativ og ansvar. Vi tager afsæt i den anerkendende dialog og refleksion og forventer det samme hos medarbejderne i de respektive team og hos vores øvrige samarbejds-partnere. Vi er i ledelsen ansvarlige for udviklingen af en fælles faglig og social kultur med udspring i en fælles pædagogisk platform. I det komplekse samfund er information og vidensdeling vigtigt, og det har høj prioritet i le-delsen, som arbejder bevidst i flere medier; samtidig forventer vi, at medarbejdere og samar-bejdspartnere ikke alene er parate til at modtage information men også er aktiv opsøgende. Kompetenceudvikling Ledelsen skaber rum og plads til at sikre professionel og personlig kompetenceudvikling Det betyder: Ledelsen skaber mulighed for at drøfte problemfelter åbent, og i gensidig respekt Ledelsen vil arbejde med følgende metoder: sparring, coaching, assertionstænkning, domæneteorier. Tilgangen til dette er faglig-personlig, aldrig privat Vi taler med hinanden og ikke om hinanden Ud over ledelsesteamets refleksioner over egen praksis, så er formålet med at udarbejde et ledelsesgrundlag, at give tydeligt udtryk for, hvad I kan forvente af os, hvad vi forventer af jer og hvad vi forventer af os selv. Et af målene med ledelsesgrundlaget er, at det danner basis for en konstruktiv dialog med medarbejdere og forældre. Ledelsesteam evaluerer ledelsesgrundlaget hvert år på en arbejdsweekend i april. Det betyder at: Ledelsen udøver strategisk ledelse Ledelsen har overblik over kommende opgaver Ledelsen er på forkant med udviklingen Ledelsen tilstræber, at der er balance mellem krav, forventninger og ressourcer, hvor ressourcer omfatter såvel personalemæssige som økonomiske og fysiske forhold. Ud-gangspunktet for denne vurdering er altid den enkeltes kompetencer, som er beskrevet i en kompetenceudviklingsplan Der er opbakning i forhold til opgaveløsning Ledelsen betragter fejl som en naturlig del af en udviklingsproces Beslutninger Ledelsen ønsker at skabe en kultur, hvor der er ejerskab til beslutninger, hvor den enkelte gør sig klart, at vi arbejder i en organisation, hvor der kan tages beslutninger, man grundlæggende er uenig i, eller ingen indflydelse har på. Vi definerer en god beslutning som, en beslutning hvor beslutningsgrundlaget er klart og kendt af alle, hvor alle gode argumenter er vendt og beslutningen meldes klart ud til alle. Det betyder: Ledelsen vil være aktiv lyttende Ledelse anerkender meningsforskelle men forventer loyalitet over for trufne beslut-ninger Ledelsen bruger dialog og diskussion, som to forskellige redskaber i en samtale, såle-des at det tydeligt fremgår hvilket felt man bevæger sig i Konfliktløsning Konfliktløsning er en del af en faglig og personlig refleksion/udvikling og udgangspunktet er at det er den person, der har problemet, der selv har løsningen. 25

26 Årsplan for ledelsesteamet på Sengeløse Skole Vision for ledelsesteamet: Ledelsesteamet på Sengeløse Skole skal leve op til ledelsesgrundlaget matche de interne og eksterne ledelsesmæssige krav tilvejebringe de nødvendige ledelsesmæssige kompetencer være et eksemplarisk team, der vurderes på vores resultater Ud over arbejdet med de kommunale mål, pejlemærkerne i skolens Drifts- og udviklings-aftale og ledelsesgrundlaget er det ledelsesteamets mål for dette skoleår, at Styrke medarbejdernes kompetenceudvikling gennem en positiv dialog. Derfor vil vi vær bevidste om vores rolle som sprogskabere i dagligdagen og omkring konflikter arbejde på at skabe vidensdeling blandt medarbejderne og i de enkelte team drøfte kompetencer med teamene have kompetenceudvikling som en naturlig del af kommunikationen med medarbej-derne Derfor vil vi prioritere vores teammøder højt holde os ajour m.h.t. nye ideer og søge viden gennem kurser og litteratur fastholde kompetenceudvikling og vidensdeling i teamet deltage i mindst tre teammøder i hvert team deltage i undervisningen, mindst to gange hos hver lærer hvert år melde vores mål og handleplaner ud på skolens intranet arbejde for et bedre samarbejde i lokalområdet Derfor vil vi fastsætte en møderække for hele skoleåret for samarbejdsmøder ed e andre instituti-oner i Sengeløse fastholde, at der udarbejdes dagsorden med en temadrøftelse til hver af de 5 møder få mindst et godt grin hver dag Derfor vil vi være åbne, lydhøre og positive i vores dialog med medarbejderne Styrke samarbejdet mellem lærere og pædagogerne i indskolingen Derfor vil vi sikre en evaluering af samarbejdsaftalens mål og handleplaner hvert år i maj afholde et møde i begyndelsen af august hvert år, hvor lærere og pædagoger drøfter samarbejdsaftalen og praktiske tiltag styrke kommunikationen i ledelsesteamet omkring samarbejdet Implementere en evalueringskultur på alle niveauer i organisationen Derfor vil vi have fokus på evalueringen i eget team omkring målene, både løbende og i forbin-delse med udarbejdelse af nye mål inddrage evalueringsperspektivet i de samtaler, vi har med og i teamene Sikre implementering af det gode børneliv Derfor vil vi have fokus på indsatsområderne: Forældresamarbejdet, personalesamarbejdet, pæda-gogik og overgangen mellem institutionerne Være tydelige som ledelse af organisationen 26 Det gode børneliv i SFO Åen Sengeløse Skole

27 27